EGU Virksomhedsorientering Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannse. EGU giver nogle grundlæggende kompetencer, som den unge enten kan tage med sig videre i en anden uddannelse eller tage med direkte ud på arbejdsmarkedet. I begge tilfælde får den unge muligheden for at dygtiggøre sig og få et springbræt til at komme videre. Det handler i høj grad om, at øge den unges selvværd og motivere til at fortsætte i uddannelse eller arbejde. Det er praktikstedets opgave at give den unge faglige udfordringer som passer til den unges kvalifikationer. Gode succesoplevelser giver den unge det fundament, den unge skal bygge videre på. Uddannelsen EGU er en 2-årig – i enkelte tilfælde 3-årig – praktisk orienteret grunduddannelse. Sideløbende med de faglige færdigheder arbejdes der også med de personlige og sociale kompetencer. Et EGU-forløb er bygget op omkring tre forskellige områder: Praktikperioder, skoleperioder og en tæt vejledning. Praktikdelen foregår hos lokale virksomheder, mens skoledelen som udgangspunkt foregår på Ungdomsskolen-Skive samt på en række forskellige undervisningsinstitutioner. Eksempelvis daghøjskoler, erhvervsskoler, højskoler, VUC og AMU-centre. Undervisningsdelen En EGU-elev skal have mellem 20 og 40 ugers undervisning i de 2 år uddannelsen varer. Når eleven modtager undervisning og er væk fra praktikstedet, får eleven ikke løn fra praktikstedet, men modtager skoleydelse direkte fra EGU. De udgifter, der er forbundet med undervisning, vil blive dækket af EGU. Formålet med praktikdelen er: At give den unge viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, som eleven kan bruge i en senere jobsituation. At give den unge erfaringer med arbejde og samarbejde, som er nødvendige for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. At give den unge indsigt i struktur og arbejdsforhold på en arbejdsplads. Praktikaftalen Inden der indgås en aftale om praktik, skal eleven til samtale på virksomheden. EGU-vejlederen deltager i samtalen og udarbejder efterfølgende en praktik aftale. I praktikaftalen står lønforhold, ansættelsens længde og hvilke arbejdsområder den unge skal varetage undervejs. EGU-eleven er i ansættelsesforhold at betragte som lærling eller elev. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen. I praktikperioden vil vejlederen besøge eleven og følge op på forløbet. Virksomheden kan til altid rette henvendelse, hvis der behov for det, og vejlederen vil jævnligt komme på besøg for at se hvordan det går. Lønforhold og ansættelsesforhold I praktikperioderne betaler virksomheden løn, som svarer til reglerne/satserne efter gældende overenskomst på området. Virksomheden aflønner ikke eleverne i skoleperioderne. I forbindelse med sygdom gælder de samme vilkår for EGU-elever, som for andre der er ansat indenfor det aktuelle fagområde. Forsikring EGU-praktikanten indgår forsikringsmæssigt på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte uanset hvem, der aflønner praktikanten (ifølge "Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar "). Dette betyder, at det er virksomhedens forsikringsselskab, der må udbetale tingsskadeerstatning medmindre virksomheden kan dokumentere at praktikanten har handlet groft uagtsomt. EGU-praktikanten er ikke dækket af statens selvforsikringsordning, hvis de begår eller får personskade jf. "Vejledning til bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering" § 5-13. Dette betyder, at EGU-praktikanten også skal dækkes af virksomhedens arbejdsskadeforsikring. For yderligere info: Gert Madsen EGU-vejleder Mobil 23 84 83 70 [email protected] Bjarne Svenningsen EGU-vejleder Mobil 24 64 18 45 [email protected] Thomas Bedsted EGU-vejleder Mobil 29 69 62 80 Frederiksdals Allé 7, 7800 Skive 99 15 32 80
© Copyright 2024