Læs nyhedsbrevet ved at klikke her.

Nyhedsbrev til beboerne
Udkommer 3 gange årligt. Udgiver: RandersBolig
Ansvarshavende redaktør: Jan Guldmann
Redaktion: Almen Info Media, [email protected]
Layout: DAB Tryk: CS-Grafisk
3. Årgang
Information til beboerne i RandersBolig | Nr. 1 2015
Øverst til venstre: Den nye bestyrelse i afdeling 12 – Nørhald.
Øverst til højre: Den nye bestyrelse i afdeling 13 – Purhus
Til højre: Birgitte Pedersen, Anette W. Andersen og Erik Skannrup, der har deltaget
i alle møder, og er klar til at hjælpe bestyrelser og lejere i B2014.
Velkommen til afdelingerne i
Boligselskabet af 2014
RandersBolig hjælper de nye afdelingsbestyrelser godt i gang.
RandersBolig har sammen med DAB i løbet af den seneste
måned afholdt afdelingsmøder i de 13 nye boligafdelinger
i Boligselskabet af 2014, og her fremlagt regnskab, budget
samt behandlet valg af afdelingsbestyrelse.
Dette omfatter en tæt kontakt og en god information til
afdelingens lejere, ligesom der i et samarbejde med administrationen skal udarbejdes handleplaner for afdelingernes
fremtidige vedligehold af boligerne, siger Jan Guldmann.
Jan Guldmann har som formand for RandersBolig deltaget i
de fleste af møderne, og han udtrykker stor glæde over, at det
er lykkedes at få valgt en bestyrelse i hele 12 afdelinger.
Jørgen Henriksen fra DAB vil sammen med faste medarbejdere fra RandersBolig sikre dette, og disse nøglepersoner har
derfor også deltaget i møderne for de 13 afdelinger.
- Vi ser nu frem til, at repræsentanter for hver afdeling skal
mødes den 15. juni og her vælge deres hovedbestyrelse, og
fra RandersBoligs side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for fremadrettet at hjælpe de nye afdelingsbestyrelser godt i gang med
det store arbejde, de står overfor.
Referater fra de enkelte afdelingsmøder med de valgte bestyrelser er allerede udsendt til lejerne.
Ny ledelse
på kontoret
på Marsvej
Som formand for bestyrelsen for RandersBolig skal jeg hermed meddele alle lejere, at den daglige leder af kontoret på
Marsvej, Dennis Larsen, er fratrådt. Dennis Larsen har siden
maj 2012, hvor vi indgik et samarbejde med DAB omkring
ledelse af RandersBolig, fungeret som kontorchef og dermed
den daglige leder på Marsvej.
Dennis har i hele perioden været ansat og lønnet af DAB i
henhold til den indgåede administrationsaftale.
Fra RandersBoligs side har vi været meget glad for den
store indsats, som Dennis i et samarbejde med vores mange
andre dygtige ansatte har udført på kontoret, og vi synes, at
RandersBolig og de enkelte boligforeninger har opnået rigtig
fine resultater i perioden. Vi har endda været så glade for resultatet, at vi i marts måned valgte at ansætte Dennis Larsen
direkte i RandersBolig, med den hensigt, at styrke RandersBoligs ledelsesmæssige profil og synlighed i dagligdagen.
Dette skulle stadig ske i et samarbejde med DAB, hvorfra vi
fortsat ville have behov for køb af viden og hjælp til forskellige opgaver, og derfor naturligvis ville fortsætte med de
aftalte forhold i den indgåede samarbejdsaftale.
Som det er fremgået af artikel i Randers Amtsavis kom dette
desværre ikke til at ske, som vi havde ønsket. Der blev fra forskellig side stillet spørgsmålstegn ved den mellem RandersBolig og DAB indgåede samarbejdsaftale, hvis fortsatte virke
var en forudsætning for placeringen af den nye boligforening
(Boligselskabet af 2014) i RandersBolig.
Situationen blev indgående drøftet med DAB og Randers
Kommune, og der er mellem parterne enighed om, at vores
samarbejdsaftale fortsat er gældende.
DAB kunne dog ikke acceptere at skulle fortsætte samarbejdet med RandersBolig, såfremt Dennis Larsen, som DAB’s
tidligere ansatte kontorchef, nu skulle fungere som RandersBoligs leder på kontoret. Dette har vi som bestyrelse måtte
tage til efterretning, hvorfor sagen er endt med, at Dennis
Larsen nu er fratrådt.
Fra RandersBoligs side vil vi gerne sige Dennis en stor tak for
indsatsen og ønsker ham alt mulig held og lykke fremover.
Sekretariatschef Ulla Gregor er fra DAB blevet indsat som
midlertidig leder på kontoret, og har overtaget den daglige
ledelse og indtrådt i de opgaver, som Dennis Larsen tidligere
havde. Det er planen, at Ulla Gregor fortsætter på Marsvej
frem til september/oktober måned, hvorefter vi forventer at
kunne præsentere en ny kontorchef på Marsvej.
Vi kan oplyse, at ovennævnte ikke får nogen indflydelse for
lejerne i RandersBolig, og alt øvrigt personale i RandersBolig fortsætter uændret i deres normale job og funktioner.
Samarbejdsaftalen mellem RandersBolig og DAB fortsætter de næste 3 år, hvorefter bestyrelsen i RandersBolig i et
samarbejde med de enkelte boligforeninger vil tage stilling
til, hvad der herefter skal ske. Lige nu er opgaven at sikre, at
hverdagen fortsætter i samme positive udvikling som hidtil,
og uden at den enkelte lejer eller afdelingsbestyrelser oplever
nogen forskel i dagligdagen.
På vegne af bestyrelsen i RandersBolig
Jan Guldmann, formand
2
Information til beboerne i RandersBolig | Nr. 1 2015
Diana giver din økonomi
et eftersyn
RandersBolig har ansat Diana Christensen til at hjælpe beboerne med at få styr på
økonomien. Målet er at mindske antallet af udsættelser.
Trænger din økonomi til at blive gået efter i sømmene? Så
har du nu mulighed for at få den gennemgået af økonomisk
boligsocial medarbejder Diana Christensen.
Diana Christensen er ansat pr. 1. marts i RandersBolig til at
hjælpe alle beboere, der føler sig udfordret på deres økonomi.
Målet med indsatsen er at mindske antallet af udsættelser.
- Når en beboer bliver sat ud af sin bolig, fordi vedkommende
ikke kan betale huslejen, har det store sociale konsekvenser
for beboeren, og det er dyrt for beboerne i de enkelte afdelinger, da det kan medføre huslejestigninger. Derfor giver det
stor mening at yde økonomisk boligsocial rådgivning, siger
Diana Christensen.
Hun tilbyder både sin hjælp til dem, der er akut udsættelsestruede, men også de beboere, der bare vil sikre, at de ikke
bliver det.
Helhedsorienteret indsats
Ved de rådgivningsforløb, Diana Christensen tilbyder, kan
man få sin økonomi gennemgået fra A til Z.
Frivilligt tilbud
Diana Christensen arbejder opsøgende, blandt andet ved
at tage ud til aktiviteter i lokalområderne og præsentere sig
selv. Diana Christensen får besked, når en beboer er kommet
bagud med betaling af husleje, og dem vurderer hun det
allervigtigst at få skabt en kontakt til.
- Jeg tager gerne ud og banker på beboeres døre for at fortælle om mit tilbud. Og indtil videre er jeg blevet taget godt
imod, og folk har været nysgerrige for at høre mere. Jeg lægger vægt på, at tilbuddet er frivilligt og en hjælp til beboerne,
siger Diana Christensen.
Hun er glad for sit nye arbejde og håber på at kunne gøre en
forskel for mennesker med økonomiske problemer.
- Jeg holder af at arbejde med mennesker, og samtidig kan
jeg godt lide at arbejde med noget, der er konkret. Økonomi
er dejligt konkret. Man kan ret hurtigt skabe sig et overblik
og ofte er det små ting, der gør en forskel for beboeren. Og så
tiltaler det mig at arbejde med mennesker, der er motiverede
for at ændre deres situation. Netop fordi tilbuddet er frivilligt,
er den enkelte ofte mere motiveret, siger Diana Christensen.
- Jeg ser på alle de muligheder, de enkelte beboeres økonomi indeholder. Får de alle de tilskud, de kan få, og hvordan
forholder de sig bedst til kreditorer? Jeg kan også lave aftaler
med kreditorer på deres vegne, fortæller Diana Christensen.
Diana Christensen er uddannet socialrådgiver og har i en
længere årrække arbejdet med familier i Favrskov Kommune,
herunder forebyggende tilbud.
- Min baggrund gør, at jeg kender systemet, og derfor også
kan henvise beboeren til andre instanser, hvis det er relevant.
Ofte kan en dårlig økonomi jo være et symptom på helt andre
problemer. Jeg har en helhedsorienteret tilgang, siger Diana
Christensen.
Diana Christensen har kontor i
Bysekretariatet, og kan kontaktes
på tlf. 22 90 93 88 eller mail: dch@
randersbolig.dk
3
Til venstre: En del af bestyrelsen for Møllevænget o
Fra venstre er det formand Kaj Herholdt Madsen, L
Jensen, Vibeke Leensbak og Preben Søndergaard.
Øverst: Afdeling 33 på Nobilislunden og Citronlun
huse i Romalt.
Det er nye tider i
Møllevænget & Storgaarden
Efter nogle år med tumult er der igen ro og god stemning i boligorganisationen
Møllevænget & Storgaarden.
Man skal lære af fortiden, men ikke dvæle ved den. Sådan er
holdningen i bestyrelsen for Randers største boligforening,
Møllevænget & Storgaarden. Fire af bestyrelsesmedlemmerne; Kaj Herholdt Madsen, Vibeke Leensbak, Preben
Søndergaard og Lars Krogsdorf-Jensen lægger i et interview
med nyhedsbrevet ikke skjul på, at boligforeningens nyere historie har været præget af økonomisk kaos og problematiske
dispositioner. Men de seneste år har den helt store oprydning
fundet sted.
- RandersBolig og den tidligere formand har foretaget et stort
gravearbejde, og der er faldet mange skeletter ud af skabene.
Det har været nødvendigt for at skabe tillid og rene linjer
igen, fortæller Kaj Herholdt Madsen, der har været formand
for Møllevænget & Storgaarden siden marts i år.
- Vi er ude over de problemer nu. I den nye bestyrelse har vi
givet håndslag på, at vi ikke vil gentage fortidens fejl. Der
er kommet nye boller på suppen, og vi ser fremad, uddyber
formanden og fortsætter:
- Vi har stor fokus på den fremtidige økonomi i afdelingerne.
4
Det er særdeles vigtigt, at der hersker et godt boligmiljø i alle
vore afdelinger, så vi undgår tomgang i udlejningen og store
huslejetab. Manglende indbetaling af husleje dækkes jo af de
øvrige lejere i afdelingen.
Beboerne i højsædet
Møllevænget & Storgaarden startede, som navnet antyder,
som to boligforeninger. De har altid haft fælles administration, men blev først sammenlagt senere. Boligforeningen
råder over omkring 2600 boliger af alle typer. De fleste ligger
i nord- og østbyen, men der er også rækkehuse i Romalt og
Hornbæk.
- Det er kendetegnende for os, at vores beboere altid er i
højsædet. Det pointerer vi overfor alle, der er i kontakt med
dem. Og det gør vi også en stor indsats for at gøre begribeligt
for beboerne selv, siger Preben Søndergaard.
21 mennesker er ansat i boligforeningen, der holder til på
lokalkontoret på Stadfeldtsvej, der åbnede 5. januar i år.
Heraf er 19 ejendomsfunktionærer, én kontorassistent og én
lokalinspektør.
Information til beboerne i RandersBolig | Nr. 1 2015
Møllevænget og Storgaarden
Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden er byens største boligorganisation.
og Storgaarden.
Lars Krogsdorf-
Boligtilbuddene spænder vidt med cirka 2157
lejligheder, 211 rækkehuse, 66 én-familiehuse,
54 ungdomsboliger og 120 ældreboliger. Der
udlejes også 18 forretninger, 245 værelser
samt 510 garager. Boligerne ligger fortrinsvis
i Nordbyen og Østbyen, men der er også rækkehuse i Romalt og Hornbæk. Ungdomsboligerne ligger i Adelgade og Stemannsgade.
Begge afdelinger ligger fordelagtigt i Randers
midtby.
nden er 53 række-
Afdeling 41 i Nobilislunden består af 16 vinkelhuse i
ét plan, som er særdeles ældre- og handicapvenlige. De
ligger parvis og er forbundet via deres carport.
Vil styrke samarbejdet
Siden 1. juni 2010 har Møllevænget & Storgaarden været
administreret af RandersBolig. Det fælles administrationsselskab for byens almene boligforeninger var faktisk en idé,
der udsprang i netop Møllevænget & Storgaarden. Men det er
ikke ensbetydende med, at samarbejdet har været uproblematisk. RandersBoligs start blev nemlig lige så kaotisk som de
tilstande, der har hersket i Møllevænget & Storgaarden.
- I starten var samarbejdet med RandersBolig præget af
mistillid, og mange i boligforeningen ønskede ikke for alvor
at engagere sig. I dag er det vendt totalt. Der er styr på
RandersBolig, og her i boligforeningen ønsker vi kun at styrke
samarbejdet fremover, siger Lars Krogsdorf-Jensen.
Tro på fremtiden
Visionen for fremtiden er ikke at bygge en masse nye boliger.
Det er at passe godt på dem, boligforeningen har – og i særlig
grad boligernes beboere. En stor del af boligerne er for nyligt
blevet renoveret og flere er på vej.
Og så har bestyrelsen gjort meget ud af kontakten til afdelingsbestyrelserne.
- Vi er til for dem, og vi føler da også stemningen vende til
en tro på fremtiden. Der bliver grinet på en helt andet måde
på møderne i dag, end der gjorde tidligere, siger Vibeke
Leensbak.
Øverst:
Afdeling 11 på
Stadfeldtsvej
er en ældre,
charmerende
og velholdt
afdeling.
Til venstre:
Boligforeningens nyeste
boligafdeling
er afdeling 57
på Spindervej, som blev
indviet den 1.
august 2013.
Fundamentet under Møllevænget & Storgaarden har vaklet.
Men nu står det fast igen.
5
Nyt lokalkontor i Møllevænget
& Storgaarden
Det nye lokalkontor i Møllevænget & Storgaarden havde sin
første åbningsdag den 5. januar 2015. Beboerne har generelt
taget godt imod det nye lokalkontor. En del beboere har
udtrykt tilfredshed med den service som ydes, og antallet af
utilfredse lejere har været begrænset.
Samtidigt med etableringen af det nye lokalkontor skete der
en omlægning af driften i boligforeningen. Ejendomsfunktionærerne blev opdelt i henholdsvis ”grønne mænd”, der
udfører renholdelsesopgaver samt i ”blå mænd”, der udfører
service og reparationsopgaver inde i boligerne.
I den kommende tid vil fokusområderne internt på lokalkontoret være, at få styrket og ensrettet forretningsgangene
således, at man bliver mindre sårbare i forbindelse med fravær
blandt medarbejderne.
De 2 ”blå mænd” er kommet godt fra start og får allerede nu
løst mange små og hurtige håndværksmæssige opgaver ude i
afdelingerne samtidig med, at der opnås en effektiv struktureret hverdag, der sikrer, at der følges op på alle opgaver.
Lokalkontoret
Til venstre: Ejendomsmester Lars Kolding på kontoret på Stadfeldtsvej.
Midt: I bilen ses Alexander Kvist og stående er det Kim Blåbjerg. Begge er
ejendomsassistenter og ”blå mænd”
Til højre: René S. Jensen er ejendomsassistent og tillidsmand for alle ejendomsfunktionærerne i boligforeningen.
6
Stadfeldtsvej 49
8930 Randers NØ
Telefon: 70 27 26 24
[email protected]
Åbent for henvendelse:
Man.-fre. 9-12
Torsdag tillige 15-17
Information til beboerne i RandersBolig | Nr. 1 2015
Mere end
et arbejde
Lokalinspektør Johnni
Sørensens job optager
ham ikke kun fra kl. 8 -16.
Nogle gange kommer
idéerne væltende
natten mellem tirsdag
og onsdag.
Det var helt tilfældigt, at Johnni Sørensen havnede i den almene boligsektor.
Den unge Grenaa-dreng var for nyligt
blevet færdig med Handelsskolen,
da hans mor henledte hans opmærksomhed på en stilling som kontorassistent, der var opslået i et lokalt
boligselskab.
- Hun syntes, jeg skulle søge stillingen,
for forretningsføreren i selskabet skulle
efter sigende være en god mand. Jeg
anede intet om området og syntes, det
lød ret kedeligt, men endte alligevel
med at søge stillingen. Og så har jeg
heldigvis siddet fast siden, siger Johnni
Sørensen med et smil.
Det er 20 år siden, han startede sin
karriere i den almene boligsektor, og
i dag er han lokalinspektør for Møllevænget & Storgaarden, der er med i
RandersBolig. Her står han blandt andet
for budgetkontrol på alle afdelinger,
ligesom han foretager markvandringer
med afdelingsbestyrelser og opdaterer
drifts- og vedligeholdelsesplaner.
Fylder meget
Hvor Johnni Sørensen i starten var
lunken overfor sin nye branche, har han
i dag omfavnet den fuldt ud.
- Det er mere end et almindeligt
arbejde, jeg har. Jeg er ikke kun på fra
8-16. Når det handler om at udvikle
virksomheden, kan det lige så godt ske
natten mellem tirsdag og onsdag, hvor
jeg vågner med en idé, eller mens jeg
kører på ferie med familien. Selvfølgelig
prøver jeg også at koble fra, når jeg har
fri, men arbejdet fylder meget, fortæller
han.
De seneste år har i særlig grad været
spændende. For godt to år siden skiftede Johnni Sørensen nemlig arbejdsplads fra det konkursramte Randersegnens Boligselskab, der også var med i
RandersBolig, til en stilling i den største
boligorganisation i RandersBoligs Møllevænget & Storgaarden.
Glad for sammenlægning
- Det har været noget af en rejse. Starten var tung, fordi RandersBolig kom
dårligt fra start, og derfor blev mødt
med meget mistillid i boligafdelingerne. Men i dag er vi helt sikkert på rette
vej igen, siger lokalinspektøren.
Til at starte med havde Møllevænget
& Storgaarden fire driftskontorer, men
disse blev for halvandet år siden slået
sammen til ét lokalkontor med 19 ejendomsfunktionærer tilknyttet.
- I starten var der skepsis mod sammenlægningen, og jeg undrede mig også
selv over, at man ville ændre på noget,
der fungerede udmærket. Men som
projektet skred frem, blev fordelene
tydelige, og i dag er jeg meget glad for
den nye måde at arbejde sammen på.
Det er rart at have så mange kolleger
tæt på. Vi har et godt fællesskab og
hjælper hinanden, hvor vi kan, fortæller
Johnni Sørensen.
Johnni Sørensen er 39 år, og selvom
tanken om nye udfordringer ind imellem strejfer ham, bliver den hurtigt
skudt væk.
- Jeg har svært ved at se, hvad jeg skulle
lave, hvis jeg ikke lavede dette her. Det
er jo dét, jeg kan, og det er et spændende og udfordrende job. Det bliver
sandsynligvis dette job, jeg bliver pensioneret fra, smiler lokalinspektøren.
7
RandersBolig
Marsvej 1
8960 Randers SØ
Telefon: 70 2600 76
[email protected]
www.randersbolig.dk
Nye boliger på
Vestervold i
Randers midtby
Randers Boligforening af 1940 har bygget
nye boliger på Vestervold 17-19. Boligerne er klar til indflytning i maj 2015. For
at komme i betragtning til boligerne skal
du logge dig ind på randersbolig.dk og
tilføje Vestervold 17-19 til din boligsøgning. Du finder nemmest boligerne ved
at søge på "Vestervold" under hurtigsøgning. Afdelingen er vist som "Afd. 03-49
Vestervold". Boligerne tilbydes efter
ventelisteprincippet til de medlemmer,
der er opnoteret på fælles venteliste i
RandersBolig.
Vinderen på
Randersmessen 2015
Vinderen af konkurrencen på RandersBoligs stand på Randersmessen blev Aase Pedersen fra Hermann Stillings Vej i Randers.
Formand for RandersBolig, Jan Guldmann, var med til overrækkelsen af gevinsten, som var en lækker kurv med chokolade og
vin. Vi ønsker Aase Pedersen tillykke med kurven.
Varme- og vandregnskaber for
Senest den 25. maj 2015 udsendes varmeog vandregnskaber for 2014. Når du modtager dit varme- og vandregnskab, får du
samtidig besked om, hvornår tilbage- eller
restbetaling bliver afregnet over din husleje. I Boligselskabet af 2014 (tidl. Randersegnens Boligforening) er der forskellige
skæringsdatoer for varme, så derfor vil varmeregnskaberne blive udsendt løbende.
De resterende vandregnskaber vil blive
udsendt inden den 15. juni 2015.
Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til
ClimateCalc.
Kompensation er købt hos:
ClimateCare
www.climatecalc.eu
Cert. no. CC-000012/DK