DOWNLOAD Julekalenderens program

Den levende julekalender i Rosenvængets Sogn
Fra ALLE os
til alle jer
hver dag 1.-24. december kl. 17:00
i LutherKirken
“Lad
kalend os åbne
erlå
samm gerne
en”
FRA alle os
Udgivelse: ultimo november 2015
Udgave: 2. udgave, 4. oplag
Oplag: 100 stk.
Med forbehold for fejl og mangler
til alle jer
Den levende julekalender
Hver dag den 1. - 24. december kl. 16:45 rulles den
røde løber ud foran Lutherkirken i Randersgade og
kl. 17:00 begynder dagens julekalender. Vi drikker
glögg og varm kakao, synger en julesang og laver
nedtælling til juleaften. Bagefter åbner vi dagens
låge ind til kirkerummet med kalendergaven, som
er aktiviteter for alle familiemedlemmer. Sognets
præster og ansatte, organister, menighedsråd, børnekor, pigekor, voksenkor, konfirmander, spejdere,
kendte ansigter, frivillige hjælpere m.fl., glæder sig
alle til at dele deres juleglæde med jer. Mens vi julehygger, samler vi ind til menighedsplejen og andre
mennesker med økonomiske og sociale ringe kår
bla. flygtningebørn i Danmark.
På gensyn i Lutherkirken ♥
FRA alle os
1
.
DECEMBER
til alle jer
Tirsdag den 1. december
Åbning af julekalenderen “Fra ALLE os til alle
jer” med et brag af musik og fotografering til
årets julefoto i “Østerbros julekrybbe”
Juletræet tændes udenfor Lutherkirken. Inde i kirkerummet giver vokalensemblet Kolorit en mini-koncert og samtidig er der en enestående mulighed for
at få taget årets julefoto i “Østerbros julekrybbe”
som Maria og Josef – eller med sovebamsen i krybben? Fotos koster kr. 20,00 og fremsendes digitalt.
(arrangementet varer ca. 1 time).
FRA alle os
2
.
DECEMBER
til alle jer
Onsdag den 2. december
Risengrødsgudstjeneste (Spaghettigudstjenesten
i julehumør) og spisning ved langborde i
kirkerummet
Risengrødsgudstjeneste ved Lene Tvilling. Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor
synger. Efterfølgende er der risengrødsspisning ved
langborde i kirkerummet (arrangementet varer ca.
1 time).
FRA alle os
3
.
DECEMBER
til alle jer
Torsdag den 3. december
Lutherkirkens Spirekor synger, ”Den omvendte
Julemand” indsamler julegaver til flygtninge og
vi skal høre om det at fejre jul på et asylcenter
Lutherkirkens Spirekor synger en minikoncert og
en repræsentant fra et asylcenter fortæller om
jul som flygtning på et asylcenter, hvor man har
forskellige trosretninger. Hvordan samles man
om at fejre julen og gøre den hyggelig? Du kan
glæde et andet barn ved at aflevere et stykke brugt
legetøj, undertøj eller tæpper til “Den Omvendte
Julemand”, som giver det videre til flygtningebørn.
Legetøjet bedes afleveret indpakket og markeret
med “P” for pige og “D” for dreng. Der vil være
udskænkning af vin til kr. 10,00 pr. glas samt salg
af julegodter, også til kr. 10,00 pr. pose/stk.
(arrangementet varer ca. 1 time).
FRA alle os
4
.
DECEMBER
til alle jer
Fredag den 4. december
Fyraftenskoncert i selskab med Madame
Butterfly og Il barbiere di Siviglia
Solokoncert med sopran Tine S. Olsen og pianist
Louise Schrøder. Tine synger sange af P.E. LangeMüller, julesange, arier fra Alceste, Il barbiere di
Siviglia samt fra Madame Butterfly af Giacomo
Puccini samt julesang af William LLewellyn.
FRA alle os
5
.
DECEMBER
til alle jer
Lørdag den 5. december
Østerbros verdenslitteratur
Tre lokale forfattere med indsigt og udsyn. Danske
Lars Frost debuterede i 2000, og er aktuel med
bogen Med sværd og knipler. Halvt danske, halvt
jugoslaviske Birgithe Kosovic debuterede i 1997
og udgav senest Det dobbelte land. Pia Tafdrup
debuterede i 1981 og udgav i 2014 Smagen af stål.
FRA alle os
6
.
DECEMBER
til alle jer
Søndag den 6. december
(2. søndag i advent)
Fortæller Trine Zöga Hanghøj underholder
med en rigtig julehistorie ved en pindemadsjulefrokost
En rigtig julefortælling ved fortæller Trine Zöga
Hanghøj. Sideløbende afholdes en hyggelig pindemads-julefrokost ved langborde. Begge dele foregår
i kirkerummet... og det hele skylles ned med en
enkelt snaps.
FRA alle os
7
.
DECEMBER
til alle jer
Mandag den 7. december
“Old School”-børnelege med FDF’ere
Sognets FDF’ere leger “old school”-børnelege
rundt i kirken. Der er mulighed for at komme på
steder i kirken, hvor man normalt hverken kan eller
må komme!!! Der serveres pebernødder, slik og saft
efter legene.
FRA alle os
8
.
DECEMBER
til alle jer
Tirsdag den 8. december
“2016-konfirmander i Den Hellige Nat”
Pop-pigekoret Harmonize synger sprøde julesange
udenfor kirken, og 2016-konfirmander fortolker
og opfører den første af de 11 legender i Selma
Lagerlöfs bog Kristuslegender, som udkom i 1904.
Den hellige nat er en fortælling om Jesu fødsel,
som Selma fik fortalt af sin farmor. Det er en flot og
intelligent version af julens budskab fortalt som et
eventyr. Iscenesættelse af Kirsten Schultz Hansen.
FRA alle os
9
.
DECEMBER
til alle jer
Onsdag den 9. december
Ars Nova Copenhagen synger julesange
Det professionelle vokalensemble Ars Nova Copenhagen synger julekoncert både ude foran og inde i
kirken. Ensemblet har specialiseret sig i fortolkning
af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med
en sound, som vækker opmærksomhed overalt i
verden. Gå ikke glip af denne fantastiske minikoncert.
FRA alle os
10
.
DECEMBER
til alle jer
Torsdag den 10. december
Lutherkirkens Spirekor synger julesange og
Julemanden kommer på besøg
Lutherkirkens Spirekor synger julesange ude
foran kirken, og Julemanden kommer på besøg i
sin rensdyr-Christianiavogn med hjemmelavede
slikposer fra Grønland. Vi hygger os sammen med
Julemanden, som deler slikposer ud til alle de fremmødte børn. Måske nogle er heldige også at møde
Julemanden i Nordre Frihavnsgade på vej mod
Lutherkirkens julekalender.
FRA alle os
11
.
DECEMBER
til alle jer
Fredag den 11. december
Jul i Europa – på besøg i England
En Christingle er en engelsk julefortælling og dekoration af en appelsin, hvor al pynten har en særlig
betydning. Historien fortælles, mens alle dekorerer
deres egen Christingle. Der serveres en let anretning ved langborde i kirkerummet... og det hele
skylles ned med en enkelt snaps.
FRA alle os
12
.
DECEMBER
til alle jer
Lørdag den 12. december
Luciagudstjeneste med Lutherkirkens Spirekor
og efterfølgende glögg og æbleskiver
Luciagudstjeneste og Luciaoptog med Lutherkirkens Spirekor og efterfølgende glögg og æbleskiver
i menighedssalen.
FRA alle os
13
.
DECEMBER
til alle jer
Søndag den 13. december
(3. søndag i advent)
Lav til- og frakort til julegaverne… og hør en
rigtig julehistorie
Mens mor og far sover rusen ud efter gårsdagens
julefrokost, samler vi bedsteforældre og deres
børnebørn til en hyggelig eftermiddagsstund. Vi
klipper og tegner til- og frakort til julegaver, spiser
pebernødder og drikker saft og kaffe… og lytter til
en rigtig julehistorie fortalt af Lene Tvilling.
FRA alle os
14
.
DECEMBER
til alle jer
Mandag den 14. december
Jul i Europa – på besøg i Italien og smuk sang
fra Kvindekoret af Danmark
Kvindekoret af Danmark synger julesalmer udenfor
kirken og bagefter fortæller Cristina Tibo Hansen
om julekrybben, som er en uundværlig rekvisit i
den italienske jul. Munken Francesco d’Assisi var
den første, som i 1223 opførte et julekrybbespil, så
ham skal vi også høre lidt om… der serveres sort
brød og rødvin til!!!
FRA alle os
15
.
DECEMBER
til alle jer
Tirsdag den 15. december
“Bobler og Julebanko” og en gammel dames
97-års fødselsdag
Vi ryster posen til “Bobler og Julebanko”. Det
bliver Julebanko som i gamle dage med masser af
gevinster doneret af de lokale forretninger ledssaget
at skønne (lyse-)røde bobler. Der skåles nemlig i
anledningen af Lutherkirkens 97-års fødselsdag.
Hver bankoplade koster kr. 20,00 og kan købes på
stedet (arrangementet varer 1-1,5 time).
FRA alle os
16
.
DECEMBER
til alle jer
Onsdag den 16. december
Jul i Europa – på besøg i Island
Ragnar Roberto Halldorsson fortæller om jul i
Island og om islandske juletraditioner som for eksempel, at man i Island ikke kun har én julemand,
men tretten uartige ”julegutter” som alle er sønner
af den grusomme troldkvinde Gryla.… og så får vi
lov at smage på islandsk juleslik og islandsk snaps.
FRA alle os
17
.
DECEMBER
til alle jer
Torsdag den
17. december
Andedam for sognets mindste
og andre barnlige sjæle
Andedam for sognets mindste og andre barnlige
sjæle med gaver fra de lokale legetøjsforretninger.
Det koster kr. 10,00 at fiske ænder. For dem som
ikke “fisker” eller venter på det bliver deres tur, er
der mulighed for juleklip og pyntning af børnenes
juletræ i kirkerummet.
FRA alle os
18
.
DECEMBER
til alle jer
Fredag den 18. december
“Smag og vælg altervinen til 2016”
Vær med til at prøvesmage og udvælge altervinen
for 2016 i sognet. Vi køber fire forskellige portvin
og den, der får flest stemmer, serveres til nadver
i 2016. For de yngre deltagere er der tilsvarende
prøvesmagning og valg af “alter-saftevand” til
2016. Portvin og saftevand nydes til iørenfaldende
klassiske musikstykker af Anders Grøn (cello) og
Oksana Kirilenko (klaver). Undervejs introducerer
Anders Grøn musikstykkerne med historier bag
musikken.
FRA alle os
19
.
DECEMBER
til alle jer
Lørdag den 19. december
Julefrokost som i gamle dage
Der serveres en traditionel julefrokost med sild,
fiskefiletter, æg og rejer samt lune retter. Julefrokosten serveres ved langborde i kirkerummet og
organist Erik Bremer spiller skøn julemusik.
Tilmelding senest den 17. december hos kordegn
Flemming Nielsen på email: [email protected]. Deltagelse
er gratis.
FRA alle os
20
.
DECEMBER
til alle jer
Søndag den 20. december
(4. søndag i advent)
“Jul i Varme Lande” – med Gospelsang og dans
Migrantmenigheden Eglise Internationale du SaintEsprit, som logerer i Lutherkirken, afholder et
festfyrværkeri af gospelsang, dans og julestemning.
FRA alle os
21
.
DECEMBER
til alle jer
Mandag den
21. december
“Mageløs – men ikke juleløs”,
en aften for singler og andre interesserede
Ann Mariager, som har udgivet bogen Mageløs på
matriklen byder velkommen med en humoristisk
og spændende pep-talk om julen uden mage. Der
serveres vin og chips ved langborde i kirkerummet
(arrangementet varer ca. 1 ime).
FRA alle os
22
.
DECEMBER
til alle jer
Tirsdag den 22. december
Julehygge i Lutherkirken for børn og unge fra
Kongelunden Asylcenter og børn og unge fra
Østerbro
Vi henter børn, unge og deres forældre fra asylcenter Kongelunden i bus og tager imod dem med
børn og unge fra Østerbro. Det er børn og unge fra
Østerbro, som er værter og deler ud af hygge og
hjertevarme. Sluttelig køres gæsterne fra asylcenter
Kongelunden hjem i bus, og de får en godtepose
med masser af slik med hjem til asylcentret… og
ønskes god jul fra ALLE os til alle dem.
FRA alle os
23
.
DECEMBER
til alle jer
Onsdag den 23. december
Julegudstjeneste for delefamilier
Julegudstjeneste for delefamilier... for børn og deres
familie, der ikke skal holde selve juleaften sammen.
FRA alle os
24
.
DECEMBER
til alle jer
Torsdag den 24. december
Julegudstjenester i Lutherkirken kl. 14:30 og
16:00 ved Rikke Juul
Julegudstjenester i Frihavnskirken kl. 13:30 og
15:00 ved Lene Tvilling
De mest sangglade kirkegængere i Frihavnskirken
får chancen for at synge med på Hallelujakoret fra
Hændels Messias, når menigheden forlader kirken
efter gudstjenesterne. Man synger sammen med kirkens fire professionelle sangere fra orgelpulpituret.
Tilmelding på email: [email protected]
inden den 14. december, hvis man ønsker hjælp til
at lære at bruge sin stemme...
læs mere >
FRA alle os
JULEAFTEN
til alle jer
Åben Juleaften kl. 18:00 i Frihavnskirken ved
Gitte Kloster og Jan Jull
Som en smuk afslutning på sognets levende julekalender, holdes Åben Juleaften i Frihavnskirken den
24. december kl. 18:00. Det er en juleaften for dem,
der ikke har nogen at dele julen med.
Juleaftensmenuen er flæskesteg, brunede og hvide
kartofler, brun sovs, rødkål og surt samt et glas vin
(flere kan tilkøbes), Ris à l’amande med mandelgave. Kaffe, the og juleknas. Der vil være dans om
juletræet og en julegave til hver deltager. Senere på
aftenen arrangeres julelege og underholdning ♥
Tilmelding senest den 17. december hos kordegn
Flemming Nielsen på kirkekontoret i Randersgade 3.
Deltagelse koster kr. 100,00 pr. person og betales
ved tilmelding.
FRA alle os
Derfor samler vi ind
Igen i år vil sognets menighedspleje være omdrejningspunktet, for det vi samler ind i vores kirker i
december måned.
Det er nok de færreste, der ved, hvad menighedsplejen er for et fænomen. Kort fortalt er det indsamlede midler, som vi kan bruge til at hjælpe mennesker i akut nød.
Man kan fristes til at tro, at de største problemer,
vi kæmper med her på det velbjergede Østerbro, er
at finde parkeringspladser til vores biler. Men når
man læser den stigende bunke af anmodninger om
julehjælp igennem, tegner der sig et noget andet
billede.
Sidste år skrev en langtidssygemeldt, enlig mor:
”Min drøm er at kunne give min lille søn den røde
brandbil, han ønsker sig”. Hun søgte om 150 kr.
En anden familie, var ramt af arbejdsløshed, og
havde aldrig haft råd til et juletræ. Hos dem var alt
barberet ned. Selv rødbederne på børnenes leverpostejmadder var sparet væk.
til alle jer
Der er konfirmander, der må glæde sig over en
brugt cykel i konfirmationsgave, imens nogle af
deres skolekammerater beretter om rejser til New
York og 24.000 kr. på kontoen.
Vi kan ikke ændre disse menneskers økonomiske
situation, men vi kan være med til at skabe lyspunkter i de familier, der er ramt og derfor opfordrer vi
alle, der deltager i julekalenderen til at bidrage.
I år retter vi også blikket udad, og samler ind til de
mennesker, der er landet på vores asylcentre. Der
er brug for legetøj, tøj og tæpper og hjerterum. Vi
deler ud af hjerterum og julehygge den 22. december i Lutherkirken, hvor vi får besøg fra asylcenter
Kongelunden.
Vi håber, at alle i Rosenvængets Sogn, vil være
med til at gøre julen gladere, for dem, der ikke har
mulighed for at købe julegaver og fejre julen, som
de fleste på Østerbro.
/Lene Tvilling
KRAVLENISSEFOTO: INGE THORMANN
DESIGN & GRAFIK: REKLAMEDAME.DK
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med i julekalenderen hver dag i december
rosenvaengetssogn.dk