1. No category

GENBYG
INNOVATIONS WORKSHOP
NE T VÆR KSM AGASIN
Kulturcenter Limfjorden d. 21 . januar 2015
02
Forord
Indholdsfortegnelse
FORORD
I Paris skal alle materialer fra nedrivning af
gamle huse genanvendes og må ikke forlade byen. Skive Kommune har i en årrække
arbejdet målrettet med klima og energi og har
således også en strategi for, hvordan kommunen, som geografisk område, bliver CO2neutral inden 2029.
Klima og energi går hånd i hånd med ressourceanvendelse og bæredygtighed, og Skive
Kommune har besluttet, at cirkulær økonomi
skal være et nyt fokusområde i Energibyen
Skive, der er kommunens erhvervsudviklingsafdeling for klima og energi.
Projektet Genbyg Skive er første skridt imod
en fremtid, hvor cirkulær økonomi er sat højt
på dagsordenen, og hvor der kan skabes helt
nye erhverv og økonomier.
Det er således en ambition, at projekter i
Energibyen Skive, ved samarbejde på tværs
af kommuner, virksomheder, institutioner og
organisationer i Danmark, kan føre til lokal,
regional og national udvikling på området.
Intentionen med workshoppen var at samle
en bred vifte af forskellige faggrupper i værdikæden for at drøfte ideer og udvikle netværk.
Workshoppen afviklede 45 møder af højt-motiverede og engagerede deltagere, der havde
svært ved at løsrive sig fra diskussionerne.
Det har resulteret i nærværende magasin,
som indeholder en række gode ideer og inspiration til nye projekter.
I magasinet findes en oversigt over alle møder, hvilke deltagere der var til hvert møde,
samt hvilke emner der blev debatteret.
Jeg håber, at dette magasin vil inspirere dig
til nye ideer og samarbejdsrelationer, så vi én
gang for alle får sat gang i cirkulær økonomi
og bedre udnyttelse af vores ressourcer.
En workshop kommer ikke af sig selv, og jeg
vil derfor gerne sige tak til Region Midt UMT,
Rethink Business , alle udstillere og deltagere
i workshoppen.
God læsning
Karl Krogshede
Klimakoordinator, Skive Kommune
SE VIDEO FRA DAGEN HER
04 Case: Genbyg Skive
08 Aktivering af det politiske niveau
Arkitekternes samarbejde med nedbrydning
11 Genanvendelse af betonelementer
12
Fælles database for nedbrydningsmaterialer
Hvilke miljøfarlige stoffer accepteres i genbygsmaterialer?
Fuld sporbarhedssystem for genbrugsmaterialer
Krav til design af nybyg (hensyn til nedrivning)
14
Case: Upcycle House
16
Take back-system til zink, kalk etc.
Nye byggeelementer af nedtagne elementer
19
Hvordan holdes prisen nede på genbrugsmaterialer?
20
Design assembly (da) og design disassembly (dda)
Feltet mellem alle faggrupper
Genanvendelse af gamle skifertage
Netværk som løftestang for CØ i byggebranchen
22
Hands-on workshop, materialer + muligheder
Kommunernes rolle? hvad ønskes?
24
Case: The Scrap House
26
CØ-kvalificering gennem tværfaglighed
Hvordan kan genbyg blive et nyt væksterhverv?
Social økonomi kontra cirkulær økonomi
Materialet der dikterer designet kontra designet...
28Infografik
30
Historiefortælling og CØ
Afsætning af genbrugsmaterialer
33
Cirkulær økonomi ind i uddannelser
34
Case: Genbyg hovedgaden i Mørke
36
Byg til adskillelse af milijøfarlige stoffer
At få god økonomi i genbrugsmaterialer
39
Miljøfarligt affald – ressource eller forhindring
40
Case: Villa Welpeloo
42
Kommunale krav til nedbrydning, miljø og genbrug
Genanvendelse i nedbrydningstilladelser
45
Offentlige udbud løser morgendagens udfordringer
46
Afsætning af genanvendelsesmaterialer
Sikring af materialer uden miljøfarlige stoffer
Kriteriesystem for farligt affald i genbrugsmaterialer
Krav om nedrivningsmaterialegenanvendelse
48
Skabelse af innovation, job og vækst i virksomheder gennem CØ?
Hvad er Next Step? Hvad kan vi gøre nu?
50Deltagerliste
03
04
Inspirationscase
Inspirationscase
05
GENBYG
SKIVE
Det er ingen hemmelighed, men det er kun
de færreste, der ved det. Gamle, faldefærdige
huse er ikke blot affald, der skal fjernes hurtigst muligt. De er en vigtig ressource, som
kan anvendes til at bygge nyt med.
Genbyg Skive har fået nedbrudt et antal huse
på traditionel vis og et antal, hvor fokus har
været på, at materialerne skulle bevares.
Processerne er blevet fulgt nøje i samarbejde
med Erhvervsakademi Dania og en forsker fra
Aarhus Universitet.
Der er blandt andet blevet set på, hvordan
den nye nedbrydningsform kan effektiviseres
endnu mere, for at kunne blive så god en
forretning som muligt for nedbryderen.
I dag koster det 50.000 kroner at bryde et
hus ned, men det kunne i fremtiden blive
gratis, hvis byggematerialerne ender med at
blive mere værd.
Vi ser det som en samfundsmæssig opgave
at hjælpe med til, at vi i fremtiden kommer til
at genanvende de ressourcer, vi nu engang
har, på den bedst tænkelige måde.
”VI SER DET SOM EN SAMFUNDSMÆSSIG
OPGAVE AT HJÆLPE MED TIL, AT VI I
FREMTIDEN KOMMER TIL AT GENANVENDE
DE RESSOURCER, VI NU ENGANG HAR, PÅ
DEN BEDST TÆNKELIGE MÅDE”
“GENNEM NETVÆRKSSAMARBEJDER
OG VIDENSDELING TAGER VI DEL I
BEVÆGELSEN MOD MERE GENANVENDELSE
OG CIRKULÆR ØKONOMI”
08
Referat
AKTIVERING AF DET
POLITISKE NIVEAU
ARKITEKTERNES
SAMARBEJDE MED
NEDBRYDNING
VÆRT: KARL KROGSHEDE,
SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE
VÆRT: MARIE PILEGAARD,
ARKITEKT MARIE PILEGAARD
Der er mange forhindringer i forbindelse med
genbrug af materialer, da de miljømæssige hindringer spænder ben for genbrugen. Derfor skal
aktørerne i branchen råbe politikerne op, således at det ikke kun er embedsmændene, der
påvirker politikerne, men derimod erhvervslivet
der tager teten, da der ofte er mere pondus bag
aktørerne, der står med problemstillingen.
I forbindelse med nedbryderen er problematikken, at hvis han/hun ikke står med en køber
til materialerne, bliver det ikke genanvendt,
da der ofte ikke er mulighed for at opbevare
materialerne. Derfor burde der etableres et
genbrugsbyggemarked, som kan fungere som
en platform for udveksling og opbevaring.
For at optimere genbrugsprocenten kunne der
eventuelt estimeres med mere tid til nedbrydningsprocessen.
Derudover er samarbejde mellem kommuner vigtig for at få skabt en vidensdeling og
erfaringsudveksling. I den forbindelse bør et
tværfagligt vidensdelingsnetværk etableres, således at flere forskellige ministre bringes i spil.
I forlængelse heraf skal der dannes et netværk
for bæredygtig erhvervsnedrivning.
For at få området til at fungere optimalt skal
der etableres nogle retningslinjer og rammer,
på samme måde som man ellers ser inden
for hele energiområdet.
For arkitekten bliver problematikken, at det
er svært at tegne et materiale ind, hvis man
ikke kender til kvaliteten, standen og miljørigtigheden. Derfor bør der etableres forskellige faggrupper imellem nedbryderen og
arkitekten, således at de får mulighed for at
udveksle viden. For at debatten bliver aktuel,
er markedsføringen af genbrugsmaterialer
vigtig, da der skal skabes en efterspørgsel.
Derfor bør markedsføringen lægge vægt på
den gode historie, hvilket kan være med til at
skabe en accept af, at lidt genbrug er bedre
end ingen genbrug.
MODUL 05, BORD 06
MODUL 04, BORD 06
DELTAGERE: GREGERS FREDRIKSEN, SVEND ERIK
NISSEN, METTE BØGH, PETER LAURSEN, SUSANNE
SKAARUP, ASBJØRN LUND, SUSSI HØRUP, LARS KØLLE
DELTAGERE: HENRIK SCHJØTH, KATRINE PINDSTOFTE,
ASBJØRN LUND, LISBETH SYLVESTRE, PETER CARSTENS, INGE VESTERGAARD, RICHARD KRISTENSEN
10
Interview
Referat
11
GENANVENDELSE AF
BETONELEMENTER
VÆRT: KARL KROGSHEDE,
SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE
Her er virkelig en kæmpe mulighed for et
nyt forretningsområde. Betonelementer kan
genanvendes til fx parkeringspladser (så man
sparer sand), kystsikring (som fundament),
staldbyggeri (downgrading-eksempel) og
måske som vandskærer (privatbrug).
Udbuddet er stigende.
KARL KROGSHEDE
ENERGIBYEN SKIVE
”Vores mål er at samle en masse forskellige faggrupper,
som ellers aldrig ville mødes”
KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN
Det skal systematiseres og tilgængeliggøres,
derved skabes et marked (push-strategi). Det
offentlige er oplagt primær målgruppe (fx
til større anlægsopgaver). Systemet kunne
være en tværfaglig database (fx med auktionslignende forhold) samtidig skal der være
opmagasinerings- og opskæringsfaciliteter
(her er dog også nye mulige forretningsområder). Det skal bare gøres tilgængeligt, måske i
starten for erhvervskunder.
Problematikkerne er de farlige stoffer, fx PCB
(dette kan dog forsegles, og materialet kan
bruges som sokkel), den til tider indbyggede
isolering samt jernarmeringen.
Men der skal produktudvikles på dette, så der
kan skabes større klarhed over mulighederne.
En ide kunne være at skabe et koncept med
opbygning ligesom Lego. Det er godt at blive
presset over ressourceknapheden, det hjælper på innovationen.
Måske kunne man tænke i mobile enheder, i
stedet for at transportere materialerne til en
stationær plads.
MODUL 07, BORD 04
DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SUNE DOWLER
NYGAARD, HANS JØRGEN PEDERSEN, MARCUS MEISSNER, HENRIK SCHJØTH, CHRISTIAN VRIST, METTE
BØGH, MARIE PILEGAARD, FRANK LASSEN, STEEN
GINNERUP, RUNE PEDERSEN, MICHAEL GRAMKOW
MODUL 02, BORD 05
DELTAGERE: JOAN KAHR, LARS HOLST ANDERSEN,
PETER LINDEQUIST MADSEN, KRISTEN HEDEGAARD
12
Referat
Referat
13
FÆLLES DATABASE
HVILKE MILJØFARLIGE
FOR NEDBRYDNINGS- STOFFER ACCEPTERES I
MATERIALER
GENBYGSMATERIALER?
FULD SPORBARHEDSSYSTEM FOR GENBRUGSMATERIALER
KRAV TIL DESIGN AF
NYBYG (HENSYN TIL
NEDRIVNING)
VÆRT: GERT LØKKE LETH,
VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE,
HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR
VÆRT: CHRISTIAN BOYSEN,
AARHUS TEKNOLOGIPARK
VÆRT: CHARLOTTE PEDERSEN,
MARIUS PEDERSEN
Der er en uvished i branchen om, hvilke
materialer med miljøfarlige stoffer som kan
genanvendes. Ifølge reglerne må man ikke
genanvende materialer, der indeholder miljøfarlige stoffer, men reglerne tolkes forskelligt,
hvilket skaber en forvirring. Virksomheder der
arbejder med genbrugsmaterialer, kender ikke
altid til, hvilke miljøfarlige stoffer de arbejder
med inden for definitionen af farlige stoffer.
Der kan være mange restriktioner for sporing
af genbrugsmaterialer. Nye EU-krav omkring
sporing af materialets ophav skaber nye
muligheder for afsætning. Kan nybyggede
huse tilknyttes en materialeoversigt, der kan
videregives, hvis materialerne senere skal
genbruges. Kan en logbog over materialerne
være med til at oplyse om materialets indhold
og historik. Kan QR-koder anvendes til at
spore materialets oprindelse, så det er lettere
for borgeren.
Kan vi udnytte hele værdikæden og udbrede
forståelsen for alle led i byggeprocessen.
Et arbejde på tværs af brancher, hvor vi har
kendskab til samarbejdspartnere. En oplagt
mulighed for at inddrage lokale virksomheder.
SKIVEEGNENS ERHVERS- OG TURISTCENTER
Nedbrydningsmaterialer skal gøres mere synlige, således at de bliver lettere tilgængelige
for potentielle kunder, hvilket er med til at få
økonomien med ind i feltet. Ud over synligheden skal der laves retningslinjer, så der er
nogle specifikke krav til de forskellige materialer. I den forbindelse burde der udformes en
historik i databasen, således at man kan se,
hvor genbrugsmaterialer stammer fra. Dette
kan være et led i virksomhedernes dokumentation af genbrugsmaterialernes kvalitet.
For at databasen kan realiseres, skal problematikken omkring oplagring af materialerne
løses. Skal man have lagrene liggende lokalt
eller skal der være et stort lager til de samme
genbrugsmaterialer. Overordnet handler
emnet om at få skabt noget struktur inden for
området, således at databasen kan være med
til at øge genbrugsprocenten.
Derfor bør der udformes et fælles regelsæt
om, hvordan man arbejder med miljøfarlige
stoffer, hvilket skal være med til at skabe en
kultur, der får virksomheder til at overholde
disse regler og dermed sikre et bedre marked.
MODUL 05, BORD 02
Ved screening finder man kun det, man leder
efter, så hvornår ved man, at materialerne
er rene. Kan der indføres regler for, hvordan
man måler renheden af genbrugsmaterialer,
evt. en skala for renhed. Det vil højst sandsynligt kræve, at myndighederne går ind og
lovgiver på området. Der opleves barrierer fra
Miljøstyrelsens side, der er tilbageholdende
med at lovgive, men der er behov for politisk
mod på området.
STEEN GINNERUP, CHARLOTTE PEDERSEN, JEPPE VESTERGAARD, GITTE BAK, SØREN YDE, HANS JØRGEN
PEDERSEN, KRISTEN HEDEGAARD, RICHARD KRISTENSEN, HENRIK SCHJØTH, KASPER KELLGREN NIELSEN
Udvikling af et fungerende system gennem
”trial and error”-metoden. Er det en mulighed
at sænke bygningens levetid – dette er fx relevant i forbindelse med murerarbejde, hvor der
er sket en udfasning af gammel mørtel og nu
arbejdes med cementtung mørtel, hvilket øger
beskadigelsen af materialer ift. genanvendelse.
MODUL 05, BORD 01
MODUL 01, BORD 01
DELTAGERE: FRANK LASSEN, MARCUS MEISSNER,
GREGERS FREDRIKSEN, RUNE PEDERSEN, MARTIN
JUUL HANSEN, MORTEN STOUBY, JENS ESKILDSEN,
KRISTEN HEDEGAARD.
Kan der stilles krav til arkitekter eller øge
fokus på området under uddannelsen og generelt sprede kravene til hele byggebranchen.
Krav omkring adskillelse og mulighed for
genanvendelse ved opførelse af nyt, og hvordan materialer i det hele taget genanvendes.
Hvordan brugen af genbrugsmateriale er med
til at skabe et særpræg. Ved nybyg kan der
tænkes i moduler, og her er boligselskaber den
største spiller på markedet. Kan vi udvikle et
customized standardprodukt, der kan tilpasses
andre materialer.
MODUL 07, BORD 01
DELTAGERE: GREGERS FREDRIKSEN, MARTIN JUUL
HANSEN, RICHARD KRISTENSEN, MORTEN STOUBY,
PETER LINDEQUIST MADSEN, BIRTE WIND-LARSEN
DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, TRINE BJØRN OLSEN,
NIELS MIKKELSEN. MICHAEL GRAMKOW, SUNE
DOWLER NYGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, PETER
LINDEQUIST MADSEN, GRETA NEDERGAARD
MODUL 04, BORD 04
DELTAGERE: METTE BØGH, CHRISTIAN BOYSEN, MARTIN JUUL HANSEN, IDA ELISA BODE, GITTE BAK, DANIEL HASAGER, FRANK LASSEN, GRETA NEDERGAARD
14
Inspirationscase
Inspirationscase
UPCYCLE
HOUSE
Realdania Byg udvikler, opfører og formidler et enfamiliehus, ’Upcycle House’, ud fra
princippet om upcycling og udmønter dermed
en helt aktuel tendens i et håndgribeligt og
overskueligt eksempel.
Upcycle House er opført indenfor et anlægsbudget på en million kroner og bliver
dermed ikke blot tilgængeligt for de fleste
danske familier, men demonstrerer samtidig,
at anvendelse af upcycleprincippet også har
økonomiske fordele.
Huset er placeret på en parcelhusgrund i Nyborg, Fyn, hvor Realdania Byg på sigt vil samle
en række eksperimenterende enfamiliehuse.
Upcycle House er tænkt og designet med
brug af bæredygtige tiltag.
Grundet den begrænsede økonomi er der
fokuseret på en optimal udnyttelse af bygningens passive egenskaber. Upcycle House
er derfor grundlæggende designet ud fra
form, orientering, termisk tilpasning sommer/
15
”EN BEGRÆNSET ØKONOMI HAR GJORT AT
DER I UPCYCLE HOUSE ER FOKUSERET PÅ
OPTIMAL UDNYTTELSE AF BYGNINGENS
PASSIVE EGENSKABER”
vinter, placering af funktioner/zoner, dagslysoptimering, rumhøjde etc.
En central del af de genanvendte og oparbejdede materialer består i Upcycle House
af shipping-containere, som pga. den skæve
eksport/import balance mellem Asien og
Vesten hober sig op i europæiske havne, og
som kan erhverves billigt. Containerne ses
ikke primært som rum i sig selv, men som
konstruktive byggeelementer, hvis ’hulhed’ er
udnyttet supplerende i husets rumlighed.
16
Referat
TAKE BACK-SYSTEM
TIL ZINK, KALK ETC.
NYE BYGGEELEMENTER AF NEDTAGNE
ELEMENTER
VÆRT: NIELS MIKKELSEN,
MINOR CHANGE GROUP
VÆRT: KATRINE WEST KRISTENSEN,
TEGNESTUEN VANDKUNSTEN
Take back-systemer er blevet en del af CSR og
tænkes efterhånden ind i forretningsplanen.
Hvordan kan vi genbruge materialer til at
lave byggekomponenter i standardstørrelser.
Hvordan er kvaliteten og kan disse kategoriseres ift. indhold af skadelige stoffer og derudfra
anvendelse, da det ellers kan bremse genbrugen. Størstedelen af husets materialer kan i
virkeligheden genbruges, men huse er ikke
bygget med det formål, hvilket gør adskillelsen
svær. Dette bør indtænkes i opførelsen af huse
fremadrettet. Økonomien er vigtig ved genbrug. Det er dyrt at være frontløber inden for
området og flere medspillere på markedet vil
sænke prisen. Mindre byggerier kan sagtens
bygges af genbrugsmaterialer, men med større
bygninger er det en udfordring, da det kræver
en stor mængde af ens materiale.
Kunne materialerne lejes ved større byggerier.
Lovgivningen er ligeledes på plads, hvorfor der
nu bliver skabt et behov. Inden for byggeriet er
det relevant at udfordre spørgsmålet omkring,
hvor vidt vi skal bygge for 100 år. Kan vi arbejde
i moduler og mulighed for udskiftning af enkelte
dele, ved både ydre og indre rammer.
Hvordan ejer vi ting - er der mulighed for nye
leasing-systemer, med automatisk udskiftning
ved ny udvikling. Kan vi tænke anderledes ift.
huse i udkants-Danmark, der er nedrivningsklare, men hvor materialet ikke kan genanvendes.
Hvad kan husene ellers bruges til. I takt med
større sortering falder afgiftsprisen, hvilket er
en udfordring for grøn omstilling, da affaldsbranchen ofte tænker økonomisk. Med de
grønne briller kan værdien af affald revurderes
og blive en stærk ressource, men der skal
være business og økonomi i det. Der ses et
skisma mellem forbrændingsaffald og genanvendelse samt fjernvarme, hvor det kommunale selvstyre ikke har været medvirkende til at
optimere området.
Kan vi bruge materialerne, som de er, i stedet
for at bearbejde dem. Er det muligt at lave
standardskeletter, men individuelle vægmoduler. En generel overbevisning er, at gamle
møbler og interiør gerne må have skrammer
og patina, men at huse gerne skal være fejlfri,
hvilket er en udfordring på området.
MODUL 01, BORD 02
DELTAGERE: CHRISTIAN BOYSEN, NIELS MIKKELSEN,
SUNE DOWLER NYGAARD, HENRIK SCHJØTH,
ANNE GINNERUP
MODUL 02, BORD 07
DELTAGERE: PETER CARSTENS, ASBJØRN LUND,
BIRTE WIND-LARSEN, BENTE RÜBNER
18
Interview
Referat
19
HVORDAN HOLDES
PRISEN NEDE PÅ GENBRUGSMATERIALER?
VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE,
HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR
Det er vanskeligt at gøre noget ved endnu.
Tendensen i samfundet er, at folk tænker, at
genbrug skal være billigere end nyt materiale.
Det er en tendens, der skal bearbejdes, for
det er nødvendigvis ikke billigere.
PETER SKJALM
RUM3 STUDIO
”Det undrede mig meget, at man ikke
brugte nedrevne huse aktivt”
KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN
At genanvende koster mere og er mere
besværligt, men det giver en højere kvalitet.
Fx genbrug af træ til konstruktion. Det er en
dyr proces, men kvaliteten af det gamle træ
er bedre end nyt. Og det ser tit bedre ud.
Men der er stor forskel på, om det er et kosmetisk element eller et bærende element.
Måske kunne man sprede tendenserne gennem netværk, så fx én aktør har et overblik
over, hvor der nedbrydes, og hvor der bygges
op. Et netværk med lagerføringsprincip. Kan
dette gøres konkurrencemæssigt fordelagtigt.
En graduering eller standardiseringer ift. hvor
rene genbrugsmaterialer skal være, kunne
være rigtig godt. Hvis man vil fremme markedet, så er regulering et godt middel.
Måske kunne forsikringsselskaberne hjælpe
til med at skubbe til markedet, ved fx at
udstede garantier. Det tager tid, men folk skal
opleve noget kvalitet.
Kan det give merværdi at skabe fysiske
prøver. Så kan folk se og opleve kvaliteten.
Der kan sagtens vises eksempler på, at genbrugsprodukter er bedre end nye produkter.
Det er vanskelig at gøre noget, når markedet
ikke er til stede endnu. Der skal skabes en
efterspørgsel. Folk skal opleve kvaliteten.
MODUL 08, BORD 02
DELTAGERE: RUNE PEDERSEN, MARIE PILEGAARD,
HENRIK SCHJØTH, SUNE DOWLER NYGAARD,
JOHNNY KRISTENSEN, MARCUS MEISSNER,
CHRISTIAN FREDSØ, HANS JØRGEN PEDERSEN
20
Referat
Referat
21
DESIGN ASSEMBLY
(DA) OG DESIGN
DISASSEMBLY (DDA)
FELTET MELLEM ALLE
FAGGRUPPER
GENANVENDELSE AF
GAMLE SKIFERTAGE
NETVÆRK SOM
LØFTESTANG FOR CØ
I BYGGEBRANCHEN
VÆRT: CHRISTIAN BOYSEN,
AARHUS TEKNOLOGIPARK
VÆRT: PETER SKJALM,
RUM3 STDUIO
VÆRT: BENTE RÜBNER,
RÜBNER APS
VÆRT: METTE BØGH,
Ud fra en produktionstankegang og automatisering tænkes der i forbedringer i forhold
til assembly/disassembly i en nedrivningssammenhæng. Derfor er det vigtigt, at man
fra starten tænker i adskillelse af elementer,
der går på tværs af mulige brancher. I den
forbindelse er det oplagt at tænke det ind
i en forretningsmodel, hvor det ikke kun er
CSR-værdi, som er i centrum, men også
forretningsværdien. Derudover er det vigtigt
at have en stærk forretningscase, således
at man kan demonstrere forskellig brug af
materialer, og på den måde gøre kunderne
opmærksomme på de mange muligheder.
Fokus i denne snak var på, hvordan barrieren
både fagfelter og befolkning imellem nedbrydes. Der bliver trukket et eksempel frem
angående en fransk landsby, der blev renoveret af arbejdsløse. En mulighed på det danske
marked er at inddrage borgerne.
Genanvendelse af skifer fra gamle tage til
møbler. Der er ikke rigtig andre, der genbruger skiferplader. Det fungerer bedst, hvis materialerne bruges som det oprindelige uden at
ændre størrelse og form, så kan materialet i
princippet anvendes til tag igen.
Region Nordjylland har igangsat projektet
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling
NordDanmark (NBE), hvor virksomheder skal
drage nytte af hinanden. Ønsket er at udvide
samarbejdet til flere kommuner og regioner.
Dette kan ske igennem en forberedende
workshop med forventninger til udvikling af
byen, og hvordan dette kan gøres med hjælp
fra fx frivillige. Samtidig en workshop efterfølgende med oplevelser af projektet.
Innovation er et godt redskab.
Hvilke genbrugsmaterialer kan anvendes i
indretning? Vægge af gamle ventilationsrør,
moduler af gamle døre, standardiserede elementer af gammelt byggemateriale.
Hvis der tales om disassembly af bygninger,
skal der andre traditioner til, end dem vi har i
dag. Hvis vinduer ikke lever op til de eksisterende krav, fjernes de fra bygninger, selvom
de ingenting fejler. På nuværende tidspunkt
skrottes de, men man kan kunne i stedet
skille dem ad i de forskellige bestanddele og
genanvende disse.
Det kan være dyrt at lave noget af genbrug,
da det skal upcycles. Netop fordi få laver genbrugsmøbler, og nedbrydning koster mange
penge, da der ikke bygges med henblik på
nedbrydning. Der fokuseres på prisen og
ikke på materialets liv, og i Danmark har vi
tendens til at nedbryde i stedet for at genbruge elementer. Til dels fordi der ikke arbejdes
med standard-designs, og mange nye materialer er blandet med forskellige stoffer, der gør
det udfordrende at genbruge.
Fremover skal der bygges med genbrug i tankerne og gerne med lokale materialer.
En interessant problemstilling i forlængelse
af emnet er, at energikravene ofte står i vejen
for muligheden for at genbruge materialer.
DELTAGERE: GERT LØKKE LETH, SUSSI HØRUP, TRINE
BJØRN OLSEN, CHRISTIAN FREDSØ, MICHAEL GRAMKOW, STEEN GINNERUP
Vækst skaber vækst, og det handler grundlæggende om strategien og de udviklingsmuligheder, der findes – hvordan vi kan skubbe
virksomhederne i den rigtige retning. Samarbejdet kræver fokus på den økonomiske
tankegang, og der er en økonomisk vinding i
den miljømæssige tilgang, som skal italesættes for de potentielle parter.
Netværket kan anvendes som værktøj til at
forstå og dermed bruge hinanden på tværs
af virksomheder. Det skal være med til at
gøre hinanden gode, og parterne skal klarlægge deres bidrag til netværket, samt være
indstillet på at investere ressourcer i det for
at få det til at fungere. Der skal være styr på
nøgletallene i de virksomheder, der melder
sig, og disse skal holdes til ilden, så der hele
tiden bidrages til samarbejdet.
MODUL 08, BORD 01
MODUL 05, BORD 04
MODUL 02, BORD 03
AALBORG, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN
DELTAGERE:JENS ESKILDSEN, RUNE PEDERSEN,
LOUISE VILSGAARD, PETER CARSTENS, MARTIN JUUL
HANSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN, CHRISTIAN
FREDSØ, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY
MODUL 01, BORD 07
DELTAGERE: ASBJØRN LUND, HANNE MENTZ NEDERGAARD, KASPER KELLGREN NIELSEN, MARIE
PILEGAARD, STEEN GINNERUP
DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, CHARLOTTE PEDERSEN, JEPPE VESTERGAARD, LEON AAHAVE UHD, LARS
KØLLE, FRANK LASSEN, KASPER KELLGREN NIELSEN,
PETER LINDEQUIST MADSEN, LARS HOLST ANDERSEN, SUSANNE SKAARUP
22
Referat
HANDS-ON WORKSHOP, MATERIALER
+ MULIGHEDER
KOMMUNERNES
ROLLE?
HVAD ØNSKES?
VÆRT: ANNE GINNERUP,
SKIVEEGNENS ERHVERVS- OG TURISTCENTER
VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE,
HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR
Vi skal bruge en hands-on-approach til genanvendelse i stedet for blot snak. Der skal noget
kreativitet til, vi skal ikke bare gøre som vi altid har gjort. Der skal skabes en efterspørgsel
for at få tingene i gang, men man burde have
et register over forespørgsler eller en fælles
database på nationalt plan, her kunne man fx
lave en auktion på materialer.
Der skal stilles krav og retningslinjer. Det vil
gøre det lettere for alle. Og gerne landsdækkende krav, så det bliver ens vilkår landet
over. Hvis man fx havde et screeningsteam,
som kunne påtage sig kravene, så hjælper
man kommunerne. Kommunerne kan nemlig
ikke sætte krav om et screeningscertifikat.
Derfor skal der også laves en undersøgelse
ved en nedrivning ift. materiale. Man kunne
oplægge bygherren en ressourcekortlægning
ved nedbrydning. Så kender man de enkelte
materialer, herved kunne man arbejde med en
økonomisk gevinst ift. nedrivning og genanvendelse. Det er bare svært at prissætte
nedbrudte materialer. Og hvor skal man gøre
af materialerne? Her kunne man stille krav
om hjemmeopbevaring, men der opstår et
problem med lagerføring, specielt ift. nationalt
plan. Samtidig er det ressourcekrævende at
bearbejde materialerne, men her kunne man
gøre brug af social økonomisk arbejdskraft, fx
ved nedpilning af enkelte materialer, og derefter i samarbejde med et nedrivningsfirma.
En drejebog kunne være med til at skabe retningslinjerne. Så kunne man bruge erfaringerne
fra fx Skive og Skanderborg Kommune. Kommunerne skal gå forrest med deres kommunale
ejendomme. Og entreprenører ser gerne, der
kommer projekter i gang, så der kan skabes
konkrete erfaringer. Byg fx en børnehave af
genbygningsmateriale. Der er et tidsperspektiv
i det. Screeningen skal ind før udbuddet for at
skabe klarhed for nedrivningsprocessen. Man
kan ikke nå screeningen efter vundet udbud, og
til nedrivningen skal gå i gang. Man skal typisk
være færdig efter en uge. Derfor er det vigtigt,
at screeningen er tilstede, før man byder på
en opgave. Husk erhvervslivet – de vil meget
gerne deltage, og netværk er afgørende i en
udviklingsproces. Der skal være plads til både
store og små virksomheder.
MODUL 06, BORD 04
DELTAGERE: CHARLOTTE PEDERSEN, HANS JØRGEN
PEDERSEN, RICHARD KRISTENSEN, MARTIN JUUL
HANSEN, LOUISE VILSGAARD, MORTEN STOUBY,
ANNE GINNERUP, MARCUS MEISSNER
MODUL 06, BORD 02
DELTAGERE: SUSANNE SKAARUP, LEON AAHAVE
UHD, STEEN GINNERUP, NIELS MIKKELSEN, HENRIK
SCHJØTH, BIRTE WIND-LARSEN, LARS KØLLE
24
Inspirationscase
Inspirationscase
THE
SCRAP HOUSE
The Scrap House
I samarbejde med World Environmental Day
2005 blev et team i San Francisco bestående af arkitekter, kunstnere, entreprenører,
embedsmænd og konstruktører udfordret i
at opføre et hus udelukkende bestående af
bjærgede og skrottede materialer. Huset skulle
opføres foran rådhuset og stå færdigt på fire
uger.
DESIGN
Teamet gentænkte et standard-familiehus og
skabte en elegant designløsning inspireret af
overfloden af skrotmaterialer. Alle materialer
fra fundament til hoveddør var regenereret og
genanvendt.
MATERIALER
Næste udfordring var at finde passende
innovative materialer, og teamet gennemsøgte
på tre uger kystområdet for byggematerialer,
møbler med mere. Noget af det skrottede
materiale blev genanvendt til deres oprindelige
formål, men andet blev reinkarneret på usædvanlige måder.
OPFØRELSE
Den sidste udfordring var opførelsen af huset,
der i sidste ende skulle resultere i åbning for
offentligheden.
Scrap House er et unikt eksempel på genanvendelsen af materialer indsamlet fra bjærgningsværfter, lossepladser og affaldsbunker
på byggepladser. En midlertidig opførelse, der
demonstrerer, at materialer, der er smidt væk
eller betragtet som skrot, stadig har en effektiv
levetid. En mands skrald - en anden mands hus.
”EN MANDS SKRALD
– EN ANDEN MANDS HUS”
25
26
Referat
Referat
27
CØ-KVALIFICERING
GENNEM
TVÆRFAGLIGHED
HVORDAN KAN GENBYG BLIVE ET NYT
VÆKSTERHVERV?
SOCIAL ØKONOMI
KONTRA CIRKULÆR
ØKONOMI
MATERIALET DER
DIKTERER DESIGNET
KONTRA DESIGNET...
VÆRT: LOUISE VILSGAARD,
ERHVERVSAKADEMI DANIA
VÆRT: : NIELS MIKKELSEN,
MINOR CHANGE GROUP
VÆRT: PETER LAURSEN,
ERHVERVSAKADEMI DANIA
VÆRT: LOUISE VILSGAARD,
ERHVERVSAKADEMI DANIA
Vi skal igennem til ledelsen af virksomheder
for at udbygge muligheden for tværfagligt
samarbejde. Her igennem spredes budskabet
om CØ; gennem tværfaglige workshops med
facilitatorer, kan der netværkes på tværs af
brancher hele værdikæden igennem.
Hvis Skive Kommune skal kunne slå igennem,
skal vi lade CØ gennemsyre alt i kommunen.
Social økonomi og cirkulær økonomi hænger
sammen. Virksomheder forpligter sig til at
gøre brug af folk i aktivering og praktik og
lignende. Bearbejdning af genbrugsmaterialer
kunne være rigtig godt meningsfyldt arbejde,
og noget af arbejdet med at gøre materialerne
brugbare igen kan gøres manuelt. Man kunne
lave en mini-genanvendelsesuddannelse.
Der foreligger et design, men materialet
passer ikke nødvendigvis ind. Hvordan kan
vi ændre synspunktet, så materialet i stedet
dikterer designet. Kunne der oprettes en
database med tilgængelige genbrugsmaterialer fra nedbrydning eller industri. Dette har
Skanderborg Kommune gjort, hvor databasen er
tilgængelig for både borgere og kommunen.
Kommunerne skal stille krav til virksomhederne i fx udbudsrunder, og så skal disse håndhæves. Pt er Erhvervsakademi Dania og Salling
Genbyg i gang med et samarbejde om emnet.
Designet må dog stadig godt diktere materialet. Hvordan kan vi definere genbrugsmateriale og dets egenskaber. Skal man kun kigge
på, hvordan vi kan genbruge et materiale eller
skal man også kigge på, om dette materiale
kunne erstattes af et andet. Det er problematisk at nedbryde huse, der ikke er bygget til
nedbrydning. Materialerne kan være giftige,
så genbrug ikke er mulig.
Vi skal igennem muren både ledelsesmæssigt
og politisk. Og det kræver større efterspørgsel. Eksperter skal spørges til råds om nye
idéer. Yderligere fokus på at arbejdskraften
kan komme igennem arbejdsløse unge, med
faglige eksperter bag. Et eksempel er genbygning af lille romantisk fransk by.
MODUL 01, BORD 04
DELTAGERE: LISBETH SYLVESTRE, METTE BØGH,
HANS JØRGEN PEDERSEN, LEON AAHAVE UHD, INGE
VESTERGAARD, CHRISTIAN FREDSØ, IDA ELISA BODE
Der skal bruges de lokale kræfter, der allerede
er eksisterende i lokalsamfundet (højskolen,
uddannelsesinstitutioner, fx EA Dania som
allerede er involveret i Genbyg-projektet osv.).
I Skive skal man kunne uddanne sig inden for
genbrug og CØ.Viden skal deles, og det giver
mening at lave værdikæder, sådan at de, der
har mulige genbrugsmaterialer, kan komme i
kontakt, med de der kan bruge disse genbrugsmaterialer. Der skal skabes to centre i
DK med eksperter på genbrugsområdet, hvor
der kan opbygges stor viden på tværs af faggrupper. Der skal tiltrækkes højtuddannede.
Region Syd er ved at opbygge en database
med direkte genbrug og byggematerialer.
Skive Kommune vil gerne hjælpe med at
opbygge værdikæder af virksomheder, som
aftager genbrugsmaterialer fra hinanden.
Måske skal man ud i større skala end bare en
enkelt kommune.Skive Kommune vil gerne
være frontløber på disse ting.
MODUL 04, BORD 05
MODUL 07, BORD 06
DELTAGERE: HANNE MENTZ NEDERGAARD, JEPPE
VESTERGAARD
DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, SVEND ERIK
NISSEN, SØREN YDE, LOUISE VILSGAARD, KRISTEN
HEDEGAARD, PETER LAURSEN, GERT LØKKE LETH,
JENS ESKILDSEN, CHARLOTTE PEDERSEN, CHRISTIAN
BOYSEN, LARS HOLST ANDERSEN, LARS KØLLE
Der mangler en fælles kommunikation mellem nedbrydere og f.eks. arkitekter, så der
kan findes et fælles fodslag. Kan der stilles
krav til nybyggeri omkring genanvendelse.
MODUL 06, BORD 06
MODUL 02, BORD 06
DELTAGERE: METTE BØGH, GREGERS FREDRIKSEN,
RUNE PEDERSEN, LARS HOLST ANDERSEN, MARIE PILEGAARD, FRANK LASSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN
DELTAGERE: SVEND ERIK NISSEN, INGE VESTERGAARD, RUNE PEDERSEN, CHARLOTTE PEDERSEN,
MARIE PILEGAARD
28
Infografik
Infografik
21
KVINDELIGE
DELTAGERE
ARKITEKT OG DESIGN
37
BYGGE- OG KONSTRUKTION
GENBRUG- OG MILIJØVIRKSOMHEDER
MANDLIGE
DELTAGERE
KOMMUNALE
UDDANNELSE
200
MIN.
Hver deltager ‘arbejdede’
i cirka 200 min.
100
MIN.
Hver deltager spiste og drak
i cirka 100 min.
DIALOGBORDE
DAGEN VAREDE I ALT 390 MIN.
ENERGINIVEAUET
og humøret var
højt hele dagen
300*
UDVEKSLEDE
VISITKORT
*cirka
(Selvudnævnt)
VERDENSREKORD
15
Flest timer tilbragt i en
håndboldhal uden musik
Forudbestemte
emner
30
Deltagerbestemte
emner
29
30
Referat
HISTORIEFORTÆLLING OG CØ
AFSÆTNING AF GENBRUGSMATERIALER
VÆRT: JOAN KAHR,
SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE
VÆRT: JOHNNY KRISTENSEN,
RGS 90 A/S
Det er vigtigt at få genbrugsmaterialernes
historie med videre i byggeriet, for at give det
mere charme. Hvis det videreformidles rigtigt,
bliver folk mere opmærksomme på det, og
genbyg bliver mere udbredt. Man skal skabe
efterspørgslen for historien i materialerne, så
mange flere bliver interesserede i materialer
med historie, i stedet for nye.
Det vil være oplagt at gøre afsætningen af
genbrugsmaterialer lettere tilgængeligt, således
at genbrugsvirksomheder kan tjene penge
på materialerne. Lige nu er det er svært at
genbruge materialer fra nedbrudte huse, da
de ofte er forurenede. I Danmark gøres der
meget for, at de ”nemme” materialer som fx
mursten kan genbruges, mens myndighederne
glemmer de ”svære” materialer som fx døre
med blyholdigt materiale. Der burde laves nogle
brugskrav for de forurenede materialer, alt efter
hvor farlige de er. Derfor bør et system etableres, hvor genbrugsmaterialer med forurening
skal godkendes, inden de kan bruges, således
at de forurenede materialer kan spores. I den
forbindelse opstår problemstillingen, at man
ikke nødvendigvis kender hundrede procent til
genbrugsmaterialernes detaljer.
Salling Entreprenørfirma er en af de virksomheder, som skriver, hvor materialerne
kommer fra. Mange mener, Skive Kommune
er førende i genbyg, fordi de er bedre til at
informere om det end mange andre.
Men man skal informere meget mere om, at
det er genbrug, som er i byggerier. Det skal
være en naturlig ting.
MODUL 06, BORD 07
DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, LISBETH SYLVESTRE, ASBJØRN LUND, PETER CARSTENS
MODUL 03, BORD 06
MODUL 03, BORD 07
DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, HENRIK SCHJØTH,
MARIE PILEGAARD, BENTE RÜBNER, HANNE MENTZ
NEDERGAARD, KARL KROGSHEDE
DELTAGERE: SØREN YDE, LARS KØLLE, GERT LØKKE
LETH, DANIEL HASAGER, GRETA NEDERGAARD, KATRINE WEST KRISTENSEN, CHRISTIAN BOYSEN, TRINE
BJØRN OLSEN, CHARLOTTE PEDERSEN
32
Interview
Referat
33
CIRKULÆR ØKONOMI
IND I UDDANNELSER
VÆRT: SUSSI HØRUP,
ERHVERVSAKADEMI DANIA
SUSSI HØRUP
ERHVERSAKADEMI DANIA
”Som en uddannelsesinstitution er det unikt, at vi både arbejder
sammen med en kommune samt nogle virksomheder. Det kan både viderebringe vores erfaringer og bringe ny viden tilbage til uddannelsen”
KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN
Der skal skabes et paradigmeskift fra lineær
til cirkulær tankegang på samfundsplan – og
dermed inden for alle fag og uddannelser.
Der skal skabes en bevægelse. CØ skal være
moderne. Derfor skal der gøres en indsats på
uddannelserne. CØ skal være et tværfagligt
element som et naturligt parameter. Specielt
på ungdomsuddannelserne skal CØ sælges ind,
da ungdommen er trendsætter for fremtiden.
Der er mange forskellige fagområder, hvor
der kan gøres en indsats, fx på håndværkerfagene, her kan CØ hjælpe med at få genoplivet
selve håndværket. CØ kan være med til at få
håndværkerfaget tilbage og skabe stolthed
her igen. Men det er også vigtigt i arkitektfaget, det skal med i selve designet. Når et
hus designes, skal man allerede vide, hvad
det skal bruges til, når det skal nedbrydes
igen, ligesom vugge-til-vugge-tankegangen.
CØ handler om innovation.
Der skal samtidig også laves efteruddannelser
omkring CØ, det tilbud er der ikke nu. Her
kommer innovationen og nytænkningen ind
igen. Man kan kombinere det gamle og det
nye materiale.
CØ skal leges ind, så måske kunne man
tænke, at det også fik fokus i børnehaverne.
Det skal langsomt sive ind i folks hverdag.
En dame i England har allerede udgivet en
bog om CØ i børnehaven (find den på Rethink
Business’ hjemmeside). Vigtigt at CØ kommer med i den kommende erhvervsuddannelsereform, der arbejdes med LIGE NU.
Det skal på den politiske dagsorden – NU.
MODUL 01, BORD 05
DELTAGERE: TRINE BJØRN OLSEN, PETER LAURSEN,
JEPPE VESTERGAARD
MODUL 04, BORD 01
DELTAGERE: SVEND ERIK NISSEN, KASPER KELLGREN
NIELSEN, NIELS MIKKELSEN, SUSANNE SKAARUP,
LARS KØLLE, JOAN KAHR
34
Inspirationscase
Inspirationscase
GENBYG
HOVEDGADEN
I MØRKE
Forsøg med cirkulær økonomi som en metode for genoplivning af hovedgaderne i by- og
områdefornyelsens mindre byer.
03 En økonomisk gevinst i form af en model for
samfinansiering mellem offentlige og lokale private parter af GENBYG-initiativer i hovedgaden.
Forsøget er en del af den allerede igangsatte
beslutning om områdefornyelse i Mørke, som
forløber frem til 2018.
HVAD ER PROJEKTETS RESULTAT?
Fra et lokalt perspektiv er projektets resultat
en ny metode til genoplivning af hovedgaden
i Mørke. Metoden vil blive udviklet sammen
med lokale aktører og afprøvet på konkrete
pilotprojekter i tilknytning til hovedgaden.
Metodeudviklingen koordineres med aktiviteter i den igangværende områdefornyelse i
Mørke, så de konkrete forsøg med facadefornyelse, bygningsforbedring og forskønnelse
af byrum og friarealer indgår i og understøtter
den samlede indsats for fornyelse af hovedgaden. Samtidig koordineres de konkrete forsøg
med reorganisering af sociale ressourcer og
samfinansiering med den borgerinddragelsesog dialogproces med borgere og bygningsejere, der allerede er i gang i forbindelse med
områdefornyelsesprojektet.
GENBYG = EN SOCIAL, EN FYSISK, EN
ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE
BYER
GENBYG-metoden skal give de mindre byer:
01 En fysisk gevinst i form af fornyede facader,
forbedrede bygninger eller forskønnede friarealer
langs hovedgaden ved hjælp af byggematerialer,
der genanvendes fra nedrivning samt omdannelse af bygninger eller arealer i en lokal kontekst.
02 En social gevinst i form af et styrket socialt
fællesskab om og et fælles ansvar for at genoplive og forskønne hovedgaden.
35
”GENBYG GIVER EN SOCIAL,
EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN
I DE MINDRE BYER”
Fra byfornyelsens perspektiv er projektets
resultat udvikling og afprøvning af en ny metode, som kan give fysisk, social og økonomisk
merværdi til den støtte, der gives til nedrivning, bygningsfornyelse og friarealforbedring i
forbindelse med by- og områdefornyelsesprocesser i mindre byer.
Metoden formidles til kommuner, der ligesom
Syddjurs Kommune ønsker at arbejde med
genanvendelse af materialer, reorganisering af
sociale ressourcer og samfinansiering i forbindelse med områdefornyelsesprojekter i andre
mindre byer, som også har tomme butikker,
udtjente erhvervslejemål og nedslidte boliger
langs med byens hovedgade.
36
Referat
BYG TIL ADSKILLELSE AF MILIJØFARLIGE STOFFER
AT FÅ GOD ØKONOMI I GENBRUGSMATERIALER
VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN,
SKIVE KOMMUNE, TEKNIK OG MILJØ
VÆRT: MARTIN JUUL HANSEN,
SKIVE KOMMUNE, BYGNINGSKONSTRUKTØR
Vi skal have skabt pilotprojekter/prøvebaner
med det offentlige som tovholdere, plus
arkitekter og håndværkere. Der skal arbejdes
tværfagligt. Der skal holdningsændringer til,
ift. hvad der er genanvendeligt.
Økonomien er en stor drivkraft i vores byggeri,
og hvis vi skal have genbrug af byggematerialer til at batte, skal det skabe økonomisk værdi
for deltagerne. Vi har stadig lang vej for at
skabe forståelse for den økonomiske gevinst.
Sammenligningsgrundlaget skal tænkes omhyggeligt, og det er vigtigt at værdifastsætte
mere end kun byggematerialet, fx miljøet
omkring det, udseendet og æstetik, indeklima,
CO2-belastning, patina, herlighedsværdi samt
proviens (historien).
Lige nu bliver der screenet for farlige stoffer
inden nedbrydning, men der skal skabes en
skalering af certificeringer/screeninger, det skal
ikke være sort/hvidt. Dette gælder også for
arbejdet med medarbejdere og arbejdsmiljø.
Sammenlignet med hvad det koster at producere nye materialer, giver det mening at
arbejde med genbyg-tankerne. Man skal tænke
i langsigtede løsninger, der er ikke noget quick
fix. Det handler om at starte en bevægelse
inden for alle brancher.
Social økonomi kan tænkes ind, fx ved at man
lader kontanthjælpsmodtagere lave noget
af ’håndarbejdet’. Dette er dog et politisk
betændt emne og det skal selvfølgelig være
meningsfyldt arbejde. Men det er vigtigt at
fokusere på hele markedet og ikke kun det
offentlige, derfor kunne det private benytte
mere social økonomi, og det offentlige kunne
MODUL 03, BORD 03
MODUL 03, BORD 05
DELTAGERE: HANS JØRGEN PEDERSEN, NIELS MIKKELSEN, GREGERS FREDRIKSEN, CHRISTIAN FREDSØ, ASBJØRN LUND, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY
DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SVEND ERIK
NISSEN, LISBETH SYLVESTRE, LEON AAHAVE
UHD, PETER LAURSEN, SUSANNE HØRUP, KASPER
KELLGREN NIELSEN, MICHAEL GRAMKOW, PETER
CARSTENS, LARS HOLST ANDERSEN, METTE BØGH,
FRANK LASSEN, CHRISTIAN VRIST
38
Interview
Referat
39
MILJØFARLIGT AFFALD
– RESSOURCE ELLER
FORHINDRING
VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN,
SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ
Det er en stor udfordring at kortlægge, hvilke
stoffer der er i forskelligt materiale.
Men PCB er utrolig vigtigt at få screenet for.
Men bestemt også stoffer som kviksølv, bly
og asbest. Man skal have kriterier på genbrugsmaterialer ift. farligt affald.
KATRINE WEST KRISTENSEN
VANDKUNSTEN
”Der er et kæmpe arkitektonisk potientiale,
både fordi materialerne har patina og historie”
KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN
Der mangler grænseværdier fra national side
for især PCB. Miljøstyrelsen har godkendt
København Kommunes grænseværdier, så de
er lige nu uofficielt gældende. At lave grænseværdier er sprængfarligt, politisk, fordi det
påfører borgerne store udgifter til arkitekter,
rådgivere osv. Det kræver ret mange ressourcer at rense gamle produkter, så måske ville
det være nemmere bare at grave det hele
ned, så er det fjernet fra strømmen af materialer. Men som CØ har vist, så er det muligt at
genanvende farlige stoffer i fx elektronik, så
det er muligt, og der er en masse genanvendelige ressourcer.
Man skal lade husene stå og renovere indholdet, som første udvej, og rense husene,
inden de renoveres.
Entreprenørerne skal kende opgavens omfang, så der skal screening til.
Problemet er bare, at denne screening ikke
skal laves af fagfolk, det er den enkelte
borgers ansvar. Så der er ikke noget regelsæt
omkring screening, så man kunne udarbejde
et katalog for ’Hvad skal jeg kigge efter?’. Det
ville være en kæmpe hjælp.
MODUL 01, BORD 03
DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, GITTE BAK, LARS KØLLE,
LARS HOLST ANDERSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN,
PETER CARSTENS, SØREN YDE, KATRINE PINDSTOFTE
40
Inspirationscase
Inspirationscase
41
VILLA
WELPELOO
Villa Welpeloo i Enschede, Holland, ligner ikke
ved første øjekast et hus opbygget af recycle
materiale, men det er det bestemt. Arkitekterne Jan Jongert og Jaroen Bergsma vendte den
typiske rækkefølge på designprocessen – først
huset, så materialer – på hovedet og startede
i stedet med at spejde efter genanvendelige
materialer fra det lokale område.
Nye incitamenter til udviklingen af designet
opstod på baggrund af de fundne overskudsmaterialer, hvilket resulterede i nye former og
konstruktionsformer.
Hovedkonstruktionen består af stålprofiler, der
tidligere udgjorde en maskine for tekstil-produktion, som har været en vigtig industri i
regionen. Én maskine var nok til hele konstruktionen på villaen.
Facaden er lavet af lameller fra tusindvis af
kabeltromler fra en nærliggende fabrik. De
er blevet varmebehandlet efter en naturlig
vejrbestandig hollandsk teknik kendt som
PLATO-processen.
Genanvendelsen fortsætter i interiøret, hvor
kasserede reklametavler er brugt til køkkenelementer. Fronterne er blevet malet, men når
skufferne åbnes, afslører siderne et farverigt
glimt af de tidligere reklamer.
”NYE INCITAMENTER TIL UDVIKLINGEN AF
DESIGNET OPSTOD PÅ BAGGRUND AF DE
FUNDNE OVERSKUDSMATERIALER”
42
Referat
KOMMUNALE KRAV GENANVENDELSE I
TIL NEDBRYDNING,
NEDBRYDNINGSTILMILJØ OG GENBRUG LADELSER
VÆRT: GREGERS FREDERIKSEN,
SALLING ENTREPRENØRFIRMA A/S
VÆRT: KARL KROGSHEDE,
SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE
Der skal laves regler for, hvordan man laver en
screening, og hvem der må lave den. Det må
ikke blive utroværdigt. I dag ender ansvaret hos
den enkelte husstand. Måske skal det være
entreprenøren eller nedrivningsfirmaet. Men
det er kommunerne, som skal sætte kravene.
Der er en problematik forbundet med, at borgere ikke på samme måde som kommuner
er forpligtede til at genanvende materialer –
hvordan kan vi opfordre til det. Kan vi arbejde
med en ressourcekortlægning inden nedrivning og muligheden for økonomisk gevinst
for borgeren. Er der en værdi forbundet med
fortællingen om bidraget til genanvendelse
for borgeren. På nuværende tidspunkt foregår
genanvendelsen på frivillig basis, da der ikke
er mulighed for at stille lovmæssige krav, og
det kunne derfor være fordelagtigt at informere borgerne om, at de kan få penge for
genbrugsmaterialet.
Salling Entreprenørfirma har stor succes med
genanvendelse af materialer ved nedbrydning. Op til 95% genanvendes i dag. Der er
forretning i genanvendelse og der er en vigtig
diskussion omkring, om det er affald eller ressource. Det skal italesættes på samme vis fra
kommunen og entreprenøren, og det skal støtte op om CØ. Kommunerne kan stille skarpere
krav i deres nedbrydningstilladelser.
Mere specifikke krav til hvordan affaldet håndteres, lige nu er der ingen. Struer Kommune
har arbejdet med at pre-kvalificere entreprenøren med forskellige krav. For entreprenøren
er det vigtigt, da det adskiller de ’gode’ fra
de ’dårlige’. I branchen er der mange, der ikke
overholder de miljømæssige krav. Det er underminerende for de virksomheder, der arbejder
efter dem. Her kunne mere kontrol fra kommunen være en løsning.
Kan vi gøre det let at sende materialer til
genbrug, således borgerne ikke selv skal stå
for salget. Herved er der dog forbundet en
udfordring omkring oplagring.
Kommunen skal gå forrest og selv anvende
genbrugsmaterialer. Det kan være en udfordring at bygge med genbrugsmaterialer
ift. mål og tegninger, da materialerne ikke
er kendt på forhånd, hvilket besværliggør
planlægningen. Det er også problematisk at
materialerne kan være forurenede.
MODUL 02, BORD 02
MODUL 01, BORD 06
DELTAGERE: FRANK LASSEN, PETER LAURSEN, SUSANNE SKAARUP, HANNE MENTZ NEDERGAARD, MARCUS
MEISSNER, KATRINE PINDSTOFTE, MORTEN STOUBY,
IDA ELISA BODE, KASPER KELLGREN, GITTE BAK
DELTAGERE: RICHARD KRISTENSEN, MICHAEL GRAMKOW, JOAN KAHR, CHARLOTTE PEDERSEN, KATRINE
WEST KRISTENSEN, SUSANNE SKAARUP, JOHNNY KRISTENSEN, GRETA NEDERGAARD, SVEND ERIK NISSEN
44
Interview
Referat
45
OFFENTLIGE UDBUD
LØSER MORGENDAGENS UDFORDRINGER
VÆRT: LEON AAHAVE UHD,
CLEAN CLUSTER
Hvordan kan vi skabe en konkurrencedygtig
form inden for nedrivning, der inddrager flere
parter for at styrke værdikæden. Kan vi skrue
op for volumen for at få andre virksomheder
og ikke blot kommunen med på ideen og dermed styrke samarbejdet via netværk.
LEON AAHAVE UHD
CLEAN CLUSTER
”Vores mål er at skabe nye grønne løsninger
og dermed job og vækst i Danmark”
KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN
Der er meget arbejde ved genanvendelse af
materialer, og modellen skal derfor udarbejdes
således, at der bliver et økonomisk incitament.
Hvilken nytænkning skal der til for at få iværksat
initiativet. Og kan vi opsætte krav for nedbryderne. Ambitionen må være at have solgt materialerne inden nedrivning, hvilket en database for
nedbrudte materialer kunne danne grundlaget
for. De forskellige arbejdsopgaver skal ligeledes
forsøges at sættes i udbud, hvor det ud fra et
CSR perspektiv kan gøres attraktivt for virksomheder at byde ind, ud fra den gode historie og
det miljømæssige synspunkt.
Der skal være fokus på forretningspotentialet,
og hvor der kan skabes job og vækst via grøn
omstilling. Værdikæden analyseres og aktørerne medtages i processen, så ønsker og behov
klarlægges ift. udbuddet. Hvordan kan eksisterende ordninger være afsæt for nye samt
skabe en merværdi.
Udbudsmaterialet kan gå to veje: retningslinjer for hvordan materialet skal genanvendes
eller en åben model, hvor der bydes ind med
forslag til genanvendelsen. Dette kan være
vanskeligt, da det bliver en subjektiv vurdering af udbudsmaterialet. Der kan evt. ligge
en prækvalifikation af aktørerne i CLEANmodellen, hvor disse er ligestillede herfra.
Erhvervsstyrelsen vil til at anvende crowdsourcing, hvor aktørerne inddrages og byder
ind på løsninger, da det kan løfte opgaver,
kommunen ikke selv er bekendt med. Jo
højere grad af standardisering jo lettere bliver
det for erhvervslivet at byde ind. Myndighederne skal derfor træde i karakter og rammesætte modellen, men omvendt ikke være
innovative bare for at være det – det kommer
der ingen gode resultater ud af.
MODUL 02, BORD 01
DELTAGERE: MARTIN JUUL HANSEN, LEON AAHAVE
UHD, GRETA NEDERGAARD, SØREN YDE, METTE BØGH,
ANNE GINNERUP, LARS KØLLE, CHRISTIAN VRIST
MODUL 07, BORD 02
DELTAGERE: PETER CARSTENS, JOHNNY KRISTENSEN, CHRISTIAN FREDSØ
46
Referat
Referat
47
AFSÆTNING AF
GENANVENDELSESMATERIALER
SIKRING AF MATERIALER UDEN MILJØFARLIGE STOFFER
KRITERIESYSTEM FOR KRAV OM NEDRIVFARLIGT AFFALD I GEN- NINGSMATERIALEBRUGSMATERIALER
GENANVENDELSE
VÆRT: RICHARD KRISTENSEN,
KINGO KARLSEN A/S
VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE,
HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR
VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN,
SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ
VÆRT: KARL KROGSHEDE,
Primært fokus på hvordan udbud og efterspørgsel kan dannes og opfyldes.
De miljøfarlige stoffer skal væk. PBD skal ikke
genanvendes i noget som helst. Men hvilke
stoffer er egentlig miljøfarlige? Der er forskellige tolkninger på PBD. Derfor skal der laves
en PBD-handlingsplan på grænseværdien af
miljøfarlige stoffer. Miljøstyrelsen er ved at
lave en certificeringsordning, det er vigtigt.
Der skal skabes et værktøj, et kriteriesystem,
som har tankerne med fra CØ koblet med lovgivningen. Det er vigtigt, at et kriteriesystem
skelner mellem de forskellige ressourcer og
åbner op for flere kategorier ud over farlig/
ikke farlig. Nogle kommuner skulle lave et
pilotprojekt sammen og skabe en succes.
En paragraf 19 er nok nødvendig.
En national database og dokumenteret
kvalitet af brugte ressourcer er et must for at
kunne realisere ønsket om at inddrage private
husejere. De private skal inddrages, fordi der
i dag bliver spildt rigtig mange ressourcer
(størstedelen af materialet fra et nedrevet
hus bliver i dag til vejfyld). De skal motiveres,
måske lovmæssigt. Miljøstyrelsen er ved at
lave en vejledning i selektiv nedrivning. Her
kan der sikkert hentes noget motivation.
Der burde laves en form for database med
optimerede søgekriterier på landsplan, som
fx skrotbilsdatabase. Der skal være en god
kategorisering, måske virtuel opbygning med
brugte materialer.
Der skal skabes markedsføring af materialerne, her blandt andet fokus på patina og
materialernes historie, fx som murstenene.
Genbrugsmaterialer skal hypes og vi skal
have inddraget hele befolkningen.
Undring omkring muligheder for finansering
med krav omkring genbrugsmaterialerne. Vi skal
nå frem til industrialisering af genbrugsmaterialerne, der skal opnås volumeomsætning.
Man kunne arbejde med et begreb, som
kunne hedde selektiv nedbrydning. Så kunne
man lave en udvidet produktbeskrivelse af
materialerne, det er vigtigt at vide hvor genbrugsmaterialet er fra. Så skulle man leve op
til nogle minimumskrav ift. et nedsat regelsæt.
Alle skal følge dette, og der skal føres tilsyn.
Så finder man dem, som ikke overholder regelsættet. Lige nu er det kun de større byggerier,
hvor det kan betale sig at undersøge materialet. Det er nok for dyrt og vanskeligt lige nu ift.
nedrivning af et køkken. Men alle burde på sigt
være med. Lige nu skal der bare fokus på de
større byggerier. Så det er oftest kommunerne,
som skal gå forrest i denne sag.
Det skal være et smidigt system for ikke at
være for tidskrævende. Sammen er det
muligt at påvirke Kommunernes Landsforening og få dem til at gå med/gå foran for
at skabe større efterspørgsel, samt få flere
kommuner til at følge med. Der skal fælles
fodslag til, for at vi kan skabe ændringer.
Det kunne man med et netværk. Information
og viden er vigtig. Motivationen er for vores
efterfølgeres skyld.
SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
skal med i dialogen om, hvordan vi gør det.
De samler erfaringer i et katalog, så de er
interesseret i gode idéer og forslag.
Kommunerne må i dag ikke stille krav til
erhvervslivet ang. genanvendelse, men de
må inspirere til, at man gør det, som fx Skive
Kommune med Genbyg-projektet. Derfor er
det vigtigt at fx nedbrydere informeres om
disse tiltag og muligheder. Et forslag/pilotprojekt kunne være boligområder med krav om
genanvendelse ved nedrivning.
Eksportaftaler kunne også være vejen frem.
MODUL 02, BORD 04
DELTAGERE: DANIEL HASAGER, JEPPE VESTERGAARD,
HENRIK SCHJØTH, HANS JØRGEN PEDERSEN,
JENS ESKILDSEN, NIELS MIKKELSEN,
SUNE DOWLER NYGAARD
MODUL 03, BORD 02
DELTAGERE: SUSANNE SKAARUP, RICHARD KRISTENSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, KRISTEN HEDEGAARD, SUNE DOWLER NYGAARD
MODUL 05, BORD 05
KATRINE PINDSTOFTE, LARS HOLST ANDERSEN,
FRANK LASSEN
MODUL 06, BORD 05
DELTAGERE: JENS ESKILDSEN, SØREN YDE, KRISTEN
HEDEGAARD, PETER SKJALM
48
Referat
Referat
SKABELSE AF
INNOVATION, JOB OG
VÆKST I VIRKSOMHEDER GENNEM CØ?
HVAD ER NEXT STEP?
HVAD KAN VI
GØRE NU?
VÆRT: SUSSI HØRUP,
ERHVERVSAKADEMI DANIA
VÆRT: BIRTE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK
& MILJØ, NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP
De studerende i dag er kommende ledere, og
skal allerede nu præsenteres for mulighederne. Hvordan får vi den cirkulære økonomi ind
i virksomheder, der ikke tænker i den retning.
Hvordan kan vi udarbejde en strategi, der
skaber en efterspørgsel både lokalt og globalt
og lader virksomheder agere ambassadører.
Kan cirkulær økonomi skabe en selvstændig
branche og danne grundlag for nye virksomheder - ikke kun inden for genbrugsmaterialer,
men også leasing.
Materialerne har en unik historie, men det er
svært at konkurrere med masseproduktionen
og derfor skal vi arbejde med det på et større
plan og lave en industri ud af det. Hvordan
kan man skabe virksomheder, der specialiserer sig inden for forskellige områder.
Vi fokuserer meget på produktet – hvordan
kan vi tænke ud af boksen. Hvilke virksomheder har maskinel til at anvende genbrug og
kan der oprettes en database, hvor brugere
foreslår anvendelsesmuligheder. Pt er det
svært at finde materialer, da virksomhederne
ikke sender det til genbrug.
Kan vi lave genbrugspladser, hvor materialer
efterspørges. Vi skal også gøre virksomhederne opmærksomme på at der er en økonomisk
gevinst ved den grønne omstilling og forsøge
at nå helt ud til de små virksomheder.
MODUL 07, BORD 07
DELTAGERE: BENTE RÜBNER, IDA ELISA BODE, KASPER
KELLGREN NIELSEN, TRINE BJØRN OLSEN, SUSANNE
SKAARUP, ANNE GINNERUP, KATRINE WEST KRISTENSEN
Der skal smedes mens jernet er varmt, alle
de ideer fra dagen i dag skal på en eller anden
måde følges op, så de ikke bliver glemt, og at
der ikke sker noget. Og alle led i værdikæden
skal engageres:
01Erhverv
02Uddannelser
03Kommuner
Der skal arbejdes med lovgivningen, sådan at
genbrugen bliver mulig og ikke møder bureaukratiske forhindringer på vejen.
49
Der var 2 ting, alle var enige om, var vigtige:
01 At få etableret databasen - så snart behovet er defineret, er det en oplagt opgave for
en privat virksomhed at påtage sig at udvikle
og drifte, var holdningen.
02 At kommunen laver et konkret forsøgsprojekt, fx opførelse af en ny børneinstitution
med genbrugsmaterialer, hvor der kan afklares
alle de spørgsmål, som er i forbindelse med
nedbrydning mht. genbyg, screeningsprocedure, håndtering af forurenede materialer,
adskillelse og oparbejdning af byggematerialerne. Opfølgende arrangementer ligger på
Skive Kommune/Genbyg Skives skuldre. Der
er stemning for, at de forskellige faggrupper
kan skabe synergieffekt sammen frem for hver
for sig. Der er klart mere energi på at skabe og
arbejde med flere projekter og workshops.
MODUL 08, BORD 06
DELTAGERE: CHRISTIAN BOYSEN, JOAN KAHR, GRETA
NEDERGAARD, GERT LØKKE LETH, ASBJØRN LUND,
PETER LAURSEN, LOUISE VILSGAARD, IDA ELISA BODE
MODUL 06, BORD 01
DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, CHRISTIAN FREDSØ, PETER LINDEQUIST MADSEN, CHRISTIAN VRIST, TRINE BJØRN OLSEN, SVEND
ERIK NISSEN, GITTE BAK, MICHAEL GRAMKOW
MODUL 08, BORD 04
DELSTAGERE: STEEN GINNERUP, ANNE GINNERUP,
KRISTEN HEDEGAARD, SØREN YDE, JENS ESKILDSEN,
GREGERS FREDRIKSEN, MORTEN STOUBY, RICHARD
KRISTENSEN, SUSSI HØRUP
50
Deltagerliste
Deltagerliste
DELTAGERLISTE
Allan Munk, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania
Anne Ginnerup, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, [email protected]
Asbjørn Lund, Tegnestuen Vandkunsten A/S, [email protected]
Bent Siewertsen, Murermester Bent Siewertsen, [email protected]
Bente Rübner, Rübner ApS, [email protected]
Birte Wind-Larsen, Skive Kommune, Teknik & Miljø, [email protected]
Charlotte Pedersen, Marius Pedersen, [email protected]
Christian Boysen, Aarhus Teknologipark, [email protected]
Christian Fredsø Jensen, Region Midtjylland, [email protected]
Christian Vrist, VIA University College, [email protected]
Claus Juul Nielsen, Gamlemursten ApS, [email protected]
Daniel Hasager, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania
Frank Lassen, Norddjurs Kommune, [email protected]
Gert Løkke Leth, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, [email protected]
Gitte Bak, Nomi4s, [email protected]
Gregers Frederiksen, Salling Entreprenørfirma A/S, [email protected]
Greta Nedergaard, Københavns Kommune, Teknik- og Miljø, [email protected]
Hanne Mentz Nedergaard, Afdelingschef, Erhvervsakademi Dania Skive, [email protected]
Hans Jørgen Pedersen, Skive Tekniske Skole, [email protected]
Henrik Schjøth, MiljøTeam A/S, [email protected]
Ida ElisaBode, Københavns Kommune, Teknik- og Miljø, [email protected]
Inge Vestergaard, Arkitektskolen Aarhus, [email protected]
Inger Haarup Borchmann,Bacon A/S, [email protected]
Jens Eskildsen, Skive Kommune, Arkitekt, [email protected]
Jeppe Vestergaard, RenoSyd, [email protected]
Joan Kahr, Skive Kommune, Energibyen Skive, [email protected]
Johnny Kristensen, RGS 90 A/S, [email protected]
Justus Clemmensen, Skive Kommune, Teknik & Miljø, [email protected]
Karl Krogshede, Skive Kommune, Energibyen Skive, [email protected]
Kasper Kellgren Nielsen, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania
Katrine Pindstofte, Holstebro Kommune, civilingeniør, [email protected]
Katrine West Kristensen, Tegnestuen Vandkunsten A/S, [email protected]
Kristen Hedegaard, Entreprenør, [email protected]
Lars Holst Andersen, Norddjurs Kommune, [email protected]
Lars Kølle, Norddjurs Kommune, [email protected]
Leon Aahave Uhd, Clean Cluster, [email protected]
Lisbeth Sylvestre, ecoBETA A/S, [email protected]
Louise Vilsgaard, Erhvervsakademi Dania, [email protected]
Marcus Meissner, Meissner + Sigh Aps, [email protected]
Marie Pilegaard, Arkitekt Marie Pilegaard, [email protected]
Martin Juul Hansen, Skive Kommune, Bygningskonstruktør, [email protected]
Mette Bøgh, Aalborg Kommune, Miljø- & Energiforvaltningen, [email protected]
Michael Gramkow, Skive Kommune, Teknik & Miljø, [email protected]
Morten Stouby, Stouby Tømrerfirma, [email protected]
Niels Mikkelsen, Minor Change Group, [email protected]
Peter Carstens, Erik Einer Holms Tegnestue ApS, [email protected]
Peter Laursen, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania
Peter Lindequist Madsen,Reno Djurs, [email protected]
Peter Skjalm, Arkitektfirmaet Rum3 Studio, [email protected]
Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S, [email protected]
Rune Pedersen, Løvig Entreprenør & Nedbrydning ApS, [email protected]
Steen Ginnerup, Steen Ginnerup A/S, [email protected]
Sune Dowler Nygaard, RenoSyd, kundechef, [email protected]
Sussi Hørup, Erhvervsakademi Dania, [email protected]
Susanne Skårup, Skanderborg Kommune, [email protected]
Svend Erik Nissen, UMT, [email protected]
Søren Yde, Arkitekt MAA Søren Yde Aps, [email protected]
Trine Bjørn Olsen, Herning Kommune, [email protected]
51
FOTO CREDITS: s. 4-5: Gamle Mursten, s. 14-15: Jesper Ray, s. 23: Tegnestuen Vandkunsten, s. 24-25: Brad Lauster,
s. 31: Tegnestuen Vandkunsten, s. 34-35: RSfoto, s. 37: Tegnestuen Vandkunsten, s. 40: Allard van der Hoek, s. 43: Gamle Mursten.
KONCEPT OG DESIGN: WorldPerfect.dk