1. No category

Grise med halebid har vokset langsomt
Cirka to procent af grisene i
undersøgelsen fik halebid.
Halebid
Slagtesvin, som fik halebid,
havde vokset lidt langsommere
som smågrise og var ældre ved
indsættelse i slagtesvinestalden
end andre grise. Galtgrise fik
oftere halebid end sogrise.
Af Marie Erika Busch,
seniorprojektleder, dyrlæge
Risikoen for, at en gris får halebid, a ænger ikke kun af,
om der er grise, der bider haler, men også af egenskaber
ved grisen selv. En undersøgelse har for eksempel vist,
at de største og højest rangerende grise havde størst risiko
for at få halebid – måske fordi de var dominante og dermed havde en større risiko for
at blive bidt bagfra, når andre
grise forsøgte at komme frem
til foder og lignende.
I tre danske besætninger er
det blevet undersøgt, om risikoen for, at den enkelte gris
fi k halebid, aang af grisens
størrelse og tilvækst. Data var
indsamlet i forbindelse med et
projekt om dødsårsager, hvor
man i hver besætning fulgte
700-900 grise individuelt fra
fødsel til slagtning med individuelle vejninger og registrering af halebid og sygdom.
Galtgrise mest udsatte
Galtgrise havde to til tre gange så høj risiko for at få hale-
bid som sogrise. Risikoen for,
at en gris fi k halebid, aang
ikke af grisens tilvækst som
pattegris eller af dens fravænningsvægt. Ligeledes a ang
risikoen for halebid i slagtesvineperioden ikke af, hvor
tung grisen var ved indsættelse i slagtesvinestalden.
Grise, som fik halebid i
slagtesvinestalden, havde
vokset lidt langsommere som
smågrise og var ældre ved indsættelse i slagtesvinestalden
end de øvrige grise. Det kun-
ne tyde på, at langsomt voksende – og måske svagere –
grise havde større risiko for at
få halebid, selvom de ved indsættelse i slagtesvinestalden
var lige så store som de øvrige grise. Sygdomsforekomsten
i besætningerne var så lav, at
det desværre ikke var muligt
at konstatere, om sygdom øgede risikoen for efterfølgende
at få halebid.
Resultaterne fra undersøgelsen kan nok ikke umiddelbart bruges i praksis. Men de
udgør en brik i det puslespil,
der skal samles, før vi helt forstår, hvorfor halebid opstår.
Lyskvalitet ved brug af LED-lys
Vigtigt
LED-lys kan give en besparelse
på staldens energiforbrug,
men pas på lyskvaliteten. Især
tilstrækkelig høj Ra og Lux i
grisens opholdszone er vigtig.
rierende kvalitet (både lys og
holdbarhed). Desuden er lyskvalitet delvis en smagssag.
VSP anbefaler derfor at begynde udskiftningen af rør i
et mindre område af stalden.
Herefter kan det vurderes, om
belysningen er tilfredsstillende, inden alle rør udskiftes.
Nyttige lystermer og anbefalinger ved valg af lyskilder er
forklaret herunder.
Af Rune Røjgaard Andreasen,
projektleder [email protected]
Farvetemperatur (Kelvin)
LED (light-emitting diode)
er en lysteknologi på vej frem
med et besparelsespotentiale på omkring 50 procent af
belysningens energiforbrug i
forhold til lysstofrør. Bemærk
dog at LED rør fås i meget va-
Angiver farven på lyset. Ved
lav temperatur er lyset rødt/
gulligt, imens det ved høj
temperatur bliver hvidt/
blåligt. De f leste finder et
’varmt’ til ’neutralt’ lys behageligt svarende til 2.700-
Udstrålingsvinkel
4.000K. Dagslys ligger omkring 5.000K.
Angiver lysets evne til at gengive farver. Skalaen går fra
0-100, hvor 100 svarer til dagslys. Mindstekravet i Danmark
er 80, og de fleste lysstofrør/
LED ligger mellem 80 og 95.
Lav Ra kan gøre det vanskeligt at vurdere grisens velbefindende.
Lysstofrør lyser typisk 360
grader, det vil sige, at en del
af lyset lyser op i loftet eller
tilbagekastes af en reflektor.
Dette giver en god spredning
af lyset, men også et vist tab
af det lys, som ikke sendes direkte ud i staldrummet. LEDrør udsender typisk et mere
fokuseret lys, hvilket til gengæld kan medføre dannelsen
af ’mørke huller’ imellem lyskeglerne.
Lysstrøm (lumen)
Lysintensitet (lux)
Angiver lysstrømmen ud af
røret. Lumen kan desværre
ikke direkte sammenlignes på
tværs af lyskilder pga. forskelle i udstrålingsvinklen.
Angiver belysningsniveauet
på en given flade og udtrykkes
i lumen pr. kvm. For løbestalde anbefales mindst 100 lux i
grisens opholdszone.
Farvegengivelse
(CRI- eller Ra-indeks)
MAGASINET SVIN | JUNI 2015
|
41