NR. 1 FEBRUAR 2015
Tema
KLAR TIL
FOLKETINGSVALG
FOKUS PÅ
KANDIDATER
OG FRIVILLIGE
FV15: Venstre får også
brug for dig – vær med
Aktuelt
DE HAR LOVET
FØR – NU LOVER
DE IGEN
GE
M
BL
AD
ET
Inger Støjberg om
regeringens mange
løftebrud
2 / LEDEREN
BOLIGJOBORDNINGEN
SKAL
GENINDFØRES
BoligJobOrdningen har været en
fantastisk succes. Landet over har den
givet flere private arbejdspladser hos
håndværkere og i servicevirksomheder,
og travle danske børnefamilier har fået
en hjælpende hånd i dagligdagen. Det
samme har pensionisten. Og sort arbejde
er blevet gjort hvidt.
Derfor har vi givet det tilsagn, at
kommer der en Venstre-ledet regering
efter det valg, vi alle håber snart kommer,
så vil vi genindføre BoligJobOrdningen med
tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015.
Vi siger det klart og tydeligt nu,
for vi har hørt om flere håndværksmestre,
der har mærket nedgang i ordrebøgerne,
efter at regeringen lagde BoligJobOrdningen i graven ved årsskiftet. Kunderne vil
gerne se tiden lidt an. De tøver med at
bestille nye vinduer eller friske køkkenet
op, for det kunne jo være, at BoligJobOrdningen kom tilbage. Den usikkerhed
ønsker vi at fjerne. Kommer der en
V-ledet regering efter valget, så kommer
BoligJobOrdningen tilbage.
Vi holder hvad vi lover
Modsat den nuværende regering, der
lovede guld og grønne skove før valget i
2011 for blot at løbe skrigende bort fra
deres løfter efter valget, så er ét sikkert:
Hvad Venstre lover før et valg, gennem
fører vi efter et valg.
I Venstre ønsker vi vækst og flere
private arbejdspladser. Det er forudsætningen for at sikre velfærden for frem
tiden. Derfor vil vi have BoligJobOrdningen genindført. Ifølge Dansk Byggeri
skaber den 5.000 arbejdspladser – heraf
400 praktikpladser. Vi kan ikke tillade,
at de går fra os i en tid, hvor Danmark
fortsat er udfordret, og væksten befinder
sig i slæbesporet.
Regeringen har valgt en anden
vej. Den har lavet en finanslov med
Enhedslisten og SF, der er blottet for
vækstskabende initiativer, og som koster
1.000 arbejdspladser. Det er deres valg.
I Venstre vil vi noget andet. Vi vil
skabe forudsætningerne for, at Danmark
også for fremtiden kan være blandt de
bedste lande i verden. Det kræver vækst.
Det kræver nye arbejdspladser. Og derfor
skal vi have BoligJobOrdningen tilbage.
KOLOFON
Liberalt Overblik – medlemsblad for Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte. Tlf. 45 80 22 33.
Mail [email protected]. Ansvarshavende: Claus Richter. Redaktør: Charlotte Wognsen.
Redaktion: Niels Th. Dahl, Alexandra Kaarsen, Claus Horsted. Layout: Hjaltelin Stahl.
Tryk: Stibo Graphic. Oplag: 48.500. ISSN 1602 – 1878. Forsidefoto: Claus Boesen. Redaktion afsluttet 4. februar.
Lars Løkke Rasmussen
Venstres formand
FORSL AG / 3
STOREBÆLT
– VEJEN TIL
VÆKST
Venstre går til valg på at skabe vækst, og et konkret
forslag er at gøre det billigere for bilister at pendle
over Storebæltsbroen. Det glæder de to Venstre
borgmestre på hver sin side af broen, og en presset
socialdemokratiske transportminister er – måske –
ved at tø op.
fremsætte forslag. Der var heller ingen
opbakning til takstnedsættelser i den
rapport, som Transportministeriet
offentliggjorde i september 2014:
“Rapporten undlader behændigt
at regne på de dynamiske effekter af en
evt. nedsættelse af broafgiften. Derfor
er brancheorganisationen Fyns Erhverv
nu gået i gang med at regne på det”,
siger Kenneth Muhs, der ligesom sin kollega i Slagelse sætter lighedstegn mellem
vækst og kommunal velfærd.
Skred i sagen
I januar satte Venstre yderligere fokus
på den høje brotakst, da formand Lars
Løkke Rasmussen på en kampagnedag
ved betalingsanlægget på Sjælland
mødtes med pendlere og presse. Og så
kom endelig transportminister Magnus
Heunicke (S) på banen med løfte om, at
han vil se på mulighederne for rabat til
pendlere. Hertil siger Venstres transport
ordfører, Kristian Pihl Lorentzen:
“Det er en glædelig udvikling.
I Venstre blev vi kun mødt med hån fra
regeringen, da vi lige efter nytår præsenterede forslaget. Men lad os se, om
SR-regeringen i denne sag evner at sætte
handling bag ord”.
Af CHARLOTTE WOGNSEN,
redaktør
Nogen ser et smukt bygningsværk. Andre ser en skadelig toldmur. Storebæltsbroen
forbinder to landsdele, som i den ideelle verden kunne udgøre ét samlet arbejds
marked. Men den høje brotakst giver både virksomheder og arbejdstagere problemer.
Siden oktober har borgmester Kenneth Muhs (V) i Nyborg og borgmester Stén Knuth (V)
i Slagelse ført kampagne for billigere passage for pendlere.
“Taksten hæmmer mobiliteten. Man tager ikke job på den anden side af broen,
hvis ikke det kan betale sig. Og dermed har virksomhederne på begge sider sværere ved
at tiltrække den uddannede arbejdskraft, de har brug for, for at kunne skabe vækst. Og
vækst er jo afgørende for velfærden i kommunerne”, siger borgmester Stén Knuth, der
bakkes op af Kenneth Muhs:
“Taksten er til gene for de liberale erhverv og særligt håndværkerne, som
har svært ved at afgive konkurrencedygtige tilbud på tværs af broen. Og det gavner
bestemt heller ikke kommunerne, hvor vi gennem udbud altid søger at bruge skatte
kronerne mest optimalt”, siger borgmesteren i Nyborg.
Arrogance og manglende beregninger
I dag koster et pendlerkort for en bilist 3.920 kr. om måneden. I Venstres forslag skal
det ned på 3.000 kr. Derudover skal befordringsfradraget for at køre en tur over broen
hæves fra 90 kr. til 110. kr. Når de to forslag kombineres, vil en pendler kunne opnå en
samlet besparelse på 40 procent ved 20 ture frem og tilbage over Storebælt om måneden.
“Jeg har hørt folk i rød blok sige, at 900 kr. i nedslag ikke er en forbedring, men
det er arrogant. Vi ser jo, at brotaksten netop er en udfordring for lav- og mellem
indkomstgrupperne. Og så er spørgsmålet altså ikke kun relevant for Fyn/Sjælland. En
stor del af trafikken i Danmark passerer Storebælt, så det er også en sag for nordjyder,
sønderjyder og københavnere”, siger Kenneth Muhs.
Begge borgmestre glæder sig over Venstres forslag, og de føler sig hørt. Det
samme kan de ikke sige om SR-regeringen, som trods opfordringer har undladt at
01
01
De to V-borgmestre
Kenneth Muhs (t.v) og Stén
Knuth håber på valgsejr:
“En blå regering vil bedre
kunne sikre vækst. Skatter
og afgifter skal ned”.
Foto: Birgitte Carol Heiberg
4 / A K T U E LT
DE HAR LOVET FØR
-NU LOVER DE IGEN
Folketingsvalg 2015: Socialdemokraterne er villige til det meste for at få magten – det viste
de i 2011. Og vi skal gøre os klart, at de er parate til at gentage manøvren. Og danskerne skal
huske, hvordan det hænger sammen med løftebrud, fup og fiduser.
Af INGER STØJBERG,
Venstres politiske ordfører
Vintergækken er et sikkert tegn på forårets komme, og på
samme måde er det et varsel om folketingsvalg, når Socialdemokraterne begynder at dele løfter ud til alle sider. Vi så det
før valget i 2011, hvor alt kunne lade sige gøre, hvis bare vi lige
havde 12 minutter. Nu ser vi det igen.
Regeringen har lovet danskerne hurtigere tog finansieret
af prestigeprojektet TogfondenDK. Desværre, for regeringen,
baserer indtægterne i togfonden sig på en forventet oliepris,
der er markant højere, end vi oplever nu. Dermed mangler
regeringen aktuelt svimlende 18 mia. kr. for at indfri sit løfte om
hurtigere tog. Hvordan den regning skal betales, vil regeringen
ikke fortælle noget om. I hvert fald ikke på denne side af valget.
Regeringen har lovet danskerne et nyt ejendomsvurderingssystem, der potentielt kan koste op mod 15,6 mia. kr. Hvor
de penge skal komme fra, vil regeringen ikke fortælle noget om.
I hvert fald ikke på denne side af valget.
Regningerne skubbes ud i fremtiden
Billedet går igen på en lang række områder. Regningen for
udgifter til asylansøgere, folkepension til flygtninge, indsatsen
i Afghanistan, erhvervsskolereformen og afgiftsfritagelsen for
el-biler… Alt bliver skubbet ud i fremtiden, mens løfterne allerede
er afgivet, og gevinsten for dem indkasseret hos vælgerne. Det er
politiske løfter på klods.
Regeringen planlægger tydeligvis at gentage sit nummer
fra seneste valg. For fire år siden gav man vælgerne løfter om to
lærere i de mindste klasser, milliarder til kommunerne, billigere
tog og busbilletter, højst 24 elever i klasserne, to mia. kr. fra
bankerne til børnene, 2.000 kr. mere til alle på overførsels
indkomst og øremærket barsel til fædrene. Der skulle være en
betalingsring rundt om København. Dagpengereformen skulle
rulles tilbage. Det samme skulle efterlønsreformen.
Virkeligheden blev som bekendt en anden: Alt det, der
skulle blive til noget, er ikke blevet til noget. Og alt det, der ikke
skulle blive til noget, det står endnu.
REGERINGENS
LØFTEBRUD
Listen over regeringens løftebrud tæller
over hundrede forslag, som ikke er blevet
til noget. Her et lille udpluk:
• Betalingsringen
• Rulle dagpengereformen tilbage
• Ingen senge på sygehusgangene
• De 12 minutter
• To lærere i dansk og matematik
• Indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr.
• Månedskort 40 procent billigere
i Hovedstadsområdet
• Millionærskat
• Højst 24 elever i klasserne
• Ingen lempelser af udlændingepolitikken
• Årlig vækst i det offentlige forbrug
på 1,4 procent
• Diagnose til alle inden for én måned
• Kriminalisering af købesex.
A K T U E LT / 5
01
Tillid opbygges i centimeter, men
nedbrydes i meter. Den nuværende
regering har nedbrudt vælgernes
tro på politikere, mener Venstre.
02
Venstres politiske ordfører,
Inger Støjberg, føler ikke, at
regeringen er plaget af selverkendelse.
Trods massive løftebrud langes nye
løfter nu over disken.
03
Løftet om 40 procent billigere togog buskort var højt profileret i 2011.
I dag er det blevet dyrere at bruge
kollektiv trafik.
01
02
03
04
04
Ved lanceringen blev der grinet
meget i S og SF – måske fordi Fair
Løsning var en fup-plan bygget
på alternative regnemetoder.
Fotos: Scanpix
Fair Løsning var en fup-plan
Socialdemokraterne er villige til det meste for at få magten. Det viste de ved det
seneste folketingsvalg, hvor de ignorerede
alle seriøse økonomer, der fastslog, at
fup-planen “Fair Løsning” var hullet som
en si. Da Bjarne Corydon (S) efter valget
trådte ind i Finansministeriet, accepterede
han pludselig “gængse regnemetoder” og
smed sin egen plan i makulatoren. Han
erkendte endda åbent, at han og Thorning
havde bundet danskerne en plan på
ærmet, der var underfinansieret med op
mod 39 mia. kr.
Vi skal gøre os klart, at Socialdemokraterne
er parate til at gentage manøvren. Vi
skal ikke tro, at de vil gøre sig nogle
bestræbelser for at indfri de mere end
100 løfter, de har brudt.
Tværtimod; i takt med at valg
datoen nærmer sig, vil de uden blusel
lange nye løfter over disken. Og hvis
pengene ikke stemmer efter valget, så vil
Thorning bare slå ud med armene på ny
og fortsætte, som om intet var hændt.
Thornings regering har
sat tilliden over styr
Løfter skal holdes
I Venstre har vi en anden respekt for
værdien af politiske løfter. Vi ved, at det
grundlæggende skader tilliden mellem
politikere og befolkning, hvis man ikke
står vagt om - og kæmper for - at indfri
sine løfter, når valglokalerne er lukket.
Tillid opbygges i centimeter,
men nedbrydes i meter. Det tog Venstre
ti år at genetablere tilliden mellem
politikere og befolkningen efter Nyrups
løftebrud om efterlønnen. Nu står vi i
samme situation: En S-ledet regering har
sat tilliden over styr ved at bryde det ene
løfte efter det andet. Derfor skal
danskerne huske på, hvad de blev lovet,
og hvad de fik. Det giver dem muligheden
for at sætte deres kryds på et oplyst
grundlag.
Vi skal ikke nære nogen illusioner
om, at Helle Thorning-Schmidt selv vil
gøre meget for at minde vælgerne om de
ting, regeringen løb fra i Det Sorte Tårn,
da regeringsgrundlaget blev skrevet.
Så lad os sige det, som det er:
De har lovet før – nu lover de igen. Hvorfor skulle man stole på dem denne gang?
6 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G
2015:
VENSTRE
KLAR TIL
VALG
Marts, april, maj? Måske september? Der gættes, vurderes
og a
nalyseres, men uanset dato og måned er Venstre klar.
De fem mærkesager lægger det politiske spor, og folketings
kandidaterne har finpudset deres kampagner. Bag dem står
tusinder af frivillige klar med stiger og pjecer og klar til at møde
vælgerne – og vi vil gerne have dig med. Sammen er vi fælles
om målet: En ny borgerlig regering ledet af Venstres formand,
Lars Løkke Rasmussen.
Fire år med en politik bygget på stumperne af det kuld
sejlede Fair Løsning har været et kostbart eksperiment. Og lige
nu spilder statsministeren dyrebar tid. Danmark skal i en anden
retning – og i Venstre sover vi med støvlerne på.
TEKST
CHARLOTTE WOGNSEN,
redaktør
FOTO
CLAUS BOESEN
8 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G
Af CHARLOTTE WOGNSEN,
redaktør
V
står for Venstre - og lige nu også for ventetid.
Kort efter statsministerens nytårstale meldte 93 folketings
kandidater “alt klar”. Plakaterne er trykt, hjemmesiderne
pudset af, og kampagnejakkerne hængt frem. Tusinder
af frivillige står på spring, og i kredsbestyrelserne breder
utålmodigheden sig. Læs her mere om valget, find din kreds
og kandidat, og hør om forberedelserne.
DEN NYE
KØBENHAVNS STORKREDS
Søren Pind
Østerbro-kredsen
Michael Jellesmark
Sundbyvesterkredsen
Sam Jalaei
Indre By-kredsen
Michael Lange
Sundbyøsterkredsen
Kåre Traberg Smidt
Nørrebro-kredsen
Anahita Malakians
Bispebjergkredsen Sven Aage
Schlosrich
Brønshøj-kredsen
Colette Brix
Valby-kredsen
Karina Rohrberg
Jessen
Vesterbro-kredsen
Søren Sørensen
Falkoner-kredsen Jan E. Jørgensen
Slots-kredsen Martin Geertsen
Tårnby-kredsen Østjyllands Storkreds er spækket med etablerede navne, så
valgdebutant Britt Bager i Favrskov-kredsen går – med egne ord –
ydmygt til opgaven.
Hun er ung, nybagt mor og stiller op for første gang.
Kampagnen er en kombination af traditionelle virkemidler og
moderne metoder. Således suppleres valgplakater og storbannere med Facebook-annoncer og en webpakke med annoncering
på netaviser og populære hjemmesider.
“Det er helt nyt for mig at stå i første række, og det har
næsten været grænseoverskridende. Men mødet med vælgerne
i kredsen har været overvældende positivt. Jeg går efter at fastholde de lokale stemmer i kredsen, men i storkredsen satser jeg
på de studerende på handelshøjskolen og universitetet, kvinder
og unge familier”, siger Britt Bager, der er uddannet jurist.
Fundraising har det seneste år været en central del af
forberedelserne til valget. Dels i kredsen via lokale virksom
heder, dels i hendes eget netværk.
“Jeg glæder mig til valget og er faktisk lidt utålmodig.
Jeg er virkelig klar, og Danmark har brug for en regering, der
er økonomisk ansvarlig og vover at rydde op i den offentlige
sektor”.
V-SHOP - PJECER
Du kan bestille, og du kan selv downloade. Alle de tryksager, som du kan bestille hos Venstre, er nu samlet på
v-shop.dk – bestil via forsiden. Det gælder mærkesager,
politiske oplæg, medlemsblade og løbesedler. Også
Venstres principprogram ligger klar. Klik ind og spred
budskabet – det er nemt.
K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G T E M A / 9
DEN ØVEDE
KØBENHAVNS OMEGNS STORKREDS
Morten Munk
Ebbesen
Gentofte-kredsen
Jakob
Engel-Schmidt
Lyngby-kredsen
Ömer Ciftci
Rødovre-kredsen Karl Erik Høholt
Jensen
Hvidovre-kredsen
Tina Nedergaard
Tåstrup-kredsen Morten Løkkegaard
Ballerup-kredsen Mads Fuglede
Gladsaxe-kredsen
Karen Ellemann
Brøndby-kredsen
“Mere end ord” lyder det slogan, som Jens Hald i Holbæk-kredsen går til valg på. Sætningen spiller på SR-regeringen, der har
skuffet vælgerne, men også på den erfaring, han har at tilbyde
som – forhåbentlig - folketingsmedlem.
“Begrebet erfaring står centralt i min kampagne, for
jeg har erfaring som politiker, som offentlig leder og som privat
iværksætter”.
Jens Hald har tidligere været MF. Aktiv i politik siden han
var 22 år, og på CV’et står også fem år som borgmester i Lejre.
Borgerne i Roskilde og Lejre kender ham, men i andre egne af
Sjællands Storkreds skal han kæmpe for opmærksomheden. Men
det skærper blot kampgejsten.
En smilende Jens Hald i plakatform vil i valgkampen
blive suppleret af virksomhedsbesøg, møder med borgerne og
debatcafé med temaer. Dertil lægges vægten på Facebook samt
twitter for en hurtig, aktuel kommentar.
“Jeg er vanvittig spændt og glæder mig. Valgkamp er
hårdt, utrolig intenst, dramatisk og uforudsigeligt. Man får testet
sig selv, samarbejdet med andre og mødt en masse folk. Politik
er et tillidshverv, og min kampagne handler om at skabe tillid”.
NORDSJÆLLANDS STORKREDS
Jacob Levin
Svendsen
Helsingør-kredsen
Tinne Borch
Jacobsen
Fredensborgkredsen Klaus Markussen
Hillerød-kredsen Hans Andersen
Frederikssundkredsen
Sophie Løhde
Egedal-kredsen Claus Hjort
Frederiksen
Rudersdal-kredsen 10 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G
VALGKAMP
– VÆR MED
BORNHOLMS STORKREDS
Peter Juel Jensen
Rønne / Åkirkeby
Else Merete Knoop
Rønne / Åkirkeby Carsten Scheibye
Rønne / Åkirkeby SJÆLLANDS STORKREDS
Som medlem af Venstre er du vigtig, når valget bliver
udskrevet. For hvis Venstre skal vinde nøglerne tilbage, får
vi brug for din hjælp i et minut, i ti minutter, en time eller
måske en hel dag.
På et minut kan du dele Venstres fem mærkesager
på Facebook. Har du mere tid, kan du hænge plakater op
eller trække i kampagnejakken og dele pjecer ud. Du kan
skrive et læserbrev eller bage kage og brygge kaffe til
møder og uddelingsaktioner på gågaden.
“Vi får brug for alle gode kræfter, for vi skal være
synlige overalt. Vi skal vise, at vi er mange, og at der er
plads til flere, som efter mere end tre turbulente år er
trætte af den røde regering, der siger ét og gør noget
andet”, siger partisekretær Claus Richter.
Claus Bakke
Lolland-kredsen
Benedikte Ask Skotte
Guldborgsundkredsen
Marcus Knuth
Vordingborgkredsen
Karsten Nonbo
Næstved-kredsen
Vibeke Nørly
Faxe-kredsen
Lars Løkke
Rasmussen
Køge-kredsen
Mark Grossmann
Odense
Øst-kredsen
Marlene AmboClaus Houden
Rasmussen
Odense
Odense Vest-kredsen Syd-kredsen
Bertel Haarder
Greve-kredsen
Flemming Damgaard
Larsen
Roskilde-kredsen
Jens Hald
Holbæk-kredsen
Jane Heitmann
Assens-kredsen
Lars Chr. Lilleholt
Middelfart-kredsen Morten Dahlin
Slagelsekredsen
Erling Bonnesen
Svendborg-kredsen Ole Filstrup
Pedersen
Faaborg-kredsen
Jacob Jensen
Louise Schack
Kalundborg-kredsen Elholm
Ringsted-kredsen
FYNS STORKREDS
Anne Katrine Melvig
Nyborg-kredsen
K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G T E M A / 11
SYDJYLLANDS STORKREDS
Ellen Trane Nørby
Sønderborg-kredsen
Peter Christensen
Aabenraa-kredsen
Susanne Linnet
Tønder-kredsen
Jesper Juul Larsen
Esbjerg By-kredsen
Carl Holst
Esbjerg Omegnkredsen
Hans Chr. Thoning
Varde-kredsen
Anni Matthiesen
Vejen-kredsen
Jens Ejner
Christensen
Vejle Nordkredsen
Karl PlougstrupPetersen
Vejle Syd-kredsen
Peter Jørgensen
Fredericia-kredsen
Lennarth Hansen
Kolding Nord-kredsen
Eva Kjer Hansen
Kolding Syd-kredsen
Hans Chr. Schmidt
Haderslev-kredsen
Fakta om kandidatfeltet
Blandt Venstres 93 kandidater er der 38 nyopstillede. 54 kandidater genopstiller - heraf har seks
skiftet kreds siden valget i 2011. Yngste kandidat er 25-årige Morten Dahlin (Slagelse-kredsen),
mens Bertel Haarder (Greve-kredsen) med sine 70 år er den ældste kandidat.
ØSTJYLLANDS STORKREDS
Jakob EllemannJensen
Århus Syd-kredsen
Finn Thranum
Århus Vest-kredsen
Ejnar Boysen Schultz
Århus Nord-kredsen
Gert Bjerregaard
Århus Øst-kredsen
Anne-Mette Winther
Christiansen
Djurs-kredsen
Michael Aastrup
Jensen
Randers Syd-kredsen
Britt Bager
Favrskov-kredsen
Kim Andersen
Skanderborgkredsen Fatma Øktem
Horsens-kredsen
Troels Lund
Poulsen
Hedensted-kredsen
Anders BuhlChristensen
Randers Nord-kredsen
12 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G
VESTJYLLANDS STORKREDS
Thomas Danielsen
Struer-kredsen
Inger Støjberg
Skive-kredsen
Charlotte Rosenberg
Viborg Vest-kredsen
Kristian Pihl
Lorentzen
Viborg Øst-kredsen
Mads Rørvig
Silkeborg Nordkredsen
Carsten Kissmeyer
Ikast-kredsen
Nicolaj DupontMersing
Herning Sydkredsen
Kristian Jensen
Herning
Nord-kredsen
Marianne Bredal
Holstebro-kredsen
Esben Lunde Larsen
Ringkøbingkredsen
DEN GARVEDE
Snart tager hun fat på sin 8. folketingsvalgkamp som kandidat
i Kolding-kredsen. Hun er tidl. minister og MEP, kendt i hele
landet og i særdeleshed i Sydjyllands Storkreds. Men MF Eva Kjer
Hansen tager intet for givet.
“Jeg har kriller i maven hver gang. Hver valgkamp har sit
design, sine budskaber og sin egen dagsorden. Jeg kan ikke bare
gentage mig selv. Og heldigvis! Alle kampagner skal gentænkes,
så der kommer friske ideer og fornyelse”.
Eva Kjer føler sig godt forberedt. Valgmaterialet er klar
med budskabet om, at hun lytter til borgerne:
“Jeg kan sagtens forstå, at politikerleden har vundet indpas – man kan dårligt tænde fjernsynet, uden at politikere taler
udenom og mundhugges. Det er vigtigt for mig at lytte og være
klar i spyttet”, siger Eva Kjer, der har to regionale mærkesager:
Bedre infrastruktur i landsdelen og et opgør med begrænsningerne i planloven.
“Min første valgkamp var tilbage i 80’erne. I dag er det
meget mere krævende; vi har mange flere medier, og der bliver
hevet i én fra alle sider. Min evige spekulation er, om jeg nu får
kommunikeret godt nok. Men det er jo gået hidtil”, lyder det
smilende fra Eva Kjer Hansen.
Bent Jensen
Silkeborg
Syd-kredsen
NORDJYLLANDS STORKREDS
Mogens Brag
Frederikshavnkredsen Karsten Lauritzen
Hjørring-kredsen
Anders Broholm
Brønderslevkredsen Torsten Schack
Pedersen
Thisted-kredsen Per Bisgaard
Himmerlandkredsen Mariann Nørgaard Mariagerfjordkredsen
Kristian Andersen
Aalborg Øst-kredsen
Mads Lindholm
Aalborg
Vest-kredsen
Preben Bang
Henriksen
Aalborg Nordkredsen
K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G T E M A / 13
TRYK PÅ
KNAPPEN
Udskriv valg, Thorning – eller kom i arbejdstøjet.
Sådan lyder opfordringen fra Venstres næstformand,
der mener, at dyrebar tid til politiske aftaler nu går tabt.
Af KRISTIAN JENSEN,
næstformand for Venstre
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
har startet året med en god, gammeldags
charmeoffensiv. Først en nytårstale med
masser af flotte ord. Så et besøg i Bilka
på Vestegnen. Og så en masse plakater
på banegårde og S-togsstationer. Ja, det
ser nærmest ud som om, Helle Thorning
allerede er gået i gang med valgkampen.
Hendes kalender er i hvert fald fyldt med
pressestunts og fotograferinger.
Men noget mangler i Thornings
kalender: Nemlig forslag til at løse Danmarks helt akutte problemer.
Danmark er udfordret på manglende vækst og private arbejdspladser.
Danmark er udfordret på den skæve
udvikling mellem land og by. Og Danmark
er udfordret på den voldsomme stigning
i asylansøgere og flygtninge, som presser
vores integration. Men ingen af udfordringerne tager Thorning fat på at løse. Det
er meget alvorligt.
Efterlysning: Hvor er Thornings
udspil
I Venstre håber vi naturligvis på en ny
regering efter valget. Men så længe den
nuværende regering sidder, ønsker vi
at lave politik. Vi efterlyser derfor flere
konkrete forslag. Flere forhandlinger.
Flere aftaler, som kan bringe Danmark på
sikker kurs.
For det første har vi brug for en
ny vækstpakke. Der var minusvækst i
01
01
“Vi efterlyser konkrete forslag,
flere forhandlinger og flere aftaler.
Men der kommer ingen reelle
udspil fra SR-regeringen”,
siger Venstres næstformand.
Danmarks udfordringer
venter ikke på Helle Thorning
2012. Der var minusvækst i 2013. Og kun
udsigt til en meget lille vækst i 2014.
Danmark er i dag et fattigere land end i
2011, da Helle Thorning kom til magten.
Det skal vi have gjort noget ved.
Vi har foreslået at afskaffe
NOx-afgiften, som tynger mange danske
virksomheder, og vi har afsat yderligere
250 mio. kr. til at lette og rydde op i de
mange punktafgifter. Vi er klar med et
fuldstændigt skatte- og byrdestop for
erhvervslivet, så de igen kan konkurrere
med virksomheder i udlandet uden at
bekymre sig om, at skatter og afgifter
pludselig bliver sat op.
For det andet har vi brug for en
pakke for landbruget og fødevareerhvervet, som beskæftiger op mod 170.000
mennesker. Men de er i øjeblikket under
hårdt pres, bl.a. fordi de er blevet pålagt
strammere regler end konkurrenterne i
nabolandene. Danske landmænd er i fare
for at dreje nøglen om, og vi er i fare for
at miste tusindvis af arbejdspladser og
eksportindtægter.
Venstre har sammen med K og
DF lavet en landbrugs- og fødevarepakke
med 16 konkrete forslag, der skal give
sektoren bedre vilkår: Bl.a. skal det
være muligt at gøde mere på de robuste
jorde, så udbyttet kan blive større. Det
skal være muligt at producere flere svin
end i dag. Derudover vil vi liberalisere
planloven, så der bliver større frihed til
at skabe udvikling i hele landet.
Lempelser skyld i tilstrømning
For det tredje har Danmark brug for en
løsning på det store asylpres.
Regeringen forventer fortsat op
mod 20.000 asylansøgere i år, og kommunerne vil skulle modtage tre gange så
mange end først antaget. Udgifterne på
området er allerede eksploderet.
Danmark skal modtage sin fair andel af verdens flygtninge. Men som det er
nu, søger mange flygtninge til Danmark,
bl.a. fordi regeringen har lempet udlændingepolitikken hele 31 gange og f.eks.
gjort det muligt for en flygtningefamilie
med tre børn årligt at modtage offentlige
ydelser svarende til mere end 450.000 kr.
Hvis Thorning vil føre valgkamp fair nok. Men så må hun se at trykke på
knappen og udskrive valget. Vælger hun
at vente, må hun se at komme i arbejdstøjet. I Venstre er vi klar.
14 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G
SET UDEFRA
En ny retning: Venstre går til valg på fem mærkesager.
Liberalt Overblik har talt med fem personer, som bakker op om
Lars Løkke Rasmussens politiske målsætning for Danmark.
Af SARAH ANDERSEN & MARTIN LÜNELL
RENÉ SØRENSEN,
DIREKTØR PÅ MUNKEBJERG HOTEL I VEJLE:
KAREN HÆKKERUP,
DIREKTØR I LANDBRUG & FØDEVARER:
Hvilke udfordringer har du med at ansætte danskere
i lavtlønsjob?
Den korte version er, at ingen danskere søger. Så det har vi helt
opgivet. I stedet er vi blevet selvsupplerende – vores udenlandske ansatte anbefaler bekendte, når vi mangler arbejdskraft. Jeg
oplever ubetinget, at forskellen mellem at tage et lavtlønsjob
og være på overførsel simpelthen er for lille, selv om de ansatte
hos os er på overenskomst og behandles godt.
Hvilke udfordringer ser du som de største for skabelsen
af private arbejdspladser i landbruget og i Danmark?
Ulogiske regler og afgifter, der kvæler potentiel vækst, fordi
de så mærkbart forringer vores konkurrenceevne. Vi lader
jo familier i stikken, når vi tager arbejdspladser fra dem via
afgifter. Alene inden for fødevaresektoren vil vi kunne skabe
job ved at lette energiafgifterne.
Kan Venstres tanker om et moderne kontanthjælpsloft
gøre det nemmere at få danskere til at søge lavtlønsjob?
Der er ingen tvivl om, at hvis man kan øge differencen mellem
de offentlige ydelser og job, så bliver det klart mere attraktivt.
Hvad er den største enkeltstående hindring for at skabe
vækst og flere private arbejdsplader i landbruget?
Forskellen på rammevilkår mellem os og vore naboer. Vi har
verdens bedste landmænd. Jeg forbløffes dagligt over den
innovative kraft, der findes i hele erhvervet. Hvis Folketinget
droppede meget af den rigide overregulering af fødevareerhvervet, ville Danmark tjene langt flere penge på fødevarer.
Hvordan kan Venstres landbrugsudspil bidrage til
flere private arbejdspladser?
Venstres udspil er fyldt af initiativer, der styrker fødevare
erhvervet. Det giver optimisme, og bliver det gennemført, er
jeg sikker på, at erhvervet vil kvittere med at producere mere,
eksportere mere og sikre arbejdspladser.
XMXLM
XGU
X TX
NEXAM
XLT
X / 15
K L A R T I L F O L K E T I N GXK
SXO
VA
A
Hvad synes du om Venstres forslag om at indføre en
patientansvarlig læge?
Det er vi glade for. Det er et fokusområde for os, for det betyder
rigtig meget at have den samme læge gennem hele forløbet.
I nogle tilfælde er der behov for at indkalde en specialist, men
det er vigtigt, at man har én ansvarlig læge, som patienter
og pårørende kan gå til, og som samtidig kan tage de svære
samtaler.
LATIFA LJØRRING,
BYRÅDSMEDLEM I GREVE (V). DANSK STATSBORGER MED
MAROKKANSK BAGGRUND. HAR BOET 12 ÅR I DANMARK:
Hvordan tror du, vi kan få flere indvandrere til at bidrage
positivt i Danmark?
Meget enkelt – vi skal være mere krævende. Systemet skal ikke
bare give og give – det skal også kræve. Vi skal spørge indvandrerne, hvad deres kompetencer er og understøtte dem. Men
selv om man er læge, kan man arbejde som gartner, indtil man
kan bruge sine “rigtige” kompetencer.
Forældrene er nøglen, tror jeg. Vi skal kræve mere af
dem. Bl.a. gennem forældrepålæg, så de trækkes i ydelser, hvis
deres børn laver ballade – det har en klar effekt.
Hvad er din reaktion på Venstres udlændinge– og
integrationsudspil?
Jeg er helt enig i, at vi skal have flere af de udlændinge, der vil
“os” og det danske samfund. Folk, som vil engagere sig i samfundet
og kæmpe for den danske model. Hvis personer har til hensigt at
omstyrte det danske samfund, så skal de ikke være her.
ESTHER RASMUSSEN,
PENSIONIST BOSAT I ØRSLEV VED VORDINGBORG. HAR
TRE GANGE OPLEVET INDBRUD I EGET HJEM:
Hvordan føles det, når fremmede har været i dit hjem og
rodet i dine ting?
Det er meget ubehageligt, og hver gang tænker man, hvornår
mon de kommer igen. De to første gange kom politiet, men ikke
tredje gang. I stedet fik vi at vide, at vi skulle melde det til forsikringsselskabet. Der er mange indbrud i vores kvarter, og man
hører ofte, at politiet ikke kommer. Det er mærkeligt.
Venstre vil fremlægge en tryghedspakke med bl.a. øget fokus
på mere synligt politi ved indbrud. Hvad synes du om det?
Det er en god idé. Jeg er meget intimideret over, at man har
rigtig mange politifolk holdende rundt omkring på vejene med
fartmålere. Man skulle hellere bruge nogle af de kræfter på at
tage ud og hjælpe de folk, der er blevet udsat for indbrud eller
andre forbrydelser.
LEIF VESTERGAARD,
DIREKTØR I KRÆFTENS BEKÆMPELSE:
I efteråret fremlagde Venstre Kræftplan IV. Hvad synes du
om udspillet, som bl.a. fokuserer på hurtig opsporing og
mere ensartet behandling i hele landet?
Forslagene er de helt rigtige. Jeg vil kalde Kræftplan
IV rettidig omhu, fordi antallet af kræftpatienter de kommende
år vil stige markant. Og med rettidig omhu vil flere overleve.
Nogle områder skal have øget kapacitet, og så skal der også
investeres i, at patienterne kan lære at klare sig selv.
16 / PA R T I E T V E N S T R E
VALG:
FOKUS PÅ
FRIVILLIGE
Af CLAUS RICHTER,
partisekretær
Venstre står stærkt i vælgernes bevidsthed, og det er det bedst tænkelige udgangspunkt nu, hvor valget nærmer sig.
Undersøgelser viser, at mobilisering af medlemmer og frivillige er helt afgørende
i en valgkamp. Og her må jeg sige, at Venstre er godt med. Fra kredsbestyrelserne hører
jeg, at mange har tilbudt deres hjælp. Nogle vil med i forreste linje og dele pjecer ud,
skrive læserbreve og arrangere møder. Andre vil brygge kaffe, pakke kuverter eller
dele budskaber på Facebook. Uanset indsatsen, så er der brug for enhver, som vil give
en hånd.
[email protected]
Venstre har gjort det nemt at blive frivillig. Med konceptet “Din tid tæller – start med
at give Venstre et minut” har Venstre gjort det nemt at bidrage. Og hvis du midt under
valgkampen får lyst til at hjælpe, så skriv til [email protected]. Så guider vi dig frem
til en opgaven i dit lokalområde. Ikke-medlemmer er også velkomne, så spred bud
skabet: Valgkamp er sjovt, og Venstre har plads til flere.
Når valget er udskrevet, så er ethvert møde med vennen, naboen eller
kollegaen et vælgermøde. Og lad os møde vælgerne – ude og hjemme – med overskud
og vindermentalitet.
Thorning siger, at en stemme på V
vil være en stemme på et eksperiment.
Det sagde Nyrup også i 2001.
Løftebrud – de har lovet før
Vælgerne har ikke glemt de over hundrede løftebrud, som fulgte i kølvandet på S, SF og
Fair Løsning. Løftebrud, som har betydet, at vælgerne har mistet tilliden. I 2011 var det
Venstre og Lars Løkke Rasmussen, der sagde sandheden om Danmark og dansk økonomi.
Siden overtog S-R-SF selvsamme kurs og kaldte den “nødvendighedens politik”.
Fair Løsning var bluff. Vi er nu på vej ind i valgkampen, hvor regeringen vil
love igen, ligesom de har lovet før. Her er Venstre det troværdige alternativ. Vi siger
sandheden, og vi holder det, vi lover. Venstres hovedspor er de fem mærkesager, og vi
har fokus på fremtiden. Med “Det Danmark, du kender” signalerer Socialdemokraterne
stilstand. Det skal vi huske at minde om, når vi står derude.
Vi er klar
Overalt i Venstre er vi klar til valgkamp.
Det gælder også Landsorganisationen,
som har fyldt hylderne op med pjecer,
alt imens V-shop bugner af spændende
kampagnevarer.
Ingen kender datoen, men statsministeren har for længst passeret det
punkt, hvor hun kan overraske os. Nu gælder det blot om at tøjle utålmodigheden
efter, at Danmark får en ny regering med
fokus på vækst og flere arbejdspladser.
VENSTRE
I FRONT
EN SUCCES
Med over 140 arrangementer i
hele landet og ca. 2.500 deltagere
på møderne fik Venstres lokale
foreninger stor succes med
“Venstre i Front”, der løb hele
uge 2 i januar.
Målet var en festlig indledning på valgåret og at skabe
synlighed omkring Venstre. Det
skete via velbesøgte møder, nytårskure, dialog og gadeaktioner.
“Det har været fantastisk
at mærke gejsten og idérigdommen ude omkring, og undervejs
blev der tegnet nye medlemmer.
Så stor ros til vores lokale folk
– det er godt gået”, siger parti
sekretær Claus Richter.
PA R T I E T V E N S T R E / 17
NYE
NETVÆRK
PÅ VEJ
Indflydelse: Venstre bygger videre på en stolt tradition
for politisk debat i baglandet og input til de folkevalgte.
Læs her, hvordan du får indflydelse.
01
01
Folketingsmedlem Karen
Ellemann er en af de fire nye
netværksformænd, som også
lokalt vil komme ud og snakke
politik med medlemmerne.
Foto: Sisse Jarner
Af ULRIKKA BRÆNDGAARD NISSEN,
udviklingschef, Landsorganisationen
Gode ideer gror ofte nedefra og op. Et godt eksempel er de fem sigtelinjer, som siden
Landsmødet i 2011 har dannet grundlag for debat og politikudvikling i foreningerne
og dermed inspireret politikere i hele Venstres organisation. Nu er sigtelinjearbejdet
afsluttet, og Venstres Hovedbestyrelse har i stedet besluttet at etablere fire nye landspolitiske netværk.
Vil du være med til at debattere fire centrale politiske emner? Så giver vi dig
muligheden for at netværke med andre Venstre-folk, deltage i aktiviteter og møde
spændende personer. Vi fortsætter dermed traditionen med at involvere medlemmerne
i udformningen af Venstres politik.
POLITISKE
VÆRKSTEDER
• Netværk for VELFÆRD:
Dækker folkeskole, uddannelse, sundhed, socialpolitik, kultur, ældrepleje,
pension mv.
De nye netværk
• Netværk for ARBEJDSKRAFT:
På mødet i januar fik fire nye landspolitiske netværk Hovedbestyrelsens blå stempel.
De fire emner velfærd, arbejdskraft, erhverv og borger dækker områder, hvor Venstre
ønsker at markere sig tydeligt, og hvor organisationens lokale forankring kan bidrage til
løbende evaluering af politikken og dens effekt. I spalten til højre uddybes indholdet af
hvert af de fire netværk.
• Netværk for ERHVERV:
Fire nye formænd
De fire netværk har en ordfører fra Folketingsgruppen som formand og er ellers
forankret regionalt med to medlemmer fra hver region. De to repræsentanter fra hver
region er således også krumtappen i den regionale og kommunale forankring.
• Netværk for velfærd – formand Karen Ellemann, MF
• Netværk for arbejdskraft – formand Hans Andersen, MF
• Netværk for erhverv – formand Kim Andersen, MF
• Netværk for borger – formand Jan E. Jørgensen, MF.
Tidsplan
Frem mod marts organiseres netværkene, inden vi går i gang med det egentlige politiske
arbejde. Der vil blive taget initiativ til at få koblet fungerende lokale og regionale netværk fra de tidligere netværk på de nye netværk. Ligesom netværkene regionalt/lokalt
vil fokusere på aktiviteter for alle medlemmer af Venstre.
På venstre.dk/netvaerk kan du følge arbejdet og melde dig til netværkene.
Du kan sagtens være med i flere ad gangen.
De forhold, der sætter rammen for,
at alle bidrager til samfundets velfærd
og udvikling – det gælder beskæftigelse,
skat, udlændinge, integration mv.
Alle de forhold, der sætter rammen
for at drive virksomhed i Danmark –
det gælder transport, planlovgivning,
miljø, klima, vækst, eksport, land
distrikter mv.
• Netværk for BORGER:
Emner som retssikkerhed,
lovgivningens indgriben i individets
rettigheder, borgerens forhold til
politiet og domstolene.
18 / E U STORE AMBITIONER
– FÆRRE LOVE
EU: Den relativt nye EU-Kommission har lanceret et ambitiøst
arbejdsprogram. Udsigt til mindre lovgivning og regulering
glæder Venstres gruppe i Parlamentet.
01
Nu gælder det om at
følge ord op med
handling. Venstres
medlemmer af EuropaParlamentet, Ulla
Tørnæs og Jens Rohde,
vil holde Kommissionen
op på målsætningerne i
det politiske arbejde.
01
Af CHARLOTTE JESPERSEN
Juncker-Kommissionen har for nylig fremlagt sit arbejdsprogram. Og der bliver lagt godt
fra land, mener Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, som peger på, at arbejdsprogrammet udstikker fornuftige og ambitiøse spor, som bebuder, at EU skal lovgive om
færre ting og primært om ting, der virkelig gør en forskel. Samtidig er fokus – helt i
tråd med Venstres politiske linje – at EU skal koncentrere lovgivningskræfterne om at få
skabt vækst og beskæftigelse i Europa.
Arbejdskraftens fri bevægelighed er en hjørnesten i det europæiske samarbejde
og en forudsætning for, at der kan skabes vækst i Europa. Men den fri bevægelighed
og adgangen til sociale ydelser har i en lang række EU-lande skabt problemer og givet
anledning til bekymring.
Ulla Tørnæs er næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet,
hvor sagen skal behandles. Hun er glad for, at reglerne endelig skal have et eftersyn:
“Det er yderst positivt, at den nye Kommission har lagt op til en revision af
de regler, der regulerer adgangen til sociale ydelser for de vandrende arbejdstagere i
Europa. Den tidligere Kommission ville end ikke anerkende, at der var nogle udfordringer.
Men med Juncker er der heldigvis kommet andre boller på suppen”, siger Ulla Tørnæs.
Passiv dansk regering
Den danske regering har, siden problemet
kom på dagsordenen, ikke gjort meget
for at skubbe på i EU. Men nu ser det
altså ud til, at der er bevægelse.
“Venstre er for den fri bevæge
lighed i Europa. Det er en kæmpe fordel
for arbejdstagerne og for virksomhederne
at kunne bevæge sig frit. Men det skal
naturligvis være sådan, at man skal have
bidraget til samfundet for at modtage
skattefinansierede ydelser. Derfor er
det helt nødvendigt, at Juncker-Kommissionen tager sagen op og åbner for en
revision af reglerne, så de bliver mere
rimelige, end de er i dag”, siger Ulla
Tørnæs, der glæder sig over, at Kommissionen gør noget ved sagen, når nu den
danske regering ikke har taget danskernes bekymring alvorligt.
“Det er ikke vores opgave som
politikere at administrere reglerne, men
derimod at lave reglerne om, hvis noget
viser sig ikke at fungere efter hensigten.
Regeringen har i alt for høj grad vist sig
som administrator i stedet for at kalde
på handling i sagen om adgangen til velfærdsydelser for den vandrende arbejdskraft i Europa”, siger Ulla Tørnæs.
Digitalt indre marked vil skabe vækst
Blandt sine øvrige prioriteringer i
arbejdsprogrammet nævner EU-Kommissionen både at få skabt et digitalt indre
marked og en energiunion. Arbejdet med
de to områder ligger i de udvalg, som
Jens Rohde sidder i. Derfor har særligt
disse initiativer stort fokus i Venstre.
E U / 19
“Europa skal med på den digitaliseringsbølge, som hele verden
rider på. Derfor skal vi af med de begrænsninger, som lige nu
forhindrer et reelt digitalt indre marked. Får vi skabt et velfungerende digitalt indre marked, vil det uden tvivl medvirke til at
skabe vækst og arbejdspladser i Europa. Der er mange elementer i den proces - lige fra at vi får sikret gode databeskyttelsesregler til at lette e-handel for den europæiske forbruger”, siger
Jens Rohde.
Energipolitikken er i høj grad også et omdrejningspunkt
i det europæiske samarbejde og et område, som definerer de
rammer, som det europæiske erhvervsliv skal udfolde sig indenfor. Derfor skal konkurrencedygtigheden tilgodeses i den politik,
der laves.
“Virksomheder skal sikres en stabil energiforsyning til
rimelige priser, samtidig med at Europa skal gøre sig så uafhængige som muligt af energiimport fra lande uden for EU. Og
endelig stiller den fremtidige energipolitik også en række krav til
de miljøhensyn, vi må tage”, siger Jens Rohde, der som medlem
af Europa-Parlamentets Industriudvalg får rig mulighed for at
øve indflydelse.
ERHVERV:
NYT FORUM
EFTER
DANSK
FORBILLEDE
Af ULLA TØRNÆS (V),
medlem af Europa-Parlamentet
Når jeg møder danske virksomhedsledere og spørger dem, hvad
EU kan gøre, for at de får bedre vilkår for at skabe vækst og nye
arbejdspladser, så er svaret klart: afbureaukratisering, afbureaukratisering og afbureaukratisering.
EU skal gå mindre i vejen for virksomhederne og give
dem bedre rum til at gøre det, de er gode til. Derfor foreslog
jeg på Venstres Landsmøde i oktober, at vi i EU opretter et
europæisk virksomhedsforum, som giver EU’s virksomheder
et direkte talerør til EU-Kommissionen. Siden har jeg arbejdet
intenst på at overbevise mine kolleger i Bruxelles om, at vi skal
give virksomhederne en langt stærkere stemme.
Og mine kolleger har lyttet. EU’s kommissær for bedre
lovgivning, Frans Timmermanns, har sagt, at det danske virksomhedsforum er interessant og kunne fungere som en model for
EU’s indsats for bedre lovgivning. I slutningen af januar besøgte
Timmermanns derfor Danmark for at hente inspiration.
01
01
I januar hentede EU-kommissær Frans Timmermanns
inspiration i Danmark. Han mødtes bl.a. med formanden for
Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), og senere
Venstres formand, Lars Løkke. Foto: Hasse Ferrold.
Dialog og bedre lovgivning
EU har en række redskaber til bedre regulering som f.eks. REFITprogrammet, som jeg er blevet den liberale gruppes ordfører på
i både beskæftigelsesudvalget og i udvalget for det indre marked.
Derudover har den nye Kommission lagt ud med et stærkt fokus
på bedre lovgivning.
Det er gode og velkomne tiltag, men det bringer os ikke i
mål. Virksomhederne er eksperter i deres egen hverdag, og derfor
er det dem, der ved, hvor bureaukratiet virkelig trykker. Mine
europæiske kolleger har taget godt imod ideen om et europæisk
virksomhedsforum efter dansk forbillede – nu skal vi sikre, at vi
kommer helt i mål, så virksomhederne får et stærkt og effektivt
talerør til EU-Kommissionen.
EU – VIDSTE DU…
• At Letland den 1. januar overtog formandskabet
for EU? I andet halvår af 2015 er det Luxembourgs
tur til at overtage formandskabet for EU.
• At der er 55.641 km motorvej i EU?
• At 11,2 procent af verdens befolkning bor i EU?
• At 70 procent af EU’s husholdninger har adgang
til internet fra deres hjem?
• At de 12 stjerner i en cirkel i EU-flaget symboliserer
idealerne enhed, solidaritet og harmoni blandt
Europas befolkninger?
03
Af havregryn bliver man hverken fed eller fattig. Men noget tyder på, at en portion havregryn hver morgen også er en af de billigste sundhedsforsikringer, du kan købe. Havregryn
er nemlig en nem vej til de fuldkornsfibre, vi alle har godt af. Det er dokumenteret, at havre
indeholder et stof, som bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet.
Det er det, vi kan skrive under på. Men vi forsker også på livet løs for at udvikle en ”superhavre”, der kan give alle de positive effekter med blot tre spiseskefulde hver morgen.
Har du husket at tage
dine havregryn?
Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 3 g beta-glucaner fra havre.
Husk altid at spise varieret og afbalanceret samt have en sund livsstil.
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark.
L I D T A F H V E R T / 21
LOF –
DATOER
FOLKEMØDE
BORGERLIGT
MODSPIL
Oplev en bid af Folkemødet på Bornholm
og tag med LOF på én dags bustur lørdag
den 13. juni. Stig på i Holte, Glostrup
eller ved Københavns Hovedbanegård.
Busserne kører direkte til Allinge, hvor
vi lander midt i Folkemødet kl. 10.30.
Hør Lars Løkke tale på hovedscenen, og
deltag i de mange livlige debatter og
arrangementer, inden I kører retur fra
Allinge kl. 17.15.
Program og priser på www.lof.dk.
Borgerlige Studerende (BS) er navnet på
en ny organisation, der fremover skal
nuancere debatten om uddannelse og
forskning og danne modspil til Danske
Studerendes Fællesråd. BS samler et
bredt udsnit af borgerlige unge, og formand er VU’er Nicolai Svejgaard Poulsen
(billedet). Venstres forskningsordfører,
Esben Lunde Larsen, har været blandt
initiativtagerne til BS, som du kan læse
mere om på Facebook – søg på “Borgerlige studerende”.
Venstre er igen aktiv på Folkemødet på
Bornholm, som afvikles den 11.-14. juni.
Hold senere øje med info på venstre.dk.
Venstres Landsmøde 2015 afvikles i år i
Herning, og det sker 3.-4. oktober. Så sæt
kryds i kalenderen.
FÅ VENSTRE
PÅ MOBILEN
Få Venstre lige ved hånden på mobilen –
så er du klar til at følge med, når valget
kommer. Kald venstre.dk frem i din
browser og gem den på din smartphoneskærm. Så får du et V-ikon stående ved
siden af dine app’s og får dermed en
genvej. Gør det samme med undersiden
“Bliv medlem” – så kan du hurtigt tegne
et nyt medlem af Venstre.
PIND
HÆDRET
KLAR PÅ
HAARDER
WEB OG NET HÆDRET
MF Søren Pind (V) er blevet hædret med
Chevalier de la Légion d’honneur. Det er
Frankrigs fornemmeste orden indstiftet af
Napoleon, og han kan nu kalde sig ridder
af æreslegionen. Søren Pind har gennem
mange år haft et nært forhold til Frankrig
og Den Franske Ambassade i København.
Det er sket i hans egenskab af borgmester,
som minister og som udenrigsordfører
for Venstre.
I 2003 udgav han en cd med dansk oversættelse af Charles Aznavours sange.
Åbningskoncerten fandt dengang sted på
ambassaden.
VALG 2015: Venstres folketingskandidater
er stærkt repræsenteret på de elektroniske platforme. 89 ud af 93 kandidater er
på Facebook, og over halvdelen er aktive
på Twitter. En tredjedel er på Instagram, som formidler nyheder gennem
billeder. En håndfuld yngre kandidater
er på Snapchat, hvor særligt unge deler
billeder og videoklip.
Tal viser, at ca. 73 procent af danskerne
er på Facebook, og at vi generelt er
meget aktive på sociale medier sammenlignet med andre nationer.
Kilde: TNS Gallup.
Folketingets næstformand Bertel Haarder
(V) er igen blevet hædret – nu med et
norsk stipendium, som anerkendelse af
hans langvarige, engagerede og målbevidste arbejde for at styrke det kulturelle
og sproglige fællesskab mellem Danmark
og Norge. Yderligere står: “Hans virke
som politiker og folkeoplyser har haft
afgørende betydning for samarbejdet
mellem vore lande og for dansk nabolandskompetence”.
Bertel Haarder modtag sidste år også en
svensk og en islandsk pris foruden Den
Berlingske Fonds Hæderspris.
22 / KLUMMEN
YTRINGSFRIHED KAN
IKKE GRADBØJES
Af CLAUS HJORT FREDERIKSEN,
MF, tidl. minister
For nogle uger siden i Frankrig oplevede vi igen terrorens
sataniske gerninger, fordi en avis havde brugt ytringsfriheden. På satireavisen Charlie Hebdo slagtede to terrorister
bladets tegnere. Satiretegninger af profeten skulle hævnes.
En medsammensvoren fulgte op med drab på en politibetjent, gidseltagning og mord
i et jødisk supermarked. I alt
blev 17 mennesker dræbt.
At dræbe mennesker,
som bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed, er et
angreb på demokratiet og
dermed livsnerven i vore vestlige samfund. Vi må erkende,
at der føres krig mod værdierne i de demokratiske lande.
Mørke, religiøse kræfter vil indføre diktatur og ensretning, og
vi må derfor være parate til at forsvare vores demokratiske
rettigheder og vores levevis.
Der er vigtigere ting i denne verden end økonomi:
Det er frihed og folkestyre. Økonomiske kriser må ikke få os
til at glemme disse værdier. Frihed er trods alt vigtigere end
friværdi. Og det er lige præcis frihedsrettighederne, der gør,
at jeg er liberal. Jeg mener, at alle mennesker er født med
ukrænkelige frihedsrettigheder – retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed og ligestilling mellem kvinder og mænd.
Jeg er ikke liberal, fordi det frie marked giver os
mere rigdom – bedre biler og større fjernsyn. Det er bare en
positiv sidegevinst. Jeg er liberal, fordi det liberale
emokrati sikrer mennesket personlig frihed. Lad mig sige
d
det ligeud: Jeg finder det moralsk forkasteligt, hvis mennesket fratages sin frihed. Vi har de senere år set, at frihedsrettighederne er under pres. Der er kræfter i FN, der mener, at man ikke må kritisere religioner. Men ytringsfriheden
er absolut. Den giver friheden til at sige, at man ikke tror på
en gud. Det er friheden til at kritisere religioner. Den frihed
kan ikke gradbøjes, og den gælder for alle mennesker.
Punktum.
Heldigvis er det foreløbig
lykkedes at dæmpe de kræfter
i FN, som vil begrænse ytringsfriheden i religionens navn.
Men tro mig - de vil dukke op
igen og igen. Vi skal derfor hele
tiden være på barrikaderne og
på vagt. Vi skal tænke på alle
de mennesker, som hver dag
rundt om i verden kæmper for
de rettigheder, som vi tager for givet i det daglige. Vi må
aldrig tage friheden for givet. Sker det, visner demokratiet.
Enhver generation skal genopdage friheden. Enhver generation skal vinde friheden. Enhver generation skal udvikle friheden, og enhver generation skal forsvare friheden. Frihedens største fjender er uvidenheden og historieløsheden.
Den kamp skal alle generationer vinde.
Én af de ting, som har præget min opfattelse af
ytringsfriheden, var, da jeg i min studietid boede på kollegium. Her boede en ung dyrlæge fra Uganda, som skulle
studere dansk malkekvæg. Han sad på mit værelse på
Grønjordskollegiet og kiggede ud på Amager Fælled. Vi talte
om forholdene i Uganda. Han talte hviskende. Jeg sagde,
“du behøver ikke hviske”. Så sagde han: “Claus, de har
Vi må ikke, skridt for skridt,
lade os kue. Vi må ikke
synke ned i selvcensur af
frygt for konfrontationen
KLUMMEN /23
spioner overalt”. Det var et chok for mig. Her sad vi mange
tusinde kilometer fra hans hjemland, og han frygtede stadig
styrets spioner og repressalier.
Det gav stof til eftertanke: Jeg kunne gå ned på Rådhuspladsen og råbe skældsord mod statsministeren eller dronningen, og ikke en sjæl ville løfte et øjenbryn.
I alle mine grundlovstaler gennem årene har jeg læst
min yndlingspassage højt. Paragraf 77 fra Danmarks Riges
Grundlov lyder således: “Enhver er berettiget til på tryk, i
skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar
for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler
kan ingensinde på ny indføres”. Så præcist kan det siges.
Nu har vi så igen hørt fra mørkets kræfter. Religiøs
fanatisme stikker og igen og igen sit grimme fjæs frem. Vi må
gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at disse kræfter får fodfæste i Danmark. Vi skal sætte hårdere ind over for ekstremisterne, hvad enten de hjernevasker unge mennesker til at
rejse til Syrien og slå ihjel for Islamisk Stat, eller om de opfordrer til mord og terror i Danmark. Vi må ikke, skridt for skridt,
lade os kue. Vi må ikke synke ned i selvcensur af frygt for
konfrontationen.
Vi oplever, at unge mennesker føler sig tiltrukket at
terroristernes fanatisme. Skal vi bryde det mønster, så må alle
forældre klart tage afstand fra religiøs fanatisme og fortælle
de unge, at vi lever i et demokrati, og at ytringsfriheden er
den livsvigtige krumtap, der får vores samfund til at fungere.
Flertallet af muslimer må nu bryde tavsheden og aktivt
gå ud og udtale deres foragt for de religiøse psykopater, der
bruger vold og lemlæstelse som kampmiddel. Imamer og alle
opinionsdannere må tage bladet fra munden og fordømme
denne voldsspiral i religionens navn.
Ytringsfriheden er livsnerven i demokratiet. Uden
ytringsfrihed intet demokrati. Så enkelt er det. Vi skal bære
frihedens fakkel højt og turde tage kampen; ikke kun mod
volden, men også for sjælene. Ingen må dukke sig.
01
02
01
Claus Hjort Frederiksen (V) er medlem af
Folketinget. Han var minister i samtlige
VK-regeringer fra 2001-2011 – således også i
2006, da Muhammed-krisen brød ud.
Det skete i kølvandet på Jyllands-Postens
tegninger af profeten Muhammed. Under
k risen arbejdede Claus Hjort tæt sammen
med daværende statsminister Anders
Fogh Rasmussen.
02
Samme aften som 12 personer på magasinet
Charlie Hebdo i Paris var blevet skudt, deltog
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen,
i den spontane markering ved Den Franske
Ambassade i København. Han ses her med
ambassadøren, François Zimeray.
Foto: Scanpix.
TÆT PÅ DANSKE VIRKSOMHEDER — LOKALT OG GLOBALT
Nu udkommer
DI Business
hver dag
DI Business byder nu velkommen til et helt nyt
digitalt univers, der giver dig hurtigt overblik over
dagens erhvervsnyheder.
Se mere på dibusiness.dk
– og tilmeld dig vores
daglige nyhedsbrev.
Glæd dig også til starten af marts. Her udkommer første nummer
af det nye, trykte DI Business. Et månedsmagasin med perspektiv,
politik og tendenser i erhvervslivet.