29. sept. 2015
Baggrundsmateriale til temadrøftelse i Magistraten
”Velfærdsteknologi og sundhed”, 5. okt. 2015
Status for arbejdet med velfærdsteknologi
i Sundhed og Omsorg
1
Indledning:
Arbejdet med velfærdsteknologi favner forskellige faser fra afprøvning og udvikling i eksplorative pilotprojekter over implementering til
indsatser, der støtter anvendelsen af allerede implementerede teknologier, bl.a. et strategisk samarbejde med den socialøkonomiske
virksomhed Teknologi i Praksis.
Derudover er en lang række specialiserede enheder og afdelinger, private virksomheder og andre eksterne aktører løbende involverede i
arbejdet med at udvikle, afprøve og implementere ny teknologi såvel specifikt i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO), i
samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) og i Aarhus Kommune i det hele taget.
Det følgende er en kort status for arbejdet med velfærdsteknologi i Aarhus Kommune:
1. Overordnet økonomi for arbejdet med velfærdsteknologi
2. Velfærdsteknologi i plejeboliger (eksisterende/nybyggeri)
3. Velfærdsteknologi i borgernes egne hjem / hjemmeplejen
4. Velfærdsteknologi i specialenhederne
5. Strategisk samarbejde med Teknologi i Praksis
6. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat (VTU)
2
1. Overordnet økonomi for arbejdet med velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi i MSO:
 I budgetforlig 2008 blev der afsat 2 mio. kr. til velfærdsteknologi i plejeboliger.

I budgetforlig fra 2010 blev der afsat 86 mio. kr. til velfærdsteknologi i 860 plejeboliger. Svarende til ca. 100.000 kr./plejebolig.

Ifm. spareforslag 9 fra 2011 blev der afsat en driftsfinansieret anlægsinvestering på 16.450 kr. til 1175 loftlifte i plejeboligerne.

Ifm. spareforslag 15 for 2011 blev der afsat 5,7 mio. kr. til toiletsæder med skylle- og tørrefunktion i hjemmeplejen.

I budgetforlig 2011, 2012 og 2013 blev der afsat i alt 4 x 10 mio. kr. til en Sundheds- og Velfærdsteknologisk Investeringspulje i
MSO. De 10 mio. kr. afsat i 2013 gik på tværs af MSO og MSB.

I Budgetforlig 2015 blev der afsat 60 mio. kr. til en velfærdsteknologisk basispakke, som skal udrulles i alle eksisterende
plejeboliger.
Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat
 I budgetforliget for 2014-2017 blev afsat 10 mio. kr. årligt til en styrket velfærdsteknologisk indsats. Op til 1 mio. kr. vil blive
anvendt til drift af sekretariatet. En del af beløbet vil blive anvendt til ansættelse af en sekretariatsmedarbejder. Desuden vil
midlerne blive anvendt til projektforberedende aktiviteter. De resterende 9 mio. kr. vil blive anvendt til finansiering eller
medfinansiering af konkrete projekter og initiativer.
3
2. Velfærdsteknologi i plejeboliger (eksisterende/nybyggeri)
__
I MSO har vi i alt 2.200 (heraf 435 selvejende) plejeboliger fordelt i 9 lokalområder på 52 plejeboligenheder. Heraf er i alt 575 udstyret
med velfærdsteknologi. MSO dækker udgifter til velfærdsteknologi i eksisterende selvejende plejeboliger af samme type, som vi
implementerer i vores egne plejeboliger, og som bliver en del af den fremtidige standard/basispakke.
Der arbejdes pt. med to større indsatser i plejeboligerne:
 Dels foregår der en evaluering af effekterne af velfærdsteknologi i de 10 første plejeboligenheder med velfærdsteknologi (495
plejeboliger). Evalueringen finansieres af Digitaliseringsstyrelsen og foretages af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Dels afprøves og evalueres en basispakke af en række nye velfærdsteknologiske løsninger i en enkelt plejeboligenhed.
Evalueringerne vil danne udgangspunkt for sammensætning af en pakke af velfærdsteknologi, som forventes at blive udrullet i alle både
eksisterende og nye plejeboliger.
Implementeringen af velfærdsteknologi i MSO har taget afsæt i KL’s fire fokusområder: Skylletoiletter, loftlifte, bedre brug af små
hjælpemidler og spiserobotter. Især skylletoiletter og loftlifte har MSO haft stor succes med, og Aarhus er i dag førende på landsplan i
implementeringen af disse løsninger.

34 % af alle landets vasketoiletter er i drift i Aarhus. Ser man på kommuner med over 100.000 indbyggere, står Aarhus for 73 %.

9,5 % af alle landets loftlifte er i drift i Aarhus. Ser man på kommuner med over 100.000 indbyggere, står Aarhus for 25 %.

Katalog over basispakken med velfærdsteknologi, der afprøves, kan ses her:
https://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/Velfaerdsteknologi/Mere-Velfaerdsteknologi-Udskrift.pdf
4
3. Velfærdsteknologi i borgernes egne hjem / hjemmeplejen
__
Den eneste velfærdsteknologiske løsning, der benyttes fast i egne hjem/hjemmeplejen, er kald. En enkelt ældreboligenhed i Lystrup har
et lidt større udvalg af velfærdsteknologi. Derudover kan bevilges hjælpemidler ud fra servicelovens regler.
Også i borgernes egne hjem er skylletoiletter og loftlifte en udbredt løsning. Der findes i dag 375 skylletoiletter og 156 loftlifte opsat i
borgeres egne hjem.

Hvert år opsættes i snit 120 nye skylletoiletter og 20 nye loftlifte i borgeres egne hjem.

Den seneste tilfredshedsundersøgelse fra hjemmeplejen i Aarhus viser, at tilfredsheden med velfærdsteknologiske løsninger er
tiltagende:
o Blandt dem, der har velfærdsteknologiske løsninger, er 77 % enten tilfredse eller meget tilfredse med løsningerne.
o 90 % af dem, der har velfærdsteknologiske løsninger, bruger dem.
o Den fulde brugerundersøgelse kan ses her:
https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Sundhed-og-Omsorg/PDF/Aeldre/Hjaelp-og-pleje/Brugertilfredshed2014/Brugerundersoegelse-i-hjemmeplejen-2014.pdf
5
4. De velfærdsteknologiske specialenheder
__
En række specialenheder forestår i særligt omfang afprøvning og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, enten ift. at udvikle
løsninger, der matcher behovene blandt specifikke målgrupper, eller for at understøtte fortsat innovation og sikre anvendelsen af
allerede implementerede løsninger. Her er en kort gennemgang af de enkelte specialenheder:
Center for Frihedsteknologi
Udover de implementerede teknologier og dem, der pilottestes på Vikærgården, kører der en række udviklingsprojekter og -initiativer.
Formålet er at afprøve ny teknologi og at støtte og styrke kompetencerne til at arbejde med velfærdsteknologi blandt medarbejdere i
Aarhus Kommune. Projekter og initiativer er forankret i Center for Frihedsteknologi.

En løbende opdateret liste over projekter findes på:
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Velfaerdsteknologi/Home/Projekter.aspx?sc_lang=da
Eksempler på konkrete initiativer og projekter:
 Et omfattende kompetenceløft i velfærdsteknologi (ca. 500 medarbejdere – herunder SOSU-vejledere og -elever, ledere på flere
niveauer, ledere af pleje, områdechefer, viceområdechefer og forvaltningsledere. her)

Pilotprojektet Nattero giver nattevagter i plejeboliger et digitalt redskab til at supplere de natlige tilsyn med beboerne. her).

Pilotprojekt Gratis Tryghed forsøger at skabe tryghed for borgere i eget hjem ved, at de pårørende får adgang til at holde øje med
deres el-forbrug og dermed kan reagere, hvis der fx hverken er tændt eller slukket for lys, tv, kaffemaskine i et stykke tid. her).
Vikærgården – rehabiliteringscenter og center for test og evaluering af velfærdsteknologi
På rehabiliteringscenteret Vikærgården, der samtidig fungerer som Aarhus Kommunes center for test og evaluering af velfærdsteknologi,
er en lang række velfærdsteknologier enten i afprøvning eller implementeret på stedets i alt 63 stuer. Samtlige stuer er indrettet med en
6
bred vifte af forskellige badeværelsesindretninger, skylle-/tørretoiletter, loftlifte, ELSI-gulve, stemmestyring mv. Alle teknologier indgår i
løbende evaluering. Derudover er der en række faste tilbud med teknologier til træning og rehabilitering.
Endelig huser Vikærgården 18-20 pilotprojekter, hvor nye teknologiske løsninger bliver afprøvet og testet, herunder udviklingen af
digitale vejledning til, hvordan de forskellige teknologier anvendes, forskellige planlægningsskærme til medarbejdere, beboere og
pårørende, TUC-robot til transport af vasketøj, forskellige lift- og sengeløsninger, genoptræningsredskaber og hjernetræning med den
koreanske/dansk-udviklede hjernetræningsrobot Silbot.
DemensCentrum Aarhus
Demenscentrum Aarhus samler indsatsen på demensområdet i Aarhus Kommune i en struktureret og fokuseret indsats for mennesker
med demens. Udover en bred implementering af GPS-trackere, udvikles og anvendes her bl.a. følgende velfærdsteknologiske løsninger:

Webløsning med viden om demens, som alle ansatte i MSO m.fl. har adgang til: www.demensvidensportalen.dk.

En chip der følger beboerne, så de trygt kan færdes på egen hånd indenfor og udenfor, så de ikke kommer på afveje - baseret på
wifi og passiv RFID. Løsningen tænkes brugt i alle plejeboliger.

Stimulirum til mennesker med demens, som kan bruges til behandling, terapi og oplevelse bl.a. gennem dynamisk belysning, en
digital skærm og en sansestol. Stimulirummet bruges til de fleste borgere i specialboligerne DemensCentrum Aarhus samt af
pårørende og medarbejdere.

Ambulerings-scoringsredskab til Borgerjournalen, som er klar om få uger. Redskabet kan bruges af alle medarbejdere i MSO.
7
5. Strategisk samarbejde med Teknologi i Praksis
_____
Aarhus Kommune er i strategisk samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis, som holder til på
MarselisborgCentret og tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling, projekt- og udviklingsarbejde ift. valg og implementering af
velfærdsteknologi til borgere med funktionsnedsættelser, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Samarbejdet opfatter bl.a.:

4 årlige Præsentationsdage (á 2 dages varighed), hvor virksomheder og iværksættere fra hele landet kan komme til Aarhus og
præsentere nye, innovative velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Ledere og medarbejdere fra de 11 kommuner i Business
Region Aarhus, partnere på MarselisborgCentret og afdelinger og enheder under Region Midtjylland har mulighed for at deltage.

Den årlige, landsdækkende konference CareWare. Her præsenteres fagfolk fra hele landet og Norden for de nyeste
velfærdsteknologiske produkter i et koncept der består af produktpræsentationer, oplæg og networking. Herudover er der på
CareWare en idékonkurrence, hvor der tildeles to innovations- og iværksætterpriser.

AppsCafé en gang om måneden i hvert af de 9 lokalområder frem til august 2016. Apps-caféerne foregår som er et åbent-husarrangement, hvor borgere, pårørende og medarbejdere i Aarhus Kommune kan få individuel rådgivning i hensigtsmæssig brug af
apps og tablets til understøttelse af en aktiv og selvstændig hverdag trods funktionsnedsættelse. Formålet med projektet er at få
et overblik over, hvor stort et potentiale brugen af apps har ift. at gøre borgerne mere selvhjulpne.

Webmaster for www.carewareweb.dk og www.velfaerdsteknologi-aarhus.dk.

Pilotprojekt om Apps til kognitiv træning på Vikærgården.
8
6. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat (VTU)_____________________________________________________
Med budgetforlig 2013-2016 vedtog forligspartierne Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske programerklæring og afsatte 10 mio. kr.
årligt til finansiering. VTU er etableret for at udbrede og kvalificere brugen af velfærdsteknologi på tværs af kommunen. Byrådet har
defineret velfærdsteknologi således: ”Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der understøtter en offentlig velfærdsydelse”
(byrådsindstilling om oprettelse af VTU, 5. marts 2014), og ud fra dette har VTU udarbejdet programmet ”Teknologisk innovation af
velfærd i Aarhus Kommune”. Programmet tager afsæt i en strategi med mål og indikatorer for udvikling og udbredelse af
velfærdsteknologi samt en handlingsplan for udvælgelse af projekter og strategiske initiativer. Der er i den forbindelse indledt
samarbejde med ”Innovation i Aarhus”.
VTU-sekretariatet er forankret i MSO, men er tværmagistratsligt sammensat og med reference til Økonomistyregruppen suppleret med
Erhvervschefen. Sekretariatet administrerer udmøntning af VTU-midler til velfærdsteknologiske projekter i magistratsafdelingerne
gennem indstilling til styregruppen. Forinden screenes og kvalificeres projektforslagene i dialog med projektejere – bl.a. med fokus på de
tværmagistratslige gevinster.
Der er i 2015 bevilliget midler til foreløbigt syv projekter på tværs af magistratsafdelingerne. Yderligere 20 projekter er pt. i pipeline til
behandling i VTU. Eksempler på bevillinger:

Det velfærdsteknologiske eksperimentarium på Dokk1 skal både eksponere kommunens brede portefølje af
velfærdsteknologiske initiativer på tværs af magistratsafdelingerne og fungere som katalysator for projektskabelse på tværs af
institutioner og sektorer i Aarhus og omegn. Projektet er forankret i MSO og koblet direkte til de tværmagistratslige projekter i
VTU.

Google Glasses-projektet afprøver den nye information delivery tool teknologi i en kommunal kontekst og evaluerer brugen ift.
medarbejdere og brugere/borgere. Konkret gennemføres 3 cases rettet mod hhv. sundhedspersonale i MSO, teknisk personale i
9
Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø (MTM) og bibliotekspersonale i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice (MKB).
Projektet er forankret i MKB.

”Fra taxa til bus” vil udvikle mobiltelefonteknologi til at understøtte, at elever, der køres med taxa, i en tidligere alder lærer at
bruge offentlig transport. Der er allerede nogle sonderinger omkring en løsning, som også kan tænkes tværmagistratsligt ift. andre
målgrupper. Projektet er forankret i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og gennemføres i samarbejde med den
socioøkonomiske virksomhed Actura, hvis medarbejdere primært er unge mennesker med diagnoser indenfor autisme-sprektret.

Smart Home-visitationsværktøj. Projektet består i at udarbejde et digitalt værktøj med oversigt over Smart Home-teknologier,
der kan matches med borgers behov og gøre dem selvhjulpne. Værktøjet beskriver teknologierne, pris på opsætning og drift på
kort og lang sigt sat ift. forskellige Business Case på evt. sparet hjælp. Værktøjet vil fungere som et kvalificerende redskab for
visitationen på tværs af magistratsafdelinger. Projektet er forankret MSO.
10