Arrangementer Efteråret 2015 Allerslev og Jungshoved kirker

Arrangementer
Efteråret 2015
Allerslev og Jungshoved kirker
Efterårets tema: Carl Nielsen: 1865-1931
Som bekendt er det i år 150 år siden, at Carl Nielsen blev født. Vi
synes, at dette jubilæum er værd at fejre. Ikke alene fordi han
blev en stor og anerkendt komponist, men også fordi han står bag
mange af de mest afholdte melodier til mange af vores salmer og
højskolesange.
Han kom fra beskedne kår, men endte som den danske komponist, der til dato er nået længst ud over de nationale grænser og
spilles over hele verden. Som ikke så mange andre store komponister med store operaer og symfonier på sin værkliste, så formåede Carl Nielsen også det lette og folkelige i sine melodier, som
man hurtigt tog til sig såvel i kirken og skolen som i andre folkelige forsamlinger.
I efterårets arrangementer markerer vi dette jubilæum ved dels en
koncert i Allerslev Kirke og dels et foredrag i Rejsestalden samt
en sangaften i Jungshoved kirke.
Man kan læse mere om disse arrangementsoversigt.
God fornøjelse.
Teatertur - foråret 2016
Holberg, Shakespeare, Ibsen, Ghita Nørby, Bodil Jørgensen, Henning Jensen
osv - alle navne, der handler om teater. Og som de foregående år arrangerer
vi også en teatertur til foråret.
Men i skrivende stund har vi endnu ikke turen klar. Først i september har vi det hele
klar, og tidspunkt, teaterstykke og hvor vi skal hen, det bliver offentliggjort i sogneblade, på hjemmesiden Allerslev og Jungshoved sogne i nyhedsbreve og ved hen-
vendelse til os.
Vi håber på mange interesserede og på en ligeså god teatertur som de foregående år.
Med venlig hilsen
Stina og Torben Møllenbach Tlf. 55996017 og e-mail: [email protected]
Studiekreds
Onsdag den 30. sept., onsdag den 28. okt., onsdag den 25. nov. kl.
19.00, Præstegården, Allerslev
Hvordan opstod kirken egentlig?
Med udgangspunkt i filmen Ben Hur fra 1959 handler studiekredsen
denne gang om de centrale temaer politiske og religiøse, som optog
den dengang meget unge kirke.
Den kristne menighed var i de først 100 år efter Jesus død meget lille
og holdt til – ikke i kirker – for de var knap nok bygget endnu, men for
det meste i private hjem og man har formodentlig været meget diskrete
og tilbageholdende, for ikke at vække anstød og forargelse.
Disse tidlige år med etablering af en ’kirke’, af et kirkeligt sprog og af
en fælles forståelse af, hvad Kristus-tro er for noget, var en kæmpe ud-
fordring.
Alle disse kampe og overvejelser illustreres i Ben Hur-filmen og naturligvis også i de tidligste kristne skrifter, som vi finder i Det nye
Testament.
I studiekredsen vil vi se nærmere på alle disse spørgsmål.
Kulturdag/koncert
Lørdag den 5. sept., Jungshoved Kirke
I forbindelse med kulturdagen på Jungshoved er der følgende program
ved Jungshoved kirke.
Tid
9.00 - 9.30
Sted
Rejsestalden
Arrangement
Morgensang med Tina og Mor ten
Larsen , Jungshoved
10.00 - 14.00 Kirken
Rundvisning i kir ken og adgang til
tårnet
15.00 - 16.30 Rejsestalden
Foredrag med Dor the Wille-Jørgensen
17.00 - 18.30 Kirken
Koncert med Far go
Museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark, Vordingborg,
mag.art. Dorthe Wille-Jørgensen vil berette om, hvordan Jungshoved
kan have indgået som en lille brik i spillet om Østersøen, som den ligger midt i en flaskehals på hovedsøvejen mellem Slesvig og Novgorod.
I beretningen indgår selvfølgelig også resultaterne fra et par mindre
udgravninger på og omkring voldstedet, som Nationalmuseet foretog i
1980 og 1999, samt marinarkæologernes undersøgelser af flere spærrings- og broanlæg i vandet ud for borganlægget.
Fargo er et dansk band med Jonas Hansen, Præstø, som frontfigur og
primusmotor.
De spiller hovedsageligt sange, som Jonas har skrevet. Stilen er Americano; hvilket vil sige, at rødderne er dybt forankret i den amerikanske
country, folk og blues muld.Teksterne handler hovedsageligt om tro,
håb og kærlighed. Der kan dog også godt snige sig en enkelt samfundsrevser ind.
Foredrag
Onsdag den 23.9, kl. 19.00, Rejsestalden v. Jungshoved kirke
En aften omhandlende Carl Nielsen
Ved hjælp af billeder fra hans samtid samt med musikeksempler skal
vi denne aften følge Carl Nielsens vej fra tiden på Fyn, tiden i København og hans modning frem imod hans liv som stor komponist af komplicerede musikværker og de lette, enkle og folkelige melodier, som
stadig synges.
Foredraget er ved Torben Møllenbach
Billedkunst i kirkerne ?!
D.27. sept., kl. 9.00 i Allerslev Kirke og kl. 10.30 i Jungshoved Kirke
D. 18. okt., kl. 9.00 i Allerslev Kirke og 10.30 i Jungshoved Kirke
D. 29. nov. kl. 9.00 i Jungshoved Kirke og kl. 10.30 i Allerslev Kirke.
Kan man ’se’ det gode budskab i et maleri?
Kan et maleri ’forkynde’? Ja, nogle gange. Et maleri er ikke blot en
illustration, der lægger sig op af teksten. Et maleri har ligesom en prædiken sin indfaldsvinkel, hvor man lægger vægt på noget bestemt,
f.eks. et motiv som skal fremhæves. I særlig grad er netop Bibelens
historier - og herunder Jesu liv - blevet skildret.
Således har Bibelens fortællinger de seneste næsten 2000 år været den
væsentligste inspirationskilde for mange malere fra middelalderen, renæssancen og senere op imod vor egen moderne tid. Særlig i vor egen
tid synes det bibelske maleri og udsmykning af kirkerne efter en pause
at vende tilbage til vore mange kirker. Det gælder – for nu at være lokal - bla. Bodil Kaalund, som udsmykkede Allerslev Kirke først i
1990erne.
I Allerslev og Jungshoved kirker vil vi ved tre af gudstjenesterne i efteråret på storskærm vise eksempler fra denne skat af stor kunst og stor
formidling af det kristne budskab.
Koncert
Onsdag den 21. okt. kl. 19.00, Allerslev kirke
Carl Nielsen – 150 år
Præstø Pigekor v. Charlotte Dagnæs-Hansen
Vi byder hermed velkommen til en aften i selskab med Danmarks til
dato største komponist – kendt både her i landet og ude i den store verden, hvor han med jævne mellemrum spilles i de store koncertsale i
London, Berlin, New York osv.
Samtidig bliver Carl Nielsen sunget i det ganske land her knap 100 år
efter sin død. Hvem har ikke brugt hans melodi til Jens Vejmand ved
sønnens konfirmation eller datterens bryllup eller lignende?
Carl Nielsen var m.a.o. både en fremragende komponist og en eminent
fortolker af det folkelige tonesprog.
Denne aften fejrer vi derfor hans 150 års fødselsdag i Allerslev Kirke
sammen med Præstø og Skibinge Kirkers Ungdomskor under ledelse
af organist Charlotte Dagnæs-Hansen og kirkesanger Lene Rasmussen.
Koret synger en buket af de mange skønne sange, som Carl Nielsen
har skrevet musik til. Lene Rasmussen synger bl.a. Irmelin Rose,
og Charlotte Dagnæs-Hansen vil spille et lille udvalg af Carl Nielsens
små orgelpræludier. Sammen synger kor og koncertgæster nogle af
hans salmer og sange.
Efter koncerten er menighedsrådet vært ved et lille traktement.
Syng Carl Nielsen melodier
Onsdag den 4. november 2015, kl. 19.00, Jungshoed kirke
I Jungshoved Kirke vil der være mulighed for at synge sange og salmer, som Carl Nielsen har komponeret melodier til.
Det vil være kendte melodier - dem vi elsker at synge og nynne med
på – som vi måske ikke har tænkt på kunne være komponeret af Carl
Nielsen.
Et lille forfriskning vil forekomme på et passende tidspunkt.
Vel mødt
Jungshoved Menighedsråd
Adventsmøde
Tirsdag den 1. december kl. 15.00. Præstegården Allerslev
Stina og Torben Møllenbach byder denne dag velkommen til en efter-
middag, hvor vi får besøg ad Marianne Dorozenko og Dean, som vil
synge og spille for os.
Traditionen tro skal vi tillige synge nogle af alle de kendte og gode
julesange og -salmer. Torben Møllenbach vil læse en julefortælling,
og der er julekager og kaffe til alle. Alle er velkomne.
Kaffe/the og kager koster 20,00 kr
Julesangaften
Søndag d. 13. dec., kl. 19.00, Jungshoved kirke
Efter nogle sæsoner er det efterhånden blevet en tradition, at der 3.
søndag i advent holdes sangaften i Jungshoved kirke.
Igen i år er det Bent Pedersen og Bodil Agerbo, som står for arrangementet.
9 læsninger
Tirsdag 15. dec. kl. 19.00, Allerslev kirke
Herlufsholm Kammerkor v. Karsten Gyldendorf.
Det er efterhånden en tradition, at vi her i Allerslev Kirke op mod jul
holder disse musikgudstjenester efter engelsk skik, hvor menigheden
læser ni stykker fra Bibelen om skabelsen og frem mod frelse og genløsning i Kristus.
Herlufsholm Kirkes Kirkekor vil synge for til fællessalmer og vil også
synge kormusik fra den klassiske julemusik, herunder bla. engelske
carols.
Efter musikgudstjenesten er menighedsrådet vært ved et traktement i
Allerslev Kirkes tårncafé. Alle er velkomne.
Arrangementskalender
Dato
Tid
Arrangement
Sted
5. september
9.00 Kulturdag på jungshoved
morgensang
Rejsestalden
do
17.00 Kulturdag på jungshoved
koncert
Jungshoved kirke
23. september 19.00 Foredrag om Carl Nielsen
Rejsestalden
27. september 9.00 Billedkunst i kirkerne?!
Allerslev kirke
do
10.30
do
30. september 19.00 Studiekreds
18. oktober
do
Jungshoved kirke
Præstegården
9.00 Billedkunst i kirkerne ?!
Allerslev kirke
10.30
Jungshoved kirke
do
28. oktober
19.00 Studiekreds
Præstegården
4. november
19.00 Syng Carl Nielsen melodier Jungshoved kirke
25. november 19.00 Studiekreds
Præstegården
29. november
9.00 Billedkunst i kirkerne ?!
Jungshoved kirke
10.30
Allerslev kirke
do
1. december
do
15.00 Adventsmøde
Præstegården
13. december 19.00 Julesangaften
Jungshoved kirke
15. december 19.00 9 læsninger
Allerslev kirke
Redaktion Sognepræst Torben Møllenbach Layout Bent Pedersen