1. No category

Sclerosebehandlingsregistret
Register for sygdomsmodificerende
behandling af multipel sklerose
Årsrapport
01.10.2013 - 30.09.2014
Version 4
Februar 2015
Hvorfra udgår rapporten
Denne årsrapport, som dækker perioden 01.10.2013 – 30.09.2014, er udgået fra
Sclerosebehandlingsregistret beliggende på Rigshospitalet. Registret er oprettet i
1996 af Dansk Multipel Sclerose Gruppe, som er et netværk af læger på alle danske
neurologiske afdelinger, der administrerer sygdomsmodificerende behandling mod
multipel sklerose (MS).
Sclerosebehandlingsregisterets kontaktpersoner:
Overlæge, Ph.d. Melinda Magyari [email protected] (Daglig leder)
Overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, ([email protected])
Rapportens indikator analyser og epidemiologiske kommentering er udarbejdet af
Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik, Nord (KCEB-Nord).
Kontaktperson for databasen i KCEB-Nord er overlæge, ph.d. Mette Nørgaard, Olof
Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N, Tlf.: 8716 8205. E-mail: [email protected] . Biostatistiske analyser er foretaget af programmør Gurli Pilgaard Perto
Kontaktpersonsfunktionen for databasen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings
Program (RKKP), Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik Vest,
varetages af Katrine Abildtrup Nielsen E-mail: [email protected]
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER................................................................... 4
OVERSIGTSTABEL OVER SAMLEDE INDIKATORRESULTATER......................... 5
Indikator 1. ........................................................................................................................................6
Indikator 2. ......................................................................................................................................11
Indikator 3 .......................................................................................................................................16
Indikator 4a .....................................................................................................................................21
Indikator 4b .....................................................................................................................................26
Indikator 5.a ....................................................................................................................................31
Indikator 5b .....................................................................................................................................36
BESKRIVELSE AF SYGDOMSOMRÅDET OG MÅLING AF
BEHANDLINGSKVALITET ...................................................................................... 41
OVERSIGT OVER ALLE INDIKATORER ................................................................ 42
DATAGRUNDLAG ................................................................................................... 42
KVALITETSINDIKATORER FOR DET DANSKE
SCLEROSEBEHANDLINGSREGISTER 2014......................................................... 43
STYREGRUPPENS MEDLEMMER ......................................................................... 45
APPENDIKS............................................................................................................. 46
REGIONALE KOMMENTARER ............................................................................... 52
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
3
Konklusioner og anbefalinger
I forhold til foregående år er de indikatorer, der vedrørte forholdene omkring neutraliserende
antistoffer mod interferon-beta, blevet fjernet, da deres betydning er aftaget i takt med, at
væsentligt færre patienter behandles med disse midler. Registreringen heraf fortsætter dog.
For de øvrige indikatorer gælder, at opfyldelsen har været svigtende. I landet som helhed
opfyldes kun indikator 1 (antal kontroller af anti-JC virus antistof-prøver taget gennem de
seneste 14 måneder) og indikator 4b (andelen af patienter i immunmodulerende andetvalgsbehandling, der har fået noteret deres neurologiske status inden for det seneste år). For
alle øvrige indikatorer ligger landets samlede øverste statistiske stikprøvegrænse under de
vedtagne standarder.
Der er imidlertid store forskelle regioner og sygehuse imellem, og flere af enhederne har
formået at opfylde indikatorerne statistisk, mens andre ligger bagud. De afdelinger, der som
helhed har klaret sig bedst, er afdelingerne i Roskilde, Esbjerg, Sønderborg, Vejle og Holstebro.
Medvirkende årsagerne til den lave opfyldelsesgrad af flere af indikatorernes er omstændigheder, som de enkelte afdelinger kun har begrænset indflydelse på, f.eks. kapacitetsproblemer i eget ambulatorium pga. ophobning af et stærkt stigende antal patienter, flere nye sygdomsmodificerede præparater og derved flere ressourcekrævende behandlingskift og monitorering, samt lange ventetider på f.eks. MR-scanning. Også forsinket rapportering eller forglemmelse af at registrere foretagne undersøgelser er i væsentlig grad medvirkende.
I foråret 2015 går Sclerosebehandlingsregistret over til et nyt databasesystem, ’COMPOS’.
Det er væsentligt mere brugervenligt end det eksisterende, og giver den behandlende læge
et komplet og hurtigt overblik i den enkelte patients forløb. Det vil både styrke kompletheden
af rapporteringen og patientsikkerheden og dermed også opfyldelse af standarderne for de
forskellige indikatorer.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
4
Oversigtstabel over samlede indikatorresultater
Indikator
1: Antallet af kontrol af antiJC-virus antistoffer hos JCV
antistof-negative patienter i
behandling med Tysabri per
år
2: Kontrol af anti-Tysabri
antistof efter 3, 6 og 12 måneders Tysabri behandling
3: Årlig kontrol MR-skanning
under andet-valgsbehandling
4a: Andelen af patienter i
immunmodulerende førstevalgsbehandling med EDSSscoring mindst en gang indenfor det seneste år.
4b: Andelen af patienter i
immunmodulerende andetvalgsbehandling med EDSSscoring mindst en gang indenfor det seneste år
5a: Andel af patienter der
startede immunmodulerende
andet-valgsbehandling som
fik MR skanning højst 3 måneder før start
5b: Andel af patienter der
startede immunmodulerende
andet-valgsbehandling som
fik rutineblodprøver taget
højst 3 måneder før start
Standard
20132014
20122013
20112012
20102011
Mindst
1.8 per
år
1,7
(1,5-1,8)
1,4
(1,3-1,5)
1,2
(1,0-1,3)
1,2
(0,7-1,8)
Mindst
85 %
61
(52-69)
58
(50-66)
63
(56-71)
70
(64-77)
Mindst
95 %
69
(66-72)
73
(70-76)
75
(71-78)
79
(75-82)
Mindst
90 %
74
(72-75)
83
(82-84)
91
(90-92)
92
(91-93)
Mindst
90 %
93
(91-94)
96
(94-98)
97
(96-99)
99
(98-100)
Mindst
90 %
81
(77-84)
88
(85-91)
77
(74-80)
90
(86-94)
Mindst
90 %
64
(60-68)
72
(68-76)
72
(68-75)
94
(91-97)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
5
Indikator 1.
Kontrol af anti-JC virus antistoffer hos JCV antistofnegative patienter i
behandling med Tysabri indenfor de seneste 14 måneder.
Standard: ≥1,8 målinger per observationsår
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Standard
Opfyldt?
Ja/nej
Antal
kontroller/antal
observationsår
Gennemsnitligt antal
(95% CI)
Gennemsnitligt antal
(95% CI)
Gennemsnitligt antal
(95% CI)
Gennemsnitligt antal
(95% CI)
Danmark
Ja*
590/353
1,7(1,5-1,8)
1,4(1,3-1,5)
1,2(1,0-1,3)
1,2(0,7-1,8)
Hovedstaden
Ja*
253/155
1,6(1,4-1,8)
1,2(1,1-1,4)
1,1(0,9-1,3)
1,2(0,7-1,9)
Sjælland
Ja
25/14
1,8(1,2-2,6)
1,2(0,6-2,0)
0,8(0,3-1,5)
-
Syddanmark
Ja
136/75
1,8(1,5-2,1)
1,8(1,5-2,1)
1,3(1,0-1,6)
-
Midtjylland
Ja*
142/86
1,7(1,4-2,0)
1,7(1,4-2,0)
1,2(0,9-1,4)
1,3(0,3-3,8)
Nordjylland
Ja*
34/22
1,5(1,0-2,1)
1,2(0,8-1,7)
1,3(0,9-1,8)
-
Hovedstaden
Ja*
253/155
1,6(1,4-1,8)
1,2(1,1-1,4)
1,1(0,9-1,3)
1,2(0,7-1,9)
Rigshospitalet
Ja*
223/132
1,7(1,5-1,9)
1,1(1,0-1,3)
1,1(0,9-1,3)
1,2(0,7-1,9)
Glostrup Hospital
Ja*
30/23
1,3(0,9-1,8)
1,6(1,1-2,2)
1,3(0,3-3,2)
-
Sjælland
Ja
25/14
1,8(1,2-2,6)
1,2(0,6-2,0)
0,8(0,3-1,5)
-
Roskilde Sygehus
Ja
25/14
1,8(1,2-2,6)
1,2(0,6-2,0)
0,8(0,3-1,5)
-
Syddanmark
Ja
136/75
1,8(1,5-2,1)
1,8(1,5-2,1)
1,3(1,0-1,6))
-
Odense Universitetshospital
Nej
34/28
1,2(0,8-1,7)
1,3(1,0-1,7)
1,3(0,9-1,8)
-
Sønderborg Sygehus
Ja
37/14
2,7(1,9-3,7)
2,5(1,7-3,4)
1,6(0,9-2,6)
-
Esbjerg Sygehus
Ja
40/21
1,9(1,3-2,6)
2,1(1,5-2,8)
1,2(0,6-2,3)
-
Vejle Sygehus
Ja
25/12
2,1(1,4-3,1)
2,0(1,2-3,2)
0,6(0,1-2,3)
-
Midtjylland
Ja*
142/86
1,7(1,4-2,0)
1,7(1,4-2,0)
1,2(0,9-1,4)
1,3(0,3-3,8)
Aarhus Universitetshospital
Ja*
94/62
1,5(1,2-1,8)
1,8(1,5-2,1)
1,2(0,9-1,5)
-
Holstebro Sygehus
Ja
48/23
2,1(1,5-2,7)
1,3(0,9-1,9)
1,0(0,6-1,7)
1,3(0,3-3,8)
Nordjylland
Ja*
34/22
1,5(1,0-2,1)
1,2(0,8-1,7)
1,3(0,9-1,8)
-
Aalborg Universitetshospital
Ja*
34/22
1,5(1,0-2,1)
1,2(0,8-1,7)
1,3(0,9-1,8)
-
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
6
Indikator 1. Gennemsnitligt antal kontroller af anti-JC-virus antistoffer per observationsår
hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri fordelt på regioner med 95%
konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
7
Indikator 1
Gennemsnitligt antal kontroller af anti-JC-virus antistoffer per observationsår hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
8
Indikator 1
Gennemsnitligt antal kontroller af anti-JC-virus antistoffer per patient-observationsår
hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri per år i 2011-2014 fordelt
på hospitaler.
Klinisk epidemiologiske kommentar
Indikator 1 viser, at på nationalt plan foreligger der hos JC-virus-negative patienter i Tysabri
behandling gennemsnitligt 1,7 målinger af anti-JC-virus antistoffer per år. Standarden for
indikatoren er mindst 1,8 målinger per observationsår, hvorfra landsniveauet ikke afviger
signifikant.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
9
På regionsniveau er standarden opfyldt i Region Sjælland og Region Sydjylland, mens de tre
øvrige regioner varierer fra 1,5 i Region Nordjylland til 1,7 i Region Midtjylland. Ingen af de
tre øvrige regioner afviger dog signifikant fra standarden. Sammenlignet med de to forrige år
er indikatoren på nationalt niveau steget fra 1,2 (1,0-1,3) i 2011/2012 til 1,7(1,5-1,8) i indeværende rapport.
Faglig klinisk kommentar
Indikatoren er meget væsentlig med hensyn til forebyggelse af progressiv multifokal encephalopati (PML), der kan ses hos patienter i længerevarende behandling med natalizumab
(Tysabri®) behandling. PML er en særdeles alvorlig hjernebetændelse med risiko for død
eller permanente hjerneskader. PML skyldes, at en ellers ufarlig virus, JC-virus, der huses af
ca. halvdelen af befolkningen, pludseligt kan aktiveres efter nogen tids behandling med Tysabri. Sygdommen kan også ses ved AIDS eller ved immunnedsættende behandling, men
ellers aldrig. I princippet kan kun personer, der huser JC-virus, udvikle PML. Det kan konstateres ved, at de i blodet har antistoffer mod JC-virus. Derfor vil man kun undtagelsesvist starte behandling hos antistof-positive personer med høj titter af antistoffer.
Imidlertid kan personer, der er målt som antistof-negative, hen ad vejen udvikle antistoffer og
dermed komme ind i risikozonen for PML. Meningen med antistofmåling to gange om året er
at identificere Tysabri-behandlede personer, der siden begyndelsen af Tysabri behandlingen
nu er kommet i risiko for PML og overveje at tage dem ud af behandlingen og informere dem
om risikoen. Muligvis er ikke alle blodprøver indberettet; det kan f.eks. ske, hvis en afdelings
rutiner er således, at blodprøven først tages efter at patienten har været til konsultation hos
lægen. Denne har således ikke kunnet dokumentere, at blodprøven var taget. Det gælder
f.eks. på Glostrup Hospital.
Anbefalinger til indikator 1
Frekvensen af opfyldelse af standarden har været stigende. Det skyldes den øgede opmærksomhed om problemet gennem de senere år. Afdelingerne skal holde fast i deres gode
rutiner. Det er også vigtigt, at man husker at notere i systemet, når blodprøver er taget.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
10
Indikator 2. Kontrol af anti-Tysabri antistoffer efter 3, 6 og 12 måneders Tysabri behandling
Standard: ≥85%
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Standard
opfyldt?
Ja/nej
Tæller/
nævner
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Danmark
Nej
72/119
61(52-69)
58(50-66)
63(56-71)
70(64-77)
Hovedstaden
Nej
23/46
50(36-64)
56(45-68)
63(52-75)
67(56-77)
Sjælland
Ja*
5/7
71(29-96)
75(19-99)
67(22-96)
86(42-100)
Syddanmark
Nej
18/29
62(42-79)
62(23-54)
30(12-54)
48(29-68)
Midtjylland
Ja*
26/35
74(60-89)
78(66-90)
81(70-93)
88(79-98)
Nordjylland
Nej
0/2
0(0-84)
0(0-84)
50(16-84)
73(39-94)
Hovedstaden
Nej
23/46
50(36-64)
56(45-68)
63(52-75)
67(56-77)
Rigshospitalet
Nej
17/33
52(34-69)
60(47-72)
61(49-73)
65(55-76)
Glostrup Hospital
Nej
6/13
46(19-75)
43(18-71)
100(40-100)
100(29-100)
Sjælland
Ja*
5/7
71(29-96)
75(19-99)
67(22-96)
86(42-100)
Roskilde Sygehus
Ja*
5/7
71(29-96)
75(19-99)
67(22-96)
86(42-100)
Syddanmark
Nej
18/29
62(42-79)
62(23-54)
30(12-54)
48(29-68)
Odense Universitetshospital
Nej
1/6
17(0-64)
17(0-64)
29(4-71)
50(26-74)
Sønderborg Sygehus
Ja*
5/6
83(36-100)
83(36-100)
50(7-93)
50(1-99)
Esbjerg Sygehus
Ja*
9/12
75(43-95)
75(43-95)
25(1-99)
50(12-88)
Vejle Sygehus
Ja*
3/5
60(15-95)
60(15-95)
20(1-72)
0(0-98)
Midtjylland
Ja*
26/35
74(60-89)
74(60-89)
81(70-93)
88(79-98)
Aarhus Universitetshospital
Ja*
18/26
69(48-86)
82(70-95)
84(73-96)
86(75-98)
Holstebro Sygehus
Ja
8/9
89(52-100)
67(35-90)
60(15-95)
100(79-98)
-
-
-
-
100(3-100)
Viborg Sygehus
Nordjylland
Nej
0/2
0(0-84)
0(0-84)
50(16-84)
73(39-94)
Aalborg Universitetshospital
Nej
0/2
0(0-84)
0(0-84)
50(16-84)
73(39-94)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
11
Indikator 2. Andel af patienter startet i Tysabri behandling, som får kontrol af anti-Tysabri antistof efter 3,
6 og12 måneders behandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer
standarden
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
12
Indikator 2. Andel af patienter startet i Tysabri behandling, som får kontrol af anti-Tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders behandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval.
Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
13
Indikator 2.
Andel af patienter startet i Tysabri behandling, som får kontrol af anti-Tysabri antistof efter 3,6 og 12
måneders behandling fra 2010–2013, fordelt på hospitaler
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar
Andelen af patienter, hvis 12 måneders kontrol efter start på Tysabri behandling faldt indenfor observationsperioden, og som inden observationsperiodens slutning fik målt anti-Tysabri
antistoffer 3 gange (evt. kun 1 eller 2 gange, hvis der kom en positiv test) var på landsplan
61% mod en standard på mindst 85%. Ingen af de 5 regioner opfyldte standard, men pga.
måleusikkerhed afviger Region Sjælland og Region Midtjylland ikke signifikant fra standarden. Kun et hospital (Holstebro Sygehus) opfyldte med en indikator værdi på 89% standarden. Der var ikke nogen stigende tendens i indikatorniveauet.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
14
Faglig klinisk kommentar
Ca. 9 % af patienter i Tysabri-behandling udvikler neutraliserende antistoffer, hvilket vil gøre
behandlingen virkningsløs, hvorfor den skal standses. For at konstatere dette tages blodprøver efter 3, 6 og 12 måneders behandling. Hvis en patient konstateres positiv, og behandlingen dermed standses, er der ikke grund til at tage flere prøver. Indikatoren er målt ved, at
data fra det centrale neuroimmunologiske laboratorium på Rigshospitalet er overført til Sclerosebehandlingsregistret, og de lavere tal for opfyldelsen af standarden kan derfor ikke i sig
selv forklares ved mangelfuld udfyldelse af skemaet ved kontrolbesøg.
Anbefalinger til indikator 2
De behandlende afdelinger, der falder under standarden, anbefales at indføre rutiner og instrukser, der minimerer bortfaldet af tests for dermed at undgå, at patienterne fortsætter i en
uvirksom behandling.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
15
Indikator 3
Årlig kontrol MR skannning hos patienter i andet-valgsbehandling
Standard: ≥95%
Tabel
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Standard
opfyldt?
ja/nej
Tæller/
nævner
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Danmark
Nej
728/1054
69(66-72)
73(70-76)
75(71-78)
79(75-82)
Hovedstaden
Nej
349/434
80(77-84)
77(72-81)
67(62-73)
73(67-79)
Sjælland
Nej
12/48
25(13-37)
39(22-56)
65(38-86)
91(59-100)
Syddanmark
Nej
199/261
76(71-81)
73(67-80)
79(72-87)
79(72-87)
Midtjylland
Nej
133/231
58(51-64)
75(68-82)
83(76-89)
83(76-89)
Nordjylland
Nej
35/80
44(33-55)
60(48-72)
84(73-95)
92(84-100)
Hovedstaden
Nej
349/434
80(77-84)
77(72-81)
67(62-73)
73(67-79)
Rigshospitalet
Nej
292/357
82(78-86)
77(72-81)
66(61-72)
73(67-79)
Glostrup Hospital
Nej
57/77
74(64-84)
75(55-89)
100(63-100)
67( 9-99)
Sjælland
Nej
12/48
25(13-37)
39(22-56)
65(38-86)
91(59-100)
Roskilde Sygehus
Nej
12/48
25(13-37)
39(22-56)
65(38-86)
91(59-100)
Syddanmark
Nej
199/261
76(71-81)
73(67-80)
79(72-87)
79(72-87)
Odense Universitetshospital
Nej
52/90
58(48-68)
77(67-87)
76(65-86)
78(68-89)
Sønderborg Sygehus
Ja*
54/58
93(87-100)
83(71-94)
94(73-100)
94(73-100)
Esbjerg Sygehus
Nej
48/62
77(67-88)
63(48-77)
65(38-86)
78(52-94)
Vejle Sygehus
Ja*
45/51
88(79-97)
64(43-82)
93(66-100)
69(39-92)
Midtjylland
Nej
133/231
58(51-64)
75(68-82)
83(76-89)
83(76-89)
Aarhus Universitetshospital
Nej
83/171
49(41-56)
73(65-80)
80(73-87
85(78-93)
Holstebro Sygehus
Nej
50/60
83(74-93)
87(75-99)
92(74-99)
72(52-88)
-
-
-
100(3-100)
-
Viborg Sygehus
Nordjylland
Nej
35/80
44(33-55)
60(48-72)
84(73-95)
92(84-100)
Aalborg Universitetshospital
Nej
35/80
44(33-55)
60(48-72)
84(73-95)
92(84-100)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
16
Indikator 3.
Andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år
med 95% konfidensinterval fordelt på regionsniveau. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
17
Indikator 3.
Andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år
med 95% konfidensinterval fordelt på hospitalsniveau. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
18
Indikator 3
Andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år
for perioden 2010-2013 fordelt på hospitaler
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering
Patienter i behandling med andet-valgspræparater for attakvis MS defineres som patienter i
behandling med Tysabri, fingolimod (Gilenya) og alemtuzumab (Lemtrada).
Indikatoren udtrykker den andel af patienter som er i andet-valgsbehandling, der indenfor 14
måneder før deres seneste kontrolbesøg i indeværende periode (01-0-2013 – 30-09-2014)
fik foretaget MR skanning.
På landsplan blev dette foretaget hos 69% af de behandlede patienter mod en standard på
mindst 95%. Ingen regioner eller sygehuse opfyldte indikatoren. Dog afveg Sønderborg og
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
19
Vejle Sygehuse ikke signifikant fra indikatorværdien. Udviklingen over tid antyder en på
landsplan faldende tendens i andelen der får foretaget kontrol MR skanninger.
Faglig klinisk kommentering
MR-scanninger er nødvendige for at følge evt. subklinisk sygdomsaktivitet under behandlingen. For de patienter i Tysabri-behandling, hvor man har valgt at fortsætte behandlingen
trods forekomsten af JC-virus antistoffer (f.eks. ved meget udtalt sygdomsaktivitet), tjener
MR-scanningen også som frisk basis til sammenligning med en ny MR scanning, hvis der
måtte opstå mistanke om PML.
Anbefalinger til indikator 3
At indføre eller forstærke rutiner, der sørger for, at patienterne bliver rettidigt henvist til MRscanning. Problemer med ventetider på MR-scanning pga. kapacitetsproblemer har sandsynligvis deres væsentlige medansvar for den lave hyppighed af opfyldelse af indikatoren.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
20
Indikator 4a
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i
immunmodulerende første-valgsbehandling
Standard: ≥90%
Standard
opfyldt?
Ja/nej
Nej
Danmark
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Tæller/
nævner
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
2107/2858
74(72-75)
83(82-84)
91(90-92)
92(91-93)
Hovedstaden
Nej
734/1012
73(70-75)
82(79-84)
90(88-92)
90(87-92)
Sjælland
Nej
300/370
81(77-85)
91(88-94)
100(99-100)
98(96-100)
Syddanmark
Nej
582/720
81(78-84)
89(86-91)
86(83-88)
96(94-98)
Midtjylland
Nej
328/470
70(66-74)
83(79-87)
95(93-98)
92(89-94)
Nordjylland
Nej
163/286
57(51-63)
62(56-68)
91(87-95)
83(78-88)
Hovedstaden
Nej
734/1012
73(70-75)
82(79-84)
90(88-92)
90(87-92)
Rigshospitalet
Nej
276/473
58(53-64)
77(73-81)
84(80-88)
80(76-84))
Glostrup Hospital
Nej
300/358
84(80-88)
81(78-85)
91(88-94)
96(94-98)
Herlev Sygehus
Nej
33/46
72(59-85)
88(78-98)
97(92-102)
94(86-100)
Hillerød Sygehus
Ja
125/135
93(88-97)
94(90-98)
98(96-101)
99(97-100)
Sjælland
Nej
300/370
81(77-85)
91(88-94)
100(99-100)
98(96-100)
Roskilde Sygehus
Ja*
193/227
85(80-90)
93(89-96)
99(98-100)
98(96-100)
Holbæk Sygehus
Nej
17/39
44(28-59)
82(69-94)
100(100-100)
94(86-100)
Næstved Sygehus
Ja*
90/104
87(80-93)
93(86-99)
100(100-100)
100(100-100)
Syddanmark
Nej
582/720
81(78-84)
89(86-91)
86(83-88)
96(94-98)
Odense Universitetshospital
Nej
124/241
51(45-58)
73(67-79)
60(53-67)
89(84-93)
Sønderborg Sygehus
Ja
121/122
99(98-100)
97(94-100)
97(94-100)
99(97-100)
Esbjerg Sygehus
Ja
110/118
93(89-98)
97(94-100)
99(97-100)
98(96-100)
Vejle Sygehus
Ja
227/239
95(92-98)
97(94-99)
97(95-99)
99(98-100)
Midtjylland
Nej
328/470
70(66-74)
83(79-87)
95(93-98)
92(89-94)
Aarhus Universitetshospital
Nej
121/204
59(53-66)
82(76-88)
92(88-96)
87(82-92))
Holstebro Sygehus
Ja*
96/115
83(77-90)
90(84-96)
99(97-100)
100(100-100)
Viborg Sygehus
Nej
111/151
74(66-81)
79(73-86)
97(94-100)
91(86-95)
Nordjylland
Nej
163/286
57(51-63)
62(56-68)
91(87-95)
83(78-88)
Aalborg Universitetshospital
Nej
163/286
57(51-63)
62(56-68)
91(87-95)
83(78-88)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
21
Indikator 4.a.
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
22
Indikator 4a.
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
23
Indikator 4a.
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling fordelt på årstal og hospital.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering
Andelen af patienter i immunmodulerende første-valgs-behandling, som mindst en gang indenfor det seneste år er blevet EDSS-scoret, var på nationalt plan 74% mod en indikatorværdi på mindst 90%. Ingen af de 5 regioner opfylder således indikatoren. På hospitalsniveau opfylder fire hospitaler indikatoren (Hillerød, Sønderborg, Esbjerg og Vejle), mens tre
andre hospitaler ikke afveg signifikant fra indikatorniveauet.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
24
Faglig klinisk kommentering
Kontrol af EDSS er en væsentlig kilde til konstatering af, om en patient er kommet ind i en
sekunder progressiv fase, hvor den fortsatte behandling bør tages op til revision. Den forholdsvise lave opfyldelse af standarden skyldes kapacitetsproblemer, der kan henføres til det
store antal patienter, der er kumuleret gennem årene og et større udvalg af nye præparater,
som muliggør behandlingsskift ved sygdomsgennembrud. Det er derfor naturligt, at man
udskyder kontrollen af patienter med et roligt eller inaktivt sygdomsforløb for at give hurtigere
plads til nye patienter og patienter med mere aggressiv sygdom.
Anbefalinger til indikator 4a
Så vidt mulig at gennemføre EDSS-måling ved hvert fremmøde til kontrol.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
25
Indikator 4b
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i
immunmodulerende andet-valgsbehandling
Standard: ≥90%
Standard
opfyldt?
Ja/nej
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Tæller/
nævner
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
1188/1279
93(91-94)
96(94-98)
97(96-99)
99(98-100)
Danmark
Ja
Hovedstaden
Ja*
506/575
88(85-91)
96(93-99)
97(94-99)
99(97-100)
Sjælland
Ja
56/59
95(89-100)
93(66-100)
100(63-100)
100(96-100)
Syddanmark
Ja
281/294
96(93-98)
90(84-97)
97(93-100)
100(100-100)
Midtjylland
Ja
267/269
99(98-100)
100(100-100)
99(97-100)
99(97-100)
Nordjylland
Ja
78/82
95(90-100)
98(93-100)
100(100-100)
100(85-100)
Hovedstaden
Ja*
506/575
88(85-91)
96(93-99)
97(94-99)
99(97-100)
Rigshospitalet
Nej
418/486
86(83-89)
96(93-100)
97(94-99)
99(97-100)
Glostrup Hospital
Ja
88/89
99(97-100)
100(59-100)
100(29-100)
100(16-100)
Sjælland
Ja
56/59
95(89-100)
93(66-100)
100(63-100)
100(96-100)
Roskilde Sygehus
Ja
56/59
95(89-100)
93(66-100)
100(63-100)
100(96-100)
Syddanmark
Ja
281/294
96(93-98)
90(84-97)
97(93-100)
100(100-100)
Odense Universitetshospital
Ja
98/108
91(85-96)
88(80-96)
95(89-100)
100(100-100)
Sønderborg Sygehus
Ja
62/63
98(95-100)
100(59-100)
100(66-100)
100(74-100)
Esbjerg Sygehus
Ja
63/64
98(95-100)
100(66-100)
100(77-100)
100(74-100)
Vejle Sygehus
Ja
58/59
98(95-100)
86(42-100)
100(54-100)
100(74-100)
Midtjylland
Ja
267/269
99(98-100)
100(100-100)
99(97-100)
99(97-100)
Aarhus Universitetshospital
Ja
197/198
99(99-100)
100(100-100)
100(100-100)
99(97-100)
Holstebro Sygehus
Ja
70/71
99(96-100)
100(79-100)
95(75-100)
100(78-100)
Nordjylland
Ja
78/82
95(90-100)
98(93-100)
100(100-100)
100(85-100)
Aalborg Universitetshospital
Ja
78/82
95(90-100)
98(93-100)
100(100-100)
100(85-100)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
26
Indikator 4b.
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende andet-valgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
27
Indikator 4b.
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende andet-valgs-behandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
28
Indikator 4b
EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende andet-valgs-behandling fordelt på årstal og hospital.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering
Andelen af patienter i immunmodulerende andet-valgsbehandling, som mindst en gang indenfor det seneste år er blevet EDSS-scoret var på nationalt plan 93% mod en indikator
værdi på mindst 90%. Alle regioner opfylder indikatoren, bortset fra Region Hovedstaden,
som dog ikke afviger signifikant fra standarden. Alle hospitaler undtagen Rigshospitalet opfylder ligeledes standard.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
29
Faglig klinisk kommentering
Begrundelsen for denne indikator er den samme som for indikator 4a. Den højere grad af
opfyldelse af standarden tyder på en relevant høj prioritering af disse patienter
Anbefalinger til indikator 4b
Ingen
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
30
Indikator 5.a. MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling
Standard: ≥90%
Tabel
Standard
opfyldt?
Ja/nej
Nej
Danmark
Tæller/
nævner
408/505
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
81(77-84)
88(85-91)
77(74-80)
90(86-94)
Hovedstaden
Nej
167/204
82(77-87)
85(81-90)
78(73-83)
86(80-92)
Sjælland
Ja
27/27
100(87-100)
91(81-100)
96(90-100)
86(42-100)
Syddanmark
Ja*
84/96
88(81-94)
94(91-98)
89(84-94)
100(100-100)
Midtjylland
Nej
109/146
75(68-82)
85(79-90)
56(48-64)
90(82-98)
Nordjylland
Nej
21/32
66(49-82)
95(77-100)
86(67-96)
88(64-99)
Hovedstaden
Nej
167/204
82(77-87)
85(81-90)
78(73-83)
86(80-92)
Rigshospitalet
Nej
87/122
71(63-79)
81(75-87)
70(64-77)
85(79-92)
Glostrup Hospital
Ja
80/82
98(94-100)
100(100-100)
95(90-100)
100(40-100)
Sjælland
Ja
27/27
100(87-100)
91(81-100))
96(90-100)
86(42-100)
Roskilde Sygehus
Ja
27/27
100(87-100)
91(81-100))
96(90-100)
86(42-100)
Syddanmark
Ja*
84/96
88(81-94)
94(91-98)
89(84-94)
100(100-100)
Odense Universitetshospital
Ja*
19/22
86(65-97)
96(90-100)
94(85-100)
100(77-100)
Sønderborg Sygehus
Ja
18/20
90(68-99)
96(79-100)
90(80-100)
100(83-100)
Esbjerg Sygehus
Ja*
20/23
87(66-97)
100(100-100)
78(66-90)
100(63-100)
Vejle Sygehus
Ja*
27/31
87(75-99)
87(76-98)
100(100-100)
100(72-100)
Midtjylland
Nej
109/146
75(68-82)
85(79-90)
56(48-64)
90(82-98)
Aarhus Universitetshospital
Nej
77/106
73(64-81)
82(76-89)
50(41-60)
89(80-98)
Holstebro Sygehus
Ja*
32/40
80(68-92)
92(84/100)
73(59-87)
100(54-100)
Viborg Sygehus
Nej
-
-
100(3-100)
-
-
Nordjylland
Nej
21/32
66(49-82)
95(77-100)
86(67-96)
88(64-99)
Aalborg Universitetshospital
Nej
21/32
66(49-82)
95(77-100)
86(67-96)
88(64-99)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
31
Indikator 5.a.
MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling
fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
32
Indikator 5.a.
MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling
fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
33
Indikator 5a.
MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling
fordelt årstal og hospital
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering
Andelen af patienter, der fik foretaget MR-scanning indenfor 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling var på landsplan 81% mod en standard på mindst 90%.
Region Sjælland var eneste region, som opfyldte indikatoren, mens Region Syddanmark
med 88% ikke afveg signifikant fra standarden. På hospitalsniveau opfyldte tre hospitaler
standarden (Roskilde, Glostrup og Sønderborg).
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
34
Faglig klinisk kommentering
Indikatoren er vigtig for at have et friskt sammenligningsgrundlag, hvis der under behandlingen skulle fremkomme nye symptomer. Den for visse afdelingers vedkommende mangelfulde opfyldelse af standarden skyldes, at der kan være længere ventetid på en scanning, og
når den er foretaget, kan der være lidt længere ventetid til behandlingsstart. Derfor vil nogle
patienter falde uden for 3-måneders grænsen. Også manglende registrering af rettidige MRscanninger kan være årsagen, hvis ikke beskrivelsen foreligger ved behandlingsstart.
Anbefalinger til indikator 5a
Ingen
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
35
Indikator 5b
Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling
Standard: ≥90%
Standard
opfyldt?
Ja/nej
Nej
Danmark
Tæller/
nævner
324/505
Aktuelle år
1.10.201330.9.2014
Tidligere år
1.10.201230.9.2013
Tidligere år
1.10.201130.9.2012
Tidligere år
1.10.201030.9.2011
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
Procentdel
(95% CI)
64(60-68)
72(68-76)
72(68-75)
94(91-97)
Hovedstaden
Nej
120/204
59(52-66)
65(59-72)
64(58-70)
93(88-97)
Sjælland
Ja
25/27
93(76-99)
91(81-100)
98(94-100)
100(59-100)
Syddanmark
Nej
59/96
61(52-71)
63(56-71)
62(54-70)
91(83-98)
Midtjylland
Nej
99/146
68(60-75)
81(75-87)
81(75-88)
100(100-100)
Nordjylland
Nej
21/32
66(49-82)
95(77-100)
93(77-99)
94(71-100)
Hovedstaden
Nej
120/204
59(52-66)
65(59-72)
64(58-70)
93(88-97)
Rigshospitalet
Nej
98/122
80(73-87)
77(70-83)
76(70-82)
92(87-97)
Glostrup Hospital
Nej
22/82
27(17-36)
25(14-37)
37(26-48)
100(40-100)
Sjælland
Ja
25/27
93(76-99)
91(81-100)
98(94-100)
100(59-100)
Roskilde Sygehus
Ja
25/27
93(76-99)
91(81-100)
98(94-100)
100(59-100)
Syddanmark
Nej
59/96
61(52-71)
63(56-71)
62(54-70)
91(83-98)
Odense Universitetshospital
Nej
22/82
73(50-89)
83(72-94)
81(67-95)
100(77-100)
Sønderborg Sygehus
Nej
11/20
55(32-77)
58(37-78)
61(44-78)
100(83-100)
Esbjerg Sygehus
Ja*
20/23
87(66-97)
95(87-100)
87(77-97)
50(16-84)
Vejle Sygehus
Nej
12/31
39(22-56)
13(2-24)
10(1-20)
91(59-100)
Midtjylland
Nej
99/146
68(60-75)
81(75-87)
81(75-88)
100(100-100)
Aarhus Universitetshospital
Nej
84/106
79(72-87)
86(80-92)
85(78-92)
100(100-100)
Holstebro Sygehus
Nej
15/40
38(23-53)
64(49-79)
70(56-85)
100(54-100)
Viborg Sygehus
Nej
-
-
100(3-100)
-
-
Nordjylland
Nej
21/32
66(49-82)
95(77-100)
86(67-96)
88(64-99)
Aalborg Universitetshospital
Nej
21/32
66(49-82)
95(77-100)
86(67-96)
88(64-99)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
36
Indikator 5.b.
Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
37
Indikator 5b.
Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
38
Indikator 5b
Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling fordelt på årstal og hospital.
Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering
Andelen af patienter der fik taget rutine blodprøver indenfor 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling var på landsplan 64% mod en standard på mindst 90%.
Region Sjælland var eneste region og Roskilde sygehus eneste hospital som opfyldte indikatoren.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
39
Faglig klinisk kommentering
Prøverne skal tages, men de har sjældent betydning for start af behandlingen. Manglende
registrering af prøverne er sandsynligvis den væsentligste årsag til mangelfuld opfyldelse af
standarden.
Anbefalinger til indikator 5
Ingen
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
40
Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet
Multipel sklerose er en immunsygdom, der medfører skader på centralnervesystemet med
deraf følgende risiko for neurologiske og kognitive funktionsforstyrrelser. Det er en kronisk
sygdom, der ikke kan helbredes. Man rammes typisk mellem 25 og 45 år, men den kan begynde ned i teenageårene, endda i barndommen (meget sjældent). Omvendt ses – ligeledes
sjældent – sygdomsstart helt op til omkring 60-års alderen. Sygdommen forkorter levetiden
med i gennemsnit 10 år, og 10 år efter sygdomsstart er sandsynligheden for at være førtidspensioneret 50% imod mindre end 10% i en aldersmæssigt tilsvarende baggrundsbefolkningen. Der er ca. 12.500 patienter med MS i Danmark, og der diagnosticeres årligt mere end
400. Incidensen af sygdommen er over 40 år fordoblet hos kvinder og svagt stigende hos
mænd. Sygdommen har to hovedfaser: 1) Attakfasen, bestående af gentagne pludselige
sygdomsangreb med forskellige neurologiske forstyrrelser af ugers til måneders varighed og
med – ofte - års mellemrum med stabil tilstand, og 2) den sekundære progressive fase, der
typisk starter efter 10-15 års sygdom, og hvorunder der sker gradvis forværring. Til enhver tid
befinder anslået 1/3 af alle patienterne sig i en ren attakvis fase, og ved sygdomsstart er det
85%. Behandlingerne nedsætter beviseligt antal attakker med mellem 1/3 og 2/3 og udsætter
måske også tidspunktet for overgang til den sekundære progressive fase. Det er patienter i
attakfasen, der har gavn af de sygdomsmodificerende behandlinger. Virkningerne af behandlingerne er ikke vist i den sekundære progressive fase, hvis der ikke også samtidigt er attakker, eller hos de ca. 15%, hvor sygdommen blot starter gradvist uden attakker (de primære
progressive).
Det første præparat til sygdomsmodificerende behandling blev i Danmark taget i anvendelse
i 1996, og i den forbindelse blev Sclerosebehandlingsregistret oprettet. Siden er adskilligt
flere præparater kommet til.
Per 10. november 2014 er i alt 8369 patienter registreret i Sclerosebehandlingsregistret som
havende startet immunmodulerende behandling, og i alt 5664 var fortsat i behandling.
Behandlingskvaliteten måles i procesindikatorerne og resultat indikatorerne, men det er vigtigt at erkende, at kvaliteten - herunder patientens oplevelse af denne - i høj grad også beror
på adskillige andre faktorer, der ikke kan kvantificeres eller rapporteres.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
41
Oversigt over alle indikatorer
Der henvises til tabel 1, hvor alle indikatorer er beskrevet i skemaform (sammen med landsresultaterne). Indikatorsættet er netop blevet revideret, men der arbejdes på yderligere to
mulige indikatorer, som i indeværende rapport præsenteres som supplerende tabeller i appendiks.
Datagrundlag
Datagrundlaget er indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via KMS. Denne indrapportering finder sted på de enkelte klinikker af de læger, der ser patienterne til undersøgelse
eller kontrol. Det kan dreje sig om læger med stor erfaring i behandling af MS, men også om
yngre læger, der uddannelsesmæssigt er ”passanter” i MS-klinikkerne. Dette kan naturligvis
give en vis variation af den måde, skemaerne udfyldes på.
Der er i analyserne og opgørelserne ikke gjort rede for antallet af uoplyste værdier for indikatorer. Det skyldes databasens særlige konstruktion, hvor alle variabler findes i databasen,
også sådanne, der kun er relevante for særlige behandlinger og forløb, og disse ville ellers
henstå som ”missing” selvom skemaer er udfyldt korrekt.
Det er planen, at de neurologiske afdelinger fremover skal overgå til en anden inddateringsplatform end KMS. Det system, der ønskes taget i anvendelse, er meget brugervenligt og vil
til enhver tid give en hurtig oversigt over den enkelte patients forløb til stor hjælp under konsultationen og til optimering af den faglige kvalitet af behandlingen. Derfor vil indtastning være en mere integreret i konsultationen og ikke blot noget, der skal gøres ”ekstra” efter endt
konsultation eller ambulatoriedag. Det vil utvivlsomt øge kompletheden af indberetningerne.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
42
Kvalitetsindikatorer for Det Danske Sclerosebehandlingsregister 2014
Procesindikatorer
Nogle af indikatorerne har vi defineret som begivenhedsorienterede i steder for
patientorienterede, dvs. hvor mange gange en begivenhed har fundet sted i opgørelsesperioden divideret med summen af patientobservationsår i perioden. Det er
hensigtsmæssigt, fordi en patients observationstermin kan ligge på et hvilket som
helst tidspunkt i opgørelsesperioden og er særligt nødvendigt ved opgørelse af
gentagne begivenheder
1. Halvårlig kontrol af anti-JC-virus antistoffer hos JCV antistof-negative patienter
i behandling med Tysabri.
Tæller: Summen af blodprøvetagninger mhp anti-JC-virus antistoffer inden for
14 måneder før opgørelsesdatoen blandt patienter, der indgår i nævneren.
Nævner: Summen af patientobservationsår gennem 14 måneder inden opgørelsesdatoen hos alle, der ved seneste test før opservationsperioden var JCvnegative. Patienterne indgår i populationen, når de starter Tysabri-behandling
og fortsætter frem til sidste kontrolskema i perioden eller hvis der foreligger en
tidligere slutdato på et slutskema.
Standard: ≥ 1.8
2. Kontrol af anti-Tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders behandling.
Tæller: antal patienter, hvis 12-måneders kontrol faldt inden for observationsperioden og som inden dennes slutning have fået foretaget enten mindst tre
negative eller en positiv antistofmåling.
Nævner: Antal patienter, som er startet Tysabribehandling, hvis dato for 12måneders behandlingskontrol faldt inden for observationsperioden.
Standard: ≥ 0.85
3. Årlig kontrol MR-skanning under andet-valgsbehandling til sammenligning ved
mistanke om udvikling af PML og til kontrol af evt. subklinisk sygdomsaktivitet.
Andet-valgspræparater for behandling af attakvis MS er natalizumab(Tysabri),
fingolimod(Gilenya) og alemtuzumab(Lemtrada).
Tæller: Antal patienter i andet-valgsbehandling som indenfor 14. måneder før
seneste kontrolbesøg i opgørelsesperioden har fået foretaget mindst en MRskanning.
Nævner: Antal patienter i andet-valgsbehandling, som har et registreret kontrolbesøg i opgørelsesperioden.
Standard: ≥ 95%.
4. Halvårlig eller årlig EDSS scoring og for alle i immunmodulerende behandling.
Standard 90%. Da patienter i første-valgsbehandling, der har været stabile i to
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
43
år, kan overgå til årlig kontrol vil sikring af en årlig EDSS scoring være tilstrækkelig.
Tæller: Antal patienter, der har været til kontrol mindst 1 gang i 14. måneder
før observationsperiodens ophør med anførelse af FS og EDSS på kontrolskemaet.
Nævner: Antal patienter, som havde startet behandling mindst 14 måneder
inden observationsperiodens ophør, og som ikke har stoppet behandlingen (i
givet fald markeret ved indsendt stopskema).
5a. MR-scanning højst 3 måneder inden start af andet-valgsbehandling (standard
mindst 90 %).
Tæller: antal patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden
og som har fået foretaget MR-scanning højst tre måneder inden behandlingsstart.
Nævner: Alle patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden.
5b. Rutine-prøver højst 3 måneder inden start af andet-valgsbehandling (standard
mindst 90 %).
Tæller: antal patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden
og som har fået foretaget safety-prøver højst tre måneder inden behandlingsstart.
Nævner: Alle patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden.
Supplerende tabeller (kan evt fremover erstatte tidligere resultatindikatorer)
Disse er rent observationelle, og der kan ikke fastsættes standarder.
1. Kumuleret sandsynlighed for at nå EDSS 4.0 under 5 års behandling, hvis
EDSS var mindre 4.0 ved starten af behandling.
Beregnes ved hjælp af Kaplan-Meyer metode. Endepunktet er datoen for det
kontrolskema hvor EDSS 4.0 første gang konstateres. Patienterne censureres
ved seneste observationstidspunkt for patienter, der endnu ikke har nået
EDSS 4.0.
2. Procentdel af patienter <65 år i erhvervsarbejde (opgjort selvstændigt for første- og andet-valgsbehandlinger). Denne indikator skal primært omhandle
ændringer i forhold til niveauet ved behandlingsstart, og sygdomsvarigheden.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
44
Styregruppens medlemmer
Professor, overlæge, dr.med. Per Soelberg Sørensen, Rigshospitalet (Formand)
Professor, overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg, Rigshospitalet
Overlæge, ph.d. Melinda Magyari, Scleroseregistret og Rigshospitalet (Daglig leder)
Overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, Scleroseregistret
Professor, overlæge, dr.med. Jette Frederiksen, Glostrup Hospital
Overlæge, ph.d. Lars Storr, Roskilde Sygehus
Professor, overlæge Egon Stenager, Sønderborg Sygehus og Syddansk Universitet
Overlæge, dr.med. Thor Petersen, Aarhus Universitetshospital
Afdelingslæge, ph.d. Claudia Pfleger, Aalborg Universitetshospital.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
45
Appendiks
Supplerende tabeller
Tabel A1. Kumuleret sandsynlighed for at nå EDSS 4.0 under 5 års behandling, hvis
EDSS var mindre end 4.0 ved starten af behandlingen (Kaplan-Meier)
Events i
seneste
periode
386
Danmark
Behandlingsstart fra:
1.10.2009
Followup:30.9.2014
Behandlingsstart fra:
1.10.2008
Followup:30.9.2013
Behandlingsstart fra:
1.10.2007
Followup:30.9.2012
Behandlingsstart fra:
1.10.2006
Followup:30.9.2011
Sandsynlighed (%)
(95% CI)
Sandsynlighed
(%)
(95% CI
Sandsynlighed
(%)
(95% CI
Sandsynlighed
(%)
(95% CI)
71(65-77)
56(48-64)
49(41-57)
22(12-32)
Hovedstaden
125
79(71-87)
63(49-77)
54(44-64)
14(0-32)
Sjælland
43
47(22-72)
43(25-61)
42(22-62)
9(0-31)
Syddanmark
109
72(62-82)
40(24-56)
35(10-60)
24(6-42)
Midtjylland
85
70(54-86)
69(61-77)
53(41-65)
34(10-58)
Nordjylland
24
69(45-93)
70(58-82)
59(43-75)
45(23-67)
Hovedstaden
125
79(71-87)
63(49-77)
54(44-64)
14(0-32)
Rigshospitalet
82
78(72-84)
66(58-74)
46(32-60)
19(0-41)
Glostrup Hospital
40
76(58-94)
59(30-88)
74(64-84)
0(0-0)
Hillerød Hospital
3
94(88-100)
68(44-92)
22(0-73)
12(0-43)
Sjælland
43
47(22-72)
43(25-61)
42(22-62)
9(13-31)
Roskilde Sygehus
43
47(22-72)
43(25-61)
42(22-62)
9(13-31)
Syddanmark
109
72(62-82)
40(24-56)
35(10-60)
24(6-42)
Odense Universitetshospital
28
51(10-92)
63(49-77)
14(-17-45)
13(0-35)
Sønderborg Sygehus
24
80(72-88)
29(0-64)
44(11-77)
27(0-60)
Esbjerg Sygehus
36
69(59-79)
14(0-47)
56(40-72)
42(15-69)
Vejle Sygehus
21
82(74-90)
42(15-69)
52(28-76)
19(0-64)
Midtjylland
85
70(54-86)
69(61-77)
53(41-65)
34(10-58)
Aarhus Universitetshospital
57
56(23-89)
72(60-84)
62(46-78)
27(0-66)
Holstebro Sygehus
12
88(80-96)
74(58-90)
48(23-73)
25(0-54)
Viborg Sygehus
16
76(64-88)
56(40-72)
34(12-56)
46(24-68)
Nordjylland
24
69(45-93)
70(58-82)
59(43-75)
45(23-67)
Aalborg Universitetshospital
24
69(45-93)
70(58-82)
59(43-75)
45(23-67)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
46
Kommentar:
Tabellen viser sandsynlighed for efter 5 års behandling at have nået EDSS ≥4.0 for de, der
var under EDSS 4.0 ved behandlingens begyndelse. Patienter, der har startet en behandlingsserie inden for de sidste 5 år inden follow-up datoen er inkluderet med startdato som
startpunkt og registrering af EDSS ≥ 4,0 som endepunkt. Censorering finder sted ved followup tidspunktet, hvis begivenheden ikke er indtrådt forinden. Der er anvendt venstre-trunkeret
Kaplan-Meyer analyse.
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
47
Tabel A2
Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart,
ikke mere er fuldtidsbeskæftigede ved behandlingsophør eller ophør af follow-up fordelt på regioner og hospitaler beregnet som Kaplan-Meier estimater med 95% CI. For
patienter i første-valgsbehandling
Ophør
i seneste
periode
Behandlingsstart:
1.10.2009
Followup:30.9.2014
Sandsynlighed
%(95% CI)
Danmark
160
50(40-60)
Hovedstaden
50
Sjælland
Behandlingsstart:
1.10.2008
Followup:30.9.2013
Sandsynlighed
%(95% CI
Behandlingsstart:
1.10.2007
Followup:30.9.2012
Sandsynlighed
%(95% CI
Behandlingsstart:
1.10.2006
Followup:30.9.2011
Sandsynlighed
%(95% CI)
52(42-62)
18(0-59)
19(0-62)
21(0-68)
23(0-76)
24(0-79)
29(0-94)
21
40(18-62)
40(18-62)
37(15-59)
30(6-54)
Syddanmark
33
62(44-80)
62(44-80)
64(46-82)
60(40-80)
Midtjylland
36
34(12-56)
35(13-57)
40(15-65)
44(17-71)
Nordjylland
20
34(10-58)
35(11-59)
38(11-65)
46(13-79)
Hovedstaden
50
21(0-68)
23(0-76)
24(0-79)
29(0-94)
Rigshospitalet
17
20(10-58)
22(0-73)
23(0-79)
31(0-100)
Glostrup Hospital
29
59(43-75)
65(47-85)
72(52-92)
77(53-100)
Herlev Hospital
1
90(72-100)
88(66-100)
80(45-100)
100(100-100)
Hillerød Sygehus
3
79(55-100)
88(66-100)
100(100-100)
100(100-100)
Sjælland
21
40(18-62)
40(18-62)
37(15-59)
30(6-54)
Roskilde Sygehus
20
28(6-50)
27(5-49)
24(4-44)
19(0-41)
Holbæk Sygehus
0
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
Næstved Sygehus
1
89(69-100)
88(66-100)
100(100-100)
100(100-100)
Syddanmark
33
62(44-80)
62(44-80)
64(46-82)
60(40-80)
Odense Universitetshospital
4
83(67-99)
85(69-100)
80(60-100)
67(36-98)
Sønderborg Sygehus
14
62(44-80)
64(44-84)
72(50-94)
70(43-97)
Esbjerg Sygehus
5
77(59-95)
76(58-94)
79(57-100)
83(54-100)
Vejle Sygehus
10
43(6-80)
43(6-80)
43(6-80)
41(4-78)
Midtjylland
36
34(12-56)
35(13-57)
40(15-65)
44(17-71)
Aarhus Universitetshospital
19
22(2-86)
23(0-48)
25(0-52)
25(0-54)
Holstebro Sygehus
10
63(43-83)
64(44-84)
78(56-100)
71(38-100)
Viborg Sygehus
7
60(35-85)
62(35-89)
63(30-96)
100(100-100)
Nordjylland
20
34(10-58)
35(11-59)
38(11-65)
46(13-79)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
48
Aalborg Universitetshospital
20
34(10-58)
35(11-59)
38(11-65)
46(13-79)
Tabel A3
Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, der ikke mere er fuldtidsbeskæftigede ved ophør af behandlingen
eller follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater fordelt på regioner og hospitaler med 95% konfidensintervaller (CI). For patienter i andet-valgsbehandling
Ophør i
seneste
periode
67
Danmark
Behandlingsstart fra:
1.10.2009
Followup:30.9.2014
Behandlingsstart
fra:
1.10.2008
Followup:30.9.2013
Behandlingsstart
fra:
1.10.2007
Followup:30.9.2012
Behandlingsstart
fra:
1.10.2006
Followup:30.9.2011
Sandsynlighed
%(95% CI)
Sandsynlighed
%(95% CI)
Sandsynlighed
%(95% CI)
Sandsynlighed
%(95% CI)
54(38-70)
57(39-75)
59(37-81)
55(39-71)
35
45(18-72)
44(17-71)
44(17-71)
39(10-68)
Sjælland
5
42(7-77)
41(6- 76)
48(7-89)
-
Syddanmark
8
68(44-92)
68(44-92)
70(43-97)
67(28-100)
Midtjylland
15
67(53-81)
65(49-81)
71(49-93)
100(100-100)
Nordjylland
4
67(53-81)
72(45-99)
100(100-100)
100(100-100)
Hovedstaden
35
45(18-72)
44(17-71)
44(17-71)
39(10-68)
Rigshospitalet
23
44(13-75)
44(13-75)
44(13-75)
39(10-68)
Glostrup Hospital
12
54(32-76)
48(26-70)
51(24-78)
50(0-100)
Sjælland
5
42(7-77)
41(6- 76)
48(7-89)
-
Roskilde Sygehus
5
42(7-77)
41(6- 76)
48(7-89)
-
Syddanmark
8
68(44-92)
68(44-92)
70(43-97)
67(28-100)
Odense Universitetshospital
4
58(27-89)
65(34-96)
80(45-100)
100(100-100)
Sønderborg Sygehus
2
84(62-100)
82(58-100)
76(47-100)
75(32-100)
Esbjerg Sygehus
2
0(0-0)
0(0-0)
100(100-100)
100(100-100)
Midtjylland
15
67(53-81)
65(49-81)
71(49-93)
100(100-100)
Aarhus Universitetshospital
14
63(47-79)
72(45-99)
67(43-91)
100(100-100)
Holstebro Sygehus
1
88(66-100)
85(58-100)
100(100-100)
-
Nordjylland
4
67(53-81)
72(45-99)
100(100-100)
100(100-100)
Aalborg Universitetshospital
4
67(53-81)
72(45-99)
100(100-100)
100(100-100)
Hovedstaden
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
49
Tabel A4
Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, ophører med erhvervsarbejde inden ophør af follow-up beregnet som
Kaplan-Meier estimater fordelt på regioner og hospitaler med 95% konfidensinterval (CI). For patienter i første-valgsbehandling
Ophør i
seneste
periode
Behandlingsstart:
1.10.2009
Followup:30.9.2014
Sandsynlighed
%(95% CI)
Behandlingsstart:
1.10.2008
Followup:30.9.2013
Sandsynlighed
%(95% CI)
Behandlingsstart:
1.10.2007
Followup:30.9.2012
Sandsynlighed
%(95% CI)
Behandlingsstart:
1.10.2006
Followup:30.9.2011
Sandsynlighed
%(95% CI)
Danmark
75
53(22-84)
47(20-74)
57(24-90)
57(24-90)
Hovedstaden
26
27(0-90)
78(68-88)
30(0-99)
30(0-99)
9
62(29-95)
48(15-81)
61(28-94)
53(22-84)
Syddanmark
12
83(67-99)
67(45-89)
86(70-100)
82(64-100)
Midtjylland
18
55(31-79)
53(29-77)
62(37-87)
67(40-94)
Nordjylland
10
21(0-70)
18(0-61)
23(0-76)
26(0-85)
Hovedstaden
26
27(0-90)
78(68-88)
30(0-99)
30(0-99)
Rigshospitalet
10
81(69-93)
73(55-91)
86(72-100)
92(78-100)
Glostrup Hospital
15
80(70-90)
78(66-90)
92(82-100)
85(65-100)
Herlev Sygehus
0
100(100-100)
88(66-100)
100(100-100)
100(100-100)
Hillerød Sygehus
1
88(66-100)
88(66-100)
100(100-100)
100(100-100)
Sjælland
9
62(29-95)
48(15-81)
61(28-94)
53(22-84)
Roskilde Sygehus
9
54(17-91)
35(0-72)
53(16-90)
46(11-81)
Holbæk Sygehus
0
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
Næstved Sygehus
0
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
12
83(67-99)
67(45-89)
86(70-100)
82(64-100)
Odense Universitetshospital
1
96(88-100)
96(88-100)
100(100-100)
100(100-100)
Sønderborg Sygehus
7
83(71-95)
72(52-92)
90(76-100)
80(55-100)
Esbjerg Sygehus
1
96(88-100)
45(0-100)
93(79-100)
83(54-100)
Vejle Sygehus
3
70(33-100)
57(18-96)
72(35-100)
71(34-100)
Midtjylland
18
55(31-79)
53(29-77)
62(37-87)
67(40-94)
Aarhus Universitetshospital
12
41(12-70)
39(10-68)
46(13-79)
49(14-84)
Holstebro Sygehus
3
87(73-100)
79(59-99)
100(100-100)
100(100-100)
Viborg Sygehus
3
77(52-100)
80(55-100)
86(61-100)
100(100-100)
10
21(0-70)
18(0-61)
23(0-76)
26(0-85)
Sjælland
Syddanmark
Nordjylland
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
50
Aalborg Universitetshospital
10
21(0-70)
18(0-61)
23(0-76)
26(0-85)
Tabel A5
Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart ophører med erhvervsarbejde inden ophør af follow-up beregnet som
Kaplan-Meier estimater fordelt på regioner med 95% konfidensintervaller (CI). For
patienter i andet-valgsbehandling
Ophør i
seneste
periode
Behandlingsstart fra:
1.10.2009
Followup:30.9.2014
Behandlingsstart fra:
1.10.2008
Followup:30.9.2013
Behandlingsstart fra:
1.10.2007
Followup:30.9.2012
Behandlingsstart fra:
1.10.2006
Followup:30.9.2011
Sandsynlighed
%(95% CI)
Sandsynlighed
%(95% CI)
Sandsynlighed
%(95% CI)
Sandsynlighed
%(95% CI)
Danmark
22
70(50-90)
57(37-77)
73(53-93)
69(47-91)
Hovedstaden
14
58(27-89)
46(15-77)
59(28-90)
52(21-83)
Sjælland
0
100(100-100)
100(100-100)
100(100-100)
-
Syddanmark
2
79(54-100)
65(38-92)
79(54-100)
82(51-100)
Midtjylland
4
96(90-100)
79(65-93)
100(100-100)
100(100-100)
Nordjylland
2
81(57-100)
60(29-91)
100(100-100)
100(100-100)
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
51
Regionale kommentarer
Sclerosebehandlingsregistret · National årsrapport 2013-2014 · Version 4, februar 2015
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram · www.rkkp.dk
52