Orgelrenovering og andre bygningsarbejder i Islev Kirke i 2015

Orgelrenovering og andre bygningsarbejder i Islev Kirke i 2015
Orgel og kirkerum
Frobeniusorglet fra 1970 skal renoveres og udbygges og loftspladerne i kirkerummet
skal udskiftes.
Arbejdet vil blive udført i perioden marts 2015 til december 2015.
Arkitekter er Inger og Johannes Exner maa og Arkitektfirma Kent Pedersen maa.
Arbejdet på orglet udføres af Th. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S.
Orgelprojektet gennemføres takket være en generøs donation fra A.P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 5.240.000 kr.
Andre bygningsarbejder
Renovering af kirkens køkken og klokketårn.
Arkitekt er Kent Pedersen maa.
Tidshorisont og ændrede forhold i forbindelse med kirkens brug
02.03.2015 - 06.03.2015: Orglet nedtages.
Kirkerummet kan ikke benyttes til tjenester i hverdagene i den uge.
07.03.2015 - 31.05.2015: Kirkerummet kan benyttes.
Flygel benyttes til musikledsagelse.
01.06.2015 - primo december 2015: Kirkerummet lukkes.
Der holdes tjenester i salen. Flyglet anvendes til tjenester.
01.06.2015 - medio august 2015: Ingen bisættelser fra Islev Kirke.
Grøndalslund Kirke har venligt givet tilsagn om udlån af deres kirke til brug for
bisættelser i perioden.
I denne periode gennemføres også køkkenrenovering.
Medio august 2015 - primo december 2015: Bisættelser kan finde sted fra salen.
Der etableres sluse i kirkerummet, således at kister værdigt kan føres ud.
I hele byggeperioden bliver det desværre ikke muligt at afholde mindesamvær i
kirken. De mange aktiviteter ved kirken, Onsdagskreds, Kulturelt Samvær,
spaghettigudstjenester etc. videreføres i byggeperioden, men under trangere
forhold i pejsestuen og eventuelt konfirmandlokalet.
For nærmere orientering om projekter og byggearbejder se det ophængte
projektmateriale eller kontakt kirkeværge Bodil Kring tlf. 51 78 94 48.
Islev Kirkes Menighedsråd