Optik og BTV

Forløbsplan for Optik
Kerneområde
Uddannelseselement
Placering
Omfang
Læringsudbytte
Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik og Optik
Optik og Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1
1. semester
10 ECTS-point
Viden og forståelse om Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik
Den studerende har praksisnær viden om:
•
•
•
•
•
brilleglas og stelmaterialer
udmåling af og måltagning til enkel- og flerstyrkeglas
indslibning og montering af glas
tilpasning og opretning af brillestel
kvalitetssikring af hele brillen.
Færdigheder
Den studerende kan:
•
•
•
•
anvende apparatur til udmålinger af enkelstyrkeglas
foretage måltagning til enkel- og flerstyrkeglas
under supervision foretage tilpasning og opretning af brillestel
vurdere og foretage kvalitetssikring af hele brillen.
Kompetencer
Den studerende kan:
•
håndtere brilleglas, teknologi og værkstedsoptik inden for en
studiemæssig sammenhæng og reflektere over perspektiver i eget
videre uddannelsesforløb
• selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde om problematikker inden for
brilleglas, teknologi og værksted og påtage sig et ansvar for egen
læring.
Viden og forståelse om Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik
Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
• lys samt lyset afbøjning, brydning, diffraktion og interferens
• aberrationer.
Den studerende har praksisnær viden om:
• fotometri og laser med betydning for det optometriske virkefelt.
Den studerende har forståelse for og kan reflektere over:
• emnerne i forhold til det optometriske virkefelt.
1
Færdigheder
Den studerende kan:
•
•
•
selvstændigt anvende, beregne og skitsere lysets vej igennem linser,
der knytter sig til det optometriske virkefelt
demonstrere lysgang i enkle modeller på lysbænk
formidle faglige problemstillinger inden for optik til medstuderende og
undervisere.
Kompetencer
Den studerende kan:
•
•
•
reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb
selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med medstuderende og
undervisere
identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og
kompetencer.
Pædagogisk tilgang
Beskrivelse:
Lektioner
Emne
Læringsmål
Litteratur/
opgaver
Undervisnings/arbejdsform
5
Måling af
pupildistance
Viden om:
• At kende de
almindeligste fejl der
begås ved måling af PD
og kunne tage højde
for dem.
• At kende forskellen
mellem monokulær og
binokulær PD.
• At kende til beregning
af nær PD.
Færdigheder:
• At kunne måle
afstands- og nær PD
Kapitel 3
Øvelsesvejledninger
• Forelæsninger.
• Holdundervisning med
øvelser.
• Samarbejde i to-tre
mands grupper om
gensidig måling/
opmærkning af PD.
2
*Viden/praksisbase
ring
• Praktiske
øvelser med
måling af PD
med
henholdsvis
lineal og
pupillometer,
samt
opmærkning
på brillestel af
forskellig
beskaffenhed
5
Steltyper og dele
10
Standard
tilretning
10
Brillestels
tilpasning
med lineal og PDmeter.
• At kunne opmærke
afstands- og nær PD på
et brillestel mens
patienten har det på.
Viden om:
• Identifikation de
forskellige dele af et
brillestel.
• De forskellige
konstruktions
muligheder for
brillestel, der er
beskrevet i bogen.
• At der er mange
forskellige materialer
at fremstille brillestel
af.
• At kunne identificere
hvilke materialer der
kan udløse allergi, som
hovedgrupperne:
”indeholder nikkel” og
”indeholder ikke
nikkel”.
Færdigheder:
• At kunne identificere
hvilke materialer et
brillestel er lavet af
mht. senere tilretning.
• At kunne formidle
praksisnære og faglige
problemstillinger
vedrørende valg af
stelmaterialer til
undervisere og
medstuderende
Viden om:
• Hvordan et stel der er
standard tilrettet ser
ud.
• Hvordan man
kontrollerer om et stel
er standard tilrettet.
• Rækkefølgen for
proceduren ved
tilretning at brillestel.
Færdigheder:
• At kunne tilrette plastog metalstel uden at
efterlade mærker i
materialet.
• At kunne udvælge og
bruge det rette værktøj
til de forskellige
procedurer i stel
tilretningen.
• At vide hvor der skal
rettes på stellet for at
opnå den ønskede
effekt.
Viden om:
• Hvor et brillestel må
hvile på hovedet af en
patient.
Kapitel 1
Øvelsesvejledninger
• Forelæsninger.
• Holdundervisning
Værkstedsarbejde
Praktiske øvelser,
hvor materialerne
kan
sammenlignes
Kapitel 8
•
•
Forelæsninger.
Holdundervisning
med øvelser.
Værksteds
arbejde
•
•
Forelæsninger.
Holdundervisning.
Værkstedsarbejde
Øvelsesvejledninger
Kapitel 9
Øvelsesvejledninger
3
•
4
Brillestels
reparation og
modifikation
4
Brilleglasslibnin
g
4
Elementær
matematik
Ud fra patientens
klager, at kunne fastslå
hvad der mest
sandsynligt skal rettes
på.
Færdigheder:
• At kunne placere en
brille på hovedet af en
patient.
• At kunne genkende en
dårlig tilretning.
• Ud fra hvordan brillen
sidder på patienten, at
kunne fastslå hvad den
mest sandsynlige årsag
er til et dårligt fit.
• At kunne tilpasse
ethvert brillestel
individuelt til ethvert
hoved.
• At kunne behandle
brillestel forskelligt
afhængigt af materiale.
• Kun at rette på brillen i
én dimension, uden at
påvirke de andre.
Viden om:
• Metoder til at gøre
reparationer holdbare
Færdigheder:
• At kunne arbejde
korrekt med
håndværktøjet på
værkstedet.
• At kunne foretage små
reparationer på
brillestel
• At kunne forlænge og
forkorte brillestænger.
• At kunne bruge
krympeflex.
• At kunne agere korrekt
i tilfælde hvor
brilleglasset ikke sidder
korrekt i stellet
• At kunne bruge trøst af
forskellig art.
Viden om:
• Procedurerne ved
opmærkning og
indslibning af alle typer
brilleglas.
Viden om:
• Metersystemet.
• Symbolregning
(algebra).
• Tallinjen.
• Matematiske udtryk
som reciprok,
kvadratrod og potens.
• Retvinklede trekanters
geometri.
Færdigheder:
• At kunne omskrive og
isolere i simple og
•
•
Forelæsning.
Holdundervisning
med øvelser.
Kapitel 24
•
Holdundervisning.
Kapitel 11
•
Forelæsning og
holdundervisning
Oplæg til selvstudie i
studiegrupper
Kapitel 10
Øvelsesvejledninger
•
4
Værkstedsarbejde
9
Brilleglas
forståelse
avancerede
regnestykker.
• At kunne bruge
forholdsregning i
forbindelse med
retvinklede trekanter.
• At kunne bruge
trigonometriske
formler (sinus, cosinus
og tangens).
• At kunne bruge grafisk
vektor analyse.
Viden:
• At kunne beskrive en
lysbølge.
• At kunne beskrive
lysspektret.
• At kunne beskrive
refleksion.
• At kunne beskrive hvad
brydningsindeks er.
• At kunne Snell’s lov.
• At kunne beskrive en
lysstråles vej gennem
et planglas samt et
prisme.
• At kunne beskrive
brændpunkter og
brændvidder for plus
og minus glas.
• At kunne beskrive
virtuelt og reelt
brændpunkt.
• At kunne beskrive en
lysstråles vej gennem
et planglas samt et
prisme.
• At kunne beskrive
brændpunkter og
brændvidder for plus
og minus glas.
• At kunne beskrive
virtuelt og reelt
brændpunkt.
• At forstå opbygningen
af et meniskenglas
mht. styrker på for- og
bagflader.
Færdigheder:
• At kunne beregne
brydningsvinklen for et
givent materiale og en
given indgangsvinkel.
• At kunne beregne
deviationsvinklen for
et givent materiale og
en given
indgangsvinkel.
• At kunne anvende
brydningsformlen.
• At kunne anvende
almindelig
receptskrivning for
brilleglas styrker.
• At kunne transponere
en torisk styrke.
Kapitel 12
5
Forelæsninger og
holdundervisning.
Øvelser med
lysbænk
•
9
Linsekrumning
og tykkelse
9
Optiske
overvejelser
ved øget
linsestyrke
At kunne beregne den
sfæriske ækvivalent til
en torisk styrke.
Viden om:
• At kunne forklare
styrke opbygningen på
et brilleglas med
hensyntagen til en
given basiskurve.
• At vide hvorfor
kendskab til
basiskurven er vigtig i
nogle tilfælde og ikke i
andre.
• Opbygningen af en
enkeltstyrke og et
bifokalt brilleglas.
•
Færdigheder:
• At kunne bruge og
tolke et sfærometer.
• At kunne bruge
brydningsformlen.
• At kunne finde styrken
på en overflade med
sfærometeret.
• At kunne addere
sfæriske, cylindriske og
sfæro-cylindriske
styrker.
• At kunne anvende
grafisk vektor analyse
ved addition af to
krydsede
cylinderakser.
• At kunne beregne
minimumsdiameteren
for et brilleglas til et
stel.
Viden om:
• At forstå
sammenhængen
mellem brændvidder
og styrker.
• At forstå
sammenhængen
mellem ændringer i
toppunktsafstand og
ændringer i styrken af
brilleglas.
• At kunne udregne
effekten af ændret
toppunktsafstand på
brilleglas styrken.
• At forstå og kunne
udregne effekten af
tykke linser på lysets
vergens.
• At forstå og kunne
udregne effekten af
tykke linser på den
endelige styrke af
brilleglasset.
• At forstå og kunne
udregne hvorfor der er
forskel på forreste og
Kapitel 13
Forelæsninger og
holdundervisning med
Kapitel 14
Forelæsninger og
holdundervisning.
6
Øvelser med
sfærometer.
6
Linsedesign
5
Absorberende
linser
bagerste verteks
styrke.
Viden om:
• Historisk
brilleglasdesign.
• At kunne beskrive de
almindeligst
forekommende
aberrationer i
brilleglas.
• At kende Abbétals
indflydelse på
aberrationer.
• At kunne beskrive
designet af ”bestform” linser.
• At kunne beskrive hvad
et asfærisk/atorisk
glasdesign er.
• At vide hvornår
asfæriske/atoriske
brilleglas er
anbefalelsesværdige.
• At kunne beskrive
designet af et
lentikularglas.
• Problematikker med
wrap-around designs.
•
Færdigheder:
• At kunne tage højde
for aberrationer ved
tilpasning af nye briller.
• At kunne identificere
et asfærisk/atorisk
designet brilleglas.
• At kunne opmåle til
asfærisk/atorisk
designede brilleglas.
• At kunne beskrive
designet af et
lentikularglas.
Viden om:
• At kunne redegøre for
lysets effekt på øjet.
• At kunne beskrive
hvordan indfarvet
brilleglas ser ud med
forskellige styrker.
• At kende ca.
bølgelængderne for
UVA, UVB og UVC lys.
• Klassifikation af
farvede brilleglas.
• At man kan måle UV
absorption i brilleglas.
• Forskellige farvers
karakteristika i tonede
brilleglas.
• At der findes
forskellige grader af
solfiltre.
• Hvordan brilleglas
indfarves.
• Hvordan fotokromiske
glas indfarves.
Kapitel 18
Forelæsniger og
holdundervisning.
Kapitel 22
Forelæsninger og
holdundervisning.
Gruppearbejde.
7
Øvelser med
fokusmåler
•
Hvordan
polarisationsfiltre
laves.
•
Færdigheder:
• At kunne genkende
patienter med specielt
behov for UV
beskyttelse.
• At kunne forudsige
problemer med brugen
af farvede brilleglas.
• At kunne redegøre for,
hvordan hærdning og
antirefleks
behandlinger lægges
på brilleglas.
• At kunne redegøre for
lys refleksionen fra
brilleglas med
forskellige
brydningsindeks.
• At kunne redegøre for,
hvordan
antirefleksbehandling
virker.
• At kunne redegøre for,
hvordan polarisations
filtre virker.
• At kunne redegøre for,
hvordan fotokromiske
glas virker.
• At kunne redegøre for
problemer der kan
opstå ved brug af
polarisations filtre.
• At kunne redegøre for
filtre til blændings
kontrol.
Pensum
Den litteratur, der er opgivet i forløbsplanen er pensum. Vær opmærksom på at pensum derudover også
inkluderer dias fra forelæsninger, udleveret materiale og stof gennemgået til holdundervisning.
Litteratur
Clifford W. Brooks & Irvin M. Borish. System for Ophthalmic Dispensing. 3rd. edition.
Studieaktivitetsmodellen
Studieaktivitetsmodellen for Humanvidenskab ser således ud:
Aktiviteter, der udføres af dig og underviserne på initiativ af uddannelsen
I denne kategori ligger de aktiviteter, som typisk er skemalagt.
I Humanvidenskab er dette fx undervisning samt vejledning og
feedback på opgaver.
Diagramtitel
Aktivitet S/U
Aktiviteter, der udføres af dig - på initiativ af uddannelsen
I denne kategori ligger fx arbejdet med journaler, opgaver til
uddybning af forelæsninger og repetitionsopgaver.
Aktiviteter, der udføres af dig og uddannelsen sammen - på
dit initiativ
Aktiviteter, der udføres af dig - på dit initiativ
8
30%
0%
22%
48%
Aktivitet S/S
Aktivitet
S+U/S
I denne kategori ligger de aktiviteter, du selv sætter i gang og
udfører. I Humanvidenskab er dette fx din egen forberedelse til
undervisningen, repetition af pensum og forberedelse til
eksamen.
Deltagelse i den afsluttende eksamen
Der er mødepligt til alt skemalagt aktivitet. Kravet om tilstedeværelse er opfyldt, når den studerende har
været til stede mindst 80 % af lektionerne. Hvis fraværet er for højt mister den studerende muligheden
for at deltage i semesterets eksamen, og den studerende bruger en prøvegang. Deltagelse i den
afsluttende eksamen er desuden betinget af, at samtlige afleveringsopgaver opfylder de stillede
formkrav og er rettidigt afleveret.
Bedømmelse
Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik evalueres ved en individuel skriftlig eksamen sammen med faget
optik. Eksamen består af MC-spørgsmål. Eksamen er uden hjælpemidler, af 60 minutters varighed og
bedømmes ved intern censur. Der gives karakter efter 7-skalaen.
Ordinær eksamen xxx 2016
Re-eksamen xxxx 2016
9