AKF og Cambodia - Agerskov Kristne Friskole

Agerskov Kristne Friskole sætter fokus på skolegang og sundhed
for børn i Fjendeskoven i Cambodja!
I Fjendeskoven nord for Siem Reap har en lille isoleret befolkningsgruppe været ”udstødt af
samfundet” og ikke haft adgang til alm. privilegier som skolegang, sundhedstilbud, rettigheder osv.
I de tre første måneder af 2017 sætter AKF fokus på forskellige problemstillinger som fx:
 Forskellige forhold omkring landet Cambodja, historie, religion, levevilkår
 Fattigdomsproblematik og dets konsekvenser
 Om at være udstødt eller være uden for alm. tilbud i samfundet
 Sygdom og sundhed
 Skoletilbud – eller mangel på samme
Samtidig vil klasserne på forskellig måde samle penge ind til hjælpearbejdet i Fjendeskoven.
Igennem dette vil skolen gerne vise eleverne, at alt det vi tager som en selvfølge, ikke er hverdag
for alle børn i verden. Vi vil gerne fortælle og vise, hvad der skal til, for at børnene i Cambodia kan
få en bedre dagligdag.
Skolen vil i løbet af disse måneder få besøg af mennesker, som har været i Cambodia, og har mødt
børnene i Fjendeskoven, og derudover vil der løbende komme nyheder, film m.v. fra dette
arbejde.