Åbent referat - Tårnby Kommune
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: 215, Mødelokale Medlemmer: Einer Lyduch, Brian Franklin, Elise Andersen, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen Afbud: Ingen Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2 2. Meddelelser..................................................................................................3 3. Besparelse på budget 2016, Rekreative områder og Fritidsfaciliteter ....................5 4. Nordiske ungdomsdage 2015..........................................................................7 5. Stjerner i natten 2015 ...................................................................................9 6. Ansøgning om bidrag til CPH film funds 2016-2018 ..........................................10 7. Eventuelt ...................................................................................................12 Bilagsoversigt .....................................................................................................13 1 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/24757 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28.9.2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At dagsorden til udvalgets møde den 28.9.2015 godkendes /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Tiltrådt. 2 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 2. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/24757 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a. Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015 b. Kulturzonenyt, september 2015 c. Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker d. Gemmer Du, nr. 5, 2015 e. Invitation til National konference om kreative erhverv f. Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark g. Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening h. Nyt fra KulturERhverv i. Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder 2015-2016 j. Frivilligrådets årsmøde 2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At punkterne a - j tages til efterretning /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015 2 Åben Kulturzonenyt september 2015 3 Åben Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker 4 Åben Glemmer Du, nr. 5 2015 5 Åben Invitation til National konference om kreative erhverv 6 Åben Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark 7 Åben Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening 8 Åben Nyt fra KulturERhverv 9 Åben Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder2015-2016 191815/15 191814/15 191818/15 191821/15 189799/15 189791/15 187392/15 187380/15 189824/15 3 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 10 Åben Frivilligrådets årsmøde 2015 187384/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Tiltrådt i det Heidi Ladegaard tilmeldes Frivillighedsrådets Årsmøde til november i København. 4 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 3. Besparelse på budget 2016, Rekreative områder og Fritidsfaciliteter Åben sag Sagsnr.: 15/25947 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ På Kultur- og Fritidsudvalget budgetmøde i maj måned blev det besluttet at spare 200.000 kr. på serviceområdet Rekreative områder og 390.000 på serviceområdet Fritidsfaciliteter. Teknisk Forvaltning, der er entreprenør på disse områder, og Kultur og Fritidsafdelingen har drøftet udmøntningen af denne besparelse og er kommet frem til følgende forslag. På Rekreative områder foreslås følgende besparelser med udgangspunkt i Teknisk Forvaltnings bruttoudkast, se bilag 1. Nedsættelse af entreprenør- og håndværkerydelser i parker og på legepladser 50. 000 kr. (Herefter et budget på 44.992 kr.) Byparken, nedsættelse af inventarkonto 52.000 kr. (Herefter et budget på 25.479 kr.) Byparken, oprensning af bassin og kanal 53.000 kr. Byparken, halvere lugning 45.000 kr. (Herefter et budget på 1.078.389 kr. vedr. oprensning lugning og pleje generelt i Byparken) Denne besparelse på i alt 200.000 kr. vil betyde et lidt lavere plejeniveau. På Fritidsfaciliteter foreslås besparelsen primært realiseret ved at reducere vandingen på kommunens fodbold baner. På Vestamager Idrætsanlæg, ved Amager Hallen (Tårnby Stadion) og Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej går ca. 75 procent af det meget store vandforbrug til vanding af foldboldbaner. Det foreslås at vandforbruget til vanding af fodboldbanerne i Tårnby Kommune nedsættes med 35 procent. Dette vil inklusive en mindre besparelse på bygningsvedligehold i skøjtehallen give den vedtagne besparelse på Fritidsfaciliteter på 390.000 kr. – Se bilag 2. Besparelsen som både er begrundet med økonomi og miljøhensyn vil, hvis den vedtages, blive meddelt klubberne der fremover ikke vil kunne forvente baner der er lige så gode som de nu. Kultur- og Fritidsafdelingen vil i samarbejde med Teknisk Forvaltning følge banernes udvikling med henblik på en potentiel yderligere reduktion af vandingen. Det vil ligeledes blive undersøgt om klipningshyppigheden som følge af reduceret vanding kan nedsættes. Nærværende sagsfremstilling inklusive bilag har været forelagt Teknisk Forvaltning, der ikke har bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget: 5 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 1. At besparelsen på 200.000 kr. på Rekreative områder og besparelsen på 390.000 kr. på Fritidsfaciliteter godkendes som anført. 2. At sagen videresendes til Økonomivalget med henblik på endelig beslutning. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag 1. Forslag til besparelse på serviceområdet Rekreative områder.docx 2 Åben Bilag 2 Forslag til besparelser på serviceområdet Fritidsfaciliteter.docx 196341/15 196351/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Tiltrådt idet der indtil 1.9.2016 reserveres 150.000 kr. på kontoen til inventaranskaffelser til supplerende vanding, hvis dette skønnes nødvendigt. Paw Karslund tog forbehold for beslutningen med hensyn til reduktion af vanding på fodboldbanerne. Udvalget ønsker inden sommeren 2016 en orientering om mulighederne for at anvende ”teknisk vand” til vanding af fodboldbanerne i Tårnby Kommune Fremsendes til Økonomisk Forvaltning med henblik på implementering i budget 2016. 6 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 4. Nordiske ungdomsdage 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/5843 Sagsansvarlig: JNL.HB.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Tårnby Kommune har i mange år haft et samarbejde med Allingsås i Sverige og Skedsmo i Norge. Tidligere deltog den nu ikke eksisterende Karis Kommune fra Finland. I 2013 blev samarbejdet reduceret til et samarbejde med fokus på unge. Se samarbejdsaftalen, der udløber i 2017, på bilag 1. I år finder de Nordiske Ungdomsdage sted i Tårnby Kommune fra torsdag den 22. oktober til og med søndag den 25. oktober. To ledere pr. land og op til 15 unge pr. land. Programmet for de Nordiske Ungdomsdage kan ses på bilag 2. I tilknytning til de Nordiske Ungdomsdage afholdes Styregruppemøde for det nordiske samarbejde. For Tårnby Kommunes vedkommende består styregruppen af formand for Fritids- og Kulturudvalget Einer Lyduch og bibliotekschef Jens Lauridsen. Dagsordenen for styregruppens møde ser således ud: Torsdag den 22. oktober. Kl. 17.00. Den Blå Planet. Se: http://denblaaplanet.dk/ Borgmester Henrik Zimino tager imod og viser rundt. Vi mødes ved indgangen. Kl. 19.00. Middag på Kystens Perle. Se: www.cafekystensperle.dk/ Fredag den 23. oktober 2015. Kl. 9.00-11.30. Styregruppemøde i mødelokale 4, Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10. 1. Evaluering af sidste ungdomsdage i Allingsås 2. Status på samarbejdet. 2. Fremtidige perspektiver. 3. Nordiske dage 2016? 4. Fremtidige samarbejdsperspektiver. 5. Næste styregruppemøde. 6. Evt. Over middag besøges de Nordiske Ungdomsdages workshops på Naturcenter Amager og i Kastrup Lystbådehavn. ØKONOMI Der er i Tårnby Kommune afsat 68.000 kr. om året til det nordiske samarbejde 7 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1. At orienteringen tages til efterretning 2. At udvalget drøfter styregruppens dagsorden /SHJ BILAG Bilag 1 Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde Bilag 2 Program for Nordiske Ungdomsdage i Tårnby 2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde 2 Åben Program for Nordiske Ungdomsdage 2015 1132044/13 190501/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Tiltrådt. Udvalget orienteres om de Nordiske Ungdomsdages forløb på næste møde. 8 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 5. Stjerner i natten 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/25542 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Tårnby Kommunes store kulturarrangement ”Stjerner i Natten” blev den 22. maj afholdt for 7. gang. Styregruppen, med repræsentanter fra Tårnby Naturskole, Kulturhuset Kastrup Bio, Tårnby Kommunebiblioteker, Pædagogisk Udviklingscenter og Tårnby Ungdomsskole, vurderer, at der var ca. 4.000 deltagere. Knap så mange med madkurv som sidste år, hvilket måske skyldes vejrudsigten. Arrangementet blev afviklet til manges tilfredshed. De to scener ”Græsset” og ”Gruset” fungerede godt. Instagram-konkurrencen fungerede godt. Skovhjælpere var med til at hjælpe med toiletter samt oprydning bagefter. Det var fint, at ”velkomsttalen” ved formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Einer Lyduch, foregik lidt inde i programmet, det resulterede i et stort publikum. Indstil videre arbejdes der med en gentagelse af Stjerner i Natten til næste år ud fra visionen: Stjerner i natten er et arrangement, der understøtter og implementerer kommunale indsatsområder. Kulturnatten skal skabe sammenhænge i Tårnby Kommune og øge forståelse og ansvar for kommunens tilbud, aktiviteter og værdier. Arrangementet skal være inkluderende og bredt favnende hvad angår aktiviteter og målgrupper. Aktiviteterne er som udgangspunkt gratis at deltage i og lægger i særlig grad vægt på kreativitet og sundhed og på at involvere deltagerne aktivt. ØKONOMI Kultur- og Fritidsudvalget bidrog med 76.000 kr. til arrangementet INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller 1. At arbejdsgruppens evaluering tages til efterretning. /SHj BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Evaluering af Stjerner i Natten 2015 193045/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Tiltrådt. 9 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 6. Ansøgning om bidrag til CPH film funds 2016-2018 Åben sag Sagsnr.: 15/23990 Sagsansvarlig: kha.hb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Vedlagt fremsendes ansøgning fra Copenhagen Film Fund om bidrag fra Tårnby kommune med 100.000 kr. pr. år til fondens finansiering i perioden 2016-2018. Copenhagen Film Fund blev etableret i 2013 af en del private aktører og brancheorganisationer indenfor film- og tv-branchen i DK samt 8 hovedstadskommuner med København og Region H som de største bidragsydere. Fonden blev skabt med det formål at skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til regionen gennem investeringer i større udenlandske og danske film og tv-produktioner. Investeringer som sikrer, at regionen eksponeres. CPH Economics har i deres rapport om Fonden og dens evne til vækstskabelse konkluderet, at for hver krone Fonden til dato har investeret i produktioner, er der skabt værditilvækst for ca. 6 kr. Skal vækstpotentialet forløses og medvirke til at skabe den ønskede vækst og beskæftigelse i regionen, vurderer Fonden, at budgettet for perioden 2016-18 forøges fra de nuværende DKK 35 mio. over 3 år til DKK 100 mio. for 2016-18. Det vil sikre, at Fonden kan investere minimum 30 mio. kr. om året eller i alt kr. 90 mio. kr. i perioden i større internationale og danske spillefilm og tv-serier, som benytter sig af lokal arbejdskraft og optagelser i området. ØKONOMI Fra 2013 til 2015 er CPH FF blevet finansieret af Region Hovedstaden og følgende kommuner: København, Frederiksberg, Helsingør, Hvidovre, Ballerup, Furesø, Brøndby og Albertslund. Samt af en række private sponsorer. På kontoen ”andre kulturelle formål” er der i 2016 budgetteret med 332.923 kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og fritidsudvalget 1. At ansøgningen fra Copenhagen Film Fund ikke imødekommes. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning_Tårnby borgmester 193076/15 10 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 2 3 4 5 Åben Åben Åben Åben Effekter af CPHFF's investeringer 2013-2015 Kort Fortalt CPHFF Effekter 2013-15 CE Rapport CPHFF Finansiering og drift m. KKR kommuner 2016-18 CPHFF Strategi 2016-18 193081/15 193078/15 193087/15 193083/15 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Tiltrådt. 11 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 7. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/24757 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: INDSTILLING /Shj BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 28-09-2015 Einer Lyduch orienterede om arbejdet med de regionale kulturaftaler. Der kommer en sag på næste Kultur- og Fritidsudvalgsmøde. 12 Kultur- og Fritidsudvalget d.28-09-2015 Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015 (191815/15) 2. Kulturzonenyt september 2015 (191814/15) 3. Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker (191818/15) 4. Glemmer Du, nr. 5 2015 (191821/15) 5. Invitation til National konference om kreative erhverv (189799/15) 6. Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark (189791/15) 7. Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening (187392/15) 8. Nyt fra KulturERhverv (187380/15) 9. Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder2015-2016 (189824/15) 10. Frivilligrådets årsmøde 2015 (187384/15) 3. Besparelse på budget 2016, Rekreative områder og Fritidsfaciliteter 1. Bilag 1. Forslag til besparelse på serviceområdet Rekreative områder.docx (196341/15) 2. Bilag 2 Forslag til besparelser på serviceområdet Fritidsfaciliteter.docx (196351/15) 4. Nordiske ungdomsdage 2015 1. Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde (1132044/13) 2. Program for Nordiske Ungdomsdage 2015 (190501/15) 5. Stjerner i natten 2015 1. Evaluering af Stjerner i Natten 2015 (193045/15) 6. Ansøgning om bidrag til CPH film funds 2016-2018 1. Ansøgning_Tårnby borgmester (193076/15) 2. Effekter af CPHFF's investeringer 2013-2015 Kort Fortalt (193081/15) 3. CPHFF Effekter 2013-15 CE Rapport (193078/15) 4. CPHFF Finansiering og drift m. KKR kommuner 2016-18 (193087/15) 5. CPHFF Strategi 2016-18 (193083/15) 13 Bilag: 2.1. Referat fra Musikskolens bestyrelsesmøde 9. september 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 191815/15 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Musikskolebestyrelsen DATO: 09-09-2015 EMNE: Dagsorden SAGSNR.: 4 - 2015 DELTAGERE: Vibeke Rasmussen, Susanne Hammer-Jakobsen, Paw Karslund, Jens Lauridsen, Trygve Dreijer, Dinna Clemmensen, Dennis Kjær og Michael Christensen AFBUD: Søren Borchersen MØDENR.: 91, kl. 16.30 på Hovedbiblioteket (lokale 4) 1. Bemærkninger til referat af sidste møde nr. 90 den 3. juni 2015. Ingen bemærkninger. 2. Meddelelser Ved Michael Christensen: Personale – Ruth Givard Kjær ansat som adm. medarbejder med grafiske kompetencer Afholdte stillingssamtaler-administrativ medarbejder med økonomiske kompetencer Grundskolelærer Camilla Burgess ophør – stilling opslået Vikar på guitar - Marco Spallanzani Maling og reparation af træværk på Kulturzonen Til efterretning. 3. Ny sæson - status på elevoptag/gen- og nytilmelding/fagfordeling Pr. sæsonslut 14/15: 553 aktivitetselever Pr. 4/9-15: 407 aktivitetselever og 102 elever på venteliste Der blev spurgt til hvervning. Der vil blive gennemført hvervning (musikquiz og invitation til Åbent Hus) fokuseret på de fag hvor der er ledige pladser. Michael gennemgik venteliste - som vanligt er der venteliste på de meget populære fag som sang, guitar, slagtøj og musikkarrusel. Enkelte fag mangler at blive fyldt - især på trompet hvor der er 7 ledige pladser. Paw Karslund: Der blev spurgt til samarbejdet med skolerne i forhold til skemaskift hver 10 uge. Dinna Clemmensen: Folkeskolereformen giver udfordringer for Tårnby Kommunes Musikskole. Trygve Dreijer: Musikskolelærerne møder en time senere og kommer 1 time senere hjem. SHJ: Udfordringerne er generelle. Dennis Kjær: Stort frafald hos dem der har gentilmeldt sig. Ventelisterne er blevet aktiveret således at man nu skal gentilmelde sig ventelisten. Lærerne har været meget gode og effektive. Michael Christensen: Enkelte lærere tager også ud på skolerne og underviser eleverne umiddelbart efter skoletid. På grund af soloundervisning i orkestertiden drøftedes evt. flytning af orkestertid. Gen- og nytilmeldingsprocent på hhv. ca. 60 og 40. Ros til Dennis Kjær for arbejdet med SpeedAdmin. 4. Samarbejde med AOF – status på udbudt undervisning for elever +25 for ny sæson !1 TÅRNBY KOMMUNE Fagot, tuba og sang udbydes. P.t. har ingen meldt sig. Vi ser! 5. Update på folkeskolereformen JL, MC og Rolf Mandix afholder møde med ny skolechef Anja Overgaard 8/10 vedr. samarbejdsmuligheder med folkeskolen. Orientering ved Michael Christensen. SHJ nævnte muligheden for at søge A.P. Møller Fonden. Kataloget – Musikkarrusellen er sendt ud + Musik og Eventyr 6. Status på forslag om Nordlys som overbygningskor for sangere i Kvintus Nordlys holder åbent hus for sangelever fra Kvintussamarbejdet med fælles stemmeopvarmning og minikoncert torsdag den 1. oktober i Kastrup Kirke. Hvis samarbejdet på sigt skal formaliseres skal det godkendes i Tårnby Musikskoles bestyrelse med henblik på evt. videre politisk behandling i Tårnby Kommune. 7. Ny overenskomst på musikskoleområdet Nye arbejdstidsregler og tilstedeværelsespligt for musikskolelærere fra og med sæson 16/17. Den endelige forligstekst findes endnu ikke. Sag for bestyrelsen. 8. Økonomi a. status Forbrugsprocenten ser fin ud i forhold til sæsonen 9. Fastlæggelse af datoer for kommende bestyrelsesmøder – ons 25.11 + ons 20/1 + ons 20/4 + ons 21/9 + ons 30/11 Datoerne bookes 10. Punkter til næste dagsorden Ny overenskomst 11. Eventuelt Trygve har taget kontakt til frivillighedskoordinator Naomi Gurfinkiel med henblik på at lave et samarbejde omkring flygtninge. Red.: Der er aftalt møde med Naomi torsdag den 17/9 kl. 13 på Kulturzonen. Der orienteres om projektet på næste bestyrelsesmøde. Musiktakster pr sæson 16/17. Koncertbesøg fra Gran Canaria 21.- 27/10 - udveksling. !2 Bilag: 2.2. Kulturzonenyt september 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 191814/15 Kære alle Kulturzonenyt september 2015. Som I kan se ser månedens Kulturzonenyt noget anderledes ud end det plejer. Vi er ved at lægge hånd på det nye lay-out og indtil da udkommer det som mailen her. I forlængelse af personaledagen den 16. juni i år, og for at sikre mere præcis og nødvendig information vil Kulturzonenyt og aktivitetskalender fremover holdes adskilt. Årsplanen udgår og samtlige aktiviteter vil blive lagt ind i én kalender på SpeedAdmin. Alle skal kunne tilgå og løbende kunne ajourføre kalenderen med aktiviteter af interesse for alle i huset. Mht. ferie og fridage kan man fortsat orientere sig i ferieplanen for Tårnby Kommunes Musikskole, som findes på hjemmesiden. Velkommen. Vi byder velkommen til Ruth Givard Kjær, som i starten af august tiltrådte i fuldtidsstillingen som administrativ medarbejder. Ruth vil udover at varetage PR & Kommunikation/grafisk arbejde også være inde over elevadministration/SpeedAdmin, instrumentadministration og lokalebooking/ nøgleadministration. I vil derfor på sigt kunne henvende jer til Ruth i disse anliggender. Lige nu ser Ruth´s arbejdstider således ud: Man 9 - 17, tir 12-20, ons 10-17, tor 10-17 og fre 9-16 Ruth har mail: [email protected] og direkte tlf. 3076 0335. Kom ind og hils på Ruth - hun glæder sig til at møde jer. Vi glæder os over samarbejdet med Ruth og byder hende velkommen i huset. Mere personale. Vi har afholdt ansættelsessamtaler til stillingen som administrativ medarbejder med økonomiske kompetencer (stillingen som Helle tidligere havde). Vi melder ud så snart vi har navn på den kommende medarbejder. Vi har en kandidat og vi afventer at det falder på plads. Mere detaljeret info om hvem der gør hvad i administrationen følger så snart den nye medarbejder er på plads - formodentlig pr. 1. oktober. Til orientering er Dennis på barselsorlov fra 19/10 – 14/2. Camilla har pga. en arbejdsskade opsagt sin stilling, og vi er i færd med at finde hendes afløser. Opslag på stillingen vil blive sat op i denne uge. Camilla´s sygemelding går desværre hårdt udover elevtilmeldingen til især babyrytmik, men vi håber at kunne indsætte en ny medarbejder i stillingen så hurtigt som muligt. Vi takker Camilla for samarbejdet og ønsker hende al mulig held og lykke i fremtiden. I kulturhuset skal vi have ansat en kulturmedarbejder. Vi har ekstra lønninger der skal afholdes ifm ansættelsesophør, der tynger budgettet og vi må derfor udskyde ansættelses-starttidspunkt for den nye medarbejder til januar 16. Generelt har Børne- og Kulturforvaltningen p.t. økonomiske udfordringer med et overforbrug på 20 mio. kr. - Der er således ingen mulighed for en tillægsbevilling. Optag og skemalægning. Sæson 15/16 er skudt igang og selvom der stadig er udfordringer med at få lagt de sidste brikker på plads i skemalægningen ved vi at I gør jeres bedste for at få det til at gå op. Har I brug for hjælp ved I at I kan henvende jer til Dennis eller Ruth der vil forsøge at hjælpe det bedste de kan. Ved sæsonslut 15 lå elevtallet på ialt 553 aktivitetselever. P.t. er status 407 aktivitetselever og 102 elever på venteliste. Bestyrelsesmøde i musikskolen. Musikskolen indleder sæsonen med sit første bestyrelsesmøde nu på torsdag den 9/9 kl. 16.30. På programmet står emner som orientering om nyansættelser og ophør, status på elev-optag, samarbejde med AOF, update på folkeskolereformen, overenskomsten og økonomi. Fællesudvalgsmøde. Vi afholder møde i FU - sæsonens første - torsdag den 17/9 kl. 11. Det vigtigste punkt er opfølgning på personalemødet i juni. Hvis I har emner der ønskes behandlet så mail det til mig så jeg har det senest torsdag den 10/9. Udvalget består af: Jacob (TR), Michael D. (AMR), Trygve (medarb.repr., musikskolen), Patrick (medarb.repr., kulturhuset), Ruth (administrationen/ref.) samt Dennis og jeg fra ledelsen. Kulturzonens café. I caféen har vi nu fået kasseapparat så al salg registreres. Jesper har til opgave at tælle kassen op hver dag når han møder ind og holde styr på "varelager." Desuden har vi fået indført MobilePay, så kunder også på den måde kan betale. MobilePay er koblet op på kassefunktion i caféen. Ny skolechef. Tårnby Kommune har fået ny skolechef efter Ivan Jensen. Hun hedder Anja Overgaard, er uddannet jurist og kommer fra en lederstilling i center for udvikling af folkeskolen i undervisningsministeriet. Jens Lauridsen og Michael deltager i et møde med Anja og ledere fra folkeskolen 8. oktober, hvor muligheder for samarbejde skal drøftes. Vi har som I ved allerede bidraget med forslag til samarbejder men har I yderligere konkrete forslag til samarbejder så mail det gerne til undertegnede så tager jeg det med på mødet. Lige nu har Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen meldt deres interesse for samarbejde, men arbejdspres og sygemelding gør at de endnu ikke er klar til noget konkret. Vi håber meget at der kommer skub i samarbejdet snart og at, ikke mindst, det finansielle grundlag bliver afklaret. Ny overenskomst. Som bekendt overgår musikskoleområdet til en ny overenskomst med virkning fra og med sæson 16/17. Der bliver bla. tale om nye arbejdstidsregler. Men der kommer meget mere information om det senere. AOF. Seneste status på tilmelding i AOF til undervisning af elever + 25 er at der endnu ingen elever har meldt sig. Der vil formodentlig blive oprettet et hold fra oktober i Tai Chi/Qi Gong mandag eller torsdag formiddage kl. 10. Mere info herom såsnart vi ved nærmere. Håndværkere på Kulturzonen. Håndværkere har netop afsluttet arbejde med at reparere og male træværk. Arbejdet fortsætter i næste budgetår, hvor desuden tagrender skal efterses og udskiftes. Vi er glade for den gode opstart på sæsonen, og tak for den gode indsats I yder for at få skemalægningen på plads og for den tålmodighed I har udvist i forbindelse med overgangen til SpeedAdmin. Har I spørgsmål eller ting I føler uklarhed omkring så lad mig det vide så vi kan få det rettet på plads. Kom gerne ind og hils på når I møder ind! De bedste hilsner Michael Bilag: 2.3. Arrangementsprogram september, Tårnby Kommunebiblioteker Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 191818/15 September 2015 Arrangementer på biblioteket Blip Båt Onsdag Hver onsdag i ulige uger kl. 17-19 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang (Første gang er onsdag den 9. september.) Vi finder et udvalg af bibliotekets robotter og andre gadgets frem til fri leg. Kom og prøv Ozobots, Sphero, Dash & Dot og meget andet. Det varierer fra gang til gang, hvad vi finder frem. Både børn og voksne er velkomne. Højtlæsning for børn Tirsdage kl. 10.00 og torsdage kl. 14.00 / Tårnby Hovedbibliotek og Vestamager Bibliotek Vi finder gode bøger frem og læser højt i tøsehulen på Hovedbiblioteket og i småbørnsområdet på Vestamager Bibliotek. Der er ingen tilmelding, kom bare når I har tid og lyst. Filmhygge efter skoletid Tårnby Hovedbibliotek - torsdage i ulige uger kl. 16.00 ( Første gang den 10. sept. ) Vestamager Bibliotek - mandage i ulige uger kl. 16.00 ( Første gang den 7. sept. ) Gratis billetter. Bibliotekets børnefilmklub inviterer inden for til filmoplevelser for børn i alderen 8-12 år. Programmet byder på populære film af både ældre og nyere dato. Hent programmet på biblioteket. Filmperler Torsdag den 17. september kl. 16.00 / Torsdag den 29. oktober kl. 16.00 / Torsdag den 19. november kl. 16.00 / Torsdag den 10. december kl. 16.00 Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Fire torsdage i efteråret kan du nyde håndplukkede film på Hovedbiblioteket. Programmet byder på danske og udenlandske spillefilm af høj kvalitet. Hent programmet på biblioteket. Litteraturcafé Tirsdag den 1. september kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger. Akvarelcafé Onsdag den 2. september / Onsdag den 16. september / Onsdag den 30. september kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang I akvarelcaféen er du velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang. Vi mødes onsdage i lige uger. Rockcafé: Magtens Korridorer - Se filmen og mød instruktøren! Torsdag den 3. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Se dokumentarfilmen Magtens Korridorer - strikkeklub på alufælge og mød instruktøren bag filmen Andreas Haaning Christiansen. Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk Byg din egen fuglekasse - Workshop for børn fra 7 år og op Lørdag den 5. september kl. 11.00 -14.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 20 kr. Mads Madsen fra Amager Skovhjælpere kommer med træ, værktøj og maling og hjælper dig med at bygge et flot fuglehus. Hvis du har mindre søskende, kan de være med til at lave foderkugler til fuglene. Det foregår udendørs på bibliotekets græsareal. Hvis vejret er dårligt går vi indenfor.. Åben læsekreds Tirsdag den 8. september kl. 16.00 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang Har du lyst til at mødes med andre til hyggelig snak om bøger? Vi snakker om Alaa Al Aswany: Den kongelige Egyptiske Automobilklub. Bogen kan hentes i Informationen på Vestamager Bibliotek. Strikkecafé Onsdag den 9. september / Onsdag den 23. september kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Har du lyst til at strikke eller hækle, og har du lyst til at mødes med andre og få inspiration, så kom og deltag i strikkecaféen. Medbring garn og pinde, så sørger vi for kaffe, te og masser af inspiration fra bibliotekets håndarbejdsbøger. Vi mødes hver anden uge i ulige uger. Kryptering i praksis - Workshop ved Thor Dekov Buur Mandag den 14. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter Kryptering af email og chat er en forudsætning for at sikre sit privatliv og sine data på nettet. På workshoppen gennemgår vi forskellige teknikker, og du får rig mulighed for at prøve det selv i praksis. Tag din computer eller mobil med, så hjælpes vi ad med at gøre den sikker Arrangementet afholdes af Thor Dekov Buur i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker. Japan - 70 år efter verdenskrigen - Foredrag ved Tokyo-korrespondent Asger Røjle Mandag den 21. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Asger Røjle har fulgt japansk og østasiatisk politik i over 30 år. I august var det 70 år siden, at Anden Verdenskrig fandt sin afslutning i Østasien. Men der er stadig bitter strid mellem krigens parter om, hvordan den sande historie om krigen skal skrives. Asger Røjle vil i sit foredrag give sit bud på en forklaring på, hvorfor kinesere, koreanere og japanere har så svært ved at glemme den fjerne krig og komme videre. Strikkeværksted for 8-12 årige Tirsdag den 22. september kl. 16.00 / Tirsdag den 29. september kl. 16.00 Vestamager Bibliotek / Gratis billetter Kom og lær at strikke f.eks. en taske, pandebånd eller håndledsvarmere. Du får et nøglegarn og et par strikkepinde, og vi hjælper dig med at komme i gang. Klassisk Lytteklub om Thomas Adés - Foredrag ved cand mag. i musik Palle Andkjær Olsen Tirsdag den 22. september kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Efterårets række af klassiske musikforedrag i Lytteklubben på Tårnby Bibliotek omhandler værker af årets to nordiske fødselarer, Carl Nielsen og Jean Sibelius, samt den unge komponist og Sonningprismodtager, Thomas Adés. Første foredrag handler om Thomas Adés (f. 1971), der modtager Sonningprisen ved en radiotransmitteret koncert i Koncerthuset den 8. oktober. Foto: Brian Voice De syv dødssynder i verden og vores liv - Foredrag ved sognepræst Martin Herbst Onsdag den 23. september kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter De syv dødssynder har aldrig været mere populære - men ender det godt? Det spørgsmål stiller Korsvejskirkens sognepræst Martin Herbst til syv personligheder og tænkere, der i løbet af 2015 aflægger besøg i Korsvejskirken og giver deres bud på de syv dødssynder. Arrangementet afholdes af Martin Herbst i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker. Kom i mental topform - Foredrag ved Louise Luxhøi Torsdag den 24. september kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billetter 60 kr. via AOF Louise Luxhøi er forfatter til bogen Mental Topform - 28 dage til mere robusthed og overskud. I foredraget fortæller hun, hvordan du kan træne din hjerne til at blive bedre til at klare udfordringer og håndtere stress. Foredraget arrangeres i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Byttemarked Lørdag den 26. september kl. 11 - 13 / Vestamager Bibliotek / Fri adgang Kom forbi med de ting, du ikke længere bruger, og byt dem til ting, du godt kan bruge. Medbragte ting skal være i god stand og ikke større, end de kan bæres i favnen. På byttemarkedet er alt gratis. Det er jo genbrug, der er idéen! Bogsalg på Hovedbiblioteket - i 3 dage Lør. 26. - man. 28. september i hele åbningstiden / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Biblioteket har ryddet op og gjort plads på hylderne til nye materialer, så du har god mulighed for at gøre et godt køb, når biblioteket holder bogsalg. Lær mere om mus og slanger Søndag den 27. september kl. 11-13 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang Naturskolemedarbejder Eddie Fritze besøger Tårnby Hovedbibliotek og tager nogle mus og slanger med. Eddie viser dyrene frem og fortæller alt, hvad der er værd at vide om dem. Syng dig glad - Sangeftermiddag Mandag den 28. september kl. 16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre? Så kom til sangeftermiddag på biblioteket. Vi mødes den sidste mandag i måneden og synger lyset og glæden frem med korleder og musikpædagog Marianne Kragh ved klaveret. Sådan får du Ole Henriksens hjerne - Foredrag ved Ole Juncker Tirsdag den 29.september kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. via AOF Ole Juncker, der står bag Ole Henriksen-programmerne på TV2, har altid været misundelig på Ole Henriksens positive humør. Derfor besluttede han at tage Ole Henriksen under armen og besøge en lang række videnskabsfolk, der skulle give ham svaret på, hvordan han på to måneder kan få en hjerne, der er lige så glad i låget som Ole Henriksens. Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker. Det hemmelige Israel (The Gatekeepers) - Dokumentarfilmklubben Tårnby DOX Onsdag den 30. september kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter I denne øjenåbnende og Oscar-nominerede film møder vi seks bramfri eks-chefer for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, der i 80'erne erstattede Mossad. Instr: Dror Moreh. Danmark, 2013, varighed: 95 min. Tårnby Kommunebiblioteker taarnbybib.dk Kommende arrangementer i oktober Carsten Niebuhr og Det Lykkelige Arabien - Billedforedrag ved Flemming Bo Jørgensen Torsdag den 1. oktober kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billetpris 30 kr. Fotografen fortæller historien om ekspeditionen, som i 1761 drog ud for at udforske den arabiske verden, og viser billeder af kultur og billedskønne bygninger fra de arabiske lande. Jeg sætter min hat som jeg vil - Koncert og foredrag ved Daimi Torsdag den 1. oktober kl. 14.00 -16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. Arrangementet er fortrinsvis for bibliotekets hjemmelånere. Resterende billetter kan købes fra torsdag den 24. september. (Max 4 billetter pr. person). Nu kommer Daimi til Tårnby. Lyt til hendes dejlige sange og hør hendes fortælling om et spændende liv. I 1961 optrådte unge Daimi fra Esbjerg i en talentkonkurrence på TV, datidens X-faktor, og med et var hun verdensberømt i Danmark. Med sin charmerende udstråling har hun gennem alle årene udfoldet sit store talent som sanger, revystjerne og teater- og filmskuespiller. Oplev en veloplagt Daimi synge og fortælle om et spændende liv på scenen. Rockcafé: Gasolin - et stykke dansk rockhistorie - Mød tidligere Gasolin bassist Wili Jönsson Torsdag den 1. oktober kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr. I anledning af 40 års jubilæet for albummet Gas5, der udkom 14. oktober 1975 med numre som Rabalderstræde og Kvinde min, lægger tidligere Gasolin bassist Wili Jönsson vejen forbi Tårnby Bibliotek til et interview om Gasolin', Gas 5 og tiden efter. Billetbestilling Billetter købes / bestilles online på taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på et af Tårnby Kommunes biblioteker. Ved arrangementer, der afholdes af AOF i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker købes billetter på tlf. 32 51 14 95 eller via www.aof-amager.dk. For alle arrangementer gælder at resterende billetter sælges ved indgangen. Din idé - sammen med os Kan du spille, synge, danse eller noget helt fjerde, eller ved du noget om et emne, som du gerne vil dele med andre, så har du nu muligheden for at lave et offentligt tilgængeligt arrangement i form af f.eks. en opvisning, et foredrag eller en workshop sammen med biblioteket. Vi kalder det Levende Rum. Både foreninger og privatpersoner er velkomne. Har du lyst til at lave et arrangement eller vil du bare høre mere om mulighederne, kan du kontakte os på tlf. 3246 0578 eller [email protected] Tårnby HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 20, [email protected] Tårnby Kommunebiblioteker Vestamager Bibliotek Ugandavej 111, 2770 Kastrup Tlf. 32 53 54 99, [email protected] taarnbybib.dk Bilag: 2.4. Glemmer Du, nr. 5 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 191821/15 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER / OKTOBER 2015 I FLENSBURG'S FODSPOR En tidsrejse gennem Kastrup NUMMER 5 / 2015 FORSIDE: Formentlig var det et fotografi, de tre herrer kiggede på. Fra venstre Nikolaj Høyer, Martin Larsen og Marius Westh ved Kastrup Havn. Fotograferet i tidsrummet 1901-1906. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv KILDER Folketællingerne 1880, 1901 og 1906 Vejviserne 1910, 1911/1912, 1915/1916 og 1918 Taarnby, Gerhard: Amagerlands Skytteforenings historie gennem 100 år. 1868 – 1. marts – 1968. Udgivet 1968. L35.57 Carl Flensburg & Sebbelov. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. 1879 – 11. januar – 1954. Udgivet 1954. L67.7 Pedersen, Kirsten Nørregaard: Kastrup Værk – Bryggergården 1749-1900. Rhodos 2014. A201 Tårnby Sogns Kommunale Forening A145 Forsikrings-og vurderingsprotokoller for Tårnby sogn, Amager Birk Tårnby Kommunes Udklipsmapper COPYRIGHT Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalarkiv, en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Læs mere på taarnbybib.dk/da/page/copyright © Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2015 For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected] Enkelte af billederne er beskåret. HVIS DU VIL VIDE MERE: Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på https://taarnbybib.dk/ Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af: © Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet ISSN 1397-5412 Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen Layout: Anne Petersen Carl Flensburgs glasfotografier fra omkring 1900 er blevet digitaliseret af arkivet. Det er en af juvelerne i samlingen. Og det er en uanet kilde til, hvordan det har været at leve især i Kastrup omkring år 1900. Arkivet er slet ikke færdig med at studere billederne endnu. I hvert enkelt fotografi ligger så mange historier og venter på at blive beskrevet. For hver lille detalje vi får afsløret, er der nye spørgsmål og svar, der skal stilles og besvares. De fleste af oplysningerne er fundet ved at observere fotografierne, bruge de hjælpemidler, der er på arkivet og på arkivets hjemmeside, og slægtsforske en lille smule i de forskellige familier. Carl Flensburgs præsentation af sig selv foran Carstensminde på fabriksgrunden for Carl Flensburg & Sebbelovs væveri. Fotograf: Carl Flensburg? Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1892 FABRIKANT CARL FLENSBURG Fabrikant Carl Flensburg blev født i Købmagergade nr. 29 i 1850. Carls far havde en manufakturhandel i København, hvor han solgte varer fabrikeret på hans væveri på GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 FAMILIER I KASTRUP I Flensburgs fodspor Christianshavn. Der blev hovedsageligt vævet håndklæder og viskestykker. De varer, som ikke kunne sælges i forretningen, blev overdraget til Valdemar Sebbelov, som var grosserer i klædevarer. Den gamle Flensburg døde omkring 1871, 3 I FLENSBURG'S FODSPOR og den ældste søn Christian overtog forretning og væveri. Han havde imidlertid ikke arvet faderens forretningssans og satte i løbet af kort tid hele virksomheden over styr og blev erklæret fallit. Valdemar Sebbelov havde på det tidspunkt ca. 10.000 kr. til gode i firmaet - mange penge på det tidspunkt - og for at redde mest muligt, gik han den 11. januar 1879 i kompagniskab med en anden søn, nemlig Carl Flensburg. 4 Firmaet hørte til på Christianshavn, men lokalerne her blev hurtigt for små til de store væve. Han kom til Kastrup i 1881, hvor han købte det nedlagte Kastrup Saltværk sammen med grosserer Valdemar Sebbelov. Saltværket blev ombygget, og væveriet Flensburg & Sebbelov flyttede ind. Vævene blev sejlet fra Christianshavn til Kastrup på Flensburgs dampdrevne båd, Joy, som Carl Flensburg selv havde bygget. Væveriet set inde fra gården. Formentlig arbejder kvinderne ved vævene på fabrikken. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2486 Efter Carl Flensburgs død blev Valdemars ellers rosende ord om den unge medejer til, at Valdemar Sebbelov havde "et mindre godt samarbejde med kompagnonen", som 75års jubilæumsskriftet fra 1954 udtrykker det. Der havde Carl også været død i mere end 10 år, og der var ingen af hans familie i firmaet længere til at forsvare ham. FAMILIEN Fra væveriets start i Kastrup i 1882 var der en separat bolig og en bygning til arbejderne. Ikke alle arbejdere kunne dog bo på fabrikken. I 1901 boede bogholdersken, som også var en slægtning dér. Fabriksmesteren Carl August Schmalfuss fra Sachsen, der var enkemand, boede også på fabrikken med sine børn. Tillige boede maskinmesteren Niels Madsen Ejwald Johansen med sin familie på fabrikken. Også en ugift væverske fra Skibby boede der. Hun var flyttet til Kastrup i 1897. Dertil var der de obligatoriske tjenestepiger tilknyttet. Desværre kan det ikke ses, hvor de forskellige har boet. Mon ikke familien Flensburg har boet for sig selv i den bygning, som blev kaldt for stuehuset – selvfølgelig med tjenestepiger boende ved GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 Carl var uddannet som mekaniker og havde været værkfører på fabrikken på Christianshavn og skulle nu være teknisk leder. Han var kun 29 år, men blev positivt skildret af Valdemar Sebbelov som "en ung mand, der foruden at besidde en ikke helt almindelig begavelse på teknikkens område, tillige i det hele er en særdeles praktisk, dygtig mand". Valdemar var 43 år, da han blev medejer i den nye væverivirksomhed. Sebbelov overtog den forretningsmæssige side af ledelsen. Efter flytningen til Kastrup var omsætningen beskeden, men virksomheden udviklede sig dog hurtigt. Valdemar Sebbelov fik et hjertetilfælde i 1892, som gjorde ham uarbejdsdygtig. Nevøen Holger Sebbelov, som blev født i 1866, indtrådte i hans sted. Han havde allerede arbejdet i væveriet siden 1881. Efter Valdemars død i 1897 blev nevøen Holger og enken efter Valdemar, Anna Sebbelov, medindehavere. 5 I FLENSBURG'S FODSPOR 6 Datteren Gerda Flensburg blev født i Kastrup i 1884. Hun blev senere gift med fabriksbestyreren på Carl Flensburg & Sebbelov, Max Walter Riess. Hun var stadig ugift i 1906. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B5117 siden af køkkenet eller oppe på loftet. De øvrige ansatte har så nok boet i det, der blev kaldt arbejderboligen. Forsikringspapirerne afslører, at arbejderboliger i 1916 blev brugt til lagerbygning. Carl Carsten Flensburg blev gift i 1877 med Christiane Anette Voigt. De fik en datter, Gerda i 1884, hvor fadderne alle var i familie med forældrene deriblandt billedhuggeren Niels Waldemar Fjeldskov, som var Carls søsters søn. Det var altså ikke lokale fra Kastrup, som stod faddere. Ægteparret fik en søn, Carsten Schmidt Flensburg i 1886. Her var fadderne heller ikke lokale, men ikke udelukkende familie. Desværre døde den lille søn på Blegdamshospitalet i 1890. Han blev kun 3 ½ år. Han blev begravet på Assistents Kirkegården på Nørrebro. Carl Flensburg opkaldte derefter en af bygningerne på fabrikkens grund efter sin søn. Det blev til Carstensminde. Præcis hvilken bygning der er tale om vides ikke, men i folketællingen fra 1901 var det både privatboligen for Flensburgs familie og arbejderboliger der blev kaldt Carstensminde. Det har helt sikkert været et stort tab for familien, og måske forklarer det, at kompagnonen Valdemar Sebbelov var utilfreds med Carl Flensburgs arbejdsindsats i tiden efter. Walter Riess var tekstiltekniker fra Tyskland. Han var i 1904 blevet ansat i firmaet ifølge jubilæumsskriftet fra 1954. Senere blev han gift med Carl Flensburgs datter, Gerda. Han blev medindehaver i 1943, hvor et generationsskifte var skudt i gang. Walter og Gerda fik to drenge – Carsten (formentligt opkaldt efter Gerdas lillebror, der døde bare 3 ½ år gammel) og Gerhard, som blev uddannet tekstiltekniker, og som under krigen havde været med i modstandsbevægelsen. Sidstnævnte var også ansat på væveriet, indtil han døde i 1949 på grund af en arbejdsulykke. Da Walter Riess døde i 1950, var der ikke længere nogen fra Flensburgs slægt, der var med i væveriet Carl Flensburg & Sebbelov. CARL I KASTRUP Carl Flensburg blev hurtigt en central figur i byen, blandt andet fordi han bosatte sig i Kastrup. Det gjorde Valdemar Sebbelov ikke. Han holdt sig til Nørrebro fra 1894 til sin død i 1897. Ifølge registreringerne som politiet foretog i Køben- havn for at holde lidt styr på, hvor folk boede ind imellem de forskellige folketællinger. Det var en slags adresseregister, som bliver kaldt politiets registerblade og omfatter perioden 1890-1923. Heller ikke nevøen Holger Sebbelov flyttede til Kastrup. Fra 1892 boede han i København på forskellige adresser. Den sidste adresse registreret i 1900 i politiets registerblade var på Vesterbrogade. Det var kun Otto Sebbelov, der slog sig ned i Kastrup. Han var fabriksbestyrer på Plyssen, og han var i øvrigt Valdemars søn. I starten boede familien med to børn på Kastrupgård, hvor han var lejer. I 1903 fik han bygget et stort hus på Carl Flensburg & Sebbelovs grund ud til Amager Strandvej. Han var jo arving efter Valdemar og Anna Sebbelov. Otto Sebbelov blev sågar gift med en lokal pige, Nelly Marchen Hansen. GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 ARVTAGERNE FLENSBURG SOM FOTOGRAF En af Flensburgs fritidssysler har været fotografering. Det blev sikkert vakt af hans tekniske interesse. Han har efterladt 7 sig et væld af dias på glasplader – næsten alle med motiver fra Kastrup. Carl Flensburg udviklede selv et apparat til fremvisning af billederne. Fotografierne er overraskende gode. Motivvalget viser Flensburg som en følsom mand med sans for at få en stemning frem i fotografiet, hvilket er usædvanligt for tiden. Fotografierne er fra perioden omkring århundredeskiftet, hvor det ellers er atelierfo- tografier med græske søjler og klunkemøbler, som er de velkendte. Flensburg tog sine fotografier ude i den virkelige verden, og han begrænsede sig ikke til det fine borgerskab, men var alle vegne. Det var således også postbuddet, mælkemanden og skærvehuggeren, der blev foreviget. Han havde dog sine favoritter, der er således flere familier, som er blevet meget fotograferet. I FLENSBURG'S FODSPOR FAMILIEN LARSEN 8 Jens Larsen blev ikke født i Kastrup, men han blev den brygger, der fik skabt Kastrup Bryggeri. I folketællingen fra 1845 boede han på Kastrup Værk som ugift, hvor han arbejdede som brygger hos brygger Petersen. Kort efter overtog han bryggeriet. Senere fik nogle af hans sønner arbejde i bryggeriet. Lars Christian var maltgører, men døde allerede inden 1901, hvor hans enke slog sig ned i en villa på Alleen som maBrygger Carl Monrad Larsen foran nufakturhandler. Carl MonKastrup Glasværk og Kastrup Værk. rad blev brygger efter sin far i Han var søn af brygger Jens Larsen. Fotograferet inden 1910, hvor han døde. 1872, samme år som han blev Fotograf: Carl Flensburg. gift med Marchen Caroline Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv Sophie. inden Laura Larsen, der var blevet enke efter Lars Christian Larsens død, var allerede flyttet – dog ikke længere end til Alleen 72 i nærheden af det netop nedrevne Skovly. Ifølge vejviseren i både 1910 og 19151916 boede Johannes og Madsine på Alleen – formentlig i nr. 74 lige ved siden af svigerinden Laura Larsen. Johannes stod da opført som købmand. MARKETENDER LARSEN Familien Larsen ejede, foruden deres forskellige forretninger, en pæn del af de private arbejderboliger i Kastrup og hørte afgjort med til den økonomiske elite i kommunen. Derudover var Johannes Larsen aktiv i politik, hvor han var valgt ind i den del af sognerådet, der var stemt ind blandt alle mænd i kommunen på 25 år og derover. Det var kun tre af de syv sognerådsmedlemmer, der var valgt blandt dem. De fire øvrige var udelukkende stemt ind blandt den femtedel af kommunens højst beskattede mandlige skatteydere. På det tidspunkt var der ikke hemmelig afstem- GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 Da Jens Larsen dør i 1878, overlader han formentligt marketenderiet på Kastrup Værk til sønnen Lars Christian Larsen. I folketællingen 1880 står han som marketender, boende på Kastrup Værk med sin familie. Dengang var den kendte gæstgiver Johannes Larsen 22 år og boede hos sin mor. I 1890 folketællinger havde broderen Johannes Larsen imidlertid overtaget gæstgiveriet, som også blev kaldt for marketenderi og havnecafé. Lars Christian var igen opført som maltgører. Carl Monrad købte Kastrup Værk i 1894 for 160.000 kr., som dengang var en overvældende sum. Senere i 1899 solgte han til aktieselskabet Ny Kalkbrænderi. Selvom C.M. Larsen ikke længere var ejeren, så boede hans familie og broderen Johannes Larsens familie stadigvæk på Kastrup Værk i 1901. I vejviseren fra 1910 boede han i, hvad der blev kaldt strandkontrollørboligen. Hvis det er samme sted som strandkontrollør Johannes Møller boede i 1901, er det en stor grund på Amager Strandvej overfor Kastrup Værk på matrikel 9c. Sviger- 9 I FLENSBURG'S FODSPOR 10 Johannes Larsen var gæstgiver på Kastrup Værk. Han var søn af brygger Jens Larsen. Han var medlem af sognerådet fra 1899-1905 og formand fra 1902-1905. Han blev født i 1856 og døde i 1916. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv ning i en boks, dengang skulle man sige højt, hvem man ville stemme på. Det fortælles, at Johannes Larsen pressede fiskerne på havnen til at stemme på sig ved kommunalvalget i november ved efterfølgende at give dem kredit vinteren over i marketenderiet. Johannes Larsen blev gift i 1889 med Madsine, som var datter af skibsfører Jens Larsen fra Maglebylille. De fik ingen børn. I mange år boede kunstmaleren Th. Philipsen på Kastrup Værk, hvor også Johannes og Madsine boede og havde deres Helt frem til 1908 boede Philipsen i Kastrup, hvorefter han flyttede til København, men han besøgte stadigvæk Saltholm. Flensburg fotograferede flittigt, desværre er der ikke et foto af den berømte kunstmaler Th. Philipsen. Det er lidt interessant. Mon ikke den meget beskedne Philipsen ikke ønskede at blive fotograferet. GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 gæstgiveri og marketenderi. Han flyttede ind i 1889. Særligt blev Madsine og Theodor Philipsen gode venner. De skrev sammen, når han var på rejse til udlandet for at male. Da Carl Monrad Larsen solgte Kastrup Værk i 1899, fik kunstneren dog lov til at blive boende på Kastrup Værk af de nye ejere, Ny Kalkbrænderi. Lars Christian Larsens enke, Laura Larsen, havde en manufakturhandel i det hus. Det står der også på vinduet. Hun ejede huset fra omkring 1901 til 1918. Laura Larsen havde i 1901 fire døtre. Den ældste, Ingeborg Larsen, var telefonistinde, og det har vel også bidraget til økonomien. Laura lejede også noget af huset ud til ægteparret Skov. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4615 11 For som motiv for Carl Flensburg var han spændende og anderledes end de øvrige borgere i Kastrup. FANNY OG ANNA LARSEN I FLENSBURG'S FODSPOR Fanny Fuchs var gift med August Fuchs, som var driftsleder på Kastrup Glasværk. De blev gift efter 1901, da hun boede hjemme sammen med sin store familie ved den folketælling. Fanny var datter af 12 brygger Carl Monrad Larsen. Hun fik i øvrigt opkaldt en gade efter sig, idet Fannys Allé – den nuværende Engmarken – var navngivet til hendes ære. Ligeledes var Annas Allé – nu kaldet Spidslodden – opkaldt efter hendes søster, Anna. Med August Fuchs delte Carl Flensburg sin interesse omkring fotografering. August var civilingeniør og havde nok flair for det tekniske. Flensburg portrætterede endog Fuchs, mens han stod ved sit kamera. Fanny Fuchs så ud af et vindue i lejligheden, der hørte til Kastrup Glasværk. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv Også sønnen af brygger Carl Monrad Larsen blev brygger. I 1885 fik bryggeriet vokseværk. C. M. Larsen besluttede at bygge et nyt bryggeri på Saltværksvej. Carl Martin blev født i 1873 og blev gift med Anna Maria Christine Høyer i 1897. De boede i villaen, der hørte til Bryggeriet på Saltværksvej. Omkring 1894 overlod Carl Monrad Larsen bestyrerposten til sin søn, Martin. Det var også i 1894, at C.M. Larsen købte Kastrup Værk. Selvom far og søn har de samme initialer, så er det faderen, der omtales C.M. og sønnen kaldes for Martin. Konkurrencen fra de store bryggerier blev for hård, så 11 mindre bryggerier, heriblandt Kastrup Bryggeri, gik i 1891 sammen og dannede De Forenede Bryggerier. Produktionen ophørte imidlertid i Kastrup i 1905. Derefter flyttede Martin og hans familie til København – til Bryghusgade. Her arbejdede han som brygmester på et andet bryggeri. Bygningerne på Saltværksvej blev i en periode anvendt som øldepot. Martins kone, Anna Maria Christine, født Høyer, blev fotograferet gennem køkkenvinduet. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 CARL MARTIN LARSEN FAMILIEN JAKOBSEN Da Flensburg fotograferede Kastrupgård, var det Mikkel Jacobsen, der ejede og drev gården. Han havde købt den efter sin far, Ole Peter Jacobsen. Mikkel blev født på den store gård Lykkeshøj i Sundby i 1850. Det var hans mors barndomshjem, hun hed Bodil Mikkelsdatter. Ole Peter og Bodil var ejere af Kastrupgård fra 1875 til 1893. Da Mikkel ejede gården, blev den drevet som et landbrug. Kastrupgård kan kaldes det nuværende Tårnbys ældste 13 I FLENSBURG'S FODSPOR Mikkel Jakobsen med sin hustru Christine og deres datter Elna yderst til venstre foran Kastrupgård. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1351 14 villa – i ordets egentlige betydning: én families sommerbolig med have til. Sommervillaen blev bygget til Jacob Fortling i perioden 1749-1754, hvor også hans industribygning Kastrup Værk blev opført. Han var den første, der lagde en egentlig industri i kommunen. Kastrup var faktisk det næststørste industriområde i Københavns omegn omkring år 1900 – kun overgået af indu- strien ved Mølleåen. Det var dette industriparadis, som Carl Flensburg & Sebbelovs væveri flyttede til. Kastruplund var oprindeligt en lille lund, som hørte ind under Kastrupgårds jorde. En lund er en lille lystskov – i modsætning til skove, der bliver drevet for at tjene penge. I 1885 solgte Ole Peter Jacobsen, ejeren af Kastrupgård, GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 Dirch Ole Jakobsen og hustruen Marie sidder i deres stue på Kastruplund sammen med deres to ældste børn, Hjalmar og Martha, yderst til venstre ca. 1900. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv lunden til sin søn tømrer Dirch Ole Jacobsen. Han opførte kort efter Kastruplund som forlystelsessted. Forsikringen for stedet blev tegnet i 1888. Hans bror, Mikkel Jacobsen, ejede Kastrupgård. Familien Jacobsen ejede altså tilsammen en stor del af Kastrups jord og huse. Dirch boede på Kastruplund formentlig på 1. sal. Ligesom for andre borgerlige familier var det førstesalen, bel-etage, der blev anset for den fineste. Derimod blev stueetagen og selvfølgelig kælderen og kvisten vurderet som de kedeligste. Ægteparret og deres mange børn samt Dirchs svi15 I FLENSBURG'S FODSPOR germor boede der, foruden stuepige, kokkepige og en lærerinde, som underviste børnene i hjemmet. Da Kastruplund var et gæstgiveri, hvor man også kun bo, var der indlogeret en farver og en væver fra Kastrup Væveri, dvs. fra Carl Flensburg & Sebbelov. 16 Carl Flensburg har ikke været fremtrædende i politik, men han har haft magteliten i Kastrup som sin omgangskreds – blandt andre adskillige sognerådsformænd og sognerådsmedlemmer. De mødtes ofte på Kastruplund, og Flensburg har også fotograferet flere billeder herfra. Han var dog medstifter af Tårnby Sogns Kommunale Forening, som var de borgerliges modspil til den nye valglov i 1908, der blandt andet gav kvinder og tjenestefolk stemmeret. Loven betød en ændring i magtbalancen i Tårnby Kommune, hvor det tidligere var de rige gårdmænd og forretningsmænd, der bestemte, blev det efterhånden arbejderne, som vandt indflydelse. I de første år bestred Carl Flensburg posten i foreningen som revisor. FAMILIEN HØYER Foruden familien Larsen, der stammede fra brygger Jens Larsen, og familien Jacobsen var der andre familier, der kan følges i Flensburgs billeder. Jakob Nikolaj Høyer var i 1901 telefonassistent, senere blev han ingeniør. Han var søn af kammerråd, kaptajn og bjergningsagent Christoffer Høyer, der havde en villa kaldet Sølyst på hjørnet af Amager Strandvej og Spidslodden. Nikolaj blev gift med Hedvig Petersen, som var en af naboens døtre. Naboen var E.B. Petersen. Han blev i 1903 den første direktør i Kastrup Bank, som senere blev til Amagerbanken. Flensburg har fotograferet utroligt meget omkring Kastrup Værk og havnemiljøet, selvom det ikke kan kaldes for kønne motiver. Billederne viste nemlig også mudder, rod og forfald. Hvorimod kunstmalerne ligesom Th. Philipsen havde en mere romantisk distance til motivet, kom Carl Flensburg helt tæt på motivet og gav et mere realistisk indtryk. For ham har det nok mere været personerne og det industrielle miljø, der var interessant, hvor HAVNEN SOM MOTIV En stor andel af fotografierne taget af Flensburg var fra havnen. Langt de fleste lige op ad Kastrup Værk og Kastrup Glasværk på Alleen ved industrihavnen. Det overraskende er også, at så mange fra det bedre borgerskab gik tur ved havnen. Adskillige af Flensburgs portrætter er nemlig fotograferet ved havnen og altså ikke i nærheden af, hvor personerne boede eller arbejdede. Der er også mange portrætter af dem, der arbejdede på og ved havnen. Alt fra fiskere, kuske, skibsbyggere til glasmagere. VIRKSOMHEDERNE Carl Flensburg havde helt sikkert øje for de små huse og arbejdernes og fiskernes særlige bymiljøer. Han fotograferede dem ikke arbejdende, da det dengang tog tid at tage et billede. Motivet skulle helst stå stille imens. Men de blev ofte vist med deres redskaber og i deres arbejdstøj. Nikolaj Høyer, Martin Larsen og Jørgen Marius Westh var en tur på havnen omkring 1901-1906. Nikolaj og Martin var svogre. Jørgen Marius Westh var skibsbygger. Han blev født i 1850 og var oprindeligt fra Rønne, men flyttede til Kastrup som 8-årig. Han blev senere gift med Bothilde fra Kastrup. Han boede i Alleen nr. 76. Fotograf: Carl Flensburg. GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 det for Philipsen var lyset og dets påvirkning af farverne. Fotografierne viser derfor i højere grad hverdagen, end de fotos, som arbejdere normalt fik taget af sig selv. På disse er det hele familien i det stiveste puds i den fine stue, der bliver foreviget som et skønbillede af en besøgende fotograf. Alt er iscenesat og på den rette plads, så billedet tager sig bedst ud. Hvordan Flensburg har udvalgt sine motiver, ved vi ikke 17 I FLENSBURG'S FODSPOR noget om, men de er taget i mange forskellige miljøer. I 1902-1903 var det den lokale murermester Peter Christoffer Lapains arbejdere. De arbejdede på en villa til fabriksbestyreren på Plyssen, Otto Sebbelov. Det er et af de få fotografier af Flensburgs samling, vi kan give et årstal på. I øvrigt var Lapains far, August Lapain, også murermester. Han havde fået opgaven at bygge Kastrup Kirke, da den skulle opføres. Faderen ejede i 1901 flere huse i Kastrup. August Lapain blev født i 1832 i Tyskland. Han var kommet til Tårnby i 1856. I 1861 blev han gift med en lokal Kastruppige. 18 En lang række af Flensburgs fotografier er også portrætter af folk i deres nærmiljø, hvilket for lokalhistorisk interesserede er virkeligt spændende frem for de atelierfotografier, der ellers er fra tiden. På et fotoatelier blev alle afbilledet med det samme baggrundstæppe og en pyntegenstand – uanset hvem de var. Kastrup Bryggeri var i midten af 1800-tallet på Kastrup Værk. Det er derfor, det også omtales som Bryggergården. Otto Sebbelovs hus først med adresse ud til Amager Strandvej, senere blev den flyttet rundt om hjørnet. Murermesteren på opgaven var Peter Christoffer Lapain. Yderst til venstre er det formentlig arbejdsmand Ludvig August Adamsen. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv B3899 I 1885 blev der bygget et bryggeri på Saltværksvej, og produktionen blev flyttet dertil. På denne grund lå også villaen, hvor bryggeriets bestyrer Carl Martin Larsen boede. Han var søn af Carl Monrad Larsen, som også havde været brygger på Kastrup Værk. I 1891 gik en del mindre bryggerier sammen og oprettede De Forenede Bryggerier. Ølproduktionen ophørte helt i Kastrup i 1905. Reelt havde der kun været bryggeri på Kastrup Værk fra 1838 til 1885. Derfor er det lidt pudsigt, at det oftest kaldes Bryggergården, når der har været tilknyttet andre industrier i længere tid. Også glasværket var et interessant motiv for Flensburg. Her har han skildret fabrikken, arbejdsprocesser, boligen og fritiden med karneval, glasmagerorkestret og glasarbejderne i deres fine tøj. GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 Flensburg var også interesseret i at portrættere arbejderne i Kastrup og deres arbejde. Her er det bryggeriet på Saltværksvej, der er i fokus. Med bowlerhatten står Carl Martin Larsen, den daværende brygger. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv HUSE OG GÅRDE Fotografen Flensburg var ikke kun interesseret i industrien, men også i landsbrugerne og deres gårde og huse. Gengivelser, der også viser et Kastrup som en landsby, er en rig kilde til os i dag, om overgangen fra land til by. Hans Edward Svendsen havde gården Friheden, som lå på hjørnet af Englandsvej og Sundbyvestervej. Han var gift med Ane Gertsen, som var 19 I FLENSBURG'S FODSPOR Glasmagere i deres fine tøj og stadig med træsko på. Fra venstre nr. 2 er Alexander Roland/Rohland eller E. Lech/Leck/Lek, nr. 3 er måske Vilhelm Olsen og nr. 7 er August Kaffka/Kaffeke. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1715 20 fra gården Ved Diget 28. Han var således på besøg hos sin svigermor Marchen Pedersen, som blev født på Bredegård. I øvrigt var Bredegård i 1947 fredet i klasse A. Det var en smuk stråtækt firelænget gård med bindingsværk. I Tårnby Kommunes udklipsmapper omtales gården som gulkalket. Gården blev opført i 1834 af slægten Tønnesen. Natten til den 21. juni 1949 brændte Bredegård, som dengang havde adressen Ved Diget 23. Gården var ejet af Tårnby Kommune, men var udlejet til tre familier. Hvoraf den ene af lejerne var født på gården. Alle blev reddet ud, også noget af inventaret. Sådan mistede Tårnby en af de ældre gårde fra den gamle Kastrup landsby. Nu ejer Tårnby Kommune Ved Diget 28. Det er stadigvæk muligt at se præcis Flensburgs motiv af en af de få gamle gårde fra Kastrup. Tidligere hed vejen Digevej. Også Stationsvej ændrede navn og kom til at hedde Ved Stationen. Mange af de gamle veje ændrede navn i 1926. HANDLENDE Dengang var der ikke den store forskel mellem at være arbejder eller være en lille butiksindehaver med et begrænset vareudbud i en såkaldt mand og kone forretning. Forskellen opstod først rigtigt, når der var flere ansatte. Nordmarksvej er en af de gamle gader i Kastrup. Det ses tydeligt af det krogede forløb GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 Svigersønnen Hans Edward Svendsen var på besøg med sin cykel på gården Ved Diget 28. Formentligt er fotografiet fra omkring 1900, hvor denne type cykel var blevet mere almindelig. Det vides ikke, hvem de øvrige er. Bemærk at der bliver luftet tæppe på hækken og måtte på hegnet. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv gaden har. Flensburg har da også taget en del fotografier af de gamle huse og menneskene, der boede og kom her. Tidligere hed vejen Nordre Bygade. Lønnen var et lille hus, der omkring år 1900 rummede to familier. C. Larsens Detailhandel lå på hjørnet af Nordmarksvej og Saltværksvej. Jens Peter Andersen var ejeren af huset i 1901, men det var lejeren 21 I FLENSBURG'S FODSPOR Christen Larsen, der havde forretningen i Lønnen. Foruden husejer var Jens Peter Andersen også opgivet til at være bryggeriarbejder i folketællingen. Det er dog næppe Christen Larsen på billedet, da han blev født i 1827 og derfor ville være noget ældre end manden på fotoet. Hans kone, Inger Christine Paulsen, levede også i 1901, og hun blev født i 1833. Måske er de voksne på fotografiet deres datter Anna Emilie født i 1875 og søn Valdemar født i 1867. Manden kunne også være ejeren Jens Peter Andersen, 22 C. Larsens Detailhandel lå på Nordmarksvej. I Vejviseren fra 1915 var den der stadig. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv der blev født i 1848. Han var enkemand og boede sammen med sin søn, Jens Valdemar, og en husbestyrerinde. EN TUR GENNEM ALLEEN Carl Flensburg har også kastet sig over fotografering af huse. Han har nærmest fotograferet hele Alleen. Om det har været af nostalgiske grunde, for at vise folk deres hus på et fotografi eller en helt tredje grund, ved vi jo desværre ikke. Men spændende er det nærmest at kunne gå en visuel tur på Alleen år 1900. Købmand Vilhelm Julius Hansen havde forretning på Alleen – nuværende nr. 38. Bygningen ligger der stadigvæk. Vilhelm og hans familie boede i Glasværkets arbejderboliger, adskilt fra forretningen, der blandt andet solgte te, vin og delikatesser. Vilhelm Hansen blev ejer af Skovly. Han havde oven i købet telefon allerede i 1910 med et meget lavt nummer: Ks. 4, så han har været en af de første med telefon i Kastrup. Det afslører Amager Vejviser fra 1910. Flensburg har præsenteret den driftige erhvervsmand foran sin butik på Alleen. Vilhelm Hansen havde tegnet en forsikring på Skovly i 1923. I papirerne stod der, at der også var en keglebane – ligesom også Kastruplund havde. Forsikringen fik han brug for, da han den 4. oktober 1928 anmeldte en brand. Han var stadig ejer af Skovly i 1941. I tidsrummet 1906-1910 over- GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 Vilhelm Hansen foran sin købmandsforretning. I vinduet på 1. sal står: Til Leje. Senere slog købmand Vilhelm Westh sig ned her og senere igen Kaj Westh. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv tog Vilhelm Westh købmandsbutikken efter ham. I Alleen 30 startede det første bibliotek i kommunen fredag den 3. november 1899. I bestyrelsen sad brygger Carl Monrad Larsen, tømrermester Hans Peter Christian Nissen (han boede på Kastrup Værk i 1890 og i 1901), sognefoged Peter Tønnesen fra Skottegården, inspektør og bogholder Otto Rosenkilde fra Svovl23 syrefabrikken, brygmester og bryggeribogholder Axel Starup og cand. pharm. Rudolf Jørgensen fra Kastrup Glasværk. De var alle sammen fra Kastrup. Derudover var lærer Peter Jacob Petersen fra Tårnby Skole, lærer Emil Rasmussen fra skolen i Maglebylille og Godtfred Thybo fra skolen i Ullerup/Tømmerup med i bibliotekets bestyrelse. I FLENSBURG'S FODSPOR I 2012 modtog biblioteket det originale skilt fra det første bibliotek i kommunen, som en gave fra Genbyg.dk. Skiltet er udstillet på Hovedbiblioteket på 1. sal. Skiltet er det samme som ses på fotoet af det første bibliotek taget af Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv 24 FAMILIEN WESTH Det første bibliotek på Alleen 30 ses med skiltet på facaden på det lille hus på højre side. Personen er ubekendt, men det kunne jo være, at det var en fra bestyrelsen. Personen er i alle tilfælde yderst velklædt. Huset i to etager til højre ligger der stadigvæk. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv Længere nede ad Alleen lå det hus, hvor snedkermester Peter Døllner holdt til. Han havde tegnet forsikring på huset allerede i 1884, hvor han samtidigt havde giftet sig. I 1901 boede han stadigvæk i nr. 78 med sin kone og fire børn. Peter Døllner var født i 1839 og var flyttet til kommunen i 1880 fra Frederiksberg. Hans kone var Anna Dorthea Westh, som AMAGERLANDS SKYTTEFORENING En del af de fotograferede har haft tilknytning til Amagerlands Skytteforening blandt andre Nikolaj Høyer, Peter Tønnesen fra Skottegården, skoleinspektør P. J. Petersen og snedkermester Troels Døllner. En forening, som Carl Flens- Fra venstre ses sejlmager Jens Johans. Westh, snedkermester Peter Christian Døllner og hans søn Troels, som var lærling hos faderen. Troels blev 14 år i 1901, men da han ser noget ældre ud er fotograferet nok taget omkring 1903. Johannes Westh boede i nabohuset, der ses lige ved siden af. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 blev født i 1856 i Rønne. Hun var søster til Johannes, Marius og Anna Westh. I Alleen 80 boede sejlmager Jens Johannes Westh. Han blev født 1852 og var kommet til kommunen som barn i 1858 fra Rønne sammen med resten af sin familie. Familien Westh var også flittigt fotograferet af Carl Flensburg. I Alleen 76 boede naboen til højre for Døllner, skibsbygger Jørgen Marius Westh med sin store familie. I huset boede desuden en skibskok med sin kone og fyrmesteren for Nordre Røse fyr med sin kone og børn. Længere op mod Kastrup Værk i nr. 72, boede endnu en søster, Laura Westh. Hun var gift med Lars Christian Larsen, som var søn af brygger Jens Larsen. burg også selv var medlem af. Det var der også mange landbrugere og håndværksmestre, som var. I foråret 1906 blev Troels Døllner indmeldt. Som så mange andre medlemmer syntes, så var det særligt det gode kammeratskab, der trak, foruden det at kunne forsvare fædrelandet. Han vandt mange forskellige turneringer og stævner bl.a. figurskydning hvor han fik 10 ud af 10 i 1912 og som veteran i 1944 og i 1949, 25 hvor han fik 77 ud af 80 mulige. Han oplærte de unge i at skyde i 1911 og blev fanebærer i 1915. Han var med i bestyrelsen fra 1921 til 1931. I 1952 fik han både et hæderstegn og blev udnævnt til æresmedlem af Amagerlands Skytteforening. Han havde virkelig været et aktiv for foreningen. I FLENSBURG'S FODSPOR FRITIDEN FOR FABRIKANTEN 26 Det, Carl Flensburg engagerede sig i, var på livstid. Han var medlem af alverdens foreninger. I villa Strandhøj på Amager Strandvej fik den nystartede Kastrup Bank det første banklokale. I 1906 blev bankens område udvidet til hele Amager, og det påvirkede navnet. Carl Flensburg var medstifter af banken. Her var han medlem af repræsentantskabet for banken indtil 1939, hvor han var 89 år gammel. I 1940 var han desuden formand for Kastrup Spareforening, hvor han ledede generalforsamlingen kort før sin 90 års fødselsdag. Her kunne der spares op ved mindre beløb. Også her var han medstif- ter af Kastrup Spareforening. Flensburg fotograferede mange i Kastrup, og de var i hans bekendtskabskreds samt medlemmer i de samme foreninger som han selv. Den fine klub, Kastrup Klub, var en forening for det bedre borgerskab. I 1908 fik de opført foreningens eget klubhus på C. M. Larsens Vej i Kastrup. Formanden det år var Carl Flensburg. Det afslører Vejviser fra Amager Birk for 1915-1916. I 1910 var det formentlig Carl Monrad Larsen, der havde posten. Flensburg var en aktiv livsnyder – og han var bl.a. med i Amagerlands Skytteforening i mere end 60 år. I 1896 fik Carl Flensburg en tredjeplads ved en medaljeskydning. Han var også med til kapskydning i Kildebrønde. Lidt af en tur i hestevogn fra Amager til Kildebrønde i den nuværende Greve Kommune. I 1920 vandt han førstepræmien for veteraner med 65 point ud af 80 mulige. Carl Flensburg modtog et hæderstegn i 1931 fra foreningen. Han var også med i Dilettantforeningen, som han også var medstifter af. En gang imellem havde han Dilettant på Kastruplund. Muligvis fra 1909. Fotograf: Carl Flensburg. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv HVEM, HVAD OG HVOR Der står desværre ingen oplysninger på de oprindelige glasplader, som Carl Flensburg havde. Hverken årstal, sted eller hvem personerne er. Det er derfor en større opgave at få mere viden om fotografierne. Fordi fotografierne er så vigtige og interessante samt fra en tid, hvor arkivet ikke har så meget materiale, er der gjort en ekstra indsats for at finde ud noget mere om det enkelte billede. Jo mere hans fotos studeres, jo flere personer, huse og steder kan genkendes. For den, der kigger, er der næsten svar på alt. Blandt andet kan det ses at ingen af de veje, der er fotograferet er brolagte. Ikke engang Amager Landevej! Der er mange andre motiver landbrug og industri, borgerskab og arbejdere, mennesker og huse at fordybe sig i. Du må gerne være med. Så hvis du genkender en bedsteeller oldeforældre fra et foto, sig endelig til, så vi kan komme et skridt videre i den fælles historieskrivning. GLEMMER DU | NUMMER 5| SEPTEMBER / OKTOBER 2015 tillige en rolle. I 1908 bad Skytteforeningens bestyrelse Carl Flensburg om hjælp til at opføre en dilettantforestilling. Formålet var at skaffe penge til at forbedre skydebanen ved Maglebylille. Den selskabelige sammenkomst blev afholdt i marts 1909 på Kastruplund. Fra væveriets bro tog Carl Flensburgs tidligt om morgen en svømmetur. Det var saltværkets gamle bro, der var overtaget af Carl Flensburg & Sebbelov. Det berettedes i avisen ved hans 90 års fødselsdag i 1940. Carl Flensburg døde 10. juni 1944, 94 år gammel, og han blev begravet fra Kastrup Kirke. 27 Carl Flensburg hilser på os. Vi kan stadigvæk finde mange oplysninger gennem hans fotografier. Selvportræt eller er der nogen der har trykket på knappen for ham? Fotograf: Carl Flensburg? Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1892 VI HAR ÅBENT Mandag - torsdag Fredag Lørdag Søndag 1. september - 30. april kl. kl. kl. kl. 9 - 20 9 - 17 9 - 15 9 - 15 STADS- OG LOKALARKIVET HAR UDSTILLINGER PÅ Kastrupgårdsamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag - søndag kl. 14 - 17 Onsdag kl. 14 - 20 Plyssen på Amager Strandvej 350 PERMANENTE & SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag kl. 13 - 16 TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV Kamillevej 10, 2770 Kastrup Tlf. 32 46 05 00 ● Mail: [email protected] ● www.taarnbybib.dk Oplag: nr. 5 - 2015/ 1.900 stk. HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og Lokalarkivet. Bilag: 2.5. Invitation til National konference om kreative erhverv Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189799/15 Fremtidens erhverv er kreative Invitation til konference d. 10. november 2015 i Aarhus, kl. 10.00 - 16.00 Velkomst v. administrerende direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews Region Midtjylland og Aarhus 2017 ønsker at sætte vækst gennem kreative erhverv på den nationale dagsorden. Derfor inviteres du til konferencen ”A More Creative Denmark”. Konferencen ”A More Creative Denmark” byder på oplæg fra nationale og internationale eksperter og henvender sig dels til politikere, ledere og beslutningstagere i kommuner, regioner og ministerier mfl. og dels til erhvervsfolk fra virksomheder. Du får den nyeste viden fra både praktikere og eksperter, og du inviteres til at tage del i dialogen mellem erhvervsliv og det politiske niveau. Konferencen er gratis. Mød blandt andre: Ian Livingstone CBE, Medstifter af Games Workshop og Digital Skills Champion Ian Livingstone er medlem af Creative Industries Council og varetager ledende stillinger for Creative Industries Federation og Creative England. Livingstone vil fortælle om hvorfor og hvordan de kreative erhverv skal organisere sig og arbejde politisk. John Newbigin, formand for Creative England Newbigin er formand for Creative England, et nationalt agentur, der investerer i og støtter kreative ideer, talent og virksomheder i film, tv, spil og digitale medier. Newbigin er en særlig rådgiver for kulturministeren i Storbritannien, Rt Hon Chris Smith MP, og han var dybt involveret i udviklingen af den britiske regerings første politik for de kreative erhverv. Lene Tanggaard, Professor, Ph.d., Centerleder og vidensgruppeleder, Institut for Kommunikation, Aarhus Universitet Lene Tanggaard er Danmarks førende professor i kreativitet, og står bag den nyeste forskning og viden på området, blandt andet i kraft af hendes seneste forskningsprojekt om kreativitet i værdikæder i industrivirksomheder, som gennemføres i Grundfos. Pascal Cools, Direktør, Flanders District of Creativity Pascal Cools var medstifter af Flanders District of Creativity, som har til formål at gøre iværksætterne i Flandern mere kreative og tilføre de kreative mere iværksætterånd. Pascal Cools vil tale om, hvordan der i dag på internationalt plan arbejdes med at sikre et bedre tværgående samarbejde om at bruge kreative erhverv til at booste en strategisk regional udvikling. Læs mere her: conference.morecreative.dk Praktisk Sted: Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus Tidspunkt: kl. 10.00-16.00 (ankomst og morgenmad fra kl. 09.30) Tilmelding Tilmeld dig allerede nu via dette eksklusive link: www.conference.morecreative. dk/register.html Pris: Gratis More Creative sekretariatet • [email protected] • Tlf: 0045 20770060 P a P e Bilag: 2.6. Nyhedsmail, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189791/15 11. september 2015 Video Action Learning - gratis kursus for frivillige og ansatte Vil du lære at kunne bruge videomediet til at fortælle din forenings budskab på en ny og anderledes måde, har du nu mulighed for at deltage i et ambitiøst kursusforløb, hvor du får redskaber til at producere levende billeder og lyd samtidig med, at du udvikler skitsen til en film om din forening. Om kurset Kurset - der er tilrettelagt af Kulturelle Samråd i Danmark i samarbejde med Kanal Hovedstaden og TV Kolding – finder sted fra den 22. oktober til den 26. november 2015 i Kolding, og der er i alt 6 lektioner. Kurset er gratis, og der er adgang for alle, der er tilknyttet en forening. Der udstedes desuden kursusbevis efter gennemførelsen. Der er 12 - 16 pladser på kurset, og princippet er "først til mølle..."! Læs mere! Årets AmatørKulturKommune Det var Sønderborg Kommune, der løb med sejren, da Årets AmatørKulturKommune blev udnævnt på Kulturmødet på Mors i sidste måned. Se mere om uddelingen af prisen her! To puljer som også omfatter de kulturelle samåd og de kulturelle foreninger er nu åbne for ansøgninger De kulturelle foreninger kan nu søge om midler til samarbejdet med folkeskolen/den åbne skole samt om midler til inddragelse af nye brugergrupper – herunder fx flygtninge. Der er i alt afsat 4 mio. kr. fordelt ligeligt på to puljer på folkeoplysningsområdet. Der kan søges frem til den 19. oktober 2015 kl. 16. De to puljer er: Foreningers samarbejde med folkeskolen/åben skole som led i den nye folkeskolereform. Inddragelse af nye brugergrupper i folkeoplysningen, f. eks. socialt svage børn, unge, nydanskere og andre. Puljen har til formål at fremme folkeoplysningen i Danmark. Der kan søges til mindre projekter (mellem 15.000 kr. og 200.000 kr.) inden for et af de to indsatsområder. Vejledning og ansøgningsskema kan findes her! Kulturelle Samråd i Danmark - Farvergade 27D, 3. - 1463 København K - Tlf. 33 93 13 26 Ønsker du ikke flere nyhedsmails fra Kulturelle Samråd, klik her Bilag: 2.7. Vejen til velkvalificeret arbejdskraft, - pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 187392/15 PRESSEMEDDELELSE Danmarks Biblioteksforening 7. september 2015 Vejen til velkvalificeret arbejdskraft De danske kommuner er netop blevet målt og vejet grundigt igennem af Dansk Industri. I undersøgelsen ”Lokalt erhvervsklima 2015” er kommunerne vurderet på en lang række parametre, og generelt set viser det sig, at kommunerne i ’UdkantsDanmark’ klarer sig rigtig godt. Undersøgelsen viser dog også et parameter, som udkantskommunerne ikke topper helt på, nemlig evnen til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Et parameter som der i disse år fokuseres mere og mere på. I forlængelse heraf viser en anden helt ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af MoosBjerre & Lange i samarbejde med Epinion samtidig, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen. ”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune” - Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: Vil I både kunne tiltrække og efterfølgende holde fast i de gode og velkvalificerede borgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende, hvilket måske især er en overvejelse værd netop nu, hvor de kommunale budgetter for næste år skal lægges” siger Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen (S) i forbindelse med undersøgelsen. Pointen om sammenhængen mellem gode kulturtilbud og bosætningsvalg er del af en større undersøgelse om danskernes syn på bibliotekerne. Se hele undersøgelsen. For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening Formand Steen B. Andersen, tlf. 30 57 99 85, [email protected] Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 40 30 52 30, [email protected] http://www.db.dk/Vejen-til-velkvalificeret-arbejdskraft Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus! Bilag: 2.8. Nyt fra KulturERhverv Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 187380/15 From:KulturERhverv To:Kulturafdelingen Subject:Nyt fra KulturERhverv September 2015 "HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST" Kommende arrangementer Netværksmøde på Hotel Astoria i København Det er nu tid til efterårets første netværksmøde i KulturERhverv og til det har vi lagt et helt særligt program for dagen. Temaet er “Nye forretningsmodeller – via videndeling og deleøkonomi”. Tidspunkt: Onsdag d. 23 September kl. 15:00 – 17:00 Sted: Hotel Astoria, Banegaardspladsen 4, 1570 København V Gæster: Søren Riis, stifter af GoMore Peter Stenbæk, kreativ direktør og Pernille Simmelkiær, CEO hos We Love People og CosmicPeople Vi har inviteret Søren Riis, stifter af GoMore, til at fortælle om hans virksomhed der har sine rødder i deleøkonomiens principper, og som ved hjælp af ny teknologi i dag er gået hen og blevet Danmarks førende portal indenfor samkørsel. Ligeledes har vi inviteret Peter Stenbæk, kreativ direktør og Pernille Simmelkiær, CEO hos We Love People, til at fortælle om hvordan deres crowd-baseret projekt “Cosmic People” anvender crowdsourcing til at genopfinde kreativiteten når der skal løses problemstillinger fra diverse kunder. Der vil udover oplæggene fra vores to gæster være rig mulighed for debat og diskussion samt tid til at netværke, så man kan møde nogle af de andre medlemmer i foreningen. Der vil blive serveret kaffe og andre forfriskninger til mødet. Som altid er netværksmøder gratis at deltage i for alle medlemmer! Tilmelding sker ved at sende en mail til [email protected] Seneste tilmeldingsdato er d. 18/9 da vi kun har et begrænset antal pladser. Spørgsmål eller lignende bedes venligst henvendes til samme mail. Vi glæder os til at se jer! "Værktøjsdag" ved Musikhuset i Aarhus "Værktøjsdag" for Kultur og Erhverv - i samarbejde med Musikhuset Aarhus, Culture Score Card, Boomerang (.dk), Artlab og Fundraiseren (.dk) Tidspunkt: Onsdag den 21. oktober kl. 14:00 – 16:30 Sted: Musikhuset Aarhus, receptionen i Skovgaardsgade 2c, 8000 Aarhus C. KulturERhverv introducerede i foråret en ny form for medlemsmøder: Værktøjsmøder. Vi lagde ud i København, og nu gentager vi succesen i Aarhus til efteråret. Ideen går i al korthed ud på at introducere helt konkrete værktøjer og forretningsmodeller som er udviklet blandt vores medlemmer og netværk til styrkelse af processen i partnerskaber mellem kultur og erhverv. Fordelen ved værktøjsmøderne er selvfølgelig, at når vi er flere sammen i en workshop, så bliver dialogen – og gensidig nytte af at bruge værktøjerne – også mere nuanceret og givende. Det kommende værktøjsmøde vil omhandle flere forskellige samarbejdsområder og metoder blandt erhverv og kultur for - bedre synliggørelse af crowdfunding, - optimering af samspil mellem fundraising og privatsponsering, - anvendelse af informationer søgt via fondsdatabasen fonde (.dk), - større effekt af kunstneres opgaveløsning for og med virksomheder, - test af et projekts succeskriterier og mulighed for at nå sine mål - samt en diskussion omkring erhvervsklubbers formål og nytteværdi. Mødet i Musikhuset bliver varieret og intensivt og vi får blandt andet besøg af crowdfundingplatformen boomerang (.dk), rådgivere fra fundraiseren (.dk), Artlab samt introduceret værktøjet Culture Score Card. Mere info omkring tilmelding følger snarest, men reserver gerne plads på [email protected] allerede nu. Nyt fra foreningen Nye medlemmer Siden sidste nyhedsbrev har KulturERhverv fået hele 6 nye medlemmer. Det er en fornøjelse at kunne byde følgende velkommen til foreningen: Capidea Management, schmidt hammer lassen architects, JazzDanmark, Peter Larsen Kaffe, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. Læs mere om de nye medlemmer her KulturERhverv ved Roskilde Festival Backstage 15' Tak til alle der deltog ved dette års Culture Meets Business event ved årets Roskilde Festival. Dagen bestod af eksklusive rundvisninger, fagligt relevante oplæg samt en masse sjov og musik. This email was sent to [email protected] why did I get this? unsubscribe from this list update subscription prefe KulturERhverv · Nyrnberggade 29 · København S 2300 · Denmark Bilag: 2.9. Dansk Handicap Idræts-Forbund, Idrætspulje folder2015-2016 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189824/15 Fælles-kommunale idrætsaktiviteter for børn og unge med handicap Sæson 2015/16 Formålet med puljen Formålet med at etablere en fælleskommunal idrætspulje er at støtte op om nye idrætstilbud for børn og unge med handicap på tværs af kommunegrænserne - med henblik på, at flere på sigt kommer til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsklubber. Samtidig er det hensigten at give kommunerne mulighed for at vise deres aktivitetstilbud frem for børn og unge, så de kan se hvilke muligheder, den frivillige idræt rummer. Administration Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) har tilknyttet idrætskonsulent Ole Ansbjerg der er ansvarlig for den daglige administration af puljen. Der er desuden nedsat en styregruppe til at varetage de overordnede tiltag omkring idrætspuljen. Styregruppen består pt. af Formand for Kultur og Fritids udvalget i Ballerup kommune Tom Nielsen og Kultur- og Fritidschef Henning Elmelund fra Rødovre. Hvem kan søge? Kommuner, idrætsklubber og/eller andre interesserede kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter. Se mere på www.dhif.dk under Aktiviteter. Ansøger samt aktivitetssted skal dog høre hjemme i en kommune, der er tilsluttet den fælleskommunale idrætspulje. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af børn og unge med handicap (under 25 år)– og skal forankres i den frivillige idræt. Sådan søger du Ansøgninger kan indsendes løbende til: Att.: Ole Ansbjerg Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) Idrættens Hus, 2605 Brøndby Tlf.: 2946 5014, e-mail: [email protected] Det forventes at projekterne forankres i den frivillige idræt efter endt projektperiode på to år. Aktive projekter med støtte fra den fælles kommunale idrætspulje Høje Tåstrup kommune TIK Gymnastik Kontakt: Lykke Pedersen, 43591338 Mail: [email protected] Ballerup kommune Jonstrup Basket Hvor: Østerhøj hallen Hvornår: onsdage 17.30-18.30 Kontakt: Lene Martens 25162112 Mail: [email protected] Gladsaxe kommune GIF Gymnastik Hvor: Grønnemoseskolen Kontakt: Anette Bundgaard, 60160905 Mail: [email protected] Gentofte kommune Basecamp Hvor: Charlottenlund Fort Hvornår: Torsdage kl.16.00-18.00 Kontakt: www.brobyggerne-gentofte.dk Vallensbæk kommune Vallensbæk Kano og Kajak klub Hvor: Vallensbæk Havn Hvornår: Tirsdag + Torsdage kl 17:30 Kontakt: Christian Grau [email protected] Tlf. 40 50 85 90 eller Lone Bro Madsen [email protected] Rødovre kommune Idrætsforeningen Espelunden Hvor: Skovmoseskolen Hvornår: Karate torsdage 15-16 og 16-17 Rødovre hallen Karate: Trine Gulstad [email protected] Tlf. 61703060 Rødovre Floorball club Hvor: Rødovre hallen – Rødovre Parkvej Hvornår: Mandage 15-16 Kontakt: Lone Henriksen : 28781327 mail: [email protected] Yderligere muligheder for idrætsforeninger der ønsker kontakt med børn og unge med et handicap. Handicappede i din idrætsforening Handicappede i din idrætsforening er en pjece, som fortæller hvad det betyder, at åbne sin idrætsforening op for personer med handicap. Hvad skal man gøre, hvem kan hjælpe, og hvad skal man tage højde for? For yderligere oplysninger – se pjece her: http://kortlink.dk/dhif/hakt. Tidligere projekter der forefindes som tilbud i forskellige idrætsforeninger • Gymnastik for autister i B.H.I.C – Ballerup Handicapidrætsforening • Fittnes for børn med autisme – Albertslund AIF Gymnastik • Volleyball for børn og unge med spasticitet – Holte-Farum Volleyball klub • Judo for børn og unge med forskellige handicap – Brøndby Judoklub • Gymnastik for piger med ADHD – Gladsaxe Idrætsforening • Karate for udviklingshandicappede – Ishøj karateklub • Kampsport - Glostrup – Kampsport for alle • Fodbold – Gentofte – Jægersborg Boldklub • Rulleskøjteløb – Vallensbæk – Vallensbæk Rulleskøjteløb • Ballerup Skytteforening • Kunstskøjte løb – Gentofte kunstskøjteløberforening Kommuner der er med i den fælleskommunale idrætspulje Albertslund Kommune Tårnby Kommune Ballerup Kommune Gladsaxe Kommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Dragør Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Herlev Kommune Glostrup Kommune Gentoft Kommune Rødovre Kommune Ishøj Kommune Bilag: 2.10. Frivilligrådets årsmøde 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 187384/15 FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2015 AF BANEN - PÅ BANEN D. 18. NOVEMBER 2015 KL. 9-16 DET NYE FRIVILLIGRÅD BYDER INDEN FOR TIL FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2015. SÆT KRYDS I KALENDEREN ALLEREDE NU! DATO: ONSDAG D. 18. NOVEMBER 2015 KL. 9-16 STED: DOCKEN, KØBENHAVNS NORDHAVN ORDSTYRER: STINE CARSTEN KENDAL Tema I Frivilligrådet kan vi se, at der er en udvikling på vej mod et velfærdssamfund, hvor civilsamfundet får en langt vigtigere rolle. Kommuner sætter medborgerskab og samskabelse på agendaen, frivillige foreninger indgår i nye alliancer på tværs af sektorgrænser, og ildsjæle i samfundet igangsætter succesfulde projekter ud fra deres egen motivation og ændrer samfundet nedefra. I et sådant samfund er frivilligheden ikke blot et supplement til velfærdsstaten, men et vidtfavnende borgerengagement i kernen af vores fælles velfærd. Udviklingen vender op og ned på rollefordelingen i vores samfund og kræver en kultur- og bevidsthedsændring inden for alle sektorer. Hvem og hvad skal på banen og støtte op, og hvem skal trække sig tilbage og give plads? Frivilligrådet inviterer deltagerne på årsmødet til at være med til at diskutere denne udvikling. Sammen udstikker vi retningslinjer for, hvor vi skal – og ikke skal – bevæge os hen, og hvad Rådet og deltagerne konkret kan gøre for at skubbe på en positiv udvikling frem mod fremtidens borgerdrevne velfærdssamfund. Foreløbigt indhold Årsmødet byder bl.a. på inspirationsoplæg fra Meghan Benton, seniorforsker hos den anerkendte britiske innovation charity Nesta, der fortæller om, hvordan fremtidens velfærdssamfund ser ud, når digitale platforme og teknologier for alvor tages i brug og skaber nye relationer mellem offentlige institutioner og borgere. På årsmødet kan deltagerne også møde den nye social- og indenrigsminister, Karen Ellemann, som præsenterer sit bud på, hvilken rolle frivilligområdet kan spille i fremtiden. Dagen byder på en blanding af oplæg med erfaringer fra ind- og udland, inspirations-cases og workshops, hvor deltagerne reflekterer over faldgruber og potentialer i udviklingen, der kan spille ind i Rådets videre arbejde. På årsmødet får deltagerne mulighed for at gå i dialog med rådsmedlemmerne og høre, hvad der optager dem lige nu. PROGRAM OG TILMELDING FØLGER I STARTEN AF OKTOBER. MED VENLIG HILSEN Nytorv 19, 3.sal 1450 København K www.frivilligraadet.dk Tlf.: 33 93 52 93 Bilag: 3.1. Bilag 1. Forslag til besparelse på serviceområdet Rekreative områder.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 196341/15 Bilag 1. Forslag til besparelse på Rekreative områder Samlet besparelse skal være 200.000 kr. Bruttoforslag (Ialt forslag til 439.000 kr.): Lokation/art Beløb (kr.) K og F 1. Nedlægge rådigheds/strandvagt i sommerperioden Besparelse på lønbudget 2. Nedsættelse af entreprenør- og håndværkerydelser i parker og Legepladser 3. 4. 5. 6. 7. Byparken nedsættelse af inventarkonto Kastrup Strandpark Nord besparelse på inventar Nedlægge legepladsen Munkebjergvej/Hjallerupvej Byparken oprensning af bassin og kanal Besparelse på lønbudget Byparken halvere lugning Besparelse på lønbudget 85.000 urørt 50.000 50 102.000 50.000 31.000 121.000 45.000 52 urørt urørt 53 45 200 Bemærkninger; 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Ved at fjerne strandvagten som løses på overtid i weekenden spares renholdelse i strandparken. Der vil hobe sig affald op i weekenderne og det skal fjernes indenfor normal arbejdstid mandag morgen. Opretning af belægning vil blive minimeret, desuden vil det betyde reduceret vedligeholdelse af inventar i parker og på legepladser Konsekvens vil blive nedgang i udskiftning af legedyrsredskaber samt bænke belysning og andet inventar. Reduceret udskiftning af inventar, herunder skraldespande og cykelstativer Brugerne må henvises til andre legepladser. Øget algevækst i bassin og kanal Synligt ukrudt vil blive mere dominerende Betina Grimm, TF, den 11. september 2015. Kultur- og Fritidsafdelingens forslag er tilføjet den 22. september 2015. Jens Lauridsen Bilag: 3.2. Bilag 2 Forslag til besparelser på serviceområdet Fritidsfaciliteter.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 196351/15 Bilag 2. Besparelse på serviceområdet Fritidsfaciliteter på 390.000 kr. Oplæg til besparelse på vanding af fodboldbanerne i Tårnby Kommune. I forhold til den pålagte besparelse på 390.000 kr. på Idrætsområdet, hvor vi blev enige om at se på vandforbruget, og herunder standard for vedligeholdelse af baner gennem kunstig vanding, så har jeg gennemgået budgettet for vand og vandafledningsafgift på Idrætsområde GOH, og det ser ud som følger: Sted Tårnby Stadion Kastrup Idræt Ved Diget Kastrup Idræt Røllikevej Vestamager Idrætsanlæg Amagerhallen Kastrup Gymnastikhal Budget 137.000 99.000 364.000 504.000 368.000 9.000 Forbrugsprocent 44 95 92 46 31 -750 Som det fremgår så er budgettet åbenbart aldrig blevet tilrettet ift. forbrug, hvilket jeg finder noget underligt og det medfører, at jeg er nødt til at omplacere for budget 2016 og fremefter. Det betyder, at Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget skal have tilført 20.000 kr., Kastrup Idrætsanlæg Røllikevej skal have tilført 34.000 kr. og Kastrup Gymnastikhal får tilført 80.000 kr. Tilførslen trækkes fra Vestamager Idrætsanlæg og det betyder, at der fremover vil være 370.000 kr. på budgettet der. Som konsekvens af omplaceringen, vil de besparelser jeg umiddelbart kan regne mig frem på vandforbrug på Idrætsområde GOH blive: Tårnby Stadion Vestamager Idrætsanlæg Amagerhallen Skøjtehallen (drift, bygningsvedligehold) Besparelse i alt: 43.000 kr. 155.000 kr. 177.000 kr. 15.000 kr. 390.000 kr. Besparelsen vil medføre, at vanding af boldbaner i Travbaneparken og på Vestamager Idrætsanlæg reduceres med ca. 35 %. Dette estimat er selvfølgelig afhængigt af vejret. Med denne disposition er det vigtigt, at Kultur & Fritidsforvaltningen melder ud til de respektive klubber, at der pga. besparelser og miljøhensyn, fremover ikke kan forventes baner der er lige så gode, som de er nu. Venlig hilsen Jørgen Panduro Leder IUP 21. september 2015 Bilag: 4.1. Samarbejdsaftale vedrørende Nordisk Samarbejde Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1132044/13 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE ALINGSÅS I SVERIGE, SKEDSMO I NORGE OG TÅRNBY I DANMARK Formål Formålet med samarbejdet skal være at styrke landenes naturlige bånd ved at sprede kendskab til kommunerne, udvikle kulturelt samarbejde og opmuntre hinanden til udvikling og nytænkning. Samarbejdet kan ske i samarbejde med Foreningen Norden eller anden interesseorganisation i de enkelte lande. Principper for samarbejdet i venskabskommunerne Alle 3 kommuner forpligter sig til Informationsudveksling af nye væsentlige initiativer på alle kommunale områder i de 3 kommuner Modtagelse af politiske og administrative delegationer Indbydelser til åbne seminarer, kunstudstillinger, større kulturelle arrangementer og lign. Orientering om deltagelse i evt. EU projekter Opbakning til foreningssamarbejdet og så vidt muligt også økonomisk støtte ved besøg i/fra venskabskommunerne Der afvikles et årligt ungdomstræf på skift mellem de 3 lande første gang i Skedsmo i 2013 med et nyt ungdomstema hvert år valgt af de unge i kommunerne Ansvarlighed for egen indsats Aftalen løber i 4 år fra 1. januar 2013 og kan forlænges Styring Det nordiske samarbejde styres af 1 politiker og 1 embedsmand fra hver kommune, som mødes mindst én gang om året. Ungdomsarrangementerne styres af en arbejdsgruppe bestående af en embedsmand fra hver kommune samt ungdom fra hver kommune. Økonomi Der laves et budget for hvert projekt i fællesskab. Hver enkelt kommune afholder sine egne udgifter i forbindelse med projekter m.m. Disse kan suppleres af tilskud fra EU, Nordisk Kulturfond eller andre fonde m.m. Norden, den Alingsås Kommune Skedsmo Kommune Tårnby Kommune #2242474 v1 - Ny samarbejdsaftale mellem kommunerne Alingsås i Sverige, Skedsmo i Norge og Tårnby i Danmark gældende fra 1. januar 2013. Side 1 Bilag: 4.2. Program for Nordiske Ungdomsdage 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 190501/15 Nordisk Ungdomstræf 2015 22.25. oktober Program Torsdag: Fra kl.18 Vi mødes og spiser aftensmad Kl.2022 Lær hinanden at kende og aftenhygge Kl. 2223 Indlogering og godnat Fredag: Kl. 8:009:00 Morgenmad Kl. 9:0012:00 Aktiviteter/workshops 1 Kl. 12:0013:00 Frokost Kl. 13:0017:00 Aktiviteter/workshops 2 Kl. 17:0019:00 Afslapning og aftensmad Kl. 19:0022:00 Networking og hygge Lørdag: Kl. 8:009:00 Morgenmad Kl. 9:0012:00 Aktivitet/workshop 3 Kl. 12:0013:00 Frokost Kl. 13:0018:00 Fremlæggelser og produktudvikling Kl. 18:00? Aftensmad og hygge Søndag: Kl. 8:0010:00 Morgenmad, pakke sammen og farvel Beskrivelse: Hovedpunkter og gennemgående temaer: Vi skal arbejde ud fra tre hovedpunkter: Socialt, fagligt og personligt udviklende aktiviteter. Hensigten er at skabe et slutprodukt, der er anvendeligt for enhver ung i Tårnby kommune, og særligt tilflyttende unge. Idéen kan let overføres til Alingsås og Skedsmo. Slutproduktet tænkes som en App og/eller en folder med inspiration til unge mm., der i fremtiden vil blive videreudviklet og holdt ved lige af Tårnbys ungeråd i samarbejde med Tårnby Ungdomsskole. Område: A. Naturskolen , med fagligt afsæt i biologi og fysik. B. Havnen , med faglig afsæt i historie, geografi og kultur. C. Plug´n´Play , med fagligt afsæt i idræt og bevægelse. Preview aktiviteter: Tanken er, at vi (Tårnby) på hvert område har planlagt en lille aktivitet. Denne aktivitet har til hensigt at skabe inspirationsgrundlag for resten af workshoppen. Aktiviteten skal indeholde de tre hovedpunkter (social, faglig og personlig udvikling). Workshop: Selve workshoppen er en process “fra idé til produkt”. Gruppen skal arbejde og udvikle aktiviteter, som er tilpasset det område, de er I samtidigt med, at det indeholde elementer fra de tre hovedpunkter. Gruppen skal undervejs i processen dokumentere deres produkt (deres aktivitet), for til sidst at have billede og tekst materiale til brug i slutproduktet. Fremlæggelse: Hver gruppe fremlægger overfor hinanden, hvilke idé og aktiviteter de har arbejdet med. Produktudvikling og slutprodukt: Alle idéer og beskrivelser samles ift. områderne, så der er tre aktiviteter til hvert område. Der skal arbejdes med tekst, billeder, layout og teknik, når der skal fremstilles en APP/en folder. APPen/folderen skal bruges som inspiration til unge i Tårnby sådan kan du også bruge din by.De udvalgte områder er steder i Tårnby, der lægger op til, at b.la. unge færdes der meget. Efterfølgende kan andre komme med idéer til yderligere inspirationsområder/aktiviteter, som kan vejlede de unge (og andre). Matrix over Workshops: De unge bliver delt op i tre lige store grupper, med ca. lige mange drenge og piger, samt repræsentanter fra de forskellige lande. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Jævnfør programmet er der to workshops fredag og en lørdag. Fredag, Workshop 1: Gruppe 1 A: Naturskolen Gruppe 2 B: Havnen Gruppe 3 C: Plug´n´Play Fredag, Workshop 2: Gruppe 1 B: Havnen Gruppe 2 C: Plug´n´Play Gruppe 3 A: Naturskolen Lørdag, Workshop 3: Gruppe 1 C: Plug´n´Play Gruppe 2 A: Naturskolen Gruppe 3 B: Havnen Logistik: Transporten til de forskellige workshop foregår alle ud fra Ungdomsskolen. Dvs. at alle tager tilbage til Ungdomsskolen i mellem hver workshop. A: Naturskolen Cykel (Norge og Sverige låner af Tårnby) B: Havnen US bus + Klub Tårnby bus C: Plug´n´Play Offentligt transport. Praktisk: Mødested: Tårnby Ungdomsskole, Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup. Tlt.: 32501751 Overnatning: FK Løjtegården, Løjtegårdsvej 101, 2770 Kastrup (10 minutters gang fra Ungdomsskolen) Pakkeliste: Sovepose/dyne, liggeunderlag, praktisk tøj til udendørs (vi skal være udenfor stort set hele tiden) Det er ikke nødvendigt for Norge eller Sverige at forberede noget hjemmefra. Bilag: 5.1. Evaluering af Stjerner i Natten 2015 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 193045/15 Evaluering af Stjerner i Natten 2015 1. Selve aftenen Arbejdsgruppen vurderer, at der var ca. 4.000 deltagere. Knap så mange med madkurv som sidste år, hvilket måske skyldes vejrudsigten. Arrangementet blev afviklet til manges tilfredshed. De to scener ”Græsset” og ”Gruset” fungerede godt. Instagram-konkurrencen fungerede godt. Skovhjælpere var med til at hjælpe med toiletter samt oprydning bagefter. Det fungerede godt. I år var det godt, at ”velkomsttalen” foregik lidt inde i programmet. Til opfølgning for arbejdsgruppen. Vi kan i højere grad tænke i fællesskaber/partnerskaber – så karakteren af Stjerner i Natten som et samarbejdsprojekt understreges. Det kan f.eks. være Sundhedshus/Fabrikken om et sundt madtilbud osv. Vi skal alle arbejde ud fra visionen. Skal vi have ”noget”, der slutter aftenen af? A la fakler og kor eller Stjernekastere. 2. PR Mobiltelefon program ønsket. Facebook og instagram fungerede godt. Plakater og postkort skal fortsætte med at komme tidligt, måske endnu tidligere. Vi har brug for nye bannere. Biografspottet skal meget tidligere i gang. Det fungerede godt at ”Sommer i Tårnby” blev delt ud. Programmerne for ”Stjerner i Natten” blev hurtigt ”udsolgt”. Efter arrangementet-PR: billeder osv. skal på hjemmesiden bagefter også. Det slutter meget brat. Fotos, links til forskellige af de aktører, publikum oplevede, julekort? Hjemmesiden kan moderniseres, fx links til de deltagende. 3. Økonomi Alt er gået op. 4. Husk til næste år Vi ønsker viden om gæster: brugerundersøgelse. Nye bannere. Evt. leje mobile toiletter. 5. Vision for "Stjerner i Natten - en kulturnat i Tårnby" Stjerner i natten er et arrangement, der understøtter og implementerer kommunale indsatsområder. Kulturnatten skal skabe sammenhænge i Tårnby Kommune og øge forståelse og ansvar for kommunens tilbud, aktiviteter og værdier. Arrangementet skal være inkluderende og bredt favnende hvad angår aktiviteter og målgrupper. Aktiviteterne er normalt gratis at deltage i og lægger i særlig grad vægt på kreativitet og sundhed og på at involvere deltagerne aktivt. 6. Stjerner i natten afholdes 2016: fredag den 20. maj. På vegne af styregruppen, Jacob Jensen, 17. september 2015. Bilag: 6.1. Ansøgning_Tårnby borgmester Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 193076/15 ! Tårnby Kommune Att.: Borgmester Henrik Zimino Kbh.25.08.2015 Ansøgning om investeringskapital til Copenhagen Film Fund, 2016-18 Kære Henrik Zimino Copenhagen Film Fund blev etableret i 2013 af en del private aktører og brancheorganisationer indenfor film- og tv-branchen i DK samt ikke mindst 8 hovedstadskommuner med København og Region H som de største bidragsydere. Fonden blev skabt med det formål at skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til vores fantastiske region gennem investeringer i større udenlandske og danske film og tv-produktioner. Investeringer som sikrer, at de kommer og optager i vores region. CPH Economics har i deres rapport om Fonden og dens evne til vækstskabelse konkluderet, at for hver krone Fonden til dato har investeret i produktioner, er der skabt værditilvækst for ca. 6 kr. Således er CPH Film Fund en succes, og nu står vi overfor at skulle finansiere vores næste runde fra 2016-18. Det er vores ambition at dække hele Greater Copenhagen, og i vores nye finansieringsrunde ønsker vi derfor at få så mange kommuner som muligt med. Derfor vil det have meget stor betydning for Fonden, at Tårnby Kommune melder sig ind i gruppen af medlemmer/investorer. Danske film og tv-serier oplever en kolossal international interesse, og industrien har i disse år et kæmpe vækstpotentiale. Der er stor efterspørgsel efter danske instruktører, manuskriptforfattere, skuespillere, fotografer og klippere og voksende efterspørgsel efter den danske produktionsmodel for film og tv-serier. Kombineret med Greater Copenhagens internationale appel, fremragende infrastruktur, hoteller og restauranter i verdensklasse og et smidigt og serviceminded administrativt system, er det en cocktail, der skaber en unik forudsætning for vækst i Greater Copenhagen. Copenhagen Film Fund 2013-15 Copenhagen Film Fund har igennem sin første periode, 2013-15 været med til at fastholde det kreative momentum og samtidig bevist sin klare berettigelse som effektivt middel til at forløse dette vækstpotentiale. Fondens investeringer har sikret, at serier som Wallander, Broen sæson III og ikke mindst den store internationale spillefilm ’The Danish Girl’ skaber omsætning i området – vel at mærke ny omsætning, som uden Fonden ikke ville være kommet til. Ligeledes har Fondens investeringer også medvirket til, at animationsselskabet Nørlum har etableret sig i København. Med udgangspunkt i en investeringskapital på Dkk 30 mio., har Fonden i perioden tiltrukket og investeret i danske og internationale produktioner og til dato skabt en værditilvækst på Dkk 170 mio. (BNI-bidrag) og 300 årsværk (fuldtidsbeskæftiget), som det er dokumenteret i den vedlagte analyse af Fondens investeringer, foretaget af Copenhagen Economics. Eller forenklet sagt: for hver krone Fonden har investeret i produktion af spillefilm og tv-serier har kommunerne, regionen og staten fået kr. ca. 6 kr. tilbage i form af værditilvækst og øget beskæftigelse. Denne vækstskabelseseffekt er blandt de højeste indenfor alle industrier i dag. Fonden medvirker dermed til at skabe vækst og beskæftigelse, som ellers ville være gået udenom hovedstadsregionen. Copenhagen Film Fund Nørregade 7B • DK-1165 København K • CVR nr. 35400184 Udover den direkte effekt på vækst og beskæftigelse, skaber de internationale film og tv-produktioner også en markant brandingeffekt for Hovedstadsregionen, som gavner turismen. Denne er dog ikke medregnet her. Men VisitDK har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at ved at reklamere for Danmark som turistdestination i forbindelse med at tv-serien Badehotellet blev vist på landsdækkende tv i Sverige og Norge, opnåede VisitDK 3 gange større effekt end ved normal markedsføring. Film- og TV-branchen som motor for kreativ vækst Regionen og kommunerne har sat ambitiøse vækstmål op for de kommende år – og både i Region Hovedstaden og i Københavns Kommune er de kreative erhverv fremhævet som afgørende for realiseringen af erhvervs- og vækstpolitikken. Dansk film- og tv-industri har netop en række særlige muligheder for at skabe kreativ vækst. Det er en veludviklet og moderne industri med kritisk masse, moderne teknologi og udstyr og ikke mindst veluddannet og effektiv arbejdskraft. Det er ikke en industri, som skal bygges op og finde sin plads i den internationale konkurrence. Branchens effektive produktionsmetoder og teknologi betyder, at Greater Copenhagen kan konkurrere med lavtlønslande i Østeuropa, når det gælder film og tv-produktion. Noget især amerikansk og engelsk filmindustri er interesseret i at udforske og udnytte. Derudover skaber film og tv-produktion ikke bare omsætning i selve branchen, men har masser af synergi med andre kreative erhverv. Effekten af den engelske film og tv-industris produktion på andre kreative erhverv er undersøgt af den britiske forsker Jonathan Olsberg, og hans analyse viser, at netop film og tv trækker relativt flere afledte effekter med sig i andre kreative erhverv – musik, design, lys, skuespiller, kommunikation osv. De samme mekanismer gælder i Danmark, og netop derfor er film- og tv-industrien et lokomotiv for andre kreative brancher, og investeringer i film og tv produktioner vil derfor skabe vækst i de øvrige kreative industrier. Copenhagen Film Fund 2016-18 Copenhagen Film Fund er sammenlignet med konkurrerende fonde i f.eks. Berlin, Hamborg, Belgien og Trollhättan/Gøteborg en lille fond. Men med basis i dansk film og tv’s internationale succes og Hovedstadsregionen mange tilbud i international topklasse, er det alligevel lykkedes at skabe stor international interesse og at tiltrække de rigtige produktioner. Men erfaringerne viser også, at regionens muligheder for at tiltrække endnu flere og større internationale film og tv-produktioner, kun kan en udfoldes, hvis Fondens finansiering øges. International film og tv-produktion er i dag en kompliceret logistisk operation med mange forskellige produktionssteder i mange lande – baseret på mulighederne for investeringer. De mange flytninger og skift er både fordyrende og besværlige. Fondens erfaringer viser, at muligheden for at øge investeringen i den enkelte produktion i markant grad øger sandsynligheden for, at selskabet flytter langt mere produktion og dermed forbrug ind i lokalområdet ud fra logistiske og produktionsmæssige hensyn. Og dette uden at investeringen øges tilsvarende. En fond med flere investeringsmidler vil gøre Hovedstadsregionen langt mere attraktiv for de store produktioner, der bidrager med størst forbrug og afledt vækst. Samtidig vil netop disse være de bedste ambassadører for udbredelsen af den danske arbejdsmodel med mindre og mere fleksible holdstørrelser. Fonden ønsker derfor at øge investeringerne i større og færre projekter, dels ud fra ønsket om større effekter per investeret krone, men også fordi brandingeffekterne ofte her er langt mere interessante. Copenhagen Film Fund Nørregade 7B • DK-1165 København K • CVR nr. 35400184 ! Skal vækstpotentialet forløses og medvirke til at skabe den ønskede vækst og beskæftigelse i regionen, vurderer Fonden, at budgettet for perioden 2016-18 forøges fra de nuværende DKK 35 mio. over 3 år til DKK 100 mio. for 2016-18. Det vil sikre, at Fonden kan investere minimum 30 mio. kr. om året eller i alt kr. 90 mio. kr. i perioden i større internationale og danske spillefilm og tv-serier, som benytter sig af vores arbejdskræft og optager i vores område. Baseret på erfaringerne fra de nuværende investeringer – som de er dokumenteret i materialet fra Copenhagen Economics - vil effekterne være DKK 550 mio. i BNI-bidrag og 1000 beskæftigede til gavn for hele Greater Copenhagen, og dette er konservativt sat. Det svarer til, at der for hver investeret krone fra Fonden skabes værditilvækst og øget beskæftigelse for 6 kroner. Hertil kommer brandingeffekten, som er betydelig, men svært målbar. Fonden arbejder samtidig med at etablere samarbejder med især andre regionale filmfonde - Film i Skåne, Film i Väst, Hamborg/Slesvig Holstein – om at tiltrække større film og tv-projekter og således placere Greater Copenhagen som Nordeuropas mest filmvenlige region. Finansiering 2016-18 Fonden ønsker at fastholde og udvide den brede kreds af investorer – kommuner, private selskaber og foreninger – og ser Region Hovedstaden og Københavns Kommune som de to helt centrale bidragydere til Fonden i de kommende tre år. Som kommune skal man indgå i fonden ud fra et ønske om at løfte i fællesskab. Vi kan ikke garanterer produktion til hver enkel kommune, men vi kan sikre at hele Greater Copenhagen får gavn af Fondens investeringer og brandingeffekter. Staten er gennem skatter og afgifter den helt store vinder, når Fondes investeringer skaber ny omsætning i regionen. Derfor er målet også, at staten på sigt bidrager til at sikre Greater Copenhagen og Danmark en stærk position i konkurrencen om at tiltrække internationale film og tv-produktioner. Det kræver dog, at Fonden gennem endnu en periode dokumenterer de klare effekter på vækst og beskæftigelse, hvorfor vi målrettet arbejder på at få staten med fra 2019. På den baggrund skal Copenhagen Film Fund hermed ansøge Tårnby Kommune om at indgå med kr. 100.000 per år i perioden 2016-18 i Fonden. Det vil ha’ meget stor betydning for Fonden og medvirke til, at vi i endnu højere grad kan skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til gavn for hele Greater Copenhagen. Ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Thomas Gammeltoft Direktør/CPHFF Vedlagt: og Jørgen Ramskov Bestyrelsesformand/CPHFF CPH Economics rapport samt resuméskriv CPH FILM FUND Strategi 2016CPPFF Finansiering og drift 2016-18 ! CPHFF Projekter 2013-15. ! Copenhagen Film Fund Nørregade 7B • DK-1165 København K • CVR nr. 35400184 ! Bilag: 6.2. Effekter af CPHFF's investeringer 2013-2015 Kort Fortalt Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 193081/15 ' Effekter'af'Copenhagen'Film'Fund’s'investeringer'2013<2015' ! Copenhagen!Film!Fund!(CPHFF)!blev!etableret!juni!2013!med!en!investeringskapital!på!kr.!35!mio!over!3!år! og!har!gennem!investeringer!i!film!og!tvCproduktioner!været!i!stand!til!at!tiltrække!en!lang!række! internationale!film!og!tvCserier,!som!gennem!deres!aktiviteter!i!Hovedstadsområdet!har!generet!omsætning! og!vækst.!Der!er!i!alt!tale!om!13!film!og!serier!–!fælles!for!dem!er,!at!de!uden!investering!fra!Filmfonden! ikke!ville!have!skabt!produktion!i!området.! ! Fondens!foreløbige!effekter!er!blevet!evalueret!af!analysevirksomheden!Copenhagen!Economics!(CE).!' ' Flere'arbejdspladser'og'øget'omsætning' ' Copenhagen!Film!Fund!arbejder!målrettet!på!at!tiltrække!udenlandske!produktioner!til! Danmark.!Copenhagen!Economics!vurderer,!at!75!%!en!betydelig!del!af!de!produktioner,!som!Fonden!har! investeret!i,!ikke!ville!være!kommet!til!Danmark!uden!Fonden.!! ! Fondens!investeringer!på!ca.!30!mio.!kr.!har!i!gennemsnit!skabt!et!forbrug!i!hovedstadsområdet!på!45!mio.! kr.!årligt.!Det!er!næsten!dobbelt!så!meget!som!forventet!ved!Fondens!etablering,!hvor!målet!var!et!forbrug! på!2,5!gange!Fondens!investering.!! ! Baseret!på!vurderingen!om,!at!75!%!af!produktionerne!ikke!ville!være!kommet!til!hovedstadsområdet,! svarer!det!til!en!værditilvækst!(BNICbidrag)!på!31C55!mio.!kr.!årligt.!Spændet!er!udtryk!for!den!direkte! værditilvækst!i!filmbranchen!og!relaterede!erhverv!og!de!afledte!effekter!(de!inducerende!effekter),!som! opstår,!når!lønningerne!forbruges!igen!i!andre!erhverv.!! ! Med!andre!ord:!For!hver!krone!Fonden!har!investeret!i!en!produktion!har!dette!skabt!en!værditilvækst!i! hovedstadsområdet!på!3,2!kr.!direkte!i!filmbranchen!og!relaterede!erhverv!og!5,8!kr.!når!de!afledte! effekter!medregnes.!!!! ! Fondens!investeringer!har!i!gennemsnit!skabt!mellem!70C100!nye!arbejdspladser!årligt.!Heraf!er!ca.!55! arbejdspladser!direkte!relateret!til!filmbranchen.!Jobskabelsen!overstiger!ligesom!omsætningen! forventningen!til!Fondens!effekter.!Der!er!skabt!mere!end!dobbelt!så!mange!jobs!i!filmbranchen!end! forventet!og!mere!end!en!tredjedel!flere!jobs!i!alle!brancher.!! ' Film<'og'tv<branchen'skaber'værdi' ' Investering!i!filmC!og!tvCproduktioner!har!en!række!positive!effekter!set!i!forhold!til!andre!erhverv:!! • FilmC!og!TVCproduktion!har!relativ!høj!værditilvækst!per!beskæftiget!og!understøtter!relativt!store! afledte!effekter!sammenholdt!med!andre!erhverv.!! • FilmC!og!tvCbranchen!er!med!til!at!understøtte!kreative!erhverv!generelt,!idet!det!er!en!af!de! brancher,!som!er!størst!forbruger!af!andre!kreative!kompetencer,!f.eks.!musik,!animation,! teknologi!mv.!I!udlandet!betragter!man!FilmC!og!TVCbranchen!for!lokomotiv!for!den!kreative!vækst!! • Film!og!tvCserier!brander!hovedstadsområdet!og!tiltrækker!turister! ! Investering!i!Copenhagen!Film!Fund!har!derudover!en!række!positive!effekter:!! • Store!internationale!produktioner!brander!den!danske!filmbranches!effektivitet!og!ekspertise.!! • Store!internationale!produktioner!bidrager!til!gensidig!udvikling!af!kompetencer!i!en!branche,!som! er!under!hastig!teknologisk!forandring.!! Bilag: 6.3. CPHFF Effekter 2013-15 CE Rapport Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 193078/15 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække internationale og større danske film- og tv-produktioner til Region Hovedstaden, som skaber vækst og arbejdspladser. Fonden investerer sine midler i film- og tv-produktioner mod at disse produktioner enten helt eller delvist finder sted i Danmark. Fondens udvælgelse af projekter Fondens investeringer er baseret på a) en beregning af hver enkelt produktions økonomiske effekt og b) en vurdering af produktionernes additionalitet, dvs. hvorvidt de ikke ville blive gennemført i Danmark uden Fondens investering. Der investeres i projekter, der understøtter mest økonomisk effekt og beskæftigelse i Danmark. Det er typisk udenlandske produktioner, der scorer højest på begge disse kriterier, jf. Boks 1. Boks 1 Udenlandske eller danske produktioner? En gennemsnitligt udenlandsk film- og tv-produktion skaber lidt mindre økonomiske effekter end en dansk produktion med samme budget. Forskellen skyldes, at en udenlandsk produktion naturligt nok har en højere andel udenlandske ansatte end en dansk produktion. En udenlandsk ansat forbruger næsten intet af sin løn i Danmark og understøtter derfor mindre afledt aktivitet end en dansk ansat. Det betyder imidlertid ikke, at det er bedre at investere i danske film- og tv-produktioner frem for udenlandske. Investeringen har markant større betydning for, om en udenlandsk film- og tv-produktion vil finde sted i Danmark, end en tilsvarende investering har for en dansk produktion. Selvom den økonomiske effekt er lidt lavere for en udenlandsk filmproduktion, er additionaliteten meget højere, og derfor er effekten ved investeringer i udenlandske filmproduktioner samlet set større. Kilde: Copenhagen Economics Økonomiske effekter ved film- og tv-produktion i Danmark Der er forholdsvis store økonomiske effekter ved film- og tv-produktion i Danmark. Film- og tv-produktion har en relativ høj værditilvækst per beskæftiget og understøtter relativt store afledte effekter i forhold til mange andre erhvervsgrene, jf. Boks 2. 1 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Boks 2 Film- og tv-produktion skaber værdi i Danmark En ansat i filmbranchen skaber indkomst og understøtter andre erhverv i lige så høj grad som en ansat i industrien. En person med beskæftigelse i filmbranchen skabte selv direkte værditilvækst og understøttede afledt værditilvækst i andre erhverv for tilsammen knap 2 mio. kr. i 2011. Det svarer til det gennemsnitlige industri- og fremstillingserhverv i Danmark, jf. Figur 1. Direkte og afledt værditilvækst per beskæftiget i 2011 Mio. kr. per beskæftiget 4 3 2 Gennemsnit for 34 industriog fremstillingserhverv 1 0 Medicin Slagterier Motorer, Computer- Tv- og Elektronisk (18 tusinde (15) vindmøller spil og film mv. udstyr beskæftigede) og pumper software (6) (10) (25) (4) Metal (36) PlastMaskiner og gummi (31) (15) Det er positivt for dansk økonomi, hvis produktiviteten øges i eksisterende virksomheder, eller hvis der skabes nye virksomheder, og beskæftigelsen øges i højproduktive erhverv frem for lavproduktive erhverv. Industriens produktivitet er i forvejen højere end i servicesektoren. Note: Figuren viser den direkte, indirekte og inducerede bruttoværditilvækst per direkte beskæftiget. De viste brancher i figuren er udvalgt som industrierhvervene med flest beskæftigede i 2011 samt ’film og tv mv.’ og ’computerspil og software’ Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistiks input-outputtabeller Ikke alene hører film- og tv-produktion til blandt mere værdiskabende erhvervsområder når der sammenlignes inden for Danmark (jf. boks 2), dansk film- og tv-produktion anses også for at være højproduktiv sammenlignet med film- og tv-produktioner i andre lande. En typisk film- eller tv-produktion i Danmark benytter et betydeligt mindre hold af ansatte end hvis den samme film- eller tv-produktion fandt sted i eksempelvis England. Det skyldes, at danske film- og tv-producenter har været vant til at skulle levere høj kvalitet med relativt små budgetter. Den højproduktive danske film- og tv-produktion afspejler således generelle og velkendte styrker ved ’den danske model’, hvor lav magtdistance, flade hierarkier og selvstændigt tænkende medarbejdere betyder, at den samlede danske film- og tv-produktion som erhvervsområde fortsat kan være konkurrencedygtig i international sammenhæng trods høje danske lønninger og øvrige omkostninger. 2 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Hertil kommer, at film- og tv-produktion understøtter omsætning og jobs i en række relaterede erhverv. Dels fordi der til en filmproduktion købes varer og tjenesteydelser i Danmark, som købes fra danske leverandører og deres underleverandører. Og dels fordi der udbetales lønninger til danske ansatte på filmproduktionerne, hvilket skaber afledte effekter, når lønningerne forbruges i Danmark igen. Effekter af Fondens investeringer Copenhagen Film Fund arbejder målrettet på at tiltrække udenlandske produktioner til Danmark. Fondens investering i de produktioner, der tiltrækkes, udgør i gennemsnit for perioden 2013-2015 21% af disse produktioners samlede budget til den del af produktionen, som finder sted i Danmark. En investering svarende til en sådan andel af budgettet må forventes at spille en betydelig rolle i beslutningen om at lægge produktionen i Danmark. Naturligvis spiller branchens høje kompetencer og høje effektivitet også ind på beslutningen. Samtidig influeres beslutningen om placeringen af en større film- eller tv-produktion også af hvilke forhold, andre lande kan tilbyde, og det er ikke ualmindeligt, at den samme film optages på flere locations (eksempelvis er filmen Danish Girl optaget i både Danmark, England og Belgien). Det vurderes på denne baggrund, at Fonden har en stor indflydelse på valget af Danmark som produktionssted, og at en betydelig del af de produktioner, som Fonden har tiltrukket, ikke ville være kommet til Danmark uden Fondens investering – eller at en betydeligt mindre del af de enkelte produktioner ville være blev placeret i Danmark. Additionaliteten vurderes at være betydeligt over 50%, men samtidig vurderes det også, at additionaliteten næppe er 100%. Som et konservativt skøn er en additionalitet på 75% anvendt i det følgende. Under forudsætning af at 75% af produktionerne ikke var kommet til Danmark uden Fondens indsats, har Fonden gennem sine investeringer for i alt 29 mio. kr. i perioden 2013-2015 understøttet værditilvækst i Danmark for 94-168 mio. kr. (målt ved bidraget til BNI). Hver krone investeret af Fonden har dermed understøttet et BNI-bidrag på 3,2-5,8 kr., jf. Figur 1. 3 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Figur 1 Samlede effekter af Fondens investeringer, 2013-2015 Note: Figuren viser de akkumulerede effekter over perioden 2013-2015 Kilde: Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. Målt som gennemsnit per år har Fonden understøttet værditilvækst i Danmark for 3055 mio. kr. (målt ved bidraget til BNI) og 70-100 danske arbejdspladser, jf. Tabel 1. Tabel 1 Effekter af Fondens investeringer, 2013-2015 Antal produktioner BNI-bidrag, mio. kr. Beskæftigelse, årsværk 2013 3 14-26 37-51 2014 6 54-96 120-168 2015 4 26-46 62-84 31-56 73-101 Gennemsnit, 2013-2015 Note: Tabellen viser effekten af Fondens investeringer såfremt produktionerne var 75% additionelle. Det nederste tal i spændet angiver effekterne ekskl. inducerede effekter og det øverste tal angiver effekterne inkl. inducerede effekter. Af de 70-100 årsværk understøttes 55 årsværk direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. Kilde: Copenhagen Economics baseret på produktionernes regnskaber (hvor disse foreligger på opgørelsestidspunktet) eller budgetter samt Danmarks Statistiks input-outputtabeller. Det skal bemærkes, at man ikke kan sammenholde Fondens investering med det beregnede bidrag til BNI. Om det samlet set er en samfundsøkonomisk god investering at støtte udenlandsk film- og tv-produktion i Region Hovedstaden afhænger af to ting. For det første om gevinsterne overstiger omkostningerne ved at indkræve støttebeløbet samt udgifterne til drift af Filmfonden i skatter. For det andet om afkastet er større end afkastet ved andre offentlige investeringer. 4 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Fondens investeringer i de enkelte år Fonden investerede i tre produktioner i 2013 for i alt 3 mio. kr. Produktionerne bringer selv en stor del af finansieringen med sig, så de tre produktioner i 2013 havde et samlet forbrug (inkl. lønninger) i Danmark på hele 20 mio. kr. Forbruget understøtter værdiskabelse og jobs i både filmbranchen og en række relaterede erhverv i Danmark. Dels fordi der til en filmproduktion købes varer og tjenesteydelser fra danske leverandører, deres underleverandører osv. Og dels fordi der udbetales lønninger til danske ansatte på filmproduktionerne, hvilket skaber såkaldte inducerede effekter, når lønningerne forbruges i Danmark igen. Under forudsætning af at alle tre produktioner er 75% additionelle (altså at 75% af produktionerne ikke var kommet til Danmark uden Fondens indsats), viser beregninger, at Fondens investeringer i 2013 understøttede et bidrag til BNI på samlet 14-26 mio. kr. og 37-51 danske årsværk afhængig af, om de inducerede effekter medregnes eller ej, jf. Tabel 2. Tabel 2 Effekter af Fondens investeringer i 2013 Budgetteret forbrug og løn i Danmark, mio. kr. Indstillet Fondens investering, mio. kr. Barnaby* 17.09.2013 0,2 2 1-2 2-3 The Team 17.09.2013 2,5 17 12-22 31-43 Nordic Factory* 20.12.2013 0,3 2 1-2 3-4 3,0 20 14-26 37-51 Produktion I alt Additionelt BNI-bidrag, mio. kr. Additionel beskæftigelse, årsværk Note: Tabellen viser produktionernes køb af varer og tjenester og lønninger i Danmark samt den beregnede ekstra værdiskabelse (BNI-bidrag) og beskæftigelse i Danmark, såfremt produktionerne var 75% additionelle (det beregnede BNI-bidrag og beskæftigelse er ganget med 0,75). Det nedre tal i spændet angiver effekterne ekskl. inducerede effekter og det øvre tal angiver effekterne inkl. inducerede effekter, jf. Boks 3 nedenfor. Af de 37-51 årsværk blev 32 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. * For Barnaby og Nordic Factory er beregningerne baseret på de budgetterede (ex ante) udgifter, mens The Team er baseret på de faktiske (ex post) udgifter. Kilde: Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. I 2014 investerede Fonden for i alt 13 mio. kr. i seks forskellige produktioner. Med de anførte forudsætninger, understøttede Fondens investeringer et BNI-bidrag på 54-96 mio. kr. og 120-168 danske årsværk, jf. Tabel 3. 5 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Tabel 3 Effekter af Fondens investeringer i 2014 Indstillet Fondens investering, mio. kr. Budgetteret forbrug og løn i Danmark, mio. kr. Additionelt BNI-bidrag, mio. kr. Additionel beskæftigelse, årsværk Heartless 23.02.2014 2,1 11 8-14 20-28 Broen III* 11.04.2014 4,4 16 11-21 11-21 Longway North 02.05.2014 1,0 3 2-3 5-7 Wallander 30.06.2014 2,0 7 4-7 10-14 Heartless II* 21.11.2014 0,5 13 9-16 24-32 Rita 3* 10.12.2014 3,0 28 20-35 49-68 13,0 77 54-96 120-168 Produktion I alt Note: Af de 120-168 årsværk blev 93 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. * For Broen III, Heartless II og Rita 3 er beregningerne baseret på de budgetterede (ex ante) udgifter, mens de øvrige produktioner er baseret på de faktiske (ex post) udgifter. Kilde: Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. I 2015 ventes Fonden gennem sine investeringer at understøtte et BNI-bidrag på 26-46 mio. kr. og 62-84 danske årsværk, jf. Tabel 4. Tabel 4 Effekter af Fondens investeringer i 2015 Produktion Fondens investering, mio. kr. Budgetteret forbrug og løn i Danmark, mio. kr. Additionelt BNI-bidrag, mio. kr. Additionel beskæftigelse, årsværk Danish Girl 6,0 13 9-15 21-27 Kongens Nei 3,5 9 6-12 15-22 Bølgen 0,6 2 1-2 3-5 (Endnu ikke besluttet)* 3,0 14 10-17 23-31 13,1 38 26-46 62-84 I alt Note: Af de 62-84 årsværk blev 44 årsværk understøttet direkte i forbindelse med film- og tv-produktionen. Alle produktionerne er baseret på budgetterede udgifter. * Effekterne af Fondens resterende 3 mio. kr. er opgjort via de gennemsnitlige effekter per investeret mio. kr. for alle de øvrige projekter fra 2013-2015. Kilde: Copenhagen Economics baseret på budgetter og regnskaber fra Copenhagen Film Fund og Danmarks Statistiks input-outputtabeller. Varige effekter af Fondens investeringer Fondens investeringer tiltrækker, som vist, et antal store og krævende film- og tv-produktioner, som ellers ikke ville have fundet sted i Danmark. Dette vurderes at have varige effekter på den danske film- og tv-branche (og de relaterede erhverv), fordi det bidrager til at holde medarbejderne skarpe og sikre en fortsat udvikling af kompetencer og erfaringer i en branche, der er under hastig teknologisk forandring. Forandringen 6 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 stiller krav til udvikling og fortsat innovation i branchen, hvilket vurderes at blive understøttet af de internationale produktioner, som fonden tiltrækker. Det er der to primære grunde til. For det første giver de udenlandske produktioner en nødvendig skala. De udenlandske produktioner har et sådan omfang, at de er med til at opretholde den kritiske masse, der anses for væsentlig i forhold til at den danske film- og tv-produktion kan fortsætte med at være konkurrencedygtig på internationalt plan. For det andet bringer de udenlandske produktioner ny viden, nye kompetencer og til tider krav om særlige teknologiske løsninger, som bidrager til at holde den danske film- og tv-produktion skarpe og på forkant med den seneste udvikling. Samlet vurderes fondens indsat at have varige effekter som følge af de erfaringer og kompetencer, der indlejrer sig hos de danske filmhold, der arbejder på de udenlandske produktioner. Størrelsen på disse yderligere positive effekter kendes pt. ikke. Foruden disse effekter og de beregnede effekter i tabellerne ovenfor kan der være såkaldte branding-effekter samt spillover-effekter, som yderigere kan understøtte varige jobs i Danmark. For det første kan en styrkelse af Region Hovedstaden som location øge den danske filmbranches konkurrencedygtighed fremover, når international produktioner skal vælge location. For det andet kan det formodes, at film, der er indspillet i Hovedstadsområdet, bidrager til at brande regionen, når disse film vises i udlandet. Det kan understøtte varige jobs i turismerelaterede og andre erhverv i Danmark. Om vurderingen af økonomiske effekter Beregningerne er baseret på produktionernes individuelle budgetter eller regnskaber, jf. Boks 3. Boks 3 Filmfondens metode til vurdering af økonomiske effekter Copenhagen Economics har udviklet en metode for Filmfonden, der kan benyttes til at opgøre de økonomiske effekter for hvert projekt. Til beregningerne benyttes et budget eller et regnskab (såfremt det foreligger) for projektet, Danmarks Statistiks input-outputtabeller og en række gængse antagelser i input-outputanalyser. Når et udenlandsk filmhold kommer til København for at producere film eller tv, skabes der indkomst og jobs gennem tre typer effekter: 1 2 3 Kilde: Direkte effekter – værdiskabelse i form af lønninger til de ansatte og overskud fra produktionen i Danmark, og beskæftigelse på produktionen Indirekte effekter – værdiskabelse og jobs, som skabes i Danmark hos leverandører, deres underleverandører, osv., som følge af køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med produktionen Inducerede effekter – værdiskabelse og jobs skabt via lønninger, som udbetales direkte på produktionen og indirekte hos underleverandører, og forbruges i Danmark Copenhagen Economics 7 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 For flere projekter (hvor der endnu ikke foreligger regnskaber) er beregningerne baseret på de budgetterede udgifter. Det har formentlig den betydning, at de opgjorte effekter er et konservativt skøn, da de faktiske udgifter typisk viser sig at være højere end hvad man havde budgetteret med. For de fire af Fondens hidtidige projekter, hvor der foreligger et regnskab, har der været et overforbrug på 40% i forhold til det budgetterede, jf. Figur 2. Figur 2 Faktisk og budgetteret forbrug i Danmark mio. kr. 40 37,2 +40% 30 26,5 20 10 0 Budgetteret forbrug Faktisk forbrug Note: Figuren viser det samlede budgetterede hhv. faktiske køb af varer og tjenester i Danmark samt lønninger i Danmark for produktionerne The Team, Heartless, Wallander og Longway North. Kilde: Copenhagen Film Fund 8 Bilag: 6.4. CPHFF Finansiering og drift m. KKR kommuner 2016-18 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 193087/15 CPH FF Finansiering 2016-18 2013-‐15 i alt Region H København Frederiksberg Helsingør Hvidovre Ballerup Furesø Brøndby Albertslund Næstved Allerød* Egedal* Fredensborg* frederikssund* Gladsaxe* Glostrup* Gribskov* Halsnæs* Herlev* Høje-‐Taastrup* Hørsholm* Ishøj* Rødovre* Tårnby* Vallensbæk* Gentofte* Lyngby-‐Taarbæk* Hillerød* Rudersdal* Producentforeningen Danske Dramatikere Danske FilmInstruktører Film-‐ og Tv-‐med-‐ Arbejderforeningen Dansk Skuespillerforbund Nordisk Film FilmGear Fimstationen Engelbrecht Construction Fridthjof Film A/S Magic Hour Films mfl. Red Rental Thomas Kristensen ApS 7.000.000 19.800.000 750.000 200.000 2.000.000 600.000 500.000 600.000 100.000 100.000 2016 2017 2018 1.000.000 50.000 50.000 15.000.000 15.000.000 500.000 200.000 660.000 200.000 250.000 200.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 200.000 200.000 100.000 100.000 330.000 50.000 50.000 15.000.000 15.000.000 500.000 200.000 660.000 200.000 250.000 200.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 200.000 200.000 100.000 100.000 330.000 50.000 50.000 15.000.000 15.000.000 500.000 200.000 660.000 200.000 250.000 200.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 200.000 200.000 100.000 100.000 330.000 50.000 50.000 50.000 30.000 1.000.000 250.000 150.000 150.000 100.000 50.000 250.000 150.000 50.000 30.000 330.000 125.000 75.000 75.000 50.000 25.000 125.000 75.000 50.000 30.000 330.000 125.000 75.000 75.000 50.000 25.000 125.000 75.000 50.000 30.000 330.000 125.000 75.000 75.000 50.000 25.000 125.000 75.000 Fondskapital i alt 34.930.000 35.700.000 35.700.000 35.700.000 Personale omkostninger Andre eksterne omkostninger Film Kommission efter tilskud fra Kulturministeriet 1.500.000 1.400.000 500.000 1.600.000 1.500.000 500.000 1.600.000 1.500.000 500.000 Drift i alt 3.400.000 3.600.000 3.600.000 32.300.000 32.100.000 32.100.000 * nye kommuner som vi ansøger for 2016-‐18 Drift Investeringskapital efter drift Bilag: 6.5. CPHFF Strategi 2016-18 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 28. september 2015 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 193083/15 1 LEAD / Maj 2015 Copenhagen Film Fund Kapitel 01: Intro Copenhagen Film Fund (CPH FF) er sat i verden for skabe vækst og arbejdspladser gennem film-produktion i hovedstadsregionen. Det gør vi ved som erhvervsfond at investere i internationale og danske film samt tv-produktioner, der produceres i de involverede kommuner og regioner. Produktioner, der ikke ville være blevet produceret indenfor fondens område uden fondens støtte. CPH FF har eksisteret i halvandet år, og vi er i dag en konsolideret filmfond i et ekstremt konkurrencepræget, internationalt marked for filmproduktioner. Som udgangspunkt står en række udenlandske lande bedre i forhold til de økonomiske incentives, som man tilbyder filmproduktioner, lige som de danske regler på arbejds- tidsområdet kan være en hindring. Men den danske model – der tilsammen omfatter fx infrastruktur, professionelle danske medarbejdere, fleksible holdstørrelser, god dialog med myndighederne samt for CPH FF’s vedkommende selve attraktionsværdien i Greater Copenhagen som brand – gør Fonden konkurrencedygtig. Fondens resultater omfatter allerede i dag bl.a. tiltrækningen af produktionen af Wallander i København, bevillingen af en tredje sæson af Broen, tiltrækningen af animationsselskabet Nørlum til København samt ikke mindst tiltrækningen af den store internationale spillefilm ’The Danish Girl,’ der blev præsenteret ved et internationalt pressemøde på Charlottenborg 22. marts 2015. Kapitel 01: Filmproduktionens økonomiske effekter Filmproduktion som erhverv: Vækst, konkurrenceevne og branding Konkurrencen om tiltrækning af internationale film- og TV produktioner er gennem de senere år steget i takt med, at regioner overalt i verden har fået øjnene op for de mange positive direkte, indirekte og afledte effekter. Det gælder også skabelsen af nye attraktive arbejdspladser, øget kulturel selvforståelse, tværfaglig synergi mellem kreative fag, filmturisme og regional branding. Dansk film- og tv-industri oplever i disse år et kæmpe vækstpotentiale med stor international efterspørgsel efter instruktører, manuskriptforfattere, skuespillere, fotografer og klippere. Kombineret med filmhold på internationalt niveau og en metropolregion med international appel, hoteller og restauranter i verdensklasse og en stærk infrastruktur, har CPH FF allerede indenfor sine første år og med et mindre budget skabt vækst, beskæftigelse og branding til regionen ved at investere i internationale og større danske film og tv-produktioner, som ikke umiddelbart ville have valgt vores region, hvis ikke fonden havde eksisteret. Fonden investerer op til 40% af den enkelte film- og tv-produk- tions forventede forbrug i vores område Produktionen bringer således minimum 60% finansiering med udefra, så allerede her er der tale om en gearing på minimum 2,5 af Fondens investering (og ofte langt mere) til gavn for vækst og beskæftigelsen i film og tv-industrien og tilknyttede erhverv. I 2013-15 har Fonden investeret ca. 30 mio. kr. i nye film og tvproduktioner med et dokumenteret forbrug i Hovedstadsområdet på minimum 130 mio. kr. Baseret på beregninger fra Copenhagen Economics vil effekterne af Fondens investeringer understøtte en samlet vækst på 170 mio. kr.(BNI-bidrag) og 300 nye arbejdspladser målt i årsværk. CPH FF fokuserer både på de direkte og de afledte, økonomiske effekter. Det vil sige væksten og skabelsen af arbejdspladser omkring den enkelte filmproduktion og den afledte spin-off, der ligger i andre brancher inden for service, kommunikation, turisme mv. De direkte effekter vil ofte være den relativt kortsigtede vækst og de midlertidige job, der følger med en filmproduktion i Danmark. De afledte effekter handler om at skabe mere permanente job i brancher, der i bredere forstand understøtter og omkranser film- og tv-sektoren. 2 LEAD / Maj 2015 De direkte effekter omfatter en værdikæde og geografi, der rækker langt ud over billedet af den klassiske, traditionelle filmoptagelse. Der kan fx være tale om: • • • Animation til spillefilm, tv-produktioner, special effects i film og tv, andre interaktive digitale mediefortællinger samt på sigt eventuelt computerspil. Audiovisuel indholdsproduktion, branded contentproduktion mv. Digital udvikling: Apps, musikvideoer, web-film mv. Sagt enkelt: Fondens aktiviteter skaber med udgangspunkt i hovedstadens brand og den danske filmsektors indiskutable styrke vækst i filmsektoren i bred forstand samt i en række fag, der omkranser film- og tv-sektoren. Figur 1. Kilde: Deloitte, 2013, Sundhedstilstanden i dansk spillefilms-produktion Kapitel 01: Fondens aktiviteter: De tre spor Fondens uddeling af midler skaber væksten – dét er den primære aktivitet. Fondens politiske og kommunikative indsats drejer sig herudover om at skabe de bedst tænkelige produktionsvilkår for de filmprojekter, der investeres i. Økonomiske incentives kan være en del af grundlaget – men fondens fokus er på den samlede mængde af rammevilkår, der i Greater Copenhagen tilbydes produktionerne: Arbejdskraftens kompetencer og fleksibilitet, infrastruktur og sikkerhed, udgiftsforhold mv. Fonden har tre overordnede aktivitetsspor: • Fondens funding, aktiviteter og virkemåde – hvor CPH FF er en aktiv vækstfond, hvis investeringer tydeligt medvirker til at identificere og skabe arbejdspladser. • Fondens kommunikation – hvor CPH FF tydeligt profilerer de projekter der investeres i, og hvor fonden medvirker til en samlet professionalisering af filmbranchen og dens erhvervsrelevans. • Fondens politikudvikling – hvor CPH FF bidrager til arbejdet for bedre rammevilkår for branchen, herunder reguleringen af arbejdsvilkår, incentives, dygtiggørelse og uddannelse af talenter, øget samarbejde med nye brancher mm. CPH FF 2013-2021 Fondens konkrete handlingsplaner og milepæle kan i de hidtidige og kommende år beskrives således: Funding Politikudvikling Kommunikation Figur 2. Fondens kerneopgaver Fase I 2013-15: Etablering af Fonden • Skabe et fundament nationalt og internationalt • Investeringskapital i alt DKK 30 mio. i alt ca. 12 projekter • Mål/effekter: Koble Cph Economics på Fondens vækstskabelseseffekter • For hver krone investeret = ca. kr. 6 tilbage i vækst og beskæftigelseseffekter Finansielt/politisk • Arbejde for finansiering af Fondens Fase II blandt Fondens nuværende medlemmer med fokus på Region Hovedstaden og Københavns Kommune 3 LEAD / Maj 2015 Fase II 2016-18 • Investeringskapital på DKK 30 mio/året • Satse på færre og større projekter = mere ikke investeringsinddækket forbrug • Projektinvesteringer: 2 US/UK produktioner/året + 3-4 større europæiske produktioner/året. – heraf et par større tv-serier med forankring i Greater Copenhagen • Konkrete projektforslag i dialog: The House that Jack Build (Tv-serie af Lars v. Trier), Little Mermaid (Sophia Coppola for Universal), Under Attack (US/DK tv-serie), Røde Orm (Kombi spillefim og TV-serie. Ins. Hans Peter Måland) • Skabe effekter som min. matcher effekterne fra 2013-15. For hver krone investeret = min kr. 6 tilbage i vækst og beskæftigelseseffekter Fase III 2019-21 • Investeringskapital +60 mio/året gennem tilskud fra staten • Gøre CPH FF til en af de vigtigste fonde i Europa • 4 US/UK produktioner/året + 8 europæiske produktioner • Aftale med UK/US studioselskaber • Indgå aktivt i projektudviklinger Finansielt/politisk • Fastholde staten igennem rammeaftaler tillige med de øvrige danske regionale fonde • Fastholde samarbejdet med kommunerne på hele Sjælland • Udvide samarbejdet med Film i Skåne og Filmförderung Hamburg Finansielt/Politisk • Arbejde på staten som aktiv del af finansieringen i Fase III, 2019-21 • Få samlet alle kommuner i KKR-regi samt Region Sjælland omkring en fællessatsning for Fonden • Arbejde for hele Greater Copenhagen • Samarbejde med Film i Skåne og Filmförderung Hamburg • Arbejde for og sikre arbejdskraft, kompetencer og kapacitet evt. i samarbejde med Den Danske Filmskole Fondens bestyrelses udgøres af: • • • • • Jørgen Ramskov, Chefredaktør og direktør, Radio|24syv, Formand Susanne Larsen, Præsident, Røde Kors, Næstformand Katia K. Østergaard, Administrerende Direktør, Horesta Henning Camre, Direktør, Europe Think Tank Svend Abrahamsen, tidl. leder af Filmskolen og Nordisk Film- & TV Fond Fondens direktør er Thomas Gammeltoft.
© Copyright 2024