3. etape: Valloire – Col du Télégraphe – Col du Glandon – Le Bourg-d'Oisans –
Alpe d'Huez
Længde:
112,1 km
Højdemeter:
+ 3145 m
Nedkørsel:
- 2879 m
Ruteplan:
Se detaljeret kort
Ruteprofil:
Valloire
Den 3. og sidste etape af Cykelnerven 2015 starter i Valloire – et populært skiresort, der i Tour de
France-sammenhæng ofte fungerer som transportby.
Col du Télégraphe
Som på 2. etape stifter rytterne endnu en gang kendskab med Col du Télégraphe, allerede fra
morgenstunden med 5 km opkørsel, hvorefter det gælder en lang nedkørsel frem til foden af dagen 2.
stigning; Glandon.
Col du Glandon
En af de bjerge, måske mere ukendte af slagsen, som er en del af Tour de France-ruten i 2015. Et bjerg,
hvis navn nødvendigvis ikke klinger med Tour de France-histore, men Glandon har før spillet en stor
rolle for rytterne i Tour de France. Store klatrer som Richard Virenque og Gilberto Simoni har været
først mand over toppen, hvorefter det er blevet til etapesejre og bjergtrøjer. Den, lidt over 21 km lange
opkørsel, skal passeres inden den store finale står for døren; Alpe d’Huez.
Alpe d'Huez
Efter den hårde opkørsel til Glandon får rytterne mulighed for at slappe lidt på den efterfølgende 40 km
lange nedkørsel til Le Bourg-d'Oisans.
I Bourg samles alle Cykelnervens 150 deltagere til den 14,2 km lange finalekørsel til løbets endelige
mål på toppen af Tour de France-historiens mest legendariske bjerg, Alpe d'Huez. I løbet af
opstigningen gennem de 21 klassiske hårnålesving bliver de nu sandsynligvis godt slidte ryttere
udfordret med en gennemsnitlig stigningprocent på 7,8.
Det er svært at forestille sig en mere værdi afslutning på Cykelnerven 2015. Alpe d'Huez, der nærmest
har været obligatorisk i hvert andet år siden Fausto Coppi for første gang besejrede bjerget i1952,
kommer nemlig også til at spille en helt central rolle i Tour de France 2015, hvor den er målby på
løbets sidste regulære etape inden Paris.
Og Alpe d'Huez er et myternes bjerg. Rekorden for hurtigste opkørsel indehaves af den nu afdøde (og
dopingdømte) italiener Marco Pantani. Efter at have vundet ungdomstrøjen året forinden kørte ”Il
Pirata” sig i 1995 for alvor ind i hjerterne på cykelfans verden over, da han efter at have tilbagelagt
162,5 km og tre bjerge uden for kategori stak af fra feltet og krydsede målstregen I ensom majestæt
efter 36 minutter og 50 sekunders solokørsel. En fabelagtig tid – doping eller ej – især når man tager i
betragtning, at ikke engang Lance Armstrong kunne overgå den, da han i 2004 på samme distance satte
hele feltet til vægs i en bjergenkeltstart.