Hent nr. 2 - 2015
nr. 2 juni 2015 Tema Kvalitet i dagtilbud S T R a b a d s Musikken skal samle de unge Side 14 Meningsdanner – side 4 Brug for uddannede – side 7 Empati – side 10 Leder Skolereformen Strabads nr. 2 juni 2015 2 STRABADS Udgives af BUPL Sydøst Redaktion: Jens Kristian Larsen (ansv.) Design: Ann-Britt Broström Reform på rette spor Det går den rigtige vej med skolereformen, viser ny undersøgelse fra BUPL. Alligevel oplever pædagogerne, at de mangler indflydelse, og at reformen er rullet ud på bekostning af børnenes fritid. Forsidefoto: Per Rasmussen Tryk & layout: Visuel Grafisk Oplag: 5.100 Bladet distribueres til BUPL’s medlemmer og deres arbejdspladser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns, Ringsted og Køge Kommune BUPL Kirketorvet 11 4760 Vordingborg Telefon: 35 46 54 60 Fax: 35 46 54 99 [email protected] www.bupl.dk/sydoest Åben for telefonisk henvendelse: Tirsdag, torsdag og fredag 9-14 Onsdag 9-16 Mandag lukket Bemærk ændrede åbningstider i skolernes sommerferie: Mandag-fredag 9-12. Post til BUPL sendes til kontoret i Vordingborg A-kasse Telefon: 35 46 52 00 Åben for telefonisk henvendelse: Mandag-torsdag 9-17 Fredag 9-15 Post til a-kassen sendes til BUPL-A Postbox 0727 0900 København C Folkeskolereformen fylder ét år. Og det har været et år, hvor pædagogerne har måttet arbejde hårdt for at sætte deres faglige fingeraftryk på undervisningen, få elevernes trivsel på dagsordenen og for anerkendelse og rimelige arbejdsvilkår. Trods de mange udfordringer og en kaotisk begyndelse har vi fra starten oplevet kampgejst fra pædagogernes side. Udfordringerne er blevet taget op, og pædagogerne er godt i gang med at gøre sig uundværlige i arbejdet med folkeskolen. Mange pædagoger giver udtryk for arbejdsglæde i opgaverne på skolerne og finder det meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret både med det enkelte barn og med fællesskabet. BUPL har netop gennemført en undersøgelse, som gør status over implementeringen af reformen. Den viser, at det går den rigtige vej med at sikre pædagogernes medinddragelse, men at mange stadig savner indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdstid, og at de oplever, at forberedelsestiden er utilstrækkelig. Undersøgelsen viser endvidere, at de pædagogfaglige ledere er kommet med i skolens ledelse og føler, de indgår i et ligeværdigt samarbejde. Men også, at der er plads til forbedringer. Heller ikke med hensyn til at sikre skolereformens hensigt oplever pædagogerne, at man er i mål. Langt fra alle pædagoger synes, at børnene modtager nye og varierede undervisningsformer og daglig bevægelse, eller at børnenes trivsel er blevet bedre. Og både ledere og pædagoger mener, at reformen er rullet ud på bekostning af kvaliteten i fritidsinstitutionerne. Medlemmerne efterlyser mere forberedelse sammen med lærerne, fokus på børnenes trivsel og efteruddannelse. BUPL Sydøst vil fortsat arbejde for at styrke pædagogernes rolle i skolen, fastholde de pædagogiske ledere og tydeliggøre den pædagogiske faglighed. Betina Vincent Andersen Formand, BUPL Sydøst Indhold Strabads nr. 2 juni 2015 3 Side 4 Tema Side 7 Martin er meningsdanner Martin Fogh er pædagogisk meningsdanner og drevet af indignation over, hvordan samfundet og skolevæsenet ser på børn og forældre. Små børn har brug for uddannede pædagoger I Næstved Kommune har kun ca. 40 procent af medarbejderne på 0-2-årsområdet en pædagoguddannelse. Side 8 Side 10 Side 13 Så stor er dagplejen Der er markante forskelle på de vilkår, kommunerne tilbyder børn og forældre. På Lolland passes syv ud af ti børn i dagplejen. Førstehjælp er vejen til empati På Sydbyskolen i Næstved er den understøttende undervisning for sjetteklasserne helliget førstehjælp. Pædagogerne beholder faglig fordybelse I Ringsted må pædagogerne fortsat varetage faglig fordybelse. BUPL fik bremset forslag, der ville udelukke pædagogerne. Side 14 Musikken skal samle de unge Venskaber opstår, når man har noget at være sammen om. Det er filosofien bag Køges profilklubber. Portræt Meningsdannere Strabads nr. 2 juni 2015 4 Martin er pædagogisk meningsdanner Martin Fogh er pædagogisk meningsdanner. Han er drevet af indignation over, hvordan samfundet og skolevæsenet ser på børn og forældre, der ikke passer ind, og vil gerne fortælle historien fra deres perspektiv. Han har været i debatpanel med forskerne Jan Kampmann og Stig Broström, han blogger på voresvirkelighed.dk, og han har en sag. Skolepædagog Martin Fogh fra Præstø er pædagogisk meningsdanner og med i en gruppe, der har mod og engagement til at fortælle, hvordan virkeligheden tager sig ud med pædagogøjne. Martin Fogh forklarer: »Jeg opfatter mig selv som et politisk menneske, der forholder sig til verden. Hvis jeg oplever noget, som jeg opfatter som urimeligt, så siger jeg det højt.« Pædagogisk meningsdanner er en uddannelse, som BUPL og tænketanken CEVEA sammen har udviklet. Uddannelsen skal træne og motivere pædagoger til at sige deres mening offentligt og give pædagogfaget en stemme. Baggrunden for projektet er bekymring over, at det pædagogiske fag ofte kun italesættes af forskere og politikere. Sjældent af pædagogerne selv. Udsatte skal have en stemme Da Martin Fogh første gang hørte om uddannelsen til pædagogisk meningsdanner, var han ikke i tvivl. Det var det, han skulle: »Da jeg så programmet fra BUPL, tænkte jeg, at det skulle jeg være med i.« Til daglig er Martin Fogh ansat som trivselscoach i udskolingen på Præstø Skole. Her arbejder han med specialpædagogiske forløb for elever, der mistrives og udebliver fra undervisningen. Han driver også skolens familieklasse, hvor man øger forældrenes engagement i deres børns skolegang. Blandt andet ved at forældrene deltager i særligt tilrettelagte forløb på skolen sammen med deres børn. For Martin Fogh er det vigtigt, at man som pædagog og meningsdanner brænder for en sag. Hans sag drejer sig om, hvordan skolen og samfundet behandler børn og familier, som ikke kan leve op til de regler og forventninger, systemet stiller til dem. Det er de mennesker, han som meningsdanner gerne vil være med til at give en stemme: »Det er den politiske og pædagogiske udvikling omkring udsatte familier og børn, jeg kender fra mit arbejde, som jeg prøver at skabe debat om. Til gengæld er jeg hverken interesseret i partipolitik eller i kampen for løn og arbejdsforhold. Det lader jeg fagforeningen om.« Kærlighed i folkeskolen Martin Fogh vender sig imod den drejning, som den offentlige debat og udviklingen på skoleområdet har taget. Han ser en problematisk strømlining af de krav, børn og forældre skal leve op til. Allerede mens han var i gang med uddannelsen, kastede han sig ud i debatten om, hvordan skolen og samfundet behandler elever, som ikke passer ind. »Der var en debat med professor Niels Egelund fra DPU, hvor han talte om dårlige PISA-undersøgelser og om manglende disciplin i skolen. Som modsvar skrev jeg på voresvirkelighed.dk, at der mangler kærlighed i folkeskolen, som disciplin ikke kan løse. Der er børn, som ikke magter at leve op til reglerne. Vi må forholde os til, hvordan vi hjælper dem i stedet for at straffe.« Under uddannelsen skrev Martin Fogh også indlæg om de små mirakler, pædagogerne skaber med børnene i hverdagen, og en kritisk artikel om pædagogiske udviklingsprojekter, som hverken lærere eller pædagoger kan se meningen med. På Pædagogikkens Dag – et arrangement CEVEA stod bag – deltog han i en paneldebat med Stig Broström og Jan Kampmann. Siden tog han bladet fra munden, da han ved selvsyn oplevede, hvordan Vordingborg Kommune løb fra et løfte til specialbørnenes forældre og sparede specialpædagogerne i skolen væk. »For nogle år siden afskaffede Vordingborg Kommune specialklasserne for at inkludere børnene i den almene undervisning. Portræt Meningsdannere Strabads nr. 2 juni 2015 Der er brug for, at pædagogerne fortæller historier fra virkeligheden. Man behøver ikke at læse økonomi for at være med i debatten, mener Martin Fogh, der har deltaget i BUPL's meningsdanneruddannelse. 5 Portræt Meningsdannere Strabads nr. 2 juni 2015 6 Fakta: Pædagogiske meningsdannere På det tidspunkt var vi seks pædagoger, og kommunen lovede forældrene, at vi fortsat skulle være en del af undervisningen. Men efter et halvt år var der kun mig tilbage. Resten var sparet væk. Forældrene magtede ikke at reagere, så jeg skrev til den lokale avis. Der var brug for at nogen talte deres sag,« erindrer Martin Fogh. Fratager forældre ansvaret Ved siden af jobbet som pædagog læser Martin Fogh kandidat i pædagogisk psykologi. Også her dyrker han den kritiske vinkel. Specialet handler om skolens syn på udsatte forældre, og han har blandt andet gennemført en undersøgelse af forældrenes oplevelse af skolen: »Undersøgelsen viser en tendens til, at lærere og pædagoger fratager udsatte børns forældre ansvaret og undgår at involvere dem i skolens aktiviteter.« Resultatet har Martin Fogh forelagt ledelsen, og han har holdt oplæg for kolleger med henblik på at debattere den tilgang, lærere og pædagoger har til udsatte forældre og børn: »På den måde forsøger jeg at få indflydelse på min egen skole omkring et spørgsmål, som, jeg synes, er vigtigt.« Ifølge Martin Fogh er den offentlige debat om det pædagogiske område domineret af tal og statistik. Det er ikke pædagogernes hjemmebane og årsagen til, at de er meget lidt synlige. Tal skræmmer pædagoger I stedet har den offentlige debat om pædagogik været overladt til forskere og politikere, mener Martin Fogh: »Det hele bliver sat op i tal og skemaer. Men pædagogerne skal ikke forsøge at matche den naturvidenskabelige tilgang til pædagogik. Som meningsdanner har jeg lært at fortælle den personlige historie og på den måde tilvejebringe en nuanceret viden, som tal og statistikker ikke indfanger. Jeg tror, at pædagogerne er gode til at fortælle historien. Men vi skal ikke tro, at vi skal læse økonomi alle sammen for at være med i debatten.« Martin Fogh anbefaler andre pædagoger at søge ind på meningsdanneruddannelsen. »Uddannelsen har været med til at bevidstgøre mig om betydningen af og mulighederne ved at tage bladet fra munden og få afløb for mine tanker.« Meningsdanneruddannelsen varer tre måneder med i alt ni undervisningsdage. Indtil videre har ca. 80 pædagoger gennemført uddannelsen. n Meningsdanneruddannelsen begyndte i 2012. n Ca. 80 pædagoger har gennemført uddannelsen. n Uddannelsens mål er at ruste pædagoger til at tage del i den offentlige debat. n Meningsdannerne har deres egen blog: voresvirkelighed.dk n voresvirkelighed.dk har haft flere end 150.000 besøgende. n Meningsdannerne har skrevet flere end 100 blogindlæg. n Tre blogindlæg er gået viralt med flere end 10.000 likes, delinger og kommentarer. n Meningsdannerne har haft flere end 20 debatindlæg i pressen og er blevet interviewet til TV og radio. n Uddannelsen er et samarbejde mellem BUPL og Cevea. n Cevea er en uafhængig tænketank, der har til formål at udvikle idéer for at fremme et samfund, baseret på frihed, lighed og fællesskab. n Uddannelsen er gratis for BUPL's medlemmer. Læs mere: bupl.dk/ meningsdanner Tema Kvalitet i dagtilbud Børnetallet i Næstved Kommune daler. Også blandt de mindste børn. Det har stillet politikerne i børne- og skoleudvalget over for valget om hvem, der skal lægge ryg til reduktionerne. Ifølge det forslag, som politikerne skal tage stilling til, er der betydelig risiko for, at kommunen afskediger pædagoger. Det skyldes hovedsageligt, at kommunen med udvalgsformand Søren Dysted (S) i spidsen har et princip om, at dagpleje og vuggestue skal være lige store. Men i BUPL mener formand Betina Vincent Andersen, at Næstved Kommune må tage sin politik på området op til revision: »Politikerne må i den nuværende situation se kritisk på mulighederne for at øge kvaliteten på det pæda- gogiske område. Det gør man ikke ved at afskedige personale med en pædagoguddannelse.« Fire ud af ti er pædagoger Ifølge beregninger af tal fra kommunen har ca. 40 procent af medarbejderne på 0-2-års-området i Næstved en pædagoguddannelse. I Køge er flere end 60 procent af personalet uddannede pædagoger. Også Ringsted og Roskilde ligger over Næstved, når det handler om uddannelse, mens kommuner som Lolland ligger under. Fortsættes side 8 Foto: Colourbox I Næstved Kommune har kun ca. 40 procent af medarbejderne på 0-2-årsområdet en pædagoguddannelse. Alligevel lægger kommunen op til fyringer af pædagoger. Men kommunen bør arbejde med at hæve uddannelsesniveauet, mener BUPL. Strabads nr. 2 juni 2015 Små børn har brug for uddannede pædagoger 7 Tema Kvalitet i dagtilbud Strabads nr. 2 juni 2015 8 Små børn har brug for uddannede medarbejdere Fortsat fra side 7 »Konsekvenserne af børne- og skoleudvalgets princip er problematiske, fordi de politiske ønsker og pædagogiske udfordringer, vi bliver stillet over for, øger kravene til vore kvalifikationer.« siger Betina Vincent Andersen. Hun henviser til, at pædagogisk forskning peger på, at børn klarer sig bedst, hvis de har gået i institutioner, hvor normeringerne er gode, personalet veluddannet og medarbejderne har adgang til daglig sparring. Hul snak om frit valg Tal fra kommunen viser, at efterspørgslen efter vuggestuepladser er stigende. Og forvaltningen må skuffe en del forældre, der søger vuggestuepladser til deres børn. Også det ser BUPL som et tegn på, at kommunen bør overveje princippet om, at kun halvdelen af børnene må komme i vuggestue, forklarer Betina Vincent Andersen: »Der bliver talt meget om frit valg, men de forældre, der får nej til den ønskede vuggestueplads, har reelt ikke frit valg. Argumentet om frit valg bliver lidt hult, når man så samtidig må sande, at det betyder fyring af uddannede medarbejdere.« BUPL appellerer til politikerne om at iværksætte en langsigtet strategi for at sikre en bedre organisering af og kvalitet på området. I flere omgange har fagforeningen henvendt til sig til børne- og skoleudvalget, debatteret sagen i Sjællandske og på næstvedforældrenes Facebook-gruppe. Så stor er dagplejen Der er markante forskelle på de vilkår, kommunerne tilbyder børn og forældre. På Lolland passes syv ud af ti børn i dagplejen. I Køge er det færre end to ud af ti. Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at færre end hver tiende dagplejer har en pædagoguddannelse. Og det betyder reelt, at to ud af tre børn på Lolland går i et pædagogisk tilbud uden uddannede pædagoger. BUPL har sammenlignet dagplejeandelen i 17 kommuner på Syd- og Vestsjælland. Tendensen er, at mindre kommuner og kommuner, der ligger langt fra hovedstaden, har store dagplejer. Således har Greve og Roskilde en dagplejeandel på under 20 procent, mens Slagelse og Kalundborg ligger over 50 procent. Ifølge FOA går udviklingen i retning af, at flere børn passes i daginstitutioner. Stadig hyppigere opretter kommunerne integrerede institutioner. Det gælder for eksempel Vordingborg Kommune, der sidste år besluttede at omstrukturere dagtilbudsområdet, så dagplejen i dag udgør 24 procent af tilbuddet til de 0-2-årige. Der er dog også undtagelser, hvor kommunen går den modsatte vej. Næstved Kommune har gradvist øget andelen af dagplejepladser. Nedlæggelse af dagplejepladser skyldes typisk manglende efterspørgsmål, vanskeligheder med at rekruttere dagplejere og ønsket om at løfte området pædagogisk. Dagplejeandel Roskilde Køge* Greve Vordingborg* Ringsted Stevns Holbæk Solrød Faxe Guldborgsund Sorø Næstved* Slagelse Kalundborg Lejre Odsherred Lolland* 13 % 17 % 18 % 24 % 30 % 31 % 31 % 34 % 38 % 38 % 44 % 47 % 53 % 53 % 57 % 67 % 70 % Kilde: De med * mærkede: kommunernes egne tal fra 2015. Øvrige: Danmarks Statistik 2014. BUPL skal blive på sin egen banehalvdel BUPL efterlyser mere kvalitet i dagtilbuddene i Næstved. Dagplejen og FOA ser BUPL's idéer om en ny struktur på området som en trussel. I Næstved Kommune har BUPL rejst debat om fremtidens dagtilbud. Fagforeningen har foreslået, at kommunens politikere udarbejder en ny struktur for området, som sikrer pædagogisk og økonomisk bæredygtige institutioner. Børne- og skoleudvalgets formand Søren Dysted (S) har et princip om, at dagplejen skal passe halvdelen af Næstveds BUPL vil lukke dagplejen Dagplejerne får sparring Nej. BUPL vil ikke tage brødet ud af munden på dagplejerne. Men BUPL vil gerne debattere, hvordan børneområdet skal indrettes i fremtiden, så alle børn får et bedre pædagogisk tilbud. Ved at sammenlægge dagpleje og daginstitutioner kunne man styrke den pædagogiske udvikling og sparring. Pædagogisk sparring er en af forudsætningerne for at udvikle pædagogisk kvalitet. Modsat daginstitutionerne, hvor pædagogmedhjælpere og pædagoger indgår i teams med daglig sparring, arbejder dagplejerne mest alene. En ny dagtilbudsstruktur kunne sikre dagplejerne adgang til daglig sparring med uddannede pædagoger. 0-2-årige børn. Også FOA og dagplejen afviser BUPL's idéer, som er et angreb på kommunens dagplejere. FOA og dagplejerne har skrevet en serie debatindlæg i Sjællandske, hvor de fremhæver dagplejens kvaliteter og skyder på BUPL. Her følger BUPL Sydøsts synspunkter på nogle af de udsagn, der har været fremme i debatten. BUPL skal blive på sin egen banehalvdel Vi mener, at udviklingen på børneområdet er et fælles ansvar. Og når vi ser noget, der ikke fungerer, så appellerer vi til politikerne om at handle. For eksempel, når kommunens børnepolitik fører til fyringer af uddannede pædagoger og modsat forældrenes ønsker til, at vuggestuepladser bliver nedlagt. Dagplejerne er uddannede Færre end ti procent af dagplejerne har en pædagoguddannelse. De øvrige har en kort erhversuddannelse eller slet ingen uddannelse ud over grundskolen. Dagplejerne får et introduktionsforløb og tilbudt lejlighedsvise kurser og deltagelse i projekter. Det er gode tiltag. Men de kan ikke sidestilles med uddannelse på professionsbachelorniveau. Dagplejen er bedst til sårbare børn Der er ingen tvivl om, at sårbare børn har gavn af et overskueligt og roligt miljø. Men børn med særlige behov bør gå i et dagtilbud med pædagoguddannede medarbejdere, der eventuelt har en specialiseret efteruddannelse. Dagtilbuddene bør indrettes, så både kvalitet og miljø imødekommer børnenes behov. Strabads nr. 2 juni 2015 Dagplejen i Næstved: Tema Kvalitet i dagtilbud 9 Pædagog i skolen Trivsel Strabads nr. 2 juni 2015 10 Førstehjælp er vejen til empati På Sydbyskolen i Næstved er den understøttende undervisning for sjetteklasserne helliget førstehjælp. Undervisningen handler både om at redde liv og kende menneskets fysiologi og om at skabe en kultur, hvor man ikke ser passivt til, at andre har det skidt. »Det er meget alvorligt, men det er godt at kunne,« fortæller Cæcilie Stoltenberg Hansen, der er elev i sjette klasse på Sydbyskolen i Næstved. Sammen med en gruppe veninder har hun arbejdet med hjertemassage og kunstigt åndedræt og er godt svedt efter at have holdt en akut syg plasticdukke i live det meste af en lektion. Vi er til understøttende undervisning på Sydbyskolen i Næstved. Her har pædagogerne Søren Egesberg og Tina Wernby på sjette uge fuld gang i et førstehjælpsprojekt, som indebærer alt fra undervisning i fysiologi og anatomi til træning og konkrete livreddende indgreb på dukker. Et projekt, som ud over at handle om at redde nødstedte og syge medborgere også skal understøtte en kultur, hvor man har empati for andre. Søren Egesberg, der sammen med Tina Wernby har stået for projektets opstart, forklarer: »Man ser desværre folk vende det blinde øje til medmennesker, der har brug for hjælp. Jeg vil gerne lære børnene, at de skal gribe ind. Uanset om det drejer sig om en fremmed eller en, de kender.« Førstehjælp skal styrke trivsel Idéen til førstehjælpsprojektet opstod, da man i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen udviklede indhold til den understøttende undervisning. Skolen har i forvejen en lang række aktiviteter, som skal styrke elevernes trivsel. Førstehjælpsforløbet skulle understøtte den indsats, fortæller Tina Wernby: »Vi vil skabe en kultur, hvor vi gør noget for andre. Det tænkte vi, at førstehjælp kunne være med til. Det handler både om, at man hjælper, hvis man ser nogle komme til skade, og om at gribe ind, hvis nogle af de andre børn bliver behandlet dårligt på legepladsen.« Søren Egesberg er oprindeligt uddannet i forsvaret, hvor han har arbejdet med, hvordan man tager sig af sårede kammerater i en kampsituation. Det er herfra, han er uddannet i undervisning i førstehjælp. Tina Wernby er uddannet pædagog fra 1991 og har timer i understøttende undervisning i skoleregi. Fri for mobberi Tina Wernby og Søren Egesberg er også instruktører i kufferten Fri for Mobberi fra Red Barnet og Mary Fonden. Det har tjent som inspiration til tilrettelæggelse af den understøttende undervisning på Sydbyskolen. Det drejer sig om, hvordan man bliver opmærksom på, at andre har brug for hjælp, at læse andres kropssprog og om at skabe mod og opbygge selvtillid hos den enkelte elev. Strabads nr. 2 juni 2015 Pædagog i skolen Trivsel På Sydbyskolen har Cæcilie Stoltenberg Hansen (øverst) og Marie Jensen fra sjette klasse taget første hjælpsøvelserne til sig. Søren Egesberg instruerer. »Førstehjælp og trivsel handler i sidste ende om de samme holdninger. Hvis vi er sammen om en kultur, hvor vi ikke finder os i, at andre har det dårligt, så kan vi sammen stoppe det,« siger Søren Egesberg. Styrker opmærksomhed Hvert undervisningsforløb strækker sig over ca. et halvt år. Tre klasser er slået sammen, men delt i piger og drenge. Drengene deltog i efteråret. Nu er det pigernes tur. Materialerne har skolen fået af Trygfonden, som er kendt for at stå for sikkerheden på en lang række badestrande i Danmark. I begyndelsen var Søren Egesberg og Tina Wernby i tvivl om, hvordan sjette- klasserne ville tage udfordringerne i første hjælp op. Navnlig om pigerne ville synes, at det var for grænseoverskridende at ligge på gulvet og puste i en dukke. Men eleverne er gået til den med krum hals. Og deres kendskab til menneskets fysiologi og opmærksomFortsættes side 12 11 Pædagog i skolen Trivsel Strabads nr. 2 juni 2015 12 Førstehjælp er vejen til empati Fortsat fra side 11 heden på hinanden er blevet styrket. Tina Wernby forklarer: »Der er ingen tvivl om, at det at kunne hjælpe motiverer børnene. Så snart nogen slår sig, kommer børnene løbende og forklarer, at de skal have is på. De er stolte over at kunne udrette noget.« Også Søren Egesberg lægger vægt på, at den gode børnekultur er synlig i skolegården, hvor drengene er blevet hurtige til at få fat i en voksen, når nogle er kede af det: »Vi kan se, hvor stolte drengene fra sjette er, når de fortæller, at de løb hen og hjalp en kammerat, der slog sig i skaterhallen.« Også de sociale relationer er kommet i spil, fortæller Tina Wernby: »Det gode ved førstehjælp er, at det også handler om at få klasserne til at fungere bedre socialt. Jeg ved ikke, om børnene selv lægger mærke til det, men de kommer tættere på hinanden, når de skal forbinde hinanden eller bære rundt på deres klassekammerater. Det gør dem bedre til at læse hinandens signaler og drage omsorg for hinanden.« Rollemodeller En anden gevinst ved at gennemføre førstehjælpskurset og arbejde med empati blandt elever i sjette klasse er, at børnene på mellemtrinnet ofte også fungerer som rollemodeller for de mindre elever på skolen. »Tredjeklasserne ser op til de store drenge og piger. Så hvis man ser en fra sjette trøste en, der er mindre, så spreder det sig,« siger Tina Wernby. I de kommende uger skal pigerne ud på en handlebane, som er bygget op som et scenarie for en større ulykke. Børnene er sminkede og spiller sårede, og pigerne fra sjette klasse får så til opgave, under pres, at skulle tage hånd om situationen og redde liv. For en dag er førstehjælpen et tilløbsstykke for hele skolen. I dag er teoriundervisningen og øvelserne ved at være forbi for sjetteklasserne. Cæcilie Stoltenberg Hansen og hendes veninder har haft en god time: »Vi tager det både meget seriøst, men vi griner også meget, når vi ligger og roder nede på gulvet,« siger Cæcilie Stoltenberg Hansen. Tina Wernby instruerer Cecilie Nagel Rasmussen og Emily Brabrandt. Ringsted Skoler BUPL fik bremset forslag, der ville afskære pædagoger i Ringsted fra at arbejde med lektiehjælp og faglig fordybelse. Men kommunen sparer fire mio. kr. i SFO’ernes budgetter. Foto: Colourbox Pædagogerne i skoler og SFO’er i Ringsted må fortsat gerne arbejde med faglig fordybelse og hjælpe eleverne med lektier. Det står klart efter, at sagen var på byrådets møde den 11. maj. Forinden var et forslag om at udelukke pædagoger fra faglig fordybelse i folkeskolen ellers blevet godkendt af både børne- og skoleudvalget og økonomiudvalget. BUPL Sydøsts næstformand, Anja Wollesen, er tilfreds med sagens udfald: »Vi var noget fortørnede over, at kommunen pludselig ville udelukke pædagogerne fra at deltage i undervisningen i faglig fordybelse og overlade den til lærerne alene. Navnlig fordi pædagogerne har arbejdet engageret med faglig fordybelse i SFO’erne i de seneste par år. Nu lykkedes det efter en koncentreret indsats at påvirke beslutningen, så den trods alt faldt fornuftigt ud.« Strabads nr. 2 juni 2015 Pædagogerne beholder faglig fordybelse I forbindelse med den politiske behandling af sagen vedtog politikerne at spare ca. fire mio kr. på SFO’erne. Baggrunden er, at faglig fordybelse fra efteråret bliver obligatorisk for alle skolens elever. Dermed øges den ugentlige undervisningstid med fem timer, og SFO’ernes åbningstid reduceres tilsvarende. I BUPL er Anja Wollesen bekymret for nedskæringen: »Umiddelbart lyder det fair, at man skærer ned på budgetterne, når åbningstiden bliver kortere. Men tingene er ikke så enkle, som de bliver fremstillet. Og konsekvensen bliver, at kvaliteten af børnenes fritidstilbud bliver yderligere udhulet. Det er skidt, når man medregner, at fritidstilbuddet i forvejen er udsultet rent økonomisk.« Sagen blev i løbet af få dage hastebehandlet på kommunens politiske dagsorden. Årsagen til hastværket er ifølge forvaltningen, at ministeriet meget sent har meldt ud, at reglerne for lektiehjælp bliver ændret. Men den forklaring køber Anja Wollesen ikke: »Jeg synes, man skulle have taget en ordentlig debat om SFO’ernes fremtid. I stedet blev nedskæringerne kørt igennem det politiske system, uden hverken medarbejdere eller forældre kunne nå at protestere. Det er ikke godt nok.« Nedskæringer på fire mio. kr. svarer til afskedigelse af ca. 12 fuldtidsansatte pædagoger. BUPL går nu i gang med at finde ud af, hvordan man sikrer medlemmerne mod fyringer. Man vil også gå i dialog med politikerne om, hvordan man i fremtiden kan sikre børnenes fritidstilbud og trivsel i kommunens skoler. I Ringsted må pædagogerne fortsat gerne arbejde med faglig fordybelse. 13 Klubliv Musik Strabads nr. 2 juni 2015 14 Musikken skal samle Venskaber opstår, når man har noget at være sammen om. Det er filosofien bag Køges profilklubber, der skal være kulturelt og pædagogisk mødested for de unge. Som klubben på Køge Musikskole, hvor tre topmotiverede musiklærere lukker op for øvelokalerne og sætter strøm til guitaren. For bare få år siden bragte medierne med jævne mellemrum nyheder om rockerkriminalitet og bandevold i Køge. Siden er meget ændret, og det skyldes ikke mindst en beslutsom indsats fra kommunens side. Mens bandespøgelset har fortonet sig, opruster kommunen på klubområdet. Nye tiltag har set dagens lys. Et af dem er profilklubberne, som skal indfange nye målgrupper og reducere den sociale polarisering blandt byens unge. Ifølge koordinator for profilklubberne, John Khan, vil man forsøge at integrere unge med forskellige baggrunde og præferencer i samme tilbud: »Vi har en gruppe, der bruger ungdomsklubtilbud meget, men ikke nødvendigvis andre tilbud. De fokuserer mest på socialt samvær. I den modsatte ende har vi de unge, der går til sport og træner fire til fem gange om ugen. De har ikke tid til klubben og føler heller ikke, der er noget at komme efter. Profil- Strabads nr. 2 juni 2015 Klubliv Musik de unge Musiklærer Nikolaj Bundvig coacher sammenspilsband i Musikprofilklubben. Foto: Per rasmussen klubberne er et forsøg på at skabe et sted for alle. Hvor det i dag er rimeligt velfungerende unge, der kommer i klubben, er min ambition også at få nogle mindre velfungerende unge ind.« Profilklubbens tilbud Profilklubben adskiller sig fra den almindelige klub ved, at den dyrker en bestemt fritidsinteresse. I alt har Køge Kommune oprettet fem profilklubber med musik, kunst, skate og sport. I musikprofilklub- ben kan de mange unge med en rockstjerne i maven lægge vejen forbi og prøve sig selv af. Musikprofilklubben holder til på Køge Musikskole. Og som en udvikling af musikskolens tilbud er der i profilklubben lagt særlig vægt på det sociale, som man skaber sammen med musikken. Musiklærer Una Skott forklarer: »Musikskolen har både eneundervisning og samspilshold. Men i profilklubben har vi mulighed for at give det sociale og kammerat- skabsmæssige ekstra fokus. Her er bedre muligheder for, at alle lærer nogle at kende på kryds og tværs, samtidig med at vi er sammen om musikken.« Hjertet i musikprofilklubbens aktiviteter er sammenspil i bands. Her arbejder Una Skott og kollegaerne Nikolaj Bundvig og Sidsel Hyllested med at rekruttere unge, der vil spille i band, danne nye grupper og coache og undervise i sammenspil. Fortsættes side 16 15 Klubliv Musik Foto: Per rasmussen Strabads nr. 2 juni 2015 16 Musikken skal samle de unge Fortsat fra side 15 cen mellem det faglige og det sociale. En gang om ugen er der fællesundervisning. Her har man blandt andet arbejdet med sangskrivning og sangtekster og set dokumentarfilm om, hvordan Thomas Blackman komponerer musik. Når det lykkes for musiklærerne at danne bands, begynder de unge hurtigt at lære hinanden at spille. Udover undervisningen og coaching skal der også være tid til, at de unge hænger ud, hygger sig, lytter til musik og ser videoer sammen. For de tre lærere forsøger hele tiden at finde balan- Målgruppen Omkring 30 unge deltager i musikprofilklubbens aktiviteter, som er målrettet aldersgruppen 13 til 25 år. Kernen er syv unge, der kommer direkte fra musikskolen, og de trækker flere med sig, fortæller Una Skott: »Vi har nogle elever, der allerede går på musikskolen og er dygtige musikere. De tager nogle venner med og har masser af overskud til at invitere de nye og usikre, som ikke kan så meget med ind i fællesskabet. Det fungerer rigtig godt.« Både ved at trække på de unges netværk, men også via lærernes opsøgende arbejde og Facebook får klubben stadig nye medlemmer, konstaterer Nikolaj Bundvig: »Det opsøgende arbejde er vigtigt. Vi prøver at finde ud af, hvem de unge er venner med, og tager dem med. Når først de er fire i et øvelokale, har de det sjovt. Så kan vi godt sætte flueben. Det er i opstartsfasen, vi skal holde fast. Står to veninder alene for tredje gang, kommer de ikke mere.« Ud og spille I profilklubben handler det om at skabe balance mellem det sociale og faglige og det kreative og målrettede. En del af de unge synes, det er grænseoverskridende at stille sig op og synge og spille foran deres jævnaldrene. Sceneskræk er også en af de barrierer, som de tre musiklærere arbejder med at få de unge hen over. Når det begynder at svinge i øvelokalerne, arbejder Una Skott, Nikolaj Bundvig og Sidsel Hyllested videre på, at de unge kommer ud og spille. Man har blandt andet holdt koncert i Den Gule Hal for de andre profilklubber. At fyre den af til en koncert er ifølge Nikolaj Bundvig, der ligesom Una Skott selv er aktiv musiker, kronen på værket: »Når de unge er nået frem til et nummer, som de kan spille, og det lyder rigtig godt, så vil de også ud. Det giver en masse selvtillid i gruppen. Det vigtige er ikke at presse dem eller gøre dem unødigt nervøse. Det går i deres tempo, og de sætter selv målene.« Det sociale Hvor den klassiske ungdomsklub tager afsæt i det sociale og typisk har en afslappet tilgang til aktiviteter, er prioriteringen i profil- Foto: Per rasmussen Strabads nr. 2 juni 2015 Klubliv Musik Fakta: Profilklubber Musikprofilklubben Containerjam drives i samarbejde med Køge Musikskole. klubben anderledes. Her ser man aktiviteten som det, der skal bære det sociale frem. Ifølge koordinator John Khan er den prioritering helt bevidst. Populært sagt gør kaffe og hygge det ikke alene: »De unge er i høj grad blevet deres egne projekter og er optagede af, hvad de skal blive til som voksne. De er derfor meget bevidste om, hvad de bruger deres tid til, og at der kommer noget ud af den. I profilklubben satser vi både på det sociale og det faglige ben. På den facon prøver vi at være anderledes og interessante på en ny måde for en bredere gruppe af unge.« Med det dobbelte fokus på aktivitet og social integration vil John Khan nedbryde grænserne mellem de unge. Både aldersmæssigt og socialt. Men der ligger stadig et stort stykke arbejde foran. Status er, at det er lykkedes at skabe en klub med en kerne af velfungerende unge og med et lærerhold af stærke rollemodeller. Nu kommer næste skridt, og det er at få de unge fra de traditionelle klubber til at interessere sig for profilklubberne – og i sidste ende også de unge, som ikke føler, de hører til nogen af stederne. Musikkens muligheder Una Skott fremhæver musikken som både en udfordring for de unge og velegnet til at opbygge sociale relationer: »Man skal gøre sig umage for ikke at blive venner, når man står i øvelokalet og spiller musik sammen. Musik er meget socialt, man bliver venner med dem, man spiller med. Det sker helt af sig selv.« Una Skott er begejstret over alle de muligheder, som det nye profiltilbud rummer: »Da jeg gik i folkeskole, havde jeg én time musik om ugen. Så var der musikskolen, hvor der var sammenspilsband torsdag aften. Jeg var hunderæd for at komme derhen, for tænk hvis jeg fik en opgave, jeg ikke kunne løse. Det her miljø, hvor man kan indleve sig i musik på alle mulige måder. Lytte og blive inspireret af hinanden, finde nye unge, der spiller. Det er ret fedt. Havde jeg bare haft den mulighed som 14-årig på Bornholm.« NikolaJ Bundvig Stilling: Musiklærer Instrument: Trommer Spiller med: Stål, Lategreen Spillede med: Blue Foundation, Tue West Uddannelse: Syddansk Musikkonservatorium Una Skott Stilling: Musiklærer Instrument: Guitar, sang Spiller med: Télé Rouge Uddannelse: Rytmisk Musikkonservatorium Køges fem profilklubber n Kunstvognen (kunst) n Den Åbne Cafe (sport) n Dirt Jump Bane (cykel) n Containerjam (musik) n Skate – Gule Hal (skateboard mv.) Målgruppe: Unge fra 13 år og op Pris: Gratis Klubkoordinator: John Khan 17 Det sker Efterår Strabads nr. 2 juni 2015 18 Kort nyt Ledertræf Tid: 3.-4. september 2015 Sted: Smålandshavet, Karrebæksminde Lederforeningerne i BUPL Midtsjælland og BUPL Sydøst inviterer til ledertræf 2015. Her får du mulighed for at opbygge og styrke dit professionelle netværk og møde spændende oplægsholdere. På dette års ledertræf stiller vi skarpt på dokumentations- og evalueringsdagsordenen på 0-18-årsområdet og de ledelsesopgaver, der følger med. Oplægsholdere er ph.d.-stipendiat Tina Øllgaard Bentzen fra Roskilde Universitet, ledelses- og organisationskonsulent Bo Vestergaard fra UCN act2learn og professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet. Læs mere og tilmeld dig på: bupl.dk/sydoest Åbningstider i sommerferien I skolernes sommerferie holder BUPL Sydøst åbent for telefonisk henvendelse: Mandag-fredag 9-12 Overvældende interesse for kursus Som noget nyt tilbød BUPL i foråret kursus for pædagoger i skolen, der varetager understøttende undervisning. Og den satsning har vist sig at være en succes. Flere end 120 medlemmer har søgt om at komme med. BUPL Sydøsts næstformand, Anja Wollesen, er tilfreds med medlemmernes interesse for det nye tiltag: »Vi har ramt plet med det her kursus, som ikke kan blive mere aktuelt og relevant.« På grund af den store interesse har fagforeningen oprettet et nyt hold til efteråret. Bliv ledertillidsrepræsentant BUPL Sydøst fik i februar en ny bestyrelse for lederforeningen, og nu går arbejdet i gang med at styrke lederarbejdet. Et af lederforeningens mål bliver at rekruttere ledertillidsrepræsentanter i alle BUPL Sydøsts otte kommuner. Og helst både på Skole-SFOområdet og for dagtilbuddene. I dag har BUPL Sydøst fire registrerede ledertillidsrepræsentanter. Kun få kommuner vil spare næste år Med en enkelt undtagelse er der kun lagt op til mindre besparelser på børneområdet næste år. Det fremgår af kommunernes foreløbige udmeldinger omkring budgettet for næste år. Værst ser det ud i Næstved Kommuner, hvor man både arbejder med nedskæringer på dagtilbuddene og på fritidsområdet. I Guldborgsund har man varslet en ekstra uges ferielukket i institutionerne, og i Vordingborg vil man nedlægge tre konsulentstillinger på dagtilbudsområdet. Køge vil effektivisere for ca. 1,2 mio. kr. Stevns og Faxe Kommmune har ved redaktionens deadline ikke meldt ud om budgetterne for det kommende år, mens Ringsted forventes at bruge flere penge på dagtilbuddene i 2016. EURO-vikar måtte igen til lommerne I forrige nummer af Strabads omtalte vi sagen om pædagog Maria Vedel Olsen fra Nykøbing, der ikke havde fået løn af vikarbureauet EURO-vikar i Holeby. I første omgang endte sagen med, at Maria Vedel Olsen fik knap 5.000 kr. i kompensation. Men da pengene ikke dukkede op, endte sagen i Fogedretten. Nu har Maria Vedel Olsen fået pengene. Oven i tilbagebetalingen har BUPL også skaffet hende erstatning for, at arbejdsgiveren ikke havde givet hende et ansættelsesbevis. Samlet set har Maria Vedel Olsen fået knap 10.000 kr. ud af sagen. BUPL Sydøst i tal Medlemmer, alle 3.644 Medlemmer, aktive 3.307 Fællestillidsrepræsentanter15 Tillidsrepræsentanter237 Suppleanter for tillidsrepræsentanter 115 Arbejdsmiljørepræsentanter171 Ledertillidsrepræsentanter4 Vi har brug for tryghed og stabilitet LEDERFORENINGEN MENER: Vi er nu et par måneder efter generalforsamlingen, hvor vi fik valgt en stor og repræsentativ bestyrelse. Generalforsamlingen var et tilløbsstykke og sendte et signal om, hvor vigtig lederforeningen er. Bestyrelsen er optaget af de forandringer, som sker eller er under opsejling i en tid med stramme budgetter og faldende børnetal. Mange kollegaer er under pres og har svært ved at se sig selv i rollen som repræsentant for nedskæringer, der tager fokus væk fra god ledelse. Loyalitet på lederniveau betyder mange gange, at vi skal sikre, at den samme opgave bliver udført for færre midler. Det kan betyde, at rimelige arbejdsvilkår bliver tilsidesat. Som ledere skal vi sikre en lang række opgaver og mål: Vi skal tilrettelægge ordentlige læringsmiljøer, understøtte børns læring i hjemmet, sikre, at børn og voksne kommunikerer, under- støtte børns konfliktløsning og sørge for kvalitet i sproglig interaktion. For blot at nævne nogle af de mange perspektiver i det pædagogiske arbejde, som kræver viden om børns læring og forståelse af læringsindholdet. For at vi som ledere kan løse opgaven, forudsætter det en proces, som er meningsfuld for de børn, pædagoger og forældre, der er involveret. Men de gode intentioner bliver ofte skudt ned af den ustabilitet i personalegruppen, der følger af faldende børnetal og truende afskedigelser. Utryghed, der forstyrrer vores arbejde med at give børnene den bedst mulige fremtid. Derfor har vi brug for, at politikerne i vore kommuner etablerer bæredygtige institutioner, der kan give tryghed for såvel ansatte, børn og forældre. Det er noget af det, vi som ny bestyrelse for BUPL Sydøst ledere vil arbejde på. På lederbestyrelsens vegne Anders Lennert Andersen Formand for BUPL Sydøsts lederforening Seniorsektionen Udflugt til Zentropa - Filmbyen i Avedøre Seniorsektionen inviterer medlemmerne på udflugt til Zentropas filmstudier i Avedøre. På rundvisningen fortælles om Zentropa og lidt historie om Peter Ålbæk Jensen og Lars von Trier. Man kan tage madpakke med eller købe frokost i Zentropas café. Tilmeld dig af hensyn til bordbestilling. Tid: Torsdag den 3. september 2015 kl. 10.30. Mødested: Avedøre Station Transport: Der er S-tog fra Køge 9.56. Skift i Solrød til linie A. Sydfra er der tog fra Nykøbing F. kl. 8.10. Skift på Hovedbanegården til S-tog linie A kl. 10.14 mod Solrød. Stå af på Avedøre station. Tilmeldingsfrist: 20. august 2015 Tilmelding: 40296533 eller [email protected] Strabads nr. 2 juni 2015 Debat Lederne 19 • Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG ••ViVihjælper at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG vejlederdig dig,med når du søger JOB • Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG • Vi vejleder dig om med ARBEJDSTIDSAFTALER OGARBEJDSTIDSTILLÆG ARBEJDSTIDSTILLÆG ••ViVivejleder ARBEJDSTIDSAFTALER OG hjælper dig om at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG • Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG vejleder dig om om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER ogFORPLIGTELSER FORPLIGTELSER ••ViVivejleder dig dine RETTIGHEDER og • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER • Vi vejleder BLIVERKALDT KALDT TIL SAMTALE • Vi vejleder dig, dig, hvishvis du du BLIVER TILTJENSTLIG TJENSTLIG SAMTALE • Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE vejleder dig, dig, hvis BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG ••ViVirådgiver hvis du dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliverSAMTALE ændret • Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret • Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret rådgiver hvis dine bliver ændret ••ViVibistår og dig, rådgiver dig, ANSÆTTELSESVILKÅR hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi• bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ • Vi• vejleder dig dit ARBEJDSMILJØ Vi vejleder digom omom dit dit ARBEJDSMILJØ • Vi vejleder dig ARBEJDSMILJØ • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE • Vi bistår og rådgiver dig, hvis dufår fåren enARBEJDSSKADE ARBEJDSSKADE Vi•bistår rådgiver dig, hvis du • Vi• bistår ogogrådgiver du får ARBEJDSSKADE Vi vejleder dig omdig, dinehvis rettigheder i en forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE • Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE Vi•vejleder dig om dinedig, rettigheder i iforbindelse FERIE OG OG FERIEPENGE Vi bistår ogom vejleder når du bliver SENIOR med • Vi• vejleder dig dine rettigheder forbindelse med FERIE FERIEPENGE • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi•vejleder digdig, i forbindelse medeller din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV Vi vejleder hvis dine børn andre i FAMILIEN ER SYGE • Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE Vi vejleder omdine dinebørn rettigheder, HVISi FAMILIEN DU ER SYGER SYGE • Vi•vejleder dig,dig hvis eller andre • Vi vejleder dig om dinebørn rettigheder, HVIS DU ER SYG • Vi vejleder dig, hvis dine eller andre i FAMILIEN ER SYGE Vi vejleder DIN PENSION HVIS DU ER SYG • Vi•vejleder digdig omom dine rettigheder, • Vi vejleder dig om DIN PENSION • Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG • Vi vejleder dig om DIN PENSION • Vi vejleder dig om DIN PENSION
© Copyright 2024