1. No category

ERHVERVSGUIDER
RESULTATER FRA EN
PROCESEVALUERING
2012-2015
Sammenfatningsrapport
mhtconsult
Juli 2015
1
FORORD
”Flere undersøgelser viser, at det mest effektive supplement til grundskolen, og de initiativer som
det offentlige Danmark tilbyder, er mentorordninger. En voksen person med integritet, succes i
jobbet og netværk, som engagerer sig i den unge, og som formår at skabe en tillidsfuld dialog,
kan skabe en klar målsætning sammen med den unge, dennes familie og skolen, og har tid og
overskud til at være der, når barriererne skal tackles…” ((Citeret fra den oprindelige projektbeskrivelse, Center for Socialt Ansvar 2011).
Med indgangen til 2012 lød startskuddet for en fornyende mentorindsats rettet mod
børn og unge på grundskolens ældste klassetrin. Idéen bag projektet er at opbygge et
mentorkorps af voksne, som med erhvervserfaring, frivilligt engagement og personligt
overskud vil bidrage til at styrke elevers trivsel i almenhed og deres motivation for skolegang og uddannelse i særdeleshed. Under det særlige kendemærke Erhvervsguider
har projektet således taget sigte på at tilbyde frivillige støttepersoner til elever præget
af svigtende interesse for skolen, manglende motivation for den faglige læring eller generelle tegn på støttebehov i forhold til sociale og personlige udfordringer i dagligdagen. Den helhedsorienterede effekt skulle være børn og unge, der kommer i bedre trivsel ved at genfinde lysten til at lære, selvtilliden i sociale sammenhænge og troen på
egne muligheder i både arbejds- og samfundsliv .
Med denne tilgang har projekt Erhvervsguiderne fra starten haft et alment forebyggende sigte. Erhvervsguiderne er ikke et tilbud til elever, der allerede er omfattet af socialfaglige eller psykologiske foranstaltninger i normalsystemet. Erhvervsguiderne er et tilbud til skoleelever, der kan være i en risikozone, hvis der ikke ydes rettidig omhu over
for de faglige, sociale og personlige udfordringer, som de unge tumler med i hverdagen.
Nøgleordet for indsatsen er for det første den tillidsfulde relation mellem engagerede
voksne fra erhvervslivet og elever, der har brug for et ekstra rygstød til at klare skolelivet, hverdagslivet og den videre uddannelse, der er den bedste adgangsbillet til beskæftigelse, selvforsørgelse og positivt medborgerskab.
Nøgleordet for indsatsen er for det andet det tværgående samarbejde mellem den offentlige og frivillige sektor, hvor erhvervsguiderne på frivillig og uafhængig basis løser en
opgave i skoleregi.
Erhvervsguiderne har nu eksisteret i 3½ år og er i løbet af denne periode vokset til en
landsdækkende indsats for mere end 700 elever på godt 100 skoler rundt i hele landet.
Korpset tæller i dag næsten 1.200 erhvervsguider. Omkring 150 arbejdspladser i den
private og offentlige sektor har meldt sig under fanerne for at rekruttere erhvervsguider
blandt ledere og medarbejdere.
2
Bag indsatsen har stået et partnerskab bestående af Center for Socialt Ansvar, Foreningen Nydansker, High:Five samt Det Obelske Familiefond, der har ydet den finansielle
støtte gennem hele projektperioden. Projekt Erhvervsguiderne er fra første færd blevet
fulgt af en ekstern procesevaluering med fokus på både kvantitative og kvalitative resultater, men også med fokus på virkemåden i de metoder, der er anvendt i projektets
samarbejdsformer, rekruttering og særlige mentorskab. Proces- og virkningsevalueringen har således bidraget med delanalyser og situationsoplæg om god praksis og forandringsbehov, som løbende er omsat i den praktiske indsats.
Den foreliggende rapport sammenfatter de vigtigste resultater og læringspunkter fra
den samlede projektperiode. Rapporten bygger på de delanalyser, der er fremlagt og
implementeret undervejs i projektperioden. Resultaterne refererer derfor også til forskellige udviklingsfaser i indsatsen. Rapporten giver alligevel et dækkende billede af de
erfaringer, der har haft en særlig læringsværdi i projektperioden, og som også er relevante i et fremadrettet perspektiv.
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
INDLEDNING
5
5
1.1 Evalueringens formål
1.2 Evalueringens design og datagrundlag
1.3 Læsevejledning
5
5
7
2.
CENTRALE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
9
9
2.1 Målopfyldelsen i Erhvervsguiderne
2.2 Virksomme mekanismer i det tværgående samarbejde
2.3 Virksomme mekanismer i match og guideforløb
9
10
11
3.
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE STYRKER
13
13
3.1 Indledning
3.2 Fornyende samarbejde med startudfordringer
3.3 Lokale rammebetingelser påvirker rekrutteringen
3.4 Rekrutteringsformer med forskellig effekt
3.5 Guideforløb som frirum
3.6 Skoler med behov for en koordineret indsats
3.7 Frivillige guider i samspil med professionelle
3.6 Information til forældrene
13
13
15
17
20
22
23
26
4.
RELATIONER DER RYKKER
30
30
4.1 Indledning
4.2 Erhvervsguider med særegen kompetenceprofil
4.3 Erhvervsguidernes erhvervsfaglige kompetence
4.4 Erhvervsguidernes mentorfaglige kompetence
4.5 Erhvervsguidernes relationelle kompetence
30
31
32
33
34
5.
MÅLGRUPPE MED MANGFOLDIG PROFIL
43
43
5.1 Indledning
5.2 Elever med bredt støttebehov
5.3 Guideforløb af vekslende varighed
5.4 Forløb med fagligt fokus
5.5 Forløb med socalt og personligt fokus
43
44
46
47
49
4
1.
INDLEDNING
1.1 Evalueringens formål
Proces- og virkningsevalueringen har taget udgangspunkt i de projektmål, der blev formuleret i den oprindelige projektbeskrivelse for Erhvervsguiderne:
De overordnede formål

At sikre de deltagende unge den støtte, der skal til, for at de kan gennemføre en
grundskoleuddannelse.

At demonstrere samfundsmæssig effekt af et forpligtende samarbejde mellem offentlige, private og frivillige aktører.
De konkrete aktivitetsmål:

At indsatsen understøtter og sikrer de deltagende unges grundskole og uddannelse

At indsatsen giver de unge stabile fritidsinteresser og social identitet.

At indsatsen får danske virksomheder og organisationer til i højere grad at engagere
sig i det frivillige arbejde.

At erhvervsguiden og den unge sammen lægger en aktivitetsplan til at tilgodese den
unges særlige situation, barrierer og behov.
På denne baggrund har evalueringen haft følgende målsætninger:
For det første at vurdere den generelle målopfyldelse i indsatsen.
For det andet at skabe indsigt i de forhold, der har haft betydning for resultaterne.
For det tredje at give anbefalinger til konkrete forbedringer undervejs i processen.
1.2 Evalueringens design og datagrundlag
Med disse mål er evalueringen designet som en proces- og virkningsevaluering. Det
indebærer for det første, at evaluator har fulgt projektets udrulning på nært hold. Det
indebærer for det andet, at evalueringen har haft fokus på de såkaldte virksomme mekanismer i indsatsen. De virksomme mekanismer er de aktiviteter og metoder, som i
særlig grad påvirker indsatsens proces, resultater og målopfyldelse. Ved at belyse de
virksomme mekanismer er der løbende skabt indsigt i, hvordan resultaterne er opnået men også forståelse for, hvorfor nogle metoder ikke har virket efter hensigten. Med
denne viden er metoderne løbende revideret for at styrke målopfyldelsen. De virksom-
5
me mekanismer udgør således også en vigtig del af Erhvervsguidernes forandringsteori,
som vist i figur 1. Jo større opmærksomhed der er på de virksomme mekanismers positive eller negative indvirkning på aktiviteterne, desto bedre mulighed er der for at tilpasse projektet i en retning, der øger målopfyldelsen.
Evalueringens datakilder
Evalueringen har bygget på en løbende dataindsamling med skiftende fokus på projektets forskellige mål- og aktørgrupper. I den samlede periode er der via interviewrunder
og online surveys indsamlet følgende besvarelser inden for de enkelte aktørgrupper:




56 besvarelser fra elever
55 besvarelser fra erhvervsguider
37 besvarelser fra skolekontaktpersoner
7 besvarelser fra forældre
Hertil kommer løbende sparringsmøder og interviews med styregruppen og repræsentanter fra Erhvervsguidernes Sekretariat i Center for Socialt Ansvar.
Dataindsamlingen har grundlag for de løbende delanalyser og anbefalinger. Den samlede fordeling af informanter og dataindsamlingsmetoder er fremstillet i tabel 1 nedenfor:
6
Tabel 1: Samlet oversigt over informanter og dataindsamlingsmetoder i evalueringen,
perioden 2012-15
2012
2013
2014
2015
Antal
Antal
Antal
Antal
Den kvantitative dataindsamling
Online survey 1) blandt skolekontaktpersoner
Online survey 1) blandt skolekontaktpersoner
Online survey 1) blandt
igangværende EG´er
Online survey 1) blandt tidligere EG´er
5
11
26
7
Den kvalitative dataindsamling
Løbende sparringsmøder og
interview med styregruppe
og EG-sekretariat
Fokusgruppe og interviewrunde 1) med skolekontaktpersoner
Interviewrunde 2) blandt
skolekontaktpersoner
Interviewrunde 3) blandt
skolekontaktpersoner
Interviewrunde 1) blandt
igangværende EG´er
Interviewrunde 2) blandt
igangværende EG´er
Interviewrunde 1) blandt
elever
Interviewrunde 2) blandt
elever
Interviewrunde 3) blandt
elever
Interviewrunde 1) blandt
forældre
x
x
x
6
11
9
15
7
5
11
40
7
1.3 Læsevejledning
Evalueringsrapporten er opbygget, som følger:
Kapitel 2 sammenfatter evalueringens centrale konklusioner og anbefalinger til brug for
en videreførelse af Erhvervsguiderne.
Kapitel 3 sammenfatter de læringspunkter, der er indhøstet omkring det tværgående
samarbejde mellem skoler, erhvervsguider og partnerskabet i projekt Erhvervsguiderne.
7
Der er således fokus på de virksomme mekanismer, der har betydning for et velfungerende samspil mellem skoler, erhvervsguider, elever og forældre i indsatsen.
Kapitel 4 sammenfatter de læringspunkter, der vedrører erhvervsguidernes særlige position og kompetence som frivillige aktører, der rekrutteres på baggrund af deres erhvervstilknytning og erfaring fra arbejdslivet. Fokus er blandt andet på de virksomme
mekanismer, der har betydning for relationen mellem den enkelte unge og den enkelte
erhvervsguide.
Kapitel 5 sammenfatter til slut de læringspunkter, der angår definitionen af elevmålgruppen og udvælgelsen af elever til guideforløb. Hertil kommer et indblik i de emner,
som elever og guider sammen sætter på dagsordenen.
8
2.
CENTRALE KONKLUSIONER OG
ANBEFALINGER
2.1 Målopfyldelsen i Erhvervsguiderne
Projekt Erhvervsguiderne var som udgangspunkt omfattet af en række kvantitative mål,
som først og fremmest har vedrørt rekrutteringen og matchningen af elever og erhvervsguider til guideforløb. Følgende målsætninger har således været i fokus for den
løbende projektindsats:
•
•
•
Der skal etableres mindst 1000 guideforløb mellem elever og erhvervsguider
Der skal etableres et samarbejde med mindst 120 skoler
Der skal etableres mindst 45 informationsinitiativer via hjemmeside, presse og medier samt en midtvejskonference
Behov for fortsat indsats
Efter en langsom rekrutteringsstart kunne Erhvervsguidernes Sekretariat i maj 2013
annoncere en fremgang, svarende til en bestand på 110 erhvervsguider. I maj 2014 var
dette tal steget til cirka 660. I maj 2015 kan der mønstres ikke mindre end 1.158 erhvervsguider.
Fra ultimo 2013 til medio 2015 har projektet endvidere haft succes til at hæve antallet
af elever fra godt 110 til aktuelt godt 700 elever. Samarbejdet er i dag udbredt til 105
skoler.
Konklusionen er, at det i løbet af en toårig periode fra 2013 til 2015 er lykkedes at tidoble erhvervsguidernes korps. For elevernes vedkommende har der været tale om en syvdobling inden for de seneste halvanden år. Selv om målet om 1000 guideforløb ikke er
fuldt opnået, giver den hastige rekruttering af både guider og elever grund til at forvente, at projektet kan nå denne målstreg i løbet af mindre end et år. Måltallet for deltagende skoler er stort set opfyldt, og det giver anledning til at forvente et stigende antal
elever i guideforløb.
Det anbefales på baggrund af evalueringen, at Erhvervsguiderne efter projektperioden
videreføres som et ordinært tilbud til elever rundt i landet. Det vil dog kræve at der
lægges en ny strategi for fortsættelen.
En første mulighed er, at der tilvejebringes et finansielt grundlag for at opretholde Erhvervsguidernes Sekretariat som det koordinerende og rekrutterende led i samarbejdet
med skoler og erhvervsguider.
9
En anden mulighed kan være, at driften af rekruttering og samarbejde overgår til lokale
frivillige enheder, som påtager sig ansvaret for at videreføre indsatsen ud fra de hidtidige mål og metoder.
2.2 Virksomme mekanismer i det tværgående samarbejde
Behov for fleksible samarbejdsaftaler med skolerne
Efter den træge rekrutteringsstart er samarbejdsaftalerne mellem skolerne og Erhvervsguidernes Sekretariat skridt for skridt blevet forenklet, præciseret og effektiviseret. I det seneste år har samarbejdsaftalen således forpligtet den enkelte skole til at
rekruttere mindst 10 elever til et guideforløb. Brugen af måltal for rekrutteringen af
elever har resulteret i en positiv rekrutteringeffekt, der har udmøntet sig i den markante stigning i antal henviste elever over hele landet.
Projektet hviler samtidig på princippet om den parallelle rekruttering, der indebærer en
stadig balance i rekrutteringen af antal erhvervsguider og elever. Flere skoler har oplyst,
at selv om de har opfyldt rekrutteringskrav om 10 elever, har der ikke været sikkerhed
for, at der tilsvarende stod 10 erhvervsguider klar til at blive matchet med eleverne.
Erfaringerne viser således, at rekrutteringen af frivillige fra erhvervslivet ikke har de
samme betingelser i hele landet.
Konklusionen er for det første, at de nuværende samarbejdsaftaler med klare gensidige
betingelser og forventninger er en virksom mekanisme, der kan sætte fart på elevrekrutteringen.
Konklusionen er for det andet, at det er nødvendigt at tilpasse måltallene til de lokale
forhold, så princippet om den parallelle rekruttering såvidt muligt kan overholdes.
Det anbefales på baggrund af evalueringen, at der indføres en mere fleksibel praksis for
samarbejdsaftalernes måltal. Et forslag er, at Erhvervsguidernes Sekretariat i fællesskab
med den enkelte skole foretager en realistisk vurdering af de lokale rekrutteringsmuligheder og i samarbejde fastsætter lokale måltal for rekrutteringen af såvel erhvervsguider som elever. Det kan gælde for fremtidige samarbejdsaftaler, men det kan også
træde i kraft, når hidtidige aftaler fornyes.
Behov for bedre koordinering af de forebyggende tilbud
Flere skoler har peget på behovet for at styrke koordineringen mellem erhvervsguidernes mentorskab og skolernes øvrige støtteindsat over for den enkelte elev. Argumentet
er, at skolerne indadtil har brug for at være ajourført om fremdriften i guideforløbene,
så der kan iværksættes de fornødne støtteforanstaltninger, hvis et guideforløb peger på
yderligere støttebehov, eller hvis et guideforløb ophører uden indberetning. En videre
begrundelse er, at skolerne udadtil har et stigende behov for at dokumentere initiativer,
der kan medregnes i den generelle inklusionsindsats. Guideforløb kan med rette betragtes som inkluderende aktiviteter.
10
Skolernes koordineringsbehov har samtidig bragt spørgsmålet om erhvervsguidernes
uafhængighed på bane.
Konklusionen er, at en mere systematisk koordinering må afvejes i forhold til både fordele og ulemper. Jo mere erhvervsguiderne integreres i normalsystemets forebyggende
tilbud, desto større synlighed og udbredelse vil indsatsen med sandsynlighed få på skoler og i UU-systemet rundt i landet. Men jo mere erhvervsguiderne indgår i normalsystemet, desto større fare er der samtidig for, at erhvervsguidernes helt særlige profil
bliver svækket.
Det anbefales på baggrund af evalueringen, at Erhvervsguidernes Sekretariat overvejer
fordele og ulemper ved en øget inkorporering i skolernes og UU-systemets vejledningsog forebyggelsesindsats til udsatte børn og unge.
Behov for en mangfoldig markedsføring
Erhvervsguidernes informations- og markedsføringsindsats har spillet en vigtig rolle for
projektets landsdækkende udbredelse. Fra flere sider har der lydt ros til Sekretariatet
for alsidig og differentieret markedsføring, der i indhold og form er målrettet til forskellige målgruppebehov blandt erhvervsguider, skoleledelser, lærere, skolebestyrelser
samt elever og forældre.
Konklusionen er, at kombinationen af interaktive medier og mere traditionelle skriftlige
informationsmaterialer skaber en effektiv markedsføring. En særlig gennemslagskraft
har den narrative formidlingsform, hvor elever, erhvervsguider og skoler i korte videoindslag skaber blikfang for indsatsen. Det samme gælder den interaktive og onlinebaserede værktøjskasse til erhvervsguider.
Det anbefales på baggrund af evalueringen, at den mangfoldige markedsføring fortsat
benyttes og gerne udbygges som led i et videre fremstød for Erhvervsguiderne.
2.3 Virksomme mekanismer i match og guideforløb
Behov for at beskrive erhvervsguidernes kompetenceprofil
Der er tidligt i projektperioden etableret en særlig tilrettelagt og obligatorisk mentoruddannelse for erhvervsguiderne. Uddannelsen er videreudviklet og forbedret i løbet af
projektperioden og har generelt mødt stor tilfredshed blandt guiderne. Nogle erhvervsguider har dog efterlyst en opfølgende kursusaktivitet og mulighed for erfaringsudveksling med andre guider på netværksmøder mv. Enkelte skoler har ligeledes gjort gældende, at de mangler en nærmere viden om erhvervsguidernes kompetencer i forhold til
mentoropgaven og matchningen mellem elever og guider.
Konklusionen er, at der ikke foreligger en mere detaljeret beskrivelse af den kompetenceprofil, som er unik for erhvervsguidernes virke. Der er brug for at konkretisere, hvor-
11
dan tilknytningen til erhvervslivet bliver anvendt i erhvervsguidernes mentorskab, og
hvorfor det kan have en positiv virkning for eleverne.
Det anbefales på baggrund af evalueringen, at der udarbejdes en mere detaljeret profilbeskrivelse for erhvervsguiderne. Ud over den erhvervsmæssige kompetence bør en
profilbeskrivelse også gøre nærmere rede for, hvordan erhvervsguidernes kompetenceprofil kombinererer en erhvervsmæssig, en mentorfaglig og en relationel kompetence.
Behov for at fremme en bred elevprofil
Beskrivelsen af elevprofilen i projekt Erhvervsguiderne har ændret sig igennem projektperioden. Der har ikke altid været fuld overensstemmelse mellem skolernes elevudvælgelse og Sekretariatets opfattelse af målgruppen. Det har i nogle tilfælde bevirket, at
elevernes og erhvervsguiderneder forventninger til guideforløbet også har været forskellige. Der har især hersket tvivl, om målgruppen kun skulle omfatte elever med skolefaglige udfordringer og behov for at styrke den skole- og uddannelsesrettede motivation.
Konklusionen er, at der i et fremadrettet perspektiv kan være behov for at præcisere de
udvælgelseskriterier, der ligger til grund for rekrutteringen af elever til et guideforløb.
Ifølge erfaringerne er det vigtigt at understrege, at erhvervsguiderne er en helhedsorienteret indsats til at styrke den generelle udviklings- og dannelsesproces, som udfordrer
nogle elever mere end andre, uden at de dermed har professionelle behandlingsbehov.
Erhvervsguiderne et tilbud til elever med behov for ekstra voksenstøtte til at bearbejde
udfordringer, som enten kan have en faglig, social, personlig eller familiemæssig overvægt.
Det anbefales på baggrund af evalueringen, at Erhvervsguidernes Sekretariat også i den
fremtidige indsats præciserer over for skolerne, at en bred elevgruppe kan drage nytte
af et guideforløb, således som allerede beskrevet i det nyeste oplysningsmateriale til
skolerne.
12
3.
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE STYRKER
3.1 Indledning
”…Skolerne, som i højere grad skal blive opmærksomme på mulighederne i et samarbejde med
lokale virksomheder og inddragelse af frivillige ressourcer udenfor skolen. Vi lægger meget vægt
på et ligeværdigt partnerskab…” (Citeret fra den oprindelige projektbeskrivelse, Center for Socialt
Ansvar 2011).
Skolerne har været et afgørende omdrejningspunkt for projekt Erhvervsguiderne. I den
oprindelige projektbeskrivelse optræder skolerne som en uomgængelig partner i projektets forebyggende indsats i og med, at projekt Erhvervsguiderne retter sig mod elever i grundskolens højeste klassetrin fra 7. til 10. klasse. Det er børn og unge, der indgår
i den almindelige undervisning og skolehverdag, men som på forskellig vis har behov for
ekstra støtte. Skolerne er den part i det tværgående samarbejde, som på første hånd
kan spore tegn på støttebehov i de enkelte klasser.
Men som nævnt i det indledende citat, har skolerne samtidig brug for at skærpe det
forebyggende blik for den enkelte elevs faglige, sociale og personlige trivsel. Grundidéen i projekt Erhvervsguiderne er således, at når elever viser risikotegn, kan skolerne
alliere sig med frivillige, der står parate med tid, ressourcer og engagement til en forebyggende støtte.
Partnerskabet med skoler har ikke fungeret lige gnidningsfrit i projektperioden. Fra starten viste selve skolerekrutteringen sig at være en ganske tidskrævende opgave og en
medvirkende faktor til, at målene for projektets pilotfase og videre udrulningsfase måtte udsættes. Skridt for skridt er der dog etableret et tilfredsstillende skolesamarbejde
med en god geografisk spredning.
Sammenfattende har kontakten til skoler og opbygningen af samarbejdsprocedurer
været en af de største udfordringer og vigtigste læringsprocesser i projekt Erhvervsguiderne. På denne baggrund gør de følgende afsnit rede for nogle af de forhold - virksomme mekanismer – der har haft særlig betydning for skolesamarbejdet i projekt Erhvervsguiderne.
3.2 Fornyende samarbejde med startudfordringer
”Vi har haft cirka 7 elever igennem, der har haft mellem 2 mødegange og et halvt år. Der har
ikke været nogen særlig ventetid, og vi har fået ok informationer. Jeg har hjulpet med at lave
13
profilskemaer. Vi har brugt tolk til etniske forældre, især somaliske. Forældrene er ret positive,
men det er en stor opgave for guiderne. Klasselærerne spørger ind til det. Vi er godt tilfredse
med projektet…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
Kontakten til skolerne har helt fra begyndelsen været baseret på en række samarbejdsprocedurer, som er blevet præciseret og forbedret i takt med erfaringerne. Det ovenstående citat afspejler, hvordan der på mange skoler er indført en klar og fast fremgangsmåde for samarbejdet. Det gælder ikke mindst skolernes interne procedurer, som
blandt andet indebærer en aktiv inddragelse af kontaktlærere, oplysningsarbejde til
forældre samt en profilering af de elever, der indstilles til en erhvervsguide mv.
Faste samarbejdsaftaler fremmer elevrekrutteringen
I Erhvervsguidernes oprindelige udrulningsplan var det hensigten at rekruttere 5 pilotskoler til en første udvikling og afprøvning af et eksemplarisk samarbejdsforløb. Gennem pilotfasen skulle skolerne og Erhvervsguidernes Sekretariat finde fælles fodslaw
om velegnede samarbejdsformer og samtidig indhente positive erfaringer fra de første
guideforløb som ”appetitvækkere” til den videre udrulning på skoler rundt i landet.
Trods et ihærdigt opsøgningsarbejde lykkedes denne plan ikke fuldt ud. Selv om flere
skoler udtrykte stor samarbejdsinteresse, trak den lokale elevrekruttering generelt i
langdrag. Den træge rekruttering blev blandt andet begrundet med, at skolerne havde
brug for tid til at overveje samarbejdsaftalen, og endvidere at lærerne ikke stod i kø for
at påtage sig rollen som lokale kontaktpersoner med ansvar for at udsøge elever, udfylde profilskemaer for den enkelte elev, indhente samtykkeerklæringer fra forældre mv.
Den samlede konsekvens af disse forbehold var, at der på trods af en intensiv opsøgende indsats ikke blev rekrutteret det forventede antal skoler og elever i løbet af de første
projektår.
I lyset af de første års erfaringer er rammerne og procedurerne for skolesamarbejdet
efterhånden blevet revideret. Samarbejdsaftalen mellem den enkelte skole og Erhvervsguidernes Sekretariat er blevet forenklet, så samarbejdsbetingelserne fremstår
klart og præcist. Som noget nyt forpligter skolerne sig med samarbejdsaftalen til at rekruttere mindst 10 elever til et guideforløb. Denne skærpelse har givet en positiv effekt,
der har udmøntet sig i en markant stigning i antal henviste elever fra skoler over hele
landet. Erhvervsguidernes Sekretariat har samtidig forpligtet sig til at tilvejebringe det
fornødne antal erhvervsguider til at imødekomme elevernes efterspørgsel.
”Vi skulle sende 10 elever. Vi mødte mentorerne ude på skolen, og det var godt at se dem. Det
var klasselærerne, der valgte eleverne. Nogle sagde nej, men så satte vi andre på en liste. Forældrene var meget positive…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
Konklusionen er, at en samarbejdsaftale med klare betingelser udgør en af de virksomme mekanismer, der kan sætte fart på elevrekrutteringen og etableringen af de guideforløb, der lokalt er behov for.
14
3.3 Lokale rammebetingelser påvirker rekrutteringen
Den nye samarbejdsaftale har skabt grobund for bedre resultater. Men erfaringerne
vidner om, at resultaterne også afhænger af en række lokale rammebetingelser, som
ikke fuldstændigt kan styres af en aftale.
Princippet om parallel rekruttering
Både konceptet og samarbejdsaftalen i projekt Erhvervsguiderne hviler på princippet
om en parallel rekruttering af elever og erhvervsguider i det enkelte lokalområde eller
den enkelte region. Den parallelle rekrutteringsproces skal sikre den løbende balance
mellem udbuddet af henholdsvis elever og guider. Den bedste balance vil indebære, at
der er et lille overtal af erhvervsguider, der kan forstærke mulighederne for at opnå det
rette match med elevernes behov, forudsætninger og interesser. Den parallelle rekruttering og flowet i matchningen mellem elever og guider forudsætter imidlertid, at de
rette betingelser er til stede.
Den lokale sammensætning af elever
Sammensætningen af elever på den enkelte skole er en af de nødvendige rammebetingelser for den parallelle rekruttering og matchning. Det stod allerede i pilotfasen klart,
at nogle skoler viste stor interesse for projekt Erhvervsguider, selv om de ved nærmere
eftersyn ikke var i stand til at rekruttere det forventede antal elever i målgruppen. Dette
forhold vil til enhver tid indvirke på den lokale elevrekruttering.
”De elever, der ønskede en erhvervsguide, var tit overskudsbørn, der havde behov for at snakke
med en voksen…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Det lokale udbud af frivillige erhvervsguider
”Det er en lille landkommune. Der er ikke meget overskud. Det er svært at finde kvalificerede
guider...’’ (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
Det lokale udbud af potentielle frivillige er en videre rammebetingelse. Det gælder dels
den geografiske sammensætning af virksomheder og arbejdspladser, der kan danne
grundlag for rekrutteringen af erhvervsguider – dels det generelle potentiale af frivillige
og socialt engagerede voksne, der kan indgå i funktionen som erhvervsguider.
”Det kan være svært at finde guider. Næsten alle frivillige er allerede indfanget…Alle slås om de
frivillige, og mange frivillige vil gerne prøve noget nyt…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, ultimo 2014).
Manglende flow skuffer forventningerne
”Vi skyndte os at samle elever, taste deres oplysninger ind og få forældreunderskrifter. Men så
var de umådeligt længe om det. Vi rykkede og rykkede. De sagde, at det ikke var så let at skaffe
mentorer. Jeg har stået med elever og forældre, som ikke kan forstå, hvorfor der ikke sker noget…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
15
Nogle skolerepræsentanter har gjort gældende, at det skaber frustration og skuffede
forventninger blandt både elever og forældre, når der går for lang tid mellem elevrekruttering og matchning. Samarbejdsaftalen skaber forventning om et hurtigt flow. Når
processen trækker i langdrag, sker der let en nedprioritering af den lokale indsats.
”Jeg har bedt lærerne om at finde egnede elever. Vi havde flere elever, end der var guider. Der
var lang ventetid. Ideen er god, men vi har ikke tid nok. Der går så lang tid, før der sker noget, og
så kommer det ud af hovedet…” (Skolekontakt, Region Syddanmark, foråret 2015).
Rekruttering stiller høje kapacitetskrav
I Erhvervsguidernes Sekretariat har man stor forståelse for den tidsmæssige udfordring,
der især præger de skoler, der hurtigt kan mønstre det aftalte antal elever med behov
for en erhvervsguide. Men det er værd at bemærke, at kapaciteten i Erhvervsguidernes
Sekretariat udgør endnu en rammebetingelse for den parallelle rekruttering. Sekretariatet varetager en opgavebyrde, der både omfatter et landsdækkende fremstød mod nye
samarbejdsskoler og en kontinuerlig rekruttering af nye erhvervsguider i takt med, at
flere skoler melder sig på banen.
De høje måltal, der fra starten er fastsat for antal elever og guider i projektperioden, har
således lagt et betydeligt pres på den løbende aktivitet. Det har betydet, at Sekretariatet i nogle perioder har været nødsaget til at prioritere den opsøgende skolekontakt
højere end den opsøgende virksomhedskontakt og vice versa. Det har til stadighed påvirket balancepunktet mellem elev- og guiderekrutteringen. Det har indimellem også
påvirket samarbejdsklimaet mellem skoler og Sekretariatet.
”De unge, der har brug for det hér, har måske forældre, der heller ikke har overskud, fra svage
hjem. De skal nurses lidt mere. Så hvad hvis vi stiller med mange gange flere elever, end der er
guider til. Erhvervsguiderne må ikke presse så meget på for at få unge, hvis der ikke er guider til
dem…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, ultimo 2014).
Behov for fleksible samarbejdsaftaler
Samlet peger erfaringerne på, at princippet om den parallelle rekruttering er værd at
opretholde i et fremadrettet perspektiv. Det skaber den største tilfredshed blandt både
elever, erhvervsguider, skoler og forældre, når elever og guider hurtigt kan finde sammen i det rette match. Men samtidig er det vigtigt, at alle samarbejdsparter forholder
sig fleksibelt til princippet om parallel rekruttering og i fællesskab er opmærksomme på
de rammebetingelser, der indimellem gør det vanskeligt at holde den lokale balance
mellem antal elever og erhvervsguider.
En mulighed er, at skoler og sekretariat sammen foretager en realistisk vurdering af de
lokale rekrutteringsbetingelser, når der fremtidigt bliver indgået nye samarbejdsaftaler,
eller når hidtidige aftaler skal fornyes. Det faste minimumsantal af elever kan med fordel afløses af lokale målsætninger, der modsvarer de lokale muligheder.
16
3.4 Rekrutteringsformer med forskellig effekt
Ud over de nævnte rammebetingelser har valget af rekrutteringsmetode vist sig at have
stor betydning for matchprocessen. Der er i projektperioden afprøvet forskellige former
for elevrekruttering på skolerne. Overordnet kan de anvendte rekrutteringsmetoder
inddeles i:
•
•
Spydspidsmetoden
Spredehaglsmetoden
Spydspidsmetoden – den særlige udvælgelse af elever
”Lærerne udvælger elever, hvor der er bekymring, om de kan gennemføre en ungdomsuddannelse…Vi følger ikke op på det, det skal ligge der (hos guiderne og de unge, vor bem.). Vi får mail,
når der er en guide, og så sætter vi forløbet i gang. Forældrene er positive…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
Spydspidsmetoden betegner de rekrutteringsformer, der retter sig specifikt mod elever,
som lærere og vejledere anser for at være særligt sårbare og udsatte i forhold til at forlade grundskolen med mangelfulde skoleresultater og i forhold til manglende gennemførelse af videre uddannelse. Spydspidsmetoden har et direkte forebyggende sigte og
kan tilgodese såvel den almene forebyggelse som den specifikke forebyggelse over for
børn og unge udviser mere tydelige risikotegn.
I projekt Erhvervsguiderne har spydspidsmetoden dækket følgende rekrutteringsformer
på skolerne:
•
Lærerbaseret rekruttering, hvor klasselærere med indgående kendskab til elevernes
faglige, sociale og personlige standpunkter udvælger elev med enten almene eller
specifikke behov for ekstra støtte.
•
Vejlederbaseret rekruttering, hvor udvælgelsen af elever overlades til UU-vejledere
eller til AKT-lærere med mere alment kendskab til elevernes faglige, sociale og personlige standpunkter.
•
Ledelsesbaseret rekruttering, hvor skolelederen på baggrund af råd og vejledning fra
lærerne selv varetager udvælgelsen af elever med almene eller specifikke behov for
ekstra støtte.
Spredehaglsmetoden – den brede indbydelse til elever
”Der var et møde på skolen. Jeg syntes, det var spændende, et par stykker fra klassen syntes det
også. Jeg meldte mig…” (Elev, foråret 2014).
Spredehaglsmetoden omfatter de rekrutteringsformer, der retter sig bredt mod elever,
som deltager i præsentationsmøder på skolen og på dette grundlag selv fatter interesse
for at blive matchet med en erhvervsguide. Spredehaglsmetoden kan indirekte opfylde
17
en forebyggende funktion, når den enkelte elev melder sig til ordningen ud fra en
manglende afklaring og utryghed omkring uddannelsesmuligheder. Det kan også være
tale om en forebyggende virkning, når elever melder sig ud fra ønsket om at drøfte sociale og personlige udfordringer med en voksenperson uden for skolen og familien. I
projekt Erhvervsguiderne har spredehaglsmetoden haft følgende former:
•
Elevbaseret rekruttering, hvor eleverne selv lader sig opskrive til en erhvervsguide
på åbne møder for skolernes ældste klassetrin med repræsentanter fra Erhvervsguidernes Sekretariat.
•
Lærerdreven rekruttering, hvor lærere efter åbne elevmøder opfordrer visse elever
til at prøve kræfter med ordningen.
”Vi samlede udskolingsklasserne, og de fik en præsentation fra Erhvervsguiderne. Derefter meldte eleverne sig. Lærerne vurderer og melder tilbage til mig… Erhvervsguiderne er et rum, der er
afsondret fra den institutionelle verden… Når vi selekterer via en morgensamlingsmodel, er det
svært at se, hvilke elever det appellerer til. Måske er det bedre, hvis en lærer samtaler med en
elev (som led i rekrutteringen, vor bem.)…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Samarbejdsaftale om elevtal virker bedst
Spydspidsmetodens virkemåde er betinget af, at skolerne kan afsætte lokale ressourcer
til det målrettede rekrutteringsarbejde. Spydspidsmetoden giver de bedste muligheder
for at fastholde det forebyggende perspektiv ved at imødekomme særlige elevbehov.
Spredehaglsmetodens virkemåde er betinget af, at de åbne elevarrangementer appellerer til eleverne og har den motivationskraft, der får flere elever på den enkelte skole til
at melde sig. I det forebyggende perspektiv kan spredehaglsmetoden give en håndsrækning til elever med et reelt støttebehov, der hverken er opdaget i skolen eller i
hjemmet. Men spredehaglsmetoden kan også medføre, at elever får tildelt en erhvervsguide ud fra et almindeligt kontaktbehov, der ikke må forveksles med særlige støttebehov.
Sammenfattende viser resultaterne, at de to rekrutteringsmetoder stort set har haft
den samme rekrutteringseffekt, hvad angår antal henviste elever. Til gengæld har de
bevirket, at der er skabt en bredde i projektets elevprofiler.
Den stærkeste rekrutteringseffekt går dog på tværs af de to metoder. Fastsættelsen af
elevtal i de lokale samarbejdsaftaler har således givet det største skred i elevrekrutteringen, uanset om skolerne har valgt at anvende en spydspidsmetode eller en spredehaglsmetode.
18
”Der var mange, der ikke tog en erhvervsguide, selv om de ikke vidste, hvad de ville. Det er nok,
fordi de ikke vidste, hvad det med guiden var for noget. Jeg var én af de eneste…” (Elev, efteråret
2014).
Rekrutteringsmaterialer til alle skoler
Ud over opsøgende møder og præsentationer har Erhvervsguidernes Sekretariat udviklet forskellige rekrutteringsmaterialer til støtte for skolernes lokale elevrekruttering. Det
gælder blandt andet:
•
•
•
•
•
•
En opstartsguide til projekt Erhvervsguider
Tips til organisering og udrulning af projekt Erhvervsguider på skolen
Tips til præsentation af projekt Erhvervsguider for elever
Tips til præsentation af projekt Erhvervsguider for forældre
Tips til udvælgelseskriterier
Tips til omtale i lokalpresse og medier mv.
Udvælgelseskriterierne afspejler, at projekt Erhvervsguiderne kan være nyttig for et
bredt segment af elever. Listen bekræfter herved, at skolerne har frie muligheder for at
rekruttere elever med forskellige behov og ud fra de forskellige rekrutteringsmetoder.
Profilskema til det rette match
Projekt Erhvervsguiderne har helt fra begyndelsen benyttet såkaldte profilskemaer til at
matche elever og erhvervsguider.
”Lærerne skal også udfylde papirer. De har kendskab til eleverne og deres interesser, så man kan
matche bedre. Elever har idéer om bestemte job, og Erhvervsguiderne ønsker den slags oplysninger for at kunne matche…” (Skolekontakt, Region Sjælland, foråret 2015).
Målet er at sikre det bedst mulige match. Med profilskemaerne kan der ske en sammenligning af den enkelte elevs faglige interesser, særlige personlige udfordringer og
støttebehov med den enkelte erhvervsguides faglige og erhvervsmæssige baggrund,
specifikke interesser og ressourcer mv.
Profilskema for elever
Kontaktoplysninger
Kort begrundelse for indstilling til en erhvervsguide
Elevens hovedudfordring
Kort beskrivelse af konkrete støttebehov
Familiens opbakning og særlige forhold i hjemmet
Elevens fritidsinteresser
Særlige faglige og arbejdsrettede interesser
Øvrige kommentarer
19
Som nævnt er matchningprocessen afhængig af, at der er et udbud af erhvervsguider
lokalt eller regionalt, som passer til elevernes forudsætninger, ønsker og behov. Selv om
både elever og erhvervsguider udfylder profilskemaer, er det ikke muligt at tage fuldstændigt højde for, at den enkelte elev og den enkelte erhvervsguide matcher hinanden
til punkt og prikke. Beskrivelsen i et profilskema er tentativ for de faglige, sociale og
personlige forudsætninger, behov og interesser.
Profilskemaet udtrykker i en vis forstand en endimensionel virkelighed, hvor det menneskelige møde mellem en elev og en erhvervsguide er en tredimensionel relation. Det
rette match – kemien - betinges af affektive forhold, som den rent kognitive beskrivelse
i et profilskema ikke kan indfange.
Der er givet eksempler på, at elever har ønsket få tildelt en anden guide. Såvidt skolen
Erhvervsguidernes Sekretariat har været bekendt med den manglende ”kemi”, har man
bestræbt sig på at foretage et nyt og mere velegnet match.
”Det er godt, at eleven kan få en ny erhvervsguide, hvis kemien ikke er der…” (Skolekontakt, Region Syddanmark, foråret 2015).
Konklusionen er, at profilskemaerne er et vigtigt værktøj, der medvirker til at fremme
det rette match. Men det er nødvendigt at have en fleksibel tilgang til matchningen.
Både på skolerne og i Erhvervsguidernes Sekretariat må man opretholde et beredskab,
der muliggør et hurtigt personskifte, hvis der er tegn på, at et match mellem en elev og
en erhvervsguide ikke fungerer tilfredsstillende. Det være sig for den ene part eller for
begge parter i relationen.
”Min erhvervsguide er sød og har gode idéer om uddannelse. Men hun er ikke rigtig én, der kunne hjælpe mig. Vi er ikke de samme personligheder…” (Elev, efteråret 2014).
Uden dette forandringsberedskab vil der være risiko for, at nogle guideforløb langsomt,
men sikkert løber ud i sandet til stor personlig frustration for både elev og erhvervsguide.
3.5 Guideforløb som frirum
”I Erhvervsguiderne er der tavshedspligt. Kun den unge ved, hvad de snakker om. Måske kan
Erhvervsguiderne formidle kontakt til drømmejobbet. Jeg vil kun følge op, hvis de unge bliver
kede af deres erhvervsguide. Så kommer de til mig. Men det er et frirum mellem den unge og
erhvervsguiden. Jeg vil kun spørge om, hvordan det går, ikke spørge ind til indholdet…” (Skolekontakt, Region Syddanmark, ultimo 2014).
Det er en del af samarbejdspagten mellem skolerne og Erhvervsguidernes Sekretariat,
at guideforløbene skal være et frivilligt og uformelt tilbud, hvor den enkelte elev på egne præmisser kan møde en voksen uden indberetningskrav og involvering af formelle
systemer. En skolerepræsentant peger i citatet på guidernes tavshedspligt og kalder
relationen mellem elev og guide for et frirum.
20
Fortrolighed er en tillidssag
Frirummet indebærer, at erhvervsguiderne ikke nødvendigvis har forhåndsindsigt i alle
elevens faglige, sociale, familiemæssige og personlige forhold. Grundidéen er tværtimod, at indsigt og fortrolighed gradvist opbygges i en gensidig tillidsproces mellem den
enkelte elev og erhvervsguide.
”Det er godt, at Erhvervsguiderne ikke har brug for at kende alle detaljer om barnets standpunkt.
Det undgår stigmatisering…” (Skolekontakt, Region Sjælland, ultimo 2014).
Eleven har frihed til at sætte sine fortrolighedsgrænser over for erhvervsguiden, som på
sin side har frie hænder til at spørge ind til temaer, som øjensynligt er relevante for elevens trivsel og velbefindende. Guiden er heller ikke forpligtet til at indvie eleven i sine
egne personlige forhold.
Forventninger til tværgående kontakt og koordinering
Igangværende erhvervsguider blev i foråret 2014 spurgt om deres kontakt til elevernes
skoler. Som det fremgår af figur 1, bekræftede omkring en trediedel af respondenterne,
at de var i kontakt med en kontaktperson eller en anden repræsentant på den unges
skole. Hertil kom godt en fjerdedel, som angiveligt gerne ville have en kontaktflade til
skolen. Men en mindre gruppe tilkendegav, at de ikke var interesseret i denne kontakt,
mens en sidste gruppe oplyste, at de ville tage kontakt til skolen, hvis der eventuelt skulle blive behov for det. Det var imidlertid ikke noget, de forventede.
Kilde: Survey blandt igangværende erhvervsguider, mhtconsult foråret 2014
Samlet tyder tilbagemeldingerne i retning af, at erhvervsguiderne har forskellige behov
og forventninger i forhold til kontakten og koordineringen med skolerne. Det afspejler
videre, at erhvervsguiderne påtager sig opgaven ud fra forskellige forestillinger om de-
21
res egen rolle. Nogle vil lægge stor vægt på den uafhængige funktion, hvor kontakten til
eleven er et fortrolighedsforhold og en unik relation uden for skolens, familiens og
normalsystemets rammer. Andre vil i højere grad vægte samspillet med andre centrale
aktører i elevens nærmeste kreds for derved at skabe en mere netværksbaseret og helhedsorienteret støtteindsats.
3.6 Skoler med behov for en koordineret indsats
”Det er et problem, at vi ikke får en opsummering til skoleårets slutning om hvilke forløb, der
stadig kører, så jeg kan komme videre med nye tiltag til eleverne…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, foråret 2015).
Nogle skoler har ytret ønske om, at skoler og erhvervsguider indgår i en mere koordineret praksis. I disse tilfælde opfatter skolerne ikke kontakten og koordineringen som et
brud på guidernes tavshedspligt eller en indgriben i det fortrolige og tillidsbaserede frirum mellem elev og guide. Ifølge skolerne er der først og fremmest tale om et behov for
at kunne følge op i de tilfælde, hvor et guideforløb hurtigt kommer til ophør, hvor der
mangler den nødvendige kemi mellem elev og guide mv.
”Vi følger ikke op, det er ikke skolens opgave. Men lærerne tager det sikkert op i elevsamtalerne…Men det kunne måske forbedres med en form for systematik i stedet for adhoc som nu. Vores årgangsteam og ledelse bør få oplysninger om, hvordan det går… Erhvervsguiderne bør orientere om, hvem der er i farezonen…(Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Argumentet er for det første, at skolerne har behov for indadtil at vide, om udsatte elever er i et støtteforløb, eller om skolerne skal iværksætte andre foranstaltninger. Argumentet er for det andet, at skolerne har behov for udadtil at dokumentere, at de tager
forskelligartede metoder i brug som led i den generelle inklusionsindsats.
”Jeg ved ikke, om alle forløb kører. Jeg ville gerne have feedback, om at de har fået en guide, og
at de har mødtes. Mange kommer dog selv og fortæller det. Der var for eksempel en elev, der
ikke havde haft en guide i 1½ år. Det kunne jeg have gjort noget ved… Men de vidste det heller
ikke selv på sekretariatet …” (Skolekontakt, Hovedstadsregionen, foråret 2015).
Helt eller delvist uafhængighedsprincip
Skolernes kommentarer vidner om, at den systematiske opfølgning både er afhængig af
elevernes og erhvervsguidernes aktive medvirken. Hvis en elev ikke ønsker at indvie
skolen i forløbets status, eller hvis en erhvervsguide ikke ser grund til at orientere Erhvervsguidernes Sekretariat – vil det hverken være muligt for skolen eller Sekretariatet
at tage affære og vise rettidig omhu.
Samlet viser erfaringerne, at den koordinerede og kontinuerlige kontakt mellem skoler
og erhvervsguider er et principspørgsmål, som ikke nødvendigvis finder det samme svar
i alle samarbejdsaftaler. Nogle skoler vil foretrække at samarbejde ud fra et fuldt uafhængighedsprincip, hvor der ikke udveksles erfaringer mellem skole og erhvervsguider.
22
Andre skoler vil hellere følge et delvist uafhængighedsprincip, hvor guiderne – eller Erhvervsguidernes Sekretariat – som minimum orienterer skolerne om afbrudte forløb.
Det kan også indbefatte andre forhold af særlig vigtighed for den enkelte elevs trivsel og
støttebehov.
3.7 Frivillige guider i samspil med professionelle
Jeg spurgte vores UU´ere (Ungdommens Uddannelsesvejledning, vor bem.), og de sagde god for
det. Det er lidt det samme, som de tilbyder, men de har begrænsede ressourcer…” (Skolekontakt,
Region Syddanmark, foråret 2015).
I forlængelse af spørgsmålet om uafhængighed, har flere skolerepræsentanter beskrevet, hvordan de har kontaktet UU-systemet for at indhente yderligere vurderinger af
det lokale behov for erhvervsguider. Det etablerede vejledersystem spiller således i flere eksempler en vigtig rolle i samarbejdet mellem skoler og projekt Erhvervsguiderne.
Fælles rekruttering og opfølgning som samarbejdsmodel
Begrundelsen har skolernes side været behovet for at sikre, at erhvervsguiderne ikke
kommer til at fungere som en ukoordineret parallelindsats, hvor elever modtager støtte
fra flere sider, uden at støttearbejdet er samordnet. Ved at inddrage UU-systemet i samarbejdskredsen har skolerne ønsket at skabe samspil og synergi i de tilfælde, hvor
elever kan drage nytte af flere forskellige støtteforanstaltninger, der understøtter hinanden og opfylder forskellige behov og funktioner for den enkelte elev.
I det forebyggende perspektiv – men også i skolernes inklusionsperspektiv - kan målet
være at samle professionelle og frivillige aktører i en koordineret indsats for at styrke
beredskabet omkring elever, der er i farezonen for at droppe ud af skolen eller for at
forlade skolen uden de fornødne kvalifikationer til videre uddannelse mv.
Fra skoleside er der derfor peget på behovet for at sætte det tværgående samarbejde
endnu mere i system. Der er blandt andet foreslået en model, hvor UU-systemet bliver
den primære kontaktflade til Erhvervsguidernes Sekretariat, således at matchningen af
elever og erhvervsguider indgår i den generelle visitation af mentorer til børn og unge
med særlige støttebehov i skolen, fritidslivet og familien. En skole gør rede for, hvordan
man allerede har overgivet kontakten og koordineringen til en UU-vejleder:
”Vi har fra skolens side ingen kontakt til Erhvervsguiderne. Der er en UU-vejleder, som har været
i kontakt med Erhvervsguiderne…Det kunne måske være en forbedring med et stærkere samarbejde med UU, så UU´s mentorer og Erhvervsguiderne ikke bliver to tilbud, der konkurrerer. Det
kunne være sådan, at UU i visitation af børn og unge kan vælge mellem UU´s mentorer og en
erhvervsguide på baggrund af et møde med lærerne. Nu vælger lærerne måske det trygge og
kendte, dvs. UU-mentorerne…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
23
Perspektivet i denne samarbejdsmodel er, at erhvervsguiderne integreres i den eksisterende støtte- og vejledningsstruktur som ét blandt flere tilbud til børn og unge med
udfordringer i skolen og i dagligdagen. En sådan model kunne øge kendskabet til og
brugen af erhvervsguiderne. Den kunne også skabe et hurtigere flow i mathcningen af
elever og guider. Men der kunne samtidig være en fare for, at erhvervsguidernes særlige profil og frivillige sigte svækkes ved at blive inkorporeret i normalsystemets procedurer.
Det er en risiko, som i givet fald må vurderes og afvejes i forhold til fordele ved en styrket samordning.
3.8 Mangfoldig markedsføring styrker forståelsen
Informations- og markedsføringsindsatsen har været et kardinalpunkt i udbredelsen af
projekt Erhvervsguiderne. Samlet set har den grundige og differentierede informationsindsats udgjort en virksom mekanisme, der positivt har styrket projektets gennemslagskraft og udbredelse nationalt, regionalt og lokalt.
Målgrupperettet markedsføring
Det generelle billede er, at der blandt samarbejdsparterne i både skoler og virksomheder gennemgående har været en god fælles forståelse for projektets mål og metoder.
Det skyldes ikke mindst den målgrupperettede markedsføring, som Erhvervsguidernes
Sekretariat har prioriteret helt fra den spæde start.
”Så sendte Erhvervsguiderne materialer. Jeg fik brochurer både til forældre, lærere og bestyrelse…Der er opbakning hele vejen rundt…” (Skolekontakt, Region Sjælland, ultimo 2014).
En skolerepræsentant har i citatet tilkendegivet, hvordan den alsidige informationsindsats har bidraget til at styrke projektinteressen blandt både lærere, skolebestyrelse og
forældre. Skolen har modtaget brochurer, der er direkte målrettet til den enkelte aktørgruppes behov. Der er oplysninger og argumenter med særlig relevans for lærere, der
skal vurdere elevernes behov for en erhvervsguide. Det samme gælder for skolebestyrelsen, der skal tage stilling til, hvordan projektet passer til skolens profil. Forældrene
får særlig information om deres børns muligheder for en særlig støtte til skole- og fritidsaktiviteter mv.
Hjemmeside med interaktivt blikfang
”Sekretariatet viste mig hen til hjemmesiden, og den er supergod…”(Skolekontakt, Region
Midtjylland, foråret 2015).
Erhvervsguidernes Sekretariat har endvidere lagt vægt på at oprette en brugervenlig
hjemmeside, der kombinerer korte faktatekster med interaktive materialer. Hjemmesiden fungerer blandt andet som lagerplads for hjælpeværktøjer til erhvervsguiderne i
24
form af videoer, der illustrerer relevante situationer i et guideforløb, for eksempel tilrettelæggelse af det første møde med eleven, fremgangsmåde i den anerkendende samtale mv.
En survey blandt erhvervsguider tyder dog på, at det er nødvendigt at slå et ekstra slag
for hjemmesidens værktøjer og brugsværdi. Ikke alle guider er lige trænede i at anvende
de interaktive hjælpemidler. Som vist i figur 2 har et flertal af respondenterne bekræftet, at de indimellem gør brug af hjemmesiden. Men det er bemærkelsesværdigt, at
næsten en fjerdedel af respondenterne aldrig har anvendt hjemmesiden og dermed
sandsynligvis heller ikke hjemmesidens hjælpeværktøjer. Surveyen gav således anledning til at øge erhvervsguidernes viden om hjemmesiden og dens virkemåde.
Kilde: Survey blandt igangværende erhvervsguider, mhtconsult foråret 2014
Nogle skoler har til gengæld beskrevet, hvordan hjemmesiden har været en vigtig kilde
til deres samarbejde med projekt Erhvervsguiderne.
”Vi sad med en større gruppe elever, som vi havde afmagt overfor. Jeg sad og fiflede på web, og
så fandt jeg Erhvervsguiderne…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
I dette eksempel fandt skolen frem til projektet via hjemmesidens blikfang. Synspunktet
er, at Erhvervsguidernes hjemmeside har en struktur og et indhold, der giver den en høj
informationsværdi og et blikfang, der både vækker genklang blandt lærere og elever.
25
Personlige narrativer virker
”Vi har fået gode materialer fra Erhvervsguiderne. Det har givet et godt overblik. De har nogle
gode videoer: en af eleverne vågnede virkelig op, da han så en video med en anden ung, der talte
det samme sprog og så ud på samme måde…” (Skolekontakt, Region Sjælland, ultimo 2014).
Både skoler og elever har fremhævet værdien af de videoer, der er tilgængelige på
hjemmesiden. Der lægges særlig vægt på de videoer, hvor unge beretter om den betydning, som guideforløbet har for deres faglige, sociale og personlige trivsel og udvikling. Videoerne er personlige narrativer, der appellerer direkte til andre unge på et følelesmæssigt og indlevelsesmæssigt plan. Som narrativer fungerer videoerne langt stærkere end mange ord og skriftlige materialer.
”De viste i begyndelsen en film. Det så rigtig oplevelsesagtigt ud - som om vi kom ud at se alt
muligt. Det var derfor, jeg meldte mig…” (Elev, foråret 2014).
Når videoerne bliver fremvist ved elevarrangementer rundt på skolerne, kan det dog
være hensigtsmæssigt at understrege, at alle guideforløb er individuelle og forskellige.
De følger ikke en fast skabelon, og derfor kan eleverne ikke forvente at deltage i nøjagtigt samme aktiviteter som de unge i videoerne.
”Videoen var misvisende. Den viste, at man kommer ud på en arbejdsplads. Det er ikke rigtigt…”
(Elev, efteråret 2014).
Personlig kontakt er det primære
”Jeg vil anbefale, at de kommer ud på skolen som en fast ting. De skal øge kendskabet på skolen
og have kontakt til specifikke folk på skolen. De skal målrettet ind i AKT netværket, og pædagogerne og inklusionskoordinator skal kende dem. De skal have fat i UU-vejlederne, for de har fat i
gruppen af børn og unge, og de taler alle sammen i forvejen…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Den opsøgende og personlige kontakt er dog hjørnestenen i informationsindsatsen. I de
første år var det opsøgende arbejde primært baseret på ”mund-til-øre” metoden med
telefonsamtaler og møder rundt på skoler. I de seneste år har Sekretariatet i stigende
grad suppleret samtalen og det skriftlige materiale med de interaktive virkemidler, hvor
både elever og erhvervsguider med egne ord og billeder illustrerer, hvad guideforløbene betyder for dem.
”Vi har ikke haft det så længe, men det er gået godt, og kommunikationen er fin. Vi fik en fin
introduktion…” (Skolekontakt, Region Syddanmark, foråret 2015).
3.6 Information til forældrene
”Det er genialt, at der er voksne mennesker, der gider bruge tid på det. Det kan give mere, end
man regner med at komme ud på en arbejdsplads…” (Forældrerepræsentant, 2013).
26
I henhold til gældende regler er der indhentet samtykkeerklæringer fra forældrene,
hver gang en elev er matchet med en erhvervsguide. Både forældre og skolerepræsentanter har tilkendegivet, at forældrene generelt er positivt indstillet over for projekt
Erhvervsguiderne.
Nogle skoler har dog også gjort opmærksom på, at forældrekontakten kan være en tidskrævende opgave, som bør indregnes i det samlede tidsforbrug.
”Det tager tid at holde samtaler og informere forældre. Jeg har kæmpet lidt med at få dem involveret…” (Skolekontakt, Hovedstadsregionen, foråret 2015).
Skolerne har forskellige metoder i brug, når de skal informere forældrene om projektet.
Skolerne veksler mellem individuelle samtaler og fælles præsentationer. Formen vil afhænge af skolernes elevrekruttering. Hvis skolerne primært benytter spydspidsmetoden
og den lærerbaserede udvælgelse af særlige elever, vil kontakten til forældrene også
være individuel. Hvis skolerne i højere grad spredehaglsmetoden, er det mere nærliggende at orientere forældrene kollektivt.
”Vi tilbyder det til enkelte elever og har præsenteret det på et netværksmøde med forældre…”
(Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Forældre har forskellige informationsbehov
Enkelte skoler har gjort gældende, at nogle familier kan være tilbageholdende med at
give samtykke af frygt for, at de via projektet bliver registreret som en ”sag” i normalsystemet. I disse tilfælde er det nødvendigt med en særlig informationsindsats, der kan
overbevise forældrene om, at projekt Erhvervsguiderne er et frivilligt tilbud uden for
systemernes rækkevidde. Det kan samtidig afføde spørgsmål om projektets sikkerhed
og brugen af børneattester mv.
”Det er en udfordring med forældrene. De er bange for at komme ind i systemerne og blive en
sag. Jeg har brugt energi på at tale med forældrene. Jeg siger, at der er ikke rapporteringspligt,
og at der er styr på børneattesten…” (Skolekontakt, Region Sjælland, ultimo 2014).
Samlet viser disse eksempler, at et øget samarbejde mellem erhvervsguiderne og normalsystemet bør tage højde for forældrenes reaktioner og behov for en nuanceret information om erhvervsguidernes status i forhold til normalsystemet, indberetningsforpligteler mv.
Erhvervsguidernes forældrekontakt
Erhvervsguiderne er i en survey blevet spurgt, om de har kontakt til elevernes forældre.
Som det fremgår af figur 3 neden for, bekræftede 19 ud af 26 erhvervsguider – svarende til 73 pct – at de havde mødt den unges forældre ved en eller flere lejligheder. Men
knap en fjerdedel havde ikke forventning om at være i kontakt med forældrene.
Fra skoleside er det i enkelte tilfælde hævdet, at kontakten til hjemmet kan styrke
guidens forståelse for elevens livssituation og behov.
27
”Der er nydanske piger, som har haft glæde af at få besøg i hjemmet, så guiden kender, hvad de
kommer fra…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Som tidligere nævnt har nogle skoler også fremhævet betydningen af, at unge og erhvervsguider møder hinanden som ”ubeskrevne blade”, så relationen kan udfolde sig
uden forforståelser om den unges forudsætninger og behov.
Kilde: Survey blandt igangværende erhvervsguider, mhtconsult foråret 2014
Erhvervsguiderne har haft forskellige erfaringer med forældrekontakten. Der er givet
flere eksempler på, at møderne mellem elever og guider finder sted i elevernes hjem.
Det er dog også blevet indvendt, at det kan være vanskeligt at skabe et frirum for den
unge og opbygge en fortrolighed, hvis møderne er henlagt til den hjemlige arena. Der er
en risiko for, at møder i hjemmet fastholder nogle unge i de adfærdsmønstre, som de i
virkeligheden har behov for at frigøre sig fra, ekempelvis en forældredominans.
”Han har en dominerende enlig mor. Hun var med første gang, fyldte hele scenen. Så tav han…”
(Erhvervsguide, foråret 2013).
Flere elever har dog tilkendegivet, at deres forældre er positive over for guideforløbet,
og at forældrene til en vis grad følger med i aktiviteterne.
”Min erhvervsguide ringer til mine forældre, når vi skal noget. Skolen har ikke noget at gøre med
det mere…” (Elev, foråret 2014).
28
Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke kan peges på en enkel good practice
for kontakten mellem forældre og erhvervsguider. Den enkelte guide må teste, om den
hjemlige kontakt har en positiv eller negativ indvirkning på relationen til den unge.
29
4.
RELATIONER DER RYKKER
4.1 Indledning
”Jeg synes, idéen er god. Vi er en udskolingsskole, og det passer godt til vores ønske om kontakt
med omverdenen. Vi mangler for eksempel praktikpladser. Nu er der en elev, der har fået en
praktik via sin erhvervsguide…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
I citatet peger en skolerepræsentant på det unikke i projekt Erhvervsguidernes koncept.
Det bærende element er netop et mentorkorps og et mentorskab, hvor socialt engagerede voksne på frivillig basis stiller deres erhvervsmæssige netværk og erfaring til rådighed for elever med manglende motivation og overblik over den betydning, som skolegang, uddannelse og arbejde har for deres langsigtede livskvalitet.
Rekrutteringen og opkvalificeringen af erhvervsguider har ikke været uden udfordringer
i projektperioden. Som udgangspunkt var det hensigten at sammensætte et mentorkorps, der allerede var i besiddelse af mentorerfaring og mentoruddannelse fra tidligere
mentorprojekter. Metoden bestod således i at samle og aktivere de mange mentorfaglige ressourcer, der hidtil var opbygget via et væld af mentorprojekter fra hele landet. De
uddannede mentorer skulle udgøre fundamentet i projekt Erhvervsguiderne. Derfor var
der også på forhånd en forventning om, at projektet kunne søsættes, så snart de tidligere mentorer var bragt til samling.
Et omfattende forsøg på at skabe kontakt til tidligere mentorer gav imidlertid ikke det
forventede resultat. Der fandtes hverken på nationalt, regionalt eller lokalt niveau en
samlet registrering af mentorprojekter og mentoruddannede frivillige. Hertil kom, at det
i henhold til Datatilsynets regler var begrænsede muligheder for at søge adgang til sådanne personoplysninger.
I stedet har rekrutteringen af erhvervsguider været baseret på en opsøgende virksomhedskontakt kombineret med en rekrutteringsindsats via partnerskabets egne erhvervsnetværk og via erhvervsorganisationer. Indledningsvist var især større virksomheder i søgelyset, men mindre arbejdspladser har i stigende grad inddraget i den brede
kreds af virksomheder, der danner fødekæde til Erhvervsguiderne. Mindre virksomheder har i mange tilfælde været hurtige til at formidle budskabet videre til medarbejderne, hvor rekrutteringsprocessen til tider har været mere langstrakt i store virksomheder. Den virksomhedsbaserede rekrutteseringsform er med tiden suppleret med en
mere individuel rekruttering i takt med, at kendskabet til projekt Erhvervsguiderne er
blevet mere udbredt gennem presse- og medieomtale mv. Sammenfattende viser erfa-
30
ringerne – ikke overraskende – at det personlige netværk udgør den mest effektive kanal for rekruttering af erhvervsguider.
Selv om erhvervserfaringen og det sociale overskud er krumtappen i erhvervsguidernes
mentorindsats, har erhvervsguiderne brug for en bredere vifte af kompetencer til at
imødekomme de forskelligartede forudsætninger, behov og ønsker i relationen til de
unge.
De følgende afsnit retter fokus mod erhvervsguidernes kompetencebehov og de opkvalificeringsformer, der er kendetegnende for indsatsen.
4.2 Erhvervsguider med særegen kompetenceprofil
I projektets tidlige periode blev den nedenstående beskrivelse ofte brugt til at formidle
erhvervsguidernes mission. Som det fremgår, blev erhvervsguidernes funktion kun
gengivet indirekte igennem de mål, der gælder for eleverne. Beskrivelsen giver ikke
nærmere indsigt i de kompetencer, som en coachende og motiverende opgave kræver
af guiden.
Hvad er en erhvervsguide?
Erhvervsguiderne er frivillige voksne i alle former for jobs, der ønsker at coache en elev i
6.-9. klasse på en skole tæt på arbejdspladsen, til at se meningen med at gå i skole og få en
god uddannelse.
Eleven er en helt almindelig dreng/pige uden diagnoser, kriminel adfærd eller misbrug,
som blot er uafklaret eller skoletræt. Eleverne har selv bedt om hjælp til at klare skolen bedre og få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden, på et møde med vores konsulenter.
Formålet med mentorforløbet er således at sikre, at eleven, som normalt er 14-16 år, får den
støtte, der skal til for at gennemføre folkeskolen med en eksamen, som gør det muligt at
komme videre med en ungdomsuddannelse.
Kilde: Notat til brug for rekruttering af erhvervsguider, Erhvervsguidernes Sekretariat, september 2013.
Bemærk, at aldersgruppen siden er ændret til 7.-10. klasse på baggrund af de faktiske erfaringer.
I lighed med eleverne har erhvervsguiderne dog også udfyldt et profilskema i forbindelse med rekrutteringen. Med profilskemaet angiver de kommende erhvervsguider blandt
andet, om de har særlige kompetencer, ressourcer og interesser, der kan relevante for
rollen som erhvervsguide. Hertil kommer oplysninger om deres erhvervsmæssige baggrund samt eventuelle tidligere mentorerfaringer og mentoruddannele. Profilskemaet
er således primært et redskab til mathcningen med elever, hvor der er ud til at være et
fagligt, erhvervsmæssigt eller fritidsmæssigt interessesammenfald.
31
Profilskema for erhvervsguider
Generelle kontaktoplysninger
Oplysninger om professionel status såsom arbejdsplads og stillingskategori
Begrundelse for at blive erhvervsguide
Særlige kompetencer, ressourcer og interesser
Tidligere mentorerfaringer
Tidligere mentorkurser
Med tiden er der kommet mere direkte fokus på de kompetencebehov, der knytter sig
til erhvervsguidernes mentorfunktion. Jo mere erhvervsguiderne bliver kendt i det etablerede og professionelle vejledersystem, desto større interesse bliver der også for
guidernes kompetenceprofil. Derfor har der været et stigende behov for at fremhæve
og konkretisere erhvervsguidernes særegne kompetenceprofil, som kombinerer:
•
•
•
Den erhvervsfaglige kompetence
Den mentorfaglige kompetence
Den relationelle kompetence
4.3 Erhvervsguidernes erhvervsfaglige kompetence
”Det er en fordel, at Erhvervsguiderne er fra erhvervslivet. De kan bibringe de unge nogle ”firkantede” ting, for eksempel: vi møder kl. syv, og så gør vi sådan og sådan. I stedet for skolens sødsuppepædagogik…Jeg har tænkt at hvis en ung har fået en erhvervsguide, så kan guiden tage ud
og hjælpe med praktiksted og med at komme op om morgenen…”(Skolekontakt, Region Syddanmark, ultimo 2014).
Forankringen i erhvervslivet er flere gange nævnt som projekt Erhvervsguidernes særlige kendemærke. Erhvervstilknytningen er dog blevet tolket i forskellig retning og har
indimellem givet anledning til en smule forvirring. Som citatet afspejler, har nogle skoler
opfattet erhvervsguidernes betegnelse meget bogstaveligt som et udtryk for, at guiderne formidler virksomhedsbesøg og praktikpladser til elever på de ældste klassetrin. Hertil kommer, at erhvervsguiderne kan bibringe de unge et realistisk billede af arbejdslivets vilkår og krav til mødetider, arbejdsorganisering mv.
I praksis har nogle erhvervsguider fungeret som formidlere efter denne model. De har
været behjælpelige med praktikpladser, de har arrangeret virksomhedsbesøg og introduceret de unge til forskelligartede arbejdspladser og jobfunktioner mv. Andre erhvervsguider har i højere grad udfyldt en coachende rolle som de unges sparringspartnere i en afklaringsproces omkring uddannelsesdrømme, uddannelsesmuligheder og
samspillet mellem skolegang, uddannelse og arbejdsliv mv.
Set ud fra de oprindelige projektforventninger har den afklarende funktion været mest i
centrum, hvorimod den konkrete formidling af praktikpladser ikke er tænkt som en ho-
32
veddel af erhvervsguidernes funktion og kompetenceprofil. Et vigtigt argument for at
vægte den afklarende sparring højere end den praktiske praktikformidling er, at den
enkelte erhvervsguide ikke nødvendigvis har erfaring og kontaktnet i forhold til elevens
uddannelses- og erhvervsinteresser. Selv om profilskemaerne skal tjene til at skabe det
bedst mulige interessematch, er det ikke i praksis muligt for erhvervsguiderne at dække
alle fagområder og erhverv.
Men gennem afklaringprocesser og sparring kan de hjælpe eleverne til at få en større
indsigt i egne fremtidsdrømme og derfra skabe et bedre indblik i uddannelseskrav, jobfunktioner mv. Det er disse processer, der er kernen i erhvervsguidernes erhvervsfaglige
kompetence og særlige erhvervsrettede funktion.
”De har brug for at tale med andre end skolefolk. De har brug for at komme ud og se noget
andet…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
4.4 Erhvervsguidernes mentorfaglige kompetence
Begrebet om mentorfaglighed er en samlebetegnelse for en bred vifte af kompetencer.
Den mentorfaglige kompetence er i praksis defineret ud fra det mentorskab, der udøves. Mentorskab kan være rettet mod såvel voksne som børn og unge. Mentorskab
kan være knyttet tæt til arbejdslivet, eller det kan være en social funktion til støtte for
særligt udsatte borgere mv. Som illustreret i figur 4, kan mentorskab også spænde fra
meget instruktive til vejledningsfaglige eller coachende metoder. Det er målet med
indsatsen, der lægger den metodiske kurs i mentorskabet.
33
Erhvervsguiderne er en særlig mentorfaglig metode
I projekt Erhvervsguiderne er den mentorfaglige metode ikke snævert defineret som
enten coachende, vejledende, rådgivende, instruktiv mv. Erhvervsguiderne er frit stillet
til at benytte den tilgang, der passer bedst til deres personlige beredskab, og som samtidig vækker positiv genklang hos den unge.
Det brede tilgang hænger sammen med, at mål og metode går op i en højere enhed i
projekt Erhvervsguiderne. Målet knytter sig til erhvervsguidernes særlige mission, nemlig målet om at gøre voksne fra erhvervslivet til mentorer for skolelever. Heri ligger samtidig projektets mentorfaglige metode, nemlig at bruge erhvervserfaring som indgangsvinkel til en tillidsfuld relation, der kan styrke elevernes motivation for skolegang og
videre uddannelse, men også styrke deres personlige og sociale trivsel i det hele taget.
4.5 Erhvervsguidernes relationelle kompetence
”Det giver noget, at det ikke er nogen voksne, der får penge for at være sammen med dem…”
(Skolekontakt, Hovedstadsregionen, foråret 2015).
Erhvervsguidernes frivillige status ses generelt som et styrkepunkt ved projektet. Den
frivillige tilgang er i sig selv et symbol på, at den voksne vælger den unge og vil den unge
på hans/hendes egne præmisser. Frivilligheden bliver et udtryk for den genuine interesse, opmærksomhed og anerkendelse, der er kernen i den relationelle kompetence.
”Jeg pjækker. Jeg gider ikke at gå i skole. Det har jeg ikke overskud til, men lærerne og eleverne
er fine nok…Jeg taler med min erhvervsguide om problemer, som jeg ikke gider at tale med de
andre voksne om. Jeg har tillid til hende. Hun får jo ikke løn for det, og hun er ikke pædagog…”
(Elev, efteråret 2014).
Det frivillige engagement udspringer også af erhvervsguidernes personlige kompetence
og evne til at vise empati. Det kræver et personligt overskud at dedikere sin fritid til en
relationsdannelse, der til tider kan udfordre de personlige værdier og holdninger. Det
kan være mødet med elever, der erklærer, at de ikke har overskud til at gå i skole.
Men det er værd at huske, at den tillidsfulde og fortrolige relation til et ungt menneske
samtidig kan udvikle og modne den personlige kompetence. Det kan for eksempel ske,
når relationen åbner guidens blik for andre livsvilkår, og når relationen nedbryder negative forforståelser om andre sociokulturelle miljøer og normer.
At være den betydningsfulde voksne
Den relationelle kompetence indebærer, at erhvervsguiderne formår at danne en ligeværdig relation og er i stand til at respektere, at de unge indgår i relationen på sine egne præmisser uden nødvendigvis at overtage guidernes holdninger eller efterleve deres
forslag. Den relationelle kompetence indebærer videre, at guiderne evner at udvise
34
ærlighed, autenticitet og integritet i samværet med de unge. Guiderne skal være åbne
om deres egne værdier og etiske normer uden at virke fordømmende over for de unge.
”Jeg var meget tæt på at komme i det forkerte spor. Jeg gik og lavede ballade, men han troede
på mig. I skolen hørte vi til alle skole-hjem samtaler, at jeg ikke kan opføre mig ordentligt, at jeg
fjoller og ikke koncentrerer mig. Jeg klovnede for at få venner. Nu går det rigtig godt. Min guide
har hjulpet mig meget. Jeg troede ikke på mig selv. Jeg troede ikke, at jeg kunne være den kloge.
Min guide fik mig til at se det på en anden måde. Han fik mig til at skelne mellem timer og frikvarter, hvor jeg kunne klovne med mine kammerater…” (Elev, efteråret 2014).
Den gode relation bygger desuden på et tillidsforhold og en fortrolighed, hvor den unge
ikke betvivler, at guiden nærer en ægte interesse i den unges tilværelse og udvikling.
Guiden skal være parat til at påtage sig ansvaret som den betydningsfulde voksne, hvis
det er den unges behov. Guiden kan stille praktiske løsningsforslag i forhold til problemstillinger, der præger den unges dagligdag. Men det er ikke ensbetydende med, at
guiden skal være problemløser i alle den unges livsforhold. Det er nødvendigt at skelne
mellem udfordringer, der relaterer sig til skole, uddannelse, kammeratskabskreds og
fritidsaktiviteter på den ene side – og på den anden side større problemkomplekser
inden for den unges sociale og familiemæssige sammenhæng.
Sammenfattende kan funktionen som erhvervsguide være en mulighed for at prøve
kræfter med nye faglige og menneskelige udfordringer, der indimellem kan overskride
de personlige grænser, men som også kan udvide indsigten i de personlige ressourcer.
At skelne mellem den private og personlige relation
En af de vigtigste udfordringer i mentorskabet vedrører skellet mellem den personlige
og den private relation. Der kan i praksis være en hårfin balance mellem den personlige
og private tilgang til mentorskabet. Det gælder ikke mindst i relationer, hvor guiden
både i sin selvopfattelse og i elevens øjne er en voksenven.
Venskaber anses generelt for at være private relationer. Men selv om erhvervsguiderne
indgår som frivillige voksenvenner for eleverne, er det vigtigt at fastholde en professionel status. Trods frivilligheden udfylder erhvervsguiderne i en vis forstand en professionel funktion i og med, at relationen mellem guiden og eleven har et mål og en rettethed, der består i at fremme elevens faglige, sociale og personlige afklaring.
Set i dette perspektiv er relationen mellem eleven og erhvervsguiden ikke et mål i sig
selv. Målet er derimod, at den enkelte elev bliver mere motiveret for skolelivet og videre uddannelse – og bedre til at håndtere de faglige, sociale og personlige udfordringer,
der står i vejen for dette mål.
Midlet hertil er det særlige relationelle bånd og tillidsforhold, som eleven og erhvervsguiden sammen opbygger. Hér kan erhvervsguiden bruge sine erhvervsmæssige, personlige og almenmenneskelige erfaringer til at styrke fortroligheden og samhørigheden i
et ligeværdigt forhold. Men erhvervsguiden må altid huske, at ligeværdighed ikke er det
samme som ligestillethed i relationen:
35
Ligeværdighed indebærer, at erhvervsguiden og eleven har krav på samme respekt og
anerkendelse. De har samme værdi i deres personlige relation, selv om den ene udøver
en professionel funktion over for den anden. Men den professionelle funktion betyder,
at eleven og erhvervsguiden ikke er ligestillede i relationen, som de ville være, hvis der
alene var tale om et privat bekendtskab uden et særligt mål.
4.6 Fælles kvalificering gennem mentoruddannelse
”Kurset, det var rigtig godt. Det var professionelt, og der var styr på indholdet. De var gode til at
engagere, og materialerne var relevante…” (Erhvervsguide, foråret 2013).
Selv om erhvervsguiderne har frie hænder til at følge deres egne mentorfaglige veje i
relationen til eleverne, bliver de mødt med et obligatorisk krav om at gennemgå en særligt tilrettelagt mentoruddannelse. Med Erhvervsguidernes mentoruddannelse modtager guiderne en holdbaseret og fælles træning, der også giver dem mulighed for at udveksle erfaringer omkring mentorskabets særlige udfordringer mv. Guiderne gennemfører enten uddannelsen forud for eller så tidligt som muligt i deres guideforløb.
Udviklingen af en målrettet mentoruddannelse kom på dagsordenen tidligt i projektperioden, da det stod klart, at der ikke var grundlag for at samle frivillige, der allerede var
mentoruddannede. Mentoruddannelsen er gradvist blevet tilpasset, efterhånden som
erhvervsguidernes mangesidede kompetencebehov er blevet synliggjort gennem de
faktiske guideforløb. Erhvervsguidernes Sekretariat varetager undervisningen, og i takt
med at mentorrekrutteringen har taget fart, bliver mentoruddannelsen systematisk
udbudt i geografiske områder, hvor nye erhvervsguider har meldt sig på banen. Mentoruddannelsen indeholder følgende hovedtemaer:
•
•
•
•
Introduktion til Erhvervsguiderne
Hvem er de unge – og hvad kæmper de med
De første møder og forventningsafstemning
Erhvervsguidens rolle og redskaber
Godt klædt på til ungekontakt
Den særligt tilrettelagte mentoruddannelse er løbende evalueret af de deltagende erhvervsguider. Figur 5 neden for viser en samlet opgørelse af deltagerevalueringer fra
2013. Som fremstillet i figuren, har 84 ud af 87 respondenter givet enten højeste eller
næsthøjeste pointtal i deres vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. En tilsvarende høj score er opnået i deltagernes vurdering af, om de forventer at bruge de metoder og værktøjer, der var introduceret og trænet på mentoruddannelsen.
”Kurset var supergodt. Men det er vigtigt, at man kommer i gang som guide ret hurtigt efter
kurset, så man ikke får glemt mange af tingene…” (Erhvervsguide, foråret 2013).
Nogle erhvervsguider har samtidig gjort gældende, at det er nødvendigt at afprøve de
mentorfaglige metoder så hurtigt som muligt i konkrete guideforløb med unge. Hvis de
36
nye færdigheder ikke bliver omsat i praksis, er der risiko for, at de går tabt. Derfor er der
brug for en nogenlunde samtidighed mellem kursusdeltagelse og start på guideforløb.
Kilde: Deltagerevalueringer fra mentorkurser, n=87. Erhvervsguidernes Sekretariat ultimo 2013.
En survey i foråret 2014 rejste atter spørgsmålet, om de igangværende erhvervsguider
følte sig klædt på til opgaven. Guiderne blev ved samme lejlighed spurgt, om de havde
en klar forståelse for, hvad opgaven som erhvervsguide indebærer. Figuerne 6 og 7 i det
nedenstående fortæller i tydelige tal, at respondenterne stort set uden undtagelse var
enige om, at mentoruddannelsen havde bibragt såvel kompetencer og metoder som
indsigt i opgavens sigte og udfordringer.
Guider med udbredt mentorerfaring
Et videre blik på figurerne 8 og 9 neden for giver endvidere et indtryk af erhvervsguidernes tidligere mentorerfaringer. I figur 8 er erhvervsguiderne først blevet om at
anføre, om de har været guider for mere end en elev som led i projekt Erhvervsguiderne. Selv om kun en enkel erhvervsguide kan henvise til et tidligere guideforløb, er det
bemærkelsesværdigt, at lidt under halvdelen af respondenterne har erfaring fra tidligere mentoropgaver. Ved nærmere øjesyn har enkelte endda oplyst, at de fortsat var
mentorer i andre sammenhænge.
37
Kilde: Survey blandt igangværende erhvervsguider, mhtconsult foråret 2014
38
Kilde: Survey blandt igangværende erhvervsguider, mhtconsult foråret 2014
Som gengivet i figur 9 har et tilsvarende antal guider bekræftet, at de også har gennemført tidligere mentorkurser. Svarene afspejler, at en relativ stor andel af erhvervsguiderne på svartidspunktet var i besiddelse af såvel praktiske som uddannelsesmæssige mentorerfaringer. Selv om den oprindelige rekrutteringsstrategi - til samling af forhenværende mentorer – blev opgivet tidligt i projektperioden, tyder guidernes tilbagemeldinger
39
på, at det i et vist omfang er lykkedes at motivere erfarne mentorer til at nyttiggøre erfaringerne i Erhvervsguidernes nye mentorsammenhæng.
Behov for erfaringsdeling
Erhvervsguiderne blev endvidere bedt om at tage stilling til, om de havde adgang til den
fornødne viden og vejledning fra Erhvervsguidernes Sekretariat til at varetaget
guideopgaven. Erhvervsguidernes feedback fremgår af figurerne 10 og 11 på den næste
side.
Et stort flertal på godt 80 pct af respondenterne gav på daværende tidspunkt udtryk for,
at de fik dækket deres videns- og vejledningsbehov Sekretariatet. Der var altså udbredt
tilfredshed med mulighederne for at konsultere Sekretariatets medarbejdere, når der
opstod behov for sparring og gode råd i et guideforløb eller i kontakten til skoler og forældre mv.
Mere end 70 pct tilkendegav samtidig, at de gerne ville deltage i fortsatte kursusaktiviteter og i netværksmøder til erfaringsudveksling med andre erhvervsguider. Enkelte gjorde
dog gældende, at de ville foretrække selv at etablere kontakt til andre guider frem for at
bruge Sekretariatet om brobygger for netværksdannelsen. Nogle guider lagde desuden
vægt på, at de i forvejen havde et, hvor de kunne hente den fornødne sparring.
Endelig er det bemærkelsesværdigt, at godt en fjerdedel af respondenterne har afvist
behovet for yderligere netværks- eller kursusarrangementer ud fra den begrundelse, at
de må prioritere deres ressourcer til eleverne og mentorskabet. Selv om guiderne er
båret af et socialt engagement, skal den frivillige indsats stadig for de fleste guider indpasses i et arbejdsliv og privatliv.
Der er dog grund til at antage, at erhvervsguiderne ville finde tid til både kurser og netværksmøder, hvis de følte et stærkt behov for en yderligere videndeling, erfaringsudveksling og kvalificering omkring guideopgaven. Sammenfattende har erhvervsguidernes
tilbagemeldinger tydet på, at den særligt tilrettelagte mentoruddannelse sammen med
eventuelle tidligere erfaringer har givet guiderne en god ballast til at varetage guideforløbene.
4.7 Systemkendskab – en opgave for erhvervsguider?
”Det opfylder undertiden familiens behov. I stedet for at involvere sagsbehandler og servicelov
og kontaktpersoner kan vi se, om en erhvervsguide kan opfylde den funktion… Erhvervsguiderne
er et værktøj, som vi bruger aktivt. Vi har ret mange oplagte elever. Vi bruger også UU-mentor
og støtte/ kontaktperson. Det er ikke noget problem at vælge i de enkelte tilfælde, vi har ret god
føling med, hvad der er bedst i den enkelte situation. Vi bruger ikke EG i de allersværeste sager.
Vi ser det som et tilbud til en gruppe børn, som der ellers ikke er noget tilbud til…” (Skolekontakt,
Region Hovedstaden, ultimo 2014).
40
Til slut er det værd at nævne det kompetenceområde, der handler om kendskab til det
kommunale normalsystem og herunder især de foranstaltninger, som normalsystemet
kan tilbyde børn og unge med ”ondt i skolelivet”.
Kilde: Survey blandt igangværende erhvervsguider, mhtconsult foråret 2014
41
Som vist i citatet, betragter enkelte skolerepræsentanter erhvervsguiderne som et led i
en større kæde af støtteforanstaltninger over for elever, hvor hele familien skønnes at
have et støttebehov. I det beskrevne eksempel vurderer skolen fra elev til elev, om der
er tale om begrænsede støttebehov, som en erhvervsguide kan imødekomme – eller
om der er behov for at involvere normalsystemets tilbud. Erhvervsguiderne indgår således som et første forebyggende led, hvor de i nogle tilfælde kan afværge, at elever og
familier bliver til ”sager” i normalsystemet.
Det skal ikke herske tvivl om, at projekt Erhvervsguiderne har været tiltænkt en forebyggende rolle som et frivilligt tilbud i den brede almene forebyggelsesindsats. Alligevel
er der i et fremadrettet perspektiv grund til at overveje, hvor grænserne går for erhvervsguidernes opgaver. Jo mere erhvervsguiderne integreres som et fast led i den
kommunale forebyggelse, desto større bliver kravene til erhvervsguidernes systemkendskab og deres detaljerede indsigt i såvel forebyggelsesmetoder som lovgrundlag
mv. Hertil vil komme en indberetningspligt og måske også mødeforpligtelser mv.
42
5.
MÅLGRUPPE MED MANGFOLDIG PROFIL
5.1 Indledning
”For en del unge opleves hverdagen i skolen ikke som en succes. Tværtimod.De får ganske enkelt
ikke den støtte og de forudsætninger, som er nødvendige for at fungere i vores uddannelsessystem. Resultatet er, udover de menneskelige omkostninger, at de i stedet for at bidrage til fællesskabet bliver en meget stor økonomisk belastning for samfundet…” (Citeret fra den oprindelige projektbeskrivelse, Center for Socialt Ansvar 2011).
I den oprindelige projektbeskrivelse var Erhvervsguidernes opgave ikke begrænset til at
være et individuelt problem. De unges manglende skolesucces og svigtende motivation
for videre uddannelse blev set i et samfundsmæssigt perspektiv som et problem, der
både menneskeligt og økonomisk vedrører os alle. Projekt Erhvervsguiderne skulle være
et fornyende svar fra den frivillige sektor på denne samfundsmæssige udfordring, som
trods en massiv offentlig indsats ser ud til at vokse. Så selv om projektet bygger på en
en-til-en relation mellem elever og guider, har Erhvervsguiderne et bredere samfundsmæssigt sigte, hvor elever i grundskolen bliver bedre rustet til at håndtere de faglige,
sociale og personlige krav, de møder i dagens og morgendagens samfund. Det er et kollektivt mål, der handler om at støtte eleverne i en dannelsesproces, der styrker deres
motivation for at lære nyt og forstå sig selv som medborgere med både muligheder og
forpligtelser over for fællesskabet vider.
Med erhvervsguidernes mentorindsats har målet været at støtte de skridt i denne dannelsesproces, der handler om skolearbejdet og elevernes forberedelse til videre uddannelse er i fokus. Erfaringen har imidlertid vist, at vejen til en bedre skolegang og større
motivation for uddannelse kan være forskellig fra elev til elev. Nogle elever har brug for
mentorstøtte til at fokusere på skolearbejdet. Andre elever drager særlig nytte af besøg
på forskellige slags arbejdspladser. Andre igen ser ud til at klare sig i skolen, men mangler overskud til at løse mere personlige og sociale udfordringer, som i længden også vil
påvirke deres skoleindsats og motivation for videre uddannelse.
Selv om den skole- og uddannelsesmæssige dannelsesproces har været den overordnede dagsorden for projektet, har erhvervsguidernes indsats i praksis handlet om elevernes hele livssituation. Uden dette helhedsblik ville det ikke være muligt for erhvervsguiderne at styrke den nysgerrighed, tryghed og trivsel, som er drivkræfterne i elevernes læring og dannelsesproces.
43
Helhedssynet og elevernes mangfoldige støttebehov har gjort det vanskeligt at beskrive
elevmålgruppen meget præcist og entydigt. Den vage målgruppeafgrænsning har til
tider ført til frustration blandt skoler og erhvervsguider såvel som i projektets styregruppe og blandt medarbejderne i Erhvervsguidernes Sekretariat. Alle har indimellem
været i tvivl, om projektet fik den ”rigtige” elevmålgruppe i tale.
Set i tilbageblik giver projektets resultater grund til at konkludere, at erhvervsguiderne
har skabt en bred kontaktflade til målgruppen. Det bekræftes af de mange tilbagemeldinger om positive udviklingforløb, der har lydt fra både elever, skoler og erhvervsguider.
Som en afslutning tegner de følgende afsnit et billede af elevernes mangfoldige behov,
som de er kommet til udtryk gennem relationerne til erhvervsguiderne.
5.2 Elever med bredt støttebehov
”De siger, det varer et år, men mig og F. vil fortsætte med at mødes. Jeg tror aldrig, vi slipper
hinanden…” (Elev, eftersommeren 2013).
Med denne erklæring peger en elev på selve hjertet i Erhvervsguiderne. Det er en historie om en ung, der manglede retning og mening i dagligdagen. I Erhvervsguiderne har
han udviklet et tillidsforhold til en voksen, som har åbnet hans øjne for arbejdslivets
muligheder og samtidig åbnet hans sind for den stærke tilhørsfølelse, der kendetegner
en tryg og gensidig relation. I en samlet faglig og personlig dannelsesproces har den
unge fundet troen på, at der er en plads til ham i arbejds- og samfundslivet, hvis han
bruger den nye selvtillid på en seriøs indsats i skolen.
En verden udenfor
”De unge er skoletrætte og kan ikke rigtig se noget formål med fagene. De mangler noget at gå
efter. Mange af vores unge ved ikke, hvad der er på den anden side af matriklen…” (Skolekontakt, Region Syddanmark, ultimo 2014).
I tråd med den unges historie har nogle skoler gjort gældende, at mange elever ikke kun
mangler forståelse for skolefagenes betydning. De mangler også konkrete virkelighedsbilleder på arbejdslivets muligheder og de krav, der stilles til de faglige færdigheder. De
kan have brug for en empatisk støtte til at afstemme myterne med arbejdslivets realiteter uden for skolens snævre rammer.
”De unge har ofte meget urealistiske forestillinger og ser sig selv som skuespillere og advokater.
Det er vigtigt, at de får et menneske, som er godt forankret i erhvervslivet og kan give et indblik i,
hvad det er at have et arbejde. Det er ikke sjovt hele tiden. Man kan ikke bare pjække…” (Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Men eleverne mangler også en bredere indsigt i samfundslivet og de sociale kompetencer, der ligger i begrebet om medborgerskab.
44
”Der er elever, som har brug for at få et lille skub. De har brug for at se verden uden for skolen
og begynde at tænke på, hvad de vil. Det er også en mulighed for at kunne læsse af…” (Skolekontakt, Region Midtjylland, foråret 2015).
Skolerne opfatter projekt Erhvervsguidernes som et skræddersyet tilbud til at støtte de
unge i både den skolerettede, arbejdsrettede og samfundsrettede dannelsesproces,
hvor eleverne får åbnet sanserne og interesen for verden på den anden side af skolegården. Hér ligger nøglen til en større motivation og lyst til at lære nyt.
”Det er ikke et skoleprojekt. Det er et fristed, der er væk fra skolens forpligtelser. Et fristed, der
kan holde motivationen oppe…” (Skolekontakt, Region Sjælland, ultimo 2014).
Forskellige former for sårbarhed
”Vi har mange elever, der har behov for ekstra voksenstøtte fra voksne fra det almindelige samfundsliv. Vi udvælger børn, hvor Erhvervsguiderne vil være det næste gode skridt i forhold til
børnenes udviklingszone. I starten har vi måske indstillet mange selvkørende, ambitiøse elever
for at give dem et skub, som de ikke fik derhjemme…Men vi har andre tiltag for de elever, der
har så alvorlige vanskeligheder, at det ikke fungerer med en erhvervsguide…” (Skolekontakt,
Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Derfor har skolerne i nogle tilfælde henvist de såkaldte overskudsbørn til en erhvervsguide. Det er unge, som ud fra et fagligt synspunkt ikke er direkte i farezonen. Men det
er alligevel unge, der i hjemmet mangler det rygstød, de har brug for i deres udviklingsog dannelsesproces.
Derved har skolerne ikke begrænset synsfeltet til elever, der kæmper med åbenlyse
faglige problemer eller med mere alvorlige psykosociale problemstillinger som for eksempel misbrug.
”Vi har ikke taget dem, der er i misbrug. Vi vælger dem, som er kommer i næste række, som synes, at verden er svær…Erhvervsguiderne er en del af den værktøjskasse, vi har…” (Skolekontakt,
Region Sjælland, ultimo 2014).
Sammenfattende har flere skoler betragtet Erhvervsguiderne som et velegnet tilbud til
en bred målgruppe af elever, der ikke har de vanskeligste udfordringer, men alligevel
viser mere diffuse tegn på støttebehov i deres udviklings- og dannelsesproces.
”Det er et tilbud til nogle af dem, vi har det svært med, dem som er midt imellem stolene…”
(Skolekontakt, Region Hovedstaden, ultimo 2014).
Den brede tilgang har samtidig gjort det lettere at udvælge elever til en erhvervsguide. I
en survey fra i foråret 2014 bekræftede 8 ud af 11 skolekontaktpersoner således, at det
efter deres erfaring var rimelig nemt at pege på elever i Erhvervsguidernes målgruppe,
jf. figur 12 nedenfor.
45
Figur 12: Er det let på din skole at udvælge de
elever, der er i målgruppe for erhvervsguiderne?
2
1
8
Ja, rimelig let
Nej, ikke særlig let
Andet
5.3 Guideforløb af vekslende varighed
En opgørelse fra foråret 2014 viser, at der kan være store forskelle i guideforløbenes
mødehyppighed og varighed. Tabel 2 er mødefrekvensen sat i forhold til guideforløbenes varighed.
Tabel 2 Mødefrekvens mellem erhversguider og unge, opgjort foråret 2014
Tidspunkt for matchning
Antal mødegange
Inden for den seneste måned
Mellem 1-2 gange
For cirka 2-3 måneder siden
Mellem 0-7 gange
For cirka 4-6 måneder siden
Mellem 3-15 gange
For cirka 7-9 måneder siden
Mellem 8-10 gange
For cirka 10-12 måneder siden
-
For mere end 1 år siden
Mellem 7-15 gange
Andet
1 gang ugentligt
Kilde: Online surveys blandt igangværende og tidligere erhvervsguider, i alt 35 informanter, mhtconsult
foråret 2014.
46
Mellem faste eller fleksible mødeformer
Tabellen viser, at der kan være en stor spredning i kontakten mellem elever og guider.
Nogle har en fast rutine med faste ugentlige mødedage. Andre mødes regelmæssigt,
men aftaler mødetidspunktet fra gang til gang. Andre igen har en mere sporadisk kontakt, hvor der kan være længere perioder mellem møderne.
Guideforløbene spænder også fra meget faste programmer til helt spontane rammer.
”Det er mere spontant end planlagt. Jeg tænker over, hvad vi skal snakke om næste gang, for
eksempel om at være aktiv i skolen. Første gang var lidt svært. Jeg lancerede at snakke om tre
temaer, der betød noget for os. Men så fik vi slet ikke snakket om de ting. Jeg har prøvet to gange at lægge planer for samtalerne, nu har jeg opgivet det. Men det går rigtig godt. Hun er rykket
lidt frem og er blevet mere åben. Jeg er heller ikke selv nervøs mere, er mere afslappet…” (Erhvervsguide, foråret 2013).
Enkelte guider har gjort gældende, at overraskelsesmomentet kan have en vigtig funktion i de unges udviklings- og dannelsesproces.
”Nogle gange har vi aftalt, hvad vi skal. Andre gange overrasker jeg ham. Han kan rigtig godt
lide at blive overrasket…” (Erhvervsguide, foråret 2013).
Den uventede aktivitet kan netop være det rygstød, som den unge mangler i den almindelige og forudsigelige dagligdag. Overraskelsen skærper motivationen og giver mod på
ny læring.
Varighed er en behovssag
Som en tidsmæssig rettesnor for guideforløbene har det helt fra starten heddet sig, at
et forløb forventes at have et års varighed. Både erhvervsguider, skoler, elever og forældre har været tilbøjelige til at opfatte denne tidsramme meget bogstaveligt. I praksis
har en hel del guideforløb været langt kortere. Tidsrammen har medført, at de korte
forløb er blevet anset for at være mindre succesfulde, fordi de ikke levede op til kravet
om et års varighed. Dermed har der været en tendens til, at den formelle varighed har
vejet tungere end elevernes reelle behov.
Med tiden er det blevet klart, at det er vigtigt at fokusere på elevernes udbytte og lægge mindre vægt på forløbenes varighed. Der er kun grund til at gribe ind i de tilfælde,
hvor et kort forløb er afbrudt på grund af en dårlig relation og manglende kvalitet i samværet mellem elev og guide.
5.4 Forløb med fagligt fokus
”Jeg lærer førstehjælp. Vi er ude forskellige steder, og han har lovet at finde en erhvervspraktikplads til mig…” (Elev, foråret 2014).
47
Både elever og erhvervsguider har undervejs i projektperioden beskrevet, hvilken rolle
det faglige og erhvervsmæssige perspektiv har spillet i deres relation og aktivitet. I et
svar fra igangværende erhvervsguider tilkendegav 40 pct, at den unge ikke var særligt
eller slet ikke interesseret i guidernes egne fag og arbejdspladser, jf. figur 13.
Flere erhvervsguider kommenterede spørgsmålet med, at selv om deres eget fag ikke
var relevant for den unge, var den unge meget motiveret for at få en introduktion til
guidens generelle erhvervsnetværk. Den brede indsigt i arbejdslivets muligheder var
således en vigtig drivkraft for relationen mellem guide og elev.
”Vi snakker om, hvad jeg er god til, og hvad mine muligheder er. Jeg er i tvivl om, hvad jeg vil. Jeg
tror, det skal være noget med tal og økonomi. Sidste gang snakkede vi med en økonomielev i
Arriva…Jeg regner med at fortsætte det år, som det normalt tager…” (Elev, foråret 2014).
Denne erfaring har resulteret i, at Erhvervsguidernes Sekretariat i dag lægger stor vægt
på at formidle til både skoler, elever og nye guider, at det brede erhvervsperspektiv er
vigtigere end den enkelte guides konkrete fag. Det er ikke udtryk for et dårligt match,
hvis eleven ikke brænder for guidens fag.
”Det største problem er, at hun ikke er interesseret i, hvad jeg laver…Jeg kan være voksenven,
men ikke erhvervsguide…” (Erhvervsguide, eftersommeren 2013)
Flere guider har da også erfaret, at de unge virker mere motiverede for den brede tilgang, hvor arbejdsperspektivet mere generelt er kædet sammen med behovet for at
tage skolegang og uddannelse alvorligt. Figur 14 afspejler således, at eleverne i langt
højere grad har vist interesse for disse temaer end for guidernes fag.
48
5.5 Forløb med socalt og personligt fokus
”Vi var 8.klasser til møde om Erhvervsguiderne på skolen. Jeg syntes godt, jeg kunne bruge at
blive afklaret, så jeg meldte mig… Vi snakker også om, hvad der sker i mit liv. Vi snakker mest om
mig, men jeg får også noget at vide om hende… Jeg trænger til at udvide mit sociale liv, få lidt
bredere kreds og møde nye mennesker…” (Elev, foråret 2014).
Som angivet i figur 15 neden for, har godt 60 pct af respondenterne i den tidligere survey oplevet, at kammerater og sociale relationer er et tema, som eleverne gerne sætter
på dagsordenen sammen med guiden.
”Vi har indtil videre mødtes to gange. Vi har snakket om en gruppe piger, der ikke er så søde ved
mig. Vi har også snakket om en kæreste. Jeg håber, jeg kan blive lidt gladere for at gå i skole. Jeg
tør ikke snakke med mine forældre eller min klasselærer om mine problemer. Jeg håber, jeg kan
bruge min erhvervsguide…” (Elev, efteråret 2014).
Større selvtillid gennem fortroligt samvær
Det er samtidig antydet, at der skal være bygget en tillidsbro, før de unge taler åbent om
udfordringer i det sociale liv. Det gælder i endnu højere grad, når der er tale om personlige og familiemæssige emner, som vist i figurerne 16 og 17 nedenfor. Mellem 50 og 60
pct af erhvervsguiderne har tilkendegivet, at disse temaer skridt for skridt kommer på
banen i takt med, at relationen udvikler sig. Samtidig ses en tendens til, at nogle erhvervsguider har været i tvivl om svaret. Det kan være udtryk for, at erhvervsguiderne-
49
har forskellige erfaringer og forudsætninger i forhold til at aflæse de tegn og antydninger, der viser de unges behov for at berøre mere fortrolige emner og interesser.
”Jeg kan godt snakke med min guide om ting med forældre og kærester. Men vi gør det ikke hver
gang…” (Elev, efteråret 2014).
Det kan også afspejle, at de unge er åbne over for fortrolige samtaler, men at det ikke
altid er sådanne temaer, der optager dem mest.
Sammenfattende lyder konklusionen er, at det kan være lettere at anlægge en neutral
tone i drøftelserne om uddannelses- og arbejdsmarkedsmuligheder. Det kan være et
startpunkt og en brobygning til at bryde isen omkring mere personlige emner. Når først
fortroligheden er til stede, vil samværet med guiden for mange unge være en værdifuld
kilde til større selvtillid, der samtidig åbner for de personlige temaer, der har betydning
for de unges udviklings- og dannelsesproces.
”Når jeg har problemer, tilbyder han at hjælpe. Han får én til at tænke. Han er som en ven eller
kammerat. Han har fået mig til at blive meget mere sikker. Det er den måde, som han deler sine
erfaringer. Det er den måde, han forklarer på. Det smitter!...” (Elev, efteråret 2014).
50
Tryghed åbner til mange temaer og tanker
Konklusionen er videre, at samspillet mellem elever og guider spiller på mange strenge.
Listen over samtaleemner er lang og afvekslende, som det ses af den nedenstående
oversigt.
51
Vil den unge gerne tale om andre emner?
Ja, fodbold og klubaktiviteter…
Ja, vi snakker om alt muligt…
Fritidsinteresser, rejser og sport…
Sport, interesser, musik, mennesker…
Livsvilkår, politik, hvad der rører sig…
Ja, alkohol, stoffer…
Vi taler stort set om alt…
Forhold til andre unge i forbindelse med kriminalitet og misbrug…
Ansøgning til fritidsjob…
Religion…
Mentorskab med mening og udfordringer
”Det vigtigste ved at være guide? At man kan lytte til det, der bliver sagt. Ikke det, man tror, der
bliver sagt. Men også, at man tør stille spørgsmål, der udfordrer den unge…” (Erhvervsguide,
foråret 2013).
Samlet har erhvervsguiderne tilkendegivet, at hvervet som guide er en berigende opgave, som kan anbefales til andre. Det er meningsfuldt at bidrage til et ungt menneskes
udviklings- og dannelsesproces. Det er vigtigt at medvirke til, at unge får større indblik i
deres fremtidsmuligheder og bedre fornemmelse for deres egne behov i både det fremtidige arbejds- og samfundsliv.
Det er også en indsats, der kan udfordre den personlige sikkerhed såvel som tålmodigheden. Som erhvervsguide skal man afveje sit tidsforbrug og overveje grundigt, om man
reelt har ressourcerne til at påtage sig opgaven fuldt og helt i overensstemmelse med
den unges behov og forventninger.
Når man ved med sig selv, at man har motivationen og ressourcerne, kan man opnå en
relation, der i virkeligheden bliver en gensidig dannelsesrejse.
Hvad er det vigtigste ved at være erhvervsguide?
At jeg føler, jeg gør en forskel for den unge…
At kunne støtte unge mennesker til at få den bedst mulige start på deres voksenliv…
At motivere den unge til at lære…
At man kan skabe noget…
At den unge kommer i omstændigheder, hvor den unge kan flytte grusbunker og bjerge…
At kunne give en hjælpende hånd til fremtiden…
Nærvær til lokalmiljøet, udfolde uset potentiale, lære at fokusere energi…
At være der…
At hjælpe unge til at få kontrol over deres egen fremtid…
At føle, at man bidrager…
At gøre ham klar til at tage de for ham rigtige valg…
Engagement…sparring…dialog…
52
Hvad er den største udfordring?
At finde tiden til at mødes…
At det er svært at mærke, om det fører den unge videre…
Hvordan man lige skal gribe den enkelte unge og hans situation an…
Ting tager tid, og der kan være adskillige omstændigheder som skal præpareres førend…
Planlægning af næste møde…
Man ved ikke helt, hvad man skal hjælpe med. Man skal være tålmodig…
Ikke at gøre en forskel…
Tid og fortrolighed…
I en stresset hverdag skal man lige finde rytmen og det rette fokus på den unge…
At man har begrænset med frivillig tid til at mødes med den unge…
De personlige dilemmaer, som kan opstå…
Tid og prioriteringen heraf…
At de kan være svære at komme ind på livet af. Dét, at de er teenagere, giver nok lidt en udfordring i sig selv. Hende, jeg har kontakt med, lyver vist en del for sine forældre. Så jeg tænker nok lidt, om hun også lyver for mig…
At hans forældre ikke svarer på mine henvendelser…
At hun faktisk ikke har behov…
At opnår fortrolighed…
Forældrenes krav…
Bruge for meget tid…
53