studenter til venstres center for kommunikation og politik

STUDENTER TIL VENSTRES CENTER
FOR KOMMUNIKATION OG POLITIK
Kunne du tænke dig at opleve det politiske liv på ”Borgen” og at komme
helt tæt på beslutningsprocesserne i dansk politik? Så er du måske en
af de nye studenter, som Venstres Center for Kommunikation og Politik
(CKP) på Christiansborg søger
Som student i Venstres CKP kommer du til at opleve dansk politik indefra, og du får
en unik mulighed for at være med bag linjerne i arbejdet på Christiansborg. Du får
alsidige arbejdsopgaver, der spænder bredt fra at betjene Venstres politikere og
CKP’s konsulenter med research, medieovervågning, pressearbejde, diverse skriveopgaver til idéudvikling, analysearbejde og besvarelse af borgerhenvendelser. Studenterjobbet vil give dig kompetencer og erfaring, der kan tages med videre til job
inden for eksempelvis kommunikation/presse, Public Affairs, offentlig forvaltning eller centraladministrationen.
Vi er en arbejdsplads, hvor tempoet er højt og arbejdsdagene uforudsigelige, og derfor lægger vi vægt på, at du har et godt overblik, at du arbejder selvstændigt, og at
du kan opretholde et højt fagligt niveau med godt humør også ved korte deadlines.
Til gengæld giver jobbet en unik mulighed for at arbejde i det politiske maskinrum i
en situation med både store udfordringer og store muligheder for Venstre.
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, kommunikation eller lignende. Du er en dygtig analytiker med et højt fagligt niveau, som du
formår at omsætte i praksis. Derudover er du fuld af gå-på-mod, du har en god politisk
forståelse, du tager selvstændigt initiativ, du er god til at formidle skriftligt såvel
som mundtligt, du har gode samarbejdsevner, og du kan eksekvere sikkert på korte
deadlines.
Om os
Venstres CKP tager sig af kommunikationsmæssig og faglig rådgivning af Venstres folketingsgruppe, medlemmer af Europa-Parlamentet og Venstres Landsorganisation.
Medarbejderne i Venstres CKP er enten tilknyttet pressetjenesten eller den politiske
afdeling, og vi arbejder alle tæt sammen i det daglige. Arbejdet i Venstres CKP indebærer blandt andet faglig rådgivning, politik- og idéudvikling, udvikling af mediehistorier, forberedelse af debatter, medieovervågning mv.
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte politisk konsulent Trine Korsgaard
på tlf. 61 62 59 02.
Ansøgning og relevante bilag sendes på mail til [email protected] senest den 1. december.