KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015
KURSUS DLF – UCC - MAERSK
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
Inge Regnarsson, UCC
KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER
PROGRAM
- Kort oplæg – rammesætning af kropsbasis
- Praksis
- Refleksion i plenum
- Opsamling
Fagets perspektiver
Tegn på læring
Fokus 6.-7- klasse
Tema: Samarbejde og ansvar -> Praksisfællesskaber
Kompetenceområde: Alsidig idrætspraksis - kropsbasis
Fagbegreber: Kropsspænding og balance
Færdighedsmål: Eleven kan anvende kropsbevidsthed i bevægelser samt eleven kan samarbejde i
idrætsaktiviteter
Vidensmål: Eleven har en viden om kroppens spænding, balance, holdning og form samt eleven har en
viden om samarbejdsmetoder
Kropsbasis og praksisfællesskab
Krop, træning og trivsel
Redskab
Boldspil
Kropsbasis
Dans-udtryk
Idræt
LSK
Alsidig idrætsudøvelse
Natur –
udeliv
Idrætskultur og relationer
Den gode kondition
Alsidig idrætsudøvelse
Kompetenceområder
Temaer
5
KROPSBASIS
Hvor kommer begrebet og teorien herom fra? Hvad betyder det?
Undervisningen i KROPSBASIS skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig viden om hvad de kan med deres krop – de betyder, at eleverne
skal
•
arbejde med og udvikle deres kropsbevidsthed – herunder kropskendskab samt bevægelseselementer og -kvaliteter
•
arbejde med og udvikle idrætslige basiskvaliteter fx gennem begreber rytme, timing, balance, tillid, tryghed, kropsspænding, orientering
•
undersøge muligheder for overførelsesværdi fra bevægelse til bevægelse og senere discipliner
4 kompetencer er i spil
•
Læringsevne, at lære nye bevægelser
•
Styringsevne, at kontrollere allerede indlærte bevægelser
•
Tilpasningsevne, at tilpasse allerede indlærte bevægelser til nye situationer
•
Omstillingsevne, at arbejde direkte fra én bevægelse til én anden
KROPSBASIS
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
Fra LEG til GRUNDLÆGGENDE kompetencer:
• Kaste, gribe og sparke
• Kropsspænding og balance
• Sansemotorik og bevægelighed
• Fysik - kondition og styrke
At lege med og lære basiselementer … og lære basisbegreber
Kroppen som
• Mål
• Middel
• Ressource
• Identitet
• Medie
• Kultur
• Socialt tilhør
• Selviscenesættelse
• Maskine
Kropslig kommunikation
Nærværets tre dimensioner, typer af sanselighed
1) Kroppen: Kram, berøring mm.
2) Øjne: intenst blik, flygtigt blik mm.
3) Skrift, billede og verbalsprog: verbalt/nonverbalt, en ordre, et ønske, et
spørgsmål mm.
¢
¢
¢
¢
¢
¢
¢
¢
Kropsspænding
Afsæt – svæv – landing
Vægt på arme/armafsæt
Rotation
Balance
Klatre – hænge – svinge
Samarbejde
Tillid – tryghed
Kip: https://www.youtube.com/watch?v=nVJ1t8EeWbc&feature=player_embedded
Centralbevægelse:
https://www.youtube.com/watch?v=2WFcFWwbBJ0&feature=player_embedded
Eksempler på faglige begreber …
Praksisfællesskabet i idrætsundervisningen
Målbarhed …
Udvid modellen med
uddybende spørgsmål
Praksisfællesskabet i idrætsundervisningen
Kropsbasis og praksisfællesskabet i idrætsundervisningen
Kropsbasis og praksisfællesskabet i idrætsundervisningen
Praksisprogram – at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode …
Opvarmende øvelser ->
indledning til indhold
• Stræk – enkeltvis og
parvis
• Kreds – gang, sving, hop
• Hoppesekvens i
diagonaler
• Gang og løb i rum
Indholdsøvelser
• Gang i rum – relationer med
blik og uden, spot på
legemsdele, ‘grib mig’
• Parvis føring m. kvalitetsfokus
fra effort (Laban)
• Gang i rum med stop –
figurformning hhv. A og B ->
ta’ billede
• Lege ad libitum (se kommende
slides)
Opgave, refleksion og opsamling
• Opgave 3 og 3 (se kommende slides)
• Refleksion i 3 mandsgrupper med
referat/noter
• Opsamling og refleksion i plenum
Eksempler på idrætsfaglige lege – at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden
gode … i praksisfællesskabet …
Orientering og relationer – at sætte scenen
•
At røre så mange som muligt indenfor en given tid, i det givne rum
•
At gå ud og ind mellem hinanden med navneleg og idrætsfaglige begreber
•
At gå ud og ind mellem hinanden med forskellige kropsspændinger og akrobatiske understøttelsesflader (3/gruppe: sikre, lang, skæve, høje)
Kropsspænding – kamp
•
Sugekoppen – 2 & 2
•
Træstamme – 4 & 4
Balance – kamp
•
Røre baglår – 2 & 2
•
Tvekamp på stregen – par mod/med par 4 & 4
•
At trække hinanden over midten – par mod/med par 4 & 4
Eksempler – at tumle rundt, øve sig og gøre hinanden gode …
Opgave
• Forevisning af gasten med centrale faglige begreber. Balance, Kropspænding, tonisk halsrefleks timing og
sikkerhed
• Forevisning af firkanten med fokus på de centrale faglige begreber
I skal i gruppen eksperimenter med forskellige akrobatiske balancer i forhold til antal deltagere og
sværhedsgrader. Husk at bevægelsesdetaljen er i fokus: Gør hinanden gode – balance og kropsspænding
I skal udvælge tre akrobatiske balancer, som I kan sætte sammen til et lille forløb, tag stillbilleder 
I skal på baggrund af gruppesamtale notere svar ud fra omkring følgende spørgsmål:
1) Hvordan forklarer og beskriver vi fagbegreberne balance og kropsspænding, samt hvilke oplevelser
erfarede vi i forløbet – færdigheder, øvelser, sammenhænge, fællesskab og samarbejde?
2) Forklar og beskriv tegn på læring undervejs og i fremvisningen?
Playliste – Kropsbasis & Praksisfællesskaber 
Ekstra slides følger her til inspiration 
KROPSBASIS
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
RYTMEFORNEMMELSE FX
•
Gå i takt til musik, stoppe op og lave simple gymnastiske bevægelser der passer til takten i musikken
•
Lave en koreografi (sving, hop, løb)
•
Lave en serie af styrkeøvelser i takt med musikken
•
Danse forskellige genre (standart danse, hip-hop, street-dance, moderne dans, folkedans eller andet)
LINKS TIL MUSIK
www.Idrætsmusik.dk
http://www.dgi.dk/Traener/Gymnastik/katalog/ungeogvoksne.aspx
ANDRE LINKS
http://www.dgigymnastikuddannelse.dk/teori/labans_bevaegelsesteori/
KROPSBASIS
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
KROPSSPÆNDING OG BALANCE FX
Kan du lave noget med din krop, som kræver balance og kropsspænding, er det under denne kategori det
skal vises. Der findes balance og kropsspænding i de fleste bevægelser vi laver, men det kunne eksempelvis
være:
• At sidde på numsen, stå på knæ eller stå på en pilatesbold
• At lave et flag med sin krop (kroppen står vandret ud for en stang eller pæl)
• Man kan gå balance over en balancebom
• Man kan stå på hænder, på hovedet eller i frø - eller lave en lille serie af disse
KROPSBASIS
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
SANSEMOTORIK OG BEVÆGELIGHED FX
Sanserne stimuleres og udvikles gennem grundbevægelserne, som kan indarbejdes i et utal af forskellige
aktiviteter. Krydskoordinationen styrkes eksempelvis når man kravler, hinker og klatrer. Her udvikles forbindelsen
mellem hjernehalvdelene, som eksempelvis træner ens læseparathed. Her kan man vise øvelser hvor nogle af disse
bevægelser indgår:
•
Krybe, kravle, gå, løbe
•
Hoppe, springe, hinke
•
Snurre, trille
•
Svinge, gynge, vippe, balancere
•
Klatre, trække, skubbe, kaste, gribe
Under denne kategori kan man med fordel sætte musik til. Man kan eventuelt lave en bane/et forløb, hvor man
sammensætter nogle af elementerne.
KROPSBASIS
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
FYSIK - KONDITION OG STYRKE FX
Brug musik som hjælp og motivation. Her kan man vise:
• Forskellige øvelser i små intervaller (styrke og/eller konditionsøvelser)
• Styrke til musik
• Små løbeintervaller
Det er en fordel at bruge musikken som en hjælp, når man laver sit program. Musikken kan virke
stemningssættende, og kan hjælpe dig med at huske, hvad det er du skal lave.