1. No category

DANSK POLITI
03 / 2015
Tidsspilde
og frustrationer:
POLITIET
LIDER UNDER
IT-KAOS
CLAUS OXFELDT
FORBUNDSFORMAND
FLERE
POLITIFOLK
OG MINDRE
KONTROL
Danmark skal have ny regering.
I skrivende stund kender jeg kun valgresultatet
– ikke regeringens sammensætning eller dens
ministre.
VI FORVENTER,
AT POLITIET
FÅR DE EKSTRA
TIMER, SOM ER
SÅ AFGØRENDE
NØDVENDIGE I
EN TID, HVOR
ENDERNE FOR
LÆNGST ER
HOLDT OP MED
AT MØDES.
2
DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Men det bliver en regering med et parlamentarisk
flertal fra blå blok.
Det vil betyde tre bærende partier, nemlig Dansk
Folkeparti, Venstre og Konservative, som alle i
valgkampen lovede flere politifolk.
Hertil lægges, at landets sandsynlige kommende
statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ved flere
lejligheder har udtrykt kendskab til og forståelse
for politiets reelle forhold og vanskeligheder. Vi
har været i løbende kontakt i de senere år, og han
nævnte da også specifikt Politiforbundet og mig
under valgkampen.
Lars Løkke Rasmussen kender altså til de svigt
af borgerne, som reelt gemmer sig bag måltal og
statistikker fra øverste top i politiet. Han ved, at
politiet er presset ud over kanten og tæt på at
knække.
Den viden skal og vil jeg og Politiforbundet
holde ham fast på. Vi forventer, at hans forståelse for politiets urimelige situation også gælder
efter valget.
Ikke mindst når flerårsaftalen for politiet skal
forhandles.
Det samme gælder Dansk Folkeparti. En del af
valgkampen for valgets vel største sejrherre
var, da man stod frem og krævede 2.000 nye
politifolk.
De løfter vil vi holde jer op på.
Vi forventer, at politiet får de ekstra timer, som
er så afgørende nødvendige i en tid, hvor enderne for længst er holdt op med at mødes.
Jeg vil godt sige tillykke til alle de nyvalgte og
genvalgte medlemmer af det danske Folketing.
Til demokratiet, som endnu engang talte.
Der er også et behov for respekt for alle dem,
der løfter, eller har brug for at blive løftet og
hjulpet.
Tak for den anerkendelse fra alle.
Husk, at en tak også betyder, at alle partier bør
og skal engagere sig i at gøre velfærden mindre
problematisk, regelstyret, måltalshysterisk og
resultatlønnet.
Færre konsulenter, færre regler, færre kolde
hænder, mindre dokumentationsvanvid. Slip
den offentlige sektor fri af kvælertaget. Så har
alle vundet - særligt de mange som har behov
for hjælp.
Jeg vil gerne love, at Politiforbundet vil gøre alt
for fortsat at sætte fokus på arbejdsvilkår og
uheldige tendenser. Vi vil tale politiets sag til
alle ud fra et parameter, som hedder service
over for borgerne, tid til det gode politiarbejde,
forebyggelse, respekt, tillid, lighed og ærlighed.
Politiforbundet passer på politiet, så politiet
kan passe på borgerne.
Et valg er og skal være en fest – også selvom det
kan gøre ondt mange steder.
Vi vil ligeså minde partier som Liberal Alliance
og SF om deres tiltrængte opgør med bureaukrati og dokumentationshysteri under valgkampen.
Tillykke til den kommende regering.
Det varmede.
Tillykke til alle jer, som var med til at føre valgkamp, hvad enten I tabte eller vandt, så viste I
demokratiets styrke. I engagerede jer.
Med dette valg oplevede vi, at der ER noget at
kæmpe for i Danmark.
Der var et klart engagement at spore fra alle
sider. Følelsen af, at der er værdier at værne
om – og at velfærdssamfundet og de faggrupper, som hver dag løfter i sundhedsvæsenet, på
skolerne, i børnehaven, på gaden og i uniform,
alle gør et fantastisk stykke arbejde.
Og vi håber, at I kan finde sammen om at
hjælpe fornuften med at sejre, efter at denne
sygdom gennem flere år har ædt sig skadeligt
ind i hele den offentlige sektor.
Det bliver spændende at følge meldingerne fra
Christiansborg de kommende måneder.
Vi har forventninger, og vi har krav. Løfter var
der nok af. Nu bliver det spændende at se, hvad
der sker, når politikken skal føres ud i livet.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 3
”GENERELT
ER VORES
SYSTEMER SÅ
LANGSOMME
OG FEJLBEFÆNGTE, AT
MIT BUD ER,
AT JEG ER
EFFEKTIV
TRE-FIRE
TIMER OM
DAGEN.”
SØREN KARLSEN,
SERVICECENTRET,
NORDJYLLANDS POLITI
4
DANSK POLITI 03/JUNI 2015
32
DANSK POLITI
Udgives af Politiforbundet
Forside Mai-Britt Bernt Jensen / Fritfald
Redaktion
Nicolai Scharling, redaktør
Karina N. Bjørnholdt, journalist
Tania Kejser, journalist
Redaktionsmedarbejder
Birgitte Bekholm
Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven
Claus Oxfeldt
Layout Gregorius DesignThinking
Tryk Scanprint A/S
Bladet udkommer 6 gange årligt.
Oplag 15.000 stk.
ISSN 0905-7498
Medlem af Dansk Fagpresse
Næste materiale deadline 3. august 2015
Redaktion og ekspedition
H.C. Andersens Boulevard 38,
1553 København V
Telefon: 33 45 59 00
Fax: 33 45 59 01
E-mail: [email protected]
www.politiforbundet.dk
www.dansk-politi.dk
Indlæg til DANSK POLITI
• Skriv et kort indslag til Debatten og husk portrætfoto af dig selv.
• Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen:
[email protected]
• Undgå forkortelser.
• Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være
i tiff eller jpg-format.
• Anfør venligst stilling, navn og tjenestested.
• Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt
for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom.
FØLG OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER
6
STORT
IT-TEMA
26
36
Politileder – kend
arbejdstidsreglerne
37
Få styr på dine fripolicer
INDHOLD
03
6 Ubrugeligt it dræner politiets tid
23 Kort Nyt
24 Der anmeldes for lidt
26 Påkørt som PGII’er
38
Forvirring om
udrykningskørsel
42
Aftale om Bornholm
kom i ellevte time
44
Det arbejder
Hovedbestyrelsen med
45
Forbundsnyt
32 Fredeligt Folkemøde
47 Kort Nyt
48 Politihistorie: Danske politifolk
i helvedes forgård
50 Debat
54 Værd at vide
48
”Hele vejen igennem
forløbet var jeg
meget forbavset over,
at en helt almindelig
dagligdags arbejdsopgave som at stoppe
en bil kan have så
store konsekvenser.”
Henning, politiassistent
hos Sydøstjyllands Politi
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 5
TEMA AF
JOURNALIST
TANIA KEJSER
[email protected]
6
DANSK POLITI 03/JUNI 2015
TEMA AF
JOURNALIST
KARINA BJØRNHOLDT
[email protected]
Politiets it fungerer som kviksand under organisationen
og suger spildtid i massivt omfang. Rapporter forsvinder,
programmer lukker ned, systemerne bygger på it produceret i
1990´erne, og langsommeligheden er dræbende. Kundeservice
hos Koncern IT, der yder support på fejl, har ikke fingeren på
pulsen i forhold til politiets arbejde, mener flere brugere.
UBRUGELIGT
IT DRÆNER
POLITIETS
TID
P
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN / FRITFALD
G
enerelt er vores systemer så langsomme
og fejlbefængte, at mit bud er, at jeg er
effektiv tre-fire timer om dagen på grund
af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd
til det. Sådan lyder det fra Søren Karlsen,
ansat i Servicecentret i Nordjyllands Politi.
Han er en af mange politiansatte, som dagligt
oplever frustrationer over en palet af bedaget it, der
dræner politiet for timer i et omfang, som ingen har
kortlagt.
Søren Karlsen er hårdere ramt end de fleste. I snit
– og hvis vi gør det op til den pæne side – oplever
de medarbejdere, DANSK POLITI har talt med, 45
minutters spildtid om dagen på it-problemer.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 7
IT = BØVL?
For godt tre år siden tiltrådte Michael
Steen Hansen som ny direktør for
Koncern IT (KIT). Dengang sagde han
til fagbladet DANSK POLITI, at hans
mission var, at det skulle være slut
med at sætte lighedstegn mellem it
og bøvl. ”De grundlæggende ting skal
bare fungere”, sagde han dengang.
Efterfølgende, da han begyndte at
grave sig ned i organisationen og danne sig et overblik, har han modificeret
forventningerne. Ikke mindst arv og
gæld efter POLSAG trækker tænder
ud – økonomisk såvel som, at man
simpelthen er bagefter på udviklingsfronten.
- Vi er heller ikke så gode, som vi gerne vil være på servicefronten. Men vi
arbejder på det, og vi har sendt mange
udviklingsprojekter afsted her fra KIT,
der gerne skal gøre hverdagen bedre
for de ansatte.
Sådan sagde direktør for Koncern
IT, Michael Steen Hansen, i et interview med fagbladet DANSK POLITI
i begyndelsen af juni måned. Siden
har han pludselig forladt jobbet af
personlige årsager, hvilket betyder, at
det ikke bliver ham, som kommer til at
svare på den temmelig kradse kritik af
politiets it, som dette tema rejser.
EN MCKINSEY-MODEL
Politiets organisering af it-strukturen
stammer fra konsulentbureaet McKinseys anbefalinger. Da man i 2009 så
på, hvor meget tid landets politikredse
brugte på at supportere it, mente
McKinsey, at der kunne spares penge.
Hver kreds afgav to årsværk fra deres
egen it-afdeling til Koncern IT, som
altså overtog en lang række opgaver i forhold til support af kredsene.
8
DANSK POLITI 03/JUNI 2015
”Mindre sårbart og mere effektivt” lød plusordene i
forhold til den nye organisering.
I praksis er oplevelsen en anden. Når en politiansat
i for eksempel Nordjylland har et problem med sin
computer, laver han eller hun en fejlmelding via computeren – en såkaldt ESS. Fejlmeldingen fortsætter
sin vej til Kundeservice hos Koncern IT, hvor den
visiteres og sendes videre i systemet til den person
eller afdeling, der er ekspert på netop dette område.
Her på siderne kan ses en række interviews med
politiansatte, der oplever den konstruktion som
langsom og hæmmende for arbejdet. Når et program
eller andet it ikke fungerer efter hensigten, har man
ingen mulighed for at vide, hvornår det bliver ordnet,
lyder kritikken blandt andet.
BRUGERNE LADES I STIKKEN
Tom Otto er it-partner i Københavns Politi. Han
nikker genkendende til den kritik, der lyder på tværs
af politikredsene.
- At skabe en klar plan for it i politiet er en enorm
opgave, som endnu ikke er på skinner. Der sker klart
fremskridt, og der bliver knoklet for sagen. Men jeg
kan godt forstå, at medarbejderne i dansk politi
synes, det er frustrerende, at de bliver smidt af
internettet, siger Tom Otto.
I Nordjyllands Politi efterlyser it-partner Peter
Møller Wormslev, at man hos Koncern IT begynder
at fokusere på brugerne, som i dag spilder alt for
meget tid på for dårlige løsninger og systemer, der
ikke fungerer.
- I de sidste tre-fire år har vi konstant haft fokus
på særligt to ting: At få stabile og driftssikre
internetforbindelser, som fungerer og er hurtige
nok – samt at få løst problemerne med, at rapporter
forsvinder fra POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem, red.), siger Peter Møller Wormslev.
Koncern IT har i alle politikredse arbejdet på at få
fjernet de lokale internetlinjer og tilhørende PC’er,
som var opkoblet hertil. I stedet har man skabt en
såkaldt Citrix-forbindelse. Problemet er, at rigtig
mange af politiets arbejdspladser oplever problemer
med adgangen.
- Mine kolleger og jeg har ofte brug for at komme
”Jeg har en kollega,
der ikke har været på
systemerne i tre dage.”
John Stenbak,
Beredskabet i Hjørring
Fejlmeldinger og
spildtid
John Stenbak,
Beredskabet i Hjørring
• Folk bruger uendelig lang tid på at
logge på systemerne. Så får de som
regel to meldinger. Den ene er, at
deres kode ikke virker. Den anden, at
login-serveren ikke findes. Så ringer
man til ESS. Jeg har en kollega, der
ikke har været på systemerne i tre
dage. En anden administrativ medarbejder har ikke været på i to en
halv dag. En dag fik jeg seks fejlmeldinger, da jeg prøvede at logge på.
• Ofte bliver H-drevet ikke tilkoblet,
det er her, man skal kunne gemme
sine dokumenter. Så prøver man at
logge på igen. Der kan sagtens gå en
halv time med at logge på.
P
• Et andet problem er det system,
hvor vi indberetter brug af magtmidler. Det er lavet sådan, at det kræver
en helt særlig skærmopløsning. Vi
har kun én computer, som vi bruger
til det, ellers kan vi ikke se felterne,
man skal skrive i.
Til sidst
giver
man op
Brian Mortensen,
operatør i Vagtcentralen,
Nordjyllands Politi
• Jeg arbejder til daglig i 10-15 systemer og har fire forskellige login. De
dage, jeg har været på arbejde de
seneste 10 dage, har jeg haft ESS i
røret hver dag. Der ryger lynhurtigt
en halv time. 45 minutter om dagen
i snit bliver brugt på problemer med
it af den ene eller anden art. I øjeblikket har jeg syv sager hængende hos
ESS. Senest havde jeg brug for at
få adgang til et system, som blandt
andet færdslen bruger, men af uvisse
årsager var vores adgang slettet. Jeg
lavede en indberetning til ESS den
20. marts. Først den 29. april fik jeg
besked om, at jeg igen kunne logge
mig på systemet.
• I min funktion skal jeg have adgang
til alle systemer. Men på Beredskabsportalen står der tit, at jeg ikke
er clearet til at komme på den. Det
burde jeg være, og det er en fejl, når
jeg ikke kan komme på. Så skal jeg
oprette en fejlmelding, før jeg kan
begynde at arbejde.
• Der er også forvirring om, hvor man
får support til hvilke systemer. For
eksempel har vi fået et system, hvor
vi som politifolk kan melde ind, hvis
vi ser en kendt kriminel i fritiden.
Kollegaen, der melder ind, skriver
altså i ét system, og jeg, der er på
arbejde, opdaterer det i POLSAS.
Men det fungerer ikke, jeg døjer med
linket hele tiden. Når jeg så ringer
til ESS, fordi jeg ikke kan skrive
videre, så får jeg at vide, at ESS ikke
supporterer POLSAS. Ingen kan sige,
hvad man så skal gøre. Pointen er, at
man til sidst giver op, fordi der er så
meget spildtid.
DANSK POLITI 9
Poul Munch,
uddannelsesleder
i modulerne,
Nordjyllands Politi
Vi tager
private
computere
med
”Sidste år havde vi en
studerende, som det tog
en måned at få oprettet i
systemet.” Poul Munch,
uddannelsesleder
i modulerne
• Vi har vores private computere
med, fordi internettet på politiets
pc’er ikke er særligt hurtigt, og det
fungerer noget ustabilt. Det er nødvendigt at arbejde på nettet, da en
del omkring de studerende foregår
på studieportalen.
• Når de politistuderende kommer
ud i kredsen, har de fem introdage. Men de første tre dage går
altid med it-problemer. Første dag
knokler vi med at få dem oprettet
i systemerne, anden dag finder vi
så ud af, at de ikke er oprettet, som
de burde være fra centralt hold. De
skal alle have adgang til systemerne
på linje med folk i beredskabet, og
vi skal undervise dem i, hvordan
man bruger systemerne. Det kan vi
bare ikke, når vi bruger tid på at få
dem oprettet. Der går gerne tre–fire
dage med de her problemer, og så er
introugen forbi.
• Opgaven, med at sende de studerende afsted med færdige profiler
til systemerne, ligger hos ESS. De
påstår altid, at de studerende er oprettet, men de falder åbenbart ud på
turen fra Politiskolen til Nordjylland.
• Sidste år havde vi en studerende,
som det tog en måned at få oprettet
i systemet. Han kunne ikke lave det
arbejde, der var meningen i beredskabet, hvor han skulle skrive sager,
fordi han ikke kunne komme ind i
systemet.
10 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Bente Christiansen,
kontorfuldmægtig,
Juridisk sekretariat,
Nordjyllands Politi
Langsomt
og kan ikke
gemme
dokumenter
• Vi har en kæmpe udfordring i,
at man ofte ikke kan gemme sine
dokumenter. Det er ikke den samme,
der døjer med det hver dag, og det
er altså ret uforudsigeligt, hvornår
man får problemerne. Det kan for
eksempel være, at jeg har skrevet
en indkaldelse til et retsmøde, som
så ikke kan gemmes, og derfor skal
laves om. Det betyder også, at vores
dokumenter altid ligger i papirform i
en mappe, og ikke i systemerne, for
dem kan vi ikke stole på. Det er også
ofte sket, at jeg har åbnet den vidneindkaldelse, jeg troede var gemt, og
så er den tom.
• En anden udfordring er, hvis vi
har lavet en opdatering i POLSAS,
som har en fejl, og som derfor skal
slettes. Det skal vi meddele til ESS,
som skal hjælpe os. Problemet er,
at der godt kan gå 14 dage, hvilket
betyder, at oplysninger om en borger
i retssystemet står forkert i lang
tid. Det er der vel ingen, som selv vil
bryde sig om.
• Generelt er systemet langsomt. Det
tager mig nok 10 minutter at logge
på de programmer, jeg arbejder i, når
jeg kommer om morgenen.
på internettet i forbindelse med arbejdet. Men det
er nærmest en farce, når vi forsøger. Er vi heldige,
kan vi benytte Explorer i et minut, inden vi smides
af, og hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig
kommer på igen, gentager forløbet sig, fortæller
politiassistent Martin Lundbak fra den lokale efterforskning på Station Bellahøj under Københavns
Politi. Han og hans 100 kolleger i afdelingen har alle
de samme problemer med internettet.
P
FEJL I NYE SYSTEMER
Ifølge flere centrale kilder, som DANSK POLITI har
talt med, lider organiseringen af it i politiet under,
at Koncern IT producerer løsninger, som ikke er
tilstrækkelig gennemprøvede, før de sendes ud til
brugerne.
- Koncern IT organiserer sig ud fra en række
målkrav. De har meget fokus på at overholde egne
tidsfrister, når de sender nye systemer ud af huset.
Derfor oplever vi ofte at få løsninger ud, som ikke er
gennemprøvede, og som vi – og dermed brugerne
- får problemer med. På den måde kan Koncern IT
sætte kryds ved, at de har overholdt deadline, mens
brugerne sidder med problemet, siger Peter Møller
Wormslev, it-partner i Nordjyllands Politi.
Et eksempel er implementeringen af CEBRA
(Central Brugeradministration, red.), som her halvandet år efter opstart stadig volder problemer ude i
kredsene, og derfor heller ikke bliver implementeret
hos Rigspolitiet. Et andet eksempel er den politiapplikation, hvor borgere har muligheden for at sende
tips til politiet via deres smartphones.
Der er brugt mange ressourcer på
lanceringen af applikationen, både i
forhold til borgerne og internt i organisationen. Men i skrivende stund har
den været fejlmeldt siden 6. maj, fordi
flere ting ikke fungerer.
I det hele taget lider politiet under,
at Koncern IT tilsyneladende har mere
fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaverne, i stedet for at få styr på kerneforretningen, mener flere kilder, der til
daglig har ansvaret for at håndtere de
problemer, der opstår i den forbindelse ude i kredsene.
- Efter min bedste vurdering mangler Koncern IT den helt nødvendige
forretningsindsigt i den virksomhed,
de har ansvaret for at få til at køre.
Man bruger rigtig mange kræfter på
at gøre sine egne forretningsgange
så nemme som muligt, men har ikke
fokus på, hvorledes det påvirker den
daglige drift hos politi og anklagemyndighed – for ikke at glemme,
hvorledes forandringerne påvirker
vores medarbejdere. Systemerne
bør som udgangspunkt være til for
brugerne og ikke omvendt, siger Peter
Møller Wormslev.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 11
MASSER AF PROJEKTER
Oplevelsen er også, at projekter – ikke
blot fra Koncern IT, men generelt
fra Rigspolitiet – er ukoordinerede
og ikke tager hensyn til ressourcer,
kompetencer og lokale aktiviteter ude
i kredsene. Det udgør en stor risiko for
projekternes implementering og efterfølgende drift. Herudover udfordrer
det den daglige drift, ressourcestyring
og målkrav, mener it-partnerne i Østjyllands–og Nordjyllands Politi, Tanja
Foged Gammelgaard og Peter Møller
Wormslev.
- Som det forholder sig nu, er det
både Politiområdet hos Rigspolitiet og
Koncern IT selv, der sætter projekter i
gang. Resultatet af de mange projekter ender hos os i kredsene. Og vores
opfattelse er altså, at koordineringen
ikke er særlig god. For eksempel havde
man på et tidspunkt en strategi om, at
hver medarbejder skulle have ét device
– for eksempel en bærbar computer.
Nu er vi i gang med at indkøbe både
bærbare computere, tablets og smartphones, fordi der udvikles løsninger til
alle tre platforme, siger Tanja Foged Gammelgaard.
Landets politikredse er derfor i gang med dyre indkøb af hardware.
- Koncern IT siger, at det er op til kredsene selv,
om vi vil investere i udstyret. Men i realiteten er vi jo
nødt til at følge med, hvor de nye muligheder opstår,
ellers bliver politiets sagsbehandling forskellig fra
kreds til kreds. Og derfor er indkøb af udstyr lige nu
en stor udskrivning på et i forvejen presset budget.
Den prioritering kan godt virke lidt besynderlig, når
vi har så mange problemer at slås med i forhold til
gamle systemer, der ikke fungerer, siger Tanja Foged
Gammelgaard.
Hos it-partnerne kigger man langt efter en plan for
det nye, dyre udstyr.
- Det kan undre, at der ikke foreligger en overordnet strategi for, hvorledes disse værktøjer er tænkt
ind i det daglige politiarbejde, og at der med disse
store millioninvesteringer end ikke er udfærdiget en
business case hos Koncern IT, mener Peter Møller
Wormslev.
HÅNDTERING AF BILLEDMATERIALE
Ét er den daglige irritation og spild af tid, som
opstår, når it ikke fungerer. Men i flere år har det
været et ønske fra it-partnerne i landets politikredse
at indkøbe servere, som er i stand til at håndtere et
P
12 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
”Jeg bruger en time til
halvanden om dagen på
it-problemer.”
Rapporter
forvinder og
ingen
hjælp ved
nedbrud
Carsten Østeraa,
Straffelov, Frederikshavn
Carsten Østeraa,
Straffelov,
Frederikshavn
• Jeg har problemer med masser af
rapporter, der forsvinder. Hvis jeg
føler, der er knas med maskineriet,
så skriver jeg i det frie Word. Hvis jeg
sidder med en arrestantsag og har
en, der skal i grundlovsforhør dagen
efter, så har jeg ikke råd til at miste
noget. Når man møder om morgenen
og har en anholdt, så har vi tre timer
til at få pakket sagen og kopieret
den.
Seks systemer,
fire login,
30 minutters
ventetid og
jævnlige
nedbrud
Else Thøgersen,
HR og tjenesteudsætter,
Nordjyllands Politi
• Når jeg møder på arbejde, lukker jeg
billedlig talt hele Nordjyllands politikreds op. Min opgave er at oprette
personalesager og tidsregistrere.
Generelt er systemerne meget langsomme. Både POLPAI og HR-portalen kører ekstremt langsomt. Der
går mellem 10 og 30 minutter, før
jeg er på.
• POLVAGT har sin egen server, og
det kører fint.
• Til gengæld har vi problemer med
Outlook. Vi kan ikke altid åbne store
filer, programmet lukkes uventet
ned, og der opstår problemer med
forbindelse til serverne.
• Jeg bruger fem-seks forskellige
systemer og logger ind med fire
forskellige passwords. Systemerne
bryder ofte ned, de er gamle, tunge
og langsomme. I snit bruger jeg nok
en halv time om dagen på deciderede
problemer, herudover kommer ventetiden i de langsomme systemer.
• Jeg bruger en time til halvanden
om dagen på it-problemer, fordi jeg
hjælper andre. Hos ESS er der meget
lange svartider. Det undrer mig, at
man ikke har en enkelt eller to personer på lokalstationerne, som har
adgang til at hjælpe med småproblemer i systemerne. De rettigheder
har vi fået taget fra os, og nu skal vi
så vente otte dage på at få hjælp.
• POLSAS er ikke beregnet til større
sagskomplekser. Jeg havde en sag
med 287 forhold, som alle skulle
printes, og POLSAS kunne ikke printe
en forhold-bilagsfortegnelse ud. Det
betød, at jeg måtte lave flere tillægsforhold for at få sagerne færdige. Da
jeg så havde gjort det, gik computeren ned med et brag. Sagen, som
var en arrestantsag, skulle afleveres,
og jeg forsøgte at få hjælp hos ESS,
men de kunne ikke tage hensyn til
min tidsnød, så jeg fik ingen hjælp i
en sag, som handlede om så mange
forhold.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 13
Vi bliver
konstant
smidt af
internettet
Ekstremt
langsomme
systemer
Søren Karlsen, faglig
koordinator i Servicecentret,
Nordjyllands Politi
• Når en borger anmelder en sag på
nettet, skal vi printe sagen ud og skrive
den ind i et nyt system. For fem år siden
nævnte vi, om man ikke kunne få systemerne til at tale sammen, så vi udnytter, at borgerne benytter sig af den digitale anmeldelse. Men der er stadig ikke
sket noget. Generelt er vores systemer så
langsomme og fejlbefængte, at jeg nogle
dage kun er effektiv tre-fire timer på
grund af langsommelighed, nedbrud og
fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet
har råd til det.
• Systemet falder konstant ud. Jeg sidder
dagligt og undskylder over for den borger,
som er i telefonen. Jeg sidder med vedkommende i røret i 12 minutter, hvor det
burde tage to minutter at finde frem til
den sag, borgeren vil høre noget om.
• I kraft af min alder har jeg fået en ligegyldighed over for problemerne. Det må
tage den tid, det tager. Der er mange, der
har fået den ligegyldighed. Men når de
unge mennesker (modulelever) kommer,
som gerne vil, og tror de kan, så sker
der ofte det, at systemerne sætter dem
skakmat.
• Nu fik vi Windows 7, men så blev maskinerne endnu langsommere, idet de underliggende systemer ikke er opdateret.
Vi får mange anmeldelser med billeder,
det kan systemerne slet ikke klare, og
når de kan, kan vi kun printe et billede af
gangen. Når vi opdaterer i det centrale
system med stjålne nummerplader, kan
folk ikke få deres nye nummerplader før
dagen efter, fordi det kun er opdateret i
vores eget system og ikke i SKAT’s. Der er
så mange ting og dagligdags irritationer,
at man til sidst resignerer og tænker, det
kan også være lige meget. En sag, der
burde tage fem minutter, kan tage op til
en time.
14 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Politiassistent Martin
Lundbak, Lokalefterforskning
Station Bellahøj, Københavns Politi
• Jeg sidder i Lokalefterforskning på Bellahøj, og flere gange om dagen har jeg og
mine kolleger behov for at søge oplysninger
på nettet. Det kan være opslag på falske
Facebook-profiler, prisfastsættelse af koster
i forbindelse med erstatningskrav, hjælp til
oversættelse når der skal skrives internationale retsanmodninger og så videre.
Men det er nærmest en farce, når vi skal på
internettet. Hvis vi er heldige, kan vi benytte
Explorer i et minut, inden vi smides af, og
hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig
kommer på igen, gentager forløbet sig. Det
er meget frustrerende. Jeg er begyndt at
benytte min egen smartphone – og dermed
betale dataforbruget af egen lomme –
fordi det er håbløst at benytte politiets
internetadgang. Og nej – jeg kan ikke bruge
min arbejdsmobil, for det er en oldnordisk
trykknapssag, der kun kan bruges til at
telefonere og skrive sms’er med.
• Vi er omkring 100 efterforskere her på
Bellahøj, og vi har alle problemer med
netadgangen. Jeg vil tro, at det gælder hele
stationen – og måske endda hele dansk
politi. En af mine kolleger har klaget sin nød
til ESS, og hun fik den besked, at det ikke
kan løses, fordi dansk politi kun har indkøbt
1.700 internetlicenser, så når medarbejderne rundt omkring i landet logger på, er det
et spil i lotteriet, om man får adgang til
internettet.
• Vi har fået udleveret et ”hemmeligt” link
til internettet af ESS, men det fungerer
heller ikke mere. Jeg har også svært ved at
forstå, hvorfor ansatte i politiet ikke bare
kan få lov at trykke på genvejen til internettet på vores computer, men at vi skal
benytte os af et hemmeligt link. Vi skriver
ligesom 2015!
• Med hensyn til POLSAS sker det til stadighed, at programmet pludselig fryser. En af
mine kolleger mistede for omkring tre uger
siden en ni siders rapport på den konto.
massivt omfang af billedmateriale, som man for eksempel havde brug for i København den 14. og 15. februar i år.
Men indtil midt i februar har man hos Koncern IT og Rigspolitiets direktion vendt tommelfingeren ned til dette
ønske. Efter terrorhandlingen i København har man nu sat
gang i det såkaldte DAM-projekt, som skal sætte politiet i
stand til den ønskede billedhåndtering.
PRES FRA ALLE SIDER
Dansk politi bliver presset fra stort set alle sider i forbindelse med it. Først og fremmest kommer sikkerheden.
Der er strenge krav til, at politiets systemer og servere er
vandtætte i forhold til indbrud, misbrug og hacking. I 2014
fik Koncern IT et ordentligt rap af Rigsrevisionen, der i en
rapport gav dumpekarakter til sikkerheden hos KIT. Kritikken gik blandt andet på, at en række systemopdateringer
var mangelfuldt gennemført, eller slet ikke installeret,
hvilket gjorde systemerne sårbare over for misbrug og
hacking.
Derudover kommer regeringens krav til alle offentlige
myndigheder om, at 80 procent af al kommunikation med
borgerne fra i år skal foregå digitalt.
Endelig er der de regler om offentlige ombud på indkøbsområdet, som politiet også er underlagt. Det er for
eksempel Moderniseringsstyrelsen, der via et udbud indkøber de computere, som udleveres til politiets ansatte.
Men mærket kan skifte fra år til år – og det giver problemer med allerede igangsatte projekter, som skal fungere
på ny hardware samt dockingstationer, der ikke passer til
de nye bærbare computere.
Når man så oven i hatten lægger, at politiets it-systemer stort set alle er lavet i 1990´erne, og at nye tiltag
bygger oven på et smuldrende fundament af gamle
koder – så kan man godt forstå, at der ikke er mange, som
misunder den opgave, det er at skabe overblik og rydde op
i politiets systemer. Imens betaler politikredsene en dyr
regning i form af spildtid på systemer, der burde understøtte arbejdet, men som i øjeblikket sænker det.
Beredskabet i Aalborg
• Vi oplever en masse problemer, som er
generende og tidskrævende. I Beredskabet
har vi forholdsvis få skrivestuer og computere
til mange mand. Vi deles, og logger af og på
mellem opgaverne. Det tager 10 minutter at
komme på med sit eget login, og det er lang
tid at bruge, hvis man bare skal indføre en kort
tilføjelse til en sag.
• Kun halvdelen af computerne kan komme på
internettet. Så må man vente til dagen efter,
eller også går sagen i glemmebogen, fordi
andre tager over. Det er ikke usædvanligt, at
kollegerne og jeg selv bruger mellem en halv og
en hel dag om ugen i spildtid på it.
• Når vi registrerer i POLSAS, siger den ofte, at
filen ikke er gemt – når man så tjekker, viser
det sig, at den er gemt. Så får man lige det der
lille chok. Selv har jeg ikke været udsat for at
miste filer, men det er der flere kolleger, som
har.
• Med hensyn til HR-portalen, hvor vi opdaterer
vores arbejdstid, og hvad vi ellers bruger den til,
så er der åbenlyse mangler. Vi får at vide, at det
er meget vigtigt, at vi opdaterer alt, vi laver.
Men helt almindelige arbejdsopgaver eksisterer
ikke i systemet. For eksempel bruger vi meget
tid på tvangsindlæggelser – det kan sagtens
tage tre-fire timer. Men den type arbejde kan
ikke opdateres. Så er man i tvivl om, hvordan
man skal opgøre det.
• BIFROST er lidt lang tid om at komme igennem, når vi søger på et køretøj. Det varierer,
nogle gange er det rimelig hurtigt, andre gange
kan du være nået ud af kredsen, mens man følger efter bilen. Det er et problem, at BIFROST
logger af, hvis man ikke har brugt systemet i 20
minutter. For at undgå det, sidder vi og laver
tilfældige forespørgsler på biler – simpelthen
for at holde systemet aktivt. Men det må vi jo
egentlig ikke, det vil sige, at vi risikerer en sag i
DUP´en for at holde terminalen i live.
P
”Kun halvdelen
af computerne
kan komme på
internettet. Så må
man vente til dagen
efter.” Bjarne Holst,
Bjarne Holst,
Beredskabet i Aalborg
Mellem
en halv til en
hel dags
spildtid om
ugen på it
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 15
? !
Koncern IT:
VI ARBEJDER MED
UDFORDRINGERNE
DANSK POLITI har sendt en række spørgsmål afsted til Koncern IT som følge af den
kritik, som vores tema om politiets it rejser.
Læs svarene herunder.
En lang række kilder på tværs af kredsene nævner,
at der er problemer med at komme på internettet
på politiets maskiner. Man har fra Koncern IT bedt
kredsene – så vidt vi er informeret – om at tage
eksisterende løsninger ned, som nu er erstattet med
det nuværende net. Hvad er baggrunden for det, og
har du et bud på, hvornår forbindelserne kommer til
at fungere?
- Koncern IT er glad for at kunne levere en internetløsning direkte på politi-pc’en, hvilket ikke var muligt
for bare et par år siden. Vi er dog samtidigt fuldt
ud bevidste om, at løsningen endnu ikke fungerer
optimalt. Vi har derfor – parallelt med mange af
vores andre it-projekter – arbejdet fokuseret på at
udvikle og etablere en ny, velfungerende internetløsning, som pt. testes. Der er en klar forventning om
at have den nye løsning på plads inden udgangen af
juni måned.
En anden frustration på tværs af kredsene er,
at man ikke altid kan regne med, at dokumenter rent faktisk gemmes i POLSAS. Er det en
problemstilling, som Koncern IT arbejder på at
løse? Har I et bud på, hvornår det sker?
- Koncern IT har kendskab til udfordringen og
arbejder på at løse denne. Det er forventningen, at en ny løsning rulles ud i løbet af den
kommende uge (uge 26, red.). Udrulningen af
løsninger afhænger dog af den aktuelle beredskabssituation.
- En kort beskrivelse af udfordringen: Af
sikkerhedsårsager gemmes en midlertidig
fil indeholdende data fra brugerens
POLSAS-arbejdssession på brugerens H-drev,
frem for lokalt på brugerens egen politi-pc.
Fejlen med mistede dokumenter i POLSAS,
menes at opstå ved et glimtvist udfald af
P
16 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
”Vi oplever
POLSASproblemer med
rapporter, der
forsvinder, og
daglige problemer
med, at vi ikke
har adgang til
internettet.”
Peter Bloksgaard,
Tungtvognscenter Nord
Der sker
ingenting
Peter Bloksgaard,
Tungtvognscenter Nord
• Vi oplever POLSAS-problemer
med rapporter, der forsvinder, og
daglige problemer med, at vi ikke
har adgang til internettet. Vi skal
ofte lave almindelige søgninger hos
vores samarbejdspartnere og skrive
resultatet ud. Første problem opstår,
når vi ikke kan komme på nettet,
andet problem dukker op, når vi
ikke kan printe. Så skal vi fejlmelde
printeren til ESS. Det svarer i min
øjne til at ringe til en håndværker i
København, når man skal have lavet
noget i Aalborg.
• De generelle systemer er rystende
langsomme. Kommer du endelig på
nettet, har du ventet fem minutter,
før det åbner. Selv om vi bliver ved
med at efterlyse løsninger, sker der
ingenting.
Smides
hele tiden af
POLVAGT
og savner en
elektronisk
underskrift
John Andersen
afdelingsleder i Beredskabet i
Slagelse, Sydsjællandsog Lolland-Falsters Politi
• Det er ret irriterende, at POLVAGT, som
jeg benytter meget som afdelingsleder,
lukker ned af sig selv efter cirka 10 minutter, hvis programmet ikke er i brug. Og
når man så smides af, skal man begynde
helt forfra med at klikke sig hen til det
skærmbillede, man arbejdede i. Systemet
husker det ikke selv.
• Man siger, at det skyldes sikkerhedshensyn, at POLVAGT lukker ned. Men helt
ærligt, hvor hemmeligt kan det være?
HR-portalen lukker for eksempel ikke ned.
Jeg logger ind omkring seks-syv gange på
en arbejdsdag – og det er bare i POLVAGT.
Jeg benytter typisk syv forskellige it-systemer hver dag – plus internettet.
• POLSAS er blevet en smule forbedret, efter at POLSAG blev droppet. Men
man mangler virkelig at kunne indsætte
overvågningsbilleder eller videoer på en
sag. I dag skal man oprette en selvstændig, fysisk billedmappe på sagen. Måden,
vi indhenter billeder og videoer, er også
besværlig. Vi har et USB-stik med ud til
”kunden”, hvor vi får lagt materialet på.
Men hjemme på stationen skal vi brænde
billederne eller videoen ned på en CD-rom,
som lægges på sagen, da USB-stik er for
dyre.
• Vi må stadigvæk printe og sende sager
til andre kredse. Eksempelvis hvis man har
fundet en bil i Slagelse med tyvekoster,
der stammer fra et indbrud i Roskilde. Vi
kan godt se sagen fra Roskilde i POLSAS
og tilføje de nye oplysninger. Men for det
første opdager efterforskeren sjældent, at
der er kommet nye spor i vedkommendes
sag, da systemet ikke ”advarer” om det,
og han/hun sidder jo ikke og ser på gamle
sager. For det andet skal jeg skrive under
på sagen, hvis jeg har tilføjet nye oplysninger, og vi har endnu ikke fået en digital
signatur i politiet. Så det ender med, at
man ringer til efterforskeren i den anden
kreds, fortæller om de nye oplysninger,
printer sagen ud, underskriver den og
sender den afsted med posten.
17
?
!
adgangen til H-drevet. Efter den netop afsluttede udrulning af Windows
7, er politi-pc’erne nu beskyttet med
kryptering af lokale diskdrev. Dette
sikrer pc’ens datadrev imod udenforstående og afstedkommer, at
vi fremadrettet trygt kan benytte
brugerens lokale drev frem for brugerens H-drev til opbevaringen af den
midlertidige POLSAS fil.
Man har et ønske om, at borgerne skal
anmelde digitalt. Men når det sker,
skal politiet stadig printe anmeldelsen ud og skrive den ind i politiets
systemer, hvilket opfattes som ude
af trit med digitaliseringen. Er der en
plan for, om digitale anmeldelser i
fremtiden ryger direkte ind i politiets
systemer?
- Koncern IT er enig i, at det ikke er
optimalt, at hele anmeldelsesprocessen ikke er digital. Opgaven omkring
digitalisering af de interne processer
er dog noget mere kompliceret end digitaliseringen af skabelonerne på politi.dk. Det er derfor besluttet at dele
de to opgaver op og i første omgang
sikre en optimal proces for borgeren.
Men der er iværksat et projekt, som
skal sikre, at vi også kan effektivisere
den interne arbejdsgang.
Vi oplever kritik af, at der fra Koncern IT bliver fokuseret mere på at
overholde deadlines end at sende
gennemprøvede løsninger ud i kredsene. Senest med
det nye system til fejlmelding af computerproblemer
til kundeservice hos Koncern IT, som skabte problemer og lange ventetider. Et andet eksempel er CEBRA
og politi-applikationen, der har været fejlmeldt siden
6. maj. Er det en problematik, I har fokus på? Og
hvordan forholder I jer til kritikken?
- Koncern IT har i alle it-projekter fokus på at levere
i rette kvalitet, til tiden og til den aftalte pris. Det
er selvsagt, at kvaliteten af leverancerne skal være
i orden, og Koncern IT bruger mange ressourcer på
at sikre, at løsningerne er testede så grundigt som
muligt inden idriftsættelse.
- Mht. til de konkrete eksempler:
• HP Service Manager (systemet til fejlmelding af
computerproblemer) har siden foråret 2014 været
under opgradering. Der arbejdes dagligt på at udbedre fejl og mangler i en prioriteret rækkefølge, og
vi har etableret et uddannelsesforløb for superbrugere i alle kredse og internt i Koncern IT. Målet er at
have et korps af medarbejdere, som kan hjælpe andre, samtidig med at vi arbejder på hurtigst muligt
at skabe et stabilt og brugervenligt system.
•B
orger-app’en har desværre i den seneste tid været
ustabil på visse funktioner. Der arbejdes intenst
på at finde årsagerne til problemerne. Det skal dog
siges, at app’en har fungeret stabilt fra idriftsættelsen i 2014 til maj 2015.
Hvordan sikrer I, at de centrale medarbejdere hos KIT
får forretningsindsigt i politiet som organisation?
Dette efterspørges nemlig fra flere centrale kilder, der
oplever, at det er svært at forklare medarbejdere i for
eksempel Kundeservice, hvilken fejl man melder ind
– ligesom det kan være svært at forklare, hvorfor en
sag er en hastesag.
” Koncern IT har i alle it-projekter fokus på
at levere i rette kvalitet, til tiden og til den
aftalte pris.” Koncern IT
18 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
- Koncern IT har i Center for Service siden efteråret
2014 gennemført sektionsbytninger, hvor medarbejderne i henholdsvis Kundeservice (vores helpdesk
supportere) og Onsite (vores lokale supportere, som
er placeret ude i kredsene) kommer på besøg hos
hinanden i to arbejdsdage. For kundeservicemedarbejderne er formålet primært at få et indblik i det
daglige arbejde i en politikreds. Sektionsbytningerne
vil fortsætte 2015 ud.
En kritik af Koncern IT går desuden på,
at man er ivrig efter at opfinde nyt,
men ikke bruger så mange kræfter
på at få de basale ting til at fungere
– som for eksempel internet, gamle
systemer, rapporter der forsvinder i
POLSAS med videre. Hvad er jeres prioriteringer? Og er der hold i kritikken?
- Koncern IT bruger mange kræfter
på at forbedre politiets it-landskab
som en samlet helhed. Det betyder, at
der arbejdes både på at gennemføre
it-projekter, som skaber helt nye og
forbedrede arbejdsgange, men også
at der arbejdes med at sikre, at vores
eksisterende it-systemer fungerer så
optimalt som muligt. Populært sagt
P
Hvordan arbejder man i Koncern IT med at give en
support, der fokuserer på brugernes behov? Lige nu
oplever de kilder, vi har talt med ret stor irritation
over ikke at vide, hvornår en given opgave er færdig,
ligesom det kan være svært at vide, om opgaven er
forstået korrekt af personalet i Kundeservice.
- I Koncern IT har vi i efteråret 2014 defineret et
servicekoncept, og vi arbejder til stadighed på at
forbedre vores kommunikation ud mod politiets
medarbejdere. Som en del af arbejdet med vores
brugertilfredshedsundersøgelse laver vi opfølgning
over for de medarbejdere, som tilkendegiver, at de
er meget utilfredse med vores service
med henblik på forbedring af både
interne arbejdsgange og vores service
generelt.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 19
”Systemet er ikke
lagt an på brugeren,
men på at sikre en
smidig sagsgang hos
KIT Kundeservice.”
Jeg
må ikke
hjælpe
kollegerne
Niels Erik Krarup Nielsen,
systemadministrator hos
Østjyllands Politi
Niels Erik Krarup Nielsen,
systemadministrator hos
Østjyllands Politi
• Tidligere sad jeg i IT-afdelingen
hos Østjyllands Politi, hvor vi blandt
andet ydede support, når kollegerne havde problemer. Med den nye
struktur, hvor vi har givet to årsværk
til Koncern IT, er vi blevet frataget
systemrettighederne. Det gør, at jeg
sidder med kompetencerne, men
ikke har muligheden for at hjælpe,
når der er problemer, og det virker
uhensigtsmæssigt.
• Det frustrerer kollegerne, at de ikke
ved, hvornår de får support på en
hastesag. Systemet er ikke lagt an
på brugeren, men på at sikre en smidig sagsgang hos KIT Kundeservice
(KIT = Koncern IT, red.). Det hjælper
bare ikke den politimand, der har et
akut problem, som skal løses, før
arbejdet kan gøres.
• Et andet problem er, at der er
ansat mange nye personaler hos KIT
Kundeservice, der ikke kender til politiarbejdet eller politiets systemer.
Det skaber nogle frustrationer, som
måske løses på sigt, men som lige
nu er ret store.
20 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Jeg har
ventet en
måned på
svar
Allan Markussen,
Forebyggelsessektionen,
Østjyllands Politi
• Jeg har et helt aktuelt tilfælde, hvor
jeg er blevet koblet af muligheden
for at finde hemmelige telefonnumre. Jeg har fejlmeldt sagen hos
Onsite to gange, men der er gået en
måned nu, uden at jeg har fået en
tilbagemelding. Det er irriterende i en
i forvejen travl og presset hverdag,
når man skal spilde tid på den slags
forhindringer.
• HR-portalen, hvor vi registrerer
vores tid, er desuden meget langsom, og her på det sidste er den ofte
lukket ned. Når det sker, er det ikke
muligt at tidsregistrere, og hvis man
så har fri et par dage, ligger der en
rykker på, at man ikke har gjort, som
man skulle – men det skyldes jo, at
systemet i sig selv ikke fungerer.
LÆS OGSÅ
• Hvordan Forsvaret
takler sine itudfordringer.
• En it-eksperts gode
råd til, hvordan
store statslige itsystemer, som for
eksempel POLARIS,
undgår at kuldsejle.
• Om alarmcentralens
it-system, der er en
succeshistorie.
Alt sammen på
www.dansk-politi.dk
? !
kan man sige, at vi ombygger flyet, mens vi flyver.
Det er en svær opgave, men det er nødvendigt, hvis
vi skal kunne levere tidssvarende it-løsninger i en
mere og mere kompleks verden. Der afsættes således både ressourcer til nyudvikling og til opgradering/vedligeholdelse.
- I den samlede plan for alle større it-projekter er
der således også en række interne opgraderings- og
udviklingsopgaver, der skal sikre en endnu bedre
og mere effektiv drift. Mindre projekter og generel
vedligeholdelse af it-systemerne prioriteres sammen med de enkelte forretningsejere og i de dertil
hørende brugerfora – for på denne måde at skabe
maksimal gennemsigtighed i forhold til vores prioriteringer. Denne struktur er ikke helt på plads for alle
systemer, men det er forventningen, at den fremover vil skabe en langt større gennemsigtighed.
De kilder, vi har talt med, er samstemmende enige om, at der spildes mange timer på grund af fejlmeldinger, nedbrud i systemerne,
rapporter der bliver væk og internetforbindelser, der ikke fungerer.
Er dette timespild et, man har forholdt sig til i Rigspolitiets direktion?
- Koncern IT er meget bevidst om, hvad en fejl eller et nedbrud
kan have af betydning for det daglige politiarbejde. Vi er samtidig
nødt til at prioritere vores ressourcer, da der findes mere end 400
forskellige systemer, der skal supporteres. Det gør vi ved, at vi
indgår en aftale med brugerne om, hvilke mål der skal opfyldes i
forhold til support og drift af det enkelte it-system. Når der laves
en serviceaftale på et system, er det primært ud fra en vurdering
af, hvor kritisk systemet er. For at sikre kontinuerligt fokus på
service er der etableret et IT Driftsforum, hvor repræsentanter fra
kredsene og Rigspolitiet en gang i kvartalet mødes med Koncern
IT. Her rapporterer vi løbende på serviceniveauet. Ligeledes aftaler
vi løbende forbedringstiltag, der prioriteres og følges.
Om Koncern IT
Koncern IT (KIT) er dansk politis centrale it-afdeling. I 2012 blev Michael Steen Hansen ansat som it-direktør i Koncern IT. Han
kom fra en stilling som it-direktør i Region Sjælland, og skulle nu stå for den store opgave det er at modernisere politiets it. I
midten af juni var han dog pludselig nødsaget til at forlade posten af personlige årsager. Derfor er afdelingschef i Justitsministeriet, John Vestergaard, nu konstitueret direktør hos Koncern IT.
KIT’s hovedopgave er at drive og udvikle politiets og anklagemyndighedens it-systemer og platforme. Derudover varetager
KIT brugersupport til alle i politiet.
KIT beskæftiger cirka 300 medarbejdere og er inddelt i fire centre og en afdeling:
• Strategiske Stabe er ansvarlig for landsdækkende strategier og politikker inden for it-området. Centret har både en myndigheds- og rådgivningsrolle over for hele dansk politi inden for it-sikkerhed, arkitektur og investeringsplanlægning. Centeret er
desuden ansvarlig for it-porteføljen og planlægning på tværs af organisationen.
• Service er KIT’s primære forbindelse til brugerne i dansk politi. Det er her brugerne henvender sig med spørgsmål og fejlmeldinger på politiets it-systemer og udstyr.
• Udvikling har til opgave at gennemføre og styre it-projekter i dansk politi. Projekterne vedrører politiets interne it-systemer,
store EU-projekter og udvikling af borgerrettede applikationer med mere. Centret er desuden ansvarlig for videreudvikling af
politiets it-applikationer og infrastruktur.
• Drift sikrer, at dansk politis it-systemer og platforme kører i forhold til serviceaftalen og har ansvaret for, at politiets infrastruktur og it-systemer vedligeholdes og til stadighed er driftsmæssigt stabile.
• P OLARIS er et udviklingsprogram, der skal resultere i implementering af en ny og moderniseret it-understøttelse af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed.
Kilde: Rigspolitiet
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 21
Nyt sagsbehandlingssystem
rulles ud fra slutningen af 2017
– om alt går vel
Der er stadig adskillige punkter på to-do-listen, inden de ansatte i politiog anklagemyndighed kan få fingrene i POLARIS – deres kommende
sagsbehandlingssystem. Men indtil videre går alt efter planen, fortæller
Arne Gram, der er projekt- og afdelingschef for POLARIS-sekretariatet.
Mange forløb i gang på samme tid
POLARIS-sekretariatet, der er et tværgående
forretningsprojekt og har til huse ved Rigspolitiets
Koncern IT i Hvidovre, afsluttede sidste efterår en
omfattende foranalyse, som kortlagde alle sagsbehandlingsprocesser i politi- og anklagemyndigheden.
Foranalysen er siden blevet evalueret af en række
kommende brugere, som er tilknyttet projektet som
ressourcepersoner. De vendte tomlen op, fordi de
mener, at det er lykkedes POLARIS-sekretariatet
at komme hele vejen rundt om de processer, et nyt
sagsbehandlingssystem skal kunne håndtere. Ligesom projektet har stor fokus på brugervenlighed og
brugerinvolvering.
Så langt så godt.
Nu er selve analysefasen så i fuld gang, hvor sekretariatet analyserer videre i de spor, som er defineret i foranalysen.
Parallelt med dette har man undersøgt markedet
for potentielle it-leverandører, og flere store firmaer
– både internationale og nationale – har vist interesse for at udvikle POLARIS. Sekretariatet er desuden
22 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
i gang med at udforme en såkaldt business case, der
holder gevinster ved et nyt sagsbehandlingssystem,
i form af eksempelvis effektiviseringer og kvalitetsforbedringer, op mod de forventede udgifter. Dertil
kommer udarbejdelse af en udbudsstrategi, som
sekretariatet også arbejder på.
It-Projektråd skal risikovurdere
- Vi har med andre ord gang i mange processer på
én gang. Vi forventer, at vi er færdige med behovsanalysen ved årets udgang. Det kan lyde som lang
tid, men det er kravsspecifikationerne – og dem er
der rigtig mange af – som skal sikre os en god aftale
med leverandøren, fordi vi har tænkt på alt, vi har
behov for, inden vi sender opgaven i udbud, fortæller
projekt- og afdelingschef Arne Gram.
Før EU-udbuddet skal POLARIS-projektet risikovurderes af Statens It-Projektråd. Det har været
et lovkrav siden 2011 for alle statslige it-projekter
på over 10 millioner kroner for at forhindre, at der
søsættes projekter, der ikke er sejlklare. Arne Gram
forventer, at POLARIS vil blive sendt til vurdering
hos it-projektrådet efter sommerferien.
- Når analysefasen er færdig i slutningen af i år,
påbegynder vi anskaffelsesfasen. Den løber også i
et års tid, og det bringer os frem til omkring november 2017, hvor vi forventer så småt at kunne sætte
implementeringsfasen i gang. Men husk, det er med
forbehold, at jeg sætter denne dato, lyder det endnu
en gang fra Arne Gram.
Et af de uafklarede punkter er for eksempel at
få skabt vished om økonomien for projektet. Hvor
mange millioner kroner skal der til, førend de ansatte
i politi- og anklagemyndighed får et nutidigt sagsbehandlingssystem – og hvem skal betale regningen?
AF KARINA BJØRNHOLDT
D
Det er med alle mulige forbehold, at Arne
Gram nævner efteråret 2017 som det
tidspunkt, hvor man kan begynde at implementere politi- og anklagemyndigheds
nye sagsbehandlingssystem i en eller flere
pilotkredse. Hvordan, implementeringen præcist skal
foregå, er endnu ikke afklaret.
Baggrunden for Arne Grams forsigtighed skyldes,
at der er så mange analyser, processer og beslutninger, der endnu mangler at blive gennemført i det
gigantiske projekt. Så der kan sagtens forekomme
bump på den ellers så nøje og veltilrettelagte vej
mod mål. Men indtil videre går alt, som det skal.
KORT NYT
Net-svindlere bliver
afsløret på tastaturtryk
Der er et kapløb i gang mod svindlere, som fra hele
verden forsøger at stikke elektroniske snabler ned
i vores konti via netbank eller andre databaser. Nu
er tryk og tempo i måden, vi benytter tastaturet
på, blevet en del af en metode, som kan afsløre,
når forbrydere via internettet forsøger at få adgang til konti, som tilhører andre.
Hos NemID har man i halvandet år udviklet på
en ny software, der blandt andet inddrager brugerens tasterytme, som er forskellig fra person til
person. Transaktioner over nettet bliver i stigende
grad overvåget af selskaberne bag. Er der et eller
flere mistænkelige forhold i en transaktion, har
man mulighed for at stoppe denne, før pengene
bliver overført – nu altså også med tastetryk som
et af de parametre, man holder øje med.
Centralisering vækker bekymring
Den norske pendant til Rigspolitiet – Politidirektoratet – har vokseværk. Da direktoratet
blev oprettet i 2001 talte det 120 årsværk, men
i dag er det oppe på 262 årsværk. Eksempelvis
er Politidirektoratets brug af konsulenter steget
med 80 procent det seneste år - til en pris af 186
millioner norske kroner.
Hos norsk politis fagforbund, Politiets Fellesforbund, ser man vokseværket som et udtryk
for, at politiet bliver mere og mere topstyret og
centraliseret. Og man frygter, at de mange årsværk i Politidirektoratet får den konsekvens, at
der må skæres i antallet af polititjenestemænd
på gaden.
- Det gør mig urolig. Det er ude blandt borgerne, at tilliden til norsk politi opbygges. Vi er
bange for, at styrkelsen af Politidirektoratet
sker på bekostning af den daglige tjeneste, siger
næstformand i Politiets Fellesforbund, Unn
Alma Skatvold, til NRK.
Hos Politidirektoratet påpeger man, at der har
været behov for at styrke nogle centrale funktioner, hvilket blandt andet kom frem i politianalyserne, der blev udarbejdet efter Utøya.
Afhør en plante
og fang forbryderen
Det lyder fuldstændigt surrealistisk, men den skulle være god nok.
Amerikanske laboratorieforsøg har påvist, at planter, chipsposer
og lignende kan forvandle sig til visuelle mikrofoner. Potentialet
er stort. Forestil dig to kriminelle, der står og aftaler en forbrydelse uden for en café. Her er der både et overvågningskamera og
beplantning. Planterne opfanger lydbølgerne fra samtalen mellem
forbryderne. Kameraet optager scenen – herunder vibrationerne
i bladene. Efterfølgende kan en computeranalyse skelne ganske
små farveforskelle i hver enkelt pixel, som skabes, når bladene
vibrerer. Computerprogrammet omsætter farvevariationerne til
toner, og selvom nogle af de fine nuancer går tabt, er de fleste ord
i samtalen blevet forståelige. Beviserne er hjemme.
Kilde: Illustreret Videnskab
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 23
DER
ANMELDES
FOR
LIDT!
Politiforbundets ekspert
undrer sig over, at der kun i
snit anmeldes omkring 100
arbejdsskader i forbindelse
med færdselsulykker i politiet.
- Hvis man holder det op mod
antallet af færdselsulykker,
antal involverede med mere,
så er det et procentuelt meget
lavt tal, mener han.
AF NICOLAI SCHARLING
24 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Flemming
Olsen har
beskæftiget
sig med arbejdsskader i 13 år.
Flemming Olsen, en af landets
førende eksperter på arbejdsskadeområdet og forbundssekretær i Politiforbundet, siger det til hudløshed og i alle
sammenhænge:
- Husk at gå til lægen. Husk at anmelde. Altid, altid, altid!
Og han ved, hvad han taler om.
Flemming Olsen er med til at sikre,
at Politiforbundets medlemmer med
afstand er en af de faggrupper, som
modtager flest penge i erstatning.
Samt at Politiforbundet bruger et
voksende antal millioner på juridisk
bistand i arbejdsskadesager.
For systemet er tungt.
Og derfor hjælper det ikke, at politifolkene glemmer at anmelde skader
og gå til lægen i tide. Et lægebesøg, et
halvt år efter en skade, gør en arbejdsskadesag stort set umulig at føre og
bevise. I hvert fald meget tung.
- Derfor undrer det mig også, at vi
har så få anmeldelser i forbindelse
med færdselsulykker. Cirka 100 om
året. Hvis man holder det op mod
det samlede antal ulykker i færdslen
i forbindelse med tjenesten, er det
et meget lavt antal, siger Flemming
Olsen.
Noget tyder på, at politifolkene måske ikke tænker sig om, eller glemmer
at anmelde. I 2014 blev der indberettet
465 færdselsulykker med modpart
til forsikringsafsnittet i Rigspolitiet.
Dertil skal lægges et endnu større
ukendt antal ulykker ude i kredsene
uden modpart, men med skader.
”Jeg tror, at vi alene i
politiet mister mange,
mange millioner kroner.
Det er i hvert fald
værd at undersøge.”
-Vi kan måske være helt nede på
5-10 procent som anmelder, til trods
for at de har siddet i et køretøj, som
er blevet påkørt eller har påkørt en
genstand. Som er blevet vredet eller
kastet rundt i samme forbindelse,
siger Flemming Olsen.
- Det er dumt og ærgerligt. Vi taler
mange tusinde kroner i mulig erstatning og gratis behandlinger i forskel på
at anmelde og glemme. Det er vigtigt.
Selv det mindste vrid kan på år udvikle
sig til kroniske smerter eller led, som
skal udskiftes. Kroppen skal altså
holde hele livet og karrieren, fortsætter han.
MANGLER REGLER
Trafikken er det mest risikable sted at
befinde sig som politier. Og der gøres
løbende et meget stort arbejde for at
sikre køretøjer og uddannelse.
Alligevel er der stadig mange tilskadekomster.
Flere vil være langtidspåvirkede.
- Vi har arbejdsskader, som påvirker
hele livet. Der går mange rundt derude
og betaler af egen lomme for de
lindrende behandlinger, som skal gøre
dem i stand til at have et arbejde og
en hverdag, siger Flemming Olsen.
Her konflikter lovgivningen og arbejdsgiverens måde at agere på med sund
fornuft, fastslår han.
- For ifølge lovgivningen skal
arbejdsgiveren betale for helbredende behandling, hvilket typisk vil sige
i et år. Lindrende behandling er ikke
omfattet. Det skal man klare selv. På
den måde bruger vi unødigt mange
penge på sygedage og sender dårlige
signaler til ansatte og tilskadekomne,
siger han.
KUNNE SPARE MILLIONER
Flemming Olsen er overbevist om, at
det ville være sund fornuft, økonomisk og arbejdsmiljømæssigt, at lave
et regelsæt, som gav mulighed for at
hjælpe tilskadekomne med behandlinger af smerter fremadrettet. Politiforbundet har allerede flere gange
forsøgt at rejse spørgsmålet over for
Rigspolitiet.
- Samfundsmæssigt giver det
god mening og sparer mange penge.
Synergieffekten i forhold til loyalitet
og tilfredshed blandt de ansatte,
bliver også stor. Følelsen af, at man
ikke bare er et nummer, men en ansat,
som der bliver taget hånd om. Jeg ved,
at andre allerede gør det, eksempelvis
DSB, som har en aftale med Falck
Healthcare i samme forbindelse, fastslår Flemming Olsen.
Han kunne godt ønske sig et større
forskningsprojekt, eksempelvis
arbejdsmedicinsk, som kortlagde
cost-benefit ved at ansætte fysioterapeuter og andre behandlere i staten.
- Vi ved, at det er milliarder af kroner som tabes om året på sygedage.
Jeg tror, at vi alene i politiet mister
mange, mange millioner kroner. Det er
i hvert fald værd at undersøge, siger
han.
„
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 25
PÅKØRT
SOM
PGII´ER
Politiassistent
Signe Callisen
26 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Politiets biler er
det farligste sted at
befinde sig. Det kan
Line Kallestrup og
Sine Callisen skrive
under på. Begge
politiassistenter
blev påkørt under
patrulje allerede
under uddannelsen.
Begge døjer med
alvorlige mén flere år
efter. Og begge har
oplevet systemet som
tungt og trægt – og
uden forståelse for,
at unge politifolk ofte
ikke har mere fokus
på arbejdet end eget
helbred.
SIGNES
ULYKKE
Signe Callisens patruljebil blev påkørt af en HT-bus en decemberaften
i 2006. Hun sad på passagersædet,
og kollegaen som kørte overså en
vigepligt.
Selv husker Signe intet fra påkørslen. Hun blev slået bevidstløs,
mast og trukket ud af bilen med blod
sivende ud af munden. Hun vågnede
på hospitalet og skulle have sprøjtet
kontrastvæske ind i kroppen forud
for scanning.
Scanningen viste ingen alvorlige
læsioner.
Signe Callisen vendte derfor efter
nogle ugers sygemelding tilbage på
arbejde og politiuddannelsen. På
piller.
Ret hurtigt derefter oplevede hun
pludselig, at hendes ryg blev vredet
helt skæv. Over- og underkrop sad
ligesom forskudt.
Scanningen havde nemlig ikke
registreret mindre skader. En af dem
er netop hendes diskus, som lækker
væske. Der er stort arvæv i musklerne, der bevirker, at musklerne/
leddene ikke stabiliseres ordentligt
langs rygsøjlen
Den forvredne ryg er siden vendt
tilbage igen og igen. Nogle gange
med halve års mellemrum. Og aldrig
helt til at forudsige. Signe Callisen
har ikke problemer med hverken at
løbe eller træne. Største udfordring
for ryggen kommer ved stillesiddende arbejde eller otte timers stillestående bevogtning iført vest.
Hun har endelig fundet den rette
behandling, som virker forebyggende. Det betyder også, at antallet af
sygedage minimeres.
Hun står bare alene med regningen, da den er lindrende, ikke
helbredende.
AF NICOLAI SCHARLING
Signe Callisen er 33 år og aner ikke, om hun kan tåle
en graviditet.
Hun vil gerne have børn på et tidspunkt i fremtiden. Spørgsmålet er, om ryggen kan klare det.
Hun har spurgt. Men ingen eksperter tør lægge
hovedet på blokken i den anledning.
Signes nedre ryg kan nemlig med et fingerknips
pludselighed ”skride” ud til siden og skævvride hende med voldsomme smerter i dagevis.
Smerterne er alle resultat af en over otte år gammel færdselsulykke.
Dengang Signe Callisen som politielev, en sen
decemberaften, blev påkørt af en HT-bus under
patrulje.
Hun sad på passagersædet, og ulykken skyldtes,
at politiassistenten i førersædet ikke havde orienteret sig ordentligt.
Line Kallestrup var også politielev, da hendes
patruljebil blev torpederet af en kvindelig bilist
under udrykning i sommeren 2008. Hun sad også på
passagersædet.
Ligesom Signe Callisen har Line Kallestrup syv år
senere mén efter ulykken.
Faktisk gælder det for begge politiassistenter, at
de af egen lomme skal betale mange tusinde kroner
årligt, for at kunne få den behandling, som gør dem
i stand til at passe politiarbejdet, uden et hav af
sygedage.
Det undrer og ærgrer.
„
27
HELBREDENDE
BEHANDLING
– IKKE
LINDRENDE!
Som lovgivningen er skruet
sammen, kan skadeslidte politifolk få hjælp til
helbredende behandlinger.
Som regel af et års varighed.
Når skaden er permanent,
kronisk eller andet, er der
tale om lindrende behandlinger, som betales af egen
lomme eller af skadeslidtes
forsikringsselskab.
Politiforbundet har flere
gange forsøgt at rejse problematikken over for arbejdsgiveren.
Det er nemlig negativ kassetænkning fra staten.
- Samfundsmæssigt vil der
være mange penge at spare
ved at lave et regelsæt for
at sikre lindrende behandling til skadeslidte. Alene
nedbringelsen af sygedage
ville gøre det rentabelt. Dertil
kommer en stor og væsentlig
synergieffekt i forhold til, at
de ansatte i den forbindelse
oplever arbejdsgiveren i et
mere positivt og menneskeligt lys. Ellers vil mange let
føle, at de blot er et nummer,
siger forbundssekretær og
ekspert i arbejdsskader,
Flemming Olsen.
Han henviser til, at sådanne ordninger kendes fra
andre organisationer, som
eksempelvis DSB, der har et
samarbejde med Falck
Healthcare på området.
28 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
- Vi lægger gerne helbred og fysik til. Og vi gør, hvad vi
kan for at passe vores arbejde. Men vi hænger på regningen i det lange løb og tilmed i en situation, hvor vi sparer
arbejdsgiveren for penge ved at minimere antallet af
sygedage, konstaterer de.
Siger ja til for meget
Begge er tilbage fuld tid på arbejde – Line dog pt. på
barsel frem til nytår.
Færdselsuheldene forfølger dem altså stadig i form af
dyre og regelmæssige behandlinger hos kiropraktor og
fysioterapeut. Som lovgivningen fortolkes i Rigspolitiet,
giver man nemlig ikke hjælp til lindrende behandling.
Kun helbredende.
- Når man ser det udefra, er det svært at forstå. Jeg
er kommet til skade i tjenesten. Jeg kom til skade, fordi
jeg passede mit arbejde. Jeg vil fortsat gerne passe mit
arbejde. Men jeg må selv betale for, at det kan lade sig
gøre, fortæller Signe Callisen.
Hun er glad for sit arbejde, glad for politiet og kollegerne, og for et miljø, hvor man løfter i flok.
- Der er ingen her, som kunne drømme om at melde
sig syge uden grund eller pjække. Fordi vi har respekt for
hinanden. Derfor siger vi også ja til alt for meget, fordi
vi ved, at et nej rammer en god kollega. Men det er også
et miljø, hvor der bare skæres og skæres. Det er lige før,
man er bange for at sige, at man er glad for sit arbejde,
for så er der bare ikke skåret nok, fortsætter hun.
Kroppen snyder
Line Kallestrup nikker.
Hun kender også oplevelsen af at ville tilbage på arbejde
og passe tjenesten efter ulykken – og så møde et system, som er tungt at danse med, langsomt, og som gør
én næsten paranoid for at skrive og sige det forkerte,
når man skal redegøre for skader og hændelsesforløb.
Et system, som hellere vil sygemelde end forebygge.
I starten handlede det for begge kvinder om komme
hurtigt tilbage – og videre.
De lærte i den forbindelse, at kroppen og sindet snyder – musklerne kompenserer for de egentlige skader.
Hvis man er ung, trækkes den periode ud. Men regningen vokser.
Det gav en falsk følelse af at være skadesfri, mens
skaderne arbejdede i kroppen.
Det gjorde også, at de gik for tidligt i gang og sled
ekstra på kroppen.
I dag ved de, at blandingen af smertestillende piller og
behandlinger sandsynligvis vil være en kronisk følgesvend resten af livet.
„
”Jeg kom til skade, fordi jeg passede mit
arbejde. Jeg vil fortsat gerne passe mit
arbejde. Men jeg må selv betale for, at det
kan lade sig gøre. Til gengæld sparer jeg
arbejdsgiveren for lange sygemeldinger.”
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 29
„
Ekspertens løftede
pegefinger:
GÅ ALTID TIL
LÆGEN!
• Glem at spille helt, glem
kollegerne som siger, at det
nok går over. Har du været
involveret i en ulykke og føler
det mindste ubehag eller kan
mærke smerter, så opsøg
altid læge. Fortæl hos lægen,
hvorfor du er kommet og om
hændelsen.
• Helst inden for en uge.
• Lægens journal kan ofte
være afgørende for senere
vurdering af en arbejdsskade
– og dermed også betaling af
behandling.
• Jo længere tid der går, før
dokumentation indhentes,
desto sværere er det at bevise en sammenhæng mellem
gener og ulykken.
• Mange vrid- og slidskader viser sig først for alvor mange
måneder efter ulykken – og
kan udvikle sig til voldsomme belastninger med tiden.
• Spørg altid ved den mindste
tvivl din politiforening eller
arbejdsmiljørepræsentant
om vejledning.
• Husk altid ved færdselsulykker at udfylde alle tre
sider på den tredelte blanket
– side tre handler om erstatning, og kan betyde mange
tusinde kroner erstatning i
svie og smerte.
Søg råd efter uheld
Line Kallestrup og Signe Callisen er ikke nedslidte.
De har bare fået smadret og vredet ryghvirvler godt og grundigt, lige
da karrieren startede.
Tilskadekomster er et af de væsentligste problemer i forbindelse
med politiarbejdet.
Til deres kolleger – måske især de unge, som har en tendens til at
tro, at de kan klare alt – lyder rådet derfor, at de skal tage skader
alvorligt.
- Sørg for ikke at nedtone eller fortrænge smerter og mén efter
uheld. Sørg for at søge råd hos dem, der kan hjælpe, fastslår de.
- Jeg tænkte ikke på erstatninger. Jeg ville bare være raskmeldt. Jeg
tænkte på, at jeg gerne ville fortsætte med at arbejde. Det var mit fokus. Det har jeg tænkt på hele tiden. Det var det, der var vigtigt. Men
jeg synes ikke, at systemet har fokus på at hjælpe én tilbage i arbejde
med de midler, der skal til, fortæller Line.
Hun var trods alt midt i 20’erne, nyuddannet og klar til drømmejobbet – derfor lod hun smertestillende piller sikre, at hun kunne være en
del af arbejdet.
Pas på jer selv
Signe Callisen har én gang til været udsat for en påkørsel i tjenesten.
- Jeg kender ikke omfanget af det nye uheld, eller om det har forværret den gamle skade eller givet nye skader, så jeg kan ikke sige, om det
er uden mén eller ej, fortæller hun.
- Nu skal jeg igennem hele tastearbejdet med indberetninger med
mere. Meget omstændeligt og meget angstprovokerende. Det er
systemet, som tager over. Mit råd til andre, og min grund til at stille op
her, er todelt. Jeg vil gerne fortælle alle andre, som havner i en lignende
situation, at de skal passe bedre på sig selv. Jeg ved, at fokus er på
at fortrænge det skete og komme videre med det samme. Det har
desværre bare en pris. Derfor er det så vigtigt at lytte til de rigtige, og
dem der ved, hvad der skal til. Ikke en tilfældig leder eller andre, som
måske bare har andre interesser, siger hun.
Signe Callisen undrer sig over, at Rigspolitiet ikke ser mere nuanceret på sager som hendes og Line Kallestrups. De kunne tilbyde hjælp til
de lindrende behandlinger. Men er sandsynligvis bange for en domino-effekt. I hvert fald er afstanden til de ansatte stor, konstaterer de.
”Jeg tænkte ikke på
erstatninger. Jeg ville
bare være raskmeldt.”
Line Kallestrup
30 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
LINES
ULYKKE
Line Kallestrup var i sommeren 2008 som PGII’er med under
udrykning, da en ældre, kvindelig bilist torpedere hende og
køremakkeren ved Ringvejskrydset i Glostrup. Hun sad på
passagersædet.
Line Kallestrup blev slynget hårdt til siden og vred ryggen
og nakken voldsomt.
Umiddelbart efter ulykken mistede hun følelsen i benene,
som dog vendte tilbage kort efter.
Efter en uges sygemelding var hun derfor tilbage på arbejde.
På piller, men med en krop, som virkede fit.
Til gengæld var hun også mere opfarende og grådlabil end
tidligere. Der var perioder med migræne.
I 2009 klarede Line Kallestrup sig på de få bevilligede behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor.
I 2010 tog smerterne i ryggen til. Migrænen kom også i
lammende anfald.
Hun gik til behandlinger, kunne næsten ikke stå op, levede
af Ipren og Panodil. Hendes fysioterapeut gjorde hende opmærksom på, at hun havde fået et vred på ryggen, og at det
var en arbejdsskade.
- I foråret 2010 tog det til, og jeg blev af en vikar på praksissen i Valby anbefalet at ringe til en fysioterapeut, Flemming
Enoch på Amager, som er specialist i færdselsuheldsskader.
Han flyttede mig på seks måneder til en normalt fungerende
hverdag. Der var ikke mere økonomisk hjælp at hente hos
politiet – sagen kørte nu som en aktiv arbejdsskadesag ved
Arbejdsskadestyrelsen. Det gjorde den to gange, fortæller
Line Kallestrup.
- Halvandet år efter ulykken blev jeg sendt til neurolog,
som skulle afgøre min mén-grad. Men jeg var mest interesseret i at kunne passe mit arbejde, så jeg talte min skade
ned. Jeg var ikke interesseret i erstatning, jeg var under 30
år og ville arbejde. Så det er mit fokus, og et råd jeg vil give
andre: Lad være med at nedtone din skade. For mig var det
vigtigt ikke at føle mig syg, derfor underdrev jeg, husker hun.
- Anden gang sad jeg over for en kvindelig neurolog, som
meget tydeligt ikke mente, at hun havde tid til den samtale
og undersøgelse. Den var overstået på fem minutter, og kort
efter kom der igen et afslag på mén-grad, fortæller Line
Kallestrup.
Det, hun havde brug for, var egentlig hjælp til lindrende
behandling, men det fik hun ikke.
- Man er mere interesseret i at give en mén-grad end at få
folk tilbage. Det undrer mig. Når vi kommer til skade, er vi
et nummer i rækken. Helt uagtet, at vi vil gå gennem ild og
vand for arbejdspladsen, siger hun.
”Jeg kan
intet huske,
den dag er
revet ud af
kalenderen.
Jeg anede
ikke, hvorfor
jeg vågnede
på hospitalet
og var øm
over det
hele.”
Signe Callisen,
politiassistent.
Line Kallestrup blev mor i april i år og er på barsel
frem til 2016.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 31
FOTO: SCANPIX
Politifolk kom til Bornholm
fra øst, vest, syd og nord – og de fleste var vist enige
om, at der var nok af dem. På
trods af iøjnefaldende beskyttelsesveste og det massive antal politifolk, vægtede politiet
på Bornholm fint opgaven mellem at sørge for sikkerheden
uden at puste til utrygheden.
Mens solen bragede ned over
klippeøens nydelige bindingsværkshuse, røgeriet omsatte
utallige salte, bornholmske
sild, og dansk demokrati udspillede sig i fuldt flor, var det
svært at forestille sig, at nogen
skulle have lyst til at skabe uro.
Det sørgede et fuldt bemandet
KSN og KST da også for var
svært. Gert Wilders rute blev
lagt om i sidste øjeblik, så de
opstillede demonstranter ikke
fik chancen for andet end at
demonstrere deres utilfredshed. På den måde kunne dansk
politi tage hjem i samme fredelige tilstand, som de kom. Bare
lidt mere solbrændte og måske
endda lidt mere udhvilede.
32 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
SOLSKIN
OVER ET
FREDELIGT
FOLKEMØDE
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 33
MEGET MERE END
BARE EN FAGFORENING
”DER
SKÆRES I TIMER
OG SERVICE TIL
FORDEL FOR
KOLDE
HÆNDER”
Politiet er under pres. Der skal performes og leveres under en politisk
dagsorden af mistillid og måltalsovervågning. Der skæres i timer og
service til fordel for kolde hænder og voksende ledelsessekretariater.
Kun Politiforbundet står vagt om faglighed og service.
• Vi kræver rimelige arbejdsvilkår og et politi, som flugter med virkeligheden
– ikke regneark og konsulentvælde.
• Vi kræver, at politiet får lov til at udvikle sig i takt med samfundet og globaliseringen.
I Politiforbundet kæmper vi dagligt for at få politifagligheden på dagsordenen.
• Vi arbejder for de bedste vilkår for dig og dine kolleger – hvad enten det gælder løn, arbejdsforhold, udstyr eller de mange andre forhold, der skaber en arbejdsplads og et fag.
Vi er et lille forbund med en stor stemme.
• Vi har et stærkt maskinrum, som er klar til at hjælpe dig, hvis det går galt.
Sidste år fik vi 27 millioner kroner hjem i arbejdsskadeerstatning til medlemmerne.
• Vi bruger millioner af kroner på at sikre vore medlemmers ret mod udnyttelse og
angreb i et stadig mere koldt system.
• Vi bruger de bedste eksperter og
advokater.
”VI ARBEJDER
FOR DE BEDSTE
VILKÅR FOR DIG
OG DINE
KOLLEGER”
34 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Hver dag svarer vi på spørgsmål og hjælper
i sager om arbejdstid, klager, pension,
uddannelse og løn.
Der er mere end nogensinde brug for et
forbund, der har menneskene i fokus.
Sammen er vi stærke
NYT FRA POLITIFORBUNDET
P
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 35
NYT FRA FORBUNDET
Politileder – kend arbejdstidsreglerne
Politiforbundet får mange henvendelser om tilfælde, hvor arbejdstidsreglerne ikke
overholdes. Problemstillingen er mere aktuel end nogensinde, fordi sikkerhed og
bevogtning har skudt antallet af politiopgaver i vejret.
Af Tania Kejser
Det er et problem, at en del af
de politiledere, der har ansvaret
for vagtplanlægningen i landets
politikredse, ikke har styr på
arbejdstidsreglerne. Det mener
forbundssekretær Svend-Erik
Jakobsen, der har ansvaret for
området i Politiforbundet.
- Der er et ekstra stort pres på
kollegerne lige nu, hvor antallet
af opgaver langt overstiger de
folk, vi har til rådighed i planlægningen. Og jeg forstår simpelt hen
ikke, at politikredsene ikke sørger
for at uddanne deres ledere i de
her regler. Hvis det skyldes, at
man ikke har tid eller overskud, så
tilbyder jeg gerne min hjælp, siger
Svend-Erik Jakobsen.
ROVDRIFT
På Station City oplever fællestillidsmand Torben Ryttergaard, at
der drives rovdrift på kollegerne.
- Kollegerne lider under de
mange omlægninger, og at det
er meget svært at regne med, at
man rent faktisk får fri på sin fridag. Det er især dem med mindre
børn, det går ud over, men også
dem, der har et aktivt fritidsliv,
som de gang på gang må sige nej
til, siger Torben Ryttergaard.
Han er bange for, at den hårdt
36 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
pressede dagligdag i sidste ende
går ud over loyaliteten mod
arbejdspladsen.
- Især i efteråret oplevede folk
problemer med at få fri på vigtige
mærkedage. Vi har et tilfælde,
hvor det skulle op på et højere
ledelsesniveau for, at en kollega
kunne få fri til sit eget bryllup.
Det er et af de grelle eksempler,
men dertil kommer børns fødselsdage, bryllupper i vennekredsen med mere. Det slider
på kollegerne og familielivet, og
det har store konsekvenser i det
lange løb, ligesom man til sidst
ikke føler, at man skylder sin
arbejdsplads særlig meget, siger
Torben Ryttergaard
FØLG VAGTPLANLÆGNINGEN
Der er ikke udsigt til, at problemet med
for mange opgaver til for få politifolk bliver løst i den kommende fremtid. Derfor
er det mere end nogensinde nødvendigt,
at politiforeningerne er opmærksomme
på at følge vagtplanlægningen tæt – og
være på forkant, mener Svend-Erik
Jakobsen.
- For at kollegerne ikke skal stå alene i
det her spørgsmål, er det nødvendigt, at
politiforeningerne følger vagtplanlægningen. Som tjenestemand skal man jo
møde ind, når man får besked på det –
ellers kan man komme i problemer. Og det
gælder sådan set også, selvom reglerne
bliver overskredet. Men hvis man kan nå
at stoppe en uhensigtsmæssig planlægning i god tid, er meget hjulpet, siger han.
- Ikke alle ledere kender reglerne. Eller
også lukker de øjnene for dem, siger
Svend-Erik Jakobsen, der opfordrer de
lokale politiforeninger til at følge op på
planlægningen i god tid, så man er på
forkant med eventuelle overskridelser.
Har du en eller flere fripolicer i PFA?
Det kan meget vel være tilfældet, da politiansatte gennem
deres arbejdsliv veksler mellem at modtage og miste pensionsgivende funktionstillæg. Derfor opstår der perioder,
hvor der ingen indbetaling sker på pensionskontoen, og der
bliver dermed tale om en fripolice.
Problemet med en sådan fripolice i PFA på fast rente har
hidtil været, at den risikerer at blive ædt op af administrationsgebyret på 684 kroner om året, hvis depotet er på
5.000 kroner eller derunder.
Det er tilfældet for omkring 1.700 medlemmer af Politiforbundet. Men nu er der
bedre vilkår på vej.
Det fortæller Finn Moseholm, forbundssekretær i Politiforbundet og pensionsekspert.
• Pr. 1. november tilbyder PFA alle med en fripolice på fast rente at blive flyttet over
til PFA-PLUS med markedsrente, samt et lavere administrationsgebyr på 1,1 procent om året i en femårig periode.
• PFA sender midt i juli et brev ud til medlemmerne vedrørende ovenstående tilbud.
• Finn Moseholms råd til medlemmerne er, at de skal tage imod tilbuddet.
Naturligvis er der altid en risiko forbundet med en rente, der påvirkes af finansmarkedet, men hidtil har markedsrenten vist sig at give et langt bedre afkast end den
faste rente, da markedsrenten pt. er på 7 procent mod 2,9 procent på den faste.
• Du kan få styr på, om du har en eller flere fripolicer i PFA ved at gå ind på PFA’s
hjemmeside og logge dig ind under ”min pension”.
10.563
1. nov.
1. dec.
1. jan.
1. feb.
1. marts 1. april
10.520
10.546
1. okt.
10.531
10.556
1. sep.
10.599
10.571
1. aug.
10.535
10.608
1. juli
10.669
1. juni
10.723
1. april 1. maj
10.655
10.703
ANTALLET AF POLITIFOLK I 2014/2015
10.702
Det er sidste tilmeldingsfrist, hvis du
ønsker at deltage i
Politiforbundets tillidsmandsuddannelse.
Kurset – TR-G1 – finder
sted fra den 21.-25.
september på Comwell
Korsør. Det er første
trin på den trappestige, der skal sikre det
bedst mulige fundament for tillidsrepræsentanternes arbejde.
Kurset er åbent for
alle medlemmer, men
foreningsformænd og
valgte tillidsrepræsentanter har fortrinsret.
Er du interesseret, skal
du tilmelde dig via din
lokale forening/tillidsrepræsentant.
10.752
24.7
Få styr på dine fripolicer
– for der er bedre vilkår på vej
1. maj
1. juni
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 37
UDRYKNINGSKØRSEL
FORVIRRING OM
HVORNÅR POLITIET
MÅ KØRE UDRYKNING
AF TANIA KEJSER
En betinget frakendelse af kørekortet
og en bøde på 4.000 kroner. Sådan lød
Landsrettens dom over en politimand,
der røg ind i en fartkontrol i forbindelse med standsning af en bil. Dertil
kommer en disciplinær sanktion fra
arbejdsgiveren på 1.000 kroner samt
udgifter til et nyt kørekort. I takt med
at flere ATK-biler bliver sendt på gaden,
vokser antallet af den type sager på
Politiforbundets bord. Noget tyder på,
at Udrykningsreglementet, fortolkningen af dette, og politiets arbejde ikke
hænger sammen.
For to år siden var Henning på vej til
retten med nogle papirer. På vejen så
han en bil af samme type og farve som
en, der var efterlyst for flere indbrud
i kredsen. Han eftersatte bilen med
henblik på at tjekke op på føreren.
- Kredsen var meget plaget af indbrud,
hvor der blev stjålet designermøbler, og
netop den her type bil var en, vi holdt øje
med i indbrudsgruppen. Ved henvendelse konstaterede jeg, at føreren var en
ældre herre, så jeg spurgte ikke på bilen
hos vagtcentralen, fortæller Henning.
I forbindelse med eftersættelsen
blev Hennings fart målt af en ATK-bil
(Automatisk Trafik Kontrol, red.) til 85
kilometer i timen på en vej, hvor man
må køre 50 kilometer i timen. En helt
almindelig politiopgave fik dermed et
efterspil på halvandet år, og kostede en
38 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
betinget frakendelse af kørekortet samt
en bøde på 4.000 kroner.
- Hele vejen igennem forløbet var
jeg meget forbavset over, at en helt
almindelig dagligdags arbejdsopgave
som at stoppe en bil kan have så store
konsekvenser. Stort set alle kolleger
ville have gjort det samme, tror jeg. I
byretten lagde man vægt på, at jeg ikke
havde spurgt på bilen hos vagtcentralen. Jeg havde altså ikke noget bevis for,
at jeg faktisk eftersatte en bil, fortæller
Henning.
10.000 kroner fattigere
Henning ankede dommen til landsretten, der troede på hans ord – også
selvom han ikke havde spurgt på den
bil, han standsede. Hennings forklaring
blev altså taget til efterretning, men
beskeden fra landsretsdommeren lød
på, at udrykningskørsel i den givne
situation ikke var i orden ifølge reglerne.
Derfor blev han dømt til at betale bøden,
ligesom han skulle tage sit kørekort på
ny. Alt i alt har sagen kostet Henning
omkring 10.000 kroner.
- Det overrasker mig, at der kan være
så stor forskel på, hvad politiet ser som
politiets opgaver, og hvornår der er
grund til at køre udrykningskørsel – og
hvordan en dommer ser på samme udrykningsreglement, siger Henning.
Det er han ikke ene om at mene. Efterhånden er han ved at være godt træt
af at tale om sagen, der ugentligt får
tillidsfolk og kolleger fra hele landet til
at ringe for at spørge om råd, fordi de
selv er havnet i en lignende situation.
Af samme grund – og fordi han ikke har
lyst til yderligere opmærksomhed – har
han valgt ikke at stå frem under eget
navn.
- Jeg kan jo ikke sige andet, end at jeg
selv blev dømt i en sag, hvor jeg troede,
at jeg passede mit arbejde.
Handlepligt og fartbøder
At Henning langt fra er den eneste
politiansatte, der i forbindelse med en
arbejdsopgave har modtaget en hilsen
fra den automatiske trafikkontrol, kan
man sagtens genkende hos Politiforbundet. Antallet af sager, hvor der ydes
advokatbistand, er steget betragteligt,
efter at antallet af ATK-vogne er vokset.
Normalt giver Politiforbundet ikke
advokatbistand i den slags sager, men
man vurderer, at sagerne lige nu er så
principielle, at Politiforbundet bør være
ekstra årvågent.
- Det skøn, som alle politiansatte gør
sig, når man vurderer, om der skal køres
udrykningskørsel, er sat under pres.
Dertil kommer, at der ikke er en klar linje
i de domme, der falder. Det er med til at
skabe uklarhed for de politifolk, der hver
dag skal foretage et hurtigt skøn bag
rattet, siger Claus Hartmann, næstformand i Politiforbundet.
”Hele vejen igennem
forløbet var jeg meget
forbavset over, at en
helt almindelig dagligdags arbejdsopgave
som at stoppe en bil
kan have så store
konsekvenser.”
Henning, politiassistent
hos Sydøstjyllands Politi
Men hvor stiller det så den enkelte politimand i dagligdagen?
- For mit vedkommende er der
ingen tvivl om, at jeg er blevet
mere defensiv i min kørsel. Jeg
sponserede i beredskabet forrige
weekend, hvor vi anholdt to
personer ved at eftersætte dem
via nogle GPS-koordinatorer. Det
havde vi ikke gjort, hvis jeg havde
kørt, fortæller Henning.
Dommen over Henning skaber
tvivl om, hvornår man som
politimand kommer i en situation,
hvor man får en fartbøde, hvis
man eftersætter en bil – eller en
tjenstlig irettesættelse, hvis man
ikke eftersætter den. Desuden
er der stor forskel på, hvorvidt
man kører i en af politiets civile
biler eller i en patruljevogn. En
hastighedssag i en uniformeret patruljevogn afgøres som
udgangspunkt i politikredsen,
mens en hastighedssag i en civil
patruljevogn afgøres som udgangspunkt af Den Uafhængige
Politiklagemyndighed.
Rigspolitiet analyserer
Rigspolitiet er i øjeblikket i gang
med at indsamle data om verserende sager, hvor en politiansat i
forbindelse med udrykningskørsel har fået en bøde. Det sker i
samarbejde med Rigsadvokaten
og har til formål at analysere på,
om retspraksis er ændret, eller
om det stigende antal bøder
udelukkende skyldes, at der er
kommet flere ATK-biler på vejene.
Når man er færdig med at samle
datagrundlag ind, analyseres der
på, om der er behov for at kigge
på Udrykningsreglementet.
Mangler klarhed
Carsten Weber Hansen er
formand for politiforeningen i
Sydøstjyllands Politi. Han har
fulgt Hennings sag tæt, og ser
flere problemstillinger i, at der
tilsyneladende er forskel på,
hvordan politiet fortolker Udrykningsreglementet, og hvordan det
fortolkes af anklagemyndigheden.
- Jeg oplever, at vi har hårdt brug
for en klar udmelding fra øverste
ledelse i Rigspolitiet om, hvornår
man som politimand må køre udrykningskørsel. Med den her dom
over en kollega fra Sydøstjyllands
Politi, er der klart sat spørgsmålstegn ved politiets skøn. Og det er
altså med til at skabe usikkerhed
om, i hvilke tilfælde, man må køre
udrykningskørsel, siger Carsten
Weber Hansen.
Godt politiarbejde udløser bøde
Han undrer sig over, at arbejdsgiveren i den konkrete sag efterfølgende valgte at give Henning en
disciplinær sanktion i form af en
bøde på 1.000 kroner.
- Hele vejen igennem har
Henning fået opbakning fra vores
lokale ledelse i, at han udførte
godt politiarbejde i situationen. Derfor er den disciplinære
sanktion meget lidt betryggende.
Som jeg tolker det, har vi nu fået
en dommers ord for, hvordan Udrykningsreglementet skal tolkes
– og meget tyder på, at politiets
praksis på området ikke harmonerer med den fortolkning. Næste
skridt består i min optik i at se på,
om Udrykningsreglementet giver
politiet den rette mulighed for
at passe vores job, siger Carsten
Weber Hansen.
Rigspolitiet har ikke ønsket at
kommentere på problemstillingen, før de har indsamlet data fra
verserende sager.
Politiforbundets
anbefalinger i forbindelse
med udrykningskørsel
• Tænk dig om.
• D
et er vigtigt, at du i forbindelse med
udrykningskørsel, hvor du bliver målt i en
fartkontrol, altid kontakter vagtcentralen
og får din sag på døgnrapporten.
• P
olitiforbundet anbefaler, at politifolk
sørger for så god dokumentation som
muligt i forbindelse med udrykningskørsel.
Ledige uger
BOOK
SOMMERFERIEN
Der er ledige uger i vores feriebolig i Provence, hvor vi har fået
nye samarbejdspartnere. Ferieboligen
er nyrenoveret og helt up-to-date.
Herudover er der fortsat ledige uger
i vores øvrige ferieboliger både i
Danmark og i udlandet.
For yderligere information se på
politiforbundet.dk under
medlemsinformation/ferieboliger.
Rigtig god sommer
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 39
ET FOLKELIGT OG
FREDELIGT FOLKEMØDE
Borgere på banen. Folketingspolitikerne
meldte fra i stor stil til dette års Folkemøde
på Bornholm. Valgkampen kom på tværs.
Også politiforbundets debat om ”Tryghed,
tillid og terror – politiet efter 14. februar”
fik afbud fra de politikere, der var inviteret
til at deltage i panelet. Men i stedet kom
borgerne på banen med masser af relevante
spørgsmål og kommentarer til Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.
En butiksindehaver savnede eksempelvis,
at politiet rykker ud efter tilbageholdte butikstyve. En anden borger efterlyste politiet
ude i landdistrikterne, og en tredje ville vide,
hvorfor Rigspolitiets ledelse aldrig melder
ud, at der er mangel på politiressourcer. En
fysioterapeut kunne desuden berette, at
han fik flere og flere politifolk i behandling
i sin praksis. Det begynder at koste på
helbredet, at der konstant løbes stærkt og
arbejdes over i poltiet.
Se videoer fra debatten på
Politiforbundets Facebook-side.
På gåben og på cykel. Politiet var i år talrigt repræsenteret
i gadebilledet i Allinge under Folkemødet. Men publikum
havde kun ros tilovers for kollegerne; de var afslappede,
imødekommende og smilende i god folkemøde-ånd.
40 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Gavmilde danskere.
På Folkemødet afslørede
Epinion, hvordan danskerne ville fordele den
økonomiske kage, hvis
de bestemte. Danskerne ønsker eksempelvis
at sende 55 milliarder
kroner afsted til politi,
domstole og forsvar –
mod de 44 milliarder
kroner, som finansloven
tildeler i dag.
Tid til snak. Forbundsformand Claus Oxfeldt
havde god tid til at
møde medlemmerne til
en snak om indkvarterings- og velfærdsforhold under Folkemødet.
Tilbagemeldingerne var
overvejende positive.
Politiforbundet passede på
politiet. Mens politiet passede
på publikum og debattører på
Folkemødet, passede Politiforbundet på de mange kolleger,
der var sendt til solskinsøen.
Her ses fra venstre formand i
Sydøstjyllands Politiforening,
Carsten Weber Hansen, forbundssekretær Poul-Erik Olsen,
foreningsformand i Bornholms
Politiforening, Michael Per
Mortensen og forbundssekretær
Flemming Olsen.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 41
FORHANDLINGER
FØR FOLKEMØDET
PÅ PLADS I
11. TIME
AF TANIA KEJSER
Det var i sidste øjeblik, Politiforbundet og Rigspolitiet blev enige
om en aftale for de politifolk,
der blev sendt til Folkemøde
på Bornholm. Flere blev sendt
afsted, før aftalen var underskrevet. Desuden var det ikke
med Politiforbundets billigelse,
at adskillige blev indkvarteret på
10-sengsstuer. Når det er sagt,
så oplevede Politiforbundets
næstformand, Claus Hartmann,
samarbejdet under Folkemødet
som forbilledligt.
I foråret stod det klart, at Folkemødet på Bornholm udviklede
sig til at indebære et endog ret
massivt politiopbud. Derfor satte
man i Politiforbundet alle sejl ind
på at få en aftale om honorering i
land, der tilgodeså medlemmerne
så meget som muligt.
- Politiforbundets Hovedbestyrelse tog ret tidligt i forløbet
42 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
stilling til, hvilken aftalemodel, vi
ville gå efter. Da det stod klart,
at der var tale om forskellige
typer indkvarteringsforhold – og
at nogle kolleger kom til at sove
på 10-sengsstuer på kasernen i
Rønne, gik vi efter i vid udstrækning at kompensere dem, der blev
indlogeret på den måde, fortæller
Claus Hartmann.
Han gør det helt klart, at Politiforbundet ikke er tilfreds med
kaserne-løsningen.
- I Hovedbestyrelsen er der bred
enighed om, at det er sidste gang,
man indlogerer danske politifolk
på den måde. Ét er, at man skal
afsted og løse en opgave, arbejde
i 12-timers vagter og bliver sendt
væk fra familien i en uge. Noget
andet er, om man så har mulighed
for at hvile ud, når man har fri.
Det mener jeg ikke er tilfældet
for dem, der boede på otte- og
10-sengsstuer, fortæller Claus
Hartmann, der var en del af Politiforbundets tillidsberedskab under selve Folkemødet.
- Her talte jeg med mange kolleger, og der var bred
enighed blandt dem, der var indkvarteret på karsenen, om, at nu fandt man sig i det, og fik det bedste
ud af det, men at det ikke må være en model, som
gentager sig, siger Claus Hartmann.
Glimrende samarbejde
Den aftale, som blev indgået med Rigspolitiet,
gav en økonomisk kompensation for de logistiske
udfordringer, som politifolkene blev udsat for under
Folkemødet. Desuden blev det aftalt, at rådighedstjeneste – som mange blev pålagt mellem vagterne
– blev udbetalt.
Selvom solen skinnede, og Bornholm lignede sig
selv, var baggrunden for det massive politiopbud,
at Danmark og Europa står i en helt særlig situation
med hensyn til sikkerhed. På Bornholm var der desuden en helt særlige udfordring, idet den hollandske
politiker, der er ekstremt kritisk over for islam,
Geert Wilders, havde meldt sin ankomst. Ligesom
det stærkt højreorienterede græske parti, Gyldent
Daggry, også var til stede på Folkemødet.
- Politiforbundet besluttede tidligt i processen, at
vi ville være synlige under hele Folkemødet. Derfor
tog vores to forbundssekretærer, Poul-Erik Olsen og
Flemming Olsen, afsted samtidigt med hovedparten
Sol og glade
ansigter – også
på langt de
fleste politifolk
– kendetegnede
Folkemødet.
Politiforbundets formand, Claus
Hartmann (th), var sammen med
forbundssekretærer Poul-Erik
Olsen og Flemming Olsen i arbejdstøjet hele ugen i forbindelse
med Folkemødet. Politiforbundet
havde iværksat et tillidsmandsberedskab til at foregribe de udfordringer, der opstod undervejs.
af kollegerne, og blev, indtil
Folkemødet var slut. Det gjorde
vi i tilfælde af, at den værst
tænkelige situation skulle opstå
– hvis der opstod uroligheder, og
hvis kolleger i den forbindelse fik
brug for hjælp fra Politiforbundet.
Sådan gik det heldigvis ikke. Til
gengæld kunne vi hjælpe med en
masse andet, som opstod undervejs, fortæller Claus Hartmann.
Han oplevede et forbilledligt samarbejde mellem den politiledelse,
der var til stede, og tillidsmandsberedskabet.
- Hvor samarbejdet op til Folkemødet havde sine knaster, så
var det fantastisk at opleve, hvordan hele dansk politi kan arbejde
sammen i praksis, som det skete
på Bornholm. Det foregik på en
måde, som var til alles fordel. Kollegerne var glade for at have en
forbundsrepræsentant, de kunne
ringe til undervejs. Det benyttede
rigtig mange sig af. Fra ledelsens
side var der stor lydhørhed, og
alle arbejdede sammen om at løse
tingene. Den form for samarbejde
kunne jeg godt tænke mig at se
praktiseret lidt mere i dagligdagen, siger Claus Hartmann.
Dårlig planlægning
Optakten til Folkemødet var
præget af, at Politiforbundet ikke
blev inddraget i det omfang, som
ligger i aftalen med Rigspolitiet.
- Politiet har nogle arbejdsvilkår,
der gør, at vi indimellem må give
køb på visse arbejdsmiljømæssige
vilkår. Det er Politiforbundet helt
indforstået med – politiet har
jo en opgave, der skal løses. Til
gengæld har vi en helt klar aftale
om at sidde med ved bordet i
planlægningsfasen og blive holdt
informeret undervejs, så vi kan
sige god for planlægningen på vores medlemmers vegne. Det skete
ikke denne gang, og vi måtte ind
og tale med store bogstaver, før
vi blev inddraget tilfredsstillende,
fortæller Claus Hartmann.
Alt for meget omkring indsatsen
på Bornholm var usikkert helt op
til Folkemødets begyndelse.
- I lang tid troede folk, at de
skulle overnatte på en færge. Der
kunne jeg godt have tænkt mig,
at vilkårene havde været på plads
i bedre tid, end tilfældet var. Jeg
ved, at mange havde meldt sig
frivilligt til at komme afsted – og
det havde de måske ikke gjort,
hvis de havde vidst, at de kom
over til en uge på en 10-sengsstue, siger Claus Hartmann.
Politiforbundet har fremsendt
kritikpunkterne i forbindelse med
planlægningen af Folkemødet
samt kritikken af indkvarteringen
på skrift til rigspolitichef Jens
Henrik Højbjerg.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 43
NYT FRA FORBUNDET
Det arbejder
Hovedbestyrelsen med
• Folkemødet på Bornholm. Mange
hundrede politifolk blev i juni sendt til
Bornholm for at passe på debattører
og publikum under folkemødet. I tiden
op til har Hovedbestyrelsen og flere
kræfter fra forbundshuset arbejdet
intenst på at lande en aftale med
Rigspolitiet om honorering af de polititjenestemænd, der indgik i indsatsen
under folkemødet. Aftalen havde til
formål at kompensere for ulemper i
forbindelse med logistiske udfordringer. Desuden blev der planlagt med
mange rådighedstimer, som også
skulle honoreres.
Læs mere på side 30
• Aftale om at overflytte merarbejde.
Den 7. maj indgik Politiforbundet og
Rigspolitiet en aftale om, at politiansatte i resten af 2015 har mulighed for
at få udbetalt deres merarbejde. Det
sker som en praktisk løsning på den
store mængde frihed, som er blevet
opbygget efter terrorangrebet i februar. Det er dog helt op til den enkelte
kollega, hvorvidt vedkommende ønsker
at afspadsere eller få sit merarbejde
udbetalt.
Læs mere på www.politiforbundet.dk
• Fridøgnsbank. Politiforbundet er i
færd med at genforhandle Fridøgnsbank-aftalen med Rigspolitiet. Det er
arbejdsgiveren, der ønsker, at aftalen
bliver revideret med henblik på at
mindske det fremtidige antal opsparede timer i Fridøgnsbanken. Politiforbundet kæmper i forhandlingerne
for, at Fridøgnsbanken stadigvæk vil
være et attraktivt tilbud for medlemmerne – til for eksempel opsparing af
44 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
frihed til seniorformål eller frihed med
familien, selvom visse vilkår i aftalen
strammes. Hovedbestyrelsen nikker
ja eller nej til et aftaleudkast inden
sommerferien.
Læs mere på www.politiforbundet.dk
• Ny flerårsaftale. Formandsskabet
medvirker i en særlig følgegruppe i
Rigspolitiet vedrørende en ny flerårsaftale for politiet, som skal træde i
kraft pr. 1. januar. Følgegruppen holder
møde cirka hver sjette uge. Hovedbestyrelsen ønsker en flerårsaftale,
der blandt andet tager højde for et
højere optag af elever på Politiskolen,
så kapaciteten i politistyrken på sigt
kommer til at stemme overens med de
opgaver, der skal løses i en ny virkelighed med terror.
• Evaluering af DUP. Hovedbestyrelsen
er i færd med at afdække, hvorvidt der
vil blive gennemført en evaluering af
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
(DUP), og – i givet fald – hvad kommissoriet for evalueringen egentlig
er. Justitsministeriet har meddelt
Folketingets Retsudvalg, at DUP har
anmodet Københavns Universitet, ved
lektor Lars Holmberg, om at forestå en
evaluering af politiklagemyndigheden,
og på Politiforbundets forespørgsel
har Justitsministeriet meddelt, at det
mener, at evalueringen sikres uafhængighed ved, at politiklagemyndigheden
selv har iværksat den. DUP kalder imidlertid i deres årsberetning undersøgelsen for en brugerundersøgelse, som
kan indgå i den evaluering af DUP, som
justitsministeren skal afgive til Folketingets Retsudvalg. Hovedbestyrelsen
ønsker derfor, at der kommer styr på
de modstridende udmeldinger.
• Rådighedstjeneste. I forsøg på at
komme politiledere på ukontrollabel
tjeneste til hjælp, er Politiforbundet
i færd med at forhandle med Rigspolitiet om en ordning vedrørende
rådighedstjeneste for denne personalegruppe. Målet er at få indført
landsdækkende og mere ensartede
ordninger for rådighedstjeneste i relation til den eksekutive strategi. Det vil
hjælpe lederne med at vide, hvornår de
rent faktisk kan holde fri, og hvornår
det forventes, at de står til rådighed,
ligesom der forhandles om en ensartet
honorering.
FORBUNDSKALENDER
Hver tirsdag 9-13: Forhandlingsudvalgsmøde
21. august: Fællesmøde mellem de nordiske rigspolitichefer og forbundsformænd
25.-26. august: To-dages hovedbestyrelsesmøde
28. august: Møde i det Centrale Samarbejdsudvalg (CSU)
2.-3. september: EuroCop Summer Committee Meeting, Prag
Færre får
anerkendt deres
arbejdsskade
- Strammere regler
udelukker mindre skader
Det er blevet sværere at få sin arbejdsskade officielt anerkendt. Det bekræfter
de nyeste tal fra Arbejdsskadestyrelsen.
På blot et år er antallet af anerkendte
arbejdsskader faldet fra 75 til 53 procent.
Udviklingen er sket som følge af en Højesteretsdom fra 2013, hvor barren blev
sat lidt højere i forbindelse med mindre
skader, der ikke medfører sygefravær
eller behandling.
Disse bliver nu ikke længere anerkendt
som arbejdsskader. Det viser adskillige
afgørelser, der efterfølgende er foretaget
i Arbejdsskadestyrelsen. Og det vækker
bekymring hos såvel Politiforbundet som
hos advokatfirmaet Elmer & Partnere,
der ofte yder juridisk bistand til forbundets medlemmer i arbejdsskade- og
erstatningssager.
- Den strammere praksis i Arbejdsskadestyrelsen betyder, at arbejdstagerne
i dag er blevet væsentligt dårligere
stillet. Tidligere var det muligt at opnå
en erstatning, hvis en skade, man havde
pådraget sig i arbejdstiden, udviklede
sig negativt på et senere tidspunkt. Den
mulighed er nu illusorisk, idet arbejdsskaden ikke bliver anerkendt til at begynde
med, siger advokat Karsten Høj, partner i
Elmer & Partnere.
Han tilføjer, at der også er blevet strammet op på flere områder. Blandt andet i
situationer, hvor skadelidte har søgt behandling og haft sygedage i forbindelse
med en anmeldt arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen har i flere tilfælde afvist,
at det har været nødvendigt, idet skaden
ikke er vurderet som alvorlig.
Flere fagforbund vil nu samlet henvende sig til beskæftigelsesminister Henrik
Dam Kristensen for at få afklaret, om
den nye praksis i Arbejdsskadestyrelsen
stemmer overens med de politiske intentioner på området.
Næste år er de mange flere
”Flere ledere er fraværende med stress, de lever med et voldsomt arbejdspres. Flere overvejer eller har søgt nedchargering. Vi frygter, at de nye vilkår
medfører mere usynlig ledelse i politiet.”
Blandt andet sådan lød det fra Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen i sin beretning på Politiledernes generalforsamling den 12. maj
i Middelfart.
Generalforsamlingen var noget særligt, fordi det var sidste gang, politilederne forsamles i så lille en flok. Fra 2016 samles alle landets politiledere
i én forening, hvilket blandt andet betyder, at formanden for foreningen
får tillidsmandsbeskyttelse. Og ifølge formand Michael Agerbæk er der
bestemt grund til at organisere sig fagligt, også som leder.
- Ledere i politiet har en utrolig stor loyalitet mod arbejdet. Det skal de
også have. Men i disse år mener jeg nok, at ledernes forhold trænger til
at blive behandlet. Vi har for mange ledere på ukontrollabel tjeneste, der
lægger alt for mange timer på arbejdspladsen året rundt, siger Michael
Agerbæk.
På generalforsamlingen hørte de godt 100 fremmødte blandt andet Torben Møldgaard, chefpolitiinspektør i København, der fortalte om arbejdet
i forbindelse med terrorhandlingen i København, ligesom der var debat
mellem rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og Politiforbundets formand,
Claus Oxfeldt.
”Vi frygter, at der ikke skrides til
politisk handling, før det er for sent.
Før sygemeldinger vælter den sidste
rest af vagtplanerne og privatlivet
for de politifolk, som altid stiller
loyalt op.” Forbundsformand Claus Oxfeldt,
om presset på politiets timer.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 45
Politiforbundet
H. C. Andersens Boulevard 38
1553 København V
Telefon: 33 45 59 00
Mail: [email protected]
Åbningstider: 9.00-15.00
Formand:
Claus Oxfeldt
Mobil: 51 27 30 30
Næstformand:
Claus Hartmann
Mobil: 40 14 14 99
Formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening:
Niels Hedeager
Mobil: 20 47 87 41
Formand for Vestegnens Politiforening:
Jørgen Jensen
Mobil: 24 96 30 02
Formand for Rigspolitiforeningen:
Jørgen Olsen
Mobil: 22 75 25 94
Formand for Nordjyllands Politiforening:
Jens Jørgen Møller Nielsen
Mobil: 21 71 58 80
Formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening:
Jørgen Fisker
Mobil: 72 58 25 81
Formand for Østjyllands Politiforening:
Peter Jørgensen
Mobil: 72 58 18 23
Formand for Sydøstjyllands Politiforening:
Carsten Weber Hansen
Mobil: 42 77 05 55
46 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Formand for Fyns Politiforening:
Steffen Daugaard
Mobil: 41 38 18 34
Formand for Københavns Politiforening:
Michael Bergmann Møller
Mobil: 72 58 83 59
Formand for Nordsjællands Politiforening:
Tom Steffensen
Mobil: 72 58 68 88
Formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening:
Mogens Heggelund
Mobil: 25 42 63 15
Formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening:
Kaj Rasmussen
Mobil:25 36 37 15
Formand for Bornholms Politiforening:
Michael Per Mortensen
Mobil: 53 80 05 07
Formand for Politilederforeningen:
Michael Agerbæk
Mobil: 72 58 89 54
Formand for Domstolenes Tjenestemandsforening:
Pia Brostrøm
Mobil: 23 74 54 06
Formand for Grønlands Politiforening:
Finn Jeppesen
Mobil: 00299 52 25 52
Formand for Færøernes Politiforening:
Absalon Áargarð
Mobil: 00298 28 48 82
KORT NYT
Svensk politi har nok
at se til i form af
bandekriminalitet,
med hvad dertil
hører af skuddrab og
mord. På billedet ses
politifolk fra Malmø.
Svensk politi hårdt
ramt af banderelaterede drab
MENS DANSK POLITI ER PRESSET AF TERRORTRUSLER, er politiet i det vestlige Sverige
hårdt ramt af banderelaterede skyderier og drab.
Alene i Gøteborg er fem mennesker blevet dræbt
i år som en følge af 11 skyderier. Dertil kommer
et tredobbelt drab i Uddevalla i foråret, to mord
i Borås samt en række skyderier – dog uden at
nogen blev dræbt. Alle episoder har trukket store
veksler på politiet.
De svenske kolleger er psykisk påvirkede af den
voldsomme kriminalitet. Det ene øjeblik færdes
de i de ramte områder med forebyggende og
tillidsskabende politiarbejde. I næste øjeblik befinder de sig i en regulær krigszone, hvor de risikerer liv og lemmer. Men også ressourcemæssigt
kan de banderelaterede episoder mærkes, fordi
de stjæler tid fra andre politiopgaver. Der bliver
prioriteret benhårdt, men da voldsbølgen fra banderne efterhånden har stået på i flere år, er det
svært at blive ved med at løbe ekstra stærkt
- Situationen er vanskelig og alvorlig, siger leder
af Gøteborg Politi, Erik Nord, til SVT.se.
”Det vil ikke
betyde noget for
den daglige drift.
Vi skal nok få
det til at hænge
sammen.”
Politiinspektør i Nordjylland,
Marianne Vestergaard-Lau,
om betydningen af, at nordjyske
politifolk sendes til Bornholm
under Folkemødet.
BOG Fortællingen er baseret på den virkelige
historie om fem mennesker – tre af dem
brødre og alle uden kriminel forhistorie –
der i starten af 1990’erne ændrede svensk
kriminalhistorie. De afpressede regeringen,
røvede militæret og begik de mest opfindsomme og hensynsløse bankrøverier, Sverige nogensinde har set. Pressen døbte dem
Militærligaen, blandt andet fordi et af deres
kendetegn var militær præcision. Alting var
planlagt ned til mindste detalje, sekund for
sekund, bevægelse for bevægelse - og de
efterlod sig ingen spor.
Den ene forfatter, Stefan Thunberg, er den fjerde bror, ham som
ikke deltog i Militærligaens røverier. Imens han gik på kunstakademiet
i Stockholm, røvede hans brødre banker. Men på grund af de stærke
bånd, der var blandt de fire brødre, var der ingen hemmeligheder imellem dem, og Thunberg mere end anede, hvad der foregik.
Den anden forfatter, Anders Roslund, er journalist og dækkede begivenhederne som kriminalreporter, da Militærligaen røvede banker.
BJØRNEDANSEN
Skrevet af: Roslund & Thunberg. Forlag: Modtryk
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 47
AF MUSEUMSLEDER FREDERIK STRAND, POLITIMUSEET
FOTO POLITIMUSEET
DANSKE
POLITIFOLK
I HELVEDES
FORGÅRD
I
Danske
politifolk,
lige efter de er
ankommet til
Buchenwald.
Skibet Cometa, der fragtede de
danske politifolk til Buchenwald.
2. Verdenskrigs sidste år blev knapt 2.000 danske politifolk
interneret i tyske kz-lejre. Mange døde under de brutale forhold, og endnu flere vendte tilbage med fysiske og psykiske
sår, der prægede dem for livet. Begivenheden står stadig den
dag i dag som den største katastrofe i dansk politis historie. I år er
det 70 år siden, at de sidste internerede politifolk blev fragtet hjem
til Danmark i De Hvide Busser.
Det var under operation Möwe, iværksat af den tyske besættelsesmagt den 19. september 1944, at dansk politi blev interneret
og fragtet til kz-lejren Buchenwald. De første 740 politifolk ankom
den 29. september 1944 og blev indkvarteret i barak nr. 63 i Kleines
Lager, der var en form for karantænelejr i en meget ringe tilstand.
Kort tid efter ankom flere kolleger, så de i alt talte 1.953 internerede politifolk.
De danske politifolk havde langt bedre forhold end de jødiske
fanger, som nærmest gik rundt som levende lig. Arbejdet i lejren
var dog hårdt, og forholdene i barakkerne usle. I løbet af kort
tid pådrog politifolkene sig derfor også forskellige sygdomme,
herunder lungebetændelse, der for flere havde en dødelig udgang.
Mange af dem blev imidlertid hjulpet igennem det umenneskelige
lejrophold via de pakker, de modtog fra Røde Kors.
I de politiske korridorer blev der arbejdet heftigt på at få de danske politifolk hjem, og den 1. marts 1945 blev de sidste 400 kørt i
togvogne til Neuengamme, hvorfra de efterfølgende blev fragtet
hjem i busser. To syge politifolk måtte man dog efterlade på lazarettet. Kun den ene af de to vendte levende hjem til Danmark.
70.000 fanger var omkommet i Buchenwald, heraf 59 danske politifolk. Dem, der vendte hjem, blev aldrig helt de samme igen – de
havde set for meget i helvedes forgård.
Læs hele beretningen om de danske politifolks
oplevelser i Buchenwald på www.dansk-politi.dk.
48 DANSK POLITI 03/JUNI 2015
Buchenwald –
bygningen til
venstre er krematorieskorstenen.
Politifolk står i kø for at
modtage Røde Kors pakker,
der udleveres fra lastbiler.
POLITIHISTORIE
Politifolk i en af
deres barakker
– bemærk Røde
Kors pakkerne i
baggrunden.
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 49
Popermo sponsorerer
Børns Vilkårs Bisidderkorps
I Danmark har vi det godt, og i Popermo gør vi, hvad vi kan for at skabe tryghed og sikkerhed for
vores medlemmer. Det er vores mission.
Men vi ønsker at gøre mere end det. Vi ønsker også at skabe tryghed og sikkerhed for udsatte børn
og unge i Danmark. Derfor har Popermo med virkning fra den 1. maj indgået en sponsoraftale med
Børns Vilkår. Aftalen er 3-årig, og støtten går til Bisidderkorpset i Børns Vilkår.
Popermo bidrager således til, at flere børn og unge kan få en bisidder, som kan hjælpe dem med
at forstå en vanskelig sagsbehandling i f.eks. kommunen eller Statsforvaltningen, og frem for alt
sørge for, at de bliver hørt.
Vi forventer, at vores samarbejde gør en forskel.
Regnskabet 2014
Regnskabsåret 2014 er afsluttet, og på Popermos generalforsamling den 21. april 2015 blev regnskabet formelt godkendt.
Det komplette regnskab kan ses på popermo.dk, her skal blot nævnes de vigtigste tal:
Årets bruttopræmieindtægt
197 mio. kr.
Årets samlede erstatningsprocent 84,2 %
Årets resultat
30 mio. kr.
På generalforsamlingen blev der gennemført valg til bestyrelsen, som fra den 21. april 2015 består af:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Torkil Hattel - formand (valgt blandt de delegerede)
Kurt Kristensen – næstformand (valgt blandt de delegerede)
Henning Jønsson – særligt forsikringskyndigt bestyrelsesmedlem (indstillet af bestyrelsen)
Jan Sylvester Iversen – særligt regnskabskyndigt bestyrelsesmedlem (indstillet af bestyrelsen)
Claus Hartmann (indstillet af Politiforbundets Hovedbestyrelse)
Flemming Gjelstrup (valgt blandt de delegerede)
Torben Krog Jensen (valgt blandt de delegerede)
Mogens Heggelund (valgt blandt de delegerede)
Kate Kengen (valgt blandt de delegerede)
Popermo Forsikring GS
Telefon 66 12 94 48
C.F. Tietgens Boulevard 38
popermo.dk
5220 Odense SØ
03/JUNI 2015 DANSK POLITI 55
KINDLY.DK
Nyt fra Popermo Forsikring
An
no
nc
e
Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.
Magasinpost UMM
ID 42 300
DANSK POLITI
Meget mere end et fagblad
Fagblad
Facebook
Twitter
www.dansk-politi.dk
I dit fagblad går vi i dybden med historierne. Her får du perspektiv, overraskelser, og her
kæler vi for detaljerne. Men fagbladet DANSK POLITI er meget mere end det. På Facebook
og på Twitter samler vi løbende op på emner af politifaglig relevans. Og på dansk-politi.dk
bringer vi egne historier, som har brug for at komme ud lige nu, og ikke først til bladets
deadline.
Fælles for det hele er, at vi på redaktionen har politiets vilkår i fokus.
Følg os på Facebook: Fagbladet dansk politi
Twittter: @danskpoliti