Kemi, laboratorieforsøg 1.1 Kemiske metoder Denne øvelse er en øvelse i at omgås kemikalier på en forsvarlig måde, samt at prøve en række metoder, som man ofte gør brug af i et kemilaboratorium. Hvis du ikke kender alle stof- og ionnavnene kan du finde dem bagest i din kemibog eller ved at søge på internettet. Apparatur & Kemikalier Reagensglas Termometer Glasspatel Mikroskop Objektglas Forbrændingsske 50 mL bægerglas 10 mL måleglas Burette 10 mL fuldpipette 2 M H2SO4(aq) Universalindikatorpapir Mg(s) Mættet NaCl(aq) Cu(s) S8(s) Ethanol(l) NH4Cl(s) Ca(OH)2(s) Isis C Før øvelsen Find navnene på kemikalierne i kemikalielis– ten. Lav et skema til præcisions-delen. Udførelse Reagensglasset indeholder ca. 1,5 mL pr cm. Der går ca. 20 dråber på én milliliter. Indikatorpapir Hæld ca. 10 mL svovlsyre i et reagensglas. Et stykke universalindikatorpapir fugtes med syre (brug spidsen af en glasspatel og tør den godt af bagefter). Sammenlign papiret med den tilhørende farveskala. Hvad konstateres herved? Termometer Mål med et termometer svovlsyrens temperatur. Rengør termometeret forsigtigt. Tilsæt ca. 5 cm magnesiumbånd. Beskriv hvad der sker. Undersøg om temperaturen ændres. Krystalvækst Hent et mikroskop. Der må kun benyttes 10x forstørrelse og der må ikke komme kemikalier på andet end objektglasset. Læg en lille dråbe mættet natriumchloridop– løsning på et objektglas, placér det på objektbordet og iagttag krystalvæksten gennem mikroskopet. Tegn krystallerne. Læg en lille dråbe sølvnitratopløsning på et objektglas, læg den i mikroskopet og stil skarpt på den. Tag en lille kobberspån og læg den ind i dråben, mens du kigger i mikroskopet. Tegn hvad du ser. Bunsen– brænder I et tørt reagensglas blandes en spatelfuld ammoniumchlorid og en spatelfuld calciumhydroxid. Åben for gassen og tænd bunsenbrænderen. Kontrollér, at lufthullet er ca. halvt © Kim Bruun, Karsten Ulrik Jensen, Søren Munthe, Hans Birger Jensen og Forlaget Systime A/S 1 lukket. Hvis lufthullet lukkes for meget, bliver flammen sodende. Opvarm forsigtigt reagensglasset, og bemærk lugten af den dannede gas, ved at vifte gassen hen til næsen med hånden. Fugt et stykke universalindikatorpapir med vand, og hold det hen til reagensglassets munding. Hvad kan der konkluderes heraf? Forbrænding Denne del udføres i stinkskab. En forbrændingsske rengøres ved at opvarme den til rødglødhede i en bunsenflamme og derefter luftafkøle den. Når skeen er så kold, at du kan røre ved den, anbringes en smule svovlpulver på forbrændingsskeen. Før den ind i bunsenflammen og notér flammens og røgens farve. Gentag (inkl. rengøringen og afkøling) forsøget med ethanol. Husk at skrue låget fast på flasken, inden væsken i skeen antændes. Præcision Vej et 50 mL, tørt bægerglas. Afmål 10 mL vand så præcist som muligt i bægerglasset med hjælp fra inddelingsstregerne på bægerglasset. Vej bægerglasset med indhold igen og find vandets masse. Tør bægerglasset. Afmål igen 10 mL vand så præcist som muligt med et måleglas. Overfør vandet til bægerglasset fra før. Vej atter bægerglasset med og uden indhold og find vandets masse. Tør bægerglasset. Afmål igen 10 mL vand så præcist som muligt til bægerglasset, men brug denne gang en burette. Find vandets masse. Foretag en fjerde afmåling af 10 mL vand ved hjælp af en 10mL fuldpipette, og bestem vandets masse. Hvad tyder det på, hvis en flamme soder? Indfør dine resultater fra præcisionsdelen i skemaet. Eventuelt samles resultaterne fra alle holdene på tavlen. Hvilken konklusion kan man drage om de fire måder at afmåle væsker på? Efter øvelsen Isis C © Kim Bruun, Karsten Ulrik Jensen, Søren Munthe, Hans Birger Jensen og Forlaget Systime A/S 2 Indsæt tilstandsform (s, l, g eller aq) og afstem reaktionsskemaerne for de reaktioner, der forløb i forsøgene: Termometer H+-ioner fra svovlsyren reagerer med magnesium. Magnesium bliver opløst, og der bobler dihydrogen op: H+ ( ) + Mg( ) → H2( ) + Mg2+( ) Krystalvækst Når mættet natriumchlorid-opløsning, der indeholder Na+-ioner og Cl -ioner, anbringes på et objektivglas, fordamper noget af vandet. Opløsningen bliver da overmættet med dannelse af NaCl-krystaller til følge: − Na+ ( ) + Cl ( ) → NaCl( ) − Når et stykke kobber anbringes i en opløsning der indeholder sølv-ioner, omdannes noget kobber til kobber-ioner, mens nogle sølv-ioner omdannes til frit sølv: Ag+ ( ) + Cu( ) → Ag( ) + Cu2+( ) Bunsenbrænder Når en blanding af calciumhydroxid og ammoniumchlorid opvarmes i et reagensglas, kan man se vanddråber øverst i reagensglasset og lugte ammoniak. Desuden kan man påvise ammoniakken med et stykke fugtet indikatorpapir (base ⇒ blå farve): NH4Cl( ) + Ca(OH)2( ) → NH3( ) + H2O( ) + CaCl2( ) Forbrænding Svovl brænder med en blå flamme under dannelse af svovldioxid: S8( ) + O2 ( ) → SO2( ) Når ethanol forbrænder fuldstændigt, dannes der vand og carbondioxid: C2H6O( ) Isis C + O2 ( ) → CO2( ) + H2O( ) © Kim Bruun, Karsten Ulrik Jensen, Søren Munthe, Hans Birger Jensen og Forlaget Systime A/S 3
© Copyright 2024