PDF - Dansk Politi
DANSK POLITI 03 / 2015 Tidsspilde og frustrationer: POLITIET LIDER UNDER IT-KAOS CLAUS OXFELDT FORBUNDSFORMAND FLERE POLITIFOLK OG MINDRE KONTROL Danmark skal have ny regering. I skrivende stund kender jeg kun valgresultatet – ikke regeringens sammensætning eller dens ministre. VI FORVENTER, AT POLITIET FÅR DE EKSTRA TIMER, SOM ER SÅ AFGØRENDE NØDVENDIGE I EN TID, HVOR ENDERNE FOR LÆNGST ER HOLDT OP MED AT MØDES. 2 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Men det bliver en regering med et parlamentarisk flertal fra blå blok. Det vil betyde tre bærende partier, nemlig Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, som alle i valgkampen lovede flere politifolk. Hertil lægges, at landets sandsynlige kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ved flere lejligheder har udtrykt kendskab til og forståelse for politiets reelle forhold og vanskeligheder. Vi har været i løbende kontakt i de senere år, og han nævnte da også specifikt Politiforbundet og mig under valgkampen. Lars Løkke Rasmussen kender altså til de svigt af borgerne, som reelt gemmer sig bag måltal og statistikker fra øverste top i politiet. Han ved, at politiet er presset ud over kanten og tæt på at knække. Den viden skal og vil jeg og Politiforbundet holde ham fast på. Vi forventer, at hans forståelse for politiets urimelige situation også gælder efter valget. Ikke mindst når flerårsaftalen for politiet skal forhandles. Det samme gælder Dansk Folkeparti. En del af valgkampen for valgets vel største sejrherre var, da man stod frem og krævede 2.000 nye politifolk. De løfter vil vi holde jer op på. Vi forventer, at politiet får de ekstra timer, som er så afgørende nødvendige i en tid, hvor enderne for længst er holdt op med at mødes. Jeg vil godt sige tillykke til alle de nyvalgte og genvalgte medlemmer af det danske Folketing. Til demokratiet, som endnu engang talte. Der er også et behov for respekt for alle dem, der løfter, eller har brug for at blive løftet og hjulpet. Tak for den anerkendelse fra alle. Husk, at en tak også betyder, at alle partier bør og skal engagere sig i at gøre velfærden mindre problematisk, regelstyret, måltalshysterisk og resultatlønnet. Færre konsulenter, færre regler, færre kolde hænder, mindre dokumentationsvanvid. Slip den offentlige sektor fri af kvælertaget. Så har alle vundet - særligt de mange som har behov for hjælp. Jeg vil gerne love, at Politiforbundet vil gøre alt for fortsat at sætte fokus på arbejdsvilkår og uheldige tendenser. Vi vil tale politiets sag til alle ud fra et parameter, som hedder service over for borgerne, tid til det gode politiarbejde, forebyggelse, respekt, tillid, lighed og ærlighed. Politiforbundet passer på politiet, så politiet kan passe på borgerne. Et valg er og skal være en fest – også selvom det kan gøre ondt mange steder. Vi vil ligeså minde partier som Liberal Alliance og SF om deres tiltrængte opgør med bureaukrati og dokumentationshysteri under valgkampen. Tillykke til den kommende regering. Det varmede. Tillykke til alle jer, som var med til at føre valgkamp, hvad enten I tabte eller vandt, så viste I demokratiets styrke. I engagerede jer. Med dette valg oplevede vi, at der ER noget at kæmpe for i Danmark. Der var et klart engagement at spore fra alle sider. Følelsen af, at der er værdier at værne om – og at velfærdssamfundet og de faggrupper, som hver dag løfter i sundhedsvæsenet, på skolerne, i børnehaven, på gaden og i uniform, alle gør et fantastisk stykke arbejde. Og vi håber, at I kan finde sammen om at hjælpe fornuften med at sejre, efter at denne sygdom gennem flere år har ædt sig skadeligt ind i hele den offentlige sektor. Det bliver spændende at følge meldingerne fra Christiansborg de kommende måneder. Vi har forventninger, og vi har krav. Løfter var der nok af. Nu bliver det spændende at se, hvad der sker, når politikken skal føres ud i livet. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 3 ”GENERELT ER VORES SYSTEMER SÅ LANGSOMME OG FEJLBEFÆNGTE, AT MIT BUD ER, AT JEG ER EFFEKTIV TRE-FIRE TIMER OM DAGEN.” SØREN KARLSEN, SERVICECENTRET, NORDJYLLANDS POLITI 4 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 32 DANSK POLITI Udgives af Politiforbundet Forside Mai-Britt Bernt Jensen / Fritfald Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout Gregorius DesignThinking Tryk Scanprint A/S Bladet udkommer 6 gange årligt. Oplag 15.000 stk. ISSN 0905-7498 Medlem af Dansk Fagpresse Næste materiale deadline 3. august 2015 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E-mail: [email protected] www.politiforbundet.dk www.dansk-politi.dk Indlæg til DANSK POLITI • Skriv et kort indslag til Debatten og husk portrætfoto af dig selv. • Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: [email protected] • Undgå forkortelser. • Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format. • Anfør venligst stilling, navn og tjenestested. • Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom. FØLG OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER 6 STORT IT-TEMA 26 36 Politileder – kend arbejdstidsreglerne 37 Få styr på dine fripolicer INDHOLD 03 6 Ubrugeligt it dræner politiets tid 23 Kort Nyt 24 Der anmeldes for lidt 26 Påkørt som PGII’er 38 Forvirring om udrykningskørsel 42 Aftale om Bornholm kom i ellevte time 44 Det arbejder Hovedbestyrelsen med 45 Forbundsnyt 32 Fredeligt Folkemøde 47 Kort Nyt 48 Politihistorie: Danske politifolk i helvedes forgård 50 Debat 54 Værd at vide 48 ”Hele vejen igennem forløbet var jeg meget forbavset over, at en helt almindelig dagligdags arbejdsopgave som at stoppe en bil kan have så store konsekvenser.” Henning, politiassistent hos Sydøstjyllands Politi 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 5 TEMA AF JOURNALIST TANIA KEJSER [email protected] 6 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 TEMA AF JOURNALIST KARINA BJØRNHOLDT [email protected] Politiets it fungerer som kviksand under organisationen og suger spildtid i massivt omfang. Rapporter forsvinder, programmer lukker ned, systemerne bygger på it produceret i 1990´erne, og langsommeligheden er dræbende. Kundeservice hos Koncern IT, der yder support på fejl, har ikke fingeren på pulsen i forhold til politiets arbejde, mener flere brugere. UBRUGELIGT IT DRÆNER POLITIETS TID P ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN / FRITFALD G enerelt er vores systemer så langsomme og fejlbefængte, at mit bud er, at jeg er effektiv tre-fire timer om dagen på grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd til det. Sådan lyder det fra Søren Karlsen, ansat i Servicecentret i Nordjyllands Politi. Han er en af mange politiansatte, som dagligt oplever frustrationer over en palet af bedaget it, der dræner politiet for timer i et omfang, som ingen har kortlagt. Søren Karlsen er hårdere ramt end de fleste. I snit – og hvis vi gør det op til den pæne side – oplever de medarbejdere, DANSK POLITI har talt med, 45 minutters spildtid om dagen på it-problemer. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 7 IT = BØVL? For godt tre år siden tiltrådte Michael Steen Hansen som ny direktør for Koncern IT (KIT). Dengang sagde han til fagbladet DANSK POLITI, at hans mission var, at det skulle være slut med at sætte lighedstegn mellem it og bøvl. ”De grundlæggende ting skal bare fungere”, sagde han dengang. Efterfølgende, da han begyndte at grave sig ned i organisationen og danne sig et overblik, har han modificeret forventningerne. Ikke mindst arv og gæld efter POLSAG trækker tænder ud – økonomisk såvel som, at man simpelthen er bagefter på udviklingsfronten. - Vi er heller ikke så gode, som vi gerne vil være på servicefronten. Men vi arbejder på det, og vi har sendt mange udviklingsprojekter afsted her fra KIT, der gerne skal gøre hverdagen bedre for de ansatte. Sådan sagde direktør for Koncern IT, Michael Steen Hansen, i et interview med fagbladet DANSK POLITI i begyndelsen af juni måned. Siden har han pludselig forladt jobbet af personlige årsager, hvilket betyder, at det ikke bliver ham, som kommer til at svare på den temmelig kradse kritik af politiets it, som dette tema rejser. EN MCKINSEY-MODEL Politiets organisering af it-strukturen stammer fra konsulentbureaet McKinseys anbefalinger. Da man i 2009 så på, hvor meget tid landets politikredse brugte på at supportere it, mente McKinsey, at der kunne spares penge. Hver kreds afgav to årsværk fra deres egen it-afdeling til Koncern IT, som altså overtog en lang række opgaver i forhold til support af kredsene. 8 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 ”Mindre sårbart og mere effektivt” lød plusordene i forhold til den nye organisering. I praksis er oplevelsen en anden. Når en politiansat i for eksempel Nordjylland har et problem med sin computer, laver han eller hun en fejlmelding via computeren – en såkaldt ESS. Fejlmeldingen fortsætter sin vej til Kundeservice hos Koncern IT, hvor den visiteres og sendes videre i systemet til den person eller afdeling, der er ekspert på netop dette område. Her på siderne kan ses en række interviews med politiansatte, der oplever den konstruktion som langsom og hæmmende for arbejdet. Når et program eller andet it ikke fungerer efter hensigten, har man ingen mulighed for at vide, hvornår det bliver ordnet, lyder kritikken blandt andet. BRUGERNE LADES I STIKKEN Tom Otto er it-partner i Københavns Politi. Han nikker genkendende til den kritik, der lyder på tværs af politikredsene. - At skabe en klar plan for it i politiet er en enorm opgave, som endnu ikke er på skinner. Der sker klart fremskridt, og der bliver knoklet for sagen. Men jeg kan godt forstå, at medarbejderne i dansk politi synes, det er frustrerende, at de bliver smidt af internettet, siger Tom Otto. I Nordjyllands Politi efterlyser it-partner Peter Møller Wormslev, at man hos Koncern IT begynder at fokusere på brugerne, som i dag spilder alt for meget tid på for dårlige løsninger og systemer, der ikke fungerer. - I de sidste tre-fire år har vi konstant haft fokus på særligt to ting: At få stabile og driftssikre internetforbindelser, som fungerer og er hurtige nok – samt at få løst problemerne med, at rapporter forsvinder fra POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem, red.), siger Peter Møller Wormslev. Koncern IT har i alle politikredse arbejdet på at få fjernet de lokale internetlinjer og tilhørende PC’er, som var opkoblet hertil. I stedet har man skabt en såkaldt Citrix-forbindelse. Problemet er, at rigtig mange af politiets arbejdspladser oplever problemer med adgangen. - Mine kolleger og jeg har ofte brug for at komme ”Jeg har en kollega, der ikke har været på systemerne i tre dage.” John Stenbak, Beredskabet i Hjørring Fejlmeldinger og spildtid John Stenbak, Beredskabet i Hjørring • Folk bruger uendelig lang tid på at logge på systemerne. Så får de som regel to meldinger. Den ene er, at deres kode ikke virker. Den anden, at login-serveren ikke findes. Så ringer man til ESS. Jeg har en kollega, der ikke har været på systemerne i tre dage. En anden administrativ medarbejder har ikke været på i to en halv dag. En dag fik jeg seks fejlmeldinger, da jeg prøvede at logge på. • Ofte bliver H-drevet ikke tilkoblet, det er her, man skal kunne gemme sine dokumenter. Så prøver man at logge på igen. Der kan sagtens gå en halv time med at logge på. P • Et andet problem er det system, hvor vi indberetter brug af magtmidler. Det er lavet sådan, at det kræver en helt særlig skærmopløsning. Vi har kun én computer, som vi bruger til det, ellers kan vi ikke se felterne, man skal skrive i. Til sidst giver man op Brian Mortensen, operatør i Vagtcentralen, Nordjyllands Politi • Jeg arbejder til daglig i 10-15 systemer og har fire forskellige login. De dage, jeg har været på arbejde de seneste 10 dage, har jeg haft ESS i røret hver dag. Der ryger lynhurtigt en halv time. 45 minutter om dagen i snit bliver brugt på problemer med it af den ene eller anden art. I øjeblikket har jeg syv sager hængende hos ESS. Senest havde jeg brug for at få adgang til et system, som blandt andet færdslen bruger, men af uvisse årsager var vores adgang slettet. Jeg lavede en indberetning til ESS den 20. marts. Først den 29. april fik jeg besked om, at jeg igen kunne logge mig på systemet. • I min funktion skal jeg have adgang til alle systemer. Men på Beredskabsportalen står der tit, at jeg ikke er clearet til at komme på den. Det burde jeg være, og det er en fejl, når jeg ikke kan komme på. Så skal jeg oprette en fejlmelding, før jeg kan begynde at arbejde. • Der er også forvirring om, hvor man får support til hvilke systemer. For eksempel har vi fået et system, hvor vi som politifolk kan melde ind, hvis vi ser en kendt kriminel i fritiden. Kollegaen, der melder ind, skriver altså i ét system, og jeg, der er på arbejde, opdaterer det i POLSAS. Men det fungerer ikke, jeg døjer med linket hele tiden. Når jeg så ringer til ESS, fordi jeg ikke kan skrive videre, så får jeg at vide, at ESS ikke supporterer POLSAS. Ingen kan sige, hvad man så skal gøre. Pointen er, at man til sidst giver op, fordi der er så meget spildtid. DANSK POLITI 9 Poul Munch, uddannelsesleder i modulerne, Nordjyllands Politi Vi tager private computere med ”Sidste år havde vi en studerende, som det tog en måned at få oprettet i systemet.” Poul Munch, uddannelsesleder i modulerne • Vi har vores private computere med, fordi internettet på politiets pc’er ikke er særligt hurtigt, og det fungerer noget ustabilt. Det er nødvendigt at arbejde på nettet, da en del omkring de studerende foregår på studieportalen. • Når de politistuderende kommer ud i kredsen, har de fem introdage. Men de første tre dage går altid med it-problemer. Første dag knokler vi med at få dem oprettet i systemerne, anden dag finder vi så ud af, at de ikke er oprettet, som de burde være fra centralt hold. De skal alle have adgang til systemerne på linje med folk i beredskabet, og vi skal undervise dem i, hvordan man bruger systemerne. Det kan vi bare ikke, når vi bruger tid på at få dem oprettet. Der går gerne tre–fire dage med de her problemer, og så er introugen forbi. • Opgaven, med at sende de studerende afsted med færdige profiler til systemerne, ligger hos ESS. De påstår altid, at de studerende er oprettet, men de falder åbenbart ud på turen fra Politiskolen til Nordjylland. • Sidste år havde vi en studerende, som det tog en måned at få oprettet i systemet. Han kunne ikke lave det arbejde, der var meningen i beredskabet, hvor han skulle skrive sager, fordi han ikke kunne komme ind i systemet. 10 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Bente Christiansen, kontorfuldmægtig, Juridisk sekretariat, Nordjyllands Politi Langsomt og kan ikke gemme dokumenter • Vi har en kæmpe udfordring i, at man ofte ikke kan gemme sine dokumenter. Det er ikke den samme, der døjer med det hver dag, og det er altså ret uforudsigeligt, hvornår man får problemerne. Det kan for eksempel være, at jeg har skrevet en indkaldelse til et retsmøde, som så ikke kan gemmes, og derfor skal laves om. Det betyder også, at vores dokumenter altid ligger i papirform i en mappe, og ikke i systemerne, for dem kan vi ikke stole på. Det er også ofte sket, at jeg har åbnet den vidneindkaldelse, jeg troede var gemt, og så er den tom. • En anden udfordring er, hvis vi har lavet en opdatering i POLSAS, som har en fejl, og som derfor skal slettes. Det skal vi meddele til ESS, som skal hjælpe os. Problemet er, at der godt kan gå 14 dage, hvilket betyder, at oplysninger om en borger i retssystemet står forkert i lang tid. Det er der vel ingen, som selv vil bryde sig om. • Generelt er systemet langsomt. Det tager mig nok 10 minutter at logge på de programmer, jeg arbejder i, når jeg kommer om morgenen. på internettet i forbindelse med arbejdet. Men det er nærmest en farce, når vi forsøger. Er vi heldige, kan vi benytte Explorer i et minut, inden vi smides af, og hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig kommer på igen, gentager forløbet sig, fortæller politiassistent Martin Lundbak fra den lokale efterforskning på Station Bellahøj under Københavns Politi. Han og hans 100 kolleger i afdelingen har alle de samme problemer med internettet. P FEJL I NYE SYSTEMER Ifølge flere centrale kilder, som DANSK POLITI har talt med, lider organiseringen af it i politiet under, at Koncern IT producerer løsninger, som ikke er tilstrækkelig gennemprøvede, før de sendes ud til brugerne. - Koncern IT organiserer sig ud fra en række målkrav. De har meget fokus på at overholde egne tidsfrister, når de sender nye systemer ud af huset. Derfor oplever vi ofte at få løsninger ud, som ikke er gennemprøvede, og som vi – og dermed brugerne - får problemer med. På den måde kan Koncern IT sætte kryds ved, at de har overholdt deadline, mens brugerne sidder med problemet, siger Peter Møller Wormslev, it-partner i Nordjyllands Politi. Et eksempel er implementeringen af CEBRA (Central Brugeradministration, red.), som her halvandet år efter opstart stadig volder problemer ude i kredsene, og derfor heller ikke bliver implementeret hos Rigspolitiet. Et andet eksempel er den politiapplikation, hvor borgere har muligheden for at sende tips til politiet via deres smartphones. Der er brugt mange ressourcer på lanceringen af applikationen, både i forhold til borgerne og internt i organisationen. Men i skrivende stund har den været fejlmeldt siden 6. maj, fordi flere ting ikke fungerer. I det hele taget lider politiet under, at Koncern IT tilsyneladende har mere fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaverne, i stedet for at få styr på kerneforretningen, mener flere kilder, der til daglig har ansvaret for at håndtere de problemer, der opstår i den forbindelse ude i kredsene. - Efter min bedste vurdering mangler Koncern IT den helt nødvendige forretningsindsigt i den virksomhed, de har ansvaret for at få til at køre. Man bruger rigtig mange kræfter på at gøre sine egne forretningsgange så nemme som muligt, men har ikke fokus på, hvorledes det påvirker den daglige drift hos politi og anklagemyndighed – for ikke at glemme, hvorledes forandringerne påvirker vores medarbejdere. Systemerne bør som udgangspunkt være til for brugerne og ikke omvendt, siger Peter Møller Wormslev. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 11 MASSER AF PROJEKTER Oplevelsen er også, at projekter – ikke blot fra Koncern IT, men generelt fra Rigspolitiet – er ukoordinerede og ikke tager hensyn til ressourcer, kompetencer og lokale aktiviteter ude i kredsene. Det udgør en stor risiko for projekternes implementering og efterfølgende drift. Herudover udfordrer det den daglige drift, ressourcestyring og målkrav, mener it-partnerne i Østjyllands–og Nordjyllands Politi, Tanja Foged Gammelgaard og Peter Møller Wormslev. - Som det forholder sig nu, er det både Politiområdet hos Rigspolitiet og Koncern IT selv, der sætter projekter i gang. Resultatet af de mange projekter ender hos os i kredsene. Og vores opfattelse er altså, at koordineringen ikke er særlig god. For eksempel havde man på et tidspunkt en strategi om, at hver medarbejder skulle have ét device – for eksempel en bærbar computer. Nu er vi i gang med at indkøbe både bærbare computere, tablets og smartphones, fordi der udvikles løsninger til alle tre platforme, siger Tanja Foged Gammelgaard. Landets politikredse er derfor i gang med dyre indkøb af hardware. - Koncern IT siger, at det er op til kredsene selv, om vi vil investere i udstyret. Men i realiteten er vi jo nødt til at følge med, hvor de nye muligheder opstår, ellers bliver politiets sagsbehandling forskellig fra kreds til kreds. Og derfor er indkøb af udstyr lige nu en stor udskrivning på et i forvejen presset budget. Den prioritering kan godt virke lidt besynderlig, når vi har så mange problemer at slås med i forhold til gamle systemer, der ikke fungerer, siger Tanja Foged Gammelgaard. Hos it-partnerne kigger man langt efter en plan for det nye, dyre udstyr. - Det kan undre, at der ikke foreligger en overordnet strategi for, hvorledes disse værktøjer er tænkt ind i det daglige politiarbejde, og at der med disse store millioninvesteringer end ikke er udfærdiget en business case hos Koncern IT, mener Peter Møller Wormslev. HÅNDTERING AF BILLEDMATERIALE Ét er den daglige irritation og spild af tid, som opstår, når it ikke fungerer. Men i flere år har det været et ønske fra it-partnerne i landets politikredse at indkøbe servere, som er i stand til at håndtere et P 12 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 ”Jeg bruger en time til halvanden om dagen på it-problemer.” Rapporter forvinder og ingen hjælp ved nedbrud Carsten Østeraa, Straffelov, Frederikshavn Carsten Østeraa, Straffelov, Frederikshavn • Jeg har problemer med masser af rapporter, der forsvinder. Hvis jeg føler, der er knas med maskineriet, så skriver jeg i det frie Word. Hvis jeg sidder med en arrestantsag og har en, der skal i grundlovsforhør dagen efter, så har jeg ikke råd til at miste noget. Når man møder om morgenen og har en anholdt, så har vi tre timer til at få pakket sagen og kopieret den. Seks systemer, fire login, 30 minutters ventetid og jævnlige nedbrud Else Thøgersen, HR og tjenesteudsætter, Nordjyllands Politi • Når jeg møder på arbejde, lukker jeg billedlig talt hele Nordjyllands politikreds op. Min opgave er at oprette personalesager og tidsregistrere. Generelt er systemerne meget langsomme. Både POLPAI og HR-portalen kører ekstremt langsomt. Der går mellem 10 og 30 minutter, før jeg er på. • POLVAGT har sin egen server, og det kører fint. • Til gengæld har vi problemer med Outlook. Vi kan ikke altid åbne store filer, programmet lukkes uventet ned, og der opstår problemer med forbindelse til serverne. • Jeg bruger fem-seks forskellige systemer og logger ind med fire forskellige passwords. Systemerne bryder ofte ned, de er gamle, tunge og langsomme. I snit bruger jeg nok en halv time om dagen på deciderede problemer, herudover kommer ventetiden i de langsomme systemer. • Jeg bruger en time til halvanden om dagen på it-problemer, fordi jeg hjælper andre. Hos ESS er der meget lange svartider. Det undrer mig, at man ikke har en enkelt eller to personer på lokalstationerne, som har adgang til at hjælpe med småproblemer i systemerne. De rettigheder har vi fået taget fra os, og nu skal vi så vente otte dage på at få hjælp. • POLSAS er ikke beregnet til større sagskomplekser. Jeg havde en sag med 287 forhold, som alle skulle printes, og POLSAS kunne ikke printe en forhold-bilagsfortegnelse ud. Det betød, at jeg måtte lave flere tillægsforhold for at få sagerne færdige. Da jeg så havde gjort det, gik computeren ned med et brag. Sagen, som var en arrestantsag, skulle afleveres, og jeg forsøgte at få hjælp hos ESS, men de kunne ikke tage hensyn til min tidsnød, så jeg fik ingen hjælp i en sag, som handlede om så mange forhold. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 13 Vi bliver konstant smidt af internettet Ekstremt langsomme systemer Søren Karlsen, faglig koordinator i Servicecentret, Nordjyllands Politi • Når en borger anmelder en sag på nettet, skal vi printe sagen ud og skrive den ind i et nyt system. For fem år siden nævnte vi, om man ikke kunne få systemerne til at tale sammen, så vi udnytter, at borgerne benytter sig af den digitale anmeldelse. Men der er stadig ikke sket noget. Generelt er vores systemer så langsomme og fejlbefængte, at jeg nogle dage kun er effektiv tre-fire timer på grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd til det. • Systemet falder konstant ud. Jeg sidder dagligt og undskylder over for den borger, som er i telefonen. Jeg sidder med vedkommende i røret i 12 minutter, hvor det burde tage to minutter at finde frem til den sag, borgeren vil høre noget om. • I kraft af min alder har jeg fået en ligegyldighed over for problemerne. Det må tage den tid, det tager. Der er mange, der har fået den ligegyldighed. Men når de unge mennesker (modulelever) kommer, som gerne vil, og tror de kan, så sker der ofte det, at systemerne sætter dem skakmat. • Nu fik vi Windows 7, men så blev maskinerne endnu langsommere, idet de underliggende systemer ikke er opdateret. Vi får mange anmeldelser med billeder, det kan systemerne slet ikke klare, og når de kan, kan vi kun printe et billede af gangen. Når vi opdaterer i det centrale system med stjålne nummerplader, kan folk ikke få deres nye nummerplader før dagen efter, fordi det kun er opdateret i vores eget system og ikke i SKAT’s. Der er så mange ting og dagligdags irritationer, at man til sidst resignerer og tænker, det kan også være lige meget. En sag, der burde tage fem minutter, kan tage op til en time. 14 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Politiassistent Martin Lundbak, Lokalefterforskning Station Bellahøj, Københavns Politi • Jeg sidder i Lokalefterforskning på Bellahøj, og flere gange om dagen har jeg og mine kolleger behov for at søge oplysninger på nettet. Det kan være opslag på falske Facebook-profiler, prisfastsættelse af koster i forbindelse med erstatningskrav, hjælp til oversættelse når der skal skrives internationale retsanmodninger og så videre. Men det er nærmest en farce, når vi skal på internettet. Hvis vi er heldige, kan vi benytte Explorer i et minut, inden vi smides af, og hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig kommer på igen, gentager forløbet sig. Det er meget frustrerende. Jeg er begyndt at benytte min egen smartphone – og dermed betale dataforbruget af egen lomme – fordi det er håbløst at benytte politiets internetadgang. Og nej – jeg kan ikke bruge min arbejdsmobil, for det er en oldnordisk trykknapssag, der kun kan bruges til at telefonere og skrive sms’er med. • Vi er omkring 100 efterforskere her på Bellahøj, og vi har alle problemer med netadgangen. Jeg vil tro, at det gælder hele stationen – og måske endda hele dansk politi. En af mine kolleger har klaget sin nød til ESS, og hun fik den besked, at det ikke kan løses, fordi dansk politi kun har indkøbt 1.700 internetlicenser, så når medarbejderne rundt omkring i landet logger på, er det et spil i lotteriet, om man får adgang til internettet. • Vi har fået udleveret et ”hemmeligt” link til internettet af ESS, men det fungerer heller ikke mere. Jeg har også svært ved at forstå, hvorfor ansatte i politiet ikke bare kan få lov at trykke på genvejen til internettet på vores computer, men at vi skal benytte os af et hemmeligt link. Vi skriver ligesom 2015! • Med hensyn til POLSAS sker det til stadighed, at programmet pludselig fryser. En af mine kolleger mistede for omkring tre uger siden en ni siders rapport på den konto. massivt omfang af billedmateriale, som man for eksempel havde brug for i København den 14. og 15. februar i år. Men indtil midt i februar har man hos Koncern IT og Rigspolitiets direktion vendt tommelfingeren ned til dette ønske. Efter terrorhandlingen i København har man nu sat gang i det såkaldte DAM-projekt, som skal sætte politiet i stand til den ønskede billedhåndtering. PRES FRA ALLE SIDER Dansk politi bliver presset fra stort set alle sider i forbindelse med it. Først og fremmest kommer sikkerheden. Der er strenge krav til, at politiets systemer og servere er vandtætte i forhold til indbrud, misbrug og hacking. I 2014 fik Koncern IT et ordentligt rap af Rigsrevisionen, der i en rapport gav dumpekarakter til sikkerheden hos KIT. Kritikken gik blandt andet på, at en række systemopdateringer var mangelfuldt gennemført, eller slet ikke installeret, hvilket gjorde systemerne sårbare over for misbrug og hacking. Derudover kommer regeringens krav til alle offentlige myndigheder om, at 80 procent af al kommunikation med borgerne fra i år skal foregå digitalt. Endelig er der de regler om offentlige ombud på indkøbsområdet, som politiet også er underlagt. Det er for eksempel Moderniseringsstyrelsen, der via et udbud indkøber de computere, som udleveres til politiets ansatte. Men mærket kan skifte fra år til år – og det giver problemer med allerede igangsatte projekter, som skal fungere på ny hardware samt dockingstationer, der ikke passer til de nye bærbare computere. Når man så oven i hatten lægger, at politiets it-systemer stort set alle er lavet i 1990´erne, og at nye tiltag bygger oven på et smuldrende fundament af gamle koder – så kan man godt forstå, at der ikke er mange, som misunder den opgave, det er at skabe overblik og rydde op i politiets systemer. Imens betaler politikredsene en dyr regning i form af spildtid på systemer, der burde understøtte arbejdet, men som i øjeblikket sænker det. Beredskabet i Aalborg • Vi oplever en masse problemer, som er generende og tidskrævende. I Beredskabet har vi forholdsvis få skrivestuer og computere til mange mand. Vi deles, og logger af og på mellem opgaverne. Det tager 10 minutter at komme på med sit eget login, og det er lang tid at bruge, hvis man bare skal indføre en kort tilføjelse til en sag. • Kun halvdelen af computerne kan komme på internettet. Så må man vente til dagen efter, eller også går sagen i glemmebogen, fordi andre tager over. Det er ikke usædvanligt, at kollegerne og jeg selv bruger mellem en halv og en hel dag om ugen i spildtid på it. • Når vi registrerer i POLSAS, siger den ofte, at filen ikke er gemt – når man så tjekker, viser det sig, at den er gemt. Så får man lige det der lille chok. Selv har jeg ikke været udsat for at miste filer, men det er der flere kolleger, som har. • Med hensyn til HR-portalen, hvor vi opdaterer vores arbejdstid, og hvad vi ellers bruger den til, så er der åbenlyse mangler. Vi får at vide, at det er meget vigtigt, at vi opdaterer alt, vi laver. Men helt almindelige arbejdsopgaver eksisterer ikke i systemet. For eksempel bruger vi meget tid på tvangsindlæggelser – det kan sagtens tage tre-fire timer. Men den type arbejde kan ikke opdateres. Så er man i tvivl om, hvordan man skal opgøre det. • BIFROST er lidt lang tid om at komme igennem, når vi søger på et køretøj. Det varierer, nogle gange er det rimelig hurtigt, andre gange kan du være nået ud af kredsen, mens man følger efter bilen. Det er et problem, at BIFROST logger af, hvis man ikke har brugt systemet i 20 minutter. For at undgå det, sidder vi og laver tilfældige forespørgsler på biler – simpelthen for at holde systemet aktivt. Men det må vi jo egentlig ikke, det vil sige, at vi risikerer en sag i DUP´en for at holde terminalen i live. P ”Kun halvdelen af computerne kan komme på internettet. Så må man vente til dagen efter.” Bjarne Holst, Bjarne Holst, Beredskabet i Aalborg Mellem en halv til en hel dags spildtid om ugen på it 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 15 ? ! Koncern IT: VI ARBEJDER MED UDFORDRINGERNE DANSK POLITI har sendt en række spørgsmål afsted til Koncern IT som følge af den kritik, som vores tema om politiets it rejser. Læs svarene herunder. En lang række kilder på tværs af kredsene nævner, at der er problemer med at komme på internettet på politiets maskiner. Man har fra Koncern IT bedt kredsene – så vidt vi er informeret – om at tage eksisterende løsninger ned, som nu er erstattet med det nuværende net. Hvad er baggrunden for det, og har du et bud på, hvornår forbindelserne kommer til at fungere? - Koncern IT er glad for at kunne levere en internetløsning direkte på politi-pc’en, hvilket ikke var muligt for bare et par år siden. Vi er dog samtidigt fuldt ud bevidste om, at løsningen endnu ikke fungerer optimalt. Vi har derfor – parallelt med mange af vores andre it-projekter – arbejdet fokuseret på at udvikle og etablere en ny, velfungerende internetløsning, som pt. testes. Der er en klar forventning om at have den nye løsning på plads inden udgangen af juni måned. En anden frustration på tværs af kredsene er, at man ikke altid kan regne med, at dokumenter rent faktisk gemmes i POLSAS. Er det en problemstilling, som Koncern IT arbejder på at løse? Har I et bud på, hvornår det sker? - Koncern IT har kendskab til udfordringen og arbejder på at løse denne. Det er forventningen, at en ny løsning rulles ud i løbet af den kommende uge (uge 26, red.). Udrulningen af løsninger afhænger dog af den aktuelle beredskabssituation. - En kort beskrivelse af udfordringen: Af sikkerhedsårsager gemmes en midlertidig fil indeholdende data fra brugerens POLSAS-arbejdssession på brugerens H-drev, frem for lokalt på brugerens egen politi-pc. Fejlen med mistede dokumenter i POLSAS, menes at opstå ved et glimtvist udfald af P 16 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 ”Vi oplever POLSASproblemer med rapporter, der forsvinder, og daglige problemer med, at vi ikke har adgang til internettet.” Peter Bloksgaard, Tungtvognscenter Nord Der sker ingenting Peter Bloksgaard, Tungtvognscenter Nord • Vi oplever POLSAS-problemer med rapporter, der forsvinder, og daglige problemer med, at vi ikke har adgang til internettet. Vi skal ofte lave almindelige søgninger hos vores samarbejdspartnere og skrive resultatet ud. Første problem opstår, når vi ikke kan komme på nettet, andet problem dukker op, når vi ikke kan printe. Så skal vi fejlmelde printeren til ESS. Det svarer i min øjne til at ringe til en håndværker i København, når man skal have lavet noget i Aalborg. • De generelle systemer er rystende langsomme. Kommer du endelig på nettet, har du ventet fem minutter, før det åbner. Selv om vi bliver ved med at efterlyse løsninger, sker der ingenting. Smides hele tiden af POLVAGT og savner en elektronisk underskrift John Andersen afdelingsleder i Beredskabet i Slagelse, Sydsjællandsog Lolland-Falsters Politi • Det er ret irriterende, at POLVAGT, som jeg benytter meget som afdelingsleder, lukker ned af sig selv efter cirka 10 minutter, hvis programmet ikke er i brug. Og når man så smides af, skal man begynde helt forfra med at klikke sig hen til det skærmbillede, man arbejdede i. Systemet husker det ikke selv. • Man siger, at det skyldes sikkerhedshensyn, at POLVAGT lukker ned. Men helt ærligt, hvor hemmeligt kan det være? HR-portalen lukker for eksempel ikke ned. Jeg logger ind omkring seks-syv gange på en arbejdsdag – og det er bare i POLVAGT. Jeg benytter typisk syv forskellige it-systemer hver dag – plus internettet. • POLSAS er blevet en smule forbedret, efter at POLSAG blev droppet. Men man mangler virkelig at kunne indsætte overvågningsbilleder eller videoer på en sag. I dag skal man oprette en selvstændig, fysisk billedmappe på sagen. Måden, vi indhenter billeder og videoer, er også besværlig. Vi har et USB-stik med ud til ”kunden”, hvor vi får lagt materialet på. Men hjemme på stationen skal vi brænde billederne eller videoen ned på en CD-rom, som lægges på sagen, da USB-stik er for dyre. • Vi må stadigvæk printe og sende sager til andre kredse. Eksempelvis hvis man har fundet en bil i Slagelse med tyvekoster, der stammer fra et indbrud i Roskilde. Vi kan godt se sagen fra Roskilde i POLSAS og tilføje de nye oplysninger. Men for det første opdager efterforskeren sjældent, at der er kommet nye spor i vedkommendes sag, da systemet ikke ”advarer” om det, og han/hun sidder jo ikke og ser på gamle sager. For det andet skal jeg skrive under på sagen, hvis jeg har tilføjet nye oplysninger, og vi har endnu ikke fået en digital signatur i politiet. Så det ender med, at man ringer til efterforskeren i den anden kreds, fortæller om de nye oplysninger, printer sagen ud, underskriver den og sender den afsted med posten. 17 ? ! adgangen til H-drevet. Efter den netop afsluttede udrulning af Windows 7, er politi-pc’erne nu beskyttet med kryptering af lokale diskdrev. Dette sikrer pc’ens datadrev imod udenforstående og afstedkommer, at vi fremadrettet trygt kan benytte brugerens lokale drev frem for brugerens H-drev til opbevaringen af den midlertidige POLSAS fil. Man har et ønske om, at borgerne skal anmelde digitalt. Men når det sker, skal politiet stadig printe anmeldelsen ud og skrive den ind i politiets systemer, hvilket opfattes som ude af trit med digitaliseringen. Er der en plan for, om digitale anmeldelser i fremtiden ryger direkte ind i politiets systemer? - Koncern IT er enig i, at det ikke er optimalt, at hele anmeldelsesprocessen ikke er digital. Opgaven omkring digitalisering af de interne processer er dog noget mere kompliceret end digitaliseringen af skabelonerne på politi.dk. Det er derfor besluttet at dele de to opgaver op og i første omgang sikre en optimal proces for borgeren. Men der er iværksat et projekt, som skal sikre, at vi også kan effektivisere den interne arbejdsgang. Vi oplever kritik af, at der fra Koncern IT bliver fokuseret mere på at overholde deadlines end at sende gennemprøvede løsninger ud i kredsene. Senest med det nye system til fejlmelding af computerproblemer til kundeservice hos Koncern IT, som skabte problemer og lange ventetider. Et andet eksempel er CEBRA og politi-applikationen, der har været fejlmeldt siden 6. maj. Er det en problematik, I har fokus på? Og hvordan forholder I jer til kritikken? - Koncern IT har i alle it-projekter fokus på at levere i rette kvalitet, til tiden og til den aftalte pris. Det er selvsagt, at kvaliteten af leverancerne skal være i orden, og Koncern IT bruger mange ressourcer på at sikre, at løsningerne er testede så grundigt som muligt inden idriftsættelse. - Mht. til de konkrete eksempler: • HP Service Manager (systemet til fejlmelding af computerproblemer) har siden foråret 2014 været under opgradering. Der arbejdes dagligt på at udbedre fejl og mangler i en prioriteret rækkefølge, og vi har etableret et uddannelsesforløb for superbrugere i alle kredse og internt i Koncern IT. Målet er at have et korps af medarbejdere, som kan hjælpe andre, samtidig med at vi arbejder på hurtigst muligt at skabe et stabilt og brugervenligt system. •B orger-app’en har desværre i den seneste tid været ustabil på visse funktioner. Der arbejdes intenst på at finde årsagerne til problemerne. Det skal dog siges, at app’en har fungeret stabilt fra idriftsættelsen i 2014 til maj 2015. Hvordan sikrer I, at de centrale medarbejdere hos KIT får forretningsindsigt i politiet som organisation? Dette efterspørges nemlig fra flere centrale kilder, der oplever, at det er svært at forklare medarbejdere i for eksempel Kundeservice, hvilken fejl man melder ind – ligesom det kan være svært at forklare, hvorfor en sag er en hastesag. ” Koncern IT har i alle it-projekter fokus på at levere i rette kvalitet, til tiden og til den aftalte pris.” Koncern IT 18 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 - Koncern IT har i Center for Service siden efteråret 2014 gennemført sektionsbytninger, hvor medarbejderne i henholdsvis Kundeservice (vores helpdesk supportere) og Onsite (vores lokale supportere, som er placeret ude i kredsene) kommer på besøg hos hinanden i to arbejdsdage. For kundeservicemedarbejderne er formålet primært at få et indblik i det daglige arbejde i en politikreds. Sektionsbytningerne vil fortsætte 2015 ud. En kritik af Koncern IT går desuden på, at man er ivrig efter at opfinde nyt, men ikke bruger så mange kræfter på at få de basale ting til at fungere – som for eksempel internet, gamle systemer, rapporter der forsvinder i POLSAS med videre. Hvad er jeres prioriteringer? Og er der hold i kritikken? - Koncern IT bruger mange kræfter på at forbedre politiets it-landskab som en samlet helhed. Det betyder, at der arbejdes både på at gennemføre it-projekter, som skaber helt nye og forbedrede arbejdsgange, men også at der arbejdes med at sikre, at vores eksisterende it-systemer fungerer så optimalt som muligt. Populært sagt P Hvordan arbejder man i Koncern IT med at give en support, der fokuserer på brugernes behov? Lige nu oplever de kilder, vi har talt med ret stor irritation over ikke at vide, hvornår en given opgave er færdig, ligesom det kan være svært at vide, om opgaven er forstået korrekt af personalet i Kundeservice. - I Koncern IT har vi i efteråret 2014 defineret et servicekoncept, og vi arbejder til stadighed på at forbedre vores kommunikation ud mod politiets medarbejdere. Som en del af arbejdet med vores brugertilfredshedsundersøgelse laver vi opfølgning over for de medarbejdere, som tilkendegiver, at de er meget utilfredse med vores service med henblik på forbedring af både interne arbejdsgange og vores service generelt. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 19 ”Systemet er ikke lagt an på brugeren, men på at sikre en smidig sagsgang hos KIT Kundeservice.” Jeg må ikke hjælpe kollegerne Niels Erik Krarup Nielsen, systemadministrator hos Østjyllands Politi Niels Erik Krarup Nielsen, systemadministrator hos Østjyllands Politi • Tidligere sad jeg i IT-afdelingen hos Østjyllands Politi, hvor vi blandt andet ydede support, når kollegerne havde problemer. Med den nye struktur, hvor vi har givet to årsværk til Koncern IT, er vi blevet frataget systemrettighederne. Det gør, at jeg sidder med kompetencerne, men ikke har muligheden for at hjælpe, når der er problemer, og det virker uhensigtsmæssigt. • Det frustrerer kollegerne, at de ikke ved, hvornår de får support på en hastesag. Systemet er ikke lagt an på brugeren, men på at sikre en smidig sagsgang hos KIT Kundeservice (KIT = Koncern IT, red.). Det hjælper bare ikke den politimand, der har et akut problem, som skal løses, før arbejdet kan gøres. • Et andet problem er, at der er ansat mange nye personaler hos KIT Kundeservice, der ikke kender til politiarbejdet eller politiets systemer. Det skaber nogle frustrationer, som måske løses på sigt, men som lige nu er ret store. 20 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Jeg har ventet en måned på svar Allan Markussen, Forebyggelsessektionen, Østjyllands Politi • Jeg har et helt aktuelt tilfælde, hvor jeg er blevet koblet af muligheden for at finde hemmelige telefonnumre. Jeg har fejlmeldt sagen hos Onsite to gange, men der er gået en måned nu, uden at jeg har fået en tilbagemelding. Det er irriterende i en i forvejen travl og presset hverdag, når man skal spilde tid på den slags forhindringer. • HR-portalen, hvor vi registrerer vores tid, er desuden meget langsom, og her på det sidste er den ofte lukket ned. Når det sker, er det ikke muligt at tidsregistrere, og hvis man så har fri et par dage, ligger der en rykker på, at man ikke har gjort, som man skulle – men det skyldes jo, at systemet i sig selv ikke fungerer. LÆS OGSÅ • Hvordan Forsvaret takler sine itudfordringer. • En it-eksperts gode råd til, hvordan store statslige itsystemer, som for eksempel POLARIS, undgår at kuldsejle. • Om alarmcentralens it-system, der er en succeshistorie. Alt sammen på www.dansk-politi.dk ? ! kan man sige, at vi ombygger flyet, mens vi flyver. Det er en svær opgave, men det er nødvendigt, hvis vi skal kunne levere tidssvarende it-løsninger i en mere og mere kompleks verden. Der afsættes således både ressourcer til nyudvikling og til opgradering/vedligeholdelse. - I den samlede plan for alle større it-projekter er der således også en række interne opgraderings- og udviklingsopgaver, der skal sikre en endnu bedre og mere effektiv drift. Mindre projekter og generel vedligeholdelse af it-systemerne prioriteres sammen med de enkelte forretningsejere og i de dertil hørende brugerfora – for på denne måde at skabe maksimal gennemsigtighed i forhold til vores prioriteringer. Denne struktur er ikke helt på plads for alle systemer, men det er forventningen, at den fremover vil skabe en langt større gennemsigtighed. De kilder, vi har talt med, er samstemmende enige om, at der spildes mange timer på grund af fejlmeldinger, nedbrud i systemerne, rapporter der bliver væk og internetforbindelser, der ikke fungerer. Er dette timespild et, man har forholdt sig til i Rigspolitiets direktion? - Koncern IT er meget bevidst om, hvad en fejl eller et nedbrud kan have af betydning for det daglige politiarbejde. Vi er samtidig nødt til at prioritere vores ressourcer, da der findes mere end 400 forskellige systemer, der skal supporteres. Det gør vi ved, at vi indgår en aftale med brugerne om, hvilke mål der skal opfyldes i forhold til support og drift af det enkelte it-system. Når der laves en serviceaftale på et system, er det primært ud fra en vurdering af, hvor kritisk systemet er. For at sikre kontinuerligt fokus på service er der etableret et IT Driftsforum, hvor repræsentanter fra kredsene og Rigspolitiet en gang i kvartalet mødes med Koncern IT. Her rapporterer vi løbende på serviceniveauet. Ligeledes aftaler vi løbende forbedringstiltag, der prioriteres og følges. Om Koncern IT Koncern IT (KIT) er dansk politis centrale it-afdeling. I 2012 blev Michael Steen Hansen ansat som it-direktør i Koncern IT. Han kom fra en stilling som it-direktør i Region Sjælland, og skulle nu stå for den store opgave det er at modernisere politiets it. I midten af juni var han dog pludselig nødsaget til at forlade posten af personlige årsager. Derfor er afdelingschef i Justitsministeriet, John Vestergaard, nu konstitueret direktør hos Koncern IT. KIT’s hovedopgave er at drive og udvikle politiets og anklagemyndighedens it-systemer og platforme. Derudover varetager KIT brugersupport til alle i politiet. KIT beskæftiger cirka 300 medarbejdere og er inddelt i fire centre og en afdeling: • Strategiske Stabe er ansvarlig for landsdækkende strategier og politikker inden for it-området. Centret har både en myndigheds- og rådgivningsrolle over for hele dansk politi inden for it-sikkerhed, arkitektur og investeringsplanlægning. Centeret er desuden ansvarlig for it-porteføljen og planlægning på tværs af organisationen. • Service er KIT’s primære forbindelse til brugerne i dansk politi. Det er her brugerne henvender sig med spørgsmål og fejlmeldinger på politiets it-systemer og udstyr. • Udvikling har til opgave at gennemføre og styre it-projekter i dansk politi. Projekterne vedrører politiets interne it-systemer, store EU-projekter og udvikling af borgerrettede applikationer med mere. Centret er desuden ansvarlig for videreudvikling af politiets it-applikationer og infrastruktur. • Drift sikrer, at dansk politis it-systemer og platforme kører i forhold til serviceaftalen og har ansvaret for, at politiets infrastruktur og it-systemer vedligeholdes og til stadighed er driftsmæssigt stabile. • P OLARIS er et udviklingsprogram, der skal resultere i implementering af en ny og moderniseret it-understøttelse af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed. Kilde: Rigspolitiet 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 21 Nyt sagsbehandlingssystem rulles ud fra slutningen af 2017 – om alt går vel Der er stadig adskillige punkter på to-do-listen, inden de ansatte i politiog anklagemyndighed kan få fingrene i POLARIS – deres kommende sagsbehandlingssystem. Men indtil videre går alt efter planen, fortæller Arne Gram, der er projekt- og afdelingschef for POLARIS-sekretariatet. Mange forløb i gang på samme tid POLARIS-sekretariatet, der er et tværgående forretningsprojekt og har til huse ved Rigspolitiets Koncern IT i Hvidovre, afsluttede sidste efterår en omfattende foranalyse, som kortlagde alle sagsbehandlingsprocesser i politi- og anklagemyndigheden. Foranalysen er siden blevet evalueret af en række kommende brugere, som er tilknyttet projektet som ressourcepersoner. De vendte tomlen op, fordi de mener, at det er lykkedes POLARIS-sekretariatet at komme hele vejen rundt om de processer, et nyt sagsbehandlingssystem skal kunne håndtere. Ligesom projektet har stor fokus på brugervenlighed og brugerinvolvering. Så langt så godt. Nu er selve analysefasen så i fuld gang, hvor sekretariatet analyserer videre i de spor, som er defineret i foranalysen. Parallelt med dette har man undersøgt markedet for potentielle it-leverandører, og flere store firmaer – både internationale og nationale – har vist interesse for at udvikle POLARIS. Sekretariatet er desuden 22 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 i gang med at udforme en såkaldt business case, der holder gevinster ved et nyt sagsbehandlingssystem, i form af eksempelvis effektiviseringer og kvalitetsforbedringer, op mod de forventede udgifter. Dertil kommer udarbejdelse af en udbudsstrategi, som sekretariatet også arbejder på. It-Projektråd skal risikovurdere - Vi har med andre ord gang i mange processer på én gang. Vi forventer, at vi er færdige med behovsanalysen ved årets udgang. Det kan lyde som lang tid, men det er kravsspecifikationerne – og dem er der rigtig mange af – som skal sikre os en god aftale med leverandøren, fordi vi har tænkt på alt, vi har behov for, inden vi sender opgaven i udbud, fortæller projekt- og afdelingschef Arne Gram. Før EU-udbuddet skal POLARIS-projektet risikovurderes af Statens It-Projektråd. Det har været et lovkrav siden 2011 for alle statslige it-projekter på over 10 millioner kroner for at forhindre, at der søsættes projekter, der ikke er sejlklare. Arne Gram forventer, at POLARIS vil blive sendt til vurdering hos it-projektrådet efter sommerferien. - Når analysefasen er færdig i slutningen af i år, påbegynder vi anskaffelsesfasen. Den løber også i et års tid, og det bringer os frem til omkring november 2017, hvor vi forventer så småt at kunne sætte implementeringsfasen i gang. Men husk, det er med forbehold, at jeg sætter denne dato, lyder det endnu en gang fra Arne Gram. Et af de uafklarede punkter er for eksempel at få skabt vished om økonomien for projektet. Hvor mange millioner kroner skal der til, førend de ansatte i politi- og anklagemyndighed får et nutidigt sagsbehandlingssystem – og hvem skal betale regningen? AF KARINA BJØRNHOLDT D Det er med alle mulige forbehold, at Arne Gram nævner efteråret 2017 som det tidspunkt, hvor man kan begynde at implementere politi- og anklagemyndigheds nye sagsbehandlingssystem i en eller flere pilotkredse. Hvordan, implementeringen præcist skal foregå, er endnu ikke afklaret. Baggrunden for Arne Grams forsigtighed skyldes, at der er så mange analyser, processer og beslutninger, der endnu mangler at blive gennemført i det gigantiske projekt. Så der kan sagtens forekomme bump på den ellers så nøje og veltilrettelagte vej mod mål. Men indtil videre går alt, som det skal. KORT NYT Net-svindlere bliver afsløret på tastaturtryk Der er et kapløb i gang mod svindlere, som fra hele verden forsøger at stikke elektroniske snabler ned i vores konti via netbank eller andre databaser. Nu er tryk og tempo i måden, vi benytter tastaturet på, blevet en del af en metode, som kan afsløre, når forbrydere via internettet forsøger at få adgang til konti, som tilhører andre. Hos NemID har man i halvandet år udviklet på en ny software, der blandt andet inddrager brugerens tasterytme, som er forskellig fra person til person. Transaktioner over nettet bliver i stigende grad overvåget af selskaberne bag. Er der et eller flere mistænkelige forhold i en transaktion, har man mulighed for at stoppe denne, før pengene bliver overført – nu altså også med tastetryk som et af de parametre, man holder øje med. Centralisering vækker bekymring Den norske pendant til Rigspolitiet – Politidirektoratet – har vokseværk. Da direktoratet blev oprettet i 2001 talte det 120 årsværk, men i dag er det oppe på 262 årsværk. Eksempelvis er Politidirektoratets brug af konsulenter steget med 80 procent det seneste år - til en pris af 186 millioner norske kroner. Hos norsk politis fagforbund, Politiets Fellesforbund, ser man vokseværket som et udtryk for, at politiet bliver mere og mere topstyret og centraliseret. Og man frygter, at de mange årsværk i Politidirektoratet får den konsekvens, at der må skæres i antallet af polititjenestemænd på gaden. - Det gør mig urolig. Det er ude blandt borgerne, at tilliden til norsk politi opbygges. Vi er bange for, at styrkelsen af Politidirektoratet sker på bekostning af den daglige tjeneste, siger næstformand i Politiets Fellesforbund, Unn Alma Skatvold, til NRK. Hos Politidirektoratet påpeger man, at der har været behov for at styrke nogle centrale funktioner, hvilket blandt andet kom frem i politianalyserne, der blev udarbejdet efter Utøya. Afhør en plante og fang forbryderen Det lyder fuldstændigt surrealistisk, men den skulle være god nok. Amerikanske laboratorieforsøg har påvist, at planter, chipsposer og lignende kan forvandle sig til visuelle mikrofoner. Potentialet er stort. Forestil dig to kriminelle, der står og aftaler en forbrydelse uden for en café. Her er der både et overvågningskamera og beplantning. Planterne opfanger lydbølgerne fra samtalen mellem forbryderne. Kameraet optager scenen – herunder vibrationerne i bladene. Efterfølgende kan en computeranalyse skelne ganske små farveforskelle i hver enkelt pixel, som skabes, når bladene vibrerer. Computerprogrammet omsætter farvevariationerne til toner, og selvom nogle af de fine nuancer går tabt, er de fleste ord i samtalen blevet forståelige. Beviserne er hjemme. Kilde: Illustreret Videnskab 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 23 DER ANMELDES FOR LIDT! Politiforbundets ekspert undrer sig over, at der kun i snit anmeldes omkring 100 arbejdsskader i forbindelse med færdselsulykker i politiet. - Hvis man holder det op mod antallet af færdselsulykker, antal involverede med mere, så er det et procentuelt meget lavt tal, mener han. AF NICOLAI SCHARLING 24 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Flemming Olsen har beskæftiget sig med arbejdsskader i 13 år. Flemming Olsen, en af landets førende eksperter på arbejdsskadeområdet og forbundssekretær i Politiforbundet, siger det til hudløshed og i alle sammenhænge: - Husk at gå til lægen. Husk at anmelde. Altid, altid, altid! Og han ved, hvad han taler om. Flemming Olsen er med til at sikre, at Politiforbundets medlemmer med afstand er en af de faggrupper, som modtager flest penge i erstatning. Samt at Politiforbundet bruger et voksende antal millioner på juridisk bistand i arbejdsskadesager. For systemet er tungt. Og derfor hjælper det ikke, at politifolkene glemmer at anmelde skader og gå til lægen i tide. Et lægebesøg, et halvt år efter en skade, gør en arbejdsskadesag stort set umulig at føre og bevise. I hvert fald meget tung. - Derfor undrer det mig også, at vi har så få anmeldelser i forbindelse med færdselsulykker. Cirka 100 om året. Hvis man holder det op mod det samlede antal ulykker i færdslen i forbindelse med tjenesten, er det et meget lavt antal, siger Flemming Olsen. Noget tyder på, at politifolkene måske ikke tænker sig om, eller glemmer at anmelde. I 2014 blev der indberettet 465 færdselsulykker med modpart til forsikringsafsnittet i Rigspolitiet. Dertil skal lægges et endnu større ukendt antal ulykker ude i kredsene uden modpart, men med skader. ”Jeg tror, at vi alene i politiet mister mange, mange millioner kroner. Det er i hvert fald værd at undersøge.” -Vi kan måske være helt nede på 5-10 procent som anmelder, til trods for at de har siddet i et køretøj, som er blevet påkørt eller har påkørt en genstand. Som er blevet vredet eller kastet rundt i samme forbindelse, siger Flemming Olsen. - Det er dumt og ærgerligt. Vi taler mange tusinde kroner i mulig erstatning og gratis behandlinger i forskel på at anmelde og glemme. Det er vigtigt. Selv det mindste vrid kan på år udvikle sig til kroniske smerter eller led, som skal udskiftes. Kroppen skal altså holde hele livet og karrieren, fortsætter han. MANGLER REGLER Trafikken er det mest risikable sted at befinde sig som politier. Og der gøres løbende et meget stort arbejde for at sikre køretøjer og uddannelse. Alligevel er der stadig mange tilskadekomster. Flere vil være langtidspåvirkede. - Vi har arbejdsskader, som påvirker hele livet. Der går mange rundt derude og betaler af egen lomme for de lindrende behandlinger, som skal gøre dem i stand til at have et arbejde og en hverdag, siger Flemming Olsen. Her konflikter lovgivningen og arbejdsgiverens måde at agere på med sund fornuft, fastslår han. - For ifølge lovgivningen skal arbejdsgiveren betale for helbredende behandling, hvilket typisk vil sige i et år. Lindrende behandling er ikke omfattet. Det skal man klare selv. På den måde bruger vi unødigt mange penge på sygedage og sender dårlige signaler til ansatte og tilskadekomne, siger han. KUNNE SPARE MILLIONER Flemming Olsen er overbevist om, at det ville være sund fornuft, økonomisk og arbejdsmiljømæssigt, at lave et regelsæt, som gav mulighed for at hjælpe tilskadekomne med behandlinger af smerter fremadrettet. Politiforbundet har allerede flere gange forsøgt at rejse spørgsmålet over for Rigspolitiet. - Samfundsmæssigt giver det god mening og sparer mange penge. Synergieffekten i forhold til loyalitet og tilfredshed blandt de ansatte, bliver også stor. Følelsen af, at man ikke bare er et nummer, men en ansat, som der bliver taget hånd om. Jeg ved, at andre allerede gør det, eksempelvis DSB, som har en aftale med Falck Healthcare i samme forbindelse, fastslår Flemming Olsen. Han kunne godt ønske sig et større forskningsprojekt, eksempelvis arbejdsmedicinsk, som kortlagde cost-benefit ved at ansætte fysioterapeuter og andre behandlere i staten. - Vi ved, at det er milliarder af kroner som tabes om året på sygedage. Jeg tror, at vi alene i politiet mister mange, mange millioner kroner. Det er i hvert fald værd at undersøge, siger han. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 25 PÅKØRT SOM PGII´ER Politiassistent Signe Callisen 26 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Politiets biler er det farligste sted at befinde sig. Det kan Line Kallestrup og Sine Callisen skrive under på. Begge politiassistenter blev påkørt under patrulje allerede under uddannelsen. Begge døjer med alvorlige mén flere år efter. Og begge har oplevet systemet som tungt og trægt – og uden forståelse for, at unge politifolk ofte ikke har mere fokus på arbejdet end eget helbred. SIGNES ULYKKE Signe Callisens patruljebil blev påkørt af en HT-bus en decemberaften i 2006. Hun sad på passagersædet, og kollegaen som kørte overså en vigepligt. Selv husker Signe intet fra påkørslen. Hun blev slået bevidstløs, mast og trukket ud af bilen med blod sivende ud af munden. Hun vågnede på hospitalet og skulle have sprøjtet kontrastvæske ind i kroppen forud for scanning. Scanningen viste ingen alvorlige læsioner. Signe Callisen vendte derfor efter nogle ugers sygemelding tilbage på arbejde og politiuddannelsen. På piller. Ret hurtigt derefter oplevede hun pludselig, at hendes ryg blev vredet helt skæv. Over- og underkrop sad ligesom forskudt. Scanningen havde nemlig ikke registreret mindre skader. En af dem er netop hendes diskus, som lækker væske. Der er stort arvæv i musklerne, der bevirker, at musklerne/ leddene ikke stabiliseres ordentligt langs rygsøjlen Den forvredne ryg er siden vendt tilbage igen og igen. Nogle gange med halve års mellemrum. Og aldrig helt til at forudsige. Signe Callisen har ikke problemer med hverken at løbe eller træne. Største udfordring for ryggen kommer ved stillesiddende arbejde eller otte timers stillestående bevogtning iført vest. Hun har endelig fundet den rette behandling, som virker forebyggende. Det betyder også, at antallet af sygedage minimeres. Hun står bare alene med regningen, da den er lindrende, ikke helbredende. AF NICOLAI SCHARLING Signe Callisen er 33 år og aner ikke, om hun kan tåle en graviditet. Hun vil gerne have børn på et tidspunkt i fremtiden. Spørgsmålet er, om ryggen kan klare det. Hun har spurgt. Men ingen eksperter tør lægge hovedet på blokken i den anledning. Signes nedre ryg kan nemlig med et fingerknips pludselighed ”skride” ud til siden og skævvride hende med voldsomme smerter i dagevis. Smerterne er alle resultat af en over otte år gammel færdselsulykke. Dengang Signe Callisen som politielev, en sen decemberaften, blev påkørt af en HT-bus under patrulje. Hun sad på passagersædet, og ulykken skyldtes, at politiassistenten i førersædet ikke havde orienteret sig ordentligt. Line Kallestrup var også politielev, da hendes patruljebil blev torpederet af en kvindelig bilist under udrykning i sommeren 2008. Hun sad også på passagersædet. Ligesom Signe Callisen har Line Kallestrup syv år senere mén efter ulykken. Faktisk gælder det for begge politiassistenter, at de af egen lomme skal betale mange tusinde kroner årligt, for at kunne få den behandling, som gør dem i stand til at passe politiarbejdet, uden et hav af sygedage. Det undrer og ærgrer. 27 HELBREDENDE BEHANDLING – IKKE LINDRENDE! Som lovgivningen er skruet sammen, kan skadeslidte politifolk få hjælp til helbredende behandlinger. Som regel af et års varighed. Når skaden er permanent, kronisk eller andet, er der tale om lindrende behandlinger, som betales af egen lomme eller af skadeslidtes forsikringsselskab. Politiforbundet har flere gange forsøgt at rejse problematikken over for arbejdsgiveren. Det er nemlig negativ kassetænkning fra staten. - Samfundsmæssigt vil der være mange penge at spare ved at lave et regelsæt for at sikre lindrende behandling til skadeslidte. Alene nedbringelsen af sygedage ville gøre det rentabelt. Dertil kommer en stor og væsentlig synergieffekt i forhold til, at de ansatte i den forbindelse oplever arbejdsgiveren i et mere positivt og menneskeligt lys. Ellers vil mange let føle, at de blot er et nummer, siger forbundssekretær og ekspert i arbejdsskader, Flemming Olsen. Han henviser til, at sådanne ordninger kendes fra andre organisationer, som eksempelvis DSB, der har et samarbejde med Falck Healthcare på området. 28 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 - Vi lægger gerne helbred og fysik til. Og vi gør, hvad vi kan for at passe vores arbejde. Men vi hænger på regningen i det lange løb og tilmed i en situation, hvor vi sparer arbejdsgiveren for penge ved at minimere antallet af sygedage, konstaterer de. Siger ja til for meget Begge er tilbage fuld tid på arbejde – Line dog pt. på barsel frem til nytår. Færdselsuheldene forfølger dem altså stadig i form af dyre og regelmæssige behandlinger hos kiropraktor og fysioterapeut. Som lovgivningen fortolkes i Rigspolitiet, giver man nemlig ikke hjælp til lindrende behandling. Kun helbredende. - Når man ser det udefra, er det svært at forstå. Jeg er kommet til skade i tjenesten. Jeg kom til skade, fordi jeg passede mit arbejde. Jeg vil fortsat gerne passe mit arbejde. Men jeg må selv betale for, at det kan lade sig gøre, fortæller Signe Callisen. Hun er glad for sit arbejde, glad for politiet og kollegerne, og for et miljø, hvor man løfter i flok. - Der er ingen her, som kunne drømme om at melde sig syge uden grund eller pjække. Fordi vi har respekt for hinanden. Derfor siger vi også ja til alt for meget, fordi vi ved, at et nej rammer en god kollega. Men det er også et miljø, hvor der bare skæres og skæres. Det er lige før, man er bange for at sige, at man er glad for sit arbejde, for så er der bare ikke skåret nok, fortsætter hun. Kroppen snyder Line Kallestrup nikker. Hun kender også oplevelsen af at ville tilbage på arbejde og passe tjenesten efter ulykken – og så møde et system, som er tungt at danse med, langsomt, og som gør én næsten paranoid for at skrive og sige det forkerte, når man skal redegøre for skader og hændelsesforløb. Et system, som hellere vil sygemelde end forebygge. I starten handlede det for begge kvinder om komme hurtigt tilbage – og videre. De lærte i den forbindelse, at kroppen og sindet snyder – musklerne kompenserer for de egentlige skader. Hvis man er ung, trækkes den periode ud. Men regningen vokser. Det gav en falsk følelse af at være skadesfri, mens skaderne arbejdede i kroppen. Det gjorde også, at de gik for tidligt i gang og sled ekstra på kroppen. I dag ved de, at blandingen af smertestillende piller og behandlinger sandsynligvis vil være en kronisk følgesvend resten af livet. ”Jeg kom til skade, fordi jeg passede mit arbejde. Jeg vil fortsat gerne passe mit arbejde. Men jeg må selv betale for, at det kan lade sig gøre. Til gengæld sparer jeg arbejdsgiveren for lange sygemeldinger.” 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 29 Ekspertens løftede pegefinger: GÅ ALTID TIL LÆGEN! • Glem at spille helt, glem kollegerne som siger, at det nok går over. Har du været involveret i en ulykke og føler det mindste ubehag eller kan mærke smerter, så opsøg altid læge. Fortæl hos lægen, hvorfor du er kommet og om hændelsen. • Helst inden for en uge. • Lægens journal kan ofte være afgørende for senere vurdering af en arbejdsskade – og dermed også betaling af behandling. • Jo længere tid der går, før dokumentation indhentes, desto sværere er det at bevise en sammenhæng mellem gener og ulykken. • Mange vrid- og slidskader viser sig først for alvor mange måneder efter ulykken – og kan udvikle sig til voldsomme belastninger med tiden. • Spørg altid ved den mindste tvivl din politiforening eller arbejdsmiljørepræsentant om vejledning. • Husk altid ved færdselsulykker at udfylde alle tre sider på den tredelte blanket – side tre handler om erstatning, og kan betyde mange tusinde kroner erstatning i svie og smerte. Søg råd efter uheld Line Kallestrup og Signe Callisen er ikke nedslidte. De har bare fået smadret og vredet ryghvirvler godt og grundigt, lige da karrieren startede. Tilskadekomster er et af de væsentligste problemer i forbindelse med politiarbejdet. Til deres kolleger – måske især de unge, som har en tendens til at tro, at de kan klare alt – lyder rådet derfor, at de skal tage skader alvorligt. - Sørg for ikke at nedtone eller fortrænge smerter og mén efter uheld. Sørg for at søge råd hos dem, der kan hjælpe, fastslår de. - Jeg tænkte ikke på erstatninger. Jeg ville bare være raskmeldt. Jeg tænkte på, at jeg gerne ville fortsætte med at arbejde. Det var mit fokus. Det har jeg tænkt på hele tiden. Det var det, der var vigtigt. Men jeg synes ikke, at systemet har fokus på at hjælpe én tilbage i arbejde med de midler, der skal til, fortæller Line. Hun var trods alt midt i 20’erne, nyuddannet og klar til drømmejobbet – derfor lod hun smertestillende piller sikre, at hun kunne være en del af arbejdet. Pas på jer selv Signe Callisen har én gang til været udsat for en påkørsel i tjenesten. - Jeg kender ikke omfanget af det nye uheld, eller om det har forværret den gamle skade eller givet nye skader, så jeg kan ikke sige, om det er uden mén eller ej, fortæller hun. - Nu skal jeg igennem hele tastearbejdet med indberetninger med mere. Meget omstændeligt og meget angstprovokerende. Det er systemet, som tager over. Mit råd til andre, og min grund til at stille op her, er todelt. Jeg vil gerne fortælle alle andre, som havner i en lignende situation, at de skal passe bedre på sig selv. Jeg ved, at fokus er på at fortrænge det skete og komme videre med det samme. Det har desværre bare en pris. Derfor er det så vigtigt at lytte til de rigtige, og dem der ved, hvad der skal til. Ikke en tilfældig leder eller andre, som måske bare har andre interesser, siger hun. Signe Callisen undrer sig over, at Rigspolitiet ikke ser mere nuanceret på sager som hendes og Line Kallestrups. De kunne tilbyde hjælp til de lindrende behandlinger. Men er sandsynligvis bange for en domino-effekt. I hvert fald er afstanden til de ansatte stor, konstaterer de. ”Jeg tænkte ikke på erstatninger. Jeg ville bare være raskmeldt.” Line Kallestrup 30 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 LINES ULYKKE Line Kallestrup var i sommeren 2008 som PGII’er med under udrykning, da en ældre, kvindelig bilist torpedere hende og køremakkeren ved Ringvejskrydset i Glostrup. Hun sad på passagersædet. Line Kallestrup blev slynget hårdt til siden og vred ryggen og nakken voldsomt. Umiddelbart efter ulykken mistede hun følelsen i benene, som dog vendte tilbage kort efter. Efter en uges sygemelding var hun derfor tilbage på arbejde. På piller, men med en krop, som virkede fit. Til gengæld var hun også mere opfarende og grådlabil end tidligere. Der var perioder med migræne. I 2009 klarede Line Kallestrup sig på de få bevilligede behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor. I 2010 tog smerterne i ryggen til. Migrænen kom også i lammende anfald. Hun gik til behandlinger, kunne næsten ikke stå op, levede af Ipren og Panodil. Hendes fysioterapeut gjorde hende opmærksom på, at hun havde fået et vred på ryggen, og at det var en arbejdsskade. - I foråret 2010 tog det til, og jeg blev af en vikar på praksissen i Valby anbefalet at ringe til en fysioterapeut, Flemming Enoch på Amager, som er specialist i færdselsuheldsskader. Han flyttede mig på seks måneder til en normalt fungerende hverdag. Der var ikke mere økonomisk hjælp at hente hos politiet – sagen kørte nu som en aktiv arbejdsskadesag ved Arbejdsskadestyrelsen. Det gjorde den to gange, fortæller Line Kallestrup. - Halvandet år efter ulykken blev jeg sendt til neurolog, som skulle afgøre min mén-grad. Men jeg var mest interesseret i at kunne passe mit arbejde, så jeg talte min skade ned. Jeg var ikke interesseret i erstatning, jeg var under 30 år og ville arbejde. Så det er mit fokus, og et råd jeg vil give andre: Lad være med at nedtone din skade. For mig var det vigtigt ikke at føle mig syg, derfor underdrev jeg, husker hun. - Anden gang sad jeg over for en kvindelig neurolog, som meget tydeligt ikke mente, at hun havde tid til den samtale og undersøgelse. Den var overstået på fem minutter, og kort efter kom der igen et afslag på mén-grad, fortæller Line Kallestrup. Det, hun havde brug for, var egentlig hjælp til lindrende behandling, men det fik hun ikke. - Man er mere interesseret i at give en mén-grad end at få folk tilbage. Det undrer mig. Når vi kommer til skade, er vi et nummer i rækken. Helt uagtet, at vi vil gå gennem ild og vand for arbejdspladsen, siger hun. ”Jeg kan intet huske, den dag er revet ud af kalenderen. Jeg anede ikke, hvorfor jeg vågnede på hospitalet og var øm over det hele.” Signe Callisen, politiassistent. Line Kallestrup blev mor i april i år og er på barsel frem til 2016. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 31 FOTO: SCANPIX Politifolk kom til Bornholm fra øst, vest, syd og nord – og de fleste var vist enige om, at der var nok af dem. På trods af iøjnefaldende beskyttelsesveste og det massive antal politifolk, vægtede politiet på Bornholm fint opgaven mellem at sørge for sikkerheden uden at puste til utrygheden. Mens solen bragede ned over klippeøens nydelige bindingsværkshuse, røgeriet omsatte utallige salte, bornholmske sild, og dansk demokrati udspillede sig i fuldt flor, var det svært at forestille sig, at nogen skulle have lyst til at skabe uro. Det sørgede et fuldt bemandet KSN og KST da også for var svært. Gert Wilders rute blev lagt om i sidste øjeblik, så de opstillede demonstranter ikke fik chancen for andet end at demonstrere deres utilfredshed. På den måde kunne dansk politi tage hjem i samme fredelige tilstand, som de kom. Bare lidt mere solbrændte og måske endda lidt mere udhvilede. 32 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 SOLSKIN OVER ET FREDELIGT FOLKEMØDE 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 33 MEGET MERE END BARE EN FAGFORENING ”DER SKÆRES I TIMER OG SERVICE TIL FORDEL FOR KOLDE HÆNDER” Politiet er under pres. Der skal performes og leveres under en politisk dagsorden af mistillid og måltalsovervågning. Der skæres i timer og service til fordel for kolde hænder og voksende ledelsessekretariater. Kun Politiforbundet står vagt om faglighed og service. • Vi kræver rimelige arbejdsvilkår og et politi, som flugter med virkeligheden – ikke regneark og konsulentvælde. • Vi kræver, at politiet får lov til at udvikle sig i takt med samfundet og globaliseringen. I Politiforbundet kæmper vi dagligt for at få politifagligheden på dagsordenen. • Vi arbejder for de bedste vilkår for dig og dine kolleger – hvad enten det gælder løn, arbejdsforhold, udstyr eller de mange andre forhold, der skaber en arbejdsplads og et fag. Vi er et lille forbund med en stor stemme. • Vi har et stærkt maskinrum, som er klar til at hjælpe dig, hvis det går galt. Sidste år fik vi 27 millioner kroner hjem i arbejdsskadeerstatning til medlemmerne. • Vi bruger millioner af kroner på at sikre vore medlemmers ret mod udnyttelse og angreb i et stadig mere koldt system. • Vi bruger de bedste eksperter og advokater. ”VI ARBEJDER FOR DE BEDSTE VILKÅR FOR DIG OG DINE KOLLEGER” 34 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Hver dag svarer vi på spørgsmål og hjælper i sager om arbejdstid, klager, pension, uddannelse og løn. Der er mere end nogensinde brug for et forbund, der har menneskene i fokus. Sammen er vi stærke NYT FRA POLITIFORBUNDET P 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 35 NYT FRA FORBUNDET Politileder – kend arbejdstidsreglerne Politiforbundet får mange henvendelser om tilfælde, hvor arbejdstidsreglerne ikke overholdes. Problemstillingen er mere aktuel end nogensinde, fordi sikkerhed og bevogtning har skudt antallet af politiopgaver i vejret. Af Tania Kejser Det er et problem, at en del af de politiledere, der har ansvaret for vagtplanlægningen i landets politikredse, ikke har styr på arbejdstidsreglerne. Det mener forbundssekretær Svend-Erik Jakobsen, der har ansvaret for området i Politiforbundet. - Der er et ekstra stort pres på kollegerne lige nu, hvor antallet af opgaver langt overstiger de folk, vi har til rådighed i planlægningen. Og jeg forstår simpelt hen ikke, at politikredsene ikke sørger for at uddanne deres ledere i de her regler. Hvis det skyldes, at man ikke har tid eller overskud, så tilbyder jeg gerne min hjælp, siger Svend-Erik Jakobsen. ROVDRIFT På Station City oplever fællestillidsmand Torben Ryttergaard, at der drives rovdrift på kollegerne. - Kollegerne lider under de mange omlægninger, og at det er meget svært at regne med, at man rent faktisk får fri på sin fridag. Det er især dem med mindre børn, det går ud over, men også dem, der har et aktivt fritidsliv, som de gang på gang må sige nej til, siger Torben Ryttergaard. Han er bange for, at den hårdt 36 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 pressede dagligdag i sidste ende går ud over loyaliteten mod arbejdspladsen. - Især i efteråret oplevede folk problemer med at få fri på vigtige mærkedage. Vi har et tilfælde, hvor det skulle op på et højere ledelsesniveau for, at en kollega kunne få fri til sit eget bryllup. Det er et af de grelle eksempler, men dertil kommer børns fødselsdage, bryllupper i vennekredsen med mere. Det slider på kollegerne og familielivet, og det har store konsekvenser i det lange løb, ligesom man til sidst ikke føler, at man skylder sin arbejdsplads særlig meget, siger Torben Ryttergaard FØLG VAGTPLANLÆGNINGEN Der er ikke udsigt til, at problemet med for mange opgaver til for få politifolk bliver løst i den kommende fremtid. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at politiforeningerne er opmærksomme på at følge vagtplanlægningen tæt – og være på forkant, mener Svend-Erik Jakobsen. - For at kollegerne ikke skal stå alene i det her spørgsmål, er det nødvendigt, at politiforeningerne følger vagtplanlægningen. Som tjenestemand skal man jo møde ind, når man får besked på det – ellers kan man komme i problemer. Og det gælder sådan set også, selvom reglerne bliver overskredet. Men hvis man kan nå at stoppe en uhensigtsmæssig planlægning i god tid, er meget hjulpet, siger han. - Ikke alle ledere kender reglerne. Eller også lukker de øjnene for dem, siger Svend-Erik Jakobsen, der opfordrer de lokale politiforeninger til at følge op på planlægningen i god tid, så man er på forkant med eventuelle overskridelser. Har du en eller flere fripolicer i PFA? Det kan meget vel være tilfældet, da politiansatte gennem deres arbejdsliv veksler mellem at modtage og miste pensionsgivende funktionstillæg. Derfor opstår der perioder, hvor der ingen indbetaling sker på pensionskontoen, og der bliver dermed tale om en fripolice. Problemet med en sådan fripolice i PFA på fast rente har hidtil været, at den risikerer at blive ædt op af administrationsgebyret på 684 kroner om året, hvis depotet er på 5.000 kroner eller derunder. Det er tilfældet for omkring 1.700 medlemmer af Politiforbundet. Men nu er der bedre vilkår på vej. Det fortæller Finn Moseholm, forbundssekretær i Politiforbundet og pensionsekspert. • Pr. 1. november tilbyder PFA alle med en fripolice på fast rente at blive flyttet over til PFA-PLUS med markedsrente, samt et lavere administrationsgebyr på 1,1 procent om året i en femårig periode. • PFA sender midt i juli et brev ud til medlemmerne vedrørende ovenstående tilbud. • Finn Moseholms råd til medlemmerne er, at de skal tage imod tilbuddet. Naturligvis er der altid en risiko forbundet med en rente, der påvirkes af finansmarkedet, men hidtil har markedsrenten vist sig at give et langt bedre afkast end den faste rente, da markedsrenten pt. er på 7 procent mod 2,9 procent på den faste. • Du kan få styr på, om du har en eller flere fripolicer i PFA ved at gå ind på PFA’s hjemmeside og logge dig ind under ”min pension”. 10.563 1. nov. 1. dec. 1. jan. 1. feb. 1. marts 1. april 10.520 10.546 1. okt. 10.531 10.556 1. sep. 10.599 10.571 1. aug. 10.535 10.608 1. juli 10.669 1. juni 10.723 1. april 1. maj 10.655 10.703 ANTALLET AF POLITIFOLK I 2014/2015 10.702 Det er sidste tilmeldingsfrist, hvis du ønsker at deltage i Politiforbundets tillidsmandsuddannelse. Kurset – TR-G1 – finder sted fra den 21.-25. september på Comwell Korsør. Det er første trin på den trappestige, der skal sikre det bedst mulige fundament for tillidsrepræsentanternes arbejde. Kurset er åbent for alle medlemmer, men foreningsformænd og valgte tillidsrepræsentanter har fortrinsret. Er du interesseret, skal du tilmelde dig via din lokale forening/tillidsrepræsentant. 10.752 24.7 Få styr på dine fripolicer – for der er bedre vilkår på vej 1. maj 1. juni 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 37 UDRYKNINGSKØRSEL FORVIRRING OM HVORNÅR POLITIET MÅ KØRE UDRYKNING AF TANIA KEJSER En betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 4.000 kroner. Sådan lød Landsrettens dom over en politimand, der røg ind i en fartkontrol i forbindelse med standsning af en bil. Dertil kommer en disciplinær sanktion fra arbejdsgiveren på 1.000 kroner samt udgifter til et nyt kørekort. I takt med at flere ATK-biler bliver sendt på gaden, vokser antallet af den type sager på Politiforbundets bord. Noget tyder på, at Udrykningsreglementet, fortolkningen af dette, og politiets arbejde ikke hænger sammen. For to år siden var Henning på vej til retten med nogle papirer. På vejen så han en bil af samme type og farve som en, der var efterlyst for flere indbrud i kredsen. Han eftersatte bilen med henblik på at tjekke op på føreren. - Kredsen var meget plaget af indbrud, hvor der blev stjålet designermøbler, og netop den her type bil var en, vi holdt øje med i indbrudsgruppen. Ved henvendelse konstaterede jeg, at føreren var en ældre herre, så jeg spurgte ikke på bilen hos vagtcentralen, fortæller Henning. I forbindelse med eftersættelsen blev Hennings fart målt af en ATK-bil (Automatisk Trafik Kontrol, red.) til 85 kilometer i timen på en vej, hvor man må køre 50 kilometer i timen. En helt almindelig politiopgave fik dermed et efterspil på halvandet år, og kostede en 38 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 betinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 4.000 kroner. - Hele vejen igennem forløbet var jeg meget forbavset over, at en helt almindelig dagligdags arbejdsopgave som at stoppe en bil kan have så store konsekvenser. Stort set alle kolleger ville have gjort det samme, tror jeg. I byretten lagde man vægt på, at jeg ikke havde spurgt på bilen hos vagtcentralen. Jeg havde altså ikke noget bevis for, at jeg faktisk eftersatte en bil, fortæller Henning. 10.000 kroner fattigere Henning ankede dommen til landsretten, der troede på hans ord – også selvom han ikke havde spurgt på den bil, han standsede. Hennings forklaring blev altså taget til efterretning, men beskeden fra landsretsdommeren lød på, at udrykningskørsel i den givne situation ikke var i orden ifølge reglerne. Derfor blev han dømt til at betale bøden, ligesom han skulle tage sit kørekort på ny. Alt i alt har sagen kostet Henning omkring 10.000 kroner. - Det overrasker mig, at der kan være så stor forskel på, hvad politiet ser som politiets opgaver, og hvornår der er grund til at køre udrykningskørsel – og hvordan en dommer ser på samme udrykningsreglement, siger Henning. Det er han ikke ene om at mene. Efterhånden er han ved at være godt træt af at tale om sagen, der ugentligt får tillidsfolk og kolleger fra hele landet til at ringe for at spørge om råd, fordi de selv er havnet i en lignende situation. Af samme grund – og fordi han ikke har lyst til yderligere opmærksomhed – har han valgt ikke at stå frem under eget navn. - Jeg kan jo ikke sige andet, end at jeg selv blev dømt i en sag, hvor jeg troede, at jeg passede mit arbejde. Handlepligt og fartbøder At Henning langt fra er den eneste politiansatte, der i forbindelse med en arbejdsopgave har modtaget en hilsen fra den automatiske trafikkontrol, kan man sagtens genkende hos Politiforbundet. Antallet af sager, hvor der ydes advokatbistand, er steget betragteligt, efter at antallet af ATK-vogne er vokset. Normalt giver Politiforbundet ikke advokatbistand i den slags sager, men man vurderer, at sagerne lige nu er så principielle, at Politiforbundet bør være ekstra årvågent. - Det skøn, som alle politiansatte gør sig, når man vurderer, om der skal køres udrykningskørsel, er sat under pres. Dertil kommer, at der ikke er en klar linje i de domme, der falder. Det er med til at skabe uklarhed for de politifolk, der hver dag skal foretage et hurtigt skøn bag rattet, siger Claus Hartmann, næstformand i Politiforbundet. ”Hele vejen igennem forløbet var jeg meget forbavset over, at en helt almindelig dagligdags arbejdsopgave som at stoppe en bil kan have så store konsekvenser.” Henning, politiassistent hos Sydøstjyllands Politi Men hvor stiller det så den enkelte politimand i dagligdagen? - For mit vedkommende er der ingen tvivl om, at jeg er blevet mere defensiv i min kørsel. Jeg sponserede i beredskabet forrige weekend, hvor vi anholdt to personer ved at eftersætte dem via nogle GPS-koordinatorer. Det havde vi ikke gjort, hvis jeg havde kørt, fortæller Henning. Dommen over Henning skaber tvivl om, hvornår man som politimand kommer i en situation, hvor man får en fartbøde, hvis man eftersætter en bil – eller en tjenstlig irettesættelse, hvis man ikke eftersætter den. Desuden er der stor forskel på, hvorvidt man kører i en af politiets civile biler eller i en patruljevogn. En hastighedssag i en uniformeret patruljevogn afgøres som udgangspunkt i politikredsen, mens en hastighedssag i en civil patruljevogn afgøres som udgangspunkt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Rigspolitiet analyserer Rigspolitiet er i øjeblikket i gang med at indsamle data om verserende sager, hvor en politiansat i forbindelse med udrykningskørsel har fået en bøde. Det sker i samarbejde med Rigsadvokaten og har til formål at analysere på, om retspraksis er ændret, eller om det stigende antal bøder udelukkende skyldes, at der er kommet flere ATK-biler på vejene. Når man er færdig med at samle datagrundlag ind, analyseres der på, om der er behov for at kigge på Udrykningsreglementet. Mangler klarhed Carsten Weber Hansen er formand for politiforeningen i Sydøstjyllands Politi. Han har fulgt Hennings sag tæt, og ser flere problemstillinger i, at der tilsyneladende er forskel på, hvordan politiet fortolker Udrykningsreglementet, og hvordan det fortolkes af anklagemyndigheden. - Jeg oplever, at vi har hårdt brug for en klar udmelding fra øverste ledelse i Rigspolitiet om, hvornår man som politimand må køre udrykningskørsel. Med den her dom over en kollega fra Sydøstjyllands Politi, er der klart sat spørgsmålstegn ved politiets skøn. Og det er altså med til at skabe usikkerhed om, i hvilke tilfælde, man må køre udrykningskørsel, siger Carsten Weber Hansen. Godt politiarbejde udløser bøde Han undrer sig over, at arbejdsgiveren i den konkrete sag efterfølgende valgte at give Henning en disciplinær sanktion i form af en bøde på 1.000 kroner. - Hele vejen igennem har Henning fået opbakning fra vores lokale ledelse i, at han udførte godt politiarbejde i situationen. Derfor er den disciplinære sanktion meget lidt betryggende. Som jeg tolker det, har vi nu fået en dommers ord for, hvordan Udrykningsreglementet skal tolkes – og meget tyder på, at politiets praksis på området ikke harmonerer med den fortolkning. Næste skridt består i min optik i at se på, om Udrykningsreglementet giver politiet den rette mulighed for at passe vores job, siger Carsten Weber Hansen. Rigspolitiet har ikke ønsket at kommentere på problemstillingen, før de har indsamlet data fra verserende sager. Politiforbundets anbefalinger i forbindelse med udrykningskørsel • Tænk dig om. • D et er vigtigt, at du i forbindelse med udrykningskørsel, hvor du bliver målt i en fartkontrol, altid kontakter vagtcentralen og får din sag på døgnrapporten. • P olitiforbundet anbefaler, at politifolk sørger for så god dokumentation som muligt i forbindelse med udrykningskørsel. Ledige uger BOOK SOMMERFERIEN Der er ledige uger i vores feriebolig i Provence, hvor vi har fået nye samarbejdspartnere. Ferieboligen er nyrenoveret og helt up-to-date. Herudover er der fortsat ledige uger i vores øvrige ferieboliger både i Danmark og i udlandet. For yderligere information se på politiforbundet.dk under medlemsinformation/ferieboliger. Rigtig god sommer 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 39 ET FOLKELIGT OG FREDELIGT FOLKEMØDE Borgere på banen. Folketingspolitikerne meldte fra i stor stil til dette års Folkemøde på Bornholm. Valgkampen kom på tværs. Også politiforbundets debat om ”Tryghed, tillid og terror – politiet efter 14. februar” fik afbud fra de politikere, der var inviteret til at deltage i panelet. Men i stedet kom borgerne på banen med masser af relevante spørgsmål og kommentarer til Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. En butiksindehaver savnede eksempelvis, at politiet rykker ud efter tilbageholdte butikstyve. En anden borger efterlyste politiet ude i landdistrikterne, og en tredje ville vide, hvorfor Rigspolitiets ledelse aldrig melder ud, at der er mangel på politiressourcer. En fysioterapeut kunne desuden berette, at han fik flere og flere politifolk i behandling i sin praksis. Det begynder at koste på helbredet, at der konstant løbes stærkt og arbejdes over i poltiet. Se videoer fra debatten på Politiforbundets Facebook-side. På gåben og på cykel. Politiet var i år talrigt repræsenteret i gadebilledet i Allinge under Folkemødet. Men publikum havde kun ros tilovers for kollegerne; de var afslappede, imødekommende og smilende i god folkemøde-ånd. 40 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Gavmilde danskere. På Folkemødet afslørede Epinion, hvordan danskerne ville fordele den økonomiske kage, hvis de bestemte. Danskerne ønsker eksempelvis at sende 55 milliarder kroner afsted til politi, domstole og forsvar – mod de 44 milliarder kroner, som finansloven tildeler i dag. Tid til snak. Forbundsformand Claus Oxfeldt havde god tid til at møde medlemmerne til en snak om indkvarterings- og velfærdsforhold under Folkemødet. Tilbagemeldingerne var overvejende positive. Politiforbundet passede på politiet. Mens politiet passede på publikum og debattører på Folkemødet, passede Politiforbundet på de mange kolleger, der var sendt til solskinsøen. Her ses fra venstre formand i Sydøstjyllands Politiforening, Carsten Weber Hansen, forbundssekretær Poul-Erik Olsen, foreningsformand i Bornholms Politiforening, Michael Per Mortensen og forbundssekretær Flemming Olsen. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 41 FORHANDLINGER FØR FOLKEMØDET PÅ PLADS I 11. TIME AF TANIA KEJSER Det var i sidste øjeblik, Politiforbundet og Rigspolitiet blev enige om en aftale for de politifolk, der blev sendt til Folkemøde på Bornholm. Flere blev sendt afsted, før aftalen var underskrevet. Desuden var det ikke med Politiforbundets billigelse, at adskillige blev indkvarteret på 10-sengsstuer. Når det er sagt, så oplevede Politiforbundets næstformand, Claus Hartmann, samarbejdet under Folkemødet som forbilledligt. I foråret stod det klart, at Folkemødet på Bornholm udviklede sig til at indebære et endog ret massivt politiopbud. Derfor satte man i Politiforbundet alle sejl ind på at få en aftale om honorering i land, der tilgodeså medlemmerne så meget som muligt. - Politiforbundets Hovedbestyrelse tog ret tidligt i forløbet 42 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 stilling til, hvilken aftalemodel, vi ville gå efter. Da det stod klart, at der var tale om forskellige typer indkvarteringsforhold – og at nogle kolleger kom til at sove på 10-sengsstuer på kasernen i Rønne, gik vi efter i vid udstrækning at kompensere dem, der blev indlogeret på den måde, fortæller Claus Hartmann. Han gør det helt klart, at Politiforbundet ikke er tilfreds med kaserne-løsningen. - I Hovedbestyrelsen er der bred enighed om, at det er sidste gang, man indlogerer danske politifolk på den måde. Ét er, at man skal afsted og løse en opgave, arbejde i 12-timers vagter og bliver sendt væk fra familien i en uge. Noget andet er, om man så har mulighed for at hvile ud, når man har fri. Det mener jeg ikke er tilfældet for dem, der boede på otte- og 10-sengsstuer, fortæller Claus Hartmann, der var en del af Politiforbundets tillidsberedskab under selve Folkemødet. - Her talte jeg med mange kolleger, og der var bred enighed blandt dem, der var indkvarteret på karsenen, om, at nu fandt man sig i det, og fik det bedste ud af det, men at det ikke må være en model, som gentager sig, siger Claus Hartmann. Glimrende samarbejde Den aftale, som blev indgået med Rigspolitiet, gav en økonomisk kompensation for de logistiske udfordringer, som politifolkene blev udsat for under Folkemødet. Desuden blev det aftalt, at rådighedstjeneste – som mange blev pålagt mellem vagterne – blev udbetalt. Selvom solen skinnede, og Bornholm lignede sig selv, var baggrunden for det massive politiopbud, at Danmark og Europa står i en helt særlig situation med hensyn til sikkerhed. På Bornholm var der desuden en helt særlige udfordring, idet den hollandske politiker, der er ekstremt kritisk over for islam, Geert Wilders, havde meldt sin ankomst. Ligesom det stærkt højreorienterede græske parti, Gyldent Daggry, også var til stede på Folkemødet. - Politiforbundet besluttede tidligt i processen, at vi ville være synlige under hele Folkemødet. Derfor tog vores to forbundssekretærer, Poul-Erik Olsen og Flemming Olsen, afsted samtidigt med hovedparten Sol og glade ansigter – også på langt de fleste politifolk – kendetegnede Folkemødet. Politiforbundets formand, Claus Hartmann (th), var sammen med forbundssekretærer Poul-Erik Olsen og Flemming Olsen i arbejdstøjet hele ugen i forbindelse med Folkemødet. Politiforbundet havde iværksat et tillidsmandsberedskab til at foregribe de udfordringer, der opstod undervejs. af kollegerne, og blev, indtil Folkemødet var slut. Det gjorde vi i tilfælde af, at den værst tænkelige situation skulle opstå – hvis der opstod uroligheder, og hvis kolleger i den forbindelse fik brug for hjælp fra Politiforbundet. Sådan gik det heldigvis ikke. Til gengæld kunne vi hjælpe med en masse andet, som opstod undervejs, fortæller Claus Hartmann. Han oplevede et forbilledligt samarbejde mellem den politiledelse, der var til stede, og tillidsmandsberedskabet. - Hvor samarbejdet op til Folkemødet havde sine knaster, så var det fantastisk at opleve, hvordan hele dansk politi kan arbejde sammen i praksis, som det skete på Bornholm. Det foregik på en måde, som var til alles fordel. Kollegerne var glade for at have en forbundsrepræsentant, de kunne ringe til undervejs. Det benyttede rigtig mange sig af. Fra ledelsens side var der stor lydhørhed, og alle arbejdede sammen om at løse tingene. Den form for samarbejde kunne jeg godt tænke mig at se praktiseret lidt mere i dagligdagen, siger Claus Hartmann. Dårlig planlægning Optakten til Folkemødet var præget af, at Politiforbundet ikke blev inddraget i det omfang, som ligger i aftalen med Rigspolitiet. - Politiet har nogle arbejdsvilkår, der gør, at vi indimellem må give køb på visse arbejdsmiljømæssige vilkår. Det er Politiforbundet helt indforstået med – politiet har jo en opgave, der skal løses. Til gengæld har vi en helt klar aftale om at sidde med ved bordet i planlægningsfasen og blive holdt informeret undervejs, så vi kan sige god for planlægningen på vores medlemmers vegne. Det skete ikke denne gang, og vi måtte ind og tale med store bogstaver, før vi blev inddraget tilfredsstillende, fortæller Claus Hartmann. Alt for meget omkring indsatsen på Bornholm var usikkert helt op til Folkemødets begyndelse. - I lang tid troede folk, at de skulle overnatte på en færge. Der kunne jeg godt have tænkt mig, at vilkårene havde været på plads i bedre tid, end tilfældet var. Jeg ved, at mange havde meldt sig frivilligt til at komme afsted – og det havde de måske ikke gjort, hvis de havde vidst, at de kom over til en uge på en 10-sengsstue, siger Claus Hartmann. Politiforbundet har fremsendt kritikpunkterne i forbindelse med planlægningen af Folkemødet samt kritikken af indkvarteringen på skrift til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 43 NYT FRA FORBUNDET Det arbejder Hovedbestyrelsen med • Folkemødet på Bornholm. Mange hundrede politifolk blev i juni sendt til Bornholm for at passe på debattører og publikum under folkemødet. I tiden op til har Hovedbestyrelsen og flere kræfter fra forbundshuset arbejdet intenst på at lande en aftale med Rigspolitiet om honorering af de polititjenestemænd, der indgik i indsatsen under folkemødet. Aftalen havde til formål at kompensere for ulemper i forbindelse med logistiske udfordringer. Desuden blev der planlagt med mange rådighedstimer, som også skulle honoreres. Læs mere på side 30 • Aftale om at overflytte merarbejde. Den 7. maj indgik Politiforbundet og Rigspolitiet en aftale om, at politiansatte i resten af 2015 har mulighed for at få udbetalt deres merarbejde. Det sker som en praktisk løsning på den store mængde frihed, som er blevet opbygget efter terrorangrebet i februar. Det er dog helt op til den enkelte kollega, hvorvidt vedkommende ønsker at afspadsere eller få sit merarbejde udbetalt. Læs mere på www.politiforbundet.dk • Fridøgnsbank. Politiforbundet er i færd med at genforhandle Fridøgnsbank-aftalen med Rigspolitiet. Det er arbejdsgiveren, der ønsker, at aftalen bliver revideret med henblik på at mindske det fremtidige antal opsparede timer i Fridøgnsbanken. Politiforbundet kæmper i forhandlingerne for, at Fridøgnsbanken stadigvæk vil være et attraktivt tilbud for medlemmerne – til for eksempel opsparing af 44 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 frihed til seniorformål eller frihed med familien, selvom visse vilkår i aftalen strammes. Hovedbestyrelsen nikker ja eller nej til et aftaleudkast inden sommerferien. Læs mere på www.politiforbundet.dk • Ny flerårsaftale. Formandsskabet medvirker i en særlig følgegruppe i Rigspolitiet vedrørende en ny flerårsaftale for politiet, som skal træde i kraft pr. 1. januar. Følgegruppen holder møde cirka hver sjette uge. Hovedbestyrelsen ønsker en flerårsaftale, der blandt andet tager højde for et højere optag af elever på Politiskolen, så kapaciteten i politistyrken på sigt kommer til at stemme overens med de opgaver, der skal løses i en ny virkelighed med terror. • Evaluering af DUP. Hovedbestyrelsen er i færd med at afdække, hvorvidt der vil blive gennemført en evaluering af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), og – i givet fald – hvad kommissoriet for evalueringen egentlig er. Justitsministeriet har meddelt Folketingets Retsudvalg, at DUP har anmodet Københavns Universitet, ved lektor Lars Holmberg, om at forestå en evaluering af politiklagemyndigheden, og på Politiforbundets forespørgsel har Justitsministeriet meddelt, at det mener, at evalueringen sikres uafhængighed ved, at politiklagemyndigheden selv har iværksat den. DUP kalder imidlertid i deres årsberetning undersøgelsen for en brugerundersøgelse, som kan indgå i den evaluering af DUP, som justitsministeren skal afgive til Folketingets Retsudvalg. Hovedbestyrelsen ønsker derfor, at der kommer styr på de modstridende udmeldinger. • Rådighedstjeneste. I forsøg på at komme politiledere på ukontrollabel tjeneste til hjælp, er Politiforbundet i færd med at forhandle med Rigspolitiet om en ordning vedrørende rådighedstjeneste for denne personalegruppe. Målet er at få indført landsdækkende og mere ensartede ordninger for rådighedstjeneste i relation til den eksekutive strategi. Det vil hjælpe lederne med at vide, hvornår de rent faktisk kan holde fri, og hvornår det forventes, at de står til rådighed, ligesom der forhandles om en ensartet honorering. FORBUNDSKALENDER Hver tirsdag 9-13: Forhandlingsudvalgsmøde 21. august: Fællesmøde mellem de nordiske rigspolitichefer og forbundsformænd 25.-26. august: To-dages hovedbestyrelsesmøde 28. august: Møde i det Centrale Samarbejdsudvalg (CSU) 2.-3. september: EuroCop Summer Committee Meeting, Prag Færre får anerkendt deres arbejdsskade - Strammere regler udelukker mindre skader Det er blevet sværere at få sin arbejdsskade officielt anerkendt. Det bekræfter de nyeste tal fra Arbejdsskadestyrelsen. På blot et år er antallet af anerkendte arbejdsskader faldet fra 75 til 53 procent. Udviklingen er sket som følge af en Højesteretsdom fra 2013, hvor barren blev sat lidt højere i forbindelse med mindre skader, der ikke medfører sygefravær eller behandling. Disse bliver nu ikke længere anerkendt som arbejdsskader. Det viser adskillige afgørelser, der efterfølgende er foretaget i Arbejdsskadestyrelsen. Og det vækker bekymring hos såvel Politiforbundet som hos advokatfirmaet Elmer & Partnere, der ofte yder juridisk bistand til forbundets medlemmer i arbejdsskade- og erstatningssager. - Den strammere praksis i Arbejdsskadestyrelsen betyder, at arbejdstagerne i dag er blevet væsentligt dårligere stillet. Tidligere var det muligt at opnå en erstatning, hvis en skade, man havde pådraget sig i arbejdstiden, udviklede sig negativt på et senere tidspunkt. Den mulighed er nu illusorisk, idet arbejdsskaden ikke bliver anerkendt til at begynde med, siger advokat Karsten Høj, partner i Elmer & Partnere. Han tilføjer, at der også er blevet strammet op på flere områder. Blandt andet i situationer, hvor skadelidte har søgt behandling og haft sygedage i forbindelse med en anmeldt arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen har i flere tilfælde afvist, at det har været nødvendigt, idet skaden ikke er vurderet som alvorlig. Flere fagforbund vil nu samlet henvende sig til beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen for at få afklaret, om den nye praksis i Arbejdsskadestyrelsen stemmer overens med de politiske intentioner på området. Næste år er de mange flere ”Flere ledere er fraværende med stress, de lever med et voldsomt arbejdspres. Flere overvejer eller har søgt nedchargering. Vi frygter, at de nye vilkår medfører mere usynlig ledelse i politiet.” Blandt andet sådan lød det fra Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen i sin beretning på Politiledernes generalforsamling den 12. maj i Middelfart. Generalforsamlingen var noget særligt, fordi det var sidste gang, politilederne forsamles i så lille en flok. Fra 2016 samles alle landets politiledere i én forening, hvilket blandt andet betyder, at formanden for foreningen får tillidsmandsbeskyttelse. Og ifølge formand Michael Agerbæk er der bestemt grund til at organisere sig fagligt, også som leder. - Ledere i politiet har en utrolig stor loyalitet mod arbejdet. Det skal de også have. Men i disse år mener jeg nok, at ledernes forhold trænger til at blive behandlet. Vi har for mange ledere på ukontrollabel tjeneste, der lægger alt for mange timer på arbejdspladsen året rundt, siger Michael Agerbæk. På generalforsamlingen hørte de godt 100 fremmødte blandt andet Torben Møldgaard, chefpolitiinspektør i København, der fortalte om arbejdet i forbindelse med terrorhandlingen i København, ligesom der var debat mellem rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. ”Vi frygter, at der ikke skrides til politisk handling, før det er for sent. Før sygemeldinger vælter den sidste rest af vagtplanerne og privatlivet for de politifolk, som altid stiller loyalt op.” Forbundsformand Claus Oxfeldt, om presset på politiets timer. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 45 Politiforbundet H. C. Andersens Boulevard 38 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Mail: [email protected] Åbningstider: 9.00-15.00 Formand: Claus Oxfeldt Mobil: 51 27 30 30 Næstformand: Claus Hartmann Mobil: 40 14 14 99 Formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening: Niels Hedeager Mobil: 20 47 87 41 Formand for Vestegnens Politiforening: Jørgen Jensen Mobil: 24 96 30 02 Formand for Rigspolitiforeningen: Jørgen Olsen Mobil: 22 75 25 94 Formand for Nordjyllands Politiforening: Jens Jørgen Møller Nielsen Mobil: 21 71 58 80 Formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening: Jørgen Fisker Mobil: 72 58 25 81 Formand for Østjyllands Politiforening: Peter Jørgensen Mobil: 72 58 18 23 Formand for Sydøstjyllands Politiforening: Carsten Weber Hansen Mobil: 42 77 05 55 46 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Formand for Fyns Politiforening: Steffen Daugaard Mobil: 41 38 18 34 Formand for Københavns Politiforening: Michael Bergmann Møller Mobil: 72 58 83 59 Formand for Nordsjællands Politiforening: Tom Steffensen Mobil: 72 58 68 88 Formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening: Mogens Heggelund Mobil: 25 42 63 15 Formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening: Kaj Rasmussen Mobil:25 36 37 15 Formand for Bornholms Politiforening: Michael Per Mortensen Mobil: 53 80 05 07 Formand for Politilederforeningen: Michael Agerbæk Mobil: 72 58 89 54 Formand for Domstolenes Tjenestemandsforening: Pia Brostrøm Mobil: 23 74 54 06 Formand for Grønlands Politiforening: Finn Jeppesen Mobil: 00299 52 25 52 Formand for Færøernes Politiforening: Absalon Áargarð Mobil: 00298 28 48 82 KORT NYT Svensk politi har nok at se til i form af bandekriminalitet, med hvad dertil hører af skuddrab og mord. På billedet ses politifolk fra Malmø. Svensk politi hårdt ramt af banderelaterede drab MENS DANSK POLITI ER PRESSET AF TERRORTRUSLER, er politiet i det vestlige Sverige hårdt ramt af banderelaterede skyderier og drab. Alene i Gøteborg er fem mennesker blevet dræbt i år som en følge af 11 skyderier. Dertil kommer et tredobbelt drab i Uddevalla i foråret, to mord i Borås samt en række skyderier – dog uden at nogen blev dræbt. Alle episoder har trukket store veksler på politiet. De svenske kolleger er psykisk påvirkede af den voldsomme kriminalitet. Det ene øjeblik færdes de i de ramte områder med forebyggende og tillidsskabende politiarbejde. I næste øjeblik befinder de sig i en regulær krigszone, hvor de risikerer liv og lemmer. Men også ressourcemæssigt kan de banderelaterede episoder mærkes, fordi de stjæler tid fra andre politiopgaver. Der bliver prioriteret benhårdt, men da voldsbølgen fra banderne efterhånden har stået på i flere år, er det svært at blive ved med at løbe ekstra stærkt - Situationen er vanskelig og alvorlig, siger leder af Gøteborg Politi, Erik Nord, til SVT.se. ”Det vil ikke betyde noget for den daglige drift. Vi skal nok få det til at hænge sammen.” Politiinspektør i Nordjylland, Marianne Vestergaard-Lau, om betydningen af, at nordjyske politifolk sendes til Bornholm under Folkemødet. BOG Fortællingen er baseret på den virkelige historie om fem mennesker – tre af dem brødre og alle uden kriminel forhistorie – der i starten af 1990’erne ændrede svensk kriminalhistorie. De afpressede regeringen, røvede militæret og begik de mest opfindsomme og hensynsløse bankrøverier, Sverige nogensinde har set. Pressen døbte dem Militærligaen, blandt andet fordi et af deres kendetegn var militær præcision. Alting var planlagt ned til mindste detalje, sekund for sekund, bevægelse for bevægelse - og de efterlod sig ingen spor. Den ene forfatter, Stefan Thunberg, er den fjerde bror, ham som ikke deltog i Militærligaens røverier. Imens han gik på kunstakademiet i Stockholm, røvede hans brødre banker. Men på grund af de stærke bånd, der var blandt de fire brødre, var der ingen hemmeligheder imellem dem, og Thunberg mere end anede, hvad der foregik. Den anden forfatter, Anders Roslund, er journalist og dækkede begivenhederne som kriminalreporter, da Militærligaen røvede banker. BJØRNEDANSEN Skrevet af: Roslund & Thunberg. Forlag: Modtryk 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 47 AF MUSEUMSLEDER FREDERIK STRAND, POLITIMUSEET FOTO POLITIMUSEET DANSKE POLITIFOLK I HELVEDES FORGÅRD I Danske politifolk, lige efter de er ankommet til Buchenwald. Skibet Cometa, der fragtede de danske politifolk til Buchenwald. 2. Verdenskrigs sidste år blev knapt 2.000 danske politifolk interneret i tyske kz-lejre. Mange døde under de brutale forhold, og endnu flere vendte tilbage med fysiske og psykiske sår, der prægede dem for livet. Begivenheden står stadig den dag i dag som den største katastrofe i dansk politis historie. I år er det 70 år siden, at de sidste internerede politifolk blev fragtet hjem til Danmark i De Hvide Busser. Det var under operation Möwe, iværksat af den tyske besættelsesmagt den 19. september 1944, at dansk politi blev interneret og fragtet til kz-lejren Buchenwald. De første 740 politifolk ankom den 29. september 1944 og blev indkvarteret i barak nr. 63 i Kleines Lager, der var en form for karantænelejr i en meget ringe tilstand. Kort tid efter ankom flere kolleger, så de i alt talte 1.953 internerede politifolk. De danske politifolk havde langt bedre forhold end de jødiske fanger, som nærmest gik rundt som levende lig. Arbejdet i lejren var dog hårdt, og forholdene i barakkerne usle. I løbet af kort tid pådrog politifolkene sig derfor også forskellige sygdomme, herunder lungebetændelse, der for flere havde en dødelig udgang. Mange af dem blev imidlertid hjulpet igennem det umenneskelige lejrophold via de pakker, de modtog fra Røde Kors. I de politiske korridorer blev der arbejdet heftigt på at få de danske politifolk hjem, og den 1. marts 1945 blev de sidste 400 kørt i togvogne til Neuengamme, hvorfra de efterfølgende blev fragtet hjem i busser. To syge politifolk måtte man dog efterlade på lazarettet. Kun den ene af de to vendte levende hjem til Danmark. 70.000 fanger var omkommet i Buchenwald, heraf 59 danske politifolk. Dem, der vendte hjem, blev aldrig helt de samme igen – de havde set for meget i helvedes forgård. Læs hele beretningen om de danske politifolks oplevelser i Buchenwald på www.dansk-politi.dk. 48 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Buchenwald – bygningen til venstre er krematorieskorstenen. Politifolk står i kø for at modtage Røde Kors pakker, der udleveres fra lastbiler. POLITIHISTORIE Politifolk i en af deres barakker – bemærk Røde Kors pakkerne i baggrunden. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 49 Popermo sponsorerer Børns Vilkårs Bisidderkorps I Danmark har vi det godt, og i Popermo gør vi, hvad vi kan for at skabe tryghed og sikkerhed for vores medlemmer. Det er vores mission. Men vi ønsker at gøre mere end det. Vi ønsker også at skabe tryghed og sikkerhed for udsatte børn og unge i Danmark. Derfor har Popermo med virkning fra den 1. maj indgået en sponsoraftale med Børns Vilkår. Aftalen er 3-årig, og støtten går til Bisidderkorpset i Børns Vilkår. Popermo bidrager således til, at flere børn og unge kan få en bisidder, som kan hjælpe dem med at forstå en vanskelig sagsbehandling i f.eks. kommunen eller Statsforvaltningen, og frem for alt sørge for, at de bliver hørt. Vi forventer, at vores samarbejde gør en forskel. Regnskabet 2014 Regnskabsåret 2014 er afsluttet, og på Popermos generalforsamling den 21. april 2015 blev regnskabet formelt godkendt. Det komplette regnskab kan ses på popermo.dk, her skal blot nævnes de vigtigste tal: Årets bruttopræmieindtægt 197 mio. kr. Årets samlede erstatningsprocent 84,2 % Årets resultat 30 mio. kr. På generalforsamlingen blev der gennemført valg til bestyrelsen, som fra den 21. april 2015 består af: • • • • • • • • • Torkil Hattel - formand (valgt blandt de delegerede) Kurt Kristensen – næstformand (valgt blandt de delegerede) Henning Jønsson – særligt forsikringskyndigt bestyrelsesmedlem (indstillet af bestyrelsen) Jan Sylvester Iversen – særligt regnskabskyndigt bestyrelsesmedlem (indstillet af bestyrelsen) Claus Hartmann (indstillet af Politiforbundets Hovedbestyrelse) Flemming Gjelstrup (valgt blandt de delegerede) Torben Krog Jensen (valgt blandt de delegerede) Mogens Heggelund (valgt blandt de delegerede) Kate Kengen (valgt blandt de delegerede) Popermo Forsikring GS Telefon 66 12 94 48 C.F. Tietgens Boulevard 38 popermo.dk 5220 Odense SØ 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 55 KINDLY.DK Nyt fra Popermo Forsikring An no nc e Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V. Magasinpost UMM ID 42 300 DANSK POLITI Meget mere end et fagblad Fagblad Facebook Twitter www.dansk-politi.dk I dit fagblad går vi i dybden med historierne. Her får du perspektiv, overraskelser, og her kæler vi for detaljerne. Men fagbladet DANSK POLITI er meget mere end det. På Facebook og på Twitter samler vi løbende op på emner af politifaglig relevans. Og på dansk-politi.dk bringer vi egne historier, som har brug for at komme ud lige nu, og ikke først til bladets deadline. Fælles for det hele er, at vi på redaktionen har politiets vilkår i fokus. Følg os på Facebook: Fagbladet dansk politi Twittter: @danskpoliti
© Copyright 2024