Lejre Bibliotekerne & Arkiv Nyhedsbrev, maj 2015 Biblioteks- & Arkivplan 2015-2018 Fra ord til handling Bibliotek og arkiv er i gang med at omsætte strategien for Biblioteks- & Arkivplan 2015-18 til handleplaner og arbejder i løbet af 2015 med at få etableret de grundlæggende omlægninger. Arkivet skal forlade bygningerne i Sæby og Lejre, og biblioteket skal stille faciliteter til rådighed. I praksis betyder det et langt mere integreret samarbejde mellem bibliotek og arkiv. Biblioteket skal gøre klar til, at afdelingerne i Osted og Gevninge kan gøres ubemandede januar 2016. Dette kræver en WWW.facebook.com /lejrebibliotekerne 1 lang række driftsmæssige tilpasninger, hvilket bliver formuleret i en handleplan, der bliver fremlagt for udvalget inden sommerferien. Synergi mellem Arkivet i Hvalsø og Biblioteket På bibliotek og arkiv er vi optaget af, at selvom der sker store forandringer, skal vi stadige være synlige i lokalsamfundet. Bibliotek og arkiv tilrettelægger arrangementer, udstillinger og aktiviteter for borgere i alle aldre. Synergi mellem Arkiv og Bibliotek Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. Vi har fokuseret målrettet på at skabe en større synergi mellem arkiv og bibliotek i Hvalsø. Konkret er vi gået sammen om en stor udstilling om Grundloven i anledning af 100 året for kvinders valgret. Udstillingen breder sig over tre rum fra arkiv, til indgangsparti til biblioteket, og er en rejse i tid fra formulering af Grundloven, mændene bag til de forskellige udmøntninger af demokrati som kvinders valgret, børnekonventionen, ytringsfrihed, fælleskab. Fra den 18. april, hvor udstillingen åbner til den 6. oktober, gennemfører vi undervisningsforløb for 230 skolebørn om demokrati, debatarrangement om ytringsfrihed tilrettelagt og styret af journalist og forfatter Arne Hardis, en underudstilling for og af asylsøgere om kulturtab/kulturarv, krydret med et foredrag om Naser Khader om ”Det ulykkelige Arabien”. Vi planlægger et eftermiddagsmøde, hvor asylsøgerne (de nye borgere i Lejre) inviterer de nuværende danske borgere til te, så de kan møde hinanden. Nye eksterne samarbejder i lokalsamfundet Biblioteket har flere projekter i samarbejde med Juniorklubben bla filmprojekt i Hvalsø Bio i januar og senest i forbindelse med projektet Grundloven og udvikling af demokratibrætspil, som vi har fået støtte til af udvalget. Vi arbejder også bevidst med at have projekter, der understøtter kommunens grønne profil som f.eks. ved at tilbyde medlemmer af Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, at de kan afhente deres grøntsagsposer på hhv. Lejre, Hvalsø og Kirke Hyllinge Bibliotek. 2 Biblioteket er for alle, og selv om der ikke er indført åbent bibliotek alle steder, har vi efterhånden flere brugere uden for den normale åbningstid. Vi har en fast aftale med dagplejen om, at de kan bruge biblioteket efter de har været til rytmik på Musikskolen. Derudover bliver lokalerne brugt til lektiehjælp af to forskellige lektiehjælpere. Vi arbejder også på at få etableret en barselscafé i samarbejde med sundhedsplejen, så de nye mødre kan have deres babyer med på biblioteket. Vi har sat et puslebord op, indkøbt mikrobølgeovn og elkedel til at varme flasker og babymad. Kommunikation – synlighed, synlighed, synlighed Vi arbejder løbende på at udvikle og forny vores grafiske udtryk. Nærværende nyhedsbrev er ét eksempel på, hvordan vi er på vej med at gøre vores trykte medier mere farvestrålende og læsevenlige. Ligeledes udkommer der nu arrangementsfoldere månedligt, som samtidig fungerer som nyhedsbreve til lånerne. Bibliotek & Arkivs Facebook side når ud til flere og flere, og vi kan se, at flere bruger biblioteket – ikke nødvendigvis i traditionel forstand til at låne bøger, men i stigende grad også som læsesal, studieplads, legerum, møderum og lektielæsning. Lejre Lokalavis og Dagbladet dækker flittigt vores arrangementer og aktiviteter. Vores faste månedlige klumme supplereret med pressemeddelelser og gode billeder har givet os en øget synlighed. Forfatterarrangementer og børn Vores forfatterarrangementer har godt fat i det voksne publikum, der flittigt møder op. Anderledes er det ved børnearrangementerne, hvor vi kan se, at vi skal bruge en anden form for markedsføring, når vi henvender os til børn. Vi har taget tiltag til, at børn anbefaler bøger til børn, vi fortæller hvert enkelt barn på biblioteket om arrangementer, samt hænger plakater op på skolerne og tager fat i klasselærere. Vi vil gerne vise børnene, at de er meget velkomne på biblioteket, og at de meget gerne må indtage rummene og gøre dem til deres egne. Vi ligger på mellem 25 og 50 gæster pr gang, når vi har besøg af forfattere eller afholder arrangementer. Når vi har stjerneforfattere fylder vi op med over 100 gæster. 3 Lone Hørslev Den populære og skæve forfatterinde Lone Hørslev gæstede Kirke Hyllinge Bibliotek den 22. januar, hvor hun med sin seneste bog om Marie Grubbe fik sat gang i debatten om kvinder, seksualitet og drifter. En varm aften på mange måder. Thomas Harder Thomas Harder gæstede Kirke Hyllinge bibliotek den 9. marts, hvor han fik gang i debatten med sin anmelderroste bog ”Kryssing – Manden, der valgte forkert” om den fædrelandskærlige landsforræder oberstløjtnant C.P. Kryssing, Frikorps Danmarks første chef. Inden foredraget blev alle de fremmødte trakteret med smagsprøver fra Hornbeer. Josefine Ottesen Igennem flere årtier har Josefine været fast indslag på mange børns litteraturlister over yndlingsforfattere. Da hun gæstede Hvalsø Bibliotek den 14. april var der derfor både børn og voksne blandt publikum, der var kommet for at høre om hendes seneste bog, Helgi Daner. To unge anmeldere, Clara og Ellen havde inden arrangementet lavet en foromtale af Ottesens forfatterskab. 4 Sæsonens tegninger, Lejre Billedskole Lejre Billedskole udstillede sæsonens tegninger i perioden den 14. februar til den 13. marts i Kulturstrædet ved Hvalsø bibliotek. Lørdag den 14. februar kunne familie og venner kigge forbi til fernisering og saftevand. Danmarksindsamlingen 2015 – Godhedsbeviser Sammen med landets børnebiblioteker, Palles gavebod, DR Ultra og DR Ramasjang kunne børn i Danmark igen i 2015 hjælpe ved at gøre gode gerninger. Temaet var ”Når mor mangler”, og pengedonationer fra LEGO Fonden på 25,- per god gerning støttede det sympatiske tema. De gode gerninger, der blev noteret på trykte godhedsbeviser, kunne være alt fra at hjælpe med at rydde op, besøge sine bedsteforældre, lege med sin lillebror eller lufte naboens hund. 1.a og 1.c fra Hvalsø skole hængte henholdsvis 141 og 107 'godhedsbeviser' op på Hvalsø bibliotek. 1.b fra Kirke Såby skole afleverede på egne og "Basens" (0-5 kl.) vegne 175 'godhedsbeviser'. I alt fik børnene samlet 1487 godshedsbeviser ind. Ret flot! Påskeaktivitet på bibliotekerne Lørdag den 28. marts inviterede Kirke Hyllinge Bibliotek kunstneren Bente Skytte til at komme og lave påske-collager med børn og barnlige sjæle. Det var ganske gratis og børnene kunne derudover for en rund tier, få deres helt egen billedramme med hjem. 5 Brætspil og demokratispil i samspil med de unge borgere Gennem det seneste år har biblioteket indkøbt flere nye spil og suppleret dette med brætspilsdage med professionelle instruktører. Vi optimerer dette via et tilskud, Bibliotek & Arkiv har fået fra Udvalget for Kultur og Fritid på 25.000 kr. til at skabe et demokratispil sammen med børn og som senere skal spilles af børn på skolerne til efteråret. Projektet lægger sig under det store tema om Grundloven og demokrati, som vi sætter fokus på frem til oktober. Lars Ørlund, Eventyrer og forfatter Den tidligere formand for Eventyrernes Klub, globetrotter, journalist og forfatter Lars Ørlund har udstillet farverige effekter, film og bøger på Hvalsø bibliotek i perioden den 10. marts - 10. april. Udstillingen, der både tiltrak sig opmærksomhed fra børn og voksne, kom i stand i samarbejde med LOF Roskilde/Lejre, hvor Lars Ørlund afholder forfatterskole for voksne 5 søndage i foråret 2015. Den anerkendte og fortælleglade globetrotter var selv med til opsætning og nedtagning, foruden at han stillede op lørdag den 14.3 med både konkurrence og uformel snak om sine mange oplevelser. 6 Om fotoudstillingen Årets Foto Lejre Fotoklub havde i år valgt at udstille deres billeder til Årets Foto på Kr. Hyllinge Bibliotek. Gennem hele januar havde brugerne mulighed for at se medlemmernes fotos og at kåre et vinderbillede. Afstemningen var hemmelig og blandt vinderne blev der trukket lod om gavekort. Traditionen tro blev de ti bedst kårede fotos derefter udstillet på Lejre Bibliotek. Gennem årene har Bibliotek & Arkiv haft et godt samarbejde med fotoklubben. Sæsonens bøger Tips til spændende læsning var der masser af, da vi indbød folk til Sæsons bøger. Over to dage i henholdsvis Hvalsø og Osted, fortalte tre kolleger om atten af årets nye bøger. Der blev præsenteret en blandet buket af romaner, krimier, gys og familiehistorier samt erindringer. Kommunens mange læsekredse havde fået en særskilt invitation. Vi ved af erfaring at de er meget interesserede i at få ideer til gode og interessante bøger til den fælles læsning. Pressen bakkede os som sædvanlig op: Dagbladet Roskilde lavede et par dage efter en flot, stor artikel, der omtalte arrangementet. 7 Grundloven – det gryende demokrati Udstillingsåbning Der var lagt op til en festlig formiddag på Hvalsø Bibliotek & Arkiv, da den store udstilling om Grundloven blev åbnet. Inviteret var to politikere: Grethe Saabye og Pernille Rosenkrantz-Theil, der talte om henholdsvis 100-året for kvinders valgret, og om hvad demokrati er. 50 gæster lagde vejen forbi Hvalsø og kunne blive inspireret af udstillingen, som er et samarbejde mellem bibliotek og arkiv, og som strækker sig over tre rum. 8 Hvalsø Bibliotek undergår forandringer Hvalsø biblioteks fysiske rum undergik i uge 10 en forvandling, da snedker og designer Rixen Christian Riximus møblerede om. Ud forsvandt de to store skranker og blev erstattet af en bænk, en plantehyldevæg, en nyhedsreol, to formidlingsborde, og en skranke i to niveauer til børn og voksne. Alt sammen udført i miljøvenlige FSC-paller fra en bæredygtig plantage. Rixen var hyret af Lejre Bibliotekerne med projekttilskud fra Roskilde Centralbibliotek og det Københavnske Culture design firma UiWE, for at give biblioteket et mere varmt, organisk, personligt præg med mu- lighed for formidling og dialog mellem personale og lånere og borger til borger. Gerne med et udtryk, der støtter op om Lejre kommunes grønne profil. Biblioteksleder Erik Barfoed siger: ”Samarbejdet UiWE og Rixen har givet os et nyt blik på vores bibliotek og fået os til at se nye muligheder. Og frem for alt har det fået mig til at indse, at vores biblioteker skal være hyggelige og varme. Viden og dannelse er et personligt anliggende, og derfor skal biblioteket også have et personligt udtryk”. 9 Billedtæppe af minikonfirmander Henover vinteren har minikonfirmander fra Sæby og Gershøj arbejdet med at lave billedtæpper med dåb som fælles motiv, og under kyndig vejledning fra billedkunstner Nana Andersen fra Skibby og sognepræst Helen W. Rasmussen. Inspirationen til billedtæpperne blev hentet i de kirkelige rum og i nogle uger i februar måned havde Kirke Hyllinge Biblioteks lånere fornøjelse af de smukke billedtæpper. Strikkearrangement Mandag den 20. april lagde Rachel Søgaard vejen forbi Kirke Hyllinge Bibliotek og fortalte sin "strikke-livshistorie". Hvordan hun endte dér, og hvad det har udviklet sig til med mangeartede opgaver, der alle handler om strik og hækling: som designer, underviser, oversætter og redaktør. Der var kits og bøger til salg samt strikmodeller, der har været bragt i forskellige bøger og blade, at gramse på. 10 Haveudstillinger i foråret Foråret blev skudt i gang med en stor fotoudstilling fra det økologiske havefællesskab i den grønne kile i Hvalsø. Biblioteket er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere og da Paradisbakkernes Nyttehaver selv kontaktede os, slog vi til med det samme. Foreningen ønskede at gøre opmærksom på dens eksistens for på den måde at få nye medlemmer. Det blev til en levende og interessant udstilling af fotos og tekst, der fortalte om både anlægningen og udviklingen af havefællesskabet. Derudover tilbød foreningen en ”frøbar”, hvor borgerne kunne komme og tage lidt frø med hjem til egen have. Det blev ret populært, og folk var glade for initiativet. Lejre Havenetværk tog hul på foråret og afholdt 'Mere liv i haven' festival i Hvalsø Kulturhus torsdag d. 19. marts. Der var aktiviteter for både børn og voksne, og Hvalsø bibliotek støttede op om havemessen med distribution af plakater og en lille havebogs-udstilling suppleret med gratis frøposer og havemagasiner. I uge 23 og 24 viser Osted Bibliotek en udstilling om Ø-mærket i anledning af 25 året for mærket. Udstillingen peger på, at 98 pct. af befolkningen kender Ø-mærket, men færre ved, hvad det lille røde mærke helt konkret gemmer på af værdier for mennesker, dyr og natur. Udstillingen hedder Stemplet med Ø, og kommer fra Landbrug & Fødevarer, der fortæller historien om, hvor dansk økologi står i dag og hvad den kommer fra. Sommerferielæsning og - aktiviteter Fra maj til og med juli kan borgerne hente inspiration til sommerferielæsning på biblioteket. Der vil både være inspiration at hente fra bibliotek til låner i form af pop-up bogudstillinger i børne- og voksenbiblioteket, fra den digitale børnesite Palles gavebod til bruger, fra låner til låner, og som noget nyt vil vi bringe mere liv til bøgerne med forskellige lyttekroge rundt omkring på bibliotekerne. 11 Kram Kamelen og ny facade på børnebiblioteket i Hvalsø Biblioteket var en aktiv spiller i dette års børnekulturfestival Kram Kamelen, hvor der blev sat fokus på skrald og genbrugskunst. I den anledning blev genbrugskunstneren Thomas Dambo hyret til at lave en workshop, hvor børn malede 70 fuglehuse, Åbent Bibliotek – døgnåbent Lejre Bibliotekerne Hovedbiblioteket Bygaden 53 4070 Kirke Hyllinge Tlf 46 46 16 46 [email protected] EAN-nr. 5798007925901 Gennem marts måned har vi, som det eneste bibliotek i hele landet, afprøvet at holde døgnåbent. Forsøget har vist, at én person brugte biblioteket mellem kl. 22-06. Vi er nu gået tilbage til den oprindelige løsning, som vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på. Vi kan se på statistikken, at det er mellem kl. 07 og 22, at lånerne kommer. 12 der efterfølgende er blevet sat op på Hvalsø Biblioteks facade. Det passer godt i linjen med det bæredygtige bibliotek samt falder i tråd med den synlighed, vi vil skabe omkring bibliotek, kulturhus og hele området omkring Skolevej. Mød os på Facebook
© Copyright 2024