1. No category

Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Lene Sigsgaard
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Sektion for Organismebiologi
http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/
PLEN
Kplantekongres,
Dias 1
herning 2015
Enhedens navn
Indhold
Baggrund
Definition af biologisk bekæmpelse
Biologisk bekæmpelse er en del af IPM
Biologisk bekæmpelse bygger på biologisk viden
Biologisk bekæmpelse -4 typer
• Eksempler fra korn, æble, jordbær
• Konklusion
•
•
•
•
•
Sted og dato
Dias 2
Definitionen på biologisk bekæmpelse
Brugen af levende organismer til
forebyggelse eller direkte bekæmpelse af
skadegørere
Eksempler på naturlige fjender
Guldøje
svirreflue
svirrefluelarve
snyltehvepse
fugle
Galmyg
Guldøje
dof
mikroorganismer
Enhedens navn
Bekæmpelsesmetoder i IPM
Integreret Plantebeskyttelse
Mekanisk/ fysisk
bekæmpelse og
kulturtekniske
metoder
Funktionel
biologisk
bekæmpelse
Fremme naturligt
forekommende
nytteorganismer
Resistente
eller
tolerante
afgrøder
Biologisk
bekæmpelse
Klassisk
biologisk
bekæmpelse
Biokemisk
bekæmpelse
–f.eks
planteekstrakter
feromoner
Inokulativ
biologisk
bekæmpelse
Inundativ
biologisk
bekæmpelse
Steril
insekt
teknik
Konventionelle
pesticider
PLEN
Biologisk bekæmpelse bygger på biologisk viden
Skade - betydning
Skadedyrets biologi
-Livscyklus
-Udbredelse
-Værtsplante(r )
-Spredning
-Mortalitetsfaktorer
- Naturlige fjender –hvilke… fødenet
S
Dias 6
PLEN
Identificere muligheder for at forebygge og
bekæmpe
• Kan der forebygges?
• Sædskifte
• Sanitære foranstaltninger
• Kan man fremme den naturlige regulering?
• Er det nødvendigt også at bekæmpe
• Hvornår i livscyklus kan man bekæmpe?
• Findes nytteorganismer til massudsætning?
• Andre muligheder for forebyggelse/ bekæmpelse
• kombinationer af metoder ofte nødvendigt
Sted og dato
Dias 7
Enhedens navn
Fremme af nyttedyr
I marken ex. Insektvolde
Videncenter for landbrug
•Økologiske infrastrukturer min 5%
Eksempler http://www.iobc-wprs.org
NB: -Undgå at fremme skadegørere
Sted og dato
Dias 8
DEFRA, UK
Skåne nyttedyr og biodiversitet
BUFFERZONER: Yderste del af afgrøden som ikke
behandles med pesticider og kunstgødning eller anden
gødning
6 m bufferzoner langs levende hegn kan effektivt
fremme biodversiteten i kornmarker (begrænsninger:
én lokalitet, én jordtype, én afgrøde)
Tilvæksten i biodiversitet (antal arter) er relativt svag
ved bufferbredder >6 m (6–24 m)
Navntoft et al 2010
Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar 2010
Foto Rasmus Nimgaard
© Lene Sigsgaard, -----IPM Foredrag Odense, 31 august 2010
Sikre levesteder og konnektivitet
b
c
d
e
f
Dias 10
Enhedens navn
a
g
PLEN
Fremme naturlig regulering –eksempel
æblevikler og blomsterstriber
Blomsterstribe
Nektar + pollen
Alternativt bytte
Overvintring/
skjul
Enhedens navn
Status for bekæmpelse af æblevikler
•Forebyggelse
• Fjerne angrebne frugter
• Afstand til andre plantager
• Feromonforvirring (forebyggende)
• Fremme nyttedyr ved hjælp af funktionel biodiversitet
•Varsling
• Feromonfælder
• Temperatursum og model for udvikling
•Bekæmpelse
•Virus (Madex) (Cydia pomonella granulosis virus (CpGV))
•Trichogramma snyltehvepse kan masseudsættes
•Bekæmpelse med pesticider –pyrethroider
•Høns under æbletræerne +/-
Dias 12
Sammenlignede 10 økologiske æbleplantager med
eller uden blomsterstriber (2011-2013)
Blomsterstriber gav
• Øget prædation på æblevikleræg
• Øget dødelighed af store æbleviklerlarver nær
blomsterstribe (44%) ifht ved græsstriber (35%)
• Øget diversitet af parasitoider og prædatorer
• Færre skader på frugt nær stribe
PROTECFRUIT (Organic RDD) og
EU CORE Organic ECOORCHARD
Enhedens navn
Prædation på æblevikleræg
Andel æg ædt på 3 døgn
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
AFSTAND
x
2m
10 m
MAJ
1
JUNI
2
Måned
JULI
Lavere prædation i plantager uden blomsterstriber (x)
Sted og dato
3
Enhedens navn
Nedsat % æbleviklerskader nær blomsterstriber
Sted og dato
Dias 15
Lene Sigsgaard - Zoologisk sektion
Træer ved blomsterstriber har flere
Edderkopper
rovtæger
Betydning af dyrkningspraksis
Antal viklerlarver pr meter jordbær
10
e)
8
6
4
4
2
2
0
0
1
2
3
4
5
Konventionel
6
7
1
2
4
5
6
7
økologisk
Højere diversitet af snyltehvepse
Sigsgaard et al 2014
Enhedens navn
Dyrkningspraksis –spindemider i jordbær
5
T. urticae /blad
4
3
2
1
0
Conv. Organic Conv. Organic Conv. Organic
June
July
August
Stine Kramer Jacobsen
Sted og dato
Dias 18
Nytteorganismer til salg –til masseudsætninger
Eilenberg
Mikroorganismer
M etarhizium anisopliae
Bacillus thuriengiensis
Virus
NPV virus
Plantedoktor
Nematoder
Steinernema
Heterorhabditis
Ichneu-com
Snyltehvepse
Aphidius
Aphelinus
Dacnusa
Eretmocerus
Diglyphus
Trichogramma
syngenta
Predatorer
Phytoseiulus
Hypoaspis
Neoseiulus
Aphidoletes
Feltiella
Chrysoperla
Anthocoris
Orius
Coccinella
Biologisk bekæmpelse -markedet -verden
Predatorer/parasitoider:
243 mio USD
Mikroorganismer: 330 mio USD
Ca 75% i Europa
Bacillus thuringiensis
Andre bakterier
Virus
Svampe
Nematoder
Lisansky, 2007
Lisansky, 2007
Masseudsætning af nyttedyr på friland -Europa
MAJS:
(ca. 100.000 ha) mod majshalvmøl
VIN: (ca. 40.000 ha)
FRUGTPLANTAGER: (ca. 30.000 ha)
JORDBÆR: (ca 20.000 ha) mod spindemider
DERTIL: mikrobiologisk bekæmpelse
Bacillus thuringiensis, nematoder, entomopatogene svampe
Lille del af samlet frilandsareal
Biologisk bekæmpelse i væksthuse i DK
GRØNTSAGER
(98% af areal ~110 ha)
tomat, agurk
Prydplanter
ca 50% af areal (~140 ha)
ex: Poinsettia, Hibiscus, Chrysanthemum, Gerbera,
----------------------------------------------------------------------------------
Masseudsætninger
Trichogramma hvepse først anvendt i Rusland i 1913
Udsætter >100.000 /ha
I Danmark giver Trichogramma evanescens bedre
bekæmpelse af æblevikler end T. cacoeciae
• Andelen af æbleviklerskadede æbler
• Te 1,3% Tc 2,3%, kontrol 3,3% (p < 0,05)
• Blokforsøg (rand-effekt kan ‘udtynde’ resultat)
Sigsgaard, 2015 in prep
Aftopning + Bacillus thuringiensis gav 75% reduktion
af jordbærviklerlarver
Antal viklere pr meter jordbær
8
7
6
5
4
3
2
1
0
no B.
thuringiensis
B.
thuringiensis
no B.
thuringiensis
B.
thuringiensis
Cutting
Cutting
Uncut
Uncut
Klassisk biologisk bekæmpelse
Økonomisk meget favorabelt
Klassisk eksempel USA 1880’erne:
Citrus-uldskjoldlusen bekæmpet
med Rodolia cardinalis
Eksempel i Danmark mangler endnu
-muligheder i nye invasive arter
Som pletvingefrugtfluen
KRÆVER RISIKOVURDERING
Foto: K.K. Garvey
Nye formuleringer af
mikroorganismer
EU FP7 2012-15
Enhedens navn
Konklusion
•
•
•
•
•
•
Biologisk bekæmpelse virker
Fremme af nyttedyr til forebyggelse viser potentiale i DK
Dyrkningsmetode kan skåne nyttedyr
Mange nye organismer kan udvikles til biologisk bekæmpelse
Biologiske bekæmpelse – interaktioner vigtige –kan være +/Kan anvendes sammen med andre bekæmpelsesmetoder
• Udfordringer:
Tekniske, biologiske, masseopdræt, økonomi, lovgivning
Sted og dato
Dias 26
Tak
Foto Rasmus Nimgaard