1. No category

Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
ABI som undersøgelsesværktøj
Baggrund for projektet
Demokratisk dannelse og udvikling af medborgerskab tager udgangspunkt i det basale
pædagogiske spørgsmål: Hvordan lære at leve sammen?
I højere grad end tidligere er det at etablere og opretholde fællesskaber blevet afhængig af evnen
til at lære at leve sammen. Selv om fællesskaber sikkert altid har bygget på et element af læring,
synes læringsdimension at få større betydning i en verden under konstant forandring. Det er
baggrunden for, at bl.a. sociologen Zygmunt Bauman henviser til citizenship education 1, som
netop det, der skal til for at holde sammen på et fællesskab i en verden under konstant forandring.
Det, der skal skabe fællesskabet, er ikke en kulturel eller national ensartethed, men derimod en
indsigt i demokratiets værdier og spilleregler, som kan rumme og anerkende forskelligheden og
dermed bidrage til oplevelsen af fællesskab. Eller sagt på en anden måde; det der skal binde os
sammen er evnen og viljen til at nå til enighed samt anerkendelse af uenighed kombineret med
evnen til konstruktiv konfliktløsning.
Medborgerskab handler om at tage aktiv del i og ansvar for det samfund og de fællesskaber, vi
lever i. Ifølge Dr.pæd. Ove Korsgaard er der ingen grund til at tro, at demokrati og medborgerskab
er noget, der opstår spontant, når folk mødes. Demokrati og medborgerskab bygger på normer,
som skal udbredes. De er der ikke på forhånd, men skal implementeres og læres.
At implementere og opretholde demokratiets normative grundlag kræver en bevidst indsats
indenfor dagtilbudsområdet.
Som et led i et udviklings-og forsøgsarbejde om børn som medborgere i to dagtilbud i vestbyen i
Hjørring, vil vi udarbejde et pilotprojekt, hvor vi vil undersøge muligheden af, at inddrage metoder
fra Art-based Innovation (ABI)
Vores problemstilling i forhold til ABI-projektet er følgende spørgsmål:
Hvordan kan æstetiske erkendelsesprocesser og kunstneriske udtryksformer indgå i
forundersøgelsen til et udviklingsarbejde om medborgerskab i forskellige typer dagtilbud?
Som det overordnede og teoretisk udgangspunkt har vi valgt Scharmers U-teori. Design og struktur
for forundersøgelsen vil derfor være tænkt ud fra U-modellens faser.
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
Den konkrete plan
Vi vil mødes med personalegrupper fra de to dagtilbud og arbejder med personalets forforståelser
af centrale begreber i forhold til projektet. Formålet med mødet er, at vi sammen undersøger
forståelser og opfattelser af medborgerskab. At vi ved hjælp af bl.a. æstetiske
erkendelsesprocesser søger at komme frem til de grundantagelser og dogmer, som kan være
styrende for det videre arbejde med medborgerprojektet.
På et møde med hver af de to grupper vil programmet for mødet se nogenlunde sådan ud:
Møderne afholdes den 27.08 og 29.08 i værkstedslokaler på Skolegangen.
17.00
Ankomst og spisning og introduktion af arbejdsformen
Kort oplæg om ”Æstetik - hvad er det?”
17.30
Oplæg og arbejde med individuel refleksion over spørgsmålet: ”Hvad opfatter jeg
som medborgerskab?”
Hver enkelt medarbejder laver et ”rivebilled” over temaet. Billedet hænges
efterfølgende op og der gives æstetisk respons. Der spørges til den enkelte
medarbejderes refleksioner ud fra billedet.
18.00
Kort oplæg om ”Hvad er dogmer?”
Derefter arbejde gruppevis refleksion over spørgsmålet: Hvilke dogmer er der
indeholdt i medborgerskab.
Hver gruppe (4 grupper)maler et fælles maleri samt forsøger at formulere dogmer.
19.15
Opsamling på gruppearbejdet. Der gives æstetisk respons og refleksionerne
undersøges i en fælles dialog.
20.00
Afslutning.
Møderne optages på film, foto og diktafon. Endvidere vil vi notere centrale pointer og udsagn.
Vi vil efterfølgende lave opsamling b.la på et møde med ledelsespersoner i dagtilbuddene.
Burning man
Vi vil afprøve mulighederne i tankerne fra den amerikanske kunst- og kulturfestival Burning Man
som hvert år afholdes i Nevadaørkenen. Festivalen er bygget op omkring 10 principper eller
dogmer (se bilag), som man kan transformer om til et fundament for gode innovative processer.
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
Idéer som ”radical inclusion” og ” Civic Responsibility” kan med formentlig give involverede parter
en oplevelse af, at idéerne på Burning Man måske har sin berettigelse andre steder end i Nevadaørkenen.
Det er aftalt at vi sammen med personalet i de to dagtilbud arrangere en Burning Man. Deltagerne
i festivalen er personale, børn, forældre og andre pårørende med tilknytning til dagtilbuddene.
Arrangementet løber af stablen fredag den 04. oktober. Programmet og aktivitetsindholdet for
arrangementet bliver udarbejdet i samarbejde med personale fra de to dagtilbud.
Vores opgave ved arrangementet vil dels være som inspiratorer og indpiskere og dels
dokumentere processen ved hjælp af video og fotos. Vi vil notere iagttagelser og evt. lave
interviews med enkelte deltagere.
Opsamling
Som afslutning vil vi forsøge at afklare behov og ønsker hos personalet. Vi vil forsøge
identificering af evt. ny problemopfattelse hos personalegruppen i forhold til interesse/genstandsfeltet for projektet. Dette tænkes gjort ved fokusgruppeinterviews eller mindre
workshops.
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
Program for Burning man
KL. 10–11.30
Bh. Månestuen: ”Penselstrøj”
UCN Hjørring Stud. : ”Tusch Tanken”
Kilden: ”Totempæl”
Vuggestuen (BUH Lunderg): ”Maler på træ og papir”
Stjernestuen (BUH Lunderg): ”Rumraketter og Blomster”
Kilden: ”Bål og cowboymad”
Solstuen (BUH Lunderg): ”Sæbebobler og balloner”
Skoven (BUH Lunderg): ”Træsnitning”
Kilden: ”Musik workshop”
KL. 11.30-12 Middagspause og spisning
KL. 12-14
Minigruppen (BUH Lunderg): ”Drengene synger”
Klub-FO (BUH Lunderg): ”Ildperler og sang”
Kilden: ”Totempæl”
Kilden: ”Smykke workshop”
Stjernestuen (BUH Lunderg): ”Rumraketter og Blomster”
Kilden: ”Bål og cowboymad”
Solstuen (BUH Lunderg): ”Sæbebobler og balloner”
Skoven (BUH Lunderg): ”Træsnitning”
KL. 14-14.30 Eftermiddagspause og spisning
KL. 14.30 – 16.30
Bh. Månestuen: ”Penselstrøj”
UCN Hjørring Stud.: ”Tusch Tanken”
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
Kilden: ”Totempæl”
Vuggestuen (BUH Lunderg): ”Maler på træ og papir”
Stjernestuen (BUH Lunderg): ”Rumraketter og Blomster”
Kilden: ”Bål og cowboymad”
Solstuen (BUH Lunderg): ”Sæbebobler og balloner”
Skoven (BUH Lunderg): ”Træsnitning”
Klub-FO (BUH Lunderg): ”Sang”
Kilden: ”Ansigtsmaling”
Klub-FO (BUH Lunderg): ”Dunkelmænd”
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
10 Dogmer
Radikal Inklusion
Enhver kan være en del af Burning Man. Vi glæder os over og respekterer fremmede. Der eksisterer ingen
forudsætninger for deltagelse i vores fællesskab.
Gavegivning
Værdien af en gave er ubetinget. Gavegivningen omhandler ikke at modtageren forventes at vende tilbage
med noget, eller bytte med noget af samme værdi.
Kommercialisering
At bevare ånden i burning man; at skabe fællesskab og sociale miljøer, der er upåvirket af kommercielle
sponsorater, transaktioner eller reklamevirksomhed. Vi står klar til at beskytte vores kultur fra en sådan
udnyttelse. Vi substituerer forbrug til deltagelse og oplevelse.
Hjæpe sig selv, sørge for, og se sig selv
Burning Man tilskynder den enkelte til at opdage sig selv mentalt og fysisk, og stole på, og opdage hans
eller hendes ressourcer.
Æstetisk virksomhed
Selvudfoldelse stammer fra de unikke gaver hos den enkelte. Ingen andre end den enkelte eller en
samarbejdende gruppe kan bestemme indholdet. Det tilbydes som en gave til andre. I denne ånd bør
giveren respektere rettigheder og friheder hos modtageren.
Fælles Indsats
Vores fællesskab værdsætter kreativt samarbejde og samarbejde iøvrigt. Vi stræber efter at fremstille,
fremme og beskytte sociale netværk, offentlige rum, kunstværker og metoder for kommunikation, der
understøtter en sådan interaktion.
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard
Medborgerskab og ansvarlighed
Vi værdsætter det civile samfund. Borgere der organiserer begivenheder bør påtage sig ansvaret for den
offentlige velfærd og bestræbe sig på at kommunikere borgerligt ansvar til deltagerne. De skal også påtage
sig ansvaret egen og andres deltagelse, i overensstemmelse med lokale, statslige og føderale love.
Efterlade spor
Vores samfund respekterer miljøet. Vi er forpligtet til, ikke at efterlade fysiske spor af vores aktiviteter,
hvor vi samles. Vi rydder op efter os selv og forsøger, så vidt muligt, at efterlade steder i en bedre tilstand
end da vi fandt dem.
Deltagelse
Vores fællesskab er forpligtet til en radikalt participatorisk etik2. Vi mener, at transformativ forandring3,
enten i den enkelte eller i samfundet, kun kan ske gennem dyb personlig deltagelse. Vi opnår at blive, ved
at gøre. Alle er inviteret til at arbejde. Alle er inviteret til at lege. Vi gør verden virkelige gennem handlinger,
der åbner hjertet.
Umiddelbarhed
Umiddelbare oplevelser er på mange måder det vigtigste af værdi i vores kultur. Vi søger at overvinde de
barrierer, der står mellem os og en anerkendelse af vores indre selv4, virkeligheden for mennesker omkring
os, deltagelse i samfundet og i kontakten til en verden der overgår menneskelige kræfter. Ingen idé kan
erstatte denne oplevelse.
2
Det er svært at oversætte begrebet, men det drejer sig dybest set om, til en vis grad, at tilsidesætte sig selv og sine
behov til fordel for fællesskabet, og så endda tage udgangspunkt i sine egne behov og forventninger, og projicere
dem på fællesskabet for at give helhed. Vel nok en form for næstekærlighed… nærmest hippie.
3
Refererer til radikalt participatorisk etik, og er virkningen af dette. Det kan diskuteres om der er tale om redundans i
begrebet.
4
Æstetiske læreprocesser
Af Morten Lykke og Holger Kjærgaard