Duc d´alpe eller ej? Mange Hou-borgere har sikkert bemærket at Nordre Mole i Trafikhavnen er bygget helt om. Redaktionen har været i kontakt med Carsten Kruse, som er Færgedirektør for Samsø Rederi – han fortæller: ”Det er Samsø Kommune der har stået som bygherre og som også betaler alle omkostninger til byggeriet – selvfølgelig godkendt af vores gode samarbejdspartner og havneejer, Odder Kommune. Bygningen af duc d`alpen kommer til at betyde et mere sikkert anløb af færgen i Hou, samt et mere lige anløb i færgelejet.” Her er det så at redaktøren mener at ”kæden er hoppet af”, for er det nu en duc d`alpe i klassisk forstand – nej, det er det ikke, for en duc d`alpe er pæle rammet ned i en havn eller en flod bl.a. til fortøjning af skibe som ikke ligger til kaj. Redaktøren kalder det en ny stor fastmonteret - og sikkert velfungerende – Mole-fender; men retter gerne ind hvis andre sejlkyndige har bedre at byde ind med? 02-02-2017/redaktør Ryan Moric
© Copyright 2024