1. No category

Ensartede hold
Anlægsoptimering kræver balanceret
sundhedsvurdering
Billede
Jens Strathe
Dyrlæge og partner i Hyovet
Specialpraksis i svinesygdomme
1
Agenda
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion
Besætningernes holddimensionering og
udsving
Hvordan straffes udsving i
holdstørrelser
Virkelighedens produktion
Konklusion
Fremtiden på so-niveau
Fravænnede grise pr. årsso
Flere levendefødte giver flere fravænnede grise pr. so!
40
38
36
34
32
30
28
26
24
22
20
18
12
13
14
15
16
17
18
Levendefødte grise pr. kuld
Landsgennemsnit for produktivitet 2014 bearbejdet af Thomas S. Bruun, SEGES Videncenter for Svineproduktion
23. oktober 2015
3...|
Fremtiden på faresti-niveau
Mistede grise pr. faresti pr. år
(stk.)
Håndtering af flere levendefødte grise pr. faring
30
102 besætninger
- Mistede grise pr. faresti
i forhold til levende fødte pr. år
25
20
15
10
5
100
120
140
160
180
Levendefødte grise pr. faresti pr. år (stk.)
Muligheder:
15 % flere farestier
Mælkeanlæg
Færre ugentlige faringer ?
200
Sundhed er med- og modspiller i
produktivitet og planlægning


Næsehuleinfektioner kan
uanset status blive et
problem for afkom
Råmælksudfordring




Unge grise
Lav tarmmodning
Mange ammegrise
Mange flyttede grise
Agenda
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion
Besætningernes holddimensionering og
udsving
Hvordan straffes udsving i
holdstørrelser
Virkelighedens produktion
Konklusion
E-kontrols gennemsnitstal
1050 søer
De ugentlige produktionsudsving
Udsving på 28 stk. faringer mellem top og bund
70
69
68
66
64
64
62
62
60
59
58
Løbnings- 56
mål
56
54
52
52
Farings- 50
mål
50
53
47
44
49
48
48
48
46
45
44
43
42
57
52
49
46
57
52
51
50
48
60
59
57
56
53
49
49
47
46
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Løbninger
50
48
50
48
47
45
45
43
42
2
57
57
56
55
42
41
40
1
60
59
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
Faringer
8
Levendefødte og fravænnede grise
- Skal holdene være jævne må alderen på grisene
holde for!
1150
Det store faringsholdhold skubber 250 grise ud før tid
1050
950
862
850
797
794
753
750
670
612
613
593 604
581
550
765
720
710
686
672
669
634
834
729
719
718
650
808
640
630
629
653
450
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Lev.fødte/uge
13
14
15
16
17
18
Frav. Grise/uge
19
20
21
22
23
24
25
26
Andel af grise und
De unge små grise kan blive syge
”Snotsyge” +
Tarminfektion
25
20
15
10
5
0
0
10
20
30
Uge
40
50
Hvad går oftest galt, når
holdstørrelsen svinger?
Antal
løbninger
Reproduktion
Der er mange afhængige led frem til
ugens ønskede resultat
Ammesøer antal
+ strategi
Overstående
søer
Antal faringer
Antal grise ud Pattegriseaf farestalden dødelighed
Levendefødte
pr. kuld
Drægtigheds%
Reproduktions- So- og
problemer
polteløbninger
Sodødelighed
Manglende
poltebrunst
Manglende polte
(antal + alder)
Udnyttelsesgrad af
diegivningstid (%)
Antal faringer pr. faresti pr. år
- Hvordan skal vi dimensionere
105
100
95
90
85
80
75
70
65
60
En ny faring hver 5. uge i hver faresti hele året
Faringer pr. faresti pr. år
Effektiv diegivningstid (%)
Gennemsnitlig effektiv diegivningstid (%)
Husk
En forudsætning at alle søerne flyttes ind 4 dage før faring
Hvordan ser en klassisk dimensionering ud
- men med 35 grise/so
4 søer for hver faresti
35 grise/so
• 16,5 levende fødte
• 14,8 frav./kuld
• 2,37 kuld/år
Ca. 9,5 faring/sti/år
157 levende fødte/sti/år
140 fravænnede grise/sti
16-17 mistede grise/sti/år
4 ugers diegivning
870 kg gris/sti/år
6,2 kg /gris v. fravænning
Klimastaldssucces?!
Farestalds hygiejne
- smittebegræsning mellem hold



Overslæb ikke diarrésygdomme
 Coccidiose/ROTA-virus kan
eskalere i kontinuerlig drift
 Specielt uden vask mellem hold
Blodforgiftnings E-coli
 Ved aerosol rundspredning
Er fravænningsvægten i orden?
 Er den daglige kuldydelse høj nok?
Vi skal give bud på hvad grisene
”bør veje” ved fravænning
14 grise fravænnes pr. kuld – 28 dage samlet dietid (E-kontrol)
Fravænnede pr. fravænning (stk.)
Daglig kuldtilvækst
(kg pr. dag)
2
2,2
2,4
2,6
2,8
3
3,2
10,5
11
11,5
12
12,5
(21 dage) (22 dage) (23 dage) (24 dage) (25 dage)
5,5
5,5
5,5
5,5
5,5
5,9
5,9
5,9
5,9
5,9
6,3
6,3
6,3
6,3
6,3
6,7
6,7
6,7
6,7
6,7
7,1
7,1
7,1
7,1
7,1
7,5
7,5
7,5
7,5
7,5
7,9
7,9
7,9
7,9
7,9
Agenda
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion
Besætningernes holddimensionering og
udsving
Hvordan straffes udsving i
holdstørrelser
Virkelighedens produktion
Konklusion
Effekt af udsving på holdstørrelser
1000 årssøer / 45 faringer pr. uge /
16 levendefødte / 10% dødelighed i farestalden






3 søer afgået før faring: - 43 grise til fravænning
0,4 levendefødte færre pr. kuld: -16 grise til fravænning
3 procentpoint højere dødelighed: - 22 grise til fravænning
Jeres største trussel er udsving i fareholdene
Det der tabes kan ikke hentes uden at der opstår
en ny flaskehals



Lavere fravænningsalder/vægt
Lavere salgsvægt
Overbelægning i klimastald
Den rigtige gris til fravænning



Sundhedsmæssig stabil gris ved fravænning
En gris, der når vækstmål i klimastald uden
unødig behandlingsmængde
Foderomkostning pr. kg tilvækst ?
Hverdagens klimastalde
Vejehold på modelgrise – 1100 frav. Stk/uge
570
Vejehold på type af gris
samme ejendom
520
6. uge: 29,5 kg
6. uge: 27,5 kg
470
6. uge: 25,0 kg
Daglig tilvækst i gram
420
370
320
270
Små raske grise - overhaler
forkølede normale grise
220
170
6,4 kg
120
70
5,2 kg
20
1
2
3
4
5
6
Uger efter fravænning
Små grise
Syge grise
Raske grise
20
Fokus

Giver udsving i faringsholdene anledning til grise
med sygdomsudvikling i farestalden


Er sundheden for dårlig til at lave det planlagte
antal grise pr. faresti


Kan vi risikere at lave et permanent smittetryk
En medicinsk delsanering med farestaldstømning
overvejes
Grisene efter fravænning skal være dem ”vi har
resultat” ud af at fodre på
Agenda
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion
Besætningernes holddimensionering og
udsving
Hvordan straffes udsving i
holdstørrelser
Virkelighedens produktion
Konklusion
Et udsnit fra virkeligheden
Opnår produktionerne deres målsætninger?
Opnår besætningen det antal faringer,
de planlægger?
102 sohold med 4 måneders faringer
57 opnår det ønskede antal faringer eller flere
45 har ikke opnået det ønskede antal faringer
14 ejendomme nåede deres præcise antal!
125
120
115
110
105
100
95
90
85
80
75
1
4
7
10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100
Farings-Index
Index 100
Løber besætningerne det antal søer +
polte de planlægger?
120
102 sohold med 4 mdr. løbning
115
65 sohold har opnået deres ønskede antal løbninger
37 sohold har løbet for lidt
110
105
100
95
90
85
80
1
4
7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100
Realiseret
Løbeindex 100
Hvad stemmer planlægningen med?
Besætningsforskel mellem forventede faringsprocent og
besætningens realiserede faringsprocent
20,0
59 besætninger overvurderer
deres faringsprocent i løbeplanlægningen
15,0
10,0
5,0
0,0
-5,0
-10,0
-15,0
-20,0
1
4
7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100
Faringsprocent 2014
Faringsprocent i 4. kvartal 2014
(4 måneders data - 102 besætninger)
94
92
90
88
86
84
82
80
78
76
74
72
70
 75 % af besætningerne > 85 %
 Faringsprocent middel = 88 %
 Top 10 faringsprocent > 93 %
Styring af løbeantallet
- for søernes vedkommende
 Overstående søer som tema?


Problemer med tidligt frafald?


Løb alle egnede slagtesøer indtil
ugens resultat kendes
Løb over målet og slagt ved
scanning
En drægtighedsstald med
udfordringer

En holdstørrelse på scanningsholdet
efter det kendte frafald
Polterekruttering er besætningens
stabile grundlag
Rekrutteringens 3 grundprincipper
1. Beholdninger skal vurderes fra 26
ugers alderen hver uge
2. Brunst skal igangsættes hver uge
på polte 30 uger gamle
3. Løbning skal helst ske på > 90 %
polte, der tidligere har været
opmærket
(for Altresyn synkronisering er det del
af et succesfuldt program)
Foto: amerikans Gilt developer
Overblik over den kommende produktion
Polterekruttering fortsat
Poltebeholdninger bør være i en
systematiseret rundflytningsmodel
1.
2.
3.
4.
Hvor de føres videre hver uge til
opmærkning
Hver uge videre til løbeafdeling
Hver uge sammenrykning af de polte vi
ikke får løbet
Dernæst samles de gamle polte op i en
slutrække
4. Hormon synkronisering af sopolte
- Det forventelige antal polte kendes
27 uger
Polte tilbydes
ornekontakt i hold
= starte 1. brunst
Mærk op og
vær sikker på alle dyr
Har vist tydelig brunst
30 uger
Polte overføres
til løbeafdeling
Flushing i 10
dage
Planlæg den rigtige
ugedag, hvor i gerne
ser polten løbet
Hormonsynkronisering
18 dage – omhu!
34 uger
De er i brunst – men
skal have almindelig
polte ”omsorg”
Bensundhed skal
være på plads
Ingen
luftvejsinfektioner
eller ormebyrder!
Agenda
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion
Besætningernes holddimensionering og
udsving
Hvordan straffes udsving i
holdstørrelser
Virkeligheden produktion
Konklusion
5. Konklusion

Et mere jævnt antal faringer pr. uge = PLAN



Alle sohold skal præcisere sine udfordringer


Sæt strategier og indfri dem for at undgå flaskehalse eller
tomme farestier
Alle bør fokusere på ugentlige udsving




Jo højere produktivitet kan farestaldene præstere
Både sundhedsmæssigt og antals- og vægtmæssigt
Sammenhold E-kontrollens gennemsnit
Mål
Realiseret over tid
Sæt ind når udsving tager styringen
Vincent Hancock, Guldmedalje
London 2012,
Skeetskydning 148 ud af 150