1. No category

Strukturplan 2020 - breve og pakker skal ud fra samme sted - s.8
POST
3
Nr. 3 - juni 2015
bladet
Friteam Vejle – Jelling-Tørring
Teamet får deres ønske opfyldt: Lov at passe sig selv!........s. 4-7
POST
5
12:03
Side 1
POST
bladet
indhold
leder
Udgives af:
Landsbrancheklubben
3F-Post
www.3fpost.dk
4
Redaktion:
Lars Chemnitz (ansv.)
Gunnar Rasmussen
Peter Madsen
Claus K. Hertz
Forandringer, forandringer, forandringer!
8
Tempo’et i forandringer er skruet yderligere et gear op. Som ledelsen siger: ”I 2020
er der formodentligt ikke een medarbejder i virksomheden, der ikke enten har
skiftet fysisk arbejdsplads, eller overtaget nye opgaver. Og rigtigt mange vil formodentligt have oplevet begge dele.” Og vi kan tilføje: En del vil slet ikke have en
tilknytning til arbejdspladsen længere.
Redaktør:
Gunnar Rasmussen
e-mail: [email protected]
Redaktion:
Kampmannsgade 4
1790 København V
Telefon 70 300 300
Telefax 70 300 301
Layout:
Claus K. Hertz
Det er meget voldsomt, det der sker i vores virksomhed i disse år. Men der er ingen
vej uden om. Virksomheden skal tilpasses og ændres, under det tryk, og i det tempo, der gives af at brevene, som vi har levet godt af i mange år, ser ud til forsvinde
ned til et niveau, som selv de mest pessimistiske har turdet forudse.
Friteam i Vejle – har før været meget
selvstyrende, vil gerne være det igen
24
Tryk:
Kailow Graphic, 2610 Rødovre
Hvad ligger bag planen om placering af
posthuse på landkortet? Hvordan får vi
flettet breve og pakker og skabt fuldtidsjob
ud af det?
Udgivet i 15.000 eksemplarer
Indlæg til næste nummer må
være redaktionen i hænde
senest 11. september 2015
18
I Postbranchen har vi, som bekendt, valgt ikke at tage kampen op mod forandringer.
Men derimod konstant være i dialog med virksomheden omkring disse forandringer,
for at sikre at det sker i ordentlighed. At der hele tiden er fokus på det enkelte menneske, den enkelte medarbejder, den enkelte kollega.
Vi drøfter løbende, om de aftaler vi har med virksomheden, er tilstrækkelige i denne
nye dramatiske virkelighed. På det område vi kalder ”det sociale kapitel”, altså det
der handler om jobs på særlige vilkår, som oftest i et samspil med det offentlige,
kan vi konstatere, at vi holder nogenlunde niveauet fra tidligere. Der bliver stadig
indgået aftaler om jobs på særlige vilkår (fleksjobaftaler o.l.). Selv i tider, med reduktioner og afskedigelser.
3F Post finder det helt afgørende, at respekten for de kolleger, som får problemer
med helbredet eller på andre måder oplever kriser i deres arbejdsliv, bliver fastholdt.
På en ordentligt arbejdsplads bliver der taget hånd om kolleger i krise.
Ved det overtal, der opstår, når Aarhus
brevcenter lukker og Københavns Postcenter flytter, vil der ikke kun være fokus på
at tilbyde omplacering. Der skal også være
hjælp til at uddanne sig ud af virksomheden
Strukturplanen giver overtallige. Især fordi
Aarhus brevcenter lukker. Ambitionen er,
at give alle overtallige tilbud om et nyt
job. Men skal det lykkes, skal der forinden
rykkes rundt på en del folk – helst ad frivillighedens vej
I forbindelse med lukningen af endnu en stor arbejdsplads: Århus Postcenter, har
virksomheden valgt, at de personalemæssige konsekvenser skal varetages af den
centrale HR afdeling. Som en konsekvens af denne centralisering har vi haft alle
aftaler og principper op til revision. Dette arbejde er der kommet et nyt papir ud
af. Papiret er i skrivende stund på vej ud til chefer og tillidsrepræsentanter. Papiret
rummer ikke nye og epokegørende anderledes principper. Papiret er et samlet overblik over hvad der findes på området, og skulle i samlet form, sikre ordentlighed og
ensartethed i sagsbehandlingen af hver enkelt berørt kollega.
Friteam Vejle
Bonus er ikke det drivende
Friteam Vejle – Jelling-Tørring teamet får deres ønske opfyldt:
Lad os få lov at passe os selv!
Kan I mærke nogen stor forandring, efter I er blevet
friteam?
Koordinator Dorthe Kjærgaard: - Ikke lige her og
nu. Det er så nyt endnu.
Men nu skal I jo selv være med til at bestemme?
Ja, men lige bortset fra budgettet har vi været vant
til at være meget selvstyrende. Selv er jeg jo fra det
gamle Jelling. Vi blev så flyttet til Tørring. Og for knap
to år siden flyttede vi samlet herind til Vejle. Men både
i Tørring og Jelling var vi vant til, at distributionslederen bare kom forbi en eller to gange om ugen, fordi
han også skulle være de andre steder. Så vi har gået og
passet os selv.
Og det har I kunnet føre videre her?
Jeg vil sige, de har prøvet at pille det af os. Jeg har
jo været driftskoordinator i både Jelling og Tørring
og været vant til bare at gøre tingene, daglig planlægning, langtidsplanlægning, ferieplanlægning, alt, og
det måtte man så ikke herinde. Sådan arbejder deres
koordinatorer ikke her. For her har der været ledere
på hver dag. Og de har lavet den planlægning.
4
Postbladet juni 2015
Alt at vinde, intet at tabe
Med friteams skal arbejdslederens rolle skifte fra det
dikterende til det coachende? Men I har ingen DL´er
lige nu?
Nej, vi var så uheldige, at han lige nøjagtig skulle
på orlov, da vi startede som friteam for 14 dage siden.
Men han er generelt ikke dikterende. Så der kommer
vi ikke til at rende ind i problemer.
Hvorfor tror du I blev valgt til friteam?
Vores chef siger, han har foreslået os, fordi vi jo altid
– lige fra vi mødte ham første gang – har været efter
ham med, at han bare skulle lade os passe os selv, så
skulle vi nok klare os. Så nu fik vi chancen for at prøve
det.
Og I har gerne ville tage chancen?
Ja, der var slet ingen tvivl, da de kom og spurgte os.
For som vi sagde: Den her chance får vi aldrig igen. Vi
har alt at vinde og intet at tabe.
Bonus har I ikke optjent endnu?
Koordinator Dorthe Kjærgaard: - Nej, de første 14 dage har vi
kørt med røde tal. Noget af det var
vores egen skyld, fordi vi lige skulle
prøve nogle ting af, som gav overarbejde. Men noget andet skyldtes
merforbrug i den første uge til at
forberede det, der nu skulle forberedes, når vi skulle være friteam.
Og det havde vi ikke folkene til. Så
det brugte vi vores første uge som
friteam på og kom så også til selv
at betale det. Men det er vi ved at
undersøge, om der kan rettes i.
Hvis I så får bonus, skal det så
være i penge eller afspadsering?
Det har vi ikke diskuteret. Bonus
er heller ikke noget, folk spørger
til. Som team er vi også ret enige
om, at det ikke er bonus, der skal
være det drivende, men at vi kan få
lov til at arbejde under de vilkår, vi
gerne vil have.
Hjælper I hinanden hjem?
Ja, men det er ikke sat op med
eksempler på ture endnu. Men vi
har snakket meget om, at det, der
er dyrt, jo er overarbejde og spild,
så på de ture, der ligger tæt på hinanden, i Jelling og Tørring by, der
ringer man sammen, inden man
kører hjem.
De hurtige og de langsomme
Bonus kan give gnidninger mellem
de hurtige og de langsomme.
Har I diskuteret spilleregler og
hvordan man klarer sådan nogle
konflikter?
Ikke så meget. Den konflikt har
jo også altid været der, og er ikke
sådan at komme til livs. Der er jo
også forskel på, om vi snakker en
på 30 eller en på 60 år. Det kan
godt være, der kommer en stikpille
om, at det da ikke kan passe, vi
skal bære dig igennem hver eneste
dag. Men jeg synes ikke, vi har de
Fra morgenmødet 20. maj – humøret fejler ingenting
store konflikter med det.
Der er ingen, der benytter sig af
hjælpsomheden?
Nej, så stopper det.
Det kunne også være, man som
friteam sagde: Nu bestemmer vi
selv. Nu skal vi have det godt. Nu
bruger vi en masse timer?
Jo, men der har vi netop kørt den
anden vej og har fået overarbejde,
fordi vi ville prøve nogle ting af. Og
derfor er vores postmester, Brian
Christensen - som er den, vi går til,
nu vi ingen DL´er har - kommet
med et forslag til, hvad der skal til
for ikke at køre med det overarbejde. Og det retter vi så til, som vi
synes, det skal være.
Koordinator Dorthe Kjærgaard – Vi har været vant til at være meget selvstyrende. Det har de så prøvet
at pille af os. Men da vi med friteam kunne blive det igen, var vi slet ikke i tvivl. Det ville vi godt
Postbladet juni 2015
5
Friteam Vejle
Mødetid og
medarbejdertilfredshed
Medindflydelsen gør
forskellen
Har I brugt metodefriheden til
noget?
Koordinator Dorthe Kjærgaard:
- Ja, vi har lavet 2 færre pakkede
tasker. De har kørt meget på, at
jo flere pakkede tasker, jo bedre
pga. den lange køretid. Og det har
vi været lidt trætte af, fordi vi er
mange, der gerne vil møde tidligt.
Så nu har vi lavet det fifty fifty, så
vi kører 9 tidlige og 9 pakkede ture.
Og det passer med, at alle dem,
der gerne vil møde fast tidligt, kan
Tillidsrepræsentant Heinz Dahl: Jeg håber virkelig på, der kommer
gang i friteamene. Som jeg ser det,
giver medindflydelsen på de ting,
der foregår, noget vilje og arbejdsglæde. Og den forskel på friteamet
og de andre team synes jeg allerede
tydeligt man har kunnet se bare
i den korte tid, forsøget har kørt.
Med friteam bliver man også fri for
alle de ændringer, som ingen har
bedt dem om, som medarbejderne
ingen indflydelse har på, men som
lederne alligevel går og laver hele
tiden. Og flere af lederne har ikke
selv været ude at gå post. Jo, en
enkelt har, men det er mange år
siden. Så ændringerne er præget af
manglende erfaringer eller kendskab til, hvad det fx betyder, at du
skal gå ude i marken i 7-8 timer
dagligt, især på de lange dage og
specielt store fredag. For det er jo
komme til det, og at alle dem, der
gerne vil møde fast sent, også kan
komme til det. Vi har som regel
også en disponibel både på den
tidlige og sene mødetid, så man
ved afløsning ikke hele tiden skal
tvinge folk over på en anden mødetid. Det, der betyder mest for os
med de friteams, er også medarbejdertilfredsheden. Og den bliver jo
bedre, når mødetiderne passer til
folks ønsker.
Så I har et fast morgenhold og et
fast formiddagshold?
Ja, det er vi blevet nu. Og det er
i min verden det bedste af det. For
det har virkelig frustreret mange
mennesker med de skiftende
mødetider. Godt 50 % vil gerne
møde sent, efter de er kommet
ind på det, og især efter vi har fået
ændret den sene mødetid fra 8.15
til 7.30. Den tidlige er 6.00. Og til
hverdag, som fx i dag, onsdag den
20. maj, har vi jo også fået pakket
vores egne tasker til kl. 7.30.
hårdt med pakkede tasker, hvor de
ikke har andet end 5-10 minutter
om morgenen ud over omdeling,
og så er det ud. Det er hårdt, især
i vintermånederne. Selvfølgelig
er det også hårdt for dem i friteamet. Men da de selv er med til
at bestemme, så bliver det en noget
anderledes måde at planlægge og
tænke det på, og det er uden hele
tiden at blive udsat for ændringer
og omlægninger, man ikke kan se
nogen fidus i. Jeg er udmærket klar
over, at tingenes tilstand ændrer
sig kolossalt hurtigt. Men at man,
når man møder op om morgenen,
bare bliver præsenteret for, at nu
gør vi altså sådan i dag, og ikke kan
få svar på, hvorfor tingene nu igen
er lavet om, det er folk uforstående
overfor. Så vi håber da på, det går
godt med friteamene.
Heinz Dahl – Med friteamene bliver vi fri for de
ustandselige ændringer, ingen kan se nogen fidus i.
For kort prøvetid
Fra morgenmødet 20. maj – dem, der møder sent, dvs. kl. 7.30, foran deres færdigpakkede post
6
Postbladet juni 2015
Koordinator Dorthe Kjærgaard: - Nu håber vi bare,
det kommer til at køre, så vi kan få lov at fortsætte.
Og der synes vi, 3 måneder er for kort prøvetid. Vi
havde også fået forståelsen af, det var et halvt år.
Hvis I stadig har merforbrug, kan de vel ikke
bare sige, de ikke kan bruge jer som friteam?
Nej, jeg tror ikke, vi bare mister det. For det er
jo meningen, flere og flere skal være det. Men hvis
det går galt her i huset, skal vi nok snakke sammen
med nogle af de steder, hvor det fungerer godt, og
se på, hvad vi så kan gøre. Vi håber i hvert fald at
få lov til at fortsætte, så vi kan beholde arbejdsglæden. For den betyder alt for os.
Postbladet juni 2015
7
Strukturplan 2020
Ejendomsstruktur 2017 og 2020
Hvad er tankerne bag placeringen af distributionscentre osv. på
landkortet for 2017 og 2020?
Chef for Produktionsudvikling,
Martin von Horsten: - Distributionscentrene lægger vi, hvor
vi håndterer de store mængder
forsendelser. Så det bliver altovervejende, hvor de største byer
med opland ligger i Danmark. Den
nærmere placering afhænger også
af, hvad der lader sig gøre med de
køretøjer, vi har. Oprindeligt lagde
man helst distributionscentrene
midt i byen. Så var der kortest
muligt at gå eller cykle ud med
posten. Men med de køretøjer, vi
har i dag, hvor vi kan have mange
Martin von Horsten - Bag det hele ligger selvfølgelig, at vi tror på, at varedistribution, både
pakker og last mile, vokser betydeligt år for år,
og at antallet af breve fortsat falder
8
Postbladet juni 2015
flere kilo og uden de store problemer kan køre meget længere
end på rugbrødsmotor, og med
de størrelser distributionscentre,
vi skal have, fordi pakker og gods
fylder meget mere end breve, og
med de huspriser, der er, så driver
det alt sammen mod at finde noget
ikke i midtbyen, men i omegnen,
hvor vi også kan få det hele i ét
plan og undgår at skulle have noget
som helst op og ned i elevatorer,
og hvor der er god udenomsplads
til parkering. P-arealet kan faktisk
afgøre, om det er det rigtige sted
for et distributionscenter. Men bag
det ligger selvfølgelig også, at vi
tror på, at varedistribution, både
pakker og last mile, vokser betydeligt år for år, og at antallet af breve,
især dem kun med trykte budskaber i, fortsat falder.
Den robuste løsning
Men det er også gætværk, og det
er svært at spå?
Det er meget svært. Meget
afhænger fx af, om danskerne
vælger at få deres pakker bragt
hjem, eller de hellere selv vil hente
dem på posthuset eller i pakkeboksen. Og hvem vælger så hvad?
Er det dem i byerne, der selv
henter, eller dem ude på landet?
Det har stor betydning for, hvor
store vores biler skal være. Hvis
alle vælger at hente, skal vi have
nogle meget store biler til at køre
ned til posthuset. Men hvis alle vil
have pakkerne hjem, og pakketallet stadigt stiger, skal vi have nogle
meget store landpostbiler. Men vi
Med de køretøjer, vi har i dag, kan vi have mange flere kilo med og køre meget længere end på rugbrødsmotor, så vi behøver ikke ligge i midtbyen mere.
En placering af postvirksomheden i en statelig
bygning midt på torvet som her i Esbjerg er en
saga blot. I marts 2015 opsagde man lejemålet
og åbnede til gengæld postbetjening hos nogle
købmænd. I Jernbanegade, hvor man ejer bygningen, fortsætter man foreløbigt.
bliver nødt til at tænke det i store
linjer og sige, når vi køber biler,
at de skal være så store, så hurtige
og så grønne som muligt. Vi køber
selvfølgelig ikke lastbiler til alle. Vi
ved godt, det både arbejdsmiljømæssigt og trafikalt er noget bøvl,
hvis en landpostbil er for stor. Men
det er også noget bøvl, når den
er for lille. Så det bliver nok mest
robust, hvis vi køber dem forholdsvis store, men ikke større end at
vi kan komme rundt. Når vi skal
etablere et nyt distributionscenter,
prøver vi også at gøre det robust,
altså med plads nok. For hvad hvis
der om to år er dobbelt så mange
som i dag, der handler fødevarer
på nettet. Hvor skal vi så have alle
de flamingo kasser? Det er klart,
det er ærgerligt, hvis man køber
et dobbelt så stort distributionscenter, og det halve så står tomt
om to år, men vi bliver nødt til at
lægge noget robusthed ind i vores
beslutninger og tro på de udviklingsretninger, vi kan se, selv om
det koster penge.
dele post om på cykel, i hvert fald
på de store dage. Går man et par år
frem, kan det være, der ikke længere er post nok til det, så der ikke
vil være brug for det depot mere.
Og så vil det blive kørt ud med bil
eller måske el-biler. Man kan sige,
det er lidt frem og tilbage, så man
Et distributionscenter nedlægges, et cykeldepot oprettes
Ligger der nu en detaljeret implementeringsplan?
Ikke som en samlet plan. Den
bliver lavet lokalt sammen med
postområderne, hvor man bl.a. ser
på, hvilke distributionscentre, man
forventer at skulle omdanne til
depoter i den kommende periode.
Fx har man lavet en lokal aftale
om et depot i Bjerringbro, hvor et
par medarbejdere kan møde ind og
Ifølge IPM (Integreret ProduktionsMetode) skal det hele ikke
bare – så vidt muligt - køres ud
på én gang, men også produceres ét sted. Men det blev en
Campus løsning?
Martin von Horsten: - Ideelt
set ville vi også meget gerne
have haft det hele samlet på én
adresse, eller rettere to multicentre. Men vi havde ikke de penge,
der skulle til for at bygge dem.
et sted som i tilfældet Bjerringbro
lukker et distributionscenter og så
opretter et depot i samme by. Men
der skal vi huske, at vi dengang
havde udgifter til hele pakken og
mange flere kvadratmeter: budstue, frokoststue, omklædningsfaciliteter osv.
Multicenter / campus
Det er ærgerligt. For vi kunne
bl.a. have udnyttet tidsvinduerne bedre, og transporterne var
blevet nemmere, når vi fx kunne
samle alt til Maribo ovre ved
samme port og bare læsse det ind
i bilen dertil. Nu går det så i den
retning, at hvis vi overhovedet
kan få det til at gå op, så er det
sted, hvor vi integrerer og samler
alle tingene, ude på distributionscentrene.
Postbladet juni 2015
9
Strukturplan 2020
Flette breve og pakker
På Oliefabriksvej på Amager i København er der
kun en væg imellem pakke- og brevomdelerne
- kan de ikke også lave noget af hinandens
arbejde, så det går op med fuld tid?
Ideelt set skal en vej eller gade
kun besøges af ét postkøretøj om
dagen?
Martin von Horsten: - Ja, men
i de tættest befolkede områder vil
der udover pakkebilen også være
en 3-hjulet el-cykel i rigtig mange
år frem i tiden. Men det er så kun
tirsdag, onsdag og fredag. Og selv
om cyklen i de store byer også på
de små dage vil holde længere end
andre steder, fordi det er svært at
komme rundt i midtbyen med en
bil, vil der fx også i Ankersgade i
Århus komme en mandag, hvor det
vil være smartere, i hvert fald i dele
af byen, at køre brevene ud med
pakkebilerne. Men så er det bare
ikke særlig smart, at man i Århus
kører pakkerne ud fra Norddiges-
vej. For når man vil køre pakker
og breve samlet, er det selvfølgelig
smartest at køre ud fra samme
sted, så man ikke først skal ligge og
flytte rundt på posten.
Flette brev- og pakketeam
Men når breve og pakker skal flettes sammen på nogle dage og på
andre dage køre mere adskilt, er
det ikke bare smartest, at de kører
ud fra samme hus, men også at de
køres af det samme team. For hvis
pakketeamet kører med pakkerne
og brevteamet med brevene, er det
ikke sådan lige at få 10 breve over
på en pakkebil.
Så lokalt må man mange steder
indstille sig på ændringer i teamstrukturen. Se på hvem, der er i
Ny el-bil på gågaden i Roskilde
Det kan være svært at komme
rundt med bilerne midt i byerne?
Martin von Horsten: - Ja, men
nu har vi lige lavet en aftale med
Roskilde kommune om, at vi
kan køre med nogle små elbiler i
midtbyen i Roskilde, herunder på
gågaden i et udvidet tidsrum, dvs.
også når der er en del mennesker
på gågaden. Så nu kan vi stille og
roligt både indsamle og distribuere
breve og pakker i et byområde,
der ellers er et logistisk mareridt
for vores postbude, fordi de skal
ligge og køre ind og ud ad alle
sidegaderne til gågaden i stedet for
op og ned ad den. Den lille el-bil
er firehjulet, og er indregistreret
som en bil, men kan kun køre 45
10
Postbladet juni 2015
km i timen og er af størrelse midt
imellem en el-knallert og en elpakkebil. Og jeg tror, det køretøj
kan være løsningen i midtbyen
mange andre steder. Men det har
kun kunnet lade sig gøre, fordi den
er 100 % el-drevet. Ingen vil acceptere dieselbiler op og ned ad deres
gågade i nogle af de timer, hvor
den er attraktiv for publikum.
Den ny type el-bil, der har fået tilladelse til at
køre på gågaden i Roskilde, også efter kl. 12,
hvor pakkebilerne ellers skal være ude af midtbyen. Den kører endnu ikke på gågaden. Men en
af dem har fx afløst en knallerttur til Svogerslev.
Da den kan have mere med end en knallert,
sparer man depotet.
Pakke- og brevomdelerne på Oliefabriksvej kører samme vej ud – men stadig hver sin vej
team med hvem. Når man begynder at flette brev- og pakkeomdeling, er det som sagt vigtigt for
at få det til at glide, også at flette
pakke- og brevteam. Men det er
også vigtigt af en anden grund. For
gør man det ikke, vil brevfolkene
blive alvorlig klemt. For så vil de
ikke have timer nok til at være på
fuld tid. Teamstrukturen behøver man ikke ændre her og nu,
hvis man først skal bruge det om
et halvt eller et helt år. Men det
kan gøres, når vi alligevel har en
omlægning, eller når vi begynder at
se, at mandagen – den starter det
nemlig med – bliver så lille, at det
er smartest at tage brevene over
på pakkebilerne. Men det må man
styre lokalt. Det skal vi ikke diktere
fra København. Men jeg tror, at
når vi lader de ny friteams arbejde
med al distribution i en geografi, så
vil folk selv begynde at sige, at det
var nok smartere på nogle dage at
køre brevene ud i bilerne.
Et sted som København kunne
det også være, vi på en lille torsdag
kunne have lidt flere og måske
større pakker med ud på de trehjulede el-cykler end tirsdag – onsdag,
hvor vi har rigtig mange adresseløse og ugeaviser. Det kræver,
vi bliver dygtigere til at styre, at
natten til torsdag tager vi lidt flere
pakker fra til brevruterne, så vi kan
udnytte cykelkapaciteten bedre.
De kan lære det
Men pakkebudene vil nødig af
med de mindre pakker pga.
belastningen?
Ja, og det er også en klar problemstilling. Og generelt gælder
det jo, at når vi går fra at være en
virksomhed, der lever af at dele
breve ud og over til at være en
virksomhed, der lever af at omdele
pakker, last mile osv. så bliver det
mange flere kg. pr. arbejdstime.
Det må vi bare se i øjnene.
Nogle siger, der er for svært for
brevbærere at gå med pakker?
Jeg er overbevist om, at vores
brevbude godt kan lære at køre
med pakker. De har jo også pakker
med ud i dag på cyklerne. De er
bare mindre. Og det skal heller
ikke være sådan, at dygtige cykeleller knallertbude, der skal køre
pakker for at komme på fuld tid,
ikke kan komme til det, fordi man
tror, de ikke kan finde ud af det.
Bil til store modtagere læsses på Norddigesvej i Aarhus
Postbladet juni 2015
11
Strukturplan 2020
Grænser for konsolidering, 1
Campuschefen for det hele
Kommer de 6 chefer for pakketerminalerne til at have alt i
det omliggende område under sig?
Martin von Horsten: - Hvordan vi nærmere organiserer
det, har vi ikke besluttet endnu. Men pakketerminalen i
Ålborg, som er den første, vi skal etablere, bliver organiseret under områdechefen, Thomas Borch, tidligere chef for
PSD.
Man kunne forestille sig, at hele Campus København fik
én chef og hele Campus Fredericia fik én chef?
Og sådan er det også. Michael Hermann, KHCs nuværende chef, har pakkecentret og brevcentret og ansvaret for
noget af servicelogistikken. Og i Fredericia bliver chefen for
brevcentret derovre, Gert Thomsen, også chef for pakkecentret og for Fredericias distributionscenter.
Pallegods langt ud på landet
En dag har han også noget meget større og tungere med
Man skal også kunne køre gods på paller ud på en landpostrute. Det må da give en konkurrencefordel frem for
vognmanden, der skal på en dyr tur væk fra hovedvejen?
Martin von Horsten: - Præcis. Og man kan forestille sig
det i to modeller. Den dag, man står med noget stort, kan
landpostbuddet i stedet for landpostbilen tage en firebursbil at have det i. Eller kunden, der måske har bestilt nogle
havemøbler på nettet, kan i stedet hente dem på distributionscentret som en slags gods uden omdeling.
PSD har været en
stor succes
Tanken med PSD var at rendyrke pakkeproduktet. Men det går vel ikke med IPM, hvor alt skal
integreres?
Martin von Horsten: - Nej, men nu er PSD også
nedlagt. Det var jo mig, der besluttede at lave PSD
i sin tid. Og PSD har på mange måder været en stor
succes. De er kommet langt med både udvikling af
pakker og servicedistribution. Og det skal vi vide at
holde fast i også i den ny organisation.
Man kan jo heller ikke få alle fordele på én gang.
Men dengang var det en fordel at tage det ud for
sig?
Ja, og på det tidspunkt var der heller ingen, der
havde forudset, at brevomdelingen ville blive så lille,
som den er nu på de små dage. Men det gør, at vi
må tænke det på en ny måde.
12
Postbladet juni 2015
Pakkebud fra Norddigesvej, Aarhus
Tidsbestemte afleveringer
En hurdle for integration eller
konsolidering er tidsbestemte
afleveringer?
Martin von Horsten: - Hvis vi
selv kunne bestemme og gøre det
mest effektivt, var der heller ikke
noget, der hed timeintervaller.
Men hvis kunderne vil have noget
leveret inden for timeintervaller,
må vi jo levere det, og så finde ud
af, hvordan vi får lagt pakker til
private oven i, så vi rammer en
husstand én gang i stedet for 2-3
gange. Og der skal vi lære om morgenen at lade privatpakker til områder, hvor der næsten ikke er noget
erhverv, men hvor man ved, de om
eftermiddagen får fødevarer med
timeintervaller, stå til om eftermiddagen, så de kan flettes ind.
Men de får jo kørselslister på de
varer med et stramt tidsforløb.
Det er svært at bryde op og lægge
noget andet ind?
Ja, men vi bliver nødt til at øve
os på det og ikke give op. For kun,
når vi får andre pakker til at ligge
sammen med last mile produkterne, har vi en fordel. Hvis vi bare
ligger og kører mad på timeintervaller, er det svært at se, vi kan
gøre det bedre end andre. Så det
skal lykkes. Og det er lykkedes
med flere andre ting som fx Skagen
Food eller Årstiderne, hvor mange
har flekslevering, så det bare skal
til husstanden. Der kører det
sammen med almindelige pakker
og er ren fordel.
Grænser for konsolidering, 2
Pakker uden omdeling
Jo flere, der vælger pakker uden
omdeling, jo mindre bliver der at
konsolidere med?
Martin von Horsten: - Jamen,
der er heller ikke noget, vi hellere vil, end at køre hjem til folk
med pakken, hvis det er det, de vil
have og betale for. Det er jo også
ind i den trafik, man kan lægge
nogle breve på en lille dag. Ligesom privatpakkerne jo også kan
integreres med last mile produkterne. Men man ser et skifte, hvor
mange vælger at spare de sidste
penge og selv gå ned og hente
pakken i boksen eller på posthuset. Og hvis det udvikler sig til
at være den måde, danskerne vil
have varer på, skal vi finde ud af,
hvordan vi håndterer det. Vi kan
være de bedste til at producere en
hjemdistribueret pakke. Men vi
skal også være blandt de bedste på
pakker uden omdeling. Ellers går det
marked, som er kæmpestort, bare til
vores konkurrenter. Derfor udbygger
vi også vores posthusnet betydeligt
lige nu, og har lige åbnet posthus nr.
1000, for at folk kan få det så nemt
og have det så tæt på som muligt.
Vi skal også være blandt de bedste på pakker uden omdeling.
Ellers går det meget store marked bare til konkurrenterne
Postbladet juni 2015
13
Strukturplan 2020
Strukturen 2020 – med højst mulig beskæftigelsesgrad
Fuldtidsbeskæftigelse
Må ikke ende med mange, små depoter
Et fælles problem med en fælles løsning
Jo flere pakker og last mile, jo
mere jævnes opgaverne hen over
ugen. Men i en overgangsperiode
vil der i brevomdelingen med kun
3 store dage komme problemer
med fuldtidsbeskæftigelsen, hvis
ikke man kan arbejde på tværs af
områderne?
Martin von Horsten: - Det er
klart en problemstilling. Men vi
har i fællesskab sagt, at det ikke
må være sådan, at vi i den ene ende
af huset har et problem med at få
fuld tid for nogle medarbejdere,
mens man i den anden ende hyrer
folk fra gaden. Man må kigge på
det som et hele. Jeg tror så ikke på
kombitjenester, hvor man måske
er 3 timer på brevcentret og 3
timer ude på en cykel. Det skal
snarere være hele arbejdsdage, en
arbejdsuge eller 3 uger et sted med
fx brevsortering på centerdelen og
så ud og have noget omdeling. Det
tror jeg godt kan lade sig gøre.
Arbejdsmiljømæssigt skulle
rotation være sundt?
Ja, og det kunne også være sundt
for et landpostbud at komme ud
og køre en cykeltur og fint for et
Centermedarbejdere må vænne sig til tanken om at gå med post
cykelbud at køre i en landpostbil
en gang imellem. Det er bare ikke
altid så nemt, når det kommer til
stykket – heller ikke for en centermedarbejder at vænne sig til
tanken om at gå post.
Ser man kun begrænsninger, så
Men nu har man jo kun to brevcentre og 6 pakketerminaler. Så
Medarbejdernes forståelse afgørende
Martin von Horsten: - Generelt oplever jeg god forståelse hos medarbejderne for, at hvis vi skal kunne konkurrere på nogle ting, skal
vi nogle svære udviklinger igennem, og at det er derfor vores verden
ændrer sig. Jeg kan godt forstå, hvis et pakkebud, der har været
vant til at have fri hver weekend, synes, det er ærgerligt, han nu en
gang imellem skal køre pakker ud om lørdagen. Men det er også min
oplevelse, at folk forstår, hvorfor fx den ændring er vigtig for virksomheden. Vi har jo også set, hvordan man går aktivt ind for at løse
den opgave – tilsvarende med store fredag og flere andre ting. Og det
synes jeg er utrolig positivt. Der er stor forståelse for forandringerne.
Og det tror jeg er afgørende.
14
Postbladet juni 2015
det kommer vel mest til at handle
om at integrere pakke- og brevomdeling?
Det gør det.
Men når brevomdelingen bliver
lagt på 3 dage, må det på et
brevcenter også være de 3 dage,
som næsten det hele ligger på bare
forskudt en dag. Det skulle man
tro, kunne gå op?
Ja, det kunne man sagtens forestille sig i princippet. Du producerer B og C breve den ene dag, og
så skal de jo deles ud den næste
dag. Men det, der ser nemt ud på
skrivebordet herinde, er ikke altid
så nemt, når det kommer til stykket. Ikke desto mindre kommer vi
kun godt igennem de kæmpe store
ændringer, vi skal igennem, og
det gælder både virksomheden og
medarbejderne, hvis vi hele tiden
siger: jeg er åben for nye muligheder.
Ser vi kun begrænsningerne, så
er den omstilling, vi er på vej ind i,
så stor, at det med garanti ikke kan
lade sig gøre.
Den detaljerede implementeringsplan laves lokalt i postområderne.
Det er lavpraktiske løsninger,
men handler også om, hvor man
vil lave cykeldepoter. Risikerer
man, der ved lokal knopskydning
kommer mange af dem?
Peter Madsen, fællestillidsrepræsentant i postområde Nordjylland
og medlem af branchebestyrelsen: - Vi er bevidste om, at der
blandt postmestrene er et ønske
om at komme i gang med at lave
satellitter. Det har tidligere aftaler
forhindret. Men det er vigtigt for
os at holde øje med, det ikke bliver
til, der nu bare er fri bane til satellitter. Vi tager det nemlig meget
alvorligt, når man i strukturplanen
siger, at 80 % af omdelerne går ud
fra et distributionscenter. Beregningerne siger også, der ikke er
økonomi i at plastre Danmark til
med små cykeldepoter.
Men i principperne for udvikling
af virksomheden har man jo sikret
sig, at et team ikke kan være baseret på et cykeldepot?
Ja, men så kan det være, de får
øje på bildepoterne, som der jo
Peter Madsen - Det er ikke religion, at der ikke må være reoler i et bildepot
også kan være cykler på, og siger:
så laver vi bare mange, små bildepoter rundt omkring i landet. Og
det er vigtigt, man ikke kommer
for godt i gang med det. For de vil
ikke kunne løse deres opgaver med
fuldtidsansatte. Derfor har vi også
fået skrevet ind i principperne, at
både cykel- og bildepoter skal være
tilknyttet et distributionscenter.
Der er ingen reoler på et bildepot?
Det er ikke religion, at der ikke
må være reoler i et bildepot. Har
man pladsen, kan man bare lade
reolerne stå. Det har virksomheden
også tilkendegivet. Man vil bare
ikke forpligtes på, hvis man flytter,
så også at leje plads til reoler.
Hvor svært kan det være?
Nogle siger, det er svært at gå med pakker. Men brevbærerne går jo
allerede med pakker. De er bare små. Og det går jo meget godt?
Ja, og pakkebuddene kører med brevbundter. Alle steder, hvor man er
i samme hus, har man jo altid udvekslet, så vi fik pakker på cyklen, og de
fik brevbundter med, når de alligevel skulle ind til en erhvervskunde.
Center – omdeling, ingen hindring
Løn- og ansættelsesforhold kan jo være forskellige. Hvordan gør man,
hvis fx en centermedarbejder for at komme på fuld tid også skal ud og
køre på cykel?
Det ved vi ikke endnu. Men vi har sat på blokken, at det skal vi have
fundet en løsning på. For det kan ikke nytte noget, at vi er forhindret i
at få lavet nogle gode jobs, fordi vi har et hav af lønaftaler og forskellige
måder at være ansat på. Det bør vi kunne.
Postbladet juni 2015
15
Strukturen 2020 – med højst mulig beskæftigelsesgrad
Ét postbud i én geografi
Principperne for udvikling af
virksomheden frem mod 2020 går
meget på, at man for at sikre mest
mulig fuldtidsbeskæftigelse skal
fjerne de organisatoriske barrierer
for at arbejde på tværs af breve,
pakker, centre og transport. Men
især handler det vel om at integrere brev- og pakkeomdelingen?
Peter Madsen: - Ja, og her er
vi også fuldstændig enige med
virksomheden, når den siger, der
skal være ét postbud i én geografi,
selvfølgelig med de begrænsninger,
som meget tidskritiske afleveringer
giver for konsolideringen. Det er
sund, postal logik, som også går i
spænd med organisatorisk at flette
brev- og pakkeomdeling.
Det ligger i planen, at når der
kommer en tilpas lav besøgsfrekvens på de tynde stykker og på
de små dage, tager man breve og
aviser væk fra cyklerne og lægger
over på bilerne. Og det er den
situation, vi har villet tage højde
for med de drøftelser, vi har haft.
For i samme øjeblik man om
mandagen, som man har mest kig
på, lægger breve og aviser over i
bilerne, er der ikke fuldtid i brevposten længere.
Et sted som midt i København,
hvor der er mange breve og det er
svært at komme rundt med biler,
vil det ske sidst. Men kommer du
bare lidt længere ude i periferien,
hvor der er færre breve, og man
bedre kan komme til med biler,
ligger mandagen i dag allerede og
balancerer. Og når man så beslutter at flytte brevomdelingen om
mandagen over på bilerne, gælder
det om ikke at have pakkebude i
én organisation her og brevbude i
en anden organisation dér. For så
kommer der folk på deltid.
I Ålborg har vi, ligesom i andre
store byer, haft én stor pakkegruppe under det daværende PAK,
det senere PSD, som nu er nedlagt.
Men ved forrige organisationsændring blev pakkebuddene rykket
fra PAK og lagt ud i de forskellige
distributionsgrupper, så de dér
sammen med brevbærerne har
et stykke geografi sammen. De
kører stadigvæk ud i biler og med
pakker og møder om morgenen
sammen med deres pakkekolleger,
men organisatorisk hører de til
ude i grupperne. Så i det øjeblik,
man begynder at lægge breve
over i bilerne, får vi ikke en krig
om tjenesterne, men kan sige til
grupperne: I har stadig fuldtidstjenester, I har pakker, I har breve,
og nogle gange kører I i bil, nogle
gange på cykel eller knallert, det
må I lige finde ud af. Det er den
eneste måde, vi kan løse den problematik på.
Vækst i e-handlen i
hele Norden
Nordboerne køber mere og mere
på internettet. Fra januar til april
i år steg e-handlen med 7 pct. i
forhold til sidste år. Danskerne
overhalede nordmændene som det
folk, der køber mest på nettet (hhv.
76 og 75 pct.), men også i Sverige
og Norge steg andelen en del.
Næsten halvdelen af alle nordboere synes, det er meget vigtigt,
at de selv kan vælge leveringsmåde
til deres varer. Mest udtalt er det
i Danmark, hvor over en tredjedel
af de danskere, der har handlet på
nettet, synes, det er meget vigtigt,
at de kan vælge, hvordan en vare
bliver leveret.
I Danmark og Sverige
forventer ca. en tredjedel
af e-handelsforbrugerne at få
deres vare leveret i løbet af tre
hverdage. I Norge forventer en
fjerdedel af forbrugerne samme
leveringstid, og i Finland er en
tredjedel indstillet på at vente på
deres vare i op til fem dage.
Hvordan de varer, man køber på
nettet, helst skal leveres, varierer
fra land til land. Det mest populære alternativ i alle landene er dog
selv at hente varen i en postbutik. I Sverige, Norge og Finland
vil omkring halvdelen selv hente
varen. I Danmark, hvor levering
til døren er
mere almindeligt, er det dog
kun en femtedel, som selv vil hente
varen på servicestedet. Interessen
for levering til døren om aftenen
er generelt lav i alle de nordiske
lande.
(Klip fra PostNord pressemeddelelse den 12. maj 2015)
Hvorfor ikke i nummerorden?
Til stor gene for brevbærerne, der har Nordre Fasanvej 17 F, Frederiksberg, på deres rute, ligger afleveringerne i brevkasseanlægget – guderne må vide hvorfor
- ikke i nummerorden. Det kunne have været 3 forløb
lige ud ad landevejen: 1.1 – 1.17, 2.1 – 2.17, og 3.1 –
3.11. Men i stedet har man brudt nummerordenen og
lavet 5 forløb. Både på 1. og 2. sal starter man nemlig
med at tælle fra lejlighed nr. 12 til nr. 17: 1.12 – 1.17, og
2.12 – 2.17. Og så går man igen ned på 1. sal og tæller
forfra 3 gange fra lejlighed nr. 1 til nr. 11, nemlig: 1.1 –
1.11, 2.1 – 2.11, og 3.1 – 3.11.
Brevbærerne har klaget deres nød til brevkassekonsulenten. Men intet er sket. Og der er flere tilfælde af
samme art.
I bymidten i de store byer, hvor der er flest breve og det er svært at komme rundt med biler, vil der i længst tid være cykelomdeling af breve
16
Postbladet juni 2015
Postbladet juni 2015
17
ARC lukker om et år - personalesituationen
Ikke hyr og fyr
- men flyt
Om et år, med udgangen af 2. kvartal 2016, skal ARC, brevcentret i
Århus med knap 300 ansatte, være
lukket ned. HR-ledelsen sigter på
at håndtere overtalssituationen,
der opstår, på en måde, så alle
medarbejderne kan tilbydes et nyt
job. Men det forudsætter stram,
central styring og tidlige omrokeringer af nogle medarbejdere.
HR-chef Hans Erik Lindkvist: Det handler om, at vi så tidligt som
overhovedet muligt begynder at
operere og sætte nogle flyttemekanismer i gang, så vi kan forberede
os og tage højde for den overtalssituation, der kommer, når centret
lukker. Hvis vi i tide kan få flyttet
rundt på nogle folk, kan vi nemlig
sørge for, vi overhovedet ikke får
ekstern rekruttering på de ledige
stillinger, der vil opstå i mellemtiden, og så mener jeg, vi vil kunne
tilbyde alle dem, der bliver overtallige, når centret lukker, et nyt job,
altså omplacering indenfor virksomheden. Det er svært at udstede
garantier med faldende brevmængder i tankerne, men det er i hvert
fald i hvert fald ambitionen.
Det er dem på særlige vilkår
(sv´erne), I vil til at flytte rundt på?
Vi ser meget gerne, at medarbejderne frivilligt bringer sig på plads
og udviser fleksibilitet, så jeg håber
og opfordrer meget til, at det meste
Hans Erik Lindkvist – Får vi i tide rykket rundt på nogle folk, er der chance for, vi kan tilbyde
alle, der bliver overtallige, et nyt job
18
Postbladet juni 2015
sker ansøgt/frivilligt – det giver de
bedste løsninger. Men hvis ikke,
ja så må vi bruge de muligheder,
der er for at flytte medarbejderne
uansøgt.
Man kan sige, det er slemt for
sv´erne, at det er dem, vi flytter,
og placerer i de job, der opstår.
Men gør vi ikke det nu, kommer vi
jo til at tage folk ind fra gaden for
at få løst et arbejdskraftbehov, og
så kommer vi i sidste ende til at
afskedige postarbejdere fra brevcentret. Logikken er jo, at genvejen
til at skabe plads til postarbejderne
og undgå de fyringer er at flytte
rundt på sv´erne. Fx skal vi lige nu
rekruttere til pakkedistributionen
i Århus. Og der kunne det være
oplagt at tage nogle sv´ere ude fra
brevcentret og sige: Vær så god,
her er 6 stillinger i pakkedistributionen. Der går I ud! Så har du 6
færre ude på Østjyllands Postcenter, der skal findes løsninger på.
Og så vil 6 midlertidigt ansatte
komme ind i stedet for på Østjyllands Postcenter?
Ja, eller måske færre i takt med,
man trapper ned på centret i
etaper.
Men skrækscenariet ved rokeringerne er, at en sv´er kommer
ind et sted skubber en postarbejder ud af reden?
At vi først tager hånd om
sv´erne, gør som sagt ikke postarbejdernes situation ringere på
Østjyllands Postcenter, tværtimod.
Og vi flytter jo ikke sv´erne ud
på steder, hvor der ikke er ledige
stillinger. Det gør vi ikke som
udgangspunkt.
Pakkedistributionscentret, Norddigesvej 1, Aarhus - her kan brevcentermedarbejdere på Stokagervej 10, Aarhus tilbydes arbejde
Stram, central HR-styring
Rådighedsløn utænkelig
HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Det er helt
utænkeligt, at vi kommer ud i en situation,
hvor vi skal betale rådighedsløn. Det skal vi
selvfølgelig undgå. Så også derfor kommer vi
som prioritet 1 til at rokere rundt på sv´erne.
Er der behov for et nyt regelsæt til håndtering af
overtal?
HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Nej, for desværre,
kan man sige, har vi god erfaring med at lave store
forandringer med at flytte rundt på, sammenlægge og
desværre også lukke enheder. Og der har drejebogen
fungeret godt nok. Men i denne situation er der brug
for centralt at få taget nogle specifikke beslutninger
og sætte nogle rammer op. Og det drøfter vi lige nu
med 3F.
For at styre igennem omrokeringer af sv´ere osv.
er det så nok med den sædvanlige procedure med
Jobbørsen? Kræver det ikke skærpet opmærksomhed?
Det er klart, at den øvelse, vi skal igennem her,
kræver skærpet opmærksomhed. For det omfatter jo det hele på én gang, både centerverdenen og
distributionen. Og det kalder på en noget anderledes
koordinering og styring, end vi traditionelt har været
vant til. Og derfor kommer vi også i HR til at styre det
stramt fra centralt hold.
Postbladet juni 2015
19
ARC lukker om et år - personalesituationen
Jobtilbud til alle
- men næppe attraktivt for alle
HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Fra
arbejdsgiverside er vores hovedsigte 2 ting. Den ene er, at vi vil
gøre det maksimale for at tilbyde
alle de berørte medarbejdere et
nyt job. Den anden er, at vi skal
gøre det på så begavet en måde, at
det ikke kommer til at koste alt for
mange penge. For bruger vi rigtig
mange penge på omstrukturering,
skal vi jo bare ud og reducere og
effektivisere så meget des mere.
Omplacering kan jo være til
noget helt andet end det, man har?
Ja, så må man flytte rundt
mellem center og distribution, og
mellem nat og dag osv. Og jeg ved
da godt, at for nogle medarbejdere
vil fx tilbuddet om dagarbejde være
næsten det samme som at blive
opsagt på arbejdspladsen, hvis hele
ens tilværelse er tilrettelagt efter
natarbejde. Og man må også være
ærlig og sige, at det kræver en vis
fleksibilitet at tage imod de tilbud,
for de indebærer ofte nogle skift
mht. geografi, opgave og placering
på driftsdøgnet. Så ikke alle vil
synes, det er specielt attraktivt.
Men stadigvæk synes jeg, udgangspunktet må være, at vi ikke skal ud
og rekruttere folk fra gaden, før vi
har forsøgt alt, hvad vi kan med
intern omplacering. Og fleksibiliteten er jo også vilkåret for mange
af virksomhedens øvrige medarbejdere. Om 3-4 år vil de have lidt
andre opgaver end i dag, måske
også på en anden arbejdsplads og
med andre arbejdstider end i dag.
Nogle vil ikke med til Fredericia, nogle vil ikke være postomdelere
Når man siger, alle kan få et
jobtilbud, er det vel også ud fra
en vurdering af, at fx de mange
studerende på brevcentret i Århus
Dagarbejde er en omvæltning, hvis hele ens tilværelse er tilrettelagt efter natarbejde
20
Postbladet juni 2015
nok vil sige: Min jobsituation
klarer jeg selv?
Ja, de tager næppe med til
Fredericia for at arbejde. Og der
er sikkert også andre fastansatte,
som vil vælge at sige, det ikke er
interessant, hvis det er det, der er
tilbuddet. Nogle af dem vil sikkert
også vil sige, det ikke er interessant at få et job som postomdeler.
Så selvfølgelig vil der være medarbejdere, som forlader os i den her
situation.
Stilles en postarbejder dårligere
ved at takke nej til et job i Fredericia?
Nej, postarbejderen vil, både
juridisk, men jo også ud fra en
rimelighedsbetragtning, være i sin
gode ret til at sige: Tak for tilbuddet, men nej tak, det har jeg ikke
lyst til eller ikke mulighed for. Og
så er vi tilbage ved udgangspunktet, hvor der er tale om en opsigelse. Så selv om ambitionen er at
tilbyde alle et job, bliver vi nødt til
at forholde os til de løsninger, der
kan være, for nogen, som skal siges
op, fordi de ikke har sagt ja tak til
det tilbud, der ligger.
Vil der være noget til uddannelse?
Det finder vi nok en løsning på.
Qua vi betaler til kompetenceudviklingsfonde kan vi jo få refusion
på mange uddannelsesforløb. Men
da vi langt hen ad vejen satser
på, at medarbejderne fortsat skal
arbejde hos os, har det ikke topprioritet at uddanne til, at de ikke
skal arbejde hos os.
Og der vil stadig være noget til
frivillige fratrædelsesordninger,
dvs. nogle pensionsår for den ene
gruppe og nogle månedslønninger
for den anden?
Ja, det vil der være.
Ikke mange job i Århus pakkehub
Billeder fra Taulov pakkecenter –
de ny pakkehubs bliver meget mindre
På pakkeområdet er der vækst,
men i brevene går det tilbage. Vil
der være job nok at tilbyde?
HR-chef Hans Erik Lindkvist: Tager man Århusområdet særskilt,
har vi faktisk en vis personaleomsætning. Ind imellem er vi i
Århus ude og rekruttere til distributionsjob. Så som det er lige nu,
er situationen i Århus ikke stærkt
problematisk i forhold til, om vi
kan tilbyde nuværende fastansatte
at blive i virksomheden.
Er der ikke jobmuligheder i det
kommende pakkecenter i Århus?
Det antal medarbejdere, der
skal bruges på den pakkehub, er
forholdsvis begrænset. Antal medarbejdere på de 4 ny pakkehubs
kommer slet ikke i nærheden af
det antal ansatte, der er på de store
pakkecentre i Taulov og Brøndby.
Og som det ser ud lige nu, bliver
det langt hen ad vejen heller ikke
fuldtidsarbejde. Så at satse 100 %
på, at det eneste, jeg vil, når jeg
nu ikke kan være fuldtidsansat
centermedarbejder mere, er at
blive fuldtidsansat på pakkehubben, det er ikke et særlig godt sats.
Oven i kommer så problemet med
det slip, der vil være, fra brevsorteringsanlægget er revet ned og
til pakkesorteringsanlægget er
kommet op. Det skal så tilføjes, at
driftsansvaret for disse pakkehubs
bliver lagt i postområderne, netop
for at man kan integrere disrtibutions- og pakkehubopgaverne og få
fuldtidstjenester ud af det.
Men den centrale videokodning
bliver jo i Århus?
Ja, og det kan selvfølgelig være
en mulighed.
Og så er der dem, der vil hjem
til Ålborg, nemlig dem der i sin tid
kom ned til Århus, da brevcentret i
Ålborg blev nedlagt?
Det kan også være en mulighed.
Men man må bare sige det samme
om den ny pakkehub i Ålborg som
om den i Århus: Der er ikke mange
job i den. Men det kan jo være,
at nogle vil tilbage til Ålborg i et
distributionsjob.
Postbladet juni 2015
21
ARC lukker om et år - personalesituationen
Midlet: midlertidigt ansatte
Hvis nogen op til lukningen af den
ene eller anden grund forlader
Århus brevcenter, ansætter man
vel folk midlertidigt? Men i det
omliggende postområde ansætter
man vel også midlertidigt, så stillingerne står åbne for folkene fra
brevcentret, når det lukker?
HR-chef Hans Erik Lindkvist: Ja, det er en kombination.
Når folk vil væk, slipper man dem?
Ja, stavnsbåndet er jo ophævet.
Og vi skal selvfølgelig være glade
for, folk selv finder jobs. Men at
skulle klare sig med midlertidig
arbejdskraft kan give udfordringer.
Så opgaven er også at fastholde
tilstrækkeligt med kvalificerede
medarbejdere.
Men ARC kører vel ikke på fuld
damp til sidste dag?
Jeg kender ikke planen for afviklingen, men går da ud fra, man
gradvist trapper ned.
Hurtig information - usikkerhed - rygter
Informationspolitikken er hurtige
udmeldinger og fuld åbenhed.
Men der er vel både en for- og en
bagside ved det?
HR-chef Hans Erik Lindkvist: Ja, for når du informerer tidligt,
kommer du let til at informere
på et tidspunkt, hvor du ikke kan
svare på alting. Det kan fx være
tidspunkter for, hvornår noget
kommer til at ske, eller hvad man
præcist kan tilbyde af arbejde. Så
hvis du giver tidlig information
om mange ting, kan det afføde
lige så mange spørgsmål, du ikke
kan svare på. Og dermed kan
usikkerheden blive mindst lige
så stor, som hvis folk ingenting
vidste. Alligevel synes vi, det er
det rigtigste at informere tidligt.
Og det er som ledelse heller ingen
skam at informere om noget og så
sige, at der er noget, vi ikke kan
svare på, fordi vi simpelthen ikke
ved det. Den usikkerhed må både
ledelse og medarbejdere leve med.
Og trods alt mener vi, det er bedre
at informere med det samme. For
gør vi det ikke, opstår der en masse
rygter. Og det er endnu værre. Så
vi gør det velvidende, der kommer
den usikkerhed.
22
Postbladet juni 2015
Alle til individuel samtale
Er medarbejderne i ARC blevet
præsenteret for de tilbud, der er
for omplacering, uddannelse eller
fritstilling i opsigelsesperioden,
fratrædelsesordninger og andet,
eller er det ikke blevet så konkret
endnu?
HR-chef Hans Erik Lindkvist: Det er endnu ikke så konkret, men
jeg håber, vi meget snart får det
forhandlet færdigt med 3F. Og så
vil modellen jo være, at alle medarbejdere enkeltvis bliver indkaldt
til en samtale, hvor medarbejderne kan give udtryk for, hvad
de er interesseret i, og hvad deres
holdning til situationen er, og hvor
vi selvfølgelig fortæller, hvad for
muligheder, vi kan se.
Og så får man også dem siet fra,
der selv vil klare det?
Ja, og hvis nogen sidder og siger,
de under ingen omstændigheder
vil være interesseret i at få tilbudt
et job i Fredericia, og under ingen
omstændigheder vil være interesseret i at arbejde om dagen, og
under ingen omstændigheder vil
være interesseret i at arbejde i
distributionen, ja, så lukker mulighederne sig jo lidt, og så er der
ikke den store grund til at bruge en
masse energi på det.
Hvis man f.eks. ikke vil arbejde i distributionen,
lukker mulighederne sig lidt.
KHC på skrump
KHC skal til Tåstrup. De er jo på skrump i forvejen.
Og flytningen giver også en effektivisering ved, at de
kommer ned i et plan. Der giver efterhånden en del
ledige?
HR-chef Hans Erik Lindkvist: - Det er rigtigt. Men
nu skal vi i gang med processen for KHC, og have en
afklaring af, hvem der er interesseret i at flytte med. Og
det kan også blive noget med dag contra nattjeneste.
Modsat flytningen Århus – Fredericia, hvor afstanden
jo er over 40 km, har sv´erne på KHC ikke det store
valg. Men postarbejderne har en beslutning at tage,
og så må vi se, hvordan det hænger sammen med det
arbejdskraftbehov, vi har, når vi skal lokaliseres ude i
Tåstrup. Men ellers kan der siges meget af det samme
som om situationen i Århus. Udgangspunktet vil også
her være, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at kunne tilbyde folk et andet arbejde. Og situationen i det københavnske postområde er heldigvis sådan, at vi også her
jævnligt rekrutterer til distributionen.
KHC bliver mindre, flytter og bliver endnu mindre
Postbladet juni 2015
23
Centerlukning – håndtering af overtallige
ARC lukker, KHC flytter
Der er aftalt nogle centrale
rammer for håndtering af overtallige?
Jan Gregersen, faglig sekretær i
3F Fredericia og bestyrelsesmedlem i 3F Post: - Vi har aftalt nogle
retningslinjer specielt i forhold til,
at brevcentret i Århus lukker, og
brevcentret i København flytter,
men resten af det, der nu sendes
ud, ca. 80-85 %, er velkendt stof
og en repetition af den drejebog til
håndtering af overtalssituationer,
vi lavede, dengang vi begyndte at
lukke centre, plus de tilbud, der
senere er aftalt om uddannelse i
opsigelsesperioden og lignende.
Og alt det gælder på landsplan for
håndtering af de almindelige overtalssituationer, der opstår rundt
omkring som følge af brevmængdefaldet. Det er ridset op igen for
at sikre, at man lokalt håndterer
det efter, hvad der er aftalt centralt. Både vi og Post Danmark er
interesseret i en central styring af
det her.
Tager vi Århus, som er den største hurdle, kræver det også meget
koordinering. Ideen er jo, at alt
hvad der fra nu af og til brevcentret er lukket ned, opstår af ledige
stillinger, prøver vi på med frivillig
forflyttelse at få både ansatte på
særlige vilkår (sv´ere) og postarbejdere til at søge. Og bliver det
en succes, vil det jo skabe behov
for, man i et eller andet omfang
ansætter midlertidigt på Århus
brevcenter.
Jan Gregersen - Processen kræver central styring, men vi håber meget på,
at langt det meste kan lykkes ad frivillighedens vej
24
Postbladet juni 2015
Ad frivillighedens vej
Målsætningen er at tilbyde alle et
nyt job i Post Danmark. Kan det
gå op?
Det håber jeg meget på, det kan,
og på at det kan ske ad frivillighedens vej. For meget peger på, at
frivillighed er fundamentet for at
finde de rigtige løsninger til folk.
Men før de – inden sommerferien - har haft de individuelle
samtaler med de ansatte i Århus,
om hvad de er interesseret i, kan vi
ikke rigtig danne os et overblik. Før
vi ved, hvor mange, der vil være
interesseret i et job i omdelingen,
hvor mange, der vil med til Fredericia, hvor mange, der vil uddanne
sig ud af virksomheden, og hvor
mange der - typisk studerende - vil
klare den selv, ved vi ikke rigtigt,
hvor udfordringerne ligger, hvor
vi skal satse, og hvad for tilbud,
vi skal give. Så udfaldet af de
samtaler bliver meget afgørende.
Det, der også gør det vanskeligt at
forudsige ret meget lige nu, er, at
vi ikke kender den bemanding, der
skal være på pakkehub´en. Post
Danmark har selv luftet tanker om,
at hvis man vælger én slags maskineri, er der mellem 60 og 100 jobs
på hub´en, men vælger man et
andet, er der måske kun brug for
25-40 jobs.
Og meget af det bliver på deltid?
Ja, produktionsvinduerne på
pakkehub´en alene kan ikke skabe
de fuldtidstjenester, vi gerne vil
have. Men til gengæld for al den
usikkerhed ved vi med sikkerhed,
at pakkehub´en organisatorisk
bliver placeret i postområdet, og
det giver jo de bedste muligheder
for at kombinere tjenester, så vi
får så mange fuldtidstjenester som
overhovedet muligt ud af det.
Videokodningen skal jo også
fortsat ligge i Århus?
Videokodningen er ikke, som
pakkehub´en er det, organisatorisk
lagt under postområdet, men selvfølgelig vil vi også med den prøve
at strikke nogle fuldtidstjenester
sammen. Men overordnet bliver
kunsten at kombinere arbejdet i
pakkehubben med omdelingen af
både breve og pakker.
Og hvor mange ekstrajobs
skaber flytningen i Fredericia?
Der skal bruges mellem 50 og
100 folk ekstra i brevcentret i
Fredericia, når opgaverne flytter
derned fra Aarhus
KHC, flytning og personalereduktion
KHC´s flytning er der også aftalt
rammer for?
I udgangspunktet er det de
samme rammer som for ARC, men
også her med lokale frihedsgrader
Videokodningen i Aarhus – kan bruges
til at strikke fuldtidstjenester sammen
”
Post Danmark
har selv luftet
tanker om,
at hvis man
vælger én slags
maskineri, er
der mellem 60
og 100 jobs på
hub´en, men
vælger man et
andet, er der
måske kun brug
for 25-40 jobs.
for at finde sig på plads. Ligesom i
Århus gælder det om at få dannet
sig et overblik over, hvor udfordringerne ligger, og hvor man skal
satse. For også her ligger muligheden for at løse problemerne i at
agere her og nu, så vi ikke i sidste
ende står med en stor flok, vi ikke
aner, hvad vi skal stille op med.
Udover brevmængdefaldet giver
selve flytningen også en personalereduktion?
Ja, der er en besparelse i, at man
kommer ned i ét niveau frem for at
være på flere etager, og så får man
også en ny type maskiner. Det er
meldt ud, der kommer besparelser,
men nogle tal har jeg ikke på det.
Vi håber selvfølgelig, at så mange
som muligt siger ja til at flytte med
ud i Taastrup. Men hvis nogen vil
uddanne sig ud af virksomheden
og over i en anden branche, er der
naturligvis de samme muligheder
som for en postarbejder i Århus.
En sv´er kan som bekendt - med
en afstand på under 40 km fra den
gamle til den ny arbejdsplads - ikke
sige nej til at flytte med.
Postbladet juni 2015
25
Centerlukning – håndtering af overtallige
Forskellige tålegrænser
Fredericia – prøv det!
Hvis en postarbejder på ARC siger
nej til tilbuddene, hvad er så hans
status?
Jan Gregersen: - Så er han jo
overtallig og bliver afskediget, men
bevarer i fuldt omfang de rettigheder, der ligger i aftalerne om det,
bl.a. at man kan få uddannelse i
opsigelsesperioden. Det skal bare
være kurser, der er refusionsberettigede. Man bliver jo ikke straffet for
at sige nej til et tilbud. Vi kan ikke
tvinge folk. Det er på frivillig basis.
Men en sv´er kan man flytte
rundt på?
Ja, som sv´er er der andre
grænser for, hvad man skal kunne
tåle. Man kan sige nej til at flytte
med til Fredericia, da det er over
40 km væk. Men som produktionsmedarbejder skal en sv´er kunne
tåle at blive flyttet mellem center,
omdeling og transport. Både vi og
ledelsen ser det helst løst ad frivillighedens vej, men såfremt der
ikke er nogen, der vil og kan, kan
ledelsen kan godt sige til en sv´er:
”Der er ikke noget job til dig her,
men det er der derude. Og det skal
du tage!”
Tilbuddet om at tage med til Fredericia, hvor attraktivt er det?
Jan Gregersen: - Der er selvfølgelig udfordringer. Men det er stadigvæk et tilbud, man frit kan sige
ja eller nej til. Vores erfaring fra
tidligere centerlukninger er også,
at 101 km bilvej – 72 km i fugleflugtslinje - jo er et stykke vej. Og
folk bryder ikke uden videre op fra
deres hus, fra børnenes børnehave
eller skole og fra konens eller mandens job. Men vi har lavet nogle
tiltag på samtransport, så man kan
køre sammen, og i forvejen har vi
en aftale om, at hvis en sv´er siger
ja til sådan noget, kan der gives
økonomisk tilskud til transporten.
Vi så selvfølgelig gerne, at postarbejdere også fik det tilskud, men
det ligger ikke i regelsættet. Så
det vil i givet fald være noget, Post
Danmark i den konkrete situation
efterfølgende går ind og betaler.
Medarbejder på brevcentret i Aarhus
Men det kunne også godt være,
der var behov for en fratrædelsesgodtgørelse til nogle med en alder,
hvor de måske alligevel havde
tænkt sig at gå af om et halvt år. Og
så kunne man fremskynde det med
Hjem til Aalborg
Jan Gregersen: - Fra de tidligere centerlukninger i Herning og Aalborg er folk
kommet til Aarhus for at arbejde. Fra
Herning er der kun en tilbage, lederen,
men fra Aalborg er der en håndfuld
tilbage. De vil få et tilbud om at vende
hjem.
26
Postbladet juni 2015
et godt tilbud. Men det bliver ikke
det, der kommer i højsædet hverken for sv´ere eller postarbejdere.
For de penge får man jo ikke noget
ud af som virksomhed.
Aarhus – Fredericia retur
Fredericias problem er, at de
skal bruge mellem 50 og 100 folk
ekstra, når opgaverne fra Århus
flytter derned. Så de har brug for
dygtige, erfarne folk.
Men derfor er der også mulighed
for, man kun siger ja til at tage
ned og hjælpe Fredericia i en vis
periode, fordi man på længere sigt
vil tilbage til Aarhus og arbejde i
pakkehubben. Det vil, afhængigt
af arbejdskraftbehovet i den ny
pakkehub i Aarhus, være en reel
mulighed for nogle, fordi der jo
nok går en 3-4 måneder fra brevcentret er lukket ned, til pakkehubben står færdig. Det er da værd at
overveje.
En tredje mulighed er at tage ned
og hjælpe Fredericia i overgangpe-
rioden og så vende tilbage og stå
som overtallig i Aarhus, hvor en af
gulerødderne så kan være, at man i
opsigelsesperioden kan tage noget
uddannelse, Post Danmark betaler.
Mere dagarbejde i Fredericia
Generelt vil jeg sige om Fredericia: Prøv det! Jeg håber mange vil
komme ned og hjælpe Fredericia,
så de får en fornemmelse af, hvad
det er for en type arbejdsplads
dernede. Vi ved jo også, at produktionsflowet skal laves om, så der
bliver i to stænger, som vi siger.
Dvs. B- og C-brevene skal sorteres
om dagen, og A-brevene aften og
nat. Altså en markant ændring i forhold til i dag. Og det kunne jo være,
det var interessant for nogle, så det
alligevel var transporten værd.
Arbejdsmiljømæssigt er dagarbejde vel bedre, men der er færre
penge i det?
Ja, vi har i mange år råbt på
mere dagarbejde af hensyn til
helbredet. Nu får vi det. Men det
ændrer ikke ved, at mange har
sat sig i udgifter, så de behøver
natpengene. Overgangen fra nat
til dag betyder en lønnedgang på
mellem 3½ og 4½ tusinde brutto
om måneden. Og det er der jo ikke
mange, der lige kan hive ud af
deres løn. Alligevel tror jeg, der er
en del, der vil give det en chance og
komme ned og se det an i Fredericia. Alternativet, at komme ud
i arbejdsløshedskøen er jo heller
ikke særlig interessant.
Medarbejder på brevcentret i Aarhus
Postbladet juni 2015
27
Centerlukning – håndtering af overtallige
Hjælp til at skifte branche
Medarbejder på brevcentret i Aarhus
Jan Gregersen: - Målsætningen
er at kunne tilbyde alle et nyt job,
men vi er også fuldstændig enige
om ikke bare at bruge pengene på
dem, der gerne vil blive, men også
på dem, der skal ud af virksomheden.
Uddannelse i opsigelsesperioden
skal som sagt være kurser, der er
refusionsberettigede. Og her findes
en masse enkeltmoduler, hvor
folk som regel tænker på kørekort,
truck, eller noget kortvarigt indenfor it. Men det kan jo også godt
være en grunduddannelse indenfor
et håndværkerfag. Det er jo 26
uger. Og det har vi tidligere haft
folk, der har taget. Spørgsmålet er
bare, om der så er en praktikplads
bagefter. 3F afdelingerne, vores
a-kasser og de relevante uddannelsesinstitutioner i Århus vil også
være med til at holde nogle møder
for dem, der ikke tager imod
tilbuddet om at blive i Post Danmark. På de møder vil de fortælle
om, hvordan man får skruet noget
uddannelse sammen, så man kan
skifte fag, og ikke bare skal ud i
arbejdsløshedskøen. Jeg sætter
også min lid til, man i Aarhus kan
tilbyde nogle af vores kolleger job
i andre brancher. Fx er der nogle
store bygge-anlægsprojekter i gang
bl.a. med nyt sygehus. En vanskelig opgave kan det så være at få
folk til at indse, de godt kan skifte
branche og kan holde til sådan et
arbejde. Bygge- og anlæg er jo ikke
mere bare noget med store muskler og skovle.
Men selvfølgelig er det en svær
situation, når man som medarbejder egentlig havde forestillet sig,
man skulle blive her, til man gik på
pension, og så bliver det hele revet
væk på ½ år. Men man arbejder i
Aarhus meget med den her: ”Det
kan godt være, du ikke skal være
her mere, men der er altså alternativer”. Så måske ser det ikke
så sort ud alligevel. Når folk først
er kommet sig over chokket og
frustrationen, er det også vigtigt
at arbejde videre med de muligheder, der så er der. Men vi har også
aftalt, at skulle nogen gå ned på
det eller gå i sort over det, kan der
indhentes professionel hjælp til
dem via Falck Healthcare.
Ubrugt IKUF giver 6 ugers selvvalgt uddannelse
Jan Gregersen: - Jeg håber også, der er nogen i Aarhus, der
gør brug af deres mulighed for at tage IKUF. Hvis man ikke
har været på IKUF før, har man faktisk 2 uger fra hvert af de
sidste 3 år til gode, altså 6 uger. Og det er kurser, man frit
selv kan vælge. Og det kan man jo godt bruge til at få nogle
kompetencer, man ikke havde før. Som sådan indgår IKUF
ikke i tilbuddene, men det kan være, man kan kombinere det
med noget andet uddannelse, man får tilbudt.
28
Postbladet juni 2015
Nyt fra Feriekontoret
Postfondens hus i Nørlev
Huset har fået nye stuemøbler, nye
gardiner i hele huset, en del nyt køkkenudstyr m.m. og ser rigtig godt ud.
Efter Bodil stormen, som tog 15
meter af kysten, kan man nu se vandet
fra vores hus i Nørlev. På stranden
kan man se et hus, som nu ligger
på selve stranden, et andet hus som
næsten også er på stranden samt en
tom grund hvor huset er skyllet væk.
Tjenestemændenes forsikrings
hus Ny Blåvand
De 2 stuer samt køkken og gangen
og alle de indvendige døre er blevet
malet, så det nu er lyst og venligt.
Tjenestemændenes Forsikrings
lejlighed i Paris
Der er kommet nye stuemøbler, senge
samt en del nyt køkkenudstyr til lejligheden. Hele lejligheden er indvendigt
blevet renoveret og fremstår nu som
helt ny.
Tjenestemændenes Forsikring
lejlighed i Lissabon
Der er lagt nyt gulv i værelserne og
alle 3 soveværelser er blevet malet.
Billeder fra Nørlev Strand
Postområde Midtjylland nedlagt
Pr. 1. maj er Postområde Midtjylland blevet nedlagt og delt mellem Postområde Nordjylland og
Postområde Fyn og Sydjylland. For at integrere
brev- og pakkeomdeling er PSD også nedlagt pr. 1.
maj. Tredjepartslogistikken med Site Haslev (facility
opgaverne for Gyldendal), lageret på Oliefabriksvej
på Amager og Big Box i Aalborg, der var organiseret
i PSD, er siden 1. maj blevet forankret i Logistics &
E-commerce i PostNord Danmark. De kommende
pakke- og godshubs i Aalborg, Herning, Aarhus og
Midtsjælland organiseres under de respektive postområder. De to godsterminaler i Brøndby og Taulov
overføres til PostNord Danmark Transport (PDT).
Brevcentret i Fredericia og Pakkecentret i Taulov
får fælles chef. Brevcentret i København (fremover:
Taastrup) og Pakkecentret i Brøndby får også fælles
chef. Så fremover vil der være 7 enheder under Produktion: de 4 postområder, Produktion Øst, Produktion Vest og PDT.
Postbladet juni 2015
29
Info fra feriekontoret
Rækkefølgen
Lodtrækning i Tjenestemændenes
Forsikringsforening foregår først.
Dette er besluttet, fordi de, der
kan søge disse ferieboliger, er den
gruppe (også pensionister), der har
flest muligheder. Aktive og pensionister søger på lige fod.
Du skal huske at bekræfte (ved
afkrydsning på ansøgningsskemaet), at du er forsikringstager i
Tjenestemændenes Forsikringsforening. Forsikringstager er den
person, som står på indbetalingskortet. Flere kan godt være omfattet af forsikringen, men kun én kan
være forsikringstager.
Når disse er på plads, foretages
lodtrækning i Postfonden, hvor
aktive og pensionister også deltager på lige fod.
Til sidst foretages lodtrækningen
i Ferieforeningen, hvor aktive og
pensionister også deltager på lige
fod.
I Ferieforeningen foregår lodtrækningen efter, hvor mange point den
enkelte har.
14 dages ophold
Et 14 dages ophold starter altid i
lodtrækningen i en ulige uge.
Minileje
Minileje (3 døgn) kan tidligst
bookes 1 måned før opholdet.
Ansøgningsskema og ledige uger
Ansøgningsskemaerne kan printes
ud fra hjemmesiden www.3fpost.
dk – ligger øverst. På hjemmesiden
meddeler vi også, hvilke uger der
er ledige efter lodtrækningsrunden
samt priser og faciliteter for hver
enkel bolig.
Hvis du ikke er heldig at vinde i
lodtrækningsrunden, så tjek på
hjemmesiden eller ring ind og hør,
om der skulle være noget ledigt i
en anden uge end der, hvor du har
søgt eller om en af de heldige, har
meldt afbud.
Frister, betaling og afbud
Ansøgningsskemaet for efterårslodtrækningen skal være Feriekontoret i hænde senest mandag
den 22. juni 2015 med morgenposten og vinterlodtrækningen
skal være modtaget senest den18.
august 2015. Hvis du vinder i lodtrækningen, vil du modtage brev
med indbetalingskort senest lørdag
den 27. juni og for vinterlodtrækningen den 22. august 2015.
Betalingsfristen for det vundne
ophold er for efteråret den 1. juli
2015 og vinteren 1. september
2015.
Der sendes kun brev til de, der
vinder.
Der kan meldes afbud uden
betaling frem til betalingsfristen.
Senere afbud koster principielt
op til halv leje. Du kan afmelde et
ferieophold ved at returnere vinderbrevet påskrevet ”afbestilling”.
Årstal har betydning
I Tjenestemændenes Forsikringsforening og Postfonden har det
betydning, hvornår du sidst havde
et feriehus. Altså det årstal, du
sidst benyttede et af Postens ferieboliger.
Søger 2 personer det samme hus,
i den samme uge, så bliver den
person trukket ud, som har det
30
Postbladet juni 2015
Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra
DPF og 3F
laveste årstal for sidste benyttelse
af et feriehus. Hvilket af postens
feriehuse er underordnet og det er
ligegyldigt, om du har fået ferieboligen tildelt ved lodtrækning
eller om du har booket det efter
lodtrækningen. Lodtrækningen er
som nævnt blot en metode.
Ferieforeningen
A2
B2
C3
D1
E1
F1
G1
H1
H2
J1
Hasle Bornholm, 6 pers.
Kramnitze v. Rødby
Ny Langeland
Hejsager
Hvide Hus, Blåvand
Skyum
Grenå
Rørvig
Tutten, Nykøbing Sj.
Dyngbylund, Odder
14 dage 7 dage
Nej
Nej
Nej
P1
P2
P3
P4
P5
P6
P7
P8
Fanø
Udsholt
Hvide Sande
Mols
Christianshavn Kbh., 4. sal
Nørløv Strand, Hjørring
Liseleje
Ny Kramnitze, Lolland
P9 Christianshavn, Kbh., stuen
S1 Samsø, Nord
S2 Samsø, Syd
T2 Rømø
T4 Ny Blåvand
T5 Fjellerup
T6 Martofte v. Kerteminde
U1 Berlin, 4 pers.
U3 Norge, Telemarken
U4 Prag
U5 Budapest
U6 Paris, Clichy
U7 St. Raphael, syd for Nice
U8 Marino, syd for Rom
U9 Barcelona
V1 Lissabon, Expo
V2 Oslo
V3 Berlin, 8 pers.
V5 London Greenwich, 6 pers.
V6 Amsterdam
V7 Mallorca
V8 Malaga
Cpr.nr: __ __ __ __ __ __ - __ __ __ __
Fulde navn:
______________________________________
______________________________________
Tlf.: _____________________
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Tjenestemændenes Forsikringsforening
R1 Gl. Kirkesti 1, Skagen
R2 Lars Bødkersvej, Skagen
Ansøgning om ferieophold vinter
2015/2016 fra uge 44 2015 – uge 16 2016
(25/10 2015 – 24/4 2016) for postmedlemmer i
3F og postpensionister fra 3F samt det tidligere
DPF.
Adresse: _______________________________
Postfonden
Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og
postpensionister fra
DPF og 3F
Alle ansøgninger indtastes i Feriehusprogrammet. I programmets
database, er alle ansøgningsberettigede lagt ind. Den enkelte kan
kun indtastes 1 gang, så man kan
ikke forøge sin chance ved at indsende flere ansøgningsskemaer.
Vinter 2015/2016 – lodtrækning
Kan søges af alle postmedlemmer i 3F og postpensionister fra DPF og 3F,
som er forsikringstagere i Tjenestemændenes Forsikringsforening.
Sådan foregår lodtrækningen
Nej
Nej
Nej
Nej
Jeg søger ferieophold i uge
Uge nr. 1
Uge nr. 2
Uge nr. 3
Du kan vælge mellem 3 mulige uger, hvor
du ønsker ophold. Prioriter dine ugeønsker.
1. prioritet i felt ”Uge nr. 1” o.s.v.
14 dages ophold skal starte i en ulige uge
og skal markeres i kolonnen ”14 dage” ud
for ferieboligen.
Jeg bekræfter, at være forsikringstager i Tjenestemændenes
Forsikringsforening
Nej
Denne ansøgning indsendes til:
Nej
Feriekontoret
Peter Ipsens Allé 27
2400 København NV
Tlf.: 88 92 33 60
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
og skal foreligge med morgenposten senest
tirsdag den 18. august 2015.
OBS!
Kun vindere af ferieophold får svar og det sker
senest lørdag den 22. august 2015.
Betaling for opholdet skal ske senest den
1. september 2015.
Du kan printe ansøgningsskema ud fra hjemmesiden www.3fpost.dk
I ansøgningsrunden kan der søges 10 steder i
prioriteret rækkefølge. Skriv 1, 2, 3, 4 o.s.v.
Ledige uger og ansøgningsskema kan hentes på www.3fpost.dk
Postbladet juni 2015
31
900
900
300
300
700
900
700
50
X
X
X
X
X
X
X
X
3 døgn inkl. forbrug
2
3
2
2
3
4
3
3
1
4
3
3
3
2
3
3
3
2
4
3
2
2
3
Pris pr. uge inkl. forbrug
300
600
150
X
X
X
X
X
X
X
X
Internet
300
800
800
Sauna
3
4
3
3
2
3
4
3
Spa
X
X
X
X
Opvaskemaskine
300
150
700
200
300
500
900
900
200
100
Tørretumbler
2
2
3
3
3
3
3
2
2
3
Vaskemaskine
Meter til badestrand
4
4
Antal soverum
Heraf i køjeseng
2
2
6
6
4
6
6
4
4
2
Heraf i hems / alkove
Heraf i alm. seng
Heraf i opholdsrum
Uge 44 2015 til
uge 16 2016
Sovepladser i alt
Priser og
faciliteter –
2015/16 vinter
1600
1600
1750
1800
1700
1750
1750
1600
1600
1650
1100
1350
1350
1400
1300
1350
1350
1100
1100
1150
1950
2250
2000
2000
2500
2000
2050
1900
1550
1650
1500
1500
1600
1500
1600
1400
2100
2100
1650
1650
2100
3150
2000
2400
2400
2050
2300
2050
2350
2300
2300
2400
2400
2050
2900
2500
2350
2900
2900
1600
1600
1250
1250
1600
1750
1500
1700
1700
1500
1600
1500
1650
1600
1600
1700
1700
1500
1700
1700
1600
1800
1800
FERIEFORENINGEN
Hasle, Bornholm
6
Kramnitze, Lolland
6
Ny Langeland
6
Hejsager, Haderslev
6
Blåvand **
6
Skyum
6
Grenå
6
Rørvig **
5/6 1/2
Tutten, Nykøb. Sjælland 4
Dyngbylund, Odder **
6
2
4
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
POSTFONDEN
Fanø
Udsholdt
Hvide Sande
Mols
Christianshavn
Nørlev Strand
Liseleje
Ny Kramnitze, Lolland
8
10
8
6
6
8
10
8
2
6
6
6
6
4
6
8
6
2
2
2
2
2
2
2
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
3
6
4
4
6
6
6
4
2
2
6
4
6
4
6
4
4
2
8
6
4
4
6
2
2
3
6
4
2
4
4
** = ikke egnet til gangbesværede.
Betaling for el, vand og renovation er inklusive i lejeprisen.
Aktive og pensionister søger på lige vilkår.
Et ferieophold er strengt personligt og må ikke overdrages
til andre.
Ferieboligernes faciliteter, toiletforhold, renovation m.v. er
kun beregnet til det anførte antal sengepladser.
I alle ferieboligerne er der dyner og hovedpuder svarende
til antal anførte sovepladser. Sengetøj skal medbringes.
2
2
2
2
500
1500
100
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Der er service til 8 - 12 personer i alle ferieboligerne samt
køkkengrej til almindelig madlavning.
Der er TV, radio og CD afspiller i alle ferieboligerne.
Lejerne gør selv rent til næste lejer, når ferieboligen
forlades.
Det er tilladt at tage hund med i ferieboligerne, men skån
møbler med et medbragt tæppe og gør ekstra grundigt rent.
Skiftedag er søndag, ankomst kl. 1500 og afgang kl. 1400.
I Paris og Ny Blåvand er afgang dog kl. 1200.
ID Nr. 42427
Skagen, Gl. Kirkesti **
5
Skagen, Lars Bødkersvej 6
Samsø, nord
6
Samsø, syd
6
Rømø
8
Ny Blåvand
8
Fjellerup **
8
2
Martofte, Kerteminde
9
Berlin
4
2
Norge **
10 2
Prag **
8
2
Budapest
8
Paris
6
Nice, St. Raphael **
6
2
Marino, Rom **
6
Barcelona
6
Lissabon **
8
Oslo
6
Berlin 2, stor
8
London, Greenwich
6
Amsterdam
4
Mallorca **
4/6 (2)
Malaga**
6
Maskinel Magasinpost
FORSIKRINGEN