1. No category

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015
KURSUS DLF – UCC - MAERSK
Idrætsfaget: Et fag i udvikling
Overblik over tendenser før og nu
Fokus: Læringsmålsstyring v.
Fokus: Praksisfællesskab
2
Afgangsprøven i idræt
Praksisfællesskaber
Læringsmålstyret
Temabaseret undervisning
3
Sjælens og kroppens opdragelse
Barnets helhedsudvikling
Legemlig og mental sundhed
Kropslig og almen dannelse
4
Hvor kommer vi fra?
5
Men hvad med fremtiden?
Mål
Indhold
Metode
Ralph Tyler (1902-1994)
6
To uddannelsestraditioner
Den tyske tradition
Den angloamerikanske tradition
Nøgleord:
Nøgleord:
Almen dannelse
Selvbestemmelse
Medbestemmelse
solidaritet
Uddannelse (curriculum)
Fagligviden
Færdigheder
Læreren oversætter faget til dannelse
Læreren oversætter faget til læringsmål og
undervisningsplaner
7
Kamp eller konsensus?
8
Afgangsprøven i idræt
Praksisfællesskaber
Læringsmålstyret
Temabaseret undervisning
9
Hvilke(n) betydning(er) har den nyeste viden omkring
praksisfællesskaber i idrætsundervisningen
for elevernes læring?
Hvor kommer begrebet og teorien herom fra? Hvad betyder det?
Etienne Wenger (1998/2004/2006)
En række forudsætninger:
•
at mennesket er socialt
•
at viden handler om kompetence
•
at indsigt er bundet til aktivt engagement
•
at læringen i et praksisfællesskab bidrager til oplevelse/følelsen af mening
•
bundet til, hvordan den enkelte oplever sin deltagelse
•
hvor deltagelse refererer til både deltagelsesprocessen og til den enkeltes relationer til andre deltagere i
praksisfællesskabet
Forhandlingen af mening, mellem de deltagende, er det bærende fundament i praksisfællesskabet =
Identitetsskabende
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
De praktiske dimensioner i fællesskabet er kendetegnet ved tre anliggender:
•
fælles virksomhed
•
gensidigt engagement
•
fælles repertoire
I den fælles virksomhed er det centralt, at et praksisfællesskab består af en række modsatrettede kræfter:
”Gensidige relationer mellem deltagerne er i det virkelige liv komplekse blandinger af magt og afhængighed, lyst
og smerte, ekspertise og hjælpeløshed, succes og fiasko, overflod og savn, alliance og konkurrence […]
praksisfællesskabet har det hele” (Wenger 2004, s. 95)
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
• Meningsforhandling som en vigtig del af læring
•
ikke kun om meningsforhandling mellem mennesker
•
også om meningsforhandling mellem mennesket og det tingsliggjorte, forstået som fx redskaber og
produkter:
Det forholder sig sådan, at læring – uanset hvilken form den antager – forandrer
hvem vi er, ved at forandre vores evne til at deltage, høre til, forhandle mening. Og
denne evne er konfigureret socialt med hensyn til praksisser, fællesskaber og
meningsøkonomi, hvor den skaber vores identitet (Wenger, 2006, s. 256).
Medskabende i
kulturel praksis
Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det?
Praksisfællesskabet handler om, at:
•
den fælles virksomhed er et led i en kollektiv forhandlingsproces
•
der skabes fælles læringshistorier
•
der foregår en kontinuerlig genforhandling af indbyrdes relationer og deltagelsesformer
Læring i praksisfællesskaber er sammenflettet af identitet, meningsforhandling, praksis og fællesskab
Når et praksisfællesskab skal åbne sig for nyankomne, som f.eks. i en undervisning/i et fag, taler Wenger om det
fundamentale paradoks. Nemlig, at en elev har brug for en deltagelsesidentitet for at lære, men samtidig har brug
for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet (Wenger 2004, s. 314).
Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber, Hans Reitzels forlag
Von Seelen (2012)
Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget
1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling?
• Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte
og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne
tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart
indflydelse på klassens praksis.
Von Seelen (2012)
Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget
2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ
retning?
• Tingsliggørelse af værdier skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse
• Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde
• Niveauinddeling af aktiviteterne, således de idrætsstærke elever ikke ’tromler’ de idrætsusikre
• Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen
kender spillet/aktiviteterne, forstår det
• Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at
disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage
• Varierede aktiviteter, således alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne
Et review
Over forsknings- og udviklingsbaseret litteratur i idrætsfaget
20
Indholdsfortegnelse:
Kategori: Status på idrætsfaget
Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter.
Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddansk Universitet.
Kategori: Undervisning og læring
Hattie, John (2013): Synlig læring – for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard
Meyer, Hilbert (2006); Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. Af Hilbert Meyer (2006): I bogen god undervisning; Gyldendal
Eriksen, Mette Rose (2008); Deltagerinddragende klasseledelse i idræt; I Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt
Hansen, Torben, Kvaliteter i idrætsaktiviteter, Focus idræt, 2010, nr. 4
kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference; Kunststyrelsen
Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet
Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study;
Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola
Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine; 2011;45
p. 886-895
Kategori: Motorisk udvikling og læring
Olesen, Lars (2011); Hvordan motorisk læring; Focus, nr. 1, 2011
Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo (2007): Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling; I nervepirrende pædagogik. Akademisk forlag
Kategori: Fysiologi og træningslære
Team Danmark, Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Paritas Grafik, Brøndby
Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen
Eichberg, Henning (2000); Idrættens trialektik, I Idrættens tredje vej. Forlaget KLIM
Kategori: Sundhed
Sørensen, Karsten og Koch Børge (2009); Den Sundhedsfremmende Skole
– et inspirationsmateriale til teori og praksis; Forlag: Univercity college syd
21
Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne
Et multiple-case studie af Jesper Von Seelen, 2012
Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvad er de væsentligste muligheder og barrierer for, at idrætstimerne
bliver afviklet med høj kvalitet?
Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning?
• Tingsliggørelse af værdier som lærerne ønsker, skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs
deltagelse
• Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun fokus på at vinde.
• Niveauinddeling af aktiviteterne sådan at de idrætsstærke elever ikke ’tromler’ de idrætsusikre.
• Varierede aktiviteter sådan at alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne.
• Oparbejd en praksis, hvor det er normen, at eleverne tager hensyn til hinanden, når der spilles/deltages.
• Anvende modificerede aktiviteter som boldbasis, spiludvikling, selvkonstruktioner etc.
22