1. No category

Nr. 6 oktober 2015
P å r u n d t u r i d i t g r ønne b a g l a n d
Ny generation:
De unge gartnere
Tre politikere:
Vores Sted
i Lejre
Mølleriet på Østagergaard:
Mel med mening
Konkurrence:
Vind middag for to
på restaurant
herthadalen
Fra tredje sal på Frederiksberg til æbleplantage i Lejre
Meet the Olsens
Læs også om: Folkemosteri i Kisserup, Ny madcafé i Lejre, Økologisk fjerkræslagteri på vej,
Iværksættere i Lejre, Efterårsopskrifter fra Herthadalen, Chokolade på rumfart m.m.
1
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Vores grønne Lejre
Velkommen til årets anden udgave af Lejres grønne magasin.
Den opmærksomme læser har nok bemærket, at vi har skiftet
navn fra ‘Økologiske Lejre’, til det ligeså velklingende ‘Vores
grønne Lejre’. Det betyder ikke, at vi ændrer på bladets indhold
eller koncept, men blot at det nye navn er mere dækkende for
den brede, pragmatiske fortolkning af økologien og det grønne i
Lejre, som hidtil har været bladets profil, og samtidigt med en let
reference til Lejres nye strategi ‘Vores Sted’. Magasinet vil fortsat
være et øjebliksbillede ind i det grønne Lejre beskrevet ved levende fortællinger om menneskene og de kon­krete initiativer, og
ikke så meget om hensigter.
Lejre har fået en ny strategi, Vores Sted, der beskriver en drøm
om fremtiden, og fortæller om alt det, der allerede nu gør Lejre
Kommune til noget særligt. Udtalelser og indspark fra over 1000
Lejreborgere er sammenfattet i en fortælling og en vision, der
giver et billede af, hvem vi er, og hvordan vi ser os selv, nu og i
fremtiden. Vores Sted skal sætte retningen for den fremtidige
udvikling af vores kommune. Uanset skiftende kommunalbestyrelser.
Derudover har vi selvfølgelig masser af gode historier fra Vores
grønne Lejre.
Vi skal besøge familien Olsen, der flyttede fra Frederiksberg til
Glim for 3 1/2 år siden, og på rekordtid har forvandlet en gammel
æbleplantage til en blomstrende virksomhed med produktion
af cider, øl, most, mjød og med café, bistro og events. Vi tager
til Østagergård, der kombinerer arbejdet med at hjælpe socialt
udsatte unge med produktion af kvalitetsmel til dagligvarehandlen og de københavnske stjernerestauranter. Og så har vi mødt
‘de unge gartnere’, der uden store banklån har startet håndholdt
grøntsagsproduktion.
Mikkel Jerger, indehaver af Restaurant Hertha­dalen, har lavet
en række opskrifter til inspirerende efterårs­retter med mange
af sæsonens lækre råvarer, som man passende kan lege med i
efterårsferien.
Man kan også deltage i vores konkurrence bagest i bladet om
2 x 2 stk. 5-retters middage på Restaurant Herthadalen.
God læselyst og god tur ud i Vores grønne Lejre.
For at komme lidt ind på livet af de flotte ord, har vi bedt 3 af
vores fremtrædende politikere; Grete Saaby (kons.), Mette
Touborg (SF) og Jan Heine (LA), om at vise os ‘Deres Sted’ - et sted
i Lejre der betyder noget helt særligt for dem, og om baggrunden
for valget af ‘Vores Sted’ som kommunens strategi og profil.
Magasinet er blevet til i samarbejde mellem Mere Liv i Haven Lejre, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, Lejre Kommune, Lejre Økologiske Fødevarefællesskab (LØFF), Danmarks
Naturfredningsforening og Grønvirke.
Redaktion: Tina Unger, Bella Trier, Kirsten Løffler Reich,
Christina Adler Jensen, Karen Hertz og
Kristian Isbrand (ansvh. redaktør).
Udgivet af: Mere Liv i Haven - Lejre, Producentforeningen
Økologisk Jordbrug i Lejre, Lejre Kommune, Lejre Økologiske
Fødevare­fællesskab, Grønvirke.
Koncept & Grafisk Design: Grønvirke
Forside: Olsens
Forsidefoto: Kristian Isbrand
Annonce: Henvendelse vedrørende annoncer:
[email protected]
Tryk: KLS Grafisk hus A/S
Oplag: 12.500 eks.
Denne tryksag er mærket med PurePrint som er Cradle to Cradle certificeret. Det er
skridtet videre i forhold til f.eks Svanemærket, da PurePrint er lavet af 100% biologisk
nedbrydelige materialer, istedet for 75%, som er kravet ved Svanemærkning.
PurePrint by KLS
®
2
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Produceret 100 % bionedbrydeligt
af KLS Grafisk Hus A/S
Vi samarbejder med KLS Grafisk Hus, der som de eneste i Nordeuropa, tilbyder denne
mulighed.
INDHOLD
4 Grønne glimt
Læs om ny madcafé i Lejre, chokolade på rumfart m.v.
6 Meet the Olsens
Mød familien Olsen, der flyttede fra en treværelses lejlighed på
Frederiksberg til æbleplantage i Lejre.
6
12 Vores Sted i Lejre kommune
Tre lokale politikere, Grete Saaby, Mette Touborg og Jan Heine,
fortæller om ‘Deres Sted’ i Lejre kommune, og om Lejres nye
strategi: ‘Vores Sted’.
16 Efterårsmad fra Herthadalen
Mikkel Jerger fra Herthadalen giver inspiration til efteråret i
køkkenet, med lækre opskrifter.
19 Iværksætterne i Lejre
Iværksætterne i Lejre lever længere end i resten af landet.
Læs analysen her.
20 Most til folket!
En gruppe engagerede Lejreborgere og æbleentusiaster, har
startet et foreningsdrevet folkemosteri i Kisserup.
22 Mel med mening
16
Østagergård ved Jystrup udgør sammen med Ravnshøjgård i
Lejre en socialøkonomisk virksomhed med fokus på mel.
22
26 De unge gartnere
To yngre gartnere har startet håndholdt grønsagsproduktion.
I Herslev Bryghus’ gårdbutik kan
du hygge dig med en kop kaffe, en
sodavand eller en af bryghusets egne
øl. Her kan du mødes med vennerne
og vende verdenssituationen, og
naturligvis købe en øl eller andet
med hjem.
I gårdbutikken kan du bl.a. finde:
• Et bredt udvalg af øl
• Brændevine
• Øleddiker
• Friskmalet fuldkornsmel,
udvalgte kogebøger m.m
Vi afholder jævnligt ølsmagninger
og andre arrangementer med fokus
på økologisk øl og mad. Se event­
kalenderen på www.herslevbryghus.
Herslev Bryghus’ Gårdbutik
- et mødested i Herslev
Kattingevej 16, Herslev, 4000 Roskilde • www.herslevbryghus.dk • Åbningstider: Fredag 13-18 og lørdag 10-15
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
3
GRØNNE GLIMT
Fisk og Filmpremiere
på Herthadalen
Mette Hors og Rikke Skjoldby åbner madcaféen ‘Meri’s’ i det tidligere pizzaria på Blæsenborgvej .
Ny grøn madcafé åbner i
Lejre Stationsby
Den 1. november åbner ”Meri’s” i Lejre
Stationsby i lokalerne på Blæsenborgvej, hvor der tidligere var pizzeria. Her
kan morgenpendlere fremover smutte
forbi og hente en friskbagt bolle og en
kop kaffe, skoleelever kan købe og få
leveret frokostsandwich, og travle fa­
milier kan hente hurtig og sund aftensmad med hjem. Til en start vil menuen
bestå af hjemmelavede sandwiches
med gode råvarer, der så vidt muligt er
økologiske og lokalt producerede. To
slags friskbagt kage vil også være på
menuen - foruden kaffe og smoothies.
Bag den nye café står to lokale kvinder
fra Lejre, Mette Hors og Rikke Skjoldby,
som selv kommer til at lave maden og
passe caféen i åbningstiden (kl. 07-19)
på alle hverdage. Se mere på
www.meris.dk
Ny forening bag økologisk
fjerkræslagteri i Lejre
Et nærtliggende, professionelt slagteri
udgør et vigtigt led i en bæredygtig og
lokal fødevareproduktion. Ikke noget
man ofte tænker over, men det gør en
gruppe handlekraftige producenter nu
og et nyt fjerkræslagteri er nu på vej til
at se dagens lys tæt på Lejre.
Med Johanne Schimming fra Hegnsholt
Hønseri i spidsen er ’Foreningen Bæredygtigt Fjerkræslagteri’ blevet stiftet.
Målet for foreningens arbejde er, at der
på Midtsjælland, og gerne i Lejre Kommune etableres et fjerkræslagteri. I dag
er det nærmeste fjerkræslagteri mere
end 2 timers kørsel væk og med begrænset kapacitet. Det konflikter med
den stigende efterspørgsel på lokalt produceret fjerkræ især fra Storkøbenhavnske forbrugere og restauranter. Med
4
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
etableringen af et nyt fjerkræslagteri vil
Lejres producenter af tamfjerkræ som
slagtekyllinger, ænder, gæs og kalkuner
kunne se frem til en slagtekapacitet på
500-1000 dyr per dag, og det lige rundt
om hjørnet fra, hvor dyrene har levet.
Den afkortede transporttid vil både
styrke bæredygtigheden, dyrevelfærden
og bundlinjen i produktionen. Målet er, at
det nye fjerkræslagteri påbegynder driften i efteråret 2016. Inden for en kort
årrække er det ambitionen, at slagteriet
er 100 % økologisk, hvilket betyder, at
der kun slagtes fjerkræ fra økologiske
opdræt, dog med undtagelse af vildt og
de helt små fritidsproduktioner. Finansiering til etableringen af slagteriet skal
skaffes gennem fundraising og private
tilskud.
Den 19. nov er der filmpremiere på Pike
& Fly på Restaurant Herthadalen. Lejres
lokale fiskeentusiast og hovedperson i
filmen, Gordon P Henriksen, er vært for
arrangementet sammen med fiskefilmageren Niels Vestergaard. De fortæller
kort om hvordan filmen er blevet til og
hvorfor geddefluefiskeri er så utroligt
spændende. Der vil blive serveret en
lækker fiskemenu og øl fra Herslev
Bryghus og man afslutter selvfølgelig
med at se hele filmen sammen med
værterne. Hele arrangementet koster
150,- og du får et endda et eksemplar
af DVD’en med hjem. Booking foregår på
www-fishtrip.dk/pikeandfly
Lejre er Danmarks vugge
At Lejre er Danmarks centrum kan
os, der bor her hurtigt blive enige om.
Men med udgivelse af bogen ’Lejre bag
myten. De arkæologiske udgravninger’
fremlægges det, at Danmarks fødsels
som nation med stor sandsynlighed
udspringer fra Lejreegnen. Det er
arkæolog og museumsinspektør fra
Roskilde Museum, Tom Christensen,
der er ophavsmand til bogen. Han har
fulgt de seneste 25 års arkæologisk
arbejde i og omkring Gl. Lejre, og sammenholder nu resultaterne herfra med
skriftelige kilder fra middelalderen.
Resultaterne af de arkæologiske udgravninger er spor af kæmpe langhuse
fund af guldskatte, religiøse figurer,
en jernsmedje og et bronzestøberi. Alt
dette tolkes som et vidnesbyrd om,
at Lejre har været hovedsæde for en
stormand eller konge, og dermed et
centralt magtcentrum i sen jernalder og
vikingetid i årene 500-1000 efter Kristi
fødsel. Denne datering giver Lejre et
forspring på flere hundrede år til Gorm
Den Gamle og Jelling Kongedømmet, der
ellers tidligere har været beskrevet som
danmarkshistoriens arnested. Lejreegnen har gennem alle tider været sagn­
omspunden. Men nu begynder sagn og
myter, at blive underbygget af faktuelle
resultater fra de mange arkæologiske
fund, og Lejre vil formentlig i fremtiden
opnå en endnu stærkere position i historiebøgerne.
Tom Christensen: Lejre bag myten – de
arkæologiske udgravninger. 570 sider.
Med bidrag af Maria Panum Baastrup,
Sara Gelstrup og Julie Nielsen.
Udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab
med støtte af KroagerFonden.
Kilde: Weekendavisen, 28.august til
3.september. ’Danmarkshistorien turretur’ af Jesper Vind
Total-teater på
Sonnerupgaard
Igen i år opfører Teater Solaris en dramatisk total-teater oplevelse på Sonnerupgaard gods. ‘Brønden’ følger en kvindes
rejse ned i det allerdybeste mørke for
måske at finde retning eller måske
blive vildledt? Forestillingen er en del af
Skjoldungefestivallen den 30. oktober.
Festivallen byder også på kunstudstilling, markedsplads og danseteaterforestillingen ”Tårnet”.
Tilmelding og mere information på
www.teatersolaris.dk.
Foto: Jesper Rais
Lokal chokolade på rumfart
Måske ved du allerede, at der i dit
lokalområde bor en verdensmester i
chokolade, nemlig Mikkel Friis-Holm,
som står bag de prisvindende FriisHolm chokolader. Måske har du også
hørt, at Friis-Holm har startet en
chokoladefabrik i det gamle køkken på
Hvalsø Ældrecenter. Friis-Holm kan nu
også kan skrive ”Leverandør af astronaut-chokolade” på visitkortet. Ja, den
er god nok. Da Andreas Mogensen og
de andre astronauter i september var
på rumfart, blev de undervejs trakteret
med en helt særlig chokolade til kaffen.
”Space Rocks” var små speciallavede
chokolader med en lille håndskrevet
hilsen fra astronauternes ko­ner eller
familier indeni. Chokoladerne var lavet
af chokoladedesigner Palle Sørensen,
som til Vores Grønne Lejre fortæller, at
han brugte chokolade fra Friis-Holm til
at fremstille lækkerierne.
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
5
6
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Meet the Olsens
Lejligheden på tredje sal på Frederiksberg blev skiftet ud
med en 75 år gammel æbleplantage med produktion af cider, øl, mjød og most for Lars, Cecilie og deres 4 børn.
Tekst og foto: Kristian Isbrand
Der er æbletræer så langt øjet rækker,
når man kører ind på gårdspladsen
hos Olsens på Hovedvejen mellem
Glim og Osted. Et maskinhus, et stort
drivhus og en produktionshal, hvor
æbler i kasser står til eftermodning i
meterhøje stabler, vidner om, at her er
aktivitet i større skala. Før vi sætter
os til rette i drivhuset med et iskoldt
glas af familiens nyeste produkt,
schorle (æblemost tilsat kulsyre), skal
hønsene lukkes på græs. De kender
det faste ritual, og løber ivrigt efter
Cecilie tværs over gårdpladsen i jagten
på en godbid …
Hønsene var en del af drømmen, da familien Olsen valgte at skifte tilværelsen i en
lejlighed på Tredje sal på Frederiksberg ud
med et liv på landet. Det var tilfældigt, at
det blev en æbleplantage, de købte for 3
1/2 år siden. Det var ikke specielt æbler
der var i søgelyset, men de kiggede efter
et sted, der havde noget potentiale. Der
skulle være have, mulighed for mindre
dyrehold og gerne noget jord.
Ingen forudsætninger
- Vi vidste ikke helt hvad det skulle være,
men et sted, hvor vi kunne udfolde os og
bygge noget op. Jeg har altid godt kunne
lide at bruge mine hænder, men fik ikke
nok afløb for min praktiske side i byen,
fortæller Lars Olsen. - Vi havde ingen
forudsætninger for at dyrke æbler, eller
lave most eller cider, så vi startede med
at have åbent én gang om ugen, hvor folk
kunne komme og plukke selv.
Der kan høstes op til 15 tons æbler i
plantagen. Umiddelbart ville familien ikke
lave spiseæbler som de tidligere ejere,
da det indebærer at man skal sprøjte 25
gange om året og bagefter sortere dem i
størrelser, og i plettede og ikke-plettede.
Det passede ikke til deres temperament,
og virkede ikke som den optimale udnyttelse af de mange æbler. De så langt bedre
muligheder i at moste og forædle dem.
-Når man forarbejder æblerne til most
eller cider, er det en fordel at have gamle
træer der ikke er gødet, og som giver lidt
plettede æbler. Det øger sukkerkoncentrationen. Når skurven ødelægger skallen,
der udgør en vandtæt membran omkring
æblet, kan vandet lettere fordampe. Og
mere sukker i æblerne giver højere alkoholprocent i cideren.
Blod på tanden
Familien startede med at købe nogle
mindre pressere, men de blev hurtigt for
små, så sidste år blev der investeret i et
decideret mosteri. Der er ikke langt fra
tanke til handling hos familien Olsen: Min nevø havde nogle venner, der havde
prøvet at lave cider, så det skulle vi også
prøve, fortæller Lars. - Som sagt, så gjort.
Og første resultat blev faktisk ret godt,
så det gav os blod på tanden. Jeg har
ikke været på kursus, men læst en masse
bøger om det, og så begynder man
hurtigt at gøre sig sine erfaringer. Vi laver i
øjeblikket 4.500 liter.
Olsens laver cider efter champagnemetoden, hvor mosten efter normal
gæring, tappes på flaske til andengæring
sammen med ekstra sukker. Her udvikler
cideren gas til kuldioxid og ca. 1% ekstra
alkohol.
”Min nevø havde
nogle venner der
havde prøvet at
lave cider, så det
skulle vi også
prøve. ”
Dyrehold var en del af drømmen om livet på landet for
familien Olsen. Her lukker Cecilie hønsene på græs.
Der er 18 forskellige æblesorter i Olsens æbleplantage
fordelt på ca. 2,5 hektar. Mange af træerne er omkring
75 år gamle.
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
7
Produktudvikling Udover cideren laver Olsens også øl og
mjød. Mjøden laves på honning fra den
lokale biavler Susanna Hansens bigård, og
det er også hende der har inspireret Lars
og familien til mjødproduktion. En klassisk
mjød er en slags honningvin, der laves af
2 dele vand og 1 del honning som koges
og tilsættes gær. Men i Olsens udgave
er vandet erstattet af æblemost, og
det giver en noget mindre sød drik, med
langt flere toner og nuancer, og med en
alkoholprocent på op til 17%.
Ølbrygning var også ukendt land for
Lars. Indtil videre har han kun brygget
8 bryg, og selv om han må betegnes
som værende grøn på området, er der
kommet rigtig god øl ud af det. Og der
har været gang i salget fra dag ét. - Vi
købte et meget automatiseret brygværk,
hvor faste computerstyrede programmer
sikrer korrekte temperaturer og tider. Så
vi fik en del forærende, men der er meget
der kan optimeres og udvikles. I princippet
kan vi lave 400 liter øl om dagen, men så
kommer vi til at mangle lagerkapacitet.
Men nu må vi se, der skal selvfølgelig noget volumen til, hvis man skal leve af det.
Ingeniør på deltid
Lars er uddannet skibsingeniør, og har sit
eget lille rådgivningsfirma, og det er i høj
grad indtægten herfra, der gør det muligt
at drive og udvikle aktiviteterne i Olsens.
Jeg behøver kun at arbejde som ingeniør
en uge om måneden, og det passer
8
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
rigtigt godt. Det er meget tidskrævende
at passe plantagen og samtidigt udvikle
og producere. Plantagen giver stadig ikke
overskud, men vi har ingen gæld i firmaet,
og vi køber udstyret kontant, og meget af
det bygger jeg selv. Det er dog begyndt
at kaste noget af sig; der er kommet
gang i salget af cider, most, mjød, æbler
og øl. Og på sigt må det gerne være aktiviteterne omkring plantagen, der bliver
hovedintægtskilden.
Vi vil gerne skalere produktionen op,
men der er et typisk dilemma, når man
begynder at producere større mængder.
Når man producerer, som vi gør, helt uden
kemi og tilsætningsstoffer som sulfitter
osv., bliver det hurtigt for kostbart og
mere riskabelt at lave store portioner, der
kan ende med at gå tabt.
I pagt med naturen
Olsens vil gerne leve i pagt med naturen.
De har bl.a. solceller og et stort pilerensningsanlæg, og de gør meget ud af, at
produktionen er så naturlig som muligt.
- Vi bruger ikke sulfitter og tilsætningsstoffer i vores produkter, og tilsætter ikke
gær i vores cider, men bruger vildgær, der
naturligt forekommer i æblerne. Vi er begyndt at lave en most, som vi pasteuriserer, og der går altså en del smagsnuancer
tabt, fortæller Lars. - Det kræver meget
erfaring og kendskab til æblesorter at
lave produkter med seperate sorter. Men
vi lægger vægt på at høste og lave most
i takt med at æblerne modnes. Så den
“Der er heller
ikke aircondition
i bryggeriet, så
om sommeren
brygger vi over­
gæret øl ved over
20 grader.”
første tank bliver med sommeræbler osv.
Det giver en god cyklus. Der er heller ikke
aircondition i bryggeriet, så om sommeren
brygger vi overgæret øl ved over 20 grader. Og om vinteren laver vi undergæret
lager- og pilsnerøl, hvor der naturligt er 10
– 12 grader i bryggeriet. Så bruger vi heller
ikke mere energi end højst nødvendigt.
Et fælles famileprojekt
Cecilie arbejder nu også hjemmefra på
fuld tid. Dels som selvstændig oversætter, og dels i Olsens. - Jeg må indrømme,
at jeg var lidt angst for, hvordan det ville
være at flytte på landet, fortæller hun. Og selv om det var et stort skift, og at jeg
i starten pendlede til arbejde i København,
har jeg ikke fortrudt et sekund. Vi har
generelt fået mere travlt, men det har
været godt for familielivet. Vi er mere
sammen, og børnene er blevet meget
mere selvstændige; de cykler f.eks. frem
og tilbage. Noget de ikke ville have gjort
inde i byen. Det er Lars der lægger den
største arbejdsindsats på stedet, men når
vi tapper og presser most, er det noget
vi alle deltager i. Børnene har stadig ikke
den store vedholdenhed i forhold til at arbejde i gennem, men de er typisk med en
time eller to – f.eks. med at sætte kapsler
på, når vi tapper. De får ikke så mange
lommepenge, men så har de mulighed
for at tjene lidt her. Det giver dem også
en god forståelse af, at penge og arbejde
hører sammen.
-Det er mig der er primus motor i caféen
og bistroen, når den kommer op at køre.
Det er hyggeligt, og det føles rigtigt, at
det er et fælles projekt, fortæller Cecilie.
Lejre har ressourcer
At familien valgte at bosætte sig i Lejre
kommune, var lige så meget et tilfælde,
som at de blev plantageejere og bryggere. – Ja, det var tilfældigt, men det er
bestemt et stort plus! Vi synes at klientellet i Lejre, minder lidt om Frederiksberg.
Her er masser af ressourcer, og folk har
initiativ og overskud. Her er også meget
fokus på madhåndværk og grøn produktion. Vi kiggede også på huse mange
andre steder, hvor vi helt sikkert ville have
haft sværere ved at falde til.
Der var god overlevering fra den tidligere
ejer Lena Kyed. - Lena var sød til at sætte
os ind i tingene her. Og hun kommer
stadig ofte og hjælper til, og deler ud af
sin viden om stedet og plantagens 18
forskellige sorter. Nu har Lars dog 9 nye
sorter på vej i små ny-podede træer. Især
franske og engelse cidersorter.
Afsætning
Vi gør os mange tanker om afsætning
for tiden, og vi er så heldige, at vi ikke er
afhængige af det økonomisk. Vi vil hellere tage os tid til at udvikle nogle rigtigt
gode produkter, end at pushe processen,
og dermed risikere at få mindre gode
varer ud i handlen. Vi har produkter hos
blandt andre SuperBrugsen i Hvalsø, men
vi vil gerne i første omgang have meget
af salget selv, så vi beholder avancen.
”Vi synes, at
klientellet i
Lejre minder
lidt om Frede­
riksberg. Her er
masser af res­
sourcer, og folk
har initiativ og
overskud”
Omlægning til økologi
Olsens er under omlægning til økologisk
produktion, og allerede den 1. november
i år må de bruge det røde ø-mærke på
deres produkter. - For mig er økologien
en forvisning om, at der ikke er rester
af pesticider i vores mad. Og så er der
dyrevelfærden. Men hvis jeg har lyst til at
bruge nogle urter eller andet, der ikke er
tilgængeligt økologisk, så må smag og
kvalitet komme før ø-mærkningen. Men
jeg vil ikke acceptere hverken at købe
eller producere produkter, hvor jeg ikke
kan stå inde for indholdet. Frugt er den
største kilde til pesticidindtag i Danmark,
og derefter kommer brød. Så vil man
skåne sin krop for pesticidrester, skal man
starte med at købe økologisk på de to
områder.
Fremtiden i Olsens
Drømmen for Olsens er først og fremmest
at blive rigtigt dygtige til det, de gør. - Det
skulle optimalt set være sådan, at folk
skynder sig herud når vi f.eks har lavet
et bryg, fordi de ved, at der kun er 200
flasker. Sådan lidt undergrundsagtigt, fortæller Lars, ikke uden begejstring i stemmen. Fra næste år stiller jeg op i den årlige
frugtvinskonkurrence i Frederiksdal for at
få noget kvalificeret kritik. Der er heldigvis
en tendens til, at forædle og bruge de
frugter vi dyrker på disse breddegrader.
Derudover drømmer Olsens om at være
det lokale samlingssted, hvor folk kommer og spiser i bistroen, når den kommer
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
9
Hele familen Olsen er med, når der
skal skylles æbler. Lars har med
ingenørens tekniske snilde, selv
stået bag konstuktionen af meget af
produktionsinventaret.
op at køre, eller om fredagen til et lille glas i caféen, der er
indrettet i den ene ende af produktionshallen, samt i det
store drivhus. Cecilie fortæller: - Der kommer allerede mange – både fra Lejre, Roskilde og Ringsted. Især når vi har skilt
ude ved vejen - der kører jo mange forbi herude. Det kunne
også være spændende, at have musikarrangementer, og
arrangementer for børn og børnefamilier. Vi har allerede
kælekaniner og trambolin.
Olsens er på meget kort tid nået rigtigt langt i opbygningen
af et produktions- og samlingsted på plantagen ved Hovedvejen. Ambitionerne og drømmene er store, og der er tilsyneladende uendelige mængder af uimponeret skaberkraft
og vilje til at indfri dem alle hos familien Olsen.
Fakta
Olsens
Olsens drives af Lars og Cecilie Olsen. De har børnene Noa,
Tristan, Olivia og Elias
Olsens æbleplantage er på ca. 5 tdr. land.
Der dyrkes 18 forskellige æblesorter, og 9 nye er på vej.
Olsens produkter:
Æblecider, æblecidereddike, æblemjød, øl, æblemost, schorle
(pastauriseret æblemost tilsat kulsyre), samt chutney.
Derudover:
Pluk selv æbler, café, bistro, arrangementer.
Se mere på www.olsenfrugt.dk
10
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Mannerup
Møllegård
Smagen af økologisk
frisktappet mælk er helt unik.
Besøg Mannerup Møllegård og tap selv frisk
økologisk mælk fra mælkeautomaten.
Åbningstider
for salg af mælk:
Onsdag-lørdag kl. 10-18
Mannerup Møllegård
Hovedvejen 227
Osted
4320 Lejre
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
11
Vores Sted i Lejre Kommune
Lejre Kommune har netop udgivet foto-bogen Vores Sted,
der fortæller om kommunen i ord og billeder. Tre lokale
politikere tager os med til ‘Deres Sted’ i Lejre
Tekst og foto: Christina Adler Jensen
Vores Sted er Lejre Kommunes nye branding- og udviklingsstrategi,
som en enig kommunalbestyrelse står bag. Strategien er blevet til med
bidrag fra cirka 1.000 borgere, der blandt andet via borgemøder har
fortalt om ønsker for kommunens udvikling.
I Vores Sted beskrives en vision, der skal sætte rammen for de kommende politiske prioriteringer og beslutninger med sætninger som: ”Der
findes et sted, hvor vi laver ting sammen” eller ”Der findes et sted, hvor
der er plads til gode ideer” og ”Der findes et sted med 49 landsbyer”. I
alt 68 sider; for Vores Sted er mange steder.
Vi har bedt tre lokale politikere om at vise deres sted frem og snakke
om Vores Sted.
Se mere om Vores Sted på: www.vores-sted.lejre.dk
Besøg GÅRDBUTIKKEN PÅ STENSBØLGÅRD
Stensbølgård ligger i den lille landsby Kyndeløse
ved Kirke Hyllinge. Gården drives økologisk med
malkekøer og mælkeleverance til Hansen Is i Lynge­
rup. Dyrene vokser op med fokus på dyrevelfærd
og sundhed - i sommerhalvåret græsser dyrene på
arealer ved Isefjorden eller ved gården i Kyndeløse.
Vi dyrker 1½ ha med grøntsager, kartofler og sukker­
majs som vi sælger i stalddørssalg, her kan du også
købe æg fra vores høner, som går på græs og bor i
et mobilt hønsehus.
I gårdbutikken sælger vi krogmodnet oksekød fra
vores egne ungdyr, samt andre økologiske produkter.
Stalddørssalget er altid åbent og gårdbutikken er
åben torsdag, fredag kl. 15 - 17 og lørdag fra 11 - 14
Du kan altid besøge dyrene på gården når du hand­
ler hos os.
Smedevej 18, Kyndeløse, 4070 Kirke Hyllinge
www.stensbolgaard.dk
12
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Vores Sted i Lejre ...
Lykkens Sti i Kirke Såby
Et arbejdende fællesskab og et godt naboskab uden liguster.
Grethe Saabyes sted finder vi hjemme i haven, for her gror
både det grønne og fællesskabet
Vi mødes i Grethe Saabyes enorme baghave. Gården hun bor på
med sin mand, arkitekt Peter Saabye, har langt mere jord end de
selv kan bruge og derfor er den åben for naboerne:
- Vi har her en fælles nyttehave, hvor vi er seks naboer der laver
jordbær, kartofler, rødbeder og squash sammen. Jeg synes, at
jord skal bruges, og det er sjovere at gøre det sammen, fortæller
Grethe, da vi efter en lille rødbede-høst sammen med naboerne,
Jens Knudsen og Lise Jensen, sidder i det arkitekttegnede læskur
i nyttehaven.
Naboernes græsplæner flyder sammen og det giver et stort
samlet område, hvor der er plads til nyttehave, en mindre skov på
vej og udsigt over en dejlig eng. -Vi har ingen liguster eller hegn
mellem vores grunde, for det giver jo ingen mening. Vi kan deles
om jorden og samtidig hjælpe hinanden. Vi køber også maskiner
sammen, for vi skal jo ikke selv bruge dem hele tiden.
Husene er forbundet til haven via stier – Lykkens Sti kalder de
den. - Det primære her er fællesskabet, og at havearbejdet bliver
sjovere når vi gør det sammen. Men vi vil da også gerne have
mere ud af jorden, så næste år udvider vi med flere slags grøntsager, fortæller Grethe.
Peter og Grethe har boet i Kirke Saabye siden 1997 med deres
tre børn. De første år var de pendlere til deres tegnestue på
Østerbro. Men en dagligdag på gården trak og i 2006 flyttede de
tegnestuen til Kr. Såby. - Vi var nervøse for, hvad det ville betyde
i forhold til kunder og medarbejdere. Men i dag kan vi se, at det
var det rigtige at gøre. Kunderne er der stadig, vi har fået en del
lokale medarbejdere, og så har det integreret os mere i livet her i
Grethe Saabye, 50 år
Formand for Erhverv- og Turismeudvalget i Lejre Kommune (C). Hun er
desuden jordmoder på Holbæk Sygehus samt administrator i arkitekt­
firmaet Saabye & Partners.
byen, fortæller Grethe, der opsummerer dette sted med ordene:
- Der findes et sted, hvor vi arbejder og griner sammen.
Det var Grethes sted, men hvad skal Lejre Kommune med Vores
Sted?
- Med Vores Sted vil vi gerne signalere, at Lejre Kommune er for
alle. Alle har deres sted i det store samlende Vores Sted. Og så
understreger det netop fællesskabet, der er særligt i landsbymiljøer, som vi har så mange af. Lejre Kommune skal ikke have et
stort prestigeprojekt, det ville være helt forkert. For her er alle
steder lige betydningsfulde og vi vil gerne vise, at i Lejre Kommune er der plads til alle og plads til gode ideer. Det kan man
også se på de mange iværksættere som er her i kommunen.
Vores Sted skal give en stolthed til alle os, der bor her. Er man
pendler, så er det jo vigtigt, at man har et sted at komme hjem til,
som man er glad for. Ellers vil man jo lægge sine skattepenge et
andet sted.
Men en ting er branding. Vores Sted er jo også en udviklings­
strategi, så hvad kan borgerne forvente, at der kommer ud af de
mange flotte ord og billeder?
-Vores Sted forpligter os på, at skabe rammerne for, at borgerne
kan leve et moderne liv selv i den fjerneste krog af vores landkommune. Mere konkret betyder det, at vi har sat penge af til
bredbånd, så vores pendlere har bedre mulighed for at arbejde
hjemmefra og de lokale virksomheder kan kommunikere med
omverdenen uden forhindringer. Det forpligter os også til, at fastholde strukturen på børneområdet. Der skal ikke være flere skolelukninger eller færre børnehaver. Selvom børnetallet er faldende
skal vi investere i området, så også nytilflyttere kan se dem selv
i et liv på landet, hvor balancen mellem job og familie går op. Vi
skal samtidig sikre Vores Sted som et grønt sted. Det kan betyde,
at vi for eksempel lader vilde blomster få plads i grøftekanterne,
slutter Grethe Saabye fra læskuret for enden af Lykkens Sti.
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
13
Mette Touborg, 41 år
Borgmester i Lejre Kommune (SF). Uddannet sygeplejerske og har været aktiv
i lokalpolitik siden 2005, borgmester
siden kommunalvalget i 2009 og bosat i
kommunen siden 2001.
Vores Sted i Lejre ...
Fortid, nutid og
fremtid mødes i
Lyndby
Her er plads til eftertanke om generationernes rullen hen
over kommunen. For en kommune skal ikke bare forvaltes
men også turde tænke på efterkommerne. Vandkantsdanmark hjælper tankerne og Mette Touborg på vej.
Mette Touborg har ønsket at mødes på kanten af Roskilde Fjord
ved Lyndby Jolle-klub, små 500 meter fra sit hus. - Stedet her
giver sig selv. Her er så smukt og her kan man se noget af den
natur, der gør Lejre Kommune unik. Fjorden her binder os sammen
med de øvrige to kommuner i Nationalparken Skjoldungelandet.
Her kommer jeg ofte og herfra er der mange gode minder. Jeg
kommer her for at nyde naturen, klare hovedet, sejle på fjorden
og lufte Buster, fortæller Mette.
Buster er en 2-årig bastard som Mette har hentet i Thylejren.
Den plejer at løbe morgentur med Mette hver morgen, men i dag
bliver det i stedet til et interview ved vandkanten. Det alternativ
synes Buster ikke så godt om og prøver flere gange at trække
hende væk.
Mettes sted, der også kaldes Haldrupsgrund, er et offentligt
sted med badebro, bålplads og jolleklub. Og så er det også
stedet, hvor Maritimt Forsøgscenters vikingebåde holder til. - Her
kan man både se og mærke den kulturhistorie, der knytter os
sammen og som man kan se mange tegn på rundt omkring i Lejre
Kommune. Jeg synes det giver en ydmyghed når man står her og
ser på bådene. Så tænker jeg, at her har været generationer før
os, og der vil komme generationer efter os. At vi skal give vores
sted videre. Jeg spørger mig selv om vi tør drømme nok? Vi skal
passe på, at vi ikke bare lader os spænde for en vækstdagsorden,
der tænker kortsigtet. Vi har cirka 80 år her på jorden, men vi
skylder eftertiden at tænke længere frem. Nationalparken tror
jeg netop kan være en af de ting, vi giver videre til de kommende
generationer, fortæller Mette der opsummerer dette sted med ordene: - Der findes et sted, hvor man i nutiden fornemmer fortiden
og kan tænke tanker om fremtiden.
Det var Mettes sted – men hvad skal kommunen med Vores
Sted? - Vores Sted beskriver Lejre Kommunes DNA. Det handler i
høj grad om fællesskab, natur, frivillighed og iværksætteri og jeg
tror og håber, at alle borgere kan spejle sig selv i en del af Vores
Sted. Vores Sted skal være afsættet for de politiske prioriteringer
de kommende år. Og det kan man se i budgetteksten allerede i år,
fortæller Mette og henviser til, at processen omkring Vores Sted
har gjort politikerne klogere på, hvad der rør sig i kommunen. - Det
her er ikke bare en flot bog. Den skal have betydning og bruges til
at skabe den rette udvikling for Lejre Kommune. Der står en enig
kommunalbestyrelse bag Vores Sted og det giver os stærke kort
på hånden, at vi er enige om visionen. For vi finder jo ikke lige på
en ny vision næste år – den her skal holde mange år frem og pege
os ind i fremtiden.
14
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Jan Heine, 59 år
Viceborgmester i Lejre Kommune (LA),
Politikommissær i Københavns Politi.
Siddet i Kommunalbestyrelsen siden
2001.
Vores sted i Lejre ...
Nostalgi og udvikling på
højderyggen
Engang kørte han sæbekassebil på Rishøjvej, nu pendler
han dagligt til København, som politikommissær. Jan Heine
lægger vægt på en kommune, der matcher borgernes behov
gennem livet.
Vi møder Jan Heine i mindernes land, midt på barndommens gade,
alias højderyggen ved Risgården (Kattinge). Her kørte en lille Jan
Heine i sæbekassebil med sejl på. Her blev han en ung mand og
siden familiefar – for her har han boet hele sit liv, på nær de år
hvor han var soldat.
- Det her sted er livgivende. Her kører jeg ofte tur og reflekterer
over livet. Her har jeg jo mange minder. Og her kan man virkelig se
udviklingen på landet. De gamle Morten Koch-film er jo optaget
her på Risgården, men sådanne landbrug findes jo ikke mere. I dag
er der færre aktive, men større gårde, fortæller Jan Heine.
I Kattinge blev hans forældre gamle. Jan Heine overtog forældrenes sted, men flyttede senere i en bolig, der for børnene lå
bedre i forhold til busser til uddannelsesinstitutioner. Dog stadig
i samme område. En varierende boligmasse er netop noget, der
ligger Jan på sinde: - Det er vigtigt, at vi har boliger i Lejre Kommune, der passer til borgerne. Vi skal have flere mindre boliger, til
når børnene er flyttet hjemmefra. For Lejre Kommune skal være
et sted, hvor man kan bo hele livet, fortæller Jan, der opsummerer
dette sted ved Kattinge Vig, således: - Der findes et sted, der
giver energi og hvor man føler sig rig.
Det var Jan Heines sted – men hvad skal kommunen med Vores
Sted?
- Med Vores Sted skal vi tiltrække nye til vores kommune. Vi er i
konkurrence med andre kommuner og bogen her beskriver det vi
har – hvad det er man får med, når man bor i Lejre Kommune. At
man kan bo på landet men være tæt på hovedstaden. At man her
kan starte egen virksomhed. Eller at man kan pendle og arbejde
i byen og komme hjem til et sted der er noget særligt, fortæller
Jan, der selv har været pendler siden 1989.
Men der skal følge handling bag visionen: - Vi skal have bredbånd ud til alle. Det er i dag lige så vigtigt, som da man fik lagt
elektricitet ud på landet. På samme måde, kan man i dag ikke
klare sig uden. Vi har 1.400 små selvstændige virksomheder og
for dem er det jo et væsentligt arbejdsredskab, siger Jan, der understreger, at kommunen gerne vil støtte initiativer, der kommer
fra borgerne selv, men at de mange foreninger med fordel kan slå
sig sammen, eller lave paraplyorganisationer, så man taler med
større stemme: - Det bliver i fremtiden borgerne selv, der skal udstikke retningen for deres lokale område. Vi politikere skal støtte
de gode initiativer, men så ellers holde os oppe i helikopteren,
hvor vi har overblikket, og ikke komme for langt ned i detaljen.
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
15
Efterårsmad fra Herthadalen
Mikkel Jerger fra Restaurant Herthadalen giver inspiration
til efteråret i køkkenet
Opskrifter: Mikkel Jerger Foto: Marie Louise Munkegaard
Pocheret kulmule
med blomkålscreme og trøffel
Til 4 personer
1 kg. kulmule
1 stk. hel blomkål
100 gr. mandler med skal
Skovsyre (kan findes i skoven i perioden
maj-november)
Brombær (også gerne fra skoven/haven)
Trøffelolie
¼ fl. hvidvin
100 gr. smør
1 l. fløde
100 gr. fast ost (parmesan)
Salt og peber
Tilberedning
Del blomkålen i 4 stykker og skær
herefter stokken fra.
Læg 3 af stykkerne i en gryde og hæld
fløden henover, og lad den koge sig mør
i fløden. (Det gør ikke noget hvis fløden
16
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
koges lidt tyk, det gør kun at den bliver
mere luftig når du skal blende den).
Du laver små blomkålsbuketter af resten
og rister dem ved hård varme i smør i 1-2
min. (gerne lige inden anretning)
Mandlerne rister du også af på en varm
pande indtil de er gyldne, herefter hakkes
de groft.
Mens blomkålen koger med fløde, går du i
gang, med at ordne din kulmule.
Den skal først renses for ben, så hvis du
tager kulmulen, og lægger den med skindsiden nedad mod dit spækbræt, så kan
du tage højre pegefinger og køre op langs
fiskens kød, for at mærke hvor benene
sidder. Når du har fundet dem, skal de
skæres fra.
Når disse er fjernet, deler du fisken ud i 4
lige store stykker.
Herefter tager du en bradepande eller et
ildfast fad og kommer salt og kværnet
peber i bunden af bradepanden/fadet.
Herefter lægger du fiskens kødside ned­
ad, så det tilføres salt og peber.
På den måde får du lidt mere smag i din
fisk, og kødet bliver samtidigt mere fast
under tilberedningen.
Når du skal pochere din kulmule, skal du
først sætte en stor gryde over med vand,
smør, vin, lidt salt og gerne urter. Hvis du
stadig har lidt urter i haven fra sommeren,
så brug det du har (mynte, timian) for at
give det lidt mere smag.
Husk at pochere betyder: ”at koge, uden
at koge”. Derfor er det vigtigt, at vandet
ikke koger, men at temperaturen er lige
under kogepunktet.
Fisken skal have ca. 4-8 minutter, alt
afhængig af størrelse.
Når din blomkål er kogt færdig og fløden
er kogt godt ind, uden at være brændt,
skal den blendes til den er luftig og
smages til med trøffelolie, eller friske
trøfler, hvis man er så heldig at kunne
skaffe dem.
Nu er du klar til at anrette. Start med
blomkålscremen og læg derefter fisken,
mandlerne, blomkålsstykkerne på din tallerken eller fad. Pynt af med dine brombær
og dine urter, og riv til sidst den friske parmesan henover i store grove stykker.
Confiteret andelår
Til 4 personer:
4 - 6 stk. ferske andelår
1 kg. fedt (helst andefedt - spørg din
slagter)
Sorte peberkorn, sukker, salt, timian,
rosmarin
Tilberedning:
Dag 1
Læg andelårene med kødet op af i en
bradepande. Gnid herefter godt med
sukker og salt på lårene, så det dækker
kødet, og lad det derefter stå og trække
overdækket i køleskabet til dagen efter,
eller minimum 12 timer.
Dag 2
Ænderne er nu klar til at blive braiseret
i dets eget fedt. Smelt andefedtet langsomt i en gryde og kom hele peberkorn,
rosmarin, timian - gerne med stilke og
helst friske- men tørret krydderier kan
også bruges ned i gryden. Det er her
vigtigt at ænderne er helt dækket med
fedt, da det ellers ikke vil blive tilberedt
ordentligt.
Lad det stå og simre med låg i 2-3 timer,
indtil du kan skille kødet fra benet uden at
bruge kræfter.
Når det er mørt, tager du andelårene op
af gryden, og sigter andefedt fra, samt
lader lårene stå og dryppe af inden du
serverer dem.
Husk at du kan gemme fedtet til næste
gang du skal confitere, og endnu vig­
tig­­ere: Hvis du har rester tilbage fra
andelårene, så kan du vælge at bruge det
som confit (pålæg) i dagene efter.
Efterårssalat m/
pærer og æbler
Til 4 personer:
3 stk. pærer
3 stk. æbler
3 stk. appelsiner eller appelsinsaft
Bredbladet persille
Honning
Tilberedning:
Pærerne og æblerne skæres i kvarte og
kernerne skæres fra.
De lægges i et ildfast fad, og appelsiner­
ne presses til saft, som hældes ud over,
samtidig med at de vendes i honning/olie
(ikke olivenolie).
Forvarm ovnen til minimum 220 grader.
Kom herefter fadet i ovnen i ca. 15-20 min.
så frugten bliver lidt blød og brændt.
Når overfladen har fået farve, tages de ud
af ovnen og køles af.
Bland det hele sammen med friskskåret
bredbladet persille.
Grov rødkålssalat
Til 4 personer:
1 stk. rødkål
3 stk. appelsiner
2 stk. æbler
20 valnødder
1 bndt. grønkål
Tilberedning:
Rist valnødderne på en varm pande eller
på eftervarmen af ovnen til de er sprøde,
og hak dem herefter.
Skyl grønkålen grundigt da der kan sidde
jord inde i bladene. Bladene rives fra stokken i mundrette stykker, og skylles igen
i koldt vand, så du får det sidste jord af
bladene.
Skær din rødkål over på midten og skær
stokken fra. Skær den herefter ud i grove
stykker.
Æblerne og appelsinerne skal bare
skæres ud i pæne store stykker så de
stadig er saftige og sprøde.
Sauter rødkålen på en varm pande i 2-3
min. i noget af det overskydende andefedt fra din confiterede and (almindelig
smør/olie kan selvfølgelig også bruges).
Bland det hele sammen. og du har nu en
velsmagende grov rødkålssalat til din and.
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
17
Det er helt vildt
Hver
fredag i oktober
Hver fredag
i september,
oktoberogognovember.
november.
5 retter
250,5 retter
348,-
klovvildt,
fuglevildt
og frilandsdyr
medmed
klovvildt,
fuglevildt
og frilandsdyr
Bordbestilling
nødvendig
på [email protected]
Bordbestilling
nødvendig
på [email protected]
-eller
tlf. 46480157
-eller på
tlf. på
46480157
Restaurant Herthadalen · Slangealléen 1 · 4320 Lejre · www.herthadalen.dk
18
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Iværksætterne i Lejre
lever længere
Tekst: Bella Trier
I Lejre Kommune er overlevelsesraten for nye virksomheder helt
oppe på 91% efter virksomhedernes to første år. Det placerer
Lejre-iværksætterne blandt de mest levedygtige i Danmark. En
af grundene er, at uddannelsesniveauet for iværksættere fra
Lejre er relativt højt, mener analytikere.
Hvert år skaber iværksætterne i Region Sjælland omkring 3000
nye job, og det er godt for beskæftigelsen.
I Lejre Kommune er knap 1000 af de nuværende private job
skabt af iværksættere, som har startet virksomhed de seneste
10 år.
For et lokalområde som Lejre Kommune har de nye job stor
betydning – for de udgør en forholdsmæssigt stor del af den samlede, private beskæftigelse. I andre kommuner har iværksætterne
ikke den samme beskæftigelsesmæssige betydning: I Ringsted
Kommune, hvor der er flere store virksomheder, udgør iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse kun omkring
12%, mens den i Lejre udgør omkring 20 %.
Lejre Erhvervsforum og Erhvervsforum Hornsherred arrangerer, sammen med
Lejre kommune, kurser og workshops for iværksættere under den internatio­
nale iværksætteruge fra 16.-22. november.
Veluddannede og erfarne iværksættere
De første år som ny virksomhed er også de mest kritiske: Lykkes
det virksomheden at få fast grund under fødderne og overleve,
eller må ejeren dreje nøglen om? Ser man på tallene for nystartede virksomheders overlevelse i hele Danmark, overlever 79% af
virksomhederne de første to år. Lejres iværksætter-virksomheder
er derimod mere levedygtige, for her er det som nævnt 91% af de
nystartede virksomheder, som overlever de første to år.
- Iværksætterne i Lejre Kommune har en imponerende overlevelsesrate efter to år, og som er blandt landets højeste. Vi har en
stærk formodning om, at det både hænger sammen med uddannelsesniveauet blandt iværksætterne og typen af nye virksomheder. Den gennemsnitlige iværksætter i Lejre Kommune har et
relativt højt uddannelsesniveau, og så starter der relativt mange
konsulentvirksomheder, som ikke kræver store investeringer i
maskiner og materiel – og som derfor ikke så let går konkurs.
-Endelig kan det også have en betydning, at antallet af nye virksomheder i Lejre Kommune ikke er så højt, og at dem, der vælger
at starte ny virksomhed i Lejre Kommune er forholdsvis modne og
måske har et kendskab til branchen, når de starter, siger analytiker ved Center for Vækstanalyse, Jon Toft-Jensen.
Andre analytikere peger på, at en af årsagerne til fremgangen i
Lejres jobskabelse er den erhvervspolitiske satsning på økologi,
skriver KL i 2015-publikationen ”Kommunale veje til vækst i et
Danmark i forandring”.
Uge 47 er international iværksætter-uge
I slutningen af november kan iværksættere fra Lejre, og fra hele
verden, deltage i den verdensomspændende begivenhed, Global
Entrepreneurship Week. Formålet med ugen er at sætte iværksætteri på dagsordenen gennem events og kurser for iværksættere.
For Lejre-iværksættere er der mulighed for at deltage i et komplet iværksætterkursus, høre spændende oplæg fra lokale virksomheder, som har haft succes og få konkrete idéer og sparring
til sin egen virksomhed. Det er de to lokale erhvervsforeninger,
Lejre Erhvervsforum og Erhvervsforum Hornsherred, som afholder
iværksætter-ugen sammen med Lejre Kommune.
Nyt iværksætterhus
på vej i Lejre
Iværksættere fra Lejre Kommune har gennem nogle år ønsket
sig et fælles sted – et iværksætterhus eller ”væksthus”, hvor de
kan leje sig ind og være en del af et fællesskab med mødelokale,
lagermulighed, fælles printere med mere.
Lejre Kommune hjælper med at bringe de rette partnere sammen, så et væksthus forhåbentligt kan blive en realitet inden
for den nærmeste fremtid. I skrivende stund er det endnu ikke
besluttet, hvor væksthuset skal være, men mange iværksættere peger på Hvalsø, som den bedste egnede placering.
Fakta
Hvad er en iværksætter?
En iværksætter er defineret som personen bag en nyoprettet
virksomhed, altså den primære ejer eller leder. Med en ”ny
virksomhed” menes en privat virksomhed, der reelt er ny og
har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk, eller
opnået en reel omsætning. Kilde: VækstTendens 2014.
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
19
MOST
TIL
FOLKET!
Den 17. oktober slår ”Lejre Folkemosteri”
dørene op for første gang, og byder
fremover alle interesserede indenfor,
når efterårets æblehøst skal blive til
lækker, frisk æblemost.
Tekst & foto: Bella Trier
I en lille længe af Ellen og Mikaels hyggelige landsbyhus i Kisserup
ligger nu et mosteri. Her kan alle interesserede fremover komme
og lave most af deres æbler, når de har meldt sig ind i foreningen
Lejre Folkemosteri og betalt et lille årskontingent.
- Idéen er, at man kan booke en mostedag i løbet af æblesæsonen, hvis man selv har en stor mængde æbler – eller man kan
gå sammen med andre, så man tilsammen har nok æbler til en
fælles mostedag i mosteriet, fortæller Ellen Trolle, som er bestyrelsesformand i foreningen bag Lejre Folkemosteri.
Støtte fra Lejre Kommune
De første tanker omkring mosteriet opstod blandt æbleentusiasterne i Dumpedal Æblelaug – et fællesskab på 25 familier, der
er tilknyttet en gammel frugtplantage, Dumpedal, som ligger
mellem Hvalsø og Tølløse.
Gennem flere år kørte æbleplukkerne mange kilometer for at
få mostet deres æbler om efteråret. De ønskede sig et mosteri
i nærområdet, som ikke var en virksomhed i traditionel forstand,
men en forening, hvor medlemmerne går sammen om at udføre
arbejdet med at lave æblemost.
- Vi så en mulighed for at dele de mange gode oplevelser, man
kan få ved at løse en opgave sammen – men også tilfredsstillelsen ved at se en overflod af æbler, der ellers ville gå til spilde,
blive til lækker æblemost, siger Ellen Trolle.
Et par af medlemmerne fra Dumpedal Æblelaug søgte midler fra
Lejre Kommunes ”Pulje til udvikling af lokalområder” og fik bevilliget penge til køb af mosteudstyr. For egne midler er lokalerne
til mosteriet blevet sat i stand, så det er let at holde rent, og der
kan produceres æblemost under hygiejniske forhold. Foreningens
medlemmer betaler for driftsudgifter, eksempelvis til flasker,
elektricitet og vand, når de skal moste.
Frivillige kræfter til forberedelserne
Ombygningen og indretningen af mosteriet er først blevet klar i
ugerne op til åbningsdagen, og mange frivillige hjælpere har lagt
vejen forbi Kisserup i de seneste weekender.
- Det har virkelig gjort en forskel, at mange har givet en hånd
med. At mosteriet i det hele taget er blevet en realitet, skyldes
de engagerede mennesker, som har bidraget i løbet af processen,
siger Ellens Trolles mand, Mikael Agerlin Petersen.
Nu glæder Ellen, Mikael og de andre i foreningen sig til indvielsen
den 17. oktober, og bagefter er de spændte på at se, om mosteriet bliver brugt.
- Vi er et godt lille hold på 8 personer, som har lavet foreningen
og som nu udgør bestyrelsen. Vores drøm er, at mosteriet skal
komme mange mennesker til gode. Både som en praktisk funktion, der opfylder et behov for at have et sted i lokalområdet,
hvor man kan få noget ud af sine æbler, men i høj grad også som
et sted, hvor nye og gamle fællesskaber kan trives, slutter Ellen
Trolle.
Der høstes æbler fra lokale træer, og måles op i det nye mosteri.
Fakta
Lejre Folkemosteri er åbent for alle, der gerne vil have
mostet deres æbler og samtidig være en del af et fællesskab. Find mosteriet på Aggerupvej 4 i Kisserup, 4330 Hvalsø.
For at kunne booke mosteriet skal man være medlem af
foreningen Lejre Folkemosteri. Man skal kunne samle 8-10
mennesker for at betjene mosteriets maskiner, og man skal
regne med, at en mostedag tager ca. 7 timer fra start til
slut.
Der skal være 600-800 kg. æbler til en mostedag. Hvis man
ikke selv har så mange æbler, kan foreningen hjælpe med at
sammensætte et mostehold. Man skal selv kunne medbringe ca. 100 kg. æbler.
Læs mere: www.lejrefolkemosteri.dk
20
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
SuperBrugsen Hvalsø 100 år 1915-2015
SuperBrugsen Hvalsø
• Vi er Danmarks største Svanemærkede supermarked
• Midtsjællands største udvalg af økologiske varer
• Bredt og varieret udvalg af lokale varer
• Vi har desuden eget minibageri, betjent delikatesse og fiskeriafdeling,
betjent slagterafdeling. Samt postbutik med udvidede funktioner og en kiosk.
Skolevej 1● 4330 Hvalsø ● Tlf.: 4646 1515 ● www.sb-hvalsoe.dk
Åbningstider: Hver dag mandag – søndag kl. 08.00 – 19.00 ● Bageren åbner kl. 07.00
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
21
Mel med me
mening
Ved Jystrup, lige syd for Lejre kommune, ligger Østagergård. Den udgør sammen med Ravnshøjgård i Lejre et integreret bo-, beskæftigelses- og uddannelsessted for unge med særlige behov for støtte i hverdagen. De to gårde
beskæftiger og uddanner i alt 70 elever og har 50 medarbejdere.
Tekst og foto: Karen Hertz
Østagergård og Ravnshøjgård er tilsammen en socialøkonomisk
virksomhed med omdrejningspunkt i dyrkning og forarbejdning af
fødevarer. Og her er virkelig tale om en produktion, som er præget
af jord-til-bord-tankegangen. Eleverne arbejder både i markerne
(som er ved at blive lagt om fra økologisk til biodynamisk drift) i
gartneriet med tilhørende sansehave, med husdyr (grise, geder,
kødkvæg, heste), i snedkeriet, i køkkenet, med bier og honningproduktion og med forarbejdning af gårdens korn i gårdmølleriet
og bageriet.
Vi besøgte mølleriet en travl formiddag, og fik en snak med
Ingemai, som er faglærer, Frederik, som er møller og Lasse, som
er elev, alt imens kornet blev kværnet, melposer blev fyldt og
efterårssolen skinnede ind gennem de melstøvede vinduer.
Fra drøm til virkelighed
Det er kun to år siden, at man på Østagergård tog hul på drømmen om et gårdmølleri. Samtidigt kom Ingemai til gården som
faglærer. I bagagen havde hun stor erfaring med brødbagningens
magi og betydningen af melets friskhed. Ingemai arbejder i dag
både i gårdens mølleri og bageri. ”Det er utroligt vigtigt, at melet
22
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
er friskmalet” fortæller hun ”Og især når man laver brød, som vi
gør, hvor dejen udelukkende hæver ved hjælp af de mælkesyrebakterier, som naturligt sidder på økologisk korn, når det bliver
høstet. Og så giver det bare et fantastisk velsmagende brød, når
melet ikke har nået at harske inden det bliver lavet til dej. Og da
vi allerede havde kornet fra vores marker, syntes vi det var oplagt
at tage skridtet videre og etablere et mølleri”.
På de to år der gået siden opstart, er der sket en imponerende
fremdrift: Der er på gården både bygget et korntørreri og et stenkværnsmølleri og så er Frederik blevet ansat på fuld til. Frederik
er uddannet pædagog, men har som Ingemai, et hjerte der banker
for godt brød og sublimt mel. ”Vi er nu dér, hvor vi producerer 600
kg mel om ugen” fortæller han. ”Og det forventer vi at tredoble
i nærmeste fremtid. Vi kværner kornet på en stenkværn og
bevarer dermed kimen i kornet – det giver en fantastisk smag til
brødet”.
Meningsfuld produktion
I alt består høsten fra Østagergård og Ravnshøjgård af 100 tons
korn, som alt sammen bliver forarbejdet i mølleriet. Nogle gange
må der suppleres hos andre lokale økologiske gårde i omegnen,
hvis egen kornproduktion ikke står mål med efterspørgslen.
I mølleriet arbejder der dagligt 5-6 af gårdens elever og tjansen
går på skift. Opgaverne består i alt fra at kværne mel, at fylde det
i poser, sætte etiketter på poserne og køre med på distributionsture rundt på lokalegnen og til København. ”Det er spændende
og rart at arbejde her i mølleriet og lære om, hvordan det foregår.
Det er noget, jeg har ønsket mig” fortæller Lasse. Og Ingemai er
enig. ”Vi synes alle, at det at producere mel er enormt meningsfuldt. Det er en aktivitet som rækker ud i det omkringliggende
samfund og helt ud i folks køkkener. Det gør os glade at tænke
på”.
mening
Godt gang i salget
Melet fra Østagergård bliver i dag afsat især gennem de lokale
dagligvarebutikker og Lejre Økologiske Fødevarefællesskab. Men
i opstartsfasen var det en københavnsk cafe, der skubbede på,
at produktionen blev en realitet: Cafe Lillebror, som forsyner
flere stjernerestauranter i København med brød, fordi de har en
ekstra dygtig bager ansat, havde i forvejen et samarbejde med
Østagergård. De købte blandt andet kød på gården og cafeen
meldte tidligt ud, at de ville være meget interesseret i også at
aftage mel, hvis et gårdmølleri kom op at stå. I dag aftager Cafe
Lillebror 200 kg. mel hver tredje uge. ”Vi er rigtig glade for samarbejdet med de faste aftagere som Cafe Lillebror og for at cafeen
er stolt af og reklamerer med, at de får mel fra en socialøkonomisk virksomhed som vores” siger Frederik. ”Men det betyder
også meget for os at afsætte vores mel til de lokale bagere og
madsteder. Hos Lejre-bagere laver man et ’Ravnshøjbrød’ lavet af
vores mel - det er vi stolte af” smiler han.
Brød til Brugsen
Jystrup Brugs aftager også gode mængder af Østagergårds mel
og også rugbrød fra bageriet bliver afsat herigennem. Senest har
butikken efterlyst et lyst brød til levering hver dag - det bliver
Café
Selskaber
Dagens Ret
Søndagsbrunch
Østagergårds mel har for nyligt fået nyt look, med flotte, farverige etiketter og foldere
med information om kornet og den socialøkonomiske virksomhed, der står bag.
Se mere om åbningstider
og særarrangementer på:
www.hvalsøspisehus.dk
Hovedgaden 21
4330, Hvalsø 52 11 22 23
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
23
nu en realitet. ”Vores køkken bager alligevel hver dag, så de kan
lige så godt bage seks ekstra brød, som vi kan levere til Brugsen
i Jystrup og som de så kan sælge videre til de lokale kunder. Det
er en fin aftale og vi vil gerne opskalere vores bagning på samme
måde, som produktionen i mølleriet bliver det. Og vores aftale
med Jystrup Brugs er en god måde at starte på” forklarer Ingemai.
”Bageriet bager på nuværende tidspunkt cirka 100 brød om ugen.
Vi slår dejen op om onsdagen og bager brødene om torsdagen,
men vi vil gerne nå hen til at bage flere gange om ugen. Og
Jystrup Brugs er også interesseret i en ’ugens kage’ og det er
vi klar til at levere”. Frederik supplerer. ” Vi vil rigtig gerne have
bedre hul igennem til de private kunder og fortælle dem historien
bag både vores mel og vores brød. Vi vil gerne fortælle, om de
kvaliteter der ligger bag både sociale og bagemæssige”.
Bæredygtig profil
Den bæredygtige profil betyder meget for Østagergård og
dermed også, at alle dele af kornet bliver brugt. ”Vi har et mål
om at sælge mere af det groftmalet mel - altså mel, hvor ikke
alle skaldele fra kornet er sigtet fra. Vi har nemlig nogle gange måttet
smide store mængder groft mel ud, fordi vi ikke har kunnet sælge det.
Det arbejder vi hårdt på at ændre. Vi prøver blandt andet at informere
de store aftagere om, hvor dejlige brød man kan bage af det grove mel
og at det ikke er spor svært. Det behøver faktisk ikke at være formbrød, man kan fint bage fritstående brød af groft mel. Og så er der jo
også en sundhedsmæssig fordel, som man får med ved at bage groft
brød” understreger Ingemai.
Det er blevet frokosttid i mølleriet og arbejdet ved maskinerne
indstilles. Med tre poser lækker, friskkværnet mel under armen siger
vi farvel og tak til møllerteamet. På vej gennem laden understreger
Frederik, at både Østagergård og Ravnshøjgård glæder sig til at styrke
samarbejdet med lokalsamfundet de kommende år, hvor de mange
spændende aktiviteter omkring mølleri og bageri udfoldes.
Fakta
Østagergård laver mel af fem forskellige kornsorter:
• Dacherhvede som er en svensk vårhvede med fin glutenstruktur
• Ølandshvede som er en kornsort med markant højere proteinniveau end almindelig hvede
• Spelt som er en oprindelig kortsort, der har været kendt siden
oldtiden
• Purpurhvede som har et højt indhold af det rød-lilla anthocyanin (en antioxidant kendt fra bl.a. rødkål) i kliddet, hvilket giver
fuldkornsmelet og brødet et lilla skær.
• Rug som passer så fint til det nordiske klima og som giver
brød der holder sig længe
Kilde: folder ’Mel fra Østagergård’
Mel fra Østagergård kan findes i følgende butikker:
•
•
•
•
•
24
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
Super Brugsen i Hvalsø
Daglig Brugsen i Jystrup
Daglig Brugsen i Osted
Daglig Brugsen i Lejre.
Løffs butik på Ravnshøjgård (Se åbningstider på www.løff.dk).
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
25
I en branche der går mod færre, men større produktionsenheder, er det
forfriskende at se en ny generation af gartnere, der satser på gartneri. I
Lejre Kommune har nye kræfter netop startet en økologisk og håndholdt
grøntsagsproduktion.
De unge gartnere
Tekst & foto: Christina Adler Jensen
Sara Møhlenberg og Lasse Linding høster bønner i bedste håndholdte stil på deres 2000 kvadratmeter store jordstykke.
På en mark i Lejre Kommune gror der noget nyt frem af
mulden. Lasse Linding (27 år) og Sara Møhlenberg (39 år) har
lejet 2.000 kvadratmeter jord, som de siden juli i år har brugt
til økologisk grøntsagsdyrkning.
Med tiden skal jordloddet udvides og danne delvist indtægtsgrundlag for de to autodidakte gartnere. ”Jeg er uddannet
miljøøkonom, men jeg trivedes ikke i kontorlivet og med bureaukratiet på mine tidligere arbejdspladser. Efter fire år med
undervisning havde jeg brug for et skift. Jeg har nogle mindre
iværksætterprojekter bag mig, og havde længe haft lyst til at få
fingrene rigtigt i jorden”, fortæller Sara.
Og jord på fingrene har de fået. Ideen til at starte eget gartneri
spirede i foråret. ”Vi ønskede begge et grønt arbejde, hvor vi selv
kan bestemme tempoet og eksperimentere med bæredygtige
dyrkningsmetoder. Jeg har interesseret mig for bæredygtig
fødevareproduktion, siden jeg var 19 år. Først var det et politisk
projekt og siden har den håndværksmæssige interesse taget
mere over ”, fortæller Lasse, der har erfaring fra andre grøntsagsproduktioner på Sjælland.
Håndholdt grøntsagsproduktion
Sara og Lasse dyrker økologisk, men der skal mere til: ”Økologi er
jo en klar selvfølge for os forstået som pesticidfri og kunstgød­
ningsfri dyrkning, men vi er begge to også meget kritiske overfor
især den økologiske ”mainstream-afhængighed” af pløjning. Vi
synes der pløjes alt for meget i Danmark – og på verdensplan i
øvrigt,” fortæller Sara.
Men hvad er dog problemet med at pløje jorden? ”Pløjning
medfører store kulstoftab til luften og derudover trykkes jorden
sammen, så den naturlige jordstruktur ødelægges. Det vil vi
helst ikke bidrage til, men nogen maskinel jordbearbejdning kan
vi ikke undgå. Derfor har vi investeret i en lille tohjulet traktor
med rotorharve og bed-planer, som vejer langt mindre end andre
traktorer. Styret kan flyttes, så vi går ved siden at bedet og
26
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
udøver derved mindst muligt tryk. Bag harven sidder desuden
en gitter-tromle til at plane såbedene med”, fortæller Lasse og
tilføjer, at de i løbet af vækstsæsonen udelukkende bruger håndholdte metoder til at holde ukrudtet nede, altså almindelig hakke,
hjulhakke og lugning.
Grønt til Michelin-restuaranter
De to gartnere har ikke haft en hel sæson på jordloddet. ”Vi gik i
gang i juli med at opdyrke jorden, sprede kompost og så afgrøder.
Det er jo sent på året at gå i gang, men vi har alligevel allerede
høstet bønner og bladbeder i 2 uger og mange andre spændende
grøntsager nærmer sig høstmodenhed nu”, fortæller Lasse.
Grøntsagerne leveres til restauranterne Relæ (som har 90 %
Økologiske spisemærke), Manfreds (begge er omtalt i Michelinguiden) og restauranten Bæst, der aftager de endnu små
mængder der produceres.
Morænejord under neglene
Næste år håber de unge gartnere, at kunne leje en mindre gård i
Lejre, hvor bolig og bygninger vil gøre det muligt at udvide produktionen. ”Vi vil gerne opsætte en polytunnel (red. plastdrivhus) så
vi kan høste året rundt. Og så vil vi også gerne opstarte en mindre
produktion af gæs og kaniner. Det er vigtigt for os, at holde hver
enkelt produktion så lille at vi kan afsætte det hele direkte og skabe synergier mellem de enkelte produktionsgrene. For eksempel
kunne ukrudt og kasserede grøntsager erstatte en del indkøbt foder
til husdyrene. På længere sigt drømmer vi om større husdyrhold og
lokaler til forædling af produkter”, fortæller Sara.
Men endnu er gartneriet i sin spæde vækst. De første frø er
sået, og der har ikke været store udfordringer i at starte op. ”Vi
har investeret i en tohjulet traktor, fiberdug, net, frø mm. uden
at optage gæld. Lejre kommune har været behjælpelige med
kontakten til jordudlejeren, så indtil videre er vi ikke stødt på
nogen større problemer – udover at den stenede morænejord i
Lejre driller os.”
Konkurrence:
Fakta
Siden 2001 er antallet af beskæftigede i landbrug og gartneri
faldet med næsten 30 % fra 88.000 beskæftigede i 2001 til ca.
62.000 beskæftigede i 2011.
Vind 5-retters menu for to
på Restaurant Herthadalen
“De unge gartnere”
Lasse Linding er 27 år, bor i Ejby og er autodidakt landmand,
gartner og selvforsyner. Arbejder desuden på Svanholm Gods,
primært med grøntsagsproduktion.
Svar på følgende spørgsmål og send svarene til: [email protected],
senest onsdag den 3. juni kl. 12. Send blot svarene som A,B el. C.
Sara Møhlenberg er 39 år, bor på Østerbro, og er uddannet
miljøøkonom, tidligere fuldmægtig og projektleder i energisektoren og ekstern lektor i bæredygtig udvikling. Hun driver desuden
en lille virksomhed; ”Sustainagraphics, der fremstiller
bæredygtig - informationsbåret – plakatkunst.
Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 2 x 2 5-retters menuer på
Restaurant Herthadalen. Husk at sende din adresse sammen med
dit svar.
Hvor ligger Restaurant Herthadalen?
A: Hovedvejen ved Osted
B: Grusgraven i Hvalsø
C: I Herthadalen
Hvor mange kilo mel laver
Østagergård om ugen?
A: 600 kg
B: 60.000 kg
C: 6 kg
Vores Sted er Lejre kommunes nye
A: Kantine
B: Børnehave
C: Strategi
Svarene kan du finde i magasinet.
gratis
ffe
morgenka
er
fra vi åbn
kl. 05.00 til
kl 09.00.
Hos Bagersofus
har alle råd til
økologi
udover alt det daglige brød og kage
til hverdag og fest, så er der altid et
godt tilbud at finde i butikken.
vi har også alt til din frokost. F.eks. 6 forskellige
sandwiches, eller 3 flotte håndmadder til 35 kr.
Hovedgaden 25, 4330 Hvalsø
Tlf. 4119 2898 • [email protected]
Bagersofus.dk
DANSK ØKOLOGISK
MÆLK fra fire
lokale landmænd
Fås kun
i føtex
Velkommen til Henning, Torben, Per og Peter. De
fire økologiske landmænd fra Lejre er gået sammen
om at lave deres egen, økologiske mælk af højeste
kvalitet. Frisk fra økologiske malkekøer som har
fået lov til at græsse og nyde den friske luft på de
midtsjællandske marker. Nu kan du finde økomælk
fra Lejre i din egen, lokale føtex – og selv smage det
lokale kvalitetsprodukt fyldt med personlighed og
økologiske værdier.
28
Vores grønne LEJRE • Oktober 2015