Kåring af Bedste Finansfunktion 2015: Egmont
e st Næ Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang n de ag r! nd e sø mm lse so ve od gi G ud st gu au 9. Kåring af Bedste Finansfunktion 2015: Egmont Danmarks Bedste Finansfunktion: Mediekoncernen Egmont bliver nummer ét i Økonomisk Ugebrevs årlige Ranking af finansfunktionerne i de 100 største virksomheder. Rankingen er baseret på en stribe regnskabsmæssige nøgletal, som er udtryk for finansfunktionens evne til at effektivisere, blandt andet på arbejdskapital og personaleomkostninger i forhold til omsætning. Egmonts førsteplads kommer efter fire år med betydelige effektiviseringer og omstruktureringer. Mediekoncernen har ifølge opgørelsen præsteret bedre end alle andre virksomheder, også de virksomheder, som er kendte for deres givtige effektiviseringsprocesser, for eksempel Vestas og TDC, der dog kommer ind på en anden- og tredjeplads i den samlede ranking. Økonomisk Ugebrevs årlige ranking af den bedste Finansfunktion har til formål at give inspiration og en mulig benchmarking hos andre virksomheder, der kan finde peer group-selskaber i Top 100-gruppen at sammenligne sig med. Formålet er også at beskrive de gode cases med fokus på, hvad der ligger bag de gode resultater i finansfunktionen. Det 100 procent fondsejede og ikke-børsnoterede Egmont udgør således også en interessant undtagelse fra reglen: Børsnoterede virksomheder, der er under konstant pres fra investorer, analytikere og presse, sætter sig nemlig på hele ti ud af de bedste tyve pladser (og også nummer 21, GN Store nord er børsnoteret) mens de børsnoterede overordnet set kun udgør 24 af de undersøgte 91 virksomheder. Generelt er de børsnoterede selskaber altså bedre til denne disciplin, hvorved der muligvis også er uudnyttede muligheder i flere af de unoterede selskaber. Egmont udmærker sig i undersøgelsen især, fordi koncernen fra 2011 til 2014 har nedbragt personaleomkostningerne med 11 procentpoint til 31 procent af omsætningen og de øvrige operationelle omkostninger med 21 procentpoint. De lavere omkostningsprocenter kan til dels forklares med, at Egmont med overtagelsen i 2012 af TV2 i Norge fik betydelig ny omsætning, uden at omkostningerne i samme grad blev trukket op. Siden er omkostningerne faldet yderligere, så Egmont som et af få store selskaber kan udvise en meget markant nedgang i omkostningsandelen. Temaet i denne udgave på siderne 10-14 indeholder en gennemgang af den samlede rangliste, herunder Top 100-tabeller med, hvordan de enkelte selskaber har klaret sig i de enkelte discipliner. Temaet indeholder også en gennemgang af udviklingen i selskabernes finansielle omkostninger, målt som en effektiv lånerente. Dette nøgletal indgår dog ikke i den samlede rating, fordi oplysningskvaliteten i mange selskaber er utilstrækkelig. MWL LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 22/2015 NYHEDSANALYSER Side2Spiseseddel til kulegravning af realkreditten Side4Lyngby Boldklub skal børsnoteres via Viborg HK Side5Falck på kollisionskurs med storkunde Side6Har udlandet tabt tilliden til Coloplast? Side7Genmab-blockbuster på markedet inden årsskiftet Side9SimCorp og Chr. Hansen bedst til selskabsledelse TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION Side10 Mange sparer på finansomkostningerne Side11 Tabel: De fleste i Top 100 har banket lånerenten ned Side12 Egmonts finansfunktion bedst til effektivisering Side13 Tabel: De bedste finansfunktioner – samlet ranking Side14 Interview: Finansfunktionen som værdiskaber OVERBLIK & KONJUNKTUR Side16 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side17 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side18 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side19 Uddrag fra ØU Flash News! Side20 Tysk økonomi bremser nu klart op MARKEDSOVERVÅGNING Side21 Græsk kaos påvirker markedet Side22 Store forventninger til jobrapport Side23 Uændrede lange renter de næste tre måneder Side24 Græsk exit ventes at få beskedne konsekvenser Side25 Finanskalender & Boligrenter Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 2 Analyse Spiseseddel til kulegravning af realkreditten Dansk Folkeparti har som bekendt på sin erhvervspolitiske dagsorden at få gennemført en kulegravning af realkreditten og bidragssatserne. Hovedparten af de politiske partier har ellers købt tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsens forklaring om, at realkreditten skal have lov til at forhøje bidragssatserne, med henvisning til, at det er myndighedskrav, som pålægger institutterne at forøge kapitalbasen. For at afklare, hvor hårdt realkreditten i realiteten er presset af skærpede myndighedskrav, har Økonomisk Ugebrev i en artikelserie de seneste måneder kortlagt de faktiske forhold, som skyder Sass Larsens påstand ned fra flere sider. På grundlag af analyser og fakta kommer Økonomisk Ugebrev hermed med forslag til, hvad et kommissorium for en kommende kulegravning af forholdene i realkreditten og bidragssatserne bør indeholde. Hvilke institutter kan ikke leve op til fremtidens kapitalkrav? Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at det kun er Nykredit, som på papiret har problemer med at leve op til fremtidens kapitalkrav. De øvrige institutter ligger komfortabelt, og de kan i øvrigt uden problemer overføre ny kapital fra deres moderselskaber. Eksempelvis Realkredit Danmark har de seneste år overført et større milliardbeløb i udbytte til Danske Bank – 8 mia. kr. ud af et overskud på 10 mia. kr. Hvor meget er det i virkeligheden, Nykredit mangler i kapitalbuffer? Meget tyder på, at Nykredit internt har sat et betydeligt højere kapitalmål, end der ligger i myndighedernes kapitalkrav. Nykredit indregner blandt andet, at der skal være plads til en betydelig udlånsvækst de kommende år. Det til trods for, at realkredittens udlån har ligget stort set fladt de seneste år. Kan Nykredit hente ekstra kapital enten ved at udvide aktiekapitalen eller ved at indhente ansvarlig kapital? Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at Nykredit både kan hente ekstra kapital ved at sælge nye aktier, eksempelvis til professionelle investorer, eller ved at udstede ansvarlig kapital, som indregnes i kapitalbasen. Det sidste er sket i ganske beskedent omfang. Denne ekstra kapital ville overflødiggøre de betydelige forhøjelser af bidragssatserne. Nykredit oplyser, at man ikke ønsker at gå den vej. Hvis de nye aktier sælges tilstrækkeligt billigt, ville det ikke være et problem at tiltrække pensionskasser eller andre institutionelle investorer. Det har også været fremført fra ekspertside – lektor Johannes Raaballe – at en del af låntagernes bidragsbetaling kunne konverteres til aktier ejet at låntagerne. Dermed ville Nykredit stadig styrke egenkapitalen og ejerskabet ville forblive hos låntagerne. Denne model har Nykredits ledelse også afvist. Er det i orden, at realkreditten overvælter store tab på andre finansielle forretninger end realkredit ? Faktum er det, at Nykredits anstrengte kapitalforhold skyldes store underskud, men på alt andet end tab på realkreditkunderne. Økonomisk Ugebrev har tidligere dokumenteret, at Nykredit har haft milliardtab på Forstædernes Bank, på renteswaps og på pantebreve. Samlet taler vi om tab på et tocifret milliardbeløb fra aktiviteter, der ikke direkte er realkredit. Sass Larsen har udtalt, at det var i orden at realkreditinstitutter dækker tab andre steder med bidragsforhøjelser. En regnskabsanalyse viser, at kun en lille andel af bidragsforhøjelserne faktisk er gået til kapitalopbygning. Er det nødvendigt med de meget store ”skjulte” akkumulerede tabshensættelser i realkreditten? Faktum er, at realkreditinstitutterne siden finanskrisen start har akkumuleret meget store hensættelser, som er en slags skjult reserve, der ikke umiddelbart optræder i regnskabernes balancer. Ved udgangen af 2014 havde institutterne 13 mia. kr. i skjulte reserver, heraf Nykredit alene 5,5 mia. kr. Samlet er det dermed mere end halvdelen af de bogførte tab under hele finanskrisen, der ikke er realiserede tab. Med bedringen i dansk økonomi (og måske lempeligere krav til hensættelser) vil institutterne kunne tilbageføre et større milliardbeløb til egenkapitalen. Er de ekstra bidrag på SDO-lån overhovedet lovlige? Ifølge lovgivningen må udstedere af SDO-obligationer ikke overvælte omkostninger ved ekstra kapital på låntagerne. Realkreditten har netop fremhævet øgede kapitalomkostninger som begrundelse for højere bidragssatser. Økonomisk Ugebrevs kortlægning gav anledning til et afværgenotat fra Erhvervsministeriets embedsmænd, som snakkede uden om problemet. Efter det oplyste overvejer flere aktører nu en retssag mod realkreditten omkring det mulige lovbrud. Er det nødvendigt med politisk indgreb over for Nykredit for at stramme op på foreningsdemokratiet? Økonomisk Ugebrev har påvist, at foreningsdemokratiet ikke fungerer i Nykredit, og at kritikere kalder en redegørelse fra Erhvervsstyrelsen om åbenhed i finansielle foreninger for misvisende og vildledende. Faktum er, at vigtige strategiske og finansielle spørgsmål ikke forelægges foreningen Nykredits øverste forsamling, nemlig repræsentantskabet, som næsten 100 procent er indstillet af bestyrelsen, som dermed bliver selvsupplerende. Se artikelsamling med Økonomisk Ugebrevs analyser og artikler om realkreditten det seneste år MWL/ET NYHEDSANALYSE: SPISESEDDEL TIL KULEGRAVNING AF REALKREDITTEN - side 2 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang ANNONCE Side 3 E F TE R UD D A NNEL SE D IPLO M i Investér i din humane kapital erhvervsøkonomi HD 2-del Organisation og ledelse Foretag en sikker investering i din fremtid. HD 2-del med speciale i organisation og ledelse er en grundig og fleksibel ledelsesorienteret uddannelse. Specialet i organisation og ledelse gør dig i stand til at læse og håndtere forskellige opgaver inden for eks. ❚ ❚ ❚ ❚ Personale/HRM Organisationsudvikling Ledelse Opbygning af helt nye organisationer Studiestart 1. september og ansøgningsfrist 1. august. Kontakt HD-studiet på tlf. 65 50 91 18, skriv en e-mail: [email protected] eller få mere at vide om HD 2-del Organisation og ledelse på: www.sdu.dk/hd/organisation F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E ANNONCE - side 3 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 4 Lyngby Boldklub skal børsnoteres via Viborg HK Hovedaktionæren i Lyngby Boldklub, investeringsselskabet Hellerup Finans, vil anvende børsskallen fra Viborg Håndboldklub til at børsnotere Lyngby Boldklub, oplyser direktør Torben Jensen fra Hellerup Finans til Økonomisk Ugebrev. Udmeldingen kommer efter en periode, hvor der i offentligheden har været spekulationer om, hvorfor Hellerup Finans i foråret har købt aktier i det nødlidende Viborg Håndboldklub og opnået bestemmende indflydelse. Spekulationerne har gået på, om det skulle være en genvej for en senere børsnotering af Hellerup Finans, der efter planen skal ske i slutningen af 2016. Men det afviser Torben Jensen kategorisk. ”Når Hellerup Finans i fjerde kvartal 2016 skal børsnoteres, så bliver det ad hoveddøren til fondsbørsen og med fuldt prospekt helt efter bogen,” siger Torben Jensen. Der har også været luftet tanker om, at Hellerup Finans var i gang med etablering af en stor sportskoncern med mange forskellige aktiviteter. Men det afviser Torben Jensen også. ”Situationen er, at vi læste, at de ville afnotere Viborg Boldklub, og på det tidspunkt var den samlede børsværdi af selskabet omkring 4 mio. kr. Samtidig indeholder selskabet et skattemæssigt underskud med en skatteværdi på ca. 14 mio. kr. Vores tanke er, at den aktuelle aktivitet i selskabet løftes ud og over i New Beginning. Det er et selskab med lokale investorer, og tilbage vil der være et tomt selskab, som er børsnoteret,” siger Torben Jensen. ”Det har vi set som en god mulighed for at få Lyngby Boldklub børsnoteret – ved at lægge deres aktiviteter ind i selskabet. På den måde får vi en billig børsnotering og mulighed for at benytte det skattemæssige underskud. Men at det er en anden sportsklub, der bliver brugt som børsskal, er helt tilfældigt. Det kunne have været en hvilken som helst børsnoteret virksomhed,” siger Torben Jensen. Dermed er de planer, der tidligere har været omtalt i nogle medier, om at etablere en stor sportskoncern, der både indeholder fodbold, håndbold og cykling, altså ikke længere aktuelle. ”Den tanke har vi droppet, og nu drejer det sig på sportssiden alene om fodboldklubben Lyngby Boldklub. Men derudover har vi indført et særligt business partner-koncept, der går ud på, at vi i stedet for at have almindelige sponsorer sikrer dem en modydelse. Det betyder i praksis, at vi laver et lobby-arbejde for vores business-partnere og skaffer dem omsætning. Derfor skal der være en salgsaktivitet i Lyngby Boldklub udover sportsaktiviteten.” Ifølge Torben Jensen er der foreløbig lavet 20 aftaler. ”Vi forventer, at det betyder, at klubbens økonomi hænger sammen, uden at der skal hentes penge fra spillersalg,” siger han. Herudover betyder omlægningen af superligaen ifølge Torben Jensen, at Lyngby lige netop står til at rykke op og få de økonomiske fordele, det medfører. Andre aktiviteter En anden aktivitet i Hellerup Finans er formidling af ejendomsinvesteringer til investorer med midler sparet op i virksomhedsordninger. ”Vores indtjening består i en kommission på 6 procent og den efterfølgende administration,” siger Torben Jensen. Ideen er, at investorer skal købe aktiver i nye ejendomsselskaber, der bliver etableret, og herudover skal de med midler fra virksomhedsordninger købe ejendomsobligationer, der benyttes til at finansiere den del af ejendomskøbet, der ikke kan finansieres i kreditforening. Det er ifølge Torben Jensen 20-30 procent af investeringen. Foreløbigt er et projekt gennemført i 2015, nemlig etablering af et selskab med tyske boligudlejningsejendomme. Primo august forventer Torben Jensen, at næste ejendomsprojekt er klar. Det er en tysk retailejendom i Mainz med nye lange lejekontrakter. Ejendommen er aftalt købt til 120 mio. kr. ”Ejendommen giver et afkast på 7 procent,” siger Torben Jensen. Herudover kommer der ifølge Torben Jensen ejendomsprojekter med nyopførte danske udlejede rækkehuse i Storkøbenhavn. De ligger fra Hillerød i nord til Køge i syd og har efter det oplyste afkast på 6-6,5 procent. Den anden store aktivitet er at handle med virksomheder. ”Vi har foreløbig købt fire selskaber, og herudover har vi en lang række, vi i øjeblikket kigger på,” siger Torben Jensen. De fire selskaber er Rovsing Group, Injecto, Cembrane og Just Sold. Der er tale om forskellige ejerandele, hvor Rovsing er fuld ejet, mens der for de øvrige er tale om delejerskab. Rovsing Group omfatter Rovsing Management og Rovsing Applications, der bl.a. beskæftiger sig med kursusaktivitet og e-security. Selskabet har det seneste regnskabsår tabt næste hele egenkapitalen efter nedskrivninger på 22 mio. kr. Selskabet fik tilført knap 12 mio. kr., og egenkapitalen udgjorde 14 mio. kr. ultimo 2014. Havde datterselskaberne været optaget til indre værdi, havde egenkapitalen dog været nede omkring 3 mio. kr. Både Injecto og Cembrane er relativt nystiftede selskaber, der endnu ikke har aflagt regnskab. Cembrane ledes af Lasse Andreassen, der tidligere sammen med Aldo Petersen drev Liqtech. Cembrane har samme forretningsområde – nemlig vandrensning – som Liqtech, men benytter en anden forretningsmodel. Ejlif Thomasen NYHEDSANALYSE: LYNGBY BOLDKLUB SKAL BØRSNOTERES VIA VIBORG HK - side 4 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 5 Falck på kollisionskurs med storkunde Redningskoncernen Falck erklærer sig nu villig til at fremvise den ”strengt fortrolige” aktionæroverenskomst for en af virksomhedens store kunder, nemlig Region Midtjylland. Aktionæroverenskomsten blev som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev indgået i fortrolighed i 2013 mellem de to tidligere konkurrenter Falck og Responce, der har konkurreret om ambulancekørsel i Region Midtjylland. Parterne har i årevis kørt ambulancer for regionen mod en betaling på cirka 500 mio. skattekroner årligt. Falck købte i april i år Responce, og har nu stort set monopol på at køre for regionen til og med 2020. Fremlæggelsen af papirerne, som er en helt ny indrømmelse fra Falck, sker ikke uden sværdslag i form af en lang række krav fra Falcks side. Det fremgår af et dugfrisk brev fra Falcks juridiske direktør, Thomas Hinrichsen, til regionen, som Økonomisk Ugebrev netop har fået aktindsigt i. ”Jeg foreslår derfor, at vi fremviser og gennemgår ejeraftalen på et møde med dig (embedsmand red.), og eventuelt øvrige relevante medarbejdere fra Regionen, uden at der efterlades kopi af ejeraftale og andet materiale, men således at der afsættes tilstrækkeligt mødetid til, at vi også kan besvare opfølgende spørgsmål efter vores gennemgang og jeres eventuelle gennemlæsning.” Men selvom Falcks juridiske direktør finder, at mødet ske i et lukket rum uden vinduer, hvor Falck ikke under nogen omstændigheder vil aflevere så meget som skyggen af en kopi af materialet til sin kunde, er det meget tvivlsomt, om Falck kommer igennem med sine krav, erfarer Økonomisk Ugebrev. Om et møde skriver Thomas Hinrichsen, at det: ”.. må dog gennemføres på en sådan måde, at fortroligheden omkring aftaledokumentationen kan opretholdes fuldt ud.” Falck købte i juli 2013 den tyske virksomhed GARD, der var hovedaktionær i Responce. Dengang hed det sig ifølge ledelsen i Responce ved adm. direktør, Michael Sørensen, at man købte sig fri af Falck for at ”stå på egne ben”. Økonomisk Ugebrev har efterfølgende afdækket, at friheden bestod i, at Falck via GARD i fortrolighed lånte millioner til ledelsen i Responce til køb af GARD´s aktier mod, at Falck fik pant i dem og selv beholdte 25 pct. Der blev samtidig indgået aktionæroverenskomst og låneaftale mellem Falck og Responce. Ifølge de to parter sikrede den, at ledelsen i Responce ved adm. dir. Michael Sørensen kunne drive virksomheden uden Falcks indblanding. Det er blandt andet det, et møde nu skal afdække. Det er altså den overenskomst, Falck nu vil fremlægge efter et politisk ønske fra Forretningsudvalget i Region Midtjylland rejst af Anne V. Kristensen (V). Efter at have set Falcks brev siger hun: ”Det er besluttet, at regionens formandskab, som består af Bent Hansen (S), Bente Nielsen (SF) og mig, også deltager i mødet med Falck. Det vigtigste for mig er ikke, at jeg som politiker deltager, da jeg ikke er jurist, men hvis mødedatoen, der besluttes efter sommerferien, passer ind, deltager jeg gerne.” Falck har med krav om fortrolighed ifølge Falck tidligere fremvist aktionæroverenskomsten til Konkurrencestyrelsen og regionsrådsformand og formand for Region Midtjylland, Bent Hansen. At Falcks kunde nu beder om at se papirerne, finder Falcks topjurist ”ganske usædvanligt”, da aftalen er både kommerciel og ”strengt fortrolig”. Da ledelsen i Responce købte sig fri af Falck, blev samtlige aktier placeret i det tyske selskab Brava Holding GARD. Brava Holding er ikke nævnt i Falcks brev. Bestyrelsesformand i Brava Holdings og Responce blev advokat og partner i advokatfirmaet Aumento, Esben Bigaard. Ligeledes tog advokat Jørgen Holst, Holst Advokater, plads i begge bestyrelser. Ifølge Falcks brev bestyrede Jørgen Holst Falcks aktiepost. Brevet er sendt i kopi til redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og den juridiske direktør skriver: ”Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at hverken advokat Jørgen Holst eller advokatfirmaet Holst Advokater, havde forudgående forretningsmæssige forbindelser til Falck-koncernen. Dette vil advokat Jørgen Holst kunne bekræfte på mødet.” Begge advokater forlod Responce i forbindelse med Falcks køb. Det lægges ikke op til, at den forhenværende formand skal deltage i mødet. Men modsat Jørgen Holst har Aumento tætte forretningsmæssige forbindelser til Falck. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at det advokatfirma, Aumento, han er medejer af, har tætte forretningsmæssige forbindelser til Falck-koncernen. Partner i Aumento, advokat Frederik Madsen, har været tilknyttet Falck siden 2002 i forskellige funktioner. Han er kulturchef i Falck med reference til koncernledelsen. Fra 2010 til 2015 sad han i bestyrelsen i Liberatio, der er investeringsselskab for blandt andre den adm. direktør i Falck, Allan Søgaard Larsen. Selskabets foretager: ”... investeringer i Falck Holding A/S samt andre værdipapirer.” Ugebrevet fremsendte torsdag aften en række spørgsmål til Falck. Blandt andet hvordan Falck kunne leve med, at det var en advokat fra Aumento, der var formand, når Falck understreger, at det var vigtigt, at Holst Advokater ikke havde forretningsmæssige forbindelser til Falck. Falcks presseafdeling oplyser per mail, at de finder tidsfristen for at svare kort, og at juradirektøren er ”optaget af andre gøremål i dag.” Lars Abild NYHEDSANALYSE: FALCK PÅ KOLLISIONSKURS MED STORKUNDE - side 5 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 6 Har udlandet tabt tilliden til Coloplast? Mens de danske aktieanalytikere fortsat ser Coloplast som en guldcase, er de udenlandske analytikere mere skeptiske. De har nedjusteret deres målkurs på Coloplast betydeligt mere end de danske analytikere, som efter den seneste nedjustering fra selskabet stadig ser aktien som en stærk langsigtet case. Som bekendt skyldes nedjusteringen især problemer på Coloplasts to hovedmarkeder, nemlig England og USA. ”Som følge af fortsatte udfordringer i vores britiske homecare forretning, Charter, samt fortsat lavere kampagneaktivitet i den kroniske forretning i USA ændres forventningerne til omsætningen for helåret fra en organisk salgsvækst på 8-9% til en organisk salgsvækst på omkring 7%. Målt i danske kroner svarer det til en ændring fra 13-14% til omkring 12%. Den forventede overskudsgrad for 2014/15 reduceres fra omkring 34% i faste valutakurser og danske kroner til omkring 32% i faste valutakurser og danske kroner. Reduktionen skyldes delvist et forventet lavere salg. Derudover har Coloplast foretaget hensættelser i forbindelse med det amerikanske Justitsministeriums undersøgelse i USA samt øget hensættelse til tab på debitorer i Sydeuropa. Endelig har Coloplast foretaget en nedskrivning af NPWT-lageret købt fra Devon Medical,” oplyser selskabet. Danske og udenlandske analytikeres forskellige syn på aktien betyder også, at det især er danske banker, som på det seneste har været nettokøbere i aktien. Og det kunne godt se ud som om, at det især er private investorer, som nu holder aktien oppe. I denne uge har langt den største nettokøber været Danske Bank. Største nettosælgere har været de udenlandske finanshuse med et nettosalg i størrelsesordenen 200 mio. kr. Grundlæggende tyder det på, at danske analytikere over en bred kam ser den seneste nedjustering som engangshændelser, mens de udenlandske analytikere tydeligvis er mere usikre på, hvad der ligger forude. Eksempelvis skriver Carnegie i en analyse, at ”profit warning mostly explained by one-off items.” Finanshuset ser de seneste kursfald som en nærmest historisk købsmulighed, efter aktien siden 2008 har givet et gennemsnitligt årligt aktieafkast på 19 procent. Overordnet handler det altså meget om tro på, at Coloplast kan fortsætte de seneste års meget stærke udvikling med en perlerække af opjusteringer, solid salgsvækst og stigende overskudsgrader. De danske analytikere siger næsten alle et klart ja. De udenlandske analytikere er skeptiske, efter Coloplast nu er kommet med årets nedjustering nummer to. I den finansielle verden er det en udbredt opfattelse, at en ulykke (eller en positiv overraskelse) næsten aldrig kommer alene, og at det ofte indikerer et skifte i selskabets overordnede udvikling. I selskabets webcast (her gengivet i transcript) med efterfølgende analytikerspørgsmål indikerer ledelsen klart, at den forventer at være hurtigt tilbage på det sædvanlige vækstspor. Usikkerheden knytter sig både til den amerikanske forretning, hvor Coloplast har været undersøgt af det amerikanske justitsministerium, og hvor turen nu er kommet til de uafhængige forhandlere. I flere aktieanalyser fra danske huse erkendes det, at der knytter sig en vis usikkerhed til dette forhold. Eksempelvis Carnegie skriver, at ”admittedly, there is a minor risk that the Department of Justice (DoJ) will instruct local dealers in the US to limit the use of manufacturersponsored promotions campaigns. However, Coloplast believes it can continue its Care programme and drive patient conversions within the DoJ guidelines.” Omkring USA spørges der i webcastet til, om DoJ’s undersøgelser af distributørerne betyder en midlertidig udskydelse af salgskampagner, hvortil svaret er et ja: ”When it comes to the external campaigns, or the campaigns that we’re doing in the US as it’s quite clear that right now we are very – we are very limited in our abilities to do external campaigns, actually they’ve come to a complete full stop (…) And we feel that we are ready now to do also external campaigns, but you need an external partner in order to do that, and the external partners are still on the investigation, so they are – do not have the same clarity on their business practices as we have, and therefore we don’t do any external campaigns right now, because the dealers they have the same doubts as we had, so what is this really about,” siger CEO Lars Rasmussen. I UK-forretningen er analytikerne mere sikre på, at problemerne er ved at være overståede. Her synes det også mere at være interne problemer, idet Coloplasts engelske mailorder/homecare-forretning, Charter Healthcare med en årlig omsætning omkring 900 mio. kr., i slutningen af 2014 ikke var it-parate til at modtage elektroniske recepter fra apoteker og andre storkunder, da et nyt system blev indført. Det gav i starten af året tab af forretning, og dette problem er fortsat. Coloplast-ledelsen har udtalt, at det nye it-system skulle være på plads i slutningen af dette regnskabsår, altså omkring september. Trods problemerne oplyser Coloplast i en børsmeddelelse, at der ikke ændres på de langsigtrede målsætninger. MWL NYHEDSANALYSE: HAR UDLANDET TABT TILLIDEN TIL COLOPLAST? - side 6 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 7 Analyse Genmab-blockbuster på markedet inden årsskiftet Genmab meddelte den femte juni, at partneren Janssen har påbegyndt indsendelse af en såkaldt rullende registreringsansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, for CD38-antistoffet Daratumumab i dobbelt-refraktær myelomatose (knoglemarvskræft). FDA tillader rullende ansøgning for lægemidler under udvikling, som tidligere har modtaget FDA’s Breakthrough Therapy Designation (BTD), og hvor en overordnet vurdering af de kliniske datasæt indikerer, at lægemidlet kan have klinisk relevant effekt. Daratumumab modtog tilbage i maj 2013 en BTD. Registreringsansøgningen er baseret på resultater fra et fase II-studie med over 100 patienter, hvorfra Genmab og Janssen har fremlagt detaljerede data på ASCOkræftkonferencen i slutningen af maj. Patienterne i dette studie er svært behandlingsresistente og har gennemgået i gennemsnit fem tidligere behandlingsforløb. 95 procent er desuden resistente over for behandling med immunstimulerende midler (f.eks. Revlimid) og proteasom-hæmmere (f.eks. Velcade). Herudover baseres ansøgningen på sikkerhedsdata og foreløbige effektdata fra tidligere studier, hvilket betyder, at den samlede datapakke indeholder resultater fra ca. 250 patienter. Vi har taget et kig på Genmabs fremlagte fase IIdata for Daratumumab og sammenlignet dem med Celgenes Pomalyst. Pomalyst tilhører klassen af immunstimulerende midler og anvendes i kombination med binyrebarkhormon, hvorved effekten øges drastisk. Resultaterne opnået med Daratumumab er stort set identiske med Pomalyst-resultaterne, hvilket vil sige en responsrate på 29 procent med en gennemsnitlig responsvarighed på 7,4 måneder, og begge stoffer viste som helhed en gennemsnitlig tid til sygdomsprogression på små fire måneder. Til gengæld er der væsentlige punkter i studierne, der gør, at Daratumumabs resultater er noget mere imponerende. Gode finansielle udsigter Ledelsen i Genmab fastholder de regnskabsmæssige forventninger til 2015, som går på en omsætning i intervallet 825-900 mio. kr., driftsudgifter på 600-650 mio. kr. og et driftsoverskud på 200-275 mio. kr. Som følge af udnyttelse af aktieoptioner hæves forventningerne til kapitalberedskabet ultimo 2015 dog med 0,3 mia. kr. til 2,6-2,7 mia. kr. R&D-udgifternes ventes gradvist at stige i de kommende kvartaler, i forbindelse med udvidelse af fase I/II-studiet med Humax-TF-ADC i solide kræftformer, samt fortsat præklinisk udvikling af Humax-AXL-ADC, som ventes at indtræde i kliniske fase I-kræftstudier i 2016. På ASCO-konferencen præsenterede Genmab de første kliniske resultater for HumaxTF-ADC, hvor man i 24 stærkt behandlingsresistente kræftpatienter, som havde gennemgået i gennemsnit fire-fem forudgående behandlingsforløb, testede gradvist stigende niveauer af antistof-konjugatet. Man så fem tilfælde, hvor canceren stabiliseres og et tilfælde med delvist klinisk respons, det vil sige mindskning af tumoren. Studiet vil nu blive udvidet med yderligere 50 kræftpatienter For Arzerra er salgstallene fortsat skuffende og markant under ledelsens forventninger. Man håber dog, at Novartis på sigt vil kunne hæve salget gennem at kombinere Arzerra med både eksisterende og nye lægemidler. For nylig har amerikanske Gilead Sciences ansøgt om Kronisk Lymfatisk Leukæmi-godkendelse (CLL) af Arzerra i kombination med Gileads eget medikament Zydelig. Herudover ventes Genmab og Novartis selv at ansøge om godkendelse af Arzerra i kombination med kemococktailen Fludarabin og Cyklofosfamid, ligeledes i anden linjebehandlingen af CLL. Endelig er det fortsat planen, at GSK vil starte fase III-studier med en subkutan version af Arzerra (Ofatumumab) i multipel sklerose i år. Vi mener fortsat, at der ligger en solid upside i Genmabaktien, som ud fra et internationalt pipelineperspektiv er prissat konservativt. Vi mener heller ikke, at den nuværende børsværdi på ca. 35 mia. kr. er specielt skræmmende, med de attraktive kommercielle fremtidsudsigter for Daratumumab in mente. Peter Aabo Læs hele analysen af Genmab i Økonomisk Ugebrev Nordic Biotech & Pharma, som udkom onsdag. Aktieanalysen er udarbejdet af biotekanalytikeren Peter Aabo, som er redaktør for den nye Økonomisk Ugebrev-publikation, der fra august udkommer hver anden uge. Universet er de 100 største nordiske biotek – og pharmavirksomheder. Seneste udgave kan hentes gratis her. TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du årsabonnement før 1. sep. 2015 får du 30 % rabat. Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. september er prisen 10.500 kr. excl. moms. NYHEDSANALYSE: GENMAB-BLOCKBUSTER PÅ MARKEDET INDEN ÅRSSKIFTET - side 7 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang ANNONCE Side 8 BLIV ET BEDRE BESTYRELSESMEDLEM Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til toppen af dansk erhvervsliv. Vores læsere lægger vægt på: • at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet • at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer • at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd • at blive opdateret om internationale tendenser • at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil, den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating • at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider om ”Den nye Bestyrelsesformand” T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.bestyrelsen.dk ANNONCE - side 8 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE Side 9 Top 100 Rating af God Selskabsledelse SimCorp og Chr. Hansen bedst til selskabsledelse SimCorp og Chr. Hansen vinder dette års Rating af God Selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber. Begge selskaber kommer ud af ratingopgørelsen med maksimumpoint, altså 11 ud af 11 mulige. Resultaterne fremgår af analysen i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse. Den samlede opgørelse adskiller sig en del fra tidligere år, fordi målepunkterne er opdateret med nogle af de nye anbefalinger, blandt andet om selskaberne har en skattepolitik og om selskaberne har en whistleblower-ordning. Kun 11 selskaber har en skattepolitik, mens 63 selskaber oplyser, at de har en whistleblower-ordning (som er lovpligtig for finansielle virksomheder). 12 selskaber udskiller sig i en topgruppe med 10 eller 11 point ud af 11 mulige. Med i topfeltet er også Bang & Olufsen, Genmab, H+H International, Københavns Lufthavne, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Solar og Tryg. 32 af de 100 undersøgte selskaber dumper i den gode selskabsledelse eller er meget tæt på det. I denne gruppe har vi optalt de selskaber, som har 6 point, altså knap halvdelen af maxscoren, og derunder. cBrain og rederiet Erria udmærker sig i bunden af ranglisten ved kun at hente 3 point, mens syv selskaber får 4 point. Det drejer sig om Stylepit, NTR Holding, Nordic Shipholding, Højgaard Holding, Flügger, BoConcept og Össur. Hvis der tages afsæt i denne ratingopgørelse, er der altså rigtig store huller i deres selskabsledelse. Mest overraskende i den samlede opgørelse er nok, at kun 11 selskaber har fremlagt en skattepolitik. Komiteen for God Selskabsledelse har ikke direkte indført en ny anbefaling om udarbejdelse af en skattepolitik, men det er indføjet i anbefalingerne som en kommentar (og dermed en indirekte anbefaling). Baggrunden er naturligvis den stigende fokus fra både offentlighed og investorer om, hvordan selskaberne ser på skattepolitik, om de er meget aggressive A Top 12: Corporate Governance 2015 Målepunkt nr. 1 Chr Hansen Holding 1 SimCorp 1 Bang & Olufsen Holding 1 Genmab 1 H+H International 1 Københavns Lufthavne 1 Novo Nordisk 1 Novozymes 1 Pandora 1 Solar 1 Tryg 1 Vestas Wind Systems 1 Kilde: Økonomisk Ugebrev Research 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 eller det modsatte, og at de også agerer moralsk som gode skatteydere til samfundet, altså det som ofte benævnes license to operate. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev Ledelse har Rådet for Samfundsansvar arbejdet med denne problemstilling, og der er også en stramning af EU-direktiver på vej om yderligere oplysninger om skat og skattepolitikker. Økonomisk Ugebrev Ledelse gennemgår de 11 selskabers oplysninger om skattepolitik, samt de seneste EUinitiativer på området, i første udgave efter sommerferien. Flere af de andre nye målepunkter volder også problemer for mange selskaber. Eksempelvis er det fortsat kun under halvdelen af selskaberne, der oplyser om metode bag bestyrelsens selvevaluering. Spørgsmålet er, om evalueringen klares over en kop kaffe efter middagen som en uformel rundbordssamtale, eller om der i den anden ende af skalaen anvendes en systematisk evalueringsproces, med anonymiserede skriftlige spørgeskemaer og en ekstern rådgiver til at opsummere resultaterne. Mange steder er det fortsat formanden, der håndterer evalueringen, selvom det skaber et potentielt hul: Hvem evaluerer så formanden? Også oplysning om individuel aflønning til direktionen er fortsat et hængeparti i mange børsnoterede selskaber. Hvert tredje selskab af de 100 undersøgte oplyser ikke om topchefens individuelle løn, selvom der sjældent kan gives andre forklaringer på den manglende oplysning end ”privatlivets fred”. Det er altså ikke noget, der vedkommer aktionærerne eller ejerne. På dette punkt er Danmark fortsat en ø blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. MWL Læs hele analysen af Top 100 Governance Rating i fredagsudgaven af Økonomisk Ugebrev Ledelse, herunder tabeller med ratingscore på 11 målepunkter for alle de 100 undersøgte selskaber. 5 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 6 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 7 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 8 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 9 1 1 0 0 0 1 1 1 0 1 1 1 10 1 1 1 1 1 0 0 0 1 0 0 1 11 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Total 11 11 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 NYHEDSANALYSE: SIMCORP OG CHR. HANSEN BEDST TIL SELSKABSLEDELSE - side 9 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION TEMA Side 10 Mange sparer på finansomkostningerne Hvilke af landets største erhvervsvirksomheder har gennem de seneste tre år været bedst til at nedbringe de finansielle nettoomkostninger? Vi forsøger at besvare spørgsmålet i denne opgørelse, hvor resultaterne dog skal tolkes med forbehold, fordi mange selskaber ikke oplyser fyldestgørende i regnskaberne om dette forhold. Vi kan dog konkludere, at der i de 60 selskaber, der indgår i kortlægningen, er sket en reduktion af den effektive lånerente med knap en halv procent de seneste år, svarende til en årlig besparelse på 2 mia. kroner. Opgørelsen viser også, at selskaberne over en bred kam har opnået mere gunstige rentevilkår, hvilket er i god overensstemmelse med lavere korte lånerenter i bankerne, blandt andet på grund af skærpet priskonkurrence og på grund af udstedelse af erhvervsobligationer med lav effektiv rente. Flere af de store erhvervsvirksomheder har over de seneste år formået af skaffe sig ekstremt lave lånerenter på den nettorentebærende gæld. Eksempelvis Leo Pharma betaler en effektiv lånerente på 0,8 procent af en nettogæld på over 4 mia. kr. Lånerenten er halveret på to år. Andre virksomheder med meget lave lånerenter er William Demant, GN Store Nord, Danfoss og FLSmidth, der alle betaler en effektiv rente lige over 2 procent. Tendensen til et klart fald i de større erhvervsvirksomheders effektive lånerenter fremgår tillige af Nationalbankens statistik. På nye bankudlån til ikke-finansiel virksomhed med lånebeløb over 7,5 mio. kr. er den gennemsnitlige udlånsrente excl. repoforretninger dykket fra 2,7 procent til 1,9 procent. Nationalbankens statistik viser også, at 90 procent af bankernes udlån fortsat ydes til større virksomheder med nyudlån på over 7,5 mio. kr. Eksempelvis i maj 2015 udgjorde de store udlån et samlet beløb på 26 mia. kr., mens udlån på mellem to og 7,5 mio. kr. udgjorde 2,3 mia. kr. Nye udlån på under 2 mio. kr. udgjorde samlet 983 mio. kr. Tallene i opgørelsen viser også, at de mest solide og mest lønsomme virksomheder kan låne billigst i bankerne, hvilket ikke er overraskende. Absolut laveste lånerenter fås af de halvoffentlige forsyningsvirksomheder, der nærmest per definition ikke kan gå konkurs. Eksempler herpå er HOFOR, Postdanmark og Energidanmark. Til gengæld synes også en stribe store solide erhvervsvirksomheder at betale betydeligt mere, end de behøvede. I hvert fald hvis man ser på, hvad bankerne låner nye penge ud til. Det kunne tyde på, at flere virksomheder enten ikke har været særligt aktive med forsøg på at forhandle lånerenten ned, eller også kan de være bundet af længerevarende renteaftaler til fast rente. I finansieringsomkostningerne kan også indgå engangsomkostninger til låneoptagelse eller andre finansielle omkostninger, eksempelvis kurstab på værdipapirer. Eksempelvis betaler selskaber som Rockwool, DLG, Royal Greenland, Hempel, MT Højgaard, Icopal og Vestas en effektiv lånerente på over 5 procent. Selvom der kan indgå engangsomkostninger i den beregnede effektive lånerente, ændrer det ikke ved, at den beregnede effektive lånerente udgør bundlinjen, og lånerenten ligger i de fleste tilfælde på niveau med tidligere år. Alt andet lige kan det være store millionbeløb at spare for disse virksomheder i lånerenter. Eksempelvis Vestas har allerede reduceret sin lånerente, og det er især sket på to måder: Dels ved at udstede erhvervsobligationer for 600 mio. euro, og dels ved gennem en bedre kreditværdighed at kunne presse bankrenten. Noget tyder på, at eksempelvis Rockwool selv har valgt at betale en lidt højere lånerente, end det kunne opnås med en kort variabel rente. Om rentepolitikken hedder det, at ”the Group’s policy is that necessary financing of investments should primarily be affected by raising 5 to 7 year loans at fixed or variable interest rates.” Opgørelsen viser, at en stribe store virksomheder har været rigtig gode til at omlægge rentebærende lån og har nedbragt den effektive lånerente meget markant. Det drejer sig om blandt andet Danfoss, ISS, Coop Danmark, William Demant og Coloplast. For eksempelvis hos Danfoss drejer det sig groft sagt om 3 renteprocentpoint af en samlet rentebærende gæld på over 10 mia. kr. Altså mere end 300 mio. kr. årligt. Danfoss oplyser – ligesom de fleste andre selskaber – ikke rentesatser på optagne lån. Men mange selskaber oplyser renterisici og rentefølsomheder på typisk de korte lån. Eksempelvis oplyser Danfoss, at en rentestigning vil belaste bundlinjen negativt, men med en endnu større positiv effekt direkte på egenkapitalen fra renteswaps. Som bekendt har renteswaps ofte til formål at afdække eventuelle stigende renter på korte lån, og det er da også forklaringen på, at mange virksomheder de seneste år har haft store egenkapitaltab på renteswaps. Med udsigten til at de korte renter nu kan stå foran et løft, i første omgang i USA, kan der være et signal til erhvervslivet om, at det er på tide at forberede omlægning af korte lån til lange lån. Under alle omstændigheder er der nu risiko for, at erhvervslivets finansieringsomkostninger vil være stigende i næste års analyse af Top 100 virksomhedernes finansieringsomkostninger. MWL TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION - side 10 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION TEMA Side 11 De fleste i Top 100 har banket lånerenten ned Rating af finansfunktionen: Effektive lånerenter er faldende Ændr. i lånerente Nr. Virksomhed Nominel Procent 14 Danfoss -3,60% -27,45% 2 ISS -3,36% -17,43% 13 Coop Danmark -3,13% -20,49% 48 William Demant -2,63% -32,16% 40 Coloplast -2,41% -18,04% 29 Rockwool -2,40% -11,79% 27 NKT -1,89% -10,04% 98 Royal Unibrew -1,73% -14,59% 95 HOFOR -1,63% -21,08% 18 FLSmidth -1,46% -15,50% 4 Carlsberg -1,37% -10,17% 37 Falck -1,23% -9,01% 38 Novozymes -1,06% -9,49% 11 DLG -1,03% -5,28% 70 HMN Naturgas -0,81% -19,45% 50 LEO Pharma -0,78% -22,21% 36 Rema 1000 -0,61% -12,71% 35 DFDS -0,60% -6,02% 63 Torm -0,57% -4,84% 75 Chr. Hansen -0,55% -7,67% 88 Aalborg Portland -0,47% -5,32% 80 Royal Greenland -0,46% -4,65% 42 MT Højgaard -0,45% -2,61% 9 Dansk Supermarked -0,45% -5,59% 41 Energinet.dk -0,39% -6,05% 46 Energi Danmark -0,38% -6,52% 17 TDC -0,37% -2,35% 1 A.P. Møller - Mærsk -0,24% -1,71% 83 KMD -0,23% -1,22% 60 Per Aarsleff -0,18% -2,19% 67 Nets -0,11% -3,33% 47 Post Danmark -0,10% -3,08% 16 Scandinavian Tobacco 0,05% 0,70% 73 Bygma Gruppen 0,05% 0,38% 8 Danish Crown 0,10% 1,06% 74 Haldor Topsøe 0,10% 1,08% 24 Danish Agro 0,13% 0,94% 44 Hempel 0,17% 0,93% 6 Arla Foods 0,34% 3,88% 86 Sanistål 0,38% 3,73% 5 DONG Energy 0,40% 2,69% 33 Norden, D/S 0,51% 3,28% 12 DSV 1,08% 7,82% 52 Icopal 1,19% 5,30% 10 Vestas Wind Systems 1,35% 9,31% 31 Schouw & Co. 1,47% 14,81% 65 GN Store Nord 1,71% 49,17% Kilde: Økonomisk Ugebrev research 2014 2,23% 4,32% 3,16% 1,19% 2,96% 5,26% 5,07% 2,87% 1,58% 2,22% 3,62% 3,77% 3,04% 5,83% 0,88% 0,70% 1,22% 2,94% 3,56% 2,04% 2,64% 3,02% 5,51% 2,38% 1,92% 1,70% 5,07% 4,62% 6,11% 2,69% 1,05% 1,07% 2,59% 4,81% 3,11% 3,05% 4,75% 6,31% 3,19% 3,63% 5,24% 5,54% 5,33% 8,27% 5,76% 4,32% 2,45% Effektiv lånerente 2013 2012 4,44% 5,83% 6,22% 7,68% 5,54% 6,29% 1,56% 3,82% 6,97% 5,37% 4,20% 7,66% 5,94% 6,96% 2,82% 4,60% 1,60% 3,21% 3,31% 3,68% 4,38% 4,99% 3,83% 5,00% 3,41% 4,11% 6,43% 6,86% 0,81% 1,69% 0,75% 1,48% 3,06% 1,83% 3,29% 3,54% 4,19% 4,13% 1,95% 2,60% 1,47% 3,11% 3,21% 3,49% 4,94% 5,97% 3,93% 2,83% 2,34% 2,31% 1,86% 2,08% 6,75% 5,44% 4,54% 4,86% 18,64% 6,34% 2,65% 2,88% 2,85% 1,17% 1,07% 1,17% 2,61% 2,53% 4,46% 4,76% 3,36% 3,01% 3,73% 2,96% 5,20% 4,62% 6,85% 6,14% 2,78% 2,85% 3,72% 3,25% 5,07% 4,84% 4,65% 5,03% 4,74% 4,25% 7,06% 7,08% 7,20% 4,41% 3,11% 2,86% 2,75% 0,74% Total rentebærende gæld 2014 2013 12.172 4.899 16.225 26.064 2.734 3.183 3.512 3.193 92 111 1.884 1.350 1.589 2.579 2.044 2.623 9.991 9.549 5.178 5.553 40.525 39.656 6.786 7.221 1.972 1.839 6.893 7.280 1.018 1.340 4.419 7.649 102 107 3.199 3.398 8.736 9.385 3.432 3.200 1.572 1.847 1.316 1.654 194 306 11.067 2.967 21.948 18.402 517 1.029 38.681 23.489 65.064 74.467 285 147 495 858 2.141 1.468 1.022 1.043 2.958 2.978 670 748 14.043 12.709 1.936 1.928 3.998 3.877 1.496 1.574 21.112 19.949 1.382 1.472 36.057 46.156 1.411 1.398 6.291 6.656 4.167 4.127 4.518 4.536 1.174 1.474 1.745 1.276 Rentebetalinger 2014 2013 190 192 914 1.731 94 178 40 46 3 49 85 42 106 147 67 45 154 145 119 164 1.451 1.746 264 269 58 66 413 454 10 15 42 47 1 3 97 109 323 420 68 62 45 18 45 55 14 21 167 124 387 408 13 16 1.576 1.602 3.012 3.811 13 14 18 21 19 38 11 11 77 81 34 34 416 447 59 59 187 197 97 112 655 544 52 55 2.156 2.507 78 53 345 326 343 304 261 634 57 61 37 23 TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION - side 11 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION TEMA Side 12 Egmonts finansfunktion bedst til effektivisering Mediekoncernen Egmont bliver nummer ét på den ranking, som Økonomisk Ugebrev har opstillet for at udpege Danmarks Bedste Finansfunktion, baseret på den finansfunktion i Danmarks 100 største virksomheder, der målt ud fra de kolde nøgletal samlet set har været bedst til at effektivisere over de seneste fire år. Rankingen bygger på tre målinger: For det første hvor dygtige selskaberne over fire år har været til at reducere personaleomkostninger. For det andet reduktion af ”andre operationelle” omkostninger end personaleomkostninger. Og for det tredje evnen til at nedbringe arbejdskapitalen. Alle tre parametre er målt i forhold til omsætningen. Egmonts førsteplads kommer efter fire år med betydelige effektiviseringer og omstruktureringer, og koncernen har ifølge denne opgørelse præsteret bedre end alle andre virksomheder, der allerede er velkendte for deres givtige effektiviseringsprocesser, for eksempel Vestas og TDC, der kommer ind på den samlede rankings anden- og tredjeplads. Det 100 procent fondsejede og ikke-børsnoterede Egmont udgør således også en interessant undtagelse: Børsnoterede virksomheder, der er under konstant pres fra investorer, analytikere og presse, sætter sig nemlig på hele 10 ud af de bedste 20 pladser (og også nummer 21, GN Store nord er børsnoteret), mens de børsnoterede overordnet set kun udgør 24 af de undersøgte 91 virksomheder. Egmont udmærker sig i denne undersøgelse især, fordi koncernen fra 2011 til 2014 har nedbragt personaleomkostningerne med 11 procentpoint til 31 procent af omsætningen og de øvrige operationelle omkostninger med 21 procentpoint. De lavere omkostningsprocenter kan til dels forklares med, at Egmont med overtagelsen i 2012 af TV2 i Norge fik betydelig ny omsætning, uden at omkostningerne i samme grad blev trukket op. Siden er omkostningerne faldet yderligere, så Egmont som et af få store selskaber kan udvise en meget markant nedgang i omkostningsandelen. ”De lavere omkostninger er resultatet af et væld af initiativer,” siger Egmonts CFO Hans J. Carstensen. ”Mediebranchen er midt i en transformation. Egmont har derfor som målsætning, at vi skal være bedst på indhold, og at vi skal satse på ny teknologi, så vi kan nå kunderne på de digitale platforme. Det kræver store investeringer, og det har udløst effektiviseringsprocessen. Vi skal arbejde mere smart og effektivt, vi skal have enhedsomkostninger ned og i øvrigt gøre flere omkostninger variable, så vi kan skaffe flere midler til indhold og teknologi,” siger Hans J. Carstensen. Egmont er for eksempel konsolideret i en mindre kompleks organisation med færre enheder. Inden for de seneste fire år har koncernen outsourcet sin trykkerivirksomhed, og også lønfunktionen er netop outsourcet. I 2014-årsrapporten understreger Egmont, at ”printudgivelser klarer sig som forretning godt, på trods af et udfordret marked. Dette skyldes kontinuerlig effektivisering og synergi fra sammenlægning af Egmont Kids Media og Egmont Magazines i 2013.” Initiativerne fortsætter. I det norske publishing-datterselskab varslede Egmont først på året et nyt effektiviseringsmål på 100 mio. nkr. gennem projektet Optimal Redaksjonell Organisering. Egmont har også opnået en forbedring af arbejdskapitalen fra 13 til 7 procent af omsætningen fra 2011 til 2014. ”Vi har arbejdet systematisk med arbejdskapitalen. For fire-fem år siden indledte vi nogle deep dive-processer, hvor vi fokuserede på bestemte områder, men i dag har vi bredt fokus på alle elementer i arbejdskapitalen. Her er nøglen til succes, at arbejdes drives frem i kontinuerligt samarbejde med hele organisationen,” siger Hans J. Carstensen. Han understreger, at koncernen for eksempel er blevet bedre til præcist at forecaste oplagstal, så der ikke bliver trykt for mange eksemplarer af koncernens mange publikationer. Egmonts præstationer med besparelser og formindskelse af arbejdskapitalen over de seneste fire år står i modsætning til ærkerivalen Aller, der ender i den anden ende af den samlede ranking i analysen af Danmarks Bedste Finansfunktion. Allers omkostninger og arbejdskapital målt som andel af omsætningen er ifølge undersøgelsen steget i løbet af perioden 2011-2014 Det antyder, at succes med effektiviseringer ikke så meget afhænger af, om selskaberne arbejder i brancher, hvor vilkårene har været særligt gunstige (omend energi-relaterede selskaber over hele perioden har haft fordel af pænt stigende priser), men nok så meget at indsatsen i den enkelte virksomhed. Morten A. Sørensen Research: Benjamin Kjærgaard Hansen TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION - side 12 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION TEMA Side 13 De bedste finansfunktioner – samlet ranking Ranking af Danmarks største virksomheder OperaOperaPersonale Arbejds- Samlet Samlet Personale Arbejds- Samlet Samlet tionelle tionelle Omk. kapital score ranking Omk. kapital score ranking Omk. Omk. Egmont 2 2 9 4 1 DFDS 71 58 8 46 47 Vestas Wind Systems 3 20 3 9 2 Royal Greenland 43 87 7 46 48 TDC 15 17 13 15 3 Bygma Gruppen 48 32 58 46 49 Schouw & Co. 6 22 20 16 4 Top-Toy 60 63 15 46 50 Haldor Topsøe 37 18 5 20 5 ISS 67 33 39 46 51 Cowi 14 39 18 24 6 Aalborg Portland 5 57 78 47 52 Uno-X Energi 33 11 31 25 7 Fleggaard Holding 25 59 57 47 53 Novo Nordisk 24 13 40 26 8 DSV 29 61 54 48 54 Novozymes 23 21 37 27 9 Rockwool International 58 37 49 48 55 Pandora 61 19 1 27 10 F. Uhrenholt 52 40 53 48 56 LEGO 12 26 46 28 11 Rema 1000 35 47 68 50 57 HOFOR 11 3 74 29 12 SimCorp A/S 68 36 48 51 58 Interdan 62 30 2 31 13 A.P. Møller - Mærsk 69 34 50 51 59 Dansk Shell 18 67 11 32 14 Thomas Cook Airlines 45 29 79 51 60 LM Wind Power 75 8 14 32 15 Statoil Refining 41 75 38 51 61 Royal Unibrew A/S 8 74 17 33 16 Rambøll Gruppen 79 23 52 51 62 MT Højgaard 86 5 12 34 17 Dagrofa 72 42 42 52 63 Coloplast 30 9 65 35 18 Scan Group 83 14 60 52 64 GN Store Nord 9 15 80 35 19 KMD 4 82 73 53 65 FLSmidth 77 7 22 35 20 Sanistål 50 54 55 53 66 NKT 81 16 10 36 21 USTC 44 46 70 53 67 Hempel 76 10 21 36 22 Semler Gruppen 88 48 24 53 68 Energi Danmark 38 6 71 38 23 Danske Commodities 49 68 44 54 69 Icopal 59 27 30 39 24 MSC Scandinavia 39 44 85 56 70 Kuwait Petroleum 19 76 23 39 25 LEO Pharma 78 4 87 56 71 Elgiganten 28 62 28 39 26 Orifarm Group 17 70 82 56 72 Carlsberg 20 72 27 40 27 Tican 53 73 43 56 73 Energinet.dk 16 78 25 40 28 Torm 84 1 88 58 74 Arla Foods 10 81 29 40 29 Blue Water 65 50 59 58 75 VKR Holding 26 25 69 40 30 Ecco 51 43 86 60 76 Dansk Supermarked 46 41 35 41 31 Grundfos 73 24 84 60 77 DLG 42 55 26 41 32 OK 70 64 47 60 78 Nordjysk Elhandel 21 69 33 41 33 William Demant 87 31 66 61 79 Danfoss 80 12 34 42 34 Danish Agro 55 80 56 64 80 DSB 1 53 72 42 35 Scandinavian Tobacco 27 89 76 64 81 Danish Crown 22 60 45 42 36 SAS Institute 82 52 67 67 82 Nomeco 64 45 19 43 37 Falck 63 56 83 67 83 Jysk 7 86 36 43 38 IBM 36 83 89 69 84 Nets 54 71 4 43 39 Per Aarsleff 74 85 51 70 85 DONG Energy 13 77 41 44 40 Bestseller 85 65 62 71 86 Euro Cater 32 35 64 44 41 Post Danmark 91 66 63 73 87 Solar 66 51 16 44 42 HMN Naturgas 47 84 90 74 88 Lemvigh-Müller 34 38 61 44 43 Norden, D/S 57 91 81 76 89 Chr. Hansen 31 28 75 45 44 Aller 89 79 77 82 90 Siemens Wind Power 40 90 6 45 45 H. Lundbeck 90 88 91 90 91 Coop Danmark 56 49 32 46 46 Note: Medtaget er de 91 af de 100 største ikke-finansielle danske selskaber, som pr. 1. juni havde udsendt årsrapport for 2014 Note: Selskabernes er ranket således, at de selskaber der har nedbragt henholdsvis personaleomkostninger, andre operationelle omkostninger og arbejdskapital mest i forhold til omsætningen har fået den bedste placering (nummer et) i hver af disse kategorier. Med udgangspunkt i summen af disse rankinger er den samlede ranking opstillet. Sådan har vi gjort Selskaberne er som udgangspunkt ranket efter hvem der – målt i procent – har fået personaleomkostninger, alle andre operationelle omkostninger bortset fra afskrivninger samt arbejdskapital (defineret som varebeholdninger plus tilgodehavender minus leverandørgæld) ned i forhold til nettoomsætningen over perioden 2010 til 2013. Virksomhedernes placeringer i de tre rankinger er derefter lagt sammen til en samlet ranking – således, at det laveste tal giver den bedste placering. TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION - side 13 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION TEMA Side 14 Interview: Finansfunktionen som værdiskaber Økonomi –og finansfunktionerne i landets erhvervsvirksomheder undergår i disse år store forandringer, i hvert fald hvis de har påtaget sig et større ansvar i virksomhedens udvikling, herunder forretningsmæssig support til de forskellige afdelinger. I dette interview fortæller Egmonts CFO Hans J. Carstensen om, hvordan han ser den moderne finansfunktion kan komme til bidrage endnu mere med værdiskabende ydelser, samtidig med at den interne organisation i finansfunktionen fortsat effektiviseres. Som det fremgår af artiklen side 12 vinder Egmont Økonomisk Ugebrevs dette års ratinganalyse af ”Danmarks Bedste Finansfunktion” blandt de 100 største danske erhvervsvirksomheder. ØU: Hvor ser du finansfunktionerne bevæger sig hen mht. opgaveprioritering? HJC: ”Det er klart, at finansfunktionerne de seneste år har fokuseret mere og mere på, hvordan de kan skabe værdi andre steder i virksomheden. Det er ikke en rejse, som afsluttes. Grundlæggende drejer finansfunktionerne sig i disse år. Hvor de tidligere har haft mest fokus på historisk rapportering, handler det mere og mere om det fremadrettede: altså hvordan vi kan hjælpe med at skabe værdi. Vi arbejder med en business partner-model, hvor vi får flyttet finansfunktionkompetencer ud i de enkelte forretningsenheder, så vi kommer tættere på den egentlige forretning. Vi skal hjælpe med at bidrage til at sikre et bedre beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutninger om planning, forecasting, investeringer, nye produkter og priser, samt målsætninger. Der indgår jo økonomiske og finansielle overvejelser og kalkuler i de allerfleste forretningsmæssige beslutninger. Men de beslutninger skal træffes så tæt på forretningen som muligt.” Hvordan struktureres det i dagligdagen? ”Økonomifunktionerne i de enkelte divisioner rapporterer linjemæssigt til den lokale ledelse, men har også en ”dotted” linje til den centrale finansfunktion. Vi samarbejder rigtig meget på tværs af økonomifunktionerne omkring, hvordan vi løser opgaverne, hvordan fordeles ressourcer, hvordan uddannes folkene, og hvordan udvikles gode karriereveje.” Men det lyder meget som decentralisering. Får man ikke på den måde spredt specialistkompetencerne for meget? ”Vi skal have vores ressourcer til at sidde så tæt på forretningen som muligt. Men finansfunktionen er jo stadig med til at fastlægge nogle overordnede retningslinjer for, hvordan arbejdet skal udføres. En anden del af finansfunktionens opgaver er faktisk blevet yderligere centraliseret, og det handler om nogle specialistfunktioner, som er blevet samlet mere. Som eksempler herpå kan jeg nævne M&A-support, arbejdskapital, treasury og risk management-processer. Her er der typisk tale om funktionelle spidskompetencer, som man ikke kan have alle steder i organisationen.” Hvad med internt i finansfunktionen. Hvad skal der ske der? ”Vi skal fortsat have fokus på, at finansfunktionen i sig selv er et omkostningscenter. Vi skal ikke kun hjælpe med at effektivisere andre steder i organisationen, men i høj grad også hos os selv. Derfor skal vi arbejde med at gøre vores interne processer endnu mere effektive, eller simpelthen outsource dem til områder med lavere lønninger. Overordnet handler det om at udnytte mulighederne i digitalisering og altså automatisering af processer, som måske tidligere blev håndteret manuelt.” Det betyder, at finansfunktionen også bidrager med besparelser? ”Ja. Men det er vigtigere, at vi får frigjort nogle ressourcer, som vi kan investere til at opbygge nye kompetencer i finansfunktionen, nemlig inden for de nye funktioner, som særligt har til formål at hjælpe med at skabe værdi andre steder i koncernen.” Nu har de fleste finansfunktioner siden finanskrisen undergået store forandringer. Er I ved at være ved vejs ende? ”Nej, det er en rejse, som ikke slutter, men som fortsætter og fortsætter. Vi bliver aldrig færdige. Forretningssystemer og værdikæder bliver stadig mere komplekse, men der bliver også stadig flere muligheder. I finansfunktionen skal vi blive dygtigere og dygtigere, ikke kun som finansfolk, men til at forstå forretningen. Hvis vi ikke forstår den i dybden, kan vi ikke løse opgaven med at bistå med et mere solidt beslutningsgrundlag.” Hvor bevæger finansfunktionen sig overordnet hen? Vi fokuserer mere og mere på det fremadrettede, og mindre på det historiske. Vi fokuserer stadig mere på de værdiskabende opgaver, mens de transaktionsbaserede opgaver automatiseres eller outsources, eksempelvis til Indien. Samlet set har vi kunnet nedbringe omkostningerne. Det er heller ikke slut, da man fortsat kan automatisere rigtig meget. Eksempelvis scannes rejsebilag direkte ind på en app, så manuelle processer afløses af digitalisering og automatisering. Heller ikke der er vi ved vejs ende, for teknologien giver hele tiden nye muligheder.” MWL TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION - side 14 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang ANNONCE Side 15 KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag • • • • • • • En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder Vi går bag om de traditionelle nyheder Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering Det bedste fra internationale finanssider og blogs Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked Nyhedstjeneste er HELT GRATIS Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter flashnews.ugebrev.dk ANNONCE - side 15 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 16 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Succeshistorier – hvad medierne gerne vil se: Succeshistorier kan vi ikke få nok af. Noget af det bedste mediestof handler om personer, som har tjent millioner, hvordan de har tjent deres penge – og fået succes – og hvordan det har givet dem mulighed for et liv i luksus uden økonomiske bekymringer. For erhvervsfolk er det samtidig en fantastisk mulighed for at brande dem selv og deres virksomheder i offentligheden. Der er flere eksempler på, at det har være en god forretning med den type branding. Et eksempel er hedengangne Simon Spies, som brugte sig selv som en markedsføringsmaskine ved hyppig optræden i de kulørte medier og formiddagsbladene. En anden person, som i årevis har været rigtig godt stof, er nyligt afdøde ejendomsmægler Jan Fog, som var landskendt som den foretrukne ejendomsmægler i whiskeybæltet, ikke mindst gennem TV2-programmet ”Liebhaverne.” Han var ikke bare afholdt, sympatisk og beundret. Han havde også succes med ene mand at opbygge et stærkt brand som succesfuld ejendomsmægler nord for København. Efter hans død for nylig var medierne ikke overraskende fyldt med artikler om hans bedrifter, hans succes og hans formue, som dog var ukendt, men i hvert fald stor – det var de fleste medier enige om. Men i dag er spørgsmålet, om medierne har gjort deres hjemmearbejde godt nok. Om de var for optagede af at fortælle den historie, de gerne ville fortælle, frem for den rigtige historie – i hvert fald om hans ”hemmelige” formue. Økonomisk Ugebrev har foretaget et realitetstjek omkring Jan Fogs tidligere formueforhold, og der tegner sig billedet af en person, som havde belånt både huse og biler ganske aggressivt. Uden at det kan anvendes til at tegne et entydigt billede af hans tidligere private økonomi, kan det give en indikation omkring hans formueforhold. Det overraskende er, at dokumentationen viser, at den aggressive belåning skete før finanskrisen, hvor handlen med store villaer, også nord for København, gik stort set i stå. Hvis man lever et liv i overhalingsbanen i en længere årrække, kræver det store løbende indtægter, især hvis man ikke har sparet en større formue op. Alene ejendomsskatter og lånerenter på en stor strandvejsvilla løber op i større beløb. Vi skal dog ikke konkludere hverken det ene eller det andet om bortgangne Jan Fogs tidligere formue. Men medierne kunne godt have nuanceret deres tegning af Jan Fog, i hvert fald før han gik bort, ved at tage afsæt i de offentligt tilgængelige oplysninger om hans formueforhold, når der nu var så stor offentlig fokus på netop dette og hans eget syn på penge. Vi har foretaget en søgning i nogle af de offentlige databaser, som oplyser om belåning af ejerboliger og belåning af private biler. Her er, hvad vi fandt om Jan Fog: Bil nummer 1: En VOLKSWAGEN NEW BEETLE CABRIOLET fra 2005 er belånt for 700.000 kr. i Jyske Bank. Ifølge Bilbasen handles tilsvarende biler fra denne årgang til ca. 150.000 kr. Bil nr. 2: En CADILLAC SRX 4,6 V8 4X4 AUT fra 2007 er belånt i Santander Bank for 276.000 kr. Ifølge Bilbasen handles tilsvarende biler fra denne årgang til knap 300.000 kr. Bil nr. 3: En MERCEDES-BENZ SLK 200 KOMP. AUT. fra 2004 er belånt for 525.000 kr. i Jyske Bank. Ifølge Bilbasen handles denne årgang i omegnen af 250.000 kr. Også Jan Fogs to tidligere ejerboliger, dels villaen på Strandvejen 632 i Klampenborg, og dels forretningen på Strandvejen 655, er også relativt hårdt belånt. Villaen, som er bygget i 1920, har et boligareal på 373 kvadratmeter, og den offentlig ejendomsvurdering er 17,2 mio. kr. En nærliggende ejendom på Strandvejen, også mod Øresund, som er større, og som ser betydeligt mere velholdt ud, har været til salg et godt stykke tid til 29 mio. kr. Ifølge brancheeksperter er villaen på Strandvejen 655 i en relativ dårlig stand, med revner i facaden og ældre tagbelægning. Boet efter Jan Fog vil derfor næppe kunne få samme høje pris for Strandvejsvillaen. Ejendommen er belånt med realkreditlån for 19 mio. kr. og hertil kommer et privat ejerpantebrev på 10,5 mio. kr. Ejendomsmæglerforretningen på Strandvejen 655 har en ejendomsvurdering på 5,05 mio. kr. og realkreditlån på 5 mio. kr. Hertil kommer et ejerpantebrev 10 mio. kr. Medierne var dog ikke i tvivl om Jan Fogs tidligere formue: Gratisavisen MX skrev: ”Formuen er alligevel i flere medier blevet gættet til at være over 50 millioner, hvilket må siges at være et minimum, da han blandt andet også har en båd liggende til 18 millioner i Sydfrankrig, ifølge hans selvbiografi fra 2011.” I præsentationen af en TV2-dokumentar fra 2011, genudsendt efter hans bortgang, hedder det, at ”Jan Fog, som skabte sig en stor formue på salg af strandvejsvillaer til Danmarks rigeste, var den inkarnerede ungkarl, der valgte karrieren – og hunden Hannibal – frem for familien. Han kom ikke sovende til sin succes, og han betalte en høj pris for det liv, han levede med villa på Strandvejen, Ferrarier i garagen og speedbåde i havnen – for Jan Fog valgte at satse på sin karriere i stedet for at holde fast i sit livs store kærlighed.” Til Politiken udtalte Jan Fog i 2011, at ”hvis jeg sagde, at penge ikke betyder noget, ville jeg lyve mere, end ti heste kan rende. Jeg vil dog også sige, at pengene ikke betyder alt”. MWL OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 16 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 17 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Også åbent samarbejde kan være i strid med konkurrenceloven Det er ikke givet, at to virksomheder må gå sammen om at byde på en opgave. Heller ikke selvom det foregår helt åbent. Det viser en afgørelse fra Konkurrencerådet. ”Sagen handler om et konsortiesamarbejde. De to største virksomheder inden for vejmarkering er gået sammen om at byde på en opgave for Vejdirektoratet, selvom de hver især kunne løfte opgaven og derfor var konkurrenter. Dermed har virksomhederne overtrådt konkurrenceloven. Konkurrencerådet har påbudt virksomhederne straks at stoppe ulovlighederne og holde sig fra lignende aftaler fremover. Det skærper konkurrencen om vejmarkeringsopgaver til gavn for skatteborgerne. Det kan bidrage til at styrke konkurrencen, hvis virksomheder sammen byder på en opgave, de hver for sig er for små til at løse. Omvendt vil et konsortie være ulovligt, hvis virksomhederne hver især vil kunne byde på opgaven, og samarbejdet i øvrigt ikke giver væsentlige effektivitetsfordele,” skriver Konkurrencestyrelsen i en pressemeddelelse. Usikkerhed om politisk indblanding i statslige selskaber Statslige selskaber skal som udgangspunkt være aktieselskaber. Men i en række tilfælde har de ansvarlige ministerier valgt en anden ejerform, og det er et problem, påpeger Rigsrevisionen i en ny redegørelse: ”Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ejerministerierne som en konsekvens af de manglende rammer for de selvstændige offentlige virksomheder har etableret styringsgrundlag, som på visse områder kan være mere præcise. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der i enkelte selskaber er uklarhed om, hvor tæt ministeren kan forventes at være på de enkelte selvstændige offentlige virksomheder, og hvor stort råderum bestyrelserne har. I flere af de selvstændige offentlige virksomheders styringsgrundlag er det desuden mindre klart, hvordan virksomhederne skal forvalte deres forretningsmæssige formål i sammenhæng med deres samfundsmæssige opgaver. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det samtidig er væsentligt, at der er etableret klare rammer, når væsentlige opgaver varetages, fx af datterselskaber,” hedder det. Fortsat kreditklemme for små virksomheder Trods al snak om opsving og større udlånsvillighed i bankerne er manglende finansieringsmuligheder stadig det væsentligste problem for små virksomheder. I hvert fald ifølge revisorerne. FSR – Danske Revisorer har i anledning af valget spurgt sine medlemmer, hvor en ny regering bør sætte ind for at fremme væksten. ”En ny regering bør have fokus på at lette finansieringen i virksomhederne og nedbringe de administrative byrder, hvis den skal styrke væksten blandt virksomhederne de næste 6-12 måneder. Det er vurderingen blandt 248 godkendte revisorer i en ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer. To ud af tre revisorer i undersøgelsen peger på lettere adgang til finansiering, som det vigtigste fokus område for en ny regering for at styrke væksten på kort sigt. 53 pct. peger på, at en ny regering skal mindske de administrative byrder for at styrke væksten,” oplyses det i en pressemeddelelse. Finansrådet vil have regulering som i udlandet Valget har også inspireret Finansrådet til en kort kommentar: ”Vi (mener), at en ny regering bør have stort fokus på at tilpasse reguleringen af erhvervslivet og den finansielle sektor, sådan som flere partier også meldte ud under valgkampen. Målet skal være, at man på den ene side kan sikre den finansielle stabilitet og samtidig sikre, at bankerne bliver i stand til at understøtte væksten i samfundet. Det indebærer først og fremmest, at såvel bankerne som det øvrige erhvervsliv ikke underlægges danske særregler, men bliver reguleret efter samme internationale regler som vores konkurrenter,” udtaler vicedirektør Louise C. Mogensen. EY slipper for at fremlægge dokumenter i Roskilde Bank-sag Kort referat af en dom fra Højesteret, som – i modsætning til Landsretten – afviste Finansiel Stabilitets krav om se EY´s arbejdsdokumenter angående revisionen i Roskilde Bank: ”Kæremålet angik, om der i en sag om et eventuelt erstatningsansvar for Roskilde Banks direktion, bestyrelse og eksterne revisor for perioden 2005-2008 var grundlag for at pålægge bankens eksterne revisor at fremlægge sine arbejdspapirer mv. for regnskabsårene 2006 og 2007 i medfør af editionsreglerne. Højesteret fastslog, at Finansiel Stabilitet ikke havde angivet, hvilke kendsgerninger der skulle bevises ved fremlæggelse af de efterspurgte dokumenter, jf. retsplejelovens § 300, stk. 1. Højesteret afslog derfor anmodningen om edition.” STK OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 17 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 18 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Er ledelsen klar til whistleblower-fløjten? (ny) Whistleblower-ordning Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Tilbagebetaling af ulovligt opkrævede afgifter (ny) Afgifter Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Internationale investorer ejer ejendomme for over DKK 90 billioner (ny) Ejendomme og investering DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 "Skyskraberen" ved Nørreport nu fuldt udlejet (ny) Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 Den nye lejelov (ny) Lejeloven Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2015 Corporate Compliance: A practical guide (ny) Compliance Gorrissen Federspiel Publikation Jun 2015 EU har vedtaget en ny pakke på hvidvaskområdet (ny) EU lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2015 Persondata – særlig satsningsområde hos Kromann Reumert (ny) Persondatalov Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Amerikanske myndigheders krav på udlevering af data i EU (ny) Persondatalov Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Ny momspraksis for investeringsforeninger Moms Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 DTZ skal sælge boligportefølje for kvart milliard Ejendomme og investering DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 Verdens dyreste kontorer ligger fortsat i London Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 Præimplementering af fusion oversendes i SØIK Konkurrencelov Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2015 Forhøjelse af sølovens globalbegrænsning Sølov Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 G7 er klar til at stramme sanktionerne mod Rusland yderligere Sanktioner Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Nye børsretlige regler for flagningspligt, finansiel rapportering of offebtliggørelse af sanktioner Værdipapirhandel Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Denne side er sponseret af: NR Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 18 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK Side 19 Uddrag fra ØU Flash News! Seneste ØU Business Guides: Enfamiliehuse i Københavns Omegn + 1% på tre kvartaler CRS og Bæredygtighed (68 sider) Jakobsen: Erhvervslivets kapitalomkostninger er stigende PMI service for USA storskuffer > tvivl om renteforhøjelse FT: Her er 11 siders aftaleoplæg fra IMF/EU/ECB Anmeldelse: På sporet efter den store strateg LÆS ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA NR. 4 Tysk IFO indeks skuffer igen > Tyskland bremser Profil af den nye direktør (43 sider) Selskabsskat i den nye virkelighed – Moral eller Jura? (32 sider) Mangfoldighed i de 100 største selskaber Rating af CSR rapportering i 100 selskaber Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider) Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s) Ejerlederens bestyrelse (56 sider) Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s) Tre grundpiller i samarbejdet formand-CEO “Det værste tidspunkt nogensinde at være i aktier” De kommende temaer i: CMI Indikator: Kina på vej mod 2,8 % i BNP vækst Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO: PMI for Euroland på 4 år højeste – udsigt til 0,4 % vækst i Q2 Nr. 23: Top 50 Kapitalfondenes bedste Porteføljeselskaber PMI indikerer tysk afmatning de næste måneder Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde Kapitalen trækkes stadig ud af den danske børs DS: Danskerne sparer op – købelyst sat halvt år tilbage Dansk detailsalg banket tilbage til start 2014 – kæmpe skuffelse Partisk, men rystende bog om Dong-handel Medie: Euro’en var dømt ude fra start – og er det stadig Nr. 25:Top 40 Ledelseskonsulenter Nr. 26:Top 25 Kommunikationsrådgivere Nr. 27: Top 10 Kapitalforvaltere Økonomisk Ugebrev Ledelse: Nr. 14:Top 100 Investor Relations Rating Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde Nr. 16:Top 30 Governance i Investeringsforeninger Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye Bestyrelsesmedlem Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor + Revisionsudvalgets Dagsorden OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS! - side 19 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang KONJUNKTUR Side 20 Globalt KonjunkturBarometer Tysk økonomi bremser nu klart op Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi svinger fortsat omkring nul – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. I denne opdatering sættes det signal, der knytter sig til den tyske erhvervstillid, baseret på målingen fra IFO, ned fra neutrale nul til minus én. Overordnet er billedet, at europæisk økonomi bevæger sig i en svær balance, hvor den styrende og største europæiske økonomi, Tyskland, tydeligvis bremser op. Til gengæld ser det ud til, at især Sydeuropa og Frankrig vinder styrke. Tysk økonomi er dog en vigtig europæisk drivkraft, så det er næppe holdbart med en europæisk økonomi, hvor halvdelen køre i den ene retning, og den anden halvdel kører i den anden retning. Fra tyske IFO, som understøttes af tilbagefald i ZEWindikatoren, hedder det, at ”the indicator for the current business situation declined this month following three successive increases. Business expectations deteriorated for the third consecutive month and are now only slightly optimistic. The outlook for the German economy is overcast. In manufacturing the business climate deteriorated clearly. After reaching the year’s highest level in May, assessments of the current business situation deteriorated somewhat, but nevertheless remained good. Business expectations for the months ahead clouded over. Manufacturers still plan to ramp up production, but to a lesser extent than previously.” For tiden er det dog mest interessant, hvad der sker i amerikansk økonomi, fordi verdens største økonomi ofte bestemmer retningen for europæisk økonomi tre-seks måneder senere. Her er billedet fortsat meget mudret. Efter et svagt første kvartal ser der ud til at være kommet lidt mere gang i hjulene. Både målingen af erhvervstilliden hos de amerikanske indkøbschefer i ISM og Conference Boards ledende indikator peger i retning af ny fremgang: “The U.S. LEI increased sharply again in May, confirming Global Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige S&P 500 aktieindeks 2100 2120 ISM Fremstilling, Nye ordrer 55,8 53,5 Conference board LEI, Ledende indikator 130 122,3 Conference board, Forbrugertillid Forvent. 86,9 87,1 CRB Raw Industrial, råvarepriser 469 468 OECD LEI, for Euroland 100,7 100,7 IFO-forventninger, Erhvervstillid 102 103 Oliepriser (Crude) 59,5 60,2 PMI Kina 49,6 49,2 Shanghai Container Shipping index 851 830 Samlet Konjunkturbarometer Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet the outlook for more economic expansion in the second half of the year after what looks to be a much weaker first half,” said Ataman Ozyildirim, Director, Business Cycles and Growth Research, at The Conference Board. “While residential construction and consumer expectations support the more positive outlook, industrial production and new orders in manufacturing are painting a somewhat more mixed picture,” hedder det fra Conference Board. Med andre ord trækkes Conference Boards indikator mest af forbrugertilliden og af boligbyggeriet. Svagheden i fremstillingsindustrien understøttes også af den seneste Flash PMI-måling fra Markit, som indikerer den svageste situation i fremstillingsindustrien i 16 måneder: ”The latest expansion of production volumes was the weakest recorded by the survey since January 2014. Some manufacturers cited greater efforts to fulfil orders from inventories in June, as highlighted by the first reduction in stocks of finished goods since December 2014. Moreover, there were reports that softer output growth reflected a degree of caution about the business outlook, as well as concerns about the impact of the strong dollar on competitiveness.” På det seneste har udviklingen dog været svagt positive i forhold til foråret, viser Citigroups Economic Surprise index. MWL Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer 0,10 0,05 0,00 -0,05 -0,10 -0,15 -0,20 -0,25 -0,30 -0,35 -0,40 Score for samlet konjunkturbarometer 0,1 0 -0,1 -0,2 Jan. -0,1 Maj Maj -0,1 -0,2 -0,3 Dec. -0,1 -0,3 Feb. -0,4 Mar. Mar. Apr. Apr. -0,4 Maj Juni Juni Kilde: Økonomisk Ugebrev Data for juni maj maj maj juni april juni juni juni juni Score 1 2 1 0 -2 0 0 1 -2 -2 -0,1 Ændring 0 0 0 0 0 0 -1 0 0 0 -0,1 Tendens uænd. op op uænd. ned uænd. ned uænd. uænd. uænd. Kilde ISM CONFERENCE BOARD CONFERENCE BOARD CRBTRADER OECD IFO.DE markit.com en.sse.net.cn KONJUNKTUR: TYSK ØKONOMI BREMSER NU KLART OP - side 20 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 21 Kreditobligationer Græsk kaos påvirker markedet I takt med at Grækenland den seneste måned har domineret dagsordenen i eurozonen, har det også givet betydelig påvirkning af markedet for kreditobligationer. Rentespændet mellem statsobligationer og de ikkefinansielle high yield-papirer er udvidet fra et niveau omkring 370-380 basispoint til 420-430 basispoint. På det seneste har niveauet ligget i 400-430 basispoint. Men trods den aktuelle uro vurderer Jyske Bank i en ny analyse, at den bedre økonomiske udvikling i Europa kommer til at betyde, at vi fortsat vil se lave defaultrater, og at det betyder, at kreditrisikoen ikke vil stige nævneværdigt. På den korte bane er det selvfølgelig i høj grad den græske krise, der påvirker. Skulle der komme en form for aftale på plads inden månedsskiftet, så vil det formentlig bare betyde, at vi igen på et senere tidspunkt vil stå i nogenlunde samme situation igen. Men hvis Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet her i sommer, vurderer virksomhedsobligationsanalytiker Bo Andersen fra Jyske Bank, at den første reaktion på markedet for kreditobligationer vil være en udvidelse af rentespændet på mindst 100 basispoint. Men samtidig vil der sandsynligvis ske det, at statsobligationer i vores del af Europa vil opleve en safe haven-effekt med faldende renter som resultat, og det betyder, at tabet på kreditobligationerne ikke vil få fuld effekt af spændudvidelsen. Men uanset forløbet på kort sigt forventer Jyske Bank i analysen, at vi på 9-12 måneders sigt vil have en situation, hvor de gode fundamentale forhold betyder, at denne spændudvidelse vil blive absorberet. Der er fortsat lave defaultrater, positiv ratingtrend, stigende positiv omsætning og ebitda-vækst. Risikoen er dog, at en eventuel græsk udtræden af eurosamarbejdet på en eller anden måde forplanter sig, så der enten kommer usikkerhed om andre lande, eller at det medfører et tilbageslag i den vækst, der trods alt ser ud til at være i europæisk økonomi. Gennem de seneste to år har udviklingen vist både stigende ebitda og stigende vækst i omsætningen. Ser man på ratingudviklingen, viser historikken, at PMI er en indikator for udviklingen, og holder denne sammenhæng, vil der være udsigt til en positiv udvikling i ratingen. Samlet betyder det, at Jyske Bank forventer, at defaultraterne de kommende 12 måneder vil holde sig under 2 procent. Det vil dermed være et yderligere fald i forhold til det aktuelle niveau på 2,2 procent. Ser man frem, ligger det stigende statsrenter i kortene. Det gælder først og fremmest for de amerikanske obligationer, men markederne hænger som bekendt sammen i et vist omfang, og dermed er den generelle forventning også, at vi vil se de europæiske statsrenter stige, men dog ganske moderat. Jyske Bank peger i analysen på, at det bestemt ikke betyder en udvidelse af rentespændet til kreditobligationer – måske endda tværtimod. Historisk er der tendens til, at stigende tyske statsrenter betyder en indsnævring af rentespændet mellem stater og high yield. Der er ikke tale om nogen markant bevægelse, men en sammenligning af tre måneders ændring i både statsrenter og high yieldrenter viser alligevel en tendens, der altså underbygger en forventning om, at stigende statsrenter betyder lidt lavere rentespænd. Jyske Bank peger i analysen på, at der da også er en logisk forklaring på denne sammenhæng. Den går på, at stigende statsrenter i en normal verden er udtryk for, at der er økonomisk fremgang, og at det medfører tro på højere vækst og inflation. Og netop en højere vækst vil være positivt for high yield-selskaber, og dermed for prissætningen af deres obligationsudstedelser. Ejlif Thomasen Rentespændet upåvirket af uro Basispoint 700 600 500 400 300 Jan. 2013 Apr. 2013 Kilde: Jyske Bank Jul. 2013 Okt. 2013 Jan. 2014 Apr. 2014 Jul. 2014 Okt. 2014 Jan. 2015 Apr. 2015 iTraxx Xover 500 400 300 200 2013 2014 2015 Kilde: Jyske Bank High Yield investeringsforeninger Rating Afkast, pct Morningstar 1 mdr 6 mdr 12 mdr. ***** Danske Invest Euro High Yield Obl. (Akk) -0,90 2,58 1,34 ***** Nordea Invest Euro High Yield Bonds -0,28 2,95 2,90 ***** LPI Obligationer High Yield Globale (EUR-sikret) -0,98 3,68 0,83 ***** Nordea Invest Virksomhedsobl. Højrente (EUR-sikret)-0,73 2,61 0,52 **** Nordea Invest Engros Global H/Y Akk (EUR-sikret) -0,93 2,72 -1,61 **** TRP-Invest Global High Yield Bonds Acc (EUR-sikret)-0,66 3,36 1,19 Kilde: Morningstar og IFB MARKEDSOVERVÅGNING: GR ÆSK KAOS PÅVIRKER MARKEDET - side 21 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 22 Kort rente Store forventninger til jobrapport I søgen efter, hvornår den amerikanske centralbank hæver renten første gang, har de finansielle markeder ekstra fokus på offentliggørelse af nye jobrapporter. Den næste amerikanske jobrapport kommer på torsdag, og denne gang er der ganske store forventninger. Nordea forventer, at rapporten vil vise, at der i juni er skabt 210.000 nye jobs uden for landbruget, og at det vil betyde et fald i arbejdsløsheden fra 5,5 procent til 5,4 procent. Samtidig forventer Nordea, at vi vil se de gennemsnitlige timelønninger stige med 0,2 procent. Navnlig udsigterne til, at der så småt er ved at komme pres på lønningerne, er noget Fed har ekstra fokus på, og som kan betyde en fremskyndelse af den første renteforhøjelse. Handelsbanken er endnu mere optimistisk i sine forventninger til jobrapporten. Banken forventer, at rapporten vil vise, at der er skabt 260.000 jobs uden for landbruget. Både Nordeas og Handelsbankens forventninger er et fald i forhold til den ekstremt positive rapport fra maj, der viste en jobskabelse på 280.000 personer. Handelsbankens peger i sine forventninger på, at man ligger noget over konsensus, og det forklares bl.a. med, at antallet af nye ledige er bremset i juni, og at beskæftigelsen i fremstillingsindustrien også ser ud til at have fået yderligere momentum. ”Skabelsen af nye arbejdspladser i byggeriet bør også vise sig robust på linje med den seneste stigning, vi har set i byggeaktiviteten, i form af store stigninger i NAHB-indekset og antal byggetilladelser. Når det er sagt, venter vi en moderation i jobskabelse ift. maj i den tunge servicesektor, hvor vi venter korrektion oven på de store stigninger inden for detailhandel og fritid & rekreation,” skriver Handelsbanken i en vurdering. Men selvom banken har store forventninger til nye jobs, venter den ikke, at arbejdsløsheden falder denne gang. Her har tidligere arbejdsmarkedsrapporter i et vis omfang været præget af en stor tilgang til arbejdsmarkedet, så selve arbejdsløshedsprocenten er faldet mindre, end beskæftigelsesfremgangen ellers kunne antyde. Men allerede onsdag vil ISM-indekset give en pejling af den aktuelle temperatur i amerikansk økonomi. Her forventer Handelsbanken en stigning fra et indeks på 52,8 i maj til 53,5 i juni. De regionale indeks har på forhånd antydet, at der kommer en fremgang. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger 0,5 0,3 Enmåneds forwardrente 0,1 -0,1 -0,3 CIBOR -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem jun. 15 -0,09/05 0,11/13 sep. 15 0,01/05 0,19/21 dec. 15 0,08/12 0,26/28 mar. 15 0,12/16 0,30/32 Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,09/05. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,0 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -005 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 26-jun 0,09 (0,00) 14 dage 0,09 (0,00) 1 md. 0,11 (0,00) 3 mdr. -0,31 -(0,01) 26-jun -0,26 (0,00) 14 dage -0,25 (0,01) 1 md. -0,20 (0,05) 3 mdr. -0,20 (0,00) 26-jun -0,18 (0,00) 14 dage -0,18 (0,00) 1 md. -0,15 (0,00) 3 mdr. 0,02 (0,00) 26-jun 0,03 (0,00) 14 dage 0,03 (0,00) 1 md. 0,04 (0,00) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: STORE FORVENTNINGER TIL JOBRAPPORT - side 22 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 23 Lang rente Uændrede lange renter de næste tre måneder For de kommende tre måneder er det lidt fifty-fifty, om de lange renter går lidt op eller ned, og dermed er konklusionen nærmest uændrede renter i perioden. Det vurderer seniorrealkreditanalytiker Lene Boisen fra Jyske Bank. Det er vel at mærke i et forløb, hvor der ikke kommer en græsk udtræden af EUR-samarbejdet i den kommende uge. Her bølger forventningerne frem og tilbage, og hvis resultatet – nok lidt overraskende – ender med at blive en græsk udtræden, så vurderer Lene Boisen, at vi vil se danske og tyske renter blive presset noget tilbage – måske til niveauet for et par måneder siden. Dengang lå den tiårige danske rente på omkring 0,30 procent. Men med Grækenland som fortsat euromedlem er hovedscenariet henover sommeren uændret rente. ”Det betyder, at det niveauskifte fra ekstremt lave renter, vi har set, ikke bliver rullet tilbage,” siger Lene Boisen. Den samme forventning har Handelsbanken. ”Ser vi et år frem, så venter vi nu, at de tiårige statsrenter vil ligge 20-30 basispoint højere end nu, og det, der kan skubbe disse forventninger i den ene eller anden retning, er, hvis Danske stat 3% 2021 - kort sigt nøgletallene udvikler sig bedre eller værre end forventet,” siger Lene Boisen. Handelsbanken ser den tiårige rente 15 basispoint højere om et år. Når det gælder realkreditobligationerne, har der under den seneste rentestigning været tale om en udvidelse af spændet mellem stater og realkredit. ”Det er påvirket af, at der ikke udstedes stater, og vi forventer, at der igen vil ske en indsnævring af dette rentespænd, så realkreditpapirerne vil klare sig bedre end stater,” siger Lene Boisen. Teknisk analyse på statsrenter Renten testede gennembruddet af modstanden ved 0,971 procent med succes, men gennembruddet af denne modstand ser ikke ud til at være helt accepteret endnu. På kort sigt er der nemlig ved at blive dannet en dobbelt-top ved 1,135 procent, som vil blive bekræftet ved et fald under 0,950 procent. I så fald vil det være indledningen til et rentefald ned mod 0,800. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - lang sigt 2,0 1,0 1,0 0,3 08-2014 10-2014 12-2014 02-2015 0,2 0,2 0,1 0,1 2011 04-2015 2012 2013 2014 2015 Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,28 (0,04) 26-jun -0,41 -(0,01) 14 dage -0,38 -(0,02) 3 mdr. -0,31 -(0,02) 12 mdr. 0,14 (0,02) 26-jun 0,08 (0,01) 14 dage 0,03 (0,00) 3 mdr. 0,13 (0,00) 12 mdr. 1,08 (0,12) 26-jun 0,97 (0,07) 14 dage 0,89 -(0,01) 3 mdr. 1,06 -(0,01) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: UÆNDREDE LANGE RENTER DE NÆSTE TRE MÅNEDER - side 23 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING Side 24 Valuta Græsk exit ventes at få beskedne konsekvenser Hvis Grækenland må forlade eurosamarbejdet, så vil det, uanset den lange periode med usikkerhed, være en overraskelse. Men det vil ikke være som et lyn fra en klar himmel. Derfor er der ikke lagt op til dramatiske effekter på valutamarkedet. Det vurderer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. ”De fleste forventer en eller anden løsning, men så vil problemet igen dukke op om nogle måneder. Men det er nu mere end fem år siden, Grækenland fik den første hjælpepakke, og det betyder, at der har været lang tid til at opbygge brandmure, som skal forhindre en ukontrolleret spredning, hvis Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet,” siger Jacob Graven. Alligevel forventer han, at der vil komme en reaktion. ”Det er ganske svært at sige, hvad der vil ske, for vi har ikke rigtig nogen fortilfælde at læne os op ad. Men umiddelbart vurderer jeg, at det i første omgang vil betyde en svækkelse af EUR, men ikke dramatisk, og heller ikke nødvendigvis særligt langvarigt,” siger Jacob EUR/USD - kort sigt Graven. Han peger på, at det efter kort tid måske endda omvendt kan styrke EUR, fordi man efter en græsk exit vil have skåret den syge del af valutasamarbejdet fra, og dermed vil det resterende stå stærkere. Ud over en kortvarig svækkelse i moderat omfang af EUR peger Jacob Graven på, at der helt efter bogen kan komme lidt opadgående pres på CHF som en traditionel flugtvaluta. EUR/USD stadig over 50 dages glidende gennemsnit EUR/USD blev den 18. juni igen afvist ved forsøget på at komme forbi modstanden ved 1,144EUR/USD, men det efterfølgende fald ser ud til at standse omkring 1,120 EUR/USD. Dermed holder valutakrydset sig over det stigende 50 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i 1,105 EUR/USD. Det betyder, at der bygges op til endnu et angreb på 1,144EUR/USD. Ejlif Thomasen EUR/USD - Langt sigt 1,35 1,40 1,30 1,25 1,20 1,20 1,15 1,00 1,10 09-2014 11-2014 01-2015 Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 26-06-2015 EUR 7,46 GBP ! SEK 10,46 0,81 NOK !! 0,85 CHF ! 7,14 PLN ! 1,79 USD !! 6,66 JPY (X100) EUR/USD !! 5,39 !! 1,12 03-2015 05-2015 1995 2000 2005 2010 Kilde: BCVIEW Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,46 7,45 7,45 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,44-7,46) 10,40 10,42 10,59 (10,24-10,49) (10-10,64) (10,22-10,8) 0,80 0,80 0,81 (0,8-0,8) (0,79-0,81) (0,81-0,82) 0,86 0,86 0,87 (0,85-0,87) (0,85-0,89) (0,83-0,9) 7,15 7,15 7,11 (7,1-7,23) (7,05-7,3) (7,1-7,15) 1,81 1,82 1,82 (1,8-1,82) (1,81-1,82) (1,77-1,87) 6,70 6,85 7,08 (6,63-6,77) (6,69-7,1) (6,62-7,46) 5,41 5,47 5,63 (5,3-5,46) (5,3-5,68) (5,38-5,92) 1,11 1,09 1,06 (1,1-1,13) (1,05-1,12) (1-1,12) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,44 10,41 0,81 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,85 7,15 1,79 6,62 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,05 1,12 MARKEDSOVERVÅGNING: GR ÆSK EXIT VENTES AT FÅ BESKEDNE KONSEKVENSER - side 24 Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Side 25 Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 29. juni - 05. juli Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. Japan Industriproduktion -2,3 pct. 29. juni (0,1 pct.) Tyskland Detailsalg 3,0 pct. 29. juni (1,0 pct.) Tyskland Forbrugerpriser 0,5 pct. 29. juni (0,7 pct.) Eurozonen Tillidsindikator 103,8 29. juni (103,8) USA Afventende boligsalg 1,0 pct. 29. juni (3,4 pct.) Eurozonen Forbrugerpriser, kernedel 0,8 pct. 30. juni (0,9 pct.) Eurozonen Arbejdsløshed 11,1 pct. 30. juni (11,1 pct.) USA Case-Shiller husprisindeks 5,25 pct. 30. juni (5,04 pct.) USA Chicago PMI 50,0 30. juni (46,2) USA Forbrugertillid 96,8 30. juni (95,4) Kina PMI, fremstillingssektoren 50,4 01 .juli (50,2) UK PMI, fremstillingssektoren 52,4 01 .juli (52,0) USA ADP beskæftigelsesændring 210.000 01 .juli (201.000) USA ISM, fremstillingssektoren 53,1 01 .juli (52,8) Sverige Riksbank rentebesultning -0,250 pct. 02. juli (-0,250 pct.) USA Non-farm payrolls 227.000 02. juli (280.000) USA 1.gangsansøg. til arb.løsh.underst. 02. juli (271.000) USA Arbejdsløhed 02. juli (10,8 pct.) USA Industriordrer -0,5 pct. 02. juli (-0,4 pct.) UK PMI, servicesektoren 57,5 03. juli (56,5) Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: [email protected] ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,95 -(0,02) 26-jun 2,88 (1,98) 14 dage 2,93 (2,03) 3 mdr. 3,04 (1,97) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 -0,2 -0,6 -1,0 -0,52 (0,00) 26-jun -0,32 -(0,04) 14 dage -0,17 -(0,04) 3 mdr. -0,06 (0,02) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Nadine Raida, Klaus Hasselgren Strange, Peder Birk, Bente Lind DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected] ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 25
© Copyright 2024