Økonomisk Ugebrev Finans nr. 26 (30/08/2015)

Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
Erhvervslivet bør tage aktienedtur meget seriøst
Er de seneste ugers dramatiske nedtur på aktiemarkederne udtryk for en overdreven aktiepanik i et tyndt
sommermarked? Eller er der tale om endnu et signal
om, at den globale økonomi er på vej endnu mere ud af
balance, efter flere års ørkenvanding med centralbankernes QE-programmer, historisk lave renter, aktivbobler, styrtdykkende råvare- og energipriser og udsigt til
en amerikansk renteforhøjelse.
Det har Økonomisk Ugebrev søgt af kortlægge
gennem en stribe eksterne kommentarer, analyser af
ledende indikatorer, signaler fra finansmarkeder og
vurderinger fra større danske virksomheder: På den
baggrund er vi kommet frem til den konklusion, at erhvervslivets topledelser bør tage aktienedturen meget
seriøst og opfatte den som et signal om, at der ligger
en global økonomisk opbremsning forude, samt fortsat
vigende risikotagning på de finansielle markeder.
Budskabet står i kontrast til de fleste danske bankøkonomer, der har slået aktienedturen hen med overdreven
nervøsitet og spekulation. Bankerne vil aldrig komme med
en vurdering om, at vi står foran en længere aktienedtur:
Så skulle de nemlig rådgive deres kunder om at sælge
deres investeringsforeningsbeviser i aktier, og dermed
gå glip af faste årlige milliardindtægter. Det vil ikke ske.
I en kommentar i denne udgave skriver Jacob Kirkegaard fra Peterson Institute for International Econo-
mics, at det umiddelbart er den enkleste forklaring, at
forbinde den globale aktienedtur med de dykkende kinesiske aktiemarkeder. Men der er kun en meget svag
sammenhæng, skriver han og påpeger, at der er flere
andre vigtige drivkræfter i spil, blandt andet den kommende renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank
og nye budgetslagsmål i den amerikanske kongres.
I en analyse skriver Saxo Banks Steen Jakobsen, at
han ser en amerikansk recession i 1. halvår 2016, især
drevet af en styrkelse af USD efter flere kinesiske devalueringer. Det bliver den helt store game changer. Societé
Generale fremhæver, at det er ved at gå op for markederne, at centralbankernes QE programmer ikke virker,
men skaber øgede risici for den finansielle stabilitet på
grund af aktivbobler. Vigende tillid til centralbankerne
er med til at skubbe læsset, lyder vurderingen.
Effekten af opbremsningen i den kinesiske økonomi
begynder allerede at gøre ondt på de store danske
erhvervsvirksomheder, som er eksponeret mod Kina
eller råvarer. FLSmidth melder klart ud, at situationen i Kina nu begynder at blive mærkbar negativ for
cement- og mineralkoncernen. At det hele måske ikke
er så rosenrødt indikeres også af, at de udenlandske finanshuse nu har solgt ud af danske aktier for fem mia.
kr. på en måned, og alene for 1,2 mia. kr. i mandags, da
aktiemarkederne steg markant. MWL
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 26/2015
NYHEDSANALYSER
Side2Finanssektorens digitalisering skal øge kundetillid
Side4Interview med Frigast: Kapitalfonde øger åbenhed
Side6Pensionskunder må selv tage aktierisici
Side7Kina vækstbremse for danske globale virksomheder
Side8Erhvervslivets topledelser bør rebe sejlene nu
Side10 FLS: ”Vi har reageret hurtigt på Kina-opbremsning”
TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE
Side11 Kronede dage for kommunikationsrådgivere
Side12 Burson og PrimeTime eneste med underskud
Side13 Tabel: Kommunikationsrådgivere 2015: Top 30
OVERBLIK & KONJUNKTUR
Side14 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Side15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Side16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Side17 Kinas aktiemarked ikke stor effekt på globale aktier
Side18 Globalt konjunkturbarometer i flere års laveste
MARKEDSOVERVÅGNING
Side19 Nationalbanken varmer op til renteforhøjelse
Side20 Handelsbanken nedjusterer renteforventningerne
Side21 NOK på svageste niveau siden finanskrisen
Side22 Finanskalender & Boligrenter
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 2
Finanssektorens digitalisering skal øge kundetillid
Den finansielle sektor fortsætter it-investeringerne, og
det sker i høj grad for at genvinde kundernes tillid efter
finanskrisen. I den proces spiller digitalisering en helt afgørende rolle. Kunderne skal opleve imødekommenhed
gennem brugervenlige og effektive digitale løsninger,
der skal være tilgængelige på alle platforme hele tiden.
Det koster mange penge. Dertil søger mange finansielle
virksomheder at udnytte kundedata bedre gennem investeringer i avancerede analyseværktøjer. Den større
indsigt skal styrke og fastholde troværdigheden gennem mere målrettet kommunikation og skræddersyrede
it-løsninger til kunderne.
Ifølge IDC´ analyser har den finansielle sektor ”Customer Experience” som sin vigtigste it-prioritering, hvor
Customer Relation Management (CRM) software i samme
analyse også er blandt de fem mest prioriterede it-områder
i finanssektoren. Strategisk fokus på digitalisering i den
finansielle sektor smitter af på seneste væksttal for softwarebranchen. Nye tal fra analysehuset IDC viser, at softwarebranchen samlet set sidste år præsterede vækstrater
på over fem procent, hvor især software til kundestyring
trækker udviklingen i positiv retning med vækstrater på 7,6
procent i 2014 og 8,1 procent året før. Den øgede vækst kan
i høj grad tilskrives den finansielle sektors fokus på digitalisering og intelligent software til indsigt i kundeadfærd.
Flere finansielle virksomheder melder om øgede itinvesteringer på området og samlet set steg branchens
it-omkostninger mere sidste år end tidligere.
Nykredit oplyste i sidste uges offentliggjorte halvårsregnskab, at koncernen vil intensivere arbejdet med
digitalisering i bestræbelserne på at effektivisere yderligere. En stor del af projektet er målrettet kunde- og
salgsstyring: ”Nykredits it-omkostninger stiger ikke, de er
let faldende, men vores it-omkostninger forskydes mod
investering i digitalisering i stedet for i traditionel it. Vi er
således i gang med en stor omstilling, hvor mange af vores kunderettede processer digitaliseres til gavn for kunderne,” siger koncerndirektør i Nykredit, Bente Overgaard.
CFO i Tryg Forsikring, Tor Magne Lønnum, oplyser til
Økonomisk Ugebrev, at Tryg-koncernen ligeledes flytter it-omkostninger fra back-office mod kunderelateret
software: ”Vi har både udskiftet drift-leverandører (CSC,
Red.) og konsolideret vores it-systemer. Det har samlet
set betydet, at it-omkostningerne er faldet. Men vores
prioritering af digitalisering mod kunder, brugervenlighed og analytiske salgsværktøjer har betydet, at licensomkostninger isoleret betragtet er steget,” siger CFO Tor
Magne Lønnum fra Tryg. Han ønsker, ligesom Nykredit,
ikke at oplyse om konkrete tal i forskydningerne.
Danske Bank fortsætter ligeledes med at investere stort
i digitalisering. Danske Bank oplyser i delårsrapporten
for 1. halvår 2015 at: ”Vi ønsker at gøre det nemt for vores kunder at ordne deres bankforretninger og fortsatte
derfor med at investere i digitale løsninger. For MobilePay, som nu har mere end 2,3 mio. brugere og mere
end 9000 tilmeldte virksomheder i Danmark, indgik
vi i 2. kvartal en aftale med nogle af de største supermarkeder og detailbutikker i Danmark.” Danske Banks
kommunikationschef Kenni Leth oplyser, at: “Vi sætter
ikke nærmere tal på vores it-udviklingsomkostninger,
men du kan godt skrive, at vi hvert år investerer et trecifret millionbeløb i udviklingen af nye it-løsninger til
vores kunder. De samlede it-omkostninger er fastholdt
på nogenlunde samme niveau igennem de senere år.”
IDC´s tal for den finansielle branches it-omkostninger
i 2014 understøtter softwarebranchens øgede vækst i
samme år. Ifølge IDC steg it-omkostningerne i den finansielle sektor med tre procent i 2014, mod kun én procent
i 2013. IDC forventer i de kommende år niveauet tilbage
på omkring én procent årlig stigning i de finansielle virksomheders it-omkostninger: ”At blive en kundeorienteret virksomhed er ikke let, og de fleste banker er langt
fra at være i mål, fordi de har svært ved at imødekomme
kundernes behov og helt forstå lønsomheden. De har
derfor behov for ny indsigt og intelligens. Dette fører
til øgede it-udgifter til bl.a. Big Data og analytiske applikationer, der kan grave i kundedata og skabe værdi.”
siger Research Director hos IDC Anders Elbak.
Joachim Kattrup
It-omkostningsstigninger i den finansielle sektor (DK)
Vækst
2012-2013: 1 procent (faktisk stigning)
2013-2014: 3 procent (faktisk stigning)
2014-2015: 1,7 procent (forecast)
2015-2016: 1 procent (forecast)
Kilde: IDC
Finansielle sektores it-prioriteringer
60%
Customer experience
50%
40%
Industry-specific solutions
30%
Mobility
20%
CRM Solutions
10%
Infrastructure
0%
Kilde: IDC
NYHEDSANALYSE: FINANSSEKTORENS DIGITALISERING SKAL ØGE KUNDETILLID - side 2
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 3
KENDER DU
ØKONOMISK UGEBREV
FLASH NEWS?
Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her
og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag
•
•
•
•
•
•
•
En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder
Vi går bag om de traditionelle nyheder
Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering
Det bedste fra internationale finanssider og blogs
Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked
Nyhedstjeneste er HELT GRATIS
Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter
flashnews.ugebrev.dk
ANNONCE - side 3
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 4
Interview med Frigast: Kapitalfonde øger åbenhed
Økonomisk Ugebrev har i de seneste udgaver bragt de
årlige analyser af de danske kapitalfonde. Her har vi konstateret, at stadig flere kapitalfonde ikke offentliggør
regnskaber for de enkelte fonde, blandt andet Polaris.
I dette interview med Christian Frigast fra Axcel løfter
han sløret for, at kapitalfondene fra næste år anbefales
af fremlægge fondsregnskaber. Christian Frigast kommer
også ind på sin egen fremtidige rolle i Axcel og sit syn på
det aktuelle kapitalfondsmarked, hvor fondene nu kan
begynde at se fremad, efter oprydning efter finanskrisen.
Fra starten af næste år overlader du den daglige styring
af Axcel til Christian Schmidt-Jacobsen, som i dag er CFO i
Icopal. Hvor hurtigt har du tænkt dig at trække dig fra de
operationelle opgaver i Axcel?
”Jeg har et stort ønske om, at Axcel fortsætter som en
succes. I den forbindelse er kontinuitet et nøgleord. I
løbet af 2016 skal vi hos Axcel rejse vores femte fond,
og i den forbindelse har jeg forpligtet mig til at blive i
hele investeringsperioden som er på fem år, men skal
gradvis ud af den daglige drift. Fremover skal jeg navnlig
have fokus på arbejdet i vores investeringskomité, Axcels kommende fond og en række eksterne roller, herunder DVCA. Det afgørende har været at gennemføre et
glidende generationsskifte, så Christian og den øvrige
partnergruppe får det bedst mulige afsæt i forbindelse
med denne nye ledelsesmodel. Det giver god mening,
fordi jeg har tyve års erfaring fra Axcel, som kan sikre
kontinuitet i ledelsen, hvilket vi ved investorerne vil
lægge vægt på, indtil den nye Christian har fået solidt
fodfæste. Jo før han får det, desto bedre – det vil være
et personligt succeskriterium for mig at gøre mig selv
overflødig så hurtigt som muligt. Vi har gjort en del for
at forberede os ved at udforme en række interne guidelines om, hvordan vi arbejder med de forskellige processer, og hvad vi anser for best-practice. Jeg har også i
mange år haft kontakt med relevante investorer, så den
kontakt vil jeg også bevare i en periode, ikke mindst når
vi til næste år skal starte en ny fond.”
Skal du fortsat bruge al din arbejdstid på Axcel, eller vil
du prioritere andre gøremål, private eller erhvervsmæssige?
”Det er meningen med generationsskiftet, at jeg gradvist skal overflødiggøre mig selv. Og selvom jeg godt
kunne trænge til at forbedre mit golfhandicap, vil jeg
gerne fortsætte min aktive erhvervskarriere udenfor Axcel. Jeg skal fortsat passe min bestyrelsespost i
Pandora. Jeg skal måske anvende mere tid på Axcelfuture, hvor vi arbejder på at skabe bedre rammevilkår
for den brede danske underskov af virksomheder. Og
så vil der nok også blive plads til nye bestyrelsesposter
i erhvervslivet. Derudover fortsætter jeg uændret som
næstformand i DVCA.”
I Økonomisk Ugebrevs seneste analyser af kapitalfondsbranchen har vi konstateret, at stadig flere kapitalfonde
ikke offentliggør årsregnskaber for deres enkeltfonde, fordi
de ligger i K/S’er. Det har vi været kritiske overfor, fordi offentligheden kan have en berettiget samfundsmæssig interesse i se, hvordan det går de enkelte fonde, ikke mindst
fordi der er danske pensionspenge i de fleste?
”Vi har i en årrække arbejdet med øget åbenhed og god
selskabsledelse i de danske kapitalfonde i regi af DVCA.
Vi synes, at vi er nået langt og vores vurdering er, at vi
i en europæisk sammenhæng på dette felt ligger i den
absolut bedste ende. Men vi synes også, at vi er nået til
et stadie, hvor der bør være mere fokus på væsentlighed og kvalitet end på for mange formelle anbefalinger.
Derfor har vi for nylig opdateret DVCA’s retningslinjer
for god selskabsledelse, gældende fra 1. juli 2015. Som
noget nyt anbefales det nu, at der på enkeltfondsniveau,
altså for de enkelte K/S’er, offentliggøres regnskaber.
Derudover lægges mere vægt på risikostyring, herunder
mulig etablering af whistle-blower ordninger.”
Betyder det, at kapitalfonde som Polaris fremover skal
fremlægge regnskaber for deres enkeltfonde, som de ikke
gør i dag?
”Da det er anbefalinger, kan den enkelte kapitalfond
fortsat vælge ikke at følge anbefaleringerne, hvis blot de
forklarer hvorfor. Men man skal huske på, at der netop
er tale om anbefalinger, og at det betyder, at princippet
om ”følg eller forklar” gælder. Men det er da rigtigt, at
der blandt kapitalfondene har været relativ bred enighed om denne øgede åbenhed. Ellers ville vi ikke have
opdateret anbefalingerne.”
Det er stadig ganske vanskeligt at gennemskue, hvordan de enkelte fonde klarer sig afkastmæssigt, fordi der
normalt hverken oplyses om det gennemsnitlige årlige
afkast på den investerede kapital (kaldet IRR, Red.) eller
samlet investorindskud i forhold til værdi af den investerede
kapital. Ifølge vores analyse er det kun IndustriUdvikling,
der offentliggør IRR?
”Vi giver vores investorer al den information, de ønsker,
blandt andet IRR. Men det kan være misvisende at fremlægge afkastdata i form af IRR for igangværende fonde,
fordi der næsten altid vil være investeringsunderskud
i starten, fordi der kun er omkostninger og fordi, der
går noget tid før der sker en reel værdiskabelse i de
virksomheder, som vi har investeret i. Det er dog en reFortsættes næste side...
NYHEDSANALYSE: INTERVIEW MED FRIGAST: KAPITALFONDE ØGER ÅBENHED - side 4
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 5
Interview med Frigast: Kapitalfonde øger åbenhed
...fortsat fra forrige side
levant debat, hvad der skal offentliggøres, og jeg kan
godt se for mig, at Axcel vil fremlægge IRR afkastdata,
når fondene er afsluttet, så omgivelserne får et billede af,
hvordan det er gået. I dag gengiver vi tal for de enkelte
fonde i årsskriftet – for vores fond II og III med data for
investeret kapital og aktuel værdi af den investerede
kapital, samt afkastmultipel. Så vi føler os ikke bagud
hvad angår åbenhed og transparens.”
Hvad med afkastopgørelser for jeres første fonde (I og II).
Dem er der ikke afkastoplysninger for i jeres årsskrift?
”Når vi har lukket begge fonde helt med de sidste frasalg,
så fremlægger vi afkast for dem, antageligt næste år.”
Er du enig i, at offentligheden har en berettiget legitim
interesse i at få oplysninger om, hvordan danske kapitalfonde arbejder, og om de skaber gode eller dårlige afkast?
”Ja, til dels. Men det er også en balance, hvor mange oplysninger vi skal give, og hvor meget tid vi skal bruge på
at kommunikere med medier og offentlighed. Hvis en
kapitalfond ikke gør det godt, vil den typisk få sværere
ved at hente kapital til den næste fond. Derfor er der
indbygget en automatik i det, hvis kapitalfonden ikke
performer. Men det er også klart, at der er en trend mod
øget åbenhed og transparens. Og den forholder vi os
løbende til, og der vil komme nye opdateringer af vores
anbefalinger, når vi ser behovet for det.”
Det ser ud som om, at de fleste danske kapitalfonde er
ved at være igennem oprydningen af ”skader” fra før og
efter finanskrisen med salg af selskaber. Hvad vurderer
du, at det betyder mentalt og ledelsesmæssigt for kapitalfondsbranchen, at man nu mere kan koncentrere sig om
at kigge fremad?
”Flere kapitalfonde har haft virksomheder i porteføljen, som blev ramt hårdt af finanskrisen og vanskelige
markedsforhold. Vi har selv haft udfordringer med
IDEmøbler, som nu er solgt videre. Vi lærte dér, at hård
operationel gearing gør virksomheder meget sårbare
over for markedsmæssige tilbageslag. Jeg synes dog
også, at vi gjorde IDEmøbler til en bedre virksomhed,
men det var bare ikke nok til også at gøre det til en god
investering. I vores seneste fond IV har vi som udgangspunkt mindre operationel gearing i virksomhederne, og
derfor er de knap så sårbare. Samtidig afspejler vores investeringer i dag en ændret industristruktur, med langt
flere service- og IT-virksomheder. Vi er som nævnt også
blevet mere professionelle hvad angår vores kritiske
processer, hvad angår de forskellige faser før og efter
et virksomhedsopkøb, og dokumenterer løbende hvad
vi har lært fra de tidligere cases. Vi skal være meget disciplinerede i vores ejerskab.”
På kapitalfondenes opkøb de seneste år ser det ud som om,
at nye opkøb især er rettet mod ”gode virksomheder” som
man ønsker at gøre endnu bedre, og i mindre grad end tidligere skrantende virksomheder, man ønsker at få rettet op?
”Det er nok rigtigt, at mange fonde har skruet ned for
den samlede risiko. Og det betyder også, at man generelt køber bedre og mere sunde virksomheder. Men
det betyder ikke, at man kan skrue ned for ambitionsniveauet, fordi sunde virksomheder også er dyrere end
usunde virksomheder. Man skal være ret klar på, hvad
man kan gøre bedre, og derefter være i stand til at eksekvere og føre planerne ud i livet. Kapitalfondene kan
jo typisk tage en virksomhed videre og være katalysator.
Det kan være at tilføre ledelsen stærkere kompetencer,
tilføre kapital til ekspansion eller strategiske ressourcer
til at gennemføre sammenlægninger eller opkøb. Det
er vores fornemste opgave.”
Hvor meget betyder finansiel gearing for kapitalfondes
forretningsmodel i dag?
”Grundlæggende er kapital en knap faktor. Derfor bliver
vi fortsat nødt til at tænke i kapitalbinding. Men det er
også utroligt vigtigt, at man doserer kapitalen, så den
bliver tilstrækkelig robust til, at bankerne føler sig trygge
ved samarbejdet. Egenkapitalen skal doseres efter, hvor
robust det løbende cash flow er, og der skal etableres en
kapitalstruktur, så ledelsen har mulighed for at passe deres egentlige opgave, som er at udvikle virksomheden.”
Tror du den seneste uro på de finansielle markeder kommer til at påvirke kapitalfondenes finansieringsmuligheder
via banklån eller udstedelse af obligationer negativt?
”Nej, det tror jeg ikke. Vi har i dag en finansiel sektor,
som søger afkast. Det samme gør de store investorer.
Bankerne har meget fokus på kvalitet, og det er der
stærk interesse for hos bankerne.”
Hvordan ser du på muligheden for, at kapitalfonde kan
børsnotere selskaber på det danske aktiemarked, med OW
Bunker skandalen i baghovedet?
”Hvis vi havde en god virksomhed, vi gerne ville børsnotere nu og ikke holde os tilbage med at gøre det på
grund af OW Bunker, selvom sagen fortsat sidder i hukommelsen hos mange danske investorer. Men det er
bemærkelsesværdigt så mange nynoteringer, der er i
Sverige, og så få, der finder sted i Danmark. Så hvis vi
skulle børsnotere en virksomhed nu, ville vi nok seriøst
overveje at gå til det svenske børsmarked.”
Hvilken kapitalfond herhjemme synes du er bedst og
dygtigst?
”Det er selvfølgelig Axcel.”
MWL
NYHEDSANALYSE: INTERVIEW MED FRIGAST: KAPITALFONDE ØGER ÅBENHED - side 5
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 6
Pensionskunder må selv tage aktierisici
Markedsrenteprodukterne i pensionskasser og –selskaber har skabt helt nye vilkår vedrørende risici-afdækning
af kundernes aktiebeholdninger ved den truede generelle aktienedtur. Den traditionelle afdækning af aktieinvesteringer er på retur. Det fremgår af Økonomisk
Ugebrevs kortlægning af pensionsselskabernes ageren
under de seneste ugers aktiekursfald og turbulens. Generelt er der ikke sket nogen afdækning i de selskaber,
Økonomisk Ugebrev har talt med. Med andre ord er der
sket et markant skifte, da pensionsselskaberne under
det ”gamle” garantirente-regime normalt afdækkede
ved øget uro på aktiemarkederne. Nu ligger risikoen
alene hos kunderne, der får lov til at tage turen med
ned på deres aktiedepoter.
Pensionsselskaberne oplyser, at de søger at gardere
sig mod kursfald på kundernes opsparingskonti ved at
købe op under kursfaldene, og ved at investere i alternativer, f.eks. erhvervsejendomme og infrastrukturprojekter. Dermed sparer de en afdækning, der let kan koste
et procentpoint eller betydeligt mere, hvis afdækningen
tegnes under en aktieturbulens.
Garantiprodukter omfatter fortsat ca. 60 pct. af pensionsmarkedet på 3000 milliarder kr., men markedsrenteprodukterne er steget kraftigt de seneste år, og de har
altså ført til nytænkning omkring sikkerhedsstillelsen.
Mens pensionsselskaberne skal give en nøje beskrivelse
af tabsrisikoen ved rentegarantier, der stort set kun omfatter obligationer, for at kunne leve op til stress-testen,
så er der betydeligt mere spillerum omkring markedsrenteprodukter.
Pensionskasserne oplyser enslydende, at de er begyndt at leve med kursudsvingene. Det er altså kunderne, der må være buffer. Derfor er renteafdækning
også ved at forsvinde. Det kan føre til mere svingende
afkast for pensionsopsparerne.
PensionDanmark har ikke afdækket sine aktieinvesteringer, men pensionskassen har under aktiedykkene
heller ikke solgt ud eller købt op. ”Ikke endnu,” siger investeringsdirektør Claus Stampe. ”Vi investerer på 3-5
års sigt, og så vil vi ikke betale for en forsikring, der vil
koste os omkring et procentpoint. Skulle vi lave en afdækning nu, ville det være endnu dyrere. Vi har valgt
at leve med udsvingene. Desuden har vi satset på forholdsvis mange investeringer i erhvervsejendomme og
infrastrukturprojekter, herunder vindmølleparker. Det
betragter vi som en selvforsikring. Sidstnævnte giver
os afkast på mellem 4,5 og 8 pct.”
”Jeg tror, at afdækninger er på retur, fordi vi har fået
markedsrenteprodukter, og fordi flere selskaber investe-
rer alternativt, som vi har gjort. Vi kan i dag bedre tilrettelægge en investeringsgaranti, der i sig selv afdækker
os over for store markedsudsving,” siger Claus Stampe.
Sampension har heller ikke afdækket sine aktieinvesteringer. ”Vi har derimod forsikret os ved at investere
i de faldende markeder,” siger investeringsdirektør,
Henrik Olejasz Larsen. ”Vi har ikke haft en risiko, vi ikke
kunne tåle at løbe. Vi ser nemlig positivt på verdensøkonomien, især USA og Europa. Aktiemarkederne skal
nok komme op igen inden for et år. Jeg tror dog ikke,
at aktiefremgangen vil være så hurtig som tidligere,
for virksomhedernes indtjening vil nok ikke vokse så
meget som hidtil. Vi har købt op i den seneste tid. Vi
også har været heldige. Desuden giver markedsrenteprodukerne os muligheder, vi ikke havde tidligere. Vi
kan forøge eller reducere vores aktieportefølje alt efter
risici og markedsmuligheder. Halvdelen af midlerne er i
markedsrenteprodukter.”
Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP, har
ikke afdækket sine aktieinvesteringer. ”Vi har valgt at
holde os fra en afdækning, f.eks. med optioner,” siger
investeringsdirektør Jacob Hübertz. ”Til gengæld har vi
reduceret vores aktieovervægt. Det mener vi har været
klogere. Vi har haft en ret stor overvægt, og den er reduceret med ca. 5 procentpoint. Vi bruger det aktuelle
tilbagefald til at købe op, og vi begyndte opkøbene
for et par dage siden. Jeg tror, at de store kursfald især
skyldes frygt. Der er en række risiko-elementer, men på
et halvt og et års sigt tror jeg, vi genvinder det mest af
det tabte. Skulle det ikke ske, vil det ikke påvirke vores
soliditet eller kundernes afkast. Vi har lagt til side fra de
seneste gode år,” siger Jacob Hübertz.
Heller ikke PKA har foretaget en afdækning, heller
ikke selv om PKA slet ikke har markedsrenteprodukter.
”Til gengæld har vi de seneste år investeret meget i
ejendomme og infrastruktur, og disse alternative investeringer udgør nu op mod 20 pct. af porteføljen,” siger
investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen. ”Det
giver ikke i sig selv nogen afdækning over for kursfald,
men det giver en bedre spredning af risikoen. Vi kan
ikke i dag gardere os ved at købe obligationer, som vi
kunne tidligere.” Han venter, at markederne i Europa og
USA kommer op igen inden for et halvt år til niveauet
fra før kursfaldene.
Hugo Gaarden
NYHEDSANALYSE: PENSIONSKUNDER MÅ SELV TAGE AKTIERISICI - side 6
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 7
Kina vækstbremse for danske globale virksomheder
På det seneste er der kommet stadig flere eksempler på
danske globale virksomheder, som nu rammes af den
økonomiske opbremsning i Kina. For nogle virksomheder er effekten stor, og generelt kan det være med til
at forstærke den opbremsning i virksomhedernes overskudsudvikling, som det seneste kvartal er set både i
Europa og USA. Eksempelvis må NKT Cables nu erkende,
at potentialet i Kina, målt i værdi, reelt er mindre end det
halve af, hvad koncernen troede for få år siden:
”Med et slag på tasken vil jeg sige, at det potentiale, vi
nu ser for NKT Cables på det kinesiske marked, som udgangspunkt er 40 procent mindre, end hvad vi oprindeligt
regnede med. Da priserne er faldet, og en del kunder er
blevet mindre likvide, er der yderligere 20 procent, som vi
ikke længere er interesserede i. Det vil sige, at der er 40 attraktive procent tilbage,” siger Senior Vice President Lasse
Snejbjerg, der er øverste ansvarlige for NKT Cables i Kina.
For NKT Cables, der indgår i det børsnoterede NKT Holding,
har andet kvartal allerede givet mærkbar modvind i Kina.
Hvad de samtidige store fald i råvarepriserne betyder, er endnu usikkert, og kun få virksomheder har som
FLSmidth indtil nu skruet ned for forventningerne, stort
set alene som følge af udviklingen i Kina de seneste få
uger. Allerede i andet kvartal var tilbageslaget i Kina
imidlertid tydeligt for stribevis af virksomheder:
– Novo Nordisks salg i region Kina faldt i kvartalet 6
procent målt i lokal valuta i forhold til samme periode
i 2014, efter at have været opadgående i første kvartal.
Novo Nordisk forventer nu, at en generel positiv salgsudvikling for hele koncernen i 2015 delvist vil blive modvirket af bl.a. ”makroøkonomiske forhold i Kina”.
– D/S Norden oplever et presset marked for rederiets tørlastskibe, og faldet i kinesisk kulimport er den
primære årsag. Kinas kulimport var i andet kvartal 33
procent lavere end samme kvartal året før. Jernmalmimporten faldt 4 procent, samtidig med, at lokale lagrer
faldt til det laveste niveau siden 2013.
– Santa Fe Group (tidligere ØK) melder om ”betydeligt omsætningsfald” i Kina, i takt med at markedet for
internationale relocations til og fra landet er faldet cirka
20 procent. En tendens til udfladning af salgskurverne
er dog mere karakteristisk.
– Carlsberg i Kina kunne melde om en organisk vækst
på én procent i et ølmarked, som indtil for kort tid siden
steg betydeligt og som Carlsberg har satset på med
store investeringer – men som i første halvår generelt
gik tilbage med en ”mid-single-digit” procentsats.
– Danfoss melder om et salg i Kina, der målt i lokal
valuta, lå lidt over sidste år. ”Tendensen til gradvis lavere
aktivitetsniveau fortsatte, fordi den kinesiske økonomi
vokser langsommere,” skriver Danfoss. Det kinesiske
marked for hydraulisk udstyr er faldende, fordi byggeog vejbygningsbrancherne er blevet svagere.
Samtidig mærkes pres på likviditeten hos nogle kinesiske virksomheder og myndigheder. Ifølge Dalhoff
Larsen & Hornemann er det i Kina relativt svært at inddrive udestående fordringer. Samtidig er der stigende
tvivl om, hvorvidt den kinesiske køber af Dantherm-datterselskabet Dantherm Telecom vil og kan gennemføre
den varslede handel.
Den tyske teknologi-gigant Siemens melder om et
omsætningsfald i Kina på 8 procent i regnskabsårets
tredje kvartal (svarende til kalenderens andet kvartal).
Svenske Trelleborg, der sælger en lang række gummi- og
plasticprodukter og også har produktion og underleverandører i Danmark, melder om et organisk tilbageslag
på syv procent i salget i Kina. Ifølge Alfa-Laval, der direkte og indirekte står for tusinder af danske job, er
holdningen hos kunder i Kina nu ”vent og se.”
Der er dog også undtagelser fra den generelle tendens til hård opbremsning i Kina. For for eksempel
Vestas og Coloplast var Kina i andet kvartal stadig et
solidt vækstmarked.
Og en del virksomheder, der henvender sig til kinesiske privatforbrugere, kan opvise flotte vækstrater: Det
gælder det danske smykkefirma Pandora og det svenske
kosmetikfirma Oriflame. Men privatforbrugerne er blevet mere selektive. Mens Mercedes-Benz i helt frem i juli
præsterede en salgsfremgang på 42 procent i Kina, takket
være en række nye modeller, må konkurrenterne BMW
og Audi for første gang i lange tider notere tilbagegang.
Trods aftagende økonomisk vækst i Kina investeres
der stadig massivt i flere sektorer, jernbaner og strømkabler, noterer NKT Cables. Men markedet er påvirket
af, at der i de seneste to år er etableret en hel stribe nye
kinesiske konkurrenter.
”Kina har fået kapacitet til at dække hele verdens efterspørgsel efter kabler, og priskonkurrencen er blevet hård.
Samtidig har vi over de seneste halvandet år set, at de lokale regeringer har fået en meget dårligere likviditet, og vi
må spørge os selv, om vi vil tage ordrer med lav indtjening,
hvor vi må vente år på betalingen,” siger Lasse Snejbjerg.
NKT har netop opgivet at finde en lokal partner i Kina,
og ifølge Lasse Snejbjerg er en del af forklaringen, at
koncernen nu må spørge sig selv, om Kina nogensinde
bliver så godt et marked, som koncernen engang troede.
Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE: KINA VÆKSTBREMSE FOR DANSKE GLOBALE VIRKSOMHEDER - side 7
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 8
Analyse
Erhvervslivets topledelser bør rebe sejlene nu
Danske bankøkonomer var hurtigt på banen i forrige uge,
da aktiemarkederne begyndte at falde sammen – med
forklaringer om, at kursfaldene alene skyldes, at spekulanter udnyttede et tyndt sommermarked til at dumpe
aktier, og at der ikke var nogen tegn i makroøkonomien
på, at den økonomiske vækst er ved at falde sammen.
Men meget tyder på, at erhvervslivets top bør forberede
sig på et større makroøkonomisk skifte, som bør indarbejdes i virksomhedernes kortsigtede prognoser.
Flere indsigtsfulde internationale analytikere, kommentatorer og erhvervsmedier har en noget mere nuanceret opfattelse af tingene end de danske bankøkonomer.
Meget tyder således på, at sammenbruddet på det kinesiske aktiemarked, herunder opbremsningen i Kinas
BNP-vækst, kun er det, der overordnet var med til at tippe
læsset. Internationale analytikere har i månedsvis peget
på, at der var en historisk aktieboble under opbygning,
understøttet af centralbankernes planøkonomiske likviditets udpumpning og historisk lave korte renter. Den direkte afsmitning fra den kinesiske aktienedtur er således
i sig selv moderat på europæisk og amerikansk økonomi.
Men de afledte effekter af den kinesiske vækstopbremsning og devalueringer – sammenholdt med en mulig
amerikansk renteforhøjelse og vigende tro på centralbankernes pengepolitiske eksperiment – har fået de finansielle markeder til at ryste i sine grundvolde.
Økonomisk Ugebrev kunne i sidste uge berette om et
accelererende glidende aktiekrak, og som bekendt blev
det forstærket i starten af den forgange uge. Mandag var
både det tyske og amerikanske aktiemarked nede syv
procent midt på dagen, hvor det dog sluttede med et
fald på det halve. Styrken i kursfaldene giver klare mindelser tilbage til oktober 2007, hvor daglige kursfald på
3-5 procent også var normen i en længere periode. Det
lugter på ingen måde af en normal korrektion på aktiemarkederne, men noget nyt strukturelt i økonomien.
Danske bankøkonomers melding om, at makroøkonomien fortsat ser fornuftig ud, er måske rigtig nok. Men
som bekendt er aktiemarkederne som regel 6-9 måneder
foran den virkelighed, man kan aflæse i de aktuelle makroøkonomiske nøgletal. Derfor kan aktienedturen meget
vel indikere en global vækstopbremsning forude. Steen
Jakobsen fra Saxo Bank vurderer faktisk i en aktuel note, at
de seneste tilbagefald på aktiemarkederne er første varsel
om en global økonomisk recession i 1. halvår 2016. Efter
starten på devalueringer af den kinesiske Yuan, ventes US
dollar at blive relativ styrket de kommende måneder.
Netop bevægelsen i US dollar vil være drivkraften i den
globale økonomiske opbremsning, vurderer Jakobsen:
”We will see recession by H1-2016 combined with lows in
all cycles – this past week was a “starter” to a bigger menu
post FED (Sep/Dec or not at all),” skriver Steen Jakobsen.
Han forklarer drivkræfterne bag den økonomiske nedtur sådan: “Here is simple explanation of why I think US$
leads the markets: US$ gets stronger > Increases price of
servicing massive US$ debt > creates devaluation to maintain export share > reduces commodity prices > reduce
growth for emerging market economies > exporters lose
market > US$ gets weaker > commodity rises > reduces
burden on debt and commodities > re-sets growth higher.” Vi skal altså gennem en nedtur i den globale økonomi ledt af USA, før det bliver bedre. Opbremsning i den
kinesiske vækst er ikke den direkte trigger.
Til gengæld vurderer Steen Jakobsen også, at den
amerikanske centralbank bliver nødt til at sætte den korte
rente op allerede til september, for at opbygge ammunition til at imødegå den kommende nedtur: ”Fed should
move in September, failing to do so could delay FED all
the way to 2017. (Fed is now 24% likely to move acc. to
market down from 50% one-week ago). The reason they
“should” move is that the market and economy need a
higher nominal “clearing yield” to get going again.”
Det internationale finanshus Socialé Generale tolker
den seneste uges aktienedtur som et resultat af vigende
tillid til centralbankerne. For det første påpeges, at centralbankernes QE ikke har virket, som også er påpeget
for nylig i et forskningspapir fra St. Louis Fed.
For det andet opfattes det som en stigende erkendelse,
at centralbankerne nu bliver mere og mere bekymrede
over den finansielle stabilitet i kølvandet på den eskalerende aktivboble og QE aktioner. Det vil i givet fald reducere sandsynligheden for nye traditionelle pengepolitiske
tiltag. ”Second, central banks have clearly become more
concerned about the potential risks to financial stability
from indefinitely inflating asset prices, suggesting that
they may be slower to step in.” Finanshuset påpeger dog
også, at hvis den aktuelle situation udvikler sig til en omfattende krise, så vil centralbankerne igen tage uortodokse metoder i brug for at dæmme op for nedturen.
Det bør samtidig gentages, at der formentlig er en god
grund, til at råvarepriser og oliepriser fortsætter med at
dykke. Oliepriserne er tæt på den bund, som blev nået i
efteråret 2007, og eksempelvis containerfragtraterne
mellem Kina og Europa er styrtdykket de seneste uger.
PS. Mens det danske aktiemarked steg ca. seks procent tirsdag, nettosolgte de udenlandske finanshuse
for 1,2 mia. kr. danske aktier. Det største nettosalg på
en enkelt dag i mange år. MWL
NYHEDSANALYSE: ERHVERVSLIVETS TOPLEDELSER BØR REBE SEJLENE NU - side 8
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 9
BLIV ET BEDRE
BESTYRELSESMEDLEM
Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for
Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til
toppen af dansk erhvervsliv.
Vores læsere lægger vægt på:
• at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet
• at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer
• at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd
• at blive opdateret om internationale tendenser
• at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil,
den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating
• at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse
Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af
ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi
og aktualitet.
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.bestyrelsen.dk
ANNONCE - side 9
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 10
FLS: ”Vi har reageret hurtigt på Kina-opbremsning”
FLSmidth har reelt, som den første danske virksomhed
meldt klart ud, hvad konsekvensen bliver af den seneste økonomiske opbremsning i Kina, herunder afledte
effekter af kursfald på de kinesiske aktiemarkeder, samt
på råvaremarkederne. På den måde adskiller FLSmidth
sig med sin udmelding fra mange andre virksomheder,
der i højere grad har indtaget en ”lad os vente og se” –
holdning til opbremsningen i Kina.
”Vi må erkende, at vi ikke på forhånd så, hvad der
nu sker i Kina,” siger FLSmidths koncernchef Thomas
Schulz til Økonomisk Ugebrev. ”Men vi har alligevel været blandt de hurtigste til at reagere med en justering
af vore forventninger. Det har vi fået anerkendelse for i
vore brancher og fra vore kunder.”
Han lægger ikke skjul på, at det er udviklingen på
verdens råvaremarkeder – direkte affødt af vigende kinesiske efterspørgsel – som slår tilbage på FLSmidth.
”70 procent af verdens produktion af jernmalm og 35
procent af kobberproduktionen er relateret til Kina,” påpeger Thomas Schulz. Derfor er FLSmidths kunder hårdt
ramt. Internationale mineselskaber har i de seneste uger
varslet enorme nedskæringer og titusinder af fyringer.
Alene minegiganten Anglo American har i første halvår
tabt 3 mia. dollar og vil i de kommende år beskære medarbejderstaben på 150.000 med 53.000 efter dramatiske
fald i priserne på råvarer i de seneste måneder.
”Ganske ærligt ventede vi ikke, at faldet i råvarepriserne
ville blive så dramatisk og efter al sandsynlighed bliver de
næste seks måneder endnu hårdere,” sagde Anglo Americans topchef Mark Cutifani i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets seneste kvartalsmeddelelse. ”Vi har
trukket omkostninger ud af forretningen men vi må gøre
mere, fordi priserne fortsætter med at falde.”
På denne baggrund har FLSmidth ændret sin prognose
for koncernens store division, der leverer udstyr til minebranchen. FLSmidth forudser nu, at mineselskabernes investeringer vil blive på et bundniveau i 2016 og 2017, og
at væksten først vil begynde i slutningen af 2017. Tidligere
ventede FLSmidth, at bundniveauet kun ville vare til og
med 2015, hvorefter der blev forudset lav vækst i 2016.
Det svage marked har afledte effekter: Der er tendens til større hensættelser på kunder med dårlig betalingsevne, og nogle kunder forsinker igangværende
projekter eller har dårligt råd til at afslutte dem.
Ifølge Thomas Schulz er evnen til at vurdere risiko en
”kernekompetence” for FLSmidth. Koncernens prognosemodel fodres løbende med oplysninger om blandt
andet råvarepriser og kundernes forventede pengestrømme, investeringer og behov for at udbetale ud-
bytte. Det er disse parametre, der i løbet af usædvanlig
kort tid medførte en dramatisk ændring af fremtidsscenarierne for FLSmidth, og virksomheden besluttede ikke
at afvente yderligere bekræftelse, før det meldte ud.
Dermed reagerer selskabet hurtigere med informationer til sin omverden end mange andre børsnoterede
virksomheder. Men den hurtige udmelding er også i sig
selv et ledelsesredskab, der bidrager til at skabe langsigtet tillid i virksomhedens omgivelser og medarbejdere, til
at vise at virksomheden er opmærksom og beslutningsdygtig. Medarbejderne er i den forgangne uge orienteret
på town hall-meetings, og trods skuffelse hos medarbejderne er der, ifølge ledelsen, også forståelse, for at virksomheden er kommet i en vanskeligere situation.
Men de ændrede markedsforhold fører da heller ikke
til nye spare- eller effektiviseringsplaner. Hele koncernen har været igennem en effektiviseringsplan og selve
mineraldivisionen, der leverer til mineindustrien, har
været igennem en ekstra omgang.
”Vi har nu en effektiv struktur, der betyder, at når
omsætningen falder så tilpasses omkostningerne automatisk. Så vi vil ikke fare ud og varsle nedskæringer, hver
gang der sker en ændring i markedet. Når man fyrer
mennesker, fyrer man kompetence, som vil mangle, når
opsvinget kommer. Vi vil vise hvad vi kan, ved at vore
omgivelser efterfølgende kan se, hvordan vore resultater har udviklet sig. Effektivisering er ikke det samme
som nedskæringer,” siger Thomas Schulz.
Ifølge topchefen har FLSmidth således nu en robust
omkostningsstruktur, der kan klare tilbageslaget i markedet, også selv om EBIT-marginen med 5,5 procent
i første halvår og ROCE (Return on Capital Employed)
med 10 procent ligger under peer-virksomheder som
finske Metso og svenske Sandvik og Atlas-Copco.
Ifølge FLSmidth kan sammensætningen af virksomhedens driftsindtjening kun dårligt sammenlignes med disse
virksomheder, og målt på ROCE vil FLSmidth med sit mål
om et ROCE på 20 procent ved en omsætning på 28-30
mia. kr. om året (mod et aktuelt niveau på 21-22 mia. kr.)
over en konjunkturcyklus kunne indhente disse peers.
Desuden bliver det svage marked for mineraldivisionen,
der i andet kvartal måtte notere et negativt EBITA på over
150 mio. kr., til dels opvejet af FLSmidths andre divisioner.
Investorernes syn på FLSmidth er under alle omstændigheder rykket kraftigt efter udsendelsen af
kvartalsmeddelelsen. Dette skærpede varsel for mineraldivisionen medvirkede i den forgangne uge til at udløse
et kursfald på op til 15 procent for aktierne i FLSmidth.
Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE FLS: ”VI HAR REAGERET HURTIGT PÅ KINA-OPBREMSNING” - side 10
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
TEMA
TEMA
Side 11
Kronede dage for kommunikationsrådgivere
Landets 30 største kommunikationsrådgivere kom
usædvanligt godt ud af 2014, med en samlet aktivitetsfremgang på otte procent. Branchens bruttoresultat
steg fra 306 mio. kr. til 331 mio. kr., mens det samlede
driftsoverskud blev øget fra 41 mio. kr. i 2013 til 50 mio.
kr. sidste år. En relativ fremgang på 25 procent. Fremgangen i bruttoresultat var fordelt på mange firmaer,
mens der kun var større tilbagegang hos fem kommunikationsrådgivere. Relativt største fremgang i aktiviten
var det hos både mellemstore og mindre kommunikationsrådgivere. Hos Radius Kommunikation steg bruttoresultatet med 28 procent, og der var samme fremgang
hos det lidt mindre Lead Agency. For begge synes en
del af succesopskriften af være kompetenceopbygning.
Hos Radius skriver ledelsen i årsregnskabet, at ”der
er i 2014 blevet udviklet og besluttet en ny strategi for
virksomheden, der sætter retningen for de kommende
år. Strategien indeholder tre primære spor, som vil blive
foldet ud frem mod 2017: ”People”, ”Positionering” og
”Internationalisering”. Strategien medfører konkret
større, målrettede investeringer i udvikling virksomhedens kompetencer og medarbejdere. Der vil blive
iværksat en række nye, interne uddannelsesaktiviteter,
og virksomheden udvider og forstærker sin rådgivning
inden for digital kommunikation. Desuden vil der blive
bygget videre på internationaliseringen med mere arbejde for særligt større danske virksomheder, der skal ud
i verden, eller forbedre den måde, de allerede arbejder
med deres kommunikation på ude i verden.”
Hos Lead Agency fremhæver direktør Kresten
Schultz-Jørgensen og formand Michael Christiansen i
årsregnskabet, at firmaet var været gazellevirksomhed
de seneste fire år med fordobling af omsætningen seneste fire år. Blandt kunderne nævnes Mærsk Line, Telia,
ATP, PFA, Lundbeck og Danske Bank.
Størst relativ fremgang i bruttoresultat hentede Kasters,
der er blandt de mindste firmaer på top 30-ranglisten.
Bruttoresultatet blev øget med 53 procent, fra fire mio. kr.
til lidt over seks mio. kr. Ledelsen, som består af direktør
Søren Kaster skriver kortfattet i årsregnskabet, at ”årets
resultat anses for tilfredsstillende. Resultatet er ydermere
tilfredsstillende, fordi Kasters A/S i 2014 har investeret i aktiviteterne til Folkemødet, herunder erhvervelsen af MeningsMinisteriet, som Kasters A/S nu ejer 100 pct. Selskabet
forventer, at den positive udvikling fortsætter i 2015.”
Branchens suverænt største er fortsat Advice, der
dog kun gik fire procent frem i bruttoresultat og altså
mindre end branchegennemsnittet. Bruttoresultat var sidste år 50 mio. kr., hvilket er godt 60 procent større end de
næststørste, nemlig Operate og Mannov, begge med et
bruttoresultat i underkanten af 30 mio. kr. efter pæn aktivitetsfremgang sidste år – lidt over branchegennemsnittet.
Advice skriver om 2014, at ”samlet har vi opnået en
vækst i vores bruttoavance på 4% og en markant vækst
på bundlinjen på 43%. Det er udtryk for, at vi oplever
en stadig øget interesse for totalløsninger, der er integrerede på tværs af platforme og kanaler med afsæt i
stærk indsigt i forretning og marked. Det formår vi at
omsætte til en sund bundlinje, der sætter os i stand til at
satse og tænke langsigtet. Vi oplever fortsat et marked,
der er udfordrende, men frem for alt byder på masser
af spændende åbninger og muligheder hos kunder, der
ønsker at tænke integreret og helhedsorienteret omkring deres kunde- og brandoplevelse.”
Operate, der kommunikationsmæssigt leverer en af
de bedste årsrapporter, skriver blandt andet om det forgangne år, at ”Operate leverer kommunikationsydelser til
konkurrencedygtige priser, og vi kombinerer faglig indsigt
i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Denne forretningsmodel har endnu engang vist sig
robust og bæredygtig. I 2014 havde Operate 178 kunder,
hvilket giver en lav sårbarhed. De fem største kunder udgjorde ca. 31 % af den samlede timeomsætning.” Videre
oplyses det, at ӌrets evaluering af kundetilfredshed viste,
at 94 % af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med
resultatet af Operates indsats. Projekter, der er større end
50.000 kr., evalueres af kunderne. Igen i 2014 vandt Operate mere end 50 pct. af de konkurrencer, som vi deltog
i, hvad der ligger markant over den gennemsnitlige vinderchance, da der typisk deltager 3-4 i konkurrencerne.”
Om den generelle markedsudvikling skriver Operate:
”Operate oplever fortsat betydelige brancheglidninger,
hvor kommunikationsvirksomheder med forskelligt udgangspunkt konkurrerer om de samme opgaver. Det er
en spændende udfordring, som kræver, at vi løbende
udvikler virksomheden, så vi bliver ved med være i stand
til at hjælpe vores kunder med at kommunikere til deres kunder, stakeholdere, medlemmer, medarbejdere
mv. Udviklingen stiller stadig større krav til de digitale
kompetencer, visuel kommunikation og evnen til at udvikle stærke koncepter. Disse kompetencer skal fortsat
kombineres med en stærk strategisk og faglig forståelse
og med gode evner til at skabe og bearbejde content,
der kan kommunikere og engagere på en bred vifte af
platforme. På en og samme tid kræves der både større
indsigt i de forskellige platforme og større evne til at
arbejde på tværs af platforme.”
MWL
TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE - side 11
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
TEMA
TEMA
Side 12
Burson og PrimeTime eneste med underskud
Kommunikationsrådgiverne Burson-Marsteller og PrimeTime Kommunikation er i årets Top-30 opgørelse,
over de største kommunikationsrådgivere, eneste selskaber med driftsunderskud. Burson øger driftsunderskuddet fra to mio. kr. i 2013 til tre mio. kr. sidste år.
Burson-Marsteller skriver i regnskabet, at ӌrets resultat
anses ikke for at være tilfredsstillende.” Det er vanskeligt at se, at regnskabet kommer fra et firma inden for
kommunikationsrådgivning, selvom regnskaber ofte
anses for at være et af de bedste udstillingsvinduer: Der
forklares intet om baggrunden for selskabets udvikling,
hvad der har givet anledning til de seneste års minusresultater, og hvad der gøres for at rette op på nedturen.
For ikke mange år siden blev Burston-Marsteller opfattet som et af de førende og største kommunikationsrådgivere. Men de seneste fem år har firmaet været på
en glidebane, hvor omsætningen er mere end halveret.
En af de andre tidligere relativt store kommunikationsrådgivere, nemlig PrimeTime Kommunikation, har
for nogle dage siden afleveret årsregnskab, som viser
en dramatisk skifte i driftsresultat, som er vendt til et
minus 3,7 mio. kr., fra et plus på 2,6 mio. kr. året før. Omsætningen er dykket fra 22 mio. kr. til 15 mio. kr. uden,
at omkostningerne er tilpasset tilsvarende. At aktiviteten dykker kraftigt indikeres også af, at kundetilgodehavender på et år er mere end halveret til 3,6 mio. kr.
Ledelsen skriver blandt andet meget kortfattet om årets
udvikling, at ”den negative udvikling skyldes primært
en række strukturelle forandringer og investeringer, der
fremover vil styrke indtjeningen.” Indholdet i de nævnte
initiativer uddybes ikke yderligere, og ifølge regnskabet
er hovedproblemet faldende aktivitet.
Selvom en håndfuld rådgivere har haft tilbagegang i aktiviteterne, har de alle ellers formået at tilpasse omkostningerne, hvilket normalt vil betyde færre ansatte eller
lønnedgang i denne meget personaleintensive branche.
Driftsresultaterne, som fremgår af regnskaberne, skal tages med et gran salt, da de ofte partnerejede selskaber
skruer op og ned for lønnen, alt efter hvordan det går.
Om der er plads til høj aflønning af partnere og ansatte
kan typisk skønnes ved at beregne bruttoresultat pr.
medarbejder. Typisk de mindre mere specialiserede rådgivere, uden mange fodfolk, har et højt bruttoresultat
pr. medarbejder, og nøgletallet afhænger også meget
af karakteren af de typiske opgaver hos kommunikationsrådgiveren. Eksempelvis har Point Communications
sit fokus på strategisk rådgivning, herunder rådgivning
i forbindelse med M&A-transaktioner. Kontoret, der har
tre fuldtidsansatte partnere, rådgiver for tiden kapitalfonden Polaris i den igangværende sag omkring opkøb
af børsnoterede Mols-Linien.
Point kom ud af 2014 med et bruttoresultat pr. medarbejder på 2,8 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. året før, baseret på salg af målrettede specialistkompetencer. Point
skriver i regnskabet, at resultatet for 2015 bliver mere
normalt: ”Resultatet er en del bedre end ventet som
følge af større projekter med internationale kunder. 34
procent af omsætningen (29 % i 2013) vedrørte direkte
internationale kunder i Storbritannien, Sverige og USA,
som Point assisterede med internationale opgaver med
danske forbindelser, herunder transaktioner.”
MWL
Kommunikationsrådgivere 2015: Bund 5 tilbagegang i bruttoresultat
Bruttoresultat
Mio. kr.
2014
2013
Ændr. %
PrimeTime Kommunikation
14,65
21,57
-32%
Burson-Marsteller
10,07
14,33
-30%
Kreab Gavin Anderson
6,37
7,63
-17%
Molecule Consultancy A/S
6,72
7,62
-12%
KommunikationsKompagniet A/S
3,62
4,04
-10%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Kommunikationsrådgivere 2015: Top 5 bruttoresultat
Bruttoresultat
Mio. kr.
2014
2013
Ændr. %
Advice
49,71
47,78
4%
Operate
29,90
27,77
8%
Mannov
29,89
27,01
11%
Geelmuyden.Kiese
21,91
18,87
16%
Radius Kommunikation
19,10
14,97
28%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Kommunikationsrådgivere 2015: Top 5 bruttoresultat per medarbejder
Bruttoresultat per medarbejder
Mio. kr.
2014
2013
Ændr. %
Point Communications
2,75
2,16
28%
Help PR & Kommunikation
1,79
Hill + Knowlton Strategies
1,09
0,84
31%
Kasters
1,02
0,67
53%
Molecule Consultancy A/S
0,96
0,95
1%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Kommunikationsrådgivere 2015: Top 5 fremgang i bruttoresultat
Bruttoresultat
Mio. kr.
2014
2013
Ændr. %
Conexia PR
4,75
3,03
57%
Kasters
6,10
4,00
53%
Lead Agency A/S
11,82
9,21
28%
OutCom A/S
5,80
4,54
28%
Point Communications
8,26
6,47
28%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE - side 12
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
TEMA
Side 13
Kommunikationsrådgivere 2015: Top 30
Virksomhed
Bruttoresultat
Mio. kr.
2014
Advice
49,71
Operate
29,90
Mannov
29,89
Geelmuyden.Kiese
21,91
Radius Kommunikation
19,10
Help PR & Kommunikation
17,87
PrimeTime Kommunikation
14,65
Hill + Knowlton Strategies
14,18
Lead Agency A/S
11,82
Burson-Marsteller
10,07
Holm Kommunikation
9,71
Essencius*
9,67
Relationspeople
8,66
Rostra Kommunikation
8,44
Effector
8,31
Point Communications
8,26
Kompas Kommunikation ApS
7,93
Molecule Consultancy A/S
6,72
Have Kommunikation A/S
6,43
Kreab Gavin Anderson
6,37
Bro kommunikation
6,35
Kragelund Kommunikation
6,25
Kasters
6,10
OutCom A/S
5,80
Morsing PR
5,61
Conexia PR
4,75
Publico Kommunikation
4,50
KommunikationsKompagniet A/S
3,62
Communiqué
3,60
Kilde: selskabernes årsrapport
Note: Essencius sammenlagt med Unfold By Essencius
Driftsresultat
2013
47,78
27,77
27,01
18,87
14,97
15,00
21,57
12,53
9,21
14,33
9,94
8,47
8,22
8,91
7,02
6,47
8,18
7,62
6,40
7,63
5,30
6,43
4,00
4,54
4,98
3,03
3,89
4,04
3,81
Ændr.%
4%
8%
11%
16%
28%
19%
-32%
13%
28%
-30%
-2%
14%
5%
-5%
18%
28%
-3%
-12%
0%
-17%
20%
-3%
53%
28%
13%
57%
16%
-10%
-5%
2014
8,32
6,40
2,66
2,09
4,97
9,78
-3,70
1,65
0,88
-3,14
1,13
0,57
1,82
1,47
1,31
1,06
0,17
0,50
0,14
0,63
1,06
0,89
1,43
0,87
0,83
2,10
0,44
0,14
0,27
2013
5,86
4,08
2,37
0,08
3,19
7,37
2,56
1,08
0,70
-1,94
1,85
0,72
2,56
2,01
0,85
0,69
0,91
0,47
0,12
0,52
0,63
0,37
0,59
0,37
0,75
1,38
0,23
0,34
0,16
Antal medarbejdere
Ændr.%
42%
57%
12%
2511%
56%
33%
-244%
53%
26%
-62%
-39%
-21%
-29%
-27%
54%
54%
-81%
6%
18%
22%
67%
140%
142%
136%
11%
52%
90%
-58%
70%
2014
63
35
36
30
20
10
N/A
13
16
N/A
N/A
19
11
N/A
14
3
N/A
7
N/A
N/A
11
9
6
N/A
9
N/A
8
N/A
6
2013
72
38
34
29
17
N/A
29
15
12
17
15
N/A
8
15
15
3
15
8
15
10
10
10
6
8
8
N/A
7
6
7
Ændr.
-9
-3
2
1
3
-2
4
3
-15
-1
0
-1
1
-1
0
1
1
-1
Kommunikationsrådgivere 2015: Top 30
Virksomhed
Bruttoresultat per medarb.
Mio. kr.
2014
Point Communications
2,75
Help PR & Kommunikation
1,79
Hill + Knowlton Strategies
1,09
Kasters
1,02
Molecule Consultancy A/S
0,96
Radius Kommunikation
0,96
Operate
0,85
Mannov
0,83
Advice
0,79
Relationspeople
0,79
Lead Agency A/S
0,74
Geelmuyden.Kiese
0,73
Kragelund Kommunikation
0,69
Morsing PR
0,62
Communiqué
0,60
Effector
0,59
Bro kommunikation
0,58
Publico Kommunikation
0,56
Essencius*
0,52
Burson-Marsteller
Kreab Gavin Anderson
PrimeTime Kommunikation
KommunikationsKompagniet A/S
Holm Kommunikation
Rostra Kommunikation
OutCom A/S
Kompas Kommunikation ApS
Have Kommunikation A/S
Conexia PR
Kilde: selskabernes årsrapport
Note: Essencius sammenlagt med Unfold By Essencius
2013
2,16
Ændr.%
0,28
0,84
0,67
0,95
0,88
0,73
0,79
0,66
1,03
0,77
0,65
0,64
0,62
0,54
0,47
0,53
0,56
0,31
0,53
0,01
0,08
0,17
0,05
0,19
-0,23
-0,04
0,12
0,08
0,00
0,10
0,27
0,09
0,01
0,84
0,76
0,75
0,67
0,66
0,59
0,57
0,55
0,43
Egenkapital
2014
0,33
17,91
2,35
1,72
-3,02
7,25
10,26
5,09
7,16
2,79
1,96
3,60
1,61
1,07
0,66
2,87
1,70
0,60
1,73
13,94
0,65
0,96
0,50
3,89
2,22
2,81
0,48
1,62
1,70
2013
0,30
16,02
1,12
1,07
-3,30
6,10
8,40
4,94
5,26
2,88
1,48
2,01
1,14
1,05
0,81
1,70
0,97
0,37
1,31
16,34
0,32
4,87
0,65
3,79
2,53
2,25
0,63
1,53
1,15
Adm. direktør
Ændr.%
9%
12%
110%
61%
9%
19%
22%
3%
36%
-3%
33%
79%
41%
2%
-19%
69%
76%
62%
32%
-15%
104%
-80%
-23%
3%
-12%
25%
-23%
6%
48%
Hans Bøving, Aske Hougaard, Henrik Hougaard
Mads Peter Byder
Bo Øksnebjerg
Søren Kaster
Mette Thorn Sørensen
Susanne Truelsen Kruse
John Pedersen
Reinholdt Schultz
Espen Højlund
Kristian Ulrik Eiberg
Kresten Schultz-Jørgensen
Morten Hofgaard Jørstad
Birgitte Høyer
Finn Christian Morsing
Michael Buksti
Elisabeth Tissot Ludvig
Helle Bro Milner
Uffe Lyngaae
Brian Bødtger Orland
Nikolaj Buchardt
Lisbeth Wirgowitsch
Peter Johannes Sterup
Ejnar Schlesch-Jensen
Morten Holm
Flemming Mieth
Harry Levin
Bo Falsig
Christian Have
Esben Lind
TEMA: TOP 30 KOMMUNIKATIONSRÅDGIVERE - side 13
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 14
Erhvervsmedier i ugen der gik:
Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Udbredt problematisk mikrofonholderi om nedtur
på aktiemarkederne: Langt hovedparten af landets
medier har udviklet en praksis, hvor de spørger de
samme 3-4 bankøkonomer og aktiestrateger om, hvad
der sker på de finansielle markeder. Hovedbudskabet
fra dem alle har været, at der er tale om en overreaktion
og at aktiemarkederne snart vil komme tilbage. Det er
muligt, at de får ret. Men det er bestemt også muligt,
at de ikke får ret.
Problemet er, at bankøkonomernes budskaber videreformidles på ren mikrofonholderi og fuldstændig
ukritisk, uden modspørgsmål. Eksempelvis: Kan der
være dybere årsager til, at der denne gang var tale om
det største og hurtigste kursfald i flere år på det generelle aktiemarked? Kan det være sammenhængen
mellem historiske lave råvarepriser og energipriser, fire
års vedvarende aktieoptur og udsigt til en amerikansk
renteforhøjelse, der får de professionelle investorer til
at sælger ud nu? Hvorfor har de udenlandske investorer
nettotilbagesolgt danske aktier for næsten to mia. kr.
de seneste uger? Måske har de udenlandske finanshuse
ikke forstået de danske bankaktiestrategers overfladiske
budskab? Ellers også er der måske en grund til, at man
skal passe på og tage højde for en langsigtet aktienedtur. Men det er bare ikke den historie, som præsenteres
for den danske befolkning. Det er dybt problematisk.
Og hvad med lidt kildekritik: Bankøkonomerne vil
aldrig sige, at der kommer en langsigtet aktienedtur. Så
skulle bankerne nemlig rådgive deres kunder om, at de
skulle sælger deres investeringsbeviser med aktier. Det
vil aldrig ske, fordi bankerne tjener milliarder på deres
investeringsforeninger. Nej, de er ikke uafhængige. Men
de er til gengæld let tilgængelige, fordi de kun har til
opgave at markedsføre deres banker i medierne.
JP Finans får Nødgaard til at afsløre sit nye ansigt:
”Det var Finansrådets nye direktør Ulrik Nødgaard, som
i et interview med Finans onsdag lancerede et ønske
om igen at lægge røgslør over inspektionsrapporterne.
Begrundelsen er, at de andre EU-lande har hemmelige
rapporter. »Når de 27 andre lande i Europa kan få tilsynet til at fungere uden de åbne tilsynsrapporter, burde
vi også kunne det herhjemme,« sagde Ulrik Nødgaard,
der indtil for nylig var direktør i Finanstilsynet, hvor han
flere gange talte varmt om de åbne rapporter.” Det skriver JP Finans. Aldeles glimrende historie, som udstiller,
hvilket svært job, Finanstilsynets tidligere direktør Ulrik Nødgaard har taget som ny direktør for bankernes
brancheforening, Finansrådet. Ja, det skurrer i ørene,
når en mand på den måde skifter fra den ene side af
skrivebordet til den anden side, og samtidig skifter
holdninger til det stik modsatte. Sagen afslører også,
at det ikke er uproblematisk med den type skift, og at
der herhjemme – ligesom i udlandet – burde være en
afkølingsperiode på et års tid eller mere ved den type
skift. Nødgaard komme uden tvivl til at slide hårdt på
sin troværdighed, som ellers har været tårnhøj.
Svimmelhed på boligmarkedet? Med en bekymring,
der viser tendens til stigning, følger vi stadig med i meldingerne fra det københavnske boligmarked, som i løbet af de seneste femten år er blevet et af de helt store
emner i danske medier (tilbage i halvfemserne gik der
uger imellem artikler om boligmarkedet og priserne).
Når boligkøbere erklærer, at de ikke tør vente med at
købe af frygt for, at priserne bliver endnu højere, så er
det et klart boblesignal Medierne bringer mange signaler om boligmarkedet, den store konklusion, som for
alvor kunne vejlede deres læsere, tøver de med – og de
får den næppe leveret af deres yndlingskilder i banker, i
realkreditselskaberne og hos ejendomsmæglerne.
Kina truer heller ikke: Heller ikke uroen i Kina bør forurolige unødigt, forsikres vi af alle gode kræfter. Og
sådan er det svært for medierne. Læserne vil helst høre
gode nyheder, og de fleste kilder vil helst levere gode
nyheder. Med det in mente bør man nok følge medierne
– uden at gå i panik!
Indvandring i brændpunktet: Også for mange erhvervsfolk er indvandring og udlandets syn på Danmark
i stigende grad i fokus. Nogle virksomheder synes, at
de oplever reelle problemer med at få kvalificeret
arbejdskraft til Danmark, andre er bekymrede over synet på Danmark i udlandet, og flere peger på behovet
for indvandring. Samtidig er borgerlige (og socialdemokratiske) politikere åbenbart bange for at skræmme
vælgere væk ved at erkende, at erhvervsfolkene måske
derved peger på reelle problemer. Det er debat, der i
takt med stadig mere foruroligende nyheder næppe vil
fylde mindre i fremtiden – og som man må forholde sig
til, som dansk erhvervsdrivende i Danmark og i udlandet.
MOS/MWL
OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 14
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 15
Myndighedsnyt
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Claus Hjort skubber DONG frem mod børsen
Der kom en smule åbenbed om salget af en aktiepost
i DONG til Goldman Sachs, da Claus Hjort Frederiksen
torsdag lod medlemmer af Finansudvalget gennemse
dokumenterne i sagen. I den efterfølgende pressemeddelelse lagde finansministeren ikke skjul på, hvorfor han
gerne vil videre i teksten i en fart: ”Nu har vi imødekommet Finansudvalgets ønske om åbenhed i forhold til de
bud, der blev givet på aktierne i DONG. Og jeg regner
med, at det nu står helt klart for udvalgets medlemmer,
at det var det bedste bud, der blev valgt. Spekulationer
om, hvorvidt der kom et nyt og bedre bud fra ATP, er
nu også manet i jorden. Jeg har modtaget et brev fra
ATP’s direktør Carsten Stendevad, hvor han afviser, at
det skulle være tilfældet. Dette har jeg også lagt frem for
udvalgets medlemmer. Nu skal vi til at se fremad. Jeg er
ikke i tvivl om, at FIU-medlemmerne efter i dag vil være
enige med mig i, at det var det bedste bud, der blev
valgt. Derfor er det nu tid til at se frem mod den børsnotering, som DONG jo står overfor, og som vi skal diskutere med forligsparterne her i efteråret,” hedder det.
Fremgang for statslige selskaber
Det er ironisk i forhold til ovenstående – men årets redegørelse om statens selskaber viser, at netop DONG
i 2014 trak ned i det samlede billede for statens selskaber. Ellers var der fremgang på både top- og bundlinje: ”I
forhold til 2013 er nettoomsætningen i de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv.
faldet med 3 pct. (…). Dette kan primært henføres til et
fald i nettoomsætningen hos DONG Energy på 6,1 mia. kr.
Selskabernes samlede driftsresultat faldt i 2014 med
2,6 mia. kr. sammenlignet med 2013 til 6,5 mia. kr. (…).
Hertil bidrager særligt DONG Energy, hvor driftsresultatet
faldt fra et positivt resultat på 2,0 mia. kr. i 2013 til et negativt resultat på 1,2 mia. kr. i 2014. I modsat retning trækker
DSB og Sund & Bælt Holding, hvor driftsresultatet steg
med hhv. 312 og 136 mio. kr. i 2014 til 1,2 og 2,7 mia. kr.
Resultatet efter skat for 2014 i de statslige aktieselskaber
og selvstændige offentlige virksomheder mv. udgjorde
et underskud på 0,4 mia. kr. Det samlede resultat blev
positivt påvirket af overskud i Danske Spil og Finansiel
Stabilitet på hhv. 1,6 mia. kr. og 1,0 mia. kr. I modsat retning trak DONG Energy ned med et underskud 5,3 mia.
kr. Underskuddet i DONG Energy henføres til store af- og
nedskrivninger på olie- og gasfelter som følge af faldet
i olieprisen i anden halvdel af 2014. De samlede aktiver
udgjorde i alt 330,8 mia. kr., hvoraf DONG Energys aktiver udgør 45 pct., mens Finansiel Stabilitet, Sund & Bælt
Holding, Vestjysk Bank, DSB og Energinet.dk tilsammen
tegner sig for 45 pct. af de samlede aktiver,” oplyses det.
Atter udsigt til omkostningsdækning ved sager
mod SKAT
Der er godt nyt fra skatteminister Karsten Lauritzen til de
selskaber, der går rettens vej for at bestride en afgørelse
fra SKAT: Skatteministeriet oplyser følgende i en pressemeddelelse: ”I 2009 blev reglen om, at skattepligtige
selskaber og fonde kan få dækket deres udgifter af staten, når de fører en sag mod SKAT, afskaffet. I stedet fik
selskaber og fonde mulighed for at få fradrag for udgifterne til sagkyndig bistand. Personligt ejede virksomheder fastholdt derimod muligheden for at få dækket deres
udgifter af staten. Disse regler er gennem årene fra forskellig side blevet kritiseret for at svække retssikkerheden
for selskaber og fonde. Flere har opfordret til, at reglerne
blev ændret, så selskaber og fonde igen blev ligestillet
med andre virksomheder. Skatteminister Karsten Lauritzen vil nu se på, om reglerne skal laves om. ”Venstre var
selv med til at indføre reglerne, sidst vi sad i regering.
Men jeg kan godt forstå, hvis nogen oplever, at de ikke
altid er rimelige. Hvis vi her har et retssikkerhedsmæssigt problem, så er vi nødt til at komme med et bud på
en løsning,” siger skatteminister Karsten Lauritzen.” Der
sættes nu med Retssikkerhedspakke I et arbejde i gang
med at klarlægge, hvor stort problemet er, og hvordan
det i så fald løses mest hensigtsmæssigt.”
IT-problemer i SKAT forsinker selvangivelser
Der vil givetvis være mange virksomheder, der skal aflevere selvangivelse senest på tirsdag, som ikke har mulighed for at nå denne deadline. Det vurderer FSR – Danske
Revisorer, som i den anledning har anmodet SKAT om
at forlænge tidsfristen. ”Over de seneste uger har FSR –
danske revisorer tæt fulgt forløbet af indberetninger til
især det nye system for selskabsselvangivelsen DIAS. Systemet er nyt og har til formål at gøre det nemmere for
erhvervslivet at indberette deres selskabsselvangivelse,
som har deadline 1. september. Men allerede hen over
sommeren, hvor de første indberetninger er foretaget har
FSR – danske revisorer kunne påvise en række problemer
med det nye system. Problemerne er tiltaget henover
august: Langsommelighed, fejlmeldinger samt små og
store nedbrud. FSR – danske revisorer vurderer, at det
grundet problemerne, vil være umuligt for virksomheder
og revisorerne, at nå at indberette frem mod fristen den
1. september, hvor ca. 225.000 selskaber skal indberette
deres selvangivelse til SKAT,” oplyser revisorerne. STK
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 15
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 16
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Seneste lovgivning og domme vedrørende insolvensret (ny)
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Aug 2015
Nye regler om beskyttelse af klientmidler (ny)
Lovgivning
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Finansiel regulering (ny)
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af
datterselskaber (ny)
Lovgivning
Beierholm
Nyhedsbrev
Aug 2015
Crowdfunding – undgå faldgruber og udnyt potentialet (ny)
Finansiering
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Er P&I-klubber underlagt dansk ret ved direkte krav
fremsat af tredjemand?
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Jul 2015
Seneste nyt – Finansiel regulering
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Holdingselskaber – godt nyt om momsen?
Lovgivning
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Ny atomaftale med Iran – hvad nu med
eksportrestriktionerne?
Internationalt
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jul 2015
3 års konkurskarantæne uagtet lille kreditormasse
Lovgivning
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Finansiel regulering
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Jul 2015
Nye regler om udstederes oplysningsforpligtelser
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Jul 2015
Indtræden af fuld skattepligt
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Jul 2015
Fortsat mange attraktive ejendomsmarkeder i Europa
Ejendomsmarked
DTZ
Nyhedsbrev
Jul 2015
Nye regler i storaktionærbekendtgørelsen sendt i høring
Værdipapirhandel
Moalem Weitemeyer
Bendtsen
Nyhedsbrev
Aug 2015
Nye regler om beskyttelse af klientmidler
Indskydergaranti
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Seneste nyt – Finansiel regulering
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Jul 2015
Denne side er sponseret af:
KS
Egeskov
& Lindquist
Advokatpartnerselskab
Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 16
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
KONJUNKTUR
Side 17
Makrokommentar
Kinas aktiemarked ikke stor effekt på globale aktier
Det er altid en risiko at glemme analysen af eksisterende
fundamentale forhold, og i stedet tilskrive nye faktorer alt
for stor betydning, når noget uventet sker. Noget tyder på,
at de fleste danske bankøkonomer denne gang er faldet i
den fælde. Sådan er det også med de seneste dages globale
aktiemarkedsuro, som ifølge medieoverskifter skyldes de
store og bratte fald på de kinesiske aktiemarkeder. Imidlertid er det forkert pludselig at tro, at Kinas aktiemarkeder nu sætter tonen for de globale finansmarkeder. Der er
samtidigt mange andre gode grunde til den seneste tids
uro, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra Peter G. Peterson
Institute For International Economics i denne opsigtsvækkende analyse.
Godt nok er Kina verdens næststørste økonomi, som
selvfølgelig har stor betydning også globalt. Men man
tager fejl, hvis man tror, at det kinesiske aktiemarked på
nogen måde reflekterer, hvad der generelt sker i den
kinesiske økonomi. Man skal huske på, at de kinesiske
børser steg meget kraftigt lige indtil for nylig – i en periode, hvor væksten i den kinesiske økonomi rent faktisk
bremsede ganske meget op.
Shanghai og Shenzhen børserne er de seneste
kvartaler blevet drevet op af spekulation for ofte lånte
penge, blandt en trods alt relativ lille gruppe af kinesiske individuelle investorer. Det er også klart, at den kinesiske regering, set i bagspejlet, nok fejlede ved ikke at
begrænse stigningen i margin-lån til aktiekøb tidligere i
forløbet, og at forsøget på at rette op på aktiederouten
i de seneste uger, via direkte statslige opkøb og andre
indgreb, har været en katastrofe.
Med kinesiske lønninger som stadigt stiger kraftigt,
jobskabelse uden for landbruget på rekordniveau og en
økonomi, som gradvist svinger fra vækst i industri til service sektor – og derfor ikke er særligt afhængig af fremstillingsindustriens PMI – er der dog ikke nogen umiddelbar
grund til at tro, at væksten i Kina vil falde markant mere,
end den allerede har gjort. Aktiemarkedets nye nedtur
er derfor ikke umiddelbart nogen troværdig ledende indikator for retningen af den kinesiske økonomi.
Medmindre præsident Xi Jinping som følge af uvejret
på børserne – forstærket af brandkatastrofen i Tianjin –
pludselig beslutter sig for, at stabilitet er vigtigere end
at fortsætte den hidtidige økonomiske reform kurs, er
den pludselige mistillid til Kina overdrevet. Men en sådan ren politisk forudsigelse er ikke i overensstemmelse
med, at nedturen på aktiemarkederne kun rigtig tog fart
efter Beijing stoppede deres støtteopkøb, men faktisk
et tegn på en mere markedsvenlig kinesisk politik.
Når de kinesiske børser ikke afspejler de faktiske økonomiske forhold i Kina, er det næste spørgsmål naturligvis,
hvorfor de globale aktiemarkeder i de seneste uger så
blevet markant mere volatile? Et umiddelbart hurtigt
svar er naturligvist blot en overreaktion vedrørende
Kina fra aktiemarkeder, som ihvertfald i USA allerede er
ganske højt prissat efter seks års bull market.
Realiteten er dog snarere den, at der i dag er relativ
stor usikkerhed omkring Federal Reserve’s beslutning om
timingen af deres første renteforhøjelse. Fra at have været
en noget nær sikker begivenhed på det kommende FEDmøde i september, er markedskonsensus nu snarere, at
december er det tidligste og måske bliver det først i 2016.
Naturligvist kan man mene, at netop den kinesiske
uro vil eller bør have fået FOMC til at genoverveje deres
snarlige rentestigning. Både FED-medlemmerne Bill Dudley fra FED NY og Jeffrey Lacker fra FED Richmond har da
også været ude med meget dueagtige udtalelser på det
seneste. Man skal dog næppe forvente, at den amerikanske centralbank tager sig synderligt af, hvad der sker i Kina
eller noget andet sted i verden. De betragter renteændringer som fuldt ud en indenrigsøkonomisk beslutning. Samtidig er der i den amerikanske økonomi vægtige grunde
til at udskyde den første rentestigning nogen tid endnu.
Det kan godt være, at det amerikanske BNP netop er
blevet justeret op i andet kvartal. Men lønstigningerne er
stadigt meget lave. Og det er derfor vanskeligt at argumentere for, at det amerikanske arbejdsmarkedet er markant bedre end for et halvt år siden. I de seneste måneder
er olieprisen igen faldet markant, hvilket givet betyder at
FED igen står overfor deflationære kræfter i økonomien.
Det er dog nok frygten for efterårets efterhånden sikre
politiske genindspilning af den gamle Kongres-klassiker
om det amerikanske budget, sequester’en og gældsloftet,
som får FOMC til at vente lidt længere med rente aktioner.
USA er hastigt på vej ind i fuldtidsvalgkampen igen: Der
er mindst tre republikanske senatorer, der som præsidentkandidater higer efter at komme i medierne. Sammenholdt
med det seneste fabrikerede oprør blandt konservative
kristne om den føderale regerings økonomiske støtte til
abortrådgiveren Planned Parenthood, synes mulighederne for en politisk studehandel i god tid meget små.
Hverken præsident Obama eller demokraterne i Kongressen vil nemlig ikke under nogen omstændigheder
acceptere det, og så vil det jo passe godt ind i deres politiske kram, hvis republikanerne i Kongressen igen må tage
skylden for en ny nedlukning af den føderale regering.
Så med Washington’s dysfunktionalitet igen på vej op til
overfladen, hvorfor skulle Federal Reserve skynde sig?
KONJUNKTUR: KINAS AKTIEMARKED IKKE STOR EFFEKT PÅ GLOBALE AKTIER - side 17
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
KONJUNKTUR
Side 18
Globalt KonjunkturBarometer
Globalt konjunkturbarometer i flere års laveste
Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for den
Globale Økonomi har den seneste måned tippet kraftigt nedad, og den samlede score på minus 0,8 er den
laveste score i tre år. Udfaldsrummet for den samlede
barometerscore er mellem plus to og minus to. De ti
målepunkter i barometeret vægter lige meget, og vi
har aldrig påstået, at kompositionen af vores barometer
var videnskabeligt korrekt. Men over de seneste år har
vi konstateret, at barometeret, både for dansk og den
globale økonomi, har været en ganske pålidelig indikator for, hvad der sker derude.
Vores KonjunkturBarometer indikerer altså, at den
globale økonomi er på vej mod en markant økonomisk
opbremsning. Barometerstanden bliver blandt andet trukket ned af historisk lave priser på industrielle råvarer og af
containerfragtrater. Også PMI for Kina er med til at sætte
den samlede score under vand. I denne opdatering falder
den samlede score fra minus 0,6 til minus 0,8, da yderligere
to signaler sættes ned. For det første indgår det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks som et signal i vores
barometer. Og aktiemarkederne er som bekendt over de
seneste uger faldet kraftigt tilbage, og med en styrke, som
giver mindelser om finanskrakket i efteråret 2008.
For det andet er der i denne måned det første tilbagefald i Conference Boards ledende indikator for amerikansk økonomi i flere år. Den amerikanske tænketank
skriver: ”The Conference Board Leading Economic Index®
(LEI) for the U.S. declined 0.2 percent in July to 123.3 (2010
= 100), following a 0.6 percent increase in June, and a
0.6 percent increase in May. “The U.S. LEI fell slightly in
July, after four months of strong gains. Despite a sharp
drop in housing permits, the U.S. LEI is still pointing to
moderate economic growth through the remainder of
the year,” said Ataman Ozyildirim, Director of Business
Cycles and Growth Research at The Conference Board.
“Current conditions, measured by the coincident ecoGlobal Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer
Seneste
Forrige
S&P 500 aktieindeks
1980
2082
ISM Fremstilling, Nye ordrer
56,5
56
Conference board LEI, Ledende indikator
123,4
123,6
Conference board, Forbrugertillid Forvent.
79,9
92,8
CRB Raw Industrial, råvarepriser
440
443
OECD LEI, for Euroland
100,7
100,7
IFO-forventninger, Erhvervstillid
102,4
102,1
Oliepriser (Crude)
42
42
PMI Kina
48,2
49,4
Shanghai Container Shipping index
799
851
SAMLET KONJUNKTURBAROMETER
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
nomic index, have been rising moderately but steadily,
driven by rising employment and income, and even industrial production has improved in recent months.”
Samlet set tegner der sig et ret dystert billede af
den globale økonomi, når der tages udgangspunkt i
de ledende indikatorer. Økonomer påpeger, at det ser
rimeligt fornuftigt ud, når man ser på de traditionelle
makroøkonomiske målepunkter som beskæftigelse og
BNP-vækst. Begge komponenter er dog markante lagging indikatorer, som først et stykke tid efter hændelsen
viser, hvad der sker i den virkelige verden. Realiteten lige
nu ser ud til at være den, at kinesisk økonomi bremser
op, mens Europa tilsyneladende fortsat viser moderat
fremgang, baseret på de seneste PMI-data. USA’s økonomi ser ud til at bremse op. Både Conference Boards
ledende indikator og ECRI indikatoren indikerer, at der
sker en opbremsning i amerikansk økonomi. Dette billede bekræftes også af den seneste BNP prognose fra
Atlanta FED, som indikerer en BNP vækst i Q3 på kun
1,4 procent, mens konsensus forecastet ligger på 2,7
procent, altså noget lavere end i Q2.
Samlet ser er der et stigende antal usikkerheder
omkring den globale økonomi, og der er måske det vi
begynder at kunne aflæse i Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for den Globale Økonomi.
MWL
Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
Score for samlet konjunkturbarometer
0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,1
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,4
-0,5
Feb.
Mar. Mar.
Apr.
Apr.
Maj
Maj
Maj
Jun
Jun
Aug
-0,8
Aug
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Data for
aug
juli
aug
juli
aug
juni
juli
aug
juli
aug
Score
-2
2
1
-1
-2
0
0
-2
-2
-2
-0,8
Ændring
-1
0
-1
0
0
0
0
0
0
0
-0,2
Tendens
ned
uænd.
ned
ned
ned
uænd.
uænd.
ned
ned
ned
Kilde
ISM
CONFERENCE BOARD
CONFERENCE BOARD
CRBTRADER
OECD
IFO.DE
markit.com
en.sse.net.cn
KONJUNKTUR: GLOBALT KONJUNKTURBAROMETER I FLERE ÅRS LAVESTE - side 18
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 19
Kort rente
Nationalbanken varmer op til renteforhøjelse
Nationalbanken har i den forløbne uge sendt det første signal til markedet om, at vi stille og roligt nærmer
os en normalisering af den danske pengepolitik efter
den markante spekulation i en stigende kronekurs
først på året. Signalet består i, at Nationalbanken fra
den 7. oktober igen vil begynde at udstede statsobligationer, og den samlede udstedelse i resten af 2015
og hele 2016 ventes at blive 100 mia. kr. Annonceringen omfatter også, at der i efteråret bliver åbnet for
en ny toårig statsobligation med udløb i 2018.
Bag de nye signaler fra Nationalbanken er det
faktum, at Nationalbanken gennem de seneste firefem måneder har solgt udenlandsk valuta for nu 154
mia. kr. for at undgå en svækkelse af kronen. Denne
enorme intervention, med 30-40 mia. kr. om måneden,
ventes at fortsætte indtil valutareserven er kommet
så langt ned som Nationalbanken gerne vil have den.
Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit vurderer, at
Nationalbanken sigter mod at få valutareserven ned
på omkring 450 mia. kr. Seneste opgørelse fra udgangen af juli viste en reserve på 583 mia. kr., og dermed
mangler der altså fortsat salg af 133 mia. kr. fremmed
valuta før reserven er nede på dette niveau. Renten
på indskudsbeviser er fortsat -0,75 procent, og det er
altså den, der i første omgang står til en forhøjelse.
Tore Stramer vurderer, at det meget vel kan komme
til at ske allerede til oktober. Danske Bank forventer
en forhøjelse af denne rente på 15 basispoint inden
for de næste knap tre måneder, dvs. oktober eller
november, og det er på baggrund af en forventning
om, at reserven skal ned mellem 450 og 500 mia. kr.
Handelsbanken vil ikke udelukke, at der endda kan
komme en lille renteforhøjelse før oktober.
Samtidig med signalet om udstedelse af statsobligationer har Nationalbanken reduceret den såkaldte
folioramme fra 174 mia. kr. til 63 mia. kr. Det er det
beløb pengeinstitutterne kan have stående i nationalbanken til en rente på nul i stedet for en rente på
-0,75 procent. Tore Stramer peger på, at det teknisk
set virker som en rentenedsættelse, men at det skal
ses i lyset af, at sektorlikviditeten er faldet markant i
takt med faldet i valutareserven.
Ejlif Thomasen
Korte renter og forventninger
Enmåneds forwardrente
0,5
0,3
0,1
-0,1
CIBOR
-0,3
-0,5
1. mdr.
2. mdr.
3. mdr.
4. mdr.
5. mdr.
6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede
markedsforventninger til enmånedsrenten.
FRA-satser
Rentesats i procent
Start
3 mdr. frem
6 mdr. frem
jun-15
-0,03/01
0,16/18
sep-15
0,02/07
0,22/24
dec-15
0,08/13
0,27/29
mar-15
0,11/16
0,31/33
Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,03/01. Det betyder, at man i dag kan aftale at
placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,0 pct. fra jun. 15 til
sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders
CIBOR på -001 pct. fra jun. 15 til sep. 15.
Forecast på den korte rente
Reporente
0,5
Løbetid 1 måned
Løbetid 3 måned
Løbetid 6 måneder
0,3
0,1
-0,1
-0,3
-0,5
0,05
(0,00)
28-aug
0,08
-(0,01)
14 dage
0,10
(0,01)
1 md.
0,13
(0,02)
3 mdr.
-0,25
-(0,05)
28-aug
-0,22
-(0,03)
14 dage
-0,22
-(0,03)
1 md.
-0,21
-(0,02)
3 mdr.
-0,08
-(0,02)
28-aug
-0,06
(0,00)
14 dage
-0,06
(0,00)
1 md.
-0,07
(0,00)
3 mdr.
0,15
-(0,01)
28-aug
0,16
(0,00)
14 dage
0,16
(0,00)
1 md.
0,17
(0,00)
3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: NATIONALBANKEN VARMER OP TIL RENTEFORHØJELSE - side 19
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 20
Lang rente
Handelsbanken nedjusterer renteforventningerne
Pilen peger stadig opad for de lange renter, men
tempoet i stigningen er markant nedjusteret i en ny
prognose fra Handelsbanken. I den gamle prognose
var forventningen til den tyske tiårige rente til næste
forår/sommer på 1,15 procent. Det er nu nedjusteret til
0,80 procent, som kun er en anelse over det aktuelle
niveau. Også den danske tiårige rente er nedjusteret,
men knap så meget, for i den nye prognose forventer
Handelsbanken, at rentespændet mellem Danmark og
Tyskland forbliver på det nuværende niveau, og dermed
er spændindsnævringen aflyst.
Seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken peger på flere forhold, der samlet betyder
nedjusteringer af forventningerne til den økonomiske
udvikling: ”Vi ser stadig overordnet det amerikanske opsving som intakt, men vi nedjusterer vækstpotentialet
i både USA og Europa på baggrund af produktivitetsændringer,” siger han.
Navnligt for Europa fremhæver Rasmus Gudum-Sessingö negative effekter af, at emerging market-valutaerne er faldet så drastisk. ”Det har større negativ effekt
for Europa end for USA,” siger han. Konsekvensen er en
nedjusteret forventning til BNP-vækst i EUR-landene i år,
fra 1,5 procent til 1,3 procent, og næste år forsat en forventning om 1,6 procent. For Danmark ser det værre ud.
Her nedsættes vækstforventningen i år fra 1,4 procent til
1,1 procent, og næste år fra 1,0 procent til 0,9 procent. For
USA fastholdes de 2,3 procent i år og næste år justeres
forventningen opad, fra 2,6 procent il 2,7 procent.
Herudover fremhæver han på den korte bane, at
der stadig er en lurende valutakrig krydret med ganske
enorme udsving på de finansielle markeder, som vi har
set den forløbne uge.
Teknisk analyse på statsrenter
Renten har på kort sigt etableret en bund ved niveauet
0,75-0,85 procent, og nu testes 50 dages glidende gennemsnit i 0,935 procent nedefra. Vi ser dog fortsat modstanden ved 1,135 procent som afgørende for om vi får
en markant rentestigning de kommende uger/måneder.
Indtil videre er der ikke noget som tyder på det.
Ejlif Thomasen
Danske stat 3% 2021 - lang sigt
Danske stat 3% 2021 - kort sigt
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på den lange rente
2-årig statsobligation
1,5
5-årig statsobligation
10-årig statsobligation
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-0,17
(0,05)
28-aug
-0,34
-(0,31)
14 dage
-0,30
-(0,32)
3 mdr.
-0,31
-(0,38)
12 mdr.
0,11
(0,11)
28-aug
0,03
-(0,23)
14 dage
0,07
-(0,18)
3 mdr.
0,14
-(0,22)
12 mdr.
0,97
(0,16)
28-aug
0,91
(0,12)
14 dage
0,90
-(0,02)
3 mdr.
0,90
-(0,09)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra
sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: HANDELSBANKEN NEDJUSTERER RENTEFORVENTNINGERNE - side 20
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 21
Valuta
NOK på svageste niveau siden finanskrisen
Det meget markante olieprisfald i den forløbne uge
sendte NOK ned i et af de laveste niveauer i mange år. I
forhold til DKK nåede kursen kortvarigt ned under 0,78
NOK/DKK, og det er et kursfald på 12 procent siden april,
hvor den var oppe i 0,885 NOK/DKK. Kursudviklingen passer ganske godt sammen med prisudviklingen for råolie,
selvom dykket for NOK i denne omgang ser ud til at være
relativt dybere end da olieprisen i januar var langt nede.
Alle anerkender den tætte sammenhæng mellem oliepris og valutakurs, men Nordea peger på, at floweffekter
fra olieselskaberne og den norske centralbanks side vil
trække i retning af en stærkere NOK. Deres samlede køb
er årligt i størrelsesordenen seks procent af BNP.
Torsdagens markante modreaktion i olieprisen trak
da også NOK et par procent opad igen. På kort sigt vil
der være fokus på den kommende uges olieinvesteringsundersøgelse. Danske Bank peger på, at man næppe vil
kunne aflæse effekt af det seneste olieprisfald på investeringsforventningerne. Alligevel vil der være fokus på
EUR/USD - kort sigt
Kilde: BCVIEW
om investeringsforventningerne er større eller mindre
end markedet venter. Dermed vil en negativ overraskelse, ifølge Danske Bank, lægge pres på den norske
centralbank før deres møde i september. Danske Bank
forventer, at undersøgelsen vil vise et investeringsfald
næste år på ti procent, og dermed trække vækst ud af
økonomien. Det kan så betyde, at centralbankens sænker renten for at modvirke vækstfaldet.
EUR/USD har brudt langvarigt interval
EUR blev i denne uge styrket i forhold til USD, og EUR/
USD-grænsen ved 1,144 EUR/USD bliver nu angrebet for
femte gang i år. De foregående fire gange er det endt
med et fald på ca. fem procent, men bruddet på det
langsigtede 200 dages glidende gennemsnit i 1,132 gør
dette femte forsøg anderledes end de forrige fire forsøg.
En stigning forbi 1,180 kan løfte EUR/USD til niveauet før
det kraftige fald omkring årsskiftet 2014/15. Dvs. en stigning til omkring 1,230-1,240. Ejlif Thomasen
EUR/USD - lang sigt
Kilde: BCVIEW
Forecast på de vigtigste valutaer
Kurs nu
28-08-2015
EUR
7,45
GBP
!!
10,11
SEK
!
0,79
NOK
!!
0,79
CHF
!
6,90
PLN
!
1,76
USD
!!
6,59
JPY
(X100)
EUR/USD
!!
5,47
!!
1,13
Forventninger til valutakurser om:
1 måned
3 måneder
6 måneder
7,46
7,46
7,45
(7,44-7,46)
(7,44-7,46)
(7,44-7,46)
10,38
10,47
10,46
(10,13-10,48)
(10,2-10,66)
(10,07-10,8)
0,79
0,79
0,80
(0,77-0,8)
(0,77-0,81)
(0,79-0,82)
0,81
0,83
0,83
(0,8-0,83)
(0,8-0,86)
(0,79-0,88)
6,88
6,90
6,91
(6,85-6,91)
(6,8-7,1)
(6,78-7,1)
1,78
1,78
1,78
(1,77-1,8)
(1,75-1,82)
(1,75-1,82)
6,71
6,89
6,97
(6,59-6,78)
(6,66-7,1)
(6,56-7,45)
5,42
5,55
5,62
(5,3-5,5)
(5,3-5,73)
(5,46-5,91)
1,11
1,08
1,07
(1,1-1,13)
(1,05-1,12)
(1-1,14)
Pris inkl. 6 mdr.
Inkl. termin
7,44
10,07
0,79
Note:
Udråbstegnene angiver graden af
usikkerhed. !!! udtrykker største
usikkerhed. Øverste kurs ved hver
valuta er gennemsnittet af panelets
forventninger. Tallene i parentes
angiver laveste og højeste forecast.
Terminstillægget i sidste kolonne er
gennemsnit for køb og salg.
0,79
6,92
1,76
6,56
Panelet består af:
Alm. Brand Markets,
Danske Markets,
Handelsbanken Markets,
Nordea Markets,
Nykredit Markets,
Saxo Bank og Sydbank
0,05
1,14
MARKEDSOVERVÅGNING: NOK PÅ SVAGESTE NIVEAU SIDEN FINANSKRISEN - side 21
Nr. 26 – 30. august 2015. 21. årgang
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER
Side 22
Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 31. aug.- 06. sep.
Land
Begivenhed
Forventning Dato
(seneste)
for offentligg.
Eurozonen Kerneinflation
0,9 pct.
31. august
(1,0 pct.)
Tyskland
Detailsalg
1,2 pct.
31. august
(-2,3 pct.)
USA
Chicago PMI
54,8
31. august
(54,7)
USA
Dallas Fed fremstillingsindeks
-2,5
31. august
(-4,6)
Kina
PMI Fremstilling
49,7
1. september
(50,0)
Australien
Reserve Bank of Australia
2,00 pct.
1. september
rentebeslutning
(2,00 pct.)
UK
PMI Fremstilling
52,0
1. september
(51,9)
USA
ISM indeks, fremstilling
52,8
1. september
(52,7)
USA
ADP Beskæftigelsesændring
200.000
2. september
(185.000)
USA
Industriordrer
0,7 pct.
2. september
(1,8 pct.)
USA
Fed Beige Book
2. september
30-årig realkreditobligation
3,5
3,2
2,9
2,6
2,3
2,0
2,93
(0,14)
28-aug
2,88
(2,10)
14 dage
2,89
(1,97)
3 mdr.
2,91
(1,92)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Etårig flexlån
1,0
0,6
0,2
Sverige
Riksbank rentebeslutning
Eurozonen
Detailsalg
Eurozonen
ECB rentebeslutning
USA
USA
Førstegangsansøgere til
arbløsunderstøttelse
Handelsbalance
USA
ISM indeks, service
Tyskland
Industriordrer
Frankrig
Forbrugertillid
USA
Non-farm payrolls
-0,35 pct.
(-0,35 pct.)
0,7 pct.
(-0,6 pct.)
0,05 pct.
(0,05 pct.)
(271.000)
-$44,30 mia.
(-$43,84 mia.)
58,3
(60,3)
-0,6 pct.
(2,0 pct.)
94
(93)
218.000
(215.000)
3. september
-0,2
3. september
3. september
3. september
3. september
3. september
4. september
-0,6
-1,0
0,09
(0,00)
28-aug
0,10
(0,30)
14 dage
0,13
(0,17)
3 mdr.
0,25
(0,22)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
4. september
4. september
Kilde: Alm. Brand
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt
sæsonkorrigerede.
ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: [email protected]
ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
[email protected], 70 23 40 10
ANNONCER:
NICHEHUSET
Tlf. 35 35 10 10
[email protected]
www.nichehuset.dk/ugebrev
ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer
ADM. DIREKTØR: Per Pedersen
REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten
Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup
REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative
GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen,
Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen,
Klaus Hasselgren Strange
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected]
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 22