Læs her om køb af andelslejligheder

KØB
Ønsker du at købe en andel i A/B Opnæsgård og flytte ind i den hertil tilknyttede bolig, skal
du sende udfyldt blanket vedrørende intern/ekstern venteliste til Qvortrup Administration
A/S, Sortedam Dossering 43, 2200 København N på følgende mailadresser:
[email protected] eller [email protected] eller aflevere den/dem på inspektørkontoret.
Der gøres opmærksom på, at det kun er andelshavere i A/B Opnæsgård, der kan lade
maks. 1 person eller andelshaveren selv skrive på den eksterne venteliste.
Køb og salg af andelslejligheder finder sted den anden mandag i måneden kl. 17.00 fra
Festlokalet, Alsvej 4.
Til stede vil være en repræsentant fra foreningens administrator, som forestår den praktiske
afvikling af salgsmødet og en repræsentant fra bestyrelsen. Administrators og bestyrelsens
rolle er kun at tilvejebringe rammerne for køb og salg; handler foregår udelukkende mellem
sælger og køber.
Udbudsliste over lejligheder til salg mailes mandag to uger før salgsmødet fra administrator
til dem, der er opskrevet på intern og ekstern venteliste.
Til alle der er registreret på intern venteliste vedhæftes følgende på mail:



Udbudslisten
Intern venteliste (på den vedhæftede venteliste påføres kun venteliste nr. og navn på
andelshaver)
Brev til alle på intern venteliste.
Til alle der er registreret på ekstern venteliste vedhæftes følgende på mail:



Udbudslisten
Ekstern venteliste (på den vedhæftede venteliste påføres kun venteliste nr. og navn
på den indstillede)
Brev til alle på ekstern venteliste.
Lejligheder til salg kan besigtiges onsdag fem dage før salgsmødet fra kl. 17.00 – 19.00.
Det er sælgers ansvar, at boligen er tilgængelig i dette tidsrum. Kan boligen ikke besigtiges,
bliver den taget af udbudslisten for pågældende salgsmøde.
Kommende datoer for salg, for udsendelse af udbudsliste, for fremvisning og for skæringsdag for tidmelding til Qvortrup Administration A/S kan ses på vores hjemmeside
www.abopnaesgaard.dk.
1
På salgsmødet vil en repræsentant fra Qvortrup Administration A/S medbringe en salgssag,
som indeholder følgende:



Overdragelsesaftale (original til underskrift, kopi til sælger og køber)
Nøgleoplysningsskema
Omslag indeholdende foreningens vedtægter, regnskab m.v.
Købesummen skal indbetales på foreningens konto. Kontonummeret oplyses i overdragelsesaftalen.
Vi skal opfordre alle interesserede købere til forinden salgsmødets afholdelse, at få endeligt
afklaret alle finansieringsaftaler, herunder evt. lån i pengeinstitut.
Alle fra intern venteliste som ønsker at købe, bliver skrevet op på en liste, hvorefter den med
laveste nummer får lov til først at vælge mellem lejlighederne på udbudslisten.
Når alle fra den interne venteliste har valgt, gennemføres gøres tilsvarende procedure med
den eksterne venteliste.
Alle købere og sælgere skal i forbindelse med handlen forevise fotolegitimation (pas eller
kørekort) samt sundhedskort (Lov om hvidvaskning). Kopiering af dokumenterne kan finde
sted ved salgsmødet.
Alle sælger/e og køber/e bedes være til stede ved salgsmødet for at underskrive overdragelses aftalen, der ikke er gyldig uden underskrift af alle parter.
2