1. No category

TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
til
Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato:
Mandag den 28. september 2015
Mødetidspunkt: 15:00
Mødelokale:
215, Mødelokale
Medlemmer:
Einer Lyduch, Brian Franklin, Elise Andersen, Frants
Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis
Hjelmsø, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen
Afbud:
Ingen
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1.
Godkendelse af dagsorden .............................................................................2
2.
Meddelelser..................................................................................................3
3.
Besparelse på budget 2016, Rekreative områder og Fritidsfaciliteter ....................5
4.
Nordiske ungdomsdage 2015..........................................................................7
5.
Stjerner i natten 2015 ...................................................................................9
6.
Ansøgning om bidrag til CPH film funds 2016-2018 ..........................................10
7.
Eventuelt ...................................................................................................12
Bilagsoversigt .....................................................................................................13
1
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
1.
Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
15/24757
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28.9.2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At dagsorden til udvalgets møde den 28.9.2015 godkendes
/SHJ
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Tiltrådt.
2
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
2.
Meddelelser
Åben sag
Sagsnr.:
15/24757
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
a.
Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015
b.
Kulturzonenyt, september 2015
c.
Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker
d.
Gemmer Du, nr. 5, 2015
e.
Invitation til National konference om kreative erhverv
f.
Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark
g.
Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening
h.
Nyt fra KulturERhverv
i.
Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder 2015-2016
j.
Frivilligrådets årsmøde 2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At punkterne a - j tages til efterretning
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015
2 Åben Kulturzonenyt september 2015
3 Åben Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker
4 Åben Glemmer Du, nr. 5 2015
5 Åben Invitation til National konference om kreative erhverv
6 Åben Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark
7 Åben Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra
Danmarks Biblioteksforening
8 Åben Nyt fra KulturERhverv
9 Åben Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder2015-2016
191815/15
191814/15
191818/15
191821/15
189799/15
189791/15
187392/15
187380/15
189824/15
3
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
10 Åben Frivilligrådets årsmøde 2015
187384/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Tiltrådt i det Heidi Ladegaard tilmeldes Frivillighedsrådets Årsmøde til november i
København.
4
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
3.
Besparelse på budget 2016, Rekreative områder og
Fritidsfaciliteter
Åben sag
Sagsnr.:
15/25947
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
På Kultur- og Fritidsudvalget budgetmøde i maj måned blev det besluttet at spare
200.000 kr. på serviceområdet Rekreative områder og 390.000 på serviceområdet
Fritidsfaciliteter.
Teknisk Forvaltning, der er entreprenør på disse områder, og Kultur og Fritidsafdelingen
har drøftet udmøntningen af denne besparelse og er kommet frem til følgende forslag.
På Rekreative områder foreslås følgende besparelser med udgangspunkt i Teknisk
Forvaltnings bruttoudkast, se bilag 1.
Nedsættelse af entreprenør- og håndværkerydelser i parker og på legepladser 50. 000
kr.
(Herefter et budget på 44.992 kr.)
Byparken, nedsættelse af inventarkonto 52.000 kr.
(Herefter et budget på 25.479 kr.)
Byparken, oprensning af bassin og kanal 53.000 kr.
Byparken, halvere lugning
45.000 kr.
(Herefter et budget på 1.078.389 kr. vedr. oprensning lugning og pleje generelt i
Byparken)
Denne besparelse på i alt 200.000 kr. vil betyde et lidt lavere plejeniveau.
På Fritidsfaciliteter foreslås besparelsen primært realiseret ved at reducere vandingen på
kommunens fodbold baner. På Vestamager Idrætsanlæg, ved Amager Hallen (Tårnby
Stadion) og Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej går ca. 75 procent af det meget store
vandforbrug til vanding af foldboldbaner.
Det foreslås at vandforbruget til vanding af fodboldbanerne i Tårnby Kommune
nedsættes med 35 procent. Dette vil inklusive en mindre besparelse på
bygningsvedligehold i skøjtehallen give den vedtagne besparelse på Fritidsfaciliteter på
390.000 kr. – Se bilag 2.
Besparelsen som både er begrundet med økonomi og miljøhensyn vil, hvis den vedtages,
blive meddelt klubberne der fremover ikke vil kunne forvente baner der er lige så gode
som de nu.
Kultur- og Fritidsafdelingen vil i samarbejde med Teknisk Forvaltning følge banernes
udvikling med henblik på en potentiel yderligere reduktion af vandingen. Det vil ligeledes
blive undersøgt om klipningshyppigheden som følge af reduceret vanding kan nedsættes.
Nærværende sagsfremstilling inklusive bilag har været forelagt Teknisk Forvaltning, der
ikke har bemærkninger.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget:
5
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
1. At besparelsen på 200.000 kr. på Rekreative områder og besparelsen på 390.000
kr. på Fritidsfaciliteter godkendes som anført.
2. At sagen videresendes til Økonomivalget med henblik på endelig beslutning.
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Bilag 1. Forslag til besparelse på serviceområdet Rekreative
områder.docx
2 Åben Bilag 2 Forslag til besparelser på serviceområdet
Fritidsfaciliteter.docx
196341/15
196351/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Tiltrådt idet der indtil 1.9.2016 reserveres 150.000 kr. på kontoen til inventaranskaffelser
til supplerende vanding, hvis dette skønnes nødvendigt.
Paw Karslund tog forbehold for beslutningen med hensyn til reduktion af vanding på
fodboldbanerne.
Udvalget ønsker inden sommeren 2016 en orientering om mulighederne for at anvende
”teknisk vand” til vanding af fodboldbanerne i Tårnby Kommune
Fremsendes til Økonomisk Forvaltning med henblik på implementering i budget 2016.
6
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
4.
Nordiske ungdomsdage 2015
Åben sag
Sagsnr.:
15/5843
Sagsansvarlig: JNL.HB.UK
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Tårnby Kommune har i mange år haft et samarbejde med Allingsås i Sverige og Skedsmo
i Norge. Tidligere deltog den nu ikke eksisterende Karis Kommune fra Finland.
I 2013 blev samarbejdet reduceret til et samarbejde med fokus på unge. Se
samarbejdsaftalen, der udløber i 2017, på bilag 1.
I år finder de Nordiske Ungdomsdage sted i Tårnby Kommune fra torsdag den 22.
oktober til og med søndag den 25. oktober. To ledere pr. land og op til 15 unge pr. land.
Programmet for de Nordiske Ungdomsdage kan ses på bilag 2.
I tilknytning til de Nordiske Ungdomsdage afholdes Styregruppemøde for det nordiske
samarbejde. For Tårnby Kommunes vedkommende består styregruppen af formand for
Fritids- og Kulturudvalget Einer Lyduch og bibliotekschef Jens Lauridsen.
Dagsordenen for styregruppens møde ser således ud:
Torsdag den 22. oktober.
Kl. 17.00.
Den Blå Planet.
Se: http://denblaaplanet.dk/
Borgmester Henrik Zimino tager imod og viser rundt. Vi mødes ved indgangen.
Kl. 19.00.
Middag på Kystens Perle.
Se: www.cafekystensperle.dk/
Fredag den 23. oktober 2015.
Kl. 9.00-11.30.
Styregruppemøde i mødelokale 4, Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10.
1. Evaluering af sidste ungdomsdage i Allingsås
2. Status på samarbejdet.
2. Fremtidige perspektiver.
3. Nordiske dage 2016?
4. Fremtidige samarbejdsperspektiver.
5. Næste styregruppemøde.
6. Evt.
Over middag besøges de Nordiske Ungdomsdages workshops på Naturcenter Amager og
i Kastrup Lystbådehavn.
ØKONOMI
Der er i Tårnby Kommune afsat 68.000 kr. om året til det nordiske samarbejde
7
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At orienteringen tages til efterretning
2. At udvalget drøfter styregruppens dagsorden
/SHJ
BILAG
Bilag 1 Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde
Bilag 2 Program for Nordiske Ungdomsdage i Tårnby 2015
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde
2 Åben Program for Nordiske Ungdomsdage 2015
1132044/13
190501/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Tiltrådt. Udvalget orienteres om de Nordiske Ungdomsdages forløb på næste møde.
8
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
5.
Stjerner i natten 2015
Åben sag
Sagsnr.:
15/25542
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Tårnby Kommunes store kulturarrangement ”Stjerner i Natten” blev den 22. maj afholdt
for 7. gang.
Styregruppen, med repræsentanter fra Tårnby Naturskole, Kulturhuset Kastrup Bio,
Tårnby Kommunebiblioteker, Pædagogisk Udviklingscenter og Tårnby Ungdomsskole,
vurderer, at der var ca. 4.000 deltagere. Knap så mange med madkurv som sidste år,
hvilket måske skyldes vejrudsigten.
Arrangementet blev afviklet til manges tilfredshed. De to scener ”Græsset” og ”Gruset”
fungerede godt. Instagram-konkurrencen fungerede godt. Skovhjælpere var med til at
hjælpe med toiletter samt oprydning bagefter. Det var fint, at ”velkomsttalen” ved
formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Einer Lyduch, foregik lidt inde i programmet, det
resulterede i et stort publikum.
Indstil videre arbejdes der med en gentagelse af Stjerner i Natten til næste år ud fra
visionen:
Stjerner i natten er et arrangement, der understøtter og implementerer kommunale
indsatsområder. Kulturnatten skal skabe sammenhænge i Tårnby Kommune og øge
forståelse og ansvar for kommunens tilbud, aktiviteter og værdier. Arrangementet skal
være inkluderende og bredt favnende hvad angår aktiviteter og målgrupper.
Aktiviteterne er som udgangspunkt gratis at deltage i og lægger i særlig grad vægt på
kreativitet og sundhed og på at involvere deltagerne aktivt.
ØKONOMI
Kultur- og Fritidsudvalget bidrog med 76.000 kr. til arrangementet
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller
1. At arbejdsgruppens evaluering tages til efterretning.
/SHj
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Evaluering af Stjerner i Natten 2015
193045/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Tiltrådt.
9
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
6.
Ansøgning om bidrag til CPH film funds 2016-2018
Åben sag
Sagsnr.:
15/23990
Sagsansvarlig: kha.hb.bk
Fraværende:
Afbud:
RESUMÉ
Vedlagt fremsendes ansøgning fra Copenhagen Film Fund om bidrag fra Tårnby
kommune med 100.000 kr. pr. år til fondens finansiering i perioden 2016-2018.
Copenhagen Film Fund blev etableret i 2013 af en del private aktører og
brancheorganisationer indenfor film- og
tv-branchen i DK samt 8 hovedstadskommuner med København og Region H som de
største bidragsydere.
Fonden blev skabt med det formål at skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til
regionen gennem investeringer i større udenlandske og danske film og tv-produktioner.
Investeringer som sikrer, at regionen eksponeres.
CPH Economics har i deres rapport om Fonden og dens evne til vækstskabelse
konkluderet, at for hver krone Fonden til dato har investeret i produktioner, er der skabt
værditilvækst for ca. 6 kr.
Skal vækstpotentialet forløses og medvirke til at skabe den ønskede vækst og
beskæftigelse i regionen, vurderer Fonden, at budgettet for perioden 2016-18 forøges fra
de nuværende DKK 35 mio. over 3 år til DKK 100 mio. for 2016-18.
Det vil sikre, at Fonden kan investere minimum 30 mio. kr. om året eller i alt kr. 90 mio.
kr. i perioden i større internationale og danske spillefilm og tv-serier, som benytter sig af
lokal arbejdskraft og optagelser i området.
ØKONOMI
Fra 2013 til 2015 er CPH FF blevet finansieret af Region Hovedstaden og følgende
kommuner: København, Frederiksberg, Helsingør, Hvidovre, Ballerup, Furesø, Brøndby
og Albertslund.
Samt af en række private sponsorer.
På kontoen ”andre kulturelle formål” er der i 2016 budgetteret med 332.923 kr.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og fritidsudvalget
1. At ansøgningen fra Copenhagen Film Fund ikke imødekommes.
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning_Tårnby borgmester
193076/15
10
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
2
3
4
5
Åben
Åben
Åben
Åben
Effekter af CPHFF's investeringer 2013-2015 Kort Fortalt
CPHFF Effekter 2013-15 CE Rapport
CPHFF Finansiering og drift m. KKR kommuner 2016-18
CPHFF Strategi 2016-18
193081/15
193078/15
193087/15
193083/15
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Tiltrådt.
11
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
7.
Eventuelt
Åben sag
Sagsnr.:
15/24757
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
INDSTILLING
/Shj
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015
Einer Lyduch orienterede om arbejdet med de regionale kulturaftaler. Der kommer en
sag på næste Kultur- og Fritidsudvalgsmøde.
12
Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015
Bilagsoversigt
2.
Meddelelser
1.
Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015 (191815/15)
2.
Kulturzonenyt september 2015 (191814/15)
3.
Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker (191818/15)
4.
Glemmer Du, nr. 5 2015 (191821/15)
5.
Invitation til National konference om kreative erhverv (189799/15)
6.
Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark (189791/15)
7.
Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks
Biblioteksforening (187392/15)
8.
Nyt fra KulturERhverv (187380/15)
9.
Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder2015-2016 (189824/15)
10. Frivilligrådets årsmøde 2015 (187384/15)
3.
Besparelse på budget 2016, Rekreative områder og Fritidsfaciliteter
1.
Bilag 1. Forslag til besparelse på serviceområdet Rekreative områder.docx
(196341/15)
2.
Bilag 2 Forslag til besparelser på serviceområdet Fritidsfaciliteter.docx (196351/15)
4.
Nordiske ungdomsdage 2015
1.
Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde (1132044/13)
2.
Program for Nordiske Ungdomsdage 2015 (190501/15)
5.
Stjerner i natten 2015
1.
Evaluering af Stjerner i Natten 2015 (193045/15)
6.
Ansøgning om bidrag til CPH film funds 2016-2018
1.
Ansøgning_Tårnby borgmester (193076/15)
2.
Effekter af CPHFF's investeringer 2013-2015 Kort Fortalt (193081/15)
3.
CPHFF Effekter 2013-15 CE Rapport (193078/15)
4.
CPHFF Finansiering og drift m. KKR kommuner 2016-18 (193087/15)
5.
CPHFF Strategi 2016-18 (193083/15)
13
Bilag: 2.1. Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 191815/15
TÅRNBY KOMMUNE
REFERAT
MØDE I:
Musikskolebestyrelsen
DATO: 09-09-2015
EMNE:
Dagsorden
SAGSNR.: 4 - 2015
DELTAGERE:
Vibeke Rasmussen, Susanne Hammer-Jakobsen, Paw
Karslund, Jens Lauridsen, Trygve Dreijer, Dinna Clemmensen,
Dennis Kjær og Michael Christensen
AFBUD:
Søren Borchersen
MØDENR.:
91, kl. 16.30 på Hovedbiblioteket (lokale 4)
1.
Bemærkninger til referat af sidste møde nr. 90 den 3. juni 2015.
Ingen bemærkninger.
2.
Meddelelser
Ved Michael Christensen:
Personale – Ruth Givard Kjær ansat som adm. medarbejder med grafiske kompetencer
Afholdte stillingssamtaler-administrativ medarbejder med økonomiske
kompetencer
Grundskolelærer Camilla Burgess ophør – stilling opslået
Vikar på guitar - Marco Spallanzani
Maling og reparation af træværk på Kulturzonen
Til efterretning.
3.
Ny sæson - status på elevoptag/gen- og nytilmelding/fagfordeling
Pr. sæsonslut 14/15: 553 aktivitetselever
Pr. 4/9-15: 407 aktivitetselever og 102 elever på venteliste
Der blev spurgt til hvervning. Der vil blive gennemført hvervning (musikquiz og invitation til Åbent
Hus) fokuseret på de fag hvor der er ledige pladser.
Michael gennemgik venteliste - som vanligt er der venteliste på de meget populære fag som sang,
guitar, slagtøj og musikkarrusel.
Enkelte fag mangler at blive fyldt - især på trompet hvor der er 7 ledige pladser.
Paw Karslund: Der blev spurgt til samarbejdet med skolerne i forhold til skemaskift hver 10 uge.
Dinna Clemmensen: Folkeskolereformen giver udfordringer for Tårnby Kommunes Musikskole.
Trygve Dreijer: Musikskolelærerne møder en time senere og kommer 1 time senere hjem.
SHJ: Udfordringerne er generelle.
Dennis Kjær: Stort frafald hos dem der har gentilmeldt sig. Ventelisterne er blevet aktiveret således
at man nu skal gentilmelde sig ventelisten. Lærerne har været meget gode og effektive.
Michael Christensen: Enkelte lærere tager også ud på skolerne og underviser eleverne
umiddelbart efter skoletid.
På grund af soloundervisning i orkestertiden drøftedes evt. flytning af orkestertid.
Gen- og nytilmeldingsprocent på hhv. ca. 60 og 40.
Ros til Dennis Kjær for arbejdet med SpeedAdmin.
4.
Samarbejde med AOF – status på udbudt undervisning for elever +25 for ny sæson
!1
TÅRNBY KOMMUNE
Fagot, tuba og sang udbydes. P.t. har ingen meldt sig. Vi ser!
5.
Update på folkeskolereformen
JL, MC og Rolf Mandix afholder møde med ny skolechef Anja Overgaard 8/10 vedr.
samarbejdsmuligheder med folkeskolen.
Orientering ved Michael Christensen. SHJ nævnte muligheden for at søge A.P. Møller Fonden.
Kataloget – Musikkarrusellen er sendt ud + Musik og Eventyr
6.
Status på forslag om Nordlys som overbygningskor for sangere i Kvintus
Nordlys holder åbent hus for sangelever fra Kvintussamarbejdet med fælles stemmeopvarmning
og minikoncert torsdag den 1. oktober i Kastrup Kirke.
Hvis samarbejdet på sigt skal formaliseres skal det godkendes i Tårnby Musikskoles bestyrelse
med henblik på evt. videre politisk behandling i Tårnby Kommune.
7.
Ny overenskomst på musikskoleområdet
Nye arbejdstidsregler og tilstedeværelsespligt for musikskolelærere fra og med sæson
16/17.
Den endelige forligstekst findes endnu ikke.
Sag for bestyrelsen.
8.
Økonomi
a. status
Forbrugsprocenten ser fin ud i forhold til sæsonen
9.
Fastlæggelse af datoer for kommende bestyrelsesmøder – ons 25.11 + ons 20/1 + ons 20/4 +
ons 21/9 + ons 30/11
Datoerne bookes
10.
Punkter til næste dagsorden
Ny overenskomst
11.
Eventuelt
Trygve har taget kontakt til frivillighedskoordinator Naomi Gurfinkiel med henblik på at lave et
samarbejde omkring flygtninge. Red.: Der er aftalt møde med Naomi torsdag den 17/9 kl. 13 på
Kulturzonen. Der orienteres om projektet på næste bestyrelsesmøde.
Musiktakster pr sæson 16/17.
Koncertbesøg fra Gran Canaria 21.- 27/10 - udveksling.
!2
Bilag: 2.2. Kulturzonenyt september 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 191814/15
Kære alle
Kulturzonenyt september 2015.
Som I kan se ser månedens Kulturzonenyt noget anderledes ud end det plejer. Vi er ved at lægge
hånd på det nye lay-out og indtil da udkommer det som mailen her.
I forlængelse af personaledagen den 16. juni i år, og for at sikre mere præcis og nødvendig
information vil Kulturzonenyt og aktivitetskalender fremover holdes adskilt. Årsplanen udgår og
samtlige aktiviteter vil blive lagt ind i én kalender på SpeedAdmin. Alle skal kunne tilgå og løbende
kunne ajourføre kalenderen med aktiviteter af interesse for alle i huset.
Mht. ferie og fridage kan man fortsat orientere sig i ferieplanen for Tårnby Kommunes Musikskole,
som findes på hjemmesiden.
Velkommen.
Vi byder velkommen til Ruth Givard Kjær, som i starten af august tiltrådte i fuldtidsstillingen som
administrativ medarbejder. Ruth vil udover at varetage PR & Kommunikation/grafisk arbejde
også være inde over elevadministration/SpeedAdmin, instrumentadministration og lokalebooking/
nøgleadministration. I vil derfor på sigt kunne henvende jer til Ruth i disse anliggender.
Lige nu ser Ruth´s arbejdstider således ud:
Man 9 - 17, tir 12-20, ons 10-17, tor 10-17 og fre 9-16
Ruth har mail: [email protected] og direkte tlf. 3076 0335.
Kom ind og hils på Ruth - hun glæder sig til at møde jer.
Vi glæder os over samarbejdet med Ruth og byder hende velkommen i huset.
Mere personale.
Vi har afholdt ansættelsessamtaler til stillingen som administrativ medarbejder med
økonomiske kompetencer (stillingen som Helle tidligere havde). Vi melder ud så snart vi har
navn på den kommende medarbejder. Vi har en kandidat og vi afventer at det falder på plads.
Mere detaljeret info om hvem der gør hvad i administrationen følger så snart den nye
medarbejder er på plads - formodentlig pr. 1. oktober.
Til orientering er Dennis på barselsorlov fra 19/10 – 14/2.
Camilla har pga. en arbejdsskade opsagt sin stilling, og vi er i færd med at finde hendes afløser.
Opslag på stillingen vil blive sat op i denne uge. Camilla´s sygemelding går desværre hårdt udover
elevtilmeldingen til især babyrytmik, men vi håber at kunne indsætte en ny medarbejder i stillingen
så hurtigt som muligt. Vi takker Camilla for samarbejdet og ønsker hende al mulig held og lykke i
fremtiden.
I kulturhuset skal vi have ansat en kulturmedarbejder. Vi har ekstra lønninger der skal afholdes
ifm ansættelsesophør, der tynger budgettet og vi må derfor udskyde ansættelses-starttidspunkt for
den nye medarbejder til januar 16.
Generelt har Børne- og Kulturforvaltningen p.t. økonomiske udfordringer med et overforbrug på 20
mio. kr. - Der er således ingen mulighed for en tillægsbevilling.
Optag og skemalægning.
Sæson 15/16 er skudt igang og selvom der stadig er udfordringer med at få lagt de sidste brikker
på plads i skemalægningen ved vi at I gør jeres bedste for at få det til at gå op. Har I brug for
hjælp ved I at I kan henvende jer til Dennis eller Ruth der vil forsøge at hjælpe det bedste de kan.
Ved sæsonslut 15 lå elevtallet på ialt 553 aktivitetselever. P.t. er status 407 aktivitetselever og 102
elever på venteliste.
Bestyrelsesmøde i musikskolen.
Musikskolen indleder sæsonen med sit første bestyrelsesmøde nu på torsdag den 9/9 kl. 16.30. På
programmet står emner som orientering om nyansættelser og ophør, status på elev-optag,
samarbejde med AOF, update på folkeskolereformen, overenskomsten og økonomi.
Fællesudvalgsmøde.
Vi afholder møde i FU - sæsonens første - torsdag den 17/9 kl. 11. Det vigtigste punkt er
opfølgning på personalemødet i juni. Hvis I har emner der ønskes behandlet så mail det til mig så
jeg har det senest torsdag den 10/9.
Udvalget består af: Jacob (TR), Michael D. (AMR), Trygve (medarb.repr., musikskolen), Patrick
(medarb.repr., kulturhuset), Ruth (administrationen/ref.) samt Dennis og jeg fra ledelsen.
Kulturzonens café.
I caféen har vi nu fået kasseapparat så al salg registreres. Jesper har til opgave at tælle kassen op
hver dag når han møder ind og holde styr på "varelager." Desuden har vi fået indført MobilePay, så
kunder også på den måde kan betale. MobilePay er koblet op på kassefunktion i caféen.
Ny skolechef.
Tårnby Kommune har fået ny skolechef efter Ivan Jensen. Hun hedder Anja Overgaard, er
uddannet jurist og kommer fra en lederstilling i center for udvikling af folkeskolen i
undervisningsministeriet.
Jens Lauridsen og Michael deltager i et møde med Anja og ledere fra folkeskolen 8. oktober, hvor
muligheder for samarbejde skal drøftes. Vi har som I ved allerede bidraget med forslag til
samarbejder men har I yderligere konkrete forslag til samarbejder så mail det gerne til
undertegnede så tager jeg det med på mødet.
Lige nu har Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen meldt deres interesse for samarbejde, men
arbejdspres og sygemelding gør at de endnu ikke er klar til noget konkret.
Vi håber meget at der kommer skub i samarbejdet snart og at, ikke mindst, det finansielle grundlag
bliver afklaret.
Ny overenskomst.
Som bekendt overgår musikskoleområdet til en ny overenskomst med virkning fra og med sæson
16/17. Der bliver bla. tale om nye arbejdstidsregler. Men der kommer meget mere information om
det senere.
AOF.
Seneste status på tilmelding i AOF til undervisning af elever + 25 er at der endnu ingen elever har
meldt sig. Der vil formodentlig blive oprettet et hold fra oktober i Tai Chi/Qi Gong mandag eller
torsdag formiddage kl. 10. Mere info herom såsnart vi ved nærmere.
Håndværkere på Kulturzonen.
Håndværkere har netop afsluttet arbejde med at reparere og male træværk. Arbejdet fortsætter i
næste budgetår, hvor desuden tagrender skal efterses og udskiftes.
Vi er glade for den gode opstart på sæsonen, og tak for den gode indsats I yder for at få
skemalægningen på plads og for den tålmodighed I har udvist i forbindelse med overgangen til
SpeedAdmin.
Har I spørgsmål eller ting I føler uklarhed omkring så lad mig det vide så vi kan få det rettet på
plads.
Kom gerne ind og hils på når I møder ind!
De bedste hilsner
Michael
Bilag: 2.3. Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 191818/15
September 2015
Arrangementer på biblioteket
Blip Båt Onsdag
Hver onsdag i ulige uger kl. 17-19 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
(Første gang er onsdag den 9. september.)
Vi finder et udvalg af bibliotekets robotter og andre gadgets frem til fri leg.
Kom og prøv Ozobots, Sphero, Dash & Dot og meget andet. Det varierer fra gang til gang,
hvad vi finder frem. Både børn og voksne er velkomne.
Højtlæsning for børn
Tirsdage kl. 10.00 og torsdage kl. 14.00 /
Tårnby Hovedbibliotek og Vestamager Bibliotek
Vi finder gode bøger frem og læser højt i tøsehulen på Hovedbiblioteket og i småbørnsområdet på Vestamager Bibliotek. Der er ingen tilmelding, kom bare når I har tid og lyst.
Filmhygge efter skoletid
Tårnby Hovedbibliotek - torsdage i ulige uger kl. 16.00 ( Første gang den 10. sept. )
Vestamager Bibliotek - mandage i ulige uger kl. 16.00 ( Første gang den 7. sept. )
Gratis billetter. Bibliotekets børnefilmklub inviterer inden for til filmoplevelser for børn i
alderen 8-12 år. Programmet byder på populære film af både ældre og nyere dato.
Hent programmet på biblioteket.
Filmperler
Torsdag den 17. september kl. 16.00 / Torsdag den 29. oktober kl. 16.00 /
Torsdag den 19. november kl. 16.00 / Torsdag den 10. december kl. 16.00
Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Fire torsdage i efteråret kan du nyde håndplukkede film på Hovedbiblioteket. Programmet
byder på danske og udenlandske spillefilm af høj kvalitet. Hent programmet på biblioteket.
Litteraturcafé
Tirsdag den 1. september kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg
af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger.
Akvarelcafé
Onsdag den 2. september / Onsdag den 16. september / Onsdag den 30. september
kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
I akvarelcaféen er du velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang.
Vi mødes onsdage i lige uger.
Rockcafé: Magtens Korridorer - Se filmen og mød instruktøren!
Torsdag den 3. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Se dokumentarfilmen Magtens Korridorer - strikkeklub på alufælge og mød instruktøren bag
filmen Andreas Haaning Christiansen.
Tårnby Kommunebiblioteker
taarnbybib.dk
Byg din egen fuglekasse - Workshop for børn fra 7 år og op
Lørdag den 5. september kl. 11.00 -14.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 20 kr.
Mads Madsen fra Amager Skovhjælpere kommer med træ, værktøj og maling og hjælper
dig med at bygge et flot fuglehus. Hvis du har mindre søskende, kan de være med til at lave
foderkugler til fuglene. Det foregår udendørs på bibliotekets græsareal. Hvis vejret er dårligt
går vi indenfor..
Åben læsekreds
Tirsdag den 8. september kl. 16.00 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang
Har du lyst til at mødes med andre til hyggelig snak om bøger?
Vi snakker om Alaa Al Aswany: Den kongelige Egyptiske Automobilklub. Bogen kan hentes i
Informationen på Vestamager Bibliotek.
Strikkecafé
Onsdag den 9. september / Onsdag den 23. september kl. 16.30 /
Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Har du lyst til at strikke eller hækle, og har du lyst til at mødes med andre og få inspiration,
så kom og deltag i strikkecaféen. Medbring garn og pinde, så sørger vi for kaffe, te og masser
af inspiration fra bibliotekets håndarbejdsbøger. Vi mødes hver anden uge i ulige uger.
Kryptering i praksis - Workshop ved Thor Dekov Buur
Mandag den 14. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Kryptering af email og chat er en forudsætning for at sikre sit privatliv og sine data på nettet.
På workshoppen gennemgår vi forskellige teknikker, og du får rig mulighed for at prøve det
selv i praksis. Tag din computer eller mobil med, så hjælpes vi ad med at gøre den sikker
Arrangementet afholdes af Thor Dekov Buur i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker.
Japan - 70 år efter verdenskrigen
- Foredrag ved Tokyo-korrespondent Asger Røjle
Mandag den 21. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Asger Røjle har fulgt japansk og østasiatisk politik i over 30 år. I august var det 70 år siden,
at Anden Verdenskrig fandt sin afslutning i Østasien. Men der er stadig bitter strid mellem
krigens parter om, hvordan den sande historie om krigen skal skrives. Asger Røjle vil i sit foredrag give sit bud på en forklaring på, hvorfor kinesere, koreanere og japanere har så svært
ved at glemme den fjerne krig og komme videre.
Strikkeværksted for 8-12 årige
Tirsdag den 22. september kl. 16.00 / Tirsdag den 29. september kl. 16.00
Vestamager Bibliotek / Gratis billetter
Kom og lær at strikke f.eks. en taske, pandebånd eller håndledsvarmere. Du får et nøglegarn
og et par strikkepinde, og vi hjælper dig med at komme i gang.
Klassisk Lytteklub om Thomas Adés
- Foredrag ved cand mag. i musik Palle Andkjær Olsen
Tirsdag den 22. september kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Efterårets række af klassiske musikforedrag i Lytteklubben på Tårnby Bibliotek omhandler
værker af årets to nordiske fødselarer, Carl Nielsen og Jean Sibelius, samt den unge komponist og Sonningprismodtager, Thomas Adés.
Første foredrag handler om Thomas Adés (f. 1971), der modtager Sonningprisen ved en
radiotransmitteret koncert i Koncerthuset den 8. oktober.
Foto: Brian Voice
De syv dødssynder i verden og vores liv
- Foredrag ved sognepræst Martin Herbst
Onsdag den 23. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
De syv dødssynder har aldrig været mere populære - men ender det godt? Det spørgsmål stiller Korsvejskirkens sognepræst Martin Herbst til syv personligheder og tænkere, der i løbet af
2015 aflægger besøg i Korsvejskirken og giver deres bud på de syv dødssynder.
Arrangementet afholdes af Martin Herbst i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker.
Kom i mental topform - Foredrag ved Louise Luxhøi
Torsdag den 24. september kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billetter 60 kr. via AOF
Louise Luxhøi er forfatter til bogen Mental Topform - 28 dage til mere robusthed og overskud.
I foredraget fortæller hun, hvordan du kan træne din hjerne til at blive bedre til at klare udfordringer og håndtere stress. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem AOF Amager og
Tårnby Kommunebiblioteker.
Byttemarked
Lørdag den 26. september kl. 11 - 13 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang
Kom forbi med de ting, du ikke længere bruger, og byt dem til ting, du godt kan bruge.
Medbragte ting skal være i god stand og ikke større, end de kan bæres i favnen.
På byttemarkedet er alt gratis. Det er jo genbrug, der er idéen!
Bogsalg på Hovedbiblioteket - i 3 dage
Lør. 26. - man. 28. september i hele åbningstiden / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Biblioteket har ryddet op og gjort plads på hylderne til nye materialer, så du har god mulighed
for at gøre et godt køb, når biblioteket holder bogsalg.
Lær mere om mus og slanger
Søndag den 27. september kl. 11-13 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Naturskolemedarbejder Eddie Fritze besøger Tårnby Hovedbibliotek og tager nogle mus og
slanger med. Eddie viser dyrene frem og fortæller alt, hvad der er værd at vide om dem.
Syng dig glad - Sangeftermiddag
Mandag den 28. september kl. 16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre? Så kom
til sangeftermiddag på biblioteket. Vi mødes den sidste mandag i måneden og synger lyset og
glæden frem med korleder og musikpædagog Marianne Kragh ved klaveret.
Sådan får du Ole Henriksens hjerne - Foredrag ved Ole Juncker
Tirsdag den 29.september kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via AOF
Ole Juncker, der står bag Ole Henriksen-programmerne på TV2, har altid været misundelig på
Ole Henriksens positive humør. Derfor besluttede han at tage Ole Henriksen under armen og
besøge en lang række videnskabsfolk, der skulle give ham svaret på, hvordan han på to
måneder kan få en hjerne, der er lige så glad i låget som Ole Henriksens.
Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker.
Det hemmelige Israel (The Gatekeepers)
- Dokumentarfilmklubben Tårnby DOX
Onsdag den 30. september kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
I denne øjenåbnende og Oscar-nominerede film møder vi seks bramfri eks-chefer for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, der i 80'erne erstattede Mossad.
Instr: Dror Moreh. Danmark, 2013, varighed: 95 min.
Tårnby Kommunebiblioteker
taarnbybib.dk
Kommende arrangementer i oktober
Carsten Niebuhr og Det Lykkelige Arabien
- Billedforedrag ved Flemming Bo Jørgensen
Torsdag den 1. oktober kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billetpris 30 kr.
Fotografen fortæller historien om ekspeditionen, som i 1761 drog ud for at udforske den
arabiske verden, og viser billeder af kultur og billedskønne bygninger fra de arabiske lande.
Jeg sætter min hat som jeg vil - Koncert og foredrag ved Daimi
Torsdag den 1. oktober kl. 14.00 -16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Arrangementet er fortrinsvis for bibliotekets hjemmelånere. Resterende billetter kan
købes fra torsdag den 24. september. (Max 4 billetter pr. person).
Nu kommer Daimi til Tårnby. Lyt til hendes dejlige sange og hør hendes fortælling om et
spændende liv. I 1961 optrådte unge Daimi fra Esbjerg i en talentkonkurrence på TV,
datidens X-faktor, og med et var hun verdensberømt i Danmark. Med sin charmerende
udstråling har hun gennem alle årene udfoldet sit store talent som sanger, revystjerne og
teater- og filmskuespiller. Oplev en veloplagt Daimi synge og fortælle om et spændende liv på
scenen.
Rockcafé: Gasolin - et stykke dansk rockhistorie
- Mød tidligere Gasolin bassist Wili Jönsson
Torsdag den 1. oktober kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
I anledning af 40 års jubilæet for albummet Gas5, der udkom 14. oktober 1975 med numre
som Rabalderstræde og Kvinde min, lægger tidligere Gasolin bassist Wili Jönsson vejen forbi
Tårnby Bibliotek til et interview om Gasolin', Gas 5 og tiden efter.
Billetbestilling
Billetter købes / bestilles online på taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på
et af Tårnby Kommunes biblioteker.
Ved arrangementer, der afholdes af AOF i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker
købes billetter på tlf. 32 51 14 95 eller via www.aof-amager.dk.
For alle arrangementer gælder at resterende billetter sælges ved indgangen.
Din idé - sammen med os
Kan du spille, synge, danse eller noget helt fjerde, eller ved du noget om et emne, som du
gerne vil dele med andre, så har du nu muligheden for at lave et offentligt tilgængeligt arrangement i form af f.eks. en opvisning, et foredrag eller en workshop sammen med biblioteket.
Vi kalder det Levende Rum. Både foreninger og privatpersoner er velkomne. Har du lyst til at
lave et arrangement eller vil du bare høre mere om mulighederne, kan du kontakte os på
tlf. 3246 0578 eller [email protected]
Tårnby HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 20, [email protected]
Tårnby Kommunebiblioteker
Vestamager Bibliotek
Ugandavej 111, 2770 Kastrup
Tlf. 32 53 54 99, [email protected]
taarnbybib.dk
Bilag: 2.4. Glemmer Du, nr. 5 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 191821/15
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT
SEPTEMBER / OKTOBER 2015
I FLENSBURG'S FODSPOR
En tidsrejse gennem Kastrup
NUMMER 5 / 2015
FORSIDE:
Formentlig var det et fotografi, de tre herrer kiggede på.
Fra venstre Nikolaj Høyer, Martin Larsen og Marius Westh
ved Kastrup Havn. Fotograferet i tidsrummet 1901-1906.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
KILDER
Folketællingerne 1880, 1901 og 1906
Vejviserne 1910, 1911/1912, 1915/1916 og 1918
Taarnby, Gerhard: Amagerlands Skytteforenings historie gennem 100 år. 1868 – 1. marts – 1968.
Udgivet 1968. L35.57
Carl Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879 – 11. januar – 1954.
Udgivet 1954. L67.7
Pedersen, Kirsten Nørregaard: Kastrup Værk – Bryggergården 1749-1900. Rhodos 2014.
A201 Tårnby Sogns Kommunale Forening
A145 Forsikrings-og vurderingsprotokoller for Tårnby sogn, Amager Birk
Tårnby Kommunes Udklipsmapper
COPYRIGHT
Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv, en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden
tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og
Lokalarkiv. Læs mere på taarnbybib.dk/da/page/copyright
© Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015
For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver.
Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt
du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]
Enkelte af billederne er beskåret.
HVIS DU VIL VIDE MERE:
Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på https://taarnbybib.dk/
Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af:
© Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet
ISSN 1397-5412
Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen
Layout: Anne Petersen
Carl Flensburgs glasfotografier fra omkring 1900 er blevet digitaliseret af
arkivet. Det er en af juvelerne i samlingen. Og det er en uanet kilde til,
hvordan det har været at leve især i Kastrup omkring år 1900.
Arkivet er slet ikke færdig med at studere billederne endnu. I hvert enkelt fotografi ligger så mange historier og venter på at blive beskrevet. For hver lille
detalje vi får afsløret, er der nye spørgsmål og svar, der skal stilles og besvares.
De fleste af oplysningerne er fundet ved at observere fotografierne, bruge de
hjælpemidler, der er på arkivet og på arkivets hjemmeside, og slægtsforske en
lille smule i de forskellige familier.
Carl Flensburgs præsentation
af sig selv foran Carstensminde
på fabriksgrunden for Carl
Flensburg & Sebbelovs væveri.
Fotograf: Carl Flensburg?
Foto: Tårnby Stads- og
Lokalarkiv, B1892
FABRIKANT
CARL FLENSBURG
Fabrikant Carl Flensburg
blev født i Købmagergade nr.
29 i 1850. Carls far havde en
manufakturhandel i København, hvor han solgte varer
fabrikeret på hans væveri på
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
FAMILIER I KASTRUP
I Flensburgs fodspor
Christianshavn. Der blev hovedsageligt vævet håndklæder
og viskestykker. De varer, som
ikke kunne sælges i forretningen, blev overdraget til Valdemar Sebbelov, som var grosserer i klædevarer. Den gamle
Flensburg døde omkring 1871,
3
I FLENSBURG'S FODSPOR
og den ældste søn Christian
overtog forretning og væveri.
Han havde imidlertid ikke arvet faderens forretningssans
og satte i løbet af kort tid hele
virksomheden over styr og
blev erklæret fallit.
Valdemar Sebbelov havde
på det tidspunkt ca. 10.000
kr. til gode i firmaet - mange
penge på det tidspunkt - og
for at redde mest muligt, gik
han den 11. januar 1879 i kompagniskab med en anden søn,
nemlig Carl Flensburg.
4
Firmaet hørte til på Christianshavn, men lokalerne her
blev hurtigt for små til de store væve.
Han kom til Kastrup i 1881,
hvor han købte det nedlagte
Kastrup Saltværk sammen med
grosserer Valdemar Sebbelov.
Saltværket blev ombygget, og
væveriet Flensburg & Sebbelov
flyttede ind. Vævene blev sejlet
fra Christianshavn til Kastrup
på Flensburgs dampdrevne
båd, Joy, som Carl Flensburg
selv havde bygget.
Væveriet set inde fra gården. Formentlig arbejder kvinderne ved vævene på
fabrikken.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2486
Efter Carl Flensburgs død
blev Valdemars ellers rosende
ord om den unge medejer til,
at Valdemar Sebbelov havde
"et mindre godt samarbejde
med kompagnonen", som 75års jubilæumsskriftet fra 1954
udtrykker det. Der havde Carl
også været død i mere end 10
år, og der var ingen af hans
familie i firmaet længere til at
forsvare ham.
FAMILIEN
Fra væveriets start i Kastrup i
1882 var der en separat bolig
og en bygning til arbejderne.
Ikke alle arbejdere kunne dog
bo på fabrikken. I 1901 boede
bogholdersken, som også var
en slægtning dér. Fabriksmesteren Carl August Schmalfuss fra Sachsen, der var
enkemand, boede også på fabrikken med sine børn. Tillige
boede maskinmesteren Niels
Madsen Ejwald Johansen med
sin familie på fabrikken. Også
en ugift væverske fra Skibby
boede der. Hun var flyttet til
Kastrup i 1897. Dertil var der
de obligatoriske tjenestepiger
tilknyttet. Desværre kan det
ikke ses, hvor de forskellige
har boet. Mon ikke familien
Flensburg har boet for sig selv
i den bygning, som blev kaldt
for stuehuset – selvfølgelig
med tjenestepiger boende ved
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
Carl var uddannet som mekaniker og havde været værkfører på fabrikken på Christianshavn og skulle nu være teknisk
leder. Han var kun 29 år, men
blev positivt skildret af Valdemar Sebbelov som "en ung
mand, der foruden at besidde
en ikke helt almindelig begavelse på teknikkens område,
tillige i det hele er en særdeles
praktisk, dygtig mand". Valdemar var 43 år, da han blev
medejer i den nye væverivirksomhed. Sebbelov overtog
den forretningsmæssige side
af ledelsen. Efter flytningen
til Kastrup var omsætningen
beskeden, men virksomheden
udviklede sig dog hurtigt.
Valdemar Sebbelov fik et hjertetilfælde i 1892, som gjorde
ham uarbejdsdygtig. Nevøen
Holger Sebbelov, som blev
født i 1866, indtrådte i hans
sted. Han havde allerede arbejdet i væveriet siden 1881.
Efter Valdemars død i 1897
blev nevøen Holger og enken
efter Valdemar, Anna Sebbelov, medindehavere.
5
I FLENSBURG'S FODSPOR
6
Datteren Gerda Flensburg blev født i
Kastrup i 1884. Hun blev senere gift
med fabriksbestyreren på Carl Flensburg & Sebbelov, Max Walter Riess.
Hun var stadig ugift i 1906.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv,
B5117
siden af køkkenet eller oppe
på loftet. De øvrige ansatte
har så nok boet i det, der blev
kaldt arbejderboligen. Forsikringspapirerne afslører, at arbejderboliger i 1916 blev brugt
til lagerbygning.
Carl Carsten Flensburg blev
gift i 1877 med Christiane
Anette Voigt. De fik en datter,
Gerda i 1884, hvor fadderne
alle var i familie med forældrene deriblandt billedhuggeren Niels Waldemar Fjeldskov,
som var Carls søsters søn. Det
var altså ikke lokale fra Kastrup, som stod faddere.
Ægteparret fik en søn, Carsten
Schmidt Flensburg i 1886. Her
var fadderne heller ikke lokale,
men ikke udelukkende familie.
Desværre døde den lille søn
på Blegdamshospitalet i 1890.
Han blev kun 3 ½ år. Han
blev begravet på Assistents
Kirkegården på Nørrebro.
Carl Flensburg opkaldte derefter en af bygningerne på fabrikkens grund efter sin søn.
Det blev til Carstensminde.
Præcis hvilken bygning der er
tale om vides ikke, men i folketællingen fra 1901 var det både
privatboligen for Flensburgs
familie og arbejderboliger der
blev kaldt Carstensminde.
Det har helt sikkert været et
stort tab for familien, og måske forklarer det, at kompagnonen Valdemar Sebbelov var
utilfreds med Carl Flensburgs
arbejdsindsats i tiden efter.
Walter Riess var tekstiltekniker fra Tyskland. Han var i
1904 blevet ansat i firmaet ifølge jubilæumsskriftet fra 1954.
Senere blev han gift med Carl
Flensburgs datter, Gerda. Han
blev medindehaver i 1943, hvor
et generationsskifte var skudt i
gang. Walter og Gerda fik to
drenge – Carsten (formentligt
opkaldt efter Gerdas lillebror,
der døde bare 3 ½ år gammel)
og Gerhard, som blev uddannet tekstiltekniker, og som under krigen havde været med i
modstandsbevægelsen. Sidstnævnte var også ansat på væveriet, indtil han døde i 1949
på grund af en arbejdsulykke.
Da Walter Riess døde i 1950,
var der ikke længere nogen fra
Flensburgs slægt, der var med
i væveriet Carl Flensburg &
Sebbelov.
CARL I KASTRUP
Carl Flensburg blev hurtigt
en central figur i byen, blandt
andet fordi han bosatte sig i
Kastrup. Det gjorde Valdemar
Sebbelov ikke. Han holdt sig til
Nørrebro fra 1894 til sin død
i 1897. Ifølge registreringerne
som politiet foretog i Køben-
havn for at holde lidt styr på,
hvor folk boede ind imellem
de forskellige folketællinger.
Det var en slags adresseregister, som bliver kaldt politiets
registerblade og omfatter perioden 1890-1923.
Heller ikke nevøen Holger
Sebbelov flyttede til Kastrup.
Fra 1892 boede han i København på forskellige adresser.
Den sidste adresse registreret
i 1900 i politiets registerblade
var på Vesterbrogade.
Det var kun Otto Sebbelov,
der slog sig ned i Kastrup. Han
var fabriksbestyrer på Plyssen,
og han var i øvrigt Valdemars
søn. I starten boede familien
med to børn på Kastrupgård,
hvor han var lejer. I 1903 fik
han bygget et stort hus på Carl
Flensburg & Sebbelovs grund
ud til Amager Strandvej. Han
var jo arving efter Valdemar og
Anna Sebbelov. Otto Sebbelov
blev sågar gift med en lokal
pige, Nelly Marchen Hansen.
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
ARVTAGERNE
FLENSBURG
SOM FOTOGRAF
En af Flensburgs fritidssysler
har været fotografering. Det blev
sikkert vakt af hans tekniske
interesse. Han har efterladt
7
sig et væld af dias på glasplader – næsten alle med motiver
fra Kastrup. Carl Flensburg
udviklede selv et apparat til
fremvisning af billederne. Fotografierne er overraskende
gode. Motivvalget viser Flensburg som en følsom mand
med sans for at få en stemning
frem i fotografiet, hvilket er
usædvanligt for tiden.
Fotografierne er fra perioden
omkring århundredeskiftet,
hvor det ellers er atelierfo-
tografier med græske søjler
og klunkemøbler, som er de
velkendte. Flensburg tog sine
fotografier ude i den virkelige
verden, og han begrænsede
sig ikke til det fine borgerskab, men var alle vegne. Det
var således også postbuddet,
mælkemanden og skærvehuggeren, der blev foreviget. Han
havde dog sine favoritter, der
er således flere familier, som
er blevet meget fotograferet.
I FLENSBURG'S FODSPOR
FAMILIEN LARSEN
8
Jens Larsen blev ikke født i
Kastrup, men han blev den
brygger, der fik skabt Kastrup
Bryggeri. I folketællingen fra
1845 boede han på Kastrup
Værk som ugift, hvor han
arbejdede som brygger hos
brygger Petersen. Kort efter
overtog han bryggeriet. Senere fik nogle af hans sønner arbejde i bryggeriet. Lars
Christian var maltgører, men
døde allerede inden 1901,
hvor hans enke slog sig ned
i en villa på Alleen som maBrygger Carl Monrad Larsen foran
nufakturhandler. Carl MonKastrup Glasværk og Kastrup Værk.
rad blev brygger efter sin far i
Han var søn af brygger Jens Larsen.
Fotograferet inden 1910, hvor han døde. 1872, samme år som han blev
Fotograf: Carl Flensburg.
gift med Marchen Caroline
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
Sophie.
inden Laura Larsen, der var
blevet enke efter Lars Christian
Larsens død, var allerede flyttet – dog ikke længere end til
Alleen 72 i nærheden af det
netop nedrevne Skovly. Ifølge
vejviseren i både 1910 og 19151916 boede Johannes og Madsine på Alleen – formentlig i
nr. 74 lige ved siden af svigerinden Laura Larsen. Johannes
stod da opført som købmand.
MARKETENDER
LARSEN
Familien Larsen ejede, foruden deres forskellige forretninger, en pæn del af de private arbejderboliger i Kastrup
og hørte afgjort med til den
økonomiske elite i kommunen. Derudover var Johannes
Larsen aktiv i politik, hvor
han var valgt ind i den del af
sognerådet, der var stemt ind
blandt alle mænd i kommunen på 25 år og derover. Det
var kun tre af de syv sognerådsmedlemmer, der var valgt
blandt dem. De fire øvrige var
udelukkende stemt ind blandt
den femtedel af kommunens
højst beskattede mandlige
skatteydere. På det tidspunkt
var der ikke hemmelig afstem-
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
Da Jens Larsen dør i 1878,
overlader han formentligt
marketenderiet på Kastrup
Værk til sønnen Lars Christian Larsen. I folketællingen
1880 står han som marketender, boende på Kastrup Værk
med sin familie. Dengang var
den kendte gæstgiver Johannes Larsen 22 år og boede hos
sin mor. I 1890 folketællinger havde broderen Johannes
Larsen imidlertid overtaget
gæstgiveriet, som også blev
kaldt for marketenderi og havnecafé. Lars Christian var igen
opført som maltgører.
Carl Monrad købte Kastrup
Værk i 1894 for 160.000 kr.,
som dengang var en overvældende sum. Senere i 1899
solgte han til aktieselskabet
Ny Kalkbrænderi. Selvom
C.M. Larsen ikke længere var
ejeren, så boede hans familie
og broderen Johannes Larsens
familie stadigvæk på Kastrup
Værk i 1901. I vejviseren fra
1910 boede han i, hvad der
blev kaldt strandkontrollørboligen. Hvis det er samme sted
som strandkontrollør Johannes Møller boede i 1901, er
det en stor grund på Amager
Strandvej overfor Kastrup
Værk på matrikel 9c. Sviger-
9
I FLENSBURG'S FODSPOR
10
Johannes Larsen var gæstgiver på Kastrup Værk. Han var søn af brygger
Jens Larsen. Han var medlem af sognerådet fra 1899-1905 og formand fra
1902-1905. Han blev født i 1856 og døde i 1916.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
ning i en boks, dengang skulle
man sige højt, hvem man ville
stemme på. Det fortælles, at
Johannes Larsen pressede fiskerne på havnen til at stemme
på sig ved kommunalvalget i
november ved efterfølgende at
give dem kredit vinteren over i
marketenderiet.
Johannes Larsen blev gift i
1889 med Madsine, som var
datter af skibsfører Jens Larsen fra Maglebylille. De fik
ingen børn.
I mange år boede kunstmaleren Th. Philipsen på Kastrup
Værk, hvor også Johannes og
Madsine boede og havde deres
Helt frem til 1908 boede Philipsen i Kastrup, hvorefter han
flyttede til København, men
han besøgte stadigvæk Saltholm.
Flensburg fotograferede flittigt, desværre er der ikke et
foto af den berømte kunstmaler Th. Philipsen. Det er lidt
interessant. Mon ikke den meget beskedne Philipsen ikke
ønskede at blive fotograferet.
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
gæstgiveri og marketenderi.
Han flyttede ind i 1889. Særligt blev Madsine og Theodor
Philipsen gode venner. De
skrev sammen, når han var på
rejse til udlandet for at male.
Da Carl Monrad Larsen solgte Kastrup Værk i 1899, fik
kunstneren dog lov til at blive
boende på Kastrup Værk af de
nye ejere, Ny Kalkbrænderi.
Lars Christian Larsens enke, Laura Larsen, havde en manufakturhandel i det
hus. Det står der også på vinduet. Hun ejede huset fra omkring 1901 til 1918.
Laura Larsen havde i 1901 fire døtre. Den ældste, Ingeborg Larsen, var
telefonistinde, og det har vel også bidraget til økonomien.
Laura lejede også noget af huset ud til ægteparret Skov.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4615
11
For som motiv for Carl Flensburg var han spændende og
anderledes end de øvrige borgere i Kastrup.
FANNY OG ANNA
LARSEN
I FLENSBURG'S FODSPOR
Fanny Fuchs var gift med
August Fuchs, som var driftsleder på Kastrup Glasværk.
De blev gift efter 1901, da hun
boede hjemme sammen med
sin store familie ved den folketælling. Fanny var datter af
12
brygger Carl Monrad Larsen.
Hun fik i øvrigt opkaldt en
gade efter sig, idet Fannys Allé
– den nuværende Engmarken
– var navngivet til hendes ære.
Ligeledes var Annas Allé – nu
kaldet Spidslodden – opkaldt
efter hendes søster, Anna.
Med August Fuchs delte Carl
Flensburg sin interesse omkring fotografering. August
var civilingeniør og havde nok
flair for det tekniske. Flensburg
portrætterede endog Fuchs,
mens han stod ved sit kamera.
Fanny Fuchs så ud af et vindue i lejligheden, der hørte til Kastrup Glasværk.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
Også sønnen af brygger Carl
Monrad Larsen blev brygger.
I 1885 fik bryggeriet vokseværk. C. M. Larsen besluttede
at bygge et nyt bryggeri på Saltværksvej. Carl Martin blev født
i 1873 og blev gift med Anna
Maria Christine Høyer i 1897.
De boede i villaen, der hørte
til Bryggeriet på Saltværksvej.
Omkring 1894 overlod Carl
Monrad Larsen bestyrerposten til sin søn, Martin. Det
var også i 1894, at C.M. Larsen købte Kastrup Værk. Selvom far og søn har de samme
initialer, så er det faderen, der
omtales C.M. og sønnen kaldes for Martin.
Konkurrencen fra de store
bryggerier blev for hård, så
11 mindre bryggerier, heriblandt Kastrup Bryggeri, gik i
1891 sammen og dannede De
Forenede Bryggerier.
Produktionen ophørte imidlertid i Kastrup i 1905. Derefter flyttede Martin og hans
familie til København – til
Bryghusgade. Her arbejdede
han som brygmester på et andet bryggeri. Bygningerne på
Saltværksvej blev i en periode
anvendt som øldepot.
Martins kone, Anna Maria Christine,
født Høyer, blev fotograferet gennem
køkkenvinduet.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
CARL MARTIN
LARSEN
FAMILIEN JAKOBSEN
Da Flensburg fotograferede
Kastrupgård, var det Mikkel
Jacobsen, der ejede og drev
gården. Han havde købt den
efter sin far, Ole Peter Jacobsen. Mikkel blev født på den
store gård Lykkeshøj i Sundby i 1850. Det var hans mors
barndomshjem, hun hed Bodil
Mikkelsdatter. Ole Peter og
Bodil var ejere af Kastrupgård
fra 1875 til 1893. Da Mikkel
ejede gården, blev den drevet
som et landbrug.
Kastrupgård kan kaldes det
nuværende Tårnbys ældste
13
I FLENSBURG'S FODSPOR
Mikkel Jakobsen med sin hustru Christine og deres datter Elna yderst til
venstre foran Kastrupgård.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1351
14
villa – i ordets egentlige betydning: én families sommerbolig
med have til. Sommervillaen
blev bygget til Jacob Fortling i
perioden 1749-1754, hvor også
hans industribygning Kastrup
Værk blev opført. Han var den
første, der lagde en egentlig industri i kommunen.
Kastrup var faktisk det næststørste industriområde i Københavns omegn omkring år
1900 – kun overgået af indu-
strien ved Mølleåen. Det var
dette industriparadis, som
Carl Flensburg & Sebbelovs
væveri flyttede til.
Kastruplund var oprindeligt
en lille lund, som hørte ind
under Kastrupgårds jorde.
En lund er en lille lystskov – i
modsætning til skove, der bliver drevet for at tjene penge.
I 1885 solgte Ole Peter Jacobsen, ejeren af Kastrupgård,
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
Dirch Ole Jakobsen og hustruen Marie sidder i deres stue på Kastruplund
sammen med deres to ældste børn, Hjalmar og Martha, yderst til venstre ca.
1900.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
lunden til sin søn tømrer
Dirch Ole Jacobsen. Han opførte kort efter Kastruplund
som forlystelsessted. Forsikringen for stedet blev tegnet
i 1888. Hans bror, Mikkel Jacobsen, ejede Kastrupgård.
Familien Jacobsen ejede altså
tilsammen en stor del af Kastrups jord og huse.
Dirch boede på Kastruplund
formentlig på 1. sal. Ligesom
for andre borgerlige familier
var det førstesalen, bel-etage,
der blev anset for den fineste. Derimod blev stueetagen
og selvfølgelig kælderen og
kvisten vurderet som de kedeligste. Ægteparret og deres
mange børn samt Dirchs svi15
I FLENSBURG'S FODSPOR
germor boede der, foruden
stuepige, kokkepige og en lærerinde, som underviste børnene i hjemmet. Da Kastruplund var et gæstgiveri, hvor
man også kun bo, var der indlogeret en farver og en væver
fra Kastrup Væveri, dvs. fra
Carl Flensburg & Sebbelov.
16
Carl Flensburg har ikke været
fremtrædende i politik, men
han har haft magteliten i Kastrup som sin omgangskreds
– blandt andre adskillige sognerådsformænd og sognerådsmedlemmer. De mødtes ofte
på Kastruplund, og Flensburg
har også fotograferet flere billeder herfra.
Han var dog medstifter af
Tårnby Sogns Kommunale
Forening, som var de borgerliges modspil til den nye valglov
i 1908, der blandt andet gav
kvinder og tjenestefolk stemmeret. Loven betød en ændring i magtbalancen i Tårnby
Kommune, hvor det tidligere
var de rige gårdmænd og forretningsmænd, der bestemte,
blev det efterhånden arbejderne, som vandt indflydelse. I
de første år bestred Carl Flensburg posten i foreningen som
revisor.
FAMILIEN HØYER
Foruden familien Larsen, der
stammede fra brygger Jens
Larsen, og familien Jacobsen
var der andre familier, der kan
følges i Flensburgs billeder.
Jakob Nikolaj Høyer var i 1901
telefonassistent, senere blev
han ingeniør. Han var søn af
kammerråd, kaptajn og bjergningsagent Christoffer Høyer,
der havde en villa kaldet Sølyst
på hjørnet af Amager Strandvej og Spidslodden. Nikolaj
blev gift med Hedvig Petersen, som var en af naboens
døtre. Naboen var E.B. Petersen. Han blev i 1903 den første
direktør i Kastrup Bank, som
senere blev til Amagerbanken.
Flensburg har fotograferet
utroligt meget omkring Kastrup Værk og havnemiljøet,
selvom det ikke kan kaldes for
kønne motiver. Billederne viste
nemlig også mudder, rod og
forfald. Hvorimod kunstmalerne ligesom Th. Philipsen havde
en mere romantisk distance til
motivet, kom Carl Flensburg
helt tæt på motivet og gav et
mere realistisk indtryk. For
ham har det nok mere været
personerne og det industrielle
miljø, der var interessant, hvor
HAVNEN SOM MOTIV
En stor andel af fotografierne
taget af Flensburg var fra havnen. Langt de fleste lige op
ad Kastrup Værk og Kastrup
Glasværk på Alleen ved industrihavnen. Det overraskende
er også, at så mange fra det
bedre borgerskab gik tur ved
havnen. Adskillige af Flensburgs portrætter er nemlig fotograferet ved havnen og altså
ikke i nærheden af, hvor personerne boede eller arbejdede.
Der er også mange portrætter
af dem, der arbejdede på og
ved havnen. Alt fra fiskere,
kuske, skibsbyggere til glasmagere.
VIRKSOMHEDERNE
Carl Flensburg havde helt
sikkert øje for de små huse
og arbejdernes og fiskernes
særlige bymiljøer. Han fotograferede dem ikke arbejdende, da det dengang tog tid at
tage et billede. Motivet skulle
helst stå stille imens. Men de
blev ofte vist med deres redskaber og i deres arbejdstøj.
Nikolaj Høyer, Martin Larsen og
Jørgen Marius Westh var en tur på
havnen omkring 1901-1906. Nikolaj og Martin var svogre. Jørgen
Marius Westh var skibsbygger. Han
blev født i 1850 og var oprindeligt
fra Rønne, men flyttede til Kastrup
som 8-årig. Han blev senere gift med
Bothilde fra Kastrup. Han boede i
Alleen nr. 76.
Fotograf: Carl Flensburg.
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
det for Philipsen var lyset og
dets påvirkning af farverne.
Fotografierne viser derfor i
højere grad hverdagen, end de
fotos, som arbejdere normalt
fik taget af sig selv. På disse er
det hele familien i det stiveste
puds i den fine stue, der bliver
foreviget som et skønbillede af
en besøgende fotograf. Alt er
iscenesat og på den rette plads,
så billedet tager sig bedst ud.
Hvordan Flensburg har udvalgt sine motiver, ved vi ikke
17
I FLENSBURG'S FODSPOR
noget om, men de er taget i
mange forskellige miljøer.
I 1902-1903 var det den lokale
murermester Peter Christoffer Lapains arbejdere. De arbejdede på en villa til fabriksbestyreren på Plyssen, Otto
Sebbelov. Det er et af de få
fotografier af Flensburgs samling, vi kan give et årstal på. I
øvrigt var Lapains far, August
Lapain, også murermester.
Han havde fået opgaven at
bygge Kastrup Kirke, da den
skulle opføres. Faderen ejede
i 1901 flere huse i Kastrup.
August Lapain blev født i 1832
i Tyskland. Han var kommet til
Tårnby i 1856. I 1861 blev han
gift med en lokal Kastruppige.
18
En lang række af Flensburgs
fotografier er også portrætter
af folk i deres nærmiljø, hvilket for lokalhistorisk interesserede er virkeligt spændende
frem for de atelierfotografier,
der ellers er fra tiden. På et
fotoatelier blev alle afbilledet
med det samme baggrundstæppe og en pyntegenstand –
uanset hvem de var.
Kastrup Bryggeri var i midten af 1800-tallet på Kastrup
Værk. Det er derfor, det også
omtales som Bryggergården.
Otto Sebbelovs hus først med adresse
ud til Amager Strandvej, senere blev
den flyttet rundt om hjørnet. Murermesteren på opgaven var Peter
Christoffer Lapain. Yderst til venstre
er det formentlig arbejdsmand Ludvig
August Adamsen.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
B3899
I 1885 blev der bygget et bryggeri på Saltværksvej, og produktionen blev flyttet dertil.
På denne grund lå også villaen, hvor bryggeriets bestyrer Carl Martin Larsen boede.
Han var søn af Carl Monrad
Larsen, som også havde været
brygger på Kastrup Værk.
I 1891 gik en del mindre bryggerier sammen og oprettede
De Forenede Bryggerier. Ølproduktionen ophørte helt i
Kastrup i 1905. Reelt havde
der kun været bryggeri på Kastrup Værk fra 1838 til 1885.
Derfor er det lidt pudsigt, at det
oftest kaldes Bryggergården,
når der har været tilknyttet andre industrier i længere tid.
Også glasværket var et interessant motiv for Flensburg. Her
har han skildret fabrikken,
arbejdsprocesser, boligen og
fritiden med karneval, glasmagerorkestret og glasarbejderne
i deres fine tøj.
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
Flensburg var også interesseret i at portrættere arbejderne i Kastrup og
deres arbejde. Her er det bryggeriet på Saltværksvej, der er i fokus.
Med bowlerhatten står Carl Martin Larsen, den daværende brygger.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
HUSE OG GÅRDE
Fotografen Flensburg var ikke
kun interesseret i industrien,
men også i landsbrugerne og
deres gårde og huse. Gengivelser, der også viser et Kastrup
som en landsby, er en rig kilde
til os i dag, om overgangen fra
land til by.
Hans Edward Svendsen havde gården Friheden, som lå
på hjørnet af Englandsvej og
Sundbyvestervej. Han var gift
med Ane Gertsen, som var
19
I FLENSBURG'S FODSPOR
Glasmagere i deres fine tøj og stadig med træsko på. Fra venstre nr. 2 er
Alexander Roland/Rohland eller E. Lech/Leck/Lek, nr. 3 er måske Vilhelm
Olsen og nr. 7 er August Kaffka/Kaffeke.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1715
20
fra gården Ved Diget 28. Han
var således på besøg hos sin
svigermor Marchen Pedersen,
som blev født på Bredegård. I
øvrigt var Bredegård i 1947 fredet i klasse A. Det var en smuk
stråtækt firelænget gård med
bindingsværk. I Tårnby Kommunes udklipsmapper omtales
gården som gulkalket. Gården
blev opført i 1834 af slægten
Tønnesen. Natten til den 21.
juni 1949 brændte Bredegård,
som dengang havde adressen
Ved Diget 23. Gården var ejet
af Tårnby Kommune, men var
udlejet til tre familier. Hvoraf
den ene af lejerne var født på
gården. Alle blev reddet ud,
også noget af inventaret. Sådan mistede Tårnby en af de
ældre gårde fra den gamle Kastrup landsby.
Nu ejer Tårnby Kommune
Ved Diget 28. Det er stadigvæk
muligt at se præcis Flensburgs
motiv af en af de få gamle gårde fra Kastrup. Tidligere hed
vejen Digevej. Også Stationsvej ændrede navn og kom til at
hedde Ved Stationen. Mange af
de gamle veje ændrede navn i
1926.
HANDLENDE
Dengang var der ikke den
store forskel mellem at være
arbejder eller være en lille butiksindehaver med et begrænset vareudbud i en såkaldt
mand og kone forretning.
Forskellen opstod først rigtigt,
når der var flere ansatte.
Nordmarksvej er en af de
gamle gader i Kastrup. Det ses
tydeligt af det krogede forløb
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
Svigersønnen Hans Edward Svendsen var på besøg med sin cykel på
gården Ved Diget 28. Formentligt er fotografiet fra omkring 1900, hvor
denne type cykel var blevet mere almindelig. Det vides ikke, hvem de øvrige er. Bemærk at der bliver luftet tæppe på hækken og måtte på hegnet.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
gaden har. Flensburg har da
også taget en del fotografier af
de gamle huse og menneskene,
der boede og kom her. Tidligere hed vejen Nordre Bygade.
Lønnen var et lille hus, der
omkring år 1900 rummede to
familier. C. Larsens Detailhandel lå på hjørnet af Nordmarksvej og Saltværksvej. Jens
Peter Andersen var ejeren af
huset i 1901, men det var lejeren
21
I FLENSBURG'S FODSPOR
Christen Larsen, der havde
forretningen i Lønnen.
Foruden husejer var Jens Peter
Andersen også opgivet til at
være bryggeriarbejder i folketællingen.
Det er dog næppe Christen
Larsen på billedet, da han
blev født i 1827 og derfor ville
være noget ældre end manden
på fotoet. Hans kone, Inger
Christine Paulsen, levede
også i 1901, og hun blev født
i 1833. Måske er de voksne på
fotografiet deres datter Anna
Emilie født i 1875 og søn Valdemar født i 1867.
Manden kunne også være
ejeren Jens Peter Andersen,
22
C. Larsens Detailhandel lå på
Nordmarksvej. I Vejviseren fra 1915
var den der stadig.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
der blev født i 1848. Han var
enkemand og boede sammen
med sin søn, Jens Valdemar,
og en husbestyrerinde.
EN TUR
GENNEM ALLEEN
Carl Flensburg har også kastet
sig over fotografering af huse.
Han har nærmest fotograferet
hele Alleen. Om det har været
af nostalgiske grunde, for at
vise folk deres hus på et fotografi eller en helt tredje grund,
ved vi jo desværre ikke. Men
spændende er det nærmest at
kunne gå en visuel tur på Alleen år 1900.
Købmand Vilhelm Julius
Hansen havde forretning på
Alleen – nuværende nr. 38.
Bygningen ligger der stadigvæk. Vilhelm og hans familie
boede i Glasværkets arbejderboliger, adskilt fra forretningen, der blandt andet solgte te,
vin og delikatesser. Vilhelm
Hansen blev ejer af Skovly.
Han havde oven i købet telefon allerede i 1910 med et meget lavt nummer: Ks. 4, så han
har været en af de første med
telefon i Kastrup. Det afslører Amager Vejviser fra 1910.
Flensburg har præsenteret den
driftige erhvervsmand foran
sin butik på Alleen.
Vilhelm Hansen havde tegnet
en forsikring på Skovly i 1923.
I papirerne stod der, at der
også var en keglebane – ligesom også Kastruplund havde.
Forsikringen fik han brug for,
da han den 4. oktober 1928
anmeldte en brand. Han var
stadig ejer af Skovly i 1941.
I tidsrummet 1906-1910 over-
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
Vilhelm Hansen foran sin købmandsforretning.
I vinduet på 1. sal står: Til Leje. Senere slog købmand Vilhelm Westh sig
ned her og senere igen Kaj Westh.
Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
tog Vilhelm Westh købmandsbutikken efter ham.
I Alleen 30 startede det første bibliotek i kommunen fredag den 3. november 1899. I
bestyrelsen sad brygger Carl
Monrad Larsen, tømrermester
Hans Peter Christian Nissen
(han boede på Kastrup Værk
i 1890 og i 1901), sognefoged
Peter Tønnesen fra Skottegården, inspektør og bogholder
Otto Rosenkilde fra Svovl23
syrefabrikken, brygmester og
bryggeribogholder Axel Starup og cand. pharm. Rudolf
Jørgensen fra Kastrup Glasværk. De var alle sammen fra
Kastrup. Derudover var lærer
Peter Jacob Petersen fra Tårnby Skole, lærer Emil Rasmussen fra skolen i Maglebylille
og Godtfred Thybo fra skolen
i Ullerup/Tømmerup med i
bibliotekets bestyrelse.
I FLENSBURG'S FODSPOR
I 2012 modtog biblioteket det originale
skilt fra det første bibliotek i kommunen, som en gave fra Genbyg.dk.
Skiltet er udstillet på Hovedbiblioteket
på 1. sal. Skiltet er det samme som ses
på fotoet af det første bibliotek taget af
Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
24
FAMILIEN WESTH
Det første bibliotek på Alleen 30 ses
med skiltet på facaden på det lille hus
på højre side. Personen er ubekendt,
men det kunne jo være, at det var
en fra bestyrelsen. Personen er i alle
tilfælde yderst velklædt. Huset i to
etager til højre ligger der stadigvæk.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
Længere nede ad Alleen lå det
hus, hvor snedkermester Peter
Døllner holdt til. Han havde
tegnet forsikring på huset allerede i 1884, hvor han samtidigt
havde giftet sig. I 1901 boede
han stadigvæk i nr. 78 med sin
kone og fire børn. Peter Døllner var født i 1839 og var flyttet til kommunen i 1880 fra
Frederiksberg. Hans kone var
Anna Dorthea Westh, som
AMAGERLANDS
SKYTTEFORENING
En del af de fotograferede har
haft tilknytning til Amagerlands Skytteforening blandt
andre Nikolaj Høyer, Peter
Tønnesen fra Skottegården,
skoleinspektør P. J. Petersen og
snedkermester Troels Døllner.
En forening, som Carl Flens-
Fra venstre ses sejlmager Jens Johans.
Westh, snedkermester Peter Christian
Døllner og hans søn Troels, som var
lærling hos faderen. Troels blev 14 år
i 1901, men da han ser noget ældre
ud er fotograferet nok taget omkring
1903. Johannes Westh boede i nabohuset, der ses lige ved siden af.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
blev født i 1856 i Rønne. Hun
var søster til Johannes, Marius
og Anna Westh.
I Alleen 80 boede sejlmager
Jens Johannes Westh. Han
blev født 1852 og var kommet
til kommunen som barn i 1858
fra Rønne sammen med resten
af sin familie. Familien Westh
var også flittigt fotograferet af
Carl Flensburg.
I Alleen 76 boede naboen til
højre for Døllner, skibsbygger
Jørgen Marius Westh med sin
store familie. I huset boede
desuden en skibskok med sin
kone og fyrmesteren for Nordre Røse fyr med sin kone
og børn. Længere op mod
Kastrup Værk i nr. 72, boede
endnu en søster, Laura Westh.
Hun var gift med Lars Christian Larsen, som var søn af
brygger Jens Larsen.
burg også selv var medlem af.
Det var der også mange landbrugere og håndværksmestre,
som var.
I foråret 1906 blev Troels Døllner indmeldt. Som så mange
andre medlemmer syntes, så
var det særligt det gode kammeratskab, der trak, foruden
det at kunne forsvare fædrelandet. Han vandt mange forskellige turneringer og stævner bl.a. figurskydning hvor
han fik 10 ud af 10 i 1912 og
som veteran i 1944 og i 1949,
25
hvor han fik 77 ud af 80 mulige. Han oplærte de unge i at
skyde i 1911 og blev fanebærer
i 1915. Han var med i bestyrelsen fra 1921 til 1931. I 1952
fik han både et hæderstegn og
blev udnævnt til æresmedlem
af Amagerlands Skytteforening. Han havde virkelig været et aktiv for foreningen.
I FLENSBURG'S FODSPOR
FRITIDEN
FOR FABRIKANTEN
26
Det, Carl Flensburg engagerede sig i, var på livstid. Han
var medlem af alverdens
foreninger.
I villa Strandhøj på Amager
Strandvej fik den nystartede
Kastrup Bank det første banklokale. I 1906 blev bankens
område udvidet til hele Amager, og det påvirkede navnet.
Carl Flensburg var medstifter
af banken. Her var han medlem af repræsentantskabet for
banken indtil 1939, hvor han
var 89 år gammel.
I 1940 var han desuden formand for Kastrup Spareforening, hvor han ledede generalforsamlingen kort før sin
90 års fødselsdag. Her kunne
der spares op ved mindre beløb. Også her var han medstif-
ter af Kastrup Spareforening.
Flensburg fotograferede mange i Kastrup, og de var i hans
bekendtskabskreds samt medlemmer i de samme foreninger
som han selv.
Den fine klub, Kastrup Klub,
var en forening for det bedre
borgerskab. I 1908 fik de opført foreningens eget klubhus
på C. M. Larsens Vej i Kastrup. Formanden det år var
Carl Flensburg. Det afslører
Vejviser fra Amager Birk for
1915-1916. I 1910 var det formentlig Carl Monrad Larsen,
der havde posten.
Flensburg var en aktiv livsnyder – og han var bl.a. med i
Amagerlands Skytteforening
i mere end 60 år. I 1896 fik
Carl Flensburg en tredjeplads
ved en medaljeskydning. Han
var også med til kapskydning
i Kildebrønde. Lidt af en tur
i hestevogn fra Amager til
Kildebrønde i den nuværende Greve Kommune. I 1920
vandt han førstepræmien for
veteraner med 65 point ud
af 80 mulige. Carl Flensburg
modtog et hæderstegn i 1931
fra foreningen. Han var også
med i Dilettantforeningen,
som han også var medstifter af.
En gang imellem havde han
Dilettant på Kastruplund.
Muligvis fra 1909.
Fotograf: Carl Flensburg.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
HVEM, HVAD OG
HVOR
Der står desværre ingen oplysninger på de oprindelige
glasplader, som Carl Flensburg havde. Hverken årstal,
sted eller hvem personerne er.
Det er derfor en større opgave
at få mere viden om fotografierne. Fordi fotografierne er
så vigtige og interessante samt
fra en tid, hvor arkivet ikke
har så meget materiale, er der
gjort en ekstra indsats for at
finde ud noget mere om det
enkelte billede. Jo mere hans
fotos studeres, jo flere personer, huse og steder kan genkendes. For den, der kigger, er
der næsten svar på alt. Blandt
andet kan det ses at ingen af
de veje, der er fotograferet er
brolagte. Ikke engang Amager
Landevej!
Der er mange andre motiver
landbrug og industri, borgerskab og arbejdere, mennesker
og huse at fordybe sig i.
Du må gerne være med. Så
hvis du genkender en bedsteeller oldeforældre fra et foto,
sig endelig til, så vi kan komme et skridt videre i den fælles
historieskrivning.
GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015
tillige en rolle. I 1908 bad
Skytteforeningens bestyrelse
Carl Flensburg om hjælp til at
opføre en dilettantforestilling.
Formålet var at skaffe penge
til at forbedre skydebanen ved
Maglebylille. Den selskabelige
sammenkomst blev afholdt i
marts 1909 på Kastruplund.
Fra væveriets bro tog Carl
Flensburgs tidligt om morgen en svømmetur. Det var
saltværkets gamle bro, der var
overtaget af Carl Flensburg &
Sebbelov. Det berettedes i avisen ved hans 90 års fødselsdag
i 1940.
Carl Flensburg døde 10. juni
1944, 94 år gammel, og han blev
begravet fra Kastrup Kirke.
27
Carl Flensburg hilser på os.
Vi kan stadigvæk finde mange
oplysninger gennem hans
fotografier.
Selvportræt eller er der nogen
der har trykket på knappen for
ham?
Fotograf: Carl Flensburg?
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv,
B1892
VI HAR ÅBENT
Mandag - torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag 1. september - 30. april kl.
kl.
kl.
kl.
9 - 20
9 - 17
9 - 15
9 - 15
STADS- OG LOKALARKIVET HAR
UDSTILLINGER PÅ
Kastrupgårdsamlingen
MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS
Tirsdag - søndag kl. 14 - 17
Onsdag kl. 14 - 20
Plyssen på Amager Strandvej 350
PERMANENTE &
SKIFTENDE UDSTILLINGER
Lørdag og søndag kl. 13 - 16
TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV
Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: [email protected] ● www.taarnbybib.dk
Oplag: nr. 5 - 2015/ 1.900 stk.
HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER
Hvis du har billeder, oplysninger eller andet
af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til
Stads- og Lokalarkivet.
Bilag: 2.5. Invitation til National konference om kreative erhverv
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 189799/15
Fremtidens erhverv er kreative
Invitation til konference d. 10. november 2015 i Aarhus, kl. 10.00 - 16.00
Velkomst v. administrerende direktør for Aarhus 2017
Rebecca Matthews
Region Midtjylland og Aarhus 2017 ønsker at sætte vækst gennem kreative
erhverv på den nationale dagsorden. Derfor inviteres du til konferencen ”A More Creative Denmark”.
Konferencen ”A More Creative Denmark” byder på oplæg fra nationale og internationale eksperter og
henvender sig dels til politikere, ledere og beslutningstagere i kommuner, regioner og ministerier mfl.
og dels til erhvervsfolk fra virksomheder.
Du får den nyeste viden fra både praktikere og eksperter, og du inviteres til at tage del i
dialogen mellem erhvervsliv og det politiske niveau.
Konferencen er gratis.
Mød blandt andre:
Ian Livingstone CBE, Medstifter af
Games Workshop og Digital Skills
Champion
Ian Livingstone er medlem af Creative
Industries Council og varetager ledende
stillinger for Creative Industries Federation og Creative England. Livingstone
vil fortælle om hvorfor og hvordan de
kreative erhverv skal organisere sig og
arbejde politisk.
John Newbigin, formand for Creative
England
Newbigin er formand for Creative
England, et nationalt agentur, der investerer i og støtter kreative ideer, talent og
virksomheder i film, tv, spil og digitale
medier. Newbigin er en særlig rådgiver for
kulturministeren i Storbritannien, Rt Hon
Chris Smith MP, og han var dybt involveret
i udviklingen af den britiske regerings
første politik for de kreative erhverv.
Lene Tanggaard, Professor, Ph.d.,
Centerleder og vidensgruppeleder,
Institut for Kommunikation, Aarhus
Universitet
Lene Tanggaard er Danmarks førende
professor i kreativitet, og står bag den
nyeste forskning og viden på området,
blandt andet i kraft af hendes seneste
forskningsprojekt om kreativitet i
værdikæder i industrivirksomheder, som
gennemføres i Grundfos.
Pascal Cools, Direktør, Flanders District
of Creativity
Pascal Cools var medstifter af Flanders
District of Creativity, som har til formål at
gøre iværksætterne i Flandern mere kreative og tilføre de kreative mere iværksætterånd. Pascal Cools vil tale om, hvordan
der i dag på internationalt plan arbejdes
med at sikre et bedre tværgående samarbejde om at bruge kreative erhverv til at
booste en strategisk regional udvikling.
Læs mere her: conference.morecreative.dk
Praktisk
Sted: Comwell Aarhus,
Værkmestergade 2, 8000 Aarhus
Tidspunkt: kl. 10.00-16.00
(ankomst og morgenmad fra kl.
09.30)
Tilmelding
Tilmeld dig allerede nu via
dette eksklusive link:
www.conference.morecreative.
dk/register.html
Pris: Gratis
More Creative sekretariatet • [email protected] • Tlf: 0045 20770060
P
a
P
e
Bilag: 2.6. Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 189791/15
11. september 2015
Video Action Learning - gratis kursus for frivillige og ansatte
Vil du lære at kunne bruge videomediet til at fortælle din forenings budskab på en ny og
anderledes måde, har du nu mulighed for at deltage i et ambitiøst kursusforløb, hvor du får
redskaber til at producere levende billeder og lyd samtidig med, at du udvikler skitsen til en
film om din forening.
Om kurset
Kurset - der er tilrettelagt af Kulturelle Samråd i Danmark i samarbejde med Kanal
Hovedstaden og TV Kolding – finder sted fra den 22. oktober til den 26. november 2015 i
Kolding, og der er i alt 6 lektioner. Kurset er gratis, og der er adgang for alle, der er tilknyttet
en forening. Der udstedes desuden kursusbevis efter gennemførelsen.
Der er 12 - 16 pladser på kurset, og princippet er "først til mølle..."! Læs mere!
Årets AmatørKulturKommune
Det var Sønderborg Kommune, der løb med sejren, da Årets AmatørKulturKommune blev
udnævnt på Kulturmødet på Mors i sidste måned.
Se mere om uddelingen af prisen her!
To puljer som også omfatter de kulturelle samåd og de kulturelle foreninger er nu åbne for
ansøgninger
De kulturelle foreninger kan nu søge om midler til samarbejdet med folkeskolen/den åbne
skole samt om midler til inddragelse af nye brugergrupper – herunder fx flygtninge.
Der er i alt afsat 4 mio. kr. fordelt ligeligt på to puljer på folkeoplysningsområdet. Der kan
søges frem til den 19. oktober 2015 kl. 16. De to puljer er:


Foreningers samarbejde med folkeskolen/åben skole som led i den nye
folkeskolereform.
Inddragelse af nye brugergrupper i folkeoplysningen, f. eks. socialt svage børn, unge,
nydanskere og andre.
Puljen har til formål at fremme folkeoplysningen i Danmark. Der kan søges til mindre
projekter (mellem 15.000 kr. og 200.000 kr.) inden for et af de to indsatsområder.
Vejledning og ansøgningsskema kan findes her!
Kulturelle Samråd i Danmark - Farvergade 27D, 3. - 1463 København K - Tlf. 33 93 13 26
Ønsker du ikke flere nyhedsmails fra Kulturelle Samråd, klik her
Bilag: 2.7. Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks
Biblioteksforening
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 187392/15
PRESSEMEDDELELSE
Danmarks Biblioteksforening
7. september 2015
Vejen til velkvalificeret arbejdskraft
De danske kommuner er netop blevet målt og vejet grundigt igennem af Dansk Industri. I undersøgelsen
”Lokalt erhvervsklima 2015” er kommunerne vurderet på en lang række parametre, og generelt set viser
det sig, at kommunerne i ’UdkantsDanmark’ klarer sig rigtig godt.
Undersøgelsen viser dog også et parameter, som udkantskommunerne ikke topper helt på, nemlig evnen til
at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Et parameter som der i disse år fokuseres mere og mere på.
I forlængelse heraf viser en anden helt ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af MoosBjerre & Lange i samarbejde med Epinion samtidig, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder
meget for hvor folk vælger at bosætte sig.
Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”
- Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen:
Vil I både kunne tiltrække og efterfølgende holde fast i de gode og velkvalificerede borgere, så sørg for at
jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende, hvilket måske især er en overvejelse
værd netop nu, hvor de kommunale budgetter for næste år skal lægges” siger Danmarks
Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen (S) i forbindelse med undersøgelsen.
Pointen om sammenhængen mellem gode kulturtilbud og bosætningsvalg er del af en større undersøgelse
om danskernes syn på bibliotekerne. Se hele undersøgelsen.
For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 30 57 99 85, [email protected]
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 40 30 52 30, [email protected]
http://www.db.dk/Vejen-til-velkvalificeret-arbejdskraft
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
Bilag: 2.8. Nyt fra KulturERhverv
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 187380/15
From:KulturERhverv
To:Kulturafdelingen
Subject:Nyt fra KulturERhverv
September 2015
"HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST"
Kommende arrangementer
Netværksmøde på Hotel Astoria i København
Det er nu tid til efterårets første netværksmøde i KulturERhverv og til det har vi lagt et helt særligt program for
dagen. Temaet er “Nye forretningsmodeller – via videndeling og deleøkonomi”.
Tidspunkt: Onsdag d. 23 September kl. 15:00 – 17:00
Sted: Hotel Astoria, Banegaardspladsen 4, 1570 København V
Gæster:
Søren Riis, stifter af GoMore
Peter Stenbæk, kreativ direktør og Pernille Simmelkiær, CEO hos We Love People og CosmicPeople
Vi har inviteret Søren Riis, stifter af GoMore, til at fortælle om hans virksomhed der har sine rødder i deleøkonomiens
principper, og som ved hjælp af ny teknologi i dag er gået hen og blevet Danmarks førende portal indenfor
samkørsel.
Ligeledes har vi inviteret Peter Stenbæk, kreativ direktør og Pernille Simmelkiær, CEO hos We Love People, til at
fortælle om hvordan deres crowd-baseret projekt “Cosmic People” anvender crowdsourcing til at genopfinde
kreativiteten når der skal løses problemstillinger fra diverse kunder.
Der vil udover oplæggene fra vores to gæster være rig mulighed for debat og diskussion samt tid til at netværke, så man
kan møde nogle af de andre medlemmer i foreningen. Der vil blive serveret kaffe og andre forfriskninger til mødet.
Som altid er netværksmøder gratis at deltage i for alle medlemmer!
Tilmelding sker ved at sende en mail til [email protected]
Seneste tilmeldingsdato er d. 18/9 da vi kun har et begrænset antal pladser.
Spørgsmål eller lignende bedes venligst henvendes til samme mail.
Vi glæder os til at se jer!
"Værktøjsdag" ved Musikhuset i Aarhus
"Værktøjsdag" for Kultur og Erhverv - i samarbejde med Musikhuset Aarhus, Culture
Score Card, Boomerang (.dk), Artlab og Fundraiseren (.dk)
Tidspunkt: Onsdag den 21. oktober kl. 14:00 – 16:30
Sted: Musikhuset Aarhus, receptionen i Skovgaardsgade 2c, 8000 Aarhus C.
KulturERhverv introducerede i foråret en ny form for medlemsmøder: Værktøjsmøder.
Vi lagde ud i København, og nu gentager vi succesen i Aarhus til efteråret.
Ideen går i al korthed ud på at introducere helt konkrete værktøjer og
forretningsmodeller som er udviklet blandt vores medlemmer og netværk til styrkelse
af processen i partnerskaber mellem kultur og erhverv. Fordelen ved værktøjsmøderne
er selvfølgelig, at når vi er flere sammen i en workshop, så bliver dialogen – og
gensidig nytte af at bruge værktøjerne – også mere nuanceret og givende.
Det kommende værktøjsmøde vil omhandle flere forskellige samarbejdsområder og
metoder blandt erhverv og kultur for
- bedre synliggørelse af crowdfunding,
- optimering af samspil mellem fundraising og privatsponsering,
- anvendelse af informationer søgt via fondsdatabasen fonde (.dk),
- større effekt af kunstneres opgaveløsning for og med virksomheder,
- test af et projekts succeskriterier og mulighed for at nå sine mål
- samt en diskussion omkring erhvervsklubbers formål og nytteværdi.
Mødet i Musikhuset bliver varieret og intensivt og vi får blandt andet besøg af
crowdfundingplatformen boomerang (.dk), rådgivere fra fundraiseren (.dk), Artlab
samt introduceret værktøjet Culture Score Card.
Mere info omkring tilmelding følger snarest, men reserver gerne plads
på [email protected] allerede nu.
Nyt fra foreningen
Nye medlemmer
Siden sidste nyhedsbrev har KulturERhverv fået hele 6 nye medlemmer. Det er en
fornøjelse at kunne byde følgende velkommen til foreningen: Capidea Management,
schmidt hammer lassen architects, JazzDanmark, Peter Larsen Kaffe, Lyngby-Taarbæk
Bibliotekerne og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.
Læs mere om de nye medlemmer her
KulturERhverv ved Roskilde Festival Backstage 15'
Tak til alle der deltog ved dette års Culture Meets Business event ved årets Roskilde
Festival. Dagen bestod af eksklusive rundvisninger, fagligt relevante oplæg samt en
masse sjov og musik.
This email was sent to [email protected]
why did I get this? unsubscribe from this list update subscription prefe
KulturERhverv · Nyrnberggade 29 · København S 2300 · Denmark
Bilag: 2.9. Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder2015-2016
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 189824/15
Fælles-kommunale idrætsaktiviteter
for børn og unge med handicap
Sæson 2015/16
Formålet med puljen
Formålet med at etablere en fælleskommunal idrætspulje er at støtte op om nye idrætstilbud for
børn og unge med handicap på tværs af kommunegrænserne - med henblik på, at flere på sigt
kommer til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsklubber.
Samtidig er det hensigten at give kommunerne mulighed for at vise deres aktivitetstilbud frem
for børn og unge, så de kan se hvilke muligheder, den frivillige idræt rummer.
Administration
Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) har tilknyttet idrætskonsulent Ole Ansbjerg der er
ansvarlig for den daglige administration af puljen. Der er desuden nedsat en styregruppe til at
varetage de overordnede tiltag omkring idrætspuljen. Styregruppen består pt. af Formand for
Kultur og Fritids udvalget i Ballerup kommune Tom Nielsen og Kultur- og Fritidschef Henning
Elmelund fra Rødovre.
Hvem kan søge?
Kommuner, idrætsklubber og/eller andre interesserede kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter. Se mere på www.dhif.dk under Aktiviteter.
Ansøger samt aktivitetssted skal dog høre hjemme i en kommune, der er tilsluttet den fælleskommunale idrætspulje. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af
børn og unge med handicap (under 25 år)– og skal forankres i den frivillige idræt.
Sådan søger du
Ansøgninger kan indsendes løbende til: Att.: Ole Ansbjerg
Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) Idrættens Hus, 2605 Brøndby
Tlf.: 2946 5014, e-mail: [email protected]
Det forventes at projekterne forankres i den frivillige idræt efter endt projektperiode på to år.
Aktive projekter med støtte fra den fælles kommunale idrætspulje
Høje Tåstrup kommune
TIK Gymnastik
Kontakt: Lykke Pedersen, 43591338 Mail: [email protected]
Ballerup kommune
Jonstrup Basket
Hvor: Østerhøj hallen
Hvornår: onsdage 17.30-18.30
Kontakt: Lene Martens 25162112 Mail: [email protected]
Gladsaxe kommune
GIF Gymnastik
Hvor: Grønnemoseskolen
Kontakt: Anette Bundgaard, 60160905 Mail: [email protected]
Gentofte kommune
Basecamp
Hvor: Charlottenlund Fort
Hvornår: Torsdage kl.16.00-18.00
Kontakt: www.brobyggerne-gentofte.dk
Vallensbæk kommune
Vallensbæk Kano og Kajak klub
Hvor: Vallensbæk Havn
Hvornår: Tirsdag + Torsdage kl 17:30
Kontakt: Christian Grau [email protected] Tlf. 40 50 85 90 eller
Lone Bro Madsen [email protected]
Rødovre kommune
Idrætsforeningen Espelunden
Hvor: Skovmoseskolen
Hvornår: Karate torsdage 15-16 og 16-17 Rødovre hallen
Karate: Trine Gulstad [email protected] Tlf. 61703060
Rødovre Floorball club
Hvor: Rødovre hallen – Rødovre Parkvej
Hvornår: Mandage 15-16
Kontakt: Lone Henriksen : 28781327 mail: [email protected]
Yderligere muligheder for idrætsforeninger der ønsker kontakt med børn og unge med et
handicap.
Handicappede i din idrætsforening
Handicappede i din idrætsforening er en pjece, som fortæller hvad det betyder, at åbne sin
idrætsforening op for personer med handicap. Hvad skal man gøre, hvem kan hjælpe, og hvad
skal man tage højde for? For yderligere oplysninger – se pjece her: http://kortlink.dk/dhif/hakt.
Tidligere projekter der forefindes som tilbud i forskellige idrætsforeninger
• Gymnastik for autister i B.H.I.C – Ballerup Handicapidrætsforening
• Fittnes for børn med autisme – Albertslund AIF Gymnastik
• Volleyball for børn og unge med spasticitet – Holte-Farum Volleyball klub
• Judo for børn og unge med forskellige handicap – Brøndby Judoklub
• Gymnastik for piger med ADHD – Gladsaxe Idrætsforening
• Karate for udviklingshandicappede – Ishøj karateklub
• Kampsport - Glostrup – Kampsport for alle
• Fodbold – Gentofte – Jægersborg Boldklub
• Rulleskøjteløb – Vallensbæk – Vallensbæk Rulleskøjteløb
• Ballerup Skytteforening
• Kunstskøjte løb – Gentofte kunstskøjteløberforening
Kommuner der er med i
den fælleskommunale idrætspulje
Albertslund Kommune
Tårnby Kommune
Ballerup Kommune
Gladsaxe Kommune
Brøndby Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Dragør Kommune
Vallensbæk Kommune
Furesø Kommune
Herlev Kommune
Glostrup Kommune
Gentoft Kommune
Rødovre Kommune
Ishøj Kommune
Bilag: 2.10. Frivilligrådets årsmøde 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 187384/15
FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2015
AF BANEN - PÅ BANEN
D. 18. NOVEMBER 2015 KL. 9-16
DET NYE FRIVILLIGRÅD BYDER INDEN FOR TIL FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE
2015.
SÆT KRYDS I KALENDEREN ALLEREDE NU!
DATO: ONSDAG D. 18. NOVEMBER 2015 KL. 9-16
STED: DOCKEN, KØBENHAVNS NORDHAVN
ORDSTYRER: STINE CARSTEN KENDAL
Tema
I Frivilligrådet kan vi se, at der er en udvikling på vej mod et velfærdssamfund, hvor civilsamfundet
får en langt vigtigere rolle. Kommuner sætter medborgerskab og samskabelse på agendaen,
frivillige foreninger indgår i nye alliancer på tværs af sektorgrænser, og ildsjæle i samfundet
igangsætter succesfulde projekter ud fra deres egen motivation og ændrer samfundet nedefra.
I et sådant samfund er frivilligheden ikke blot et supplement til velfærdsstaten, men et
vidtfavnende borgerengagement i kernen af vores fælles velfærd. Udviklingen vender op og ned på
rollefordelingen i vores samfund og kræver en kultur- og bevidsthedsændring inden for alle
sektorer.
Hvem og hvad skal på banen og støtte op, og hvem skal trække sig tilbage og give plads?
Frivilligrådet inviterer deltagerne på årsmødet til at være med til at diskutere denne udvikling.
Sammen udstikker vi retningslinjer for, hvor vi skal – og ikke skal – bevæge os hen, og hvad Rådet og
deltagerne konkret kan gøre for at skubbe på en positiv udvikling frem mod fremtidens
borgerdrevne velfærdssamfund.
Foreløbigt indhold
Årsmødet byder bl.a. på inspirationsoplæg fra Meghan Benton, seniorforsker hos den anerkendte
britiske innovation charity Nesta, der fortæller om, hvordan fremtidens velfærdssamfund ser ud,
når digitale platforme og teknologier for alvor tages i brug og skaber nye relationer mellem
offentlige institutioner og borgere. På årsmødet kan deltagerne også møde den nye social- og
indenrigsminister, Karen Ellemann, som præsenterer sit bud på, hvilken rolle frivilligområdet kan
spille i fremtiden.
Dagen byder på en blanding af oplæg med erfaringer fra ind- og udland, inspirations-cases og
workshops, hvor deltagerne reflekterer over faldgruber og potentialer i udviklingen, der kan spille
ind i Rådets videre arbejde. På årsmødet får deltagerne mulighed for at gå i dialog med
rådsmedlemmerne og høre, hvad der optager dem lige nu.
PROGRAM OG TILMELDING FØLGER I STARTEN AF OKTOBER.
MED VENLIG HILSEN
Nytorv 19, 3.sal
1450 København K
www.frivilligraadet.dk
Tlf.: 33 93 52 93
Bilag: 3.1. Bilag 1. Forslag til besparelse på serviceområdet Rekreative
områder.docx
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 196341/15
Bilag 1. Forslag til besparelse på Rekreative områder
Samlet besparelse skal være 200.000 kr.
Bruttoforslag (Ialt forslag til 439.000 kr.):
Lokation/art
Beløb (kr.)
K og F
1.
Nedlægge rådigheds/strandvagt i sommerperioden
Besparelse på lønbudget
2.
Nedsættelse af entreprenør- og håndværkerydelser i parker og
Legepladser
3.
4.
5.
6.
7.
Byparken nedsættelse af inventarkonto
Kastrup Strandpark Nord besparelse på inventar
Nedlægge legepladsen Munkebjergvej/Hjallerupvej
Byparken oprensning af bassin og kanal
Besparelse på lønbudget
Byparken halvere lugning
Besparelse på lønbudget
85.000
urørt
50.000
50
102.000
50.000
31.000
121.000
45.000
52
urørt
urørt
53
45
200
Bemærkninger;
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Ved at fjerne strandvagten som løses på overtid i weekenden spares renholdelse i strandparken. Der vil hobe
sig affald op i weekenderne og det skal fjernes indenfor normal arbejdstid mandag morgen.
Opretning af belægning vil blive minimeret, desuden vil det betyde reduceret vedligeholdelse af inventar i
parker og på legepladser
Konsekvens vil blive nedgang i udskiftning af legedyrsredskaber samt bænke belysning og andet inventar.
Reduceret udskiftning af inventar, herunder skraldespande og cykelstativer
Brugerne må henvises til andre legepladser.
Øget algevækst i bassin og kanal
Synligt ukrudt vil blive mere dominerende
Betina Grimm, TF, den 11. september 2015.
Kultur- og Fritidsafdelingens forslag er tilføjet den 22. september 2015. Jens Lauridsen
Bilag: 3.2. Bilag 2 Forslag til besparelser på serviceområdet
Fritidsfaciliteter.docx
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 196351/15
Bilag 2.
Besparelse på serviceområdet Fritidsfaciliteter på 390.000 kr.
Oplæg til besparelse på vanding af fodboldbanerne i Tårnby Kommune.
I forhold til den pålagte besparelse på 390.000 kr. på Idrætsområdet, hvor vi blev enige om at se på
vandforbruget, og herunder standard for vedligeholdelse af baner gennem kunstig vanding, så har jeg
gennemgået budgettet for vand og vandafledningsafgift på Idrætsområde GOH, og det ser ud som følger:
Sted
Tårnby Stadion
Kastrup Idræt Ved Diget
Kastrup Idræt Røllikevej
Vestamager Idrætsanlæg
Amagerhallen
Kastrup Gymnastikhal
Budget
137.000
99.000
364.000
504.000
368.000
9.000
Forbrugsprocent
44
95
92
46
31
-750
Som det fremgår så er budgettet åbenbart aldrig blevet tilrettet ift. forbrug, hvilket jeg finder noget
underligt og det medfører, at jeg er nødt til at omplacere for budget 2016 og fremefter. Det betyder, at
Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget skal have tilført 20.000 kr., Kastrup Idrætsanlæg Røllikevej skal have tilført
34.000 kr. og Kastrup Gymnastikhal får tilført 80.000 kr. Tilførslen trækkes fra Vestamager Idrætsanlæg og
det betyder, at der fremover vil være 370.000 kr. på budgettet der.
Som konsekvens af omplaceringen, vil de besparelser jeg umiddelbart kan regne mig frem på vandforbrug
på Idrætsområde GOH blive:
Tårnby Stadion
Vestamager Idrætsanlæg
Amagerhallen
Skøjtehallen (drift,
bygningsvedligehold)
Besparelse i alt:
43.000 kr.
155.000 kr.
177.000 kr.
15.000 kr.
390.000 kr.
Besparelsen vil medføre, at vanding af boldbaner i Travbaneparken og på Vestamager Idrætsanlæg
reduceres med ca. 35 %. Dette estimat er selvfølgelig afhængigt af vejret.
Med denne disposition er det vigtigt, at Kultur & Fritidsforvaltningen melder ud til de respektive klubber, at
der pga. besparelser og miljøhensyn, fremover ikke kan forventes baner der er lige så gode, som de er nu.
Venlig hilsen
Jørgen Panduro
Leder IUP
21. september 2015
Bilag: 4.1. Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 1132044/13
RETNINGSLINIER
FOR SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE ALINGSÅS I
SVERIGE, SKEDSMO I NORGE OG TÅRNBY I DANMARK
Formål
Formålet med samarbejdet skal være at styrke landenes naturlige bånd ved at
sprede kendskab til kommunerne, udvikle kulturelt samarbejde og opmuntre
hinanden til udvikling og nytænkning. Samarbejdet kan ske i samarbejde med
Foreningen Norden eller anden interesseorganisation i de enkelte lande.
Principper for samarbejdet i venskabskommunerne
Alle 3 kommuner forpligter sig til
 Informationsudveksling af nye væsentlige initiativer på alle kommunale
områder i de 3 kommuner
 Modtagelse af politiske og administrative delegationer
 Indbydelser til åbne seminarer, kunstudstillinger, større kulturelle
arrangementer og lign.
 Orientering om deltagelse i evt. EU projekter
 Opbakning til foreningssamarbejdet og så vidt muligt også økonomisk støtte
ved besøg i/fra venskabskommunerne
 Der afvikles et årligt ungdomstræf på skift mellem de 3 lande første gang
i Skedsmo i 2013 med et nyt ungdomstema hvert år valgt af de unge i
kommunerne
 Ansvarlighed for egen indsats
 Aftalen løber i 4 år fra 1. januar 2013 og kan forlænges
Styring
Det nordiske samarbejde styres af 1 politiker og 1 embedsmand fra hver
kommune, som mødes mindst én gang om året. Ungdomsarrangementerne styres
af en arbejdsgruppe bestående af en embedsmand fra hver kommune samt
ungdom fra hver kommune.
Økonomi
Der laves et budget for hvert projekt i fællesskab. Hver enkelt kommune
afholder sine egne udgifter i forbindelse med projekter m.m. Disse kan
suppleres af tilskud fra EU, Nordisk Kulturfond eller andre fonde m.m.
Norden, den
Alingsås Kommune
Skedsmo Kommune
Tårnby Kommune
#2242474 v1 - Ny samarbejdsaftale mellem kommunerne Alingsås i Sverige, Skedsmo i Norge og Tårnby i Danmark
gældende fra 1. januar 2013.
Side 1
Bilag: 4.2. Program for Nordiske Ungdomsdage 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 190501/15
Nordisk Ungdomstræf 2015
22.­25. oktober Program Torsdag: Fra kl.18 Vi mødes og spiser aftensmad Kl.20­22 Lær hinanden at kende og aftenhygge Kl. 22­23 Indlogering og godnat Fredag: Kl. 8:00­9:00 Morgenmad Kl. 9:00­12:00 Aktiviteter/workshops 1 Kl. 12:00­13:00 Frokost Kl. 13:00­17:00 Aktiviteter/workshops 2 Kl. 17:00­19:00 Afslapning og aftensmad Kl. 19:00­22:00 Networking og hygge Lørdag: Kl. 8:00­9:00 Morgenmad Kl. 9:00­12:00 Aktivitet/workshop 3 Kl. 12:00­13:00 Frokost Kl. 13:00­18:00 Fremlæggelser og produktudvikling Kl. 18:00­? Aftensmad og hygge Søndag: Kl. 8:00­10:00 Morgenmad, pakke sammen og farvel Beskrivelse: Hovedpunkter og gennemgående temaer: Vi skal arbejde ud fra tre hovedpunkter: Socialt, fagligt og personligt udviklende aktiviteter. Hensigten er at skabe et slutprodukt, der er anvendeligt for enhver ung i Tårnby kommune, og særligt tilflyttende unge. Idéen kan let overføres til Alingsås og Skedsmo. Slutproduktet tænkes som en App og/eller en folder med inspiration til unge mm., der i fremtiden vil blive videreudviklet og holdt ved lige af Tårnbys ungeråd i samarbejde med Tårnby Ungdomsskole. Område: A. Naturskolen​
,​
med fagligt afsæt i biologi og fysik. B. Havnen​
, med faglig afsæt i historie, geografi og kultur. C. Plug´n´Play​
, med fagligt afsæt i idræt og bevægelse. Preview aktiviteter: Tanken er, at vi (Tårnby) på hvert område har planlagt en lille aktivitet. Denne aktivitet har til hensigt at skabe inspirationsgrundlag for resten af workshoppen. Aktiviteten skal indeholde de tre hovedpunkter (social, faglig og personlig udvikling). Workshop: Selve workshoppen er en process “fra idé til produkt”. Gruppen skal arbejde og udvikle aktiviteter, som er tilpasset det område, de er I samtidigt med, at det indeholde elementer fra de tre hovedpunkter. Gruppen skal undervejs i processen dokumentere deres produkt (deres aktivitet), for til sidst at have billede­ og tekst materiale til brug i slutproduktet. Fremlæggelse: Hver gruppe fremlægger overfor hinanden, hvilke idé og aktiviteter de har arbejdet med. Produktudvikling og slutprodukt: Alle idéer og beskrivelser samles ift. områderne, så der er tre aktiviteter til hvert område. Der skal arbejdes med tekst, billeder, layout og teknik, når der skal fremstilles en APP/en folder. APPen/folderen skal bruges som inspiration til unge i Tårnby­ sådan kan du også bruge din by.De udvalgte områder er steder i Tårnby, der lægger op til, at b.la. unge færdes der meget. Efterfølgende kan andre komme med idéer til yderligere inspirationsområder/aktiviteter, som kan vejlede de unge (og andre). Matrix over Workshops: De unge bliver delt op i tre lige store grupper, med ca. lige mange drenge og piger, samt repræsentanter fra de forskellige lande. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Jævnfør programmet er der to workshops fredag og en lørdag. Fredag, Workshop 1: Gruppe 1 A: Naturskolen Gruppe 2 B: Havnen Gruppe 3 C: Plug´n´Play Fredag, Workshop 2: Gruppe 1 B: Havnen Gruppe 2 C: Plug´n´Play Gruppe 3 A: Naturskolen Lørdag, Workshop 3: Gruppe 1 C: Plug´n´Play Gruppe 2 A: Naturskolen Gruppe 3 B: Havnen Logistik: Transporten til de forskellige workshop foregår alle ud fra Ungdomsskolen. Dvs. at alle tager tilbage til Ungdomsskolen i mellem hver workshop. A: Naturskolen Cykel (Norge og Sverige låner af Tårnby) B: Havnen US bus + Klub Tårnby bus C: Plug´n´Play Offentligt transport. Praktisk: Mødested: Tårnby Ungdomsskole, Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup. Tlt.: 32501751 Overnatning: FK Løjtegården, Løjtegårdsvej 101, 2770 Kastrup (10 minutters gang fra Ungdomsskolen) Pakkeliste: Sovepose/dyne, liggeunderlag, praktisk tøj til udendørs (vi skal være udenfor stort set hele tiden) Det er ikke nødvendigt for Norge eller Sverige at forberede noget hjemmefra. Bilag: 5.1. Evaluering af Stjerner i Natten 2015
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 193045/15
Evaluering af Stjerner i Natten 2015
1.
Selve aftenen
Arbejdsgruppen vurderer, at der var ca. 4.000 deltagere. Knap så mange med madkurv som sidste
år, hvilket måske skyldes vejrudsigten.
Arrangementet blev afviklet til manges tilfredshed. De to scener ”Græsset” og ”Gruset” fungerede
godt. Instagram-konkurrencen fungerede godt. Skovhjælpere var med til at hjælpe med toiletter
samt oprydning bagefter. Det fungerede godt. I år var det godt, at ”velkomsttalen” foregik lidt inde i
programmet.
Til opfølgning for arbejdsgruppen.
Vi kan i højere grad tænke i fællesskaber/partnerskaber – så karakteren af Stjerner i Natten som et
samarbejdsprojekt understreges. Det kan f.eks. være Sundhedshus/Fabrikken om et sundt
madtilbud osv.
Vi skal alle arbejde ud fra visionen.
Skal vi have ”noget”, der slutter aftenen af? A la fakler og kor eller Stjernekastere.
2.
PR
Mobiltelefon program ønsket.
Facebook og instagram fungerede godt.
Plakater og postkort skal fortsætte med at komme tidligt, måske endnu tidligere.
Vi har brug for nye bannere.
Biografspottet skal meget tidligere i gang.
Det fungerede godt at ”Sommer i Tårnby” blev delt ud. Programmerne for ”Stjerner i Natten” blev
hurtigt ”udsolgt”.
Efter arrangementet-PR: billeder osv. skal på hjemmesiden bagefter også. Det slutter meget brat.
Fotos, links til forskellige af de aktører, publikum oplevede, julekort?
Hjemmesiden kan moderniseres, fx links til de deltagende.
3.
Økonomi
Alt er gået op.
4.
Husk til næste år
Vi ønsker viden om gæster: brugerundersøgelse. Nye bannere. Evt. leje mobile toiletter.
5.
Vision for "Stjerner i Natten - en kulturnat i Tårnby"
Stjerner i natten er et arrangement, der understøtter og implementerer kommunale
indsatsområder. Kulturnatten skal skabe sammenhænge i Tårnby Kommune og øge forståelse og
ansvar for kommunens tilbud, aktiviteter og værdier. Arrangementet skal være inkluderende og
bredt favnende hvad angår aktiviteter og målgrupper. Aktiviteterne er normalt gratis at deltage i og
lægger i særlig grad vægt på kreativitet og sundhed og på at involvere deltagerne aktivt.
6.
Stjerner i natten afholdes 2016:
fredag den 20. maj.
På vegne af styregruppen, Jacob Jensen, 17. september 2015.
Bilag: 6.1. Ansøgning_Tårnby borgmester
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 193076/15
!
Tårnby Kommune
Att.: Borgmester Henrik Zimino
Kbh.25.08.2015
Ansøgning om investeringskapital til Copenhagen Film Fund, 2016-18
Kære Henrik Zimino
Copenhagen Film Fund blev etableret i 2013 af en del private aktører og brancheorganisationer indenfor film- og
tv-branchen i DK samt ikke mindst 8 hovedstadskommuner med København og Region H som de største
bidragsydere. Fonden blev skabt med det formål at skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til vores
fantastiske region gennem investeringer i større udenlandske og danske film og tv-produktioner. Investeringer
som sikrer, at de kommer og optager i vores region. CPH Economics har i deres rapport om Fonden og dens
evne til vækstskabelse konkluderet, at for hver krone Fonden til dato har investeret i produktioner, er der skabt
værditilvækst for ca. 6 kr.
Således er CPH Film Fund en succes, og nu står vi overfor at skulle finansiere vores næste runde fra 2016-18.
Det er vores ambition at dække hele Greater Copenhagen, og i vores nye finansieringsrunde ønsker vi derfor at
få så mange kommuner som muligt med. Derfor vil det have meget stor betydning for Fonden, at Tårnby
Kommune melder sig ind i gruppen af medlemmer/investorer.
Danske film og tv-serier oplever en kolossal international interesse, og industrien har i disse år et kæmpe
vækstpotentiale. Der er stor efterspørgsel efter danske instruktører, manuskriptforfattere, skuespillere, fotografer
og klippere og voksende efterspørgsel efter den danske produktionsmodel for film og tv-serier.
Kombineret med Greater Copenhagens internationale appel, fremragende infrastruktur, hoteller og restauranter i
verdensklasse og et smidigt og serviceminded administrativt system, er det en cocktail, der skaber en unik
forudsætning for vækst i Greater Copenhagen.
Copenhagen Film Fund 2013-15
Copenhagen Film Fund har igennem sin første periode, 2013-15 været med til at fastholde det kreative
momentum og samtidig bevist sin klare berettigelse som effektivt middel til at forløse dette vækstpotentiale.
Fondens investeringer har sikret, at serier som Wallander, Broen sæson III og ikke mindst den store
internationale spillefilm ’The Danish Girl’ skaber omsætning i området – vel at mærke ny omsætning, som uden
Fonden ikke ville være kommet til. Ligeledes har Fondens investeringer også medvirket til, at
animationsselskabet Nørlum har etableret sig i København.
Med udgangspunkt i en investeringskapital på Dkk 30 mio., har Fonden i perioden tiltrukket og investeret i
danske og internationale produktioner og til dato skabt en værditilvækst på Dkk 170 mio. (BNI-bidrag) og 300
årsværk (fuldtidsbeskæftiget), som det er dokumenteret i den vedlagte analyse af Fondens investeringer,
foretaget af Copenhagen Economics. Eller forenklet sagt: for hver krone Fonden har investeret i produktion af
spillefilm og tv-serier har kommunerne, regionen og staten fået kr. ca. 6 kr. tilbage i form af værditilvækst og
øget beskæftigelse. Denne vækstskabelseseffekt er blandt de højeste indenfor alle industrier i dag.
Fonden medvirker dermed til at skabe vækst og beskæftigelse, som ellers ville være gået udenom
hovedstadsregionen.
Copenhagen Film Fund
Nørregade 7B • DK-1165 København K • CVR nr. 35400184
Udover den direkte effekt på vækst og beskæftigelse, skaber de internationale film og tv-produktioner også en
markant brandingeffekt for Hovedstadsregionen, som gavner turismen. Denne er dog ikke medregnet her.
Men VisitDK har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at ved at reklamere for Danmark som
turistdestination i forbindelse med at tv-serien Badehotellet blev vist på landsdækkende tv i Sverige og Norge,
opnåede VisitDK 3 gange større effekt end ved normal markedsføring.
Film- og TV-branchen som motor for kreativ vækst
Regionen og kommunerne har sat ambitiøse vækstmål op for de kommende år – og både i Region
Hovedstaden og i Københavns Kommune er de kreative erhverv fremhævet som afgørende for realiseringen af
erhvervs- og vækstpolitikken.
Dansk film- og tv-industri har netop en række særlige muligheder for at skabe kreativ vækst.
Det er en veludviklet og moderne industri med kritisk masse, moderne teknologi og udstyr og ikke mindst
veluddannet og effektiv arbejdskraft. Det er ikke en industri, som skal bygges op og finde sin plads i den
internationale konkurrence. Branchens effektive produktionsmetoder og teknologi betyder, at Greater
Copenhagen kan konkurrere med lavtlønslande i Østeuropa, når det gælder film og tv-produktion. Noget især
amerikansk og engelsk filmindustri er interesseret i at udforske og udnytte.
Derudover skaber film og tv-produktion ikke bare omsætning i selve branchen, men har masser af synergi med
andre kreative erhverv. Effekten af den engelske film og tv-industris produktion på andre kreative erhverv er
undersøgt af den britiske forsker Jonathan Olsberg, og hans analyse viser, at netop film og tv trækker relativt
flere afledte effekter med sig i andre kreative erhverv – musik, design, lys, skuespiller, kommunikation osv.
De samme mekanismer gælder i Danmark, og netop derfor er film- og tv-industrien et lokomotiv for andre
kreative brancher, og investeringer i film og tv produktioner vil derfor skabe vækst i de øvrige kreative industrier.
Copenhagen Film Fund 2016-18
Copenhagen Film Fund er sammenlignet med konkurrerende fonde i f.eks. Berlin, Hamborg, Belgien og
Trollhättan/Gøteborg en lille fond. Men med basis i dansk film og tv’s internationale succes og
Hovedstadsregionen mange tilbud i international topklasse, er det alligevel lykkedes at skabe stor international
interesse og at tiltrække de rigtige produktioner.
Men erfaringerne viser også, at regionens muligheder for at tiltrække endnu flere og større internationale film og
tv-produktioner, kun kan en udfoldes, hvis Fondens finansiering øges.
International film og tv-produktion er i dag en kompliceret logistisk operation med mange forskellige
produktionssteder i mange lande – baseret på mulighederne for investeringer. De mange flytninger og skift er
både fordyrende og besværlige. Fondens erfaringer viser, at muligheden for at øge investeringen i den enkelte
produktion i markant grad øger sandsynligheden for, at selskabet flytter langt mere produktion og dermed
forbrug ind i lokalområdet ud fra logistiske og produktionsmæssige hensyn. Og dette uden at investeringen øges
tilsvarende.
En fond med flere investeringsmidler vil gøre Hovedstadsregionen langt mere attraktiv for de store produktioner,
der bidrager med størst forbrug og afledt vækst. Samtidig vil netop disse være de bedste ambassadører for
udbredelsen af den danske arbejdsmodel med mindre og mere fleksible holdstørrelser. Fonden ønsker derfor at
øge investeringerne i større og færre projekter, dels ud fra ønsket om større effekter per investeret krone, men
også fordi brandingeffekterne ofte her er langt mere interessante.
Copenhagen Film Fund
Nørregade 7B • DK-1165 København K • CVR nr. 35400184
!
Skal vækstpotentialet forløses og medvirke til at skabe den ønskede vækst og beskæftigelse i regionen,
vurderer Fonden, at budgettet for perioden 2016-18 forøges fra de nuværende DKK 35 mio. over 3 år til DKK
100 mio. for 2016-18.
Det vil sikre, at Fonden kan investere minimum 30 mio. kr. om året eller i alt kr. 90 mio. kr. i perioden i større
internationale og danske spillefilm og tv-serier, som benytter sig af vores arbejdskræft og optager i vores
område. Baseret på erfaringerne fra de nuværende investeringer – som de er dokumenteret i materialet fra
Copenhagen Economics - vil effekterne være DKK 550 mio. i BNI-bidrag og 1000 beskæftigede til gavn for hele
Greater Copenhagen, og dette er konservativt sat. Det svarer til, at der for hver investeret krone fra Fonden
skabes værditilvækst og øget beskæftigelse for 6 kroner. Hertil kommer brandingeffekten, som er betydelig,
men svært målbar.
Fonden arbejder samtidig med at etablere samarbejder med især andre regionale filmfonde - Film i Skåne,
Film i Väst, Hamborg/Slesvig Holstein – om at tiltrække større film og tv-projekter og således placere Greater
Copenhagen som Nordeuropas mest filmvenlige region.
Finansiering 2016-18
Fonden ønsker at fastholde og udvide den brede kreds af investorer – kommuner, private selskaber og
foreninger – og ser Region Hovedstaden og Københavns Kommune som de to helt centrale bidragydere til
Fonden i de kommende tre år.
Som kommune skal man indgå i fonden ud fra et ønske om at løfte i fællesskab. Vi kan ikke garanterer
produktion til hver enkel kommune, men vi kan sikre at hele Greater Copenhagen får gavn af Fondens
investeringer og brandingeffekter.
Staten er gennem skatter og afgifter den helt store vinder, når Fondes investeringer skaber ny omsætning i
regionen. Derfor er målet også, at staten på sigt bidrager til at sikre Greater Copenhagen og Danmark en stærk
position i konkurrencen om at tiltrække internationale film og tv-produktioner. Det kræver dog, at Fonden
gennem endnu en periode dokumenterer de klare effekter på vækst og beskæftigelse, hvorfor vi målrettet
arbejder på at få staten med fra 2019.
På den baggrund skal Copenhagen Film Fund hermed ansøge Tårnby Kommune om at indgå med kr. 100.000
per år i perioden 2016-18 i Fonden. Det vil ha’ meget stor betydning for Fonden og medvirke til, at vi i endnu
højere grad kan skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til gavn for hele Greater Copenhagen.
Ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Thomas Gammeltoft
Direktør/CPHFF
Vedlagt:
og
Jørgen Ramskov
Bestyrelsesformand/CPHFF
CPH Economics rapport samt resuméskriv
CPH FILM FUND Strategi 2016CPPFF Finansiering og drift 2016-18 !
CPHFF Projekter 2013-15. !
Copenhagen Film Fund
Nørregade 7B • DK-1165 København K • CVR nr. 35400184
!
Bilag: 6.2. Effekter af CPHFF's investeringer 2013-2015 Kort Fortalt
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 193081/15
'
Effekter'af'Copenhagen'Film'Fund’s'investeringer'2013<2015'
!
Copenhagen!Film!Fund!(CPHFF)!blev!etableret!juni!2013!med!en!investeringskapital!på!kr.!35!mio!over!3!år!
og!har!gennem!investeringer!i!film!og!tvCproduktioner!været!i!stand!til!at!tiltrække!en!lang!række!
internationale!film!og!tvCserier,!som!gennem!deres!aktiviteter!i!Hovedstadsområdet!har!generet!omsætning!
og!vækst.!Der!er!i!alt!tale!om!13!film!og!serier!–!fælles!for!dem!er,!at!de!uden!investering!fra!Filmfonden!
ikke!ville!have!skabt!produktion!i!området.!
!
Fondens!foreløbige!effekter!er!blevet!evalueret!af!analysevirksomheden!Copenhagen!Economics!(CE).!'
'
Flere'arbejdspladser'og'øget'omsætning'
'
Copenhagen!Film!Fund!arbejder!målrettet!på!at!tiltrække!udenlandske!produktioner!til!
Danmark.!Copenhagen!Economics!vurderer,!at!75!%!en!betydelig!del!af!de!produktioner,!som!Fonden!har!
investeret!i,!ikke!ville!være!kommet!til!Danmark!uden!Fonden.!!
!
Fondens!investeringer!på!ca.!30!mio.!kr.!har!i!gennemsnit!skabt!et!forbrug!i!hovedstadsområdet!på!45!mio.!
kr.!årligt.!Det!er!næsten!dobbelt!så!meget!som!forventet!ved!Fondens!etablering,!hvor!målet!var!et!forbrug!
på!2,5!gange!Fondens!investering.!!
!
Baseret!på!vurderingen!om,!at!75!%!af!produktionerne!ikke!ville!være!kommet!til!hovedstadsområdet,!
svarer!det!til!en!værditilvækst!(BNICbidrag)!på!31C55!mio.!kr.!årligt.!Spændet!er!udtryk!for!den!direkte!
værditilvækst!i!filmbranchen!og!relaterede!erhverv!og!de!afledte!effekter!(de!inducerende!effekter),!som!
opstår,!når!lønningerne!forbruges!igen!i!andre!erhverv.!!
!
Med!andre!ord:!For!hver!krone!Fonden!har!investeret!i!en!produktion!har!dette!skabt!en!værditilvækst!i!
hovedstadsområdet!på!3,2!kr.!direkte!i!filmbranchen!og!relaterede!erhverv!og!5,8!kr.!når!de!afledte!
effekter!medregnes.!!!!
!
Fondens!investeringer!har!i!gennemsnit!skabt!mellem!70C100!nye!arbejdspladser!årligt.!Heraf!er!ca.!55!
arbejdspladser!direkte!relateret!til!filmbranchen.!Jobskabelsen!overstiger!ligesom!omsætningen!
forventningen!til!Fondens!effekter.!Der!er!skabt!mere!end!dobbelt!så!mange!jobs!i!filmbranchen!end!
forventet!og!mere!end!en!tredjedel!flere!jobs!i!alle!brancher.!!
'
Film<'og'tv<branchen'skaber'værdi'
'
Investering!i!filmC!og!tvCproduktioner!har!en!række!positive!effekter!set!i!forhold!til!andre!erhverv:!!
• FilmC!og!TVCproduktion!har!relativ!høj!værditilvækst!per!beskæftiget!og!understøtter!relativt!store!
afledte!effekter!sammenholdt!med!andre!erhverv.!!
• FilmC!og!tvCbranchen!er!med!til!at!understøtte!kreative!erhverv!generelt,!idet!det!er!en!af!de!
brancher,!som!er!størst!forbruger!af!andre!kreative!kompetencer,!f.eks.!musik,!animation,!
teknologi!mv.!I!udlandet!betragter!man!FilmC!og!TVCbranchen!for!lokomotiv!for!den!kreative!vækst!!
• Film!og!tvCserier!brander!hovedstadsområdet!og!tiltrækker!turister!
!
Investering!i!Copenhagen!Film!Fund!har!derudover!en!række!positive!effekter:!!
• Store!internationale!produktioner!brander!den!danske!filmbranches!effektivitet!og!ekspertise.!!
• Store!internationale!produktioner!bidrager!til!gensidig!udvikling!af!kompetencer!i!en!branche,!som!
er!under!hastig!teknologisk!forandring.!!
Bilag: 6.3. CPHFF Effekter 2013-15 CE Rapport
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 193078/15
Effekter af Fondens
investeringer 2013-2015
Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle
7. maj 2015
Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret
formål: At tiltrække internationale og større danske film- og tv-produktioner til Region
Hovedstaden, som skaber vækst og arbejdspladser. Fonden investerer sine midler i
film- og tv-produktioner mod at disse produktioner enten helt eller delvist finder sted i
Danmark.
Fondens udvælgelse af projekter
Fondens investeringer er baseret på a) en beregning af hver enkelt produktions økonomiske effekt og b) en vurdering af produktionernes additionalitet, dvs. hvorvidt de ikke
ville blive gennemført i Danmark uden Fondens investering. Der investeres i projekter,
der understøtter mest økonomisk effekt og beskæftigelse i Danmark. Det er typisk
udenlandske produktioner, der scorer højest på begge disse kriterier, jf. Boks 1.
Boks 1 Udenlandske eller danske produktioner?
En gennemsnitligt udenlandsk film- og tv-produktion skaber lidt mindre økonomiske
effekter end en dansk produktion med samme budget. Forskellen skyldes, at en
udenlandsk produktion naturligt nok har en højere andel udenlandske ansatte end
en dansk produktion. En udenlandsk ansat forbruger næsten intet af sin løn i Danmark og understøtter derfor mindre afledt aktivitet end en dansk ansat.
Det betyder imidlertid ikke, at det er bedre at investere i danske film- og tv-produktioner frem for udenlandske. Investeringen har markant større betydning for,
om en udenlandsk film- og tv-produktion vil finde sted i Danmark, end en tilsvarende investering har for en dansk produktion. Selvom den økonomiske effekt er
lidt lavere for en udenlandsk filmproduktion, er additionaliteten meget højere, og
derfor er effekten ved investeringer i udenlandske filmproduktioner samlet set
større.
Kilde:
Copenhagen Economics
Økonomiske effekter ved film- og tv-produktion i Danmark
Der er forholdsvis store økonomiske effekter ved film- og tv-produktion i Danmark.
Film- og tv-produktion har en relativ høj værditilvækst per beskæftiget og understøtter
relativt store afledte effekter i forhold til mange andre erhvervsgrene, jf. Boks 2.
1
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
Boks 2 Film- og tv-produktion skaber værdi i Danmark
En ansat i filmbranchen skaber indkomst og understøtter andre erhverv i lige så høj
grad som en ansat i industrien. En person med beskæftigelse i filmbranchen skabte
selv direkte værditilvækst og understøttede afledt værditilvækst i andre erhverv for
tilsammen knap 2 mio. kr. i 2011. Det svarer til det gennemsnitlige industri- og
fremstillingserhverv i Danmark, jf. Figur 1.
Direkte og afledt værditilvækst per beskæftiget i 2011
Mio. kr. per
beskæftiget
4
3
2
Gennemsnit for 34 industriog fremstillingserhverv
1
0
Medicin Slagterier Motorer, Computer- Tv- og Elektronisk
(18 tusinde (15) vindmøller spil og film mv.
udstyr
beskæftigede)
og pumper software
(6)
(10)
(25)
(4)
Metal
(36)
PlastMaskiner
og gummi
(31)
(15)
Det er positivt for dansk økonomi, hvis produktiviteten øges i eksisterende virksomheder, eller hvis der skabes nye virksomheder, og beskæftigelsen øges i højproduktive erhverv frem for lavproduktive erhverv. Industriens produktivitet er i forvejen
højere end i servicesektoren.
Note:
Figuren viser den direkte, indirekte og inducerede bruttoværditilvækst per direkte beskæftiget. De
viste brancher i figuren er udvalgt som industrierhvervene med flest beskæftigede i 2011 samt
’film og tv mv.’ og ’computerspil og software’
Kilde:
Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistiks input-outputtabeller
Ikke alene hører film- og tv-produktion til blandt mere værdiskabende erhvervsområder når der sammenlignes inden for Danmark (jf. boks 2), dansk film- og tv-produktion
anses også for at være højproduktiv sammenlignet med film- og tv-produktioner i andre lande. En typisk film- eller tv-produktion i Danmark benytter et betydeligt mindre
hold af ansatte end hvis den samme film- eller tv-produktion fandt sted i eksempelvis
England. Det skyldes, at danske film- og tv-producenter har været vant til at skulle levere høj kvalitet med relativt små budgetter. Den højproduktive danske film- og tv-produktion afspejler således generelle og velkendte styrker ved ’den danske model’, hvor
lav magtdistance, flade hierarkier og selvstændigt tænkende medarbejdere betyder, at
den samlede danske film- og tv-produktion som erhvervsområde fortsat kan være konkurrencedygtig i international sammenhæng trods høje danske lønninger og øvrige omkostninger.
2
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
Hertil kommer, at film- og tv-produktion understøtter omsætning og jobs i en række
relaterede erhverv. Dels fordi der til en filmproduktion købes varer og tjenesteydelser i
Danmark, som købes fra danske leverandører og deres underleverandører. Og dels
fordi der udbetales lønninger til danske ansatte på filmproduktionerne, hvilket skaber
afledte effekter, når lønningerne forbruges i Danmark igen.
Effekter af Fondens investeringer
Copenhagen Film Fund arbejder målrettet på at tiltrække udenlandske produktioner til
Danmark. Fondens investering i de produktioner, der tiltrækkes, udgør i gennemsnit
for perioden 2013-2015 21% af disse produktioners samlede budget til den del af produktionen, som finder sted i Danmark. En investering svarende til en sådan andel af
budgettet må forventes at spille en betydelig rolle i beslutningen om at lægge produktionen i Danmark. Naturligvis spiller branchens høje kompetencer og høje effektivitet
også ind på beslutningen. Samtidig influeres beslutningen om placeringen af en større
film- eller tv-produktion også af hvilke forhold, andre lande kan tilbyde, og det er ikke
ualmindeligt, at den samme film optages på flere locations (eksempelvis er filmen Danish Girl optaget i både Danmark, England og Belgien).
Det vurderes på denne baggrund, at Fonden har en stor indflydelse på valget af Danmark som produktionssted, og at en betydelig del af de produktioner, som Fonden har
tiltrukket, ikke ville være kommet til Danmark uden Fondens investering – eller at en
betydeligt mindre del af de enkelte produktioner ville være blev placeret i Danmark.
Additionaliteten vurderes at være betydeligt over 50%, men samtidig vurderes det
også, at additionaliteten næppe er 100%. Som et konservativt skøn er en additionalitet
på 75% anvendt i det følgende.
Under forudsætning af at 75% af produktionerne ikke var kommet til Danmark uden
Fondens indsats, har Fonden gennem sine investeringer for i alt 29 mio. kr. i perioden
2013-2015 understøttet værditilvækst i Danmark for 94-168 mio. kr. (målt ved bidraget
til BNI). Hver krone investeret af Fonden har dermed understøttet et BNI-bidrag på
3,2-5,8 kr., jf. Figur 1.
3
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
Figur 1 Samlede effekter af Fondens investeringer, 2013-2015
Note:
Figuren viser de akkumulerede effekter over perioden 2013-2015
Kilde:
Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller.
Målt som gennemsnit per år har Fonden understøttet værditilvækst i Danmark for 3055 mio. kr. (målt ved bidraget til BNI) og 70-100 danske arbejdspladser, jf. Tabel 1.
Tabel 1 Effekter af Fondens investeringer, 2013-2015
Antal
produktioner
BNI-bidrag,
mio. kr.
Beskæftigelse,
årsværk
2013
3
14-26
37-51
2014
6
54-96
120-168
2015
4
26-46
62-84
31-56
73-101
Gennemsnit, 2013-2015
Note:
Tabellen viser effekten af Fondens investeringer såfremt produktionerne var 75% additionelle. Det
nederste tal i spændet angiver effekterne ekskl. inducerede effekter og det øverste tal angiver effekterne inkl. inducerede effekter. Af de 70-100 årsværk understøttes 55 årsværk direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen.
Kilde:
Copenhagen Economics baseret på produktionernes regnskaber (hvor disse foreligger på opgørelsestidspunktet) eller budgetter samt Danmarks Statistiks input-outputtabeller.
Det skal bemærkes, at man ikke kan sammenholde Fondens investering med det beregnede bidrag til BNI. Om det samlet set er en samfundsøkonomisk god investering at
støtte udenlandsk film- og tv-produktion i Region Hovedstaden afhænger af to ting.
For det første om gevinsterne overstiger omkostningerne ved at indkræve støttebeløbet
samt udgifterne til drift af Filmfonden i skatter. For det andet om afkastet er større end
afkastet ved andre offentlige investeringer.
4
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
Fondens investeringer i de enkelte år
Fonden investerede i tre produktioner i 2013 for i alt 3 mio. kr. Produktionerne bringer
selv en stor del af finansieringen med sig, så de tre produktioner i 2013 havde et samlet
forbrug (inkl. lønninger) i Danmark på hele 20 mio. kr. Forbruget understøtter værdiskabelse og jobs i både filmbranchen og en række relaterede erhverv i Danmark. Dels
fordi der til en filmproduktion købes varer og tjenesteydelser fra danske leverandører,
deres underleverandører osv. Og dels fordi der udbetales lønninger til danske ansatte
på filmproduktionerne, hvilket skaber såkaldte inducerede effekter, når lønningerne
forbruges i Danmark igen. Under forudsætning af at alle tre produktioner er 75% additionelle (altså at 75% af produktionerne ikke var kommet til Danmark uden Fondens
indsats), viser beregninger, at Fondens investeringer i 2013 understøttede et bidrag til
BNI på samlet 14-26 mio. kr. og 37-51 danske årsværk afhængig af, om de inducerede
effekter medregnes eller ej, jf. Tabel 2.
Tabel 2 Effekter af Fondens investeringer i 2013
Budgetteret
forbrug og løn i
Danmark,
mio. kr.
Indstillet
Fondens
investering,
mio. kr.
Barnaby*
17.09.2013
0,2
2
1-2
2-3
The Team
17.09.2013
2,5
17
12-22
31-43
Nordic Factory*
20.12.2013
0,3
2
1-2
3-4
3,0
20
14-26
37-51
Produktion
I alt
Additionelt
BNI-bidrag,
mio. kr.
Additionel
beskæftigelse,
årsværk
Note:
Tabellen viser produktionernes køb af varer og tjenester og lønninger i Danmark samt den beregnede ekstra værdiskabelse (BNI-bidrag) og beskæftigelse i Danmark, såfremt produktionerne var
75% additionelle (det beregnede BNI-bidrag og beskæftigelse er ganget med 0,75). Det nedre tal i
spændet angiver effekterne ekskl. inducerede effekter og det øvre tal angiver effekterne inkl. inducerede effekter, jf. Boks 3 nedenfor. Af de 37-51 årsværk blev 32 årsværk understøttet direkte i
forbindelse med film- og tv-produktionen. * For Barnaby og Nordic Factory er beregningerne baseret på de budgetterede (ex ante) udgifter, mens The Team er baseret på de faktiske (ex post) udgifter.
Kilde:
Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller.
I 2014 investerede Fonden for i alt 13 mio. kr. i seks forskellige produktioner. Med de
anførte forudsætninger, understøttede Fondens investeringer et BNI-bidrag på 54-96
mio. kr. og 120-168 danske årsværk, jf. Tabel 3.
5
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
Tabel 3 Effekter af Fondens investeringer i 2014
Indstillet
Fondens
investering,
mio. kr.
Budgetteret
forbrug og løn i
Danmark,
mio. kr.
Additionelt
BNI-bidrag,
mio. kr.
Additionel
beskæftigelse,
årsværk
Heartless
23.02.2014
2,1
11
8-14
20-28
Broen III*
11.04.2014
4,4
16
11-21
11-21
Longway North
02.05.2014
1,0
3
2-3
5-7
Wallander
30.06.2014
2,0
7
4-7
10-14
Heartless II*
21.11.2014
0,5
13
9-16
24-32
Rita 3*
10.12.2014
3,0
28
20-35
49-68
13,0
77
54-96
120-168
Produktion
I alt
Note:
Af de 120-168 årsværk blev 93 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. * For Broen III, Heartless II og Rita 3 er beregningerne baseret på de budgetterede (ex
ante) udgifter, mens de øvrige produktioner er baseret på de faktiske (ex post) udgifter.
Kilde:
Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller.
I 2015 ventes Fonden gennem sine investeringer at understøtte et BNI-bidrag på 26-46
mio. kr. og 62-84 danske årsværk, jf. Tabel 4.
Tabel 4 Effekter af Fondens investeringer i 2015
Produktion
Fondens
investering,
mio. kr.
Budgetteret
forbrug og løn i
Danmark,
mio. kr.
Additionelt
BNI-bidrag,
mio. kr.
Additionel
beskæftigelse,
årsværk
Danish Girl
6,0
13
9-15
21-27
Kongens Nei
3,5
9
6-12
15-22
Bølgen
0,6
2
1-2
3-5
(Endnu ikke
besluttet)*
3,0
14
10-17
23-31
13,1
38
26-46
62-84
I alt
Note:
Af de 62-84 årsværk blev 44 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. Alle produktionerne er baseret på budgetterede udgifter. * Effekterne af Fondens resterende
3 mio. kr. er opgjort via de gennemsnitlige effekter per investeret mio. kr. for alle de øvrige projekter fra 2013-2015.
Kilde:
Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller.
Varige effekter af Fondens investeringer
Fondens investeringer tiltrækker, som vist, et antal store og krævende film- og tv-produktioner, som ellers ikke ville have fundet sted i Danmark. Dette vurderes at have varige effekter på den danske film- og tv-branche (og de relaterede erhverv), fordi det bidrager til at holde medarbejderne skarpe og sikre en fortsat udvikling af kompetencer
og erfaringer i en branche, der er under hastig teknologisk forandring. Forandringen
6
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
stiller krav til udvikling og fortsat innovation i branchen, hvilket vurderes at blive understøttet af de internationale produktioner, som fonden tiltrækker. Det er der to primære grunde til. For det første giver de udenlandske produktioner en nødvendig skala.
De udenlandske produktioner har et sådan omfang, at de er med til at opretholde den
kritiske masse, der anses for væsentlig i forhold til at den danske film- og tv-produktion kan fortsætte med at være konkurrencedygtig på internationalt plan. For det andet
bringer de udenlandske produktioner ny viden, nye kompetencer og til tider krav om
særlige teknologiske løsninger, som bidrager til at holde den danske film- og tv-produktion skarpe og på forkant med den seneste udvikling.
Samlet vurderes fondens indsat at have varige effekter som følge af de erfaringer og
kompetencer, der indlejrer sig hos de danske filmhold, der arbejder på de udenlandske
produktioner. Størrelsen på disse yderligere positive effekter kendes pt. ikke.
Foruden disse effekter og de beregnede effekter i tabellerne ovenfor kan der være såkaldte branding-effekter samt spillover-effekter, som yderigere kan understøtte varige
jobs i Danmark. For det første kan en styrkelse af Region Hovedstaden som location
øge den danske filmbranches konkurrencedygtighed fremover, når international produktioner skal vælge location. For det andet kan det formodes, at film, der er indspillet
i Hovedstadsområdet, bidrager til at brande regionen, når disse film vises i udlandet.
Det kan understøtte varige jobs i turismerelaterede og andre erhverv i Danmark.
Om vurderingen af økonomiske effekter
Beregningerne er baseret på produktionernes individuelle budgetter eller regnskaber,
jf. Boks 3.
Boks 3 Filmfondens metode til vurdering af økonomiske effekter
Copenhagen Economics har udviklet en metode for Filmfonden, der kan benyttes til
at opgøre de økonomiske effekter for hvert projekt. Til beregningerne benyttes et
budget eller et regnskab (såfremt det foreligger) for projektet, Danmarks Statistiks
input-outputtabeller og en række gængse antagelser i input-outputanalyser. Når et
udenlandsk filmhold kommer til København for at producere film eller tv, skabes
der indkomst og jobs gennem tre typer effekter:
1
2
3
Kilde:
Direkte effekter – værdiskabelse i form af lønninger til de ansatte og overskud
fra produktionen i Danmark, og beskæftigelse på produktionen
Indirekte effekter – værdiskabelse og jobs, som skabes i Danmark hos leverandører, deres underleverandører, osv., som følge af køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med produktionen
Inducerede effekter – værdiskabelse og jobs skabt via lønninger, som udbetales direkte på produktionen og indirekte hos underleverandører, og forbruges i
Danmark
Copenhagen Economics
7
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015
For flere projekter (hvor der endnu ikke foreligger regnskaber) er beregningerne baseret på de budgetterede udgifter. Det har formentlig den betydning, at de opgjorte effekter er et konservativt skøn, da de faktiske udgifter typisk viser sig at være højere end
hvad man havde budgetteret med. For de fire af Fondens hidtidige projekter, hvor der
foreligger et regnskab, har der været et overforbrug på 40% i forhold til det budgetterede, jf. Figur 2.
Figur 2 Faktisk og budgetteret forbrug i Danmark
mio. kr.
40
37,2
+40%
30
26,5
20
10
0
Budgetteret forbrug
Faktisk forbrug
Note:
Figuren viser det samlede budgetterede hhv. faktiske køb af varer og tjenester i Danmark samt
lønninger i Danmark for produktionerne The Team, Heartless, Wallander og Longway North.
Kilde:
Copenhagen Film Fund
8
Bilag: 6.4. CPHFF Finansiering og drift m. KKR kommuner 2016-18
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 193087/15
CPH FF Finansiering 2016-18
2013-­‐15
i alt
Region H
København
Frederiksberg
Helsingør
Hvidovre
Ballerup
Furesø
Brøndby
Albertslund
Næstved
Allerød*
Egedal*
Fredensborg*
frederikssund*
Gladsaxe*
Glostrup*
Gribskov*
Halsnæs*
Herlev*
Høje-­‐Taastrup*
Hørsholm*
Ishøj*
Rødovre*
Tårnby*
Vallensbæk*
Gentofte*
Lyngby-­‐Taarbæk*
Hillerød*
Rudersdal*
Producentforeningen
Danske Dramatikere
Danske FilmInstruktører
Film-­‐ og Tv-­‐med-­‐
Arbejderforeningen
Dansk Skuespillerforbund
Nordisk Film
FilmGear
Fimstationen
Engelbrecht Construction
Fridthjof Film A/S
Magic Hour Films mfl.
Red Rental
Thomas Kristensen ApS
7.000.000
19.800.000
750.000
200.000
2.000.000
600.000
500.000
600.000
100.000
100.000
2016
2017
2018
1.000.000
50.000
50.000
15.000.000
15.000.000
500.000
200.000
660.000
200.000
250.000
200.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
200.000
200.000
100.000
100.000
330.000
50.000
50.000
15.000.000
15.000.000
500.000
200.000
660.000
200.000
250.000
200.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
200.000
200.000
100.000
100.000
330.000
50.000
50.000
15.000.000
15.000.000
500.000
200.000
660.000
200.000
250.000
200.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
200.000
200.000
100.000
100.000
330.000
50.000
50.000
50.000
30.000
1.000.000
250.000
150.000
150.000
100.000
50.000
250.000
150.000
50.000
30.000
330.000
125.000
75.000
75.000
50.000
25.000
125.000
75.000
50.000
30.000
330.000
125.000
75.000
75.000
50.000
25.000
125.000
75.000
50.000
30.000
330.000
125.000
75.000
75.000
50.000
25.000
125.000
75.000
Fondskapital i alt
34.930.000
35.700.000
35.700.000
35.700.000
Personale omkostninger
Andre eksterne omkostninger
Film Kommission efter tilskud fra Kulturministeriet
1.500.000
1.400.000
500.000
1.600.000
1.500.000
500.000
1.600.000
1.500.000
500.000
Drift i alt
3.400.000
3.600.000
3.600.000
32.300.000
32.100.000
32.100.000
* nye kommuner som vi ansøger for 2016-­‐18
Drift
Investeringskapital efter drift
Bilag: 6.5. CPHFF Strategi 2016-18
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 193083/15
1
LEAD / Maj 2015
Copenhagen Film Fund
Kapitel 01:
Intro
Copenhagen Film Fund (CPH FF) er sat i verden for skabe vækst
og arbejdspladser gennem film-produktion i hovedstadsregionen.
Det gør vi ved som erhvervsfond at investere i internationale og
danske film samt tv-produktioner, der produceres i de involverede
kommuner og regioner. Produktioner, der ikke ville være blevet
produceret indenfor fondens område uden fondens støtte.
CPH FF har eksisteret i halvandet år, og vi er i dag en konsolideret
filmfond i et ekstremt konkurrencepræget, internationalt marked
for filmproduktioner. Som udgangspunkt står en række udenlandske lande bedre i forhold til de økonomiske incentives, som man
tilbyder filmproduktioner, lige som de danske regler på arbejds-
tidsområdet kan være en hindring. Men den danske model – der
tilsammen omfatter fx infrastruktur, professionelle danske medarbejdere, fleksible holdstørrelser, god dialog med myndighederne
samt for CPH FF’s vedkommende selve attraktionsværdien i Greater Copenhagen som brand – gør Fonden konkurrencedygtig.
Fondens resultater omfatter allerede i dag bl.a. tiltrækningen af
produktionen af Wallander i København, bevillingen af en tredje
sæson af Broen, tiltrækningen af animationsselskabet Nørlum til
København samt ikke mindst tiltrækningen af den store internationale spillefilm ’The Danish Girl,’ der blev præsenteret ved et internationalt pressemøde på Charlottenborg 22. marts 2015.
Kapitel 01:
Filmproduktionens økonomiske effekter
Filmproduktion som erhverv:
Vækst, konkurrenceevne og branding
Konkurrencen om tiltrækning af internationale film- og TV produktioner er gennem de senere år steget i takt med, at regioner
overalt i verden har fået øjnene op for de mange positive direkte,
indirekte og afledte effekter. Det gælder også skabelsen af nye
attraktive arbejdspladser, øget kulturel selvforståelse, tværfaglig
synergi mellem kreative fag, filmturisme og regional branding.
Dansk film- og tv-industri oplever i disse år et kæmpe vækstpotentiale med stor international efterspørgsel efter instruktører, manuskriptforfattere, skuespillere, fotografer og klippere.
Kombineret med filmhold på internationalt niveau og en metropolregion med international appel, hoteller og restauranter i verdensklasse og en stærk infrastruktur, har CPH FF allerede indenfor
sine første år og med et mindre budget skabt vækst, beskæftigelse
og branding til regionen ved at investere i internationale og større
danske film og tv-produktioner, som ikke umiddelbart ville have
valgt vores region, hvis ikke fonden havde eksisteret.
Fonden investerer op til 40% af den enkelte film- og tv-produk-
tions forventede forbrug i vores område Produktionen bringer
således minimum 60% finansiering med udefra, så allerede her
er der tale om en gearing på minimum 2,5 af Fondens investering
(og ofte langt mere) til gavn for vækst og beskæftigelsen i film og
tv-industrien og tilknyttede erhverv.
I 2013-15 har Fonden investeret ca. 30 mio. kr. i nye film og tvproduktioner med et dokumenteret forbrug i Hovedstadsområdet
på minimum 130 mio. kr. Baseret på beregninger fra Copenhagen
Economics vil effekterne af Fondens investeringer understøtte en
samlet vækst på 170 mio. kr.(BNI-bidrag) og 300 nye arbejdspladser målt i årsværk.
CPH FF fokuserer både på de direkte og de afledte, økonomiske effekter. Det vil sige væksten og skabelsen af arbejdspladser omkring
den enkelte filmproduktion og den afledte spin-off, der ligger i
andre brancher inden for service, kommunikation, turisme mv. De
direkte effekter vil ofte være den relativt kortsigtede vækst og de
midlertidige job, der følger med en filmproduktion i Danmark. De
afledte effekter handler om at skabe mere permanente job i brancher, der i bredere forstand understøtter og omkranser film- og
tv-sektoren.
2
LEAD / Maj 2015
De direkte effekter omfatter en værdikæde og geografi, der rækker
langt ud over billedet af den klassiske, traditionelle filmoptagelse.
Der kan fx være tale om:
•
•
•
Animation til spillefilm, tv-produktioner, special effects
i film og tv, andre interaktive digitale mediefortællinger
samt på sigt eventuelt computerspil.
Audiovisuel indholdsproduktion, branded contentproduktion mv.
Digital udvikling: Apps, musikvideoer, web-film mv.
Sagt enkelt: Fondens aktiviteter skaber med udgangspunkt i hovedstadens brand og den danske filmsektors indiskutable styrke
vækst i filmsektoren i bred forstand samt i en række fag, der omkranser film- og tv-sektoren.
Figur 1. Kilde: Deloitte, 2013, Sundhedstilstanden i dansk
spillefilms-produktion
Kapitel 01:
Fondens aktiviteter: De tre spor
Fondens uddeling af midler skaber væksten – dét er den primære
aktivitet. Fondens politiske og kommunikative indsats drejer sig
herudover om at skabe de bedst tænkelige produktionsvilkår for de
filmprojekter, der investeres i. Økonomiske incentives kan være en
del af grundlaget – men fondens fokus er på den samlede mængde
af rammevilkår, der i Greater Copenhagen tilbydes produktionerne: Arbejdskraftens kompetencer og fleksibilitet, infrastruktur
og sikkerhed, udgiftsforhold mv.
Fonden har tre overordnede aktivitetsspor:
•
Fondens funding, aktiviteter og virkemåde – hvor CPH
FF er en aktiv vækstfond, hvis investeringer tydeligt
medvirker til at identificere og skabe arbejdspladser.
•
Fondens kommunikation – hvor CPH FF tydeligt profilerer de projekter der investeres i, og hvor fonden medvirker til en samlet professionalisering af filmbranchen
og dens erhvervsrelevans.
•
Fondens politikudvikling – hvor CPH FF bidrager til
arbejdet for bedre rammevilkår for branchen, herunder
reguleringen af arbejdsvilkår, incentives, dygtiggørelse
og uddannelse af talenter, øget samarbejde med nye
brancher mm.
CPH FF 2013-2021
Fondens konkrete handlingsplaner og milepæle kan i de hidtidige
og kommende år beskrives således:
Funding
Politikudvikling
Kommunikation
Figur 2. Fondens kerneopgaver
Fase I 2013-15: Etablering af Fonden
•
Skabe et fundament nationalt og internationalt
•
Investeringskapital i alt DKK 30 mio. i alt ca. 12 projekter
•
Mål/effekter: Koble Cph Economics på Fondens
vækstskabelseseffekter
•
For hver krone investeret = ca. kr. 6 tilbage i vækst og
beskæftigelseseffekter
Finansielt/politisk
•
Arbejde for finansiering af Fondens Fase II blandt Fondens
nuværende medlemmer med fokus på Region Hovedstaden
og Københavns Kommune
3
LEAD / Maj 2015
Fase II 2016-18
•
Investeringskapital på DKK 30 mio/året
•
Satse på færre og større projekter =
mere ikke investeringsinddækket forbrug
•
Projektinvesteringer: 2 US/UK produktioner/året + 3-4
større europæiske produktioner/året. – heraf et par større
tv-serier med forankring i Greater Copenhagen
•
Konkrete projektforslag i dialog: The House that Jack Build
(Tv-serie af Lars v. Trier), Little Mermaid (Sophia Coppola
for Universal), Under Attack (US/DK tv-serie), Røde Orm
(Kombi spillefim og TV-serie. Ins. Hans Peter Måland)
•
Skabe effekter som min. matcher effekterne fra 2013-15.
For hver krone investeret = min kr. 6 tilbage i vækst og
beskæftigelseseffekter
Fase III 2019-21
•
Investeringskapital +60 mio/året gennem tilskud fra staten
•
Gøre CPH FF til en af de vigtigste fonde i Europa
•
4 US/UK produktioner/året + 8 europæiske produktioner
•
Aftale med UK/US studioselskaber
•
Indgå aktivt i projektudviklinger
Finansielt/politisk
•
Fastholde staten igennem rammeaftaler tillige med de øvrige
danske regionale fonde
•
Fastholde samarbejdet med kommunerne på hele Sjælland
•
Udvide samarbejdet med Film i Skåne og Filmförderung
Hamburg
Finansielt/Politisk
•
Arbejde på staten som aktiv del af finansieringen i Fase III,
2019-21
•
Få samlet alle kommuner i KKR-regi samt Region Sjælland
omkring en fællessatsning for Fonden
•
Arbejde for hele Greater Copenhagen
•
Samarbejde med Film i Skåne og Filmförderung Hamburg
•
Arbejde for og sikre arbejdskraft, kompetencer og kapacitet
evt. i samarbejde med Den Danske Filmskole
Fondens bestyrelses udgøres af:
•
•
•
•
•
Jørgen Ramskov, Chefredaktør og direktør, Radio|24syv, Formand
Susanne Larsen, Præsident, Røde Kors, Næstformand
Katia K. Østergaard, Administrerende Direktør, Horesta
Henning Camre, Direktør, Europe Think Tank
Svend Abrahamsen, tidl. leder af Filmskolen og Nordisk Film- & TV Fond
Fondens direktør er Thomas Gammeltoft.