Direktiv hæmmer boligfinansiering i yderområder
Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang Direktiv hæmmer boligfinansiering i yderområder De seneste år har pantebreve som finansieringskilde fået stadig større betydning, og i de områder af landet, hvor realkreditsektoren er helt fraværende, er pantebreve afgørende for overhovedet at få omsat ejendomme. Det betyder at markedet er i vækst, og tre fjerdedele af sektoren havde i 2014 fremgang i forhold til året før. Pantebrevsselskaberne peger selv på, at de dermed er med til at løse en vigtig samfundsopgave, og i det lys kan det virke noget uheldigt, at de fra årsskiftet får en række ekstra administrative byrder. Det er en konsekvens af, at Folketinget har gennemført EU’s boligkreditdirektiv. Store dele af pantebrevssektoren peger på, at de ekstra byrder virker helt overflødige, men kræver meget tid, og dermed i sidste ende hæmmer branchen og gør det dyrere. Kun Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte mod den nye lov. Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) har over for Ugebrevet peget på, at det er rigtig uheldigt at lægge byrder på den sektor, der som en af de få har en positiv rolle i at sikre, at yderområderne ikke går helt i stå. Opblomstringen af markedet er kommet ret langt siden finanskrisen, og foreløbig er der ingen tegn på, at hverken realkreditsektoren eller pengeinstitutterne forsøger at tage markedet tilbage. De har tidligere brændt fingrene, og selvom priserne på boliger i yderområderne nu ligger markant lavere end før finanskrisen, og på ingen måde har vist de samme stigninger som i de største byer, tyder meget på, at kreditforeningerne stadig er forsigtige. Enslydende meldinger viser således stadig, at huse til under 500.000 kr. har svært ved at opnå finansiering i realkreditsektoren. Netop finansieringsproblemerne i disse områder, bliver i øjeblikket kulegravet af en arbejdsgruppe, der til efteråret skal komme med et udspil til. Pantebrevsdirektør Søren Zak fra Arbejdernes Landsbank, der er en af de store købere af pantebreve, fik i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i Dansk Pantebrevsforening foretræde for udvalget og anførte der en række områder, hvor man kan lempe kravene i yderområderne. Det er forslag, der kræver lovændringer på en række områder, hvor regeringen allerede har givet udtryk for, at den er klar til ændringer. Det gælder planloven. Det gælder byggereglementet. Det gælder krav om udfasning af oliefyr, og det gælder kloakeringsinitiativer. ”På en række af disse områder bliver der stillet krav om tiltag, der koster så meget, at det slet ikke står i et rimeligt forhold til ejendomspriserne de samme steder,” siger Søren Zak. En anden ting, der bliver peget på, er Finanstilsynets vejledning om en families rådighedsbeløb. Denne tager ikke hensyn til, om det er i byen eller på landet, hvor beboerne er vant til at klare sig for færre penge, og beløbene virker i mange landområder helt virkelighedsfjerne. Ejlif Thomasen Læs tema om pantebreve side 10-13 LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 28/2015 NYHEDSANALYSER Side2Computermodeller er primær årsag til aktiefald Side4Opsparing og pensionsalder må stige Side5Konkurrencestyrelsen blåstempler bonusaftaler Side6Revisorer vil luge drastisk ud i årsrapporter Side7Defensive vækststrategier præger virksomheder Side8SAS er tæt på at kunne overleve alene Side9Oliepris med mere udløser nytænkning TEMA: TOP 20 PANTEBREVSSELSKABER 2015 Side10 Nye administrative byrder på pantebrevssektoren Side11 Ny fremgang for pantebrevsselskaberne Side13 Murstenslån under hårdt angreb fra EU OVERBLIK & KONJUNKTUR Side14 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side17 Kinas regering har gode kort på hånden Side18 Det trækker mod en global recession MARKEDSOVERVÅGNING Side19 Stor usikkerhed om Fed den kommende uge Side20 Jyske Bank nedjusterer rentestigningen Side21 CHF på vej tilbage til før chokket i januar Side22 Finanskalender & Boligrenter Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 2 Computermodeller er primær årsag til aktiefald Der rejses nu alvorlig tvivl om, hvorvidt de seneste ugers voldsomme korrektioner på aktiemarkedet i virkeligheden stammer fra Kina. Markedet hæftede sig ved Kinas vækst og valutaforhold. Men der er flere årsager til, at den version ikke holder vand, og at forklaringen snarere skal findes i den computerstyrede aktiehandel, vurderer obligationschef Simon Fasdal fra Saxo Bank over for Økonomisk Ugebrev. ”Lavere kinesisk vækst eller risikoen for rentestigninger i USA er ikke en tilstrækkelig forklaring. Ganske vist skal forklaringen findes i USA, men det handler mere om den nye generation af risikomodeller, som udløser automatiske salg af aktiver, hvis risikoen bliver for høj. Det giver en kæmpe selvforstærkende effekt, som kommer ud af ingenting,” siger Simon Fasdal. Han peger først og fremmest på, at Kinas aktiemarked fylder mindre end 5 procent i verden. At USA’s samhandel med Kina ikke udgør meget mere end 6 til 7 procent. Og sidst, men ikke mindst, at det ikke bare var aktierne, der faldt voldsomt, men alle aktiver på en gang. Den adfærd er meget atypisk, da investorerne normalt søger sikker havn i obligationer, når aktierne dykker. Men selv sikre statsobligationer fulgte med turen ned. I USA er eksperter også begyndt at pege på, at årsagssammenhængen har været tolket forkert. Bestyrelsesformand Leon Cooperman fra Omega Advisors, der forvalter 9 mia. dollar, sagde i denne uge til CNBC: ”Faldene på aktiemarkedet skyldes meget komplekse computermodeller til måling af risiko, som automatisk sælger samtidig. I den verden, jeg voksede op i, købte man mere, når tingene faldt. Nu er det sådan, at man vil have mere, når tingene bliver dyrere, men mindre når de bliver billigere. Det mangler sund fornuft, og det virker til, at maskinerne er ved at tage over,” sagde Cooperman. Aktiemarkedets maskiner Simon Fasdal forklarer, at der er kommet en slags andengenerations computermodeller ind på markedet. De ligger bag en række nye produkter, der er solgt til almindelige amerikanere under sloganet ”investering, der klarer sig i alt slags vejr”. Altså som giver positivt afkast, uanset om aktiemarkedet stiger eller falder. Lige som hedgefonde, der går efter et absolut og altid positivt afkast. Bag produkterne ligger avancerede computermodeller, der agerer automatisk. De er konstrueret til ikke at tabe penge, men skabe afkast på de finansielle markeder på en måde, som Simon Fasdal beskriver som ikke bare at presse citronen, men også selve skallen. De kaldes blandt andet Risk Parity-modeller, og de bygger på, at aktiver som aktier, obligationer, kredit og råvarer historisk set ikke bevæger sig i samme retning. Eksempelvis har korrelationen mellem tiårige statsobligationer og det tyske aktiemarked været negativ fra 2001 frem til 2013. Man kunne med andre ord bruge dem til at styre risikoen – når det ene stiger, falder det andet. Men de korrelationer er nu vendt på hovedet. I 2015 har korrelationen været positiv – det vil sige, at de bevæger sig i samme retning. ”Hvis modellerne kun virker, når korrelationerne er i minus, så har man et problem. Så opstår den her situationer, hvor alt falder lynhurtigt og på en gang,” siger Simon Fasdal. Computermodellerne kan ikke finde sikker havn i andre aktiver, når alle aktiver ryger i samme retning, herunder også råvarer, og så sælger computerne helt ud, for at nedbringe risikoen. Først af aktierne, da de har den højeste risiko – heraf de selvforstærkende fald. Det skræmmer almindelige mennesker, og så forsvinder de fra markedet, siger Leon Cooperman. Det bekymrer også partner Karsten Hannibal fra Optimal Invest, der har godt 1 mia. kr. under forvaltning. ”Det er jo ikke godt for seriøse, langsigtede investeringsprodukter til pension til danskerne. Det giver unødige og ekstra store udsving i værdierne af porteføljerne i et i forvejen nervøst marked. Det kan få private investorer til at sælge i panik, i stedet for at tænke langsigtet og i overensstemmelse med deres tidshorisont,” siger han. Eftertanke Simon Fasdal er overbevist om, at vi vil se flere af den slags turbulente aktiemarkeder – hvor der ikke rigtigt findes en forklaring på faldene med grund i det fundamentale. Direkte adspurgt, om det ikke skaber et paradoks, siger han: ”Det her kræver nok, at vi i de kommende år får set på, om markedet kan håndtere den her form for systematisk måling af risiko. I gamle dage var det bankerne, der var modparten, når alle ville af med risikoen. Og det virkede. Men her skal man være opmærksom på, at bankerne efter finanskrisen ikke længere må påtage sig særlig meget risiko. Vi har mistet den airbag, som bankerne udgjorde. Vi må spørge, om det er hensigtsmæssigt at mangle bankleddet. Eller også må man overveje, om dem, der forvalter alle pengene, skal reguleres via lovgivningen. Det er i hvert fald de løsninger, jeg umiddelbart ser,” slutter Simon Fasdal. Carsten Vitoft Læs også makrokommentaren side 17 NYHEDSANALYSE: COMPUTERMODELLER ER PRIMÆR ÅRSAG TIL AKTIEFALD - side 2 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang ANNONCE Side 3 KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag • • • • • • • En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder Vi går bag om de traditionelle nyheder Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering Det bedste fra internationale finanssider og blogs Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked Nyhedstjeneste er HELT GRATIS Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter flashnews.ugebrev.dk ANNONCE - side 3 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 4 Opsparing og pensionsalder må stige Lavrente-regimet fører til, at alle må forberede sig på en større pensionsopsparing eller senere pensionering, og pensionsselskaberne må i stigende grad investere i alternative investeringer. Dermed fører lavrenterne til en fundamental ændring af pensionsvilkårene, mener to af de førende danske eksperter på området, den tidligere formand for den nu nedlagte pensionskommission, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, og direktøren for Forsikring & Pension, Per Bremer Rasmussen, der for nogle år siden stod bag Bremer-rapporten om ændringer af pensionssystemet. Hvis lavrenterne fortsætter i et par årtier, og hvis vi får japanske tilstande, vil pensionsvilkårene blive dramatisk forværrede. Men selv hvis vi får en mere normal udvikling, vil den længere levetid i sig selv gøre en senere pensionering eller øget opsparing nødvendig. Derfor bliver den gradvise forøgelse af pensionsalderen, der allerede er lagt op til, en bydende nødvendighed. ”Ingen har forudset, at lavrenterne vil vare så længe, og fortsætter den udvikling f.eks. ti år endnu, som nogle forudser, så er den barske realitet, at mange skal spare mere op eller udskyde deres pensionsalder. Så kan pensionsalderen snarere blive 70 år end 65 år,” siger Torben M. Andersen. Han mener dog ikke, at pensionsselskaberne foreløbig får problemer med at give en ordentlig pension. ”De har haft fantastisk gode afkast de seneste år. Men nu bliver virkningen af lavrenterne synlige, og vi vil se, at selskaberne vil rapportere om lavere afkast og dermed lavere pensioner,” siger Torben M. Andersen. Arbejdsmarkedet skal omstille sig Per Bremer Rasmussen tror ikke, at de lave renter vil vare lang tid endnu. ”Men hvis de lave renter fortsætter f.eks. i mere end ti år, så får vi et problem. Men det skyldes ikke kun lave renter og et lavere afkast, men at vi alle bliver fattigere. I så fald får vi en omfordeling livet igennem, så der skal spares mere op eller arbejdes i flere år,” siger han. Peter Bremer Rasmussen mener, at velfærdsforliget under den forrige regering løser en del af problemet, nemlig ved at lave en levetidsindeksering af pensionsalderen, så pensionsalderen gradvist kan sættes op. Problemet er bare, om arbejdsmarkedet vil beholde de ældre medarbejdere. Nedskæringer sker som regel hos de ældre. Derfor kan en øget opsparing blive en nødvendighed. Den tidligere tyske chef for Bundesbank, Axel Weber, der i dag er bestyrelsesformand i den schweiziske storbank UBS, ser langt mere dystert på lavrente-udviklingen. Han tror, den vil fortsætte i mange år, at den vil få en negativ virkning på hele finanssektoren, og at pensionsalderen må sættes i vejret – i Tyskland til 70 år. ”Halvfjerdserne bliver de nye tressere,” som han udtrykker det. Pensionsudbetalingerne ”bliver meget lavere, end folk tror i dag. Det nuværende pensionssystem kan ikke længere sikre alderdommen,” sagde han for nylig til den tyske avis Handelsblatt. Han har været en indædt kritiker af Den europæiske Centralbanks pengepolitik med den voldsomme pengeudpumpning. ”Det fører til en massiv omfordeling, hvor opsparerne taber, mens de formuende vinder.” Opkøbspolitikken (QE-programmet) køber tid, men løser ikke de fundamentale strukturproblemer i den europæiske økonomi, mener han. Mens Axel Weber især har det tyske samfund i tankerne, så påpeger Torben M. Andersen, at danske pensionsopsparere og pensionsselskaber ikke bliver så hårdt ramt som andre, fordi Danmark – i lighed med Sverige – har indrettet et pensionsystem, der er mere robust, fordi der er en offentlig kollektiv forsikring, som kompenserer for et eventuelt fald i den private opsparing. Danmark har tidligere end de fleste lande forberedt sig på, at der bliver et voksende antal ældre. Drift mod alternative invsteringer Men uanset hvor lang tid lavrenterne fortsætter, vil der ikke ske en konstant vækst i pensionsopsparingen som hidtil, mener Per Bremer Rasmussen, bl.a. på grund af den voksende ældrebyrde. Derfor mener han og Torben M. Andersen, at der kommer endnu et regimeskifte, så pensionsselskaberne og pensionskasserne i stigende grad investerer i alternative investeringer, såsom virksomheder, infrastruktur og offentligt-private projekter. ”Selskaberne bliver i højere grad nødt til at udnytte de nye investeringsmuligheder, fordi de ikke kan regne med så høje afkast på obligationer og aktier som tidligere. Men det kræver også, at pensionsselskaberne kan investere store beløb og langsigtet,” siger Per Bremer Rasmussen. Det bliver en ny udfordring for pensionsbranchen. I dag vil f.eks. virksomheder og ventureselskaber gerne have pensionskapital, men projekterne er i mange tilfælde beskedne og investeringshorisonten er kort, set fra pensionsselskabernes side. Det kan føre til, at udbyderne af projekter må strikke projekter sammen af en helt anden størrelse og karakter end i dag. Hugo Gaarden NYHEDSANALYSE: OPSPARING OG PENSIONSALDER MÅ STIGE - side 4 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 5 Konkurrencestyrelsen blåstempler bonusaftaler Brug af bonusaftaler hos ejendomsmæglere er ikke i sig selv et konkurrenceproblem eller udtryk for dårlig konkurrence. Det fastslår kontorchef Martin Nyvang fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over for Økonomisk Ugebrev efter sidste uges omtale af den stigende brug af bonusaftaler ved salg af boliger. Alligevel kan der meget vel opstå situationer, hvor for aggressiv brug af bonusaftaler kan blive underkendt. ”Hvis aftalen kommer i strid med god skik-reglerne, så kan der være et problem, men det er ikke et element, der ligger i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,” siger Martin Nyvang. Selve loven om ejendomsmæglerne ligger under Erhvervsstyrelsen, og her er meldingen, at man ikke som udgangspunkt ser på konkurrencen, men følger om selve loven bliver overholdt. Når Dansk Ejendomsmæglerforening undlader at komme med anbefalinger til deres medlemmer om størrelsen på en bonus, så får de fuld opbakning fra Konkurrencestyrelsen. ”Vi synes sjældent at det er en god idé at komme med priseksempler, for de kan nemt have en tendens til at blive normsættende,” siger Martin Nyvang. Forbrugerrådet skeptisk overfor bonusaftaler Økonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet er skeptisk over for de aggressive bonusaftaler: ”Det kan være fint nok med en gulerod for et hurtigt salg eller en ekstra pris. Men beløbet bør være inden for rimelige grænser.” Han har to anbefalinger til sælgere i forbindelse med aftaler med ejendomsmæglere: • Sørg altid for at få vurderinger af salgsprisen fra flere mæglere. •A ftal et maksimumbeløb for en bonus. ”Dermed er der plads til at lave en aftale, der indeholder et incitament til mægleren, men samtidig at holde det inden for en rimelig grænse,” siger han. Advokat Jan Schøtt-Petersen fra Danske Boligadvokater vurderer, at de nye regler med fri prissætning for ejendomsmæglere formentlig vil vise sig at være en fordel. Men netop i det marked vi har nu, hvor der er tendenser til overophedning, stiller det ekstra krav til, at køber vurderer, om prisen også er langtidsholdbar. Hverken Nybolig eller Home har nogen form for anbefalinger eller etiske regler for, hvordan de enkelte mæglere skal agere, når det gælder bonusordninger for salæret. ”Vi må som kædesekretariat ikke udstede nogen form for regler for, hvordan de enkelte Home-butikker skal sammensætte deres salær. Det er selvstændige forretninger, og bortset fra at alle aftaler skal overholde gældende lovgivning, så har vi ikke nogen holdning til bonusaftaler. Vi har heller ikke nogen vurdering af, i hvor stort omfang det bruges. Det er ikke noget vi får indberetninger om,” siger mæglerfaglig konsulent Pernille Breyen Drews. Nogenlunde samme melding kommer fra Nybolig. ”Vi har ikke særlige regler for bonusaftaler. Ejendomsmæglernes salærer fastsættes i et frit marked med lovfæstet aftalefrihed. Disse salærer aftales individuelt mellem ejendomsmægleren og sælgeren. Vi må ikke som kæde blande os i denne prisfastsættelse. Vi har ikke oplevet problemer på dette område, der kunne give anledning til, at vi skulle indføre særlige regler. Skulle der opstå et problem, vil vi selvfølgelig se på det,” siger direktør Lene Qvist fra Nybolig. Ukendte bonusser Det er dermed helt op til de enkelte mæglerforretninger, hvordan de vil håndtere området. Når det gælder lovgivningen på området, er der direkte åbnet op for, at der aftales resultatafhængig aflønning af mægleren. Loven indeholder dog ingen regler for, hvor stor den resultatafhængige andel af aflønningen må være, og heller ingen grænser for den samlede aflønning. Økonomisk Ugebrev har haft kontakt med en stribe ejendomsmæglere, som bekræfter, at de anvender bonusaftaler. Men hukommelsen er ikke god, når man spørger til bonusbeløb. Hos Lokalbolig på Holmsbladsgade på Amager ser partner Brian Enoch Greve ikke noget problem i bonusaftaler. ”Det kræver, at man har en klar aftale, hvor det tydeligt fremgår, hvad honoraret er i forskellige situationer, og derfor laver vi regneeksempler, så det er skåret ud i pap,” siger han. Han har ikke tal for, hvor stor en andel af aftalerne, der indeholder et bonuselement, og heller ikke for det højeste eksempel på en bonus. ”Bonussalærer stiller krav til mægleren om at opføre sig ordentligt. Hvis man kommer ud på en sag, hvor der kun er en mægler, der har vurderet ejendommen, så kan det udnyttes, og her skal mægleren virkelig være påpasselig,” siger Brian Enoch Greve. Også hos Nybolig i Rødovre ved Martin Enemærke er bonusaftaler anvendt. ”Vores holdning er, at hvis kunden ønsker en ordning med et lavere grundsalær og så til gengæld en bonus, så vil vi gerne efterleve det. Det kan også godt være os, der bringer muligheden på bane,” siger Martin Enemærke. Han vil ikke oplyse, hvor store bonusser der har været eksempler på. Ejlif Thomasen NYHEDSANALYSE: KONKURRENCESTYRELSEN BLÅSTEMPLER BONUSAFTALER - side 5 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 6 Revisorer vil luge drastisk ud i årsrapporter Revisorerne lægger nu op til opgør med deres egen kernevirksomhed: Årsrapporten. De er klar med helt nye planer for, hvordan fremtidens årsrapporter skal se ud, og hvad de skal indeholde. En spritny rapport fra Den Europæiske Revisorforening – FEE, der repræsenterer revisorerne fra 36 europæiske lande og har 800.000 medlemmer, slår fast, at årsrapporten ikke vil overleve i sin nuværende form og derfor må ændres dramatisk, hvis den skal have relevans fremover. Rapporten vil være på gaden inden for de nærmeste par uger. Årsrapporten har særligt over de seneste år mistet betydning for investorerne, i takt med, at forskellen mellem værdierne på aktiemarkedet og værdierne i årsrapporten er blevet større. Eksempelvis handler Danmarks flagskib Novo Nordisk i dag til en værdi på godt 780 mia. kr. på aktiemarkedet, men værdierne i årsrapporten udgør blot en tiendedel. A.P. Møller – Maersk handler til værdier på godt 240 mia. kr., og her er det også kun en fjerdel af værdierne, der fremgår i årsrapporten. Det er en af årsagerne til, at revisorerne efterlyser en mere tidssvarende årsrapport, der samtidig skal leve op til nutidens smartere teknologi for kommunikation. En af ideerne går på en voldsom reduktion af omfanget, så årsrapporten maksimalt udgør 50 sider, hvor Novo Nordisk i dag bruger 114 sider på at beskrive koncernen. Når Novo Nordisk henvender sig til aktionærerne, bruger man allerede i dag magasinet Share rettet direkte mod aktionærerne. Ugebrevet har spurgt den danske formand for FEE’s arbejdsgruppe, Stig Enevoldsen, hvordan fremtidens årsrapport så kommer til at se ud. Hvorfor er årsregnskabet i fare for at overleve sig selv? ”Årsrapporten, som vi kender den i dag, er blevet meget lang og svær at læse, fordi en række forhold beskrives på en meget kompleks måde. Årsrapporten er i realiteten stadig papirbaseret, selvom de fleste selskaber kun udgiver den i form af en pdf-fil, som kan downloades fra deres hjemmeside. Præsentationsformen er stadig pdf, og det er meget svært at læse på skærmen, fordi man skal bladre frem og tilbage mellem de forskellige sider, og man kan ikke bruge links, som man kan på en rigtig hjemmeside. Fordelen i dag er, at pdf-filen har en revisionspåtegning, som bekræfter kvaliteten,” siger Stig Enevoldsen, der også sidder i bestyrelsen af det organ, EFRAG, der rådgiver EU-kommissionen om regnskabsregler. Hvad skal ud af regnskabet og hvorfor? ”Årsrapporten er efterhånden på op til 250 sider i Danmark, og det gider kun ganske få mennesker at læse, om nogen. Desuden har lovgiver placeret en række ting i den, fordi det er det eneste sted, hvor man lovgivningsmæssigt kan placere det og kræve det oplyst og offentliggjort. Virksomheder skal så give en række oplysninger, som måske ikke er relevante eller væsentlige for dem. Aktionærer bruger børsmeddelelser som basis for at justere børskursen, og mange andre bruger anden information end årsrapporten til at tilpasse adfærd, f.eks. forbrugere og græsrodsgrupper.” Hvad bliver de vigtigste elementer i fremtidens regnskab? ”Årsrapporten må tilbage som en væsentlig kilde, som brugerne vil læse, og det kan man kun gøre ved at gøre dem kortere med fokus på det relevante og det væsentlige. Kommunikation foregår i dag via nettet, og det skal virksomhedernes rapportering også. Vi skal have skåret i årsrapporterne, så vi ændrer dem til en kernerapport, hvor læserne kan få et sammendrag på 25-50 sider, afhængigt af virksomhedens størrelse og karakter, og dertil kan der være yderligere information på internettet, som læser kan klikke sig ned til. Der er i dag mange gentagelser, da mange ting står både i ledelsesberetningen og i noterne, og det må fremover præsenteres enten i beretningen eller i noterne, for at undgå gentagelser. Mange læsere gider slet ikke læse noterne, og det kan man undgå med en kernerapport. Selv ledelsesberetningen er for lang i dag. Den skal ned til en kort kernerapport, som man i dag vil kalde en sammendragende tekst på måske 10-30 sider og der vil være inkluderet hovedtallene fra resultat, balance og cash flow med fokus på resultat, som så kan understøttes af tabeller og grafer, og måske link til video, som fortæller historien. Bløde værdier som miljørapportering og CSR bør også findes i i årsrapporten, men på den plads, hvor det er relevant for virksomheden, og så skal der nok i mange tilfælde linkes til dem i næste niveau under kernerapporten.” Er den her udvikling en trussel mod revisorbranchen – det er jo på påtegningerne, revisorerne tjener deres penge? ”Det kan det blive, hvis det kun er lovgivningen, der kræver, at der udarbejdes en årsrapport, mens virksomheder og regnskabsbrugerne begynder at kommunikere via andre og mere moderne medier. Jeg mener stadig, årsrapporten er et relevant medie, og vi vil medvirke til at tilpasse den til udviklingen og fremtidssikre den, så den forbliver tidsvarende,” slutter Stig Enevoldsen. Carsten Vitoft NYHEDSANALYSE: REVISORER VIL LUGE DRASTISK UD I ÅRSRAPPORTER - side 6 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 7 Defensive vækststrategier præger virksomheder Organisk vækst på eksisterende markeder, finansieret med allerede bestående kapitalreserver, er netop nu den strategiske opskrift som mange danske virksomheder forfølger. Ledelseskræfterne rettes hovedsagligt mod aktiviteter, der skal øge toplinjen gennem merslag til bestående kunder, organisatoriske tilpasninger og målrettede initiativer, der skal stjæle markedsandele fra konkurrenter. Det fremgår af en undersøgelse blandt Økonomisk Ugebrevs CFO-paneldeltagere. I undersøgelsen er finansdirektører i større danske virksomheder blevet bedt om at prioritere vækstscenarier for de næste 12 måneder samt at vurdere optimeringspotentiale i de kapital- og forretningsprocesser, der skal understøtte strategien. Kun meget få virksomheder – 20 procent af respondenterne – har nedjusteret i vækstforventningerne som følge af advarselssignaler fra den seneste tids fald i Kinas BNP-vækst, oliepriser, råvarer, obligationer og renter. Resultaterne viser, at ni ud af ti af respondenterne har organisk vækst som omdrejningspunkt for indfrielse af de økonomiske målsætninger. Jagten på vækst på eksisterende markeder kombineres i nogle tilfælde med andre strategiske muligheder, men ofte kun som latente positioner, og de forventes i overvejende grad finansieret uden brug af ekstern kapital. Den danske familieejede virksomhed Brunata, der leverer forbrugsregnskaber og målesystemer til boliger og bygninger, er et eksempel på tendensen. Virksomheden står i de kommende år over for misundelsesværdige store vækstmuligheder som direkte konsekvens af EU´s energieffektivitetsdirektiv, som blev vedtaget under det danske formandskab i 2012. Trods forventninger om trecifrede vækstrater i dele af markedet har Brunata valgt at forfølge markedsåbningen med et strategisk fokus på organisk vækst: ”Som en familieejet virksomhed, og som en mindre aktør på det europæiske marked, vil vi primært fokusere på vækst i de markeder, vi allerede er på. Dels ligger det ikke i virksomhedens DNA at købe op eller sælge ud, dels ved vi, at vores kerneprodukt har så høj en kvalitet, at det vil modsvare den hårde priskonkurrence. I øvrigt arbejdes der intenst i forhold til at geare både organisation og kapitalapparat til at kunne følge med den forventede organiske vækst,” siger executive vice president og CFO Dennis W. Hollender. Økonomisk Ugebrevs analyse viser, at 40 procent af alle deltagerne søger mod gældsfinansiering, mens flere end 60 procent af virksomhederne, hvor organisk vækst indgår i strategien, vurderer, at allerede bestående reserver kan dække kapitalbehovet. Brutana hører til første gruppe. ”Vi har behov for at styrke kapitalberedskabet, så det er klar til at håndtere efterspørgslen, som findes på vores markeder, når væksten i de kommende år melder sig. Derfor kan et mix af egen- og ekstern finansiering blive nødvendig,” siger Dennis W. Hollender. Whiteaway.com, der sælger hårde hvidevarer og agerer i et hårdt pris- og volumenfokuseret marked, forfølger ligeledes en organisk vækststrategi, men dog ikke mere aggressiv end at omsætning og bundlinje skal følges ad: ”Vi har ambitiøse vækstmål og kunne formentlige skrue højere op, men vi ønsker ikke at vækste for en hver pris. Vi holder os til de produkter, vi har kendskab til. Vi har tidligere forsøgt os med nye produkttyper, men vi erfarede, at det for os skabte en kompleksitet, som fjernede fokus fra kerneforretningen. Derfor holder vi os til det, vi kan finde ud af, og sonderer mulige opkøb fra sidelinjen,” siger CFO Henrik Rennison Hansen. Ifølge Jesper Elling, der er ekspert i rådgivning om vækst, er der sund fornuft og logik i at indstille det strategiske sigtekorn på organisk vækst: ”For det første er jeg af den opfattelse, at mange virksomheder kan løfte ambitionsniveaet i forhold til organisk vækst. For det andet er den model en relativ risikocentral retning, der er mindre kapitalintensiv og umiddelbar målbar på resultater. Opkøb og fusioner kan virke, men du bliver ofte ikke en bedre virksomhed, blot fordi du køber en konkurrent. For det tredje bekræfter jeres analyse også forskellen mellem den danske ledelsesmodel og f.eks. den amerikanske, der generelt er langt mere aggressiv,” siger han. Svarene fra Økonomisk Ugebrevs CFO-panel viser desuden, at finansdirektørens rolle som business partner, Business Intelligence-værktøjer og optimering i budget- og planlægningsprocesserne vurderes som de væsentligst forbedringer internt i økonomifunktionen til at understøtte virksomhedernes vækststrategier. Joachim Kattrup Virksomhedernes prioritering af tiltag 100 Antal besvarelser: 37 80 60 40 20 0 M&A muligheder Organisk vækst Udvide til nye produkter Nye produkter/ tjenester Strategiske partnerskaber Kilde: Økonomisk Ugebrev CFO-panel Note: Danske virksomheder med + 300 mio. i omsætning NYHEDSANALYSE: DEFENSIVE VÆKSTSTRATEGIER PRÆGER VIRKSOMHEDER - side 7 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 8 Analyse SAS er tæt på at kunne overleve alene SAS og selskabets topchef siden 2010, Rickard Gustafson, er på vej til at bevise noget usædvanligt. Nemlig at der er langsigtet perspektiv i at drive et selvstændigt, traditionelt mellemstort luftfartsselskab i Europa. Mange investorer og markedsiagttagere har tidligere vurderet, at mellemstore ”legacy airlines” som SAS ville blive klemt mellem discountselskaber på den ene side og de helt store koncerner, som Lufthansa og Air France KLM, på den anden. Dette dogme udfordrer SAS med sin turnaround-proces og sin succes med at satse særligt på krævende skandinaver, der rejser meget. Udfordringen medvirker til at gøre diskussionen om fremtiden for europæisk luftfart mere interessant. Fremgangen i turnaround-processen demonstreres blandt andet med en ebit-margin, der i tredje kvartal af regnskabsåret 2014/15 nåede op på 10,4 procent, mod 8,7 procent i samme periode året før, og ved at forventningen om en effektiviseringsgevinst på 1 mia. skr. alene i 2015 fastholdes. Selv om for eksempel SAS’ såkaldte unit costs stadig ligger højt sammenlignet med lavprisselskaberne og i forhold til Finnair (men ikke længere i forhold til for eksempel Lufthansa og Air France KLM), så kan SAS fra tredje kvartal 2013/14 til samme periode i 2014/15 opvise en tydeligt større forbedring af ebit og unit costs end rivalerne. ”Ser man på effektiviseringer, som vi har opnået siden 2012, vil jeg påstå, at vi har gjort vældig meget, for eksempel med at forenkle vores flåde og den produktionsplatform, vi er ved at bygge,” siger Bjørn Tibell, der er chef for investor relations i SAS. Den langvarige effektiviseringsproces ser ud til at virke, og der er udsigt til endnu flere forbedringer, når effektiviseringskampagnen giver yderligere en årlig milliardbesparelse i de kommende år, og hvis SAS får solgt sine handling-aktiviteter med over 4000 ansatte og dermed skaffer sig yderligere fleksibilitet ved at gøre faste omkostninger til variable omkostninger. SAS-aktien har klaret sig flot Investorernes syn på SAS er da også i de seneste tre år blevet afgørende forandret. At dømme ud fra udviklingen i aktiekursen og den aktuelle værdisættelse af selskabet synes de ikke længere at mene, at det vil være bedst for SAS simpelthen at blive opkøbt af en større konkurrent. Der er måske alternativer til at blive overtaget som led i den europæiske konsolideringsbølge, der startede for over ti år siden, da Air France og KLM sluttede sig sammen i 2004. I 2008 og 2009 overtog Lufthansa henholdsvis Swissair og Austrian, mens British Airways og Iberia i 2010 gik sammen i selskabet IAG, som i 2013 desuden overtog det spanske lavprisselskab Vueling. Årene 2010-2013 var præget af talrige forlydender om, at Lufthansa også ville købe SAS. Rygterne fik dengang SAS-aktierne til at stige noget, men de daværende aktionærer kan egentlig i dag være glade for, at deres ejerandele i SAS ikke blev byttet ud med ejerandele i Lufthansa: Ganske vist lå SAS-aktien fredag morgen i den forgangne uge omtrent uændret i forhold til niveauet før offentliggørelsen af kvartalsresultatet tirsdag, men den er over tre år i alt steget 112 procent, mens Lufthansa-aktien kun er steget 10 procent. Air France KLM er over de seneste tre år steget 40 procent og er dermed heller ikke fulgt med SAS. Derimod har IAG i de seneste tre år været et kup for aktionærerne med en stigning på 273 procent. Hermed har det store, britiske selskabs aktiekurs uddistanceret de hurtigt voksende discountselskaber Easyjet og Norwegian. For SAS er pointen, at selskabets aktiekurs har udviklet sig særdeles respektabelt i forhold til rivalernes. Det betyder, at SAS-aktien nu er ganske højt vurderet i forhold til mange andre europæiske luftfartsselskaber, målt på en række nøgletal, som markedsværdien i forhold til egenkapitalen samt i forhold til omsætningen og pengestrømmen over de seneste 12 måneder. Ifølge Reuters tal værdisættes SAS nu næsten lige så højt som successelskabet Easyjet, hvis man sætter markedsværdien i forhold til pengestrømmen. I international erhvervspresse og i luftfartens fagpresse spørges der fortsat om, hvornår den næste bølge af den ”nødvendige” konsolidering af europæisk luftfart kommer. Se for eksempel denne analyse, der dog bygger på 2013-14-tal. Men investorernes aktuelle vurdering af perspektiverne i SAS i forhold til Lufthansa og Air France KLM stiller spørgsmålstegn ved vurderingen af, om europæisk luftfart bør drives i så store enheder som muligt. Morten A. Sørensen SAS værdisættes højere Aktiekurs ændring over 3 år i pct. SAS 112 Lufthansa 10 Norwegian 234 Finnair 37 Air Berlin -35 Easyjet 224 Air France KLM 40 IAG 273 i.o. : Ikke oplyst Kilde: Reuters Price / Sales 0,22 0,17 0,63 0,16 0,03 1,54 0,08 0,76 Price / Book 1,16 0,95 6,03 0,65 i.o. 4,07 i.o. 3,40 Price / Cash flow 10,06 2,03 242,70 i.o. i.o. 11,37 1,34 6,59 NYHEDSANALYSE: SAS ER TÆT PÅ AT KUNNE OVERLEVE ALENE - side 8 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 9 Oliepris med mere udløser nytænkning Adskillige danske virksomheders overordnede planer er kommet under pres i løbet af sommeren 2015. De seneste uger har leveret stribevis af eksempler på, hvordan virksomhederne reagerer med strategiske justeringer for at tilpasse sig afgørende ændringer i deres forretningsbetingelser. Koncernerne vil være mere fleksible. Omkostningerne skal skæres endnu mere energisk, der skal gås endnu mere løs på kompleksiteten i organisationerne, der skal satses mindre på Kina og mere på USA end hidtil forudset, og nye muligheder i markedet skal samtidig udnyttes offensivt. Virksomhedernes planer bliver nemlig her i sensommeren udfordret af nye markante fald i prisen på energi og råstoffer, samt aftagende vækst i BRIK-landene og stigende vækst i USA. USA’s bruttonationalprodukt hoppede i andet kvartal op på en årlig vækst på 3,7 procent, mens Kinas vækst i 2015 ifølge nogle analytikere vil falde til 4-5 procent. At verdens to største nationale økonomier vokser omtrent lige hurtigt, er noget helt nyt. På den forgangne uges kapitalmarkedsdag i A.P. Møller-Mærsk har topchef Nils Smedegaard Andersen ligefrem sammenlignet de aktuelle udfordringer fra de globale konjunkturer med 2009, da finanskrisen var værst. Den store rederi- og oliekoncern betjener sig da også af visse af den stribe af redskaber, som adskillige store virksomheder nu betjener sig af, for at tilpasse drift og strategi til de ændrede omstændigheder: Fleksibilitet. De store virksomheder har især arbejdet på at gøre sig mere fleksible. A.P. Møller-Mærsk har netop understreget nødvendigheden af, at virksomheden hurtigt kan omstille sig. Ifølge Nils Smedegaard Andersen kan koncernen takke sin forøgede fleksibilitet for, at den er kommet igennem de seneste år uden tab. Også FLSmidth understreger her i sensommeren, at koncernens nyvundne evne til hurtigt at tilpasse omkostninger til svingende indtægter ruster den godt til en situation med lavere råvarepriser, og dermed mindre efterspørgsel på mine-udstyr. Lavere omkostninger. Virksomhederne vil især øge deres fleksibilitet ved at sænke de faste omkostninger. Adskillige store virksomheder, herunder også A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, ISS, Vestas og blandt de mindre virksomheder også SP Group, har netop i august understreget, at de fortsætter og forstærker deres kamp mod omkostningerne. Mindre kompleksitet i både top og bund af virksomhederne skal også bidrage til en større fleksibilitet. ISS har for eksempel netop varslet, at topledelsen skal slankes, Solar lægger dattervirksomheder sammen, også for bedre at kunne tilbyde kunderne et samlet sortiment, mens Brdr. Hartmann vil forenkle sin produktionsstruktur ved at nedlægge en fabrik i Tyskland. Større investeringer i USA. Danske medicinalvirksomheder har i sommeren og efteråret på stribe meddelt, at de vil investere mere i USA for at få gavn af et amerikansk medicinalmarked, der nu vokser mere end det europæiske. Men også mindre virksomheder, som for eksempel tekstilfirmaet Gabriel, varsler nu yderligere investeringer i USA. Nedtonede forventninger i Kina. Nogle større virksomheder, det gælder typisk leverandører af kapitalgoder og komponenter til byggeri og industri, som for eksempel NKT, har skruet markant ned for deres ambitioner i Kina. Derimod satser nogle leverandører af forbrugsvarer, som for eksempel Pandora, på, at Kinas økonomi i højere grad end tidligere bliver forbruger- og servicedrevet og i mindre grad produktions- og eksportdrevet. Hurtig udnyttelse af særlige styrker og muligheder i markedet. Pandora har i september øget ambitionerne for udbygning af nettet af egne konceptbutikker efter en overraskende høj vækst i andet kvartal, og også andre forbrugervendte virksomheder, som BoConcept og IC Group, ser deres vækststrategier bekræftet, takket være blandt andet vækst i USA og spirende optimisme i Europa. A.P. Møller-Mærsk vil udnytte sin størrelse og finansielle styrke til at købe op i en olie- og gasbranche, der ligger underdrejet, og muligvis blandt andre containerrederier. Strategisk hovedeftersyn. Enkelte virksomheder, der har særlige udfordringer med vækst og indtjening, varsler helt nye strategier, hvor der ikke skal tages hensyn til ”hellige køer”. Det gælder Rockwool og især Carlsberg, som er hårdt ramt i Østeuropa, og som nu også må konstatere vigende indtjening i Vesteuropa. De to virksomheder vil fremlægge nye overordnede planer i henholdsvis fjerde kvartal 2015 og første halvår 2016. De fleste store virksomheder har foreløbig kunnet imødegå forandringerne i deres markeder ved at justere på eksisterende strategier, der allerede i de seneste år var gjort mere fleksible og fokuserede, og som siden finanskrisen er blevet understøttet af permanente effektiviserings- og omkostningskampagner. Om justeringer er tilstrækkeligt til at imødegå et ganske markante omslag i markederne for kapital, varer og service, vil vise sig i de kommende måneder. I henseende til strategi set bliver det spændende at følge Danmarks store virksomheder i slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE: OLIEPRIS MED MERE UDLØSER NYTÆNKNING - side 9 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 10 Nye administrative byrder på pantebrevssektoren Pantebrevsbranchen melder generelt om stor fremgang i aktiviteten, og Dansk Pantebrevsforenings formand Jan Lundorff Rasmussen forventer, at der i år meget vel kan blive tale om nyudstedelser på 1 mia. kr. Det er måske i den høje ende i forhold til andre markedsvurderinger, men i virkeligheden er det måske bare 1000-1500 boliger og herudover en række erhvervspantebreve, der skal til for at komme op på beløbet. Og selvom det er udtryk for en fortsat fremgang, så er det stadig meget langt fra de 25-50 mia. kr., der historisk har været højdepunktet. Aktivitetsfremgangen har nu stået på de seneste omkring tre år, og så længe kreditforeningerne er tilbageholdende med at finansiere i landområderne, er der i høj grad behov for en aktør, der kan udfylde behovet. Den stigende aktivitet på markedet har også trukket nye aktører til. En af dem, der har været meget i medierne, er udenombanken.dk, som på et år har formidlet lån for omkring 200 mio. kr. Hovedparten af medlemmerne af Dansk Pantebrevsforening er først og fremmest formidlere, altså mellemled mellem låntager/ ejendomsmægler på den ene side og på den anden side en slutinvestor, hvor der i praksis er nogle få store aftagere. Nogle formidlere køber dog også enkelte pantebreve til egen beholdning. Det gælder f.eks. Lundorff Rasmussens eget firma, og i højere grad Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab og Fair Finans. Også Boligkredit A/S køber enkelte pantebreve og er en af de formidlere, der har oplevet betydelig markedsvækst her i år. Direktør Henrik Greve fra Boligkredit vurderer selv, at hans firma har en markedsandel på mere end 10 procent, og uden at han vil præcisere, hvor stor omsætningen er, antyder han, at beløbet er i den høje ende af de tocifrede mio. kr. Han fremhæver selv et nyt initiativ, der kan gøre pantebrevsfinansiering endnu mere interessant. ”Vi tilbyder kunden et køberbevis, og det betyder, at kunden lige pludselig reelt har mulighed for at lave en prisforhandling omkring en ejendom. Det har ellers stort set været umuligt, hvis kunden ikke på forhånd havde sikret sig en finansieringsmulighed,” siger Henrik Greve. Som eksempel nævner han en ejendom, der måske har stået til salg i 500 dage til en pris på 480.000 kr. Her har kunden måske mulighed for et bud på 400.000 kr., når han står med et køberbevis i hånden. I modsat fald vil mægleren slet ikke tage imod et bud. ”Vi bliver ejendomskreditgivere og rådgivere, og der kommer en god skik-bekendtgørelse,” fortæller Jan Lundorff Rasmussen. I første omgang får det ikke så voldsom indflydelse. Men samler man de mange nye byrder sammen, er det en betydelig ekstra belastning af sektoren. ”Der er tale om et regeltyranni fra EU, og der er i høj grad tale om, at man skyder gråspurve med kanoner. Det bliver tungere, og vi kommer til at skulle have næsten samme kreditgennemgang som en bank,” siger Jan Lundorff Rasmussen. En af de nye byrder, sektoren skal efterleve, er ved hvert enkelt lånetilfælde at udfylde et særskilt ESISskema (Europæisk Standardiseret Informationsark). Fra realkreditsektoren vil de fleste låntagere huske, at der også her skal underskrives flere dokumenter om, at låntageren har modtaget og forstået en række informationer. Blandt de markedsdeltagere, Ugebrevet har talt med, er holdningen generelt, at det nye skema er overflødigt, men betyder en ekstra administrativ belastning. Specielt for de mange firmaer, der er enten enkeltmandsvirksomheder eller har meget få ansatte, kan de ekstra administrative EU-tiltag virke belastende. ”ESIS-skemaet er en direkte følge af direktivet og dermed ikke noget, Folketinget har haft mulighed for at justere i, og vi har ikke nogen holdning til det,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynet. Ejlif Thomasen Måske markedsstatistik på vej Pantebrevsmarkedet er i modsætning til realkreditmarkedet præget af, at ingen har overblik over markedets størrelse, hvilken type pantebreve, der udstedes, eller andre informationer om pantebrevene. Det betyder, at man et stykke hen ad vejen er henvist til branchevurderinger. Men måske er der ændringer på vej, som kan skabe større gennemsigtighed omkring markedet. ”Vi har taget emnet op med både Nationalbanken og med Finanstilsynet, og situationen er nu, at der faktisk er mulighed for at lave en ordentlig statistik på området. Det er blevet muligt, efter at der er indført elektronisk tinglysning. Så vil man med nogle få afkrydsninger kunne samlet informationerne, så man dermed kan udarbejde en løbende statistik, og på den måde få et mere gennemsigtigt marked,” siger Jan Lundorff Rasmussen. Ekstra administration hæmmer branchen Men der er også malurt i bægeret. Stort set alle de aktører, Ugebrevet har talt med, raser i større eller mindre grad over de byrder, implementering af nye EU-regler medfører. TEMA: TOP 20 PANTEBREVSSELSKABER 2015 - side 10 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 11 Ny fremgang for pantebrevsselskaberne Fremgangen fra 2013 er fortsat i 2014, og foreløbige meldinger fra en række pantebrevsselskaber tyder på, at det bliver endnu bedre i år. Forklaringen er, at både ejendomsmæglere og boligkøbere for alvor har fået øjnene op for, at der ved siden af banker og realkreditsektoren er en alternativ finansieringsmulighed, hvis den traditionelle sektor melder pas. Og det er netop, hvad den fortsat gør, når det drejer sig om den del af Danmark, der går under betegnelsen udkantsdanmark. Her kan man kun købe en bolig, hvis man har hele købesummen, eller hvis man finansierer sig med et pantebrev. Det er naturligvis ikke en regel uden undtagelser, for i en by som f.eks. Nakskov bliver der også ydet realkreditfinansiering i en række tilfælde. Ser man på de 20 største pantebrevsselskaber, er hovedparten medlemmer af Dansk Pantebrevsforening, og de fleste opererer alene eller primært som mellemhandlere. Det vil sige, at de formidler pantebreve fra boligkøberen og over til slutinvestor, som i praksis typisk er en af de tre store investorer, nemlig Luxor, Arbejdernes Landsbank og Pensam. Denne rolle som mellemhandler har i 2014 ført til, at tre fjerdedele af sektoren har haft fremgang. Måler man på bruttofortjeneste, er den gået fra 87 mio. kr. til 110 mio. kr. Måler man i stedet på resultat før skat, og ser bort fra T.F. Invest, er der for branchen tale om en fremgang fra 31 til 38 mio. kr. T.F. Invest var i 2013 påvirket af gældsnedskrivning fra sin bankkreditor, og dermed var der tale om en ekstraordinær indtægt. De største selskaber på listen er først og fremmest det børsnoterede Luxor, mens også Husejernes Kreditlån, Faaborg Finans, Finanshuset Farsø og Alternativ Finans er store aktører. For disse fem selskaber tilsammen er bruttofortjenesten steget fra 75 mio. kr. til 104 mio. kr., og det er til trods for, at en af dem, Finanshuset Farsø, faktisk havde en tilbagegang på 11 mio. kr., som dog er af teknisk karakter. Ud af disse selskaber er det først og fremmest Luxor, der optræder som slutinvestor i pantebreve. Her er beholdningen af pantebreve øget ganske markant i årets løb. Luxor har netop aflagt regnskab for tredje kvartal (skævt regnskabsår). Deraf kan man se, at beholdningen af pantebreve over de seneste 12 måneder er øget fra 350 mio. kr. til 480 mio. kr. Det er dermed en meget voldsom stigning i beholdningen, og en del af denne stigning kommer fra, at Luxor har overtaget en portefølje, man havde i administration. Forventningerne går på at øge beholdningen yderligere. Tilgangen er først og fremmest gået til at øge beholdningen af fastforrentede pantebreve, som er steget med 46 procent, mens beholdningen af variabelt forrentede pantebreve er steget med 21 procent og nu udgør mindre en halvt så meget som de fastforrentede. Den gennemsnitlige kursværdi af et pantebrev har de Fortsættes næste side... Top 20 pantebrevsselskaber: Del 1 Selskab Bruttofortjeneste Driftsresultat Mio. DKK 2014 2013 Ændr. 2014 2013 Investeringsselskabet Luxor A/S 60,40 33,01 83% 46,75 20,86 Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab A/S 18,47 7,23 155% 15,33 4,70 Faaborg Finans A/S 15,72 15,76 0% 12,42 10,72 Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S 5,26 16,70 -68% 1,16 13,12 Pantebrevsselskabet Alternativ Finans A/S 4,07 2,27 79% 2,35 0,55 Pantebrevsselskabet A/S 2,43 0,68 257% 1,83 0,41 Pantebrevsselskabet boligkredit A/S 1,44 0,44 228% 0,80 0,27 Star Invest A/S 1,33 0,61 118% -0,44 -1,93 CPH Investering A/S 1,10 N/A N/A 0,88 N/A First Pantebrevsselskab ApS 0,94 0,55 70% 0,57 0,55 Vexa Pantebrevsselskab ApS 0,44 0,35 25% 0,44 0,35 TJ Pantebrevsselskab A/S 0,35 0,31 16% -0,26 -0,32 Investeringsselskabet Sst A/S 0,27 0,26 5% 0,27 0,26 Dpg Finans A/S 0,14 0,12 16% -0,05 -0,07 Gentofte Pantebrevsselskab A/S 0,10 0,08 20% 0,10 0,08 Hvilshøj Pantebreve A/S 0,09 0,05 83% -6,99 0,05 Svanen Pantebreve A/S 0,03 -0,41 108% 0,03 -1,91 Lundorff Rasmussen Holding A/S -0,27 -0,43 36% -0,52 -0,51 Pantebrevsselskabet Fair Finans A/S -0,98 11,10 -109% -2,90 8,80 T.F. Invest A/S -1,27 -1,47 13% -1,77 -3,05 Kilde: Økonomisk Ugebrev Research Note: Dansk Ejendomsfinansiering A/S er opløst efter fusion og indgår nu i Lundorff Rasmussen Holding A/S Østjysk Pantebrevsselskab A/S er under konkurs Ændr. 124% 226% 16% -91% 325% 348% 199% 77% N/A 5% 25% 18% 5% 21% 20% N/A 102% -3% -133% 42% Resultat før skat 2014 2013 15,06 14,41 11,18 1,70 6,58 -5,30 -2,64 8,79 2,20 0,29 1,81 0,34 1,59 0,85 1,02 -0,50 0,87 N/A 0,61 0,52 0,63 0,43 0,53 0,52 0,27 0,26 -0,02 -0,04 0,10 0,08 -7,08 0,09 7,93 -1,69 -0,15 0,00 -2,11 10,31 -1,45 78,50 Ændr. 4% 556% 224% -130% 669% 436% 88% 303% N/A 16% 47% 4% 5% 41% 20% N/A 570% N/A -120% -102% TEMA: TOP 20 PANTEBREVSSELSKABER 2015 - side 11 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 12 Ny fremgang for pantebrevsselskaberne ...fortsat fra forrige side seneste par år været faldende. Gennem de seneste 12 måneder er den faldet fra 293.300 kr. til 267.600 kr. Der er tale om pantebreve i villaer, ejerlejligheder og sommerhuse. Fastforrentede pantebreve er værdisat til en uændret gennemsnitsrente på 8,5 procent, mens renten på nyudstedte pantebreve svinger mellem 7,5 og 9,0 procent. For Husejernes Kredits vedkommende er bruttofortjenesten steget fra 7 til 18 mio. kr., og driftsresultatet er vokset fra 1,7 mio.kr. til 11 mio. kr. Også i denne virksomhed, der formentlig er branchens største, når det gælder formidling af pantebreve, er der tale om, at nogle pantebreve er lagt ind i formidleres eget selskab. Her er beholdningen vokset fra 14 til 29 mio. kr. Finanshuset Farsø, der er ejet af Den Jyske Sparekasse, er forsat i gang med at afvikle porteføljen, i takt med at pantebrevene udløber, eller der viser sig en køber af engagemenetet. Det seneste år er porteføljen af pantebreve faldet fra knap 92 mio. kr. til 78 mio. kr. Dermed er selskabet lidt atypisk i forhold til de andre aktører, fordi det ikke formidler pantebreve, og heller ikke nyinvesterer i pantebreve. Når det gælder den samlede drift, viser Finanshuet Farsø et fald, men her er forklaringen, at resultatet i 2013 var præget af et tilskud fra hovedaktionæren på 12 mio. kr. Korrigerer man for dette, klarede selskabet faktisk 2014 lidt bedre end 2013. Korrektionen betyder også, at den samlede branche havde en endnu større fremgang, end tallene umiddelbart viser. I tabellerne er det altså kun i mindre grad de store slutinvestorer, der optræder. Forklaringen på, at private formuende investorer ikke er aktive investorer i ret stort omfang, er, at det i praksis er stort set umuligt at geare denne type investeringer. Tilbage før finanskrisen kunne pantebrevsinvesteringer geares måske ti gange, men nu kan de ikke engang geares to-tre gange. Men for pensionssektoren burde et effektivt afkast på omkring 8 procent også være så attraktivt, at andre pensionsselskaber end Pensam fandt det interessant. Ejlif Thomasen Top 20 pantebrevsselskaber: Del 2 Selskab Finansielle anlægsaktiver Egenkapital Mio. DKK 2014 2013 Ændr. 2014 2013 Investeringsselskabet Luxor A/S 637,01 532,03 20% 412,78 407,63 Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab A/S 29,25 13,76 113% 40,27 22,41 Faaborg Finans A/S 282,03 308,66 -9% 26,66 20,75 Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S 78,28 91,52 -14% 48,00 1,27 Pantebrevsselskabet Alternativ Finans A/S 0,95 3,39 -72% 0,36 -1,29 Pantebrevsselskabet A/S 0,86 0,34 154% 1,86 0,29 Pantebrevsselskabet boligkredit A/S 14,04 9,97 41% 11 11 Star Invest A/S 52,02 56,25 -8% 79,88 78,99 CPH Investering A/S 1,51 N/A N/A 1,65 N/A First Pantebrevsselskab ApS 0,05 0,00 N/A 0,53 0,07 Vexa Pantebrevsselskab ApS N/A N/A N/A 1,13 0,91 TJ Pantebrevsselskab A/S 0,06 0,06 0% 1,08 1,07 Investeringsselskabet Sst A/S 35,66 39,86 -11% 14,87 14,60 Dpg Finans A/S 0,00 0,00 0% 0,53 0,54 Gentofte Pantebrevsselskab A/S N/A N/A N/A 1,38 1,27 Hvilshøj Pantebreve A/S 0,04 0,04 0% -13,89 -6,81 Svanen Pantebreve A/S 0,00 1,02 -100% 1,92 -6,43 Lundorff Rasmussen Holding A/S 4,17 1,53 172% 5,52 5,80 Pantebrevsselskabet Fair Finans A/S 0,05 0,05 0% 5,25 11,91 T.F. Invest A/S 0,41 38,24 -99% -64,13 -62,68 Kilde: Økonomisk Ugebrev Research Note: Dansk Ejendomsfinansiering A/S er opløst efter fusion og indgår nu i Lundorff Rasmussen Holding A/S Østjysk Pantebrevsselskab A/S er under konkurs 2012 397,30 22,55 -57,50 0,30 -1,49 0,04 10,46 79,39 N/A -0,31 0,74 0,86 14,34 0,57 1,21 -6,90 -12,84 0,50 1,61 -108,49 Gns. antal ansatte 2014 2013 10 10 5 8 N/A 4 4 1 N/A 2,00 2 1 1 N/A N/A 6 N/A 0 N/A 1 N/A N/A N/A N/A N/A N/A 6 1 Ændr. 4% 556% 224% -130% 669% 436% 88% 303% N/A 16% 47% 4% 5% 41% 20% N/A 570% N/A -120% -102% TEMA: TOP 20 PANTEBREVSSELSKABER 2015 - side 12 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang TEMA TEMA Side 13 Murstenslån under hårdt angreb fra EU De rene murstenslån risikerer snart at være fortid. EU’s boligkreditdirektiv, der blev implementeret i dansk lovgivning i forsommeren, retter fra årsskiftet et hårdt angreb på store dele af boligkreditområdet. Det gælder først og fremmest de, hvor husejeren laver et pantebrevslån med pant i huset, men hvor der ikke nødvendigvis er den store kreditvurdering af låntager. Det er lån, der typisk er ydet til boligejere, der har en kombination af en bolig med stor friværdi og en beskeden eller slet ingen løbende indkomst. Den nye lov betyder, at det fremover ikke er nok at se på værdien af selve huset, og så yde et lån, hvis der er stor friværdi. Der skal samtidig ske en vurdering af låntagers mulighed for at afvikle lånet. Dette krav om en ganske omfattende kreditvurdering bliver fra årsskiftet obligatorisk. Under de nuværende regler er det helt op til långiver selv hvilken form for kreditvurdering, han ønsker at foretage. Formand for Danske Pantebrevsforening Jan Lundforff Rasmussen frygter, at dét kan blive et dødsstød for de rene murstenslån – at vi kan komme i en situation, hvor en gruppe boligejere dermed ikke kan få opfyldt deres finansieringsbehov, selvom de har en betydelig friværdi i deres hus. Kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynet bekræfter, at der sker en betydelig stramning på området. ”Med de nye regler skal der laves en kreditvurdering, og det bliver dermed et krav, at man ikke udelukkende ser på pantets værdi. Det betyder, at man ikke vil kunne lave et nedsparingslån, så pantet bliver spist op,” siger Ulla Brøns Petersen. Men hun afviser at det vil betyde et totalt stop for nedsparingslån. ”Ifølge boligkreditdirektivet er det et krav, at man på længere sigt kan betale lånet tilbage. Derfor skal der være en plan for at komme ud af lånet igen,” siger hun. Det vil efter hendes vurdering betyde, at belåningsgraden vil være lavere end det, vi hidtil har set, og mindre end for almindelige realkreditlån. Det vil formentlig også betyde, at løbetiden vil være kortere. Resultatet er dermed, at almindelige myndige borgere ikke frit kan råde over deres egene værdier, medmindre de realiserer dem gennem et salg. Her kommer EU-systemet, videreført i dansk lovgivning, til at sætte begrænsninger. Ulla Brøns peger på, at der i den modsatte ende af spektret tidligere har været eksempler på boligejere, der er kommet i klemme, fordi de havde optaget et afdragsfrit lån i friværdien og ikke havde indkomst til at servicere lånet med afdrag. Efter betydelige prisfald har de så ikke haft mulighed for afdragsfrihed udover ti år og er på det tidspunkt kommet i klemme. Det har derfor kunnet presse boligejere ud i et salg på det tidspunkt. Det vil med de nye begrænsninger dermed ikke kunne ske. Men til gengæld må boligejere, der er velhavende i mursten, altså se dele af deres formue låst. Efter alt at dømme rammer de strammere regler i samme grad realkreditlån. Her har navnlig BRFkredit hidtil markedsført nedsparingslån. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BRFkredit til, hvordan selskabet vurderer effekterne af de strammere regler fra årsskiftet. Restriktionerne på nedsparingslån er blot en af følgerne af lov L154, der indeholder en lang række andre ændringer og nye byrder for sektoren. Kun to partier stemte ved Folketingets behandling af loven imod. Det var Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Ejlif Thomasen Pantebrevsselskaber: Top 5 bruttofortjeneste Selskab Mio. DKK Investeringsselskabet Luxor A/S Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab A/S Faaborg Finans A/S Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S Pantebrevsselskabet Alternativ Finans A/S Kilde: Økonomisk Ugebrev Research Bruttofortjeneste 2014 2013 Ændr. 60,40 33,01 83% 18,47 7,23 155% 15,72 15,76 0% 5,26 16,70 -68% 4,07 2,27 79% Pantebrevsselskaber: Bund 5 bruttofortjeneste Selskab Bruttofortjeneste Mio. DKK 2014 2013 Ændr. T.F. Invest A/S -1,27 -1,47 13% Pantebrevsselskabet Fair Finans A/S -0,98 11,10 -109% Lundorff Rasmussen Holding A/S -0,27 -0,43 36% Svanen Pantebreve A/S 0,03 -0,41 108% Hvilshøj Pantebreve A/S 0,09 0,05 83% Kilde: Økonomisk Ugebrev Research TEMA: TOP 20 PANTEBREVSSELSKABER 2015 - side 13 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 14 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Mærsks store dag. Fængselsdom over Parkens tidligere formand Flemming Østergaard og direktør Jørgen Glistrup og en aflyst fusion af Telenor og Telia i Danmark: Erhvervspressen har i den forgangne uge haft en del at boltre sig i – ikke mindst kapitalmarkedsdagen i A.P. Møller-Mærsk; en begivenhed, der på få år har opnået den samme status i danske erhvervsmedier, som dronningens nytårstale nyder i pressen generelt. Og med god ret: Det er vigtigt, hvad Danmarks ubetinget største virksomhed tænker og planlægger, og koncernen gør normalt en del ud af at gøre dagen interessant. Det mest interessante var måske den ikke så nye nyhed, at koncernchef Niels Smedegaard Andersen vil købe endnu mere op til både oliedivisionen og andre divisioner (sådan som det blev illustreret af et opkøb til APM Terminals), og især at han bekymrer sig en del om, at koncernen er dårligere til at vinde markedsandele på containermarkedet end sine konkurrenter. Hvorfor Maersk Line åbenbart slet ikke kan præstere den samme organiske vækst som konkurrenterne CMA CGM og MSC hørte man ikke så meget om. I det store og hele opnåede koncernen igen at få god gennemslagskraft i medierne med sine budskaber, og den kritiske perspektivering blev man ikke overvældet af, omend der var en eller to fine undtagelser, for eksempel Nils Lundes kommentar i Børsen. Konkurrence igen i fokus. Aflysningen af fusionen mellem Telias og Telenors danske forretninger understreger igen, hvilken central rolle konkurrencelovgivningen har fået for den offentlige debat og de enkelte virksomheder. Børsens udmærkede artikelserie om konkurrenceforhold i asfaltbranchen har i de seneste uger lokket adskillige af branchens aktører frem med kommentarer. På Børsens opinionssider torsdag handlede alle tre kommentarer om konkurrenceforhold, ikke mindst om DR’s rolle i mediekonkurrencen, og det tema tog også Berlingske Tidende op i sin leder samme dag – så sig ikke, at der mangler konkurrence blandt de privatejede medier. Fredag kom så overraskelsen fra Telenor og Telia. Her var JP-Politikens hjemmeside Finans hurtigt ude med stribevis af artikler om konsekvenserne. Man kunne dog undre sig lidt over, at Finans ikke lagde meget vægt på forbrugervinklen (det må vel være fint for forbrugerne, at fusionen opgives, eller hvad?) og i særdeleshed, at søstermediet Politiken ikke hurtigt var ude med den vinkel. Flygtninge og erhvervsliv. Ugens store tema, flygtninge, prægede også erhvervsmedierne og tilsyneladende samtalerne mellem erhvervsfolk i både Danmark og Europa. I Tyskland var erhvervsfolk som Porsches topchef Matthias Müller hurtigt ude med et krav om at tysk industri må gøre mere for flygtninge, og Deutsche Bahn, BASF og Siemens var straks i gang med at forberede ansættelsen af nogle af de hundrede tusinder af flygtninge, der nu ventes til landet. I Danmark tøver virksomheder foreløbig lidt mere med den slags udmeldinger, måske fordi de ikke er enige i dem, eller måske fordi ”flygtningevenlige” meldinger ikke giver så ubetinget positive reaktioner i den danske offentlighed. Det måtte Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen for eksempel konstatere, da han kritiserede, at nogle borgerlige går på kompromis ”med klassiske borgerlige værdier,” der tilsiger, at flygtningene skal hjælpes. Hvad er op og ned i sagen om skattesvindel for 6 mia. kr.? Naturligt nok er det stadig ganske uklart, for meldingerne fra Skat har medvirket til at skabe usikkerhed. Det har forplantet sig til mediedækningen, og efter mere end en uge begyndte dækningen at ændre karakter til, at aktielån måske er en del af forklaringen. Men om det er ud over de 6 mia. kr., eller om det er en del af beløbet – det svæver fortsat. Også en anden problematik har foreløbig ikke været særlig godt beskrevet. Det er, hvad der egentlig sker i forbindelse med lån af aktier. Meget omtale går således på, om det er den oprindelige ejer af aktien – altså den aktionær, der udlåner aktier – som har ret til skatterefusion, eller om det er den, der låner aktien, som har ret til refusion. I virkeligheden vil den, der låner aktien, jo altid sælge den, og så er det en helt tredje aktionær der kommer i spil. Det er jo hele tanken bag det at ”shorte” en aktie, eller, som det hed i gamle dage, ”baisse”. Og den, der køber aktien af aktielåneren, er lige så meget aktionær i selskabet som den helt oprindelige aktionær. I øvrigt kan den nye aktionær jo også udlåne den købte aktie til en ny short-investor, som sælger. Så er der tre juridiske ejere af samme aktie, og det kan fortsætte uden begrænsning. Giver det så mening at tale om den ”reelle” ejer? Samme problemstilling har danske skattemyndigheder mødt for årtier siden, da der eksisterede udbyttegodtgørelse i Danmark. MOS/EFT OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 14 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 15 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Finanstilsynet skal hjælpe forbrugerne til billige boliglån Finanstilsynet vil med et nyt lovforslag få en helt ny opgave: Nemlig at være serviceorgan for danske boligejere. ”Forslaget udspringer af, at det i forbindelse med den politiske aftale L 89 om håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014 og Aftale om vækstpakke 2014, blev aftalt, at regeringen skal øge prisgennemsigtigheden for boliglån. Det skal konkret ske ved, at der etableres en offentlig hjemmeside, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger inklusive gebyrer m.v. er på boliglån med pant i fast ejendom ydet af realkreditinstitutterne og af pengeinstitutter i form af prioritetslån. (…) Det foreslås derfor, at lov om finansiel virksomhed ændres, så Finanstilsynet får hjemmel til at indsamle og offentliggøre priser på finansielle produkter,” fremgår det af høringsmaterialet. Hjemlen gælder også, hvis politikerne senere skulle ønske andre prisportaler. Og det er en tanke værd, for ifølge lovforslagets bemærkninger har Finanstilsynet fundet en model, der ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser overhovedet, hverken for de finansielle institutioner eller for tilsynet selv. Kontracyklisk buffer er ikke kontracyklisk alligevel Selv om den kontracykliske buffer i realkreditinstitutternes kapitalgrundlag pr. definition kun skal tælles med i gode tider, bliver den tilsyneladende altid regnet med alligevel – og er dermed uafhængig af konjunkturcyklerne. Fænomenet fremgår af et svar til Folketingets erhvervsudvalg, der har bedt om at få oplyst, hvor tæt realkreditinstitutterne er på at opfylde deres kapitalkrav pr. 2019. ”Den kontracykliske buffer er medtaget i figuren, selvom den ikke altid vil være aktiveret, jf. ovenfor. Det vurderes retvisende at medtage bufferen, da den vil kunne aktiveres med relativt kort varsel, og institutternes derfor forventes altid at ønske at have kapital nok til at kunne håndtere en aktivering af bufferen. Tilsvarende må der forventes at være et markedskrav til institutterne om at kunne håndtere en aktivering af bufferen,” argumenteres det. Uden ”kontracyklisk buffer” og ”en vis buffer” over minimumskravet, der så heller ikke er et minimumskrav alligevel, har alle institutter i fin stil allerede opfyldt det kommende kapitalkrav. Realkredit Danmark har de højeste bidragssatser Et andet svar viser, hvor meget de enkelte institutter har hævet bidragene med siden 2008. Realkredit Danmark ligger højest, og gjorde det også dengang. Opgørelsen har dog et forbehold. ”Der er tale om institutternes bidragssatser for fire gængse lånetyper. Det bemærkes, at der kan være variationer i belåningsgraderne mellem institutterne,” hedder det således. De to skandaler om aktiebeskatning hænger ikke sammen I sidste uge kom det frem, at SKAT tilbage i juli kom med en såkaldt early warning om at undersøge behovet for en lovændring om aktieskat. I en pressemeddelelse pointerer ministeriet imidlertid, at dette ikke hænger sammen med den meget omtalte svindelsag: ”Arbejdet sker parallelt med Intern Revisions undersøgelse af årsagerne til, hvordan formodet økonomisk kriminalitet for 6,2 mia. kr. er foregået. Den pågældende Early Warning har imidlertid ifølge SKAT ikke nogen umiddelbar sammenhæng til svindelsagen. Den aktuelle udbytte-svindelsag drejer sig – efter hvad Skatteministeriet er blevet oplyst af SKAT – om, at udbytterefusioner er udbetalt på baggrund af forfalskede bilag. Early Warning-sagen drejer sig derimod om den skattemæssige behandling af aktielån. Spørgsmålet er, om finansielle aktører, som køber, låner og sælger aktier, har haft mulighed for, at to parter kan anmode om refusion af den samme skat.” Finansrådet: Mere smidige regler skal hjælpe boligmarkedet i landdistrikter Nogle rigide regler forhindrer ofte de finaniselle institutioner i at yde lån til boliger i landdistrikterne. Finansrådet foreslår ifølge en pressemeddelelse at reglerne bliver blødt op: ”Eksempelvis skal en familie med to voksne og to børn ifølge vejledningen have et rådighedsbeløb på 13.500 kr., uanset om familiens økonomiske historik eventuelt viser, at den slet ikke har et forbrug i den størrelsesorden. ”Vi foreslår, at man i relevante tilfælde bløder lidt op for den grænse. Man kunne f.eks. se på, om en kunde bør betragtes som sædvanlig kreditværdig, hvis kunden gennem flere år har vist at kunne klare sig med et lavere rådighedsbeløb – uden overtræk, restancer eller anden gældsætning samt uden indtægter af ekstraordinær karakter. Det skal være en forudsætning, at kunden har en positiv formue, og at det vurderes sandsynligt, at kunden også fremadrettet vil kunne klare sig for det lavere rådighedsbeløb,” siger (direktør) Ulrik Nødgaard og fortsætter: ”Vi mener ikke, dette forslag løser hele problemet, men det kan være et blandt flere redskaber, der forhåbentlig kan bidrage til at løsne op for situationen.”” STK OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 15 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 16 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Klagenævnet det forgangne år (ny) Klagenævnet for Udbud Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Gode investeringsmuligheder i Københavns omegn (ny) Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Sep 2015 Nye regler for storaktionærflagning (ny) Aktionærflagning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Sep 2015 Prøveboringer efter skifergas i Nordjylland stoppes (ny) Miljø Plesner Nyhedsbrev Sep 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Ryanair kunne ikke undslippe den danske konfliktret Arbejdsmarked Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Overvej offentlig-private partnerskaber Offentlig-private partnerskaber Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Investeringsvolumen ventes i 2015 at tangere niveauet fra 2007 Investering DTZ Nyhedsbrev Aug 2015 Seneste lovgivning og domme vedrørende insolvensret Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Aug 2015 Nye regler om beskyttelse af klientmidler Lovgivning Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af datterselskaber Lovgivning Beierholm Nyhedsbrev Aug 2015 Crowdfunding – undgå faldgruber og udnyt potentialet Finansiering Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Er P&I-klubber underlagt dansk ret ved direkte krav fremsat af tredjemand? Lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jul 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Aug 2015 Holdingselskaber – godt nyt om momsen? Lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev Aug 2015 Ny atomaftale med Iran – hvad nu med eksportrestriktionerne? Internationalt Kromann Reumert Nyhedsbrev Jul 2015 Denne side er sponseret af: KS Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 16 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 17 Makrokommentar Kinas regering har gode kort på hånden Verden har haft øjnene rettet mod dykket på det kinesiske aktiemarked. Men dette marked er endnu småt og har ikke ry for at forudse den økonomiske udvikling med nogen præcision overhovedet. I realøkonomien har den kinesiske regering mere styr på sagerne, end den for øjeblikket får anerkendelse for, argumenterer Simon Cox, Asia/Pacfic-strateg hos BNY Mellon Investment Management, i denne kommentar. For at forstå et aktiedyk er man nødt til at afgøre, om det afspejler økonomiske problemer, om det foregriber dem, eller om det forårsager dem. Nogle er bekymrede for, om den dramatiske uro på Kinas markeder er et forvarsel om økonomiske problemer. Men det det er at tillægge Kinas aktiemarkeder for meget betydning. Det er de samme markeder, der tidligere på året blev latterliggjort for deres boblende løsrivelse fra fundamentals. Man skal ikke sætte for meget lid til de kinesiske aktieinvestorers evner til at spå om fremtiden. Kinas aktiemarkedsdrop afspejlede i stedet to ting, som vi allerede vidste: Økonomien var allerede svækket, og det samme var regeringens trang til at holde hånden under faldende markeder. Regeringen og dens repræsentanter, der forsøgte at redde aktiemarkedet i juli, var tilbageholdende med at købe flere aktier. De ejer allerede en stor luns af de kinesiske aktier i free float, og deres indsats til dato har fået mange private investorer, der har købt aktier for lånte penge, til at tilbagebetale deres lån og trække sig tilbage, før de led skade. Den 14. august meddelte den kinesiske børsmyndighed på sin hjemmeside, at CSF Corporation (et investeringsselskab stiftet af bl.a. børsmyndigheden og børserne selv i 2011, red.) ikke ville træde ind på markedet igen, medmindre systemiske risici truede. Dermed havde investorerne ikke noget sikkerhedsnet. En dårlig nyhed kom allerede fredag den 21. august, hvor Caixin, et konjunkturbarometer baseret på indkøbschefer i industrien, faldt til dets laveste i 77 måneder. Disse bekymrende data bidrog til en bredere frygt for Kinas økonomi. Det bestyrkede tesen om, at Kinas overraskelse beslutning om at devaluere yuan’en tidligere på måneden var et desperat forsøg på at afstive eksporten, snarere end det skulle ses som en liberal reform (med nogle potentielt ekspansive bivirkninger). Det understøttede også, at nedturen på det kinesiske aktiemarked i juli alvorligt havde skadet realøkonomien. På trods af det begrænsede informationsværdi, der lå i kursfaldende, skræmte det de amerikanske markeder, og det amerikanske udsalg skræmte så igen kinesiske investorer. Det var en dobbelt klynke-parade. Omkring den 27.-28. august kan Beijing meget vel have besluttet, at man ikke længere kunne sidde på sine hænder. Kinas vice-finansminister sagde, at de lokale pensionsfonde ville få lov til at investere i aktier så snart som muligt, selv om han insisterede på, at timingen af en sådan investering ville blive overladt til de professionelle porteføljeforvaltere i fondene. Det blev også rapporteret, at CSF Corporation rejste yderligere 1,4 mia. yuan, for det tilfælde at endnu redningsaktionen var påkrævet. Det var nok til at drive markedet op med næsten 5 procent fredag den 28. August. Disse tiltag for afstive markedet fulgte mere ortodokse og berettigede tiltag med samme hensigt. Kinas centralbank reagerede ved at skære renten for femte gang siden november og at lette på kapitalkrav. (Denne stimulerende foranstaltning blev ledsaget af en liberal reform, der fjernede et renteloft på indlån på over et år.) Pengepolitiske lempelser vil lette eksisterende gældsbyrder. Men indvirkningen på forbruget vil være begrænset, hvis låneefterspørgslen fortsat er svag. Derfor bør investorerne holde nøje øje med Kinas forskellige finanspolitiske tiltag. De offentlige udgifter har været usædvanligt begrænsede i de seneste kvartaler, delvis fordi Xi Jinping har slået hårdt ned på korruption, og fordi Beijings har ryddet op i lokale myndigheders finanser. Kinas budgetunderskud for året lander under målsætningen, så statslige indskud kan fortsat hobe sig op i banksystemet. Det giver plads nu til at gøre mere. Mange kommentatorer vil sukke ved udsigten til yderligere finanspolitiske stimuli, der minder om de forspildte investeringer i 2009 og 2010. Men selvom om disse investeringer førte til misallokering af ressourcer, var der også meget arbejdskraft og kapital, der var forblevet ubrugt, hvis de ikke have fundet sted. I en tid med krise er alternativet til dårligt planlagt produktion ingen produktion overhovedet. Desuden behøver stimuli i år behøver ikke tage den samme form som de stimuli, man har set tidligere. De kunne indebære skattelettelser og højere sociale udgifter, snarere end tunge offentlige investeringer. Hvor man planlægger offentlige investeringer, synes pengene afsat til Kinas mange ’underkapacitet’-sektorer, såsom dræningsanlæg, billige boliger og vandrensning. Gennem disse bestræbelser bør Kina kunne genoprette sin vækst i de kommende kvartaler, uden slavisk at gentage de vækstmønstre, vi har set i tidligere år. Kommentaren er oversat af Økonomisk Ugebrev KONJUNKTUR: KINAS REGERING HAR GODE KORT PÅ HÅNDEN - side 17 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 18 Globalt KonjunkturBarometer Det trækker mod en global recession Økonomisk Ugebrev Konjunkturbarometer for den globale økonomi fortsætter med at vise negative rekorder, set over de seneste fire år. I denne opdatering falder den samlede score yderligere – til minus 0,9 i udfaldsrummet minus to til plus to. Over de seneste år har en vis robusthed i både USA og Asien (Kina) holdt den globale økonomi oppe. Men nu tyder mere og mere på, at billedet vender dramatisk i negativ retning. Svagheden i kinesisk økonomi forstærkes, viser de seneste PMI-data. USA’s økonomi viser også betydelige svaghedstegn, hvilket både bekræftes af de seneste ISM-data for fremstillingsindustri, af Conference Boards ledende indikator og af ECRI-indikatoren. Eneste lyspunkt er europæisk økonomi, som de seneste måneder har vist en overraskende styrke, men dog fortsat på et meget moderat vågeblus. Situationen i europæisk økonomi afspejles meget godt af den tyske IFO-indikator, hvor den fremadrettede forventningsindikator har været uændret de seneste tre måneder. ”Satisfaction with the current situation has again increased significantly. However, the companies were somewhat less optimistic regarding future business. The German economy continues to be a rock in turbulent waters. In manufacturing the business climate has deteriorated slightly due to the markedly cautious expectations of industrial companies. However, they are more satisfied with their current business situation. Fewer companies plan to increase production in the coming months.” Det er dog særdeles tvivlsomt, om europæisk økonomi kan holde stand særligt længe. Med en økonomisk opbremsning i både USA og Kina vil der før eller siden komme en negativ afsmitning på europæisk, og især tysk, økonomi. Dermed kan der være lagt i ovnen til en selvforstærkende globale nedtur, som ender ud i mildere eller hårdere recession. Oven i kommer så de mulige negativ afsmitningseffekter af en amerikansk Global Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige S&P 500 aktieindeks 1.959,0 1.980,0 ISM Fremstilling, Nye ordrer 52,0 56,0 Conference board LEI, Ledende indikator 123,4 123,6 Conference board, Forbrugertillid Forvent. 79,9 92,8 CRB Raw Industrial, råvarepriser 445,0 440,0 OECD LEI, for Euroland 100,7 100,7 IFO-forventninger, Erhvervstillid 102,2 102,3 Oliepriser (Crude) 45,0 42,0 PMI Kina 47,3 48,2 Shanghai Container Shipping index 821,0 791,0 SAMLET KONJUNKTURBAROMETER Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet renteforhøjelse, som nu ses komme i oktober eller november. Markedsforventningen til en renteforhøjelse allerede i denne uge er efterhånden minimal. Opbremsningen i USA afspejles tydeligt af udviklingen i ISM for fremstillingsindustrien, hvor det fremadrettede signal for ordreindgang i seneste måned dykkede kraftigt til lige over neutral. Serviceindustrien klarer sig fortsat flot, men der vil typisk komme negative effekter fra fremstillingsindustri til service med en vis forsinkelse. Værst ser det for tiden ud i Kina, hvis seneste PMIdata var de ringeste i mange år. ”Chinese manufacturers saw the quickest deterioration in operating conditions for over six years in August, according to latest business survey data. Total new orders and new export business both declined at sharper rates than in July, and contributed to the most marked contraction of output since November 2011. Lower production requirements prompted companies to reduce their purchasing activity at the fastest rate since March 2009, while weaker client demand led to the first rise in stocks of finished goods in six months. Meanwhile, softer demand conditions contributed to marked falls in both input costs and output charges in August.” MWL Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer 0,0 Score for samlet konjunkturbarometer 0 -0,1 -0,2 -0,2 -0,1 -0,1 -0,2 -0,3 -0,4 -0,4 -0,4 -0,5 -0,6 -0,8 -0,8 -0,9 -1,0 Mar. Mar. Apr. Apr. Maj Maj Maj Jun Jun Aug Aug Sep Kilde: Økonomisk Ugebrev Data for sept aug aug juli sept juni aug sept aug sept Score -2 1 1 -1 -2 0 0 -2 -2 -2 -0,9 Ændring 0 -1 0 0 0 0 0 0 0 0 -0,1 Tendens ned ned ned ned uænd. uænd. uænd. ned ned ned Kilde ISM CONFERENCE BOARD CONFERENCE BOARD CRBTRADER OECD IFO.DE markit.com en.sse.net.cn KONJUNKTUR: DET TRÆKKER MOD EN GLOBAL RECESSION - side 18 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 19 Kort rente Stor usikkerhed om Fed den kommende uge Så er vi endelig ved at være fremme ved dét, der længe har været peget på som tidspunktet for den første amerikanske renteforhøjelse siden finanskrisen. Chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea vurderer, at renteforhøjelsen mest sandsynligt ikke kommer denne gang, men at det er næsten er fifty-fifty, om det bliver her på septembermødet, eller først på det næste møde, at renten bliver hævet. Undervejs vil der inden torsdag komme både tal for den amerikanske inflation, detailsalg og industriproduktion. Dermed kan usikkerheden fortsætte helt frem til målstregen. Det, der får Johnny Bo Jakobsen til at forvente, at Fed tøver, er den forøgede usikkerhed, der i øjeblikket er omkring kinesisk økonomi og den afsmitning, det giver til de finansielle markeder. For hvis vi ser på de amerikanske nøgletal, så vurderer Nordea overordnet, at det ser ganske pænt ud. Således er væksten kommet pænt igen i andet kvartal efter et svagt første kvartal, der også var præget af vejrforhold, som trak nedad. Væksten i andet kvartal havde et tempo, der på årsplan svarer til 3,7 procent. Denne høje vækst er navnlig trukket op af privatforbrug og et arbejdsmarked, der er forbedret i et ganske pænt tempo. I andet halvår forventer Nordea, at den amerikanske BNP-vækst vil ligge i niveauet 2,5-3,0 procent, og det vil i givet fald give en samlet vækst i år på omkring 2,5 procent, og dermed langt over europæisk niveau. De positive udsigter er til trods for, at USD er blevet styrket, og at den udenlandske efterspørgsel ikke trækker så voldsomt. Den amerikanske vækst er i høj grad drevet af indenlandsk forbrug. Det amerikanske privatforbrug står for næsten 70 procent af BNP-væksten. Også for 2016 og 2017 er udsigterne stadig positive, med en forventet vækst på henholdsvis 2,8 procent og 2,5 procent. Af andre positive amerikanske data fremhæver Johnny Bo Jakobsen, at de amerikanske husholdninger har en lav gældsbyrde – faktisk historisk lav. Det er i modsætning til f.eks. danskerne. Samtidig har amerikanerne – ligesom danskerne – i stort omfang benyttet det lave renteniveau til at omlægge fra variabelt forrentet til fastforrentet, og dermed mindsket den fremtidige risiko. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger 0,5 0,3 Enmåneds forwardrente 0,1 -0,1 CIBOR -0,3 -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem sep-15 -0,03/02 0,17/19 dec-15 0,06/11 0,23/25 mar-16 0,10/15 0,28/30 jun-16 0,14/19 0,30/32 Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,03/02. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,0 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -002 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 11-sep 0,05 -(0,04) 14 dage 0,05 -(0,04) 1 md. 0,05 -(0,06) 3 mdr. -0,19 (0,03) 11-sep -0,19 (0,01) 14 dage -0,21 (0,00) 1 md. -0,26 -(0,06) 3 mdr. -0,02 (0,03) 11-sep -0,03 (0,02) 14 dage -0,03 (0,02) 1 md. -0,05 (0,01) 3 mdr. 0,18 (0,02) 11-sep 0,18 (0,01) 14 dage 0,19 (0,01) 1 md. 0,17 -(0,03) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: STOR USIKKERHED OM FED DEN KOMMENDE UGE - side 19 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 20 Lang rente Jyske Bank nedjusterer rentestigningen To forhold gør, at Jyske Bank nu nedjusterer de forventede stigninger i den lange rente, men dog fastholder, at pilen stadig peger opad. For det første er inflationsforventningerne i Europa nu lavere end tidligere. På det seneste rentemøde i ECB blev de officielle forventninger til både vækst og inflation justeret en tak nedad, og i markedet breder der sig en vurdering af, at inflationen har udsigt til at blive i underkanten af det, man tidligere ventede både i år og næste år. For det andet er vækstudsigterne i Kina lavere end tidligere. Det vil i større eller mindre grad smitte af på den globale økonomiske udvikling. Konklusionen er derfor hos Jyske Bank, at det bliver en endnu langsommere rentestigning end tidligere ventet – faktisk så beskeden, at den for de kommende måneder holder sig inden for det, der kan ske på en enkelt dag. Den aktuelle tiårige statsrente er 0,95 procent, og Jyske bank venter 1,00 procent om tre måneder og 1,10 procent om et år. Selvom det er så lidt, at det nærmest svarer til en uændret rente, vurderer Handelsbanken om muligt en endnu mindre rentestigning. Banken forventer uændret de næste tre måneder og 1,05 procent om et år. Når det gælder realkreditmarkedet, forventer Jyske Bank, at den 30-årige realkreditobligation med afdrag vil ligge på kurs 100 for en 3,5 procentsobligation. Hvis vækstforventningerne stiger i enten USA eller Tyskland, så vil det ifølge Jyske Bank skubbe forventningerne i opadgående retning. Det gælder også, hvis der kommer et skifte i inflationsforventningerne i opadgående retning, og endelig vil stigende aktier kunne trække penge ud af obligationer, med stigende renter til følge. Teknisk analyse på statsrenter Renten har nu passeret 50 dages glidende gennemsnit i 0,902 procent, men vi mangler stadig den stigning forbi 1,135 procent, som er mislykkedes adskillige gange de seneste tre måneder. Et brud på den grænse vil være indledningen på en markant rentestigning, men indtil videre er der ikke udsigt til en nævneværdig ændring i renteniveauet. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - lang sigt Danske stat 3% 2021 - kort sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,13 (0,08) 11-sep -0,21 (0,01) 14 dage -0,21 -(0,01) 3 mdr. -0,17 -(0,05) 12 mdr. 0,15 (0,04) 11-sep 0,11 (0,02) 14 dage 0,09 (0,00) 3 mdr. 0,21 (0,00) 12 mdr. 0,95 -(0,04) 11-sep 0,96 -(0,02) 14 dage 0,96 -(0,01) 3 mdr. 1,07 -(0,01) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: JYSKE BANK NEDJUSTERER RENTESTIGNINGEN - side 20 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 21 Valuta CHF på vej tilbage til før chokket i januar CHF er over en periode blevet svækket ganske mærkbart, og i forhold til EUR krydsede valutaen fredag gennem 1,10 EUR/CHF. Den nuværende svækkelse af CHF har med afbrydelser stået på gennem to-tre måneder, fra et niveau på omkring 1,035 EUR/CHF til nu 1,103 EUR/ CHF. I dansk regning er CHF dermed svækket fra omkring 7,20 CHF/DKK til nu 6,76 CHF/DKK. Bevægelsen er blevet forstærket, efter at der er kommet en græsk løsning, og dermed mindre usikkerhed. Denne bevægelse forventede Nordea allerede før sommerferien, og her vurderer seniorstrateg Aurelija Augulyte, at der er plads til yderligere svækkelse af CHF. Hun peger på, at svækkelsen endnu er kommet uden hjælp fra den schweiziske centralbank – altså bortset fra, at deres indlånsrente er lige så negativ som den danske. Hun vurderer, at bevægelsen er udtryk for, at markedet er i gang med at blive normaliseret, men at der godt kan komme en modreaktion i form af en midlertidig styrkelse af CHF i forbindelse med det kommende Fed-møde. EUR/USD - kort sigt Kilde: BCVIEW Det ser hun i givet fald som en mulighed for at sælge CHF. Nordea vurderer fair value til at være over 1,20 EUR/ CHF, og på den baggrund er der altså plads til yderligere betydelig svækkelse af CHF. I takt med, at risiko i markedet aftager, vil der være plads til, at CHF svækkes yderligere, og med de seneste finansielle data er kapitalbevægelsen nu vendt til at være ud af Schweiz. I takt med at oliepriseffekterne kommer ud af inflationstallene, vil inflationen også bliver mere normal, og det vurderer Nordea også vil tale for en svagere CHF. EUR/USD på vej mod teknisk top EUR/USD ligger stadig inden for det vandrette interval 1,085-1,144 EUR/USD, men siden den 20. juli har EUR/ USD dannet tre nye bunde, som alle har ligget højere end den forrige. Euroen øger altså sin styrke i forhold til USD, og dermed bygges der op til et nyt angreb på modstanden ved 1,144 EUR/USD. Ejlif Thomasen EUR/USD - lang sigt Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 11-09-2015 EUR 7,46 GBP !! 10,19 SEK ! 0,80 NOK ! 0,80 CHF ! 6,76 PLN ! 1,77 USD !! 6,62 JPY (X100) EUR/USD !! 5,48 !! 1,13 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,45 7,46 7,45 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,45-7,46) 10,31 10,51 10,60 (10,14-10,45) (10,21-10,81) (10,16-11,3) 0,79 0,79 0,80 (0,78-0,8) (0,78-0,81) (0,8-0,82) 0,81 0,81 0,82 (0,8-0,81) (0,78-0,83) (0,8-0,85) 6,84 6,89 6,86 (6,79-6,91) (6,79-7,1) (6,76-7,1) 1,78 1,78 1,80 (1,76-1,8) (1,75-1,82) (1,77-1,82) 6,68 6,81 6,94 (6,58-6,78) (6,65-6,97) (6,59-7,24) 5,48 5,55 5,61 (5,4-5,54) (5,3-5,76) (5,47-5,79) 1,12 1,10 1,08 (1,1-1,13) (1,07-1,12) (1,03-1,13) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,45 10,16 0,80 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,80 6,78 1,77 6,59 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,05 1,13 MARKEDSOVERVÅGNING: CHF PÅ VEJ TILBAGE TIL FØR CHOKKET I JANUAR - side 21 Nr. 28 – 13. september 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 22 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 14. sep.- 20. sep. Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Eurozonen Industriproduktion 0,2 pct. 14. september (-0,4 pct.) Frankrig Forbrugerprisindeks 0,3 pct. 15. september (-0,4 pct.) UK Forbrugerprisindeks 0,2 pct. 15. september (-0,2 pct.) Tyskland ZEW Indeks 19,0 15. september (25,0) USA Detailsalg 0,3 pct. 15. september (0,6 pct.) USA Empire State Indeks 0,50 15. september (-14,92) USA Industriproduktion -0,2 pct. 15. september (0,6 pct.) USA Virksomhedslagre 0,2 pct. 15. september (0,8 pct.) Eurozonen Forbrugerprisindeks 0,0 pct. 16. september (-0,6 pct.) USA Forbrugerprisindeks -0,1 pct. 16. september (0,1 pct.) USA NAHB Husprisindeks 61 16. september (61) Schweiz Swiss National Bank rentemøde -0,75 pct. 17. september (-0,75 pct.) Eurozonen ECBs Economic Bulletin 17. september USA Betalingsbalance -$113,5 mia. 17. september (-$113,5 mia.) USA Førstegangsansøgere til 17. september arbejdsløshedsunderstøttelse (275.000) USA Nye boligbyggerier 1.160.000 17. september (1.206.000) USA Byggetilladelser 1.150.000 17. september (1.130.000) USA Philadelphia Fed Indeks 6,0 17. september (8,3) USA FOMC rentemøde 0,25 pct. 17. september (0,25 pct.) USA Conference Board, ledende indeks 0,2 pct. 18. september (-0,2 pct.) Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: [email protected] ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms [email protected], 70 23 40 10 ANNONCER: NICHEHUSET Tlf. 35 35 10 10 [email protected] www.nichehuset.dk/ugebrev 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,88 -(0,06) 11-sep 2,87 (1,89) 14 dage 2,98 (2,01) 3 mdr. 3,08 (2,00) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 -0,2 -0,6 -1,0 0,14 (0,00) 11-sep 0,19 (0,05) 14 dage 0,21 (0,05) 3 mdr. 0,32 (0,07) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen, Klaus Hasselgren Strange DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected] KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 22
© Copyright 2024