Aktivitets program 01//2016 Holstebro Museum Strandingsmuseum St. George HOLSTEBRO MUSEUM SÆRUDSTILLINGER Kan ses hele 2016 En hverdag på trods En hverdag på trods handler om Holstebro og Holstebro-egnen i årene 1940-45, om hvordan livet formede sig i den lille vestjyske by under tyskernes besættelse. Scenen sættes med den 9. april og tyskernes ankomst til byen og slutter med freden og glæden den 5. maj. Indimellem sættes der fokus på det nære: dagliglivet, modstand og sabotage, arbejde for tyskerne og de, der valgte tyskernes side. Fortællingen om besættelsesårene får en personlig vinkel via Ane Marie Nedergaard, som modtager og ledsager os hele vejen gennem udstillingen og de fem besættelsesår. Enkefru Ane Marie Nedergaard boede på Kirkepladsen 2 HOLSTEBRO MUSEUM og fulgte derfra med i Holstebros hverdagsliv, som hun skrev om i breve til sønnen Harald, som boede i København. Og det er netop citater fra brevene, som på en nærværende og ægte måde kommenterer begivenhederne hele vejen gennem udstillingen. Det er den nære historie, vi fortæller – men den nære historie er samtidig også den nationale og den internationale historie – tingene hænger sammen. Udstillingen er også historien om etiske og politiske dilemmaer – dilemmaer, som rækker helt frem til vores egen tid. Torsdag den 10. marts – søndag den 14. august 2016 Der er kun én Maren - kvinde på kærre 1966-2016 Den 10. marts er det 50 år siden, at Alberto Giacomettis skulptur ”Kvinde på kærre” kom til Holstebro. Som Maren å æ Woun blev ’hun’ først mødt med skepsis. Men efterhånden, som skepsis blev afløst af stolthed og respekt, fik Maren skulpturen sit eget liv i Holstebro. Udstillingen Der er kun én Maren viser eksempler på hvordan - fra hverdag til fest og i kopi og kærlighed. 3 HOLSTEBRO MUSEUM Kan ses frem til søndag den 14. august 2016 Første år med motorvejsudgravningerne Holstebro Museum vil i 2016 løbende præsentere nye fund fra motorvejsudgravningerne. Museets arkæologiske undersøgelser forud for den kommende motorvej mellem Herning og Holstebro er det absolut største arkæologiske projekt i museets historie. Det er et projekt, som i tid kommer til at strække sig over flere års undersøgelser, hvor 20,5 km motorvejsstrækning med mere end 300 ha berørt jord er blevet systematisk undersøgt af arkæologer. De nye undersøgelser er med til at belyse egnen omkring Holstebro i fortiden, og undersøgelserne har givet museet en unik lejlighed til at undersøge dele af vores område, hvor vi aldrig før har haft en spade i jorden. Mød os på Facebook facebook.com/holstebromuseum 4 HOLSTEBRO MUSEUM ONSDAGSFOREDRAG Holstebro Museumsforening arrangerer i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet følgende foredrag, hvor medlemmer af Holstebro Museumsforening har gratis adgang – for ikke medlemmer koster det 50 kr. Alle foredragene begynder kl. 19.30 i foredragssalen på Holstebro Museum. I pausen er der mulighed for at købe kaffe/te med kage. Onsdag den 6. januar 2016 kl. 19.30 Fortidens slagmarker v/ Jeanette Varberg, museumsinspektør, Moesgård Museum Hvorfor udkæmper mennesket krige? Krigen har til alle tider været en gåde, men hvornår begyndte det? Vikingerne kom ikke ud af ingenting. Mange tusinde år med vold og krige gik forud for de berømte krigere. I jorden under vores fødder har arkæologerne fundet spor efter voldsomme krige, som rullede ind over Danmark for flere tusinde år siden. Historien om disse krige er aldrig blevet skrevet ned eller husket, og derfor er de et stort mysterium. Hør om krig og ufred fra stenalderen og frem til vikingetiden og oplev 6500 års glemt historie blive rekonstrueret gennem arkæologiske spor baseret på bogen Fortidens Slagmarker fra Gyldendal. 5 HOLSTEBRO MUSEUM Onsdag den 20. januar 2016 kl. 19.30 Granit og alabast – middelalderkirkerne på Holstebro-egnen og deres særpræg v/ kunsthistoriker, mag. art. Birgitte Bøggild Johannsen og middelalderarkæolog, cand.mag. Anders C. Christensen, begge redaktører på ”Danmarks Kirker”, Nationalmuseet Gennem de seneste år har forskere fra ”Danmarks Kirker” arbejdet med kirkerne i det tidligere Ringkøbing Amt, herunder ikke mindst middelalderkirkerne på Holstebro-egnen, der er emnet for aftenens foredrag. ”Danmarks Kirker” er navnet på Nationalmuseets mægtige værk, der i 1933 blev grundlagt som et meget fremsynet, tværvidenskabeligt formidlingsprojekt. Amt for amt, sogn for sogn bliver al tilgængelig viden om hver eneste kirke indsamlet, beskrevet og publiceret. Processen er stadig i gang, og i dag er beskrivelserne af langt over halvdelen af landets kirker offentliggjort, bl.a. på hjemmesiden: danmarkskirker.natmus.dk. To redaktører fra kirkeværkets Ringkøbing Amt-redaktion deles om dette foredrag, der både vil omhandle kirkernes bygningshistorie og deres inventar. 6 HOLSTEBRO MUSEUM Onsdag den 3. februar 2016 kl. 19.30 En vej til fortiden – foreløbige resultater fra motorvejsudgravningerne v/ Astrid Skou Hansen og Mette Klingenberg, museumsinspektører, Holstebro Museum Siden foråret 2014 har arkæologer fra Holstebro Museum foretaget udgravninger i tracéet for den kommende motorvej mellem Herning og Holstebro. Ved aftenens foredrag vil de foreløbige udgravningsresultater fra halvandet års udgravninger blive præsenteret. Udgravningerne repræsenterer det største arkæologiske projekt i Holstebro Museums historie. De nye arkæologiske fund har været med til at belyse egnens fortid og har givet museet en unik lejlighed til at undersøge dele af vores område, hvor vi ellers aldrig før har haft spaden i jorden. Gratis adgang Traditionen tro er der gratis adgang til Holstebro Museum på Sankt Georgs Dag den 23. april samt på museets fødselsdag den 22. maj. 7 HOLSTEBRO MUSEUM Onsdag den 2. marts 2016 kl. 19.30 Holstebro – en anderledes by? Praksisser for udvikling og velfærd i de danske købstæder ca. 1950-1970 v/ Sille Radoor Larsen, cand. mag. i etnologi, Ph.d- stipendiat, Holstebro Museum og Københavns Universitet Det moderne Holstebro forbindes ofte med året 1966, hvor Giacomettis skulptur ”Kvinde på kærre” og Odin Teatret kom til Holstebro. Med afsæt i igangværende forskning sætter foredraget, som noget nyt, kunst- og kulturbyen Holstebro i relation til købstaden og oplandsbyen Holstebro. I foredraget vil Ph.d. stipendiat Sille Radoor Larsen give et indblik i de forestillinger og praksisser for udvikling og velfærd, som gjorde sig gældende i perioden ca. 1950-1970. Hvem forsøgte at påvirke byens udvikling? Og hvilke strategier blev anlagt for at skabe ”det gode liv” i Holstebro? Onsdag den 16. marts 2016 kl. 19.30 Vordingborg Slot Ny forskning – ny viden v/ middelalder- og renæssancearkæolog, ph.d.-stipendiat Lars Meldgaard Sass Jensen, Institut for Kultur og Samfund – middelalder og renæssance, Aarhus Universitet Vordingborg Slot var i middelalderen en af landets største borge. Det ældste Vordingborg blev 8 HOLSTEBRO MUSEUM grundlagt af Valdemar den Store omkring 1160 som et led i kongens politiske interesse i Østersøen. De efterfølgende konger opholdt sig gerne på borgen, som de udbyggede, mest omfattende under Valdemar Atterdag, der i midten af 1300-tallet udvidede borgarealet til det nuværende. I hans periode blev også det borgtårn, der kendes som Gåsetårnet, opført. Gennem de senere år har omfattende udgravninger på borgruinen og i voldgraven givet meget ny viden om Vordingborg Slot. I sit foredrag vil middelalder- og renæssancearkæolog, ph.d.-stipendiat Lars Meldgaard Sass Jensen fortælle om de nyeste undersøgelser og deres resultater, der også er emnet for hans ph.d.-afhandling. Onsdag den 30. marts 2016 kl. 19.30 Udsendelse – en del af jobbet v/ Jesper Toft Nielsen, kaptajn og presseofficer ved Jydske Dragonregiment, Holstebro Kom med hele vejen omkring udsendelse til Afghanistan. Hvad sker der før, under og efter, samt hvad er udsigterne til et fredeligere og mere retfærdigt Afghanistan. 9 HOLSTEBRO MUSEUM VINTERFERIEN 2016 Mandag den 15. februar – fredag den 19. februar 2016 kl. 12-16 Fra gammelt til nyt Genbrug er in! I tv vises utallige tv-udsendelser om loppefund og re-design. Genbrug er med til at give os et individuelt look eller vores hjem et individuelt præg. Under besættelsen var der mangel på mangt og meget, og genbrug var derfor en nødvendighed og opfindsomhed en dyd. I Holstebro Museums udstilling om besættelsen kan du blandt andet se en kjole syet af gamle melsække, en cykel med reb i stedet for gummidæk og møbelstof af papir. I dag er det ikke nødvendigvis af nød, at vi genbruger ting og sager, men ofte fordi det er smart og individuelt. I vinterferien kan du komme ned på museet og lave nye ting af gammelt. Det er altid gratis for børn at komme på museet, og i vinterferien har voksne gratis adgang ifølge med børn. Du skal dog selv betale for de materialer, som du bruger. Der plejer at være mange til vores vinterferiearrangementer, så også denne gang må du regne med, at der kan være ventetid. I ventetiden kan du gå på opdagelse i vores udstillinger, spille ’Jeg er arkæolog’ på museets iPads, eller du kan lave snobrød eller popcorn over bålet i haven – husk varmt tøj! Der er åbent hver dag i vinterferien – også mandag – fra kl. 12-16. 10 HOLSTEBRO MUSEUM Holstebro Museumscafé I forbindelse med et besøg på museet kan det være dejligt med en lille pause, hvor man kan tænke lidt over, hvad man har set og oplevet. Dette er museumscaféen et hyggeligt sted til. Caféen kan tilbyde en let frokost eller en god kop kaffe med lidt sødt. Ønsker I at reservere bord i caféen, kan dette gøres på telefon 21 18 79 97 i museets åbningstid. Menukortet er lavet i samarbejde med Rehné Bank fra Plexus i Idom. TIRSDAGSTURE I MAJ For tirsdagsturene gælder følgende: Bussen afgår kl. 18.30 fra Holstebro Museums parkeringsplads. På turene bliver der serveret en kop kaffe/te med hjemmebag. Vi er tilbage ved museet omkring kl. 22. Bemærk at turen den 24. maj har afgang kl. 18.00 og hjemkomst kl. ca. 22.30. Pris 120 kr. for medlemmer; 150 kr. for ikke-medlemmer. Af hensyn til bussen og traktementet er tilmelding nødvendig til museet på mail [email protected] eller på tlf. 96 11 50 10. Sidste tilmeldingsfrist er fredag den 8. april 2016. Betaling foregår i bussen til museumsforeningens repræsentant – husk aftalte penge. Turene gennemføres ved min. 40 deltagere, og deltagerantallet er begrænset til 52 personer. 11 HOLSTEBRO MUSEUM Tirsdag den 3. maj 2016 kl. 18.30 En aften i Geopark Vestjylland med Søren Raarup, Geopark Vestjylland og museumsinspektør Mette Klingenberg, Holstebro Museum Tag med på en aftentur rundt i det landskab, som danner rammen om det nye tiltag Geopark Vestjylland. En Geopark bygger på bæredygtig udvikling, viden og oplevelser. En Geopark stimulerer nysgerrighed om klima, kulturarv, landskab og lokale kvalitetsprodukter. Parkens geografiske grænser udgøres af Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner. Denne aften vil vi køre ud til Bovbjerg Fyr og gå ned på stranden for at se på Bovbjergprofilet, som er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se et tværsnit af de sidste tre istider. Undervejs frem og tilbage fra Bovbjerg skal vi opleve flere af de Geosites, som er udpeget i forbindelse med Geoparken, og vi skal blive klogere på, hvad en Geopark kan gøre for vores landsdel. Vi indtager aftenkaffen i ly for vestenvinden ved Bovbjerg Fyr. 12 Kalender RIV U D OG G EM 01//2016 Holstebro Museum Strandingsmuseum St. George Kalender for Holstebro Museum Januar 6. Foredrag: Fortidens slagmarker 20. Foredrag: Granit og alabaster – middelalderkirkerne på Holstebro-egnen og deres særpræg Februar 3.Foredrag: En vej til fortiden – foreløbige resultater fra motorvejsudgravningerne 15.-19. Vinterferie for børn: Fra gammelt til nyt 17. Motorerne kører 20. Motorerne kører Marts 2. Foredrag: Holstebro – en anderledes by? Praksisser for udvikling og velfærd i de danske købstæder ca. 1950-1970 9. Generalforsamling i Holstebro Museumsforening 10. Der er kun én Maren – kvinde på kærre 1966-2016, café-udstilling 16. Foredrag: Vordingborg Slot. Ny forskning – ny viden 22. Motorerne kører 30. Foredrag: Udsendelse. En del af jobbet. April 23. Sankt Georgs dag - gratis adgang Maj 3. Tirsdagstur i maj: En aften i Geopark Vestjylland 10. Tirsdagstur i maj: De 5 Halder 24.Tirsdagstur i maj: I besættelsestidens fodspor på Viborgegnen 22. Holstebro Museums fødselsdag – gratis adgang Juni 1. 17. 18. En cykeltur sydpå Præsentation af Holstebro Museum Årsskrift Sommertur til Christiansfeld og Skamlingsbanken Kalender for Hjerl Hede Marts 24.-28. Påsketraditioner for store og små Maj 5.-8. 14.-16. 24. Stenalderdage Selvbyggerdage Jysk Awten Juni 14. Jysk Awten Kalender for Strandingsmuseum St. George Strandingsmuseum St. George holder lukket pga. ombygning i hele 2016. Museet åbner til påsken 2017. Følg os på vores hjemmeside www.strandingsmuseet.dk og på Facebook. HOLSTEBRO MUSEUM Tirsdag den 10. maj 2016 kl. 18.30 De 5 Halder med museumsinspektør og formand for De 5 Halder Jesper Hjermind, Viborg Museum og museumsinspektør Ann Bodilsen, Holstebro Museum Få steder i Danmark kan man opleve noget lignende – tre voldsteder og to herregårdspladser i slentreafstand og så oven i købet i et utroligt spændende og smukt naturområde. Fra Holstebro Museum sætter vi den direkte kurs mod Hald Hovedgård, hvor vi bliver mødt af museumsinspektør Jesper Hjermind. På aftenens tur rundt i Hald fortæller Jesper Hjermind om borge og herresæder, riddere og herremænd, bønder og borgknægte, på stedet hvor historien udspandt sig. Der redegøres også for de planer, der gennem udgravning, forskning, restaurering og kultur- og naturgenopretning skal fortælle om dette helt unikke kulturarvsmiljø. På gåturen rundt finder vi et passende sted at indtage kaffen. 17 HOLSTEBRO MUSEUM Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 18.00 – bemærk tidspunktet I besættelsestidens fodspor på Viborgegnen med museumsforvalter Ole Melthin og museumsinspektør Esben Graugaard, begge Holstebro Museum Hovedmålet på aftenens tur er Undallslund Plantage ved Viborg, stedet hvor 17 af de 46 personer, der var idømt livsstraf for landsforræderi og mord under den tyske besættelse, blev henrettet. Ole Melthin har et indgående kendskab til dette sted og viser rundt i det tidligere militære område. Det første mål er dog Asmild Kloster kirkegård. Vi ser et af Danmarks største familiegravsteder og hører her om slægten Bruun og Bruunshåb Papirfabrik. Også den i juni 1944 henrettede modstandsmand Helmer Wøldike ligger begravet på kirkegården i Asmild. Derfra kører vi til Vestre Landsret og arresten, hvor de dødsdømte afventede eksekveringen. Tæt ved domkirken afholdtes de jyske stænderforsamlinger 1836-48, og der fortælles om den lokale stænderdeputerede Ole Kirk fra Ulfborg. 18 HOLSTEBRO MUSEUM Herfra kører vi ud til Undallslund Plantage, hvor kaffen indtages. Derefter fortælles den dramatiske historie om henrettelserne på dette sted som følge af retsopgøret efter den tyske besættelse. Vi opsøger de få spor, der endnu er tilbage af henrettelsespladsen. ANDRE ARRANGEMENTER Onsdag den 17. februar, lørdag den 20. februar og torsdag den 22. marts 2016 kl. 13.30 Motorerne kører ved Henning Pedersen og Svend Jensen Er du til lugten af motorolie og lyden af gamle motorer, så er disse tre eftermiddage lige noget for dig. Henning og Svend sætter gang i de gamle Holstebro Motorer, og endnu en gang vil museets gange være fyldt med en duft af røg og med ly-den af de gamle motorer syngende i ørerne. Kom og få en snak med Henning og Svend om de gamle Holstebro Motorer. 19 HOLSTEBRO MUSEUM Onsdag den 1. juni 2016 kl. 17.00 En cykeltur sydpå med museumsinspektørerne Ann Bodilsen og Esben Graugaard, begge Holstebro Museum Denne dag/aften går cykelturen med museumsinspektørerne Ann Bodilsen og Esben Graugaard sydpå. Turens første stop er Galgebakken, hvor der er en forrygende udsigt ind over byen, og hvor der kan fortælles spændende og uhyggelige historier. Herfra kører vi mod syd, hvor vi gør holdt ved Stensgård og hører om bronzealderens huse. Turen fortsætter over Stenvad gennem Ølgryde Plantage til Vind kirkegård. Turen hjem går over Nørre Felding, hvor vi skal høre om udgravningerne af den store vikingelandsby, der har ligget på området ved kirken. På såvel Vind som Nørre Felding kirkegårde fortælles der om få udvalgte gravminder. Undervejs finder vi et hyggeligt sted, hvor vi kan spise den medbragte madpakke. Turens længde: ca. 30 kilometer. Medbring en madpakke og noget at drikke. Turen er gratis, da man selv skal levere trækkraft. Vi mødes foran museet kl. 17.00. Der er ikke tilmelding! 20 HOLSTEBRO MUSEUM Fredag den 17. juni 2016 kl. 14.00 Præsentation af Holstebro Museum Årsskrift Vi indbyder til præsentation af Holstebro Museum Årsskrift 2016. På denne sommer eftermiddag byder Holstebro Museumsforening på et glas kølig hvidvin, og nogle af forfatterne til artiklerne i årsskriftet vil kort fortælle om deres bidrag. Der vil endvidere være mulighed for at købe kaffe og kage i caféen, og så kan du naturligvis hente dit årsskrift ved samme lejlighed. Onsdag den 9. marts 2016 kl. 19.30 i Anlægspavillonen Generalforsamling Den ordinære generalforsamling i Holstebro Museumsforening afholdes igen i år i Anlægspavillonen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest otte dage før dennes afholdelse skriftligt fremsendes til bestyrelsen v/ formanden. Ved indgangen udleveres nummereret dagsorden og regnskab, på hvilke der ved kaffen trækkes lod om fine præmier. Efter generalforsamlingen og kaffen vil museets medarbejdere vise billeder og fortælle nyt fra museets arbejdsmark. Bemærk også annonceringen på museets hjemmeside under bjælken Museumsforening. Der er ikke tilmelding til generalforsamlingen. 21 HOLSTEBRO MUSEUM Lørdag den 18. juni 2016 kl. 8-18 Sommertur til Christiansfeld, Kongeåen og Askov Turledere Esben Graugaard og Helle Henningsen Tag med på en sommertur til det østlige Jylland, hvor vi først skal besøge den helt særlige by Christiansfeld, der i 2015 blev optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Byen, der blev grundlagt i 1773 af Christian 7. som hovedkvarter for Brødremenigheden i Danmark, er et arkitektonisk klenodie, hvis oprindelige bykerne er bevaret med smukke huse og pladser. En stedkendt guide viser os rundt i den historiske by. Vi runder besøget af med en frokostbuffet på Brødremenighedens Hotel. Efter frokosten kører vi mod nordvest til Kongeåen, der efter krigen i 1864 og frem til Genforeningen i 1920 markerede grænsen mellem Danmark og Tyskland. Her skal vi bl.a. besøge det nationale samlingssted Skibelund Krat, højskolebyen Askov og Hærvejen ved Skodborg. Vi nyder den medbragte kaffe og kage i det grønne. Pris pr. person kr. 350,- inkl. bustur, rejseledelse, formiddagskaffe, frokostbuffet og eftermiddagskaffe. Drikkevarer for egen regning. 22 HOLSTEBRO MUSEUM Tilmelding senest 1. juni 2016 til Helle Henningsen på [email protected] eller mobil: 21 18 79 69. NB! Turen gennemføres kun ved minimum 40 tilmeldte. Ny bog om herregården Kaas i Salling I 1955 købte tobaksfabrikant Ernst Færch, Holstebro, herregården Kaas i Salling. For at markere 60-års jubilæet har Færchfonden, der siden 2006 har ejet Kaas, udgivet bogen ”Kaas. En Salling-herregårds historie 12992015” på Holstebro Museums Forlag. Museumsinspektør Esben Graugaard har skrevet bogen, der er meget smukt illustreret med talrige billeder af fotografen Kirsten Klein. Eksklusivt boghåndværk på i alt 338 sider fremstillet af Narayana Press. I Kaas-bogen fortælles om en vestjysk herregård og dens farverige ejere gennem 700 år med navne som Kaas, Hvas, Krag, Bartholin, Hofman, Wandborg, Colding, Kallerup, Myhlertz, Schiørring, Daell (ja, ham med Daells Varehus) og Færch gennem tre generationer. Der er kapitler om tjenestefolk og fiskere, gårdens landbrug, den enestående natur på Kaas Hoved, kunstnere på besøg og de mange sagn om stedet. Færchfonden har doneret en del af oplaget til Holstebro Museum, der således kan sælge bogen, som ikke kommer i boghandlen, for kun kr. 350. Et sjældent tilbud til de bogglade! 23 HOLSTEBRO MUSEUM Cafébutikken En hverdag på trods Holstebro gennem besættelsen 1940-1945 kr. 299,- Fredede fortidsminder i Midt- og Vestjylland kr. 149,- Luftarkæologi i Danmark kr. 350,- HUSK – vi har mange andre spændende varer i butikken! KAAS En Salling-Herregårds historie 1299-2015 kr. 350,- Denne bog sælges KUN på Holstebro Museum Nørre Vosborg i tid og rum Bind 1 & 2 kr. 24 600,- STRANDINGSMUSEUM ST. GEORGE Vi holder lukket Strandingsmuseum St. George holder lukket pga. ombygning i hele 2016. Museet åbner til påsken 2017. Følg os på vores hjemmeside www.strandingsmuseet.dk og på Facebook. 25 HJERL HEDE Torsdag den 24. marts – mandag den 28. marts 2016 kl. 10-16 Påsketraditioner for store og små I påsken kan hele familien opleve påsketraditioner nye som gamle. Børnene kan bl.a. puste og male på æg. Der er også konkurrencer ude i museet. Og hvis du er heldig – og fårene vil det – er der lige født små lam og kyllinger, som man kan kigge på i visitorcenterets hal. Torsdag den 5. maj – søndag den 8. maj 2016 kl. 11-15.30 Stenalderdage Der er aktiviteter på stenalderbopladsen i Kristi himmelfartsferien. Her kan du grutte korn til mel, skære med flint, lave ild og smykker og meget mere. Kom tæt på bondestenalderen. Vores fortid for 5000 år siden - hvor man levede af og med den rå natur. 26 HJERL HEDE Lørdag den 14. maj – mandag den 16. maj 2016 kl. 10-16 Selvbyggerdage LEGO og byggeri er hovedtemaet, og igen i år får vi besøg af BYGGEPLADEN; Danmarks LEGO entusiastforening. Kom og se hvad de har bygget af nye spændende unikke projekter. Der er flere prøv selv og byg selv stationer og konkurrencer om LEGO. Tirsdag den 24. maj og tirsdag den 14. juni 2015 kl. 18- ca. 22 Jysk Awten Tag med på vandring og hør fortællinger om hedens liv – vi afslutter turen på Restaurant Skyttegården med stegt flæsk og persillesovs. Tilmelding er nødvendig til km@ hjerlhede.dk 27 Åbningstider HOLSTEBRO MUSEUM Museumsvej 2B, Postboks 1240, DK-7500 Holstebro, Tlf. +45 96 11 50 10, www.holstebro-museum.dk, [email protected] Åbent: 1.9.-30.6. Tirsdag-fredag kl. 12-16. Weekend og helligdage kl. 11-17. Mandag lukket. Åbent: 1.10.-31.3. Tirsdag-fredag kl. 12-16. Weekend og helligdage kl. 11-17. Mandag lukket. Tillige åbent onsdag aften kl. 19-21.30. I vinterferien, uge 7, også åbent mandag fra 12-16 Åbent: 1.7.-31.8. Tirsdag-søndag kl. 11-17. Mandag lukket. Entré: Voksne 75 kr. Børn og unge under 18 år gratis. Studerende med gyldigt studiekort fra Holstebro Kommune samt værnepligtige ved JDR gratis. Onsdag aften gratis. Medlemmer af Holstebro Museumsforening gratis. HJERL HEDE Hjerlhedevej 14, DK-7830 Vinderup, Tlf. +45 96 11 50 30, www.hjerlhede.dk, E-mail: [email protected] Åbent: 12.4.-21.4. og 26.4.-27.4. kl. 11-16 Åbent: 1.5.-27.6. kl. 11-16 Åbent: 28.6.-10.8. kl. 11-18 Åbent: 11.8.-30.9. kl. 11-16 Åbent: 11.10.-19.10. kl. 11-16 og 14.10.-16.10. er der tillige åbent 18-21.30 Åbent: 29.11.-30.11., 6.12.-7.12., 13.12.-14.12. kl. 10-17 Entré: Voksne 70 kr. Grupper på min. 20 pers. og pensionister 55 kr. Børn og unge under 18 år gratis. Entré i levendegørelsesperioderne: Voksne 150 kr. Grupper på min. 20 pers. og pensionister 120 kr. Børn og unge under 18 år gratis. Årskort: 200 kr. STRANDINGSMUSEUM ST. GEORGE Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, DK-6990 Ulfborg, Tlf. + 45 96 11 50 20, www.strandingsmuseet.dk, E-mail: [email protected] Bemærk: Museet er lukket for ombygning. Det nye museum åbner igen påsken 2017.
© Copyright 2025