Jesus er løsningen på verdens grusomheder

08
inspiration
nærvær
1. maj 2015
Årgang 115
Glæde
Glæden kan spire om foråret. Det kan
skyldes så meget, men vel nok, at der er
håb, tegn og vidnesbyrd om noget godt på
vej. Fremtiden kan give næring til glæden.
Som ordsproget har det:
”Der er svig i hjertet hos dem, der udtænker ondt, glæde hos dem, der har planer om fred”.
Hvis freden er det, man ser for sig, er
det svært at holde glæden nede; men hvis
planerne er onde, tager falskheden til.
Hvis så freden er det, der bestemmer
hele livet, så bliver glæden uafviselig.
Hvis grundplanen er fred, bliver grund-
holdning
TEMA
Kulturchok;
Krig og frihed; Den 4. maj er
det 70 år siden, frihedsbudskabet lød over Danmark.
I temaet kan du møde en
tidligere soldat fra Cambodja, der ikke har fundet fred
i buddhismen, læse vidnesbyrdene fra to danske kristne, der har været soldater i
Afghanistan og møde nogle
LM’ere, der oplevede besættelsen.
I kronikken kan man læse,
at menneskets egentlige frihed ikke handler om fred fra
krig og begrænsninger
Noget, man savner, har ofte tendens til at blive
mere lyserødt, end
det reelt er. Men
når man er forberedt på noget, slår
det ikke helt så
hårdt, og man bliver mindre skuffet
Louise Sølvsten Nissen
side 5
Bent Houmaa Jørgensen
side 6
Frihed;
Den dag Gud
skal dømme ethvert menneske på
baggrund af dets
liv, kan den kristne
stå fri for al fordømmelse, fordi
Kristus har taget
dommen på sig.
Det er en frihed,
som går helt ind
og sætter samvittigheden fri
Per Westh Jensen
side 11
FOTO: NATION A L MU SE E T
TGC-konference;
Gospel Coalition-folkene ønsker
virkelig at være
bibeltro. Retfærdiggørelsen af tro er
afgørende for dem,
og korset og det
frie evangelium er
i centrum
følelsen glæde. Hvis freden er evig, bliver
glæden uden ende.
Nu kan både vores planer og oplevelsen
af foråret være nok så skrøbelige, men
hvis både planerne og foråret er Guds
sag, så kan omgivelsernes omskiftelighed ikke røre ved sagen. Det underliggende er det altbestemmende, og det
altbestemmnende er ikke i menneskers
hænder, men i en andens.
På den baggrund kan man godt lægge
planer, ”for at vor glæde kan være fuldkommen”.
Jakob Valdemar Olsen
8-11
Jesus er løsningen på verdens grusomheder
Præst kalder til omvendelse i FN’s generalforsamling
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
”Svaret på volden i dag og
på de menneskelige grusomheder i vores tid er
Jesus. Han er fredsfyrsten.
Jeg giver jer Jesus.”
Sådan sagde den apostolske præst Lee Stoneking til FN’s generalforsamling 22. april, hvor blandt
andre FN’s generalsekretær Ban Ki Moon var til
stede.
Lee Stoneking var inviteret til at tale ved generalforsamlingens debat om
fremme af tolerance og
forsoning.
Præsten sagde det samme ord til generalforsamlingen, som apostlen Peter
sagde til den skare, der var
samlet pinsedag:
”Omvend jer og lad jer
alle døbe i Jesu Kristi navn
til jeres synders forladelse,
så skal I få Helligånden
som gave” (ApG 2,38).
Mirakuløst helbredt
Lee Stoneking brugte sit
eget liv som vidnesbyrd om
Gud.
Han fortalte, at han i
2003 faldt død om i lufthavnen i Sydney i Australien af
et hjertetilfælde.
”Jeg var klinisk død i 45
minutter. Jeg fik hjertemassage, genoplivningsforsøg,
og de gav mig ti elektrochok,” siger han.
Hjernen lider alvorlig skade, hvis et menneske ikke
får ilt i nogle minutter. Lee
Stoneking sagde dog, at
han kom sig fuldstændigt,
og ikke har nogen mén. Han
understregede samtidig,
at det ikke er ham, der har
brudt naturlovene.
”Men jeg kender ham,
der gjorde. Og hans navn er
Jesus.”
Brok over budbringeren
Lee Stoneking er apostoler,
men er i apostolske kredse
blevet kritiseret for nogle
af sine synspunkter. Blandt
andet for sin holdning til, at
kvinder skal have langt hår,
fordi der er en særlig kraft i
håret, der skulle være helbredende.
I et internetforum for
apostolere skriver en debattør under navnet n_david, at han er uenig med
Lee Stoneking om meget.
Alligevel takkede han Gud,
da han hørte præsten tale
i FN.
”Vi burde alle prise Gud
og glæde os over det. Ikke
brokke os over den budbringer, som Gud brugte,”
siger han.
02
Nr. 08 | 1. maj 2015
lsnyt;
Samtale med LM Musik
LS havde besøg af Erlan Meiner-Jensen og Christian
Engmark fra LM Musik.
Musikalsk er virkeligheden meget forskellig fra sted
til sted. Nogle steder er der meget musik, andre steder
er det vanskeligt at finde en pianist til at akkompagnere
fællessangen. Der er udgivet en cd, som kan understøtte
fællessangen.
Der er mange muligheder for områder, der kan gøres
noget ved, men det bliver nødvendigt at udpege nogle få
satsningsområder, som LM Musik koncentrerer sig om.
Muligheden af at bruge musikarrangementer i evangelisering – eventuelt ved volontøransættelser – blev drøftet.
Samtale med LMBU
LS havde besøg af Lars B. Larsen, Jeppe Petersen, Magnus Haahr Nielsen og Inge Larsen fra LMBU.
Vi drøftede en række vedtægtsmæssige forhold, og
LMBU vil senere på foråret sende et forslag til nogle justeringer af LMBU’s vedtægter, så LS kan forholde sig til
dem. Opdatering på fusionen: To år efter fusionen er meget faldet godt på plads. Det går dog noget trægt med at
danne nye lokalforeninger.
Vi drøftede også spørgsmålet om lederrekruttering i
LM, og om vi gør nok for at hjælpe både unge ledere og
forkyndere frem. LMBU forsøger sig netop nu med et
”ung-leder-træning”-kursus sammen med Danmarks
Folkekirkelige Søndagsskoler.
Problemet er større i nogle områder end i andre. I
nogle områder af landet er der faktisk så mange, at det
er svært at finde afløb for nye unges virketrang internt i
LMU. Det er formodentlig rekrutteringen af unge ledere
ind i ”Voksen-LM”, der udgør hovedproblemet.
LS blev udfordret til at opprioritere landsdækkende
lederkurser.
Indvielse af missionærer til Cambodja
AF KAJA LAUTERBACH
Gennem bøn under håndspålæggelse indviede LM’s
landsformand Henrik P. Jensen det nye missionærpar
Andrea og Brian Christensen til tjeneste.
Godt 200 sønderjyder deltog i udsendelsesfesten, der
fandt sted på Løgumkloster
Efterskolen den 12. april.
Andrea og Brian Christensen og deres børn, Johannes
og Lisa, rejste til England
på forberedelseskursus den
15. april, og til august rejser
familien til Phnom Penh i
Cambodja.
Her skal de arbejde i studenterarbejdet.
essens;
Hvor er Jesu tårer?
AF JENS OLE CHRISTENSEN
GENERALSEKRETÆR
[email protected]
Evaluering af Mission2015.dk
Det blev udtrykt stor glæde over arrangementet og den
inspiration, der udgik fra det. Det blev også en konference med megen dialog ved bordene, som gav meget både
praktisk og åndeligt. Når der kom relativt få, var årsagerne nok primært prisen og en vis signalforvirring om, hvem
konferencen havde som målgruppe.
LS er åben for at gentage arrangementet.
Spørgsmålet om de hvide pletter på landkortet blev
drøftet igen. Vi vil gøre det til fælles bedeemne, men man
kan også få ”skøre” ideer: Skal LM yde rentefri flyttelån til
kristne, der vil flytte til udvalgte hvide pletter?
Noreas bestyrelse
I Noreas bestyrelse er Niels Christian Holm, Skjern, stoppet efter mange års medlemskab og er afløst af Mathias
Kure, København. Kim Schou Andersen, København og
Lars Reuss Andersen, Silkeborg er genvalgt.
Næste LS-møde bliver den 12.-13. juni i Hillerød.
Udgiver
Luthersk Mission
Industrivænget 40, 3400 Hillerød
T 48 20 76 60, E [email protected]
W www.dlm.dk
Ekspedition: Man-fre 10-15
(onsdag dog 11.15-15)
Tryk Skive Folkeblad
Oplag 3.600. ISSN 1601-975X
Redaktion
T 48 20 76 80
E [email protected]
Nicklas Lautrup-Meiner, ansv. red.
E [email protected]
Kaja Lauterbach, journalist/red.sekr.
Ditte Olsen, webredaktør
Ole Solgaard, journalist
Deadline
Stof til næste nummer skal være
redaktionen i hænde senest tirsdag
den 5. maj 2015.
Artikler i Tro & Mission bliver eventuelt også lagt på LM’s hjemmeside.
FOTO : JE N S FR E DE N SB O R G
Fra Landsstyrelsens (LS) møde den 17.-18. april i Hillerød. Ved generalsekretær Jens Ole Christensen.
Den genopblussede debat
om forkyndelsen af fortabelsen har fået mig til at
tænke på en episode, Indre
Missions første leder Vilhelm Beck fortæller om i
sine erindringer.
Efter et møde, hvor han
havde prædiket, var han på
vej hjem i hestevogn. Ved
Becks side sad hustruen,
Nina, som ofte var god for
en opmuntrende bemærkning. Men den aften var
hun tavs, og Beck faldt for
Bibelcitater er fra den autoriserede
oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.
Abonnement
Luthersk Mission
T 48 20 76 60, E [email protected]
PBSnr.: 01793985, Deb.grp.: 00002
Abonnementet løber, til det bliver
opsagt. Ved adresseændring bedes
oplyst både gammel og ny adresse.
Pris
Danmark: 410 kr. pr. år.
Unge under 30 år: 190 kr. pr. år.
Udlandet (herunder Færøerne og
fristelsen til at fiske efter en
kompliment. Nina sagde, at
det han havde forkyndt, var
rigtig nok; men ”jeg savnede
Jesu tårer over Jerusalem.”
Det var en hentydning til
Lukas 19,41-44, hvor Jesus
drager ind i Jerusalem og
græder over byen. Moses,
Jeremias og Paulus’ sorg i
mødet med vantro og fortabelse kunne også nævnes.
Forkyndelsen om Guds
vrede og Helvede er én af de
vanskeligste øvelser. Det er
så smertefuldt stof. Og der
ér en fristelse til at fortie
det!
En anden er fristelsen til
hjerteløs tale om Helvede.
Teknisk set er det måske
ret lære, men alt efter temperament kan forkyndere
fristes til at lyde, som om de
er vrede på tilhørerne, tale
muntert om det eller lyde,
som om de ligefrem nyder at
sige ”helvede.”
Det er også flugtveje fra
smerten.
Den forkyndelse, der ikke
først og fremmest formidler
Jesu kærlighed til de fortabte og Guds redningsaktion i
Jesus, kan blive lige så farlig
for den sunde lære, som
den, der fortier, omtolker og
latterliggør.
Når Peter Olsen efterspørger mere tale om Helvede
(T&M 07/15), tror jeg ikke,
løsningen primært ligger i at
tale mere om Helvede, men
i at vores tale flugter med
Guds ord.
Vi har et bundet mandat:
At prædike som bibelteksterne. Så må vi være
skarpe og konfronterende,
når teksten er det, og milde
og inviterende, når det
er tonen i teksten. Evig-
hedsorienterede, når det
er tekstens sigtepunkt, og
hverdagsagtige, når Jesus
og den bibelske forfatter er i
det hjørne.
Og vi har ingen ret til at
presse vores egen model
ned over Guds ord. En formulering som, at ”Gud vil
fortabelse” er måske forsvarlig – efter nogle teologiske mellemregninger – som
en spidsformulering, men
da den skurrer mod en lang
række bibelsteder, bør vi efter mit skøn finde en anden.
(se for eksempel 2 Mos 34,6;
Klag 3,31-33; Ez 18,32 og
33,11; Mika 7,18; Joh 3,16-17;
1 Tim 2,4; 2 Pet 3,9).
Vi må skifte tonefald med
teksterne og lade dem bestemme forkyndelsen. Kun
sådan kan vores forkyndelse
blive både bibelsk fokuseret
og varieret.
Grønland): 510 kr. pr. år.
Netabonnement: 190 kr. pr. år (unge
under 30 år: 100 kr. pr. år)
Alle beløb + 30 kr. i gebyr, hvis man
ikke er tilmeldt betalingsservice.
Fritidsjournalister
Bornholm
P.t. ingen
København
Kim Jørgensen
T 33 21 23 95
E [email protected]
Christina Holmegaard Pedersen
T 59 27 40 02,
E [email protected]
Lolland-Falster
Jan Nielsen
T 54 85 44 96
E [email protected]
Sønderjylland-Fyn
Ulla Jacobsen
T 61 67 21 49
E [email protected]
Vestjylland
Gunnar Riis Jensen
T 97 12 74 62,
E [email protected]
Østjylland
Gitte Haahr-Andersen
T 86 17 73 03
E [email protected]
Annoncer
Grundpris
Kr. 9,25 pr. spaltemillimeter
Småannoncer kun for private. 125
kroner for de første 25 ord (inkl.
overskrift). Derefter 6,50 kroner pr.
ord – max. 50 ord.
Gaver til missionsarbejdet sendes
til konto 2230 - 0726496390
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
03
Medlemmer i LM’s Læreråd; Det er vigtigt at forkynde, at
der går en skillelinje mellem de troende og de ikke-troende
ned gennem den kristne menighed
Er pinsens budskab tydeligt nok i LM?
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
Det var centrale ting i Luthersk Missions (LM) forkyndelse, der var til debat,
da LM’s læreråd mødtes i
Silkeborg 24.-25. april. Rådet, der har repræsentanter fra alle LM’s afdelinger,
havde blandt andet besøg af
Peter Leif Mostrup Hansen
fra RandersKirken for at
drøfte et oplæg, han holdt
på rådsmødet i oktober.
Oplægget handlede om at
forkynde Bibelens budskaber til de troende og ikke
forkynde ens både til frelste
og ikke-frelste.
Afdelingsformændene
blev opmuntret til at bringe
tankerne hjem til de forsamlinger, der er i deres
afdeling.
Opdragelse til at vokse
i nåden
En af Peter Leif Mostrup
Hansens pointer var, at prædikanterne skal formane
deres tilhørere til gode
gerninger og til at slippe de
afguder, som er aktuelle for
kristne danskere i dag. Her
er vi for tavse og lader det
være op til tilhørernes egen
samvittighed det meste af
tiden, mener han.
Forkyndelsen om livet
som kristen fik en stor plads
i lærerådets drøftelser. Flere
i rådet gav udtryk for, at LM
traditionelt har haft et ensidigt fokus på Martin Luthers
og Carl Olof Rosenius’ ord
om retfærdiggørelsen. Det
betyder, at man har udeladt
de mange tekster, hvor de to
mænd fokuserede på livet
som kristen i hverdagen.
En af de udtalelser, der
blandt andet blev taget frem
fra Luthers skrifter, var reformatorens opgør med de
prædikanter, der kun prædikede påskens budskab, men
aldrig tog pinsens budskab
frem. De ville blot tale om
syndernes tilgivelse og ikke
om opgøret med synden,
skrev Luther.
I samtalen om forkyndelsen af det nye liv blev det
også understreget, at når
tilhørerne skal opmuntres
til at gøre gode gerninger, så
er det ikke for deres egen
skyld. De gode gerninger er
ikke et kristent selvrealiseringsprojekt. I stedet understreger Luther, at kristne
skal gøre gode gerninger for
næstens skyld.
Livsnær og skelsættende
forkyndelse
Flere af rådsmedlemmerne
gav udtryk for, at det var
vigtigt for dem, at forkyndelsen er noget, tilhørerne kan
relatere til deres hverdagsliv. Det vil på en gang gøre
det mere forståeligt og også
FOTO : NICKLAS LAUTRUP-MEINER
Lærerådet diskuterede forkyndelsen om livet som kristen
Ved mødet i Silkeborg missionshus den 24.-25. april drøftede LM’s Læreråd forkyndelsen i LM.
mere brugbart, når tilhørerne møder deres ikketroende venner, kolleger og
familiemedlemmer.
En af måderne, det kan
ske på, er ved at tage konkrete indvendinger mod
Bibelen op. Det kan give inspiration til at sætte ord på
troen for tilhørerne.
Flere i Lærerådet lagde
dog også vægt på vigtigheden af at forkynde, at der
går en skillelinje mellem de
troende og de ikke-troende
ned igennem den kristne
menighed. Det blev understreget, at hvis skillelinjen
ikke bliver forkyndt, kan det
blive til en sovepude for dem
i forsamlingen, der ikke er
kommet til tro endnu.
Samtidig mente nogle, at
et manglende skel også er
en risiko for de troende. De
kan nemlig få en fejlagtig
følelse af anfægtelse, hvis
de igen og igen bliver mødt
med en forkyndelse, der ikke
taler til dem som omvendte,
men som uomvendte.
En af Peter Leif Mostrup
Hansens pointer var, at i
stedet for at blive ved med
at prædike omvendelsesforkyndelse til folk, der allerede
er kristne, skal forkyndelsen
i LM lægge større vægt på, at
den troende må leve i et dagligt opgør med synden.
Vejledning om fraskiltes
tjeneste
En del af Lærerådets tid
To nye genbrugskonsulenter
Synergi mellem genbrug, international mission og it-opgaver
AF KAJA LAUTERBACH
LM’s genbrugsbutikker er
et stort aktiv. Derfor har LM
nu ansat to konsulenter til
at støtte det frivillige genbrugsarbejde. Den ene skal
have fokus på at oprette nye
butikker - den anden på de
nuværende butikker.
Genbrugs-missionær
Den første stilling bliver besat af nuværende Tanzaniamissionær i LM. Fra september 2015 er han ansat i
en halvtidsstilling som genbrugskonsulent.
Per Jerups opgave bliver
at oprette nye butikker, formidle, hvad pengene går til,
og dele sin store viden fra
salgsvirksomhed i en række
sammenhænge.
Bente og Per Jerup rejste
til Tanzania i januar 2013,
hvor Per Jerup er leder af
salg og distribution i Soma
Biblia. Han vil fortsætte i
denne stilling på 50 procent
på pendlerbasis sideløbende med stillingen som genbrugskonsulent foreløbigt til
sommeren 2016,
Bente Jerup vender tilbage
til Danmark til sommer 2015.
Ændringerne i ægteparret
Jerups ansættelse sker af
personlige årsager.
Fastansat it-mand
Den anden stilling bliver
besat af Finn Larsen. Hans
opgave er først og fremmest
support af hjemmesider,
netsalg og lignende. Men
opgaven er ikke begrænset
til it, i og med han vil blive
naturligt bindeled mellem
den enkelte butik og LM’s
sekretariat.
Finn Larsen har en fortid
som sælger og håndværker
og vil på den baggrund kunne komme med idéer under
sine besøg.
Finn Larsen har i længere
tid været tilknyttet LM som
it-konsulent. Med de nye
genbrugsstillinger er hans
status ændret til fastansættelse. Samlet vil stillingen
udgøre en 70 procent-stilling, således at der gennemsnitligt bruges to en halv dag
på it og en dag på genbrug.
”I 2014 blev der slået ny
rekord på indtægtssiden i
LUMI Genbrug, og med de
nye medarbejdere vil vi gerne bakke op om genbrugsarbejdet og sikre, at dette
fantastiske aktiv fortsætter,”
siger resursechef Johnny
Lindgreen.
blev også brugt på at drøfte
en vejledning til afdelinger
og forsamlinger om fraskilte
og gengiftes tjeneste i forsamlingerne.
Det blev understreget, at
det er en vejledning, hvor
der er plads til forskellige
vurderinger.
Lærerådets ønske med
vejledningen er at handle
rigtigt over for de mennesker, der er i forsamlingerne, i overensstemmelse
med Bibelens ord om emnet.
Lærerådet varetager beslutninger af læremæssig karakter i LM. Sammen med Landsstyrelsen skal rådet drage
omsorg for, at LM’s formål bliver virkeliggjort i hele foreningens liv.
Hvis generalforsamlingen ønsker at ændre LM’s formål eller grundlag, kan dette kun ske med Lærerådets
accept.
Lærerådet består af LM’s Landsstyrelse, de syv afdelingsformænd og to repræsentanter fra afdelinger med
flere end 800 medlemmer. Det er i øjeblikket Vestjylland
og Sønderjylland-Fyn.
04
Nr. 08 | 1. maj 2015
ADMINISTRATION
OG LEDELSE
20 %
KOMMUNIKATION
4%
»
NATIONAL MISSION
19 %
Henrik P. Jensen; Arveindtægter er lige så gode som
andre gaveindtægter, og alle kommer fra Herren
UDGIFTER
2014
Gud vil stadig bruge LM
INTERNATIONAL MISSION
56 %
LM’s formand: Gud har sørget for,
at vi kan fortsætte missionsarbejdet
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
GENBRUG
3.170
TILSKUD OG
REFUSIONER
1.279
ANDRE
INDTÆGTER
3.880
ARV
5.313
”Halleluja, priset være Herren. Gud er god”.
Det var formand Henrik P.
Jensens første kommentar,
da han på Landsstyrelsens
møde i april fik fremlagt resultatet for Luthersk Missions årsregnskab i 2014.
INDTÆGTER
2014
(T.KR.)
Alle gaveindtægter
kommer fra Gud
GAVER TIL
LANDSKASSEN
14.178
RESULTAT 2014 (T.KR.)
INDTÆGTER
27.822
OMKOSTNINGER
-25.166
SUM
2.656
OVERFØRT TIL/FRA PROJEKTPULJER
-3.570
SUM EFTER PULJER
-914
De her nævnte tal er hovedtal fra LM’s regnskab for 2014. Det
fulde regnskab kan ses på LM’s hjemmeside.
Årsregnskabet viser i første
omgang et overskud på over
2,6 millioner. En stor portion
af disse penge er dog sat til
side på en projektpulje.
Det skyldes, at LM i 2014
fik et stort arvebeløb, som
landsstyrelsen ønsker at
bruge til et særligt formål,
fortæller LM’s resursechef
Johnny Lindgreen.
Derfor går årets resultat i
underskud og må dækkes af
LM’s kassebeholdning.
Den store arv kommer
samtidig med, at indtægterne fra genbrugsarbejdet
også stiger. I samme periode er gaveindtægterne til
landskassen dog faldet.
”Arveindtægter er lige så
gode som andre gaveind-
I løbet af 2014 er staben i Peru blevet udvidet fra to til seks missionærer for at støtte arbejdet
med undervisning af de unge i den lutherske kirke.
tægter, og alle kommer fra
Herren,” siger Henrik P. Jensen og fortsætter:
”Nogle indtægter går ned,
andre går op, men den samlede konklusion er, at Gud
sørger for, at vi har overflod.”
Vi skal fokusere
på mission
Formanden ser resultatet
som en tegn på, at Gud sørger for, at LM kan fortsætte
missionsarbejdet.
”Vi skal takke og lovprise
ud over alle grænser, fordi
Gud har sørget for os, og vi
skal kalde til mission, fordi
vi står op til halsen i muligheder, både herhjemme og
derude.”
Derfor mener Henrik P.
Jensen ikke, at de færre gaveindtægter skal have lov til
at fylde hele billedet. I stedet glæder formanden sig
over, at LM i 2015 i gennemsnit har holdt en udsendel-
sesfest om måneden, at der
er masser af volontører, og
at der er penge til missionsarbejdet.
”Hvornår var krisen? – det
var, da vi ikke havde fokus
på mission, men fortabte os
i debatter, uenighed og al
mulig andet indadvendthed,
hvor vi hele tiden havde meninger om andre kristne og
deres meninger, i stedet for
nød for næsten – næstens
liv og næstens frelse.”
UDVIKLING 2010-2014
MIO.KR.
25
TER
ÆG
T
IAL
T
IND
20
15
Færre gaver, men mere mission
GAVE
R
LAND TIL
SKAS
SEN
Store arvebeløb giver overskud på 2,6 millioneri 2014
I 2014 steg Luthersk Missions samlede indtægter,
mens indtægterne fra gaver
faldt. En stor del af grunden
til de stigende indtægter er,
at LM modtog store arvebeløb i året, der gik – gaverne
derimod udgjorde kun lidt
over 50 procent af de samlede indtægter.
10
Færre gaver,
men stor arv
LM kom ud af 2014 med
et overskud på 2,6 millioV
AR
5
ner. Årsagen skal findes i
nogle store arvebeløb på
sammenlagt 5,3 millioner
G
GENBRU
kroner.
For fjerde år i træk mod2010
2011
2012
2013
2014 tager LM færre gaver end
Gaver til LM’s landskasse er faldet de seneste fire år, mens
året før. Alene fra 2013 til
LM’s samlede indtægter er steget.
2014 er gaverne faldet dra-
stisk med næsten 1,5 millioner kroner. Samtidig er summen af gaver, der bliver givet
til de lokale menigheder,
steget siden 2011. Samlet
set får LM dog færre gaver
end tidligere, også når man
regner stigningen i de lokale
gaver med.
Flere missionærer
og øget løn
I 2015 har LM flere missionærer, end der var i 2014. I
Peru alene er staben blevet
udvidet fra to til seks missionærer i løbet af de sidste få
måneder for at støtte arbejdet med undervisning af de
unge i den lutherske kirke
og på den nye bibelskole.
Det øgede antal missionærer betyder, at der kom-
mer højere udgifter i 2015.
Samtidig har Landsstyrelsen besluttet at hæve missionærernes løn. Det skyldes,
at leveomkostningerne er
blevet højere i de lande, hvor
LM arbejder. Det betyder,
at missionærerne kan købe
markant mindre for deres
løn end tidligere.
”Landsstyrelsen ønsker
at afbøde belastningen for
medarbejderne i denne situation og ser i øjnene, at
det aktuelt let kan koste
os cirka 350.000 kroner. På
længere sigt kan det overvejes at udbetale internationale lønninger i dollars i
stedet for i danske kroner,”
siger generalsekretær Jens
Ole Christensen.
nlm
Frederiksborg Apotek
S lotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 56 00
apoteker Troels Ingemann
www.frederiksborg-apotek.dk
___________________________________
Apoteket har døgnvagt
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
TEMA
05
Louise Sølvsten Nissen; Noget, man har savnet, har en
tendens til at blive mere lyserødt, end det reelt er
Missionærer lærer dansk kultur at kende igen
Det var en hjælp for familien Sølvsten Nissen, at de flyttede til en ukendt del af Danmark
Travlt og meget krævende.
Ikke megen tid til at reflektere, for der skulle handles.
Sådan beskriver Louise
Sølvsten Nissen den første tid, da familien vendte
tilbage til Danmark sidste
sommer efter seks år som
missionærer i Tanzania.
I begyndelsen gik meget af
tiden med at få en hverdag
op at stå. Louise Sølvsten
Nissen, der er psykolog,
havde fået job i pædagogisk psykologisk rådgivning i
Vordingborg, inden familien
kom til Danmark, men der
skulle anskaffes tøj, cykler
og møbler til det lejede hus
i Køge, som de havde fundet
via nettet.
”I det mindste skulle vi
ikke til at renovere hus, og
måske var travlheden også
en form for beskyttelse, så
vi netop ikke begyndte at
reflektere over tabet af den
kendte tilværelse,” siger
hun.
Danmark var ikke ukendt
for de tre børn i familien: Nicoline 11 år, Clemens, ni år
og Regine seks år, men det
var et ferieland for dem, selv
om de følte sig danske.
”Selvfølgelig har de savnet
og grædt, men det er helt
naturligt. De har reageret
på hver sin måde, men det
er gået overraskende godt,
og de er komme ind i gode
klasser i den lokale kristne
friskole,” siger deres mor.
Det var også en hjælp, at
flytningen skete om sommeren, hvor det er den ”kolde”
tid i Tanzania.
Indtil for kort tid siden var
René Sølvsten Nissen arbejdsløs. Det havde han det
godt med, og det var godt for
familien, understreger de.
nene for eksempel lære at
åbne mælkekartoner.
Det kunne også være
svært at hjælpe børnene til
at skabe nye relationer. For
hvordan fungerer legeaftaler her, og hvor mange ting
skal man som barn gå til?
I Tanzania er det mere
almindeligt at tale om åndelige ting end i Danmark
– både på gaden og blandt
kolleger. Derfor kan det være
lidt svært at komme tilbage
uden at virke karismatisk og
overfrom.
Stadig missionærer
Før familien Sølvsten Nissen rejste til Tanzania, boede de på Amager. Louise
tænker, at det er en fordel,
at de kom tilbage til et helt
ukendt område.
”Det gjorde formentlig
noget af chokket mindre,
for vi havde ingen forventning om at komme til noget
kendt. Dermed blev vi heller
ikke skuffede over, at dem, vi
kendte, måske ikke var der
for os, for vi kendte praktisk
talt ingen i Køge,” siger hun.
Familien har det sådan, at
de stadig er missionærer –
bare et andet sted nu.
”Nu er vi teltmagermissionærer i Køge, og vi føler, at vi
har været i praktik i udlandet,” siger Louise Sølvsten
Nissen.
”Kaldet er lige så stort.
Vi føler, at det er meningsfuldt, for faktisk er der færre
kristne i Køge end i Dar es
Sala’am. Men det kan på
nogle punkter være sværere
Bøn og praktisk hjælp
P R IVATFOTO
AF KAJA LAUTERBACH
Familien Sølvsten Nissens første vinter i Danmark efter årene i Tanzania.
at være kristen i Danmark,
da der er et andet tabu
omkring at tale om tro her i
Danmark.”
Forvent udfordringer
Louise Sølvsten Nissen tror,
at en af grundene til, at kulturchok ved at flytte tilbage
til Danmark ikke var enormt
for familien, var, at de forventede det.
”Vi vidste, at det ofte har
været svært for andre. Og
når man er forberedt på
noget, slår det ikke helt så
hårdt, og man bliver mindre
skuffet,” siger hun.
”Mange ting bliver anderledes på seks år, og alle –
både dem hjemme og dem,
der tager af sted – flytter
sig. Samtidig har fortiden
og særligt det, man savner,
en tendens til at blive mere
lyserødt, end det reelt er. De
ting tilsammen kan gøre det
svært at vende ’hjem’ til en
almindelig fortravlet dansk
hverdag.”
Den hjemkomne missionær anfører, at afhængig af,
hvor længe man har været
væk, og hvad man har lavet,
er man lidt som gæst i sit
eget land, når man kommer
tilbage. Derfor må man være
indstillet på at skulle lære
kultur på samme måde, som
når man rejser ud.
Som eksempler på udfordringer nævner hun:
Man kender ikke den almindelige smalltalk.
Rent praktisk skulle bør-
Louise Sølvsten Nissen
peger også på noget, som
menigheder og nærkontaktkredse i Danmark kan gøre
for at lette overgangen for
hjemkomne missionærer.
”Først og fremmest er det
rigtig vigtigt, at de bliver ved
med at bede for missionærerne. At man ikke bare tænker: ’Pyhha, nu er de tilbage
gode gamle Danmark, så
kan de godt ryge af bedelisten igen’,” siger hun.
”Bliv ved at bede og vis opmærksomhed, også efter at
nyhedsinteressen har lagt
sig. I den første tid kan missionærerne nemt føle, at de
bare er på ferie, og det tager
tid at lande og komme ind i
samfundet igen.”
Og så er det også godt at
hjælpe til med praktiske
ting, så godt man kan.
Nyt kuld volontører klar til udrejse
Volontører rækker evangeliet ud
FOTO : KAJA LAUTERBAC H
Forsikringer, vaccinationer,
skatte- og boligforhold, billetter, kulturforhold, samarbejde og tips til undervisning.
Det var nogle af emnerne
lørdag formiddag på sidste
weekends forberedelseskursus for volontørerne i
LM’s internationale arbejde
i det kommende skoleår.
Der rejser volontører ud til
alle de lande, hvor LM har
missionsarbejde. Her skal
de alle på forskellige måder
have opgaver med undervisning af missionærbørn,
samtidig med at de fleste
får opgaver i de lokale kirkers ungdomsarbejde.
kl
I november skiftede Luthersk Missions (LM) volontørarbejde navn til Reach
Reach.. Det selvstændige navn skal styrke
volontørarbejdets identitet og vise, at det fylder noget i
LM at have volontører.
Volontørerne udgør nemlig samlet set en fjerdedel af
LM’s udsendinge i det internationale missionsarbejde.
I Cambodja udgør volontørerne sågar halvdelen af LM’s
udsendinge.
Det nye navn skal også medvirke til, at de unge i LMU i
større grad kommer til at føle et ejerskab for volontørerne. Håbet er, at LMU’erne fortsat vil støtte op om arbejdet
gennem forbøn, givertjeneste og på andre måder.
Reach er engelsk og kan oversættes med at nå, få fat i,
række ud eller komme frem til. Navnet understreger derfor også, at volontørerne er med til at række ud til mennesker med budskabet om Guds frelse for alle mennesker. Det er også understreget i logoet, hvor bogstavet a i
Reach er skiftet ud med et par ben, der går fremad. nlm
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
verden;
En forsmag på
Paradis version 2.0
”Helvede og Himlen er begge virkelige, men
de er ikke parallelle. Helvede er noget, man
fortjener, det er Himlen ikke. Der kommer
man af nåde.”
Tim Keller
”Ingen fortjener at blive behandlet retfærdigt. Mennesker skal behandles bedre, end
de fortjener – med nåde.”
John Piper
”Evangelisation er et liv, før det er en opgave. Du må aldrig lade strategi og teknik
erstatte Guds ord.”
Rebecca Pippert
”Uden opstandelsen er der ikke noget evangelium.”
Voddie Baucham
”Om mit liv er en succes eller en fiasko, afhænger af, hvad jeg gør med Jesus.”
Rico Tice
”Ingen kristen vil nogensinde opleve sejr
over synden uden om Jesus.”
J.D. Greear
John Piper; Gud er den eneste, der har
rettigheder. Retfærdighed er at handle
sådan, at Gud får sine rettigheder
Knap 6.000 mennesker fra hele verden var samlet til konference
i Orlando i USA med fokus på Guds ære
AF KAJA LAUTERBACH
His kingdom is forever! Med
denne sidste strofe af salmen Vor Gud han er så fast
en borg sluttede The Gospel
Coalition Conference (TGC) i
Orlando den 13.-15. april.
Omkring 6.000 mennesker
fra 50 lande slog på denne
måde fast, at: Guds rige vi
beholder!
Flere gav udtryk for, at
sangen var med til at give
en forsmag på lovsangen i
Himlen, når mennesker fra
alle folkeslag og tungemål
skal samles og synge om
det, som Jesus har gjort.
FOTO: KAJA LAUTERBAC H
06
Bibelkursus
”Gud dømmer ikke, fordi han er nødt til det,
men fordi han er god. Ingen dom betyder
moralsk ligegyldighed.”
Mark Devon
”Enten er der hellighed, hvor Gud er, eller synd uden Gud. Man kan ikke få begge
dele.”
D.A. Carson
Pinsecamping på Haderslev Næs 2015
Fredag d. 22. maj:
15.00: Pladsen åbnes
17.00: Fællesgrill tændes
20.30: Samling i teltet
Velkomst og andagt v/Jørgen Thorø
Medbring selv kaffe og kage til
fælles ta’selv bord!
Lørdag d. 23. maj:
9.00: Rundstykker i det store telt
14.00: Kongespils turnering på plænen
Medbring kaffen
17.00: Fællesgrill tændes
19.30: Familiemøde v. Finn Sørensen, Haderslev
Søndag d. 24. maj:
10.30: Gudstjeneste v. Sønderjyllands Frimenighed
præst: Ejler Nørager
17.00: Fællesgrill tændes
19.00: Lovsangsaften v/Bandet fra Sønderjyllands
Frimenighed
Efterfølgende kan der købes grillpølser à 20 kr.
Mandag d. 25. maj:
9.00 Rundstykker i det store telt
Tak for denne gang
Pladsen lukker kl. 15.00
Pris:
voksne 200 kr.
børn 100 kr.
Familie pris 600 kr.
inkl. rundstykker de 2 morgener
Haderslev Næs Bibelcamping
Steveltvej 70
6100 Haderslev
Evt. spørgsmål Karin Thorø tlf. 42240230
WWW. bchaderslev.dk
Temaet for konferencen var
Coming Home – new heaven
& new earth (På vej hjem
- nye himle og ny jord
jord).
). Det
blev belyst gennem bibeltimer og seminarer over tekster i både Gammel og Ny
Testamente.
Philip Ryken, der er rektor
på Wheaton College i Illinois,
USA, slog fast i sin prædiken
ud fra Åb 21,1-22,5, at Bibelen begynder og slutter med
en skabelse. Vi skal vende
tilbage til fællesskabet med
Gud i haven, men det skal
være version 2.0, hvor der
ikke er mulighed for, at synden kan komme ind.
Hele konferencen var præget af en gennemgribende
tillid til Bibelen som Guds
ord og af, at alt skal ske, for
at Gud skal få ære.
Lovsangsleder Matt Boswell ledte de 6.000 mennesker på konferencens gennem en lang række salmer med meget centrale tekster om frelsen i Jesu blod.
Som en af de 17 danske
deltagere: Kim Sode-Larsen
fra Hillerød Frimenighed udtrykte det:
”Konferencen var, som jeg
husker tidligere tiders bibelkurser (på LMH, red.
red.).”
).”
Tankevækkende
Bent Houmaa Jørgensen er
præst i Aalborg Frimenighed.
For ham var TGC-konferencen en velsignet oplevelse.
”Ud over den personlige
opbyggelse har jeg oplevet
fællesskab med kristne på
tværs af kirker og nationer
og har fået inspiration med
hjem til menigheden,” siger
han.
”TGC-folkene ønsker
virkelig at være bibeltro.
Retfærdiggørelsen af tro er
afgørende for dem, og korset og det frie evangelium er
i centrum.”
Pastor Mark Dever fra
Washington DC beskrev i en
prædiken en sekulariseret
kristen, og det har vakt en
del tanker hos Bent Houmaa
Jørgensen:
”Hvor meget fylder håbet
hos mig? Hvordan er mit liv
i praksis et udtryk for det
håb, jeg har om et evigt liv?”
Glæde og udfordring
24-årige Kristoffer Enevoldsen fra København
kommer i Københavnerkirken og i LMU i Nordvest-
kirken. Han havde mange
grunde til at tage med på
TGC-konferencen.
”Jeg har i flere år værdsat
de resurser, jeg får gennem
TGC’s hjemmeside, ligesom
jeg er meget glad for deres centrale forkyndelse af
Jesus og deres bibelsyn og
teologi,” siger han.
”Temaet var også vildt
spændende, og noget jeg
synes, vi trænger til fornyet
fokus på.”
Han synes også, det er
berigende med et indblik i
andre kirkesammenhænge. Det kan på en gang give
glæde over at være lutheraner og udfordre i de blinde
vinkler.
LMU: Konference giver tillid til Bibelen
Seks af deltagerne fra Danmark var LMU’ere, der alle
havde fået et tilskud til rejseomkostningerne fra LMU.
”Det har vi prioriteret at
give dem, fordi vi gerne vil
støtte, når nogle LMU’ere
ønsker at lytte til gedigen
bibelundervisning,” siger
landsleder i LM’s Børn og
Unge Lars B. Larsen
The Gospel Coalition er
et internationalt reformert
netværk mellem kirker. Lars
B. Larsen beskriver det som
centrum for tillid til Bibelen
med evangelisk forkyndelse
og en grundlæggende tillid
til, at Bibelen er Guds ord og
uddyber:
”Nogle gange er det bibeltroskaben, der er skillelinjen mellem, hvem man
kan have fællesskab med.
Vi kan også nogle gange
opleve herhjemme, at vi kan
have større åndeligt fællesskab med nogle fra ikke-
lutherske kirkesamfund, der
har grundlæggende tillid til
Bibelen som Guds ord, end
med nogle lutheranere.”
Fremtidens LMU-ledere
Nogle af de seks LMU’ere,
der har fået støtte, forkynder allerede, andre har tillidsposter i bestyrelser, og
landslederen forventer, at
de alle er nogle, der kommer til at præge LMU i årene
fremover.
Ud over en begrundet ansøgning har de skullet aflevere en anbefaling fra voksne/en LM-bestyrelse, så
LMU kunne forvente, at det
er unge, der kan forholde sig
kritisk til forkyndelse fra et
andet kirkesamfund.
Lars B. Larsen forklarer,
at LMU har mulighed for at
støtte deltagelse i konferencer i udlandet, fordi de får et
væsentligt tilskud til det fra
DUF.
kl
Nr. 08 | 1. maj 2015
07
kirke;
Ny statsminister med rødder
i luthersk bevægelse
Ny generalsekretær i
Bibelselskabet
Finsk statsminister har støttet kristent arbejde,
men holdt sig ude af værdidebat
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
FOTO : MA RT TI KA I N ULAI N E N
Det er en mand med rødder i
konservativ kristendom, der
sætter sig i førersædet, når
Juha Sipilä fra det liberale
Centerpartiet overtager embedet som statsminister i
Finland den 1. maj.
Finlands nye statsminister har rødder i Rauhan
Sana (Fredens Ord)
Ord),, som
hører til læstadianismen,
som er en gren af den lutherske kirke.
Investerer penge i
kristent arbejde
Juha Sipilä blev valgt til statsminister i Finland den 20. april 2015.
Juha Sipilä er oprindelig uddannet ingeniør, men har i
de senere år arbejdet som
iværksætter og erhvervsleder i telebranchen. I 2011
blev han valgt ind i det finske parlament.
Ifølge avisen Udfordringen
har den nye statsminister
brugt omkring 15 millioner
kroner på støtte til en velgørende fond, som støtter
missionærer og humanitært
arbejde. Han har desuden
givet penge til den finske
kirke, til en kristen boghan-
del, og til en kristen radiostation.
Ifølge Kristeligt Dagblad skal finnerne dog ikke
forvente, at hans rødder i
Rauhan Sana kommer til at
dominere hans politik.
”Han er ikke blandt de
mest yderligtgående i vækkelsesbevægelsen, og han
har sagt, at han ikke vil
have omkamp om vielse af
homoseksuelle,” siger Jan
Sundberg, der er professor i
statskundskab ved universi-
tetet i Helsinki til avisen.
Holder sig ude af
værdidebat
I løbet af valgkampen har
Juha Sipilä markeret sig i
debatten om klima og støtte
til det private erhvervsliv,
men beslutningen om vielse
af homoseksuelle, som blev
vedtaget i december, er han
ikke gået ind i.
Kristeligt Dagblad vurderer
dog alligevel, at Centerpartiet
har trukket en del konserva-
tive stemmer hos vælgerne i
de finske yderområder.
Selv understreger den nye
statsminister ifølge Udfordringen,, at hans rødder er i
dringen
øst-læstadianismen. Denne
gren er mindre konservativ
og fremhæver den enkeltes
ansvar og frihed.
Læstadianisme er en pietistisk bevægelse, som er en
del af den lutherske kirke i
Finland. Traditionelt lægger
læstadianerne stor vægt på
syndsbekendelse.
NLM har stor succes med
genbrugsarbejde
Genbrugsbutikker har samlet 120 millioner kroner ind til mission over ti år
Der er vind i sejlene i Norsk
Luthersk Misjonssambands
(NLM) genbrugsarbejde.
Resultatet for 2014 viser en
omsætning på 42 millioner
kroner. Sammenlagt er der
et overskud på 25 millioner
kroner, som går til NLM’s
arbejde. Det skriver den norske avis Dagen
Dagen.
Forsigtig start til stor
vækst
NLM begyndte deres første
genbrugsvirksomhed for ti år
siden med en enkelt butik.
I dag har de 30 genbrugsbutikker fordelt over hele
landet. Det er planen, at der
skal åbnes fire mere i løbet
af 2015. Samtidig flytter to
butikker til store og mere
centralt placerede lokaler i
løbet af i år. Med inspiration
fra Danmark har hver butik
et hjørne, hvor kunderne kan
få gratis kaffe og en hyggelig snak med hinanden eller
personalet, skriver NLM genbrugs hjemmeside.
”Jeg var med til at sige ja
til starten med en del tvivl,
men det er helt fantastisk,
det, der er blevet ud af det,”
siger hovedstyreleder Lars
Gaute Jøssang til Dagen
Dagen.
Butikkerne støtter blandt
bistands- og udviklingsarbejde i de lande, hvor NLM
driver mission. Samtidig har
de i løbet af de ti år, genbrugsbutikkerne har fungeret, genereret et overskud
på omkring 120 millioner
kroner til NLM’s arbejde.
Stor betydning
for miljøet
Daglig leder Bjarte Rydland
mener, at miljøet har stor
gavn af butikkerne. Forlængelsen af den tid, møbler og
en lang række andre ting
bliver brugt, betyder, at der er
mindre behov for ny produktion. Det formindsker mængden af affald.
Samtidig har butikkerne
også stor betydning, fordi de
skaber et socialt miljø omkring butikkerne. Omkring
1.300 frivillige er engageret
i arbejdet. Mange af dem er
pensionister.
”Mange af dem udtrykker
stor glæde over at være med.
Både fordi man arbejder med
noget meningsfyldt, bidrager
til et bedre miljø og hjælper
mennesker, som virkelig har
brug for det,” siger Bjarte Rydland.
nlm
Bibelselskabet har ansat Birgitte
Stoklund Larsen som ny generalsekretær. Den nye generalsekretær tiltræder
1. august.
”Det er et privilegium at få sådan en
udfordring; at kunne være med til i en
bred sammenhæng at få de bibelske
fortællinger i omløb og styrke kendskabet til kristendommen,” siger Birgitte Stoklund Larsen, der i dag er
akademileder i Grundtvigsk Forum og redaktør for Dansk
Kirketidende.
I Bibelselskabet overtager hun pladsen efter tidligere
generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard, der forlod
stillingen 1. marts for at blive chef for Danmarks Radios
kulturafdeling, Historie og Tro.
”Bibelselskabet har med sit brede fundament brug for
en leder, der kan kommunikere på alle faglige niveauer
og med respekt for den mangfoldighed, som dansk kristendom indeholder,” siger organisationens formand
Sverri Hammer, der glæder sig over, at Birgitte Stoklund
Larsen har sagt ja til stillingen.
nlm
Keld Dahlmann ny formand
for international bevægelse
Præst i Aarhus Valgmenighed, Keld
Dahlmann, træder ud af Dansk Oases lederskab. Han er i marts blevet valgt som
formand for organisationen The Order of
Mission (TOM). Han har indtil nu været
regional leder af TOM i Skandinavien,
men overtager nu formandsskabet for
den globale organisation.
TOM hører under den anglikanske kirke, men er spredt
over mange kirkeretninger over hele jorden. Bevægelsen er inspireret af klosterbevægelserne, og medlemmerne forpligter sig til at leve et liv, der er enkelt, rent og
ansvarligt. Det betyder et opgør med synden, et fokus på
mission og et liv i afhængighed af Gud og ikke af materielle ting.
Keld Dahlmann bliver den første leder efter ordenens
grundlægger Mike Breen. Han fortsætter som valgmenighedspræst i Aarhus, ifølge Dansk Oases hjemmeside.
nlm
App skal få flere til at
læse i Bibelen
Bibelæser-Ringen arbejder i øjeblikket på en app, som
skal få flere til at læse i Bibelen. Formanden for Bibellæser-Ringen, Kåre Brosbøl, fortæller i en artikel på organisationens hjemmeside, at en app ”giver nye muligheder
for, at det, vi læser i Bibelen, også bliver sat i relation til
vores liv”.
En undersøgelse fra 2013 foretaget af Københavns
Universitet viste, at tre procent af danskerne læser i Bibelen hver uge. Med den nye app vil Bibellæser-Ringen
gerne øge antallet af bibellæsere. Det er nemlig sådan, at
63 procent af danskere mellem 16 og 74 år brugte deres
mobiltelefon til at gå på internettet med i 2014. Det viste
en undersøgelse fra Danmarks Statistik.
Organisationen har valgt at lave en app for at give mulighed for at dele indhold. I den nye app, der forventes
klar til august, er der mulighed for at følge en læseplan
sammen eller dele tanker om en tekst med andre.
Bibellæser-Ringen anslår, at det koster omkring
350.000 kroner at udvikle og drive app’en det første år.
nlm
08
Nr. 08 | 1. maj 2015
TEMA
KRIG OG FRIHED
»
Martin Luther; Da troende også er borgere
og har pligt til at tjene myndighederne, har en
kristen lov til at være soldat
Krig og drab kan ikke undgås
De bibelske krige er dog ikke en opfordring til hellig krig
I en verden, hvor mennesker
er onde, er krig uundgåelig.
Bibelen holder på den ene
side fast i buddet om, at vi
ikke må dræbe, og på den
anden side, at myndighederne er Guds tjenere, der
skal lade vreden ramme
dem, der gør det onde.
Bud: Du må ikke
begå drab
I de ti bud indskærper Gud
for israelitterne, at de ikke
må begå drab (2 Mos 20,13).
Straffen for drab var døden,
men Moses understreger,
at man kun må henrette
drabsmanden, hvis der er
flere vidner til hans forbrydelse (4 Mos 35,30).
Der var også fastsatte
regler for, at en person, der
uforsætligt kom til at dræbe
en anden, skulle kunne
flygte til en af de seks tilflugtsbyer, så den dødes pårørende ikke slog ham ihjel,
uden at man havde fundet
ud af, hvordan sagen hang
sammen. Her skulle han bo i
sikkerhed.
I Bjergprædikenen bekræfter Jesus buddet om,
at man ikke må dræbe og
skærper det endda til at
omhandle vrede (Mat 5,2122).
Krig er et opgør
med afguderne
Men selvom der var tydelige forordninger i moseloven om, at man ikke måtte
begå drab, var Israel ofte i
krig. Indtagelsen af Kana’an,
dommernes krige og kong
Davids hærtog er bare nogle
af eksemplerne. I flere af tilfældene var krigene selvforsvar, men i andre situationer
var det Israel, der angreb på
ordre fra Gud.
Dr. Heath Jones fra Southeastern Baptist Theological
Seminary i USA gør en pointe ud af at sige, at krigene
ikke er et udtryk for etnisk
udrensning, men et udtryk
for, at den kærlige og tålmodige Gud tager et opgør med
afguder, som var bundet til
særlige landområder.
FOTO : SXC.HU
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
Magt er nødvendig i en verden, hvor ikke alle er kristne.
”Hvis moabitterne blev
besejret eller fordrevet,
blev deres guddom udstillet som falsk og upålidelig.
Interessant nok er Israels
gud, Jahve, den eneste gud i
antikkens Nærøsten, som er
i stand til at forlade sit land
og folk for derefter at vende
tilbage,” skriver han og henviser til Ezekiels bog kapitel
8-11 og kapitel 43,1-9.
Heath Jones understre-
ger også Guds tålmodighed,
når Gud siger til Abraham,
at hans efterkommere ikke
kan indtage Kana’an endnu,
fordi målet for amoritternes
synd endnu ikke var fyldt
(1 Mos 15,16).
Bibelen taler ikke om
at gå i krig for Gud
Bibelens ord om krig mod
afgudsdyrkerne er dog ikke
et argument for, at kristne
skal gå i krig med ikke-troende. Professor i Gammel
Testamente ved Dansk Bibel
-Institut Jens Bruun Kofoed
skriver, at Israels gøren og
laden i det gamle testamente ikke er en politisk rollemodel for i dag.
Han understreger, at der
ingen steder i Bibelen tales
om at gå i krig for Gud som
en måde at opnå status som
martyr. I stedet er sammenkoblingen mellem det politiske og det åndelige ophævet
i Det nye Testamente.
Jesus irettesætter da også
Peter, da han hugger øret af
ypperstepræstens tjener.
”Tror du ikke, at jeg kan
bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv
legioner engle til hjælp?”
(Matt 26,53).
Myndighederne
bærer sværd
Selvom Bibelen fastholder,
at man som enkeltperson
ikke engang må begå drab
for Guds skyld, fastholder Bibelen også, at det er
myndighedernes opgave at
straffe det onde.
Det er af Martin Luther
blevet tolket som en understregning af, at der er
forskel på det åndelige og
det, der hører til i denne verden. I denne verden er magt
nødvendig for at bevare freden og straffe ondskaben. I
skriftet Den verdslige øvrighed og lydighedens grænse
fra 1523 skriver Luther, at
en ægte kristen lever for
sin næste og tjener ham, så
han gør, hvad der er godt for
ham. Derfor har de kristne
ikke brug for lov eller magt
indbyrdes.
Magt er dog nødvendig i
en verden, hvor ikke alle er
kristne, og da troende også
er borgere og har pligt til at
tjene myndighederne, har
en kristen lov til at være soldat, skriver Luther. Det understreges af, at Johannes
Døber ikke opfordrede de
romerske soldater, der kom
til ham, om at finde et andet
arbejde. I stedet formaner
han dem til at lade sig nøjes
med deres løn og behandle
folk ordentligt (Luk 3,14).
Befrielse af Cambodja blev til besættelse
AF AXEL RYE CLAUSEN
I julen 1978 invaderede vietnamesiske tropper De Røde
Khmerers Cambodja og væltede det morderiske styre
på cirka to uger. Disse kommunister havde taget magten i Cambodja i 1975 med
vietnamesisk hjælp, men
den fælles ideologi magtede
ikke at slå bro over det had,
de to folk i århundreder har
haft til hinanden, og vietnameserne frygtede Kinas indflydelse i nabolandet.
Da Cambodja begyndte
angreb ind i Sydvietnam
og at myrde vietnamesere,
der boede i Cambodja, slog
Vietnam til og indtog landet,
hvor al modstand blev fejet
til side.
En cambodjansk hærstyrke af flygtninge (mange
tidligere Røde Khmerer) tog
del i invasionen. Blandt dem
også folk, som endnu idag
har magten i Cambodja. De
fik ledende pladser i den nye
regering, som blev bakket
op af den reelle magt, den
vietnamesiske besættelsesstyrke.
Ingen respekt og frihed
Historiens dom var ikke blid
over for dette styre. Man
kunne senere konstatere, at
både vietnameserne og deres cambodjanske regering
havde brugt tortur rutinemæssigt, ikke vist respekt
for menneskelig frihed eller almindelige anerkendte
internationale normer for
menneskerettigheder.
Cambodja blev holdt besat indtil september 1989,
hvor internationalt pres og
Sovjetunionens sammenbrud tvang vietnameserne
ud. Der gik dog yderligere
ni år, inden der blev fred i
landet.
Medynk med befolkning
Thach Nhan, som er lærer,
kommer fra Sydvietnam. De
etniske khmerer her (kaldet
Khmer Krom) blev tvangsudskrevet til at deltage i
besættelsen af Cambodja.
Først som soldater og siden
i forskellige civile job. Som
de fleste andre Khmer Krom
havde han været loyal over
for det faldne sydvietnamesiske styre, som tabte Vietnamkrigen sammen med
amerikanerne, og de blev
derfor nu behandlet hårdt.
Da Nhan kom til Cambodja i soldateruniform, var
der en forfærdelig hungersnød forårsaget af det totale
sammenbrud. Nhan’s enhed
forfulgte de flygtende Røde
Khmerer helt til grænsen
til Thailand. Overalt, hvor
de kom frem, lå de befriede
mennesker døende af sult
og sygdomme.
“Der var døende allevegne.
De døde af sult,” siger den
nu 59-årige Nhan.
“Vi var slet ikke forberedt
på at skulle hjælpe civilbefolkningen. Vi havde kun lidt
ris til os selv og almindelige
hærrationer.”
Khmer Krom-soldaterne
havde dog medynk med de
sultende, og Nhan husker, at
de brugte deres egne rationer til at lave tynd rissuppe,
som de delte ud.
Jesus er eneste hjælp
Efter cirka et år blev Nhan
sendt til en skole i Phnom
Penh. Lærerne i Cambodja
var blevet dræbt af de røde
khmerer, så skolesystemet
skulle startes fra bunden.
Nhan blev tilbage og stiftede familie, fordi Khmer
FOTO: RYE C LAUSE N
Tidligere vietnamesisk soldat følte på egen krop, hvordan ideologi kan blive et monster
Nahn fra Sydvietnam og missionær Axel Rye Clausen.
Krom-folk stadig har det
hårdt i Vietnam. Han er
mærket af, hvad han oplevede som soldat, og har
jævnligt mareridt.
Nhan og hans kone har
følt på deres kroppe, hvordan ideologi kan blive et
monster, og hvor lidt åndelig
hjælp, der er at hente i bud-
dhismen, når det virkelig brænder på. I dag er de
søgende mennesker og er
gode eksempler på de mange i Cambodja, som er på vej
til Jesus, fordi han er den
eneste, som virkelig “kan
tørre deres tårer”.
Det vidner de cambodjanske kirkers store vækst om.
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
TEMA
09
Mogens Holm Mogensen; Vores tjenestekarl sang ”Navnet
Jesus blegner aldrig”, mens han sad vagt i kirketårnet. Det
førte til, at en forbipasserende pige kom til tro på Jesus
I min Faders hånd jo alting står
AF OLE SOLGAARD
Gud for, at han går med sine børn alle slags dage,” fortæller
81-årige Mogens Holm Mogensen, der i dag bor i Tarm.
Nazisternes besættelse af Danmark den 9. april 1940 står
klart i erindringen hos Mogens Holm Mogensen, der er født i
1934:
”Mor og far var som sædvanlig i stalden den morgen. Og
min bror, Jakob, og jeg sad på sengekanten i deres soveværelse og hørte de larmende tyske jagerfly, der fløj lavt hen
over tagene på vores gård.”
Da familien på Enggården i Foersum mellem Tarm og Ølgod senere havde drukket morgenkaffe, holdt de andagt.
De plejede at slutte med en sang, og i flere år havde de den
skik, at de begyndte med nummer 1 i LM’s sangbog og fortsatte bogen ud – med undtagelse af en enkelt, de ikke lige
kendte.
Denne morgen var de kommet til nummer 430: Kun en dag,
et øjeblik ad gangen
gangen,, hvor Lina Sandells første vers lyder sådan (gammel udgave):
Sang om Jesus i kirketårnet
Kun en dag, et øjeblik ad gangen.
Hvilken trøst, hvordan det end mig går.
Skulle angsten her mig tage fangen,
i min Faders hånd jo alting står.
Han, som har for mig et faderhjerte,
se, han giver jo for hver en dag
mig dens lille del af fryd og smerte
såvel strid og møje som behag.
”Min mor har senere beskrevet den episode. Og det var
tydeligt, at sangens budskab gav dem fred i sindet. Det blev
en trøst på en ellers tung dag. Så mine forældre takkede
Mogens Holm Mogensen fortæller små glimt af episoder fra
sin barndom under Anden Verdenskrig.
Familiens tjenestekarl blev for eksempel indkaldt til civilberedskabet og skulle sidde vagt i kirketårnet i Tarm. Den unge
mand havde en veludrustet sangstemme, så han sad en dag
i tårnet og sang Navnet Jesus blegner aldrig.
aldrig. Det fortælles, at
en forbipasserende pige derved blev ledt til tro på Jesus.
Bortset fra at Foersum Skole delvist var beslaglagt af tyskerne, og at familien ikke måtte køre bil, fordi benzinen blev
inddraget, mærkede man ikke så meget til krigen ude på landet, hvor Mogens Holm Mogensen voksede op.
Han kender ikke til, om krigen hæmmede LM’s arbejde lokalt. Men han ved derimod, at LM i Ådum begyndte med regelmæssige møder i 1941. Han og familien cyklede ofte dertil.
Netop fra krigsåret 1940 og en snes år frem indbød hans
mor og far, Magda Breum og Mads Mogensen, hvert år til
sommermøder hjemme i laden en søndag i juli. Omkring 300
mennesker samledes ofte til denne tradition med to forkyndende møder, hornorkester, kaffe og sodavand. Det indebar
en del praktiske forberedelser – også for børnene, der skulle
feje spindelvæv ned og kalke.
Førnævnte Mads Mogensen, der var en ledende skikkelse i
LM, holdt også tale om Israel i Foersum Skole, hvor salen var
fuld – midt under krigen – husker hans søn.
Da budskabet om Danmarks befrielse fra nazisterne blev
udråbt den 5. maj for 70 år siden, var Mogens Holm Mogensen sammen med en masse andre inde i Tarm. Og der var
feststemning.
FOTO : O LE SO LGA A R D
Lina Sandell-salme gav tryghed på den dag, da Danmark blev besat af tyskerne
Mogens Holm Mogensen med Tarm kirketårn i baggrunden.
Da LMH var besat
44 piger fik en skøn sommer i primitive omgivelser i 1944
Nazisterne brugte højskolen som kaserne
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
Vi var 44 elever, og vi fik
navnet Gilbjerglærker. Selvom højskolen var optaget til
andet formål, skulle vi alligevel på højskole. Det blev
så på Gilbjerg Hoved. Det
var et badehotel i Gilleleje.
Vi fra det vestjyske kørte
med tog, det tog næsten en
hel dag. Men endelig nåede
vi klokken 16 Gilleleje, og
Roswall stod og tog imod
os, og det sidste stykke vej
måtte vi gå ad Gilbjergstien.
Det var en skøn tur.
Det var ret primitivt. Vi
havde kun ét stort rum. Og
det var både skolestue,
spisesal og eventuelt festsal, men vi indrettede os.
Vi skulle også opleve at se
Sjælland, men det foregik på cykel, og vores dæk
og slanger var ikke særlig
gode. Så vores køkkenkarl
Hjalmar var med, for vi hav-
I 1944 havde tyskerne beslaglagt Luthersk Missions
Højskole (LMH). Den skulle
være kaserne for omkring
200 soldater. Men Dorthea
Madsen ville alligevel på
højskole. I stedet for den
store bygning tæt ved Frederiksborg Slot blev højskolen derfor for en tid flyttet
til et badehotel ved Gilbjerg
Hoved; Sjællands nordligste
punkt.
På Gilbjerg Hoved fortsatte undervisningen, og
Dorthea Madsen fortæller,
at de havde timer med både
tidligere Tanzania-missionær Poul Schødt, der senere
blev LM’s generalsekretær i
årene 1956-1963, og lærerne Marius Jørgensen, Carl
Roswall og K.P. Korsholm.
Det var heller ikke meget,
de 44 kvinder mærkede til
besættelsen i dagligdagen.
FOTO : L MH
AF DORTHEA MADSEN
Dorthea Madsen (i midten) og to holdkammerater ved deres
70 års jubilæum på LMH.
de mange punkteringer.
På en tur, vi var på, punkterede min cykel for anden
gang, og jeg var grædefærdig. Men da vi ikke havde
så langt til det sted, hvor vi
skulle overnatte, kom jeg op
på cykelstangen hos Hjalmar det sidste stykke vej.
De fleste steder, vi overnattede, sov vi på høloft, og de
fleste piger var bange for
mus. Jeg var nu ikke bange,
men vi drillede de andre
lidt og sagde, at nu var der
en mus.
Vi havde jo mørklægning,
men vi kunne se lyset fra
Sverige, så der var lys forude. Vi havde mange gode
timer sammen, og vi havde
trods alt en skøn sommer.
FOTO: L MH
LMH erstattet af badehotel
Bibelskolen holdt til på Gilbjerghoved i 1943 til 1944.
Tyskerne havde nogle soldater placeret på vandtårnet i nærheden og tæt på
Gilbjergstien, som eleverne
benyttede, når de skulle til
møde. Men de mærkede
ikke noget til tyskerne i de
tre måneder, som opholdet
varede, fortæller Dorthea
Madsen.
I 2014 var hun 70-års jubilar. Hun glæder sig over
højskolen og over, at der
igen er kommet store hold.
Hendes barnebarn var selv
en af eleverne sidste år.
”Der er meget at sige tak
for,” siger hun.
10
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
TEMA
Jakob Bro; Jeg håber, at krigen vil give mulighed for, at
evangeliet kan komme til Afghanistan, så folk selv kan
vælge, om de vil tro på Jesus, på islam eller være ateister
Vi kæmper for noget større
AF NICKLAS LAUTRUP-MEINER
”Hvis vi skulle slås mod Islamisk Stat, så ville jeg sige
ja til at tage af sted med
det samme. Nazismen og
så det dér. Det er næsten
det værste, jeg kan tænke
mig.”
Sådan siger Jakob Bro, der
har været soldat i Kosovo og
Afghanistan. Han blev soldat, for at kæmpe for noget,
der er større end ham selv.
Give oplysning
og frit valg
Jakob Bro lægger ikke skjul
på, at soldaterlivet var opfyldelsen af en drengedrøm
om at skyde med gevær og
kaste med håndgranater,
men det var dog ikke den
egentlige grund til, at han
blev soldat.
”Langt de fleste af dem,
jeg var udsendt med, havde
samme holdning som mig.
Hvorfor skulle man tage til
Afghanistan og blive mærket for livet? Langt de fleste
kæmper for noget, de mener, er større og vigtigere
end dem selv,” siger han.
Jakob Bro fortæller, at
han gik i krig i Afghanistan
for at fjerne Taleban:
”De mennesker har været låst fast i oldtiden og
islams mørke. Jeg håber, at
krigen vil give mulighed for,
at evangeliet kan komme
til Afghanistan, så folk selv
kan vælge, om de vil tro på
Jesus, på islam eller være
ateister. De skal have frihed
til at vælge – også uddannelse og arbejde.”
For Jakob Bro betød den
overbevisning, at han efterlod sin kone i Danmark kun
to måneder efter brylluppet.
Hviler i, at det er o.k.
at være soldat
Før han blev soldat, var
han dog ikke så overbevist
P R I VATFOTO
Jakob Bro gik i krig i Afghanisatan for at hjælpe folket til frihed til at vælge – både tro, uddannelse og arbejde
Jakob Bro gik i krig i Afghanistan for at fjerne Taleban og give frihed til folket.
om det retmæssige i at gå i
krig. Derfor tog han på Ordet og Israels Discipelskole
i Israel.
”Jeg spurgte alle underviserne, om det hang
sammen at gå i krig som
kristen. De mente alle sammen, at det var der ikke
noget forkert i. Det hvilede
jeg i, og det hviler jeg stadig
i,” fortæller Jakob Bro, der
i dag arbejder på havnen i
Thyborøn.
”Jeg kan godt læse, hvad
der står i de ti bud, og jeg
kan have svært ved at argumentere, hvis folk går
til mig, Så derfor stoler
jeg blindt på, at min egen
præst og underviserne har
ret.”
Den fortrolige
samtalepartner
Jakob Bro fortæller, at han
i Afghanistan ofte var den,
soldaterkammeraterne gik
til, når de havde brug for en
privat snak om livet.
Der gik heller ikke længe,
før alle 130 mand i kompagniet vidste, at han var
kristen.
”Vi havde nogle raske
diskussioner, men ellers
oplevede jeg det aldrig som
et problem.”
Tværtimod tog hans soldaterkammerater ham i
forsvar en aften, hvor en af
de andre havde drukket for
meget.
”Han blev ved med at
råbe op om, at folk var
idioter, hvis de var kristne.
Til sidst tog nogle af mine
kammerater fat i ham og
sagde til ham, at han skulle
stoppe. Nogle måneder senere spurgte den samme
fyr mig, om jeg ville bede
for en i hans nære familie,
fordi hun var meget syg. Det
var enormt stærkt,” fortæller Jakob Bro.
”Han kæmpede måske
med, om det med Jesus nu
kunne passe.”
I krig kommer døden tæt på
Udstationeret soldat fik fokus på at være klar til at møde Gud
Døden kommer tæt på
Den tidligere soldat fortæller, at han havde et dobbelt
forhold til døden. For selvom han på den ene side var
overbevist om, at hans liv
lå i Guds hånd, gav døden
også en anden bevidsthed
om hans gudsforhold.
”Døden var markant tættere på, end hvis jeg havde
arbejdet på et kontor i Danmark. Jeg havde kammerater, der døde, så selvfølgelig
fyldte det også noget i mine
tanker, om jeg var klar til at
møde Gud.”
Men som soldat bliver
døden også hverdag, fortæller Frank Bjærre Jakob-
sen.
”Vi blev dagligt angrebet
med mortergranater, og der
skete stort set aldrig noget,
men chancen for, at den
ramte ens telt, var der jo.
I starten blev man hunderæd, men til sidst blev det
hverdag, og så gad man
ikke reagere på det,” siger
han og forklarer, at det nok
er en meget menneskelig måde at forholde sig til
tingene på, når man skal
håndtere hverdagen i en
krigszone.
Ikke uden grund
Frank Bjærre Jakobsen
citerer Paulus’ ord fra Romerbrevet kapitel 13 om
myndighedernes ret til at
bære sværd, når han skal
forklare, hvorfor det er legitimt at være soldat.
”Jeg så det mandat, Danmark havde som en myndighed. Derfor var vores
tilstedeværelse berettiget,”
siger han og forklarer, at de
kun skød på dem, der skød
på de danske tropper først,
og som ikke ville det, som
koalitionen og den daværende irakiske regering
ville.
Derfor havde han ikke
nogen problemer ved at
være kristen og soldat. Han
gjorde sig dog ikke de store
tanker om de politiske
spørgsmål, før han tog afsted, indrømmer han.
Frank Bjærre Jakobsen har
været udsendt til Irak to
gange – den ene gang som
livvagt for den danske ambassadør i Bagdad. Ud fra
det mandat, Danmark havde
som en myndighed, mener
han, at soldaternes tilstedeværelse var berettiget.
Kristen uden menighed
Livet som kristen soldat
er også et liv, hvor man er
langt væk fra det kristne
fællesskab. Frank Bjærre
Jakobsen beskriver den
som en åndelig ørken, hvor
han ikke mødte andre troende og selv skulle sørge
for al åndelig føde.
Første gang han var udsendt, manglende han det
kristne fællesskab og andre input til troen end det,
han selv kunne finde frem
til.
”I anden omgang havde
jeg været på LMH (Luthersk
Missions Højskole) i mellemtiden, og jeg havde må-
ske på grund af min første
udsendelse en anden indgang til at få noget mere af
Guds ord ind i hverdagen.
Så jeg hørte en masse prædikener på nettet og læste
en del bøger,” siger han og
fortæller, at det var en meget givende tid, hvor han
blev gladere for Jesus.
nlm
P R I VAT FOTO
”Gud har en plan med mit
liv, så om jeg tager til Irak
eller på ferie til Bornholm,
så bliver mit liv ikke kortere
af den grund.”
Sådan siger Frank Bjærre
Jakobsen, der i årene 20062009 var i Irak i to omgange
både som soldat og som livvagt for den danske ambassadør i Bagdad.
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
TEMA
11
Per Westh Jensen; Har den frihed, som rigdom og velstand
giver, overtrumfet den frihed, som vi finder hos Gud? Det er
et spørgsmål, som enhver må stille sig selv
Menneskets sande frihed
Ofte er indskrænkninger og begrænsninger nødvendige for at opnå større frihed
Spontan jubel brød ud i gaderne, da BBC’s radiospeaker Johannes G. Sørensen
den 4. maj 1945 kunne proklamere for den danske befolkning, at de tyske tropper
i Holland, Nordvesttyskland
og Danmark havde overgivet
sig. Med ét var danskerne
blevet herrer i eget hus, og
Danmark var atter frit.
Sjældent jubel
”Begrænsninger i sig selv
giver derfor ikke frihed. Men
de rigtige begrænsninger giver frihed. Fisken er begrænset til at leve i vand, og den
er kun fri, så længde den er
i sit rette element,” siger Per
Westh Jensen.
øvelse vil begrænse hendes
frihed. Meget må prioriteres
væk, fordi træningen optager hendes tid og kræfter.
Hvis talentet er der, vil disciplinen til gengæld medføre
resultater, som ellers ville
være umulige at opnå.
Øvelsestimerne begrænser på den ene side musikerens frihed, men giver hende
på den anden side en større
og dybere frihed til at mestre sit instrument.
Kernen i kristendommen er
også en proklamation af frihed. Frihed på baggrund af
den sejr, som Kristus vandt,
da han døde på et kors uden
for Jerusalem og kort tid
efter blev levende igen. Det
kristne budskab er langt
mere omfattende end befrielsesbudskabet fra 1945,
og det har lydt ud over Danmark i meget længere tid.
Ikke alle begrænsninger
Men sjældent har det fået
Det er rigtig nok ikke alle
folk til at juble i gaderne.
begrænsninger, der gavner
friheden. En lav og splejset
For der er mange, som opfyr får svært ved at bryde
fatter kristendommen som
igennem på håndboldalt andet end frihed. Troen
holdet uanset hvor meget
på Kristus anses som bintræning, han lægger i det.
dende og begrænsende. De
antikke love og
Hvis talentet
regler skal man ”Jeg skal ikke få eller egenskahelst forkaste
mangler,
efter min fortje- berne
for at kunne
gavner øvelse
leve et godt og
neste, men efter ikke meget for
spændende liv.
håbefuld
Kristi fortjeneste en
Gør dig fri af
sportsmand.
kristendom– på mine vegne. Men hvis
mens snærenog
Det er den krist- egenskaber
de bånd, og du
begrænsninger
vil kunne ånde
nes store frihed” passer samfrit og selv bemen, fører det
stemme over
til større frihed.
dit liv, siges det.
Begrænsninger i sig selv
giver derfor ikke frihed. Men
Grænser er nødvendige
de rigtige begrænsninger
Men det er en fejlslutning,
giver frihed.
at der er frihed i at fjerne
Fisken er begrænset til at
alle begrænsninger. Af flere
leve i vand, og den er kun fri,
grunde.
så længde den er i sit rette
Vi kender det fra dagligdaelement. Hvis den slippes
gen. Ofte er indskrænkninløs på græsplænen, fjernes
ger og begrænsninger nøddens bevægelsesfrihed og
vendige for at opnå større
dens mulighed for at leve.
frihed.
For en fisk er vandet det retDen amerikanske præst
te element, og det begrænTimothy Keller bruger ekser fisken til kun at leve her.
semplet med en musiker,
der skal udfolde sit talent,
Uden Gud ingen frihed
og derfor må øve sig meAlmindelige erfaringer som
get. Rigtig meget. Og al den
disse viser, at frihed ikke
FOTO : SXC.HU
AF PER WESTH JENSEN
handler om at slippe for begrænsninger, men om at finde de rigtige begrænsninger.
Erfaringerne fra hverdagen
understøttes af det kristne
syn på frihed. Paulus taler
om, at den kristne er ”befriet
fra synden og blevet træl for
Gud” (Rom 6,22).
Bag Paulus’ ord gemmer sig en tanke om, at alle
mennesker i udgangspunktet er bundet til synd. At alle
mennesker er afhængige af
accept, magt, rigdom, sundhed og sætter sine forventninger til alt andet end Gud.
Det medfører egoisme, begær, bitterhed, materialisme, bekymringer eller frygt.
Er du for eksempel bundet
og afhængig af accept, vil
du opleve selvmedlidenhed,
misundelse, sårede følelser
og utilstrækkelighed. Hvis
du binder dig til rigdom, vil
du opleve bekymring, begær, selvtilstrækkelighed og
kynisme. Accept og rigdom
bliver dine frivilligt valgte
slavefogeder, for du indretter hele dit liv efter dem. Du
er ”træl for synden”.
Så længe synden har
magten i et menneskes liv,
er vedkommende ikke frit.
Uanset hvilke gode ting
man har bundet sig til, vil
de uden Gud være et slaveri
under syndens herredømme. For man vil forvente sig
alt godt af noget, som ikke
kan bringe alt godt – heller
ikke frihed.
Kun lykke hos Gud
Gud opfordrer på det kraftigste til ikke at søge lykke
og frihed andre steder end
hos ham. Til israelitterne
siger han:
”Når du spiser dig mæt og
bygger dig gode huse at bo
i, når dine køer og får bliver
talrige, når du får meget sølv
og guld, når al din ejendom
øges, bliv da ikke hovmodig,
så du glemmer Herren din
Gud” (5 Mos 8,12).
Alt er fuldbragt
Er grunden til, at stort set
ingen danskere jubler i
gaderne, når de hører det
kristne frihedsbudskab,
at vi i al vores velstand
har gjort os uafhængige af
Gud? Har den frihed, som
rigdom og velstand giver,
overtrumfet den frihed, som
vi finder hos Gud? Det er
spørgsmål, som enhver må
stille sig selv.
Jesus har befriet os fra at
skulle finde lykke og frihed
i andet end Gud. Ligesom
befrielsesbudskabet i 1945
var en proklamation af, at
fjenden havde overgivet sig,
er det kristne evangelium
et budskab om, at sejren er
vundet. Det er et budskab
om noget, som er sket.
Paulus skriver, at ”Gud viser sin kærlighed til os, ved
at Kristus døde for os, mens
vi endnu var syndere” (Rom
5,8).
Den dag Gud skal dømme
ethvert menneske på baggrund af dets liv, kan den
kristne stå fri for al fordømmelse, fordi Kristus har
taget dommen på sig. Det
er en frihed, som går helt
ind og sætter samvittigheden fri. Når det går op for et
menneske, at det ikke har
søgt sin lykke hos Gud, gælder det stadig, ”at Kristus
døde for os, mens vi endnu
var syndere.”
Denne frihed har Martin
Luther skrevet meget om, og
han fremhæver, at den ikke
påvirkes af ydre omstændigheder. Friheden ligger
ikke i at kroppen er frisk og
sund, spiser og drikker, eller
lever som den vil. Ganske
udfordrende betyder det
også, at den kristne frihed
ikke påvirkes af om kroppen
er i fangenskab, syg og svag,
tørstig og sulten, eller på
anden måde lider nød.
Det eneste nødvendige for
menneskets frihed er, at det
har Guds ord. Budskabet
om, at alt er fuldbragt. Ingen
love skal overholdes. Ingen
regler skal følges.
Luther skriver: ”Det er den
kristne frihed, troen alene,
som gør … at vi ikke behøver gerningen for at opnå at
blive fromme og salige.”
Kristi fortjeneste
Og så har den kristne frihed
sin kerne i, at skaberen, som
jeg dybt i min samvittighed
ved, at jeg skylder et bedre
liv, end jeg kan præstere,
ikke giver mig, hvad jeg har
fortjent, når jeg skal møde
ham på den anden side af
død og grav. I stedet møder
han mig med det, Kristus
har fortjent til mig.
Jeg skal ikke få efter min
fortjeneste, men efter Kristi
fortjeneste – på mine vegne.
Det er den kristnes store
frihed.
Da jublen brød ud i Danmarks gader for 70 år siden,
var det fordi budskabet om
frihed skabte glæde i et folk,
der havde været underlagt
en fremmed magts herredømme. Lad det være et
eksempel på, at alle mennesker er underlagt en fremmed magt, nemlig synden.
Dens herredømme kan virke
tillokkende og frigørende,
men den er slavebindende.
Guds budskab til danskerne anno 2015 er også et frihedsbudskab. En proklamation af, at sejren er vundet,
og at enhver har adgang til
friheden hos Gud.
12
Nr. 08 | 1. maj 2015
Sangaften
hvor vi synger nye sange fra:
”Sange og salmer“
mindeord;
i selskab med sangere og musikere under ledelse af
Anders Grinderslev
Tirsdag den 14. april 2015
døde Jens Kristensen
Vinther, Silkeborg, efter en
årrække med alzheimers.
Jens var som ung beskæftiget på landet, men hans
udlængsel og fascination af
havet gjorde, at han i ungdomsårene fik sit virke på
de store have og sejlede på
langfart. Senere arbejdede
han en del år på to af DSB’s
færgeruter.
Jens var en stille personlighed, der gerne satte
andres behov før sine egne,
men også en lun mand med
glimt i øjet og klar til spøg
og skæmt med mennesker,
han kom i kontakt med. En
elsket mand, far, svigerfar
og morfar.
Som jeg husker Jens, var
han fra sin tidligste ungdom
en mand, der var grundfæstet i troen på Jesus, en
kompromisløs kristen i sit
hjem og blandt mennesker,
han mødte på sin vej.
Nu har Gud taget ham
hjem, hans syge legeme er
forvandlet til et herlighedslegeme. Vi tror, at Jesus har
fulgt Jens hele vejen, også
når vi andre ikke kunne nå
ham.
Jens har ”kastet anker i
himlens havn”. Lad os huske
Britta og familien i forbøn.
Keld Jensen er ikke mere
iblandt os. Efter et langt og
strengt sygdomsforløb blev
han påskemorgen kaldt
hjem til Jesus, 77 år gammel.
Han voksede op i et troende hjem på Nordfalster. Som
ganske ung oplevede han, at
hans far kom ud for en ulykke, og det kom til at præge
ham. Keld og Rita bosatte
sig i Hvidovre og fik 47 gode
år sammen. Keld var uddannet inden for økonomi og
arbejdede som regnskabschef i et større levnedsmid-
delfirma.
Sammen med Rita var han
med til at starte en børnekreds i Brøndbyøster og
senere mødepladsen LM
Vestegnen. Desuden havde
de deres gang i Nansensgade. Han var i en årrække kasserer for Københavns Nærradio samt LM Vestegnen.
Han blev begravet fra Vigerslev Kirke, hvor sognepræst Henrik Laursen talte.
Keld ønskede ikke, at der
blev talt en masse om ham,
men derimod om Jesus. Han
havde ønsket verset Så er
der da ingen fordømmelse
for dem, som er i Kristus
Jesus..
Jesus
Ved eftersamværet var der
mange, som mindedes Keld.
Særligt blev det åbne hjem
fremhævet.
Henning Gaarde
LM Vestegnen
Teologistuderende på DBI
søger bolig og arbejde!
Jeg skal giftes til sommer
og søger en billig 2-værelses bolig i København fra 1.
juli. Jeg er uddannet landmand og er interesseret i
arbejde som pedel, havemand og lignende!
Ring 42182350.
Lækkert sommerhus i Andkær Vig ved Vejle Fjord til
leje. Naturskønt med udsigt
til fjorden, tæt på Mørkholt
bibelcamping. Nærmere info:
http://u461255.mono.net
Æret være Jens’ minde.
Ane Meiner-Jensen
Rødovre
Turnéplan
Mandag d. 4. maj: Viborg
Onsdag d. 6. maj: Herning
Kl. 19.30
Kl. 19.30
Hans Tausens Hus, Boyesgade 7A
Bethania, Torvet 9
Tirsdag d. 5. maj: Aalborg
Torsdag d. 7. maj: Skjern
Kl. 19.30
Kl. 18.30
Bethesda, Jernbanegade 16
IM-huset, Finderupvej 25
Arrangører:
&
i samarbejde med lokale fællesskaber i Luthersk Mission og Indre Mission
Ny stor slægtsroman:
Vil sandheden sætte fri?
LY N N AU ST I N
Evas døtre
Gennem mere end halvtreds år
har 80-årige Emma Bauer båret på en hemmelighed. Men
da hendes barnebarns ægteskab begynder at slå revner,
ser Emma de dybe spor, som
hemmeligheden har trukket i
h
hendes datters og barnebarns
h
liv. Vil sandheden sætte fri eller
li
416 sider
flere ulægelige sår?
s
299,95 kr. skabe
Få praktisk hjælp til
hverdagssjælesorg
g
K A R I N AC K E R M A N N STO L ET Z K Y
Sjælesorg ved
køkkenbordet
200 sider
199,95 kr.
Denne bog fremhæver styrken i
hverdagssjælesorg.
Forfatteren giver konkrete råd
og
o gode eksempler på, at der er
hjælp
at hente i den almindeh
lige
li samtale.
Som
en hjælp til at få bogens
S
indhold ind under huden, rumin
mer den spørgsmål og øvelser
undervejs.
Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks
Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · [email protected]
Sommerhus udlejes i Nordvestsjælland i Klint vest for
Nykøbing Sjælland, max 6
personer.
Se priser og fotos på www.
sommerhus58udlejes.
blogspot.dk eller kontakt
Kurt Dalsgaard, 29808184.
Tjek LM’s hjemmesider
dlm.dk
lmu.dk
lm-kids.dk
facebook.com/dlm.dk
Er du ELNs nye
menighedsinspirator?
Evangelisk Luthersk Netværk er i en rivende
udvikling og har brug for en medarbejder, som vil
være med til at udvikle ELNs menighedsnetværk.
Er du fortrolig med ELNs dna, er du visionær, og kan
du vejlede og sparre andre ledere, så er du måske
vores nye medarbejder.
På www.luthersk-netvaerk.dk
kan du læse mere om dette
spændende arbejde.
Sømandsmissionen søger
LEDERPAR/LEDER
til Sømandshjemmet i Aasiaat – Nord for polarcirklen
lohse.dk
Farverivej 8, Skjern, 97 35 25 21
jakobsblomsterforum.dk
Heragården - et § 107 botilbud
- for unge med særlige behov.
- personlig udvikling og botræning
- 13 beboere mellem 18 og 35 år
Visioner
Sømandshjemmet i Aasiaat er en betydningsfuld platform for Sømandsmissionens arbejde i Grønland. Vi
ønsker med forretningsdriften, og gennem tydelig social ansvarlighed med aktiviteter indenfor diakoni og
mission, at være en aktiv medspiller i lokalområdets udvikling.
- kom og bliv klar til at bo selv
- støtte til uddannelse / job på særlige vilkår
- socialt fællesskab
Som lederpar bliver I nøglepersoner i Sømandshjemmets drift og udvikling, som I sætter jeres personlige
præg på. Som lederpar er I tydelige kristne med et stort ønske om at dele evangeliet med andre mennesker.
Tlf.: 96 27 31 00
Find os på www.heragaarden.dk
HOVED- OG
TOTALENTREPRISER
Vi arbejder ud fra de kristne livsværdier
med ligeværdighed og næstekærlighed
PENTABYG.DK
Se uddybende stillingsbeskrivelse på vores hjemmeside: www.somandsmissionen.dk
Yderligere information fås ved henvendelse til administrationschef Jens Vindum, tlf. 33932543/61338392
Om ansættelsen
Ansættelse fra primo august 2015 eller efter aftale. Introduktionsforløb, udrejse og løn efter aftale.
Ansøgning sendes på mail til [email protected] senest den 21. maj.
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
Manuel Vigilius; Hvis vi virkelig tror på,
at der findes en evig fortabelse, hvordan
kan vi da leve, som vi gør?
Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed alene udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen
forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end 2.000 anslag inklusive mellemrum.
»
Vi kan regne med Gud
AF MANUEL VIGILIUS
GRÆSTED
Jeg ved ikke, om Peter Olsen
har ret i sin antagelse om,
at man i LM taler for lidt om
Helvede, eller hvad han bygger antagelsen på. Jeg har
stor respekt og sympati for
både ham og for anliggendet – at vi ikke får skabt Gud
i vores eget eller vores kulturs billede.
På samme tid gyser det
nogle gange i mig, når han
skal beskrive Gud og for
eksempel i samme åndedrag siger, at ”Gud vil frelse”
og ”Gud vil fortabelse”. Han
spidsformulerer sig ind i en
»
karakteristik af Gud, som
savner den helstøbthed og
integritet og i bedste forstand ”forudsigelighed”, som
er helt central ved Gud og i
hans ord: Vi kan regne med
ham. Vi kan regne med, at
hans dybeste impuls altid
er: kærlighed. Vi kan regne
med hans dybeste intention,
som altid er: at herliggøre
sit navn ved at frelse mennesker. Ikke billigt og ikke
ved at kompromittere ret og
retfærdighed, men gennem
det, han allerede har gjort
for hele menneskeheden på
korset og gennem den åbne
grav.
Der er mennesker, der kan
forkynde Guds vrede over al
synd og uretfærdighed, så
man klart fornemmer denne
underliggende puls af kærlighed til mennesker. Det
kan godt være, at de skulle
gøre det endnu mere. Altså
formidle fortabelsen, så det
bliver gjort på en gudvelbehagelig måde – til sand omvendelse og dybere taknemlighed, kærlighed og ærefrygt
for Jesus, der gik i Helvede
for at intet menneske skulle
behøve at komme dér.
Og så er der andre, der
ikke bør følge Peters opfordring, fordi de ganske enkelt
ikke har gaven til at formidle
det. De opnår blot en slags
”prædikantens gerningsretfærdighed”, hvor man kan
sige til sig selv, at ”nu har jeg
gjort, hvad jeg skulle” – men
det eneste, der står tilbage
er isnende kulde og angst.
Gold korrekthed. Det kan
ikke være målet – men i stedet flere hjerter, der banker
for en fantastisk Gud og for
andre menneskers ve og vel.
Jeg tror ikke, vi har brug
for mere undervisning om
Helvede, men for at begynde
at tro på det, vi allerede ved,
og tage konsekvensen af
det. For hvis vi virkelig tror
på, at der findes en evig fortabelse, hvordan kan vi da
leve, som vi gør? Hvordan
kan vi misbruge vores tid og
energi på så meget ligegyldigt nonsens?
for en sådan tankegang? Og
hvad er overhovedet meningen med spørgsmålet?
Det er i det hele taget
ganske tankevækkende, at
påskenummeret af Tro &
Mission handlede så lidt om
påskens budskab: Jesu død
og opstandelse.
Jesu død var nævnt i et par
klummer, men nærmest sådan, at ganske vist er Jesus
død, men Gud er stadig vred.
Det står i skærende kontrast
til påskens tekster om Jesus, der græd over Jerusalem, fordi den ikke kendte
sin besøgelsestid, og som på
korset bad for sine modstandere.
Hvorfor vælger redaktionen at lade Guds vrede og
straf overskygge budskabet
om Guds kærlighed – endda
i et påskenummer? Er påskens budskab ikke netop,
at Jesus frelser os fra Guds
vrede?
Da påskeglæden forsvandt
AF HELLE OG JØRGEN
SEJERGAARD
KOKKEDAL
Det var med undren, vi læste den noget uforståelige
klumme Gudsbillede på forsiden af Tro & Mission lige op
til påske (nummer 06/2015,
27. marts).
Gud straffer med lidelse og
død på grund af vore overtrædelser, understreger Ditte
Olsen og stiller spørgsmålet:
”Forestiller vi os, at Guds
retfærdige vrede over synden er slukket som følge af
denne særlige påske? At han
nu er en hændervridende
Gud, der på dommedag siger: ’Beklager meget, jeg kan
desværre ikke lukke dig ind
i Himlen, hvis du ikke tror på
Jesus. Sådan er reglerne. Og
det ville være bad image, hvis
jeg ikke holder ord?’”
Hvem har dog givet udtryk
Modtag LM’s nyhedsmail eller
nyhedsbrev fra LM’s tværkulturelle
arbejde i Danmark.
Kontakt os på 7592 2022
eller [email protected]
Du kan læse mere om
rejserne på:
Helvede uden skælven
HILLERØD
Uforglemmelige oplevelser
Tyskland – Harzen og VW-Autostadt
Færøerne – de lysegrønne øer
Sverige – Tema: Selma Lagerlöf
Krydstogt – Nordkap
Sverige – Tema: Lina Sandell
Krydstogt – Den romantiske Rhinen
»
AF SAMUEL ROSWALL
Tilmeld dig på www.dlm.dk
29.6. - 3.7.
4.7. - 11.7.
6.7. - 11.7.
14.7. - 25.7.
17.7. - 21.7.
19.7. - 27.7.
13
I Tro & Mission (nummer
7/2015) ser Peter Olsen det
som et problem, at vi i LM
fortier Helvede.
Jeg ser det som et problem, når man taler om
dette alvorlige emne uden
skælven – men blot smykker sig med, at det er i overensstemmelse med klassisk
luthersk lære om lov og
evangelium.
Jeg har ladet mig fortælle,
at Vilhelm Beck (Indre Missions stifter, red.
red.)) efter et
møde efterlyste respons
hos sin kone. Hun skal have
sagt, at det var sandt, hvad
han havde forkyndt, men at
hun savnede tårerne. Tårer
er jo i sig selv ikke nødvendigvis sundt. Alligevel fornemmer man hendes anliggende, som var sundt.
Det er oplyst, at der i sagens anledning vil blive
taget kontakt til unge. Glædeligt, hvis ledere i en sådan
anledning tager det sjælesørgeriske ansvar alvorligt.
Giv et gaveabonnement på Tro &
Mission: kun 190 kr. for et år
leder;
Venner, kom
ind i kampen
NOGLE MÅ DØ, for at andre kan leve. Sådan lød den
stærke undertitel på filmen om Hvidstensgruppen,
der kom i biograferne i begyndelsen af 2012.
4. maj fejrer vi, at det er 70 år siden, Danmark blev
befriet fra tyskerne. Vi står i stor gæld til alle de danske modstandsfolk, der var villige til at ofre både deres eget og deres families liv og frihed, for at Danmark
kunne blive befriet.
I DAG LEVER danskerne i ”frihed”. Lige så stor frihed
som de jøder, der sagde til Jesus ”Vi har aldrig trællet
for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?”
(Joh 8, 33).
For når man kradser lidt i overfladen, dukker der
et andet billede frem. Sandheden er, at vi kun er en
lille skare af frie i Danmark. For først når Sønnen har
gjort os frie, er vi virkelig frie (Joh 8,36). Mange af os
har naboer, kolleger, venner og familiemedlemmer,
som ikke er frie. Vi er de budbringere, der bringer godt
budskab om freden. Vi proklamerer, at der var en, der
måtte dø, for at vi kunne leve.
BUDSKABET OM FRIHED gør en afgørende forskel i
menneskers liv. Det har budskabet gjort i Cambodja.
I dag er landet i top ti over de lande, hvor kristendommen vokser hurtigst. Tænk, at vi får lov til at være med
i det i Luthersk Mission!
Danmark ligger desværre noget længere nede på
listen, når det gælder kristendommens vækst. Måske er det, fordi vi har glemt, at vi er frie. Måske har vi
ladet os spise af med at holde friheden for os selv og
ikke ”pådutte” andre den sande frihed. Måske bruger
vi bare friheden som et påskud til alt muligt andet.
DER ER NOK af forklaringsmuligheder.
Det maner til eftertanke, når man hører den sindige
vestjyde Jakob Bro, der kæmpede for at give frihed
til afghanerne, fortælle, at han er villig til at efterlade
familien i Danmark igen for at kæmpe mod Islamisk
Stat. Er vi villige til at forlade vores tryghedszone og
kæmpe? Eller har vi mon glemt slagmarken, der går
tværs igennem vores land, vores by, ja, i nogle tilfælde
vores stue?
Klinger det fremmed, når vi synger ”Jeg dragten med
korstegn og smædenavn ta’r, om ingen i slægten det
navn endnu har”?
4. MAJ 1945 løb danskerne på gaden og fejrede befrielsen med bål, musik og høj stemning. Vi har et frihedsbudskab, der er langt bedre end budskabet om
befrielsen fra nazisterne. Lad os komme ind i kampen
og proklamere det budskab.
Nicklas Lautrup-Meiner
ansv. redaktør
inspiration
nærvær
holdning
14
Nr. 08 | 1. maj 2015
Tange Kristne Friskole
søger pr. 1. august 2015:
VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE
SØGER LÆRER PR. 1. AUGUST 2015
SE HELE ANNONCEN PÅ: VKFRI.DK
%V FS WFMLPNNFO UJM BU LPOUBLUF TLPMFO GPS ZEFSMJHFSF PQ
MZTOJOHFS IPT TLPMFMFEFS +FTQFS 4UPSCKFSH 'SJJT QSJWBU UMG
Videbæk kristne Friskole
5FSOFWFKt7JEFCL
tXXXWLGSJEL
7L'FSPQSFUUFUBG*.-.tTLPMFOIBSFMFWFSJLMPHDB
C“SOJ4'0tBGEFMJOHTPQEFMUTLPMFtHPEFGZTJTLFSBNNFStQEBHP
HJTLOZUOLOJOHtTUPSGPSMESFPQCBLOJOHt*5LMBTTFSJPWFSCZHOJOHFO
tBOTBUUFtBLUJWULJSLFPHNJTTJPOTIVTNJMK“tHPEUMPLBMTBNGVOE
Søger en dansklærer
Pædagog/pædagogmedhjælper
til nyoprettet børnehave
Randers Kristne Friskole er en skole i stadig udvikling,
og i dag er vi 240 skole- og daginstitutionsbørn og 32
medarbejdere. Skolen har endvidere en skolefritidsordning og en musikskole.
Se stillingsopslag på
www.tangekristnefriskole.dk
Vi søger en lærer til overbygningen, der kan undervise i
dansk og gerne i faget tysk – andre fag kan også komme
på tale. Ansættelsesgraden er 80 procent, og stillingen
ønskes besat den 1. august 2015.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst
mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger
fås ved henvendelse til skoleleder Finni Larsen tlf. 8642
0360 (skolen), 5124 0361 (privat).
Se hele annoncen på skolens hjemmeside:
www.randers-kristne-friskole.dk
ĞŶŬƌŝƐƚŶĞĨƌŝƐŬŽůĞ<ůŝƉƉĞŶǀĞĚ
^ŝůŬĞďŽƌŐƐƆŐĞƌŶLJǀŝĐĞƐŬŽůĞůĞĚĞƌ
ĂǀŽƌĞƐŶƵǀčƌĞŶĚĞǀŝĐĞƐŬŽůĞůĞĚĞƌŚĂƌƐĂŐƚũĂƟůĂƚŽǀĞƌƚĂͲ
ŐĞƌŽůůĞŶƐŽŵƐŬŽůĞůĞĚĞƌ͕ƐƆŐĞƌǀŝĞŶŶLJǀŝĐĞƐŬŽůĞůĞĚĞƌƟů
ĂŶƐčƩĞůƐĞĚĞŶϭ͘ĂƵŐƵƐƚϮϬϭϱ͘
IPSICC
International Psychotherapeutic School in Christian Culture
- fokus på seksuelle, emotionelle, fysiske og åndelige
overgrebsproblematikker
IPSICC - den certificerede psykoterapeutiske uddannelse
baseret på et kristent menneskesyn starter nyt hold i Kolding
den 1.-8. august 2015. Uddannelsen foregår på engelsk, den
tages over 4 år og er opdelt i 11 moduler. Den er tilrettelagt,
så man samtidig kan passe et fuldtidsarbejde.
Se nærmere på www.ipsicc.org for yderligere information
og tilmelding. Eventuelle spørgsmål til:
International leder for IPSICC: Vibeke Møller, læge og
psykoterapeut MPF: [email protected]
Telefon: +45 29 89 14 31
<ůŝƉƉĞŶĞƌĞŶŬƌŝƐƚĞŶĨƌŝƐŬŽůĞďĞůŝŐŐĞŶĚĞŶčƌ^ŝůŬĞďŽƌŐŝĚĞƚ
ŶĂƚƵƌƐŬƆŶŶĞ^ƆŚƆũůĂŶĚ͘^ŬŽůĞŶƐŬƌŝƐƚŶĞǀčƌĚŝĞƌŚǀŝůĞƌƉĊ
ĨŽůŬĞŬŝƌŬĞŶƐŐƌƵŶĚůĂŐ͘sŝŚĂƌϮϬϬĞůĞǀĞƌĨƌĂϬ͘Ɵůϵ͘ŬůĂƐƐĞŽŐ
ƉůĂŶĞƌŽŵƵĚǀŝĚĞůƐĞĂĨƐŬŽůĞŶƐĨLJƐŝƐŬĞƌĂŵŵĞƌ͘
ƵƐŬĂůŚĂǀĞůLJƐƚƟůůĞĚĞůƐĞ͕ŐŽĚĞƌĞůĂƟŽŶĞůůĞŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ
ŽŐǀčƌĞƉĂƌĂƚƟůĂƚŝŶĚŐĊŝĞƚůĞĚĞƌƚĞĂŵŵĞĚƐŬŽůĞůĞĚĞƌĞŶ͘
>ĞĚĞůƐĞƐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌĞŶĨŽƌĚĞů͕ŵĞŶŝŬŬĞĂĨŐƆƌĞŶĚĞ͘
ĞŬƌŝƐƚŶĞǀčƌĚŝĞƌĞƌǀŝŐƟŐĞĨŽƌĚŝŐ͕ŽŐĚƵůčŐŐĞƌǀčŐƚƉĊ
ĂƚŵƆĚĞďƆƌŶŽŐǀŽŬƐŶĞŵĞĚĂŶĞƌŬĞŶĚĞůƐĞŽŐƌĞƐƉĞŬƚ͘Ƶ
ĚĞůĞƌǀŝƐŝŽŶĞŶŽŵĞŶŬƌŝƐƚĞŶĨƌŝƐŬŽůĞŽŐŬĂŶƟůƐůƵƩĞĚŝŐǀŽͲ
ƌĞƐǀčƌĚŝŐƌƵŶĚůĂŐ͘
^ŽŵǀŝĐĞƐŬŽůĞůĞĚĞƌĨĊƌĚƵŝŶĚŇLJĚĞůƐĞƉĊƐŬŽůĞŶƐƵĚǀŝŬůŝŶŐ
ƉĊĂůůĞŽŵƌĊĚĞƌ͘^čƌůŝŐƚĞƌĚĞƚǀŝŐƟŐƚ͕ĂƚĚƵŚĂƌůLJƐƚƟůĂĚͲ
ŵŝŶŝƐƚƌĂƟǀŽŐŽƌŐĂŶŝƐĂƚŽƌŝƐŬůĞĚĞůƐĞ͘ĞƚĞƌǀčƐĞŶƚůŝŐƚ͕Ăƚ
ĚƵŚĂƌŝŶƚĞƌĞƐƐĞŽŐŇĂŝƌĨŽƌƐŬŽůĞŶƐ/dͲƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘ƵƐŬĂů
ǀčƌĞƵĚĂĚǀĞŶĚƚ͕ŚĂǀĞŐĞŶŶĞŵƐůĂŐƐŬƌĂŌŽŐŬƵŶŶĞĨƆůŐĞ
ŽƉŐĂǀĞƌŶĞƟůĚƆƌƐ͘^ƟůůŝŶŐĞŶŝŶĚĞŚŽůĚĞƌƵŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ͕ŽŐ
ĚĞƚĞƌĞŶĨŽƌĚĞů͕ŚǀŝƐĚƵŬĂŶƵŶĚĞƌǀŝƐĞŝŵĂƚĞŵĂƟŬ͕ďŝŽůŽŐŝ
ĞůůĞƌŝĚƌčƚ͘&ůĞƌĞĨĂŐŬŽŵďŝŶĂƟŽŶĞƌĞƌŵƵůŝŐĞ͘
ƵǀŝůŵƆĚĞĞŶŐĂŐĞƌĞĚĞĂŶƐĂƩĞŽŐĨŽƌčůĚƌĞ͕ĚĞƌďĂŬŬĞƌŽƉ
ŽŵĂƚŐŝǀĞďƆƌŶĞŶĞĞƚŐŽĚƚƐŬŽůĞůŝǀŵĞĚĨŽŬƵƐƉĊƚƌŝǀƐĞůŽŐ
Brænder ĞƚŚƆũƚĨĂŐůŝŐƚŶŝǀĞĂƵ͘
du for at sprede budskabet om Jesus til juniorer og teenagere? Så kan det være dig, vi har brug for.
FormåletƵŬĂŶĨĊŵĞƌĞĂƚǀŝĚĞŽŵƐŬŽůĞŶƉĊǁǁǁ͘ŬůŝƉƉĞŶ͘ĚŬ͘
med stillingen er at forkynde for juniorer og
teenagere i Between samt inspirere og opmuntre de
zĚĞƌůŝŐĞƌĞŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŽŵƐƟůůŝŶŐĞŶŬĂŶĨĊƐǀĞĚŚĞŶǀĞŶĚĞůͲ
lokale ledere i klubberne.
ƐĞƟůŶƵǀčƌĞŶĚĞǀŝĐĞƐŬŽůĞůĞĚĞƌ<ĂƌƐƚĞŶ'ŽƩĞŶďŽƌŐƉĊƚůĨ͘
Arbejdsområdet
er Vestdanmark.
ϴϲϴϱϯϲϰϲĞůůĞƌϰϬϵϮϳϬϰϵ͘
Vi søger:
>ƆŶŽŐĂŶƐčƩĞůƐĞĨƆůŐĞƌŽǀĞƌĞŶƐŬŽŵƐƚĞŶŵĞůůĞŵ>čƌĞƌŶĞƐ
1 Between-konsulent i Vestdanmark, fuldtid
ĞŶƚƌĂůŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶŽŐ&ŝŶĂŶƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚ͘ŶƐƆŐĞƌĞƐŬĂů
Ansættelse pr. 1. april 2015
ǀčƌĞŝŶĚƐƟůůĞƚƉĊĂƚŐĞŶŶĞŵŐĊĞŶWĞƌƐŽŶWƌŽĮůŶĂůLJƐĞ͘
Ansøgningsfrist
fredag 30. januar 2015 kl. 12
ĞƌŝŶĚŚĞŶƚĞƐƐƚƌĂīĞĂƩĞƐƚŽŐďƆƌŶĞĂƩĞƐƚƉĊĚĞŶƉĞƌƐŽŶ͕
Ansøgning
og bilag sendes til [email protected]
ƐŽŵƆŶƐŬĞƐĂŶƐĂƚ͘
Jobsamtaler foregår tirsdag 3. februar og torsdag 19.
februar. ŶƐƆŐŶŝŶŐƐĨƌŝƐƚĚĞŶϭϭ͘ŵĂũŬů͘ϭϮ͘ϬϬ͘ŶƐčƩĞůƐĞƐƐĂŵƚĂůĞƌ
YderligereĨŽƌǀĞŶƚĞƐĂĬŽůĚƚĚĞŶϮϬ͘ŵĂũϮϬϭϱ͘
information om stillingen kan fås på dlm.dk,
lmu.dk og lm-kids.dk eller ved henvendelse til landsleŶƐƆŐŶŝŶŐĞŶƐŬĂůƐĞŶĚĞƐƟůŬůŝƉƉĞŶΛŬůŝƉƉĞŶ͘ĚŬ
der Lars Brian
Larsen på [email protected].
.OLSSHQHUHQNULVWHQIULVNROHVRPOLJJHUL9RHONP
IUD6LONHERUJRJNPIUDcUKXV/ VPHUHSn
ZZZNOLSSHQGNHOOHUZZZIDFHERRNFRPNOLSSHQYRHO
Luthersk Missions Børn & Unge
søger to nye konsulenter
Ønsker du at inspirere og opmuntre lokale ledere, så
evangeliet om Jesus bliver spredt blandt børn og unge?
Vi søger:
1 musikkonsulent til LM Kids
Deltidsstilling på 50%. Ansættelse pr. 1. august 2015.
Du skal støtte – og give inspiration til – musikarbejdet i
LM Kids, så evangeliet bliver forkyndt gennem sang og
musik, samt medvirke på korstævner for børn.
1 ungdomskonsulent til LMU
Fuldtidsstilling. Ansættelse pr. 1. august 2015.
Arbejdsområde: Øst- og Vestjylland.
Du skal støtte det lokale ungdomsarbejde, forkynde
evangeliet og arrangere konferencer og stævner i LMU.
Yderligere information om begge stillinger kan fås på
dlm.dk, lmu.dk og lm-kids.dk eller ved henvendelse til
landsleder Lars Brian Larsen på [email protected].
Ansøgning sendes pr. mail til landsleder Lars Brian
Larsen senest mandag 4. maj kl. 12.
lmu
en evig forskel i dag
Nr. 08 | 1. maj 2015
»
15
Hans Skade; Vi kan intet gøre – hverken med hensyn til
frelse eller helbredelse. Jeg er helt afhængig af Jesus. Det
er ikke min tro, men Jesus, der frelser
Gud slipper mig ikke
Kræftsygdom sætter liv, død og tro i perspektiv for Hans Skade
AF OLE SOLGAARD
”Man får sat sit liv i perspektiv med en så alvorlig
sygdom. Vi er skrøbelige
mennesker og helt afhængige af Guds nåde og hjælp
igennem det svære,” fortæller 71-årige Hans Skade fra
Skjern.
Han har nu kræft i både
lever, lunger og milt. Og den
har bredt sig så meget, at
lægerne ikke kan operere.
Det vigtigste for Hans Skade
er at blive holdt fast i troen
på Jesus. Derfor beder han
om kraft til at stole på Gud,
hvis han ikke bliver helbredt.
Fysisk og psykisk hårdt
om kræftsygdommen kan
holdes lidt nede med stråling eller kemoterapi.
FOTO : O LE SO LGA A R D
Sygdomsforløbet begyndte
med en akut indlæggelse
med tarmslyng for fire år
siden. Han blev opereret,
men man mente ikke, der
var kræft i tyktarmen. Det
var der dog, og et år senere
havde den bredt sig til lungerne.
Det er forskelligt, hvor
meget han har mærket til
sygdommen i det daglige. I
store træk har han en normal hverdag uden de helt
store smerter, men han kan
ikke holde til så meget længere. Han lægger ikke skjul
på, at det er en meget hård
tid både fysisk og psykisk.
Lige nu undersøger man,
Beder om helbredelse
”Det har været svært for
mig at holde fast i det, som
Gud har lovet. Vi ved jo, at
Jesus gjorde mange undere
og helbredte mange. I flere
tilfælde kan vi endda læse
i Bibelen, at Gud greb ind,
selvom de ikke selv bad om
helbredelse. Og så tænker
jeg: Hvorfor bliver jeg ikke
rask, når vi har bedt så meget om det?”
Han er også blevet sygesalvet. Det vil sige, at han
har sammenkaldt ledere fra
menigheden, der har læst
Guds ord, bedt om helbredelse og salvet ham med
olie – i forlængelse af den
skik, der er omtalt i Jakobs
Brev 5,14.
”Når der så ikke skete noget, kan man godt blive lidt
i tvivl. Jeg forstår ikke Gud.
Men jeg bliver ved med at
bede, for vi må komme til
Gud lige så tit, vi vil,” fortæller Hans Skade.
”Gud sætter mig på prøve
gennem det her. Og jeg ved,
at hans tidshorisont for helbredelse er anderledes end
min. Måske vil han helbrede
mig; måske vil han ikke her
og nu, men så i evigheden,”
tilføjer han.
”Nu beder jeg om kraft til
at stole på Gud, hvis jeg ikke
bliver helbredt. Det vigtigste
for mig er at blive holdt fast
i troen på Jesus, så det ikke
glipper for mig at blive frelst.
Og så beder jeg også om at
være et vidnesbyrd om Jesus med mit liv her og nu.”
Tryg midt i utrygheden
Humøret og modet har gået
lidt op og ned hos Hans
Skade i sygdomsperioden,
men han har en grundlæggende tillid til, at Gud ikke
slipper ham.
”Ingen af os ved, hvornår
Jeg vil leve livet hver dag
Jesus kender min kamp
Kræftramte Hans Skade holder meget af den norske
sang Hver dag i fra dig
dig,, som de norske sangevangelister
Marit og Irene synger på cd’en, der efterhånden er godt
slidt. Sangen beskriver på en helt særlig måde den situation, han står i lige nu, og den bøn til Jesus, der fylder
ham:
jeg går ikke og rydder op
i mine ting. Det ville ikke
være til at holde ud for mig.”
Fællesskabets værdi
Han lægger hver dag i Guds
hånd, og når han er sammen med familie og venner,
forsøger han at have det
sjovt og lave helt normale
ting, som de plejer. De sidder ikke og snakker om sygdom hele tiden.
Frida og Hans Skade har
tre gifte børn og otte børnebørn. De og svigerbørnene
har været til stor hjælp og
støtte i den svære tid.
Fællesskabet med medkristne og det at være omsluttet af manges forbøn
betyder utroligt meget for
Hans Skade, der hele tiden
har været åben om sin sygdom. Folk har ikke sparet
på breve, samtaler, blom-
Et menneske er jeg, min vei kan bli tung.
Gud, lær meg å tro, at slik som jeg er,
så har du meg kjær.
Vis du meg veien, som jeg skal gå.
Gud, for min skyld, lær meg å ta hver en dag i fra deg.
FOTO: O LE SO LG A AA R D
”Før takkede jeg hver dag
Gud for, at jeg kunne stå
sund og rask op. Nu takker
jeg ham for det at kunne
stå op til en ny dag.”
Sådan udtaler Hans Skade, der lever med en såkaldt
uhelbredelig kræft i sig.
Han vil ikke lade sygdommen styre hverdagen, men
leve livet fuldt ud hver dag.
Noget af det værste for ham
i denne periode er at sidde
og vente på næste hospitalsbesøg. Derfor sørger
han også for nogle lange
gåture, som holder konditionen ved lige, og er i det
hele taget aktiv og social.
”I forhold til Gud må jeg
leve dagen i dag, som om
den er den sidste. Men på
det almenmenneskelige
plan har jeg fundet ud af, at
jeg skal leve hver dag, som
om jeg har mange flere. Så
vi skal herfra og hvordan vores afslutning på livet bliver.
Min far døde pludselig af en
blodprop som 45-årig. Og
for halvanden måned siden
sagde jeg ’vi ses igen’ ved
min brors dødsleje. Jeg ved
ikke, hvor lang tid jeg selv
har tilbage,” siger han og hiver et lommetørklæde frem.
Han understreger nødvendigheden af at have fokus
på Jesus i stedet for sygdommen eller troen:
”Vi kan intet gøre – hverken med hensyn til frelse
eller helbredelse. Jeg er helt
afhængig af Jesus. Det er
ikke min tro, men Jesus, der
frelser. I Romerbrevet 8,1 i
Bibelen kan jeg læse, at der
ikke er nogen fordømmelse
for dem, der er i Kristus Jesus. Og det er mit håb lige
nu. Når jeg går herfra, må
jeg være frelst i evighed, fordi Jesus har betalt for mig.”
Den forvisning giver ham
både en tryghed midt i den
barske livssituation og et
fremadrettet håb:
”Jeg kan se frem til noget
langt bedre og højere end
nu. En dag skal jeg se Jesus,
som han er. Da er vi helt ude
over smerter, længsler og
ondskab,” siger Hans Skade.
Hans Skade ønsker at leve hver dag, som om han har mange
flere – trods såkaldt uhelbredelig kræft.
ster, chokolade og klap på
skulderen. Og de bliver ved.
Også naboer og badmintonog golfvenner besøger ham
i Skjern-villaen, hvor de
også kan snakke om åndelige spørgsmål.
Forholdet til Jesus og
evigheden, der altid har
været væsentlig for ham,
sætter nu endnu mere præg
på hverdagen og fylder den
med håb og glæde – trods
alt.
os
Hver dag i fra deg, o, Jesus,
det er alt som jeg ber deg om.
Ja, gi meg mer kraft å vandre den vei
som du ber meg gå.
I går er forbi, o, Jesus,
i morgen kanskje aldri blir min.
Gud, hjelp meg i dag, lær meg å ta
hver en dag i fra deg.
Minnes du tiden, da du vandret her?
Ja, Jesus du vet, og du ser hit ned,
du kjenner vår vei.
Kjemper for livet - og orker ei mer.
Gud, for min skyld, lær meg å ta hver en dag i fra deg.
os
16
Nr. 08 | 1. maj 2015
bagvendt;
Bagvendt bliver skrevet på skift af missionær
Anne-Lene Olofson, studerende Emil Solgaard
og jurist Susanne Harstad
En værdifuld, uduelig ugudelig
AF EMIL SOLGAARD
AARHUS
”Giv os én dag – og vi skal gøre dig
mere værdifuld,” lød påstanden
fra en af de mange reklamer, jeg er
blevet bombarderet med, siden jeg
begyndte at læse lingvistik sidste
sommer. Der reklameres hovedsageligt for kurser som ”lær at
sælge dig selv”, ”hvordan du bliver
mere attraktiv for din kommende
arbejdsgiver”, InDesign, Photoshop,
SEO med mere, der efter sigende
skulle forøge ens jobchancer.
Det er sikkert meget muligt, men
grunden til, at jeg studsede så
meget over lige netop den reklame,
var, at den opsummerede en tendens, som jeg er bange for, er ret
fremherskende.
For mig fremstilles det i hvert
fald nemt, som om vi har lav eller
ingen værdi, hvis ikke cv’et er fyldt
op med studierelevante job og
diplomer fra et hav af ”pyntekurser”. Men bare rolig – ”vi kan højne
din værdi på bare én dag,” lyder
beskeden fra karriereræs-kick-
starteren.
Jeg tror, det er godt at tilegne sig
en masse nye evner og erfaringer
fra kurser og job, men jeg bliver
nemt ramt af tvivl, om jeg er god
nok. Lever jeg op til de forventninger, der er fra studiets side? Vil min
markedsværdi nu være høj nok?
Mange faktorer, der nemt kan
lede til, at min menneskelige værdi
samt selvværd og selvtillid kommer til at afhænge af mine præsta-
ID-nr. 42591
Maskinel Magasinpost
Udbringes senest
lørdag d. 2. maj 2015
Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød
tioner, og af hvad jeg kan fremvise
på mit cv.
Det er et meget usikkert og
uholdbart sted at have sin værdi.
Hvor kunne jeg nogle gange ønske, at jeg var bedre til at minde
mig selv og andre om ham, der på
én dag skabte mennesket med så
uendelig høj og vedvarende værdi,
at ”mens vi endnu var svage, døde
Kristus for ugudelige” (Rom 5,1-6).
Gud døde for uduelige ugudelige.
inspiration
Jakob Bro har været
soldat i Kosovo og
Afghanistan for at
kæmpe for frihed til
befolkningen
nærvær
1. maj 2015
Årgang 115
6
Knap 6.000 mennesker
fra hele verden var
samlet til konference
i Orlando i USA med
fokus på Guds ære
08
holdning
10
5
Familien Sølvsten Nissen er flyttet tilbage
til Danmark efter seks
år som missionærer i
Tanzania. Det var en
hjælp for dem, at de
forventede at møde
udfordringer
Sygdom;
Hans Skade har en
såkaldt uhelbredelig
kræftsygdom. Han
understreger, at det
er nødvendigt at have
fokus på Jesus i stedet for på sygdommen
15
Gud sørger for, at LM
kan fortsætte missionsarbejdet. Sådan
tolker formanden
regnskabet for 2014
4