Seks veje til FLERE INDVANDRERE I JOB Seks veje til flere indvandrere i job Flere indvandrere i Danmark skal i arbejde. Det er et problem, at for mange med indvandrerbaggrund ikke er en del af arbejdsmarkedet og fællesskabet. Skal integrationen i Danmark lykkes, bør indsatsen for at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet styrkes. Vi skal ikke have en etnisk underklasse uden kontakt til arbejdsmarkedet eller resten af samfundet. SF spiller ind med seks konkrete tiltag, som vi håber regeringen vil tage med i den samlede indsats: 1. Flere indvandrere skal ind i brancher domineret af udenlandsk arbejdsarbejdskraft I Danmark arbejder mange østeuropæere, primært i ufaglærte brancher. Samtidig er mange nydanskere arbejdsløse. En undersøgelse fra AE-rådet viser, at det vil indbringe statskassen et sted mellem 51.000 og 251.300 kroner, hvis en ledig dansker erstatter en østarbejder i Danmark. Det kan altså betale sig, at erstatte østeuropæere med dansk arbejdskraft, og er der tale om indvandrere vil det samtidig styrke integrationen. Det bør derfor kortlægges, hvilke brancher østeuropæerne arbejder i og herefter skabes partnerskaber med virksomhederne om, hvor mange nydanskere, de kan aftage mod at det offentlige sikrer opkvalificering til disse brancher. Det skal give ledige nydanskere den konkrete motivation, at når de har gennemført et skræddersyet træningsforløb målrettet den pågældende branche, så kan de også få et rigtigt job på danske løn- og arbejdsvilkår, for eksempel i gartneri eller rengørings- eller hotelbranchen. Der kan udover opkvalificering til branchen være sprogundervisning, mentorforløb og AMU-kurser tilknyttet forløbet for de indvandrere, der har særligt behov for det. På den måde står lokale virksomheder ofte klar med job bagefter. Den model har givet indvandrere med en ikke-vestlig baggrund job med stor succes i Vejle. Det skal udbredes til hele landet. Modellen, der baserer sig på danske arbejds- og lønvilkår, vil samtidig dæmme op for social dumping, som forekommer i disse sektorer. 2. Jobbørs skal sætte indvandreres uddannelsesbaggrund mere i spil De faglige kvalifikationer, som indvandrere bringer med sig til Danmark fra deres hjemlande skal udnyttes langt bedre. Især mange syriske flygtninge er veluddannede og kan bibringe viden og kvalifikationer, som Danmark kan drage fordel af. Derfor skal der oprettes en jobbørs, hvor indvandrere kan dokumentere deres uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring fra hjemlandet overfor erhvervslivet. På den baggrund bør der tilrettelægges forløb, hvor indvandrere med en relevant uddannelsesbaggrund matches med job, som efterspørges af erhvervslivet, det kan eksempelvis være ingeniører, læger, elektrikere osv. Et evt. behov for en kortere tilpasning og/eller opkvalificering bør indgå som en del af initiativet. Jobmatch mellem indvandrere og virksomheder skal være uafhængig af kommunegrænser. 3. Hjælp til at lave en forretningsplan for indvandrere Det bør undersøges nærmere, hvilke initiativer, som kan gennemføres for at støtte iværksætteri for indvandrere. Vejle Kommune har gennemført et projekt, hvor de har støttet iværksættere med rådgivning og hjælp til at lave en forretningsplan, eksempelvis således at ikke alle åbner kiosker eller pizzeriaer, hvis der er mange i forvejen. Indvandrere har nemlig større tendens til at åbne egen virksomhed, men går også ned, fordi det er uigennemtænkt. Ordningen fra Vejle Kommune bør udbredes til flere kommuner. mangfoldighed. Det vil ikke bare udbrede kendskabet til succeshistorierne ved at ansætte indvandrere, men også skabe et netværk, som kan bruges, når der skal knyttes tættere kontakt til erhvervslivet. Det handler om at gøre flere virksomheder bevidste om værdien ved at have medarbejdere med forskellig baggrund. 4. Vi skal bekæmpe diskrimination Vi skal bekæmpe diskrimination ved at bryde de mange usynlige barrierer ned på arbejdsmarkedet. For det første skal alle offentlige eller delvist offentligt ejede virksomheder og institutioner gå foran og udarbejde en politik og handleplan for etnisk ligestilling og hvert år udarbejde en offentligt tilgængelig status for dette arbejde. Det blev i 2005 besluttet, at andelen af etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande, ansat i staten, skal være på 4 pct. Fra 1. kvartal 2005 til 4. kvartal 2013 er antallet af ansatte indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande steget fra 2,0 pct. til 3,4 pct. af det samlede antal statsansatte. Det er stadig ikke godt nok. For det andet skal vi sætte ind med projekter, som kan brydes isen flere steder på det private arbejdsmarked. Vi skal udbrede brugen af erhvervsmentorer, hvor flygtninge matches med en frivillig erhvervsperson, som påtager sig at bruge nogle timer om måneden på at hjælpe flygtningen via sit netværk og branchekendskab. Vi skal udbrede tilslutningen til Mangfoldighedscharteret, som arbejdspladser kan underskrive og på den måde støtte 5. Indvandrerkvinder skal ud på arbejdsmarkedet SF vil udbrede et vejlednings- og jobsøgningsforløb rettet mod ledige kvinder af anden etnisk baggrund, som har svært ved at knække koden til det danske arbejdsmarked. Der er tale om målrettede forløb, der skal få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Alt for få deltager i arbejdslivet sammenlignet med etniske danskere. Det vil også bidrage til samfundsøkonomien, når flere bidrager til den fælles kasse. Inspirationen er hentet fra satspuljeprojektet Shaqoo, som har afdækket kvindernes kulturelle og praktiske udfordringer, fundet løsninger på disse og indsluset dem i minijob med fuldtidsjob som endemålet. Undervejs er der rådgivning til både kvinden og virksomheden, ligesom en hotline afhjælper konkrete problemer, som opstår her-og-nu. 6. Fritidsjob til de unge nydanskere giver en god start Vi har set gode eksempler på, at et samarbejde mellem kommunen, boligselskaber og Foreningen Nydansker har givet de 15-17-årige erhvervserfaring gennem fritidsjob med hjælp fra boligsociale medarbejdere som brobyggere mellem den unge og arbejdsstederne. Det medvirker til at skabe en bedre arbejdskultur hos den unge, og det er afgørende i arbejdet med at bringe alle unge i job eller uddannelse. Indsatsen er allerede i gang rundt om i landet. Men ordningen skal udbredes til flere – gerne alle - udsatte boligområder, idet 4 gange så mange unge får en uddannelse, når de har haft et fritidsjob.