1. No category

MARTS 2015
AAU’S NYE
STRATEGI I
PROCES
NY MAND I SPIDSEN
FOR SUND
MØD CHRISTINA BREDDAM
- NY DIREKTØR PÅ TEKNAT/SUND FAKULTETSKONTOR
EUREGME 2015
- SUND’S STUDERENDE
STÅR BAG INTERNATIONAL
KONFERENCE I AALBORG
INDHOLD
04
HÆDER & PRISER
06
ORGANISATION
13
FORSKNING
15
UDDANNELSE OG UNDERVISNING
OM SUND NYT
Udgiver:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Udgivet:
Marts 2015
Redaktion: Cecilia Honores Møller
Layout: Søren Emil Søe Degn
Udkommer 4 gange årligt
Næste SUND NYT udkommer juni 2015
Kommentarer og forslag til artikler mailes til:
[email protected]
”HOLD JER IKKE TILBAGE
MED DE ORIGINALE IDEER
TIL AAU’S STRATEGI - GIV
REKTORATET NOGET AT
TÆNKE OVER”
FORORD
Så kan vi endelig byde en ny dekan velkommen til SUND. Den nye
dekan er allerede et kendt ansigt på fakultetet – særligt på Klinisk
Institut og Aalborg Universitetshospital, hvor han har været institutleder og forskningschef.
klinisk professor Henrik Nielsen, der er konstitueret som forskningschef på universitetshospitalet, indtil begge stillinger besættes af en ny kandidat. Det er fortsat meningen, at begge stillinger
skal bestrides af én kandidat fremover.
Professor Lars Hvilsted Rasmussen kommer med mange års erfaring fra vores samarbejdspartner Aalborg Universitetshospital.
Han kender universitets- og hospitalsverdenen, vores visioner for
en fælles fremtid i det nye hospitalsbyggeri, og hvordan vi planlægger at nå frem hertil over de næste år. Lars har været med til at
lægge grundstenene for vores samarbejde med hospitalet, og nu
får han førertrøjen på til at drive fakultetet videre til næste niveau
i samarbejde med hospitalet.
Der sker meget nyt her på fakultetet – og på universitetet i hele
taget.
Til dette har han fået fornyede kræfter på TEKNAT/SUND Fakultetskontor og i SUND ledelse. På fakultetskontoret er SUND’s nye
dekansekretær, Jette Thorsen Gade, og fakultetsdirektør Christina
Breddam netop startet. Begge har megen erfaring inden for deres
felt – Jette med at samarbejde med CEO’s og styre travle kalendere, og Christina med drift og udvikling af administration fra både
sundhedsvæsenet og universitetsverdenen.
Og som vi annoncerede i sidste uge er klinisk professor og øjenlæge ved Aalborg Universitetshospital, Henrik Vorum, konstitueret
som leder af Klinisk Institut. Henrik Vorum vil samarbejde med
Forarbejdet til AAU’s strategi for perioden 2015-2020 er i proces,
og vi er flere på SUND, der på den ene eller anden måde er involveret i arbejdet. Alle ansatte og studerende er inviteret til at give
input til indhold i den nye strategi. Hvis I ikke allerede har gjort det,
vil jeg opfordre jer at bruge et par minutter af jeres tid til at give
ideer til den kommende strategi.
Det er jeres mulighed for medindflydelse for de næste fem år på
jeres arbejdsplads. Så hold jer ikke tilbage med de originale ideer
- giv rektoratet noget at tænke over.
Afslutningsvist vil jeg sige farvel og tak for denne gang. Som mange af jer nok allerede ved, har jeg valgt at opsige min stilling som
prodekan pr. 31. marts. Opsigelsen sker af personlige årsager.
Steffen Groth
Prodekan
HÆDER OGHÆDER
PRISER
STUDERENDE FRA SUND MODTAGER
STØTTE FRA SIEMENSFONDEN
Tre studieprojekter om kroniske rygsmerter, forebyggelse af ankelskader og klinisk smerteforsøg modtager
støtte fra Siemensfonden til indkøb af udstyr.
Forebyggelse af ankelskader
Dennis Kristian Larsen og Andreas Lorentzen, der studerer idræt,
modtager 30.340 kr. til deres projekt om forebyggelse af ankelskader ved fodboldtræning. Deres tese er, at fodboldspillere oftest
bliver skadet i slutningen af en kamp pga. træthed. Beløbet skal
bruges til videreudvikling af udstyr til måling af fodens bevægelser før og efter udmattelse. Efterfølgende skal udstyret benyttes til
undersøgelse af atleter fra andre idrætsgrene.
Projektet er vejledt af lektor Natalie Mrachacz-Kersting og professor Uwe G. Kersting fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Dennis Kristian Larsen og Andreas Lorentzen,
idrætsstuderende, modtager 30.340 kr. til deres
projekt om forebyggelse af ankelskader
Kroniske lænderygsmerter
Fridel Laursen, Katherine McGirr og Stine Ibsen Harring, som studerer Klinisk Videnskab og Teknologi, modtager 30.000 kr. Pengene skal bruges til deres projekt, hvor de undersøger, om der er
en sammenhæng mellem lænderygsmerter og muskeltonus hos
piger mellem 15 og 19 år. Beløbet skal bruges til indkøb af et myotonometer, der anvendes til måling af vævets karakter hos mennesker.
Projektet er vejledt af adjunkt Line Lindhardt Egsgaard fra Institut
for Medicin og Sundhedsteknologi.
Fridel Laursen og Kathrine McGirr, studerende i Klinisk
Videnskab og Teknologi, modtager 30.000 kr. til deres
projekt om kroniske lænderygsmerter
4
HÆDER OG PRISER
Klinisk smerteforsøg
Sigrid Bergmann fra medicinstudiet modtager 15.000 kr. til sit bachelorprojekt om smertebehandling ved hjælp af elektrostimulation. Oftest behandles kroniske smerter med medicin, men effekten
er tit ikke tilstrækkelig og behæftet med bivirkninger.
Elektrostimulation har ved tidligere studier vist at kunne reducere
smerte ved direkte påvirkning af hjernen. Projektet udvikles i samarbejde med forskningsgruppen Mech-Sense på Aalborg Universitetshospital. Beløbet skal bruges på at udvikle elektrostimulationsenheden.
Projektet vejledes af lektor Jens Brøndum Frøkjær fra Klinisk Institut.
Sigrid Bermann, studerende i
Medicin, modtager 15.000 kr. til et
projekt om klinisk smerteforsøg.
Professor Thomas Graven-Nielsen præsenteret ved
EliteForsk 2015
Danmarks Grundforskningsfonds ledere af nye Centers of Excellence blev præsenteret ved EliteForsk-konferencen 2015 på Glyptoteket den 26. februar.
Professor og centerleder af SUND’s nye grundforskningscenter,
Thomas Graven-Nielsen ses som nummer tre fra venstre.
BEVILLINGER FRA DET OBELSKE FAMILIEFOND
TIL KLINISK INSTITUT
Forskning i Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital modtager
ca. 5,5 mio. kr. i støtte til forskellige forskningsprojekter.
NanoKnife får 2.268.200 kr.
Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. Aalborg Universitetshospital har imidlertid høstet gode erfaringer
med en ny form for elektrisk kirurgi under navnet NanoKnife, som
forenklet sagt behandler svulsterne med højvoltsstrøm. MaveTarmkirurgisk Afdeling har fået tildelt 2.268.200 kr. til et projekt,
der skal forbedre NanoKnife-teknologien og kombinere behandlingen med kemoterapi.
Forskning i arvævsdannelse modtager 995.200 kr.
Arvævsdannelse i leveren er en del af alle kroniske leversygdomme, og slutstadiet er skrumpelever. Klinisk Biokemisk Afdeling er
blevet bevilget 995.200 kr. til et projekt, der via avancerede, molekylære, diagnostiske metoder skal kortlægge de biologiske processer bag begyndende arvævsdannelse.
400.000 kr. til forskning i behandling af
kronisk knoglemarvskræft
Hæmatologisk Afdeling har fået tildelt 400.000 kr. til et forskningsprojekt, der skal undersøge, om billig behandling med en ældre
type antibiotika kan forbedre effekten af dyre Velcade-holdige behandlinger ved kronisk knoglemarvskræft.
Forskningsprojekt om blodpropper hos
cancerpatienter får 1.800.000 kr.
Klinisk Biokemisk Afdeling har fået bevilget 1.800.000 kr. til et
forskningsprojekt, der skal undersøge, hvilke cancerpatienter der
får venøse blodpropper, hvilket er en væsentlig årsag til øget sygelighed og tidligere død hos patientgruppen. Det skal bl.a. undersøges ved hjælp af nye, avancerede analyser af blodstørkningen hos
patienter med cancer i lunger, knoglemarv og bugspytkirtel, der
statistisk set har en høj risiko for blodpropper.
5
ORGANISATION
10 SPØRGSMÅL TI
Af: Frank Jensen, journ
1. marts overtog Lars Hvilsted Rasmussen posten ny dekan på SUND. SUND NYT har taget
en snak med fakultetets nye chef om satsningsområder på fakultetet, kampen for flere
medicinstudiepladser og hans inspiration fra forfatterne H.C. Andersen og Kierkegaard.
Hvorfor søgte du stillingen som dekan?
Hvordan bliver de næste år for fakultetet?
Jeg kender fakultetet fra mine to år som leder af Klinisk Institut,
og jeg ved, at jeg overtager et veldrevet og dynamisk fakultet, som
har gennemgået en fantastisk udvikling i de blot fire år, fakultetet
har eksisteret. Jeg søgte stillingen som dekan, fordi jeg gerne vil
være med til at skabe endnu mere succes for fakultetet, og det
mener jeg, at jeg med min baggrund fra både universitet og Aalborg Universitetshospital har rigtigt gode forudsætninger for.
Fakultetet har de første fire år været præget af en meget stor
vækst, hvilket kun er naturligt for et så nyt fakultet. Den kommende periode vil mere bære præg af at være en konsolideringsfase,
hvor væksten bliver mindre end hidtil. Til gengæld vil vi satse på
at gøre vores mange uddannelser endnu bedre, fokusere og fastholde vores forskning på højeste internationale niveau. I dag konkurrerer vi ikke ’bare’ med andre danske universiteter. De fleste
forskningsmidler uddeles i EU-regi, og vi er dermed i international
konkurrence. Det gør, at vi skal udvælge satsningsområder, hvor
vi er stærke, for et universitet kan ikke forskningsmæssigt være
førende på alle områder.
Du har første arbejdsdag som dekan 1. marts, hvad bliver det
første, du vil gå i gang med?
Jeg vil rundt og sige ordentlig goddag til studerende og ansatte
ved fakultetet. Jeg vil lære dem at kende og høre om deres hverdag, så jeg får endnu bedre indsigt i, hvad der sker på fakultetet.
Den viden vil jeg bruge i arbejdet med at fastlægge fakultetets
strategiske mål.
”For at få styr på tankerne og
komme ned i tempo, sætter jeg
mig hver aften og skriver noter
med de tanker og refleksioner om
livet, som jeg gør mig.”
- Lars Hvilsted Rasmussen, dekan
6
ORGANISATION
IL DEN NYE DEKAN
nalist, Fakultetskontoret
Hvilke områder skal vi så satse på?
kvalitet og træffe de strategiske valg, der er rigtige for organisationen. Det kan betyde, at jeg må sige nej til nogle ting, som jeg
egentligt gerne ville støtte, og det kan godt blive svært.
Vi skal eksempelvis fortsat satse på sundhedsteknologi, for vi vil
skabe bedre sundhed for – og med – borgerne. Vi vil gøre en forskel, vi vil flytte noget. Inden for sundhedsteknologi er vi førende i
verden, og her skal vi naturligvis fortsætte med at finde nye telemedicinske løsninger, der gør det muligt for patienter selv at foretage simple målinger af eksempelvis lungefunktion og hjerterytme i eget hjem. Hele sundhedsområdet har brug for teknologiske
løsninger, og her skal vi med vores forskning og ekspertise medvirke til at udvikle dette område. Dermed bliver patientens hverdag
lettere, og presset på sundhedssektoren mindskes. At hjælpe med
til at løse samfundets problemer inden for sundhedsområdet er
en af fakultetets vigtigste opgaver.
Hvad laver du, når du har fri?
Så er jeg sammen med familien, og jeg holder meget af en god
runde golf (handicap 22,1) i Rold Skov Golfklub, hvor jeg tidligere
har været formand.
Hvis du lige pludselig fik en uventet fridag, hvad ville du så
bruge den på?
Jeg ville nok læse og skrive. Jeg holder meget af at læse, gerne
litteratur og filosofi, og jeg har som en af nok relativ få læst Kierkegaards samlede værker. Kierkegaard har en masse spændende
betragtninger. Og så holder jeg meget af at læse H.C. Andersen,
fordi hans forfatterskab indeholder megen visdom, og selv i dag
kan hans rejsebeskrivelser nærmest bruges som en rejse i sig
selv, fordi de er så godt skrevet.
Udover forskning hvad vil så have din bevågenhed?
Det bliver i høj grad vores nuværende studerende, der kommer til
at bidrage til løsning af de fremtidige sundhedsmæssige udfordringer i samfundet. Derfor skal vi sikre dem den bedst mulige
uddannelse. Det gør vi blandt andet ved at værdsætte de dygtige
undervisere, vi har og ved at have fokus på vores uddannelser og
studerende. Generelt er det sådan på universiteter, at det anses for
mere prestigefyldt at være en dygtig forsker end at være en dygtig
underviser. Jeg vil gøre mit til, at det fremover ændrer sig, for uden
de studerende havde vi ikke et universitet, og derfor skal vi sikre
dem bedst mulig undervisning.
Jeg skriver kun for min egen skyld. I løbet af en arbejdsdag møder
jeg så mange mennesker, forholder mig til så mange ting, analyserer masser af problemstillinger og træffer beslutninger hurtigt.
For at få styr på tankerne og komme ned i tempo, sætter jeg mig
hver aften og skriver noter med de tanker og refleksioner om livet, som jeg gør mig. Når jeg sætter mig ned og skriver, får jeg en
bedre forståelse for, hvad der sker, og jeg har mange tusinde sider
liggende. Jeg skriver altid med min fyldepen, for det er vigtigt at
få tankerne fra hovedet og ud igennem armen, hånden og ned på
papiret. De skal ikke bruges til noget, det er skriveprocessen og
det at reflektere, der er det vigtige.
Du taler om konsolidering, hvad med kampen for flere studiepladser på medicin?
Vi skal have flere studiepladser end de 50, vi i dag har på én årgang. Jeg vil sammen med rektor kontinuerligt kæmpe for, at vi
fremover får lov at optage 150 om året. 150 vil betyde, at vi har
den andel af det samlede optag, som befolkningstallet i regionen
retfærdiggør, og et større optag er en meget vigtig faktor, hvis vi i
fremtiden skal undgå store problemer med mangel på læger, herunder specielt praktiserende læger i Nordjylland. Cirka halvdelen
af en årgang forventes nemlig at blive i regionen efter endt uddannelse.
CV - Lars Hvilsted Rasmussen:
60 år | Bor i Skørping | Gift med Pia, tre voksne børn og 2 børnebørn.
2015 -
Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
2013 – 2015
Institutleder, Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Hvad ser du som dine personlige styrker mht. jobbet som dekan?
2012 -
Professor i hjerte-karsygdomme og trombose, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Jeg er en samlerfigur, der er god til at få folk til at støtte op om de
mål, vi kæmper for. Jeg er en stærk netværker og en god formidler. Jeg er en skarp til at analysere og til at finde nye løsninger, hvis
den oprindelige løsning ikke er mulig. Jeg er diplomat, er åben, og
jeg bestræber mig på at gøre de rigtige ting for organisationen. For
mig at se er en leder en figur, der skal skabe kurs, og som organisationen skal kunne identificere sig med.
2011 – 2015
Forskningschef, Aalborg Universitetshospital
2010 – 2011
Konstitueret forskningschef, Aalborg Universitetshospital
2008 – 2010
Specialeansvarlig overlæge og leder af trombosecenteret, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
2000 – 2008
Ledende overlæge, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
1998 – 2000
Overlæge, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
1998
Speciallæge i Kardiologi
1995
Speciallæge i Intern Medicin
1993
Ph.d. Aarhus Universitet
1985
Uddannet læge, Aarhus Universitet
Hvilke udfordringer har du?
Jeg har et stort engagement og virkelyst. Jeg vil gerne imødekomme flest mulige, men som dekan bliver jeg nødt til at fokusere på
7
ORGANISATION
VELKOMMEN TIL NY
DEKANSEKRETÆR PÅ SUND
Udover en ny dekan har SUND også fået en ny dekansekretær i
marts. Jette Thorsen Gade er startet som sekretær for Lars Hvilsted Rasmussen den 2. marts.
Jette Thorsen Gade er 53 år, og hun har årelang erfaring med
møde- og aktivitetsplanlægning, management support og at holde
styr på travle chefer. Hun kommer senest fra en stilling som direktionssekretær og personal assistant for CEO’en i OW Bunker & Trading A/S, der gik konkurs i 2014. Før denne stilling var hun 18 år
hos AAB som sekretær og personal assistant for sportsdirektøren.
På det private plan er Jette Thorsen Gade bosat i Aalborg, hun har
børnene Maja på 29 år og Jacob på 26 år. I fritiden er Jette motionsløber i Aalborg Atletik og Motion.
Jette Thorsen Gade, dekansekretær
RECEPTIONER PÅ SUND
BYD DEN NYE DEKAN VELKOMMEN
FARVEL OG TAK TIL PRODEKANEN
Finder sted:
Finder sted:
Onsdag den 4. marts kl. 13.30-15.30 i NOVI
kantinen, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst.
Torsdag den 26. marts kl. 14.00-16.00 i NOVI
kantinen, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst
Tilmelding til receptionen sker via doodlen:
http://doodle.com/f53x3px5p3wf4uak
Invitation og tilmelding til receptionen kommer ud i
løbet af marts måned
8
ORGANISATION
MØD CHRISTINA BREDDAM
NY FAKULTETSDIREKTØR PÅ TEKNAT/SUND FAKULTETSKONTOR
Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
Christina Breddam startede i februar som fakultetsdirektør på TEKNAT/SUND Fakultetskontor. Hun har overtaget stillingen efter Niels Maarbjerg Olesen, der fremover helliger sig innovationsområdet på AAU som innovationsdirektør.
Hvordan vil du bruge den første tid som fakultetsdirektør?
Hvad er det vigtigste, du har lært om ledelse?
Jeg vil bruge de første måneder til at lære de to fakulteter og fakultetskontoret at kende. Jeg har lavet aftaler med fakulteternes
institutter og skoler, som jeg vil besøge for at høre om deres projekter, og hvad de generelt er optaget af i øjeblikket. Jeg vil lytte
og lære. Fakulteterne er jo vores ”brugere”, og jeg vil gerne høre,
hvordan de synes, fakultetskontoret bedst muligt kan understøtte
deres arbejde nu og fremover.
Jeg vil sige, at det vigtigste er at være oprigtigt interesseret i det
felt, man er leder indenfor. Hvis ikke man er oprigtigt interesseret,
er man ikke en god leder for sine ansatte, og man kan ikke flytte
feltet. Herudover er det vigtigt, at ledelse afspejler ydmyghed og
respekt overfor de ansattes fagligheder, og at man som leder kan
være med til at udfordre og bidrage til udvikling.
Hvad betragter du som din største faglige bedrift?
Fakultetsdirektør for to forskellige fakulteter – hvad ser du af
muligheder og udfordringer?
Det må være, da jeg på Aarhus Universitet skiftede mellem forskellige vicedirektørstillinger i den centrale administration. Mens
jeg skiftede stilling, fandt der også en stor organisatorisk forandring sted i den centrale ledelse, og det var en stor opgave for
mine kolleger og jeg selv at balancere forandring i arbejdsgangene
og samtidig sikre drift og høj service til brugerne på fakulteterne.
Jeg synes, det er en gave at arbejde med to fakulteter – og så særligt TEKNAT og SUND, der er to fagområder, jeg har erfaring med
fra mine tidligere ansættelser på bl.a. Aarhus Universitet. Jeg ser
gode muligheder i at arbejde med sundhedsområdet igen. Jeg har
tidligere arbejdet som administrationschef på Regionshospitalet i
Randers, hvor jeg bl.a. samarbejdede med medlemmerne af den
nuværende sygehusledelse på Aalborg UH. Vi bliver nu samarbejdspartnere igen i udvikling af samarbejdet med universitetshospitalet. Det ser jeg frem til.
Alle taler om talentpleje af VIP’ere
– hvad med talent- og karriereudvikling for TAP’ere?
Det er mindst lige så vigtigt, at der er talent- og karriereudvikling
for TAP’erne som for VIP’ere. Det er vigtigt, at man som leder kan
spotte talenter og udvikle de ansattes kompetencer ved fx at lade
dem prøve forskellige jobfunktioner. Vi skal jo supportere det videnskabelige personale, der er i udvikling. Hvis ikke vi også er i
udvikling, vil det ikke blive et godt samarbejde. Jeg vil helt bestemt
arbejde for talent- og karriereudvikling for mit administrative personale.
Jeg ser også udfordringer. To fakulteter der er forskellige steder i
deres udvikling. SUND er i vækst, og TEKNAT i en konsolideringsfase. Det bliver en udfordring at skifte fokus løbende og give opmærksomhed til fakulteternes forskellige behov. Men jeg ser nu
også muligheder i det, for fakulteterne kan lære af hinandens udviklingsfaser. SUND kan fx lære meget af TEKNAT, der er et veletableret fakultet, der har været igennem en stor vækst.
Om Christina Breddam
Alder: 50 år
Bopæl: Lystrup ved Aarhus
Børn: Tre piger på 13, 20 og 23 år
Fritid: Rejser og sport. De seneste par år er rejserne gået til bl.a. Jordan
og USA. Inden for sport er det dans, løb, yoga og styrketræning, der
optager Christina Breddam.
Karriere:
2015
Fakultetsdirektør, TEKNAT/SUND Fakultetskontor, Aalborg Universitet
2014-2015: Vicedirektør for IT og digitale medier, Aarhus Universitet
2012-2014: Vicedirektør for Kommunikation, Aarhus Universitet
2011-2012: Konstitueret vicedirektør for HR på Aarhus Universitet
2009-2011: Administrationschef, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, Aarhus Universitet
2003-2007: Administrationschef, Regionshospitalet Grenaa og
Randers
1997-2003: Administrationschef, Grenaa Centralsygehus
1989:
9
cand. jur. fra Aarhus Universitet
ORGANISATION
UNIVERSITETSSTRATEG
Af: Cecilia Honores Møller, kommuni
En ny universitetsstrategi for perioden 20
er en proces, der involverer ansatte, stud
nemlig kommet på arbejde med at bidrag
Rektoratet har i efteråret 2014 igangsat et forarbejde til en ny universitetsstrategi for 2015-2020. Et forarbejde der strækker sig fra
efteråret 2014 til foråret 2015, og som har to vigtige hovedformål
1. involvering af ansatte i strategiarbejdet og 2. indsamling af input
til den nye strategi.
Forskning – Temaer og fyrtårne
AAU skal ses som et internationalt centrum for løsningsorienteret og tværdisciplinær forskning. Hvordan gør vi dette?
Blog og strategicaféer
Det er nyt, at rektoratet vælger at involvere organisationen i en
strategiproces. Tidligere udgaver af universitetsstrategier har været udarbejdet i rektoratet af rektoratet. Men med ny rektor kommer nye tankegange og handlinger på universitetet.
PBL – næste generation
Hvordan udvikler vi PBL til næste generation?
Således har strategicaféer, der har været afholdt i januar og februar måned på universitetets tre campusser, også været et helt
nyt koncept på Aalborg Universitet. Til cafeerne blev ansatte og
studerende inviteret til at give input til, hvor de synes, Aalborg Universitet skal bevæge sig hen de næste fem år.
Ét AAU – AAU DNA
Hvordan udvikler vi kulturen på tværs af universitetet til at
understøtte ”Et AAU”?
Forskning – Innovation og videndeling
Hvordan skal vi ”gøre en forskel” for samfundet i fremtiden?
Uddannelse med forskel
Hvilke principper skal vores uddannelsesportefølje organiseres efter i fremtiden?
De fem projektgrupper har nu arbejdet på opgaven i tre måneder,
og de har undervejs involveret forskellige – også eksterne - aktører i arbejdet heriblandt aftagere af universitetets kandidater og
universitetets samarbejdspartnere, som kommer med input udefra.
Rektoratet har desuden oprettet en blog, hvor alle på universitetet
frem til april har mulighed for at give deres ideer og refleksioner
til strategiarbejdet.
Projektgrupper
Forarbejdet involverer i særdeleshed de fire dekaner, direktøren
fra Statens Byggeinstitut (SBi) og udvalgte ansatte fra de fire fakulteter.
Ultimo marts afleverer grupperne et idékatalog til AAU’s direktion.
Rektoratet vil i perioden april - juli arbejde på en endelig strategi
for universitetet baseret på idéer fra idékatalogerne og input generelt fra organisationen. Det betyder, at vi kan forvente en ny universitetsstrategi lanceret efter sommerferien 2015.
De fire dekaner og direktøren fra SBi er nemlig udpeget som direktionsansvarlige for hver deres projektgruppe, som arbejder
systematisk med bidrag til den kommende strategi. Projektgrupperne består af udvalgte ansatte fra de fire fakulteter, og sammen
med den direktionsansvarlige har de til opgave at levere forslag til
strategien inden for følgende områder:
Giv din mening til kende på strategibloggen:
https://aaustrategi.wordpress.com/
OM STRATEGIPROCESSEN
FASE 1 - JUNI - NOVEMBER 2014:
Bestyrelsen og direktionen definerede:
• Retning og ramme for den kommende strategi
• De fem delprojekter i strategien
10
FASE 2 - DECEMBE
• Involvering i organisationen
• Arbejdsgrupperne i gang m
• Arbejdsgrupperne leverer i
kommende strategi
ORGANISATION
GI 2015-2020 I PROCES
ikationskonsulent, Fakultetskontoret
015-2020 er i proces på universitetet. Det
derende og eksterne interessenter – de er
ge med input til den kommende strategi.
”Her er alt tilladt – kom med de ideer, som rektoratet
ikke selv kan komme på”, lød opfordringen fra konstitueret dekan Steffen Groth til strategicafé i Aalborg
HVORFOR INVOLVERES ANSATTE, STUDERENDE OG
EKSTERNE AKTØRER I STRATEGIARBEJDET?
”Det gør vi, fordi vi har brug for at stå sammen om
at udvikle universitetet. De ansatte, er helt essentielle i det strategiske arbejde. Deres perspektiv og
blik for, hvad vi kan og bør udvikle os på, er meget værdifuldt som input til formuleringen af den
kommende strategi. Derfor spørger vi organisationens ansatte. Vi inddrager også de studerende og
eksterne aktører, fordi et ’outsider’-perspektiv kan
belyse de blinde vinkler.”
ER 2014 - MARTS 2015:
n
med behandling af input
idékataloger til direktionen for den
- Inger Askehave, prorektor
Der var stort fremmøde til strategicafé i Aalborg den 12. februar. Her
ses projektgruppen for ”Uddannelse med forskel” drøfte ideer med
ansatte og studerende til udvikling af AAU’s uddannelsesportefølje.
FASE 3 - APRIL - JUNI 2015:
• AAU-rektorat og direktion formulerer ny strategi
baseret på input fra organisationen
• Godkendelse af strategi i bestyrelsen
• Plan for implementering af strategi 2015-2020
11
ORGANISATION
KEND DIN KOLLEGA
CHARLOTTE OVERGAARD
Af: Cecilia Honores Møller, Kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
”PÅ ET TIDSPUNKT VILLE JEG GERNE
VÆRE KUNSTHISTORIKER, MEN DET
BLEV FØDSELSOMRÅDET, DER FIK
MIN FULDE OPMÆRKSOMHED”
- CHARLOTTE OVERGAARD
Navn:
Charlotte Overgaard
Alder:
46 år
Stilling:
Lektor, cand.scient.can,
ph.d. i medicinsk sociologi, Aalborg
Forskningsområde:
Folkesundhed og reproduktiv sundhed
Institut:
FORTÆL OM DIN FORSKNING
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
provins, Trento, om et projekt, hvor de efter bl.a. nordjysk forbillede
er i gang med organisatoriske ændringer af deres fødselshjælp.
Dette skal følges op af en undersøgelse af kvinders fødselsoplevelser og tilfredshed med omsorg og behandling.
Da jeg blev ansat på SUND for tre år siden, blev jeg involveret i
opstarten af fakultetets nye kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab og opbygningen af en ny faggruppe for Folkesundhed
og Epidemiologi på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
HVORDAN ER EN GOD DAG PÅ ARBEJDET FOR DIG?
Sammen med mine kolleger i Folkesundhed og Epidemiologi er
jeg involveret i epidemiologiske og populationsbaserede projekter.
Vi undersøger fx mistrivsel blandt unge nordjyske kvinder, om nybagte mødre får opfølgning efter svangerskabsdiabetes og forhold
med betydning for social ulighed i sundhed. Studierne er baseret
på data, som er hentet fra nationale registre og ofte koblet med
data fra kliniske databaser eller datasæt som fx surveydata fra
den nordjyske sundhedsprofil.
Opbygning har i den grad præget mit arbejdsliv de sidste år, så en
god dag for mig er, når jeg føler suset af, at noget lykkes, og vi når
en ny milepæl eller har skabt gode, nye samarbejdspartnere. Det
er en god dag, når vores faggruppe, der består af forskere med
meget forskellige faglige baggrunde, skaber ny udvikling i vores
forskning, samarbejde og faglige diskussioner, og når de studerende, forskningsårsstuderende og unge forskere, vi tager os af,
trives og tager et læringsmæssigt kvantespring.
Andre af mine projekter er mere kliniske, hvor jeg samarbejder
med bl.a. King’s College i London og Gynækologisk- Obstetrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital om at undersøge bl.a. sikkerhed og kvalitet ved forskellige typer af fødesteder. Jeg er også
ved at færdiggøre et projekt med Region Midt, hvor vi har undersøgt nye arbejdsformer for jordemødre, som skal øge kontinuiteten i kvinders graviditets- og fødselsomsorg.
FORTÆL LIDT OM KVINDEN BAG FORSKNINGEN
HVAD ER DU OPTAGET AF LIGE NU?
Jeg er et familiemenneske, så når jeg ikke arbejder, prioriterer jeg
at være sammen med min familie. Fritidsinteresser har jeg valgt
ikke at bruge tid på for nuværende, da jeg stadig har et mindre
barn. Familien rummer fire børn og tre børnebørn. Mit yngste barn
er seks år, så min fritid går med at få familielivet til at spille og
klare alt det praktiske, som at køre til fodbold, forældremøder mv.
Mit yngste barn og mine børnebørn (på fire måneder, et år og tre
år), har stor glæde af hinanden, når familien er samlet.
Lige nu er det mit samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor vi diskuterer et nyt
epidemiologisk studium af langtidskonsekvenserne af kejsersnit
hos danske kvinder. Konsekvenserne kan fx være bristning af livmoderen ved næste graviditet eller smerter pga. sammenvoksninger i bughulen. Herudover er vi i tæt dialog med den italienske
Jeg interesserer mig for kunst – særligt at opleve den på udstillinger og i det offentlige rum. Min far er billedhugger, så jeg har fra
barnsben været vant til at indgå i kunstnergrupper. På et tidspunkt
ville jeg gerne være kunsthistoriker, men det blev fødselsområdet,
der fik min fulde opmærksomhed. I dag er kunsten blevet et ”helle”
for mig.
12
FORSKNING
ÅBNING AF SUND’S FØRSTE GRUNDFORSKNINGSCENTER:
CENTER FOR NEUROPLASTICITY AND PAIN (CNAP)
Åbning af det nye grundforskningscenter fejres med en reception:
Dato: Den 25. marts
Tid: Kl. 13.00-16.00
Sted: Fredrik Bajers Vej 7B, auditorium B3-104, Aalborg Universitet
Alle er velkommen!
Husk at tilmelde dig på via doodlen: http://doodle.com/mdf6uwk8hutku6xw
Se det fulde program for receptionen under arrangementer på: www.sundhedsvidenskab.aau.dk
DANSK SAMARBEJDE I BEIJING
Lektor Allan Stensballe fra Laboratoriet for Medicinsk Masse
Spektrometri ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har
netop overtaget kursuslederfunktionen for et centralt kursus i
Omics studieretningen ved Sino-Danish Center (SDC) i Beijing.
Som kursusleder har Allan Stensballe i samarbejde med de kinesiske SDC-partnere udarbejdet kursets indhold således, at de
allernyeste medicinske højteknologiske teknologier som Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital råder over, inddrages i uddannelsen af SDC-studerende.
Omics er en fællesbetegnelse for forskning i proteomics,
transcriptomics, interatomics og metabolomics, som er forskellige tilgange i forskning i biokemi og molekylær medicin.
Sino-Danish Center (SDC) i Beijing er et dansk-kinesisk center for
Uddannelse og Forskning. Det overordnede mål med SDC er at
fremme og styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske læringsmiljøer og øge mobiliteten for studerende og forskere mellem Danmark og Kina.
Se mere på www.sinodanishcenter.com
Allan Stensballe underviser i tre uger i marts på SDC med professor Svend Birkelund, postdoc Tue Bjerg Bennike fra SUND, seniorforsker Malene M. Jørgensen fra Aalborg UH og lektor Frank
Panitz fra Aarhus Universitet. Mange elementer i undervisningen
er taget ud fra fælles forskningsprojekter mellem forskerne. Sammen vil de undervise de studerende fra Kina og Danmark ud fra
den problembaserede læringsmetode.
”Mange studerende er ikke opmærksom
på mulighederne for at kombinere deres
studium med et ophold ved SDC’s kandidatuddannelser, som bl.a. omfatter MSc i
Neuroscience & Neuroimaging, Omics og
Nanoscience & Technology.”
– Allan Stensballe, lektor
I foråret 2014 underviste lektor Allan Stensballe i
Omics på SDC med forskere fra Aarhus Universitet.
13
FORSKNING
NY SCANNETEKNIK SKAL REDDE LIVET
FOR PROSTATAKRÆFTPATIENTER
Af: Peter Friis Jeppesen, kommunikationskonsulent, Forskningens Hus
På Aalborg Universitetshospital afprøver man som det første hospital i Norden en ny, lovende scanneteknik, der skal hjælpe lægerne med at spore prostatakræft. Lykkes det, vil færre mænd lade
livet til den dødelige cancerform.
- De konventionelle røntgenteknikker som MR-scanning og CTscanning er simpelthen ikke følsomme nok til at påvise spredning
til eksempelvis lymfeknuderne, siger han
Med den nye scanneteknik vil lægerne blive bedre til at fastslå
den korrekte sygdomsstatus – altså om patienten kan kureres
(ved operation eller strålebehandling) eller skal tilbydes hormonbehandling. I de tilfælde, hvor patienterne får tilbagefald af kræft
efter operation eller strålebehandling, er det forventningen, at lægerne langt bedre kan lokalisere svulsten samt omfanget af evt.
spredning og dermed bedre kunne vælge den rette behandling til
hver patient.
Professor ved Klinisk Institut og overlæge ved Nuklearmedicinsk
Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, Lars Jelstrup Petersen,
er netop gået i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal teste en
ny teknik til at undersøge mænd for prostatakræft.
- Vi er faktisk ret optimistiske i forhold til at tro på, at denne nye
scanningsmetode vil være et stort skridt frem i kampen mod prostatakræft, fortæller Lars Jelstrup Petersen.
- Såfremt undersøgelserne lever op til det, vi forventer, så vil det
både hindre unødvendig operation og i sidste ende redde liv, fortæller Lars Jelstrup Petersen.
Meget forenklet indsprøjter lægerne et radioaktivt stof i patienternes krop, der sætter sig fast på eventuelle kræftceller. Lægerne
kan så ved at scanne patienten lettere finde og behandle canceren,
inden den breder sig. Og det er der ifølge Lars Jelstrup Petersen
brug for, da de nuværende metoder ikke er gode nok.
Alene i Danmark dør hvert år flere end 1.200 mænd af prostatakræft.
NY BILLEDDIAGNOSTISK FORSKNINGSENHED
Der sker en rivende udvikling inden for det billeddiagnostiske
område med nye og mere avancerede skanneteknikker til gavn
for diagnostik og behandling. Klinisk Institut følger udviklingen
ved at etablere en forskningsenhed i billeddiagnostik, der skal
højne forskningen i Nordjylland.
- Vi får mange henvendelser fra specialer, forskningsgrupper og
virksomheder, som gerne vil samarbejde med os og gøre brug af
de kompetencer, vi har hos os. Med en skanner dedikeret til forskningsformål, vil vi i højere grad kunne imødekomme efterspørgslen, forklarer klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge ved
Radiologisk Afdeling, Jens Frøkjær.
Omdrejningspunktet for Billeddiagnostisk Forskningsenhed er
adgangen til ekstra MR-scannerkapacitet, som udelukkende skal
bruges til forskningsformål.
Det er planen, at der skal ansættes en forskningsradiograf og en?
sekretær, der skal varetage den daglige betjening af de forskere,
som benytter forskningsenheden. Endvidere håber man på sigt at
kunne tilknytte postdocs og ph.d.-studerende. Enheden vil blive ledet af Jens Frøkjær.
Den nye billeddiagnostiske forskningsenhed forventes at blive
finansieret via skanningsydelser udført i forbindelse med forskningsprojekter i samarbejde med universitetshospitalets øvrige
forskningsenheder/-grupper, universitetet, eksterne virksomheder og samarbejdspartnere.
”Vi får mange henvendelser fra
specialer, forskningsgrupper
og virksomheder, som gerne vil
samarbejde med os”
- Jens Frøkjær, lektor
14
UDDANNELSE OG UNDERVISNING
EUREGME 2015 - LET’S WORK TOGETHER
Af: Cecilia Honores Møller, Kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret
SUND-studerende fra Medicin og Medicin med Industriel Specialisering har kastet sig
over frivilligt at arrangere en international medicinsk konference i Aalborg til foråret.
Konferencen, der går under forkortelsen EuRegMe, samler hvert år op til 300 medicinstuderende fra Europa til samarbejde om globale sundhedsudfordringer.
Marcus Ross Christensen og Henrik Vitus Bering Laursen henholdsvis studerende på Medicin og Medicin med Industriel Specialisering er to af hovedmændene bag organiseringen af den internationale konference European Regional Meeting 2015, der i år
holdes i Aalborg.
får vi konferencens sociale program på plads. Herudover har vi
modtaget stor økonomisk støtte til afholdelse af konferencen af
bl.a. Aalborg Universitet, Region Nordjylland samt officiel protektion af Hans Kongelige Højhed Prinsegemalen, fortæller Henrik
Vitus Bering Laursen, der har fået titlen Communications Director
i organiseringskommitteen.
Sammen med 11 øvrige SUND-studerende er Marcus Ross Christensen og Henrik Vitus Bering Laursen frivillige ildsjæle, der har
arbejdet 1½ år på at arrangere konferencen i Aalborg sideløbende
med deres studier og eksamener. I april løber konferencen af stablen.
Selve konferencen vil også handle om samarbejde, for de danske og internationale studerende vil samarbejde i workshops om,
hvordan man udvikler bæredygtig sundhed, og hvordan man implementerer den globalt i fremtiden. Der vil også være foredrag og
gæsteforelæsninger om globale sundhedsudfordringer.
- Frivillighed for os er en mulighed for at lære alt det, der ikke står
i lærebøgerne. Vi må selv finde ud af det hele, og vi lærer hen ad
vejen. Sammen med de andre studerende i projektet har vi bygget
dette arrangement op fra bunden, og det inkluderer alt praktisk
lige fra booking af lokaler over bestilling af mad til at få eksterne
foredragsholdere til konferencen, fortæller Marcus Ross Christensen, der er formand for organiseringskommitteen bag EuRegMe
2015.
- Lige nu er de sidste deltagere til konferencen ved at blive registeret, og de sidste aftaler med eksterne foredragsholdere skal i
hus. Så er vi snart ved at være på plads. Nu handler det om at få
skabt awareness om konferencens tema ”bæredygtig sundhed”,
og hvordan vi studerende fra Danmark og udlandet vil samarbejde
herom, slutter Marcus Ross Christensen.
Om EuRegMe 2015
Organiseringskommitteen består af 13 studerende i Aalborg. De
studerende er tilknyttet studenterorganisationen International
Federation for Medical Associations (IFMSA), der officielt står bag
EuRegMe. IFMSA har fastsat årets tema ”bæredygtig sundhed”,
der er inspireret af FNs Post-2015 Developmental Agenda (red:
FN’s arbejdsproces med fastsættelse af udviklingsramme for de
nye Millenium Development Goals).
EuRegMe er forkortelse for European Regional Meeting
EuRegMe er en årlig international medicinsk konference
for europæiske medicinstuderende, der er engageret i studenterorganisationen International Federation for Medical
Students Associations (IFMSA)
I spidsen for planlægning og gennemførelse af ”EuRegMe
2015 – let’s work together” står den frivillige danske studenterorganisation IMCC (International Medical Cooperation
Committee) med studerende fra bl.a. SUND. IMCC er den
danske underorganisation til IFMSA.
Samarbejde lokalt, nationalt og internationalt
Konferencens motto i år er ”Lets work together” – og det kan ikke
være mere sigende for, hvad der sker i planlægning af konferencen, og hvad der sker under konferencen.
IFMSA fastsætter hvert år det faglige tema for konferencen.
Værtslandet står for udarbejdelse af det faglige program og
organisering af hele konferencen.
- Organisering af konferencen er ét stort samarbejde. Vi studerende, der står bag konferencen, samarbejder bl.a. med Musikkens
Hus og Hotel CABINN i Aalborg. I samarbejde med Studenterhuset
EuRegMe 2015 afholdes d. 24.- 28. april i
Musikkens Hus i Aalborg og andre lokaliteter i Aalborg midtby og campus i Aalborg øst
Læs mere om konferencen på euregme.com
Henrik Laursen
Marcus Christensen
Maiken Mortensen
Sara Vinther
Sandra Ovesen
Sabina Vistrup
15
Tilde Olesen
UDDANNELSE OG UNDERVISNING
DE STUDERENDE KÅREDE ÅRETS
UNDERVISERE PÅ SUND
Ved SUND’s nytårskur fredag d. 9. januar blev priserne for Årets Underviser uddelt.
Priserne gik til professor Jens Ellrich fra studienævnet for Medicin og lektor Lasse
Riis Østergaard fra studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Det er SUND’s
studerende, der beslutter, hvilke undervisere der skal modtage prisen.
Jens Ellrich
I begrundelsen for indstillingen af professor Jens Ellrich fremhæver de studerende bl.a. hans evne til at undervise, et stort engagement og klare visioner om undervisningens indhold og budskaber.
Derudover er han god til at inddrage de studerende og sikre, at
de har forstået stoffet. Han brænder for det, han forelæser i, og
det smitter af på de studerende og giver læselyst og interesse for
emnerne.
Lasse Riis Østergaard
De studerende valgte lektor Lasse Riis Østergaard bl.a. for hans
høje niveau i undervisningen, hans overskud og humoristiske indslag. Han strukturerer undervisningen på en overskuelig måde og
formår at gøre vanskeligt stof tilgængeligt. Herudover gør han en
ekstra indsats for at hjælpe de studerende, som har svært ved
både at skrive notater til tavleundervisningen samtidig med at
lytte og forstå det, der bliver fremlagt i undervisningen.
Studieleder Jeppe Emmersen stod for at overrække priserne. Da
Jens Ellrich ikke havde mulighed for at deltage i arrangementet,
modtog institutleder Kim Dremstrup prisen på hans vegne.
Med udnævnelsen fulgte en check på 25.000 kr., som enten kan
fungere som et løntillæg eller bruges på bøger, studieture, it-udstyr mv.
Lasse Riis Østergaard er videre indstillet til årets underviser på
Aalborg Universitet. Hvem vinderen bliver, afsløres til AAU årsfest.
Jens Ellrich fik prisen bl.a. for sit store
engagement i undervisningen, der
smitter af på de studerende. Institutleder Kim Dremstrup modtog prisen på
vegne af Jens Ellrich.
Lasse Riis Østergaard fik prisen bl.a.
for sit overskud og sine humoristiske
indslag i undervisningen.
16
KORT NYT
EVA OG HENRY FRÆNKELS MINDEFOND
STØTTER FORSKNING AF KRÆFT-, HJERTE- OG KREDSLØBSSYGDOMME
Ansøgninger skal indsendes elektronisk på www.fraenkel.info
Af fondets midler kan der i 2015 uddeles cirka 1 million kroner
til fremme af forskning af kræft-, hjerte- og kredsløbssygdomme.
Støtten kan gives til indkøb af apparatur, udgivelse af videnskabelige skrifter eller til legater til videnskabsmænd og læger til
forskning ved videnskabelige institutioner her i landet eller i udlandet. Fondet vil i særlig grad lægge vægt på udveksling mellem
Danmark og Israel.
Ansøgningsfrist: 1. maj 2015.
Meddelelse om hvem, der har opnået tildeling, udsendes ca. 1.
september 2015.
AAU GOLF CHAMPIONSHIP 2015
DEN 1. JULI 2015
Er du til golf, så sæt kryds i kalenderen nu. Planlægning af AAU´s Golf Championship 2015 er i fuld gang.
Turneringen afholdes den 1. juli 2015 på Sebber Kloster Golf Klub.
Nærmere information om pris, tilmelding mv. udmeldes snarest.
I lighed med de øvrige år afsluttes dagen/turneringen med fællesspisning og fine prisoverrækkelser.
ÅRETS RESULTAT PÅ SUND
Regnskabsåret 2014 er afsluttet, og det blev et godt år for SUND.
Årets resultat blev et mindre underskud på 2,1 mio. kr. mod et
budgetteret underskud på 6,7 mio. kr. Dette resultat indeholder de
initiativer, der er blevet sat i gang som følge af forretningsplanen.
Den største vækst på omkostningssiden er på personaleomkostninger med en samlet vækst på 14,3 mio. kr. fra 2013. Det er særligt den fortsatte udbygning af Klinisk institut, der forsager denne
stigning.
Det positive resultat skyldes først og fremmest en høj grad af økonomisk ansvarlighed blandt alle fakultetets medarbejdere, hvor
overholdelse af den enkelte enheds budget har været højt prioriteret.
I 2015 vil omkostninger til udbygningen af Klinisk institut fortsætte, og herudover vil udbygning af det nyoprettede Grundforskningscenter på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt
den videre implementering af forretningsplanen, der skal føres ud
i livet, også kunne ses på omkostningssiden.
Samlet skyldes forbedringen af det budgetterede underskud på
6,7 mio. kr. flere mindre forbedringer på en række poster på både
indtægts- og omkostningsposter.
Årets resultat er endnu ikke blevet godkendt af AAU’s revisor og
bestyrelse.
Samlet havde fakultetet i 2014 en indtægt på godt 241 mio. kr.
heraf udgør omsætningen på de tilskudsfinansierede projekter
59,4 mio. kr. Det er en vækst fra 2013 på ca. 44 mio. kr. på de samlede indtægter og en vækst i de tilskudsfinansierede projekter på
23,2 mio. kr.
17
HÆDER
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Øst
Telefon: 99409940
Fax: 98159757
[email protected]
www.sundhedsvidenskab.aau.dk
18