Værd at vide om Summer Gym Camp 2015

Værd at vide om Summer Gym Camp 2015
Hvor og hvornår?
Fra mandag den 3. til fredag den 7. august 2015 (uge 32)
Alle dage i Stenløse hallen, Præstegårdsvej 20, 3660 Stenløse fra kl. 8:00-16:00.
Se detaljerne i programmet nedenfor.
Arrangør er Stenløse Gymnastik.
Hvem kan deltage?
Børn i alderen 9-14 år, og som samtidigt har gået til springgymnastik i 2 eller flere
sæsoner. Det er ikke en forudsætning, at man er gymnast i Stenløse Gymnastik –
alle er velkomne!
Vores program for årets Gym Camp er ambitiøst, men det er ikke elitært.
Det betyder, at glæden hos deltageren ved at være med er vigtigere end
færdighederne i spring, så ingen børn skal være bange for, at de ikke kan være
med i aktiviteterne.
Pris
Kr. 695,00. Udover træning og andet indhold i programmet for ugen dækker
beløbet også forplejning som frugt, kage og saftevand i pauserne.
Såfremt du er 10 år eller ældre, kan du også tilmelde dig det særlige program, vi
laver fra tirsdag kl. 16:00, og som inkluderer overnatning i hallen. Prisen for det er
kr. 60,00, som dækker måltider.
Tilmelding
Tilmeldingen er åben for alle, som opfylder deltagerkriteriet
Vi har 50 pladser på årets Gym Camp, som fordeles efter ’først til mølle’
princippet. Hvis der sker fuldtegning, vil det være muligt at tilmelde sig en
venteliste, såfremt der er tilmeldinger, som efterfølgende fortrydes. Se detaljerne
i vilkår for tilmelding nedenfor.
Tilmelding og betaling til Summer Gym Camp 2015 sker via foreningens
hjemmeside, www.stenloesegymnastik.dk. Når du har tilmeldt dit barn, er det
vigtigt, at du også udfylder formularen på samme side hvor du tilmelder dig, med
en række supplerende oplysninger som er vigtige for os.
Program
Det færdige program for årets Gym Camp skabes over sommeren af
arrangementsudvalget og foreningens trænere. Følgende ligger dog fast nu:
 Temaet og navnet for årets Gym Camp er ”The Show”.
 Målsætningen er, at vi afslutter årets Gym Camp fredag den 7. august med at
indbyde forældre og andre interesserede til mere end en afsluttende
opvisning – det bliver til et show – vores show – The Show.
 Tirsdag fra kl. 16:00 laver vi et særligt program for de ældre børn, som også
inkluderer overnatning i hallen. Vi skal lave og øve elementer, som indgår i
programmet i vores show.
 Onsdag formiddag skal vi i køkkenet med Irene fra fityourfood.dk. Vi skal lave
morgenmad, som både smager fantastisk, men som også giver den helt
rigtige energi, når man skal træne meget.
 Onsdag middag drager vi med bus til København, til en særlig event vi har
arrangeret med Flying Superkids. Vi afslutter med at se deres forrygende
show, inden bussen kører os alle tilbage til Stenløse.
 For at sikre friske kræfter hos alle, starter vi ”først” kl. 10:00 torsdag den 6.
august 2015.
Deltagerinformation
Opdateret program for ugen, hvad man skal medbringe, og andet af vigtig
betydning udsendes ugen før Gym Campen.
Vilkår for tilmelding
Man kan fortryde tilmeldingen frem til 1. juli 2015. Man vil i den forbindelse få
returneret det betalte beløb fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 100,00.
Efter 1. juli 2015 anses tilmeldingen for bindende, og man kan kun fortryde
tilmeldingen, såfremt der er venteliste til Gym Campen, og hvor der er en anden
deltager, som gerne vil overtage pladsen. Såfremt det er tilfældet, vil man få
returneret det betalte beløb fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 100,00.
Er Gym Campen fuldtegnet, et det muligt at tilmelde sig en venteliste. Det koster
ikke noget at være på ventelisten, og såfremt vi efterfølgende kan tilbyde en
plads, får man besked pr. mail, og man vil have 72 timer til at færdiggøre
tilmeldingen. Foreningen oplyser ikke, om hvilken plads man evt. har på
ventelisten, eller angiver sandsynligheder for, at man kan komme til at deltage.
Det er en forudsætning for arrangements gennemførelse, at frivillige forældre
alternativt bedsteforældre tager del i simple praktiske opgaver, som
frugtudskæring o. lign. i de 5 dage hvor Gym Campen varer. Derfor bør du
overveje, hvilke dage du eller nærtstående kan være frivillig hjælper, inden du
tilmelder dit barn.
Såfremt vi pr. 1. juli 2015 ikke har frivillige nok de enkelte dage, forbeholder
arrangementsudvalget bag Gym Campen retten til at aflyse deltagelsen for
tilfældigt valgte til fordel for tilmeldte på venteliste, som i deres tilmelding har
tilbudt sig med en frivillige hjælper. I det tilfælde vil alle indbetalte beløb
refunderes fuldt. Det kan lyde barskt, men hellere det, end at vi skal aflyse hele
Gym Campen, fordi vi mangler frivillige hænder.
Spørgsmål?
Du kan skrive til os på adressen [email protected].
Husk, arrangementet skabes af frivillige og ulønnede kræfter, så bl.a. i
ferieperioder må du påregne, at der kan gå lidt tid, før du får svar på din
henvendelse.