Holder bukserne? Velfærd, medborgerskab og porøse institutioner Problemstilling • Velfærd og medborgerskab – hvordan hænger det sammen? • Borger- og brugerinddragelse – lydhørhedes udfordringer • Legitimitet og ‘synes-godt-om’ markeringer Velfærd og demokrati • Velfærd er vejen til medborgerskab • Medborgerskab – aktive medborgere der engagerer sig i demokratiske beslutninger. Dvs. i fællesskab • Forudsætter lige muligheder for at engagere sig • Velfærdsstaten: ophæver betydningen af ulighed, sociale problemer, bastion for almen dannelse, sikre kulturel mangfoldighed Velfæ Velfærdsstaten • • • • • • Solidaritet – fælles om at nyde og betale Omsorg – hvis du har problemer Faguddannede folk Et sikkerhedsnet Dannelse og uddannelse – medborgere Kultur og engagement Velfæ Velfærdsstaten Professionalisme og service Med ledere i spidsen Fra rettighed/pligt til pligter – og nogle rettigheder Problemopfattelse: flere gamle, kronisk syge, fæ færre hæ hænder og fæ færre ressourcer • Problemlø Problemløsning: Mæ Mægtiggø gtiggørelse / bl.a. via teknologi og uddannelse • Individuelle valg som prioritering af ressourcer • Individuel ansvarlighed • • • • Individuel ansvarlighed • Præmis: kan handle selv • Hvem har problemer med nettet og det offentlige? • De gamle – og de unge • Horisont: skal handle selv • Perspektivet: for konkurrenceevnen (staten) • Motivation: mobilisering af egne interesser • ‘Tvang til frihed’ Medborgeridentiteter God ide Ikke en god ide Sænke skatterne Valgfrihed i den offentlige sektor Enig Uenig Den liberale medborger Den tryghedssøgende medborger V +unge: De K + DF DF unge: De 25 pct. 19 15pct. 9 pct. Den Den forbrugeristiske forbrugeristiske medborger medborger De SF unge: + RV + (V) 40 29 pct. pct. Den kollektive medborger SD unge: De + SF + Enl 32 pct. Den republikanske og forbrugeristiske medborger • Den kollektive beslutning • Repræsentativitet og deliberation • Kollektive problemstillinger • Argumenter og forsøg på at overbevise • Det individuelle valg • Direkte deltagelse • Handlingsorienteret og muligheder for at gøre en forskel • Æstetik og forsøg på at påvirke følelser Velfæ Velfærdsinstitutionerne • Organiseres så så de udvikler kompetencer og mæ mægtiggø gtiggørelse • Og individuelle valg • Individet som politisk autoritet – prioriterer ressourcer, indgå indgår i dialog og evaluerer institutioner • Institutionen – følsom overfor ‘synessynes-godtgodtom’ om’ logikken • Skal skabe gode fortæ fortællinger • Bliver por porø øse – åbne og så sårbare X-factor … hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Du er hendes advokat. Du skal–gå og sige om det Datteren vil til x-factor toind mulige er forsvarligt at sende reaktioner: hende ind her. Du skylder hende en undskyldning. a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste • Alle kan vinde Det er fandme dit normer) ansvar….. • De fleste bliver kritiseret b. Hvor hyggeligt – vi tager med derind. Vi • Uanset hvad de og kan får en fest ud af det støtter dig (Kammerater) Hverdagens centrifuge – en pointe Den daglige livsform: • Flere valg • Færre forpligtelser • Uafhæ Uafhængighed af tid og sted Forældre – med projekter • Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet • Ingen kedsomhed – ingen autoritet • Oplevelsesbaseret omsorg – ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) • Skematiske og ‘fornuftige’ fornuftige’ regler • Bekymring og terapi • Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor) Det serielle liv • Dyrker den individualiserede refleksivitet – skal selv give ting betydning, uafhængigt af f.eks. kirke og parti – og andre autoriteter • Lever mere og mere i serier: TV-serier, butikskæder, designervarer, logogenkendelser, brand-logikker, konsulentord Det serielle liv – religiøsitet? • Selvstændigheden får mening i dyrkelse af det ’hippe’ mellem serier • Er vi bange for vores egen skygge – individualitet uden holdepunkter • Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på Et mønster – og en balance Selvværd Stor Selvtillid Lille Lille Stor Rodløs – på evig jagt… efter opmærksomhed og nye grænser Det traditionelle samfund Moderne samfund Den ideale balance – kompetent med selvkontrol Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Kender sit værd og sin plads Barnagtiggørelse • Det voksne: har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden – kan se sig selv i fællesskabet – medborgeren! • Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der er større end dig og mig • Behovsudskydelse og prioritering • Kan tænke strategisk inden for givne rammer Barnagtiggørelse • Det barnagtige: Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra • Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svæ Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen • Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov • Abstraktion: lister • Baseret på på ‘synessynes-godtgodt-om’ om’ Måltid som vilje til civilisation • Måltidet – samling omkring mad og et bord – en nødvendig og social situation • Spis sammen – dyrk fællesskabet og snak om det fælles…. eller ingenting • Luk medierne ude – fordybelse i måltidet • Lav bedre mad – bare en gang imellem • Spis mindre kød – miljøpolitik, landbrugspolitik, værdipolitik, økonomisk politik • Spis mere grønt – sundhedspolitik