1. No category

nr. 2 juni 2015
Tema Kvalitet i dagtilbud
S T R a b a d s
Musikken
skal samle de unge
Side 14
Meningsdanner – side 4
Brug for uddannede – side 7
Empati – side 10
Leder Skolereformen
Strabads nr. 2 juni 2015
2
STRABADS
Udgives af BUPL Sydøst
Redaktion:
Jens Kristian Larsen (ansv.)
Design: Ann-Britt Broström
Reform på rette spor
Det går den rigtige vej med skolereformen, viser ny undersøgelse fra BUPL.
Alligevel oplever pædagogerne, at de
mangler indflydelse, og at reformen
er rullet ud på bekostning af børnenes
fritid.
Forsidefoto: Per Rasmussen
Tryk & layout:
Visuel Grafisk
Oplag: 5.100
Bladet distribueres til BUPL’s
medlemmer og deres arbejdspladser
i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns, Ringsted og Køge Kommune
BUPL
Kirketorvet 11
4760 Vordingborg
Telefon: 35 46 54 60
Fax: 35 46 54 99
[email protected]
www.bupl.dk/sydoest
Åben for telefonisk henvendelse:
Tirsdag, torsdag og fredag 9-14
Onsdag 9-16
Mandag lukket
Bemærk ændrede åbningstider
i skolernes sommerferie:
Mandag-fredag 9-12.
Post til BUPL sendes til
kontoret i Vordingborg
A-kasse
Telefon: 35 46 52 00
Åben for telefonisk henvendelse:
Mandag-torsdag 9-17
Fredag 9-15
Post til a-kassen sendes til
BUPL-A
Postbox 0727
0900 København C
Folkeskolereformen fylder ét år. Og det har været et år, hvor pædagogerne har måttet arbejde hårdt for at sætte deres faglige fingeraftryk på undervisningen, få elevernes trivsel på dagsordenen og
for anerkendelse og rimelige arbejdsvilkår.
Trods de mange udfordringer og en kaotisk begyndelse har vi fra
starten oplevet kampgejst fra pædagogernes side. Udfordringerne
er blevet taget op, og pædagogerne er godt i gang med at gøre sig
uundværlige i arbejdet med folkeskolen.
Mange pædagoger giver udtryk for arbejdsglæde i opgaverne på
skolerne og finder det meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret
både med det enkelte barn og med fællesskabet.
BUPL har netop gennemført en undersøgelse, som gør status over
implementeringen af reformen. Den viser, at det går den rigtige vej
med at sikre pædagogernes medinddragelse, men at mange stadig
savner indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdstid, og at de oplever, at forberedelsestiden er utilstrækkelig. Undersøgelsen viser
endvidere, at de pædagogfaglige ledere er kommet med i skolens
ledelse og føler, de indgår i et ligeværdigt samarbejde. Men også,
at der er plads til forbedringer.
Heller ikke med hensyn til at sikre skolereformens hensigt oplever
pædagogerne, at man er i mål. Langt fra alle pædagoger synes, at
børnene modtager nye og varierede undervisningsformer og daglig bevægelse, eller at børnenes trivsel er blevet bedre. Og både
ledere og pædagoger mener, at reformen er rullet ud på bekostning af kvaliteten i fritidsinstitutionerne.
Medlemmerne efterlyser mere forberedelse sammen med lærerne,
fokus på børnenes trivsel og efteruddannelse. BUPL Sydøst vil fortsat arbejde for at styrke pædagogernes rolle i skolen, fastholde de
pædagogiske ledere og tydeliggøre den pædagogiske faglighed.
Betina Vincent Andersen
Formand, BUPL Sydøst
Indhold
Strabads nr. 2 juni 2015
3
Side 4
Tema
Side 7
Martin er meningsdanner
Martin Fogh er pædagogisk meningsdanner og drevet af indignation over,
hvordan samfundet og skolevæsenet
ser på børn og forældre.
Små børn har brug for
uddannede pædagoger
I Næstved Kommune har kun ca. 40
procent af medarbejderne på 0-2-årsområdet en pædagoguddannelse.
Side 8
Side 10
Side 13
Så stor er dagplejen
Der er markante forskelle på de vilkår,
kommunerne tilbyder børn og forældre. På
Lolland passes syv ud af ti børn i
dagplejen.
Førstehjælp er vejen til empati
På Sydbyskolen i Næstved er den understøttende undervisning for sjetteklasserne
helliget førstehjælp.
Pædagogerne beholder
faglig fordybelse
I Ringsted må pædagogerne fortsat varetage
faglig fordybelse. BUPL fik bremset forslag,
der ville udelukke pædagogerne.
Side 14
Musikken skal samle de unge
Venskaber opstår, når man har noget at
være sammen om. Det er filosofien bag
Køges profilklubber.
Portræt Meningsdannere
Strabads nr. 2 juni 2015
4
Martin er pædagogisk
meningsdanner
Martin Fogh er pædagogisk meningsdanner. Han er drevet
af indignation over, hvordan samfundet og skolevæsenet ser
på børn og forældre, der ikke passer ind, og vil gerne fortælle
historien fra deres perspektiv.
Han har været i debatpanel med
forskerne Jan Kampmann og Stig
Broström, han blogger på voresvirkelighed.dk, og han har en sag.
Skolepædagog Martin Fogh fra
Præstø er pædagogisk meningsdanner og med i en gruppe, der har
mod og engagement til at fortælle,
hvordan virkeligheden tager sig ud
med pædagogøjne. Martin Fogh
forklarer:
»Jeg opfatter mig selv som et politisk menneske, der forholder sig til
verden. Hvis jeg oplever noget, som
jeg opfatter som urimeligt, så siger
jeg det højt.«
Pædagogisk meningsdanner er
en uddannelse, som BUPL og
tænketanken CEVEA sammen
har udviklet. Uddannelsen skal
træne og motivere pædagoger
til at sige deres mening offentligt
og give pædagogfaget en
stemme. Baggrunden for
projektet er bekymring over, at
det pædagogiske fag ofte kun
italesættes af forskere og politikere.
Sjældent af pædagogerne selv.
Udsatte skal have en stemme
Da Martin Fogh første gang hørte
om uddannelsen til pædagogisk
meningsdanner, var han ikke i tvivl.
Det var det, han skulle:
»Da jeg så programmet fra BUPL,
tænkte jeg, at det skulle jeg være
med i.«
Til daglig er Martin Fogh ansat
som trivselscoach i udskolingen på
Præstø Skole.
Her arbejder han med specialpædagogiske forløb for elever, der
mistrives og udebliver fra undervisningen. Han driver også skolens
familieklasse, hvor man øger forældrenes engagement i deres børns
skolegang. Blandt andet ved at
forældrene deltager i særligt tilrettelagte forløb på skolen sammen
med deres børn.
For Martin Fogh er det vigtigt, at
man som pædagog og meningsdanner brænder for en sag. Hans
sag drejer sig om, hvordan skolen
og samfundet behandler børn og
familier, som ikke kan leve op til de
regler og forventninger, systemet
stiller til dem. Det er de mennesker, han som meningsdanner
gerne vil være med til at give en
stemme:
»Det er den politiske og pædagogiske udvikling omkring udsatte
familier og børn, jeg kender fra
mit arbejde, som jeg prøver at
skabe debat om. Til gengæld er
jeg hverken interesseret i partipolitik eller i kampen for løn og
arbejdsforhold. Det lader jeg fagforeningen om.«
Kærlighed i folkeskolen
Martin Fogh vender sig imod den
drejning, som den offentlige debat
og udviklingen på skoleområdet
har taget. Han ser en problematisk
strømlining af de krav, børn og
forældre skal leve op til. Allerede
mens han var i gang med uddannelsen, kastede han sig ud i debatten om, hvordan skolen og samfundet behandler elever, som ikke
passer ind.
»Der var en debat med professor
Niels Egelund fra DPU, hvor han
talte om dårlige PISA-undersøgelser og om manglende disciplin
i skolen. Som modsvar skrev jeg
på voresvirkelighed.dk, at der
mangler kærlighed i folkeskolen,
som disciplin ikke kan løse. Der er
børn, som ikke magter at leve op
til reglerne. Vi må forholde os til,
hvordan vi hjælper dem i stedet for
at straffe.«
Under uddannelsen skrev Martin
Fogh også indlæg om de små
mirakler, pædagogerne skaber
med børnene i hverdagen, og en
kritisk artikel om pædagogiske
udviklingsprojekter, som hverken
lærere eller pædagoger kan se
meningen med. På Pædagogikkens
Dag – et arrangement CEVEA stod
bag – deltog han i en paneldebat
med Stig Broström og Jan Kampmann.
Siden tog han bladet fra munden,
da han ved selvsyn oplevede,
hvordan Vordingborg Kommune
løb fra et løfte til specialbørnenes
forældre og sparede specialpædagogerne i skolen væk.
»For nogle år siden afskaffede Vordingborg Kommune specialklasserne for at inkludere børnene i
den almene undervisning.
Portræt Meningsdannere
Strabads nr. 2 juni 2015
Der er brug for, at pædagogerne fortæller
historier fra virkeligheden. Man behøver ikke
at læse økonomi for at være med i debatten,
mener Martin Fogh, der har deltaget i BUPL's
meningsdanneruddannelse.
5
Portræt Meningsdannere
Strabads nr. 2 juni 2015
6
Fakta:
Pædagogiske meningsdannere
På det tidspunkt var vi seks pædagoger, og kommunen lovede
forældrene, at vi fortsat skulle
være en del af undervisningen.
Men efter et halvt år var der kun
mig tilbage. Resten var sparet
væk. Forældrene magtede ikke at
reagere, så jeg skrev til den lokale
avis. Der var brug for at nogen
talte deres sag,« erindrer Martin
Fogh.
Fratager forældre ansvaret
Ved siden af jobbet som pædagog læser Martin Fogh kandidat i
pædagogisk psykologi. Også her
dyrker han den kritiske vinkel.
Specialet handler om skolens
syn på udsatte forældre, og han
har blandt andet gennemført en
undersøgelse af forældrenes oplevelse af skolen:
»Undersøgelsen viser en tendens
til, at lærere og pædagoger fratager udsatte børns forældre ansvaret og undgår at involvere dem i
skolens aktiviteter.«
Resultatet har Martin Fogh forelagt
ledelsen, og han har holdt oplæg
for kolleger med henblik på at
debattere den tilgang, lærere og
pædagoger har til udsatte forældre
og børn:
»På den måde forsøger jeg at få
indflydelse på min egen skole
omkring et spørgsmål, som, jeg
synes, er vigtigt.«
Ifølge Martin Fogh er den offentlige debat om det pædagogiske
område domineret af tal og statistik. Det er ikke pædagogernes
hjemmebane og årsagen til, at de
er meget lidt synlige.
Tal skræmmer pædagoger
I stedet har den offentlige debat om
pædagogik været overladt til forskere og politikere, mener Martin Fogh:
»Det hele bliver sat op i tal og skemaer. Men pædagogerne skal ikke
forsøge at matche den naturvidenskabelige tilgang til pædagogik.
Som meningsdanner har jeg lært
at fortælle den personlige historie
og på den måde tilvejebringe en
nuanceret viden, som tal og statistikker ikke indfanger. Jeg tror, at
pædagogerne er gode til at fortælle historien. Men vi skal ikke tro, at
vi skal læse økonomi alle sammen
for at være med i debatten.«
Martin Fogh anbefaler andre
pædagoger at søge ind på
meningsdanneruddannelsen.
»Uddannelsen har været med til at
bevidstgøre mig om betydningen
af og mulighederne ved at tage
bladet fra munden og få afløb for
mine tanker.«
Meningsdanneruddannelsen varer
tre måneder med i alt ni undervisningsdage. Indtil videre har ca. 80
pædagoger gennemført uddannelsen.
n
Meningsdanneruddannelsen
begyndte i 2012.
n
Ca. 80 pædagoger har
gennemført uddannelsen.
n
Uddannelsens mål er at ruste
pædagoger til at tage del i
den offentlige debat.
n
Meningsdannerne har
deres egen blog:
voresvirkelighed.dk
n
voresvirkelighed.dk har haft
flere end 150.000 besøgende.
n
Meningsdannerne har skrevet
flere end 100 blogindlæg.
n
Tre blogindlæg er gået viralt
med flere end 10.000 likes,
delinger og kommentarer.
n
Meningsdannerne har haft
flere end 20 debatindlæg i
pressen og er blevet interviewet til TV og radio.
n
Uddannelsen er et samarbejde mellem BUPL og Cevea.
n
Cevea er en uafhængig
tænketank, der har til formål at udvikle idéer for at
fremme et samfund, baseret
på frihed, lighed og fællesskab.
n
Uddannelsen er gratis for
BUPL's medlemmer.
Læs mere:
bupl.dk/ meningsdanner
Tema Kvalitet i dagtilbud
Børnetallet i Næstved Kommune
daler. Også blandt de mindste
børn. Det har stillet politikerne i
børne- og skoleudvalget over for
valget om hvem, der skal lægge
ryg til reduktionerne.
Ifølge det forslag, som politikerne
skal tage stilling til, er der betydelig risiko for, at kommunen
afskediger pædagoger. Det skyldes
hovedsageligt, at kommunen med
udvalgsformand Søren Dysted
(S) i spidsen har et princip om, at
dagpleje og vuggestue skal være
lige store.
Men i BUPL mener formand Betina
Vincent Andersen, at Næstved
Kommune må tage sin politik på
området op til revision:
»Politikerne må i den nuværende
situation se kritisk på mulighederne
for at øge kvaliteten på det pæda-
gogiske område. Det gør man ikke
ved at afskedige personale med en
pædagoguddannelse.«
Fire ud af ti er pædagoger
Ifølge beregninger af tal fra kommunen har ca. 40 procent af medarbejderne på 0-2-års-området
i Næstved en pædagoguddannelse. I Køge er flere end 60 procent af personalet uddannede
pædagoger. Også Ringsted og
Roskilde ligger over Næstved,
når det handler om uddannelse,
mens kommuner som Lolland
ligger under.
Fortsættes side 8
Foto: Colourbox
I Næstved Kommune har kun ca. 40 procent af medarbejderne på 0-2-årsområdet en pædagoguddannelse.
Alligevel lægger kommunen op til fyringer af pædagoger.
Men kommunen bør arbejde med at hæve uddannelsesniveauet, mener BUPL.
Strabads nr. 2 juni 2015
Små børn har brug for
uddannede pædagoger
7
Tema Kvalitet i dagtilbud
Strabads nr. 2 juni 2015
8
Små børn har brug for uddannede medarbejdere
Fortsat fra side 7
»Konsekvenserne af børne- og skoleudvalgets princip er problematiske, fordi de politiske ønsker og
pædagogiske udfordringer, vi bliver stillet over for, øger kravene til
vore kvalifikationer.« siger Betina
Vincent Andersen.
Hun henviser til, at pædagogisk
forskning peger på, at børn klarer
sig bedst, hvis de har gået i institutioner, hvor normeringerne er
gode, personalet veluddannet og
medarbejderne har adgang til daglig sparring.
Hul snak om frit valg
Tal fra kommunen viser, at efterspørgslen efter vuggestuepladser
er stigende. Og forvaltningen må
skuffe en del forældre, der søger
vuggestuepladser til deres børn.
Også det ser BUPL som et tegn på,
at kommunen bør overveje princippet om, at kun halvdelen af børnene
må komme i vuggestue, forklarer
Betina Vincent Andersen:
»Der bliver talt meget om frit valg,
men de forældre, der får nej til den
ønskede vuggestueplads, har reelt
ikke frit valg. Argumentet om frit
valg bliver lidt hult, når man så samtidig må sande, at det betyder fyring
af uddannede medarbejdere.«
BUPL appellerer til politikerne
om at iværksætte en langsigtet
strategi for at sikre en bedre organisering af og kvalitet på området.
I flere omgange har fagforeningen
henvendt til sig til børne- og skoleudvalget, debatteret sagen i Sjællandske og på næstvedforældrenes
Facebook-gruppe.
Så stor er dagplejen
Der er markante forskelle på de vilkår, kommunerne tilbyder børn og
forældre. På Lolland passes syv ud
af ti børn i dagplejen. I Køge er det
færre end to ud af ti.
Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at færre end hver
tiende dagplejer har en pædagoguddannelse. Og det betyder reelt,
at to ud af tre børn på Lolland går i
et pædagogisk tilbud uden uddannede pædagoger.
BUPL har sammenlignet dagplejeandelen i 17 kommuner på Syd- og
Vestsjælland. Tendensen er, at mindre kommuner og kommuner, der
ligger langt fra hovedstaden, har
store dagplejer. Således har Greve
og Roskilde en dagplejeandel på
under 20 procent, mens Slagelse og
Kalundborg ligger over 50 procent.
Ifølge FOA går udviklingen i
retning af, at flere børn passes i
daginstitutioner. Stadig hyppigere
opretter kommunerne integrerede institutioner. Det gælder
for eksempel Vordingborg Kommune, der sidste år besluttede at
omstrukturere dagtilbudsområdet,
så dagplejen i dag udgør 24 procent af tilbuddet til de 0-2-årige.
Der er dog også undtagelser, hvor
kommunen går den modsatte vej.
Næstved Kommune har gradvist
øget andelen af dagplejepladser.
Nedlæggelse af dagplejepladser
skyldes typisk manglende efterspørgsmål, vanskeligheder med at
rekruttere dagplejere og ønsket om
at løfte området pædagogisk.
Dagplejeandel
Roskilde
Køge*
Greve
Vordingborg*
Ringsted
Stevns
Holbæk
Solrød
Faxe
Guldborgsund
Sorø
Næstved*
Slagelse
Kalundborg
Lejre
Odsherred
Lolland*
13 %
17 %
18 %
24 %
30 %
31 %
31 %
34 %
38 %
38 %
44 %
47 %
53 %
53 %
57 %
67 %
70 %
Kilde: De med * mærkede: kommunernes egne tal fra 2015. Øvrige: Danmarks Statistik 2014.
BUPL skal blive på
sin egen banehalvdel
BUPL efterlyser mere kvalitet i dagtilbuddene i Næstved.
Dagplejen og FOA ser BUPL's idéer om en ny struktur på
området som en trussel.
I Næstved Kommune har BUPL rejst
debat om fremtidens dagtilbud.
Fagforeningen har foreslået, at kommunens politikere udarbejder en
ny struktur for området, som sikrer
pædagogisk og økonomisk bæredygtige institutioner. Børne- og skoleudvalgets formand Søren Dysted
(S) har et princip om, at dagplejen
skal passe halvdelen af Næstveds
BUPL vil lukke dagplejen
Dagplejerne får sparring
Nej. BUPL vil ikke tage brødet ud
af munden på dagplejerne. Men
BUPL vil gerne debattere, hvordan børneområdet skal indrettes
i fremtiden, så alle børn får et
bedre pædagogisk tilbud. Ved at
sammenlægge dagpleje og daginstitutioner kunne man styrke
den pædagogiske udvikling og
sparring.
Pædagogisk sparring er en af forudsætningerne for at udvikle pædagogisk kvalitet. Modsat daginstitutionerne, hvor pædagogmedhjælpere
og pædagoger indgår i teams med
daglig sparring, arbejder dagplejerne mest alene. En ny dagtilbudsstruktur kunne sikre dagplejerne
adgang til daglig sparring med
uddannede pædagoger.
0-2-årige børn. Også FOA og dagplejen afviser BUPL's idéer, som er
et angreb på kommunens dagplejere. FOA og dagplejerne har skrevet
en serie debatindlæg i Sjællandske,
hvor de fremhæver dagplejens kvaliteter og skyder på BUPL. Her følger
BUPL Sydøsts synspunkter på nogle
af de udsagn, der har været fremme
i debatten.
BUPL skal blive på sin
egen banehalvdel
Vi mener, at udviklingen på børneområdet er et fælles ansvar. Og når
vi ser noget, der ikke fungerer, så
appellerer vi til politikerne om at
handle. For eksempel, når kommunens børnepolitik fører til fyringer af
uddannede pædagoger og modsat
forældrenes ønsker til, at vuggestuepladser bliver nedlagt.
Dagplejerne er uddannede
Færre end ti procent af dagplejerne har en pædagoguddannelse.
De øvrige har en kort erhversuddannelse eller slet ingen uddannelse ud over grundskolen. Dagplejerne får et introduktionsforløb
og tilbudt lejlighedsvise kurser og
deltagelse i projekter. Det er gode
tiltag. Men de kan ikke sidestilles
med uddannelse på professionsbachelorniveau.
Dagplejen er bedst til
sårbare børn
Der er ingen tvivl om, at sårbare
børn har gavn af et overskueligt
og roligt miljø. Men børn med
særlige behov bør gå i et dagtilbud med pædagoguddannede
medarbejdere, der eventuelt har
en specialiseret efteruddannelse.
Dagtilbuddene bør indrettes, så
både kvalitet og miljø imødekommer børnenes behov.
Strabads nr. 2 juni 2015
Dagplejen i Næstved:
Tema Kvalitet i dagtilbud
9
Pædagog i skolen Trivsel
Strabads nr. 2 juni 2015
10
Førstehjælp er
vejen til empati
På Sydbyskolen i Næstved er den understøttende
undervisning for sjetteklasserne helliget førstehjælp.
Undervisningen handler både om at redde liv og kende
menneskets fysiologi og om at skabe en kultur, hvor
man ikke ser passivt til, at andre har det skidt.
»Det er meget alvorligt, men det er
godt at kunne,« fortæller Cæcilie Stoltenberg Hansen, der er elev i sjette
klasse på Sydbyskolen i Næstved. Sammen med en gruppe veninder har hun
arbejdet med hjertemassage og kunstigt åndedræt og er godt svedt efter
at have holdt en akut syg plasticdukke i
live det meste af en lektion.
Vi er til understøttende undervisning
på Sydbyskolen i Næstved. Her har
pædagogerne Søren Egesberg og Tina
Wernby på sjette uge fuld gang i et
førstehjælpsprojekt, som indebærer alt
fra undervisning i fysiologi og anatomi
til træning og konkrete livreddende
indgreb på dukker. Et projekt, som ud
over at handle om at redde nødstedte
og syge medborgere også skal understøtte en kultur, hvor man har empati
for andre. Søren Egesberg, der sammen
med Tina Wernby har stået for projektets opstart, forklarer:
»Man ser desværre folk vende det
blinde øje til medmennesker, der har
brug for hjælp. Jeg vil gerne lære børnene, at de skal gribe ind. Uanset om
det drejer sig om en fremmed eller en,
de kender.«
Førstehjælp skal styrke trivsel
Idéen til førstehjælpsprojektet opstod,
da man i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen udviklede indhold til den understøttende
undervisning. Skolen har i forvejen en
lang række aktiviteter, som skal styrke
elevernes trivsel. Førstehjælpsforløbet
skulle understøtte den indsats, fortæller Tina Wernby:
»Vi vil skabe en kultur, hvor vi gør
noget for andre. Det tænkte vi, at
førstehjælp kunne være med til.
Det handler både om, at man hjælper,
hvis man ser nogle komme til skade,
og om at gribe ind, hvis nogle af de
andre børn bliver behandlet
dårligt på legepladsen.«
Søren Egesberg er oprindeligt uddannet i forsvaret, hvor han har arbejdet
med, hvordan man tager sig af sårede
kammerater i en kampsituation. Det er
herfra, han er uddannet i undervisning
i førstehjælp. Tina Wernby er uddannet
pædagog fra 1991 og har timer i understøttende undervisning i skoleregi.
Fri for mobberi
Tina Wernby og Søren Egesberg er
også instruktører i kufferten Fri for
Mobberi fra Red Barnet og Mary Fonden. Det har tjent som inspiration til
tilrettelæggelse af den understøttende
undervisning på Sydbyskolen.
Det drejer sig om, hvordan man bliver
opmærksom på, at andre har brug for
hjælp, at læse andres kropssprog og
om at skabe mod og opbygge selvtillid
hos den enkelte elev.
Strabads nr. 2 juni 2015
Pædagog i skolen Trivsel
På Sydbyskolen har Cæcilie
Stoltenberg Hansen (øverst)
og Marie Jensen fra sjette
klasse taget første hjælpsøvelserne til sig. Søren Egesberg
instruerer.
»Førstehjælp og trivsel handler i sidste
ende om de samme holdninger. Hvis vi er
sammen om en kultur, hvor vi ikke finder
os i, at andre har det dårligt, så kan vi sammen stoppe det,« siger Søren Egesberg.
Styrker opmærksomhed
Hvert undervisningsforløb strækker
sig over ca. et halvt år. Tre klasser er
slået sammen, men delt i piger og
drenge.
Drengene deltog i efteråret. Nu er det
pigernes tur. Materialerne har skolen
fået af Trygfonden, som er kendt for at
stå for sikkerheden på en lang række
badestrande i Danmark.
I begyndelsen var Søren Egesberg og
Tina Wernby i tvivl om, hvordan sjette-
klasserne ville tage udfordringerne i
første hjælp op. Navnlig om pigerne
ville synes, at det var for grænseoverskridende at ligge på gulvet og puste i
en dukke. Men eleverne er gået til den
med krum hals. Og deres kendskab til
menneskets fysiologi og opmærksomFortsættes side 12
11
Pædagog i skolen Trivsel
Strabads nr. 2 juni 2015
12
Førstehjælp er vejen til empati
Fortsat fra side 11
heden på hinanden er blevet styrket.
Tina Wernby forklarer:
»Der er ingen tvivl om, at det at kunne
hjælpe motiverer børnene. Så snart
nogen slår sig, kommer børnene løbende og forklarer, at de skal have is på. De
er stolte over at kunne udrette noget.«
Også Søren Egesberg lægger vægt på,
at den gode børnekultur er synlig i skolegården, hvor drengene er blevet hurtige til at få fat i en voksen, når nogle er
kede af det:
»Vi kan se, hvor stolte drengene fra
sjette er, når de fortæller, at de løb hen
og hjalp en kammerat, der slog sig i
skaterhallen.«
Også de sociale relationer er kommet i
spil, fortæller Tina Wernby:
»Det gode ved førstehjælp er, at det
også handler om at få klasserne til at
fungere bedre socialt. Jeg ved ikke,
om børnene selv lægger mærke til det,
men de kommer tættere på hinanden,
når de skal forbinde hinanden eller
bære rundt på deres klassekammerater.
Det gør dem bedre til at læse hinandens signaler og drage omsorg for
hinanden.«
Rollemodeller
En anden gevinst ved at gennemføre
førstehjælpskurset og arbejde med
empati blandt elever i sjette klasse er,
at børnene på mellemtrinnet ofte også
fungerer som rollemodeller for de mindre elever på skolen.
»Tredjeklasserne ser op til de store
drenge og piger. Så hvis man ser en
fra sjette trøste en, der er mindre, så
spreder det sig,« siger Tina Wernby.
I de kommende uger skal pigerne ud
på en handlebane, som er bygget op
som et scenarie for en større ulykke.
Børnene er sminkede og spiller sårede,
og pigerne fra sjette klasse får så til
opgave, under pres, at skulle tage hånd
om situationen og redde liv. For en dag
er førstehjælpen et tilløbsstykke for hele
skolen.
I dag er teoriundervisningen og øvelserne ved at være forbi for sjetteklasserne. Cæcilie Stoltenberg Hansen og
hendes veninder har haft en god time:
»Vi tager det både meget seriøst, men
vi griner også meget, når vi ligger og
roder nede på gulvet,« siger Cæcilie
Stoltenberg Hansen.
Tina Wernby instruerer Cecilie Nagel
Rasmussen og Emily Brabrandt.
Ringsted Skoler
BUPL fik bremset forslag, der ville afskære pædagoger i
Ringsted fra at arbejde med lektiehjælp og faglig fordybelse.
Men kommunen sparer fire mio. kr. i SFO’ernes budgetter.
Foto: Colourbox
Pædagogerne i skoler og SFO’er i
Ringsted må fortsat gerne arbejde
med faglig fordybelse og hjælpe
eleverne med lektier. Det står klart
efter, at sagen var på byrådets
møde den 11. maj. Forinden var et
forslag om at udelukke pædagoger
fra faglig fordybelse i folkeskolen
ellers blevet godkendt af både
børne- og skoleudvalget og økonomiudvalget. BUPL Sydøsts næstformand, Anja Wollesen, er tilfreds
med sagens udfald:
»Vi var noget fortørnede over,
at kommunen pludselig ville udelukke pædagogerne fra at deltage i undervisningen i faglig
fordybelse og overlade den til
lærerne alene. Navnlig fordi
pædagogerne har arbejdet
engageret med faglig fordybelse
i SFO’erne i de seneste par år.
Nu lykkedes det efter en koncentreret indsats at påvirke beslutningen, så den trods alt faldt fornuftigt ud.«
Strabads nr. 2 juni 2015
Pædagogerne beholder
faglig fordybelse
I forbindelse med den politiske
behandling af sagen vedtog
politikerne at spare ca. fire mio
kr. på SFO’erne. Baggrunden er,
at faglig fordybelse fra efteråret
bliver obligatorisk for alle skolens
elever. Dermed øges den ugentlige
undervisningstid med fem timer,
og SFO’ernes åbningstid reduceres
tilsvarende. I BUPL er Anja Wollesen
bekymret for nedskæringen:
»Umiddelbart lyder det fair, at man
skærer ned på budgetterne, når
åbningstiden bliver kortere. Men
tingene er ikke så enkle, som de
bliver fremstillet. Og konsekvensen
bliver, at kvaliteten af børnenes fritidstilbud bliver yderligere udhulet.
Det er skidt, når man medregner, at
fritidstilbuddet i forvejen er udsultet rent økonomisk.«
Sagen blev i løbet af få dage hastebehandlet på kommunens politiske dagsorden. Årsagen til hastværket er ifølge forvaltningen, at
ministeriet meget sent har meldt
ud, at reglerne for lektiehjælp
bliver ændret. Men den forklaring
køber Anja Wollesen ikke:
»Jeg synes, man skulle have taget
en ordentlig debat om SFO’ernes
fremtid. I stedet blev nedskæringerne kørt igennem det politiske
system, uden hverken medarbejdere eller forældre kunne nå at protestere. Det er ikke godt nok.«
Nedskæringer på fire mio. kr. svarer
til afskedigelse af ca. 12 fuldtidsansatte pædagoger. BUPL går nu i
gang med at finde ud af, hvordan
man sikrer medlemmerne mod
fyringer. Man vil også gå i dialog
med politikerne om, hvordan man
i fremtiden kan sikre børnenes fritidstilbud og trivsel i kommunens
skoler.
I Ringsted må pædagogerne fortsat
gerne arbejde med faglig fordybelse.
13
Klubliv Musik
Strabads nr. 2 juni 2015
14
Musikken skal samle
Venskaber opstår, når man har noget at være sammen om.
Det er filosofien bag Køges profilklubber, der skal være kulturelt
og pædagogisk mødested for de unge. Som klubben på Køge
Musikskole, hvor tre topmotiverede musiklærere lukker op for
øvelokalerne og sætter strøm til guitaren.
For bare få år siden bragte medierne
med jævne mellemrum nyheder om
rockerkriminalitet og bandevold i
Køge. Siden er meget ændret, og
det skyldes ikke mindst en beslutsom indsats fra kommunens side.
Mens bandespøgelset har fortonet
sig, opruster kommunen på klubområdet. Nye tiltag har set dagens
lys. Et af dem er profilklubberne,
som skal indfange nye målgrupper
og reducere den sociale polarisering
blandt byens unge. Ifølge koordinator for profilklubberne, John Khan,
vil man forsøge at integrere unge
med forskellige baggrunde og præferencer i samme tilbud:
»Vi har en gruppe, der bruger
ungdomsklubtilbud meget, men
ikke nødvendigvis andre tilbud. De
fokuserer mest på socialt samvær. I
den modsatte ende har vi de unge,
der går til sport og træner fire til
fem gange om ugen. De har ikke
tid til klubben og føler heller ikke,
der er noget at komme efter. Profil-
Strabads nr. 2 juni 2015
Klubliv Musik
de unge
Musiklærer Nikolaj Bundvig coacher
sammenspilsband i Musikprofilklubben.
Foto: Per rasmussen
klubberne er et forsøg på at skabe
et sted for alle. Hvor det i dag er
rimeligt velfungerende unge, der
kommer i klubben, er min ambition også at få nogle mindre velfungerende unge ind.«
Profilklubbens tilbud
Profilklubben adskiller sig fra den
almindelige klub ved, at den dyrker en bestemt fritidsinteresse. I alt
har Køge Kommune oprettet fem
profilklubber med musik, kunst,
skate og sport. I musikprofilklub-
ben kan de mange unge med en
rockstjerne i maven lægge vejen
forbi og prøve sig selv af.
Musikprofilklubben holder til
på Køge Musikskole. Og som en
udvikling af musikskolens tilbud
er der i profilklubben lagt særlig
vægt på det sociale, som man
skaber sammen med musikken.
Musiklærer Una Skott forklarer:
»Musikskolen har både eneundervisning og samspilshold. Men i
profilklubben har vi mulighed for
at give det sociale og kammerat-
skabsmæssige ekstra fokus. Her er
bedre muligheder for, at alle lærer
nogle at kende på kryds og tværs,
samtidig med at vi er sammen om
musikken.«
Hjertet i musikprofilklubbens aktiviteter er sammenspil i bands. Her
arbejder Una Skott og kollegaerne
Nikolaj Bundvig og Sidsel Hyllested
med at rekruttere unge, der vil
spille i band, danne nye grupper og
coache og undervise i sammenspil.
Fortsættes side 16
15
Klubliv Musik
Foto: Per rasmussen
Strabads nr. 2 juni 2015
16
Musikken skal samle de unge
Fortsat fra side 15
cen mellem det faglige og det
sociale.
En gang om ugen er der fællesundervisning. Her har man blandt
andet arbejdet med sangskrivning
og sangtekster og set dokumentarfilm om, hvordan Thomas Blackman komponerer musik.
Når det lykkes for musiklærerne
at danne bands, begynder de
unge hurtigt at lære hinanden
at spille. Udover undervisningen
og coaching skal der også være
tid til, at de unge hænger ud,
hygger sig, lytter til musik og ser
videoer sammen. For de tre lærere
forsøger hele tiden at finde balan-
Målgruppen
Omkring 30 unge deltager i musikprofilklubbens aktiviteter, som er
målrettet aldersgruppen 13 til 25 år.
Kernen er syv unge, der kommer
direkte fra musikskolen, og de
trækker flere med sig, fortæller
Una Skott:
»Vi har nogle elever, der allerede
går på musikskolen og er dygtige
musikere. De tager nogle venner
med og har masser af overskud til
at invitere de nye og usikre, som
ikke kan så meget med ind i fællesskabet. Det fungerer rigtig godt.«
Både ved at trække på de unges
netværk, men også via lærernes
opsøgende arbejde og Facebook
får klubben stadig nye medlemmer, konstaterer Nikolaj Bundvig:
»Det opsøgende arbejde er vigtigt.
Vi prøver at finde ud af, hvem de
unge er venner med, og tager
dem med. Når først de er fire i
et øvelokale, har de det sjovt.
Så kan vi godt sætte flueben.
Det er i opstartsfasen, vi skal holde
fast. Står to veninder alene for tredje gang, kommer de ikke mere.«
Ud og spille
I profilklubben handler det om at
skabe balance mellem det sociale
og faglige og det kreative og målrettede.
En del af de unge synes, det er
grænseoverskridende at stille sig
op og synge og spille foran deres
jævnaldrene. Sceneskræk er også
en af de barrierer, som de tre
musiklærere arbejder med at få de
unge hen over.
Når det begynder at svinge i øvelokalerne, arbejder Una Skott, Nikolaj
Bundvig og Sidsel Hyllested videre
på, at de unge kommer ud og
spille. Man har blandt andet holdt
koncert i Den Gule Hal for de andre
profilklubber. At fyre den af til en
koncert er ifølge Nikolaj Bundvig,
der ligesom Una Skott selv er aktiv
musiker, kronen på værket:
»Når de unge er nået frem til et
nummer, som de kan spille, og det
lyder rigtig godt, så vil de også ud.
Det giver en masse selvtillid i gruppen. Det vigtige er ikke at presse
dem eller gøre dem unødigt nervøse. Det går i deres tempo, og de
sætter selv målene.«
Det sociale
Hvor den klassiske ungdomsklub
tager afsæt i det sociale og typisk
har en afslappet tilgang til aktiviteter, er prioriteringen i profil-
Foto: Per rasmussen
Strabads nr. 2 juni 2015
Klubliv Musik
Fakta: Profilklubber
Musikprofilklubben Containerjam drives i samarbejde med Køge Musikskole.
klubben anderledes. Her ser man
aktiviteten som det, der skal bære
det sociale frem.
Ifølge koordinator John Khan er
den prioritering helt bevidst. Populært sagt gør kaffe og hygge det
ikke alene:
»De unge er i høj grad blevet deres
egne projekter og er optagede af,
hvad de skal blive til som voksne.
De er derfor meget bevidste om,
hvad de bruger deres tid til, og
at der kommer noget ud af den. I
profilklubben satser vi både på det
sociale og det faglige ben. På den
facon prøver vi at være anderledes
og interessante på en ny måde for
en bredere gruppe af unge.«
Med det dobbelte fokus på aktivitet og social integration vil John
Khan nedbryde grænserne mellem
de unge. Både aldersmæssigt og
socialt. Men der ligger stadig et
stort stykke arbejde foran.
Status er, at det er lykkedes at
skabe en klub med en kerne af velfungerende unge og med et lærerhold af stærke rollemodeller.
Nu kommer næste skridt, og det
er at få de unge fra de traditionelle
klubber til at interessere sig for
profilklubberne – og i sidste ende
også de unge, som ikke føler, de
hører til nogen af stederne.
Musikkens muligheder
Una Skott fremhæver musikken
som både en udfordring for de
unge og velegnet til at opbygge
sociale relationer:
»Man skal gøre sig umage for ikke
at blive venner, når man står i øvelokalet og spiller musik sammen.
Musik er meget socialt, man bliver
venner med dem, man spiller med.
Det sker helt af sig selv.«
Una Skott er begejstret over alle de
muligheder, som det nye profiltilbud rummer:
»Da jeg gik i folkeskole, havde jeg
én time musik om ugen. Så var der
musikskolen, hvor der var sammenspilsband torsdag aften. Jeg var
hunderæd for at komme derhen,
for tænk hvis jeg fik en opgave, jeg
ikke kunne løse. Det her miljø, hvor
man kan indleve sig i musik på alle
mulige måder. Lytte og blive inspireret af hinanden, finde nye unge,
der spiller. Det er ret fedt. Havde
jeg bare haft den mulighed som
14-årig på Bornholm.«
NikolaJ Bundvig
Stilling: Musiklærer
Instrument: Trommer
Spiller med: Stål, Lategreen
Spillede med:
Blue Foundation, Tue West
Uddannelse:
Syddansk Musikkonservatorium
Una Skott
Stilling: Musiklærer
Instrument: Guitar, sang
Spiller med: Télé Rouge
Uddannelse:
Rytmisk Musikkonservatorium
Køges fem profilklubber
n
Kunstvognen (kunst)
n
Den Åbne Cafe (sport)
n
Dirt Jump Bane (cykel)
n
Containerjam (musik)
n
Skate – Gule Hal
(skateboard mv.)
Målgruppe:
Unge fra 13 år og op
Pris:
Gratis
Klubkoordinator:
John Khan
17
Det sker Efterår
Strabads nr. 2 juni 2015
18
Kort nyt
Ledertræf
Tid: 3.-4. september 2015
Sted: Smålandshavet, Karrebæksminde
Lederforeningerne i BUPL Midtsjælland og
BUPL Sydøst inviterer til ledertræf 2015. Her
får du mulighed for at opbygge og styrke dit
professionelle netværk og møde spændende
oplægsholdere.
På dette års ledertræf stiller vi skarpt på dokumentations- og evalueringsdagsordenen på
0-18-årsområdet og de ledelsesopgaver, der
følger med. Oplægsholdere er ph.d.-stipendiat
Tina Øllgaard Bentzen fra Roskilde Universitet,
ledelses- og organisationskonsulent Bo Vestergaard fra UCN act2learn og professor Lene
Tanggaard fra Aalborg Universitet.
Læs mere og tilmeld dig på: bupl.dk/sydoest
Åbningstider i sommerferien
I skolernes sommerferie holder
BUPL Sydøst åbent for telefonisk
henvendelse:
Mandag-fredag 9-12
Overvældende interesse for kursus
Som noget nyt tilbød BUPL i foråret kursus for pædagoger i skolen, der varetager understøttende undervisning. Og den satsning har vist sig at være en succes. Flere end 120 medlemmer har søgt om at komme
med. BUPL Sydøsts næstformand, Anja Wollesen, er
tilfreds med medlemmernes interesse for det nye
tiltag: »Vi har ramt plet med det her kursus, som ikke
kan blive mere aktuelt og relevant.«
På grund af den store interesse har fagforeningen
oprettet et nyt hold til efteråret.
Bliv ledertillidsrepræsentant
BUPL Sydøst fik i februar en ny bestyrelse for lederforeningen, og nu går arbejdet i gang med at styrke
lederarbejdet. Et af lederforeningens mål bliver at
rekruttere ledertillidsrepræsentanter i alle BUPL
Sydøsts otte kommuner. Og helst både på Skole-SFOområdet og for dagtilbuddene. I dag har BUPL Sydøst
fire registrerede ledertillidsrepræsentanter.
Kun få kommuner vil spare næste år
Med en enkelt undtagelse er der kun lagt op til mindre
besparelser på børneområdet næste år. Det fremgår af
kommunernes foreløbige udmeldinger omkring budgettet for næste år. Værst ser det ud i Næstved Kommuner, hvor man både arbejder med nedskæringer på
dagtilbuddene og på fritidsområdet. I Guldborgsund
har man varslet en ekstra uges ferielukket i institutionerne, og i Vordingborg vil man nedlægge tre konsulentstillinger på dagtilbudsområdet. Køge vil effektivisere for ca. 1,2 mio. kr. Stevns og Faxe Kommmune har
ved redaktionens deadline ikke meldt ud om budgetterne for det kommende år, mens Ringsted forventes at
bruge flere penge på dagtilbuddene i 2016.
EURO-vikar måtte igen til lommerne
I forrige nummer af Strabads omtalte vi sagen om
pædagog Maria Vedel Olsen fra Nykøbing, der ikke
havde fået løn af vikarbureauet EURO-vikar i Holeby. I
første omgang endte sagen med, at Maria Vedel Olsen
fik knap 5.000 kr. i kompensation. Men da pengene
ikke dukkede op, endte sagen i Fogedretten. Nu har
Maria Vedel Olsen fået pengene. Oven i tilbagebetalingen har BUPL også skaffet hende erstatning for, at
arbejdsgiveren ikke havde givet hende et ansættelsesbevis. Samlet set har Maria Vedel Olsen fået knap
10.000 kr. ud af sagen.
BUPL Sydøst i tal
Medlemmer, alle
3.644
Medlemmer, aktive
3.307
Fællestillidsrepræsentanter15
Tillidsrepræsentanter237
Suppleanter for tillidsrepræsentanter
115
Arbejdsmiljørepræsentanter171
Ledertillidsrepræsentanter4
Vi har brug for
tryghed og stabilitet
LEDERFORENINGEN MENER:
Vi er nu et par måneder efter
generalforsamlingen, hvor vi
fik valgt en stor og repræsentativ bestyrelse. Generalforsamlingen var et tilløbsstykke
og sendte et signal om, hvor
vigtig lederforeningen er.
Bestyrelsen er optaget af de forandringer, som
sker eller er under opsejling i en tid med stramme
budgetter og faldende børnetal.
Mange kollegaer er under pres og har svært ved
at se sig selv i rollen som repræsentant for nedskæringer, der tager fokus væk fra god ledelse.
Loyalitet på lederniveau betyder mange gange, at
vi skal sikre, at den samme opgave bliver udført
for færre midler. Det kan betyde, at rimelige
arbejdsvilkår bliver tilsidesat.
Som ledere skal vi sikre en lang række opgaver
og mål: Vi skal tilrettelægge ordentlige læringsmiljøer, understøtte børns læring i hjemmet,
sikre, at børn og voksne kommunikerer, under-
støtte børns konfliktløsning og sørge for kvalitet
i sproglig interaktion. For blot at nævne nogle
af de mange perspektiver i det pædagogiske
arbejde, som kræver viden om børns læring og
forståelse af læringsindholdet.
For at vi som ledere kan løse opgaven, forudsætter det en proces, som er meningsfuld for de
børn, pædagoger og forældre, der er involveret.
Men de gode intentioner bliver ofte skudt ned
af den ustabilitet i personalegruppen, der følger
af faldende børnetal og truende afskedigelser.
Utryghed, der forstyrrer vores arbejde med at
give børnene den bedst mulige fremtid.
Derfor har vi brug for, at politikerne i vore kommuner etablerer bæredygtige institutioner, der
kan give tryghed for såvel ansatte, børn og forældre. Det er noget af det, vi som ny bestyrelse for
BUPL Sydøst ledere vil arbejde på.
På lederbestyrelsens vegne
Anders Lennert Andersen
Formand for BUPL Sydøsts lederforening
Seniorsektionen
Udflugt til Zentropa - Filmbyen i Avedøre
Seniorsektionen inviterer medlemmerne på udflugt til Zentropas filmstudier i Avedøre. På rundvisningen fortælles om Zentropa og lidt historie om Peter Ålbæk Jensen og Lars von Trier.
Man kan tage madpakke med eller købe frokost i Zentropas café.
Tilmeld dig af hensyn til bordbestilling.
Tid: Torsdag den 3. september 2015 kl. 10.30.
Mødested: Avedøre Station
Transport: Der er S-tog fra Køge 9.56. Skift i Solrød til linie A. Sydfra er der tog fra
Nykøbing F. kl. 8.10. Skift på Hovedbanegården til S-tog linie A kl. 10.14 mod
Solrød. Stå af på Avedøre station.
Tilmeldingsfrist: 20. august 2015
Tilmelding: 40296533 eller [email protected]
Strabads nr. 2 juni 2015
Debat Lederne
19
• Vi vejleder dig, når du søger JOB
• Vi vejleder dig, når du søger JOB
• Vi vejleder dig, når du søger JOB
• Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG
••ViVihjælper
at tjekke
din LØN OG PENSIONSBIDRAG
vejlederdig
dig,med
når du
søger JOB
• Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG
• Vi vejleder
dig om med
ARBEJDSTIDSAFTALER
OGARBEJDSTIDSTILLÆG
ARBEJDSTIDSTILLÆG
••ViVivejleder
ARBEJDSTIDSAFTALER
OG
hjælper dig om
at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG
• Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG
vejleder
dig om
om
ARBEJDSTIDSAFTALER
OG
ARBEJDSTIDSTILLÆG
• Vi vejleder
dig om
dine
RETTIGHEDER
ogFORPLIGTELSER
FORPLIGTELSER
••ViVivejleder
dig
dine
RETTIGHEDER og
• Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER
• Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER
• Vi vejleder
BLIVERKALDT
KALDT TIL
SAMTALE
• Vi vejleder
dig, dig,
hvishvis
du du
BLIVER
TILTJENSTLIG
TJENSTLIG
SAMTALE
• Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE
vejleder dig,
dig, hvis
BLIVER
KALDT TIL TJENSTLIG
••ViVirådgiver
hvis du
dine
ANSÆTTELSESVILKÅR
bliverSAMTALE
ændret
• Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret
• Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret
rådgiver
hvis dine
bliver ændret
••ViVibistår
og dig,
rådgiver
dig, ANSÆTTELSESVILKÅR
hvis du BLIVER AFSKEDIGET
• Vi• bistår
og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET
Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET
• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET
• Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ
• Vi• vejleder
dig
dit
ARBEJDSMILJØ
Vi vejleder
digom
omom
dit dit
ARBEJDSMILJØ
• Vi vejleder
dig
ARBEJDSMILJØ
• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE
• Vi bistår
og rådgiver
dig,
hvis
dufår
fåren
enARBEJDSSKADE
ARBEJDSSKADE
Vi•bistår
rådgiver
dig,
hvis
du
• Vi• bistår
ogogrådgiver
du
får
ARBEJDSSKADE
Vi vejleder
dig omdig,
dinehvis
rettigheder
i en
forbindelse
med FERIE OG FERIEPENGE
• Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE
Vi•vejleder
dig
om
dinedig,
rettigheder
i iforbindelse
FERIE
OG OG
FERIEPENGE
Vi bistår
ogom
vejleder
når du bliver
SENIOR med
• Vi• vejleder
dig
dine
rettigheder
forbindelse
med
FERIE
FERIEPENGE
• Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR
• Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR
• Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV
• Vi bistår
og vejleder dig, når du bliver SENIOR
• Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV
• Vi•vejleder
digdig,
i forbindelse
medeller
din GRAVIDITET,
BARSEL,
ADOPTION eller FORÆLDREORLOV
Vi vejleder
hvis dine børn
andre i FAMILIEN
ER SYGE
• Vi vejleder
dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV
• Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE
Vi vejleder
omdine
dinebørn
rettigheder,
HVISi FAMILIEN
DU ER SYGER SYGE
• Vi•vejleder
dig,dig
hvis
eller andre
• Vi vejleder
dig om
dinebørn
rettigheder,
HVIS DU
ER SYG
• Vi vejleder
dig, hvis
dine
eller andre
i FAMILIEN
ER SYGE
Vi vejleder
DIN
PENSION HVIS DU ER SYG
• Vi•vejleder
digdig
omom
dine
rettigheder,
• Vi vejleder dig om DIN PENSION
• Vi vejleder
dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG
• Vi vejleder dig om DIN PENSION
• Vi vejleder dig om DIN PENSION