1. No category

Befolkningsudvikling og forventning til stagnerende indvandring
Aldersforskydninger i befolkningen med dansk oprindelse
Befolkningsudviklingen har været voldsomt stigende de sidste 250 år fra ca. 800.000 til 5,7 mio. i dag. Siden
1980 er udviklingen dog næsten gået i stå for personer med dansk oprindelse. Væksten har her kun været
på 34.000, altså under 1.000 personer pr. år. Af grafen fremgår, at der samtidig er sket en demografisk forskydning, hvor særligt gruppen af 60-79 årige stiger og gruppen af 20-39 årige falder i forhold til 1980.
Figur 1. Aldersforskydninger. Dansk oprindelse
35%
30%
25%
20%
1980
15%
2000
10%
2016
5%
0%
0-19
20-39
40-59
60-79
80- år
Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK2.
Tilbage i 2007 vurderede den daværende regering, at 6.000 flere ville forlade arbejdsmarkedet pr. år i forhold til antallet af unge, der ville indtræde, hvis man ikke havde indgået Velfærdsforliget. Målet med forliget var således ikke at skabe et større arbejdsudbud ved at øge folkepensionsalderen, men derimod at sikre
en nogenlunde konstant arbejdsstyrke.1
Disse forventninger holder imidlertid ikke stik. Primo 2007 var arbejdsstyrken på 2.945.000, heraf 121.000
AKU-ledige. I 2016 var den 3.043.000, heraf 197.000 ledige.
Udviklingen skyldes i høj grad, at indvandringen er steget langt mere end forventet. Det er på den baggrund, at der nedenfor sættes fokus på de prognoser fra Danmarks Statistik, der spår, at væksten i indvandringen fremover vil aftage kraftigt og tilmed blive negativ.
Forventning om faldende indvandring
Siden 1980 er antallet af indvandrere og efterkommere steget markant. Alene siden 2007 er det steget med
ca. 175.000 personer i aldersgruppen 20-59 år.
Danmarks Statistik (DS) forventer imidlertid dette som et forbigående fænomen, og at vi fremover vil se en
faldende indvandring, og at den ligefrem vil gå i negativ. Forventninger er vist i figur 2. Af den grønne graf
fremgår antallet af nettoindvandrere pr. år for perioden 1980-2060, hvor antallet for 2016-2060 er DS’s
fremskrivning. DS forventninger fortsat en stor indvandring for 2017, men herefter forventes et drastisk
fald. Fra at udgøre godt 28.000 i 2017, forventes kun knapt 5.000 i år 2022 og videre 1.600 i år 2025, og fra
og med 2037 forventes indvandringen at blive negativ, altså vi får en netto udvandring.
Den blå graf viser DS’s forventninger til nettoindvandringen tilbage i 2013. Man ser, at udviklingen fra 20132016 kom totalt bag på DS. I 2013 forventede DS altså også, at indvandringen var nået toppen og ville aftage hurtigt.
Figur 2. Indvandring pr. år blandt 20-59 årige
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-5.000
1982
1985
1988
1991
1994
1997
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2024
2027
2030
2033
2036
2039
2042
2045
2048
2051
2054
2057
2060
0
2013 fremskrivning
2016 Fremskrivning
Kilde: Danmarks Statistik, tabeller FRDK116 og FRDK113 samt egne beregninger.
Den faktiske stigning i antallet af 20-59 årige indvandrere var godt 36.000 større i starten af 2016, end hvad
DS estimerede i 2013. I 2016 er forventningen til antallet af 20-59 årige indvandrere i år 2020 næsten
100.000 større, end hvad DS forventede i 2013.
Fremtidig befolkningsvækst afhænger af lav forventning til indvandring
Danmarks Statistik (DS) forventer nu, at befolkningen vil stige med 403.000 fra 2016 til 2030 og med yderligere 150.000 frem til 2040. Altså vi får en stigning og så flader den ud. Blandt de 20-59 årige er stigningen
179.000 hhv. 55.000 for perioderne 2016-2030 og 2030-2040.
Men fremskrivningen er baseret på den meget lave forventning til indvandringen. Så hvad sker der, hvis
indvandringen fortsætter som hidtil?
Det ses i figur 3, der viser det samlede antal indvandrere og efterkommere i alderen 20-59 år. DS’s forventning er angivet ved den blå graf. Den røde, grå og gule graf viser antallet, hvis udviklingen i stedet
følger samme vækstrate som for 1980-2016, 2000-2016 og 2007-2016.
Frem til 2022 forventer DS en større indvandring end nogle af de andre lineære fremskrivninger. Men efter
2022 slår DS lave forventninger igennem, så den samlede befolkning i alderen 20-59 år falder med næsten
4.000 i 2030 og 60.000 i 2040.
Figur 3. Antal indvandrere + efer i alder 20-59 år.
Forskellige fremskrivningsscenarier
1.400.000
1.200.000
1.000.000
DS
800.000
Vækst som 1980-2016
600.000
Vækst som 2000-2016
400.000
Vækst som 2007-2016
200.000
2057
2050
2043
2036
2029
2022
2015
2008
2001
1994
1987
1980
0
Kilde: Danmarks Statistik (tabel FOLK2 og FRDK116) samt egne beregninger.
Hvis i stedet det gule scenarie bliver en realitet, så vil antallet af 20-59 årige være over 92.000 hhv. 225.000
flere i 2030 hhv. 2040, end hvad DS estimerer. Så mens DS forventer et fald i befolkningsantallet på 2,0 %
frem til år 2040, ja, så får vi i det gule scenarie i stedet en stigning på 5,6 %.
Det er klart, at DS’s negative forventning afspejler sig i bekymringen for størrelsen af den fremtidige arbejdsstyrke. Det er imidlertid på tide også at bekymre sig for, om vi risikerer en meget stor ledighed, når
pensionsalderen øges. Beskæftigelsesudviklingen bør nemlig ikke vurderes ud fra et enkelt scenarie med lav
forventning til indvandring og modsat høj forventning til beskæftigelsen, Udviklingen bør derimod risikovurderes ud fra forskellige scenarier.
Inden for de næste uger vil SeniorFokus udgive en artikel om denne problemstilling. Den peger på, at vi risikerer et boom i seniorledigheden i takt med de øgede pensionsaldre. Den risiko er stor selv under DS’s
forventninger til lav indvandring.
Øvrige kilder:
1) http://www.stm.dk/multimedia/Faktabilag_om_velf_rdsaftalen.pdf
Seniorfokus.dk sætter fokus på barrierer for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og risikoen for, at
mange seniorer vil ende i ledighed i takt med den stigende folkepensionsalder. Dette er den anden artikel i
en artikelserie, der skal belyse spørgsmålet. Artiklerne vil være tilgængelige såvel på Seniorfokus.dk samt på
facebook-profilen SeniorFokus, hvor debat om emnet er meget velkomment. Man kan i øvrigt bruge eller
referere til artiklen ved henvisning til SeniorFokus.dk.
Næste artikel beskriver kort udviklingen i folkepensionen og også i efterlønsordningen, der reelt er under
afvikling.