Februar 2015 - 3F-Post
1 PostNord Danmark laver ny produktionsstruktur - s. 7 POST Nr. 1 - februar 2015 bladet Færre vikarer, flere faste Sag i Taastrup ved København viser, hvordan man går frem, når man vil konvertere vikartimer til fuldtidsansættelser, og dermed også til et bedre arbejdsmiljø............................s. 4-6 POST 5 12:03 Side 1 POST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post www.3fpost.dk Tilkaldevikarer og Friteams 4 Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz 7 Redaktør: Gunnar Rasmussen e-mail: [email protected] Redaktion: Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 70 300 301 Taastrup rejste sag og fik omsat vikartimer til faste jobs 18 Layout: Claus K. Hertz Ny produktionsstruktur. Aarhus brevcenter lukker. 20 Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i 15.000 eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 26. marts 2015 Ny produktionsstruktur. En forværring af arbejdsmiljøet på pakkecentrene. Pakkebuddene kom godt gennem ny rekordjul i Aarhus. Til salg Efter 7 år er det lykkedes at finde en køber til ejendommen, der har huset Købmagergade postkontor og Post & Tele Museet. Bygningen er afhændet til PFA Pension for 400 mio. kr. Og pengene skal lune lidt i den slunkne kasse, eller som det hedder i pressemeddelelsen fra 12.12.14: ”Salget øger PostNord-koncernens kapitaleffektivitet”. Og så kan man undvære huset ”på grund af ændrede markedsforudsætninger”. 3F Post har vundet en sag om brug af tilkaldevikarer på Tåstrup postkontor. Et forbrug som klart lå ud over, hvad vores lokalaftaler giver mulighed for. Tilkaldevikarer og overarbejde er legale muligheder, når den daglige arbejdstilrettelæggelse uforudset ikke kan sikre at posten kommer ud. Men fremgangsmåden på Tåstrup viste klart, at anvendelsen reelt dækkede over manglende fast bemanding. Vi har fremført , at det er helt uforståeligt, at der bruges dyre timer til overarbejde, tilkald og mistede fridage, når virksomheden er i så svær en økonomisk situation, som den reelt er i. Det virker som om der planlægges efter budget og brandslukkes på dagen. Dyrt , dårligt og med til at gøre dagligdagen bøvlet. Der er brug for flere fastansatte kolleger. Post Danmark og 3F Post er i gang med drøftelser om, hvorvidt der kan findes nye modeller, der både kan forbedre arbejdsdagen og forbedre økonomien. Og som bygger på håndslaget fra 2010 og både styrker arbejdsmiljøet og virksomheden. For 3F Post er det afgørende, at nye modeller skal være et egentligt gennembrud for medlemmernes indflydelse på arbejdsdagen. I 2014 aftalte vi en ”større spillebane” for lokale aftaler. Den blev brugt til aftaler om ”store fredag”, men har derudover endnu ikke ført mange forandringer med sig. Rigtig mange tillidsfolk har fortalt hvordan stive regler for hvordan der arbejdes (”lean er boss”) også er dyrt og dårligt. Derfor skal forbedringerne bygge på egentlig metodefrihed til teamets eget arbejde. Målet er gennem forbedret arbejdsmiljø og forbedret produktivitet at sikre gode arbejdspladser i en veldrevet virksomhed. Sikre at fremtidens distributionsopgaver også er fremtidens arbejdspladser i Post Danmark. 3F Post har en række helt afgørende krav til en ny model. For det første skal en forbedring i produktivitet bygge på en deling i form af tid og/ eller penge til kollegerne. For det andet kan vi på ingen måde anerkende budget som det grundlag for forbedring, en evt. deling af produktivitets-stigning skal afregnes fra. Kun forbedringer i forhold til hvad teamet rent faktisk plejer at bruge, inklusive tilkald, overarbejde osv, kan komme på tale. Vi er overbeviste om at en stigning primært skal hentes gennem at sætte medlemmernes viden, dygtighed og professionalisme i spil. Gennem at fjerne brugen af dyre timer. Incitamentet bliver at gevinsten deles og er til alles fordel. Alle sejl skal sættes til for at sikre fuldtidsbeskæftigelse. Alle teams skal have alle manuelle opgaver og alle produkter inden for teamets geografiske område. Alle organisatoriske barrierer for at kombinere arbejdsopgaver til sammenhængende tjenester skal fjernes. Der sker mange voldsomme ændringer på arbejdspladserne. I 2015 og 16 vil det være konsekvenserne af den Integrerede Produktionsmodel (IPM), som vil lukke, oprette og flytte mange arbejdspladser. Lyset for enden af tunnelen skal være at ”fremtidens arbejdspladser” bliver solide arbejdspladser, vi kan leve af. Fremtidens distribution-opgaver bliver (meget) færre breve og (mange) flere pakker, servicelogistik-opgaver m.m. Vores helt overordnede forpligtigelse er at sikre at disse opgaver udføres af veldrevne virksomheder med ordnede forhold – herunder først og fremmest af Post Danmark. 3F Post vandt vigtig sag om tilkaldevikarer i 2014 Færre vikarer, flere faste Taastrup viser vej Mange steder i landet er forbruget af tilkaldevikarer alt for højt. Det giver færre fuldtidsansatte, men ledsages også af problemer med meget overarbejde, inddragne fridage, og mange, der går med pakkede tasker, ligesom det udfordrer aftalen om fyraftensgaranti. Det er heller ikke nogen god forretning for firmaet at bruge tilkaldevikarer i det daglige i stedet for flere fastansatte. Og så belaster det også kvaliteten i omdelingen. Det er med andre ord både dyrt og dårligt. Derfor er der grund til at minde om sagen i Taastrup ved København. Den viser, hvordan man går frem, når man vil konvertere vikartimer til fuldtidsansættelser, og dermed også til et bedre arbejdsmiljø. Forbilledligt lokalt tillidsmandsarbejde - De lokale tillidsrepræsentanter i Taastrup, Uffe Feldfoss Petersen og Berit Engbirk, gjorde et forbilledligt godt stykke arbejde i forhold til at dokumentere, at der havde været et urimeligt overforbrug af tilkaldevikarer, udtaler faglig sekretær i 3F København, Michael Frid. – De lavede en opgørelse over alt merforbruget ud over det planlagte forbrug. Dvs. de så ikke bare på tilkaldevikarer, men også på overarbejde, inddragne fridage og pakkede tasker. Opgørelsen dækkede godt 16 måneder og viste, at der i al den tid op til juni 2014 i gennemsnit havde været et merforbrug svarende til, at de kunne have 4 Postbladet februar 2015 kant sænkning af forbruget af tilkaldevikarer inden udgangen af september måned 2014 genoptages sagen”. Michael Frid – man planlægger konsekvent med en bemanding i underkanten og får så næsten hver dag brug af fyraftensgarantien, pakkede tasker, tilkaldevikarer og overarbejde. Det er en ødelæggende planlægningsmetode. været 8 mand mere om dagen, ansat på fuld tid. Ca. for hvert kvartal i opgørelsen havde ledelsen en ny forklaring på, hvad der lige dér var gået galt, så de havde været nødt til at bruge så mange tilkaldevikarer. Men når man over 16 måneder kan se nøjagtig det samme billede, løber de undskyldninger ligesom ud i sandet og ligner mere et generelt billede på fejlplanlægning. I øvrigt et billede, man også ser flere andre steder i landet. Og en del steder ser det endda værre ud end i Taastrup. Ville ikke fastansætte midlertidigt ansatte trods stort merforbrug - Men samtidigt med dette overforbrug gik der en del midlertidigt ansatte rundt i Taastrup. Så i juni 2014 rejste tillidsrepræsentanterne i Taastrup sagen lokalt med krav om fastansættelse af de midlertidigt ansatte. Det krav ville man dog ikke imødekomme. De lokale tillidsrepræsentanter sendte derfor sagen med uenighedsreferat videre til os i 3F Post, der rejste sagen overfor Post Danmark. Og den 12. august blev der afholdt centralt forhandlingsmøde, hvor de vedgik, at forbruget af tilkaldevikarer havde været for stort og lovede bod og bedring, og vi gav dem den sædvanlige frist til at rette op på tingene. I referatet fra dette møde den 12. august hed det bl.a.: ”Parterne var enige om, at såfremt der ikke er sket en mar- Ingen involvering af tillidsrepræsentanterne - Men ved et statusmøde den 22. september kunne vi konstatere, der ikke var indtrådt nogen bedring, ligesom man heller ikke havde fundet på at involvere de lokale tillidsrepræsentanter i løsninger, som kunne sænke forbruget, hvilket jeg finder grotesk. Det krævede vi så skete. Men den 8. oktober kunne vi konstatere, at dette stadigvæk ikke var sket. Samme dag sendte vi derfor en begæring om fællesmøde om sagen mellem LO og DA med påstand om brud på overenskomsten, nærmere bestemt brud på lokalaftale 37 om brug af tilkaldevikarer, hvori det jo hedder, at disse kun må bruges, hvis der pludselig opstår noget uforudset. I første omgang var man fra Post Danmarks side ikke villig til at indgå forlig, idet man frygtede, vi ville sætte et loft over forbruget af tilkaldevikarer. Men det er ikke det, vi vil. Vi vil den dårlige planlægning til livs. Og vi vil have, man overholder lokalaftalen og kun bruger tilkaldevikarer, når der sker noget uforudset. Hvilket jo ikke burde være hver dag året rundt. I anden omgang erkendte Post Danmark så også brud på lokalaftalen og indgik forlig. Ellers var de også røget i arbejdsretten med udsigt til at tabe sagen. Hvad siger overenskomsten/lokalaftalen? I lokalaftale 37 står bl.a.: ”Tilkaldevikarer kan kun anvendes i en pludselig opstået situation indenfor den låste periode, der ikke kan dækkes af andre disponible medarbejdere. Der kan for eksempel være tale om situationer med et uforholdsmæssigt stort sygefravær, risiko for udækkede tjenester og uforudset stor postmængde, hvor det ikke har været muligt at forudse situationen og indlægge arbejdskraftbehovet i planlægningen.” Hvad er ”den låste periode” Begrebet stammer fra D96 aftalen, hvori der bl.a. står: ”Planlægningen foretages hver uge for en rullende 4-ugers periode. Planlægningen er endelig i de 2 første uger i 4-ugers planen”. At planlægningen er endelig de første 2 uger kaldes i daglig tale og i vejledningen for ”den låste periode”. Postbladet februar 2015 5 3F Post vandt vigtig sag om tilkaldevikarer i 2014 Ny produktionsstruktur Årsag: dårlig planlægning Er Taastrup et særtilfælde mht. forbrug af tilkaldevikarer? Michael Frid: - Nej, det er desværre ikke meget anderledes end mange andre steder. Der er endda også nogle med et højere forbrug. Og det kan da undre mig, at der er så mange steder i landet, hvor der angiveligt sker noget uforudset hver eneste dag, hvilket jo er forudsætningen for at bruge tilkaldevikarer. Men når det er dyrt og dårligt at bruge så mange tilkaldevikarer, hvorfor gør man det så? - Det handler om dårlig planlægning. En helt skæv kultur, hvor man konsekvent planlægger med en bemanding i underkanten. En kultur, hvor man på grund af den måde at planlægge på, næsten hver dag får situationen med brug af fyraftensgarantien, pakkede tasker, tilkaldevikarer og overarbejde. I en tid, hvor det er vigtigt, at vi vender hver eneste 5’øre, er dette en ødelæggende kultur, som betyder at vi slider både på de medarbejdere, som skal levere varen hver dag og på den i forvejen pressede økonomi. Fornuften i dette er ikke til at få øje på, så hvorfor man gør det, kan jeg ikke svare på. Campus-løsning eller multicenter? Taastrup Distributionscenter Sagen starter op i 3F afdelingen Faglig sekretær i 3F Høje-Taastrup, Søren Grøn rejste sagen i første omgang 6 Postbladet februar 2015 Når man rejser en sag som den i Taastrup om overenskomstbrud, skal den ind over den lokale 3F afdeling. Faglig sekretær i 3F HøjeTaastrup, Søren Grøn har da også haft en rolle at spille. - Min rolle har nu været ret beskeden, fortæller Søren Grøn. – Som den, der har med postarbejderne i Taastrup at gøre, har jeg rejst og ført sagen for dem i første omgang. Dvs. jeg har sammen med deres tillidsrepræsentant Uffe Feldfoss Petersen udarbejdet et referat og beskrevet sagsforløbet, som det nu skal gøres, og sendt det ind til forhandlingssekretær Lars Chemnitz og haft en dialog med ham om sagen. Men dermed var min rolle også udspillet i denne sag. Tillidsrepræsentanten for de ansatte på særlige vilkår, Berit Engbirk, har primært refereret til Michael Frid, faglig sekretær i 3F København. Den afdeling hører de nemlig under. Og det var også Michael Frid, der sammen med Lars Chemnitz, tog møderne i det videre forløb med Post Danmark. To selvkørende tillidsfolk Men sådan en sag skal jo rejses af en 3F afdeling, og det formelle skal være på plads? - Ja, og der er vi inde og lære tillidsfolkene, hvordan det gribes an korrekt. Og det er vigtigt, de i det hele taget er opmærksomme på, de kan få sparring til det og til meget andet i afdelingerne. Men det gælder selvfølgelig mest ny tillidsfolk. Med Uffe og Berit, der jo har været i faget i mange år, var der ikke det store behov. Du har heller ikke haft med den forudgående registrering af merarbejdet at gøre? - Nej, det gjorde de helt på eget initiativ. De er jo begge to meget selvkørende. Der skal i PostNord Danmark laves en ny produktionsstruktur med to overordnede formål. Det ene er at tilpasse kapaciteten til, at brevmængden falder, mens pakker, last mile, og letgods stiger. Derfor flytter man brevproduktionen fra Østjyllands Postcenter i Aarhus (ARC) til Sydjyllands Postcenter i Fredericia (FAC), og etablerer 4 nye pakkecentre i Aalborg, Aarhus, Herning og Ringsted og opgraderer de to, man har i forvejen, i Taulov og Brøndby. Det andet formål med den ny struktur er at integrere produktionen mest muligt. Derfor er overskriften for planlægningsarbejdet med den ny struktur også: IPM, integreret produktionsmodel. Og derfor var den oprindelige plan også at basere strukturen på to multicentre med alt under ét tag: breve, pakker, last mile, og letgods. Det ene multicenter skulle ligge i øst og det andet i vest. Og fra dem begge skulle det hele køres ud i ét rør, så man tilnærmede sig idealet: én kunde, én aflevering. Multicentrene har man så opgivet til fordel for en såkaldt campus-løsning, i hvert fald i vest. Man har pakketerminalerne, hvor de ligger i forvejen: Taulov og DPDs i Kolding, og man har Transportgruppens godsterminal, alt indenfor overkommelig afstand. Og det kalder man så en ”campusløsning”. Argumentet for ”campusløsningen” er, at den er mindre investeringstung, mere fleksibel, og at den alligevel ”giver mulighed for konsolidering af produkter”. Men selvsagt ville muligheden for konsolidering og integration være større i et multicenter end med en campus-løsning. I øst er det givet, at Københavns Postcenter (KHC) skal flytte, og, har man sagt, måske til vestegnen. Derude, nemlig i Brøndby, ligger også både Transportgruppens godsterminal og Københavns Pakkecenter (BRC), og så har man en campus-løsning ligesom i vest. Den oprindelige idé Postbladet februar 2015 7 ARC lukker i 2016 Brevcentret i Aarhus lukker næste år 300 ansatte må se sig om efter et nyt job Brevmængden falder fortsat. Som konsekvens af det vil man i den ny produktionsstruktur flytte brevproduktionen fra Østjyllands Postcenter i Aarhus (ARC) til Sydjyllands Postcenter i Fredericia (FAC). Formentlig vil det ske midt i 2016. Dette er klart den mest dramatiske ændring i den ny struktur. I brevcentret i Aarhus er der ansat ca. 300, som i sagens natur alle vil blive berørt. Skal kunne søge væk allerede nu - Det er naturligvis en udvikling, vi er meget kede af, men som vi jo beklageligvis ikke kan vende, udtaler faglig sekretær i 3F Fredericia og bestyrelsesmedlem i 3F Post, Jan Gregersen. – Nu kommer der en virkning af brevmængdefaldet, som på én gang går ud over ret mange mennesker på én arbejds- På ARC er der allerede i en vis udstrækning rotation med videokodning plads. Ved overtalssituationer er det som regel lokalt, man finder ud af, hvad der skal gøres. Men med Jan Gregersen - vores opgave er nu at få en central rammeaftale, der så skal udfyldes lokalt, med så mange tilbud som overhovedet muligt 8 Postbladet februar 2015 den meget svære situation i Aarhus, er vi nødt til at gå ind og aftale nogle rammer centralt, som de så kan udfylde lokalt. Tillidsfolkene deroppe skal ikke sidde alene og løse alle lokale problemstillinger uden at have en ramme at agere indenfor. I så store sager er der også kotyme for centrale aftaler. Så vores opgave er nu, sammen med Post Danmark, at aftale så mange tilbud som overhovedet muligt om omplacering, kompetenceudvikling, fratrædelsesordninger osv., idet vi især lægger vægt på, at hvis nogen vil væk, hvad enten det er til jobs indenfor eller udenfor Post Danmark, inden vi når frem til deadline, hvor ARC lukker ned, så skal der også skabes mulighed for det. Allerede nu, hvor man lige har hørt om nedlæggelsen, tror jeg, nogle vil søge over i noget andet. Nogle vil gøre det undervejs. Og andre bliver til den dag, den sidste skrue bliver pillet op. Nærliggende jobmuligheder: videokodning og ny pakketerminal i Aarhus Men ARC skal jo fungere, til det lukker ned. Hvis der opstår ledige stillinger andre steder i Post Danmark, kan de så besættes midlertidigt, så de står åbne for ARC-medarbejderne den dag, ARC lukker ned? - Ja, enten kan ledige stillinger andre steder i Post Danmark besættes midlertidigt, og så kan folk fra ARC senere tage dem permanent, eller også kan man løbende flytte ARC-medarbejderne over i de jobs og så besætte ARC-stillingerne midlertidigt. Men hensigten er jo også at lave en pakketerminal i Aarhus, og det vil da være oplagt at koble nedlæggelsen af brevcentret med oprettelsen af pakkecentret, så ARC-medarbejderne kan få arbejde der. Men det ny pakkecenter kan vel ikke opsuge alle 300 fra ARC? - Nej, det kommer det slet ikke op på. Men videokodningen skal jo fortsætte i Aarhus. Og selv om der bliver mindre og mindre videokodning i takt med, at maskinerne bliver bedre til at sortere, så skal der jo stadig videokodes. I øjeblikket er der omkring 120 videokodere. Og det er mest baseret på deltid. Men det er klart et arbejde, som jeg mener, må inddrages i det her, så de værende også ved videokodning kan være med til at bevare jobbet til sidste dag, og så man, når pakketerminalen kommer, kan rotere mellem videokodning og det mere fysisk belastende arbejde i pakkerne, altså en rigtig god arbejdsmiljømæssig og ergonomisk løsning. Uddannelse i opsigelsesperioden Hvis man som postarbejder ikke kan omplaceres til andet arbejde i Post Danmark, er der så mulighed for uddannelse i opsigelsesperioden til jobs udenfor Post Danmark? Jan Gregersen: - Det er det, vi vil satse på at få en konkret aftale for Aarhusfolkene om, og få afklaret, hvad for tilbud man kan give. Og jeg ved også, at fællestillidsrepræsentanten på ARC, Marianne Aagaard, er i dialog med sin lokale 3F afdeling og også involverer jobcentre og uddannelsessteder, så der kan blive tilbudt en række relevante kurser. Postbladet februar 2015 9 ARC lukker i 2016 Aarhus-tillidsfolkene med i følgegruppen Jan Gregersen: - Vi har stillet krav, som er imødekommet, om, at der skal være tillidsvalgte med i følgegruppen vedrørende den ny produktionsstruktur. Og der vil vi sørge for, at når den første planlægningsfase er ovre, hvad den skulle den være i 1. kvartal i år, så skal der i hvert fald være lokale tillidsvalgte fra ARC med i den, så de kan være med til at præge arbejdet og følge med i, alt hvad der foregår, og ved, hvornår de forskellige ting træder i kraft. Hjem til Nordjylland Jan Gregersen: - I ARC er der nogle medarbejdere, der kører langt til arbejde hver dag. Da brevcentrene i Ålborg og Herning lukkede ned, var der nemlig nogle derfra, der rykkede til Aarhus. Når nu Aarhus lukker ned, vil vi arbejde for, de får mulighed for at vende tilbage til et arbejde nærmere deres bopæl. Så vi synes, det er på sin plads, at de kan blive tilbudt evt. ledige stillinger, der måtte opstå i Nord- og Vestjylland. Fratrædelsesordninger Når nogle får en fratrædelsesordning, kan det jo mildne luften for kollegerne, men er man ikke blevet mindre rundhåndet på det felt? Jan Gregersen: - Tidligere har vi jo i nogle år haft en seance i januarfebruar, hvor de afsatte måske 40 mio. kr., og så kunne man søge frivillig fratrædelse. Det har vi ikke mere. Men fratrædelsesordningen har vi stadig i overenskomsten i forhold til overtal. Og det kommer der jo her. Vi har da også erfaring for, at ved store omlægninger har vi ikke haft så svært ved at skabe forståelse for, at en fratrædelsesordning kunne passe ind. Så jeg kunne godt forestille mig, nogle ville få det tilbud. Men stort og ekstraordinært bliver det næppe. 10 Postbladet februar 2015 Hatten af for medarbejderne Kom meldingen om lukningen som et chok for folk? Produktionschef på Østjyllands Postcenter, Thomas Lauritsen: Nej, det vil jeg ikke sige. Snakken om nedlæggelse har jo gået på rygtebasis i lang tid. Vores medarbejdere har jo også sagtens kunnet se, at postmængden bare blev mindre og mindre. Så jeg tror, alle har været klar over, at der ville komme en eller anden strukturændring. Nu gav meldingen dem i hvert fald en afklaring. Nu ved de, brevproduktionen ikke er en del af fremtiden i Aarhus. Men jeg vil godt sige, jeg tager hatten af for den måde, medarbejderne har tacklet det på. Vi gav meldingen om lukningen den 10. december, altså lige hvor vi stod over for årets to største produktionsuger. Så det var som at sige: Vi har lige brug for, I giver den en skalle i 14 dage, og så lukker vi forresten ned. Så der kunne medarbejderne godt være blevet rigtig sure og sagt: Pas selv jeres juleproduktion! Men det har der ikke været antydning af. Det har ikke været til at mærke hverken på juledriften eller efterfølgende. Afsked og rejsekuffert i julegave Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Medarbejderne har taget det rigtig flot. Der var lige en, der til udmeldingen sarkastisk bemærkede: Nu får vi at vide, vi har mistet vores job, og så har vi også fået en rejsekuffert i julegave. Og det blev der så grinet lidt af. Men det var så også det. Men selvfølgelig er folk da kede af det og usikre på, hvad de så skal. De kommer og spørger: Hvad skal der ske? Og er der en plads til mig? Der er 1000 spørgsmål, men kun ét svar: at vi lukker. Hvornår det sker, kan vi heller ikke svare på. Det er ulykken ved at få meldingen om lukningen i så god tid. Men hvis ikke man har kunnet se på mængderne, hvor galt det er fat, er man blind. Der er jo også allerede skåret meget ned. Da jeg startede herude for 12 år siden, var vi 850. Og nu er vi nede på 300, knap og nap endda. Det er en voldsom reduktion. Hvad skal der ske? Og er der en plads til mig? Der er 1000 spørgsmål, men kun ét svar: at vi lukker. Postbladet februar 2015 11 ARC lukker i 2016 Lang tids uvished giver rygter Samtaler med alle før ferien Den overordnede struktur er hurtigt blevet meldt ud, men den mere detaljerede implementeringsplan er man først ved at lave nu. Det giver lang tid i uvished? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Ved at melde det ud så tidligt kører man maksimal åbenhed, som jeg også godt kan lide. Men når man gør det, vil der også være ting, der ikke kan være afklarede. Lige nu har vi 3 måneder med et vakuum af information, fordi der først skal sættes nogle deadlines i projektet. Dvs. vi kan ikke på nuværende tidspunkt rigtigt sige noget om, hvordan og hvorledes det kommer til at foregå. Og det giver da Marianne og mig en ekstra opgave. For så opstår der rygter om det ene og det andet. Og der skal vi være utrolig opmærksomme på at få koordineret med hinanden, hvad vi har hørt, og hvad vi Kan I føre individuelle samtaler med alle 300? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Det har vi i hvert fald planer om at gøre inden sommerferien, selv om vi endnu ikke er helt skarpe på formen. Det bliver ikke egentlig afklarende samtaler, men samtaler hvor vi kalder den enkelte medarbejder ind og spørger: Hvad tænker du, når du nu har hørt, vi lukker? Vil du med til Fredericia? Vil du ud i brev- eller pakkeomdelingen? Eller skal vi måske slet ikke bekymre os om dig? For der vil nok være nogle, og især blandt de studerende, der siger: Den klarer jeg selv! Samtalerne fører vi for at finde ud af, hvad folks hensigter er, uden at binde hinanden op på no- Marianne Aagaard - når vi ved noget, informerer vi også om det. Vi holder ikke noget tilbage så måske skal ud og bekræfte eller afkræfte. Det snakker vi sammen om flere gange om ugen og nogle gange flere gange om dagen. Lige så snart, vi ved noget, får I det også at vide Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Folk bliver kede af det, forvirrede og usikre af de rygter, der går. I går tog jeg en runde på nogle målstyringsmøder og informerede om det, der ikke er at fortælle. For der er p.t. ikke noget at fortælle. Til gengæld tror jeg, det har positiv effekt, bare det, at vi kommer ud og fortæller, der ikke er noget at fortælle, og siger, at lige så snart, vi ved noget, får I det også at vide. Det skal nemlig stå klart, at når vi ved noget, informerer vi også om det. Vi holder ikke noget tilbage. Vi kører fuld åbenhed. 12 Postbladet februar 2015 Derfor siger jeg også til folk: Lad nu være med at puste til de rygter. Dukker der rygter op, så gå til jeres leder, jeres chef eller til mig. Så tager vi den derfra. Og hører I noget fra andre end de tre nævnte, så er det nok bare et rygte. Har før råbt: ulven kommer Er der nogen, der tror, de ikke lukker ned alligevel? Marianne: - Ja, for brevmængden falder måske ikke så meget. Og så kan det slet ikke være i Fredericia. Eller det bliver for dyrt. For det bliver kørt op i diesel og gummi. Og man har jo før råbt ulven kommer, uden den kom. Men det er alt sammen ønsketænkning. Den beslutning er truffet. Og vi lukker. Det ved vi. Og det gør man bedst i at indstille sig på. Selve datoen er bare ubekendt lige nu. get som helst, men for at udveksle nogle tanker, skrive dem ned og få et ca. overblik over, hvor mange der vil i DIS, til Fredericia, eller vil søge udenfor Post Danmark. Og det indsamlede materiale fra de samtaler skal der så arbejdes mere seriøst ud fra, når vi er kommet tilbage fra sommerferien. Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Det gælder om at få delt folk op i bunker og skille nogle fra, så vi bedre kan lægge vores kræfter på dem, der skal hjælpes videre. Vi har en masse studerende, og dem kan jeg ikke forestille mig, vi behøver bruge ret mange kræfter på. De finder et andet studiejob og har en helt anden karrierevej. Alligevel ikke evighedsstudent Så problemet mindskes af de mange studerende, I har? Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Ja, det unikke i det her center er, at fordi vi er en universitetsby, har vi rigtig mange studerende og mange halvstuderede røvere. Og nogle af dem har ligesom været på vippen og overvejet: Skal jeg læse eller skal jeg ikke læse? Og lukningen af centret har så givet dem skubbet til at gøre studiet færdigt. Ellers ville de gå rundt hos jer som evighedsstudenter? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Ja, bl.a. fordi de har vænnet sig til indkomsten. Nu siger de måske: Nej, nu gør jeg mit speciale færdigt alligevel. Postbladet februar 2015 13 ARC lukker i 2016 Ingen har sagt op endnu Men mange spørger om uddannelse Er der nogen, der allerede er begyndt at søge væk? Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Nej, vi har ikke fået nogen opsigelser endnu. Men det, folk spørger til nu, er uddannelse. De er ret godt inde i IKUF reglerne. Men de spørger til mulighederne for at blive opkvalificeret. For at få stillet mulighederne op for job og uddannelse samarbejder vi nu med den lokale 3 F afdeling, ligesom vi også har haft det første møde med en uddannelseskonsulent for Teknisk Skole. Samme konsulent kommer herud om 14 dage, hvor vi sætter gang i en række uddannelsesaftener, hvor folk kan komme og spørge om alt muligt desangående. Produktionschef Thomas Lauritsen: - Jeg kunne også forestille mig efter sommerferien at få lavet en væg med ledige PostNord stillinger i 40-50 kilometers omkreds, så folk kan begynde at søge. Vi sørger for vores egne først Hvis nogle fx vil i brevomdelingen, vil man så ansætte midlertidigt dér og på den måde holde stillingerne åbne, eller omvendt flytte dem hurtigt ud og ansætte midlertidigt her? Thomas: - Erfaringerne fra da vi lukkede Herning ned var mere, at har du en gruppe medarbejdere, der vil ud i DIS og har behov for at få deres fremtid lagt fast nu, så skal du flytte dem og ansætte midlertidigt på centret. Men omvendt kan du også have en, der siger: Jeg vil gerne blive og hjælpe med at lukke ned, og så vil jeg gerne ud i 14 Postbladet februar 2015 En gulerod for at blive? I er åbne overfor at folk kan omplaceres, inden der lukkes ned? Thomas: - Sådan må det jo være. Nogle skal placeres i noget nyt. Men det er klart, at hvis 90 % stopper til august, har vi et problem. Men det tror jeg nu ikke sker, selv om der nok til sommer er flere end der plejer at være, der stopper for at gøre studierne færdige. Men brevcentret skal jo køre på et eller andet niveau, til det lukker. Så hvad med en gulerod for at blive? Eller får man først den, når behovet viser sig? Marianne: - Nej, den gulerod skal laves allerede nu. Den har vi på blokken. Men det forhandles centralt. Involveret på alle planer Thomas Lauritsen – vi kører maksimal åbenhed, men befinder os lige nu i et vakuum af information DIS efterfølgende. Så du har begge modeller. Det gælder om at få opbygget et godt samarbejde med de øvrige PostNord enheder i vores nærområde, så vi kan tilbyde alternativ beskæftigelse til så mange som mulig. Marianne: - Det væsentlige er, at vi sørger for vores egne først, inden vi begynder på at ansætte fra gaden. Derfor har vi også på blokken: Hvordan vi får sat propper i? Er det med midlertidige ansættelser eller nogle steder med ansættelsesstop? Det er vi i gang med. For er der et arbejdskraftbehov i andre enheder, så skal de da gå til kollegerne her fra huset. Hvis nogen går med en tømrer i maven Men en del vil også søge job udenfor Post Danmark og søge uddannelse eller opkvalificering til det? Marianne: - Ja, hvis nogen går med en tømrer i maven, så er det nu. Jeg ved jo ikke, hvad folk går rundt med af kvalifikationer. Men man bliver overrasket. I går aftes snakkede jeg fx med en, der var revisor. Og så var det måske nu, han skulle gå tilbage og kigge på de tal igen. Men bliver der mulighed for uddannelse, mens man er i arbejde og i opsigelsesperioden? Thomas: - Den beslutning ligger ikke hos os lokalt. Marianne: - Nej, men min holdning er, at selvfølgelig skal vi have så meget uddannelse som overhovedet muligt fra nu af og frem. Og der skal vi i den omtalte, første samtale før sommerferien med folk have afklaret, hvor stor bunken bliver af dem, der skal opkvalificeres. Og penge til det, går jeg da selvfølgelig – lidt ironisk sagt – ud fra, de har indkalkuleret i regnestykket for hele processen. I tillidsfolk er involveret i processen, som I skal? Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: Ja, og jeg håber og forventer bare, at samarbejdet og involveringen fortsætter lige så godt, som det går nu. Vi er indkaldt til en række møder i hovedkontoret, og det næste er den 16. marts. Videokodningen en mulighed Videokodningen skal I jo fortsat have. Der er 120 ansat, en del af dem på deltid. Der må være jobmuligheder, også i form af rotation? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Det er jo den positive historie, at kodecentret for hele landet, og det både for breve og pakker, bliver ved med at ligge i Aarhus. Og det er der selvfølgelig muligheder i. Ingen tvivl om det. Postbladet februar 2015 15 ARC lukker i 2016 Hjem til Aalborg Da postcentrene i Herning og Aalborg blev nedlagt, tog nogle den lange tur hertil. Skulle de nu ikke have chancen for at vende tilbage? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Det skulle da kun glæde mig. Jeg kommer selv fra Herning. Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Vi har vist kun dig tilbage af Herning-folkene. Thomas: - Jo, men vi har en del, der kom ned fra Aalborg. Og det er da klart, der åbner sig en mulighed for, at de kan vende hjem igen. Vi er jo desværre nok ikke den eneste PostNordenhed i vores område, der har overtallige medarbejdere. Så vi skal sammen med centret og postområdet deroppe finde ud af, hvordan vi får det til at hænge sammen. Men det tror jeg nu nok, vi skal. Kan jobbene i det ny pakkecenter reserveres? Skal centret fungere fuldt ud til lukningsdagen eller afvikles i etaper? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Begge del er en mulighed. Men det er også noget, der besluttes centralt af projektgruppen. Så hvordan det bliver, ved vi nok først efter sommerferien. Men læringen er da vist den, at det med at stoppe det ene sted fredag og starte det hele op igen mandag et andet sted sjældent går godt. Det ny pakkecenter Aarhus skal jo ligge hvor brevpostcentret ligger nu. Men så skal de værende medarbejdere vel også have fortrinsret til stillingerne i det kommende pakkecenter? Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Selvfølgelig skal de værende medarbejdere have de stillinger, der kommer der. Thomas: - Det har jeg bare den udfordring med, at før jeg ved hvornår og hvor mange, kan jeg ikke love nogen noget. Der vil jo Det værste ville jo også være, hvis jeg gik ud og lovede 100 mand, de kunne fortsætte i pakkeproduktionen, og der så kun skal bruges 25 16 Postbladet februar 2015 Fratrædelsesordninger? Ingen ved endnu hvor mange, der skal bruges i de nye pakkecentre også gå et stykke tid fra brevproduktionen flytter, og til pakkeproduktionen kommer op. Og hvad der skal ske i mellemtiden, må vi se på til den tid. Det er jo også planen, at der forinden, nemlig ved årsskiftet 2015/16, skal åbne et pakkecenter i Aalborg. Og når vi ser de løsninger og modeller, de så bruger deroppe, bliver vi nok klogere på, hvor mange vi skal bruge til et pakkecenter hernede. Det værste ville jo også være, hvis Vi lukker. Det ved vi. Og det gør man bedst i at indstille sig på. Selve datoen er bare ubekendt lige nu. Fratrædelsesordninger kan være med til at mindske smerten? Produktionschef Thomas Lauritsen: - Som udgangspunkt ser jeg min rolle som at finde alternativ beskæftigelse til så mange som overhovedet muligt. Men tilbage vil der være nogle, hvor man ikke får det til at gå op. Og med dem må man til den tid tage en snak om, hvad der så kan være af løsninger. Fællestillidsrepræsentant Marianne Aagaard: - Når vi kommer med en restgruppe, så håber og tror jeg på, at selv om Post Danmark lige nu siger, der ingen penge er, kan der alligevel godt trylles et eller andet op af hatten med nogle ekstra pensionsår eller ekstra månedslønninger til postarbejderne på den konto. jeg gik ud og lovede 100 mand, de kunne fortsætte i pakkeproduktionen, og der så kun skal bruges 25. Marianne: - Du får heller ikke mig til at gætte på, hvor mange der bliver brug for. På Taulov er der lige nu 230 regnet i fuld tid. Og i øvrigt har de næsten ingen på deltid. Men det skal jo ikke være det ny Taulov. Det skal være et minipakkecenter med langt færre ansatte, end der er på Taulov og Brøndby pakkecentre. Postbladet februar 2015 17 Ny produktionsstruktur – pakkecentrene Hårdere arbejdsmiljø Giver de 4 ny pakkecentre flere eller færre sortereretninger? Fællestillidsrepræsentant Søren Hansen, BRC: - Det giver færre retninger. Planen er, at vi kun skal spredesortere område 1, 2 og 3, hvor vi tidligere også havde område 4. Dvs. pakkerne til eget område beholder vi og resten sender vi direkte til de andre centre: Aalborg, Aarhus, Herning, Taulov, og Ringsted. Og alle pakkerne til de øvrige centre skal vi i fremtiden køre løstlæsset. Men det kan vel give problemer med arbejdsmiljøet? Bliver det fx losset fra trailere med rullende gulv? Vi frygter selvfølgelig, at vi ikke kan få nok af de Ancra biler, der har sådan et rullegulv. For hvis vi skal til både at læsse og losse alle de pakker manuelt, så står vi med en helt anden problemstilling end i dag. Men vi har endnu ikke fået noget svar på, om vi får de biler. Beskeden om den ny struktur fik vi også først den 9. december. Og det var tydeligt, man endnu ikke havde arbejdet med detailniveauet. Man udvider kapaciteten med 4 nye pakkecentre. Det udstiller vel også, at I har knoklet røven ud af bukserne? Det må man sige. Og det understreger det, der har været deres budskab hele tiden, at internethandlen er stigende. Taulov er også i dag lige på kanten af, hvad der kan lade sig gøre. Og i BRC er vi meget tæt på kanten. Så den kapacitet vi har nu, er ikke tilstrækkelig på lidt længere sigt. Kun det rene løftearbejde tilbage Anlægget på BRC skal opgraderes? Søren: - Ja, og det er noget af det, der godt kan gøre mig lidt nervøs. Man vil nemlig automatisere indførslen af pakker, så den Søren Hansen – var det nu klogt at flytte videokodningen? 18 Postbladet februar 2015 manuelle facing mere eller mindre forsvinder. Man vil, som man kalder det, singularisere pakkerne maskinelt. Dvs pakkerne kippes og kommer ned i en bunke på båndet som i dag. Men så skal de køre frem og tilbage på et bånd, så det ender med, de ligger enkeltvis i en lang række, og så skal de køre hen over en glasplade, så de også kan OCR aflæses nedefra. I forvejen kan vi nemlig OCR aflæse alle sider, undtagen den, pakken ligger på. Så det er jo smart nok. Men i øjeblikket har vi 10 mennesker stående ad gangen til at face, og man regner med at kun 1-2 af dem vil blive tilbage for at håndtere de pakker, som af en eller anden grund ikke kan OCR aflæses. Så vi mister de fleste. Og det rummer den problemstilling, at vi så ikke har andet end det rene løftearbejde tilbage. Fortsat fuldtidsarbejdspladser? Søren: - I facingen har vi en belastning på 5-600 kg i timen. Men alle andre steder har vi over en ton i timen. Det er jo også ren finsortering plus løslæsning og –losning, vi får tilbage, når indførslen af pakker er automatiseret. Og med løslæsning og –losning er vi oppe på 1½ ton i timen. Den gamle aftale, vi havde, men som ledelsen har opsagt, sagde: max. 6 ton om dagen. Dem kommer vi jo over nu. Og derfor har jeg spurgt lederen af projektet, Martin von Horsten, om det stadigvæk er planen at opretholde det som fuldtidsarbejdspladser. Det har han svaret ja til. Han har også i et nyhedsbrev i uge 3 Pallerne med pakker kan hæves op, men man undgår ikke løft fra palle til bånd bekræftet, han vil leve op til Perspektivpapiret og dermed til kravet om fuldtidsarbejdspladser. Og det er jeg da glad for. Men når jeg har spurgt nærmere ind til, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, har jeg ikke fået noget svar endnu, hverken fra ham eller andre. Men jeg går ud fra, at vi nu går i gang med et stykke arbejde, der hedder: Hvordan kan vi sikre, vi stadig har fuld tid? Og i den forbindelse vil jeg gerne bringe videokodningen op. For med beslutningen om at flytte den til Aarhus har vi mistet, hvad der svarer til omkring 10 pladser både på aften- og på natholdet. Og det forøger jo vores belastning dramatisk. Så jeg tænker, man godt kunne bringe den beslutning i spil igen. Over eller under 6 ton? 6 tons grænsen afhænger vel af, om de små pakker regnes med? Søren Hansen: - Ja diskussionen har gået på, hvordan man skal opgøre den samlede belastning, hvor jeg er uenig i den tolkning, der siger, at de små pakker ikke skal medregnes. Men på baggrund af de Alectia rapporter, der for nogle år siden blev lavet om arbejdsmiljøet på pakkecentrene, og som sagde, at løft i det grønne område ikke skulle medregnes, har ledelsen opsagt vores aftale om max. 6 ton. Alectias tolkning betyder da også, at hele 70 % af pakkerne så ikke medregnes, nemlig dem under 3 kg. og dem på 3-7 kg, som håndteres tæt ved kroppen. Og så er det klart, man alligevel ikke kommer over de 6 ton samlet, selv om indførslen af pakker automatiseres og der bliver mere løslæsning og -losning. Men da vi har en høj løftefrekvens (330 pakker i timen), dårlige arbejdsstillinger, og en stor, samlet, fysiologisk belastning, mener jeg, at de små pakker også skal medregnes. Postbladet februar 2015 19 PSD Aarhus God pakkejul i Aarhus hvor der måske skal stå 3 og læsse ved samme port, og hvornår folk så skal møde ind, så de ikke kommer til at stå og vente på, de andre får læsset færdig. Et spørgsmål om dialog og samarbejde Har givet den en skalle Har folk været hårdt spændt for? Knud: - Bevares, der har da været overarbejde. Men man har ikke været tvunget til overarbejde i julen, heller ikke på dagen. Folk har givet den en skalle. Men hvis man har skullet noget, har man også kunnet gå til tiden. Og det er noget, folk lægger mærke til. Så kan de også bedre motiveres til en ekstra indsats i en hel måned. Men vi blev også hjulpet af Black Friday, en amerikansk tradition, som butikkerne i Danmark har taget til sig, og hvor man giver rabatter den sidste fredag i november. Det sparkede julehandlen på nettet i gang en uge før normalt og gjorde udsvingene i mængderne i løbet af december måned mindre, så vi stort set har kunnet få det hele ud hver dag. Det, Post Nord hidtil har levet af, brevene, er på retur, men pakker og servicelogistik er på vej frem og er det, firmaet skal overleve på. Og på det felt er julemåneden så at sige eksamenstid. For der går omsætningen pludselig stejlt i vejret, og man skal vise flaget, og vise, man kan klare det. Men kollegerne skal jo også kunne holde til det. Postbladet har i pakkedistributionscentret Norddigesvej 1 i Aarhus, der i normalmønstret har 50 pakkeruter i morgenafsnittet og 42 i aftenafsnittet, spurgt, hvordan julen er gået. Styr på bemandingen Har julen været travl? - Ja, den har været travl. Vi har været ude og leje 30 ekstra biler, hvor vi normalt har 64 biler i huset, siger tillidsrepræsentant i aftenafsnittet, Kim Olesen. – Men vi har haft styr på bemandingen, og har jo også haft vejret med os, så det er gået rigtig godt. Kim Olesen – vi har haft styr på bemandingen Var julen større end sidste år? - 9 % større, fortæller tillidsrepræsentant i morgenafsnittet, Knud Overby Christensen. I forhold til en gennemsnitlig produk- Pakkeomdelingen i Aarhus blev samlet i 2004, da pakkebuddene fra Ankersgade og fra Østjyllands Postcenter flyttede sammen i nogle tidligere fabrikshaller på Norddigesvej 1. 20 Postbladet februar 2015 tionsdag som er index 100, nåede vi index 194 på de største dage i december. Det må kræve en del planlægning? Knud: - Ja, men vi har snart gjort det i flere år. Så vi har en grundviden om, hvordan man skal gøre det. Det starter med vi midt i november sætter os ned sammen med ledelsen og får en god dialog om, hvordan vi griber det an. På dette tidspunkt er der for længst reserveret ekstra biler og andet materiel. Vi skal jo have en masse julevikarer, typisk studerende, indøvet sidst i november, så de kan køre i ekstra bilerne fra 1. december, når behovet opstår. Vi skal lave det store setup til både mange flere pakker og ekstra folk, Postbutikkerne: en flaskehals Kim: - Men postbutikkerne har haft store problemer pga. mængderne. I sådan en lille Brugs, hvor de har afsat et lille hjørne til postbutikken, og i julen har haft mange pakker uden omdeling inde hver dag, har de ikke haft plads og personale nok. Der er dog sket store fremskridt siden sidste år, men der er stadig plads til forbedringer. Kunderne venter stadig for længe i postbutikken i julemåneden. Selvfølgelig er det ikke noget, vi direkte har med at gøre. Det er butikkerne, der bestemmer, hvor mange de ansætter og sætter op til det. Men det falder jo alligevel tilbage på Post Nord. Det kan være vi skal blive bedre til at fortælle postbutikkerne, at de får travlt op til jul. Frivilligt overarbejde lørdag den 20. december Omdelte I pakker lørdag den 20. december? Kim Olesen: - Ja, der kørte ca.75 mand ud på overarbejde med privatpakker på frivillig basis. Hvorfor gøre det på sådan en familielørdag lige op til jul? For pengenes skyld? For firmaet? Kim: - Ikke pengene. De fik frihed for det. Men det er jo også folk, der har været ansat her i mange år, og har et posthjerte, der siger, tingene skal køre. Det spiller nok også ind. Knud Overby Christensen: - Der er flere grunde, lige fra friheden, man får for det, til at nu skal vi have det ud. Det sidste betyder noget for folk. Det er jo også i julen, alles øjne hviler på os. Og hvordan firmaet klarer julen, handler jo i sidste instans også om arbejdspladser. Men Knud Overby Christensen - folk har givet den en skalle, men uden tvunget overarbejde folk har også den interesse i det, at rydder de op om lørdagen, møder de ind til rent bord om mandagen. De tager fat i Aarhus – med posthjertet på rette sted Postbladet februar 2015 21 PSD Aarhus 40 minutter er langt at køre med en kasse frugt Drejer sig om at bevare arbejdspladser Last mile produkter er alt det, pakkebuddene kører med, som ikke er rigtige pakker. I Aarhus kører man med frugt til firmaer hver mandag og onsdag, med Explorer vin sidste torsdag i hver måned, fra den 6. december har man kørt med Skagen Food en gang pr uge, og Irmavarer kører man mange af hver dag. Knud Overby Christensen: Irmavarerne skal omdeles i to tidsintervaller. De første skal være ude hos kunden mellem 8 og 12. De andre mellem 12 og 16. Og de kan sagtens køres sammen med de øvrige pakker på kombiture. Men de kommer jo på paller, og vi savner et apparatur eller en metode så sorteringen kan foregå uden for store belastninger af ryg, arme og ben. Last mile produkterne kan jo ikke kippes som almindelige pakker, og vi har for mange håndterin- Bruger I fyraftensgarantien? Knud Overby Christensen: - Det bruger vi stort set ikke her. Så meget overarbejde har vi ikke. Så arbejdslederne går ikke rundt og spørger, om folk skal have taget noget af på dagen? Knud: - Jo, de følger op ligesom i brevomdelingen og så siger folk selv til, hvis de har for lidt, lige så vel som når de har for meget. Og det fungerer stille og roligt. Folk siger til, når de har for lidt? Knud: - Ja, og går man hjem ½ time før tid hver dag, får man alli- Irmavarerne i Aarhus skal leveres indenfor 4 timers intervaller – bliver det på timebasis som i København, bliver det sværere at integrere dem med almindelige pakker og at udføre omdelingen alene med fuldtidsansatte Last mile produkterne kan ikke kippes – det giver mange håndteringer i sorteringen af dem og belaster arme, ryg og ben 22 Postbladet februar 2015 ger af dem. Men det arbejder vi i fællesskab på at få forbedret. Kim Olesen: - På sigt er der nok nogle af de afsendere af last mile produkter, der kunne tænke sig, at man omdeler på timebasis, så fx Irmavarerne ikke bare skal afleveres indenfor et 4 timers interval som nu, men nogle af dem fx mellem 12 og 13, andre mellem 13 og 14 osv. Og hvis rigtig mange så fx skal have deres varer mellem 15 og 16, kan det ende med, de skal have deltidsansatte til at køre med det. Det vil så også blive sværere at kombinere med omdeling af andre pakker. Det sted, vi herfra har længst at køre til, er Solbjerg by sydpå. Det tager 40 minutter i myldretiden, ellers 25, men det er en lang transport for at aflevere en kasse frugt eller fisk. Knud: - I København kører de allerede Irma på timebasis. Og det giver dem selvfølgelig mindre elastik i planlægningen. Visionen med last mile var vel ellers, at man kom helt ud med det, også i landpostbilen, men det gør fx Irmavarerne jo ikke. Knud: - På tegningerne, der viser Post Nord strategien, kører landpostbilen også ud med det hele. Men når du får last mile produkterne leveret et eller andet sted på nogle paller, kan det være svært at nå at få dem videre, så de på dagen når med i landpostbilen. Ellers skal der køre en bil bagefter med varen, men så ryger fortjenesten. Sloganet er også: Én kunde et besøg. Kunsten er at komme derned. gevel også hurtigt lagt på. Det sker ikke først om en måned. Kim Olesen: - De kan jo også se i vores scannere, hvor meget vi laver, og spore, hvor længe vi holder alle steder. Så man kan ikke holde snigerpauser derude? Knud: - Nej, og så går det jo også begge veje. Kan man komme af med noget, når man har for meget, kan man også tage noget, når man har for lidt. Det er ligesom indarbejdet. Og så drejer det sig også om at bevare arbejdspladser. For kan vi pga. slendrian ikke tjene penge på den lange bane, går det jo slet ikke. I har et godt samarbejde? Knud: - Ja, og vi går også i dialog for at løse problemerne og få tingene til at fungere. Og jeg tror også, langt de fleste her synes, det er en god arbejdsplads. Det er vel også sjovere at være et af de steder i firmaet, hvor der er vækst? Knud: - Ja, men vi er også glade for, det er sådan et sted vi er. Privatpakker stiger. Med og uden omdeling Ligesom konkurrenterne skal firmaet levere selvhenter pakker bare ikke for mange af dem Man regner med stigning i pakkemængden i 2015. Det er vel særligt nethandlen og dermed privatpakkerne, der stiger? Kim Olesen: - Ja, de stiger lige så stille, men det gør pakker uden omdeling så også. De udgør lige nu 18 % af privatpakkerne. Og der er jo ikke så meget arbejde i at køre dem ud til bokse og postbutikker? Knud Overby Christensen: - Nej, men hvis vi skal overleve, skal vi også have det produkt. Ellers kan vi ikke drive forretning. Vores erhvervspakker stiger også. Det er mit indtryk, vi er ved at få en del kunder tilbage, hvad vi også mærker på volumen i bilerne. Men de stiger ikke så meget som privatpakkerne. For at bevare arbejdspladser håber jeg, privatpakkerne stiger pænt. Og så længe kun 18 % af dem er uden omdeling, går det også. Men ledelsen sigter på 40 % uden omdeling. Og det håber vi, ikke sker. Postbladet februar 2015 23 Store fredag på F Blød opstart - Store fredag på landsplan er gået rigtig godt, har vi fået at vide, og vi kan konstatere, det samme her. Alt er kommet ud, som det skal, siger tillidsrepræsentant Thomas Møller, Frederiksberg. - Endnu kører vi kun fase 1, hvor alle adresseløse og lokalaviser bliver endagsomdelt. Men fra udgangen af marts flytter også lørdagens B-post over til fredag, så man scorer gevinsten ved, at besøgstallet om lørdagen falder. Hvordan har det været med omfanget af reklamer de 3 gange, I har haft store fredag? - Vi har været heldige med, at de ikke har vejet så meget. Men fra de forsøg, vi forinden har kørt, ved vi, at når vægten er omkring 1 kg. pr. aflevering, er det virkelig noget, der trækker tænder ud. Men de 3 gange, vi nu har haft store fredag, har vægten været i vores favør. Og det fungerer med at få reklamerne ud på depoterne? - Ja, og vi har lavet aftaler om, at en eller to pakker dem indenfor eget team efter de anvisninger, gruppens medlemmer har givet. Vi skal ikke have nogen, der pakker til hele huset. Det vil være for alt for tungt og belastende. Og det vil også være svært at holde styr på anvisninger fra alle grupperne. Nu kan Thomas Møller – vægten har været i vores favør pakningen bedre tilpasses folks ønsker. Med en forholdsvis blød start kommer man også nemmere ind i rutinen? - Ja, og derfor har man også ventet med at rykke posten med over. Og det virker også til, der vil være plads til den. Og man får på den måde også vist de store kunder, man gerne vil have ind, at man godt kan. Feriekontoret Postens ferieboliger kan du se på www.3fpost.dk og hotel og restaurations på www.3fkbh.dk – der ligger et link til højre på siden. Hvis du ønsker at leje en feriebolig, skal du ringe til Feriekontoret på tlf. 88923360 og tale med Katja eller Lisbeth. ID Nr. 42427 På hjemmesiden www.3fpost.dk kan du følge med i, hvilke boliger og uger der er ledige. Du skal klikke på ”Ledige uger” som ligger øverst på siden – den bliver som hovedregel opdateret hver dag. Uger som er markeret med sort, kan lejes af alle med- lemmer af 3F - dette gælder også for hotel og restaurations boliger. Maskinel Magasinpost Lodtrækningen på postens ferieboliger for ugerne 19 - 39 blev afsluttet medio februar måned, men der er stadig mulighed for, at leje en feriebolig.
© Copyright 2024