KLAR TIL FOLKETINGS- VALG - V
NR. 1 FEBRUAR 2015 Tema KLAR TIL FOLKETINGSVALG FOKUS PÅ KANDIDATER OG FRIVILLIGE FV15: Venstre får også brug for dig – vær med Aktuelt DE HAR LOVET FØR – NU LOVER DE IGEN GE M BL AD ET Inger Støjberg om regeringens mange løftebrud 2 / LEDEREN BOLIGJOBORDNINGEN SKAL GENINDFØRES BoligJobOrdningen har været en fantastisk succes. Landet over har den givet flere private arbejdspladser hos håndværkere og i servicevirksomheder, og travle danske børnefamilier har fået en hjælpende hånd i dagligdagen. Det samme har pensionisten. Og sort arbejde er blevet gjort hvidt. Derfor har vi givet det tilsagn, at kommer der en Venstre-ledet regering efter det valg, vi alle håber snart kommer, så vil vi genindføre BoligJobOrdningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Vi siger det klart og tydeligt nu, for vi har hørt om flere håndværksmestre, der har mærket nedgang i ordrebøgerne, efter at regeringen lagde BoligJobOrdningen i graven ved årsskiftet. Kunderne vil gerne se tiden lidt an. De tøver med at bestille nye vinduer eller friske køkkenet op, for det kunne jo være, at BoligJobOrdningen kom tilbage. Den usikkerhed ønsker vi at fjerne. Kommer der en V-ledet regering efter valget, så kommer BoligJobOrdningen tilbage. Vi holder hvad vi lover Modsat den nuværende regering, der lovede guld og grønne skove før valget i 2011 for blot at løbe skrigende bort fra deres løfter efter valget, så er ét sikkert: Hvad Venstre lover før et valg, gennem fører vi efter et valg. I Venstre ønsker vi vækst og flere private arbejdspladser. Det er forudsætningen for at sikre velfærden for frem tiden. Derfor vil vi have BoligJobOrdningen genindført. Ifølge Dansk Byggeri skaber den 5.000 arbejdspladser – heraf 400 praktikpladser. Vi kan ikke tillade, at de går fra os i en tid, hvor Danmark fortsat er udfordret, og væksten befinder sig i slæbesporet. Regeringen har valgt en anden vej. Den har lavet en finanslov med Enhedslisten og SF, der er blottet for vækstskabende initiativer, og som koster 1.000 arbejdspladser. Det er deres valg. I Venstre vil vi noget andet. Vi vil skabe forudsætningerne for, at Danmark også for fremtiden kan være blandt de bedste lande i verden. Det kræver vækst. Det kræver nye arbejdspladser. Og derfor skal vi have BoligJobOrdningen tilbage. KOLOFON Liberalt Overblik – medlemsblad for Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte. Tlf. 45 80 22 33. Mail [email protected]. Ansvarshavende: Claus Richter. Redaktør: Charlotte Wognsen. Redaktion: Niels Th. Dahl, Alexandra Kaarsen, Claus Horsted. Layout: Hjaltelin Stahl. Tryk: Stibo Graphic. Oplag: 48.500. ISSN 1602 – 1878. Forsidefoto: Claus Boesen. Redaktion afsluttet 4. februar. Lars Løkke Rasmussen Venstres formand FORSL AG / 3 STOREBÆLT – VEJEN TIL VÆKST Venstre går til valg på at skabe vækst, og et konkret forslag er at gøre det billigere for bilister at pendle over Storebæltsbroen. Det glæder de to Venstre borgmestre på hver sin side af broen, og en presset socialdemokratiske transportminister er – måske – ved at tø op. fremsætte forslag. Der var heller ingen opbakning til takstnedsættelser i den rapport, som Transportministeriet offentliggjorde i september 2014: “Rapporten undlader behændigt at regne på de dynamiske effekter af en evt. nedsættelse af broafgiften. Derfor er brancheorganisationen Fyns Erhverv nu gået i gang med at regne på det”, siger Kenneth Muhs, der ligesom sin kollega i Slagelse sætter lighedstegn mellem vækst og kommunal velfærd. Skred i sagen I januar satte Venstre yderligere fokus på den høje brotakst, da formand Lars Løkke Rasmussen på en kampagnedag ved betalingsanlægget på Sjælland mødtes med pendlere og presse. Og så kom endelig transportminister Magnus Heunicke (S) på banen med løfte om, at han vil se på mulighederne for rabat til pendlere. Hertil siger Venstres transport ordfører, Kristian Pihl Lorentzen: “Det er en glædelig udvikling. I Venstre blev vi kun mødt med hån fra regeringen, da vi lige efter nytår præsenterede forslaget. Men lad os se, om SR-regeringen i denne sag evner at sætte handling bag ord”. Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør Nogen ser et smukt bygningsværk. Andre ser en skadelig toldmur. Storebæltsbroen forbinder to landsdele, som i den ideelle verden kunne udgøre ét samlet arbejds marked. Men den høje brotakst giver både virksomheder og arbejdstagere problemer. Siden oktober har borgmester Kenneth Muhs (V) i Nyborg og borgmester Stén Knuth (V) i Slagelse ført kampagne for billigere passage for pendlere. “Taksten hæmmer mobiliteten. Man tager ikke job på den anden side af broen, hvis ikke det kan betale sig. Og dermed har virksomhederne på begge sider sværere ved at tiltrække den uddannede arbejdskraft, de har brug for, for at kunne skabe vækst. Og vækst er jo afgørende for velfærden i kommunerne”, siger borgmester Stén Knuth, der bakkes op af Kenneth Muhs: “Taksten er til gene for de liberale erhverv og særligt håndværkerne, som har svært ved at afgive konkurrencedygtige tilbud på tværs af broen. Og det gavner bestemt heller ikke kommunerne, hvor vi gennem udbud altid søger at bruge skatte kronerne mest optimalt”, siger borgmesteren i Nyborg. Arrogance og manglende beregninger I dag koster et pendlerkort for en bilist 3.920 kr. om måneden. I Venstres forslag skal det ned på 3.000 kr. Derudover skal befordringsfradraget for at køre en tur over broen hæves fra 90 kr. til 110. kr. Når de to forslag kombineres, vil en pendler kunne opnå en samlet besparelse på 40 procent ved 20 ture frem og tilbage over Storebælt om måneden. “Jeg har hørt folk i rød blok sige, at 900 kr. i nedslag ikke er en forbedring, men det er arrogant. Vi ser jo, at brotaksten netop er en udfordring for lav- og mellem indkomstgrupperne. Og så er spørgsmålet altså ikke kun relevant for Fyn/Sjælland. En stor del af trafikken i Danmark passerer Storebælt, så det er også en sag for nordjyder, sønderjyder og københavnere”, siger Kenneth Muhs. Begge borgmestre glæder sig over Venstres forslag, og de føler sig hørt. Det samme kan de ikke sige om SR-regeringen, som trods opfordringer har undladt at 01 01 De to V-borgmestre Kenneth Muhs (t.v) og Stén Knuth håber på valgsejr: “En blå regering vil bedre kunne sikre vækst. Skatter og afgifter skal ned”. Foto: Birgitte Carol Heiberg 4 / A K T U E LT DE HAR LOVET FØR -NU LOVER DE IGEN Folketingsvalg 2015: Socialdemokraterne er villige til det meste for at få magten – det viste de i 2011. Og vi skal gøre os klart, at de er parate til at gentage manøvren. Og danskerne skal huske, hvordan det hænger sammen med løftebrud, fup og fiduser. Af INGER STØJBERG, Venstres politiske ordfører Vintergækken er et sikkert tegn på forårets komme, og på samme måde er det et varsel om folketingsvalg, når Socialdemokraterne begynder at dele løfter ud til alle sider. Vi så det før valget i 2011, hvor alt kunne lade sige gøre, hvis bare vi lige havde 12 minutter. Nu ser vi det igen. Regeringen har lovet danskerne hurtigere tog finansieret af prestigeprojektet TogfondenDK. Desværre, for regeringen, baserer indtægterne i togfonden sig på en forventet oliepris, der er markant højere, end vi oplever nu. Dermed mangler regeringen aktuelt svimlende 18 mia. kr. for at indfri sit løfte om hurtigere tog. Hvordan den regning skal betales, vil regeringen ikke fortælle noget om. I hvert fald ikke på denne side af valget. Regeringen har lovet danskerne et nyt ejendomsvurderingssystem, der potentielt kan koste op mod 15,6 mia. kr. Hvor de penge skal komme fra, vil regeringen ikke fortælle noget om. I hvert fald ikke på denne side af valget. Regningerne skubbes ud i fremtiden Billedet går igen på en lang række områder. Regningen for udgifter til asylansøgere, folkepension til flygtninge, indsatsen i Afghanistan, erhvervsskolereformen og afgiftsfritagelsen for el-biler… Alt bliver skubbet ud i fremtiden, mens løfterne allerede er afgivet, og gevinsten for dem indkasseret hos vælgerne. Det er politiske løfter på klods. Regeringen planlægger tydeligvis at gentage sit nummer fra seneste valg. For fire år siden gav man vælgerne løfter om to lærere i de mindste klasser, milliarder til kommunerne, billigere tog og busbilletter, højst 24 elever i klasserne, to mia. kr. fra bankerne til børnene, 2.000 kr. mere til alle på overførsels indkomst og øremærket barsel til fædrene. Der skulle være en betalingsring rundt om København. Dagpengereformen skulle rulles tilbage. Det samme skulle efterlønsreformen. Virkeligheden blev som bekendt en anden: Alt det, der skulle blive til noget, er ikke blevet til noget. Og alt det, der ikke skulle blive til noget, det står endnu. REGERINGENS LØFTEBRUD Listen over regeringens løftebrud tæller over hundrede forslag, som ikke er blevet til noget. Her et lille udpluk: • Betalingsringen • Rulle dagpengereformen tilbage • Ingen senge på sygehusgangene • De 12 minutter • To lærere i dansk og matematik • Indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. • Månedskort 40 procent billigere i Hovedstadsområdet • Millionærskat • Højst 24 elever i klasserne • Ingen lempelser af udlændingepolitikken • Årlig vækst i det offentlige forbrug på 1,4 procent • Diagnose til alle inden for én måned • Kriminalisering af købesex. A K T U E LT / 5 01 Tillid opbygges i centimeter, men nedbrydes i meter. Den nuværende regering har nedbrudt vælgernes tro på politikere, mener Venstre. 02 Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, føler ikke, at regeringen er plaget af selverkendelse. Trods massive løftebrud langes nye løfter nu over disken. 03 Løftet om 40 procent billigere togog buskort var højt profileret i 2011. I dag er det blevet dyrere at bruge kollektiv trafik. 01 02 03 04 04 Ved lanceringen blev der grinet meget i S og SF – måske fordi Fair Løsning var en fup-plan bygget på alternative regnemetoder. Fotos: Scanpix Fair Løsning var en fup-plan Socialdemokraterne er villige til det meste for at få magten. Det viste de ved det seneste folketingsvalg, hvor de ignorerede alle seriøse økonomer, der fastslog, at fup-planen “Fair Løsning” var hullet som en si. Da Bjarne Corydon (S) efter valget trådte ind i Finansministeriet, accepterede han pludselig “gængse regnemetoder” og smed sin egen plan i makulatoren. Han erkendte endda åbent, at han og Thorning havde bundet danskerne en plan på ærmet, der var underfinansieret med op mod 39 mia. kr. Vi skal gøre os klart, at Socialdemokraterne er parate til at gentage manøvren. Vi skal ikke tro, at de vil gøre sig nogle bestræbelser for at indfri de mere end 100 løfter, de har brudt. Tværtimod; i takt med at valg datoen nærmer sig, vil de uden blusel lange nye løfter over disken. Og hvis pengene ikke stemmer efter valget, så vil Thorning bare slå ud med armene på ny og fortsætte, som om intet var hændt. Thornings regering har sat tilliden over styr Løfter skal holdes I Venstre har vi en anden respekt for værdien af politiske løfter. Vi ved, at det grundlæggende skader tilliden mellem politikere og befolkning, hvis man ikke står vagt om - og kæmper for - at indfri sine løfter, når valglokalerne er lukket. Tillid opbygges i centimeter, men nedbrydes i meter. Det tog Venstre ti år at genetablere tilliden mellem politikere og befolkningen efter Nyrups løftebrud om efterlønnen. Nu står vi i samme situation: En S-ledet regering har sat tilliden over styr ved at bryde det ene løfte efter det andet. Derfor skal danskerne huske på, hvad de blev lovet, og hvad de fik. Det giver dem muligheden for at sætte deres kryds på et oplyst grundlag. Vi skal ikke nære nogen illusioner om, at Helle Thorning-Schmidt selv vil gøre meget for at minde vælgerne om de ting, regeringen løb fra i Det Sorte Tårn, da regeringsgrundlaget blev skrevet. Så lad os sige det, som det er: De har lovet før – nu lover de igen. Hvorfor skulle man stole på dem denne gang? 6 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G 2015: VENSTRE KLAR TIL VALG Marts, april, maj? Måske september? Der gættes, vurderes og a nalyseres, men uanset dato og måned er Venstre klar. De fem mærkesager lægger det politiske spor, og folketings kandidaterne har finpudset deres kampagner. Bag dem står tusinder af frivillige klar med stiger og pjecer og klar til at møde vælgerne – og vi vil gerne have dig med. Sammen er vi fælles om målet: En ny borgerlig regering ledet af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Fire år med en politik bygget på stumperne af det kuld sejlede Fair Løsning har været et kostbart eksperiment. Og lige nu spilder statsministeren dyrebar tid. Danmark skal i en anden retning – og i Venstre sover vi med støvlerne på. TEKST CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør FOTO CLAUS BOESEN 8 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør V står for Venstre - og lige nu også for ventetid. Kort efter statsministerens nytårstale meldte 93 folketings kandidater “alt klar”. Plakaterne er trykt, hjemmesiderne pudset af, og kampagnejakkerne hængt frem. Tusinder af frivillige står på spring, og i kredsbestyrelserne breder utålmodigheden sig. Læs her mere om valget, find din kreds og kandidat, og hør om forberedelserne. DEN NYE KØBENHAVNS STORKREDS Søren Pind Østerbro-kredsen Michael Jellesmark Sundbyvesterkredsen Sam Jalaei Indre By-kredsen Michael Lange Sundbyøsterkredsen Kåre Traberg Smidt Nørrebro-kredsen Anahita Malakians Bispebjergkredsen Sven Aage Schlosrich Brønshøj-kredsen Colette Brix Valby-kredsen Karina Rohrberg Jessen Vesterbro-kredsen Søren Sørensen Falkoner-kredsen Jan E. Jørgensen Slots-kredsen Martin Geertsen Tårnby-kredsen Østjyllands Storkreds er spækket med etablerede navne, så valgdebutant Britt Bager i Favrskov-kredsen går – med egne ord – ydmygt til opgaven. Hun er ung, nybagt mor og stiller op for første gang. Kampagnen er en kombination af traditionelle virkemidler og moderne metoder. Således suppleres valgplakater og storbannere med Facebook-annoncer og en webpakke med annoncering på netaviser og populære hjemmesider. “Det er helt nyt for mig at stå i første række, og det har næsten været grænseoverskridende. Men mødet med vælgerne i kredsen har været overvældende positivt. Jeg går efter at fastholde de lokale stemmer i kredsen, men i storkredsen satser jeg på de studerende på handelshøjskolen og universitetet, kvinder og unge familier”, siger Britt Bager, der er uddannet jurist. Fundraising har det seneste år været en central del af forberedelserne til valget. Dels i kredsen via lokale virksom heder, dels i hendes eget netværk. “Jeg glæder mig til valget og er faktisk lidt utålmodig. Jeg er virkelig klar, og Danmark har brug for en regering, der er økonomisk ansvarlig og vover at rydde op i den offentlige sektor”. V-SHOP - PJECER Du kan bestille, og du kan selv downloade. Alle de tryksager, som du kan bestille hos Venstre, er nu samlet på v-shop.dk – bestil via forsiden. Det gælder mærkesager, politiske oplæg, medlemsblade og løbesedler. Også Venstres principprogram ligger klar. Klik ind og spred budskabet – det er nemt. K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G T E M A / 9 DEN ØVEDE KØBENHAVNS OMEGNS STORKREDS Morten Munk Ebbesen Gentofte-kredsen Jakob Engel-Schmidt Lyngby-kredsen Ömer Ciftci Rødovre-kredsen Karl Erik Høholt Jensen Hvidovre-kredsen Tina Nedergaard Tåstrup-kredsen Morten Løkkegaard Ballerup-kredsen Mads Fuglede Gladsaxe-kredsen Karen Ellemann Brøndby-kredsen “Mere end ord” lyder det slogan, som Jens Hald i Holbæk-kredsen går til valg på. Sætningen spiller på SR-regeringen, der har skuffet vælgerne, men også på den erfaring, han har at tilbyde som – forhåbentlig - folketingsmedlem. “Begrebet erfaring står centralt i min kampagne, for jeg har erfaring som politiker, som offentlig leder og som privat iværksætter”. Jens Hald har tidligere været MF. Aktiv i politik siden han var 22 år, og på CV’et står også fem år som borgmester i Lejre. Borgerne i Roskilde og Lejre kender ham, men i andre egne af Sjællands Storkreds skal han kæmpe for opmærksomheden. Men det skærper blot kampgejsten. En smilende Jens Hald i plakatform vil i valgkampen blive suppleret af virksomhedsbesøg, møder med borgerne og debatcafé med temaer. Dertil lægges vægten på Facebook samt twitter for en hurtig, aktuel kommentar. “Jeg er vanvittig spændt og glæder mig. Valgkamp er hårdt, utrolig intenst, dramatisk og uforudsigeligt. Man får testet sig selv, samarbejdet med andre og mødt en masse folk. Politik er et tillidshverv, og min kampagne handler om at skabe tillid”. NORDSJÆLLANDS STORKREDS Jacob Levin Svendsen Helsingør-kredsen Tinne Borch Jacobsen Fredensborgkredsen Klaus Markussen Hillerød-kredsen Hans Andersen Frederikssundkredsen Sophie Løhde Egedal-kredsen Claus Hjort Frederiksen Rudersdal-kredsen 10 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G VALGKAMP – VÆR MED BORNHOLMS STORKREDS Peter Juel Jensen Rønne / Åkirkeby Else Merete Knoop Rønne / Åkirkeby Carsten Scheibye Rønne / Åkirkeby SJÆLLANDS STORKREDS Som medlem af Venstre er du vigtig, når valget bliver udskrevet. For hvis Venstre skal vinde nøglerne tilbage, får vi brug for din hjælp i et minut, i ti minutter, en time eller måske en hel dag. På et minut kan du dele Venstres fem mærkesager på Facebook. Har du mere tid, kan du hænge plakater op eller trække i kampagnejakken og dele pjecer ud. Du kan skrive et læserbrev eller bage kage og brygge kaffe til møder og uddelingsaktioner på gågaden. “Vi får brug for alle gode kræfter, for vi skal være synlige overalt. Vi skal vise, at vi er mange, og at der er plads til flere, som efter mere end tre turbulente år er trætte af den røde regering, der siger ét og gør noget andet”, siger partisekretær Claus Richter. Claus Bakke Lolland-kredsen Benedikte Ask Skotte Guldborgsundkredsen Marcus Knuth Vordingborgkredsen Karsten Nonbo Næstved-kredsen Vibeke Nørly Faxe-kredsen Lars Løkke Rasmussen Køge-kredsen Mark Grossmann Odense Øst-kredsen Marlene AmboClaus Houden Rasmussen Odense Odense Vest-kredsen Syd-kredsen Bertel Haarder Greve-kredsen Flemming Damgaard Larsen Roskilde-kredsen Jens Hald Holbæk-kredsen Jane Heitmann Assens-kredsen Lars Chr. Lilleholt Middelfart-kredsen Morten Dahlin Slagelsekredsen Erling Bonnesen Svendborg-kredsen Ole Filstrup Pedersen Faaborg-kredsen Jacob Jensen Louise Schack Kalundborg-kredsen Elholm Ringsted-kredsen FYNS STORKREDS Anne Katrine Melvig Nyborg-kredsen K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G T E M A / 11 SYDJYLLANDS STORKREDS Ellen Trane Nørby Sønderborg-kredsen Peter Christensen Aabenraa-kredsen Susanne Linnet Tønder-kredsen Jesper Juul Larsen Esbjerg By-kredsen Carl Holst Esbjerg Omegnkredsen Hans Chr. Thoning Varde-kredsen Anni Matthiesen Vejen-kredsen Jens Ejner Christensen Vejle Nordkredsen Karl PlougstrupPetersen Vejle Syd-kredsen Peter Jørgensen Fredericia-kredsen Lennarth Hansen Kolding Nord-kredsen Eva Kjer Hansen Kolding Syd-kredsen Hans Chr. Schmidt Haderslev-kredsen Fakta om kandidatfeltet Blandt Venstres 93 kandidater er der 38 nyopstillede. 54 kandidater genopstiller - heraf har seks skiftet kreds siden valget i 2011. Yngste kandidat er 25-årige Morten Dahlin (Slagelse-kredsen), mens Bertel Haarder (Greve-kredsen) med sine 70 år er den ældste kandidat. ØSTJYLLANDS STORKREDS Jakob EllemannJensen Århus Syd-kredsen Finn Thranum Århus Vest-kredsen Ejnar Boysen Schultz Århus Nord-kredsen Gert Bjerregaard Århus Øst-kredsen Anne-Mette Winther Christiansen Djurs-kredsen Michael Aastrup Jensen Randers Syd-kredsen Britt Bager Favrskov-kredsen Kim Andersen Skanderborgkredsen Fatma Øktem Horsens-kredsen Troels Lund Poulsen Hedensted-kredsen Anders BuhlChristensen Randers Nord-kredsen 12 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G VESTJYLLANDS STORKREDS Thomas Danielsen Struer-kredsen Inger Støjberg Skive-kredsen Charlotte Rosenberg Viborg Vest-kredsen Kristian Pihl Lorentzen Viborg Øst-kredsen Mads Rørvig Silkeborg Nordkredsen Carsten Kissmeyer Ikast-kredsen Nicolaj DupontMersing Herning Sydkredsen Kristian Jensen Herning Nord-kredsen Marianne Bredal Holstebro-kredsen Esben Lunde Larsen Ringkøbingkredsen DEN GARVEDE Snart tager hun fat på sin 8. folketingsvalgkamp som kandidat i Kolding-kredsen. Hun er tidl. minister og MEP, kendt i hele landet og i særdeleshed i Sydjyllands Storkreds. Men MF Eva Kjer Hansen tager intet for givet. “Jeg har kriller i maven hver gang. Hver valgkamp har sit design, sine budskaber og sin egen dagsorden. Jeg kan ikke bare gentage mig selv. Og heldigvis! Alle kampagner skal gentænkes, så der kommer friske ideer og fornyelse”. Eva Kjer føler sig godt forberedt. Valgmaterialet er klar med budskabet om, at hun lytter til borgerne: “Jeg kan sagtens forstå, at politikerleden har vundet indpas – man kan dårligt tænde fjernsynet, uden at politikere taler udenom og mundhugges. Det er vigtigt for mig at lytte og være klar i spyttet”, siger Eva Kjer, der har to regionale mærkesager: Bedre infrastruktur i landsdelen og et opgør med begrænsningerne i planloven. “Min første valgkamp var tilbage i 80’erne. I dag er det meget mere krævende; vi har mange flere medier, og der bliver hevet i én fra alle sider. Min evige spekulation er, om jeg nu får kommunikeret godt nok. Men det er jo gået hidtil”, lyder det smilende fra Eva Kjer Hansen. Bent Jensen Silkeborg Syd-kredsen NORDJYLLANDS STORKREDS Mogens Brag Frederikshavnkredsen Karsten Lauritzen Hjørring-kredsen Anders Broholm Brønderslevkredsen Torsten Schack Pedersen Thisted-kredsen Per Bisgaard Himmerlandkredsen Mariann Nørgaard Mariagerfjordkredsen Kristian Andersen Aalborg Øst-kredsen Mads Lindholm Aalborg Vest-kredsen Preben Bang Henriksen Aalborg Nordkredsen K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G T E M A / 13 TRYK PÅ KNAPPEN Udskriv valg, Thorning – eller kom i arbejdstøjet. Sådan lyder opfordringen fra Venstres næstformand, der mener, at dyrebar tid til politiske aftaler nu går tabt. Af KRISTIAN JENSEN, næstformand for Venstre Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har startet året med en god, gammeldags charmeoffensiv. Først en nytårstale med masser af flotte ord. Så et besøg i Bilka på Vestegnen. Og så en masse plakater på banegårde og S-togsstationer. Ja, det ser nærmest ud som om, Helle Thorning allerede er gået i gang med valgkampen. Hendes kalender er i hvert fald fyldt med pressestunts og fotograferinger. Men noget mangler i Thornings kalender: Nemlig forslag til at løse Danmarks helt akutte problemer. Danmark er udfordret på manglende vækst og private arbejdspladser. Danmark er udfordret på den skæve udvikling mellem land og by. Og Danmark er udfordret på den voldsomme stigning i asylansøgere og flygtninge, som presser vores integration. Men ingen af udfordringerne tager Thorning fat på at løse. Det er meget alvorligt. Efterlysning: Hvor er Thornings udspil I Venstre håber vi naturligvis på en ny regering efter valget. Men så længe den nuværende regering sidder, ønsker vi at lave politik. Vi efterlyser derfor flere konkrete forslag. Flere forhandlinger. Flere aftaler, som kan bringe Danmark på sikker kurs. For det første har vi brug for en ny vækstpakke. Der var minusvækst i 01 01 “Vi efterlyser konkrete forslag, flere forhandlinger og flere aftaler. Men der kommer ingen reelle udspil fra SR-regeringen”, siger Venstres næstformand. Danmarks udfordringer venter ikke på Helle Thorning 2012. Der var minusvækst i 2013. Og kun udsigt til en meget lille vækst i 2014. Danmark er i dag et fattigere land end i 2011, da Helle Thorning kom til magten. Det skal vi have gjort noget ved. Vi har foreslået at afskaffe NOx-afgiften, som tynger mange danske virksomheder, og vi har afsat yderligere 250 mio. kr. til at lette og rydde op i de mange punktafgifter. Vi er klar med et fuldstændigt skatte- og byrdestop for erhvervslivet, så de igen kan konkurrere med virksomheder i udlandet uden at bekymre sig om, at skatter og afgifter pludselig bliver sat op. For det andet har vi brug for en pakke for landbruget og fødevareerhvervet, som beskæftiger op mod 170.000 mennesker. Men de er i øjeblikket under hårdt pres, bl.a. fordi de er blevet pålagt strammere regler end konkurrenterne i nabolandene. Danske landmænd er i fare for at dreje nøglen om, og vi er i fare for at miste tusindvis af arbejdspladser og eksportindtægter. Venstre har sammen med K og DF lavet en landbrugs- og fødevarepakke med 16 konkrete forslag, der skal give sektoren bedre vilkår: Bl.a. skal det være muligt at gøde mere på de robuste jorde, så udbyttet kan blive større. Det skal være muligt at producere flere svin end i dag. Derudover vil vi liberalisere planloven, så der bliver større frihed til at skabe udvikling i hele landet. Lempelser skyld i tilstrømning For det tredje har Danmark brug for en løsning på det store asylpres. Regeringen forventer fortsat op mod 20.000 asylansøgere i år, og kommunerne vil skulle modtage tre gange så mange end først antaget. Udgifterne på området er allerede eksploderet. Danmark skal modtage sin fair andel af verdens flygtninge. Men som det er nu, søger mange flygtninge til Danmark, bl.a. fordi regeringen har lempet udlændingepolitikken hele 31 gange og f.eks. gjort det muligt for en flygtningefamilie med tre børn årligt at modtage offentlige ydelser svarende til mere end 450.000 kr. Hvis Thorning vil føre valgkamp fair nok. Men så må hun se at trykke på knappen og udskrive valget. Vælger hun at vente, må hun se at komme i arbejdstøjet. I Venstre er vi klar. 14 / T E M A K L A R T I L F O L K E T I N G S VA L G SET UDEFRA En ny retning: Venstre går til valg på fem mærkesager. Liberalt Overblik har talt med fem personer, som bakker op om Lars Løkke Rasmussens politiske målsætning for Danmark. Af SARAH ANDERSEN & MARTIN LÜNELL RENÉ SØRENSEN, DIREKTØR PÅ MUNKEBJERG HOTEL I VEJLE: KAREN HÆKKERUP, DIREKTØR I LANDBRUG & FØDEVARER: Hvilke udfordringer har du med at ansætte danskere i lavtlønsjob? Den korte version er, at ingen danskere søger. Så det har vi helt opgivet. I stedet er vi blevet selvsupplerende – vores udenlandske ansatte anbefaler bekendte, når vi mangler arbejdskraft. Jeg oplever ubetinget, at forskellen mellem at tage et lavtlønsjob og være på overførsel simpelthen er for lille, selv om de ansatte hos os er på overenskomst og behandles godt. Hvilke udfordringer ser du som de største for skabelsen af private arbejdspladser i landbruget og i Danmark? Ulogiske regler og afgifter, der kvæler potentiel vækst, fordi de så mærkbart forringer vores konkurrenceevne. Vi lader jo familier i stikken, når vi tager arbejdspladser fra dem via afgifter. Alene inden for fødevaresektoren vil vi kunne skabe job ved at lette energiafgifterne. Kan Venstres tanker om et moderne kontanthjælpsloft gøre det nemmere at få danskere til at søge lavtlønsjob? Der er ingen tvivl om, at hvis man kan øge differencen mellem de offentlige ydelser og job, så bliver det klart mere attraktivt. Hvad er den største enkeltstående hindring for at skabe vækst og flere private arbejdsplader i landbruget? Forskellen på rammevilkår mellem os og vore naboer. Vi har verdens bedste landmænd. Jeg forbløffes dagligt over den innovative kraft, der findes i hele erhvervet. Hvis Folketinget droppede meget af den rigide overregulering af fødevareerhvervet, ville Danmark tjene langt flere penge på fødevarer. Hvordan kan Venstres landbrugsudspil bidrage til flere private arbejdspladser? Venstres udspil er fyldt af initiativer, der styrker fødevare erhvervet. Det giver optimisme, og bliver det gennemført, er jeg sikker på, at erhvervet vil kvittere med at producere mere, eksportere mere og sikre arbejdspladser. XMXLM XGU X TX NEXAM XLT X / 15 K L A R T I L F O L K E T I N GXK SXO VA A Hvad synes du om Venstres forslag om at indføre en patientansvarlig læge? Det er vi glade for. Det er et fokusområde for os, for det betyder rigtig meget at have den samme læge gennem hele forløbet. I nogle tilfælde er der behov for at indkalde en specialist, men det er vigtigt, at man har én ansvarlig læge, som patienter og pårørende kan gå til, og som samtidig kan tage de svære samtaler. LATIFA LJØRRING, BYRÅDSMEDLEM I GREVE (V). DANSK STATSBORGER MED MAROKKANSK BAGGRUND. HAR BOET 12 ÅR I DANMARK: Hvordan tror du, vi kan få flere indvandrere til at bidrage positivt i Danmark? Meget enkelt – vi skal være mere krævende. Systemet skal ikke bare give og give – det skal også kræve. Vi skal spørge indvandrerne, hvad deres kompetencer er og understøtte dem. Men selv om man er læge, kan man arbejde som gartner, indtil man kan bruge sine “rigtige” kompetencer. Forældrene er nøglen, tror jeg. Vi skal kræve mere af dem. Bl.a. gennem forældrepålæg, så de trækkes i ydelser, hvis deres børn laver ballade – det har en klar effekt. Hvad er din reaktion på Venstres udlændinge– og integrationsudspil? Jeg er helt enig i, at vi skal have flere af de udlændinge, der vil “os” og det danske samfund. Folk, som vil engagere sig i samfundet og kæmpe for den danske model. Hvis personer har til hensigt at omstyrte det danske samfund, så skal de ikke være her. ESTHER RASMUSSEN, PENSIONIST BOSAT I ØRSLEV VED VORDINGBORG. HAR TRE GANGE OPLEVET INDBRUD I EGET HJEM: Hvordan føles det, når fremmede har været i dit hjem og rodet i dine ting? Det er meget ubehageligt, og hver gang tænker man, hvornår mon de kommer igen. De to første gange kom politiet, men ikke tredje gang. I stedet fik vi at vide, at vi skulle melde det til forsikringsselskabet. Der er mange indbrud i vores kvarter, og man hører ofte, at politiet ikke kommer. Det er mærkeligt. Venstre vil fremlægge en tryghedspakke med bl.a. øget fokus på mere synligt politi ved indbrud. Hvad synes du om det? Det er en god idé. Jeg er meget intimideret over, at man har rigtig mange politifolk holdende rundt omkring på vejene med fartmålere. Man skulle hellere bruge nogle af de kræfter på at tage ud og hjælpe de folk, der er blevet udsat for indbrud eller andre forbrydelser. LEIF VESTERGAARD, DIREKTØR I KRÆFTENS BEKÆMPELSE: I efteråret fremlagde Venstre Kræftplan IV. Hvad synes du om udspillet, som bl.a. fokuserer på hurtig opsporing og mere ensartet behandling i hele landet? Forslagene er de helt rigtige. Jeg vil kalde Kræftplan IV rettidig omhu, fordi antallet af kræftpatienter de kommende år vil stige markant. Og med rettidig omhu vil flere overleve. Nogle områder skal have øget kapacitet, og så skal der også investeres i, at patienterne kan lære at klare sig selv. 16 / PA R T I E T V E N S T R E VALG: FOKUS PÅ FRIVILLIGE Af CLAUS RICHTER, partisekretær Venstre står stærkt i vælgernes bevidsthed, og det er det bedst tænkelige udgangspunkt nu, hvor valget nærmer sig. Undersøgelser viser, at mobilisering af medlemmer og frivillige er helt afgørende i en valgkamp. Og her må jeg sige, at Venstre er godt med. Fra kredsbestyrelserne hører jeg, at mange har tilbudt deres hjælp. Nogle vil med i forreste linje og dele pjecer ud, skrive læserbreve og arrangere møder. Andre vil brygge kaffe, pakke kuverter eller dele budskaber på Facebook. Uanset indsatsen, så er der brug for enhver, som vil give en hånd. [email protected] Venstre har gjort det nemt at blive frivillig. Med konceptet “Din tid tæller – start med at give Venstre et minut” har Venstre gjort det nemt at bidrage. Og hvis du midt under valgkampen får lyst til at hjælpe, så skriv til [email protected]. Så guider vi dig frem til en opgaven i dit lokalområde. Ikke-medlemmer er også velkomne, så spred bud skabet: Valgkamp er sjovt, og Venstre har plads til flere. Når valget er udskrevet, så er ethvert møde med vennen, naboen eller kollegaen et vælgermøde. Og lad os møde vælgerne – ude og hjemme – med overskud og vindermentalitet. Thorning siger, at en stemme på V vil være en stemme på et eksperiment. Det sagde Nyrup også i 2001. Løftebrud – de har lovet før Vælgerne har ikke glemt de over hundrede løftebrud, som fulgte i kølvandet på S, SF og Fair Løsning. Løftebrud, som har betydet, at vælgerne har mistet tilliden. I 2011 var det Venstre og Lars Løkke Rasmussen, der sagde sandheden om Danmark og dansk økonomi. Siden overtog S-R-SF selvsamme kurs og kaldte den “nødvendighedens politik”. Fair Løsning var bluff. Vi er nu på vej ind i valgkampen, hvor regeringen vil love igen, ligesom de har lovet før. Her er Venstre det troværdige alternativ. Vi siger sandheden, og vi holder det, vi lover. Venstres hovedspor er de fem mærkesager, og vi har fokus på fremtiden. Med “Det Danmark, du kender” signalerer Socialdemokraterne stilstand. Det skal vi huske at minde om, når vi står derude. Vi er klar Overalt i Venstre er vi klar til valgkamp. Det gælder også Landsorganisationen, som har fyldt hylderne op med pjecer, alt imens V-shop bugner af spændende kampagnevarer. Ingen kender datoen, men statsministeren har for længst passeret det punkt, hvor hun kan overraske os. Nu gælder det blot om at tøjle utålmodigheden efter, at Danmark får en ny regering med fokus på vækst og flere arbejdspladser. VENSTRE I FRONT EN SUCCES Med over 140 arrangementer i hele landet og ca. 2.500 deltagere på møderne fik Venstres lokale foreninger stor succes med “Venstre i Front”, der løb hele uge 2 i januar. Målet var en festlig indledning på valgåret og at skabe synlighed omkring Venstre. Det skete via velbesøgte møder, nytårskure, dialog og gadeaktioner. “Det har været fantastisk at mærke gejsten og idérigdommen ude omkring, og undervejs blev der tegnet nye medlemmer. Så stor ros til vores lokale folk – det er godt gået”, siger parti sekretær Claus Richter. PA R T I E T V E N S T R E / 17 NYE NETVÆRK PÅ VEJ Indflydelse: Venstre bygger videre på en stolt tradition for politisk debat i baglandet og input til de folkevalgte. Læs her, hvordan du får indflydelse. 01 01 Folketingsmedlem Karen Ellemann er en af de fire nye netværksformænd, som også lokalt vil komme ud og snakke politik med medlemmerne. Foto: Sisse Jarner Af ULRIKKA BRÆNDGAARD NISSEN, udviklingschef, Landsorganisationen Gode ideer gror ofte nedefra og op. Et godt eksempel er de fem sigtelinjer, som siden Landsmødet i 2011 har dannet grundlag for debat og politikudvikling i foreningerne og dermed inspireret politikere i hele Venstres organisation. Nu er sigtelinjearbejdet afsluttet, og Venstres Hovedbestyrelse har i stedet besluttet at etablere fire nye landspolitiske netværk. Vil du være med til at debattere fire centrale politiske emner? Så giver vi dig muligheden for at netværke med andre Venstre-folk, deltage i aktiviteter og møde spændende personer. Vi fortsætter dermed traditionen med at involvere medlemmerne i udformningen af Venstres politik. POLITISKE VÆRKSTEDER • Netværk for VELFÆRD: Dækker folkeskole, uddannelse, sundhed, socialpolitik, kultur, ældrepleje, pension mv. De nye netværk • Netværk for ARBEJDSKRAFT: På mødet i januar fik fire nye landspolitiske netværk Hovedbestyrelsens blå stempel. De fire emner velfærd, arbejdskraft, erhverv og borger dækker områder, hvor Venstre ønsker at markere sig tydeligt, og hvor organisationens lokale forankring kan bidrage til løbende evaluering af politikken og dens effekt. I spalten til højre uddybes indholdet af hvert af de fire netværk. • Netværk for ERHVERV: Fire nye formænd De fire netværk har en ordfører fra Folketingsgruppen som formand og er ellers forankret regionalt med to medlemmer fra hver region. De to repræsentanter fra hver region er således også krumtappen i den regionale og kommunale forankring. • Netværk for velfærd – formand Karen Ellemann, MF • Netværk for arbejdskraft – formand Hans Andersen, MF • Netværk for erhverv – formand Kim Andersen, MF • Netværk for borger – formand Jan E. Jørgensen, MF. Tidsplan Frem mod marts organiseres netværkene, inden vi går i gang med det egentlige politiske arbejde. Der vil blive taget initiativ til at få koblet fungerende lokale og regionale netværk fra de tidligere netværk på de nye netværk. Ligesom netværkene regionalt/lokalt vil fokusere på aktiviteter for alle medlemmer af Venstre. På venstre.dk/netvaerk kan du følge arbejdet og melde dig til netværkene. Du kan sagtens være med i flere ad gangen. De forhold, der sætter rammen for, at alle bidrager til samfundets velfærd og udvikling – det gælder beskæftigelse, skat, udlændinge, integration mv. Alle de forhold, der sætter rammen for at drive virksomhed i Danmark – det gælder transport, planlovgivning, miljø, klima, vækst, eksport, land distrikter mv. • Netværk for BORGER: Emner som retssikkerhed, lovgivningens indgriben i individets rettigheder, borgerens forhold til politiet og domstolene. 18 / E U STORE AMBITIONER – FÆRRE LOVE EU: Den relativt nye EU-Kommission har lanceret et ambitiøst arbejdsprogram. Udsigt til mindre lovgivning og regulering glæder Venstres gruppe i Parlamentet. 01 Nu gælder det om at følge ord op med handling. Venstres medlemmer af EuropaParlamentet, Ulla Tørnæs og Jens Rohde, vil holde Kommissionen op på målsætningerne i det politiske arbejde. 01 Af CHARLOTTE JESPERSEN Juncker-Kommissionen har for nylig fremlagt sit arbejdsprogram. Og der bliver lagt godt fra land, mener Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, som peger på, at arbejdsprogrammet udstikker fornuftige og ambitiøse spor, som bebuder, at EU skal lovgive om færre ting og primært om ting, der virkelig gør en forskel. Samtidig er fokus – helt i tråd med Venstres politiske linje – at EU skal koncentrere lovgivningskræfterne om at få skabt vækst og beskæftigelse i Europa. Arbejdskraftens fri bevægelighed er en hjørnesten i det europæiske samarbejde og en forudsætning for, at der kan skabes vækst i Europa. Men den fri bevægelighed og adgangen til sociale ydelser har i en lang række EU-lande skabt problemer og givet anledning til bekymring. Ulla Tørnæs er næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet, hvor sagen skal behandles. Hun er glad for, at reglerne endelig skal have et eftersyn: “Det er yderst positivt, at den nye Kommission har lagt op til en revision af de regler, der regulerer adgangen til sociale ydelser for de vandrende arbejdstagere i Europa. Den tidligere Kommission ville end ikke anerkende, at der var nogle udfordringer. Men med Juncker er der heldigvis kommet andre boller på suppen”, siger Ulla Tørnæs. Passiv dansk regering Den danske regering har, siden problemet kom på dagsordenen, ikke gjort meget for at skubbe på i EU. Men nu ser det altså ud til, at der er bevægelse. “Venstre er for den fri bevæge lighed i Europa. Det er en kæmpe fordel for arbejdstagerne og for virksomhederne at kunne bevæge sig frit. Men det skal naturligvis være sådan, at man skal have bidraget til samfundet for at modtage skattefinansierede ydelser. Derfor er det helt nødvendigt, at Juncker-Kommissionen tager sagen op og åbner for en revision af reglerne, så de bliver mere rimelige, end de er i dag”, siger Ulla Tørnæs, der glæder sig over, at Kommissionen gør noget ved sagen, når nu den danske regering ikke har taget danskernes bekymring alvorligt. “Det er ikke vores opgave som politikere at administrere reglerne, men derimod at lave reglerne om, hvis noget viser sig ikke at fungere efter hensigten. Regeringen har i alt for høj grad vist sig som administrator i stedet for at kalde på handling i sagen om adgangen til velfærdsydelser for den vandrende arbejdskraft i Europa”, siger Ulla Tørnæs. Digitalt indre marked vil skabe vækst Blandt sine øvrige prioriteringer i arbejdsprogrammet nævner EU-Kommissionen både at få skabt et digitalt indre marked og en energiunion. Arbejdet med de to områder ligger i de udvalg, som Jens Rohde sidder i. Derfor har særligt disse initiativer stort fokus i Venstre. E U / 19 “Europa skal med på den digitaliseringsbølge, som hele verden rider på. Derfor skal vi af med de begrænsninger, som lige nu forhindrer et reelt digitalt indre marked. Får vi skabt et velfungerende digitalt indre marked, vil det uden tvivl medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser i Europa. Der er mange elementer i den proces - lige fra at vi får sikret gode databeskyttelsesregler til at lette e-handel for den europæiske forbruger”, siger Jens Rohde. Energipolitikken er i høj grad også et omdrejningspunkt i det europæiske samarbejde og et område, som definerer de rammer, som det europæiske erhvervsliv skal udfolde sig indenfor. Derfor skal konkurrencedygtigheden tilgodeses i den politik, der laves. “Virksomheder skal sikres en stabil energiforsyning til rimelige priser, samtidig med at Europa skal gøre sig så uafhængige som muligt af energiimport fra lande uden for EU. Og endelig stiller den fremtidige energipolitik også en række krav til de miljøhensyn, vi må tage”, siger Jens Rohde, der som medlem af Europa-Parlamentets Industriudvalg får rig mulighed for at øve indflydelse. ERHVERV: NYT FORUM EFTER DANSK FORBILLEDE Af ULLA TØRNÆS (V), medlem af Europa-Parlamentet Når jeg møder danske virksomhedsledere og spørger dem, hvad EU kan gøre, for at de får bedre vilkår for at skabe vækst og nye arbejdspladser, så er svaret klart: afbureaukratisering, afbureaukratisering og afbureaukratisering. EU skal gå mindre i vejen for virksomhederne og give dem bedre rum til at gøre det, de er gode til. Derfor foreslog jeg på Venstres Landsmøde i oktober, at vi i EU opretter et europæisk virksomhedsforum, som giver EU’s virksomheder et direkte talerør til EU-Kommissionen. Siden har jeg arbejdet intenst på at overbevise mine kolleger i Bruxelles om, at vi skal give virksomhederne en langt stærkere stemme. Og mine kolleger har lyttet. EU’s kommissær for bedre lovgivning, Frans Timmermanns, har sagt, at det danske virksomhedsforum er interessant og kunne fungere som en model for EU’s indsats for bedre lovgivning. I slutningen af januar besøgte Timmermanns derfor Danmark for at hente inspiration. 01 01 I januar hentede EU-kommissær Frans Timmermanns inspiration i Danmark. Han mødtes bl.a. med formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), og senere Venstres formand, Lars Løkke. Foto: Hasse Ferrold. Dialog og bedre lovgivning EU har en række redskaber til bedre regulering som f.eks. REFITprogrammet, som jeg er blevet den liberale gruppes ordfører på i både beskæftigelsesudvalget og i udvalget for det indre marked. Derudover har den nye Kommission lagt ud med et stærkt fokus på bedre lovgivning. Det er gode og velkomne tiltag, men det bringer os ikke i mål. Virksomhederne er eksperter i deres egen hverdag, og derfor er det dem, der ved, hvor bureaukratiet virkelig trykker. Mine europæiske kolleger har taget godt imod ideen om et europæisk virksomhedsforum efter dansk forbillede – nu skal vi sikre, at vi kommer helt i mål, så virksomhederne får et stærkt og effektivt talerør til EU-Kommissionen. EU – VIDSTE DU… • At Letland den 1. januar overtog formandskabet for EU? I andet halvår af 2015 er det Luxembourgs tur til at overtage formandskabet for EU. • At der er 55.641 km motorvej i EU? • At 11,2 procent af verdens befolkning bor i EU? • At 70 procent af EU’s husholdninger har adgang til internet fra deres hjem? • At de 12 stjerner i en cirkel i EU-flaget symboliserer idealerne enhed, solidaritet og harmoni blandt Europas befolkninger? 03 Af havregryn bliver man hverken fed eller fattig. Men noget tyder på, at en portion havregryn hver morgen også er en af de billigste sundhedsforsikringer, du kan købe. Havregryn er nemlig en nem vej til de fuldkornsfibre, vi alle har godt af. Det er dokumenteret, at havre indeholder et stof, som bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet. Det er det, vi kan skrive under på. Men vi forsker også på livet løs for at udvikle en ”superhavre”, der kan give alle de positive effekter med blot tre spiseskefulde hver morgen. Har du husket at tage dine havregryn? Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 3 g beta-glucaner fra havre. Husk altid at spise varieret og afbalanceret samt have en sund livsstil. Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark. L I D T A F H V E R T / 21 LOF – DATOER FOLKEMØDE BORGERLIGT MODSPIL Oplev en bid af Folkemødet på Bornholm og tag med LOF på én dags bustur lørdag den 13. juni. Stig på i Holte, Glostrup eller ved Københavns Hovedbanegård. Busserne kører direkte til Allinge, hvor vi lander midt i Folkemødet kl. 10.30. Hør Lars Løkke tale på hovedscenen, og deltag i de mange livlige debatter og arrangementer, inden I kører retur fra Allinge kl. 17.15. Program og priser på www.lof.dk. Borgerlige Studerende (BS) er navnet på en ny organisation, der fremover skal nuancere debatten om uddannelse og forskning og danne modspil til Danske Studerendes Fællesråd. BS samler et bredt udsnit af borgerlige unge, og formand er VU’er Nicolai Svejgaard Poulsen (billedet). Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, har været blandt initiativtagerne til BS, som du kan læse mere om på Facebook – søg på “Borgerlige studerende”. Venstre er igen aktiv på Folkemødet på Bornholm, som afvikles den 11.-14. juni. Hold senere øje med info på venstre.dk. Venstres Landsmøde 2015 afvikles i år i Herning, og det sker 3.-4. oktober. Så sæt kryds i kalenderen. FÅ VENSTRE PÅ MOBILEN Få Venstre lige ved hånden på mobilen – så er du klar til at følge med, når valget kommer. Kald venstre.dk frem i din browser og gem den på din smartphoneskærm. Så får du et V-ikon stående ved siden af dine app’s og får dermed en genvej. Gør det samme med undersiden “Bliv medlem” – så kan du hurtigt tegne et nyt medlem af Venstre. PIND HÆDRET KLAR PÅ HAARDER WEB OG NET HÆDRET MF Søren Pind (V) er blevet hædret med Chevalier de la Légion d’honneur. Det er Frankrigs fornemmeste orden indstiftet af Napoleon, og han kan nu kalde sig ridder af æreslegionen. Søren Pind har gennem mange år haft et nært forhold til Frankrig og Den Franske Ambassade i København. Det er sket i hans egenskab af borgmester, som minister og som udenrigsordfører for Venstre. I 2003 udgav han en cd med dansk oversættelse af Charles Aznavours sange. Åbningskoncerten fandt dengang sted på ambassaden. VALG 2015: Venstres folketingskandidater er stærkt repræsenteret på de elektroniske platforme. 89 ud af 93 kandidater er på Facebook, og over halvdelen er aktive på Twitter. En tredjedel er på Instagram, som formidler nyheder gennem billeder. En håndfuld yngre kandidater er på Snapchat, hvor særligt unge deler billeder og videoklip. Tal viser, at ca. 73 procent af danskerne er på Facebook, og at vi generelt er meget aktive på sociale medier sammenlignet med andre nationer. Kilde: TNS Gallup. Folketingets næstformand Bertel Haarder (V) er igen blevet hædret – nu med et norsk stipendium, som anerkendelse af hans langvarige, engagerede og målbevidste arbejde for at styrke det kulturelle og sproglige fællesskab mellem Danmark og Norge. Yderligere står: “Hans virke som politiker og folkeoplyser har haft afgørende betydning for samarbejdet mellem vore lande og for dansk nabolandskompetence”. Bertel Haarder modtag sidste år også en svensk og en islandsk pris foruden Den Berlingske Fonds Hæderspris. 22 / KLUMMEN YTRINGSFRIHED KAN IKKE GRADBØJES Af CLAUS HJORT FREDERIKSEN, MF, tidl. minister For nogle uger siden i Frankrig oplevede vi igen terrorens sataniske gerninger, fordi en avis havde brugt ytringsfriheden. På satireavisen Charlie Hebdo slagtede to terrorister bladets tegnere. Satiretegninger af profeten skulle hævnes. En medsammensvoren fulgte op med drab på en politibetjent, gidseltagning og mord i et jødisk supermarked. I alt blev 17 mennesker dræbt. At dræbe mennesker, som bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed, er et angreb på demokratiet og dermed livsnerven i vore vestlige samfund. Vi må erkende, at der føres krig mod værdierne i de demokratiske lande. Mørke, religiøse kræfter vil indføre diktatur og ensretning, og vi må derfor være parate til at forsvare vores demokratiske rettigheder og vores levevis. Der er vigtigere ting i denne verden end økonomi: Det er frihed og folkestyre. Økonomiske kriser må ikke få os til at glemme disse værdier. Frihed er trods alt vigtigere end friværdi. Og det er lige præcis frihedsrettighederne, der gør, at jeg er liberal. Jeg mener, at alle mennesker er født med ukrænkelige frihedsrettigheder – retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed og ligestilling mellem kvinder og mænd. Jeg er ikke liberal, fordi det frie marked giver os mere rigdom – bedre biler og større fjernsyn. Det er bare en positiv sidegevinst. Jeg er liberal, fordi det liberale emokrati sikrer mennesket personlig frihed. Lad mig sige d det ligeud: Jeg finder det moralsk forkasteligt, hvis mennesket fratages sin frihed. Vi har de senere år set, at frihedsrettighederne er under pres. Der er kræfter i FN, der mener, at man ikke må kritisere religioner. Men ytringsfriheden er absolut. Den giver friheden til at sige, at man ikke tror på en gud. Det er friheden til at kritisere religioner. Den frihed kan ikke gradbøjes, og den gælder for alle mennesker. Punktum. Heldigvis er det foreløbig lykkedes at dæmpe de kræfter i FN, som vil begrænse ytringsfriheden i religionens navn. Men tro mig - de vil dukke op igen og igen. Vi skal derfor hele tiden være på barrikaderne og på vagt. Vi skal tænke på alle de mennesker, som hver dag rundt om i verden kæmper for de rettigheder, som vi tager for givet i det daglige. Vi må aldrig tage friheden for givet. Sker det, visner demokratiet. Enhver generation skal genopdage friheden. Enhver generation skal vinde friheden. Enhver generation skal udvikle friheden, og enhver generation skal forsvare friheden. Frihedens største fjender er uvidenheden og historieløsheden. Den kamp skal alle generationer vinde. Én af de ting, som har præget min opfattelse af ytringsfriheden, var, da jeg i min studietid boede på kollegium. Her boede en ung dyrlæge fra Uganda, som skulle studere dansk malkekvæg. Han sad på mit værelse på Grønjordskollegiet og kiggede ud på Amager Fælled. Vi talte om forholdene i Uganda. Han talte hviskende. Jeg sagde, “du behøver ikke hviske”. Så sagde han: “Claus, de har Vi må ikke, skridt for skridt, lade os kue. Vi må ikke synke ned i selvcensur af frygt for konfrontationen KLUMMEN /23 spioner overalt”. Det var et chok for mig. Her sad vi mange tusinde kilometer fra hans hjemland, og han frygtede stadig styrets spioner og repressalier. Det gav stof til eftertanke: Jeg kunne gå ned på Rådhuspladsen og råbe skældsord mod statsministeren eller dronningen, og ikke en sjæl ville løfte et øjenbryn. I alle mine grundlovstaler gennem årene har jeg læst min yndlingspassage højt. Paragraf 77 fra Danmarks Riges Grundlov lyder således: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”. Så præcist kan det siges. Nu har vi så igen hørt fra mørkets kræfter. Religiøs fanatisme stikker og igen og igen sit grimme fjæs frem. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at disse kræfter får fodfæste i Danmark. Vi skal sætte hårdere ind over for ekstremisterne, hvad enten de hjernevasker unge mennesker til at rejse til Syrien og slå ihjel for Islamisk Stat, eller om de opfordrer til mord og terror i Danmark. Vi må ikke, skridt for skridt, lade os kue. Vi må ikke synke ned i selvcensur af frygt for konfrontationen. Vi oplever, at unge mennesker føler sig tiltrukket at terroristernes fanatisme. Skal vi bryde det mønster, så må alle forældre klart tage afstand fra religiøs fanatisme og fortælle de unge, at vi lever i et demokrati, og at ytringsfriheden er den livsvigtige krumtap, der får vores samfund til at fungere. Flertallet af muslimer må nu bryde tavsheden og aktivt gå ud og udtale deres foragt for de religiøse psykopater, der bruger vold og lemlæstelse som kampmiddel. Imamer og alle opinionsdannere må tage bladet fra munden og fordømme denne voldsspiral i religionens navn. Ytringsfriheden er livsnerven i demokratiet. Uden ytringsfrihed intet demokrati. Så enkelt er det. Vi skal bære frihedens fakkel højt og turde tage kampen; ikke kun mod volden, men også for sjælene. Ingen må dukke sig. 01 02 01 Claus Hjort Frederiksen (V) er medlem af Folketinget. Han var minister i samtlige VK-regeringer fra 2001-2011 – således også i 2006, da Muhammed-krisen brød ud. Det skete i kølvandet på Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Under k risen arbejdede Claus Hjort tæt sammen med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. 02 Samme aften som 12 personer på magasinet Charlie Hebdo i Paris var blevet skudt, deltog Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i den spontane markering ved Den Franske Ambassade i København. Han ses her med ambassadøren, François Zimeray. Foto: Scanpix. TÆT PÅ DANSKE VIRKSOMHEDER — LOKALT OG GLOBALT Nu udkommer DI Business hver dag DI Business byder nu velkommen til et helt nyt digitalt univers, der giver dig hurtigt overblik over dagens erhvervsnyheder. Se mere på dibusiness.dk – og tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev. Glæd dig også til starten af marts. Her udkommer første nummer af det nye, trykte DI Business. Et månedsmagasin med perspektiv, politik og tendenser i erhvervslivet.
© Copyright 2024