1. No category

10
KOLDING
KOL
LØRDAG 3. JANUAR 2015 JYDSKEVESTKYSTEN
JYDSKEVESTKYSTEN
KOLDING
LØRDAG 3. JANUAR 2015 KOL
TEMA HJÆLP TIL EFTERLADTE
TEMA HJÆLP TIL EFTERLADTE
Sygeplejersker
tager hånd om
efterladte i sorg
Ekspert:
Sorg handler
ikke om alder
Ny viden: Det seneste år har Pavi arbejdet på at
sprede viden i befolkningen om sorg og sorgstøtte, når ægtefællen eller samleveren dør. Til april
udkommer en bog, der sammen med et tv-indslag skal øge opmærksomheden om emnet.
Pilotprojekt: I de hjem, som Kolding Kommunes sygepleje er i kontakt
med, får alle ægtefæller og andre stærkt berørte efterladte mulighed
for at få sorgstøtte, når døden banker på. Indsatsen er unik.
SORGARBEJDE
FA K T A
Sorgstøtte
Af Lena Juul,
[email protected]
Kolding Kommune har netop fået
260.000 kroner fra regeringens
Kræftplan III. Pengene skal sygeplejen bruge til at yde sorgstøtte
ved dødsfald.
I første omgang var planen at tilbyde hjælpen, hvis døden skyldtes kræft, men tilbuddet blev udvidet, så det omfatter alle borgere,
der har været i kontakt med sygeplejen og er over 25 år.
– I sygeplejen har vi stort fokus
på pasning af alvorligt syge borgere, der vælger at dø hjemme. Og vi
har valgt at udvide tilbuddet, for
uanset årsag og sygdomsforløb,
så er det svært at miste en nær pårørende, siger Kirsten Grøndahl
Carlsen, der er funktionsleder for
hjemmeplejen og sygeplejen i Kolding Kommune.
Kommunen har samarbejdet
■ Pavi, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, har
hjulpet Kolding Kommune
med projekt sorgstøtte.
■ Tidligere tilbød Kolding
Kommune et besøg efter et
dødsfald, men fra 1. februar
blev sorgstøtten udvidet.
■ Nu har Kolding Kommune
søgt og fået 260.000 kroner
fra regeringens Kræftplan III,
med de penge kan projektet
foreløbig fortsætte i hele
2015.
Sygeplejerske Jorit Tellervo, der
er projektleder hos videncenter
Pavi, vil gerne ændre på de klicheer, vi dækker os bag, når vi taler om dødsfald.
– Når et ældre menneske dør, så
spørger vi typisk, hvor gammel
hun blev. Bagefter, når vi hører, at
hun blev 77 år, siger vi, at det er
jo livets gang. Den vej skal vi alle.
Nu må du se at komme videre.
Underforstået at det giver "mening", at ældre mennesker dør.
Men sorg handler ikke om alder.
Og tabet bliver ikke mindre af, at
dødsfaldet rammer sent i livet.
Der er meget at miste efter et
langt liv sammen.
Hos Pavi er Jorit Tellervo primært ansat til at udvikle indsatsen overfor efterladte, der har
mistet deres ægtefælle eller samlever.
– Vi ved, at sorgens omfang afhænger af den relation, vi havde
til den afdøde. Og at miste sin
ægtefælle er en af de mest belastende livsbegivenheder, vi kan
blive udsat for. For 20 procent
bliver sorgen så voldsom, at de
har brug for en særlig hjælp.
Netop budskabet om, at sorg
ikke handler om alder, er centralt, når Pavi til foråret udgiver
en bog og får fremstillet indslag
til det folkeoplysende tv-program Obs.
med Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Pavi, om projektet, der begyndte 1. februar. For
den efterladte er det frivilligt, om
han eller hun vil være med, og de
første ni måneder har 121 taget
imod tilbuddet.
Unikt projekt
Jorit Tellervo, der er sygeplejerske
og projektleder hos Pavi, fortæller,
at mange kommuner bestræber
sig på at tilbyde den efterladte et
enkelt besøg.
– At man i Kolding tilbyder sorgstøtte systematisk og over tid, er
unikt, vurderer hun.
Målet med støtten er at hjælpe
de efterladte i sorgen. At give en
følelsesmæssig støtte og sikre
dem et behandlingstilbud, hvis
deres sorg bliver kompliceret.
– Vi hjælper ud fra vores sygeplejefaglige teori, viden og erfaring. Vi har fravalgt at støtte borgere under 25 år. Den gruppe er
for stor en mundfuld for os. Kirken og Kræftens Bekæmpelse har
børne- og ungegrupper, der er specielt uddannede til at løfte den opgave, siger sygeplejerske Inger
Harpøth, der i samarbejde med Tina Jørgensen leder projektet.
Inger Harpøth og Tina Jørgensen er palliations-sygplejersker. De står
for et projekt, der yder sorgstøtte til efterladte.
Foto: Annett Bruhn
Beskytter børnene
– Støtten kan også hjælpe den døende
Sorgstøtte: Hjælpen til den efterladte består af
tre besøg af et kendt ansigt fra sygeplejen og en
invitation til et møde, hvor han eller hun kan
tale med andre i samme situation.
Nogle døende patienter taler
åbent om døden. Andre foretrækker tavshed.
– Om vi fortæller om muligheden for sorgstøtte før eller efter
dødsfaldet, hænger sammen med
det kendskab, vi har til familien.
Tit ligger den døende med bekymringen: "Hvordan skal det gå med
min ægtefælle, når jeg er død?. Er
der nogen, der tager hånd om ham
eller hende?", forklarer sygeplejerske Inger Harpøth, der har ud-
viklet sorgstøtte-indsatsen sammen med sin kollega Tina Jørgensen.
Det kan give den døende en
tryghed at vide, at sygeplejerskerne har fokus på ægtefællen i op til
et år og nok skal være med til at
støtte ægtefællen videre i livet og
opfange signaler, hvis sorgen bliver kompliceret.
– Jeg har oplevet en gammel, døende mand, der sagde: "Uha, det
giver sådan en ro indeni at vide, at
der er nogen, der kigger efter min
kone bagefter".
Sygeplejerskerne ved, om de
kan tage emnet op, fordi de kender hjemmet.
– Vi bestræber os på, at det er de
samme sygeplejersker, der kommer ud til den enkelte alvorligt syge borger, så vi får en tæt kontakt
til både den døende og ægtefællen
eller andre nærmeste pårørende,
fortæller Inger Harpøth.
De fleste, der siger ja tak til sorgstøtte, er oppe i alderen, hovedvægten er på gruppen fra 70 år og
op.
Tre besøg
Efter anbefaling fra videncentret
Pavi får den efterladte som udgangspunkt tilbudt tre besøg af en
sygeplejerske.
11
Mistrives den efterladte, og har
han eller hun behov for yderligere
hjælp, kan sygeplejerskerne henvise til andre faggrupper. Sygeplejerskerne er meget opmærksomme på, om den efterladte har behov for øget hjælp i en periode for
at kunne magte den forandrede
hverdag. Det kan være hjælp til
ting som at købe ind, gøre rent eller få styr på økonomien.
Det første besøg er lagt umiddelbart efter dødsfaldet. Her taler
den efterladte og sygeplejersken
om sygdomsforløbet, afskeden og
det forandrede liv uden ægtefællen. Formålet med samtalen er både at tale om ægtefællens sidste
tid inden dødsfaldet og om overvejelser, den efterladte har om
sygdomsforløb, behandling og
pleje.
– Det kan være, at den efterladte
grubler over, om ægtefællen havde smerter. Det kan også være
spørgsmål som "skulle jeg være
blevet oppe og våget om natten?",
som nager samvittigheden, nævner Jorit Tellervo, der er sygeplejerske og projektleder hos Pavi.
Erkendelse tager tid
Fire-fem måneder efter dødsfaldet har efterladte mulighed for at
få besøg nummer to.
– For mange ældre efterladte går
der tid, inden de forstår og erkender tabet. Efter 40-50 års ægteskab
kan det være svært at begribe, at
det er forbi. De kan blive ved med
at se og høre deres ægtefælle. Der
går ofte omkring et halvt år efter
dødsfaldet, før vi kan se, om sorgen bliver kompliceret, forklarer
Jorit Tellervo.
Tredje besøg kommer efter et år.
Her snakker de to parter om, hvordan den efterladtes liv har udviklet sig.
– Gennem besøgene kan vi se,
hvordan den efterladte magter
sorgen. Hvis han eller hun for eksempel er ved at udvikle en depression, så henviser vi til andre
fagpersoner. Der kan være behov
for hjælp fra læger, psykologer,
præster eller støttegrupper.
Eftermiddag for efterladte
Desuden bliver efterladte inviteret til en eftermiddag, hvor de kan
møde andre i samme situation.
– Vi har holdt to møder, et i Kolding og et i Vamdrup, hvor vi samlede henholdsvis syv og fem efterladte. Og tilbagemeldingerne er
FA K T A
Projektet i Kolding
■ Sygeplejerskerne Inger
Harpøth og Tina Jørgensen
står i spidsen for Kolding
Kommunes projekt sorgstøtte. De er specialsygeplejersker
i palliation, der betyder lindring.
■ De samarbejder med videncenter Pavi. Inger Harpøth,
Tina Jørgensen og Jorit Tellervo fra Pavi har undervist
alle sygeplejersker i sygeplejen. De lokale sygeplejersker
har også udarbejdet materiale
til deres kolleger og en pjece
til pårørende.
gode, siger Inger Harpøth.
Der er ingen efterladte, der har
været igennem et helt forløb, så
der er ingen slut-evaluering af
projektet.
Støtte til livet efter
JydskeVestkysten har bedt sygeplejersken om at skabe kontakt til
en af de efterladte, der kunne fortælle om sine oplevelser med
sorgstøtte, men sygeplejerskens
vurdering er, at dødsfaldene er for
tæt på, så de efterladte er for sårbare til at udtale sig.
Hvad er dit ønske for projektet?
– Først og fremmest, at det fortsætter, fordi jeg tror på, at vi kan
gøre en forskel for de efterladte i
forhold til at støtte og rehabilitere
til det liv, de skal leve videre, svarer sygeplejersken.
Når den døde er begravet, kan ældre føle, at de står alene med sorgen.
– Mange forestiller sig, at man
kan bruge sine børn, når ens ægtefælle dør, men forældre har,
selv når de er 80 eller 90 år, et beskyttende skjold i forhold til deres børn. Børnene har jo mistet
far eller mor, og den efterladte vil
drage omsorg for børnene i sorgen. Så den efterladte er tilbøjelig til at bagatellisere sorgens følelser, når han eller hun fortæller
sine børn om, hvordan det går,
forklarer hun.
Til gengæld kan efterladte finde et frirum, når de taler med fagpersoner eller andre efterladte
om sorgens følelser, de ting, der
,,
At miste sin ægtefælle er en af de
mest belastende
livsbegivenheder,
vi kan blive udsat
for.
JORIT TELLERVO,
SYGEPLEJERSKE OG
PROJEKTLEDER HOS
VIDENCENTER PAVI
er svære eller vanskelige at overkomme i det forandrede liv. Mange efterladte er også udmattede
efter ægtefællens måske langvarige sygdomsforløb.
At være udmattet øger risikoen
for at udvikle et kompliceret
sorgforløb. Har efterladte været
støtte i et langvarigt plejeforløb,
oplever mange "den sociale død".
– Det er benhårdt at være nær
pårørende under et langvarigt
sygdomsforløb. De fleste har ikke overskud til at opretholde
kontakten til venner og bekendte. Og venner og bekendte holder
sig måske væk, fordi de ikke ved,
hvordan de skal håndtere situationen. Når så ægtefællen er død,
så kan det være svært at genoptage kontakten til sit gamle netværk, fortæller Jorit Tellervo.
Drop berøringsangsten
Hendes opfordring er, at vi skal
droppe berøringsangsten og
spørge ind til den efterladtes liv.
– Vi skal vise interesse for den
efterlade, vise omsorg og for eksempel sige. "Jeg er ked af at høre, at din mand er død. Hvordan
går det ? Hvordan går det med at
sove, spise og se andre mennesker? Må jeg kigge ind på onsdag?"
– Sorgen skal den efterladte leve med hele livet, og vi skal give
ham eller hende lov til at være i
sorgen, mærke den og finde ud af
at leve med de forandringer,
dødsfaldet har ført med sig, opfordrer Jorit Tellervo.
FA K T A
Pavi
■ Pavi blev stiftet i 2009 som et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk
Selskab for Palliativ Medicin, Foreningen for Palliativ Indsats, Hospice
Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse og Ledergruppen for Hospicer,
palliative teams og - afdelinger.
■ I 2011 kom Pavi på finansloven og blev i 2013 virksomhedsoverdraget til
Syddansk Universitet og forankret ved Statens Institut for Folkesundhed.