1. No category

Udfordringerne ved bæredygtig omstilling
- i en verden med knappe ressourcer
The challenges of sustainable development - in a world of finite resources
Projektet er udarbejdet af
Freja Ellinor Petersen (55599), Mia Dupuis Bernild (55380), Caroline Sloth Jørgensen (54802), Kasper
Hovby Lind Letort (54849), Asbjørn Vedsted (55341) & Cecilie Maria Hansen (54727)
Anslag: 190.631
Hus 20.1 Gruppe 7
27. maj 2015
Vejleder
Esben Holm Nielsen
Roskilde Universitet
2. Semester SamBach
Forår 2015
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Indholdsfortegnelse
Indledende del ...................................................................................................................................... 4
Projektbeskrivelse ................................................................................................................................ 4
Problemfelt ........................................................................................................................................... 4
Problemformulering ............................................................................................................................. 7
Arbejdsspørgsmål................................................................................................................................. 7
Emneafgrænsning................................................................................................................................. 7
Begrebsafklaring .................................................................................................................................. 8
Metode ............................................................................................................................................... 10
Generelle metodiske overvejelser ...................................................................................................... 10
Kildekritik .......................................................................................................................................... 10
Projektdesign ...................................................................................................................................... 13
Tværvidenskab ................................................................................................................................... 14
Analysestrategi ................................................................................................................................... 16
Eliteinterview ..................................................................................................................................... 17
Transskribering .............................................................................................................................. 18
Meningskondensering .................................................................................................................... 18
Dokumentanalyse ............................................................................................................................... 19
Brug af teori ....................................................................................................................................... 20
Redegørende & analyserende del ....................................................................................................... 24
Klimaets udvikling fra 1800-tallet til det senmoderne samfund ........................................................ 24
Homo economicus.............................................................................................................................. 31
Mikroøkonomisk perspektiv .......................................................................................................... 31
Makroøkonomisk perspektiv.......................................................................................................... 32
Sammenfatning .................................................................................................................................. 35
Miljøetik ............................................................................................................................................. 36
Biocentrisme .................................................................................................................................. 39
Økocentrisme ................................................................................................................................. 40
Sammenfatning .................................................................................................................................. 41
Sociotekniske systemer ...................................................................................................................... 44
Politiske udfordringer ........................................................................................................................ 48
International klimapolitik ............................................................................................................... 52
Klimapolitiske styringsmidler ........................................................................................................ 53
Side 2 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Økonomiske udfordringer .................................................................................................................. 61
I = PAT-ligningen .......................................................................................................................... 62
Befolkningsudviklingen (P) ....................................................................................................... 62
Indkomstudviklingen (A) ........................................................................................................... 63
Teknologisk effekt (T) ............................................................................................................... 64
Ressourceknaphed .......................................................................................................................... 65
Planetære grænser .......................................................................................................................... 66
Lineær økonomi ............................................................................................................................. 67
Billig arbejdskraft og beskidt energi .......................................................................................... 68
Cirkulær økonomi .......................................................................................................................... 69
Fordelene ved at omstille ........................................................................................................... 73
Udfordringerne ved at omstille .................................................................................................. 74
Sammenfatning .................................................................................................................................. 76
Vurdering ........................................................................................................................................... 78
Konklusion ......................................................................................................................................... 82
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 84
Side 3 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Indledende del
Projektbeskrivelse
Med målet om et tværfagligt problemorienteret semesterprojekt, har vi i gruppen, fundet det
interessant at beskæftige os med de udfordringer, der ligger i at omstille et samfund i en
mere bæredygtig retning. Emnet om de mægtige klima- og miljømæssige udfordringer, vores
verden står overfor, er et globalt problem og dermed også yderst relevant.
Det er nødvendigt at finde en fælles alternativ løsning, på vores enorme ressourceforbrug. Dette
skyldes at vores forbrug af fossile råstoffer ikke er holdbar på længere sigt. Menneskets forbrug har
vist sig at presse jordens grænser så vidt, at det er begyndt at give bagslag.
Vi har fundet det nødvendigt at gå transdisciplinarisk til værks, da emnet er stort og
vedrører flere områder. I håbet om at få en så bred og præcis besvarelse, på vores
problemformulering og arbejdsspørgsmål som muligt, har det været relevant at inddrage samtlige af
vores basiskurser. Vi mener at elementer fra alle fakulteter tilsammen giver os en bredere forståelse
for problematikken, og derfor også hvor løsningen er at finde. Vi undersøger i projektet, hvorfor det
er så vanskeligt at ændre et samfunds sociotekniske struktur gennem en bæredygtig omstilling. Deri
undersøger vi hvilke udfordringer der ligger i denne omstilling.
Vi beskæftiger os med sociologiske teorier om bestemte samfundstider og
forbrugsvaner, for at beskrive, bedst muligt, hvordan og hvorfor vores samfund i dag, er havnet i
den situation som det er. Dette har vi fundet nødvendigt at undersøge, da dette forklarer årsagen til
de store klima- og miljøproblematikker, vi står overfor i denne givne samtid. De forskellige
fakulteter kommer i spil, da klima- og miljøproblemet i høj grad er et etisk, politisk og økonomisk
dilemma, om hvor meget vi ønsker at ofre, både på efterkommere, på vores medmennesker og på at
redde vores naturs fremtidige tilstand.
Problemfelt
I 1800-tallet fremkom det nye industrisamfund, hvilket opstod i kølvandet på landbrugssamfundet. I
takt med industrisamfundet, opstod fabrikker, og disse har en vis indflydelse på vores fokus gennem
dette projekt (Beck, 1997:31f).
Med industrisamfundet og dets fabrikker indtraf desuden forureningen: en faktor, man
på daværende tidspunkt, var komplet uvidende om, hvilket har haft fatale konsekvenser.
Side 4 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Aktuelt konsumeres ressourcer svarende til 30 % mere end vores jordklode kan bringe; en tendens,
som er stigende og som har medført en række miljøproblemer. Den mest mærkbare af disse, er den
globale opvarmning, som forårsager en nedsmeltning af indlandsisen, en stigning i vandstanden og
temperaturen, at verdenshavene bliver varmere, økosystemerne nedbrydes, atmosfæren ødelægges
gradvist etc.. Alt dette kan tolkes som en advarsel for, at Jordens smertegrænse er overskredet.
Ydermere udgør udnyttelsen af ikke-fornybare ressourcer, en væsentlig barriere og udfordring for
den fremtidige udvikling (Jensen et.al. 2007:290f).
For at vende denne udvikling, er menneskeheden nødsaget til at ændre hele dets
forbrugsmønster, og i stedet tillægge sig en bæredygtig levevis. I et forsøg på at samarbejde på
globalt plan om at finde en strategi for og planlægge en bæredygtig levevis, har EU kommissionen
opstillet nogle retningslinjer for medlemsstaterne, for at finde en fælles løsning på den nuværende
forbrugerisme og de medførte miljøproblemer. Denne skal være med til at pege de selv samme
medlemsstater i en mere bæredygtig retning (EU kommissionen, 2014:1ff).
Komplikationerne i forhold til miljøet, antager vi, har gennemgået en udvikling,
gennem fire stadier, og der kan nu argumenteres for, at disse er på deres fjerde stadie. De fire
stadier, er:
1. En benægtelse af problemet
2. En anerkendelse af et problem, som dog ikke synes signifikant
3. En enighed om at problemet er stort, men for finansielt omkostningsfuldt
4. En aftale om at problemet kan løses, men at dette skal være en langvarig proces
Allerede i 70’erne blev der gjort opmærksom på, at Jordens ressourcer blev opbrugt med stor
hastighed. Det er dog først nu at politikerne er begyndt at tage problemet seriøst. På trods af de 20
COP-møder, har de deltagende lande ikke opnået tilfredsstillende resultater. Sidst der skete en
større ændring var i Kyoto i 1997. Den begrænsede udvikling er bl.a. forårsaget af de enkelte landes
interne interesser (UNFCCC, 2015).
Det ovenstående er de utilsigtede konsekvenser af industrisamfundet. Vi begår os
således i “de utilsigtede konsekvensers tidsalder”. Denne samtid er kendetegnet ved de mange risici,
som opstår for alle segmenter. Samfundet er transformeret fra at producere rigdom i form af goder,
til risici i form af onder. CO2‘en i luften og pesticiderne i vandet, tager ikke højde for nationer og
socialklasser; alle berøres af klimaforandringerne. Derfor kan det virke rationelt, at man internt i
Side 5 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
verdens lande beslutter at bremse miljøets negative udvikling, når alle influeres af denne (Beck,
1997:31ff).
På EU-plan, har Danmark længe haft ry for at være en meget progressiv nation, da
landet har formået at benytte sig mere af alternative energikilder. Dette har resulteret i renere
vandløb og søer, en renere luft med lavt indhold af bl.a. kvælstofoxider, flygtige organiske stoffer,
svovldioxid og tungmetaller samt en reducering af drivhusgasser (Gregersen, 2009:61).
En af de største udfordringer i forbindelse med bæredygtighed, er den interne
modstand fra de dominerende aktører i EU. Dette skyldes at EU’s samfund bygger på et 200 år
gammelt industrisamfund, hvilket indikerer at selve samfundets fysiske og organisatoriske anlæg til
transport og kommunikation er 200 år gammelt, og hele samfundet er konstrueret omkring denne
infrastruktur. En ændring i selve infrastrukturen vil således have omfattende økonomiske
konsekvenser for de dominerende aktører i EU, hvis disse skal omstilles til en ny struktur. Heraf må
det naturligvis forventes at aktørerne vil modarbejde en sådan omstilling, pga. de konsekvenser det
kan have for selvsamme (Geels, 2005:7f).
Vi tager afsæt i udfordringerne omkring den bæredygtige omstilling. Disse eksisterer i
stor stil, både rent etisk, politisk og økonomisk:
Den traditionelle etik har ry for at være overordentligt menneskecentreret, og det er
netop denne som skal omlægges, hvis mennesket skal inddrage naturen i sine etiske tanker (Det
Etiske Råd, 2011).
Rent politisk består udfordringen i adskillige komponenter. Blandt dem, er det faktum,
at det er vanskeligt for politikere at nå til enighed omkring, hvor omfangsrig omstillingen skal være,
idet at der eksisterer divergerende egeninteresser landene imellem (Pasour, 1981:454). Desuden er
problematikken ikke en, som står højt på den politiske dagsorden, idet at det ikke tiltrækker
vælgerne, fordi disse generelt er af den opfattelse, at det er vanskeligt at omstille sig, og således ej
noget, der foretrækkes (bilag 5).
Derudover skal der ske en omvæltende forandring i den måde vi fører vores økonomi
på, i og med at man er nødt til at omstille sig fra den lineære økonomi til den cirkulære økonomi,
for at komme udfordringerne til livs (Miljøministeriet, 2015).
Vi har således ubegrænsede ønsker, men lever i en verden med begrænsede midler.
Side 6 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Problemformulering
Hvilke faktorer er det, der vanskeliggør forandringen fra eksisterende forbrugs- og
produktionssystemer i en mere bæredygtig retning, og hvorvidt er det muligt at opnå CO2neutralitet?
Arbejdsspørgsmål
1. Hvilke historiske faktorer har været med til at forårsage de største klimamæssige
udfordringer? Og hvilken rolle har forbrugeren haft i dette?
2. Hvilke overvejelser gøres der i forbindelse med at omstille i en bæredygtig retning?
3. Hvad gør sig gældende for et socioteknisk system?
4. Hvilke politiske og økonomiske faktorer kan skabe udfordringer i forhold til ændringer af
det sociotekniske system?
5. Vurdér hvorvidt det er muligt for medlemsstaterne i EU, at omstille sig mere bæredygtigt,
og dermed opnå CO2-neutralitet i år 2050
Emneafgrænsning
Vi har i dette projekt besluttet at fokusere på overgangen fra det nuværende system til et mere
bæredygtigt system på EU-niveau. Danmark er, ifølge klima, energi- og bygningsminister; Rasmus
Helveg Petersen, for lille en aktør til alene at gøre en forskel i det globale system.
Dette skyldes at landet blot står til ansvar for 0,1 % af verdens samlede udledning, og
på trods af at Danmark formår at opnå CO2-neutralitet, vil dette lands ene omstilling ej være
signifikant nok, til at gøre en forskel i det globale system.
Såfremt vi havde truffet beslutningen om at anskue fænomenet ud fra det globale
perspektiv, ville det have været en for kompleks og omfattende proces at beskæftige sig med, da et
samarbejde på dette niveau ofte har tendens til at drukne i de deltagende aktørers egeninteresser og
toldregler m.m.. Dette er årsagen til at vi har besluttet at beskæftige os med EU. EU er et
økonomisk og politisk samarbejde, og dermed gøres der op med en stor del af problematikkerne
omkring aktørernes egeninteresser etc.. Samtidig er EU en af verdens største økonomiske og
politiske arenaer, og hermed antages det at EU er en relevant spillebrik i det globale system.
Fremgang på EU-niveau vil således have en mærkbar effekt i forhold til det globale system.
Side 7 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
En overgang til et bæredygtigt system er særdeles kompleks, og for at forstå samtlige udfordringer
ved fænomenet, har vi valgt at inddrage teorierne om det sociotekniske system.
Ydermere mener vi at det er relevant at forstå både den historiske udvikling, for
hvordan vi er kommet til nutidens respektive punkt, samt hvilke økonomiske, politiske og etiske
argumenter det ligger til grund for de trufne eller frasorterede valg. For at besvare dette har vi
besluttet os for, at give os i kast med Ulrich Beck og Anthony Giddens’ teorier om den nuværende
samfundstype, der bidrager til en påvisning af den historiske udvikling, man har oplevet siden
industrialiseringen. Vi har valgt at arbejde med følgende teorier og begreber for at undersøge det
økonomiske, politiske og etiske grundlag; homo economicus, catch all-partier, free riders, cost
benefit analyse, hurtig og beskidt modellen, I=PAT-ligningen, samt lineær- og cirkulær økonomi.
Begrebsafklaring
Free riders
Disse beskriver, nationer eller grupper, som på grund af egeninteresser ikke ønsker at deltage i de
politiske aftaler, men alligevel drager nytte af dem. Eksempler som disse kan ikke tvinges til at
deltage, da aftalerne indgås mellem suveræne stater.
Catch all-partier
Begrebet om catch all-partier beskriver en bestemt parti-strategi, hvori det ønskes at tiltrække så
mange vælgerstemmer som muligt. Oftest ses det at partitypen opstiller sin politik ud fra en
populær dagsorden, som findes attraktiv blandt divergerende typer af vælgere. Det hænder således
ikke ofte, at disse partier forbindes med specifikke mærkesager.
Cost benefit analyse
Cost benefit analysen benyttes til at sammenligne omkostninger og fordele ved en politisk handling.
Analyseformen kan enten benyttes i en policy-formulering eller en policy-evaluering. Når der er
fundet frem til fordelene og omkostningerne ved en bestemt policy, kan man afgøre hvilken, der
er den mest favorable policy, såfremt der eksisterer alternativer.
Side 8 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Tipping point:
Jordens tipping point hænger sammen med de planetære grænser, som er Jordens absolutte grænser.
Såfremt menneskets forurening og forbrug overskrider disse, når man til Jordens tipping point, og
der vil ingen vej tilbage være.
First-mover advantage
Dette er en markedsføringsstrategi, der viser den fordel der opnås ved at være første initiativtager
på et marked. En markedsdeltager opnår “first-mover” fordel, hvis denne er den første aktør og
denne får dermed en konkurrencemæssig fordel.
Visegrad landene
En gruppe EU-lande, hvilken består af; Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.
De grønne dværge
Dette er et kaldenavn, på EU-plan, for de mest ambitiøse lande på klimaområdet. Disse lande består
bl.a. af; Holland, Belgien, Danmark og Luxembourg.
Side 9 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Metode
Generelle metodiske overvejelser
Forud for redegørelsen og analysen af hvorfor det er vanskeligt, at forandre de eksisterende
forbrugs- og produktionssystemer i en mere bærerdygtig retning, vil vi i dette kapitel begrunde de
forskellige metoder, som har været fundamentet for udarbejdelsen af projektet. Vores
grundlæggende metodiske fremgangsmåde har været, at læse hvad der står i bøger og
tidsskrifter/rapporter om argumenter for og imod bæredygtig omstilling. Ydermere har vi fundet det
essentielt at udføre et eliteinterview med Rasmus Helveg Petersen, som er Danmarks klima-,
energi- og bygningsminister.
Kildekritik
Når man som studerende skal komponere et så omfattende projekt som dette, er det essentielt at
skabe sig en bred baggrundsviden om genstandsfeltet. Derved har vi i gruppen benyttet os af
forskellige kilder, i form af litteratur, artikler, interview, videoer etc., for at danne os denne
baggrundsviden. Dog er det en nødvendighed at forholde sig kritisk til disse kilder, da der findes
mange divergerende udsagn og meninger om emnet. Følgende afsnit er derfor en beskrivelse af,
hvordan vi i gruppen har forholdt os kritisk til de benyttede kilder gennem projektet.
Interview
Forinden interviewet med klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, havde vi
forberedt og diskuteret hvordan vi formodede ministeren ville besvare vores interviewspørgsmål.
Dette var essentielt, da vi i gruppen havde en formodning om, at han som politiker kunne føle sig
holdningsmæssigt stødt, og således være uenig i nogle af de stillede spørgsmål, som forholder sig
kritisk til emnet. Det var for os magtpåliggende, at holde fokus på spørgsmålene under samtalen, så
vi ikke ville ende ud med et samtaleemne der ville foreligge sig irrelevant for vores genstandsfelt.
Selve interviewet viste sig dog at være yderst anvendeligt, og under hele samtalen
forekom der sig et naturligt flow mellem interviewer og den interviewede.
Under interviewet udviste Helveg Petersen en nonchalant adfærd, i og med at han
fremlagde andre landes miljøpolitikker, sammenlignet med Danmarks, som værende mangelfulde
Side 10 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
og utilfredsstillende. Adskillige lande blev opremset, hovedsageligt Visegrad landene, som værende
dem i den ende af skalaen, som dem der forholder sig mest kritisk til en omstilling.
Det var således essentielt, efterfølgende i analyseprocessen, at forholde sig kritisk i
visse af Helveg Petersens udtalelser, og dermed være skeptiske, når vi valgte hvilke der skulle indgå
i projektet, og dermed i en efterfølgende konklusion af problemformuleringen. Dele af det
indsamlede materiale fra interviewet er derfor, ifølge vores vurdering, fremlagt mere overdreven,
end hvordan virkeligheden egentlig står til.
Rapporter
Vi har i gruppen valgt at analysere vores arbejdsspørgsmål ud fra udvalgte rapporter:

Omstilling til en cirkulær økonomi: Et program for Europa uden affaldsproduktion

Towards the Circular Economy: Accelerating the scale-up across global supply chains

Enough is Enough: Ideas for a Sustainable Economy in a World of Finite Resources
Den første rapport, har vi i gruppen antaget som værende troværdig, da denne er udgivet af EUKommissionen. Da vi har haft stor tiltro til det skrevet i rapporten, har vi derfor anvendt denne
systematisk gennem hele projektet, og analysere ud fra denne.
Den anden rapport er udelukkende blevet brugt i økonomidelen af projektet, til bl.a. at
beskrive den cirkulære økonomi. Denne rapport har ligeledes været en, som vi ikke har filosoferet
længe over bruget af, da denne er udgivet af World Economic Forum, som vi anser som værende
plausibelt materiale.
Den tredje og sidste rapport er, som ovenstående, udelukkende benyttet i økonomi
delen til beskrivelsen af I=PAT-ligningen. En af denne rapports hovedforfattere er Daniel O'Neill,
som er en anerkendt professor i økologisk økonomi. Derved er den rapport, som ovenstående,
plausibel.
Bøger og tidsskrifter
I forhold til bøger, internetsider, tidsskrifter etc., har det ligeledes været væsentligt at forholde sig
kritiske. Hver bog, hjemmeside og tidsskrift er nøje blevet udvalgt, i forhold til hvem forfatteren,
udgiver eller afsender er, hvilken profession den givne har, og om den pågældende er fagligt egnet
til, at udtale sig korrekt om emnet. Slutteligt, angående forfatteren, har det været essentielt at
Side 11 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
forholde sig til, om denne person har haft visse grunde til at fremhæve/nedtone dele af det, som står
skrevet.
Ydermere har det været essentielt at være opmærksomme på politiske eller
ideologiske holdninger i det skrevet, samt om disse holdninger kom klart til udtryk eller om det stod
skrevet mellem linjerne.
Det tredje stadie er, at vi i gruppen har været opmærksomme på det skrevnes
gyldighed. Hvor gammel er kilden? Er den tidsmæssig tæt på vores valgte genstandsfelt, findes der
andre mere nøjagtige data, i form af nye tiltag eller oplysninger, som kunne kaste nyt lys over vores
problemformulering?
Det fjerde og sidste stadie, som er blevet tillagt stor betydning, i udvælgelsen af
kilder, er om disse selv indeholder henvisninger, som viser hvor forfatteren har samlet sin viden og
udtalelser, og hvilket den pågældende bygger sin viden på.
Side 12 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Projektdesign
Figur: Egen konstruktion
I dette projekt har vi valgt at arbejde ud fra fem arbejdsspørgsmål. Dette har vi gjort med en
forudsætning om at kunne give det mest fyldestgørende svar på vores problemformulering.
Det første spørgsmål omhandler en redegørelse og analyse af de handlinger vi
påbegyndte for ca. 200 år siden. Disse aktioner var man på givne tidspunkt ikke vidende om, ville
have fatale konsekvenser for fremtiden. Gennem det senmoderne samfund, er det klargjort at
handlingerne har haft nogle følgevirkninger, som man er nødsaget til at bremse i håbet om at redde
planeten. Visse aktører benægter dog denne dagsorden idet at fænomenerne i høj grad indtil videre
ej er set eller oplevet, og derfor er det vanskeligt at løse problematikken.
Andet spørgsmål indbefatter en redegørelse samt analyse af hvad der gøres for at
omstille sig til et mere bæredygtigt samfund. Dette spørgsmål indeholder to divergerende tilgange;
homo economicus og miljøetik. Homo economicus er et eksempel på det økonomiske menneske, og
Side 13 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
ved at beskæftige os med denne, ønsker vi at gøre det klart, at hvis alle aktører handlede ud fra
egeninteresse og fordele, ville der ej forekomme en omstilling. Ved inddragelsen af miljøetik
ønsker vi, at give læser en forståelse for hvorfor det almene menneske handler uden at skænke
miljøet mange tanker, samt en beskrivelse af etik og moral i forhold til miljøet.
Det tredje spørgsmål er en redegørelse for hvad et socioteknisk system indbefatter,
holdt op imod EU-Kommissionens løsningsforslag.
Det fjerde arbejdsspørgsmål er en analyse af hvilke politisk og økonomiske
udfordringer, som står i vejen for en mere bæredygtig omstilling i de sociotekniske systemer. Hvor
analysen af politiske udfordringer er analyseret ud fra vores eliteinterview samt relevant empiri, og
de økonomiske udfordringer er en redegørelse af lineær økonomi, samt en redegørelse og analyse af
cirkulær økonomi og I = PAT-ligningen.
Ovenstående arbejdsspørgsmål leder os afslutningsvis hen mod en vurdering, om
hvorvidt det er muligt at omstille samfundet. Tillige kigger vi nærmere på økonomiske og politiske
løsninger i form af EU-Kommissionens anvisninger, til at motivere virksomhederne til en mere
bæredygtig produktion og et mål om CO2-neutralitet i 2050.
Til hver primær teori, som vi gennemgår i analysen, har vi skrevet sammenfatninger
som delvist vil svare på vores endelige problemformulering. Denne fremgang er vores overordnede
metodiske model. Modellen er udformet og bygget op således, at denne er tilpasset vores
genstandsfelt og teorier.
Vi har valgt at konstruere ovenstående model, for at give et illustrativt overblik over
projektets struktur.
Tværvidenskab
På Roskilde Universitet er et af kravene til basisprojektet, at det er et problemorienteret
projektarbejde. Dette har givet os lejlighed til, gennem flere af fakulteterne på den
samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, at undersøge vores valgte emne.
Det har været essentielt for os, at arbejde tværfagligt, da vi både har kunnet arbejde
indenfor og mellem fagene. Tværfagligheden er en forudsætning i sådan et projekt, for at gå
forskelligartetheden i møde i de divergerende aspekter.
Vi har besluttet at vores projekt skulle være transdisciplinarisk tværfagligt, dette
kommer til kende når vi gennem projekter berører alle områder i den klassiske tredeling af
samfundsvidenskaben; sociologi, politologi og økonomi. Derigennem har vi ligeledes vurderet det
Side 14 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
relevant at inddrage elementer fra planlægning, rum og ressourcer, da disse samlet set berører alle
dele af vores valgte emne, omhandlende en bæredygtig omstilling. Vi har valgt denne brede tilgang
af empiri, for at få den mest fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Tillige har vi
benyttet os af den transdisciplinære metode, for udforme en korrekt konklusion, hvor analyser af
samtlige politiske, sociologiske og økonomiske faktorer spiller ind.
Det sociologiske aspekt benyttes i projektet til at belyse hvorvidt risiciene, som
hænger sammen med industrisamfundet, kan bekæmpes af den teknologiske udvikling. Herudover
belyses vanskeligheden for en forbruger i samfundet, ved at skifte sine negative vaner ud med mere
bæredygtige valg.
Det politologiske repræsenteres gennem de beslutninger der er blevet vedtaget i EUKommissionen, samt den politiske modvind som betyder at politikere vælger at nedprioritere miljø
emnet. Dette er blevet undersøgt nærmere i form af politologisk teori.
Det økonomiske har en central rolle i spørgsmålet, om en bæredygtig omstilling i
samfundet. Det er den generelle forståelse af økonomien, der skal omlægges fra lineær til cirkulær
økonomi, for at en bæredygtig modificering af samfundet kan finde sted. For at forstå de
politologiske og sociologiske aspekter i projektet, er det essentielt at inddrage de økonomiske
udgifter og udfordringer; disse arbejder nemlig tæt tværfagligt sammen.
Forbindelsen mellem politologi, sociologi og økonomi kan således ikke skilles ad, og
dette giver os dermed en transdisciplinarisk tilgang til vores problemformulering.
Side 15 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Analysestrategi
Vi har i projektgruppen gjort os mange overvejelser omkring opbygningen af de forskellige afsnit.
Vi har ej truffet en beslutning om entydigt at gå fra teori til empiri, eller omvendt; ergo har vi
tilpasset hvert afsnit efter en bestemt analysestrategi. Primært arbejder vi gennem projektet
deduktivt, idet at vi påbegynder en analyserende del med teori, og senere inddrager empiriske
elementer, hovedsageligt gennem bøger. Denne tilgang klassificeres som den deduktive
analysestrategi (Pedersen, 2013:151). Tilgangen bruger vi blandt andet i delene om den historiske
udvikling, sociotekniske systemer, homo economicus, miljøetik samt lineær økonomi og cirkulær
økonomi. Dette skyldes at vi i disse afsnit ønskede at fremhæve de valgte teorier, og netop klargøre
deres præcise omdrejningspunkter. Efterfølgende inddrog vi empirisk materiale, bl.a. i form af en
kommissionsrapport, som vi anvendte elementer fra de respektive teorier til at analysere.
Idet at vi, som bekendt, går i en anderledes retning end den førnævnte, benytter vi i
projektet en anden analysestrategi; der er her tale om den abduktive. Dette gør vi i afsnittet om
politiske udfordringer, hvor vi lægger ud med empirisk viden fra akademiske bøger til at beskrive
de politiske udfordringer. Efterfølgende inddrager vi teorier og begreber underlæggende det
politologiske fakultet, som eksempelvis catch all-partier, free riding samt cost benefit analyse og
analyse af omkostningseffektivitet, som vi holder op mod eliteinterviewet med klima-, energi- og
bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen. Årsagen til denne rækkefølge er, at vi ikke havde en
forventning om at vi gennem interviewet, ville få beskrevet nogle fænomener ved konkret navn,
men at vi selv skulle få det tilpasset de forskellige teorier. Dette indbefatter eksempelvis catch allpartier og free riding. Vi har efterfølgende forklaret disse begreber, så det har været muligt at drage
paralleller mellem de to komponenter, for at nå til en konsensus.
Vi benytter os i enkelte tilfælde i opgaven af kvantitativ metode. Dette gør vi i forbindelse med det
økonomiske udsnit. Vi beskæftiger os med tal fra databaser til, at kaste lys over det økonomiske
aspekt, i form af grafer som giver os et illustrativt overblik over udviklingsprocesserne.
Vi inddrager, i afsnittet om den historiske udvikling, elementer fra den komparative analysestrategi.
Dette er i form af at vi holder to teorier, med tilhørende synspunkter om det senmoderne samfund,
op mod hinanden, så en kontrast påvises. Dette har vi valgt at gøre idet at vi har haft et ønske om at
holde afsnittet mere nuanceret, end det ville have været, hvis man udelukkende havde belyst sagen
fra ét synspunkt.
Side 16 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Eliteinterview
Vi har i vores projekt, gjort brug af semistruktureret eliteinterview til at interviewe Danmarks
klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen. Dette er på baggrund af at vi
ønskede at få en aktør som enten har, eller stadig arbejder politisk, til at besvare spørgsmålene, fordi
det er disse som sætter den dagsorden, virksomheder og forbrugere er forceret til at følge.
Vi har fundet det essentielt at beskæftige os med netop et eliteinterview, grundet at
Rasmus Helveg Petersen forventedes at besidde en vis mængde af viden, til at kunne give en
fyldestgørende og udtømmende besvarelse. Udover dette, var vi på jagt efter den medfølgende
subjektivitet, idet at vi søgte netop ministerens syn på bl.a. hvilke løsningsforslag han mener, der i
fremtiden vil være afgørende for at fremme udviklingen mod en mere bæredygtig omstilling. Samt
hvorvidt han mener, at der vil opstå nogle komplikationer i forhold til disse løsningsforslag, hvilket
er en individuel vurderingssag.
Vi kunne desuden have valgt at benytte en spørgeskemaundersøgelse, altså en
kvantitativ metode. Årsagen til fravalget af en sådan, er at vi netop ønsker elementet fra den
kvalitative metode, hvori den interviewede selv er i stand til at formulere det eksakte svar, som han
mener er passende til spørgsmålet, og ikke blot har nogle valgmuligheder, som den pågældende
ikke finder helt dækkende. Ergo vil der være mere kvalitet ved brugen af netop kvalitative metoder.
Man kan benytte en kvalitativ metode, såfremt man sigter mod en kvalitetspræget analyse med
dybde. Analyseformen kan bruges til at give en forståelse for de problematikker, der må findes i
samfundet, samt dettes generelle struktur (Olsen, 2013:230). Inden for kvalitativ metode findes
forskellige fremgangsmåder, herunder eliteinterview. Denne form for interview anvendes, når det er
relevant med ekspertviden, inden for et givent emne. Personer tilhørende eliten, eller eksperter, er
vant til at blive adspurgt om deres synspunkter og kan således være relevante samtalepartnere
(Kvale & Brinkmann, 2009:167).
Det var derfor essentielt at vi i gruppen var i besiddelse af en vis mængde af
baggrundsviden om emnet, for at kunne gennemføre et eliteinterview med Rasmus Helveg Petersen.
Dette medførte at der opstod en gensidig respekt mellem vores interviewer og ministeren, idet at
aktørerne i højere grad anså hinanden som ligemænd, og der fremkom således en øget grad af
symmetri i magtrelationen mellem dem (ibid).
Ulempen ved denne type af interview er dog at Helveg Petersen adskillige gange, er
blevet adspurgt om sit syn på den pågældende sag, og derfor nærmest havde sin holdning indøvet,
som havde denne stået i et manuskript. Heldigvis forholdt det sig sådan, at vores interviewer var i
Side 17 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
besiddelse af nogle kvalifikationer, som medførte at denne var i stand til at få ministeren til at tænke
udover disse indøvede holdninger (ibid). Ydermere aftalte vi i gruppen at vores interviewer skulle
supplere med egne tanker omkring emnet, hvilket bidrog til en innovativ konsensus (ibid).
Vi havde forud for interviewet sendt spørgsmålene til Rasmus Helveg Petersen, så han havde en
indsigt i, netop hvilke dele af genstandsfeltet, fokus var på. På denne vis ville han samtidig være i
stand til at tænke grundigt over sin besvarelse, og dermed bidrage med nogle mere fyldestgørende
udsagn.
Vi har primært valgt at benytte interviewet til den politiske analyse, men samtidig
både til en holdning i vurderingsdelen, og som baggrundsviden.
Transskribering
Den valgte transskriberingsmetode bunder i en transskription fra direkte talesprog til skrift. Dette
har vi valgt at gøre, for at få et så insignifikant slør over besvarelsen som muligt. Vi har dog valgt
ikke at indskrive de pauser og andet, der forekommer under interviewet. Dette giver et bedre
grundlag til udarbejdelsen af meningskondenseringen. Derved har vi fravalgt at transskribere over
til alment skriftsprog. Hvilket bunder i, at vi gerne vil fastholde autenciteten, og bruge
meningskondenseringen til at analysere ud fra (Kvale & Brinkmann, 2009:202ff)
Meningskondensering
Vi har i vores projekt foretaget et semistruktureret interview med Danmarks klima-, energi- og
bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen. Efter interviewet valgte vi at benytte os af
analysemetoden, meningskondensering (se bilag 5). Denne metode valgte vi at tage i brug, for at
reducere vores indsamlede kvalitative data, i form af interviewet, og danne os nogle mere
kortfattede formuleringer af lange sammenfattende udsagn. Det var blandt andet også for at gøre
hovedbetydningen af Helveg Petersens svar, mere klare og overskuelige at analysere ud fra i form
af, at disse omformuleres til få ord (Kvale & Brinkmann 2009:227ff).
Pågældende analysemetode består af fem stadier: først læste vi hele det transskriberede interview
grundigt igennem, for at få en mere sammenfattende forståelse af det gennemgående tema i
interviewet. Herefter bestemte vi hvilke naturlige meningsenheder, Helveg Petersen havde til de
stillede spørgsmål. Som det tredje udvalgte vi de særligt fremtrædende temaer og kategoriserede
Side 18 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
disse, og omformulerede dem siden til korte beskrivende udsagn, som vi mente var det Helveg
Petersen hovedsageligt mente. Eksempel:
Naturlig enhed
Centralt tema
Selvfølgelig, Ja der er ikke stemmer i det, og den dag der er
11) Få stemmer i miljøpolitik. Man
stemmer i det så vil det jo i højere grad overtage
ønsker ikke at ytre et kontroversielt
dagsordenen, og så kommer der sådan noget hvor man ikke
standpunkt, idet at man kan miste
rigtig vil støde dem der gerne vil det fra sig, eller skubbe
stemmer i en given lejr.
modstanderne fra sig.
På det fjerde stadie stillede vi spørgsmål til, de meningsenheder vi var kommet frem til, ud fra vores
undersøgelses specifikke formål, og vurderede om disse kunne bidrage til at svare på vores
undersøgelsesspørgsmål. På det sidste om femte stadie, blev de mest essentielle temaer i vores
interview bragt i sammenhæng med et deskriptivt udsagn (ibid).
Vi har valgt at benytte lige netop denne analysemetode da vores interview er omfattende og en
kompleks interviewtekst, som består af mange forskelligartede komponenter (ibid).
Dokumentanalyse
Vi har til dette projekt truffet en beslutning om, at gøre brug af dokumentanalyse til at besvare
vores problemformulering. Dette skyldes at vi ønsker at belyse en historisk udvikling, hvor det
primære fokus vil være fra 1800-tallet til nu, hvor vi har fået kendskab til konsekvenserne af
industrialiseringsprocessen (Brinkmann & Tanggaard, 2015:156). Det data, som et dokument
påviser, repræsenterer den rationelle viden, man var i besiddelse af på givne tidspunkt. Dette tillader
os at undersøge datidens argumenter og årsager til manglende omstilling (ibid). Dokumentanalysen
kan bl.a. benyttes til at afgøre, om der er forekommet en ændring i de politiske målsætninger, fra
problemets opstand til i dag (ibid:161). Herudover kan vi benytte dokumentanalysen til at belyse de
institutionelle forandringer, såsom rutiner, procedurer og regler (ibid).
Gennem induktion og multi-teoretisk tilgang er det muligt at spore de mønstre og
evolutioner der har forekommet i EU, siden man blev opmærksom på miljøproblematikken.
Endvidere kan vi bruge dette til, at udlede nye og mere præcise undersøgende spørgsmål.
Side 19 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Ulempen ved metoden er at man har mulighed for, ved start, at fokusere på forkerte og misvisende
elementer eller indikatorer, som man videreudvikler, hvilket vil ende med et galt udfald i forhold til
besvarelsen af problemformuleringen (ibid:160). Vi har dog været meget påpasselige med dette, og
diskuteret vores brug af dokumenter, samt hvordan de korrekte elementer udvindes.
Der eksisterer tre divergerende typer af dokumenter: primære, sekundære og tertiære.
Primære dokumenter er eksempelvis mødereferater, personlige breve eller forhandlingsoplæg, som
er henvendt til et lukket forum (ibid:154). Sekundære dokumenter er principielt tilgængelige for
hele offentligheden, men har ikke dette segment som sin primære målgruppe. Sekundære
dokumenter kan eksempelvis være regeringsrapporter. Vi benytter os af en rapport fra EUKommissionen, ved navn: “Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for Europa uden
affaldsproduktion” fra 2014 (EU-Kommissionen, 2014). Benyttelsen af den pågældende rapport
skyldes, at vi har fundet det relevant at arbejde med de løsningsforslag, som er udstedt af EU. Det er
essentielt at vi gennem vores projekt arbejder med netop de løsninger, der er på problemet, så vi er i
stand til at vurdere, om man vil kunne nå målet om CO2-neutralitet i 2050. Vi har desuden haft en
antagelse om, at omstillingsprocessen er vanskelig og problematisk, og dette ønskes bekræftet
gennem rapporten.
Dette dokument er fuldt tilgængeligt for offentligheden. Dog er den primære
målgruppe politikere, som ønskes at indordne sig efter løsningsforslagene. Tertiære dokumenter, er
som sekundære dokumenter tilgængelige for alle. Denne dokumenttype adskiller sig ved at være
kreeret efter den givne situation. I vores projekt anvender vi akademiske bøger som grundlag for
vores teoretiske og empiriske viden (ibid:155).
Årsagen til at vi både beskæftiger os med sekundære og tertiære dokumenter, er at vi
ønsker at få en så dybdegående og nuanceret analyse som muligt.
I vores problemorienterede projekt gør vi ydermere brug af primær- og sekundær
litteratur. Den primære litteratur er skabt af skribenterne selv, og er hermed den form, vi i gruppen
anvender gennem vores eliteinterview (ibid).
Brug af teori
Ulrich Becks risikosamfund i samspil med Anthony Giddens’ Det senmoderne samfund
Teorien om risikosamfund anvender vi til at få en forståelse for den udvikling der er forekommet
siden det industrielle samfund indtraf; Becks syn på samfundet er grundlæggende negativt, hvilket
Side 20 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
skyldes hans frygt for de risici, som blev fremavlet som følge af industrialiseringen. Vi anvender
teorien på det grundlag, at vi har fundet det væsentligt at påpege netop hvilke problematikker, vi har
at gøre med, samt hvornår disse er opstået. Ulrich Becks teori om risikosamfundet sammenkobles
med Anthony Giddens tanker om det senmoderne samfund, hvilke differerer fra Becks i høj grad.
Giddens pointerer de positive aspekter i det senmoderne samfund, såsom den teknologiske- og
forskningsmæssige udvikling, som medfører at vi bedre kan forebygge og bekæmpe de pågældende
risici, så er det hele virkelig så slemt, som det gøres til?
Homo economicus
Begrebet beskriver det økonomiske menneskes rationelle handlinger, de sociale sideeffekter, der
opstår på baggrund af økonomisk interaktion, samt hvilke handlingsmønstre, dette skaber på det
makroøkonomiske niveau. Denne teori har tre underteorier, disse er; forbrugerteorien,
produktionsteorien og markedsligevægtsteorien. Disse teorier anvendes til at beskrive, hvad der
ligger til grund for den historiske udvikling, der har formet samfundsudvikling og dermed skabt det
samfund, som vi kender i dag. Endvidere anvendes de til at undersøge det økonomiske grundlag for
EU-Kommissionens løsningsforslag.
Sociotekniske systemer/regimer og nicher
Teorien om sociotekniske systemer gør vi brug af, til at skabe en bredere forståelse for
problematikkerne, i forbindelse med en omstilling af samfundet til en bæredygtig økonomi.
Et socioteknisk system påviser hvorledes en teknologi indgår i samfundet, herunder hvordan den
påvirker samfundets udvikling og befolkningen heri, samt hvorledes systemer selv præges af
samfundet og dets aktører. Denne teori beskriver ligeledes nye teknologiers opstand, samt deres
udvikling fra at være en niche, til at overgå at blive en af de dominerende teknologier, samt hvilke
kriterier der skal opfyldes, for at en sådan overgang kan finde sted.
Herved er det ydermere muligt at undersøge og beskrive hvordan et samfund påvirkes internt og
eksternt, samt hvilken betydning påvirkningen har på samfundets udvikling.
Miljøetik
Teorien om Miljøetik bruger vi i projektet til at forklare, hvad der ligger til grund for at mange
aktører, ikke tager hensyn til naturen i deres handlinger. Miljøetik kom for første gang på dagsorden
blandt adskillige filosoffer i 1970’erne, da man indså at den traditionelle måde at tænke etik på,
Side 21 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
ikke var essentiel for vores natur, og dennes vedligeholdelse. I projektet nævnes der to måde at
tænke miljøetik på: biocentrismen og økocentrismen. Disse to anvendes til at gøre det klart for
læser, hvilken en af dem, der er mest integreret i det senmoderne samfund. Biocentrismen og
økocentrismen er, kort fortalt, den måde vi udviser hensyn til de forskellige elementer i naturen,
disse dele af miljøetikken er videreudviklet af henholdsvis Paul W. Taylor og J. Baird Callicott,
som begge er filosoffer, der omtaler sig selv som miljøetikere. I førstnævnte tages hensyn til hver
enkelt organisme, hvor den anden beskæftiger sig med at man i højere grad viser hensyn til større
systemer, som økosystemer, Jorden etc.. I en beskrivelse af den centrale miljøetik og dens
komplikationer, benyttes dele af Bauman og Freuds teorier om næstekærlighed, til at gøre denne
forståelse mere klar.
Teorien om miljøetik, har desuden været essentiel idet at den fremstår som modspil til
den mere egoistiske homo economicus.
Lineær økonomi
I teorien om lineær økonomi, indgår en “hurtig og beskidt model”. “Hurtig og beskidt modellen
omhandler, at det er hurtigt at bruge fossile brændstoffer, men at det også sviner, modsat
vedvarende energi der er langsomt af fremstille, men til gengæld ikke skader miljøet.
Den lineære økonomi er den vi hidtil har benyttet os af. Som det fremgår af navnet er
der tale om en lineær proces, hvilket indikerer at der går en signifikant del af de ikke-fornybare
ressourcer til spilde. For en realistisk bæredygtig omstilling er man nødt til, at omlægge økonomien
til en cirkulær økonomi.
Cirkulær økonomi
Denne teori omhandler omstillingen fra den nuværende lineære model, til en mere bæredygtig.
Nogle af disse omstillinger er f.eks. at reducere materialeforbruget, anvende så få materialer som
muligt, der er vanskelige at genanvende, forlænge produktets levetid, øge reparationsmuligheder
samt reducere energiforbruget i produktionen. Man bestræber sig på at genanvende så mange af de
råstoffer, der anvendes til at producere et givent produkt, og at disse produceres med vedvarende
energi.
Denne model anvendes til at skabe et overblik over hvilke omstillinger der er mulige,
og hvordan disse føres nemmest ud i livet. Derudover anvendes modellen til at påvise hvilke
Side 22 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
økonomiske udfordringer EU står overfor, idet at alle medlemsstaterne skal omstille sig
bæredygtigt.
Side 23 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Redegørende & analyserende del
Klimaets udvikling fra 1800-tallet til det senmoderne samfund
Verdens senmoderne samfund er i langt højere grad end hidtil blevet internationalt orienteret. Vi
lever i dag i globaliseringens tidsalder, hvilket vil sige at verden på mange områder er smeltet
sammen (Giddens, 2007:13ff). Flere forskellige udviklinger har forårsaget dette. Blandt dem er den
teknologiske udvikling, som har medført at de fleste informationer blot er ét klik væk. Vi er i stand
til at opsøge alverdens viden, når tilgængeligheden er øget, og dette har resulteret i at man internt i
verdens lande, er blevet mere bevidste om nationale anliggender (ibid).
Forud for dette senmoderne samfund, opererede man med det moderne samfund, også
kendt som industrisamfundet, eller det første moderne. Denne samfundsform brød frem i 1800tallet, og var kendetegnet ved et brud med landbrugssamfundet, hvor der opstod fabrikker og nye
arbejdsforhold. På samme vis, som det moderne industrisamfund fremkom i forlængelse af det
stænderbaserede agrarsamfund, er der opstået en form for kontinuitet mellem det moderne og det
nuværende samfund (Beck, 1997:16). På trods af dette er der en større difference i forholdene
mellem de to samfundsovergange. I det 19. århundrede fandt moderniseringsprocessen som bekendt
sted. Denne var en diametral modsætning til den forgangne samfundstype, hvorimod
moderniseringen, som Beck beskriver det;
“[...] møder sig selv og sine egne industrielle præmisser og funktionsprincipper” (ibid).
Den afvigende faktor er således at denne senmodernitet tager udgangspunkt i moderniteten selv, og
er en videreudvikling, dog med et anderledes udgangspunkt.
Idet at de senmoderne og globaliserede samfund, er så sammensmeltede, er adskillige
problematikker i denne tidsalder globale og internationale problemstillinger, som alle lande står
overfor; nogle i forskellig grad, mens andre i samme. Miljødebatten er en af de sager, som i det
senmoderne samfund er transformeret til en international og globaliseret politik, i stedet for et
nationalt anliggende (Giddens, 2007:13).
I forbindelse med moderniseringen er der opstået talrige risici, eller konsekvenser,
som er et biprodukt af industrialiseringen, og disse øges i forlængelse med bibeholdelsen af
Side 24 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
risikosamfundet (Beck, 1997:31). Betydeligt er det at afklare, at risici på alle givne tidspunkter i
historien, har været tilstedeværende faktorer. Differencen beror dog i hvilken type af risici, som er
fremtrædende for en specifik samtid (Giddens, 2007: 25ff).
Da industrisamfundet først tog fart, opstod samtidig afsættet for de konsekvenser, som i dag har
bevirket til, at samfundet kan klassificeres som værende et risikosamfund. Situationen er den, at der
er fremspiret utallige utilsigtede konsekvenser, som følge af industrisamfundet.
Det forlydes at industrisamfundet producerede goder i form af varer, og risikosamfundet
frembringer onder i form af risici (Beck, 2007:27). Dog forholder det sig således, at netop de goder,
og den måde man producerede dem på i 1800-tallets industrisamfund, medførte de eftervirkninger
menneskeheden døjer med i dagens risikosamfund, så godernes biprodukter er transformeret til
fremtidens onder.
Differencen mellem rigdom og risici beror i det faktum at rigdom i form af
forbrugsgoder, indkomst o.a. er positive goder, som udelukkende forekommer i determinerede
mængder. Derimod er der ej grænser for risici, som desuden ses på som et negativt levn af
moderniseringen (ibid:37).
I industrisamfundet spillede problematikken om klasseopdeling en central rolle. Især
den tyske sociolog, Karl Marx, beskæftigede sig med dette fænomen. I denne samtid var skellet
mellem over- og underklassen, eller bourgeoisiet og proletariatet det altafgørende (Månson,
2013:38).
Til trods for at industrisamfundet og risikosamfundet er opstået i forlængelse af
hinanden, er der fortsat nogle iøjnefaldende afvigelser i forhold til, hvilke faktorer man anså som
værende trusler for samfundet. Den faktor, som er mest afvigende, er hvilke risici, der er
bemærkelsesværdige for de to typer samfund. I det 19. og første halvdel af det 20. århundrede, lå
fokus på de virksomheds- og erhvervsrelaterede risici, som kunne afgrænses i lokaliteter og
bestemte segmenter. I dette nuværende senmoderne samfund, beskæftiger man sig i højere grad
med risici i en mere global forstand. Dette omfatter både produktion og reproduktion, som ikke
direkte tager hensyn til individers sociale klasse, ligesom de stigende vandstande ikke tager højde
for, hvilken nationalitet man tilhører (Beck, 1997:20ff).
På trods af ovenstående, kan der argumenteres for, at der på sin vis eksisterer en form
for system over, hvem der i bredest omfang rammes af risici. Klassemodellen er relevant, når man
beskuer begge samfundstyper idet at rigdom, som primært fokus for det moderne samfund, var
noget der tilhørte overklassen, og risici, som er centralt for det senmoderne samfund, er en
Side 25 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
omstændighed som fundamentalt kompileres omkring underklassen. Denne samfundstype kan
således kategoriseres, som værende en intensiveret videreudvikling af klassesamfundet. Måden
hvorpå dette indikeres er ved at velhavende individer, er indehavere af tilstrækkelige midler til at
købe sig til en tilværelse fri af risici. Er man i besiddelse af den rette mængde af uddannelse og
information, kan man forme sit liv fri for risici (ibid).
Med den globale opvarmning følger en anden dimension af risici.
Klimaproblematikken som er forårsaget af denne udvikling, fra en samfundstype til en anden, har
medført at aktører er forceret til at forholde sig til disse typer af risici på en anden vis end hidtidige
risici. Det er vanskeligt at sikre visse samfundsøkonomiske forhold, hvilket bunder i at der er tale
om kollektive goder og eksterne effekter inden for dette fænomen. Atmosfæren er det klareste
eksempel på en kollektiv gode, idet at denne er et element, som alle er afhængige af, men som ingen
ejer. At et individ udfører en handling, som påvirker atmosfæren, indikerer ej, at en anden er ude af
stand til at udføre en identisk handling. Af samme årsag, kan ingen udelukkes fra brugen af
elementer, som skader atmosfæren. Ergo er det vanskeligt at håndhæve en ekstern effekt, som
eksempelvis forurening. For at noget kan kategoriseres som værende en ekstern effekt, påkræves
det at der er tale om en handling, som påvirker andetsteds. På trods af at forurening har en negativ
virkning på atmosfæren, og at der endnu ej er en grænse for udledningen af destruerende stoffer,
kan det ikke gøres op i pris og omkostning, da der ikke eksisterer et ejerskab af atmosfæren
(Amundsen et al., 2009:14f). Grundet dette, kan det antages, at der er tale om en vanskeligere form
for risici, som er sværere at forholde sig til, og derfor også er uafhængig af det enkelte individs
viden og ejendom.
Samtidig med at risiciene i bredere udstrækning indkapsles i samfundet, formindskes
lejlighederne for flugt fra disse. På trods af at man fortsat er herre over sit fødevareindtag, og kan
fravælge visse typer af disse, er det ej samtlige konsekvenser, der direkte kan afskærmes for. Alle
socialklasser i en nation er afhængige af vand fra den samme ledning, og såfremt dette rammes af
forurening, vil det have en betydning for samtlige individer uafhængigt af sociale lag. Det samme
gælder luftforurening; alle indånder giftstofferne uanset formue og viden (Beck, 1997:48f). Som
bekendt er risici eksterne effekter, som meget vanskeligt kan påvirkes, og som vedrører alle
uafhængig af klasse, og netop derfor er det ej i alle tilfælde en mulighed at flygte.
Ergo er der forskel på, hvem de privilegerede segmenter er i de to samfundstyper. I
industrisamfundet ansås man som værende privilegeret i tilfælde af at man besad en vis mængde
indflydelse, magt og penge. I risikosamfundet er det derimod individer, som ikke påvirkes af risici,
Side 26 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
som har modtaget et privilegium (Rasborg, 2014:pp. 6). Konsekvenserne tager således ej højde for
hvilket lag, et individ tilhører, og dette er dermed den mest markante afvigelse mellem det første og
andet moderne samfund.
Det interessante og innovative ved klimaproblematikken og denne risici-influerede
samfundstype er, at det er en hybrid-udgave. Der er netop visse risici, man gennem sin sociale
klasse, kan navigere udenom, men idet at mennesket ikke i samme grad som hidtil, er herrer over,
hvem og hvor risiciene rammer, kan selv de rigeste og mest indflydelsesrige aktører blive påvirket
af utilsigtede konsekvenser.
Årsagen til opstanden af denne samfundstypes risici, kan spores tilbage til industrisamfundet.
Klasseskellene i industrisamfundet skulle mindskes, så distinktionen mellem rig og fattig ej længere
var så signifikant som hidtil. Idet at man siden starten af moderniseringsprocessen, og især med
Marx i spidsen, bestræbte sig på at bekæmpe nøden og uligheden i verden, var der ej fokus på de
fatale følgevirkninger af det imperium, man var i gang med at konstruere (Beck, 1997:29).
Klasseskellene bestod således, som tidligere nævnt, i en ulighed, hvor den ene part så
at sige, fratog den anden noget. De nuværende forhold klassificeres på divergerende vis, idet at de
individer som oplever risici, ej fratager de uberørte noget. Der eksisterer ikke på samme vis en
kontrast mellem berørt og uberørt, som der gjorde mellem individer med og uden ejendom i
klassesamfundet. Kontrasten mellem de to komponenter er ikke tilstedeværende idet, at de som ikke
er berørte, ej er garanteret at forblive i denne position (ibid:54). Det siges nemlig at risici figurerer
overalt, og i os alle. Det er en uønsket medpassager, som man møder i adskillige sammenhænge, og
som er umulig at undgå. Uanset hvor hårdt man forsøger, er det ej individets egen beslutning om
man påvirkes af bestemte typer af risici, og man er forceret til at affinde sig med denne skæbne
(ibid:55f), hvis ikke effekten bekæmpes.
Idet at de miljøudfordrende konsekvenser ikke optræder umiddelbart efter, at de forurenende
handlinger har udspillet sig, og i visse tilfælde fortsat er eksperters fremtidsforudsigelser, benægter
adskillige aktører sandheden i disse udsagn. Dette handler alt sammen om en individuel fortolkning,
og såfremt disse aktører rammes negativt på pengepungen, vil deres dagsorden være en anden, end
at modificere deres adfærd (ibid:43). Dette er potentielt grundet, at ingen aktører besidder et
personligt ansvar i sagen, da alle individer i et vist omfang er ansvarsholdige, og samtidig rammes
af effekterne. Aktører kan som tidligere nævnt, foretage en fatal handling adskillige gange, uden at
Side 27 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
bøde for det. Dette skyldes, at det legitimeres idet at det er normen, og at man dermed ej er den
eneste, som foretager handlingen. Man agerer ikke ud fra sin moral, men derimod ud fra de fysiske
behov, man besidder, mens man tilsidesætter tanker om konsekvenserne (ibid:45). Dette har været
den generelle moral at handle ud fra i industrisamfundet, og man kan argumentere for at denne
overproduktion samt tilhørende overforbrug, har været med til at danne de risici vi kender i dag;
herunder klimaudfordringerne.
Den historiske udvikling indenfor teknologi indikerer, at der med stor sandsynlighed vil ske en
stigning i forbrug i fremtiden. Dog ved man ikke om naturens goder og dens ressourcer vil være
tilgængelige til den tid, og de vil med sikkerhed være begrænsede. Dette gælder både ikkefornybare (fossile), men også fornybare energikilder, idet at forbruget vil komme til at påvirke
klimaet og dermed også de vedvarende energikilder. Ved at benytte en anden kapital end
naturkapital, som f.eks. fysisk infrastruktur og human kapital (viden) etc., vil man forøge
kommende generationers forbrugsmuligheder. Der er stor usikkerhed omkring, hvilken betydning
klimaændringerne har, for naturressourcernes ydeevne i fremtiden. Det centrale problem er,
hvorvidt vores nuværende forbrug af naturressourcer, kan erstattes med menneskeskabt kapital,
altså hvor stor muligheden for substitution er (Amundsen et al., 2009:20f).
Udviklingen inden for brugen af fossile brændstoffer har oplevet en eksplosiv vækst, og kan derfor
karakteriseres som værende hovedårsagen til forøgelsen af drivhusgasser i atmosfæren. Grunden til
denne type af forurening, er det frigjorte kulstof der kommer, når man anvender fossile
brændstoffer til produktion. Der udledes yderligere CO2 ved bl.a. skovrydning og en ændring i
brugen af naturarealer. Udledningen af CO2 gennem disse handlinger er ikke det eneste problem
(ibid:11). Der brydes dermed med naturens kredsløb idet at der er en mindre forekomst i planter, til
at optage CO2’en, og omdanne denne til energi gennem fotosyntese-processen. Hermed er der et
overskud af CO2, som ender i atmosfæren. De nuværende udledninger overstiger naturens kapacitet,
og ophobes i atmosfæren, og dette kommer langsigtet til at have en effekt på klimaet.
Klimaændringerne betyder desuden ændringer i menneskets livsbetingelser; især for de fremtidige
generationer, men også allerede den nuværende. Konsekvenserne varierer derudover betydeligt fra
land til land, og de skader ændringerne forårsager, regnes især med at ramme de lande, som ligger
nær ækvator (ibid:12). Jordens klima skades når beholdningen af drivhusgasser overstiges. Det er
altså ikke vores forbrug og løbende udledning, der er problemet, men netop det faktum, at det er
Side 28 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
koncentreret i visse perioder, og på den måde kan atmosfæren ikke nå at nedbryde drivhusgasserne.
Et klimapolitisk mål er, at skabe balance mellem udledning og nedbrydning, således at
beholdningen stabiliseres (ibid:16).
Beck kategoriserer det fænomen, hvor følgevirkningerne af en handling, rammer aktørerne som
boomerangeffekten. Dette skal nøjagtigt fortolkes som, at når noget udledes, vil det returnere. I
denne forstand er det ej det samme produkt, som vender tilbage, men i stedet nogle følgevirkninger
af dette. Disse har hidtil været uforudsete, men ses nu som truende faktorer mod aktørernes
produktioner. Nogle forurenende landbrugsproduktioner udleder ikke blot giftstoffer, som skader
mennesker, men ligeledes deres egen fremtidige produktion. Frugtbarheden vil mindskes, og
essentielle plante- og dyrearter risikerer at uddø, og slutteligt øges sandsynligheden for erosion af
jorden, hvilket indbefatter at lagene nær overfladen nedbrydes eller svækkes. Gennem dette
fænomen kan det udledes at gerningsmanden og offeret i sidste ende, er samme aktør (Beck,
1997:50f). Dog er det ej en forudsætning at et offer samtidig er gerningsmand (ibid:52). Dette
indikerer at adskillige individer rammes af de utilsigtede konsekvenser, uden selv at have bidraget
til forureningen, og dermed deres fremkomst.
Der kan argumenteres for at et af de uetiske aspekter ved dette fænomen er, at ikke
alle forurener i samme omfang; nogle er større syndere end andre. Dette kategoriseres som værende
en global ulighed, da konsekvenserne af visse nationers udledning i nogle tilfælde rammer et helt
andet sted på kloden. Her er således tale om uskyldige ofre, som intet andet valg har, end at indånde
den forurenede luft, som de ej selv står til regnskab for (ibid:55). De etiske aspekter ved fænomenet,
vil blive diskuteret nærmere i et senere kapitel.
Det er dog således, at Beck ej er den eneste sociolog, som beskæftiger sig med risici som fænomen.
Det samme gør englænderen, Anthony Giddens, som er enig i Becks udsagn et stykke hen ad vejen,
men som dog alligevel er mere nuanceret i sine argumenter. Dette ses idet at hans definition af ordet
“risiko”, ej er den samme som “fare”. Risici er de farer som afvejes, men ikke det samme som en
sikker fremtidig tilstand (Giddens, 2007:26). At acceptere risici er et element af en rejse, eller et
eventyr, som ligeså vel kan have et positivt udfald. Man må have in mente at der samtidig med
denne tilstand, vi er i færd med at kreere, er positive aspekter. Industrialiseringen som var forud for
denne periode, har været en positiv samfundsudvikling, hvori man har skabt nogle gode
økonomiske incitamenter (ibid:27).
Side 29 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Det er dog klart at der eksisterer nogle negative risici, såsom de helbredsorienterede,
som vi ønsker at formindske mest muligt. Giddens har således en overbevisning om at modsvaret på
risici er forsikring (ibid:28). Man kan se det i forhold til at mennesket, som før nævnt, ønsker at
minimere helbredsrelaterede risici, og til dette er der i adskillige europæiske nationer kreeret en
forsikring i form af velfærdsstater. Et omfattende sygehusvæsen er i stand til at bekæmpe de
helbredsmæssige konsekvenser, og dermed også disse, som er opstået som følge af udledningen af
drivhusgasser. Såfremt der eksisterer en form for forsikring, er mennesket villig til at løbe flere
risici (ibid).
Menneskets levevilkår og generelle situation, er langt bedre i denne periode end nogle
af de hidtidige. Giddens har fremsat en længere liste over de forhold, som er forbedrede i det
senmoderne samfund. Denne inkluderer bl.a. rent drikkevand, generelt bedre sygehus- og
plejeforhold, bedre kvalitet og håndtering af fødevarer samt sikkerhed på arbejdspladsen (Giddens,
2006:138f). Giddens mener, at når man stiller disse risicinedsættende elementer overfor selve
risiciene, vejer førstnævnte komponent mere (ibid:140), og må ergo være i stand til at bekæmpe
risiciene.
Giddens mener ej, at man bør have en negativ attitude overfor begrebet, risici. Disse
skal så vidt muligt kontrolleres, men for at en udvikling og nyskabelse i samfundet skal opstå, er
man nødsaget til at løbe risici. Der er ej tilstrækkeligt med bevæggrundlag til at være forsigtige, idet
betydningen af ordet “risici” er “at vove” (Giddens, 2007:37).
Gennem etableringen af velfærdsstater og teknologi, mener Giddens at der er et håb
forude, og at risiciene først vil ramme længere ude i fremtiden. Forholder man sig til Becks teori, er
dette dog blot en forskydning, eller lappeløsning på de risici, som alligevel vil indtræffe. Det er
risikabelt at stole på den teknologiske udvikling, da man ej kan være forsikret om hvorvidt denne er
i stand til at følge med konsekvensernes udvikling; den kan dermed være ude af stand til at
bekæmpe dem.
“Risici” har en tvetydig definition idet at de både kan kategoriseres som værende
virkelige og uvirkelige. Dette beror sig som bekendt på det faktum, at visse af konsekvenserne på
nuværende tidspunkt allerede er mærkbare, hvorimod majoriteten af dem, først vil udspringe i
fremtiden. Disse betegner Beck som “fremtidens projicerede farer”. Stridsemnet er dog at såfremt
konsekvenserne først er forekommet, er de enten vanskelige eller umulige at rette op på, og man er
således tilskyndet at handle forud for konsekvensernes indtræden (Beck, 1997:46). I bestræbelsen
på at bremse den negative udvikling er man således nødsaget til at rette fokus mod fremtiden frem
Side 30 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
for nutiden. Det er dog de færreste, som er i stand til at erkende denne proces, og derfor ændrer de
ej deres adfærd, før det er for sent. Dermed er de fatale konsekvenser muligvis ikke til at rette op
på. Man har i alt for lang tid fulgt et motto, om at tvivlen må komme fremskridtet til gode. Indtil det
modsatte er bevist, har man en teori om at konsekvenserne ikke eksisterer. Man legitimerer således
visse risici med argumentet om, at man hverken har oplevet eller ønsket deres fremkomst (ibid:47).
Det man ikke er i stand til at se, er ikke uvirkeligt, blot fordi det er usynligt (ibid:60).
Idet at man fortsat ikke har afsluttet bekæmpelsen af den nød, som lå til fokus for
industrisamfundet, har opmærksomheden på risici været umenneskeligt lav. Dette ændrer dog
hverken på deres relevans eller udfald (ibid:61).
Homo economicus
Idéen om det økonomiske menneske er, historisk set, opstået som en del af klassisk politisk
økonomi.
Homo economicus’ valg tager ikke længere udelukkende afsæt i det økonomiske. I
stedet har homo economicus udviklet præferencer i forhold til de produkter, denne køber. Dette kan
enten være baseret på kvaliteten af de pågældende, eller et specielt forhold til et specifikt mærke,
som denne foretrækker. Nytteværdien måles således både økonomisk, kvalitetsmæssigt eller på
baggrund af det personlige følelsesmæssige forhold, som vedkommende har til produktet; f.eks. kan
det være social prestige (Kirchgässner, 2008:69f).
Mikroøkonomisk perspektiv
I mikroøkonomisk teori anskues det økonomiske individ med udgangspunkt i funktioner, der er
typiske i et økonomisk liv. Primært er det funktionerne som forbruger og producent, der vægtes som
essentielle, og når der foretages en undersøgelse af det økonomiske menneske, er det ligeledes
individets interaktion med markedet, som betragtes.
Mikroøkonomisk teori kan opdeles i tre underteorier; forbrugerteorien, produktionsteorien og
markedsligevægtsteorien.
Forbrugerteorien defineres ligeledes som husholdningsteorien, og omhandler den
private aktør. Teorien bygger på hvorledes en husholdning spenderer sin indkomst. Her antages det
Side 31 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
at husholdningen har fuldkommen information, samt ej påvirkes af udefrakommende agenter; alt
sammen så den nytteværdi, husholdningen får for pengene, bliver maksimeret.
Produktionsteorien har fokus på virksomheder, med ønsket om profitmaksimering.
Her tillægges den langsigtede periode størst betydning. Ligesom i ovenstående teori, antages det at
aktøren har fuldkommen information. Dette gælder både med hensyn til hvilket produkt aktøren
beslutter sig for at sælge, og efterspørgslen af pågældende produkt - både privat, og blandt andre
virksomheder, samt hvordan disse eventuelt vil videreudvikle lignende produkter.
Hvor de to ovenstående teorier omhandler de forventede individuelle konsekvenser af
økonomisk interaktion, fokuserer markedsligevægtsteorien på de uforudsigelige sociale
følgevirkninger, der opstår på baggrund af økonomisk interaktion blandt individer.
Når der foretages undersøgelser, tages der udgangspunkt i hvorledes økonomiske interaktioner
mellem forbrugere og virksomheder afføder nye forhold. Her antages det atter at der er fuldkommen
information og konkurrence. Når man undersøger dette er det essentielle spørgsmål, hvorvidt der er
total ligevægt, samt om dette er en stabil eller unik tilstand (ibid:69ff).
Makroøkonomisk perspektiv
Makroøkonomisk teori behandler de samme teorier som den mikroøkonomiske. Den afvigende
faktor er dog at mikroøkonomisk teori arbejder med de enkelte individer, og hvordan disse søger at
maksimere deres egen nytteværdi, hvor makroøkonomisk teori i stedet indbefatter det samlede
forbrug, investeringer og/eller opsparinger hos samtlige agenter. Dette kan blandt andet bruges til at
undersøge hvilken påvirkning en policy kan have på økonomien, samt hvorvidt inflation eller
væksten vil stige eller falde. Endvidere kan det bruges til at undersøge om en policy eller
forandringer i det samlede forbrug og/eller investeringer vil have nogle politiske konsekvenser.
Selve kernen er dog ikke forandringen i disse førnævnte variable, men i stedet de uforudsete sociale
sideeffekter af de individuelle agenters handlinger. Dette er relevant fordi der på makroøkonomisk
niveau, kan opstå sideeffekter, der er modstridende med den enkelte økonomiske agents intention
(ibid:73ff).
I forbindelse med en omstilling til en mere bæredygtig økonomi, har EU opstillet en række
områder, som de har undersøgt og kreeret adskillige målsætninger inden for, hvilket udgør
konstituerende elementer af EU's klimamål.
Side 32 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Et af disse mål er, et opgør med den eksisterende ‘tag-brug-smid ud’ kultur, hvor EU's
primære målgruppe er virksomhederne. Dette sigter EU at gøre gennem en øget genanvendelse af
ressourcer, der blandt andet bidrager til at sikre, at Jorden ikke drænes for råmaterialer, samtidig
med at industrien ej kommer til at mangle ressourcer. Endvidere har dette den positive sideeffekt, at
mængden af drivhusgasser falder markant. Gennem produktionsteorien, søger virksomhederne, eller
mere præcist deres ejere, at maksimere deres profit. For at sikre at der er størst profit, ved at
investere i bæredygtig omstilling, vil EU frigøre økonomiske midler, der skal investeres i
selvsamme omstilling. Her agter EU at omfordele midlerne, der bruges på økonomisk støtte til
miljøskadelige projekter, til udelukkende at omfatte miljøvenlige af slagsen. Ydermere ønsker EU
at erstatte støtten til de miljøskadelige projekter, med en decideret beskatning, som har til sigte at
motivere virksomhedsejerne til at modificere produktionsprocessen (EU-Kommissionen, 2014:9f).
Produktionsteorien er en langsigtet teori, og med det udgangspunkt vil der ikke være
mærkbare ændringer inden for de næste par år. Ergo må det heller ej forventes, at virksomheder vil
blomstre op fra den ene dag til den anden fordi de har ramt en guldgrube inden for miljøteknologi.
Ej heller vil fokus på forbedringen ligge på dagen i morgen, men i stedet arbejder EU med mål som
2020, 2030 og 2050, idet at det som bekendt er en tidskrævende og langsigtet proces (ibid). EU
forsøger tilmed at etablere offentlige-private partnerskaber, samtidig med at der arbejdes for at sikre
og fremme tilgængelighed til viden inden for bæredygtig teknologi. Selve produktionsteorien
bygger på fuldkommen information, uden påvirkning fra andre agenter. Dette er idealtypisk, fordi
ingen kan være i besiddelse af al information, samt undgå at blive påvirket af udefrakommende
agenter. Dog er det hensigtsmæssigt at stræbe efter at komme så tæt på denne del af spektret, som
muligt, og det gør EU netop gennem en bedre deling af viden. Der er således tale om en decideret
adfærdsændring blandt virksomhederne, hvor EU forsøger at sikre, at det er mest profitabelt, at
drive virksomheden bæredygtigt (Kirchgässner, 2008:69f).
Som før nævnt, søger forbrugere, ifølge forbrugerteorien, at maksimere deres nytteværdi, når de
foretager indkøb. Dette vil EU, igennem virksomhederne, indirekte forsøge at sikre, bliver de
bæredygtige valg.
Ligesom i produktionsteorien forudsættes det ydermere, at forbrugerne har
fuldkommen information om de produkter de vælger at købe. Dette fænomen kan dog diskuteres,
for på den ene side forsøger EU at sikre fuldkommen information inden for bæredygtig teknologi,
men til gengæld undlader organisationen at informere om de resterende teknologier; der er således
Side 33 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
ej tale om fuldkommen information. Det nævnes at alle forbrugere er uden påvirkning fra eksterne
agenter, men EU er i sig selv en agent, der påvirker forbrugere udefra gennem information og
lovgivning. Med udgangspunkt i forbrugerteorien må det kunne udledes, at EU's påvirkning af
forbrugere i sig selv øger risikoen for uforudsete sociale sideeffekter og handlingsmønstre.
Med markedsligevægt teorien som udgangspunkt, vil markedet altid søge mod ligevægt, for at
opretholde en stabil tilstand. Dette indikerer at EU's prægen af virksomheder og forbrugerne
unægteligt vil have en tilsvarende modreaktion fra selvsamme komponenter.
Dette må betyde, at de sideeffekter og handlingsmønstre, som vil opstå på baggrund af EU's prægen
af virksomhederne og forbrugerne, er fuldkomment forventelige. I princippet er sandsynligheden
for, at disse handlingsmønstre kan være skadelige for udviklingen af et bæredygtigt system,
signifikant.
Grundet førnævnte har EU præsenteret adskillige forslag, som har til formål at forsøge
at kontrollere og begrænse nogle af modreaktionerne, der kan opstå. Her kan igen nævnes øgede
skatter og afgifter på virksomheder, hvilket i sidste instans medfører prisstigninger for forbrugerne,
når de vil foretage køb af netop de varer, som er mest skadelige for miljøet. Herved forsøger EU at
begrænse virksomhederne og forbrugernes modreaktion, i tilfælde af at den opstår inden for
skadelige teknologier (EU-Kommissionen, 2014:6f)
I forhold til det makroøkonomiske niveau, sigter EU mod at ændre i virksomhedernes generelle
handlingsmønstre og sikre at de valg, der træffes fremadrettet fundamentalt bærer mere præg af
bæredygtighed. Dette vil EU, som tidligere nævnt, gøre ved at ændre de økonomiske incitamenter,
hvilket ligeledes vil have en afsmittende effekt på de enkelte individer og de valg, som disse
foretager.
Ændres det enkelte individs handlingsmønstre succesfuldt, vil det medføre en
betydelig økonomisk gevinst. Men før dette kan blive en succesfuld realitet, forudsættes det at EU
sikrer, at der altid er størst økonomisk gevinst ved at vælge en bæredygtig retning. For jævnfør
teorien om forbrugeren såvel som producenten, er disse nytte- og profitmaksimerende frem for alt.
Ergo kan det udledes, at såfremt den bæredygtige direktion ikke er den, som genererer mest profit
eller størst nytteværdi, vil den blive fravalgt til fordel for en anden, der potentielt kan være farligere
for miljøet.
Side 34 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Brydes disse handlingsmønstre ikke på det mikroøkonomiske plan, vil det have
konsekvenser på det makroøkonomiske niveau. Dette betyder nemlig at den trend, som opstår på
baggrund af de valg, der træffes fortsat vil reproducere udviklingen, som netop har skabt de
miljømæssige problemer. Tillige vil den sporafhængighed, som eksisterer i forhold til
industrisamfundet, fortsat bestå.
Sammenfatning
Til trods for, at der ikke altid har været sat ord på teorierne omkring homo economicus, har disse
altid eksisteret. Dette tydeliggøres gennem den historiske udvikling fra agrarsamfundet til det
senmoderne samfund, som gør sig gældende i dag. Overgangen fra agrarsamfundet til
industrisamfundet, tager udgangspunkt i homo economicus’ tankegang. Tages der udgangspunkt i
producentteorien, står dette i konvergens med den udvikling som skete under industrialiseringen.
Arbejdsgangene blev effektiviseret og forbrugsgenstande blev masseproduceret. Alt dette forekom
for at minimere omkostningerne ved selve produktionen, men i samme høje grad for at opfylde det
stigende behov for billigere forbrugsgenstande, da alle forbrugere, ifølge forbrugerteorien, er
nyttemaksimerende. Dette indikerer at de naturligvis vil investere i det billigste, såfremt produktets
kvalitet er tilstrækkeligt høj.
Overklassen har formet samfundet, i deres ønske om profitmaksimering, og har
således indrettet samfundets infrastruktur efter dette. Underklassen har set overklassens tilstand som
det ideelle. Disse ønsker den samme livsstil, og har efterhånden kæmpet sig op i en tilsvarende
position, hvilket medfører at en højere andel af det nuværende samfund er nyttemaksimerende.
Således er underklassen fulgt i overklassens fodspor, hvilket har skabt en sporafhængighed, som er
blevet forstærket i takt med at underklassen er blevet mere velstillede. Heraf må det udledes at
menneskets ønske om profitmaksimering, har været en udslagsgivende faktor i udformningen af det
respektive samfund.
Atmosfæren er, som nævnt, et udmærket eksempel på en kollektiv gode. Dette indikerer at
atmosfæren ingen ejer har, og at vi alle er afhængige af den. Idet at ingen aktører føler en direkte
ejerfornemmelse af atmosfæren eller mærkbart påvirker den, føler man ikke i så høj en grad skam,
når man bidrager til at skade den. Det har derved ingen tydelige økonomiske konsekvenser for det
Side 35 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
enkelte individ, uanset hvilke valg som tages. Således indgår atmosfæren og miljøet endsige i deres
overvejelser, og i stedet forholder de sig udelukkende profitmaksimerende. På makroøkonomisk
niveau har det enkelte individs valg den effekt, at det forstærkede sporafhængigheden i
industrisamfundet, såvel som det i dag fortsat forstærker den i det senmoderne samfund i en retning,
hvor miljøbevidsthedens rolle, ej er signifikant. Dette skyldes at når hele samfundet vælger at agere
efter egen interesse i ønsket om nytte- og profitmaksimering, medfører det et nationalt
handlingsmønster, hvor alle generelt har sig selv nærmest.
Det enkelte individs interesse om nytte- og profitmaksimering har således, formet
sporafhængigheden i det nuværende senmoderne samfund.
Miljøetik
Det var i 1970’erne at det begyndte at være tydeligt for mange, at menneskets måde at leve på ikke
var holdbar. Dette var i forhold til at den levestandard mennesket havde haft, var et kæmpe tab for
naturen. Denne omfatter både forurening, nedbrydning af naturen og generelle miljøproblemer.
Derfor begyndte flere filosoffer at fokusere på miljøetik, for at finde en løsning på hvordan vi
mennesker kunne indgå i naturens cyklus uden at skade denne. Mange filosoffer mener at det er den
traditionelle måde at tænke miljøetik på, som har været med til at skade naturen (Det Etiske Råd,
2011).
Etik og moral forbindes med det gode, rette og rimelige samfundsliv.
Bestemmelsesstedet for etik er, at ens handlemåder og reguleringsformer, er identificerbare med det
man selv forbinder med retfærdighed, både overfor sig selv og andre. Moral forbindes i høj grad
med selvkontrol, altså evnen til at kontrollere ens egen trang og lyst (Arler, 2002:65f).
Det lykkelige, eller vellykkede liv, må opnås af det enkelte individ ud fra ens egne ønsker,
interesser og autonomi, og her tillægges andres lykke, sjældent vægt (ibid:67).
Dette gøres klart, når mennesket i dag forurener, uden at tænke på de øvrige berørte,
som ikke selv er i stand til at stille krav. Her er der blandt andre tale om børn, sindslidende,
kommende generationer og organismer fra andre arter. Når det gælder etik og moral inden for
miljøaspektet, betyder det at aktøren tager hensyn til disse berørte, og gør sig overvejelser om på
hvilken måde, dennes aktioner kan undgå at påvirke andres liv på en negativ vis (ibid).
Side 36 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
De miljøetiske tanker forbindes ofte med de konstaterede miljøproblemer. Der er to krav som skal
være indfriet, før man kan fastsætte noget som værende et miljøproblem. Det første krav er, at der
skal være en ændring eller forandring i vores omgivelser. Denne forandring er ofte noget, der
forbindes med noget negativt eller problemfyldt. Det kunne eksempelvis være de forøgede
drivhusgasser, sundhedsfarlige stoffer i vores atmosfære etc.. Det andet krav er når mennesket
åbenlyst har medvirket til at forårsage problemet (ibid:68ff).
Som nævnt, har den traditionelle måde at tænke etik på, generelt har været centraliseret omkring
mennesket. Dette er i høj grad noget af det, der karakteriserer miljøetikken. Mange miljøetikere
mener, at det i den grad er denne traditionelle måde at tænke etik på, som har spillet en stor rolle i
nedbrydningen af naturen. I den traditionelle etik har naturen kun en værdi for mennesket selv, og
dette betyder at vi kun tager hensyn til naturen, hvis dette er til vores egen fordel; det er netop her at
mange miljøetikere er uenige. De mener nemlig at naturen i sig selv har en værdi, og vi derfor bør
tage hensyn til naturen for dens egen skyld og ikke kun hvis dette er til vores egen fordel (Det
Etiske Råd, 2011).
Det vil altså sige, at der er to divergerende synsvinkler at tænke værdi på: enten har
noget værdi i sig selv, eller også har det værdi for noget andet. Gennem miljøetikken menes det
således, at naturen har værdi i sig selv, og dette er på trods af hvad denne bruges til (ibid).
Men der er altså visse komplikationer omkring disse miljøetiske teorier. Disse
komplikationer omhandler blandt andet spørgsmål som: Hvem eller hvad har krav på hensyn,
hvorfor skylder vi nogen eller noget denne hensyn og hvordan tages disse hensyn? For mennesket
er det ikke altid indlysende, hvorfor det altid er en god ting at følge naturens orden, og dette skyldes
både egoisme og uvidenhed (ibid).
De nævnte spørgsmål er, nogle af dem som er markant kompliceret for miljøetikken at
give et konkret svar på. For hvad er begrundelsen for at naturen har en værdi i sig selv; hvad er det
ved naturen som gør, at vi skylder den hensyn for dens egen skyld, og ikke mennesket selv?
Opfordringen fra Sigmund Freud lød på: “Elsk dine næste som du elsker dig selv”, og netop dette er
en af de mest grundlæggende forskrifter i det civiliserede liv (Bauman, 2008:31). Til trods for at
denne uskrevne regel, er noget det enkelte individ tager højtideligt, er det dog ikke noget som
mange fører ud i livet. Virkeligheden ser markant anderledes ud, for hvorfor skulle man ‘elske’ en
fremmed som sig selv, hvis man rent personligt ikke kan forholde sig til den pågældende. Hvad har
Side 37 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
det respektive individ gjort, for at fortjene ens kærlighed? Hvordan kan man elske en ukendt, hvor
man ikke får følelsen af at dette er gensidig? Dette er få af de mange spørgsmål, man stiller sig selv
(ibid).
Til dette spurgte Freud:
“What is the point of a precept enunciated with so much solemnity if its fulfillment
cannot be recommended as reasonable?” (ibid:32).
Men jo mindre sandsynligt det er, at man adlyder en norm, jo større chance er der for at man i stedet
er stædig og trodsig overfor denne. Derved er opfordringen til at elske sine næste, mindre
sandsynlig end hvilken som helst anden norm (ibid:33f).
Det at ‘elske’ sine næste er ikke en solid del, når det kommer an på vores
overlevelsesinstinkt, men det er egenkærlighed dog ej heller. For hvad er egenkærlighed? Hvad er
det, man elsker ved sig selv? Hvad betyder det?
Det er sandt, at egenkærlighed er det som holder os i live, i gode og dårlige tider; det
som får os til at stå imod, kæmpe for lykke samt det vi tror på, forsvarer os selv etc.. Det er ikke
nogen hemmelighed at organismer fra andre arter igennem flere århundreder, har mestret sansen for
overlevelse; disse organismer er dermed dem med det bedste helbred ud af de to pågældende
kategorier. Til trods for dette, har disse organismer ikke behov for eksperter til at guide dem om
overlevelse eller sundhed, som mennesket. De har ej heller behov for egenkærlighed og
anerkendelse. Egenkærlighed og overlevelsesinstinkt er måske paralleller, som således står modsat
hinanden. Egenkærlighed kan forhindre lysten til videreførelse af livet. Det kan f.eks. være
personlige årsager såsom dårligt selvværd eller modstand, som medfører at ens liv ikke lever op til
ens forventninger, og man konkluderer at dette ikke fortsat er værd at leve. Ergo bygger
egenkærlighed på det, som andre har af kærlighed at tilbyde os (ibid:32ff).
Essensen i Freuds tidligere nævnte spørgsmål, er således at hvis man selv ønsker
anerkendelse fra sin næste, må denne samtidig ønske respekt for deres unikke, anderledes og
uerstattelige værdi (ibid:34f).
Et centralt emne, som blev aktualiseret i Frankfurterskolens klassiske periode var, at “oplysning”
usvigeligt sikkert indebar “affortryllelse” og “beherskelse” af naturen. Denne blev nemlig blot
Side 38 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
anskuet som en genstand for manipulering. Realiteten i Frankfurterskolens samfundskritik opstod
faktisk i “naturens navn”. Denne samfundskritik handlede både om menneskets (skadede) indre
natur, som sad fast i oplysningstidens tanker og forestillinger, og om den ydre natur, som var blevet
drænet fra alle sine kvaliteter, bortset fra dem som mennesket fandt det opportunt at drage nytte af.
Derfor handlede Frankfurterskolens elokvente forfatteres tilskyndelser både om en befrielse af
naturen og mennesket. Dette emne om naturen, hvor de uoverensstemmende barrikader brydes, har
tydeligt influeret miljøfilosofien i dag (Vogel, 1997:273).
Mennesket har evigt set naturen som et middel til at fremme sine egne ønsker og mål, men er det
retfærdigt? Mange miljøetikere har fremsat deres betragtning af naturen, som værende en værdi i
sig selv. Det er således essentielt, at man tænker på naturen og prøver ikke at skade denne. Dette
indikerer ydermere at sætter naturen før sig selv i visse henseender. Denne tankegang har to
forskellige teorier: biocentrisme og økocentrisme (Det Etiske Råd, 2011).
Biocentrisme
Den første teori, biocentrisme, er en af de primære teorier inden for miljøetik. Denne teori
omhandler det faktum at alt levende har værdi. Det gælder således ikke blot mennesket, men også
planter, dyr, mikroorganismer etc.. Fortaleren for denne teori er Paul W. Taylor, og ifølge ham er
der til hver en tid, en form for fordel for en organisme i hjælpe et andet organisme med at trives;
alle organismer bør have krav på at få taget hensyn til sig (ibid).
Men hvis alle skal tage hensyn til alle, så vil der hurtigt opstå komplikationer grundet
modstridende interessesfærer. For mennesket ønsker måske at fælde et træ for bedre udsigt, men
denne interesse strider samtidig imod træets, idet at dette ikke er i dettes interesse. Ifølge Taylor er
det netop her væsentligt, at kunne skelne mellem hvilken interesse som er vigtigst at varetage.
Tager vi atter fat i eksemplet med den bedre udsigt, er det her naturens (træets) interesser, som er
menneskets overlegne, idet at træet vil dø såfremt det fældes, men at mennesket fortsat vil være i
live på trods af det ringe udsyn (ibid).
Dog kan der ydermere være situationer, i hvilke begge parters interesser er livsvigtige.
Et eksempel på et sådan fænomen, er når et dyr spiser græs. Hvad er her vigtigst? Er det dyrets eller
græssets interesser? Dette eksempel, mener Taylor må gøres op på en anden vis end det forgangne.
Han fremlægger det således: græsset kan ikke føle smerte, men det kan dyret, så hvis dyret
forhindres i at spise græs, vil det lide. Af denne årsag må dyrets interesser varetages i det respektive
Side 39 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
eksempel. Ligeledes mener Taylor at menneskets livsvigtige interesser bør vægtes tungere end
dyrets, idet at førstnævnte er mere højtudviklet, og således kan påvirkes på anden vis - eksempelvis
følelsesmæssigt (ibid).
Som tidligere nævnt, er det dog netop menneskets traditionelle etik, som har
forårsaget en stor del af problemet, og netop i denne model, hvor mennesket vægtes højere end
dyret, og dyret højere end planterne, ender vi atter med en menneskecentreret etik. En yderligere
komplikation ved Taylors teori er, at mennesket ustandseligt skader andre organismers livsvigtige
interesser, uden at disse handlinger er livsnødvendige. Dette sker eksempelvis når man børster
tænder, hvor flere tusinde mikroorganismer udryddes, samt når man plukker blomster, spiller bold
på en græsplæne på hvilken, der lever insekter etc. (ibid).
Ovenstående er få af de adskillige problemer, som miljøetikere støder på: det kan
nemlig være vanskeligt, at vide hvordan man skal kunne efterleve miljøetikken. Med det menes der
ikke, at det er Taylors teori, som er forkert, men blot at det er vanskeligt at efterleve en etik, hvis
man ikke kan se hvorledes dette skal gøres. For hvis det er meningen at miljøetikken skal gøre det
klart hvordan vi respekterer naturen og ikke udnytter den, så er det et problem at den ej klargør
hvordan vi skal gøre det (ibid).
Der mangler således nogle konkrete løsningsforslag til problematikken, og ikke blot
utallige eksempler på, hvad der gøres forkert. For at ændre sig, har mennesket brug for nogle
forkæmpere, som agerer på en bestemt vis, som man kan vælge at efterleve, og såfremt dette ikke
hænder, vil en forskel i de generelle individers handlen ej heller ske.
Økocentrisme
En yderligere central teori inden for miljøetik, er økocentrismen. Denne teori er mere omfattende en
biocentrismen, idet at det ej blot er levende organismer, som har krav på at blive taget hensyn til, og
som har en værdi. Dette gælder ydermere døde ting som bjerge, sten, metal o.a.. Ergo er det her
ikke blot de enkelte dele af naturen som har en værdi, men naturen som helhed, i form af
eksempelvis økosystemer og arter. En af de centrale aktører, når man beskæftiger sig med den
pågældende teori er J. Baird Callicott, som er inspireret af Aldo Leopold, en af grundlæggerne for
miljøetik. Leopold mener, at alt har en værdi i naturen, grundet at samtlige komponenter udgør en
del af et større fællesskab: det biotiske fællesskab. I fællesskabet er der en vis afhængighed mellem
medlemmerne, som indebærer at alle har krav på eksistens. Disse fællesskaber kan blandt andet
være moser, skove eller kloden (ibid).
Side 40 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Dette er ikke en udskiftning af den allerede eksisterende etik, men blot en ny måde at
fremvise denne. Vores måde at tænke etik på har nemlig været igennem en større udvikling.
Til at begynde med, omhandlede etik blot ens familie; dernæst ens landsmænd og
kvinder, og til sidst hele menneskeheden. Ligeledes er vi atter nødsaget til at udvide vores måde at
tænke etik på. Det innovative ved denne tænkning er, at naturen må inddrages. Mennesket må lære,
at vi har et forhold til naturen, og at den altså ikke tilhører os, men vi hører til den (ibid).
Denne form for forestilling om en udvidelse af etikken, er en inspiration som Callicott
har fået fra Darwin. Han benytter sig ligeledes af Darwins evolutionsteori til en ræsonnerende
begrundelse for at vi som mennesker, ønsker at indgå i positive fællesskaber med andre individer og
naturen. Her er idéen at de, som har vist sig bedst til at tilpasse sig fællesskaberne, er dem som har
været bedst til at overleve. Det er således naturligt for mennesket at tillægge værdi, til de
fællesskaber vi indgår i samt dets medlemmer, såsom vores familie, venner, lands fællesskab, vores
eget økosystem etc. (ibid).
Der kan argumenteres for at denne teori kan betyde at naturen kun har værdi, såfremt mennesket
værdsætter og tager hånd om denne, og at Callicotts teori er mindst lige så menneskecentreret, som
den traditionelle etik. Men igen ville Callicott argumentere for at mennesket udelukkende ville
sætte sine egne interesser over naturens, hvis de var mindst lige så vigtige eller vigtigere end dens.
Hvor menneskets interesser, i den traditionelle etik, altid ville komme først (ibid).
Slutteligt kan Callicotts teori virke fornuftig for den fremtidige udvikling, men der er
fortsat komplikationer ved denne. For hvis det udelukkende er de fællesskaber vi er en del af, som
vi tilskynder størst værdi, hvad så med de resterende? Er det etisk korrekt kun at tænke på sig selv
og sine nærmeste? Dette fænomen ses eksempelvis, når Danmark udadtil gør en del for at fremstå
som et mere bæredygtigt samfund, og derfor rykker den tunge, forurenende industri til et andet land
(ibid). Det er i og for sig fortsat en dansk produktion, når den er ejet af det land, men virksomheden
forurener på et andet lands bekostning. Det lader dermed til at Danmark har en lavere udledning,
end landet reelt har, idet at det er svært at sætte mål på outsourcede produktioner.
Sammenfatning
I forbindelse med udbredelsen af risikosamfundet, blev det klart, i 1970’erne at man som individ
skulle udvide sin etik, og dermed inddrage naturen samt se denne som en værdi i sig selv. Det var i
Side 41 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
takt med at de mærkbare konsekvenser af homo economicus’ mangeårige globale dominans, at
miljøetik opstod som svar til hvordan man rent etisk kunne udvide sin horisont, og dermed blive
mere miljøbevidst.
Selve den traditionelle etik kan sammenflettes med måden, homo economicus tænker
på. Dette skyldes at man gennem den traditionelle etik, anskuer naturen på en sådan vis, at man
udelukkende tager hensyn til den, hvis det samtidig er til mest gavn for mennesket. Alle mennesker
har ret til det vellykkede liv, og dermed har den traditionelle etik et nytte- og profitmaksimerende
fundament.
Idet at man ikke før 1970’erne oplevede nogle af konsekvenserne fra
industrisamfundet, har der ikke været et fokus på dem forud for denne tid. Den traditionelle etiske
tankegang har ikke været fremadrettet, men bygger i stedet på, at såfremt en miljøproblematik ikke
er forekommet, er der ej heller en garanti for dennes indtraf. Dette har medført at homo
economicus’ tankegang har været dominerende siden overgangen fra det stænderbaserede
agrarsamfund til industrisamfundet, og videre ud i fremtiden.
Gennem den nye form for miljøetik, tillægger man i højere grad naturen en værdi, så
denne ikke nødvendigvis står under mennesket. Dog er det således at det fortsat hyppigst er
menneskets interesser, der varetages når miljøetikere forsøger at formulere hvad rimelighed er
inden for miljøetik, så naturen atter negligeres. Det afgørende spørgsmål, når man taler om etik, er
her: Hvor går grænsen? For mange miljøetikere mener det stadig er muligt at nytte- og
profitmaksimere, samtidig med at hensyn tages til naturen, men komplikationen er dog hvornår det
egentlig mere er til menneskets fordel, end naturens. Hvornår er det livsnødvendigt, og hvornår er
der blot tale om egoisme? Dette er de spørgsmål som kritikere af miljøetikken stiller, fordi det for
mennesket er vanskeligt selv at se logikken i dette, da det ofte er de individer som forurener mest,
der ikke oplever miljøproblemerne i deres dagligdag. Forureningen er dog ikke den primære
intention, men derimod en medfølgende effekt til deres handling.
Freud var fortaler for, at man skulle elske sin næste, som man elsker sig selv. Dette
kan dog være vanskeligt, når der er tale om ukendte mennesker, hvor man ikke er klar over om
følelsen er gensidig. Dette er dog nødvendigt, idet at man i sidste ende vil rammes af
boomerangeffekten, hvis ikke man modificerer sin adfærd. Når noget udledes, vil det vende tilbage
i en ny version - i dette tilfælde som drivhusgasser i atmosfæren, der vil sendes tilbage til Jorden og
dennes aktører. Begynder man at tænke på andre mennesker, vil man sandsynligvis reducere sit
Side 42 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
CO2-udslip, så resultaterne af dette ej vil ramme mennesker på den anden side af planeten, eller de
fremtidige generationer.
Det at man ikke udviser næstekærlighed, gør at man på sin vis ikke er trodsig overfor
miljøet, så dette er med til at skabe en selvforstærkende effekt, hvor folk viderefører homo
economicus’ egoisme.
Løsningsforslagene der fremgår af EU rapporten: “Omstilling til en cirkulær økonomi: et program
for Europa uden affaldsproduktion”, bærer tydeligt præg af opstanden af miljøetikken.
Som tidligere nævnt, er den generelle antagelse blandt majoriteten af miljøetikere, at
det er muligt at være nytte- og profitmaksimerende samtidig med at naturen bevares. Denne
holdning skærer klart igennem EU’s løsningsforslag. EU ønsker gennem design at minimere
mængden af skadelige eller svært genanvendelige materialer, der anvendes i produktionen. Der kan
således både findes spor fra homo economicus’ tankegang og den mere etiske tankegang. Gennem
den lettere genanvendelse af materialerne, ser man at homo economicus har sat sit præg, idet at EU
søger at nyttemaksimere gennem brugen af materialer. Samtidig indgår den stigende bevidsthed
omkring miljøetikken, da en større genanvendelse naturligt vil medføre lavere krav til tilførslen af
nye råmaterialer. Samtidig vil et mindre hyppigt brug af skadelige materialer betyde færre skadelige
konsekvenser for naturen. EU’s primære mål, som kommer til udtryk gennem rapporten, er at gøre
op med hele strukturen omkring affald; med total afskaffelse af affald som det ultimative mål.
Naturens tillægges en markant højere værdi end tidligere, og en total afskaffelse af affald, vil
bidrage til, at naturen i langt højere grad ville blive bevaret, og være tilgængelig for fremtidige
generationer i samme kvalitet.
Dog er der ikke tale om en total overgang til den nyere form for miljøetik, da hele
rapporten, på trods af at naturen tillægges større værdi, stadig bygger på et økonomisk grundlag. En
total afskaffelse ville medføre betydelige økonomiske gevinster, for virksomhederne, i form af
markant færre udgifter til opkøb af nye råmaterialer. Dermed er der tale om løsning der, til trods for
det øgede hensyn til naturen, stadig tager afsæt i et nytte- og profitmaksimerende grundlag. På
baggrund af dette kan det udledes at der i højere grad, er tale om den traditionelle miljøetik, hvor
naturen kun tillægges værdi, så længe det er til menneskets egen fordel, samt at selve den værdi,
som naturen tillægges, er mere tilfældig end tilsigtet.
Side 43 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
EU har en målsætning om at 70 % af alt kommunalt affald samt 80 % af alt emballageaffald skal
genanvendes ved år 2030 (EU-Kommissionen, 2014:9f). Hermed går EU aktivt ind og begrænser
den fremtidige udledning. Dette betyder ligeledes at omfanget af den boomerangeffekt, der vil
ramme fremtidige generationer, vil blive begrænset, da en større genanvendelse af affald naturligt
medfører et mindre CO2-udslip. Anskues begrænsningen af CO2-udledningen isoleret, kan der
argumenteres for at elementer fra økocentrismen gør sig gældende. Men da denne begrænsning er
en sidegevinst ved genbruget af affald som, jævnfør EU, vil skabe mellem 180.000 og 400.000 jobs,
har den et økonomisk grundlag, der udspringer fra den traditionelle miljøetik (ibid:9f).
Ud fra ovenstående må det konkluderes, at det fortsat er nytte- og profitmaksimering,
der udgør en af de essentielle faktorer. Menneskets etiske fundament trækker således stærke spor
tilbage fra den traditionelle måde at tænke etik på. Ergo er det de økonomiske faktorer i EU’s
rapport, der tillægges den største vægt, omend det kan diskuteres, at biocentrismen eller
økocentrismen spiller en større rolle på EU topniveau. Det økonomiske er en nødvendig instans for
at ændre det senmoderne samfund, da det enkelte individ stadig er domineret af homo economicus’
egoistiske tankegang. Sammenhængen mellem den økonomiske vækst og bæredygtig teknologi, kan
tillægges en vis mængde tilfældighed, da der nemt kan stilles spørgsmålstegn ved den cirkulære
økonomi og bæredygtige teknologiers potentielle succes.
Sociotekniske systemer
Et socioteknisk system er et omfangsrigt begreb, der beskriver organiseringen og sammenhængen
mellem forbruget og produktionen, samt hvordan systemet er sammensat. Mere specifikt består de
konstituerende dele bl.a. af selve infrastrukturen, politik og regulering, et teknologisk aspekt,
produktionsstrukturen helt fra lokation og udvindelsen af råmaterialerne, til det igen blev genbrugt
eller smidt ud, samt private og offentlige forbrugsmønstre. Alt dette bidrager til at det sociotekniske
system reproducerer og fastholder sig selv, altså kan det udledes at der er stor sporafhængighed i et
socioteknisk system (Jensen et al., 2014:291ff). De hegemoniske sociotekniske systemer i EU er
ingen undtagelse. Selve systemets oprindelse kan dateres ca. 200 år tilbage, til det moderne
samfunds frembrud. Det forholder sig således at et hegemonisk socioteknisk system med en
anciennitet igennem de seneste par århundreder, som dette, ej kan omstruktureres på en dag.
Systemet har eksisteret så længe, at det udgør kernen for hele økonomien og den eksisterende
forbrugskultur. For adskillige mennesker betyder dette ligeledes, at det at de aldrig har oplevet en
Side 44 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
anden kultur, gør det svært at forstå en omstrukturering af systemet. Dette kan skabe en række
udfordringer, hvis et opgør med det eksisterende sociotekniske system skal finde sted. Det er
således en nødvendighed at forstå hele værdikæden i et socioteknisk system. Et sådan system er blot
en del af et tredelt system, som består af følgende parametre:
1. Det sociotekniske regime, som repræsenterer de regler og strukturer, der guider de sociale
grupper,
2. Aktører: de sociale grupper, der definerer og reproducerer det sociotekniske system,
3. Det sociotekniske system, der udgør de nødvendige tekniske elementer for at opfylde de
sociale funktioner, som systemet omhandler.
Aktørerne i et socioteknisk system handler ikke uafhængigt, men på baggrund af de eksisterende
sociale strukturer, normer og regler, der former et sæt retningslinjer for aktørernes handlinger.
Regimer determinerer således i vid udstrækning, hvilken retning de sociotekniske systemer bevæger
sig i. Dog forholder det sig samtidig således, at disse sociale strukturer, normer og regler ligeledes
ændres gennem interaktionen mellem aktørerne og det sociotekniske system (Geels, 2005:2f).
Sporafhængighed af et eksisterende socioteknisk system kan lige såvel være en indikator for at
selve det sociotekniske system er yderst stabilt, og det bør derfor ikke forventes at det kollapser,
eller ændres over kort tid. I et socioteknisk system er sporafhængigheden af signifikant størrelse,
hvilket besværliggør en ændring af et socioteknisk system, og det er det sociotekniske regime, der
står til ansvar for denne afhængighed. Til grund for dette ligger at regimet, som tidligere nævnt,
skaber det sociotekniske systems retningslinjer. Disse retningslinjer præger aktørerne, og dermed
innovationen i en given retning, og blænder herigennem aktørerne for andre retninger. Dermed er
der skabt sporafhængighed til de eksisterende normer, alt imens innovationen inden for nye og
alternative teknologier forhindres. Et socioteknisk system skaber ligeledes sporafhængighed, fordi
det er en del af selve infrastrukturen, og således indkapslet i samfundet som helhed.
Et eksempel på dette er vejnettet til biler, hvilket kreerer en mærkbar afhængighed af
bilindustrien og det generelle system koncentreret omkring biler. Skulle dette nogensinde ændres,
ville det anses som værende nødvendigt, at hele samfundet skulle omformes, og de økonomiske
konsekvenser ville her være uoverskuelige. Endvidere opstår der, omkring et socioteknisk system,
en strøm af organisationer, som repræsenterer differentierede aktørgrupper og deres divergerende
Side 45 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
interesser, herunder kan nævnes lobbyorganisationer på vegne af industrier. Det skaber en form for
gensidige forventninger mellem aktørerne og det sociotekniske system. Modificeres det
sociotekniske system, vil det ej længere være i stand til at leve op til aktørernes forventning, om
eksempelvis at kunne levere et stabilt vejnet til bilindustrien. Dette vil have anseelige økonomiske
konsekvenser for de eksisterende industrier, hvilket er årsagen til at de respektive aktører ønsker at
bevare det fungerende sociotekniske system. Dette vil udelukkende forstærke sporafhængigheden
yderligere. Materialet, der anvendes ved etableringen af et socioteknisk system, bidrager desuden til
den øgede sporafhængighed. Eksempelvis ville folk være stærkt utilfredse, såfremt man påbegyndte
en destruering i vejnettet, idet at veje netop er en faktor, de er tilvænnet med (ibid).
Som tidligere nævnt, reproducerer et socioteknisk system sig selv; mere præcist er det
de dominerende aktører i systemet, som opretholder det sociotekniske system. Tilmed sker der
meget sjældent en forandring i fundamentet blandt de dominerende aktører samt vidensgrundlaget,
hvilket forstærker sporafhængigheden. Til gengæld forekommer der inden for det sociotekniske
system, en trinvis stigende innovation, der stemmer overens med de retningslinjer der er blevet
formet af det eksisterende sociotekniske regime.
Som bekendt, findes der talrige komplikationer ved en omstilling af et socioteknisk
system, men når endelig fænomenet forekommer, påbegyndes det sommetider med en niche.
Dennes udvikling kan deles op i fire faser:
I den første fase opstår denne nye radikale innovation, og gerne udenfor det
eksisterende sociotekniske regime. Der eksisterer ingen regler eller dominerende aktører, som
præger den nye teknologis udvikling. Det er ligeledes på dette niveau i processen, at aktørerne
improviserer frit, og har mulighed for at eksperimentere med hvad der kan fungere i praksis. En
niche på dette niveau udgør ingen trussel for det hegemoniske sociotekniske system, idet at denne
er lille og ubetydelig.
I anden fase anvendes de nye teknologier i små markeder, der til gengæld leverer de
nødvendige ressourcer for fortsat innovation og begyndende specialisering. På dette niveau
begynder teknologien at forme sine egne retningslinjer og regler, hvilket bidrager til en form for
stabilitet, hvor der dog fortsat ej udgøres trusler mod det dominerende sociotekniske system, fordi
teknologien udelukkende anvendes i små markeder. Det er meget almindeligt at en teknologi
forbliver i denne fase i årtier, primært på grund af mismatch mellem teknologien, det fungerende
regime og infrastrukturen.
Side 46 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Den tredje fase er udbruddet fra at være en nicheteknologi, til at være i stand til at
konkurrere med det eksisterende sociotekniske regime og system. Her findes to essentielle faktorer,
der skal være på plads; for det første afhænger det af det interne drive, hvor det er nødvendigt at
nichen formår at opnå support fra magtfulde aktører. Det andet er det eksterne landskab.
Eksempelvis kan en stor krise udfordre det eksisterende regime og system, hvilket åbner op for et
vindue af muligheder for den nye teknologi.
Den fjerde og sidste fase, er her hvor den nye teknologi har formået at vokse sig
større, og således overtager det sociotekniske system, og dermed skaber en nyt socioteknisk regime,
samt præger selve udviklingen af landskabet, hvori det befinder sig. Eksempelvis kan nye former
for transport sætte sit præg på udvikling af transportinfrastrukturen i EU (ibid).
Udover gennem opstanden af en niche, kan et socioteknisk ændres eller påvirkes på anden vis. En
af disse er en modificering i det eksterne landskab, hvilken genererer pres på det eksisterende
sociotekniske regime, og dermed tvinger en ændring igennem. En sådan modificering indbefatter
forandring i reglerne, som de udstedte retningslinjer bygger på. Dermed ændres det endelige mål,
og vil fremadrettet præge og guide aktørerne og det sociotekniske system i en alternativ retning.
En sådan transformation forekommer typisk på det politiske niveau gennem
forhandlinger og magtkampe. Endvidere vil eksisterende aktører typisk forsøge at modarbejde
denne transformation. Dette medfører at der ofte skal forekomme en udskiftning blandt de
magtfulde aktører, før en sådan forandring finder sted. Når disse forandringer finder sted, vil det
ofte være de dominerende teknologier, der justeres og tilpasses det sociotekniske systems nye
retningslinjer, og nye teknologier skabes ud af de gamle. Der forekommer således ej en udskiftning
blandt teknologierne, men en transformering af de allerede dominerende teknologier, og det
sociotekniske system; det er således fundamentalt det samme system. Denne forandring kan svare
til en overgang fra biler til busser, hvor vejnettet fortsat er det samme (ibid:7).
Slutteligt er der den totale udskiftning, hvor et socioteknisk system ikke transformeres, men totalt
erstattet af et nyt. Dette fandt sted i den periode, hvor bilen blev opfundet, og ændrede adfærd fra at
benytte toget, til at transportere sig via bil. Hermed opbygges der en ny infrastruktur, og et nyt sæt
normer og regler. En sådan omstilling hænger ofte sammen med en så omfattende ændring i det
eksterne landskab, at en transformering af det sociotekniske system ikke er i stand til at opfylde de
Side 47 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
nye. Her banes der vej for nye nicher, som skaber et nyt socioteknisk system, og hermed opstår der
en ny periode af stabilitet.
Disse tre former for udskiftning eller ændringer af sociotekniske systemer, er ikke altid optegnet af
klare skillelinjer. I stedet er der tale om slørede linjer, hvor disse kan gå hånd i hånd, ligesom ved
en total udskiftning, som skaber fundament for en ny niche (ibid).
Politiske udfordringer
Det bliver tydeligere og tydeligere at udfordringen i klimaproblematikken, er måden vi tænker på.
Løsningen er derfor at finde en ændring, af denne tankegang - både individuelt og fælles. Vi er klar
over de konsekvenser vores handlinger har, og hvad der skal gøres ved dette, men vi bliver ved med
at bidrage til det, den amerikanske klimaforkæmper og politiker, Al Gore, kalder “den globale
overspringshandling” (Gore, 2009:300).
Indførelsen af kapitalismen og det repræsentative demokrati, var et startpunkt for at fornuften skulle
styre samfundet, og denne tro blev forstærket af informationssystemets indtraf. Der var en tro på, at
når de enkelte individer besad mere viden, ville de også kunne tage fornuftigere beslutninger som
kunne støtte politiske, sociale og økonomiske valg, og give bedre resultater den vej (ibid). Viden
om mange emner var pludselig tilgængelig for alle, og man kunne benytte denne viden som en vej
til indflydelse. Man var overbevist om at så længe folket havde adgang til disse nye
informationskilder, ville fornuften have den sluttelige beslutningskompetence, og dermed kunne
rette op på samtlige af de foretagne fejl. Det var hovedsageligt markedssvigt og politiske
beslutninger som havde slået fejl, som kunne rettes op på ved hjælp af ny og bedre viden
(ibid:301f).
I dag kan der argumenteres for, at klimakrisen er det største markedssvigt til dato. Klimakrisen er
en trussel mod hele denne forestilling om fornuft, idet at dette har været en fejl som der ikke på
samme måde har kunnet rettes op på. Det er på dette område hvor demokratiet har vist sig mest
inefficient (ibid).
Side 48 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Mennesket har evnen til omgående reaktion, når det gælder håndgribelige trusler. Dog kategoriserer
den globale opvarmning sig ej som håndgribelig på samme vis som andre, idet at mennesket ikke
besidder erfaring og tilstrækkelig med viden omkring denne type af fare. Vi forbedrer evnen til at
håndtere trusler jo hyppigere den pågældende, er indtruffet, men idet at den globale opvarmning
ikke er noget, der er oplevet før, er det vanskeligt at vide, hvordan netop denne fare skal gribes an.
Klimakrisen er så enorm, at der kan argumenteres for at denne ikke er håndgribelig grundet dens
brede omfang (ibid:303f).
Den stigende mængde af CO2-udslip kan hverken ses eller mærkes direkte i mange områder af
verden, og usynlighed bliver derfor en barriere for målet om at løse dette problem. Barrieren består
i at de enkelte individer, ikke kan se den direkte sammenkobling mellem de menneskelige
udledninger og de naturmæssige ændringer (Kemp & Nielsen, 2009:17).
Ligesom industrisamfundets konsekvenser først er nogle der er forekommet i denne samtid, er
konsekvenserne af dette samfund også noget, der først vil kunne mærkes i fremtiden. Man er
således nødt til at gå i aktion nu, og kreere nogle løsninger, som vil skabe positive følgevirkninger
for fremtiden (Gore, 2009:304).
Netop idet at løsningerne ej vil kunne mærkes på nuværende tidspunkt, er det
vanskeligt at ændre menneskets eksisterende adfærd omkring forbrug, og dermed motivere til
ændring. Som Al Gore formulerer det:
“[...] er det særdeles svært for fornuften at udfordre verdens stærke magt” (ibid).
Dette fænomen kan kobles sammen med teorien om sociotekniske systemer og sporafhængighed.
Disse systemer er også kendetegnet ved at være drevet af sikre og vanedannende handlinger. Her
kan forbrugsafhængigheden ses som sporet, som dominerer, og nyopstående fænomener, som
klimadebatten passer ej ind i dette spor. Dette skyldes at man gennem klimadebatten, er nødsaget til
at foretage en større ændring i fokus og prioriteter, da der er tale om en kontrast til det respektive.
De daglige vaner og livsstile, vi har dannet igennem mange årtier, kan altså ikke
direkte associeres til de klimaforandringer som er begyndt at vise sig. Det kan derfor være
vanskeligt at se hvorfor ændringerne skal findes her (Kemp & Nielsen, 2009:20).
Side 49 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Problemet er imidlertid, at når konsekvenserne af vores handlinger er usynlige, bliver vores aktive
handling, mod udvikling, ligeledes usynlig. Dette er grundet af, at vi heller ikke vil kunne se de
ændringer der foretages før langt ud i fremtiden (Gore, 2009:304). Gore er fortaler for, at ende
eksperimenteringen med Jordens grænser. Han er overbevist om, at nye forsøg ej vil føre til at
problemerne forsvinder; disse vil udelukkende medføre et øget antal af risici. Den mest effektive
løsning, ifølge Gore, er at ændre måden mennesker agerer og tænker på. Dette vil ikke blot bremse
den negative udvikling, men vil samtidig skabe effektivitet og innovation inden for den
teknologiske udvikling. En attraktiv løsning på problemet, med ovenstående taget i betragtning, vil
være at sammenkoble de miljømæssige problemer med yderligere samfundsproblematikker, som
mennesket har nemmere ved at relatere til. Disse kan eventuelt inkludere sociale og økonomiske
udfordringer. I håbet om at løse problemet, er man nødt til at samarbejde, og fokusere på det sociale
fællesskab (ibid:315). I stedet for at bruge informationssystemet til at bevirke menneskets
overforbrug, skal dette informere om, hvor meget og hvad, man kan gøre som individ. På denne vis,
ændrer man folks normer og vaner, og når først en modificering er forekommet hos majoriteten af
befolkningen, forventes det at resten vil følge trop (ibid:316).
Vi kan argumentere for, at den globale opvarmning er en økologisk fare. En økologisk fare er en
fare som ikke viser sig af sig selv, men afhænger af at verden erkender denne fare som en trussel.
Der er derfor også tale om økologisk kommunikation.
Denne form for kommunikation er primært præget af mange forskelligheder og når
problemet anskues, ses det med forskellige øjne og med forskellige grader af alvor. Den økologiske
kommunikation formidler viden fra forskellige parter af helheden og der opstår en kompleks
diskussion. Det bliver så komplekst at jo mere viden man bestræber sig på, desto større bliver
kompleksiteten. Forstået således at man står overfor endnu en barriere, i form af kompleksitet, som
gør at man bliver handlingslammet, idet at man ikke kan overskue og gennemskue hvilke valg der
skal tages i forbindelse med den økologiske fare (Kemp & Nielsen, 2009:22f).
Grundet klimaproblemets globale omfang og kompleksitet er det, som nævnt ovenfor,
en realitet at klimaproblematikken er et emne, som er svært at forholde sig til. Derfor kan man også
argumentere for, at de politiske vælgere ikke har et så omfattende kendskab til de miljømæssige
udfordringer, og derfor ej er i stand til at stemme med denne viden i baghovedet.
Side 50 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
En problematiserende faktor er at politikerne frygter, at der som resultat af indskærpelser på
området, vil opstå en øget tendens til outsourcing af energitunge virksomheder. I tilfælde af dette,
vil miljøproblemet ej løses, da forurening lokalt, som bekendt rammer globalt. Der er således ingen
difference i om virksomheden forurener i det ene, eller det andet land.
Outsourcing har for et land adskillige følgevirkninger såsom øget arbejdsløshed, og da
dette ej er et ønske, er politikerne nødsaget til at finde en gylden middelvej, hvor begge parters
interesser tilgodeses, sådan så virksomhederne bliver, men samtidig føler at de kan drage nytte af en
mere bæredygtig omstilling (Gore, 2009:350).
Ved fænomenet er der samtidig nogle ideologiske modstande. Disse ses i form af at markeds- og
frihedsorienterede partier, vil se reguleringer, såsom en udvidet mulighed for regeringen til at træffe
beslutninger, som noget negativt. Dette skyldes netop at de med friheden som værdi, ej kan støtte en
statslig indgriben, da dette i sig selv er en frihedsberøvende indikator. Til trods for at et så
naturvidenskabeligt fænomen ej bør omhandle ideologiske politikker, er dette endt som tilfældet.
Det er som bekendt således at vælgere i højere grad, går med strømmen, og såfremt en politiker
udtrykker at denne er imod reguleringer på klimafronten, vil vælgerne bakke denne op, når det ej
heller er deres interesse (ibid:352).
Så længe at majoriteten af eksperterne, fra politikere til forskere, kan præsentere
argumenter mod bæredygtig omstilling, vil der herske tvivl hos vælgerne. I tilfælde af at disse er
afklaret med, at der udelukkende er en problematisk side af fænomenet, vil offentlighedens syn på
de klimamæssige udfordringer, stemme overens med dette (ibid:358f).
Idet at politikere har denne betydelige magt over offentligheden, har disse ligeledes
muligheden for at påvirke denne. Der kan her argumenteres for at klimapolitikken, ender med at
prioriteres på samme niveau, som alle andre politiske beslutninger. Derved kommer klimapolitikken
til at omhandle holdninger frem for fakta, hvilket fører klimaspørgsmålet ned på samme plan, som
andre politiske dagsordener (ibid:362f).
Det upolitiske politiseres idet at man er nødsaget til at gribe ind i anliggender, som hidtil har været
personlige, men i håbet om at disse forbedres, må man gå aktion. Derfor er klimaproblematikken
ikke blot en naturvidenskabelig foranstaltning, men i høj grad også økonomisk og politisk (Beck,
1997:33).
Side 51 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Netop grundet at klimaproblematikken har udviklet sig til noget så omfattende og
internationalt, har man været nødsaget til tage politiske midler i brug. Hertil kommer et helt politisk
område med fokus på klimaproblemer og politiske fællesskaber, som har til formål at kreere
internationale løsninger til den respektive problemstilling. Det faktiske mål med klimapolitik og
klimapolitiske møder, er at skabe balance mellem de menneskeskabte konsekvenser, og måden
hvorpå udviklingen af disse passiveres. Målet er at opnå en effektiv aftale, som sikrer ovenstående,
men samtidig tilgodeser de divergerende interesser (Amundsen et al., 2009:16).
International klimapolitik
Siden 1995 har nationer over hele verden, skiftedes til at afholde klimakonferencer; de såkaldte
“COP-møder”, med henblik på at finde frem til en videre løsning på det problem, som hele verden
står overfor, i forhold til klimaet. Man kan argumentere for at den største fremgang i
løsningsforslag, er forekommet i 1997, da Kyoto-protokollen blev vedtaget i Japan.
Dette hændte i forbindelse med det tredje COP-møde, hvor 175 nationer underskrev
aftalen, heriblandt var 55 i-lande. De deltagende landes samlede udledning af drivhusgasser var 29
% af hele verdens udledning. At dette tal ej er højere, skyldes det faktum at enorme syndere på
udledningslisten, såsom USA og Kina, samt andre lande med stigende vækst, ej ønskede at deltage
(Mortensen et al., 2009:35).
Minister for klima- energi og bygning, Rasmus Helveg Petersen, slår fast at udledningerne af CO2
er stigende og at situationen er blevet forværret siden Kyoto-protokollen. Det forholder sig nemlig
således på nuværende tidspunkt, at 85 % af verdens udledning, foregår i lande uden for protokollen,
hvilket indikerer at blot 15 % af udledningen sker i lande, som har underskrevet protokollen (bilag
5). Dette anses som værende problematisk idet at landene udenfor protokollen netop ikke kan
straffes for udledningen, idet at de ej har en tilknytning til en sådan målsætning.
Helveg Petersen pointerer at det hovedsageligt er i fattigere lande, at udledningen er
steget. Dette er grundet at adskillige af disse, på trods af fattigdom, har oplevet en vækst eller større
industri, hvilket er energikrævende (bilag 5). Den form for energi, der benyttes er i høj grad fra
fossile brændstoffer, idet at miljø og klima ej er deres førsteprioritet, når de netop først i de seneste
år, har opnået muligheden for øget vækst.
Side 52 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Modsat kan det pointeres at adskillige rigere økonomier, som eksempelvis Danmark,
har været i stand til i et vist omfang, at kontrollere mønsteret. Dette er årsagen til at udledningen i
rigere lande generelt er faldet (bilag 5).
Den Europæiske Union har som organisation, til opgave at videreføre og varetage de aftaler, som er
indgået på internationalt plan. Det største skridt EU har foretaget i klimapolitik, i forbindelse med
Kyoto-aftalens mål, var at indføre kvotehandelssystemet. En nations økonomi bliver opdelt i en
kvoteregulerede del og en ikke-kvoteregulerede del. Hvor den regulerede del omfatter de
virksomheder i landet, som forbruger det største kvantum af energi. For disse dele af økonomien
gør det sig gældende, at virksomhederne har en vis mængde kvoter, som afgør den maksimale
mængde af CO2, som må udledes. Kvoterne er determineret ud fra, hvor store økonomier bestemte
nationer og virksomheder har. Ergo er det samtidig de med størst indkomst, som oplever de mest
markante krav om reducering (Mortensen et al., 2009:37).
EU påtager sig derfor en anseelig rolle klimapolitisk, hvor kommissionen gennem
hårde og bløde styringsmidler kan indskrænke medlemsstaternes mulighed for at overforbruge
fossil energi (Nedergaard & Fristrup, 2009:10).
EU-Kommissionens målsætning bygger bl.a. på at stigningerne i temperaturen ej
overskrider 2℃. En problematik ved denne målsætning er, at klimapolitikken må strammes mere og
mere for at opnå dette mål. Det bliver et problem, når det samtidig forventes at verdensøkonomien
vil stige, og stramningerne derfor må foretages yderligere for at vedligeholde det satte mål
(Mortensen et al., 2009:28). Det er således essentielt i en økonomisk klimapolitik at undersøge
hvilke reguleringer der kan foretages, således at reduktionerne foregår på en omkostningseffektiv
vis (Amundsen, 2009:17).
Klimapolitiske styringsmidler
Inden for klimapolitik findes visse styringsmidler, og det er nødvendigt at have kendskab til de
forskellige, for at kunne arrangere en omfattende klimapolitik. De forskellige instrumenter der kan
benyttes, egner sig til differentierede typer af problemstillinger. Der er desuden adskillige kriterier,
som gør sig gældende, i vurderingen om hvorvidt et styringsmiddel er relevant. Kriterierne omfatter
bl.a. hvorvidt dette kan realisere de fremsatte mål, og dermed hvor realistiske målene er politisk og
administrativt. Derudover er det nødvendigt at afveje om styringsmidlet er i stand til at
Side 53 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
effektivisere, og mindske omkostningerne ved reguleringer, samt udvikle en bedre teknologi.
Slutteligt må det vurderes hvorvidt styringsmidlet fordeles retfærdigt.
Hvor meget der lægges vægt på de forskellige kriterier, afhænger f.eks. af den enkelte
nations socioøkonomiske og politiske forhold (Mortensen et al., 2009:29).
Vi kan i denne sag kaste fokus på to styringsmidler: administrative og markedsbaserede. De
administrative styringsmidler, som også kaldes direkte regulering, anvendes oftest i forbindelse med
regulering inden for klimapolitik. Myndigheden for regulering samler relevant information, til at
bestemme hvilke metoder der skal benyttes til at formindske udledningen af drivhusgasser. Herefter
kan reguleringsmyndigheden stille specifikke krav til henholdsvis virksomheders udledning,
benyttelse af bestemt teknologi etc.. Ved brug af denne type styringsmidler, er der ydermere et
sanktionssystem, som benyttes såfremt en part af aftalen, ikke opfylder kravene.
Den største fordel ved denne form for styringsmiddel er, at den med stor sikkerhed
kan levere resultater, såfremt reguleringen kan styres og efterleves. Ulempen ved administrative
styringsmidler er at udgifterne ofte vil være højere, end hvis man havde benyttet de
omkostningsminimerende reguleringer. Administrative styringsmidler finder ej løsninger på
længere sigt, og forebygger derfor heller ikke samme form for udvikling inden for teknologi
(ibid:29f).
De markedsbaserede styringsinstrumenters anvendelse påbegyndtes, da man oplevede
de høje omkostninger, ved at skabe bæredygtige reguleringer. Markedsbaserede
styringsinstrumenter er omkostningsminimerende, idet at det prioriteres at skabe en udvikling inden
for bæredygtig teknologi, og på den måde opnå en sådan regulering længere på sigt. Her benyttes
mængde- og/eller prisreguleringer, som CO2-kvoter, og skatter på udledninger.
Dette benyttes for at få virksomheder og forbrugere til at tilvende sig et mere
bæredygtigt forbrug. Ved at sætte afgifter på udledninger og give tilladelser til at udlede (kvoter),
opnår man den ønskede reduktion til lavest mulige omkostninger. Det gør man idet, at såfremt der
er afgifter på udledninger, skal disse ikke overstige virksomhedernes indtjente profit, og på den
måde vil virksomheder af sig selv reducere udledningerne. En ulempe ved prisstyring, er at skatten
vil være afhængig af konjunktursituationen, og der kommer derfor usikkerhed omkring det
mængdemæssige resultat. Da skatter ikke kan håndhæves på samme måde på internationalt niveau,
udstedes kvoter i stedet, som er uddelt blandt de forskellige nationer. En ulempe ved disse kvoteuddelinger er dog, at der kan forekomme en formueomfordeling: Kvoterne er fordelt ud fra de
Side 54 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
historiske udledninger, men i tilfælde af at et land sælger sine kvoter, kan disse sænke udbuddet for
at kunne forhøje prisen, således at de profiterer på foretagendet. Herved kommer
reduktionsindsatsen ikke til at svare til ønsket om, at minimere reduktionsomkostningerne
(ibid:30ff).
Ergo er der fordele og ulemper ved at benytte de to slags styringsmidler, til at
reducere udledningen. Derfor kan det være vanskeligt at føre en effektiv og
omkostningsminimerende klimapolitik på samme tid.
Klimaproblemet er og bliver globalt, da det har effekter på hele verden. Samtidig kan man ikke
nægte et land at drage fordel af en klimaaftale; også selvom de ej har givet deres besyv af denne.
Internationale aftaler er frivillige, da de indgås mellem suveræne stater, og det betyder at enkelte
stater kan nægte at deltage i en aftale, uden konsekvenser eller sanktioner (Amundsen, 2009:21).
De konsekvenser klimaforandringerne forårsager, varierer landene imellem. Dette
medfører desuden at visse lande er mere villige end andre til at betale, for at reducere
konsekvenserne. Nogle nationer kan have en fordel, f.eks. politisk, ved at være med i aftalen, imens
andre kan have fordele i at stå uden for. De lande der underskriver en eventuel aftale, er ofte bange
for, hvorledes denne vil influere deres økonomi. Det skyldes bl.a. at en række lande der ikke
underskriver en aftale, heller ikke har begrænsninger, og derfor sænker mulighederne for de
deltagende lande om at opnå en effekt af deres aftale (ibid:22f). Det er derfor afgørende at forhandle
sig frem til en omkostningseffektiv klimapolitik, hvor målsætningen har så få omkostninger for de
deltagende lande, som muligt. En effektiv måde at regulere klimapolitikken på, er ved at få en
økonomisk indsigt i forskellige virkemidlers egenskaber. Det økonomiske aspekt påvirker de
politiske valg, idet at omkostningerne for klimabeskyttelse, allerede nu i stigende grad viser sig,
imens effekterne af valget først vil blive inkorporeret i systemet på længere sigt (ibid:23).
Klimapolitik kan vanskeliggøre politiske processer og videnskabelige analyser, blandt
andet grundet, at der ikke er en international myndighed, som har til formål at sanktionere de stater,
som ikke overholder de vedtagende aftaler. Der er desuden en markant usikkerhed omkring de
mange langsigtede planer i klimapolitik, fordi der ikke eksisterer en fuldstændig viden på området
(ibid:24). Klimapolitik er derudover vanskeligt, idet at tidshorisonten er længere, end majoriteten af
andre politikker. Ikke nok med at der skal tænkes langsigtet, så er der også den manglende viden,
og der tages derfor politiske valg, som er præget af stor usikkerhed om hvad valget vil føre til
(Mortensen et al., 2009:27). De internationale aftaler der sættes, skal indeholde et globalt mål for
Side 55 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
reduktionen, samtidig med at de skal indeholde aftaler om fordelingen af byrder mellem de
deltagende lande (Amundsen et al., 2009:24).
Vi har i gruppen valgt at fokusere på tre begreber; free riding, catch all-partier og cost benefit
analyse, som kan være med til at beskrive udfordringerne i at udføre politiske aftaler:
Free riding består i, at en eller flere parter vælger at placere sig udenfor en aftale, men samtidig vil
være i stand til at drage nytte fra denne. Klimaaftaler er netop et af de helt oplagte eksempler på
sager med free rider-lande ombord. Fænomenet opstår her, når et land vælger ikke at deltage i en
klimapolitisk aftale, men alligevel drager nytte af reduktionen af drivhusgasser, ved at lade andre
dække omkostningerne (Amundsen et al., 2009:22).
Der er i adskillige tilfælde, tale om et kollektivt gode, som man, som bekendt ikke kan
fritage nogle aktører fra. Det gode, aftalen ender ud i, er man ikke er i stand til at ekskludere free
rideren fra (Pasour, 1981:453).
Årsagen til free riding er, at det er tæt på værende en umulighed at sikre en aftale af
denne kaliber, idet at klimaaftaler kræver enighed blandt et større antal aktører. Hver aktør ønsker
selvklart den type af aftale, som vil gavne netop den pågældendes interesser i videst omfang. Idet at
mange aktører internt i verdens lande, har divergerende, eller direkte modstridende interesser, er det
vanskeligt at kreere en aftale som alle parter har intentioner om at underskrive (ibid:454).
Det forholder sig dog således, at uanset hvor mange lande, som har som primær
interesse at forbedre miljøet, er der et overforbrug som skader kloden i en sådan grad, at de andre
eksisterende interesser risikerer slet ikke at kunne blive varetaget. For såfremt problemet negligeres
i en høj nok grad, påvirkes produktionsmulighederne. Idet at aktører med andre interesser selvklart
ikke ønsker at deres produktion skal skades af negative påvirkninger på miljøet, har de et ønske om
bæredygtige reformationer på området. Dog er det ideelle for dem, at disse reformer underskrives
udenom dem, så de ej forceres til at ændre deres produktionsforhold. Gennem en underskrift,
antages det at en ændring i CO2-udledning indbefattes, og denne vil gavne free rider-lande, ligeså
meget som de lande, der indgår i aftalen. Dette skyldes som bekendt, at problematikken er global,
og dermed rammer alle lande, klasser etc.. Det optimale for lande, som ønsker at opretholde
produktionen, på den eksisterende vis er, således at der forekommer en klimaaftale, som de kan free
ride på, så de kan nyde det hårde arbejde, som andre udfører. Grunden til at free rider-lande handler,
som de gør, er dog logisk. I stedet for at de selv skal ud i store ændringer af deres samfund, kan
Side 56 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
disse læne sig tilbage, og iagttage dem, som føler sig nødsaget til at gøre det. Det er derfor svært at
beskylde disse lande for noget, da de blot agerer ud fra den lyst, alle landes aktører egentlig
besidder.
Problematikken omkring free riding er dog, at den hæmmer det globale klima og
miljø. Hvis lovgivningen var således at alle skulle blive enige om en fælles løsning, ville der være
en mulighed for at free rider-lande blev forceret til at tage del i omstillingen. Dog kunne dette
ydermere resultere i et kompromis fra de andre landes side, såfremt der fandtes for mange free
rider-lande, som ikke havde interesse i en så stor reformation, som ellers ville forekomme uden
dem. Men hvad er så bedst? At finde en fælles løsning, hvor alle kæmper lige hårdt, eller hvor nogle
tager det tunge læs, og de andre læner sig tilbage og beskuer processen?
I ethvert tilfælde er økonomiske aktører fristede til at være free ridere, da deres
primære interesse ofte vil divergere fra majoritetens. Det paradoksale ved fænomenet er dog, at hvis
alle vælger at følge deres egeninteresser, og disse ikke stemmer overens med det fælles bedste, vil
der ej forekomme en modificering af området (ibid).
Det kan således være vanskeligt at motivere lande til at deltage i kampen mod klimaforandringer,
idet at disse har stærke egeninteresser. Den eneste form for straf man kan påføre disse free riderlande, er at ekskludere dem fra eventuelle andre handelsaftaler og samarbejde mellem de enkelte
lande (Amundsen et al., 2009:22). I håbet om en løsning, hvor alle lande deltager på lige vis, er man
nødsaget til at udstede sanktioner eller afdrag, som skal forhindre free riding. Det er dog således at
verden ikke, på alle punkter består af ét internationalt fællesskab, så det er ej muligt at tvinge lande
til at deltage, da ingen organisation er i besiddelse af denne magt.
Danmarks klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, slår fast at der, inden for
EU, eksisterer et krav om at alle medlemsstater skal deltage i de målsætninger, der sættes.
De enkelte nationale aktører, i form af ministre, har afgivet et mandat til én fælles EU
forhandler, som forhandler deres sag i EU (bilag 5). Det betyder desuden at ingen lande inden for
EU kan benytte sig af free riding og derved undgå at deltage aktivt i målsætninger om grøn
omstilling. Dog er free riding fortsat eksisterende på det globale plan, og idet at hele
klimaproblematikken er global, har fænomenet stadig en effekt overordnet set. Der kan dog også
ses ulemper ved at der i EU ikke er muligheder for free riding. Dette ses i forhold til at man internt i
nationerne, som bekendt forceres til at gå på kompromis, idet at der stadig er divergerende
Side 57 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
egeninteresser blandt medlemsstaterne, og at det derfor kan blive svært at finde målsætninger, som
alle vil stille sig tilfredse med (ibid).
Såfremt man som politiker eller politisk parti, har en aspiration om at tilfredsstille bredere dele af
vælgerskaren, vil dette blive kategoriseret som “catch all”.
Catch all-partier er defineret som partier der går på tværs af klasse, race og indkomst,
idet at de søger en så bred vælgerskare som muligt, hvilket desuden ligger i navnet, som på dansk
betyder at “fange alle”. Partier som disse, ønsker ikke at være tilknyttet én bestemt ideologi, i håbet
om at tiltrække en bredere målgruppe. Idet at partier som disse er et voksende fænomen, er det også
udbredt at politiske partier ikke ligger fokus på få og konkrete mærkesager (Heywood, 2013:223).
Klimaproblemerne er som bekendt ikke lette at løse, og derfor antages det at der ej er
mange partier, som melder ud, at de ønsker at kæmpe for denne sag. Virksomheder og borgere ved,
at det er en større omlægning af deres tilværelse, der skal til for at en mærkbar ændring kan finde
sted. Mange individer har en forestilling om, at deres ene modificering, ikke gør en difference i det
globale system, og såfremt tilstrækkeligt med mennesker, følger denne overbevisning, vil man
netop ej se en ændring. Når folk har sat sig for, at det er for vanskeligt at ændre miljøproblemerne,
følger politikerne trop, idet at det essentielle for dem, er at få mange stemmer. Såfremt der ikke er
stemmer i at udtale, at man har som mærkesag, at forbedre miljøet, er det ej noget der hænder i så
vidt et omfang.
Derfor kan man argumentere for at et emne som klima og miljø negligeres af den
grund, at de politiske partier i høj grad, er transformeret til catch all-partier, uden mærkesager.
Helveg Petersen er heller ikke af den overbevisning, at der er vælgerstemmer i at føre klima- og
miljøpolitik som mærkesag, og at den dag der er mange stemmer i dette, vil det samtidig prioriteres
højere på dagsordenen (bilag 5). Ud fra dette kan det udledes, at der kan være tale om såkaldte
“catch all-partier” på EU-plan.
Det er efterhånden sjældent at man hører en politiker udtale sig meget kontroversielt,
idet at dette kan føre til tab af stemmer, i tilfælde af at udtalelsen strider imod eventuelle
kernevælgeres holdning. De er således yderst påpasselige, hvilket kan antages at være en årsag til at
klimaet er højt på dagsordenen i de færreste partiprogrammer.
Side 58 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Idet at vi har en antagelse om at der på området er tale om en bottom-up effekt, for at
kunne ændre dagsordener, er det således vælgerne, som først må ændre standpunkt. Herefter vil
politikerne indordne sig, så vælgernes stemmer kan tilfalde dem.
Ud fra en cost benefit analyse kan man udlede, at en eventuel årsag til at nogle vælgere vil være
imod klima, som en mærkesag, er de højere omkostninger.
Cost benefit analyse er en analyseform der vurderer fordele og ulemper, ved en policy-formulering
eller en policy-evaluering. Der er her tale om at benytte analyseformen til at formulere et politisk
tiltag, men også at evaluere det efterfølgende.
I forbindelse med formuleringen af en policy, søges det at finde løsningen på et
specifikt samfundsproblem. Her vælges efterfølgende den løsning, som tilfører samfundet mest
nytte. Dette indikerer at analysen har henblik på, hvorledes der bedst muligt opnås maksimering af
den samfundsmæssige nytte (Torfing, 2014:pp. 8). I sammenhæng med evalueringen af en policy,
benyttes analysemodellen til at forklare eventuelle mangler i et resultat, således at det kan vurderes
hvorvidt der er behov for en policy-omformulering (Heywood, 2013:360).
Der kan argumenteres for, at cost benefit analyseformen er nyttig, dog samtidig vanskelig. Dette ses
i skyggen af, at resultaterne bygger på fordele og ulemper ud fra ét perspektiv, og derfor ikke
repræsenterer flere parter. Forstået således, at når der stilles krav til verden om at tage højde for
miljøet, i form af et mindre CO2-udslip, vil det krav nedsætte mulighederne for visse virksomheders
produktion. På den måde vil der forekomme en fordel, i og med at der er fokus på miljø, natur og
menneskeliv, og en ulempe i form af virksomhedernes begrænsninger og evt. mistede indtjening.
Det antages at ulempen kan beregnes i valuta, men samtidig diskuteres om det er etisk, at tillægge
liv en finansiel værdi.
For at kunne sætte sig ind i netop, hvilket fundament, politikerne har for dannelsen af deres
løsningsforslag, er det essentielt at kreere en cost benefit analyse (CBA) over fænomenet. Det
ideelle eksempel for en CBA, er når det er muligt at kortlægge de forskellige omkostninger, og
afveje disse overfor hinanden (Finansministeriet, 2001:43ff).
Dog er det således, at man ved omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, har at
gøre med komponenter, som ikke fuldkomment kan fastsættes i valuta. Disse indbefatter bl.a. miljø
Side 59 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
og sundhed, og derfor kan det være vanskeligt at udføre en komplet CBA, idet at man ikke er i
stand til at prissætte omstillingen fuldstændig, og derfor således heller ikke ulemperne ved at
modificere (ibid). Det kan således udledes, at det ikke er optimalt udelukkende at foretage en CBA
over den pågældende problematik. Man kan inddrage adskillige andre analysemetoder til at bakke
CBA’en op. En af disse er muligheder er beregningen af omkostningseffektivitet. Denne metode har
til formål at udregne den mest hensigtsmæssige, og mest omkostningsminimerende løsning på en
problematik. Ligesom ved CBA fremsættes konsekvenser ved differerende typer af tiltag, og denne
er i stand til at underbygge netop en CBA, hvis den synes utilstrækkelig at anvende alene. I tilfælde
af, at ikke alle komponenter i en sag, kan prissættes, kreerer man gennem brug af denne metode, en
skematisk opsætning over de respektive alternativers effekter. Dette påviser netop de mulige fordele
og ulemper ved det pågældende forslag, så dette er overskueligt for beslutningstagerne (ibid).
Når man skal fastsætte værdien af en velfærdsforbedring er dette afhængig af værdiansættelsen.
Værdiansættelsen af præferencer er en teoretisk konstruktion, som kræver en vis indsigt i netop
disse. At værdiansætte kræver derved at individer træffer beslutninger, ud fra et valg mellem flere
alternativer. Økonomisk teori indbefatter at det valg, man træffer har en højere værdi end de
fravalgte alternativer. Værdien af det alternativ, der vælges, beregnes ud fra de afskårne af slagsen
(ibid).
Her følger et eksempel på værdiansættelse af et produkt gennem to alternativer;
“komponent 1” og “komponent 2”. Komponent 1 værdiansættes ved hvor meget af komponent 2,
man er villig til at opgive for en given mængde af 1. Værdien kan også opstilles i valuta, altså hvor
meget man er villig til at betale for en given mængde af komponent 1.
Størrelsen af en politiks virkning på velfærd er afhængig af, til dels mængden af det
givne produkt, samt politikens påvirkning af efterspørgslen på disse komponenter (ibid).
Helveg Petersen mener, at det er en realitet at folk vil foretrække en billig energiform, frem for en
dyr, og at det ikke er før denne pris overstiger den grønne, at denne vil foretrækkes (bilag 5). Så det
er således essentielt at prioritere udviklingen i prisniveau, således at det bliver mest
omkostningseffektivt og attraktivt at vælge den bæredygtige mulighed.
Side 60 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Økonomiske udfordringer
I en verden hvor penge er den mest motiverende faktor, er det svært at forestille sig et scenarie,
hvor mennesket vil ofre en stor del af deres likvide beholdning, for at omstille sig bæredygtigt.
Dette fænomen ses udelukkende muligt, hvis den bæredygtige omstilling afgiver en økonomisk
gevinst.
Den gængse opfattelse af bæredygtig udvikling, bygger på en form for
videreudvikling af begrebet bæredygtighed, hvor menneskers sociale og kulturelle relationer
medregnes. En bæredygtig udvikling indeholder krav, om at vi indretter vores forbrug og
ressourceudnyttelse med tanke på den nuværende generation, kommende generationer og naturen
(O'Neill et al., 2010:20ff).
Når man beskæftiger sig med bæredygtighed er der adskillige parametre, der skal
tages stilling til. For at gøre den bæredygtige udvikling fungerede i praksis, kræver dette at der
eksisterer et økonomisk overblik og at der kan handles gennem dette. Dette er essentielt for at finde
ud af, hvad der er muligt inden for de økonomiske rammer. Her skal der opstilles nogle mål, som
kan gøres til genstand for konkrete beregninger eller analyser, for at kunne skabe sig et overblik
over en specifik udvikling. De økonomiske vismænd har anvendt nogle af disse begreber i
udarbejdelsen af deres rapporter. Et eksempel er:
"[...]den mængde naturressourcer (luft, vand, jord, mineraler, energikilder, naturområder, planter
og dyr m.v.) der kan bruges per år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til
den samme mængde og kvalitet" (De Økonomiske Råd, 1998:190ff).
Nogle er af den holdning, at den sociale retfærdighed, som er en del af det økologiske
råderum, ej udelukkende skal gælde tid, men samtidig rum. Dette er for at hele verdens population,
skal have samme økologiske råderum. Såfremt denne fordeling skal have en mulighed for at kunne
blive realiseret, er det en nødvendighed at kunne kvantificere de enkelte elementer af
naturressourcer. Den nemmeste måde at kvantificere på, er ved at måle i likvide midler. Gennem
pågældende fremgangsmåde, sætter man pris på miljøet, ved at beregne en værdi af alle
miljøressourcer vi anvender, bevarer eller forringer. Derefter vurderes det hvorledes disse fordeles i
tid og rum mellem mennesker (ibid).
Side 61 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
I = PAT-ligningen
For at danne et overblik over menneskets påvirkning af klodens klima og miljø, er der blevet
udviklet følgende ligning: I = PAT. Formlen går således: I = P x A x T.
Variablen I er menneskets påvirkning af kloden, P repræsenterer
befolkningsudviklingen, A er udviklingen i verdens velstand og T betegner den teknologiske effekt
(Kerschner et al., 2010:50). Disse tre parametre bidrager til at skabe et overblik over hvilken
belastning, Jordens population udsætter klodens økosystemer for. Den markante vækst i
verdensøkonomien, samt det faktum at Jordens befolkningstal er støt stigende, er med til at
planetens naturressourcer slipper hurtigere op (Nielsen, 2012:89ff).
Ifølge EU-Kommissionen, vil der i 2050 være en befolkning i omegnen af 9 mia.
mennesker på Jorden, hvilket er en markant stigning fra de nuværende ca. 7 mia. (EUKommissionen, 2014:2f).
Befolkningsudviklingen (P)
Siden 1970 har den årlige tilvækst i verdens population ligget på 1,59 %, hvilket svarer til en
gennemsnitlig vækst på ca. 59 mio. mennesker årligt (World Bank, 2015). Såfremt man ønsker at
reducere den økologiske belastning, som verdens befolkning påvirker kloden med, er denne
udvikling nødsaget til at blive modificeret.
Som følge af en ekspanderende befolkningstilvækst på Jorden, vil der medfølge et
større ressourceforbrug, for at opretholde menneskets basale levevilkår. Den allerede voldsomme
vækst af Jordens population siden industrialiseringen, har ydermere været en central komponent for
de nuværende klima- og miljøproblemer (Kerschner et al., 2010:50ff).
Daniel O'Neill, professor i økologisk økonomi ved University of Leeds, har
proponeret adskillige løsningsmuligheder på Jordens overbefolkning. Et eksempel på en løsning, er
at udbyde undervisning på området, og derved give folk en viden om hvor vigtig det er at få stoppet
Jordens overbefolkning, samt hvor meget dette skader kloden. En anden, mere simpel løsning der
gives, er at befolkningen skal have lettere adgang til prævention. Han mener det handler om at
fremme incitamenterne for at få færre børn, og derved begrænse familier til to børn eller færre
(ibid:55).
Side 62 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Indkomstudviklingen (A)
En anden faktor der er væsentlig er BNPP, hvilket viser den årlige gennemsnitlige indkomst pr.
indbygger. Den globale økonomiske vækst er et lige så væsentligt parameter som
befolkningstilvæksten, samt størrelsen af den globale population. Dette skyldes at den globale
økonomi, er eskaleret så voldsomt gennem det seneste århundrede (Dietz & Pickett, 2010:57).
Kilde: (World Bank, 2015)
I denne periode er den globale økonomi vokset med $74 bio. og i 1900 var den globale økonomi
$1,1 bio., hvor den i 1950 var vokset til $4 bio.. Herfra steg den globale økonomi eksplosivt til $41
bio. i år 2000, hvor de seneste tal fra Verdensbanken viser at den globale økonomi er på $75 bio.
(World Bank, 2015).
Indkomstuligheden i verdens rigeste lande er på sit højeste niveau i forhold til de
seneste 50 år. Den gennemsnitlige indkomst for de rigeste 10 % af befolkningen er omkring ni
gange større, end de fattigste 10 %. For bare 25 år siden var dette tal 7 %. Den seneste økonomiske
krise har sat pres på emnet, og gjort det nødvendigt at forholde sig til dette (OECD, 2014:1ff).
I nogle af de lande hvor væksten har været størst de seneste årtier, såsom Kina og
Indien, har en vedvarende periode med stærk økonomisk vækst hjulpet millioner af mennesker ud af
absolut fattigdom. Men fordelene ved væksten er ikke blevet jævnt fordelt, og den allerede store
indkomstulighed er blot steget yderligere. Blandt de dynamiske vækstøkonomier, er det kun
Brasilien som har formået at reducere uligheden signifikant, men kløften mellem rig og fattig er
stadig markant, da de rigeste 10 % tjener omkring 40 gange mere end de fattigste 10 % (ibid).
Side 63 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Teknologisk effekt (T)
Den tredje og sidste faktor i I=PAT-ligningen er teknologiens udvikling og effekt. Mange mener at
en intens forbedring i vores teknologiske udvikling, vil være en mærkbar faktor for at muliggøre en
bæredygtig omstilling. Så det primære spørgsmål er, om den teknologiske udvikling kan mindske
menneskets påvirkning af klodens klima og miljø, og fortsat generere økonomisk vækst. En
essentiel faktor er, at man bryder sammenhængen mellem økonomi og ressourceforbrug. Dette
skyldes at vi i den nuværende lineære model, bruger teknologiske forbedringer til at producere
mere, frem for at tænke bæredygtigt (O'Neill et al., 2010:23ff).
Kilde: (ibid:27)
Igennem de seneste 35 år, har der været markante forbedringer i materiale intensiteten (jf.
ovenstående graf), dvs. mængden af anvendt biomasse, råstoffer, mineraler og fossile brændstoffer,
der kræves for at producere én dollar af verdens samlede BNP. Der har været et fald på 31 %,
hvilket er en positiv og nævneværdig forbedring i ressourceeffektiviteten. En af grundene til dette
har kunnet lade sig gøre, er den teknologiske udvikling. Desværre har disse forbedringer ikke
hjulpet på Jordens ressourceknaphed. Dette skyldes at verdens samlede BNP, er mere end fordoblet
i samme periode, og derved er den samlede ressourceanvendelse stadig steget med 49 %. Herved er
de teknologiske forbedringer ikke nok til at gøre op med den store udvikling i den samlede BNP
(ibid).
Et eksempel på førnævnte er; en fabriksarbejder er to timer om at producere et
produkt, men udvikler en metode til at producere præcis det samme på den halve tid. Dette betyder
Side 64 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
ikke at arbejderen får halveret den normale arbejdstid, men derimod, at der bliver produceret
dobbelt så meget af det givne produkt. Dette kan dog ikke fortsætte hvis man skal forholde sig til de
planetære grænser, da disse gradvist vil blive overskredet. Løsningen på dette problem ville være at
reducere arbejdstiden, og derved udnytte de teknologiske fremskridt, og have en faktisk reduktion i
ressourceanvendelsen. Dette er dog ikke en ligetil løsning, da virksomheder ville tabe profit gennem
denne; dette er derfor en holdningsmæssig ændring (ibid).
Som tidligere nævnt, har EU-Kommissionen udgivet en rapport, hvori der står at i år 2050, vil der
være en befolkning i omegnen af 9 mia. mennesker på Jorden. Hvis denne udvikling viser sig at
være reel, samt at indkomstudviklingen fortsætter uændret, skal den teknologiske udvikling
forbedres med minimum 7 % om året, hvis kommissionens mål for 2050 skal indfries. Ifølge en
beregning fra Tim Jacksons rapport, ‘Prosperity without growth - economics for a finite planet’,
hvor I = PAT-ligningen anvendes, vil der skulle ske en reduktion i CO2-udledningen på hele 130
gange, for at indfri målene for 2050. Idet at prisen på CO2 skulle reduceres til 6 gram pr. dollar af
verdens samlede BNP, hvor den i dag ligger på 768 gram pr. dollar. Dette scenarie indebærer at den
samlede BNP, samt populationen, vil stige med samme procentdel som siden 1990. Bliver dette
scenarie en realitet, vil den teknologiske udvikling skulle forbedres signifikant, såfremt der i 2050
skal opnås CO2-neutralitet (Jackson, 2009:78ff). Det synes urealistisk at de teknologiske effekter,
alene er en stor nok faktor til at løse Verdens klimaudfordringer.
Som tidligere beskrevet, er der en hastig acceleration i alle tre parametre i I = PAT-ligningen, og det
er derfor en nødvendighed at justere på samtlige af disse. Det er således ej tilstrækkeligt
udelukkende at fokusere på en enkelt af disse komponenter.
Ressourceknaphed
Naturressourcer som vand, olie, jord, ren luft og økosystemets funktioner er en afgørende faktor for
at de samme levevilkår fastholdes, samt at Jorden vedligeholdes. Dette skyldes at mængden af disse
naturressourcer er knappe, og at yderligere belastning af disse økosystemer kan skabe varige
reduktioner af naturressourcerne (EU-Kommissionen, 2011:1ff).
Den større globale efterspørgsel skaber knaphed i disse ressourcer, og dette medfører
stigende priser på de mest basale produkter, hvilket vil påvirke EU’s økonomi. Det er derfor en
nødvendighed at de førnævnte ressourcer anvendes maksimalt i hele deres livscyklus, i forhold til
Side 65 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
udvinding af råmaterialer, design af produktet, produktets genanvendelse, distribueringen,
anvendelse og reparation af produktet, opsamling af affald samt genanvendelse af samme. Hele
denne cirkulære kæde, skal helst føre til nulspild, eller nedbringe spildet til et minimum (ibid). Det
er dermed nødvendigt, at der sættes nogle planer i gang for at fremme ressourceanvendelsen, ved at
anvende førnævnte cirkulære tilgang, samt ændre forbrugsadfærden. Dette er yderst nødvendigt for
at kunne reducere ressourceknapheden, samt undgå en beskadigelse af Jordens økosystemer. Der
kan argumenteres for, at det er den generelle holdning til Jordens tilstand, som skal ændres (ibid).
Overordnet set, er dette en tankegang der kan anvendes på alle naturressourcer fra
fødevarer, byggematerialer og økosystemer til energi, metaller, jord, vand, mineraler, atmosfæren
og landjord. At gøre Europa mere ressourceeffektivt er en af de veje, der kan være med til at opnå
de økonomiske, sociale og miljørelaterede politiske målsætninger på en lettere, mere sikker og mere
omkostningseffektiv måde (ibid).
Planetære grænser
Indflydelsen på vores jord omhandler vores overbefolkning, overforbrug og vores destruering af
økosystemer i biosfæren. Vi sætter fodspor og forstyrrer nogle af Jordens globale processer og
systemer. Ændres der for meget på disse processer, tvinges Jorden i uligevægt; denne grænse kaldes
‘tipping point’. Udover dette vil Jordens forandring samtidig være varig (Stockholm Resilience
Centre, 2015a).
Der er ni zoner som har stor effekt på, om Jorden opretholdes som stabil. Dette system
er et samspil mellem disse zoner, som består af klimaet, ozonlaget, kemiske cyklusser, landskabet,
biosfæren, havets forurening, ferskvand, aerosoler i atmosfæren samt nye enheder, som sammen
danner begrebet planetære grænser. Hver af disse zoner har en grænse, og denne er ment som en
advarsel. Netop for, at vi ikke når ud over det ‘tipping point’, som betyder at der ingen vej tilbage
er. Mennesket har skadet Jorden signifikant, så det dermed ikke er muligt at genoprette dens
balance på ny (Stockholm Resilience Centre, 2015b).
Side 66 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Der er allerede fire ud af de ni planetære grænser, som er overskredet:
Kilde: (Christensen, 2015:pp. 17)
Såfremt vi ikke formår at omstille nogle af disse forbrugsmønstre, ender det ud i, at vi
overskrider flere grænser, og derved bliver det vanskeligt at opretholde den jord vi kender i dag, da
dens økosystemer vil blive nedbrudt.
Lineær økonomi
Den lineære økonomi ses som den beskidte økonomi, og det er den metode, som hidtil har afspejlet
vores produktions- og forbrugsmønster. Denne økonomi er baseret på fossile brændstoffer og ikkefornybare ressourcer, som bunder ud i et ’tag-brug-smid ud’ mønster, og er en af de faktorer vi er
nødt til at ændre på, for at omstille os mere bæredygtigt. Den indeholder, som nævnt, vores brug af
fossile brændstoffer, som udleder ekstremt meget CO2 i vores atmosfære, og derved forurener
meget ved brug. Udover dette benyttes primært de ikke-fornybare ressourcer. Det vil sige at
størstedelen af de ressourcer vi anvender, vil Jorden dermed ikke reproducere. Dette er på grund af
de naturlige grænser, Jorden har. Ved brug af dette ’tag-brug-smid ud’ mønster, styrer
råvarepriserne mod toppen (Miljøministeriet, 2015).
Side 67 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Billig arbejdskraft og beskidt energi
Adskillige lande vælger at benytte sig af ‘hurtig-og-beskidt’ modellen. Denne indebærer, at landene
producerer hurtigt, ofte til en billig arbejdskraft, og udleder meget CO2. Dette har til formål, at få
produkterne hurtigere ud på markedet. For at modellen skal være billig og hurtig ses det ofte, at
disse lande udleder mere CO2 gennem brugen af fossile brændstoffer, i stedet for at investere midler
i bæredygtig energi (Klein, 2014:80ff).
Der er primært to årsager til at de forskellige lande vælger at benytte sig af den
såkaldte ‘hurtig-og-beskidt’ model. Eventuelle lån fra IMF og Verdensbanken er afgørende
faktorer. Ved at producere billige og mange varer, vil landet hurtigere kunne generere overskud, og
derved betale lånet af. Såfremt landet i stedet brugte flere penge på bæredygtig energi, ville de ikke
få lige så stort et overskud, lige så hurtigt, som ved at benytte sig af de fossile brændstoffer (ibid).
Disse faktorer er med til at forme Washington-konsensus, som er betegnelsen for den
konstante jagt mod en endeløs vækst i økonomien (ibid).
Den økonomiske ideologi, som ligger inden for handelsarkitekturen, bærer også en del af skylden af
den stigende udledning. Dette er grundet handelssystemet, der blev designet i perioden år 19801990. Som følge af dette handelssystem, blev det muligt for de multinationale virksomheder, at
søge efter den billigste arbejdskraft globalt. Disse veje ledte til Mexico, Mellemamerika og Kina,
hvor lønningerne var ekstremt lave, fagforeningerne var nedtrykte samt staten ville betale store
summer til enorme infrastrukturprojekter. Dette fænomen var bedst for frihandelsmanden og værst
for klimaet. Den negative påvirkning på klimaet er sammenhængende med de lave lønninger.
Frihandelsmændene ville spare på lønningerne og på forureningskontrol, for at finde den billigste
måde at producere på. Flytningen af produktionen påvirkede Kinas udledning eksplosivt; ikke fordi
virksomhederne havde et ønske om at udlede, men fordi de jagtede den billige arbejdskraft. På
denne måde udnyttede de arbejderne og jordkloden, hvilket ofte fungerer som en pakkeløsning. Et
ustabilt klima, er en uundgåelig omkostning ved en ændring og ophævelse, af den allerede
eksisterende globale kapitalisme (ibid:81f).
Der har været en sammenhæng mellem udnyttelsen af arbejdskraft og forureningen, som har
eksisteret siden den industrielle revolution. Det var frihandelen der gjorde udslaget; der var nu
ingen begrænsning på kapitalbevægelser for virksomhederne. Dette medførte at virksomhederne nu
havde mulighed for, at flytte produktionen så snart arbejdslønnen begyndte at stige det pågældende
Side 68 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
sted. Dette var årsagen til at mange store produktionsvirksomheder rykkede fra Sydkorea til Kina,
hvor de nu rykker fra Kina til Bangladesh for at optimere overskuddet fra
produktionsomkostningerne. Derved har størstedelen af de vestlige lande tendens til at skyde
skylden på Kina, som om det ikke har været andre regeringer og multinationale virksomheder, der
har presset på, for at få indført en eksportbaseret udviklingsmodel (ibid:82f).
Det hele bunder i den store forbrugerisme, vi har. Sammen med den lineære økonomi hænger en
voksende middelklasse, som vil bidrage til at øge den globale efterspørgsel, hvilket dermed vil få
ressourceforbruget til at stige yderligere (Miljøministeriet, 2015).
Vi forbruger mere og mere, og vores produkter har generelt en kortere levetid. Det er
f.eks. ikke unormalt at en smartphone/IPhone kun har en levetid på to år. Derefter smides
ressourcerne væk, og vi investerer i et nyt produkt, i og med at den lineære økonomi primært
producerer produkter der lever fra vugge til grav, og i sidste ende havner som affald, der ikke lader
sig nedbryde. Herved er vi som forbrugere, med vores forbrugsvaner, med til at sætte gang i mere
en ’hurtig-og-beskidt’ produktion, som for virksomhederne betyder, at de producerer hurtigere, og
som udgangspunkt får et større overskud, ved ikke at omstille på nuværende tidspunkt (Rethink
Business, 2015).
Vores forbrugerisme provokerer producenterne, til at producere mere. Derudover er det blevet
kutyme at eje mange ting. Vi har interesse i at eje så mange ting så muligt, selvom vi ikke bruger
halvdelen, og derved går det i forfald og bliver smidt ud. Ved at produktet kasseres, ender
produktets cyklus. Dette er på nuværende tidspunkt en lineær ’cyklus’, herved går nogle af Jordens
ikke-fornybare ressourcer til spilde for evigt. Dermed er Jorden og dennes aktører allerede blevet
signifikant fattigere på begrænsede ressourcer (Christensen, 2015:pp 22).
Jordens ressourcer er generelt ved at blive opbrugt. Dette betyder, at der i nær fremtid,
vil være mange varer, som ikke længere er mulige at producere. Derfor er det klart, at denne levevej
ikke er holdbar på længere sigt, grundet Jordens planetære grænser. Det er netop disse, der
begrænser det evige forbrug af nye ressourcer.
Cirkulær økonomi
Som tidligere nævnt, er der ressourceknaphed, hvilket indikerer at der er behov for en omstilling,
hvis Jordens økosystemer ikke skal beskadiges eller decideret ødelægges. En mulighed for at
komme denne knaphed til livs, kan ligge i en omstilling af menneskets forbrugs- og
Side 69 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
produktionsmønster. Den lineære økonomiske produktionstilgang er ikke holdbar i længden, og der
er derfor adskillige incitamenter til at omstille til en cirkulær økonomi. Grundprincippet i cirkulær
økonomi, er at alle ressourcer skal anvendes maksimalt, og at alt energi skal være vedvarende.
Herudover bestræbes der på at eliminere brugen af giftige kemikalier, som hæmmer genbrug og
nedbrydelse i biosfæren, og sigter efter en fuldstændig afskaffelse af affald gennem design af
materialer, produkter, systemer og forretningsmodeller (World Economic Forum, 2014:15). Den
cirkulære økonomi udgør et grundlæggende skift for virksomheder, i at omstille nuværende
produktioner til mere bæredygtige.
Hele tankegangen bag cirkulær økonomi, ligger i at man bestræber sig på at intet går til spilde, når
et produkt har udtjent sit formål. Dette vil sige når et givent produkt smides ud, kan dette
genanvendes af producenten, eller nedbrydes uden at processen skader økosystemerne (ibid).
Når man inden for cirkulær økonomi snakker om genbrug, kan begrebet inddeles i tre
kategorier; funktionel genbrug, upcycling og downcycling (ibid:55). Funktionel genbrug, er en
proces der foregår ved at genanvende materialer eller produkter, til deres oprindelige formål eller til
andre formål. Downcycling er en fremgangsmåde, der anvendes til at omdanne materialer til nye
materialer af ringere kvalitet og reduceret funktionalitet. Ved upcycling omdannes materialer til
nye, med højere kvalitet og øget funktionalitet. Dette kan også forekomme ved at forbedre en
downcycling proces (ibid).
Side 70 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Kilde: (World Economic Forum, 2014:15)
Ovenstående billede illustrerer de grundlæggende principper i en cirkulær økonomi. Gennem denne
form for økonomi, bestræber man sig på at designe affald væk. Optimalt findes affald derfor ikke,
idet at produkter er designet og optimeret til en livscyklus af demontering og genbrug. Disse
gennemarbejdede komponenter og produktlivscyklusser er det der definerer den cirkulære økonomi.
Det er desuden det, der adskiller sig fra nedbrydelse og genbrug af produkter, hvor store dele af den
energi og arbejdskraft, lagt i produktionen, går tabt (ibid:15).
Cirkulær økonomi skaber en skelnen mellem forbrugsmaterialer og varige
forbrugsmaterialer. I modsætning til den lineære model, er de fleste forbrugsmaterialer i cirkulær
økonomi fremstillet af biologiske materialer og uden toksiner, dette gøres for at disse let kan
nedbrydes i biosfæren. Dette kan enten ske ved direkte nedbrydelse, eller i en kaskade af
gentagende anvendelser af et produkt. Effekten af at nedbryde produkter gennem en kaskade af
Side 71 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
brug, gør at produktet kan være til gavn for genbrug på tværs af hele værdikæden gentagne gange,
inden dette nedbrydes helt. Et eksempel er; en bomuldstrøje købes; herefter sendes den til genbrug
gennem en second-hand butik; hvorefter den anvendes sammen med andre bomuldsmaterialer som
fiber-fyld i møbelpolstring. Slutteligt genanvendes dette fiber-fyld i stenuldsisolering til byggeri. I
denne kæde substituerer bomuldsfibrene fra produktionen af trøjen, en tilførsel af uanvendte
bomuldsfibre, i hvert led af produktionen af de nye materialer, før bomuldsfibrene til sidst, sikkert,
kan nedbrydes i biosfæren (ibid). Varige forbrugsgoder såsom maskiner eller mobiltelefoner, er
tværtimod, lavet af tekniske materialer, som ej er i stand til at blive nedbrudt uden at beskadige
biosfæren. Eksempler på disse er metaller og de fleste plastmaterialer. Derfor er disse produkter fra
starten af deres livscyklus designet til genbrug, og produkter der er omfattet af de hurtige
teknologiske fremskridt, såsom mobiltelefoner, er designet til at kunne opgraderes.
De energikilder, der anvendes i denne cyklus, skal være vedvarende. Dette er med til
at lette vores ressourceafhængighed, samt spare på de allerede knappe ressourcer. En anden årsag til
dette er belastningen af økosystemerne. Såfremt samtlige energikilder er vedvarende, vil Jorden
skånes for yderligere belastning og dermed, på længere sigt, stabiliseres (ibid).
I den cirkulære økonomi skal den gængse opfattelse af forbruger, ændres til bruger. For at dette skal
lykkes, skal varige forbrugsgoder ikke købes, men der skal derimod laves en aftale mellem
virksomheden og kunden. Denne aftale laves som en leje- eller leasingkontrakt på, hvor lang tid det
givne forbrugsgode forventes at have sit primære formål for kunden. Hvis kunden vil eje produktet,
skal der fortsat laves en aftale om, at efter produktet har udtjent sit primære formål, skal visse
komponenter og materialer tilbageleveres til virksomheden. Dette er modsat den nuværende model,
hvor produktet købes og derefter forbruges. Her er der ikke længere et led mellem virksomheden og
produktet, når dette er blevet solgt til kunden (ibid).
Dette vil også skabe nogle incitamenter til, at der vil være et marked for produkter der
er produceret med genanvendte materialer, og det vil således kunne gøres billigere at producere
disse, frem for produkter produceret af førstegangsmaterialer (ibid). Derudover forholder det sig
sådan, at desto mindre et produkt skal ændres, samt jo hurtigere det går gennem "cirklerne";
genbrug, renovering og genfremstilling, og jo hurtigere det vender tilbage til brug. Des højere er de
potentielle besparelser på materialer, arbejdskraft, energi og den kapital, der stadig er indlejret i
produktet. Der er ligeledes en signifikant effekt i at producere produkterne, så de kan gå gennem
‘cirklerne’ så mange gange som muligt. Hver gang et produkt er kommet gennem cyklussen, undgår
Side 72 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
man at anvende materialer, energi, og arbejdskraft, på at producere et nyt af slagsen. Herunder vil
dette samtidig mindske de udledninger, der er i forbindelse med disse processer, såsom
drivhusgasser (ibid).
Fordelene ved at omstille
Der er mange områder der kan forventes positivt påvirket, ved at omstille til cirkulær økonomi.
Dette vil være en faktor for en bæredygtig og stabil vækst, samt skabe nye arbejdspladser og
forretningsmuligheder. Flere divergerende sektorer, ressourcehåndtering, vedvarende energi,
økologiske industrier og genanvendelse har alle signifikante potentialer for vækstskabelse i
økonomien og beskæftigelsen. Stabiliteten i økonomien vil derved forbedres, idet at der intensiveres
i ressourceeffektivitet, så væsentlige mangler på naturressourcer dækkes ind, for at sikre sig at disse
essentielle naturressourcer fortsat er der, og i samme kvalitet, for fremtidige generationer (EUKommissionen, 2011:1ff). Øget ressourceeffektivitet er med til at fremme en sundere økonomi, i
EU's vigtigste brancher. De industrier der er afhængige af adgang til land, jord, vand og
biodiversitet, vil få øget deres afkast, som et resultat af effektivisering af ressourceforbruget, samt
den positive effekt den cirkulære økonomi har på økosystemerne.
En omstilling til cirkulær økonomi, vil være en væsentlig faktor til at bekæmpe de
store miljøproblemer. Herudover vil der være en masse arbitrage fordele, som følge af denne
omstilling. For at opnå dette, skal der være teknologiske udviklinger, både nye, men også
videreudviklinger af allerede eksisterende, såsom; vedvarende energikilder og eldrevne
transportmidler, samt at investere i en bæredygtig infrastruktur. En omstilling til vedvarende
energikilder, vil også reducerer de skadelige partikler i luften, der er et resultat af de nuværende
fossile brændstoffer. Dette vil medføre en reduktion af udgifterne til sundhedssektoren, samt
institutioner der bekæmper forurening. Ressourceanvendelsens indtægter, kan være en faktor til at
stabilisere de offentlige finanser, uden at forværre konkurrenceevnen. Herudover vil beskæftigelsen
fremmes, da der som tidligere nævnt, er mange incitamenter til nye jobmuligheder (ibid).
Et mere ressourceeffektivt EU, samt mere miljøbevidsthed ved nedtrapning af forureningen på
Jorden, kan være den grundlæggende faktor for økonomisk vækst. EU's økologiske industrier er i
det seneste år steget med 8 % om året, med en samtidig omsætning på €319 mia., hvilket er
tilsvarende 2,5 % af EU's samlede BNP. Den nye vækst er koncentreret omkring ressourcestyring
Side 73 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
med nye teknologier som f.eks. sol- eller vindenergi. Markedet for miljøbeskyttelse er en mulighed
for EU’s virksomheder på globalt plan.
Det globale marked for økologiske industrier har en aktuel værdi på ca. €1000 mia.
om året, og forventes at tredobles inden 2030. EU ejer ca. en tredjedel af verdensmarkedet og er en
betydelig eksportør, og adskillige europæiske producenter kan udnytte fordelen ved at være den
første betydningsfulde aktør på markedet (first-mover advantage). Til de stærke eksportmarkeder
hører Kina og andre udviklingslande, der bidrager til en miljømæssigt sund vækst (EUKommissionen, 2011:1ff).
Udfordringerne ved at omstille
De anseligste udfordringer der er ved at omstille sig til en cirkulær økonomi, er den praktiske
implementering såsom tekniske, økonomiske og infrastrukturmæssige udfordringer, samt
udfordringerne forbundet med de adfærdsændringer, der er nødsaget til at forekomme blandt
befolkningen (ibid:29). I betragtning af at den cirkulære økonomis muligheder for at reducere
ressourceforbruget og affaldsniveauet, samt en lang række andre positive og yderst brugbare
elementer, burde der ikke være mange hindringer i en implementering. Selv skeptikere anerkender
endda behovet for, at der skal gøres noget ved den nuværende lineære model, såfremt den fortsat
stigende økonomi skal undgå at krakelere (ibid). Nogle af de mest markante hindringer, for at
omstille sig til den cirkulære økonomi, er; geografiske spredninger, kompleksiteten og formeringen
af materialer samt fastholdelse i den lineære model (ibid).
Geografiske spredninger
Mange af vores produkter er skabt af talrige komponenter. Disse produceres adskillige steder rundt
på kloden, samt går gennem et stort leverandørnetværk. Desto mere avanceret produktionen af et
produkt er, des større er leverandørnetværket, hvilket øger den store geografiske spredning.
Derudover skal der anvendes talrige råmaterialer, som desuden har oprindelse i divergerende
geografiske områder (ibid:29f). Den mærkbare fremgang i globaliseringen, har været den markante
faktor for den globale vækst, idet at denne har genereret økonomiske fordele i materiale og
produktionsomkostninger (ibid). Den geografiske spredning skaber derved en udfordring ved, at der
er adskillige led gennem værdikæden der skal undersøges, og der er således utallige
produktionsaktiviteter, der skal omstilles. Samtlige af de økonomiske fordele og de opstillede
modeller, der er beskrevet i den cirkulære økonomi, kræver at alle materialer, komponenter og
Side 74 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
produkter omstilles til at passe ind i denne model. Der er eksempler på at dette har været muligt,
samt profitabelt på virksomhedsniveau. Det forholder sig dog således, at der på det globale plan, er
adskillige led af de komplekse forsyningskæder, der er svære at omstille til de tilgange der er i den
cirkulære økonomi. Da leveringsnetværket er så omfattende, komplicerer dette de talrige
omstillinger i virksomhedernes værdikæder (ibid).
Kompleksiteten og formningen af materialer
En anden mægtig barriere for at en cirkulær økonomi ville kunne opnå sit fulde potentiale på
globalt plan, er kompleksiteten og formningen af materialer. I forsøget på at skabe rentable og
værdiskabende løsninger, har virksomheder udvidet deres brug af materialer, der anvendes i
produktionen til at skabe forskellige varianter af deres produkter. De seneste årtier er antallet af
divergerende former for plast steget markant, og der bliver konstant udviklet på markedet. Disse
plastformer er skabt gennem en intensiv forskning i området, og har øget produktionen af
polymerer, hvilket er det stof, der bruges til at konstruere tilsætningsstoffer. Dette har dermed øget
kompleksiteten i brugen af disse, og gjort processen fra råmateriale til produkt, mere kompliceret
(ibid:33). Dagens materialekompleksitet er derved en central udfordring for implementeringen af
cirkulær økonomi. Selvom værktøjerne og produktionsmidlerne er opfundet til at skabe de
komplekse produkter, er det yderst vanskeligt at skulle identificere og fjerne de skadelige stoffer i
disse. Dette gøres for, at de kan produceres uden at beskadige biosfæren. Derfor er det for
omkostningsfuldt at skulle omstille produktionen, samtidigt med at det skal være profitabelt for
virksomhederne. Der påkræves således gevaldige investeringer i omstillingen, og derfor vil der ikke
være nogle fremskridt på dette område, uden disse (ibid).
Fastholdelse i den lineære model
Der er talrige yderligere barrierer som skal løses, idet at der er mange systemer og tankegange der
er låst til den lineære model. Med dette menes der, at adskillige elementer af vores industrielle
samfund, ligger så fundamentalt indlejret, og tilstanden har været således siden industrialiseringen.
Det er processerne i den lineære model, der skal reguleres. Man er nødsaget til at gå tilbage i
værdikæden, for at modificere samtlige led, og omstille disse til en mere genanvendelig proces.
Først da alle led er kontrolleret, kan man omstille sig. Dette er en omfattende proces, som kræver
tid og penge, hvilket ofte er netop det, som afskrækker lande og virksomheder, til at omstille sig til
en fuldstændig cirkulær økonomi (ibid:36).
Side 75 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Sammenfatning
Der er adskillige politiske, økonomiske og teknologiske aspekter i EU, der bidrager til at kunne
fremme cirkulær økonomi, men der også en række barrierer og udfordringer. Der er en tendens i
både den offentlige og den private sektor til, at fortolke cirkulær økonomi som blot endnu en tilgang
til genbrug, "grøn vækst" eller måde at tænke bæredygtigt (World Economic Forum, 2014:15ff).
Som det fremgår tydeligt i EU-Kommissionens rapport, kræver det en større
modificering af samfundet, at gøre dette mere bæredygtigt (EU-Kommissionen, 2009:2). Dette er
derfor essentielt eftersom problemet er så omfattende, som det er. Kommissionen er overbevist om,
at en ændring af hele værdikæden påkræves, herunder forbruger, virksomheder og politik.
Der er her tale om en ændring af de allerede eksisterende teknologiske,
forretningsmæssige strukturer og infrastrukturer (EU-Kommissionen, 2009:4). Disse mønstre er
vanskelige at gøre op med, da de er fastholdt af det sociotekniske regime, og derfor kan
karakteriseres som sporafhængige. Således kan det være vanskeligt at implementere en niche som
bæredygtig teknologi.
Det findes således en politisk og økonomisk udfordring i at indføre en innovativ og
omfattende politik i et allerede fastholdt socioteknisk system.
Som nævnt tidligere, mener Rasmus Helveg Petersen, at det mest attraktive for virksomheder er, at
vælge den billigste energiform. EU-Kommissionens løsningsforslag til dette er at støtte innovation
og grønnere designs, og på den måde fraråde at benytte miljøskadelige ressourcer. Kommissionen
forsøger således at gøre det mere attraktivt at benytte bæredygtige energiformer, i stedet for de
fossile.
Det fremgår både i EU-Kommissionens rapport, og i vores interview med Helveg Petersen (bilag
5), at Europa har været en bemærkelsesværdig forkæmper for at fremme bæredygtige metoder. Til
gengæld er der stor variation af hvor omfattende omstillingerne er, i de forskellige medlemsstater.
Nogle medlemslande har allerede opnået at reducere deres deponering af
affaldsstoffer fra 90 % til mindre end 5 % i løbet af de sidste 20 år. Imens er der fortsat europæiske
nationer, som deponerer 90 % af deres affald, imens mindre end 5 % genanvendes (EUKommissionen, 2009:9). At få de resterende lande, med lav genanvendelse, til at omstille deres
affaldssystem, er udfordrende og kan støde på mange komplikationer. Dette kan både skyldes at de
dominerende aktører er modstandere af en omstilling, da dette er økonomisk omkostningsfuldt
Side 76 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
(Geels, 2005:7). Derudover kan en grund til den lave affalds genanvendelse være, at landene ikke
har de økonomiske likvider til at omstille det sociotekniske system, mod en mere bæredygtig
affaldsanvendelse. Landene vender derfor tilbage til den traditionelle opfattelse af affald som en
byrde, i stedet for en ressource.
Der kan dermed argumenteres for at de politiske og økonomiske udfordringer
yderligere ligger i at finde en fælles målsætning, for så divergerende sociotekniske regimer.
Side 77 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Vurdering
For at vurdere hvorvidt det er muligt at opnå CO2-neutralitet i 2050, har vi fundet det relevant at
inddrage vores tidligere analyser, EU-Kommissionens løsningsforslag samt vores interview med
minister, Rasmus Helveg Petersen, og forholde os til resultaterne af disse.
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen pointerer, at der er sket en markant
positiv udvikling inden for bæredygtig teknologi, siden Kyoto-protokollens vedtagelse. Dog
konstaterer han at drivhusgasudledningerne er forværret siden, da der fortsat er et mærkbart
efterslæb af fortidens investeringer i fossil energi. Til gengæld, mener han ligeledes, at
investeringer i bæredygtig teknologi er blevet mere attraktivt på globalt plan (bilag 5).
Dette kan forbindes med teorierne vedrørende risikosamfundet og det senmoderne
samfund. Her beskriver Beck de talrige risici, som er opstået i kølvandet af industrisamfundet,
hvilke netop er dette fornævnte efterslæb og årsagen til, at vi må omstille os mere bæredygtigt. Dog
pointerer Giddens, at teknologien, som bekendt har udviklet sig, og er blevet langt mere avanceret.
Dette indikerer, at man er blevet i stand til at nedsætte eller bekæmpe de eksisterende risici. Det er
således opretholdelsen af den teknologiske udvikling, som er essentiel for at vi fortsat kan bekæmpe
de konsekvenser, som indtræffer, ifølge Giddens. Dog er dette ikke noget, man bør sætte sin lid til,
idet at man ej kan vide sig sikker på hvor, og i hvor vidt et omfang, risiciene rammer. Det er således
vanskeligt at forberede sig på noget, og være afhængig af en udvikling, som man ej heller, ved med
sikkerhed, hvordan vil forløbe.
Altså, udleder vi, at den bedste løsning på problemet vil være, at bremse udviklingen i
klimaforandringerne. Dette skyldes, at man herigennem helt slipper for at bekymre sig om, hvorvidt
teknologien er i stand til at følge med, og rette op på de negative, forurenende aktioner, vi foretager
os.
Teknologien er, ifølge Helveg Petersen, en afgørende faktor inden for omstillingen til
et grønnere samfund. Det er dog således, at denne mangler yderligere udvikling i den positive
retning. Han er overbevist om, at da bl.a. kulkraftteknologien ikke har rykket sig over en længere
periode, er der en god chance for at den progressive grønne teknologi vil overhale denne, i en
omkostningsminimerende retning. For at den grønne teknologi bedst muligt kan videreudvikles, er
det nødvendigt at udvikle denne med henblik på det økonomiske og idealistiske (ibid).
Side 78 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Som tidligere nævnt, er den teknologiske udvikling i eksplosiv vækst. Dog er denne
vækst ikke nok til at følge med udviklingen i verdensøkonomien, samt befolkningsudviklingen. Den
teknologiske udvikling kan derfor ikke stå alene, da det vil kræve justeringer i hele det
sociotekniske system. Det synes derfor urealistisk at en omstilling i teknologien, er en stor nok
faktor til at løse verdens klimaudfordringer, samt gøre målet om CO2- neutralitet i 2050 opnåeligt.
For at CO2-neutralitet skal være muligt, må nichen, i form af den bæredygtige
teknologi, bryde med det sociotekniske regime, netop for at den bæredygtige omstilling bliver
normen, i stedet for alternativet.
I EU-Kommissionens løsningsforslag fremgår det, at et mægtigt skridt i forbindelse med
målsætningen om CO2-neutralitet i 2050, er at videreudvikle teknologier til genbrug. Ifølge denne
rapport, skal alle udformninger af affald udfases. Dette gælder i særdeleshed materialer, som er
skadelige for miljøet, idet at cirkulær økonomi fokuserer på at genbruge materialer, og derved ser
disse fri for svært nedbrydelige toksiner.
Ifølge ministeren, Helveg Petersen, eksisterer der allerede en ideel og rationel løsning på problemet.
Den respektive løsning indebærer, at man internt i landene sætter sig rundt om forhandlingsbordet,
og udsteder de sanktioner, der må forekomme i hvert enkelt land, så man derigennem kan stoppe
den udvikling, som bremser målet om CO2-neutralitet i 2050. Dette er dog ej potentielt, hvilket
skyldes at de forskellige lande, alle besidder nogle erhvervsrelaterede interesser, hvor nogle af dem
er en direkte kontrast til en bæredygtig omstilling (ibid). Der er altså opstået to modpoler, bestående
af de progressive nationer og mindre progressive.
Dette ses eksempelvis i Polen, som er en del af Visegrad landene, der er afhængige af
deres kulindustri. Landets kulminer er statsstøttede, hvilket er en indikator for, netop hvor stor en
betydning disse miner har, for landets økonomi. Der er således en større mængde af kul til
afbenyttelse i landet, og det vil være en enorm omvæltning for dem, hvis denne industri blev
nedprioriteret. Ergo har Polen nogle egeninteresser, som peger i en direkte modsat retning end den
grønne omstilling (ibid).
Danmark befinder sig derimod på den diametralt modsatte side af det
holdningsmæssige spektrum, som en del af de såkaldte “grønne dværge”. Landet producerer grøn
energi, primært i form af vind, i kolossale mængder, hvilket yderligere er økonomisk profitabelt for
Side 79 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
landets eksport. Dette indikerer, at Danmarks erhvervsinteresser stemmer overens med en
bæredygtig omstilling, idet at landets økonomi gavnes af vedvarende energikilder (ibid).
Der kan således argumenteres for, at menneskets interesser ligger i, hvad der gavner deres samfund
bedst. Dette fører os tilbage til begrebet om homo economicus, og det økonomiske menneskes
bestræbelser på de mest nytte- og profitmaksimerende løsninger.
Dog kan det ligeledes påpeges, at mennesket generelt er blevet mere miljøbevidst,
men som det kan udledes i vores analyser, følger normen i samfundet fortsat den traditionelle
miljøetik. Med dette menes, at mennesket har en tendens til at være miljøbevidste, hvis det er til
deres egen fordel, f.eks. kun i forbindelse med økosystemer, som de selv indgår i.
I og med at landene har deponeret deres mandat til EU, kan organisationen vælge at sætte et mål,
hvori man bringer yderpolerne tættere sammen. Ulempen ved dette er dog, at ingen af de respektive
nationer vil være særdeles tilfredse med resultatet, og dermed er der en risiko for, at de i sidste
instans træder ud af unionen. Denne mulighed ville ikke være optimal for EU, da denne ikke er
profitabel, og at pointen med organisationen er at indgå fælles aftaler. Dog har Helveg Petersen den
holdning, at EU forbliver den mest ambitiøse blok inden for verdens klimapolitik (ibid).
Dette er hans holdning, da EU har fastsat flere målsætninger for fremtiden, hvilket
bl.a. har inspireret andre store nationer, som Kina og USA. Som nævnt, findes der både progressive
og mindre progressive medlemslande, men det er dog fortsat EU, som er den suverænt førende
inden for de klimapolitiske forhandlinger, på trods af de kompromiser der må indgås (ibid).
De kompromiser, man er nødsaget til at indgå, gør at et mål om fuldstændig CO2neutralitet i fremtiden, vil sænkes. Kompromiserne vil opstå fordi vi, ifølge vores tidligere analyser,
kan udlede at EU som institution, altid vil indrette sig efter medlemslandenes interesser gennem
deres populistiske søgen på indflydelse. Der argumenteres således her for, at der er tale om bottomup effekten, hvor folket påvirker de politiske tiltag, som vedtages. Vælgerne har således magten til
at influere det sociotekniske regimes retningslinjer.
Omvendt kan det udledes fra teorien om de sociotekniske systemer, at folket af natur
vil følge de retningslinjer, regimet har udstedt. Denne teori påstår, at der i stedet er tale om topdown effekten, og da denne netop er modsat bottom-up, kan det udledes at der er tale om en ond
cirkel.
Drivkraften i denne onde cirkel består af den profit- og nyttemaksimerende
fundament, som gør at ansvaret for en bæredygtig omstilling forskubbes.
Side 80 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Helveg Petersen er af den overbevisning, at løsningen udelukkende ligger hos videnskaben, da
denne må optimeres, og gøres mere politisk og økonomisk attraktiv, for at en fuld bæredygtig
omstilling kan forekomme i samfundet. Det er ydermere af det foranstående, at han mener, at
forhindringerne ligger. Her pointerer han bl.a. de tidligere nævnte økonomiske egeninteresser
landene imellem, samt det politiske aspekt omkring, at man som stat ikke kan gøre en forskel alene
(ibid).
Medlemslandene skyder skylden på hinanden, da de ikke selv ønsker at påtage sig et
så signifikant ansvar. De gemmer sig derved bag hinanden, og derigennem forhindres en eventuel
opnåelse af målet om CO2-neutralitet (ibid).
Ovenstående kan forbindes med de tanker, de respektive aktører gør sig, i forhold til
miljøetikken. Det hænder ej ofte, at nogen aktør føler at de, som ene mand, kan gøre en større
forskel, og dermed føre samfundet hen mod målet om CO2-neutralitet. Det ligger til menneskets
natur at handle ud fra sin egen autonomi, for at opnå det vellykkede liv, og det er netop her, at der
ikke udvises megen hensyn til andre. Hverdagen sidder fast i en sporafhængighed, som er svær at
bryde. Samtidig er det vanskeligt at drage naturen, øvrige lande samt kommende generationers
hensyn, hen over de valg man træffer i det senmoderne samfund.
Teknisk set, er målet om CO2-neutralitet følgelig et realistisk mål at opnå i 2050, da teknologien
allerede er udviklet. Det der komplicerer målets opnåelse, består i fastholdelsen i forholdet til vores
sociotekniske regime, hvilket er årsagen til at det er svært at omlægge strukturen til cirkulær
økonomi med en tilhørende politisk opbakning. Er befolkningen og virksomhederne ikke indstillet
på en eventuel omstilling, er det således ikke et opnåeligt mål.
Side 81 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Konklusion
Den teknologiske udvikling kan anskues som værende en negativ komponent ved
klimaproblematikken. Dette er på baggrund af, at netop den teknologiske udvikling er i stand til at
bremse den bæredygtige udvikling, idet at denne kan anvendes som lappeløsning, på de
konsekvenser, der indtræffer som følge af klimaforandringerne. Der kan således argumenteres for,
at der slet ikke er behov for en bæredygtig omstilling, såfremt teknologien er i stand til at løse
problemerne, og dette kan netop være en hindring i forhold til målet om CO2-neutralitet.
Den økonomiske situation komplicerer ligeledes omstillingen, grundet den anseelige stigning i
verdensøkonomien, idet at adskillige udfordringer fastholder os i det nuværende system.
Udfordringerne ved indførelsen af cirkulær økonomi, er både omkostningsfulde, men
også teknisk udfordrende. Dette skyldes på nuværende tidspunkt, at den eksisterende bæredygtige
teknologi, ikke er udviklet nok til, at være konkurrencedygtig. Hvorved mennesker, med
udgangspunkt i homo economicus, vil foretrække den lineære model.
Dertil vil de enorme omkostninger ved en omstilling ydermere mindske den
kortsigtede profit, ved en omstilling til cirkulær økonomi. Dog vil en omstilling på længere sigt,
være en bidragende faktor til at opnå målene om CO2-neutralitet, set fra et økonomisk perspektiv.
Det økonomiske aspekt har en høj prioritering inden for politik. Dog omhandler politik desuden i
høj grad tankegange og holdninger, som indbefatter både etik og moral, samt ideologiske
synspunkter.
Derved indebærer en bæredygtig omstilling både materielle og finansielle, samt
ideologiske og holdningsmæssige forhindringer. Omstillingen vil således påvirke mennesket på
adskillige punkter.
Ud fra teorierne om populisme og det sociotekniske system, præger regeringen og befolkningen
hinanden gensidigt, hvilket medfører en negativ fastholdelse i en ond cirkel. Mennesket er derfor
ikke i stand til selvstændigt, at ændre det sociotekniske system over kort tid.
I teorien om sociotekniske systemer argumenteres der for, at det eneste der kan ændre et sådan og
dets regime drastisk, er en ændring af de eksterne effekter. En ekstern effekt kan f.eks. være at de
Side 82 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
fossile ressourcer slipper op, og verden derigennem forceres til at skifte det eksisterende
sociotekniske system ud, med et alternativ, uden brug af disse.
Da de ikke-fornybare ressourcer ej regnes, for at slippe op inden år 2050, kan man
derfor argumentere for, at der ikke vil indtræffe en sådan ekstern effekt inden denne målsætning.
Ud fra teorien, omhandlende sociotekniske systemer, kan det udledes, at gradvise og mindre
omfattende modificeringer vil være at foretrække. Dette er at foretrække, på grund af den
sporafhængighed, der er at finde i et socioteknisk system. Med udgangspunkt i ovenstående,
argumenteres der for at det ikke er realistisk, med en målsætning om CO2-neutralitet i 2050.
Vi udleder fra dette projekt, at en omstilling er realistisk ved en senere målsætning. Den
teknologiske udvikling har gjort store dele, af den bæredygtige omstilling til en realitet, og hvis en
fortsat udvikling finder sted, vil der i fremtiden være en teknisk mulighed for CO2-neutralitet.
Vi er dog af den overbevisning, at vanskelighederne ved en bæredygtig omstilling,
ligger i de forskellige idéer, om hvordan og hvilken målsætning, der bedst gavner den enkelte
nation.
Såfremt EU i fremtiden opnår CO2-neutralitet, vil klimaproblematikken stadig være en
trussel, idet at en eventuel løsning kræver at hele verden tager ansvar. Man kan argumentere for, og
håbe på, at CO2-neutralitet i EU, vil påbegynde en dominoeffekt i det resterende af verden. Som
klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen pointerer, kan vi allerede i denne
givne samtid udlede at både Kina og USA er blevet inspireret af EU’s ambitiøse klimapolitik.
Side 83 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
Litteraturliste
A
Amundsen, E., Mortensen, J., Fristrup P. & Andersen, P. (2009) Klimaproblemet i et
samfundsøkonomisk perspektiv (red) Klimapolitik, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, København Ø, pp: 11-26
Arler, F. (2002) Miljøetik - en introduktion (red) Humanøkologi - Miljø, teknologi og
samfund, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, pp. 65-90
B
Bauman, Z. (2008) What chance of Ethics in the Globalized World of Consumers?
(red) Does Ethics Have A Chance In A World Of Consumers? Harvard University Press, USA, pp.
31-77
Beck, U. (1997) Rigdomsfordelingens og risikofordelingens logik (red)
Risikosamfundet- på vej mod en ny modernitet, Hans Reitzels Forlag, København K, pp:27-67
Brinkmann, S. & Tanggaard, L (2015) Kvalitative metoder, 2. udgave, Hans Reitzels
Forlag, København K
C
Christensen, T., B. 2015: Samfundsudfordringer i miljø og klima, PP, kursusgang 2,
Sam-bach BK5, RUC
D
Det Etiske Råd, 2011, Værdi i naturen http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/
Etikoglivet/Etiske-tekster/Vaerdi-i-naturen.aspx [04-05-2015]
De Økonomiske Råd (1998) Bæredygtighed: Balance mellem Generationer (red)
Vismand Rapport, Dansk Økonomi efterår 1998, pp:190
E
EU Kommissionen (2011) Ressourceeffektivitet - en nødvendighed for
virksomhederne, Factsheet, Den Europæiske Unions Publikationskontor - April
Side 84 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
EU Kommissionen (2014) Omstilling til en cirkulær økonomi - et program for Europa
uden affaldsproduktion, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Bruxelles
F
Finansministeriet (2001) Metoder til opgørelse af miljøpolitikkens udgifter og
omkostninger (red) Miljøpolitikkens økonomiske fordele og omkostninger, Finansministeriet,
København K, pp:27-48
G
Geels, F., W. (2005) Transitions, Transformations and Reproduction: Dynamics in
socio-technical systems, Rapport, Dynamics of Industry and Innovation: Organizations, Networks
and Systems, Copenhagen, Denmark - June 2005
Giddens, A. (2007) Globalisering & Risiko (red) En løbsk verden - Hvordan
globaliseringen forandrer vores tilværelse, 1. udgave, 5. oplag, Hans Reitzels Forlag, København
K, pp:13-38
Gore, A. (2009) De udfordringer vi står over for (red) Vores valg - Sådan løser vi
klimakrisen, Informations Forlag, København K, pp: 298-370
Gregersen, R. V. (2009), International politik og klimapolitik (red) Miljøpolitik Miljø- og klimapolitik i samfundsfag, Systime, Århus C, pp:57-74
H
Heywood, A. (2013) Politics, 4. udgave, Palgrave Foundations, Hampshire UK
J
Jackson, T. (2009) The Myth of Decoupling (red) Prosperity without Growth Economics for a Finite Planet, Earthscan, London, pp:67-86
Jensen, A., Andersen, J., Hansen, O. E., Nielsen, K. A. (2007) Planlægning i teori og
praksis - et tværfagligt perspektiv, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
Side 85 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
K
Kemp, P. & Nielsen, L. (2009) Klimabevidsthedens barrierer, 1. udgave, 1. oplag,
Klima- og energiministeriet, København K
Kirchgässner, G. (2008) Homo Oeconomicus in Economics (red) Homo Economicus,
Springer Science & Business Media LLC, New York, USA, pp:59-86
Klein, N., (2014), Varme penge: Hvordan frimarkedsfundamentalisme har været med
til at overophede kloden, Intet bliver som før, Klim, Aarhus, pp:64-95
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) Interview - Introduktion til et håndværk, 2. udgave,
6. oplag, Hans Reitzels Forlag, København
M
Miljøministeriet, 2015, Cirkulær økonomi http://mst.dk/virksomhed-myndighed
/groen-strategi/groen-omstilling-og-ressourceeffektivitet/cirkulaer-oekonomi/ [13-05-15]
Mortensen, J., Amundsen, E., Fristup, P. & Andersen, P. (2009) Virkemidler i
klimapolitik (red) Klimapolitik, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
København Ø, pp: 27-42
Månson, P. (2013) Karl Marx (red) Klassisk og Moderne Samfundsteori, 5. udgave, 1.
oplag, Hans Reitzels Forlag, København
N
Nedergaard, P. & Fristrup P. (2009) Forord (red) Klimapolitik, 1. udgave, 1. oplag,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København Ø, pp: 9-10
Nielsen, J. S. (2012) Vækstens umulige aritmetik (red) Den store omstilling - fra
systemkrise til grøn økonomi, 1. udgave, 2. oplag, Jørgen Steen Nielsen & Informations Forlag,
København K, pp:81-100
O
OECD, Directorate for Employment, Labour and Social Affairs (2014) Focus on
Inequality and Growth - Does income inequality hurt economic growth? Rapport - December
Olsen, P., B. (2011) Arbejdsteknikker (red) Problemorienteret Projektarbejde, 3.
udgave, 6. oplag, Roskilde Universitets Forlag, Frederiksberg C, pp:211-238
Side 86 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
O'Neill, D. W., Dietz, R., Jones, N. (red), 2010. Enough is Enough: Ideas for a
sustainable economy in a world of finite resources. The report of the Steady State Economy
Conference. Center for the Advancement of the Steady State Economy and Economic Justice for
All, Leeds, UK
P
Pedersen, K. (2011) Videnskabsteori i projektarbejde og -rapport (red)
Problemorienteret Projektarbejde, 3. udgave, 6. oplag, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg
C, pp:137-168
Pasour, E. C. (1981) The Free Rider as a Basis for Government Intervention, The
Journal of Libertarian Studies - Department of Economics and Business, Forår 1981, Vol. 5, No.
4:453-464
R
Rethink Business, 2015, Hvad er cirkulær økonomi http://rethinkbusiness.dk/p/
cirkulaer-oekonomi [13-05-15]
S
Stockholm Resilience Centre (a), 2015, Planetary boundaries research
http://www.stockholmresilience.org/21/research/research-programmes/planetary-boundaries.html
[13-05-15]
Stockholm Resilience Centre (b), 2015, The nine Planetary boundaries
http://www.stockholmresilience.org/21/research/research-programmes/planetaryboundaries/planetary-boundaries/about-the-research/the-nine-planetary-boundaries.html [13-05-15]
T
Torfing J. 2014: Policy processer og offentlig forvaltning, PP, kursusgang 7, Sambach BK1, RUC
U
UNFCCC - United Nations Framework Convention on Climate Change, 2015,
http://unfccc.int/meetings/lima_dec_2014/meeting/8141.php [23-02-2015]
Side 87 af 88
Udfordringerne ved bæredygtig omstilling – i en verden med knappe ressourcer
2. semester 2015
Anslag: 190.631
V
Vogel, S. (1997) Habermas og naturetik (red) Miljø og Etik, NSI Press, Århus,
pp:273-297
W
World Bank, 2015, Explore Create Share: Development Data - Indicators: GDP
growth (annual %), GDP per capita (current US$), GDP (current US$), Population total,
Population growth (annual %) http://databank.worldbank.org/data/home.aspx [23-05-2015]
World Economic Forum (2014) Towards the Circular Economy - Accelerating the
scale-up across global supply chains, Rapport, Geneva, Switzerland - Januar
Side 88 af 88