Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug

TEMA: BIOLOGI
38 Biologisk bekæmpelse
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Nyttedyr giver gratis biologisk bekæmpelse og kan fremmes med levesteder og føde eller masseopformeres og udsættes ved skadedyrsudbrud.
Lektor Lene Sigsgaard
Københavns Universitet
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
[email protected]
Biologisk bekæmpelse
I beskyttet produktion er Danmark en af verdens førende med
hensyn til brug af biologisk bekæmpelse og har i de seneste ti
år formået at bevare denne fine
placering. Flere danske firmaer
forhandler nyttedyr og mikroorganismer, som sælges til brug i
væksthuse. På friland er brugen
af biologisk bekæmpelse på friland i modsætning til væksthuse
stadig lille. En gennemgang af
udviklingen i midler til rådighed for biologisk bekæmpelse
fra 2000 til 2011 (Sigsgaard et
al., 2011) viste, at der var 28
arter af rovinsekter og snyltehvepse til salg, ti arter af rovmider, fire arter af nematoder, en
bakterie (Bacillus thuringiensis), to arter af insektpatogene
svampe (Lecanicillium lecanii
og Beauveria bassiana) og en
virus æbleviklergranulosis virus
(CpGV). Nogle arter var kommet til, andre udgået og der var
kommet nogle få nye arter til
bekæmpelse på friland. I havebrugsafgrøder var forbruget af
nytteorganismer i 2009 15% af
2015
172
alle udgifter, mens det i landbrugsafgrøder bare var 2%.
Vigtigst i udbredelse på friland er B. thuringiensis, som
anvendes mod sommerfuglelarver i for eksempel jordbær og
kål. Rovmider i jordbær er også vigtige, og koster det samme
som kemisk bekæmpelse. Arealet i Europa, hvor der anvendes
rovmider mod mider i jordbær,
er mindst 20.000 ha. Syd for
grænsen er Trichogramma snyltehvepse vigtige i bekæmpelsen
af majsborer Ostrinia nubilalis. Pupper udbringes maskinelt
på store arealer (ca. 100.000 ha
estimeret). Endelig anvendes diverse nyttedyr i frugt og vinavl
(Sigsgaard, 2006).
Naturlig regulering er gratis
Effekten af naturligt forekommende nyttedyr kan være svær
at få tal på, men ved kunstigt at
fjerne nytteorganismer kan påvises, at de nedsætter skadedyrsangreb betydeligt. I hvede viste
en engelsk undersøgelse, at både
jordlevende og flyvende rovin-
sekter (svirrefluer, mariehøner
og tæppespinder-edderkopper)
kunne reducere bladlusangreb
med næsten 90%. Værdien af
naturlig regulering er altså afgørende for en rentabel produktion
og er en gratis økosystemtjeneste.
Funktionel biologisk bekæmpelse
Tiltag, der målrettet søger at
fremme naturligt forekommende nytteorganismer på deres levesteder, er også biologisk bekæmpelse. Målet er at fremme
den del af biodiversiteten, der
tjener til at fremme biologisk
bekæmpelse og bestøvning. Det
drejer sig om at skabe egnede
levesteder til nyttedyrene og adgang til føde. De to faktorer er
helt afgørende for nyttedyrenes
mængde, sundhed, frugtbarhed
og diversitet. En vigtig supplerende fødekilde for mange nyttedyr er pollen og nektar, som
også gavner bierne. I forsøg,
hvor både diversitet af nyttedyr,
skadedyr og planter indgår, ser
man oftest bedre skadedyrsregu-
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: BIOLOGI
Biologisk bekæmpelse
lering ved øget nyttedyrsdiversitet. Hegn og urtevegetation kan
aktivt bruges til at tiltrække og
fastholde nyttedyr. Ved at sammensætte en urtevegetation for
eksempel i blomsterbræmmer,
hvor nyttedyr kan finde alternativt bytte er det muligt yderligere at fremme nyttedyrene.
Pletter af vild natur, stendiger,
vandhuller, vildtremiser, billevolde, insekthoteller, fuglekasser og brændestabler kan alle
bidrage til den funktionelle biodiversitet. I den samme engelske undersøgelse kunne de også
påvise betydelig bedre bekæmpelse, når der var græsstriber i
nærheden (undersøgt i afstande
på 250-750 m).
Økologisk dyrkning giver
nogle af de samme fordele, og
i en nylig undersøgelse fandt
vi 4-6 gange større angreb af
jordbærviklere i konventionelle
som i økologiske jordbærmarker.
I pære nedsætter pærebladloppernes sugning træets ydeevne. Det er muligt at sprøjte
mod pærebladlopper, men lopperne udvikler hurtigt resistens
mod sprøjtemidlerne. Samtidig
nedsætter sprøjtning antallet af
nyttedyr, der er væsentligt længere om at retablere sig end skadedyrene, selv om visse arter,
herunder voksne næbtæger, kan
flyve til udefra. Sprøjtning kan
derfor paradoksalt nok give et
større udbrud af pærebladlopper.
Derfor anbefaler rådgivningstjenesten ofte helt at stoppe sprøjtning mod pærebladlopper. Dette resulterer i, at den naturlige
population af nyttedyr har genetableret sig nogle år efter den
sidste sprøjtning. Dermed aftager problemerne med pærebladlopperne. Dette sker dog ikke
uden midlertidige udbyttetab.
Diskussion
Brug af nyttedyr og mikrobiologisk bekæmpelse på friland afhænger stadig af ret få arter og
anvendes primært i højværdiafgrøder. I alle frilandsafgrøder
findes naturligt forekommende
nyttedyr. Er det muligt at udnytte dem og yderligere fremme
dem, vil funktionel biologisk
bekæmpelse være at foretrække.
Ved udbrud af skadedyr kan biologisk bekæmpelse med masseudsætning af nytteorganismer
komme på tale. Historien viser,
at det har krævet en kombination
af manglende virkning af insekticider og/eller en positiv økonomi i forhold til insekticider
at bruge biologisk bekæmpelse.
For pærebladlopper har udviklingen været drevet af manglende effekt af insekticider, mens
brug af rovmider i jordbær er et
eksempel på, at prisen er lav.
Det kan få betydning for brugen af biologisk bekæmpelse og
udbredelsen af IPM og økologisk produktion, at visse kemikalier fjernes fra markedet, omvendt kan nye midler, der kan
erstatte biologisk bekæmpelse,
have den modsatte effekt.
control in outdoor crops drivers and barriers. IOBC/
wprs Bulletin 66, 7-10.
■
Litteratur
Sigsgaard L. 2006. Biological
control of arthropod pests in
outdoor crops - the new challenge. In: Implementation
of Biocontrol in Practice in
Temperate Regions - Present and Near Future. Proceedings of the International
Workshop at Research Centre Flakkebjerg on November 1 to 3, 2005, DIAS report
Plant Production No. 119,
Denmark, 153-168.
Sigsgaard L, Eilenberg J &
Ørum JE. 2011. Biological
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
2015
173
38