Daughters” i Cambodja

Stillingsbeskrivelse til volontør i Cambodja
To volontører til børnehave i projektet ”Daughters” i Cambodja
Stillingens baggrund:
LM har i flere år haft volontører tilknyttet Daughters i Phnom Penh. Daughters er en kristen NGO, der
hjælper kvinder til at komme ud af et liv i prostitution.
Stillingens formål:
Daughters ønsker to volontører til at passe børn på 0-4 år i deres børnehave, mens børnenes mødre
arbejder og hjælpes til at komme videre i livet for at sikre deres egen og børnenes fremtid. Børnenes trivsel
og sunde udvikling skal varetages. Undervisning til inspiration af lokale medarbejdere kan indgå som en del
af arbejdet.
Du skal være indstillet på at dele dine oplevelser og erfaringer, når du kommer til Danmark igen.
Personprofil:
Uddannelse:
Du har afsluttet en ungdomsuddannelse eller en faglig uddannelse.
Erfaring:
Du har gode kundskaber i engelsk. Du har evt. pædagogisk erfaring fra
børneinstitution eller fra anden form for pasning eller aktivering af børn.
Personegenskaber:

Du er personligt kristen








Du har en høj grad af integritet i forhold til opgaven og de mennesker, du omgås
Du finder det meningsfuldt at være sammen med små børn og aktivere dem
Du behersker engelsk og er villig til at lære khmer i begrænset omfang
Du er en moden og selvstændig person, som tager ansvar, når der er brug for det
Du er villig til at gå foran og tage initiativ til gode tiltag for børnene
Du er god til at kommunikere dine ideer til andre og sætte noget i gang
Du er god til at planlægge din egen hverdag og det arbejde, der skal gøres
Du viser respekt for en anden kultur og er villig til at tilpasse dig kultur og
levevilkår i Cambodja
Du har kreative evner og er ikke bange for at tage nye initiativer
Du har høj tolerance for stress
Du er indstillet på at dele dine oplevelser og erfaringer, når du kommer til
Danmark igen



Arbejdsopgaver:
Pasning af mindreårige børn på dagcenter
Sammen med en anden volontør bliver du en del af et tættere arbejdsfællesskab, hvor
’Daughters Day Care Center’ skal fungere for at gøre det muligt at hjælpe unge mødre ud af
prostitution. Du får barske menneskeskæbner tæt på. Mens kvinderne får hjælp og praktisk
erhvervsoplæring, er din opgave at passe og aktivere deres børn. Samtidig kan du komme til
at undervise kolleger om fundamental sundhed, hygiejne og børns udvikling. Da lederen for
day care centeret slutter til december 2015, skal du være villig til at tage ekstra ansvar og et
begrænset lederskab fra da af.
Hillerød den 27. februar 2015 kl. 11:14
Stillingsbeskrivelse til volontør i Cambodja
I din fritid:
Du vil sammen med andre volontører blive en del af et mindre DLM-volontør- og
missionærfællesskab i Phnom Penh. Vi forventer, at du selv er aktiv med til at skabe et
godt miljø og også vil være med til at løse fælles opgaver.
Der er lokale og internationale menigheder i Phnom Penh, hvor du har mulighed for
kontakt til andre unge. Der er mulighed for forskellige fritidsaktiviteter.
Praktiske forhold:
At bo i Phnom Penh
Phnom Penh er Cambodjas hovedstad og har godt en million indbyggere. Det er en by i stærk
vækst og præget af meget byggeri. Du kommer til at bo i et hus sammen med andre danske
volontører.
Man kan købe det meste i moderne butikker og i store markedscentre i byen. Der findes et
udvalg af gode caféer og restauranter. Folk arbejder ugens syv dage. Trafikken er tæt og
præget af et utal af store knallerter.
Klimaet i Cambodja er varmt, oftest over 30 grader, og med høj luftfugtighed. Det er regntid
fra maj til oktober, hvor der kan komme kraftige regnskyl. Det er varmest i marts-april.
Du er med i et missionær- og volontørfællesskab i Phnom Penh, som mødes en aften
ugentlig. Vi forventer, at du bliver en aktiv del af fællesskabet og også kan løse mindre
opgaver i DLM-fællesskabet.
Introduktion og sprogstudier
Obligatorisk introkursus for volontører inden udrejse er d. 24.-25. april i Hillerød.
Du får en kort intro til landet og kulturen efter ankomst til Cambodja. Inden du begynder på
arbejdsopgaverne vil du få mulighed for ca. 3 ugers sprogskole i khmer i Phnom Penh
sammen med andre volontører. Hele introduktionsperioden varer 4 uger.
Afrejsetidspunkt og varighed
Afrejse fra Danmark finder sted d. 26. juli 2015. Stillingen er frem til 30. juni 2016. Stillingen
er på fuld tid inkl. forberedelse og undervisning.
Ansøgning:
For at søge stillingen skal du udfylde en volontøransøgning på engelsk, som du finder under
punktet "Ansættelsesprocedure for volontører" på www.dlm.dk
Ansøgningsfrist: 18. marts 2015.
Ansættelsessamtaler holdes 23. og 24. marts 2015.
Ansøgningen sendes i en mail til [email protected] eller Luthersk Mission,
Industrivænget 40, 3400 Hillerød.
Hillerød den 27. februar 2015 kl. 11:14