Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug
TEMA: BIOLOGI 38 Biologisk bekæmpelse Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Nyttedyr giver gratis biologisk bekæmpelse og kan fremmes med levesteder og føde eller masseopformeres og udsættes ved skadedyrsudbrud. Lektor Lene Sigsgaard Københavns Universitet Institut for Plante- og Miljøvidenskab [email protected] Biologisk bekæmpelse I beskyttet produktion er Danmark en af verdens førende med hensyn til brug af biologisk bekæmpelse og har i de seneste ti år formået at bevare denne fine placering. Flere danske firmaer forhandler nyttedyr og mikroorganismer, som sælges til brug i væksthuse. På friland er brugen af biologisk bekæmpelse på friland i modsætning til væksthuse stadig lille. En gennemgang af udviklingen i midler til rådighed for biologisk bekæmpelse fra 2000 til 2011 (Sigsgaard et al., 2011) viste, at der var 28 arter af rovinsekter og snyltehvepse til salg, ti arter af rovmider, fire arter af nematoder, en bakterie (Bacillus thuringiensis), to arter af insektpatogene svampe (Lecanicillium lecanii og Beauveria bassiana) og en virus æbleviklergranulosis virus (CpGV). Nogle arter var kommet til, andre udgået og der var kommet nogle få nye arter til bekæmpelse på friland. I havebrugsafgrøder var forbruget af nytteorganismer i 2009 15% af 2015 172 alle udgifter, mens det i landbrugsafgrøder bare var 2%. Vigtigst i udbredelse på friland er B. thuringiensis, som anvendes mod sommerfuglelarver i for eksempel jordbær og kål. Rovmider i jordbær er også vigtige, og koster det samme som kemisk bekæmpelse. Arealet i Europa, hvor der anvendes rovmider mod mider i jordbær, er mindst 20.000 ha. Syd for grænsen er Trichogramma snyltehvepse vigtige i bekæmpelsen af majsborer Ostrinia nubilalis. Pupper udbringes maskinelt på store arealer (ca. 100.000 ha estimeret). Endelig anvendes diverse nyttedyr i frugt og vinavl (Sigsgaard, 2006). Naturlig regulering er gratis Effekten af naturligt forekommende nyttedyr kan være svær at få tal på, men ved kunstigt at fjerne nytteorganismer kan påvises, at de nedsætter skadedyrsangreb betydeligt. I hvede viste en engelsk undersøgelse, at både jordlevende og flyvende rovin- sekter (svirrefluer, mariehøner og tæppespinder-edderkopper) kunne reducere bladlusangreb med næsten 90%. Værdien af naturlig regulering er altså afgørende for en rentabel produktion og er en gratis økosystemtjeneste. Funktionel biologisk bekæmpelse Tiltag, der målrettet søger at fremme naturligt forekommende nytteorganismer på deres levesteder, er også biologisk bekæmpelse. Målet er at fremme den del af biodiversiteten, der tjener til at fremme biologisk bekæmpelse og bestøvning. Det drejer sig om at skabe egnede levesteder til nyttedyrene og adgang til føde. De to faktorer er helt afgørende for nyttedyrenes mængde, sundhed, frugtbarhed og diversitet. En vigtig supplerende fødekilde for mange nyttedyr er pollen og nektar, som også gavner bierne. I forsøg, hvor både diversitet af nyttedyr, skadedyr og planter indgår, ser man oftest bedre skadedyrsregu- Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: BIOLOGI Biologisk bekæmpelse lering ved øget nyttedyrsdiversitet. Hegn og urtevegetation kan aktivt bruges til at tiltrække og fastholde nyttedyr. Ved at sammensætte en urtevegetation for eksempel i blomsterbræmmer, hvor nyttedyr kan finde alternativt bytte er det muligt yderligere at fremme nyttedyrene. Pletter af vild natur, stendiger, vandhuller, vildtremiser, billevolde, insekthoteller, fuglekasser og brændestabler kan alle bidrage til den funktionelle biodiversitet. I den samme engelske undersøgelse kunne de også påvise betydelig bedre bekæmpelse, når der var græsstriber i nærheden (undersøgt i afstande på 250-750 m). Økologisk dyrkning giver nogle af de samme fordele, og i en nylig undersøgelse fandt vi 4-6 gange større angreb af jordbærviklere i konventionelle som i økologiske jordbærmarker. I pære nedsætter pærebladloppernes sugning træets ydeevne. Det er muligt at sprøjte mod pærebladlopper, men lopperne udvikler hurtigt resistens mod sprøjtemidlerne. Samtidig nedsætter sprøjtning antallet af nyttedyr, der er væsentligt længere om at retablere sig end skadedyrene, selv om visse arter, herunder voksne næbtæger, kan flyve til udefra. Sprøjtning kan derfor paradoksalt nok give et større udbrud af pærebladlopper. Derfor anbefaler rådgivningstjenesten ofte helt at stoppe sprøjtning mod pærebladlopper. Dette resulterer i, at den naturlige population af nyttedyr har genetableret sig nogle år efter den sidste sprøjtning. Dermed aftager problemerne med pærebladlopperne. Dette sker dog ikke uden midlertidige udbyttetab. Diskussion Brug af nyttedyr og mikrobiologisk bekæmpelse på friland afhænger stadig af ret få arter og anvendes primært i højværdiafgrøder. I alle frilandsafgrøder findes naturligt forekommende nyttedyr. Er det muligt at udnytte dem og yderligere fremme dem, vil funktionel biologisk bekæmpelse være at foretrække. Ved udbrud af skadedyr kan biologisk bekæmpelse med masseudsætning af nytteorganismer komme på tale. Historien viser, at det har krævet en kombination af manglende virkning af insekticider og/eller en positiv økonomi i forhold til insekticider at bruge biologisk bekæmpelse. For pærebladlopper har udviklingen været drevet af manglende effekt af insekticider, mens brug af rovmider i jordbær er et eksempel på, at prisen er lav. Det kan få betydning for brugen af biologisk bekæmpelse og udbredelsen af IPM og økologisk produktion, at visse kemikalier fjernes fra markedet, omvendt kan nye midler, der kan erstatte biologisk bekæmpelse, have den modsatte effekt. control in outdoor crops drivers and barriers. IOBC/ wprs Bulletin 66, 7-10. ■ Litteratur Sigsgaard L. 2006. Biological control of arthropod pests in outdoor crops - the new challenge. In: Implementation of Biocontrol in Practice in Temperate Regions - Present and Near Future. Proceedings of the International Workshop at Research Centre Flakkebjerg on November 1 to 3, 2005, DIAS report Plant Production No. 119, Denmark, 153-168. Sigsgaard L, Eilenberg J & Ørum JE. 2011. Biological Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk 2015 173 38
© Copyright 2024