Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfase
NOTAT Til Kopi Fra Margit Lund Emne Planlægning for område til forsøgsmøller ved Velling Mærsk Afdeling Planlægning Telefon 99741453 E-post [email protected] Dato 10. juni 2015 Sagsnummer 15-021035-19 UDKAST ”Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk” OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: Vurderingerne i dette notat er udkast. Til den politiske behandling vedrørende den endelige vedtagelse af Lokalplan 383 vil vurderingerne blive mere konkrete med færre ubekendte. Vurderingerne er udarbejdet med udgangspunkt i det vidensgrundlag, der forelægger på nuværende tidspunkt (10. juni 2015). Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggjorde Forslag til lokalplan nr. 383 med tilhørende miljøvurdering og ikke-teknisk resumé for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk i perioden fra den 18. december 2014 til 12. februar 2015. Der er i offentlighedsfasen indkommet 73 høringssvar, hvoraf de 37 er næsten enslydende. Der er indkommet høringssvar fra blandt andet Ribe Stift, Danmarks Naturfredningsforening, Telia, og sommerhusejere og Grundejerforening Stauning Vesterstrand. Der er endvidere indkommet høringssvar fra Stauning Lufthavn samt brugere og foreninger ved lufthavnen. Denne gruppe tegner sig for 64 af de 73 høringssvar, herunder de næsten 37 enslydende høringssvar - enkelte har tilføjet, at de er brugere af lufthavnen, én har ”udeladt to afsnit af høringssvaret” og én har vedlagt et yderligere høringssvar. I nærværende dokument er givet resumé af høringssvarene emnevist og høringssvarene er kommenteret. Høringssvarene fremgår i deres fulde længde af 1 dokumenterne ”Høringssvar fra myndigheder, interesseorganisationer, foreninger med videre” og ”Høringssvar fra naboer med videre”. Høringssvarene er nummererede, se tabel sidst i dette dokument. Numrene i nærværende dokument, henviser til numrene i tabellen. Beliggenhed af virksomheder og ejendomme, hvor ejere eller lejere har gjort indsigelse i offentlighedsfasen for Forslag til lokalplan 383 er indtegnet på et kort bagerst i dette notat. 1.1 Radiokædeoperatører Der er kommet høringssvar fra en enkelt radiokædeoperatør. Telia (nr. 47) forespørger, hvad koordinaterne er for vindmøller og målemaster. På baggrund af efterfølgende oplysning om koordinaterne, har Telia meddelt, at der ikke er problemer i forhold til deres radiokæde- eller telesignaler. 1.2 Kulturhistorie I forhold til kulturhistoriske værdier er der indkommet høringssvar fra: Ribe Stift (nr. 51 med tilhørende bilag) Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38 med tilhørende bilag) 1.2.1 Påvirkning af kirker Ribe Stift har gjort indsigelse med virkning af veto imod forslag til lokalplan nr. 383 for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, jævnfør Planlovens § 29, stk. 3, jf. § 28. Stiftet vedlægger udtalelser fra Kgl. Bygningsinspektør Niels Vium, Nationalmuseet og Akademiraadet, som blev indhentet i forbindelse med stiftets anmodning til Kirkeministeriet om at nedlægge veto mod Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller på op til 200 meter og en målemast ved Velling Mærsk. I 2014 gjorde Kirkeministeriet indsigelse imod Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller på op til 200 meter og målemast ved Velling Mærsk, da de mente, at realisering af forsøgsmølleprojektet vil få indflydelse på nærliggende kirker – særligt Velling Kirke og Gammelsogn Kirke. Ribe Stift vurderer, at der er en række betydningsfulde kirker fra middelalderen i området, som ved deres placering og tårne udgør markante og betydningsfulde kulturmonumenter i landskabet. Både Velling og Gammelsogn kirker ligger tæt ved Ringkøbing Fjord, og særligt Velling Kirke vil blive påvirket fatalt, vurderer den kongelige bygningsinspektør. Vurderingen er foretaget med baggrund i visualisering af forsøgsmøllerne bag kirken set fra nord. Nationalmuseet udtaler, at opførelsen af de fire vindmøller vil være et voldsomt indgreb og medføre et betydeligt kulturværditab. Kirkeministeriet trak deres indsigelse tilbage med den begrundelse, at på trods af at projektet i VVM-reglernes forstand har væsentlig visuel påvirkning på primært Velling Kirke, så har projektet ikke kunnet tilpasses yderligere og der er ikke fundet 2 mulighed for alternative placeringer. Kirkeministeriet lagde afgørende vægt på de samfundsmæssige interesser, der er i projektet og på, at projektet ikke er tænkt som praksisskabende for placeringen af kommende produktionsmøller i relation til kirker. Efter dialog med Ribe Stift har stiftet trukket deres veto imod forslag til lokalplan 383 tilbage, men fastholdt indsigelsen. Ribe Stift har efterfølgende præciseret, at det skal forstås sådan, at lokalplan nr. 383 kan vedtages, men at stiftet fastholder deres bemærkninger og begrundelse for indsigelse i sagen. De har formuleret det på den måde, fordi de ønsker at deres bemærkninger og synspunkter skal indgå ved den politiske behandling af sagen. I dialogen med Ribe Stift indgik et notat udarbejdet af ansøgers konsulent til Naturstyrelsen med yderligere visualiseringer og vurdering af møllernes påvirkning af Velling Kirke: ”Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk”. Vurdering Ribe Stifts beslutning tages til efterretning. Opmærksomheden henledes på stiftets bemærkninger og synspunkter ved den politiske behandling af sagen i RingkøbingSkjern Kommune. Dominans i forhold til Velling Kirke Danmarks Naturfredningsforening (48) efterlyser stillingstagen til møllernes indflydelse på oplevelsen af Velling Kirke fra flere vinkler. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) anfører, at vindmøllerne og målemast vil blive skæmmende i forhold til Velling Kirke. Vurdering På baggrund af Ribe Stifts høringsvar fra idefasen og af hensyn til beflyvningen på Stauning Lufthavn blev forsøgsmølleprojektet tilpasset, så den totale møllehøjde blev reduceret fra maksimalt 250 meter til maksimal 200 meter. Med udgangspunkt i at projektet har en væsentlig visuel påvirkning primært på Velling Kirke, har Ringkøbing-Skjern Kommune i Miljøvurderingen illustreret projektets indflydelse ud fra en ”worst case” situation i forhold til landskab, kulturlandskab og kirkerne med deraf følgende ekstra fokus på visualiseringerne. Dette fremgår af Miljøvurderingens afsnit 10.17 og bilag 1. I bilag 1 er vindmøllernes påvirkning på oplevelsen af kirken i landskabet vist ved flere visualiseringer fra kysten omkring Ringkøbing Fjord. Møllernes påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke er som nævnt yderligere visualiseret og vurderet i notatet: ”Visuel påvirkning af Velling Kirke” På den baggrund har Ringkøbing-Skjern Kommune vurderet, at det er fra et område nordvest for Velling Kirke, at vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af kirken, men at kirken stadig vil være tydeligt synlig og markant fra andre vinkler. 1.3 Landskab I forhold til landskabelige værdier, er der indkommet høringssvar fra: 3 Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38 med tilhørende bilag) Jørgen Husted (nr. 36) Anna Tove Skovbjerg (nr. 41) Helle Veland (nr. 44) Ejner Frost (nr. 45) Mads Andersen (nr. 73) 1.3.1 Landskabelig påvirkning Danmarks Naturfredningsforening (DN, nr. 48) anfører, at de fire testmøller vil være ødelæggende for samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab, som i forvejen er påvirket af andre vindmøller. Dette er også nævnt under høringen i april 2014. Det anføres af flere (38, 48), at møllerne vil blive voldsomt dominerende i det flade landskab. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) og indsigere nr. 36, 41, 44 og 45 skriver, at en uharmonisk placering af møller og målemast vil dominere området og ødelægge oplevelsen af det smukke, åbne, lave og unikke landskab – at møllerne vil misklæde landskabet i den østlige del af fjorden. DN (48) beskriver placeringen af vindmøllerne i værdifuldt landskab som en konflikt, der allerede blev påpeget i idéfasen. DN anfører ligeledes, at det i VVMredegørelsen beskrives, at de nye vindmøller ikke forandrer oplevelsen af landskabet. Det undrer DN, at den landskabelige påvirkning falder entydigt ud til fordel for de fire testmøller, når Natur- og Miljøklagenævnet for nylig har afvist opstilling af tre husstandsvindmøller på 25 meter i nærheden af opstillingsområdet netop af landskabelige årsager. Dette undrer også Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand. Mads Andersen, mener, at der er skræmmende at kunne se vindmøller hele tiden. Desuden er han bekymret for, at udsynet fra Dejbjerg Hede bliver total ødelagt, da man i dag kan se ud over Ringkøbing Fjord fra området næsten uden udsigt til vindmøller. Vurdering Som det anføres i Miljøvurderingens afsnit 8.1, 8.12 og fremgår af figur 8.14 er det omgivende landskab påvirket af vindmøller. Der har tidligere stået 103 stk. 45 meter høje vindmøller i Velling Mærsk - disse er nu nedtaget på nær fire møller. Landskabet er stadig påvirket af vindmøller og opfattes fortsat som et teknisk præget landskab, men de vindmølleparker, der er etableret de senere år består af færre, men større vindmøller med lavere omdrejningshastighed. Landskabet i området ved Velling Mærsk vurderes at have så stor skala med slette og fjord, at kystlandskabet stadig ved opstilling af fire forsøgsmøller kan opleves med dets karakteristika. Samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab kan 4 fortsat opleves, selv om vindmøllerne vil betyde en forandring af den nuværende oplevelse. Det er rigtigt, at vindmøllerne set fra nærområdet vil være dominerende, store og fremstå tydelige i det flade åbne kystlandskab. Vindmøllerne vil være synlige fra store dele af området, men optager en mindre del af det store areal omkring Ringkøbing Fjord. Der vil derfor være mulighed for fortsat at opleve fjorden, kysten og det åbne, flade kystlandskab nord og syd for møllerne. For at undersøge påvirkningen af landskabet er de særlige landskabelige træk, der er værdifulde for dette sted identificeret ved, at der er lavet en omfattende landskabsbeskrivelse og analyse, som fremgår af Miljøvurderingens afsnit 10.17. Vurderingen baserer sig på påvirkningen af de særlige eller værdifulde landskabelige træk, der findes i landskabet. At påvirkningen ofte vurderes til moderat, betyder ikke, at vindmøllerne ikke er store eller tydelige i den del af landskabet, hvor de opleves. Det betyder, at hvis det er vurderet, at landskabet og de særlige landskabelige træk stadig kan opleves, er påvirkningen moderat. Generelt kan man sige, at påvirkningen af landskabet ikke nødvendigvis stiger i takt med vindmøllernes størrelse. Denne vurdering fremgår af Miljøvurderingens afsnit 10.17.6. Det er korrekt, at Natur- og Miljøklagenævnet i tre tilfælde har omgjort en tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune til opstilling af husstandsmøller sydøst for Ringkøbing. De tre afslag var baseret på, at de ønskede placeringer var i kystnærhedszonen og i bevaringsværdigt landskab. Påvirkningen af udsigten fra Dejbjerg Hede er belyst i bilag 1 og vurderet i Miljøvurderingens afsnit 10.17. Det er korrekt, at vindmøllerne fra Dejbjerg Hede vil blive oplevet i en del af kystlandskabet, der i forvejen ikke er præget af vindmøller. 1.3.2 Placering i kystnærhedszonen/strandbeskyttelseslinjen Danmarks Naturfredningsforening (48) beskriver placeringen af vindmøllerne inden for kystnærhedszonen som en konflikt, allerede påpeget i idéfasens høringsrunde. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at projektområdet delvist er omfattet af strandbeskyttelse. Vurdering For at planlægge inden for kystnærhedszonen skal der være en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. I afsnit 7. 3 i Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 er der redegjort for den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for en kystnær placering: Forsøgsmøllerne ønskes opstillet i Velling Mærsk som led i udvikling af vindmøller, der skal kunne opstilles på havet og på grund af det sammenfald, at der på lokaliteten er let adgang til udskiftning af mølledele og udstyr. Det er vigtigt, at vindmøllerne testes med størst mulig nærhed til kysten, hvor vindressourcen er størst og uden for megen turbulens for at efterligne forholdene på havet bedst muligt. Da vinden oftest kommer fra vest, er vestkysten velegnet til forsøgsmøller. Endvidere påpeges det, at for at kunne teste på møller på op til 200 meter, kræves der et areal med store afstande til naboer og arealer med støjfølsom arealanvendelse. På baggrund af disse og andre forhold har det ikke været muligt, at finde andre egnede placeringer langs den danske vestkyst, og der er derfor ikke 5 alternativer placeringer. Planlægningsmæssigt er området blevet identificeret med den tværministerielle rapport ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020”. I Miljøvurderingen er den landskabelige påvirkning af kystlandskabet vurderet i afsnit 10.16 og 10.17. Det er vurderet, at vindmøllerne vil forandre og påvirke oplevelsen af kystlandskabet, men at det optager en mindre del af kyststrækningen omkring fjorden, og kystlandskabets karakteristika kan stadig opleves. Det er derfor vurderet, at påvirkningen er moderat. Som det fremgår af figur 7.2 i Miljøvurderingen ligger hele projektet uden for strandbeskyttelseslinjen. 1.3.3 Vindmøllernes synlighed Helle Veland (44) skriver, at vindmøllerne på 200 meter vil være synlige i en radius af 50 km. Vurdering I afsnit 10.17.3 i miljøvurderingen er det vurderet, at testmøllerne vil være synlige fra de fleste åbne områder i nærzonen (inden for 6 kilometer), og fra mellemzonen (6-13 kilometer) vil de være synlige fra store dele af bakkeøen, men ikke bag større bevoksninger, samt at de ofte vil være synlige fra det flade terræn omkring Ringkøbing Fjord. Fra fjernzonen (over 13 kilometer) er det vurderet, at vindmøllerne vil være synlige fra områderne omkring fjorden, samt fra klitterne langs vestkysten og store dele af Skjernådalen. På visualisering nr. 27 i bilag 1 er møllerne visualiseret fra klitterne langs vestkysten med en afstand på 22 km. At vindmøllerne vil være synlige fra dobbelt så stor afstand er næppe sandsynligt. 1.3.4 Samspil med eksisterende vindmøller Danmarks Naturfredningsforening (48) konstaterer, at den betænkelighed, de gav udtryk for i debatfasen vedrørende samspillet med eksisterende vindmøller, er blevet belyst i Miljøvurderingen og at samspillet er fundet ubetænkeligt. Desuden anføres manglende harmoni med eksisterende møller som en konflikt, idet der er to mølleparker - Lem Kær og Gestenge – inden for en afstand af 28 gange de nye møllers totalhøjde, men kun samspillet med Lem Kær møllerne beskrives nærmere. Vurdering I afsnit 8.12.3, eksisterende og planlagte vindmøller, er de eksisterende vindmøller i området beskrevet og antal og højde er vist på figur 8.11. Samspillet med vindmøllerne i Lem Kær er i særlig grad undersøgt, da de planlagte vindmøller oftest vil blive oplevet i samspil med Lem Kær, som er de eneste store vindmøller inden for nærzonen. Årsagen hertil er også, at vindmøllerne i Gestenge ikke fremstår så markante i landskabet på grund af deres højde på 46 meter. Det er mængden af vindmøller og den høje rotationshastighed der er markant for vindmøllerne i Gestenge. Samspillet med eksisterende vindmøller, inklusive Gestenge og de fire eksisterende møller ved Velling Mærsk, er vurderet i afsnit 10.17.2-6, og samspillet med Gestenge er yderligere vist på visualiseringerne nr. 6 og 14 fra bilag 1. 6 Under de kumulative forhold i Miljøvurderingens afsnit 11.11 beskrives projektets miljøpåvirkninger i sammenhæng med eksisterende møller i området, hvor det beskrives, at området har været præget af vindmøller i de sidste 30 år, og det derfor er et landskab, der i forvejen er påvirket af vindmøller. Der er således ikke tale om en væsentlig ændring af landskabsoplevelsen. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at Miljøvurderingen med de nævnte afsnit, har lagt stor vægt på vurdering af projektets visuelle og kumulative forhold i relation til de landskabelige interesser og dermed i tilstrækkelig grad har belyst dette. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer også på baggrund af de i Miljøvurderingens foretagne visualiseringer og de hertil knyttede konkrete vurderinger, jf. afsnit 10.17.2 og 10.17.6, at den samlede landskabelige påvirkning er ubetænkelig. De eksisterende fire små vindmøller i selve Velling Mærsk er beskrevet under afsnit 8.3.12. Af tabellen i figur 8.14 fremgår det, at de fire vindmøller er opført i 1988. Med en forventet levetid på 20-30 år, som angivet i samme afsnit, må det forventes at møllerne nedtages inden for en kortere årrække. Kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at vindmøllerne ikke kan udskiftes uden ny planlægning. I Miljøvurderingens afsnit 7.5-7.7 er eksisterende retningslinjer, rammer og lokalplaner for området beskrevet. Her er der redegjort for den kommuneplanramme (00ta042, et område til vindmøllepark i Velling Mærsk), der i dag består af de fire resterende møller, og rammen forventes ophævet, når møllerne er fjernet. Når møllerne er nedtaget, vil lokalplan nr. 04.012 tilsvarende blive aflyst. 1.3.5 Visualiseringer Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener der er for få visualiseringer af møllerne fra sommerhusområdet og Anna Tove Skovbjerg (41) mener, der slet ikke er visualiseret fra sommerhusene. Ejner frost (45) mener ikke, at billedet fra Klitrosevej, Vester Strand, bilag 1 side 20 giver et realistisk billede af vindmøllerne. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) beskriver selv visualiseringerne fra Gyvelvej og Klitrosevej i sommerhusområdet, men anfører, at visualiseringen fra sommerhusområdet savner samme detaljering og omfang, som tilfældet er for fastboende naboer til projektet. Derudover påpeger Ejnar Frost (45) og Grundejerforeningen at langt flere ejendomme end anført i Miljøvurderingen vil blive visuelt påvirkede af vindmøllerne, herunder: 20 ejendomme på Gyvelvej og Klitrosevej 55 udstykkede, men ubeboede og ikke tilplantede grunde på Syrenvej øst for stamvejen 7 Mange ejendomme, hvor afskærmende beplantning mangler eller er i dårlig forfatning Alt i alt vurderes 51-64 % af ejendommene i sommerhusområdet (svarende til et sted mellem 200 og 250 ejendomme) at blive visuelt påvirkede, hertil kommer visuel påvirkning af områdets stamveje. Den massive visuelle påvirkning, også om natten antages at ville ødelægge sommerhusområdet. Det anføres, at Miljøvurderingen anvender gamle luftfotos fra maj 2012 ved beskrivelse af beliggenhed af nabobeboelser. Grundejerforeningen mener, at visualiseringerne i Miljøvurderingen underbygger en uheldig påvirkning af landskabet af forsøgsmøllerne. Vurdering I ”Bilag 2 til Miljøvurderingen – visuelle forhold ved naboer” er der visualiseret fra ti steder, som beskriver de visuelle forhold i nabolaget nord, øst og syd for vindmøllerne, mens visualisering nr. 5 fra den nordlige indkørsel til Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ved Halby beskriver de visuelle forhold fra sydvest. Miljøvurderingen behandler sammen med bilag 2 sommerhusområdet som et samlet område, med overordnede betragtninger for området. Således bringer bilag 2 fotoudsnit af to visualiseringer fra Gyvelvej og fra Klitrosevej inde i sommerhusområdet. Detaljeringen i de to fotoudsnit svarer til detaljeringen i de øvrige visualiseringer, men fotoudsnittet koncentrerer sig om vindmøllerne, og fremhæver dem dermed. De ti plus to visualiseringer er ikke en systematisk dækning af forholdene ved samtlige naboboliger til projektet, men et bidrag til grundlag for beslutningsprocessen og med udgangspunkt i en worst case situation, hvor de nærmeste sommerhuse får den største udsigt og dermed gene fra vindmøllerne. Synligheden af vindmøllerne i sommerhusområdet er som alle andre steder afhængig af, hvor meget frit udsyn der er til vindmøllerne det konkrete sted. Påvirkningen af projektets visuelle forhold til sommerhusområdet er der forsøgt redegjort for i kapitel 10 og under 11.1. Udsynet til møllerne vil som omtalt afhænge af den til enhver tid bestående beplantning og der er redegjort for i bl.a. afsnit 10.17.5, at ”Fra den nordligste indkørsel til området har man udsigt over det helt flade åbne landskab, og her vil vindmøllerne være store og dominerende”. Det er vurderet, at der inden for en afstand af to km af møllerne vil være 17 sommerhuse, der vil have udsyn til møllerne. Længere væk fra møllerne vil der formentlig være flere sommerhuse, der vil have udsyn til møllerne. Opgørelsen i Miljøvurderingen tager udgangspunkt i eksisterende sommerhuse. Luftfoto brugt til beskrivelse af naboboliger er lavet ud fra de foto der var tilgængelige, da projektarbejdet blev påbegyndt i 2013. Beskrivelserne er desuden lavet på baggrund af besigtigelser foretaget i 2014, og er derfor ud fra de forhold, der var på det tidspunkt, hvor Miljøvurderingen blev udarbejdet. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således den visuelle påvirkning af sommerhusområdet tilstrækkeligt belyst. 1.3.6 Afskærmende beplantning – og visuel påvirkning Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) beskriver sommerhusområdets beplantning som værende i dårlig stand, og anfører at denne - hverken aktuelt eller 8 i nær fremtid - udgør en reel afskærmning mod visuel påvirkning fra vindmøllerne og målemasten. På denne basis vurderes, at en overvejende del af grundejere og gæster vil finde visuel påvirkning fra møller og mast helt uantagelig. Vurdering Besigtigelsen af forholdene fandt sted i forbindelse med udarbejdelsen af Miljøvurderingen. Sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand ved Halby er generelt omgivet af tæt bevoksning, men dele af forsøgsmølleanlægget vil være synligt langs veje og fra åbne arealer. Nogle steder i selve sommerhusområdet vil møllerne tilsvarende stedvist være synlige. Andre steder skærmer sommerhusområdets tætte og høje bevoksning for udsigten til vindmøllerne. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at beskrivelsen af bevoksningen i sommerhusområdet i miljøvurderingen tilstrækkeligt belyser bevoksningen og dens skærmende virkning. 1.4 Natur & klima I forhold til naturværdier, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Jørgen Husted (nr. 36) Anna Tove Skovbjerg (nr. 41) Helle Veland (nr. 44) Ejner Frost (nr. 45) 1.4.1 Dyreliv Helle Veland (nr. 44) skriver, at områdets specielle dyre-og fugleliv vil lide voldsom skade. Vurdering I denne vurdering menes der andre dyr end fugle. Fugle er behandlet mere indgående nedenfor. Som der er redegjort for i Miljøvurderingen etableres alle møller og serviceveje på agerjord i omdrift. Projektområdet er derfor i naturmæssig forstand yderst fattig og tilbyder ingen muligheder som ynglelokaliteter for dyr og fugle. Også for insekter vil ynglemuligheder være begrænsede pga. den jævnlige bearbejdning af jorden. I vækstsæsonen kan markerne dog i beskedent omfang fungere som fourageringsområde for såvel større som mindre dyr. Men også i denne henseende i beskedent omfang på grund af monokulturdriften i området. 9 Der er derfor ikke yderligere forhold, der vurderes nødvendigt at inddrage i Miljøvurderingen ud over fokus på beskyttede natur, Natura 2000-områder og dets udpegningsgrundlag samt bilag IV arter. 1.4.2 Fugle Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger nærheden til Natura 2000-område, og at påvirkningen af gæs og svaner er beskrevet alene ud fra teoretiske betragtninger og ikke på konkret lokal undersøgelse/vurdering af påvirkning fra møller på 200 meter. Der henvises til Naturstyrelsens Rapport om testpladser til prototypemøller frem mod 2020, hvor det beskrives, at det skal dokumenteres, at påvirkning af arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000området ikke er til skade. Hvis dette ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages. Grundejerforeningen konstaterer, at der ikke er ført bevis for, at projektet ikke vil skade fuglelivet i området. De henviser bl.a. til indsigelse til kommuneplantillægget fra Århus Universitet den 12.12.2014, hvor fra de citerer: ”Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det fremlagte beslutningsgrundlag efter vores vurdering hverken er tidssvarende endsige fagligt fyldestgørende”. På baggrund af indsigelsen konkluderer grundejerforeningen at påvirkningen af specielt gæs og svaner alene bygger på teoretiske betragtninger og ikke på aktuel lokal undersøgelse / vurdering af påvirkning af møller på 200 meter. Helle Veland (44) mener, at vindmøllerne vil ødelægge og forstyrre trækfuglenes flyveruter samt stresse fuglene. Vurdering Ringkøbing-Skjern Kommune anerkender, at der findes supplerende oplysninger om større forekomster af kortnæbbede gæs i området øst for Ringkøbing Fjord, herunder Velling Mærsk, end det fremgår af redegørelsen. Kortnæbbet gås har i Danmark støt stigende bestande. Eventuelle større forekomster ved Velling Mærsk vurderes således ikke i sig selv at få særskilt betydning for bestande af kortnæbbet gås i den konkrete sag. Det er korrekt, at de tidligere undersøgelser i de konkrete områder ved Velling Mærsk er udført i forhold til møller, der er mindre end de ansøgte forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Som grundlag for Miljøvurderingens konklusioner om, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil få væsentlig betydning for bestande af kortnæbbet gås i området, indgår imidlertid også nyere litteratur, senest fra 2011, som omfatter større møller og som understøtter vurderingen af, at en eventuel kollisionsrisiko ikke vil have betydning på bestandsniveau for kortnæbbet gås. Dette bekræftes yderligere ved de senest offentliggjorte undersøgelser fra Vindmølletestcenteret i Østerild (”First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild”, januar 2015), som DCE (Århus Universitet) har stået for. Østerild er i lighed med Velling Mærsk et sted, hvor store flokke af gæs trækker forbi til og fra fourageringsområder på landbrugsarealer omkring møllerne og i omegnen. Der er for tiden opstillet fire møller ved Østerild med en højde på op til 250 m til øverste vingespids og der er ikke trods intensiv eftersøgning fundet kollisionsdræbte gæs eller andre fugle under møller eller målemaster i det første undersøgelsesår. Særligt i forhold til Natura 2000-området ved Ringkøbing Fjord gælder, som fremført i Miljøvurderingen, at det kun er et ubetydeligt areal af et potentielt 10 fourageringsområde for arter på udpegningsgrundlaget, der kunne blive berørt i Natura 2000-området. Arealet vurderes at være uden betydning i forhold til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at høringssvarene ikke ændrer ved den samlede vurdering i Miljøvurderingen. 1.4.3 Nærhed til Natura-2000 område Danmarks Naturfredningsforening (48) beskriver nærheden til Natura-2000 området som en konflikt, der blev påpeget allerede i idéfasen. Konflikten beskrives ligeledes af Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) samt nr. 36 og 44. Vurdering Som det fremgår af Miljøvurderingen afsnit 7.9 er nærmeste afstand til Natura 2000-område nr. 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen ca. 100 meter. Derfor har der i kapitel 12 været særlig fokus på, om projektet kan påvirke området og de arter og naturtyper, der fremgår af udpegningsgrundlaget. Fokus har ligeledes været på de fuglearter, der findes inden for Natura 2000-området og i nærhed hertil - inden for projektområdet. I kap 12 konkluderes det, at:” Vindmølleprojektet vil ikke have negative påvirkninger af nærliggende habitatområder, specielt Ringkøbing Fjord. Det gælder både beskyttede naturtyper og dyre- og plantearter på udpegningsgrundlaget eller i forhold til områdets økologiske funktionalitet i forhold til rastende eller ynglende fuglearter.” 1.4.4 Emission af klimagasser Ejner Frost (45) stiller spørgsmålstegn ved de positive effekter på udledning af klimagasser, når omkostningerne i form af CO2-udledning og energiforbrug ved produktion af vindmøllerne regnes med. Gunnar Gylling Hansen (29) efterspørger en beregning, der viser sammenhængen mellem CO2 forbrug ved produktion af møllerne i forhold besparelse fra vindmøllerne på årsbasis. Vurdering Reduceret emission af klimagasser og andre luftforurenende stoffer samt affald er udførligt behandlet i Miljøvurderingens afsnit 10.6.1. Det er flere steder nævnt, at de beregnede værdier er behæftet med usikkerhed blandet andet fordi der er tale om testmøller. Under normal drift vil der dog være tale om en reduceret emission på næsten 100.000 tons om året. Selv med mange stop på grund af test, vil der derfor under alle omstændigheder blive tale om en meget stor reduktion, der kan måles i procent i forhold til Ringkøbing-Skjern kommunes samlede udledning. Miljøvurderingen har fokus på projektets udledninger, luftforurening og dermed reduktion heraf, når der er tale om el-produktion, der reducerer behovet for fossile brændstoffer. I Miljøvurderingens afsnit 10.10 er vindmøllers energibalance behandlet, og det kan fastslås at vindmøller energimæssigt er tilbagebetalt på 11 mindre end et års produktion. Dermed er også CO2 og andre klimagasser tilbagebetalt inden for det første år. 1.5 Rekreative interesser I forhold til rekreative interesser, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Ejner Frost (nr. 45) Helle Veland (44) 1.5.1 Kystlandskabernes rekreative værdier Danmarks Naturfredningsforening (48) anser placeringen af testmøllerne som værende i konflikt med nationale mål om at bevare og evt. forbedre kystlandskabernes rekreative værdier. DN nævner både kommunens borgere og tusinder af turister, som har glæde af kommunens natur og stilhed. Vurdering I afsnit 10.16 er det angivet at offentlighedens adgang til kysten ikke hindres. Projektområdet ligger øst for vejen Tændpibe, der løber parallelt med Ringkøbing Fjord vest for projektområdet. Miljøvurderingen har i afsnit 10.17 vurderet, at kystlandskabet har en skala, der kan bære de store vindmøller, og at det i høj grad vil være muligt, at opleve kystlandskabet omkring fjorden, selv om de fire forsøgsmøller bliver opstillet. Projektet er også vurderet i forhold til de landskabelige udpegninger og hensyn. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der igennem planlægningen og miljøvurdering af planlægningen for projektet er foretaget en vurdering af de landskabelige mål og interesser i forhold til andre interesser – herunder regeringens ønske om at forbedre vindmølleindustriens vilkår og muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller i Danmark jævnfør rapporten ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” samt at tilgodese hensynet til arbejdspladser og energipolitiske mål. 1.5.2 Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand Ejner Frost (45) mener, at manglende behandling af sommerhusområdet under rekreative interesser i det ikke-teknisk resumé, er mangel på kendskab til området eller for at udelade negative konsekvenser. Han mener desuden, at projektets påvirkning med støj, refleksioner, lys og ændringer i landskab vil ødelægge det rekreative ophold i sommerhusene og hindre udlejning. Helle Veland (44) mener at sommerhusområdet vil blive voldsomt generet. Den fredelige karakter som området har, vil forsvinde og det vil ikke længere være en nydelse at sidde i have eller gå langs fjorden. Hun anfører bekymring for lysreflekser fra vingerne. Vurdering 12 Støjen ved sommerhusområdet er 1,5 dB(A) under grænseværdien i det nærmeste punkt og falder derefter gradvist mod syd som beskrevet nedenfor i miljøvurderingens punkt 3.5. Der har tidligere stået 103 mindre vindmøller i området. Der er ikke foretaget støjberegning for disse vindmøller, da de er nedtaget. Men støjen er sammenlignelig med støjen fra vindmøllerne ved Gestenge. På baggrund af indsigelsen, har PlanEnergi vurderet, hvorledes støjen har været, da der stod 103 vindmøller i Velling Mærsk i rækker parallelt med og umiddelbart nord for Skelgrøften. Afstanden fra punkt 57 i kanten af sommerhusområdet var 1 km til den nærmeste vindmølle. Afstanden til den nærmeste nye forsøgsmøller er ifølge bilag 2 figur 2C 1.435 meter. Måler man på figur 10.9 i Miljøvurderingen fra de sydvestlige vindmøller ved Gestenge til kurven med 39 dB(A) er der 900 meter. 900 meter syd for de 103 tidligere vindmøller i Velling Mærsk eller med andre ord 100 meter nord for sommerhusområdet har støjen således været cirka 39 dB(A). Cirka 200 meter nord for sommerhusområdet passerer kurven for 39 dB(A) for forsøgsmøllerne. Forskellen til de tidligere forhold er således marginal. Der er ikke grundlag for at hævde, at støjen vil blive værre, end den har været i de knap 20 år de mindre møller stod i Velling Mærsk. Støj fra forsøgsmølleanlægget vurderes dermed ikke at ville påvirke de rekreative værdier i højere grad end de tidligere møller i området. Støjen fra forsøgsmølleanlægget vurderes i sammenhæng med støj fra eksisterende møller i området at ville overholde de støjgrænser, der er fastlagt nationalt. Der vil ikke forekomme refleksioner fra møllerne i sommerhusområdet, og kun nogle få sommerhuse længst mod nordvest vil være udsat for skyggekast svarende til op til 5 timers skyggekast årligt (se punkt 1.6 nedenfor). Skyggekastet er beregnet for bar mark, det vil sige uden skærmende huse og bevoksning. Der er således ikke regnet med reduktion på grund af bevoksning. Lyset fra vindmøllerne vil forekomme mest markant i mørket og dermed hyppigst i vintermånederne. Det vil være mod nord i forhold til sommerhusene og dermed formentlig mindre generende end mod syd eller vest. Landskabet i et område nord for sommerhusområdet vil med forsøgsmølleanlægget fremstå som et teknisk landskab. Som beskrevet i bilag 2 til Miljøvurderingen vil møllerne være dominerende fra flere steder i sommerhusområdet, når man ser mod nord, hvor bevoksning eller bygninger ikke skærmer for møllerne. Sommerhusområdet er i Miljøvurderingen og i ikke- teknisk resumé behandlet under naboer og sommerhusområde. Nogle undersøgelser viser, at frygten for gener fra kommende vindmøller hos nogle naboer er større end generne opleves efter, at møllerne er opstillet. Det kan ikke entydigt vurderes, hvordan forsøgsmølleprojektet vil opleves og om det vil påvirke udlejning af sommerhuse i området. Det er derfor vurderet, at generne for de rekreative værdier i sommerhusområdet formentlig ikke vil påvirke udlejning af sommerhusene negativt. 1.6 Støj I forhold til støj, er der indkommet høringssvar fra: Ejner Frost (nr. 45) 13 Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Jørgen Husted (36) Anna Tove Skovbjerg (41) Mads Andersen (73) 1.6.1 Støjpåvirkning af Stauning Vesterstrand Ejner Frost (45) skriver, at det er en forkert vurdering, at støj fra vindmølleprojektet ikke udgør et væsentligt problem for naboboliger og støjfølsomme arealer. Det påpeges at ændringen i støjbidraget ved sommerhusområdet Stauning Vesterstrand er stor, idet der er et lavt støjniveau ved eksisterende forhold. Det anføres at 10 % af beboerne vil være stærkt generede, og der henvises til en sundhedsundersøgelse. Derudover påpeger han, at der er forkerte og manglende oplysninger i bilag 7 til miljøvurdering, da den maksimale støjgrænse for støj i sommerhusområdet er opgivet for højt og, at der ikke er angivet beregninger for lavfrekvent støj for sommerhusområdet. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38), efterlyser dokumentation for anvendte kildestyrker. Foreningen ønsker desuden en forklaring på forskellen mellem kildestøjen i ”Document no. 0011-5675-V05, General Specifications V1648,0 MW 5.0 Hz Offshore” og den anvendte kildestøj i støjberegningerne. Grundejerforeningen og Ejner Frost (45) anfører endvidere, at det er oplyst af GeoPartner, at 99 ejendomme i Stauning Vesterstrand ligger inden for 2.000 m fra vindmøllerne. I Miljøvurderingen er oplyst at kun 68 ejendomme ligger indenfor. De udbeder sig en forklaring. Jørgen Husted (36) skriver, at sommerhusområdet ligger i sydvestlig retning for de planlagte vindmøller. Han mener, at der ikke er taget højde for det faktum i støjberegningerne og at det gør den visuelle og støjmæssige påvirkning større. Anna Tove Skovbjerg(41) mener, at støjen fra vibrationer af vindmøllevinger påvirker det psykiske miljø. Vurdering I Miljøvurderingen er den korrekte støjgrænse for støjfølsom arealanvendelse angivet under 10.7.1 Af figur 10.9 i Miljøvurderingen fremgår det, at kurven for grænseværdien på 20 dB for lavfrekvent støj ligger langt fra sommerhusområdet, som dermed vil få væsentlig lavere lavfrekvent støj end grænseværdien. Miljøvurderingen viser, at støjen fra vindmøller i sommerhusområdets nærmeste punkt til vindmøllerne er beregnet til 33,8 dB(A) ved vindhastigheden 6 m/s og 37,5 dB(A) ved 8 m/s. Dette er henholdsvis godt 3 og 1,5 dB(A) under grænseværdierne. Det er i Miljøvurderingens afsnit 10.19.2 redegjort for helbredseffekter, og ifølge WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. En støjpåvirkning på 65 dB(A) eller mere kan være skadelig for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau. 14 De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne ved naboboligerne – her er der ikke tale om sommerhusene - på maksimalt 42,9 dB(A) støj ved vindhastigheden 8 m/s og maksimalt 17,8 dB(A) lavfrekvent indendørs støj ved vindhastigheden 8 m/s, som der er redegjort for i afsnit 10.7, ligger væsentligt under 65 dB og under de støjgrænser, der gælder for vindmøller. Som udgangspunkt opfattes 10 dB som en fordobling/halvering af støj. 42,9 dB er således en væsentlig mindre støjbelastning end 65 dB. Der er indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter i den videnskabelige litteratur, men det kan ikke afvises, at støj fra vindmøller har helbredsmæssige konsekvenser. Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at det er Arbejdstilsynet, der har redegjort for at støj kan have en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/d-6-1-stoj.aspx I forhold til gener oplyser Miljøvurderingen i afsnit 10.19.2, at: ”Der er gennemført videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende støjen fra vindmøller opleves. Resultaterne fra de samme undersøgelser ligger også til grund for en rapport fra det nederlandske institut RIVM fra 2009, ”Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid”, hvor forskerne tager udgangspunkt i den gene, der opleves indendørs. Her udledes det, at fire procent af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 39 dB(A)ved 8 m/s, som er grænseværdien for boligområder i Danmark, oplever støjen indendørs som ”stærkt generende”. Rapporten viser også, at 11,5 pct. af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 44 dB(A)ved 8 m/s, hvilket er grænseværdien for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark, oplever støjen indendørs som ”stærkt generende”. De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller”. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at støjpåvirkningens helbredsmæssige konsekvenser og støjpåvirkningens genevirkning er belyst tilstrækkeligt i Miljøvurderingen. Vestas benytter i støjberegningerne de seneste målinger af kildestøjen for V164møllen ved Østerild - og ikke kildestøjen i det omtalte dokument - og støjtal for de øvrige vindmøller i overensstemmelse med lovgivningen. De anvendte tal for kildestøj fremgår af figur 10.10. Ansøger skal fremlægge målinger og beregninger, der kan sandsynliggøre, at vindmøllerne vil kunne overholde støjgrænserne. For prototypemøller skal dokumentationen være en rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype jævnfør § 8 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Anmeldelsen indgives i dette tilfælde til Ringkøbing-Skjern Kommune, der vil kræve en støjmåling for at sikre, at støjkravene er overholdt, når vindmøllerne er opstillet og sat i drift. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at de anvendte tal for kildestøj opfylder lovgivningens krav og finder, at kravet om støjmåling vil sikre, at lovgivningen vil blive overholdt ved de konkrete forsøgsmøller. GeoPartners antal på 99 ejendomme inden for 2.000 meter refererer til grundene, bebyggede såvel som ubebyggede. Miljøvurderingens oplysning om 68 sommerhuse refererer til eksisterende huse. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at der ikke er uoverensstemmelse mellem GeoPartners tal og tallet i Miljøvurderingens tal og finder tallet i Miljøvurderingen er korrekt. 15 I beregningerne for støj er der taget højde for vindretning, og beregningens tal viser det højeste niveau støjen forventes at ville nå. For beboere sydvest for vindmøllerne vil støjen sandsynligvis være lavere, da de ligger foran vindmøllerne i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest. 1.6.2 Sammensat støj Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger, at den samlede støjbelastning i området (eksisterende møller, planlagt motocrossbane, Stauning Lufthavn, nedknusningsanlæg med videre) øges, og vil være til ikke ubetydelig gene for beboere, gæster og lejere. Ejner Frost(45) angiver, at der ikke er dokumentation for vurderingen af sammensat støj, og at den må anses for, at være grebet ud af den blå luft. Beregninger for testmøllerne viser en stigning på 7 dB, som antages at være en fordobling: Der stilles spørgsmålstegn ved konklusionen i det ikke-teknisk resumé af Miljøvurderingen. Vurdering Der er i Miljøvurderingen i afsnit 10.7.3-4 og 11.6.5 redegjort for støjpåvirkningerne og den sammensatte støj fra vindmøller, eksisterende transformatorstation, banetrafik (tog), landbruget, vejtrafik, planlagt motocrossbane, knuseplads for tegl, beton, asfalt og lignende, samt fra beflyvningen af Stauning Lufthavn - derunder militære flyveøvelser. ”For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være tale om sammensat støj, samtidig støj fra flere forskellige typer støjkilder. Desuden vil støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde.” En sammensat støjpåvirkning fra mange af disse støjkilder vil sjældent forekomme og næppe være noget væsentligt problem, alene på grund af den store afstand mellem støjkilderne. På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. Forsøgsmølleprojektet forventes at ville overholde kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det vil sige, at vindmøllestøjen forventes at ville ligge under støjgrænserne i områder med støjfølsom arealanvendelse, ved projektets naboboliger og ved naboboliger til eksisterende vindmøller for både almindelig støj og lavfrekvent støj. Ved projektets naboboliger vil der være en varieret grad af forøget vindmøllestøj inden for støjgrænserne. De lavere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor støj fra eksisterende vindmøller i Lem Kær og Gestenge ligger på et forholdsvis højt niveau. De højere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor det eksisterende støjniveau er forholdsvis lavt. På dette grundlag er det vurderet, at støj fra vindmølleprojektet ikke vil udgøre et væsentligt problem for naboboliger og støjfølsomme arealer. Metoden til vurdering af sammensat støj beskrives i Miljøvurderingens afsnit 10.7.1. Støjpåvirkningen i driftsfasen bliver behandlet over fjorten sider fra side 165 til side 179, derunder sammensat støj de sidste fem sider. De fem sider gennemgår systematisk egnens støjkilder og den sammensatte støj. Den forøgede vindmøllestøj bliver blandt andet behandlet side 172 – 173. 16 Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at støjpåvirkningerne er tilstrækkelig belyst. 1.6.3 Anlægstrafik, flystøj og anden trafikstøj Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger overordentlig væsentlig trafik og arbejde på møllerne, som en yderligere alvorlig belastning, og at byggelarm og tummel vil stå på i årevis. Det påpeges samtidig, at støjniveauet ikke er dokumenteret. Grundejerforeningen påpeger ligeledes, at turister og sommerhusejere vil blive væsentligt generede af massiv tung trafik i mange år fremover. Desuden nævnes at det spinkle vejnet, må forventes at lide betydelig skade, at der vil opleves betydelige trafikale problemer samt markant støjbelastning. Det påpeges endvidere, at adgang til lokalplanområdet via Tændpibe under ingen omstændigheder vil kunne accepteres. Grundejerforeningen gør det klart at grundejerne ikke kan acceptere, at beflyvning af lufthavn skal ske mod syd og hen over sommerhusene, da det vil aflede yderligere støj i området. Vurdering Med udgangspunkt i Miljøvurderingens opgørelse over anlægstrafik figur 9.4, vurderes en daglig trafikbelastning i anlægsfasen på vejen Tændpibe på 70 køretøjer, heraf 40 lastbiler, ikke som en væsentlig gene, når de samlede daglige antal i dag er henholdsvis 761 køretøjer og 22 lastbiler. Der er i Miljøvurderingens kapitel 9 redegjort for støj og trafik i anlægsfasen, der i kapitel 5 er anslået til at vare 25-35 uger. Støjen vil primært stamme fra lastbiltrafik og kraner. Det vil primært være beboere på Stauningvej, Vennervej og Tændpibe, der vil opleve støjen og her primært i form af passerende lastbiltrafik – alt efter hvilken vejadgang, der benyttes til vindmølleområdet. Støjen vil være som fra en stor byggeplads, og med en afstand på minimum 800 meter til nærmeste nabo, er det vurderet, at støjpåvirkningen ikke vil give væsentlige gener. Ved udskiftning af vindmøllerne vil støjen være begrænset til en kortere periode, da anlæg af veje og arbejdsarealer ikke skal udføres igen. Det er vurderet at der maksimalt vil blive udskiftet én vindmølle årligt, og det vil være sjældnere, at der eventuelt bliver udskiftet et fundament. Der vil formentlig ikke være gener for turister og sommerhusejere på grund af anlægstrafik, da anlægstrafik kan ske uden væsentlig påvirkning på eksisterende offentlige vejnet. Der kan dog i kortere perioder være tale om at enten Tændpibe eller Stauningvej er afspærret på grund af store særtransporter. I sådanne tilfælde vil der blive skiltet og trafikanterne kan eventuelt vælge en alternativ rute. Der er ikke erfaringer for, at denne fremgangsmåde har givet væsentlige gener for trafikanterne ved de mange vindmølleprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Anlægstrafikken vil ikke blive ledt forbi sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand. Vurdering af støj fra anlægstrafikken fremgår af Miljøvurderingens afsnit 9.1.5. Anlægstrafikken vil primært foregår inden for almindelig arbejdstid, og det konkluderes, at støjen ikke vil give væsentlige gener. Desuden vil både specialtransporter og lastbiltræk med grus køre relativt langsomt og dermed ikke støje mindre end hurtigkørende tung trafik. 17 Eventuelle skader på det offentlige vejnet vil i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes vejafdeling blive udbedret. Der er i Miljøvurderingen udført en særskilt vurdering af de ændrede flyvevejes betydning for støjmønsteret omkring Stauning Lufthavn. Vurderingen ligger som bilag 12, Notat er udarbejdet af COWI. Heri er det vurderet, at støjen ved Stauning Lufthavn ændres marginalt og ubetydeligt i forhold til den eksisterende miljøgodkendelse for lufthavnen. Der vil ikke blive større lufttrafik hen mod sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand, tværtimod vil den blive mindre, da der ikke kan foretages cirkling mod nord. Den nye skitserede løsning forventes ikke ændre på flyvevejene i forhold til det, der er redegjort for i Miljøvurderingen jf. afsnit 1.10.1. 1.6.4 Støjpåvirkning af Lem Mads Andersen (73) er bekymret for støj ved sin bolig, da han i dag er generet af vindmøllerne i Lem Kær. Vurdering Der er redegjort for støjpåvirkningen fra de fire forsøgsmøller og eksisterende vindmøller i Miljøvurderingen afsnit 10.7. Alle støjgrænser er overholdt. 1.7 Skyggekast I forhold til skygge, er der indkommet høringssvar fra: 1.7.1 Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Afskærmende beplantning Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at fremtidig skyggevirkning vil overstige 5 timer årligt, idet træbeplantningen i området er i dårlig stand, og dens afskærmende effekt forventes forringet i nær fremtid. Dette betegnes som en væsentlig negativ påvirkning af de ramte ejendomme. Vurdering I Miljøvurderingen afsnit 10.8 er der redegjort for skyggekast i omgivelserne. Alle beregninger er udført for en situation, hvor der ikke er skærmende bygninger eller beplantning. Det er i sommerhusområdet beregnet, at det nærmeste punkt til vindmøllerne i skel mod nordøst vil få mellem 0 og 5 timer/år. 1.8 Vindmøllernes udseende I forhold til vindmøllernes udseende, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Ejner Frost (nr. 45) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) 18 Jørgen Husted (36) Anna Tove Skovbjerg (41) 1.8.1 Vindmøllernes farve Ejner Frost (45) påpeger forskellige beskrivelser af testmøllernes farve. Vurdering Vindmøllerne vil blive farvet efter gældende lovgivning. I ”Vejledning til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller” (1. udgave, 28. marts 2014) skrives: Alle vindmøller – uanset totalhøjde – inden for en flyveplads’ indflyvningsplan skal afmærkes med hvid farve, der opfylder CIE-normen, på vinger, nacelle (generatorhuset) samt øverste 2/3 dele af mølletårnet. Farven RAL 7035 lever op til dette krav. Ligeledes skal vindmøller med en totalhøjde på 100 meter eller derover generelt farveafmærkes som angivet ovenfor. Lovgivningen beskriver således farven som hvid, hvor RAL 7035 lever op til dette krav. RAL 7035 er en ’brækket’ hvid, så den er lys grå. Derfor beskrives farven i Miljøvurderingen som lys grå. Det er den samme farve, der er tale om, og det er den samme farve, der er på alle nyere vindmøller på 100 meter totalhøjde eller mere. 1.8.2 Reflekser Ejner Frost (45) påpeger, at reflekser fra vindmøllerne er til stor gene for naboer og ved færdsel i området. Han skriver yderligere, at konklusionen om, at der ikke forventes væsentlige gener er udokumenteret. Vurdering Siden 1990’erne har man i de kommunale planer og i lokalplaner for vindmøller stillet som krav, at glanstallet på vingerne skal være under 30, hvilket anses for mat. Det har betydet, at der ikke er reflekser eller glimt fra vingerne, som er opført de sidste 10-15 år. De gamle vindmøller i Velling Mærsk er opført før der blev stillet krav til glanstallet, og kan derfor have givet generende reflekser. I forslag til lokalplanen 383 for forsøgsmøller ved Velling Mærsk har Ringkøbing-Skjern Kommune også stillet krav om glanstal under 30. 1.8.3 Markeringslys Danmarks Naturfredningsforening (48) gengiver beskrivelsen af lysafmærkningen på vindmøllerne, og efterlyser påvirkningen af 58 helårsboliger og 68 sommerhuse. Dette manglende hensyn er ligeledes påpeget i idéfasens høringsrunde. Ejner Frost (45) skriver, at lyset er generende inden for de nærmeste 2-3 km. Har selv udsigt til en TV mast, og finder lys på denne meget generende, og ikke noget man vænner sig til. Påpeger at der er mange klager over lys i Østerild og nogle er 19 blevet tilkendt ekstra og nye erstatninger på den baggrund. Mener, at konklusionen er underdreven og ukvalificeret. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at områdets beplantning er i dårlig forfatning, og det er det udvalgets opfattelse, at et betydeligt antal grundejere i sommerhusområdet vil finde lysmarkeringen yderst generende. Der henvises til indsigelse fra DN i debatfasen, hvor DN forventer, at de høje møller med lys vil give en påvirkning. Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring, som kan regulere hvornår advarselsblink er nødvendigt. Jørgen Husted (36) påpeger, at for op mod halvdelen af sommerhusområdets sommerhuse bliver der tale om en konstant blinkende højintensivt advarselslys. Anna Tove Skovbjerg (41) påpeger at det kraftige lys vil påvirke det ellers mørke område. Hun henviser til personlige erfaringer fra vindmøller ved motorvejen ved Falkenberg i Sverige. Vurdering Lysafmærkning er beskrevet i afsnit 7.8 og effekten af lyspåvirkningen er vurderet i afsnit 10.17. 4-5 og 11.8. Det er vurderet at lyset kan ses på stor afstand, enkelte steder op til 20 km. Idet lyset bliver afskærmet 3 grader under vandret, vil det ikke lyse direkte ind mod beskueren. Om dagen vil de højintensive lys være synlige, men ikke direkte generende. Lysblinkene fra lysafmærkning af vindmøller og målemast vil være mest tydelige, hvor man har det mørke landskab, og lysene bliver oplevet højt på himlen, som på visualisering 1A og 5A i bilag 1. På den baggrund er det vurderet, at lysblinkene kan virke forstyrrende på nattehimlen set fra det flade åbne landskab omkring vindmølleområdet. Det er i Miljøvurderingen beskrevet, at lyset vil være hvidt på alle lamper og blinke synkront. Det sker for at give færrest gener og undgå den omtalte virkning af et tivoli. Lyset vil uden tvivl kunne ses fra mange steder i sommerhusområdet, og det er i Miljøvurderingen vurderet, at det specielt vil være inden for de nærmeste to kilometer, at det kan virke generende. Det er ikke vurderet nærmere i Miljøvurderingen, om der kan installeres radarstyring af lyset på vindmøllerne, så det kun tændes, når et fly nærmer sig. Det skyldes, at denne tekniske løsning endnu ikke er fuldt udviklet og ikke er godkendt i Danmark. Ud over afskærmning af lyset, så det ikke stråler ud under 30, findes der ikke andre afværgeforanstaltninger for lys, hvorfor de beskrevne lysgener er en del af de miljøpåvirkninger projektet medfører. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke detaljeret viden om forholdene ved prøvestationen i Østerild, men kan i øvrigt oplyse, at lysgener har indgået og vil indgå i vurdering af værditab ved opstilling af forsøgsmøller efter Værditabsordningen. Se endvidere afsnit 1.11.4 1.8.4 Design og opstillingsmønster Jørgen Husted (36) påpeger at der ikke stilles æstetiske krav for vindmøllernes udseende, og de må fremstå uensartet og placeres uharmonisk. 20 Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger, at vindmøllerne ikke opstilles centralt i området og at vindmøllecirkulæret ikke godkender opstillingsmønstret. Vurdering I afsnit 10.17.5 vurderes oplevelsen af opstillingsmønstret og variation i mølletyper. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at opstillingsmønstret, der ikke fra alle vinkler er let opfatteligt, er acceptabelt i det enkle landskab, og at det kan accepteres landskabeligt, at der i en periode står et anlæg med forskellige mølletyper. Vindmøllecirkulæret fastsætter, at vindmøller skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. I vejledning til cirkulæret er det uddybet, at der ved valg af opstillingsmønster skal tages udgangspunkt i såvel det landskab, møllerne opstilles i, som møllernes betydelige fjernvirkning. Nødvendigheden af et opstillingsmønster på en bue er beskrevet i kapitel 5 og 6 i miljøvurderingen. Her er anlæggets opstillingsmønster desuden vurderet i kapitel 10.17.5. 1.9 Sikkerhed I forhold til sikkerhed, er der indkommet høringssvar fra: 1.9.1 Ejner Frost (nr. 45) Isnedfald Ejner Frost (45) skriver, at man ikke kan beskytte trafikanter mod isnedfald, ved at opsætte et skilt. Vurdering Ringkøbing-Skjern Kommune har i høringsfasen for kommuneplantillæg nr. 46 gjort Naturstyrelsen opmærksom på, at der ikke må forekomme isnedfald på vejen Tændpibe. Dette har medført, at Naturstyrelsen i udkast til VVM-tilladelse til projektet har stillet krav om, at vindmølle nr. 4 (den nordligste) hvis der er risiko for overisning og dermed isnedfald, når vindmøllerne startes op, skal standses, så rotoren er parallel med Tændpibe, når isen rystes af inden igangsætning af møllen. 1.9.2 Manglende kontrol over vindmøllerne Ejner Frost (45) skriver, at da vindmøllerne fjernovervåges af elektronisk operatør via elektronisk trafik, der kan forstyrres/afbrydes kan vindmøllerne komme ud af kontrol. Vurdering Vindmøllerne ved Velling Mærsk overvåges efter samme metoder, som øvrige vindmøller opstillet inden for de seneste år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det må dog forventes, at der på grund af afprøvning og tests, vil der være en større opmærksomhed på vindmøllerne i Velling Mærsk. Overvågningen er i perioder, hvor der ikke er servicemedarbejdere til stede, overvåget elektronisk med direkte kommunikation til Vestas´s serviceafdeling, hvor der vil være en alarm, når der 21 opstår fejl. Overvågningen foregår hele døgnet og der er automatisk stopfunktion af vindmøllerne, hvis der opstår fejl. 1.10 Stauning Lufthavn OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: Vurderingerne i dette afsnit vedrørende Stauning Lufthavn er udkast. Til den politiske behandling vedrørende den endelige vedtagelse af Lokalplan 383 vil vurderingerne blive mere konkrete med færre ubekendte. Vurderingerne er udarbejdet med udgangspunkt i det vidensgrundlag, der forelægger på nuværende tidspunkt (10. juni 2015). I forhold til Stauning Lufthavn, er der indkommet høringssvar fra 64 af de 73, som alene omhandler lufthavnen. Af de 64 høringssvar er de 37 enslydende. Der ud over nævnes lufthavnen i yderligere 6 høringssvar. Der er kommet høringssvar fra: Stauning Lufthavn (67), BenAir (62 med bilag), HansenGroup a/s (39), Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38), Lejerforeningen Stauning Lufthavn (49 med tilhørende bilag), Motorflyvningens Fællessekretariat (66), RST-flyveklub Stauning (64), Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63), Dansk Faldskærms Union (71), Stauning Menighedsråd (34) samt en lang række enkeltpersoner som nr. 8,17,18, 27, 28, 32, 36, 39, 44, 51, 52, 53, 59, 60, 61, 65, 68, 69, 70, 71,72 og 73. Der er indkommet 37 næsten enslydende indsigelser (omtales som nr. 1 med flere) fra piloter og andre tilknyttet luftfart i hele Danmark og internationalt. Det drejer sig om nr. 1 - 7, 9 - 16, 19 - 26, 29 - 31, 33, 35, 37, 40, 42, 43, 46 og 55 - 58. 1.10.1 Generelle forhold vedrørende flyvesikkerhed og Stauning Lufthavn Flere indsigere mener, det er forkert, at opstille hindringer, der gennemskærer lufthavnens hindringsbegrænsede flader, og at det vil være til fare for lufttrafikken. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) mener at afsnittet ’Lov om luftfart’ i forslag til lokalplan nr. 383 er irrelevant, da arbejdet med risikovurderinger efterfølgende er ændret. Der forventes, at Trafikstyrelsen vil udtale, at risikoanalyser skal baseres på flytyper og ikke antal personer ombord. Desuden er der enighed i, at der i lokalplanen står, at vindmøllerne berører særligt beflyvning af Stauning Lufthavn. Anton Højland (52) spørger kommunen hvorfor man sender et lokalplanforslag i høring, der bygger på fejlagtige forudsætninger og er så mangelfuldt, at det ikke kan sige noget om vindmøllernes påvirkning på Stauning Lufthavn. Vurdering Stauning Lufthavn betjener i dag primært almenflyvning, dvs. privat-, militær-, skole-, forretnings-, faldskærms-, foto-, taxaflyvning m.v. Lufthavnen har en bane med baneretning øst-vest kaldet 09-27, dvs. man kan starte og lande mod øst eller vest, fx bane 27 har landing fra øst mod vest. Lufthavnen er en offentlig godkendt lufthavn og flyvning til/fra lufthavnen foregår enten visuelt (VFR) eller som instrumentflyvning (IFR). Det er tilladt at benytte 22 lufthavnen året og døgnet rundt. For at beskytte lufttrafikken mod kollision mod hindringer som fx master og vindmøller, er en offentlig godkendt lufthavns luftrum beskyttet af hindringsbegrænsende flader, kaldet indflyvningsplaner. Derudover har lufthavnen en særlig Trafikinformationszone (TIZ) omkring lufthavnen, hvor flyene skal være i radiokontakt med lufthavnens flyveinformationstjeneste (AFIS) i lufthavnens åbningstid. De procedurer, som lufttrafik til/fra lufthavnen skal følge, er publiceret i AIPDanmark. VFR flyvningerne kan følge særlige punkter til/fra TIZ, mens IFR flyvningerne skal følge de i AIP Danmark publicerede procedurer. IFR procedurerne for landing på lufthavnen i dag er enten NDB- eller localizerprocedurer. Til både bane 09 og 27 er der en NDB procedure, mens der tillige til bane 27 er en localizerprocedure, der er en mere præcis indflyvnings metode, og derfor den primære anflyvningsform til denne bane. Opstilling af vindmøller i nærheden af flyvepladser, hvor vindmøllerne gennembryder flyvepladsens indflyvningsplan, kan kun gennemføres efter særlig dispensation og tilladelse af Transportministeren. En sådan tilladelse vil normalt kun kunne opnås, hvis Trafikstyrelsen, efter en konkret vurdering, indstiller til Transportministeren, at en opstilling af vindmøller er flyvesikkerhedsmæssig forsvarlig. De vindmøller med målemast, der ønskes opstillet ved Velling Mærsk jf. forslag til Lokalplan 383, gennembryder indflyvningsplanet for Stauning Lufthavn. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der som koncessionshaver har ansvaret for at udarbejde og indsende dispensationsansøgning med eventuelle risikovurderinger, hvis forsøgsmølleprojektet ønskes gennemført. Ringkøbing-Skjern Kommune har offentliggjort forslag til Lokalplan 383 med en forventning om, at der kan opnås en sådan dispensation og tilladelse af Transportministeren. Med baggrund i det vidensgrundlag, der var på daværende tidspunkt for lokalplansforslagets udformning, er det derfor kommunens vurdering, at Forslag til Lokalplan 383 ikke er mangelfuld. Det samme gælder miljøvurderingen af lokalplanen. Sideløbende med planlægning af vindmølleprojektet har pågået en proces til afklaring af muligheden for, at vindmølleprojektet kan gennemføres med en uændret beflyvning og anvendelighed af Stauning Lufthavn. Forudsætningen for at projektet kan realiseres, er således, at der sker en fuld afklaring af både forholdet mht. Stauning Lufthavns anvendelighed og en tilfredsstillende håndtering af de flyvesikkerhedsmæssige forhold. Formålet med denne afklaring er, at Trafikstyrelsen kan indstille til Transportministeren, at dispensation bør gives for vindmølleprojektet ved Velling Mærsk så Lokalplan 383 kan gennemføres. I processen omkring afklaring af de flyvesikkerhedsmæssige forhold har der bl.a. været gennemført risikoanalyser, hvor flere forhold omkring beflyvning af Stauning Lufthavn har været til behandling. Det har fx været fremme, at man på lufthavnen ikke måtte operere med fly med over 10 personer om bord efter opstilling af vindmøllerne. Men dette og andre forhold omkring Stauning Lufthavns anvendelighed samt endelig afklaring af de flyvesikkerhedsmæssige forhold er ikke afhandlet færdigt med Trafikstyrelsen. 23 Ringkøbing-Skjern Kommune er fortsat i løbende dialog med Trafikstyrelsen omkring udarbejdelse af risikovurderinger og implementering af risikoreducerende tiltag efter vindmøllernes opstilling. Derudover skal der ske en yderligere sikring af de flyvesikkerhedsmæssige forhold i vindmøllernes opstillingsfase. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes forventning, at alle forhold omkring lufthavnens anvendelighed og de flyvesikkerhedsmæssige forhold kan afklares således, at Ringkøbing-Skjern Kommune vil kunne indsende en dispensationsansøgning til Trafikstyrelsen med positivt resultat. Status for dispensationsansøgning medio juni 2015 er, at Ringkøbing-Skjern Kommune over for Trafikstyrelsen har skitseret et løsningsforslag, der omfatter installering af ILS (Instrument Landing System) til begge baner. ILS kan benyttes af fly som flyver instrumentflyvning (IFR), dvs. primært erhvervsflyvninger samt en del privatfly. Til løsningen indgår desuden højintensivt lys på møllerne samt målemast. Trafikstyrelsen er meget positive over for løsningsforslaget og efterspørger nu en egentlig dispensationsansøgning. Som bilag til ansøgningen skal vedlægges en såkaldt risikovurdering, hvis formål er at belyse forslag til ændrede procedurer vedr. brug af Stauning Lufthavn. Det er vurderingen, at der både i forhold til visuel- og instrumentflyvning kan blive tale om ændringer af visse procedurer, herunder øget krav til sigtbarheden (vejrminima). En indførelse af ILS på Stauning Lufthavn vil (afhængig af krav til kommende vejrminima), betyde en forbedring af Stauning Lufthavn. Med den skitserede løsning med indførelse af ILS er begrænsningen på 10 personer om bord ikke længere relevant. I Miljøvurderingens kapitel 10.7 fremgår det, at ændring af støjmæssige konsekvenser er marginale, og der vil ikke være problemer i forhold til overholdelse af støjmæssige rammer fastlagt i lufthavnens miljøgodkendelse, som dermed ikke kræves ændret. Den nye skitserede løsning forventes ikke ændre på flyvevejene i forhold til det, der er redegjort for i Miljøvurderingen. Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen, at afsnittet ”lov om luftfart” side 19f i lokalplanens redegørelse erstattes med følgende tekst ved den endelige vedtagelse af lokalplan 383: TEKSTEN INDSÆTTES INDEN DEN POLITISKE BEHANDLING VEDRØRENDE DEN ENDELIGE VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 383 Desuden anbefaler administrationen, at følgende sætning i afsnittet ”lov om luftfart” side 26f ændres fra: ”Det kræver dispensation for gennembrydning af de hindringsfrie planer ved Stauning Lufthavn i forbindelse med dette vindmølleprojekt. Trafikstyrelsen skal give bygherre dispensation, før projektet kan gennemføres.” Til: 24 ”Der kræves en dispensation af Transportministeren for gennembrydning af indflyvningsplanerne ved Stauning Lufthavn i forbindelse med dette vindmølleprojekt. Dispensationen skal være meddelt, før projektet kan gennemføres.” 1.10.2 Rambølls rapport: ”ETABLERING AF FIRE TESTVINDMØLLER VED STAUNING LUFTHAVN” Flere indsigelser (blandt andet høringssvar nr. 1 med flere, 27, 32, 39, 45,52, 63 og 64) indeholder en kritik af Rambølls rapport, der er vedlagt Miljøvurderingen som bilag 3. Bent Larsen(27) mener, at de faktiske forhold ikke ligger til grund for udtalelser i rapporten, og at den er lavet på baggrund af papirarbejde. Han bemærker desuden, at uanset afmærkninger og lys vil vindmøllerne gennemtrænge sikkerhedsplanet og dermed være til gene og risiko for brugere af lufthavnen. Ejner Frost (45) skriver, at risikovurderingen konkluderer, at risikoen ved de forskellige beflyvningsprocedurer er negligerbar. Luftfartsstyrelsen kommer med et andet resultat. Det anføres at dette er en alvorlig fejlvurdering fra PlanEnergi. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn(49) mener, at lokalplanforslaget overvejende bygger på resultat af Rambølls rapport. Det angives, at rapporten har været behæftet med fejl og mangler og at Trafikstyrelsen mange gange har kasseret rapporten. Desuden anføres det som en fejl, at konsulenter fra Rambøll og Integra ikke har erfaring som erhvervspiloter, og derfor ikke har erfaring nok til udarbejdelse af analyser. Vurdering Miljøvurderingen for vindmøllernes påvirkning af Stauning Lufthavn er baseret på bilag 3, Rambølls rapport. Ringkøbing-Skjern Kommune har i processen benyttet forskellige rådgivere, med ekspertise i forhold til de konkrete opgaver. Der skal udarbejdes en ny risikovurdering pga. indførelse af ILS, derfor vil Rambølls rapport ikke danne grundlag for dispensationsansøgningen. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.2.1 Kritik af Trafikstyrelsens varetagelse af flysikkerheden Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) mener, at trafikstyrelses vurdering om, at introduktion af radarovervågning under givne AFIS-kompetencer kun kan tillægges en meget begrænset værdi, da indsiger mener, at en AFIS-operatør kan uddannes til radar, uden at blive certificeret flyveleder. Motorflyvningens fællessekretariat (66) mener, at man kan stille alvorligt spørgsmålstegn ved Trafikstyrelsens varetagelse af sikkerheden, hvis de kan tillade at højdegrænseplanerne overskrides med 150 meter. Vurdering 25 AFIS-operatørens anvendelse af Radar er afvist af Trafikstyrelsen og forventes derfor ikke at indgå i løsningen. Ringkøbing-Skjern Kommune og Trafikstyrelsen følger gældende regler for luftfarten. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.2.2 Godkendelse af vindmøllerne strider mod internationale sikkerhedsregler Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) mener, at for at Trafikstyrelsen kan dispensere for gennembrydning af de hindringsfrie planer for lufthavnen, kræver det, at Trafikstyrelsen kan få opbakning til at dispensere fra international luftfarts lovgivning. Jakob Graungaard Møller (59) påpeger at permanent ansøgning om dispensation fra begrænsninger om max 10 passagerer inkl. Pilot, ikke er tilladt i henhold til fælleseuropæisk lov om flysikkerhed. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) skriver, at Danmark er underlagt de fælleseuropæiske luftfartsregler fra EASA og at det ikke er korrekt, at internationale regulativer ikke er gældende for Danmark. RST Flyveklub (64) mener man tilsidesætter diverse EASA luftfartslovgivning, hvis projektet bliver gennemført. Vurdering Trafikstyrelsen fungerer som myndighed i Danmark for alle luftfartspørgsmål. Trafikstyrelsen og Transportministeren har mulighed for at godkende afvigelser, hvis der fx indføres risikoreducerende foranstaltninger. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.2.3 Begrænsning til 10 passagerer inkl. besætning Jakob Graungaard Møller (59) angiver, at ved at sætte denne begrænsning, har man dermed konkluderet, at lufthavnen er så farlig at anflyve, at man max vil risikere 10 dødsfald i tilfælde af kollision med møllerne. Idet der er tale om en risiko, er der vel også tale om en forringelse af anvendelsesmuligheder. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) betvivler sikkerhedsrapportens vurdering af at kun 1 % af flyvningerne er med mere end 10 personer. Motorflyvningens Fællessekretariat (66) mener, at byrden ved at søge dispensation er meget stor for den enkelte operatør. Og det er en uacceptabel løsning af problemet Vurdering Begrænsningen på 10 personer om bord forventes ikke længere at blive aktuel, idet andre risikoreducerende tiltag forventes implementeret. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 26 1.10.2.4 Risiko for kollision undervurderet Motorflyvningens Fællessekretariat (66) mener kollisionsrisikoen i bilag 3 er stærkt undervurderet, og snarere bør ansættes til kategorien ”sjælden” eller ”af og til”, med en tilhørende forventning om, at en sådan hændelse vil optræde én gang per 100 år. Sammenholdt med en konsekvensklasse S3 (1-10 dødsfald), giver det ifølge risikovurderingens egne metode en risikoklasse ”B”, svarende til ”høj risiko”, med krav om ”forbedring nødvendig inden for kort tid”. Med andre ord kan et projekt ikke forventes godkendt på denne baggrund. Egon Møller (60) påpeger, at en sportsflyver fløj ind i Jyderup senderen for tre år siden. Vurdering Det er korrekt at luftfartshindringer, uanset hvor de findes, kan udgør en kollisionsrisiko, men i dette tilfælde indføres risikoreducerende tiltag, der skal godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune, Trafikstyrelsen og Transportministeren. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.2.5 Flytning af Missed Approach Point 2 km mod øst I høringssvar fra HansenGroup a/s (39) beskrives det hvordan det punkt, som er forslået af Rambøll i bilag 3, fungerer som ’missed approach point’. Landing efter dette punkt blev ikke fundet muligt. Høringsvar fra Benair (62) henviser til den situation som Hans Kolby Hansen beskriver i nr. 39. Motorflyvningens Fællessekretariat (66) anfører, at det punkt, hvor piloten, under en instrumentanflyvning skal beslutte, om han kan se banelysene og vil fortsætte sin anflyvning (Missed Approach Point) skal, for den vestgående bane, flyttes så langt østpå, at man i dårligt vejr ikke kan se de nuværende banelys. Derfor kan lufthavnen ikke i praksis anvendes under instrumentvejrforhold. Vurdering Det er politisk besluttet, at der skal ske en afklaring af mulighederne for at opstille de ansøgte vindmøller, uden at dette vil resultere i ændret anvendelighed af Stauning Lufthavn. Det er kun den sekundære NDB procedure, der påvirkes af vindmøllerne, mens den primære localizer procedure er upåvirket. De lovmæssige begrænsninger for sigt og skyhøjde ved beflyvning af bane 27 ved brug af NDB proceduren vil stadig give piloten mulighed for at se indflyvningslysene, hvilket er en tilstrækkelig forudsætning for landing. Med den skitserede løsning med indførelse af ILS, vil NDB til bane 27 stadig være en sekundær indflyvningsmetode, der kun forventes at skulle anvendes i ganske få procent af indflyvningerne. Det må bemærkes, at krav til vejrminima mm. endnu ikke kendes. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 27 1.10.2.6 Flyvning for farligt i dårligt vejr Chris Skjødt Pedersen (61) mener der er meget store risici for VFR flyvning i området. Motorflyvningens Fællessekretariat (66) anfører, at piloter, der flyver visuelt, har stor risiko for at flyve ind i vindmøllerne, hvis der opstår dårligt vejr i nærheden af lufthavnen, idet man vil forsøge at flyve udenom det dårlige vejr, og dermed risikerer at komme så meget ud af kurs, at man rammer vindmøllerne. Jakob G. Møller (31) anfører, at lyset på vindmøllerne ikke vil kunne ses i dårligt vejr, og sikkerheden bliver dermed ikke større. Vurdering. Vindmøllerne er angivet på de visuelle anflyvningskort og forventes markeret med højintensive lys samt bemaling på hele vindmøllen jf. gældende bestemmelser. Piloterne kender således både før flyvningen og under flyvningen vindmøllernes placering og bør derfor have skærpet opmærksomhed på møllerne. Det må bemærkes, at krav til vejrminima mm. endnu ikke kendes. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.2.7 Advarselslys ikke tydelige Bent Larsen (27) påpeger at advarselsbelysningen på vindmøllerne er næsten udefinerbare ved hastigheder på 150-400 km/t. Derudover beskrives det, at vingerne ikke vil være synlige i halvdårligt vejr, specielt da de ikke er lysmarkerede. Bent Larsen mener Rambøll burde have kontaktet lufthavnen for en visuel inspektion ved marginale sigtbarheder. Jakob Graungaard Møller (59) skriver, at markeringslys primært vil være synligt i godt vejr. Når sigtbarheden er dårlig, vil man ikke se lyset i tide. Skriver desuden, at nat VFR flyvning ikke vil være muligt, hvilket skaber yderligere begrænsninger. Jakob Graungaard Møller mener, at markeringslys ikke opvejer den forøgede risiko, der er for kollision. Motorflyvningens Fællessekretariat (66) mener, at en operationel begrænsning er muligheden for visuel nat-flyvning, hvor de nye fælles europæiske regler (PartSERA) kræver, at der holdes en afstand på 8 km eller en højde på 1000 fod over alle forhindringer, uanset om disse er udstyres med lys. Møllerne ligger så tæt op lufthavnen, at det i praksis kan vise sig umuligt at bruge pladsen til visuel flyvning efter mørkets frembrud. Vurdering Vindmøllerne vil blive afmærket i overensstemmelse med gældende regler. Kravene forventes at være højintensivt blinkende lys placeret på nacellerne og på målemasten. Der henvises til Bestemmelser for Luftfart, BL 3-11 mv. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. Det kan ikke afvises, at nye regler for NAT-VFR kan være en generel udfordring. 28 1.10.2.8 For nogle fly gælder en stigegradient på 2,5 % og ikke 3,3 % som angivet i bilag 3 Høringssvar nr. 1 med flere og nr. 52, 63 og 66 anfører, at det ikke er korrekt, at alle fly skal kunne præstere en 3,3 % stigegradient, men at dette alene gælder for stempelmotordrevne fly med en maksimal startmasse på 2.722 kg. For tungere stempelmotorfly samt for alle fly med turbinemotor er kravet 2,5%. Ved gennemgang af de af EASA udsendte "Certification Specifications" (CS) for fly vil man finde, at kravet om 3,3 % kun findes for fly med stempelmotor med en maksimal vægt på op til 2.722 kg. For fly med stempelmotor og højere maksimal vægt, samt fly med turbinemotor for vægte under og over 2.722 kg, er der kun krav om en stigeevne på 2,5 % (Ref: CS-23, punkt CS 23.77 Balked Landing). Yderligere gør Motorflyvningens Fællessekretariat DMU (66) opmærksom på at risikovurderingen i bilag 3 til Miljøvurderingen ikke tager højde for, at fly i dårligt vejr med is-opbygning på vinger og skrog ikke har samme stigeevne som ved deres certificering, eller at et flermotoret fly ved bortfald af en motor har en kraftigt forringet stigeevne. Vurdering Ringkøbing-Skjern Kommune vil gennemføre supplerende beregninger og risikovurderinger, der skal godkendes af Trafikstyrelsen. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.2.9 Risiko ved turbulens fra vindmøllerne Høringssvar nr. 1 med flere samt 63 anbefaler en teknisk undersøgelse af turbulensforholdene, idet de angiver at møllernes højde på 200 meter er over minimumsflyvehøjde for bl.a. VFR-flyvninger, og det derfor ikke kan udelukkes, at turbulens fra vindmøller kan udgøre en fare for lufttrafikken. Bent Larsen (27) og Jørgen Skov Nielsen (32) påpeger, at turbulens ikke er vurderet, og Jørgen Skov Nielsen mener at det forhold kan stoppe de mange besøgende fra veteranflykredse. Jørgen Skov Nielsen (32) påpeger, at den sparsomme viden på området omkring turbulensforhold måske skyldes, at man ikke andre steder, har været så ivrig efter, at ødelægge beflyvningen af lufthavnen. Vurdering Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i samarbejde med ansøger, Vestas MHI, Stauning Lufthavn og Trafikstyrelsen, hvilke sikkerhedskrav der skal stilles, hvis vindmøllerne kommer op. I dette arbejde bliver eventuel risiko for forstyrrende turbulens fra vindmøllerne også håndteret. 1.10.3 Supplerende risikovurdering Lejerforeningen for Stauning Lufthavn(49) angiver, at i forbindelse med udarbejdelse af rapporten fra Integra blev der holdt et møde. Det nævnes ikke i rapporten, at to af mødedeltagerne fra brugersiden ikke var fuldt ud enige i den endelige rapport. 29 Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) stiller spørgsmålstegn ved hvorfor de supplerende risikoreducerende tiltag, som rapporten peger på, ikke er undersøgt. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) påpeger at der i den supplerende risikovurdering skrives, at såfremt de risikoreducerende tiltag implementeres kan Stauning lufthavn beflyves med mere end 10 personer ombord, idet alle risici kan reduceres til acceptabelt eller mindst tolerabelt niveau. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvad der menes. Derudover mener man, at man ikke kan operere med en negligerbar risiko, som det konkluderes i risikovurderingen. RST Flyveklub (64) stiller også spørgsmålstegn ved, om tab er menneskeliv er acceptabelt. Motorflyvningens Fællessekretariat (66) bemærker, at det vil kræve en flyveleder, hvis der skal være effekt ved fuld ILS og radar. Det bemærkes, at der mangler økonomiske konsekvensberegninger til fuld ILS, radar og flyveleder. Samtidig påpeges det, at negativ tilbagemelding fra Trafikstyrelsen betyder, at udsigten til at finde en løsning for over 10 passagerer er vanskelig og dyr. Paul Harrison (72) anbefaler Ringkøbing-Skjern Kommune, at få udarbejdet en ny risikovurdering, da han på baggrund af tidligere ulykker og antallet af master/vindmøller i Danmark kommer frem til andre tal end i den nuværende risikovurdering jf. Rambølls rapport. Vurdering Grundlaget for rapporten fra Integra er lagt ved et møde (brainstorm) med deltagelse af brugere af Stauning Lufthavn. Efterfølgende har deltagerne kommenteret/revurderet rapporten og generelt accepteret denne uden særlige bemærkninger. De supplerende risikoreducerende tiltag, som rapporten peger på, som fx radardækning, vil selvfølgelig blive undersøgt, hvis det besluttes at implementere disse tiltag. Risikovurdering er en af både den internationale luftfartsorganisation ICAO og Trafikstyrelsen anerkendt metode til håndtering af flyvesikkerhedsmæssige risici. Det er lovbestemt, at en lufthavn skal følge disse principper bl.a. jf. Bestemmelser for luftfart, BL 3-18. Sandsynlighed for at en hændelse kan indtræffe kan beskrives ved kvantitative og/eller kvalitative værdier. Det skal bemærkes, at Integras supplerende risikovurdering ikke anvender kvantitative beregninger af sandsynlighed for en hændelse, men kun en kvalitativ vurdering. Risikovurderingen angiver sandsynlighed både før og efter implementering af risikoreducerende tiltag. Det er korrekt, at de økonomiske konsekvenser af de risikoreducerende tiltag ikke har været detaljeret beregnet. 1.10.3.1 Fejlagtige data brugt i risikovurdering Høringssvar nr. 1 med flere og 32 påpeger, at det i den supplerende risikovurdering, ved Integra, (bilag 14) er bemærket, at der er rejst tvivl om PANSOPS beregninger (i bilag 3) og at der derfor accepteres ukritiske fejlagtige data til at udforme en risikovurdering og det forsøges bagatelliseret at fejl og krav før anflyvning i dårligt vejr er uden betydning for lufthavnens sikkerhed. 30 Vurdering I pkt. 2 i Integras ”Forudsætninger for den supplerende risikoanalyse” står der: PANS-OPS beregningerne, som beskrevet i Rambøll-analysen, er valide og kan implementeres. Det skal bemærkes, at der af deltagerne er rejst tvivl om korrektheden af Rambølls PANS-OPS beregninger, men dette vurderes ikke at have indflydelse på denne supplerende analyse. Formålet med bemærkningen vedr. korrektheden er ikke at bagatellisere eventuelle fejlberegninger, tværtimod. Bemærkningen vil derimod bevirke, at PANS-OPS beregningerne under alle omstændigheder skal valideres. 1.10.4 Lufthavnens anvendelighed En stor del af høringssvarene vedrører aktivitetsmulighederne i Lufthavnen. Flere indsigelser påpeger at vindmøllerne vil påvirke lufthavnens anvendelighed i en eller anden grad og i yderste konsekvens vil betyde lukning. Per Jakobsen (68) mener at placering af vindmøller i ind- og udflyvningszoner vil føre til hævet stressniveau og fjerne en god træningsplads for piloter og generelt vil sænke flyvesikkerheden. Høringssvar nr. 1 med flere samt nr. 32 og 64 mener ikke det kan afvises, at operation af lægehelikopter kan påvirkes negativt. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand nr. 9 skriver, at opførelse af møller og målemast vil få alvorlige konsekvenser for fremtidig drift og udvikling af lufthavnen. Det kan betyde at lufthavn og flymuseet må indstille driften, og at sommerhusejere og deres gæster går glip af mange gode oplevelser med aktiviteter i lufthavnen. Bent Esman (65) angiver, at flere af de omkringliggende kommuner har investeret i lufthavnen. I lufthaven bliver både flymekanikere og piloter uddannet. Kommuners investeringer og uddannelsesmuligheder forsvinder, hvis lufthavnen skal begrænses og evt. lukkes. Bent Larsen (27) skriver, at Kommunens garanti for at lufthavnens sikkerhed og anvendelsesmuligheder skal bevares, ikke er noget værd, da kommunen løber fra løfter. Flere indsigere bl.a. nr. 32, 49, 64 og påpeger at Ringkøbing-Skjern Kommune og byrådet fastholder, at lufthavnens anvendelighed ikke må forringes. Lejerforeningen Stauning Lufthavn (49) kommenterer, at der i forslag til lokalplan nr. 383 står, at der skal skabes mulighed for vindmøller på op til 250 meter (side 5). Ud fra det frygtes det, at lufthavnen endnu engang skal udsættes for lukningsfare, da der hidtil i processen kun er nævnt møller på op til 200 meter. Vurdering Se vurdering under 1.10.1. 31 Det er politisk besluttet, at der skal ske en afklaring af mulighederne for at opstille de ansøgte møller, uden at dette vil resultere i ændret anvendelighed af Stauning Lufthavn. Nærværende forslag til lokalplan nr. 383 giver mulighed for opstilling af vindmøller på op til 200 meter. Opstilling af højere møller vil kræve ny planlægning. 1.10.4.1 Erhverv i lufthavnen Indsigelse nr. 1 med flere og nr. 32, 45, 49, 59 (49 Henviser specifikt til HS Hansen, der i et læserbrev gør opmærksom på at flytning af MAP og ændrede vejrminima betyder, at han ikke kan opretholde sit erhverv) anfører at flere virksomheder (som f.eks. Ben Air) ikke kan opretholde kontrakten med deres kunder eller videreføre deres egen virksomhed, hvis de operative begrænsninger, der er på tale, iværksættes. Dette presser virksomhederne til at fraflytte lufthavnen med tab af mere end 20 lokale arbejdspladser til følge. Blandt andet har Ben Air i en pressemeddelelse tilkendegivet, at de ikke kan opfylde kontrakten med British Mail, hvis man ikke kan påregne at lande med deres fly, når det er nødvendigt. HansenGroup a/s påpeger at de har 50-75 operationer om året ud og ind til Stauning. Placering af fabrik er valgt på grund af nærhed til lufthavnen. Vindmøllerne kan betyde, at de kan være nødsaget til at flytte deres flyoperationer til Billund eller andre steder. Hangar samt rullevej dertil vil blive værdiløse. Lukning af fabrik i Lem kan blive resultatet. Benair (62) påpeger, at såfremt driftsforholdene i lufthavnen ændres, vil Benair være tvunget til at flytte til anden lufthavn. Flere indsigelser forholder sig til frygten for, at aktiviteter på lufthavnen må stoppe og flere personer mister deres arbejde. Det drejer sig ud over før nævnte blandt andet om nr. 36, 38, 41, 45, 61, 65, 70 Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) er uenig med VVM-redegørelsens konklusion om, at der ikke vil ske ændringer i lufthavnens anvendelighed. Det menes derimod, at ændringer vil være væsentligt begrænsende for lufthavnen. Tove Irene Bækgaard Christensen (28) mener, at det vil gå ud over museet, hvis det bliver vanskeligt at lande i lufthavnen, hvilket vil medføre tab af arbejdspladser. Hun påpeger, at der i forvejen er få arbejdspladser i Vestjylland. Går ind for vindenergi, men uden at ødelægge anden virksomhed. Jørgen Husted (36) frygter at vindmøllerne begrænser udviklingsmulighederne i området i forhold til lufthavnen. Vurdering Det er politisk besluttet, at der skal ske en afklaring af mulighederne for at opstille de ansøgte møller, uden at dette vil resultere i ændret anvendelighed af Stauning Lufthavn. Det er anført af brugerne, at de ændrede skyhøjder, sigt og MAP i forbindelse med NDB proceduren på bane 27 vil begrænse brugernes forretningsmæssige aktiviteter. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at piloterne vil anvende den operationelt mere præcise localizer procedure på bane 27, der normalt har bedre minima for landing end NDB proceduren. Det forventes, at der ikke ændres på den 32 primære localizer procedure 27, hvis vindmøllerne opstilles, ligesom det forventes at der ikke foretages ændringer i anflyvningsprocedurerne NDB 09. Hvis ILS indføres til begge baner, så vil NDB procedurerne kun være sekundære procedurer, hvis de bibeholdes. Det skal bemærkes, at indflyvningsprocedurer, landingsminima, skyhøjde mv. ikke endeligt er afklaret med Trafikstyrelsen. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.4.2 Stauning Lufthavn kan ikke anvendes som alternativ lufthavn Høringssvar nr. 1 med flere samt nr. 32, 52, 53 og 64 angiver at offshore operatører i dag bruger Stauning Lufthavn som alternativ lufthavn, når vejrsituationer kræver det og at dette ikke vil være attraktivt fremover. Vurdering Se Vurdering under pkt. 1.1.4.1 1.10.4.3 Indførelse af vejrminima reducerer anvendeligheden Flere indsigere bl.a. nr. 45, 52, 60, 64, 66 og 70 påpeger, at Luftfartsstyrelsen anbefaler indførelse af vejrminima, hvilket kan føre til begrænsninger for lufthavnen. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) mener, det er uinteressant for erhvervslivet at flyve på lufthavnen, såfremt minima ændres. Vedhæftet kopi af mail fra flyvechef Lars Vestergaard. Jakob Graungaard Møller (59) og Benair (62) mener, at indførelse af vejrminima vil være en væsentlig forringelse for anvendeligheden, da det betyder at vejrminima næsten fordobles og lufthavnen kun er anvendelig i det man kalder VFR vejr. Dette betyder, at man ikke kan være sikker på at anflyve lufthavnen, og må vælge alternativ lufthavn med gene for personale og økonomi til følge Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) angiver, at hvis anførte vejrminima indføres, vil man få en amputeret lufthavn, der nu fungerer som IMC lufthavn, der reelt kun kan bruges i VMC vejr. Vurdering Dette forhold er ikke afklaret. Der henvises til vurdering under 1.10.1. 1.10.4.4 Begrænsning i antal personer i flyene vil reducere anvendelsen væsentligt Indsigelse nr. 49 fra lejerforeningen ved Stauning Lufthavn angiver, at det vil påvirke lufthavnens anvendelighed, hvis det ikke lykkes at opnå dispensation på kravet om begrænsning af passagertal på 10 personer. Flere indsigere, blandt andet nr. 52, 60 og 66, mener, at begrænsning af antal personer, vil være en væsentlig forringelse af Stauning Lufthavn. 33 Jakob Graungaard Møller (59) påpeger desuden, at VVM-rapportens forslag om at indsættes flere fly med færre passagerer, for at omgå denne begrænsning, i praksis er helt utænkeligt og et dårligt argument. Dansk Faldskærms Union (71) skriver, at det er vigtigt, at fly med over 10 passagerer får permanent dispensation fra Trafikstyrelsen, da det er yderst vigtigt for Dansk Faldskærms Unions fortsatte udvikling og muligheder. Vurdering Det forventes ikke, at denne begrænsning vil være blandt de risikoreducerende tiltag. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.4.5 Flytning af missed approach point vil begrænse anvendelsesmuligheden Jakob Graungaard Møller (59) angiver, at flytning af missed approach point for anflyvninger til bane 27 er en væsentlig begrænsning af lufthavnens nuværende drift. NDB proceduren bliver også brugt til skoleflyvning (civilt og militært), som udgør en større del af lufthavnens drift. Egon Møller (60) mener, at flytning af missed approach vil have begrænsende karakter for lufthavnens anvendelsesmuligheder. Vurdering Det er politisk besluttet, at der skal ske en afklaring af mulighederne for at opstille de ansøgte møller, uden at dette vil resultere i ændret anvendelighed af Stauning Lufthavn. Se i øvrigt vurdering under 1.1.4.1 og 1.10.1. 1.10.4.6 Rekreative interesser i tilknytning til lufthavnen Danmarks flymuseum Flere indsigere (Høringssvar nr. 1 med flere, nr. 28, 38, 61) angiver, at begrænsning af flyvninger vil have negativ betydning for flymuseet. Høringssvar nr. 1 med flere og nr. 32 angiver, at Danmarks Flymuseum, som er Flyvevåbnets museum er en attraktion med mange besøgende, også flyvende gæster. Det antages, at attraktionsværdien vil falde, hvis flyvepladsen fremstår forladt. Faldskærmsudspring Høringssvar nr. 1 med flere angiver, at det ved store stævner med faldskærmsudspring vil blive nødvendigt, at flyve med mere end 10 personer. Indsigelse fra Faldskærmsklubben Skydive (63) udtrykker bekymring for at der vil ske en kraftig beskæring af mulighederne for faldskærmsudspring. KZ & Veteranfly Klubbens rally 34 I Høringssvar nr. 1 med flere udtrykkes bekymring for, at KZ-Rallyet ikke i fremtiden vil kunne tage imod DC-3 fly eller andre veteranfly i den kaliber med plads til mere end 10 personer. Kommende Vandland Gunnar Gylling Hansen (29) angiver at lufthavnen kan blive et godt aktiv for det kommende vandland. Vurdering Vedrørende Danmarks flymuseum vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at denne aktivitet ikke vil blive begrænset, idet veteranfly normalt flyver efter visuelle regler. De skal følge de reviderede flyveveje og indflyvningspunkter. Desuden vil møllernes placering være velkendt for disse piloter og opmærksomheden vil derfor være skærpet i forhold til møllerne. Det er vurderingen at der i forhold til visuel beflyvning, vil blive tale om ændringer af visse procedurer – sandsynligvis også krav til øget sigtbarhed. Da begrænsningen på 10 personer ombord, ikke længere forventes at blive aktuel, vil faldskærmsudspring og KZ og Veteranfly Klubbens rally ikke blive berørt heraf. Det er endvidere Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at de rekreative interesse ved Stauning Lufthavn ikke bliver berørt. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.5 Etablering af præcisionsudstyr (ILS) I høringssvar nr. 1 med flere og nr. 32 angives det, at de beskrevne følgevirkninger kan afhjælpes ved, at lufthavnen forsynes med præcisionsanflyvningsudstyr, så der kan gennemføres ILS-anflyvninger til banerne. ILS udstyret bør ifølge høringsparterne betales af vindmølleprojektet. HansenGroup a/s(39) og Benair (62) påpeger at opstilling af et ILS vil afbøde problemet med flytning af ’missed approach point’, men at det dog altid er forbundet med ekstra fare, at rejse forhindringer i luftfartens ind- og udflyvningszoner. Vurdering Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i samarbejde med ansøger, Stauning Lufthavn og Trafikstyrelsen hvilke sikkerhedskrav, der skal stilles, hvis vindmøllerne kommer op. I dette arbejde indgår også etablering af ILS. Se i øvrigt vurdering under 1.10.1. 1.10.6 Øvrige bemærkninger vedrørende lufthavnen Udskiftningsfasen 35 Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) forventer at myndighederne kræver midlertidig lukning af lufthavnen, i tilfælde af høje kraner til brug for udskiftning af dele på vindmøllerne. Placering revurderes med hensyntagen til trafiksikkerheden Knud Stabell og Bente Stabell (8, 17 og 18) mener placeringen er ulogisk, ufornuftig og ubetænksom i forhold til Stauning Lufthavn og beder om at placeringen revurderes med hensyntagen til trafiksikkerheden. Servitut på området Anton Højland (52) påpeger, at der findes en tinglyst servitut fra 1988 på samtlige matrikler, der er udnævnt til opsætning af vindmøller, der betinger, at ethvert projekt der medfører luftfartshindringer, skal forelægges Statens Luftfartsvæsen. Det pointeres, at der i forslag til lokalplan nr. 383 ikke ophæves servitutter. RST Flyveklub (64) påpeger, at der er en servitut på matriklerne, hvor forsøgsmøllerne ønskes opstillet. Dette er ikke oplyst i forslag til lokalplan 383. Det er blot beskrevet, at det er op til ansøger at undersøge disse forhold. Udvinding af titanium Bent Larsen (54) anfører, at der snakkes om, at udvinde titanium fra undergrunden omkring lufthavnen, hvilket vil kræve rejseaktiviteter til/fra området. Vurdering Det forventes ikke, at lufthavnen skal lukkes i hverken implementeringsfasen eller ved udskiftning af møller eller mølledele, idet de kraner, der skal anvendes, forventes at være lavere end vindmøllerne. Såfremt der skal anvendes kraner til montering eller udskiftning af vingerne eller nacellen på møllerne, kan lufthavnen udstede en advarsel til alle fly, kaldet en NOTAM. Denne NOTAM gør opmærksom på evt. høje kraner og arbejdet med udskiftning af komponenter på møllerne. Alle piloter har pligt til at gøre sig bekendt med sådanne NOTAMs før beflyvningen af lufthavnen. Af den tinglyste servitut fremgår: ”Ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges Statens Luftfartsvæsen”. I planfasen for de fire vindmøller har Ringkøbing-Skjern Kommune fra starten samarbejdet med Trafikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen) og der redegøres herfor i lokalplanen. Den tinglyste servitut er således respekteret. Servitutten er ikke nævnt i afsnittet vedrørende servitutter, da der ikke er tale om, at denne skal ophæves. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at lufthavnen kan opfylde eventuelt behov for ekstra beflyvning på grund af udvinding af titanium. 1.11 Økonomiske interesser I forhold til økonomiske interesser, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) 36 Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Ejner Frost (nr. 45) HansenGroup a/s (Nr. 39) Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (nr. 49 med tilhørende bilag) En del høringssvar omkring Stauning Lufthavn. (Nr. 11, 41, 22, 32, 28, 41, 46, 48 og 56 m.fl.) Jørgen Husted (36) Helle Veland (44) Verner Kirkegaard (51) Chris Skjødt Pedersen (61) RST Flyveklub (64) Mads Andersen (73) 1.11.1 Samfunds- og socioøkonomiske interesser Danmarks Naturfredningsforening (48) anfører at Miljøvurderingen behandler en række konflikter ud fra en grundholdning om, at projektet på grund af dets (samfunds)økonomiske betydning skal nyde fremme. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) og Lejerforeningen for Stauning Vesterstrand (49) samt indsiger nr. 45 og 59 skriver, at projektet ikke vil generere arbejdspladser, idet produktionen flyttes til udlandet ifølge pressen. Der vil således mistes 800 arbejdspladser i Danmark. Flere kommenterer, at hvis den nuværende placering af møllerne fastholdes, må det påregnes, at de for tiden 20 private arbejdspladser på flyvirksomheden i lufthavnen mistes. Desuden må det påregnes, at de på pladsen stationerede forretningsfly (og det heraf afledte brændstofsalg) flyttes til pladser, som ikke har begrænsninger i anflyvningsforholdene. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener, at konsekvenser for lufthavn og flymuseum kan betyde tab af omkring 40 arbejdspladser. Chris Skjødt Pedersen (61) angiver, at opstilling af vindmøllerne vil medføre tab af ca. 50 arbejdspladser og påvirke mange underleverandører. Desuden vil en del interesseorganisationer direkte på flyvepladsen og i nærområdet blive ødelagt. HansenGroup a/s (39) skriver, at ændring af forholdene i Stauning Lufthavn kan medføre færre flyvninger fra lufthavnen og i værste fald lukning af deres fabrik i Lem. HansenGroup a/s er samtidig forundret over, at lufthavnen skal ødelægges for at opstille vindmøller, der ikke engang er produceret i Lem. 37 I høringssvar nr. 1 med flere, nr. 41 og 49 nævnes det, at lokalplan nr. 383 må antages at få en ødelæggende indflydelse på Stauning Lufthavn og de i lufthavnen hjemmehørende virksomheder. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) har forståelse og sympati for kommunens ambition om selvforsyning med el, samt projektets medvirken til forbedring af kommunens CO2-regnskab, men kan ikke acceptere, at dette får alvorlige konsekvenser for landskab, dyreliv og Stauning Lufthavn, og samtidig medfører ødelæggelse af sommerhusområdet Stauning Vesterstrand. Lejerforeningen For Stauning lufthavn er uenig i, at projektet kan have en positiv konsekvens i forhold til arbejdspladser. Derudover fremføres det, at højere beskæftigelse kun vil være i anlægsfasen og dermed ikke har nogen målbar varig effekt. Helle Veland (44) skriver, at vedtagelse af lokalplanen vil betyde færre turister i sommerhuse og færre turister, der foretager indkøb eller besøger attraktioner. Ejner Frost (45) citerer Miljøvurderingen og mener, at købere af sommerhuse/grunde i Stauning Vesterstrand vil holde sig væk. Samtidig skriver han, at kommunen vil opleve ekstra beskæftigelse på grund af behandling af klager over vindmøllerne. Dette viser erfaringer fra Østerild. Flere indsigere, herunder nr. 64, 65 og 69, mener, at man bør finde en anden placering til vindmøllerne og i stedet tænke på udvikling af området, og på at gøre lufthavnen endnu mere attraktiv og brugbar. Allan Jensen (69) angiver, at grunden til hans og hans families tilstedeværelse i Dejbjerg, brug af lokalområdet og dets tilbud vil forsvinde, hvis lufthavnen må lukke. Han skriver, at de vil blive nødaget til at fraflytte kommunen, og at kommunen vil stå tilbage med tom bolig og manglende skatteindtægter fra to personer. Vurdering Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen har igennem planlægningen, VVMog miljøvurderingsprocesserne foretaget vurderinger af blandt andet projektets miljøpåvirkninger øvrige arealinteresser med videre i forhold til regeringens ønske om at skabe bedre muligheder for vindmølleindustriens for udvikling, test og demonstration af vindmøller. Samfundsmæssige interesser indgår også i den endelige stillingtagen til projektet. I Miljøvurderingens afsnit 10.18 er der redegjort for de afledte socioøkonomiske forhold. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Det er vanskeligt præcist at fastslå de socioøkonomiske forhold, men der findes tal for, hvor meget arbejde en vindmølle genererer både under anlægsfasen og i driftsfasen. Der er ikke kendskab til oplysninger om, at produktionen flyttes 38 udenlands, som nogle høringssvar anfører. Selv om det er mindre synligt, er der også i driftsfasen beskæftigelsesmæssig gevinst, dels ved service og vedligeholdelse, dels ved afledte arbejder, idet indtægten fra vindmøllerne kan generere ekstra forbrug lokalt, som for eksempel også kan være i byggebranchen. Udviklingen i den fremtidige beskæftigelse ved Stauning Lufthavn afhænger af flere parametre, og det er kan være vanskeligt at sige, hvordan opsætning af et forsøgsmølleanlæg vil påvirke den udvikling. Der findes ikke studier af, hvorledes vindmøller påvirker turismen hverken positivt eller negativt, men spørgsmålet optræder ofte i debatten, før vindmøller rejses. Derfor var turistforeningen også aktivt inddraget i udarbejdelsen af temaplanen for vindmøller i 2007 – 2009 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har i de sidste 25-30 år været kraftigt påvirket af vindmøller i landskabet både i Velling Mærsk, Gestenge, Holmsland, ved Vognkær, Nørhede, No og Tim og andre steder. Kommunen er samtidig præget af stor turisme, der især er koncentreret omkring Søndervig og Holmsland Klit. Turismen har udviklet sig gennem mange år parallelt med, at der er opstillet vindmøller. De seneste otte år er adskillige vindmøller med totalhøjde 125 til 150 meter opstillet, uden der er konstateret en nedgang i turismen af den grund. Derimod har vejrlig og den generelle økonomiske krise haft indflydelse på turismen. Vindmøllerne er generelt placeret med god afstand til de store turistområder. Det kan nævnes, at man i Thisted Kommune har oplevet en turistmæssig fremgang i form af busture til de store vindmøller ved Østerild de seneste år, og på Ærø og Samsø har man ligeledes turistmæssig fordel af anlæg med vedvarende energi, herunder vindmøller. På den baggrund er det med Miljøvurderingen konkluderet, at det ikke kan påvises, at vindmøller entydigt vil have en negativ påvirkning på turismen. Det anføres i et høringssvar, at kommunen vil opleve ekstra beskæftigelse på grund af behandling af klager over vindmøllerne. Det kan ikke afvises, at der vil komme klager over forsøgsmøllerne, som vil medføre tilsynsarbejde i kommunen. 1.11.2 Projektmagers og Vestas’ økonomi Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) sætter spørgsmålstegn ved om kommunen ønsker at fremme projektet af hensyn til projektmagers økonomi, til Vestas eller muligheden for at skabe flere arbejdspladser. Det undrer grundejerforeningen, at hensyn til Vestas’ økonomi vejer tungere end hensynet til landskab, mennesker, dyreliv, lufthavn og tæt beliggende bebyggelse, og at projektet legitimeres ud fra vigtigheden for Vestas’s fremtidige produktion. Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring som kan regulere hvornår advarselsblink er nødvendigt, og fristes til at tro at projektmagers økonomi vægtes højere end hensyn til naboer. Vurdering Det er ikke unormalt, at økonomiske hensyn hos en ansøger kan have en betydning for, om et projekt ønskes fremmet. Dette ændrer ikke på, at lovpligtige forslag til plangrundlag, miljøvurdering, høringsperioder med videre gennemføres. 39 Som der er redegjort for ovenfor og i kapitel 1 og 4 i Miljøvurderingen har opstilling af testpladser for havvindmøller i Danmark en samfundsmæssig interesse for beskæftigelse og eksport, hvorfor Naturstyrelsen har identificeret syv arealer til prototypemøller, herunder Velling Mærsk for forsøgsmøller med totalhøjde over 150 meter og op til 250 meter. Som der er redegjort for i afsnit 3.10.1, indgår samfundsmæssige interesser også i den samlede afvejning af projektet. Dette betyder ikke, at andre interesser ikke er afvejet som loven foreskriver. For projektet om opsætning af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk er bl.a. landskab, mennesker, dyreliv, lufthavn og tæt beliggende bebyggelse blevet vurderet i Miljøvurderingen med særlig fokus på bl.a. landskab, støj og Stauning Lufthavn. En fremtidig mulighed eller krav om radarstyring afgøres af Trafikstyrelsen. Se eventuelt afsnit 1.8.3. 1.11.3 Turister og udlejning af sommerhuse Ejner Frost (45) skriver at den landskabelige påvirkning, sammen med støjen, vil skræmme turisterne væk fra sommerhusområdet, og vil gøre det svært at udleje sommerhuse. Han skriver, at sommerhusene i bedste fald kan sælges med store økonomiske tab. Dette vil kunne stavnsbinde sommerhusejere, og pensionister vil blive tvunget til at bosætte sig i sommerhusene som helårsboliger, med deraf følgende ekstra belastning af området og økonomisk byrde for kommunen. Jørgen Husted (36), Anna Tove Skovbjerg (41) og Helle Veland (44) skriver ligeledes, at det bliver svært at udleje sommerhuse til turister, at priserne vil falde og anfører, at de fleste sommerhuse vil falde i værdi (op til 50%), eller blive usælgelige. Vurdering Se vurdering under punkt 1.5.2 og 1.11.1. 1.11.4 Værditab Ejner Frost påpeger (45), at der er indgået aftaler om værditab for naboer indenfor 2 km fra vindmøllerne – blot ikke sommerhusejere. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at opførelse af de fire møller og masten, tæt op ad sommerhusområdet, vil medføre markante fald af ejendommenes handelsværdi. Foreningen omtaler presseomtale om værditab på min. 15 %. En lokal ejendomsmægler har givet udtryk for, at interessen for sommerhuskøb har været på nulpunktet, siden det blev klart, at der planlægges for vindmøller i området. Grundejerforeningen forventer desuden, at opførelsen at testmøllerne får negative konsekvenser for finansieringsmuligheder. Grundejerforeningen anfører endvidere, at møllerne vil forringe mulighed for udlejning til turister, ikke mindst tyskere, og udlejningsfrekvens og lejeniveau vil blive væsentligt reduceret. Reduktion af udlejning bør bekymre de handelsdrivende i Skjern, Stauning, Velling og Ringkøbing. På denne baggrund forventes betydelige erstatningskrav fra mange af sommerhusgrundejerne. 40 Helle Veland (44) angiver, at sommerhusenes værdi må forventes at falde kraftigt og de vil blive sværere at omsætte, måske usælgelige. Kreditforeninger og banker vil forventeligt ikke yde lån til området. Verner Kirkegaard (51) skriver, at med de angivne begrænsninger, vil hans haller i lufthavnen ikke være attraktive for større fly, med reduceret salgspris og formindskede udlejningsmuligheder til følge. Ligeledes skriver Egon Møller (60) at forringelse af brugen af lufthavnen vil medføre værditab i form af mindre eller ingen lejeindtægter for hangarer, og mener derfor, at der skal kompenseres for værditabet af hangarer. Mads Andersen (73) skriver, at værdien af boliger i Lem vil påvirkes betydeligt i negativ retning, hvilket tydeligt fremgår af de antal ejendomme, der er til salg i dag. Vurdering Ansøger, Tændpibe Vindmøllebyg K/S, består af Skovgaard Invest, EnergiCenter Nord og en gruppe lodsejere og naboer inden for en afstand af to km af projektet. Naboer i det åbne land inden for de to km, der ikke indgår i ejerkredsen, har indgået frivillige aftaler med ansøger om erstatning. Sommerhusejere har ikke modtaget tilbud om frivillige aftaler om erstatning. De to km er ikke reguleret ved lovgivning, men baseret på frivillige aftaler. Ringkøbing-Skjern Kommune kan ikke stille krav om, at sommerhusejerne også skal inddrages i frivillige aftaler om værditabserstatning. Værditabsordningen giver mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstilles vindmøller i nærheden af en beboelsesejendom. Reglerne for værditabsordningen findes i §§ 6-12 i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Værditab ligger uden for planprocessen og Ringkøbing-Skjern Kommune henviser til Energinet.dk, der varetager ordningen. Værditab på for eksempel hangerer som følge af vindmølleplanlægningen falder inden for erstatningsfri regulering. 1.11.5 Ejendomsbeskatning Helle Veland (44) mener, at kommunen må forvente en lavere indtægt i form af ejendomsbeskatning, idet projektet vil medføre en nedsættelse af grund- og ejendomsværdier. Såfremt dette ikke sker, må kommunen forvente klager fra grundejere med krav om nedsættelse. Vurdering Helle Velands ovenstående bemærkning om, at kommunen må forvente en lavere indtægt fra ejendomsbeskatning ved realisering af forsøgsmølleprojekt ved Velling Mærsk tages til efterretning. 1.12 Alternativer 41 I forhold til alternativer, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Høringssvar nr. 1 med flere Jørgen Skov Nielsen (nr. 32) Ejner Frost (nr. 45) Flere høringssvar omhandlende Stauning Lufthavn (nr. 8, 17, 18. 29, 32, 40 og 59 med flere) Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (nr. 49 med tilhørende bilag) Mads Andersen (nr. 73) 1.12.1 Alternativ placering Danmarks Naturfredningsforening(48) og Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) efterlyser yderligere undersøgelser af muligheden for udnyttelse af en alternativ lokalisering ved Lem Kær. Flere indsigere, blandt andet nr. 32, 40, 45, 60 og 66, mener, at man bør finde en anden placering og taler om, at en placering blot et par kilometer længere mod nord, vil fjerne problemet med lufthavnen. Høringssvar nr. 1 med flere angiver også at en placering på lidt større afstand af lufthavnen, så de hindringsfrie flader ikke gennembrydes, kan afhjælpe følgevirkningerne. Det undrer Grundejerforeningen, at Vestas henviser til, at der ikke er andre placeringsmuligheder, herunder opstilling på havet. Det foreslås, at Vestas søger udenlands, hvis andre placeringer ikke er anvendelige Knud Stabell og Bente Stabell (8, 17 og 18) mener, at placeringen er ulogisk, ufornuftig og ubetænksom i forhold til Stauning Lufthavn og beder om, at placeringeren revurderes med hensyntagen til trafiksikkerheden. Gunnar Gylling Hansen (29) foreslår, at vindmøllerne i stedet placeres på Harboøre Tange eller erstatte Borgmesterens møller. Ejner Frost (45) mener, at projektet skal flyttes til alternativt område, væk fra lufthavn og sommerhusområde. Dette kunne f.eks. være Ganer eller området nordvest for Lem. Der henvises til et brev fra Ringkøbing-Skjern Kommune til Miljøministeriet, Naturstyrelsen fra 15. marts 2011, hvor det tydeligt fremgår at Ganer er det eneste område i kommunen, der er egnet til vindmøller op til 250 meter. I samme brev nævnes ligeledes området nordvest for Lem, men det anføres som en betingelse, at aktiviteterne i Stauning Lufthavn fastholdes. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) angiver, at Siemens møller på Horns Rev II, har problemer med korrosion. Det angives endvidere, at dette viser at havmøller skal testes på havet. 42 Jakob Graungaard Møller (59) mener, at man bør overveje muligheden for alternativ placering, da den nuværende ikke kan undgå at skabe dårligere muligheder for Stauning Lufthavn. Chris Skjødt Pedersen (61) og Mads Andersen (73) spørger hvorfor forsøgsmøllerne ikke opstilles i Østerild Plantage. Vurdering I Miljøvurderingens kapitel 6 er der gjort rede for, om der er alternative områder til opstilling af det ansøgte forsøgsmølleanlæg; det er der ikke fundet at være. For området Lem Kær godt to km nord for vindmølleområdet ved Velling Mærsk er det konkluderet, at det ikke er muligt at anvende området til det ansøgte forsøgsmølleanlæg, da der ikke er plads til fire vindmøller på 200 meter. Det ville desuden kræve, at man nedtager 11 eksisterende 150 meter høje vindmøller, der kun er få år gamle. I rapporten ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” fra 2011 har staten identificeret syv arealer i Danmark som egnede til prototyper af vindmøller over 150 meters totalhøjde - herunder Velling Mærsk - da regeringen gerne vil imødekomme vindmølleindustriens ønske om sådanne pladser. Det er på den baggrund, at Ringkøbing-Skjern Kommune ved modtagelse af den konkrete ansøgning om forsøgsmølleanlægget valgte at sætte planlægningen i gang. Det fremgår af kapitel 1 og 6, at der ikke er fundet andre egnede områder, der kan rumme fire testvindmøller på 200 meter, og at det ikke er muligt at teste den såkaldte ’park effekt’ for de store vindmøller ude på havet jævnfør kapitel 5. Testcentret i Østerild kan ikke rumme fire ens møller, men er kun til afprøvning af prototyper, det vil sige en enkelt vindmølle af hver type. I Miljøvurderingens kapitel 4 er baggrunden for opsætning af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk beskrevet. Her fremgår det, at møllerne skal være fuldt udviklede, inden de opstilles på vandet, da det er meget omkostningsfuldt og tidskrævende at lave forsøg. Derfor er det også nødvendigt med en placering så tæt på havet som muligt og med et fladt terræn, der bedst efterligner forholdene på havet. 1.12.2 Færre møller Danmarks Naturfredningsforening (48) efterlyser belysning af opstilling af kun en enkelt mølle, samt mulighederne for sanering af eksisterende vindmøller i området. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand(38) undrer sig over, hvordan anbefaling om kun to testmøller i området, som beskrevet i Ringkøbing-Skjern Kommunes ”Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020”, pludselig kan ændres til det dobbelte antal møller. Vurdering I Miljøvurderingens kapitel 1 og 5 er der en grundig redegørelse for, at det er nødvendigt at opstille fire vindmøller, for at kunne teste vindmøllernes indbyrdes påvirkning og kunne bruge testene til optimering af store havmølleparker. I identificering af pladser til forsøgsmøller i rapporten ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” var der peget på, at der kunne stå to møller ved Velling Mærsk, hvilket alene var opgjort ud fra afstande til boliger og ikke på 43 baggrund af en konkret VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved nedlæggelse af boliger langs Tændpibe vil det være muligt at skabe rummelighed til opstilling af fire i stedet for to store vindmøller. 1.12.3 Ganer Enge Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Ringkøbing-Skjern Kommune til at vindmølleområdet ”Ganer Enge” slettes som potentiel testplads for vindmøller. Vurdering Danmarks Naturfredningsforenings opfordring tages til efterretning. Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune modtager ansøgning om et konkret forsøgsmølleprojekt i Ganer Enge, kan kommunen vælge ikke at sætte planlægningen for projektet i gang. 1.13 Andet Ud over de ovenfor nævnte, er der indkommet høringssvar vedrørende øvrige emner fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Ejner Frost (nr. 45) Jørgen Skov Nielsen (nr. 32) Lejerforeningen for Stauning lufthavn (nr. 49 med tilhørende bilag) Anton Højland (nr. 52) RST Flyveklub (nr.- 64) Allan Jensen, Stauning Lufthavn (nr. 67) 1.13.1 Hvad betyder forsøgsmøllernes betegnelse som forsøgsmøller Jørgen Skov Nielsen (32) stiller spørgsmålstegn ved om vindmøllerne tilhører kategorien forsøgsmøller/prototypemøller, der udløser ekstra tilskud, da samme mølletype har stået ved Østerild Testcenter i et år. HansenGroup a/s skriver, at eneste årsag til at vindmøllerne kaldes testmøller er for at få ekstra tilskud. RST Flyveklub (64) mener ikke, at området opfylder kriterierne for opsætning af forsøgsmøllerne, da prototypen står i Østerild. Vurdering Der er ikke ekstra tilskud til vindmøllerne i Velling Mærsk. Kun for forsøgsmøller på havet, er der en lidt højere afregning, men det gælder ikke forsøgsmøller på land. Ved Østerild står der alene prototyper, det vil sige første udgave af en bestemt 44 type. Ved Velling Mærsk skal der opstilles forsøgsmøller, det vil sige, vindmøller, som man løbende tester forskellige forhold på. Se eventuelt også svar under 1.12.1 Alternativ placering. 1.13.2 Metode Ejner Frost (45) beskriver Miljøvurderingens metode som ikke retvisende. Han mener, at der er anvendt ”positive briller”, gjort forkerte og ensidige vurderinger og lavet åbenlyse fejl. Desuden opfattes nabointeresser, herunder sommerhusområdet Stauning Vesterstrand, som negligeret og overset. Danmarks Naturfredningsforening (48) undrer sig over - for vindmøllerne - entydigt fordelagtige konklusioner. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) opfatter planmaterialet som en koordineret proces mellem projektmager, Vestas, Naturstyrelsen og RingkøbingSkjern Kommune, og kan på ingen vis genkende det billede, som materialet søger at skabe. Foreningen mener dermed, at der ikke er taget hensyn til lighedsgrundsætningen og proportionalprincippet. Grundejerforeningen stiller spørgsmål til kvalitet og pålidelighed af Miljøvurderingens støjberegninger, og henviser til Vesthimmerlands Kommunes høringssvar til rapporten om testpladser til prototypemøller. Grundejerforeningen finder Ringkøbing-Skjern Kommunes engagement i projektets gennemførelse påfaldende aktivt. Vurdering I Miljøvurderingen behandles alle væsentlige konsekvenser for miljøet i bred forstand i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Konklusioner og vurderinger er foretaget så objektivt som muligt og materialet, beregninger, rapporter og lignende er fremlagt for offentligheden, så det tydeligt fremgår, hvilket grundlag beslutningerne træffes på. Bortset fra forhold omkring støj, afstandskrav og skyggekast, er der ikke eksakte værdier at forholde sig til. Påvirkning af landskab og visuelle forhold ved naboer er en vurderingssag, men med afsæt i de fysiske forhold. For vindmøller op til 150 meters totalhøjde vurderer man normalt alle boliger og samlede bebyggelser inden for én km af vindmøllerne. Ved det aktuelle projekt i Vælling Mærsk er man gået ud i en afstand af to km. Naturstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af VVM-redegørelse og kommuneplantillæg, mens Ringkøbing-Skjern Kommune er ansvarlig for lokalplanlægningen for forsøgsmølleanlægget. Naturstyrelsen har, som det typisk er tilfældet i sager for udarbejdelse af VVM-pligtige anlæg, bedt ansøger om at levere udkast til det nødvendige baggrundsmateriale, herunder udkast til VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg. Ringkøbing-Skjern Kommune har tilsvarende bedt ansøger om at levere udkast til forslag til lokalplan 383 samt miljøvurdering af lokalplanen. Ansøger anvender typisk en konsulent til at udarbejde udkast til dokumenterne. I dette tilfælde er konsulenten PlanEnergi. I en sådan planlægningsproces vil der altid være et samarbejde mellem ansøgers konsulent, Naturstyrelsen og kommunen, så ønsker og krav til indhold og analyser i 45 VVM-redegørelse og miljøvurdering bliver koordineret. Administrationen har nøje gennemgået modtagne udkast og har foretaget nødvendige tilretninger. Støjberegninger er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bekendtgørelse om støj fra vindmøller og er udarbejdet i programmet WindPro, der er godkendt til beregningen i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Støjen fra vindmøllerne er ligeledes fastsat ud fra målinger på den aktuelle vindmølletype i testcentret i Østerild, mens det for de ældre vindmøller er fastsat ud fra en generering i overensstemmelse med kravene fra Miljøstyrelsen. Der er redegjort for dette i kapitel 10 afsnit 9, hvor der med figur 10.10 er redegjort for, hvilke vindmøller der indgår i beregningen og for vindmøllernes kildestøj. Beregningerne er endvidere vedlagt som bilag 7. Opfattelser af Ringkøbing-Skjern Kommunes engagement i nærværende sag ligger uden for den sammenfattende redegørelse at kommentere på. Lighedsgrundsætningen er et grundlæggende forvaltningsretligt princip. Lighedsgrundsætningen skal sikre at myndigheder behandler borgere og virksomheder ens i ensartede sager – altså at der ikke sker forskelsbehandling i ensartede tilfælde. Proportionalitetsprincippet indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem det, en myndighed vil opnå og de midler myndigheden anvender for at opnå dette. Da mulighederne for alternativer til det ansøgte forsøgsmølleanlæg og vurdering af forskellige interesser og miljøpåvirkninger indgår i Miljøvurderingen, vurderes der i tilstrækkelig grad også at være forholdt sig til lighedsgrundsætningen og proportionalprincippet i denne sag. 1.13.3 Visualiseringsmetode Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) efterlyser metode for visualisering. Ejner Frost (45) anfægter visualiseringsmetoden, og fremhæver visualisering af naboforhold fra Klitrosevej som manipuleret. Der er medsendt tre billeder, som viser situationen fra et nærliggende standpunkt. Vurdering Metode for visualisering er beskrevet i Bilag 1. Når der tages billeder, som ansøgte møller senere visualiseres på, er det ikke muligt præcist at vide, hvor på billedet møllerne vil være i forhold til bevoksning eller andre slørende elementer. Det er ikke muligt, at visualisere møllerne på medsendte fotos, idet der er behov for oplysninger om standpunkt (GPS-koordinater), kameratype, brændvidde med mere. Det er klart, at møllerne vil fremstå forskelligt afhængig af, hvor kameraet placeres i forhold til bevoksningen. Miljøvurderingen vurderes dog at være dækkende for, hvor synlige møllerne vil være fra forskellige steder i området. 1.13.4 Mangler Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener, at Miljøvurderingen ikke på tilstrækkeligt sagligt grundlag sikrer at myndighederne kan træffe den bedste beslutning. 46 Vurdering Som der er redegjort for under punkt 3.12.1 er det med lovgivningen fastlagt, at man med en miljøvurdering skal undersøge sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet af et projekt ud fra eksisterende viden og ikke en fuldstændig vurdering af indvirkningen på miljøet, idet påvirkninger kan være usandsynlige eller så små, at de er ubetydelige. 1.13.5 Sagens parter Repræsentanter for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) oplyser, at de på ordinær generalforsamling har nedsat et udvalg under bestyrelsen, som skriver på vegne af foreningen som har 392 medlemmer. Grundejerforeningens indsigelse repræsenterer, ifølge brev fra udvalget, samtlige 392 grundejere i sommerhusområdet Stauning. Grundejerforeningen og Ejner Frost (45) beklager, at Ringkøbing-Skjern Kommune har afvist foreningen som part i sagen. Som følge heraf, har foreningen ikke fået fuld aktindsigt i sagen og sagsbehandlingen har været langsom. Grundejerforeningen har indklaget kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Grundejerforeningen mener at kommunens engagement i at søge projektet gennemført er påfaldende aktivt. Kommunen vægter Vestas og projektmagers økonomi over lufthavn (eventuelt tab af 40 arbejdspladser), landskab, natur og ejendomme i sommerhusområdet. Anton Højland (52) og indsiger nr. 59 mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremstår utroværdig, idet kommunen har meldt ud at opførelsen af forsøgsmøllerne ikke må få negativ indvirkning på Stauning Lufthavn, samtidig med at den ikke har vist vilje til at få gennemført en upartisk og faglig funderet undersøgelse på området. Ifølge indsiger beskrives med Forslag til Lokalplan nr. 383 et glansbillede, der ønskes solgt til kommunen af mølleinvestorer og PlanEnergi. Der gives udtryk for, at Lufthavnens interesser er blevet delvist ignoreret. RST Flyveklub (64) mener at rapporterne, der er betalt af mølleopstiller, er farvede. Bent Larsen (54) mener, at der mangler en udmelding fra borgmesteren, kommunen og lufthavnsudvalget om, hvorvidt de går ind for lufthavnen eller, om der er skjulte interesser. Han mener i øvrigt, at et ansvarligt kommunalråd må kunne se, at Vestas kan klare sig med anden placering uden store tab og at dette underbygger området som udkantsDanmark. RST Flyveklub (64) mener, at det er et skidt signal kommunen sender, ved at sætte vindmøllerne over alle andre. Mener ikke der er plads til dem i kommunen længere. Anna Tove Skovbjerg (41) mener ikke, at kommunen har informeret sommerhusejerne, der trods alt betaler ejendomsskat. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) undres over kommunens behandling af sagen, da de mener, at de har været holdt uden for sagsbehandlingen. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) mener, at det er forkert, at man ved alle tekniske spørgsmål har forespurgt Rambøll eller mølleopstiller i stedet for en uvildig. 47 Motorflyvningens Fællesekretariat (66) påpeger, at det er forkert, når der er rejst tvivl om de udarbejdede risikovurderinger og der ikke er sikkerhed for, at Trafikstyrelsen vil godkende placering inden for beskyttelsesflader. Jens Toft (70) ønsker, at få oplyst om det er muligt, at holde byrådsmedlemmer juridisk ansvarlig for eventuelle følger efter ulykker. Mads Andersen (73) stiller byrådet spørgsmål om, hvorvidt de er opmærksomme på, at vindmøllerne påvirker folks mulighed for at låne penge hos realkreditinstitutterne. Vurdering Det er korrekt, at Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet at Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand ikke er part i sagen efter Forvaltningsloven. Kommunes afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen afventer i skrivende stund nævnets afgørelse. Det er kommunens umiddelbare vurdering, at de dokumenter, der er tilbageholdt ved grundejerforeningens anmodninger om aktindsigten også ville være blevet tilbageholdt, hvis kommunen havde vurderet, at grundejerforeningen var part i hele eller dele af sagen. Kommunen har i forbindelse med offentliggørelse af forslag til lokalplan 383 med tilhørende Miljøvurdering udsendt orienteringsbreve om offentliggørelsen til blandt andet naboer, sommerhusejere og grundejerforeningen Stauning Vesterstrand. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn har været inddraget i planlægningsprocessen ved at der er sendt orienteringsbrev om offentliggørelsen. Som beskrevet i afsnit 1.13.2 har Ringkøbing-Skjern Kommune bedt ansøger om at levere udkast til forslag til lokalplan 383 samt miljøvurdering af lokalplanen. Administrationen har nøje gennemgået modtagne udkast og har foretaget nødvendige tilretninger. I processen omkring forholdet mellem de ansøgte forsøgsmøller og Stauning Lufthavn har der bl.a. været gennemført risikoanalyser. Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet forskellige rådgivere, med ekspertise i forhold til de konkrete opgaver. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at holde byrådsmedlemmer juridisk ansvarlige for eventuelle følger efter ulykker i flytrafikken ved opstilling af forsøgsmøller ved Velling Mærsk er svaret, at en afgørelse herom vil afhænge af en konkret sag. Oplysningen om, at vindmølleprojektet vil påvirke grundejeres mulighed for at låne penge hos realkreditinstitutionerne tages til efterretning. 1.13.6 Testmøller opstilles på land Ejner Frost (45) mener, at vindmøller magen til testmøllerne fremover også vil blive opsat på landjorden og ikke kun på havet. Vurdering 48 I Miljøvurderingen beskrives det, hvad formålet er med forsøgsmøllerne. Baggrunden for at opsætte vindmøllerne på land er, at få gennemtestet disse havvindmølletyper, inden de opstilles på havet, hvor forsøg er kostbare og tidskrævende. Vindmøllerne skal være fuldt udviklede før de sættes på havet. 1.13.7 Projektet skaber præcedens RST Flyveklub (64) udtrykker bekymring for, at projektet skaber præcedens, og der vil blive opstillet 25 møller i Gestenge. Vurdering Flyveklubbens bekymring tages til efterretning. 1.13.8 Ønsker til byggetilladelse Allan Jensen, Stauning Lufthavn (67) ønsker at der i forbindelse med en byggetilladelse stilles følgende betingelser: Eventuelle senere regler om beregning af vindturbulens må ikke berøre lufthavnen på nogen måde. Derimod skal vindmøllerne stilles i bero, hvis bestemte vindhastigheder eller retninger betyder begrænsninger eller fare i forbindelse med beflyvning af lufthavnen. I tilfælde af, at en ”nær ved hændelse” eller havari, får Trafikstyrelsen til at indføre begrænsninger, skal byggetilladelsen fastslå, at vindmøllerne nedtages uden udgift for kommunen. Alt dette skal sikre, at der ikke indføres begrænsninger for lufthavnen. Vurdering Lufthavnens ønske tages til efterretning. 49 Tabel med nummerering af høringssvar Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Navn Torben Schou Peter Bjerre Peter Lunøe Søren Petersen Bent Esbensen Morten Larsen Dieter Betz Knud Stabell Niels Boel Sørensen Poul Münsberg Sven Hansen Thomas Schau Damm Lars Najbjerg Jørgen Kristensen Søren Kristensen Niels Jørgen Lassen Bente Stabell Knud Stabell Victoria Maguire Toft Niels Ebbe Gjørup Niels Bock Karl K. Nielsen Svend Bidstrup Dennis Nørgaard Hansen Lene Jensen Johnny Jensen Bent Larsen Tove Irene Bækgaard Christensen Gunnar Gylling Hansen Ulrik Kisby Erik Christoffersen Jørgen Skov Nielsen Mogens B. Jacobsen Stauning Menighedsråd v/Anna Johanson Claus Larsen Jørgen Husted Inge Hammer Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand v/Jesper Broberg Vejnavn Eschrichtvej Ved Diget Duevej Vestervang Gl. Vardevej Byvej Hovdigevej Lyngdal Lindevej 5. Junivej Sophus Claussens Vej Mølleparken Gærdevænget Gl. Nykøbingvej Lestrupvej Abelsvej Lyngdal Lyngdal Gotlandsgade Seglen Gyvelvej Stokkebrovej Løkkevang Morellgränden Nødebjerg Brygger Nielsens Vej Nellikevej nr. Postnr. By 37 2500 Valby 7 2770 Kastrup 25 2970 Hørsholm 13 4520 Svinninge 213 6715 Esbjerg N 42 3320 Skævinge 4 8400 Ebeltoft 25 8680 Ry 14 1877 Frederiksberg C 12 3550 Slangerup 6 st. 2920 Charlottenlund 420 7190 Billund 3 2791 Dragør 38 4572 Nr. Asmindrup 9 4500 Nykøbing Sj. 20 9000 Aalborg 25 8680 Ry 25 8680 Ry 9 6950 Ringkøbing 69 8800 Viborg 7 6740 Bramming 1 6800 Varde 5 6870 Ølgod 2 253 75 Helsingborg, Sverige 10 4960 Holeby 2 4960 Holeby 139 6880 Tarm Skrænten Skjernåvej Nødebjerg Gyldenlundsvej Sønderskovvej Pedersmindevej 12 4A 24 3 12 62 6940 6880 4960 2920 7451 8600 Lem St Tarm Holeby Charlottenlund Sunds Silkeborg Sønderbykærvej Voulundgårdvej Enghavevej Toldhusvej 5 10 49 5 6900 7400 6900 6900 Skjern Herning Skjern Skjern Myntevej 40 8722 Hedensted 50 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 Hans Kolby Hansen Jens Gert Jensen Kallehavevej Anna Tove Skovbjerg Vestervang Hardy Vad Sønderskovvej Claus Vad Hørmarken Helle Veland Lunghøvej Ejner Frost Preben Bajlum Nautrupvej Telia Holmbladsgade DN Ringkøbing-Skjern afdelingen v/Poul Holst Johansen Lejerforeningen for Stauning Lufthavn v/ Mogens Thomsen Lufthavnsvej Verner Kirkegaard Ribe Stift Korsbrødregade Anton Højland Thorkild Fjordgaard Utoftvej Bent Larsen Nellikevej Palle J. Christensen, Søbakken Bjarne Simonsen Vibevej Kaj Gylling Hansen Fjordparken Victor Smedegaard Skoven Christensen Åglimt Jakob Graungaard Møller Tværvej Egon Møller Tværvej Chris Skjødt Pedersen Blåkildevej BenAir A/S v/Mogens Thomsen Srauning Airport Faldskærmsklubben Skydive Stauning v/ Carsten Larsen Lufthavnsvej RST Flyveklub v/ Jens Peter Larsen Bent Esman Pedersen Frederiksdal Alle Motorflyvningens Fællessekretariat v/ Merete Strandberg Søparken Stauning Lufthavn Lufthavnsvej Per Jakobsen Krogagervej Allan Jensen Skovagervej Karin og Jens Toft Adelvej Dansk Faldskærms Union Brønby Stadion Paul Harrison Løvenborgvej Mads Andersen 1 15 8 8 20 4880 6600 7451 7400 5560 Nysted Vejen 23 139 Herning Aarup Ansager 7870 Roslev 2300 København 7 6900 Skjern 6950 Ringkøbing 6760 Ribe 10 139 14 32 42 7190 6880 8800 6880 6900 Billund Tarm Viborg Tarm Skjern 8 35 35 63 6900 6880 6880 9220 6900 Skjern Tarm Tarm Aalborg Øst Skjern 4 6900 Skjern 38 7800 Skive 2 6 69 5 27 20 1a 9440 6900 8983 6900 6940 2605 4420 6940 Aabybro Skjern Gjerlev J Skjern Lem St Brønby Regstrup Lem St 51 Beliggenhed af virksomheder og ejendomme, hvor ejere eller lejere har gjort indsigelse i offentlighedsfasen for forslag til lokalplan 383 er vist på kortet nedenfor. 52
© Copyright 2024