1. No category

DANSK POLITI
04 / 2016
KAN POLITIET
OG CHRISTIANIA
STÅ SAMMEN?
EFTER
SKUDDENE:
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 1
HÅRDE TIDER
– VI SKAL VÆRNE
OM FAGLIGHEDEN
CLAUS OXFELDT
FORBUNDSFORMAND
Det har været en barsk sommer. I et Europa præget
af vanvittige terrorhandlinger og frygt. For dansk
politi, hvor to kolleger blev ramt af skud på den sidste officielle sommeraften. Og for mig personligt.
I august gennemgik jeg et sidste intensivt kemoforløb på Rigshospitalet mod lymfekræft.
Forud er gået et halvt år med behandlinger og den
frygt, som naturligt følger en kritisk sygdom.
I dag har lægerne heldigvis sagt, at jeg er raskmeldt
– og dermed er jeg også klar til igen at træde ind på
fuld tid som Politiforbundets formand.
Det er et arbejde, jeg glæder mig til at genoptage –
og brænde for. For der er meget at brænde for.
En lang periode med enormt pres, fysisk og psykisk,
sætter en række tanker og erkendelser i gang, som
jeg synes ruster mig stærkere til at kæmpe for en
fantastisk og dygtig faggruppe.
Mens jeg lå på Rigshospitalet, den 31. august, hørte
jeg sirenerne, og kort efter lyste min telefon, som
var sat på lydløs, igen og igen med opkald. Det var
bekræftelse på, at noget var rivende galt udenfor.
Og at det desværre nok handlede om politifolk.
Jeg forlod stuen – og fik den forfærdelige besked:
To kolleger skudt. Den ene ramt i hovedet og altså
livstruende såret.
2
DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Det er første gang i 21 år, nogen i dansk politi
får den besked, at en kollega er ramt af skud og
i livsfare, blot fordi han eller hun har passet sit
arbejde.
De tanker gør så ondt.
Det er så uretfærdigt og urimeligt.
Det er svært at ligge på et hospital og vide, at
der på en anden etage samles familier, pårørende og kolleger, i et kaos af følelser, angst, sorg
og frustration, fordi politifolk blot har passet
deres arbejde.
At prisen kan være så høj for så mange.
Det gør ondt på os alle.
En anden kollega blev ligeledes ramt.
Jeg har selv besøgt ham, og selvom skuddet ramte benet og ikke var livstruende, så er også han
hårdt medtaget og kender endnu ikke de langsigtede konsekvenser for hans fysiske tilstand.
Alligevel viste han en uge efter så stort overskud
og professionalisme, at jeg blev dybt rørt og stolt
af at høre på ham.
Han analyserede sagen, begivenhederne, talte
pænt om gerningsmanden som person fra deres
tidligere konfrontationer – og han var i det hele
taget det, vi er så stolte af i dansk politi. Nemlig
at politifolk stort set alle starter på politiskolen
med et ønske om at gøre en forskel, at hjælpe,
at ville lægge krop og faglig dygtighed til dele af
samfundet, som ingen andre kan tage sig af.
De kan tænke selv, og empatien fortsætter trods
mange hårde oplevelser gennem årene.
Det er en værdi af de store.
Den skal huskes og værnes om.
Et tænkende, professionelt og empatisk politikorps.
Jeg vil godt takke alle for at have ageret hensynsfuldt og professionelt i forbindelse med
skuddene. Medierne har taget hensyn til de
pårørende. Ledelsen har ageret skarpt og åbent
med politidirektør Thorkild Fogde i spidsen. Københavns Politiforening, med Michael Bergmann
Møller i spidsen, og Politiforbundets næstformand
Claus Hartmann har gjort det fremragende.
Politiet har stået sammen, og offentligheden med
dem. De har alle signaleret respekt og ordentlighed.
Der er måske håb forude – for samme oplevelse
har jeg haft i forbindelse med mit sygdomsforløb.
Jeg ved, at mange journalister kendte til min lymfekræft, men tog hensyn i stedet for at forsøge at
presse mig til at fortælle om min sygdom. De viste
hensynsfuldhed og respekt.
Det er ikke normalt noget, man roser pressen for.
Men det vil jeg godt.
Der er mange gode tegn på, at vi stadig på tværs
af interesser kan have respekten og menneskeligheden som ledetråd.
Det samme gælder den omsorg og ægte bekymring, jeg har mødt fra politikere, samarbejdspartnere og kolleger i politiet og i Politiforbundet.
Men vigtigst af alt vil jeg rose mødet med det
offentlige behandlersystem.
Det er let at kritisere.
Men når man som jeg gennem et halvt år har lagt
sit liv og sin mentale balance i hænderne på læger,
og oplever så meget professionalisme og dygtighed, så bliver jeg glad og taknemmelig.
Vi har et fantastisk velfærdssystem.
Vi har fantastiske og engagerede ansatte med
stor faglighed.
Jeg har selv kæmpet mit livs kamp og er blevet
holdt oppe af de dygtige og professionelle fagpersoner.
Og vi har meget at være stolte af og kæmpe for.
Det vil jeg gøre mit bedste for at honorere som én,
der skal forsvare et fag og faglighed og menneskene bag uniformen.
Det er deres faglighed og overskud, som gør en
forskel.
Det har jeg selv mærket på egen krop og sjæl.
Det budskab skal vi altid sørge for når ud til Christiansborg og alle afgørende beslutningsfora.
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 3
”MINE FØRSTE
TANKER ER:
NEJ FOR FANDEN.
PÅ HALVANDET
ÅR HAR VI HAFT
SEKS SÅREDE
POLITIFOLK.
NU SKAL DET
STOPPE.”
MICHAEL BERGMANN MØLLER,
FORMAND FOR KØBENHAVNS
POLITIFORENING
DANSK POLITI
Udgives af Politiforbundet
Forside Scanpix
Redaktion
Nicolai Scharling, redaktør
Karina N. Bjørnholdt, journalist
Tania Kejser, journalist
Redaktionsmedarbejder
Birgitte Bekholm
Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven
Claus Oxfeldt
Layout Gregorius DesignThinking
Tryk Scanprint A/S
Bladet udkommer 6 gange årligt.
Oplag 15.000 stk.
ISSN 0905-7498
Medlem af Dansk Fagpresse
Næste materialedeadline 5. oktober 2016
Redaktion og ekspedition
H.C. Andersens Boulevard 38,
1553 København V
Telefon: 33 45 59 00
Fax: 33 45 59 01
E-mail: [email protected]
www.politiforbundet.dk
www.dansk-politi.dk
Indlæg til DANSK POLITI
• Skriv et kort indslag til Debatten og husk portrætfoto af dig selv.
• Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen:
[email protected]
• Undgå forkortelser.
• Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være
i tiff eller jpg-format.
• Anfør venligst stilling, navn og tjenestested.
• Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt
for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom.
4
DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
FØLG OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER
SKUDDENE, DER
MÅSKE ÆNDREDE
CHRISTIANIA
40
Bedre styr på fortolkningen
af arbejdstidsaftalen
6
INDHOLD 04
42
Nyt fra forbundet
44
Personalelægen sagde op –
systemet har vundet over
individuelle hensyn
46
Studiekredse 2017:
Hvordan undgår vi, at
politiet bliver et Babelstårn?
48
Populært på Facebook:
Fik du læst?
6 Skuddene, der måske ændrede
Christiania
10 Det værste der kunne ske
22
18 Nu skal christianitternes velvilje
stå sin prøve
20 Kort Nyt
22 På jagt efter overnattende
flaskesamlere og ulovligt arbejde
28 Lederreform bag sminken
30 Hvor langt kan man strække
en politileder
37 Nu skal vi sætte fokus på
ledelsessituationen
28
52 Debat
LEDERREFORMEN
BAG SMINKEN
Det er kollegerne,
der bliver
konfronteret
med borgernes
skuffelser over,
at politiet ikke
slår til. Det skaber
frustration, og
min frygt er,
at det i sidste
ende skaber
resignation.
Carsten Weber,
formand for Sydøstjyllands
Politiforening
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 5
SKUDDENE DER –
MÅSKE – ÆNDREDE
CHRISTIANIA
6
DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
V
erden bevæger sig uforudsigeligt og i pludselige ryk. Pludselig opstår der et momentum af muligheder, som kan flytte på selv
den mest fastlåste status.
Eller med lederen af Task Force Pusherstreet, Dannie Rises, ord:
- Vi har et vindue på et par uger, og det
skal vi bruge. Hvem ved, måske får vi en nærpolitistation eller noget lignende på Christiania, midt i det
tidligere Pusher Street? Alt er muligt.
En nærpolitistation samme sted, hvor adskillige politifolk så sent som 17. juni blev overdænget med had,
betonstykker, brosten og endnu engang måtte trække
sig tilbage til psykologisk debriefing med skrammer,
blå mærker og de sædvanlige spørgsmål:
Hvor kommer det had fra?
Hvorfor vil de slå mig ihjel?
For netop følelsen af at være i livsfare har altid led­
saget indsatser på Pusher Street.
- Vi har længe talt om, at en af os sagtens kunne
miste livet på Pusher Street. Det var bare et spørgsmål
om tid, eller om at blive isoleret derude, har flere politifolk på det seneste fortalt DANSK POLITI.
Offentligheden har aldrig helt taget den følelse
alvorligt.
Pusher Street, og gaderne omkring, har været en
sort plet, hvor politiet ikke har haft adgang, uden at
forårsage krigslignende tilstande. Det har været et
gemmested for kriminelle og et helle, når man havde
politiet i hælene.
Sæt det op mod, hvilken debat og politisk handlekraft
samme tilstand ville medføre i Mjølnerparken eller
Vollsmose.
Den 31. august blev skyklapperne dog flået af, og
Dannie Rises vindue åbnet.
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 7
Klokken 22.55 blev to politifolk skudt
og såret under en anholdelse af en
kriminel, som var på vej væk fra
Pusher Street med indtjening og
rester fra en hashbod. Den ene blev
ramt i hovedet, og tilstanden er
stadig kritisk, men stabil.
Før første gang skød en fra det
organiserede, kriminelle miljø direkte
mod politiet. En tydeligt markeret,
rød linje blev dermed overskredet. De
to politifolk havde gjort klart, hvem
de var, så gerningsmanden, 25-årige
Meja Hodzic, ikke kunne være i tvivl.
Før 31. august skød hårde kriminelle
kun mod kriminelle. De mange våben
handlede om interne stridigheder.
31. august var således en game
changer.
En 31-årig politiassistent blev livsfarligt såret, kun tre uger før hans
kæreste skulle føde deres første
barn. Vreden og følelsen af uretfærdighed har ramt på alle stationer
og i hele offentligheden. Private
har samlet et stort beløb ind til den
sårede og hans kæreste via sociale
medier. Opbakningen har været
kolossal og rørende.
OG MÆRKBAR.
Forråelsen og hårdheden, som politiet længe havde advaret om, blev på
tragisk vis synlig for alle.
Også for christianitterne.
Efter et fællesmøde valgte de selv
at vende på en 45 års tallerken, rive
hashboder ned og invitere offentligheden indenfor.
De kunne næppe andet. Og de
fleste politifolk, DANSK POLITI har
talt med, kalder det da også spil for
galleriet.
Det gjorde de også for fire år siden,
hvor en række artikler i dette fagblad dokumenterede, at politifolk var
i livsfare på Christiania, at politiet
derfor ikke kom på Pusher Street, og
at alt var kontrolleret af bander og
rockere.
Artiklerne, og andre mediers fokus
på fristaden, førte til oprettelsen
af Task Force Pusherstreet (TFP),
dialog og fodpatruljer på voldene og
voksende pres på pusherne.
8
DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Det er dog stadig livsfarligt at være
politi i indsats i kernen af fristaden.
- Det er kun et halvt år siden, at jeg
var en meter fra at blive ramt af en
molotovcocktail derude. Dengang gjorde
christianitterne intet. Jeg tror ikke på, det
har forandret sig, de er bare under pres,
fortæller Michael fra Udrykningssektionen i Københavns Politi.
Han er bare en af mange, som har samme udlægning.
En udlægning, som Dannie Rise, leder
af TFP, dog ikke deler. Han er klar til at
gribe muligheden og tror på, at vinduet
er åbent. Christianitterne skal holdes
fast på deres kurs. Banderne og rockerne
skal ud. Politikerne skal ikke miste fokus.
Christiania skal farves hvid i stedet for
sort. Det er hjerteblod for TFP.
- Måske er jeg naiv, men jeg mener det.
Der er sket en ændring. Hvor underligt
det kan lyde, så var der før 31. august
blandt mange christianitter opfattelsen
af, at det bare er noget ”vi leger”, når
politiet angribes med kasteskyts. Den
opfattelse er erstattet af alvor, fastslår
lederen.
At hashhandlen så måske spredes
ud over hele København og i kældre og
parker er ikke et problem, men en udfordring.
- Så skal der bare to patruljer til en
anholdelse. På Pusher Street har vi altid
skullet dræne nabostationerne for politifolk for at gøre det samme, siger han.
Kun tiden vil vise, hvem der får ret.
Det ændrer dog ikke ved den tragiske
baggrund, hvor en politiassistent og hans
familie betaler en enorm pris for, at det
kom så vidt.
Eller at bølgen af vrede fra alle kanter
har sat christianitterne under hidtil uset
pres. Måske åbnes porten endda for en
bredere politisk opbakning til frigivelse
af hash.
De kommende måneder bliver alle nok
klogere.
I det følgende beskriver vi hændelser, tanker og indsatsen i politiet og på
Christiania før og efter skuddene, som –
måske – ændrede Christiania.
Sisyfosarbejde?
Politiet har revet
Pusher Street ned
mange gange i de
senere år.
I 2012 forklarerede flere politi­
folk anonymt til fagbladet
DANSK POLITI, hvordan Chri­
stiania reelt blev håndteret af
politiet. Det stod i kontrast til
de udmeldinger, som offentlig­
heden ellers fik. Politifolkene
afslørede, at politiet i realiteten
holdt sig væk fra fristaden, da
det var alt for ressourcetungt,
samt at politifolk var i livsfare,
hvis de kom på området.
Christiania blev benhårdt styret
af organiserede kriminelle,
fortalte de. Kort efter artiklerne
blev Task Force Pusherstreet
oprettet efter politisk pres. Lige
siden er der blevet kørt hårdt
mod hårdt over for pusherne,
samtidig med at politiet har
været i god dialog med resten
af Christiania. Pusher Street var
dog stadig en sort no-go plet på
politikortet – indtil skuddene
31. august.
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 9
AF NICOLAI SCHARLING, TANIA KEJSER OG KARINA BJØRNHOLDT / FOTO: SCANPIX/POLFOTO
DET
VÆRSTE
DER
KUNNE
SKE
10 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
En 31-årig
politiassistent er
i koma, efter at
være blevet skudt i
hovedet. En anden
er udskrevet, efter
han blev ramt i
benet. Klokken
22.55 den 31.
august skete det,
som alle frygtede,
men faktisk ikke
havde forestillet
sig ville ske på
Christiania. En
kriminel fra
Pusher Street trak
våben og skød på
politiet. For første
gang i 21 år er
en politiassistent
livstruende såret
af skud.
K
lokken 22.55 onsdag den
31. august, og det, der ligner en rutineopgave i Task
Force Pusherstreet (TFP).
En kendt kriminel kommer
cyklende med resterne af
salget fra en hashbod på
Christiania, han stiller cyklen fra sig
ved Fredens Ark, civile politifolk kommer løbende, giver sig klart til kende
som politiet, stopper ham og griber
fat i ham.
Intet usædvanligt, såvel på Christiania som andre steder i København.
Det er en del af narko- og bandeindsatsen. Anholdelsen er resultatet af
længere tids observationer, som gør,
at politiet nu er klar til at slå til. Det
kan godt blive voldsomt. Men erfaringsmæssigt ikke mere end det.
Politifolkene er vant til at skulle
bakse og kæmpe med anholdte i den
slags situationer og fra det miljø. Det
kan give skrammer og blå mærker.
Det er forventeligt. Men modstanden stopper også dér.
Ingen kriminelle med rod i det mere
organiserede netværk plejer at skyde
mod politiet. Det er en rød linje. Det
er bad for business. Ekstremt bad for
business.
Kriminelle bevæbner sig mod andre
kriminelle, ikke mod politiet. Derfor
sørger politifolk i TFP også for at give
sig klart til kende. De kriminelle skal
ikke være i tvivl om, at det er politiet,
og ikke andre kriminelle, der blander
sig. Der er tidligere fundet våben i
miljøet, og pusherne er under pres.
Derfor råbes der også højt og tydeligt ”politi”.
Denne gang er reaktionen dog
anderledes.
Den 25-årige gerningsmand griber til
håndvåben og skyder med en kaliber
22 mod politifolkene.
Den ene, 29-årige A, rammes i
benet. Den anden, en 31-årig politiassistent, rammes i hovedet. En polsk
civilist såres også af skuddene.
For første gang i 21 år er en politiassistent livsfarligt såret af skud i
tjenesten.
Han køres til Rigshospitalet, ryger
på operationsbordet og lægges i
koma.
Den anden sårede politiassistent,
A, må ligeledes gennem en større
operation, men er uden for livsfare og
bliver få dage senere udskrevet fra
hospitalet.
Anderledes ser det ud for den
31-årige.
I skrivende stund er hans tilstand
fortsat kritisk, men stabil.
Mellem liv og død
I timerne efter skuddene og ved ankomsten til Rigshospitalet ved ingen,
om han vil overleve.
Han svæver mellem liv og død. Derfor haster en politibil til hans forældres hus i Nordjylland. Med udrykning
kører de mod København. Ingen kan
sige, om det vil være for sent, eller
hvor alvorligt det ser ud. Kun at det
skal gå stærkt.
Et andet sted får hans kæreste
beskeden. Hun er gravid i ottende måned, om tre uger skal hun føde deres
første barn.
Det, hun og forældrene oplever, er
det samme, som alle familiemedlemmer frygter at opleve, når en af deres
kære bliver optaget på Politiskolen.
Frygten for opringningen midt om
natten, eller dørklokken der ringer
om aftenen. Er det nu det værd? Igen
skal mange familier tumle med det
spørgsmål.
Det er reaktioner, som alle politifolk
skal forholde sig til, og som også kan
ende i skænderi over køkkenbordet,
særligt kombineret med de senere års
hårde træk på arbejdstid. Er det dét
værd?
De tanker fylder, men ikke i starten.
Politifolk på vej hjem fra vagt vender
om og deltager. Politifolk haster ud i
bilerne. Der er handlekraft. Gerningsmanden skal fanges.
Menneskejagt
I København går den største menneskejagt siden terrorangrebet 14. og 15.
februar 2015 i gang.
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 11
Christianitterne
rev selv hashboderne
ned dagen efter
skuddene – og åbnede
måske vinduet til skabelsen af en ny fristad
med politi.
12 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
KSN (vagtchefen) bliver oprettet.
Københavns Politi og Aktionsstyrken (AKS) træder øjeblikkelig op på
den store klinge. Gerningsmanden er
identificeret, og i løbet af kort tid sendes hans billede ud til alle patruljer,
og klokken 05.00 om morgenen også
ud til offentligheden. På Christiania
oplever reaktionspatruljen for første
gang at blive modtaget uden tilråb,
da de finkæmmer området efter
gerningsmanden. Han kan gemme
sig flere steder, og de første patruljer
ankommer i den formodning, at de vil
blive engageret i ildkamp et sted på
fristaden.
Sådan går det dog ikke.
Det bliver AKS, der når frem til ham
først, på en adresse på Amager. Efter
en skudveksling anholdes den 25-årige Meza Hodzic klokken 06.45 om
morgenen den 1. september. Små otte
timer efter skuddene på Christiania.
Han er blevet ramt af skud, er stærkt
medtaget og dør få dage senere på
hospitalet af sine kvæstelser.
Uventet
Dannie Rise, leder af TFP, stod for
kort tid siden frem med budskabet om, at gruppens indsats havde
flyttet meget på fire år. Politiet har
på det seneste kunnet patruljere
på Christiania, bortset fra området
omkring Pusher Street, som stadig
er en sort plet, hvor kun massive og
store indsatser giver adgang – til tider
under byger af sten, betonstykker og
molotovcocktails.
Klokken 23.00 den onsdag er han på
vej i seng, da han får meldingen om
skuddene og de sårede kolleger.
- Det var det værste, der kunne ske.
Den værste opringning. Og det var
uventet. Vi har fundet våben før, og vi
ved, at pusherne er pressede, men det
her var en rød linje, som blev overskredet, fortæller han.
Kort efter er han selv på Christiania
og hjælper på gerningsstedet.
- De kolleger, som havde deltaget i
aktionen, blev alle sendt væk. Der var
brug for, at nogle med kendskab til de
forskellige områder og personer kunne
hjælpe med at koordinere efterforskningen. Så de første timer gik med
praktisk arbejde på stedet, husker
han.
Hjemme i TFP er en debriefing allerede i gang. Folk er meget medtagede
og berørte.
- Vi er en tæt afdeling. Vi kender
hinanden virkelig godt, og det gælder
også hinandens familier. Derfor kommer det meget tæt på. Det, at en nær
kollega er skudt i hovedet, og tankerne om hans familie og kæreste fylder
meget. Derfor får de fleste også ro de
første dage og tid til at melde sig klar,
fortæller han.
Dobbelthed
Selv er Dannie Rise i gang fra midnat
til midt på eftermiddagen. Han er
forbi hospitalet og taler med pårørende. Han er tilbage på sit kontor. Han
er med til at lægge den strategi, som
handler om at tage alt presset væk fra
den øvrige gruppe og tage sig af alle
mediehenvendelser. Det skal foregå
åbent, og han skal være ansigtet
udadtil og holde ryggen fri på andre.
Samtidig sikrer han, at de pårørende
ikke forstyrres af pressen.
- Vi aftaler, at vi kun melder ud, når
der er væsentlige forandringer, men så
gør vi det også, det giver ro, siger han.
For Dannie Rise og TFP er det en
underlig dobbelthed, som fylder de
første dage efter skuddene.
- På den ene side er vi dybt berørte
og kede af, at der åbenbart skulle så
alvorlig en hændelse til, før christianitterne og politikerne vågnede op.
På den anden side kan vi se, at det
går stærkt på Christiania lige nu. Dér,
hvor vi har lagt alt vores hjerteblod
og en masse hårdt arbejde. Nu er der
ligesom åbnet et vindue, hvor christianitterne har fået et wakeupcall.
Det er ikke længere noget, ”vi leger”,
men dybt alvorligt. Det vil vi gerne
være med til at følge op på, mens
opmærksomheden er til stede. Måske
endda endegyldigt sikre, at Christiania
ikke længere er en sort plet på kortet,
hvor man kan gemme sig for politiet,
fastslår han.
Dårligt tidspunkt
Tidspunktet for skuddene er blandt
de værst tænkelige.
De falder mellem et vagtskifte –
og derfor opstår der også et mindre
kaos, da meldingen ryger ud.
Blandt andet i Udrykningssektionen hos Københavns Politi.
Her er 37-årige Michael netop mødt
ind og ved at skifte, da det lyder
over højtalerne, at der er skudt på
Christia­nia, og kolleger er sårede.
- Det er det mest ømtålelige
tidspunkt. De kolleger, der er på vej
hjem, vender om, og vi andre skynder
os, så godt vi kan, med at komme
ud. Otte minutter efter sidder vi i
bilerne og er på vej til Christiania,
fortæller han.
De første timer er fokus alene på
opgaven. At finkæmme fristaden og
være klar til mødet med en bevæbnet gerningsmand, som sandsynligvis vil skyde.
- Det er et helt andet Christiania,
end vi er vant til. Kun få tilråb, og
folk samarbejder. Selv CADOK-fotograferne holder sig tilbage, da
vi forklarer, at det er til fare, at de
følger rundt efter os, når vi samtidig
skal opspore en farlig og bevæbnet
gerningsmand, siger Michael.
Som mange andre kender han
de sårede. Men det er først, da
gerningsmanden er anholdt om
morgenen, og lettelsen sætter ind,
at tankerne går derhen.
Til det urimelige. Til de pårørende.
Til at det er sjette gang på halvandet
år, at politifolk såres af skud.
De tanker fylder meget blandt ham
og kollegerne. Der tjekkes nyheder
hele tiden for at høre, om der er
bedring.
- Stemningen er ikke god. Den er
bedre. Men ikke god. Det berører os
alle, fortæller Jeppe Bomholt, tillidsmand i Udrykningssektionen.
- Vi har dagligt snakket om, at en
politier risikerede at miste livet eller
blive alvorligt såret på Christiania.
Men ikke af skud, snarere af farlige
kasteskyts, fortsætter han.
Som mange andre har han en lidt
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 13
bitter smag i munden over, at offentligheden og christianitterne først vågner rigtigt op, når en politiansat ligger
i koma på Rigshospitalet. I årevis har
Christiania nemlig været indbegrebet
af farlige indsatser for politifolk og en
sort plet på politikortet.
I foreningen: Nej for fanden
Klokken cirka 23.25, en lille halv time
efter skudepisoden, er såvel politidirektør Torkild Fogde og formand for
Københavns Politiforening, Michael
Møller, blevet orienteret om hændelsen.
- Jeg får at vide, hvad der er sket.
At en kollega er ramt i hovedet. Mine
første tanker er NEJ FOR FANDEN og
andre bandeord. På halvandet år har
vi nu haft seks tilfælde af sårede politifolk. Først Krudttønden og Krystalgade og så det her. Jeg kender alle de
sårede personligt, og det rammer da,
fortæller foreningsformand Michael
Møller.
- Jeg tænker, at nu må det stoppe. Vi
vil ikke mere. Det gør ondt på alle politifolk, når den slags sker. Vi tænker på
kollegaen, på hans familie. Vi føler os
personligt angrebet og vil bare handle.
Vi vil ud i bilerne, ud på gaden, ud og
hjælpe med at fange gerningsmanden. Han skal bare ikke slippe afsted
med det her. De onde skal ikke vinde,
fortæller Michael Møller.
Godt en time senere sidder han i
KSN og følger jagten og opklaringsarbejdet på en hektisk kommandocentral.
- Min rolle er at sørge for, at hele
netværket bliver spændt ud, når det
handler om det, vi kan hjælpe med
som tillidsrepræsentanter. Det vil
sige i forhold til sikkerhed, bistand
og at følge op på, hvad der skal ske
i forhold til en arbejdsskadesag. På
det tidspunkt ved vi ikke, hvem der
først møder gerningsmanden, bliver
det måske en almindelig patrulje, og
vil der blive skudt? Vi skal være klar
med hjælp, med bistand hvis DUP’en
14 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
involveres, og vi skal gøre det, en politiforening er sat i verden for, nemlig at
passe på politifolkene, siger foreningsformanden.
På hospitalet
KSN bliver dog kun et kort stop. Michael Møller og politidirektøren tager
begge til Rigshospitalet, hvor de også
mødes med forældrene til den hårdt
sårede politiassistent.
Mødet midt om natten med forældrene, som er blevet fragtet 400
kilometer med udrykning og håb om
at se deres søn i live, gør stadig ondt.
Foreningsformanden bliver stille et
øjeblik. Han har stadig svært ved at
tale om mødet med forældrene.
- Jeg taler med dem, fortæller, at
jeg kender deres søn, og at han er en
fantastisk politier og kollega. At han
er dygtig og en god mand. De vil helst
høre nyt om hans tilstand, men jeg
kan ikke fortælle dem noget, og det
kan lægerne heller ikke, husker han.
Politidirektør Thorkild Fogde taler
også med forældrene. Både han og
foreningsformanden bliver længe på
hospitalet.
Politidirektøren og politiforeningen
arbejder tæt sammen og får snakket
om, hvordan der skal kommunikeres. Thorkild Fogdes måde at gribe
situationen an på vækker glæde både i
forening og hos politifolkene.
- Det var et stærkt signal. Kollegerne oplevede en politidirektør, som
straks mødte op, som var kollegernes
mand, som var til stede, også følelsesmæssigt, og som klart signalerede,
at alt skulle sættes ind på at fange
gerningsmanden. Det skabte ekstra
sammenhold. Han aftalte sammen
med mig, hvordan sagen skulle gribes
an. Det har skabt respekt for chefen og endnu bedre sammenhold i
Københavns Politi. Ikke mindst skal
politidirektøren roses for briefingen af
pressen, hvor budskabet var klart og
præcist, fortæller Michael Møller.
Thorkild Fogde husker tydeligt
pressebriefingen klokken 06.00 om
morgenen, hvor han kom lige fra
Rigshospitalet:
- Jeg var vred! Men jeg fortryder ikke
mit ordvalg om, at skudepisoden burde være et wakeupcall til Christiania
om at tage skeen i den anden hånd
over for det kriminelle miljø. Jeg var
– og er stadigvæk – meget optaget
af, at det her enorme offer, som både
politiassistenten og hans pårørende
betaler lige nu, ikke må være forgæves. Der skal ske nogle forandringer på
Christiania, og det kan ikke gå stærkt
nok, siger politidirektøren.
21 år efter gør det stadig ondt
I Politiforbundet modtager næstformand Claus Hartmann beskeden om
skuddene omkring midnat.
Han er chokeret, og efterhånden
som det går op for ham, hvor alvorligt
den ene kollega er kommet til skade,
kryber det ind under huden.
- Jeg var i Århus i 1995, da Morten
Mortensen blev skudt og dræbt. Jeg
kendte ham, og det er noget, der
fylder meget i tankerne den dag i dag.
Hadet til gerningsmanden, uretfærdigheden, de pårørende, og hvad det
gjorde ved alle kolleger og familien.
Alle de tanker ryger gennem hovedet
igen. Og tankerne om den såredes
familie og hans nærmeste kolleger,
og hvor uretfærdigt det er, fortæller
Claus Hartmann.
Han og Politiforbundet følger i tæt
samarbejde med Københavns Politiforening udviklingen. Og de er lettede,
da de får at vide, at gerningsmanden
er anholdt.
- For os handler det om at gøre alt,
hvad vi kan, for kollegaen og for de
pårørende. Sikre, at der er styr på
vigtige ting som forsikring, og i det
hele taget gøre det lettere med en
række praktiske aspekter, siger Claus
Hartmann.
En anden side er kommunikationen.
Medierne står på spring, og det er et
følsomt område.
- Alle vil vide alt og have en
FIRE ÅR MED
TASK FORCE
PUSHERSTREET
- Hvad er opnået?
Task Force Pusherstreet (TFP) så dagens
lys i september 2012. Enheden blev nedsat i huj og hast af Københavns Politi
– dikteret af politikerne – blandt andet
efter, at fagbladet DANSK POLITI kunne
dokumentere, at politiet havde mistet
grebet om Christiania til de organiserede kriminelle. At banderne styrede
fristaden.
•S
tatistik. Gennem de fire år har TFP
beslaglagt omkring 3,5 tons hash, rejst
cirka 4.000 sigtelser mod personer for
besiddelse af hash og fået flere end
400 personer varetægtsfængslet. Dertil
kommer, at over 1.000 bilister er blevet
sigtet for at køre i området omkring
Christiania, mens de var påvirket af
euforiserende stoffer.
•V
edholdenhed. Overordnet har TFP
lagt et vedholdende pres på pushere
og bagmænd. Det er langt fra risikofrit
at sælge hash fra boderne. Alene i år
er der varetægtsfængslet flere end 100
personer for handel med hash.
- De ved, at politiet kommer igen.
De ved bare ikke hvornår, hvor mange
vi kommer, eller hvem vi måske tager
med os, som leder af TFP, Dannie Rise,
udtrykker det.
•P
atruljering i skjorteærmer. Et mål har
været at kunne foretage almindelige
fodpatruljer på Christiania, og det er
ved at lykkes. Dog kun i visse dele af
fristaden. Christianitterne er tillige ved
at få øjnene op for selv at tage kontakt
til politiet, når de eksempelvis har haft
indbrud. Det er også nye takter, at de
ligefrem selv tilkalder ordensmagten.
Tilliden blandt politiet og den almindeli­
ge christianit er stigende.
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 15
kommentar. Og det står klart, at Politiforbundet er en indgang til mediebilledet.
For mig er det bare vigtigt, at der ikke går
følelser i det, og at det er ledelsen og de
nærmeste, som melder ud. De kan svare
rent fagligt. Og jeg synes, de gør det godt.
Politiet sender det rette signal om at stå
sammen, og at det her handler om kollegerne og de pårørende. Samtidig handler det
om ikke at gå med på det politiske selvsving. Alle har idéer og meninger i pressen.
Det skal vi holde os ude af, og det synes
jeg lykkedes rigtigt flot fra alle sider, siger
Claus Hartmann.
Michael Møller fra Københavns Politiforening er enig.
- Jeg tror, at vi denne gang ikke vil opleve
det, som der ellers altid sker. At først roser
man politiet, takker dem for indsatsen, og
så begynder man at fejlfinde og så tvivl om
politifolkenes handlinger, når nyhedsmøllen
skal holdes kørende. Det tror jeg ikke sker
her. Alt er efter bogen, og folk er med rette
chokerede over, at det kan ske, og de kan
se, at politiet står sammen, siger han.
Politiet har aldrig
været populære på
Christiania i de 45
år, fristaden har
eksisteret.
16 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Hurtig efterforskning
Drabschef i Københavns Politi, Jens
Møller, har bagvagten som efterforskningsleder torsdag nat. Klokken
22.58 – tre minutter efter skuddene
faldt – blev han ringet op og fik beskeden om, at to politifolk og en civil
borger var blevet skudt på Christiania.
Han kører direkte mod Politigården,
hvor han lander 23.25.
- Her er teknikerne i gang med at
sætte KSN op. Forskellige ledere
begynder at dukke op. Da jeg i første
omgang bliver kontaktet om hændelsen, aftaler jeg med min lokale
efterforskningsleder, at han skal køre
direkte til Christiania, hvilket han gør
sammen med seks efterforskere fra
natholdet samt tre fra eftermiddag,
som de får fat på. De lander klokken
23.10, fortæller Jens Møller.
Jens Møller aftaler ligeledes i bilen
med en leder fra afdelingen for Personfarlig kriminalitet, at han og seks
efterforskere skal køre til Efterforskningsafdelingen på Teglholmen.
- Og så taler jeg med GSU – et hold
af særlige gerningsstedsundersøgere
– at de sender otte mand og en leder,
plus fire fra NKC til gerningsstedet.
Klokken 00.30 taler jeg med en leder
fra TFP. Han finder 15 efterforskere
fra afdelingen, som møder ind på
Teglholmen. De er helt centrale i
forhold til vores opgave med at finde
frem til den formodede gerningsmand. De kender området, de kender
personkredsen fra Pusher Street, og
sidder i det hele taget inde med afgørende viden, der bringer os på sporet
ret hurtigt, forklarer Jens Møller.
I alt er 55 efterforskere fra forskellige afdelinger i Københavns Politi på
arbejdet denne sidste nat i august.
Dertil kommer AKS og beredskabet.
- De efterforskningstiltag, vi får
sat i gang, fører os til otte forskellige ransagninger. Klokken 05.00
om morgenen vælger vi at sende en
efterlysning ud i offentligheden efter
den formodede gerningsmand. Efter
det angreb, der skete i februar sidste
år, hvor Omar El-Hussein nåede at slå
til flere steder, er det ret afgørende
for os, at det ikke sker her. Og det
lykkes. Et tip fra offentligheden, som
peger på samme adresse, som vi har i
kikkerten, leder os frem til lejligheden
på Amager. Da AKS går ind, ved vi
ikke med sikkerhed, at det er her, han
befinder sig, fortæller Jens Møller.
I løbet af natten foregår politiarbejdet som én glidende bevægelse. Og
nogle gange hurtigere, end hvad Jens
Møller kunne tænke sig.
- Men sådan er realiteterne. Når
først du har startet maskinen, er
du nødt til at fortsætte. Det er et
logistisk projekt at få til at hænge
sammen. Du har en enhed, der begynder en ransagning med alt, hvad
dertil hører – og så skal du have de
efterforskerne klar, som skal overtage
stedet. Med otte ransagninger på én
nat, kan det godt give udfordringer.
På et tidspunkt har vi tre ransagninger på samme tid. Men det lykkedes,
og vi trak på den store viden, som vi
har tilsammen i organisationen, siger
Jens Møller.
Følelserne skal i baggrunden
Da den 25-årige Meza Hodzic flygter
fra lejligheden, skyder han igen mod
politiet – denne gang mod AKS, der er
ved at anholde ham. De reagerer ved
at skyde mod Meza Hodzic, der som
bekendt bliver hårdt såret og efterfølgende afgår ved døden på hospitalet.
- Det, at det er politifolk, der er
blevet skudt, gør sagen mere kompliceret. Ét er den følelsesmæssige side.
Den forsøger vi i KSN at distancere os
fra. Vores fulde fokus er at finde frem
til gerningsmanden, og det bruger vi
al vores opmærksomhed på – uanset
hvem, der er blevet skudt. Men på
Christiania gik der nogle timer, før vi
vidste, om der var affyret skud fra politiets side. DUP´en blev kontaktet og
satte straks kursen mod København.
Vores undersøgelser og vidneudsagn
fra christianitterne viste meget klart,
at politiet ikke havde skudt. Men
det var altså en ekstra opgave, som
fulgte med. Dertil kom, hvad vi skulle
gøre med de kolleger fra TFP, der jo
kender de to skudte kolleger. Kunne vi
sætte dem i arbejde? Vi havde jo brug
for deres kendskab til området, men
valgte meget bevidst ikke at sætte
dem ind på selve Christiania. På den
måde kunne vi bruge deres viden på
afstand. Desuden skulle der sættes
debriefing op – psykologisk såvel som
taktisk – på de kolleger fra den operative del af TFP, som var rystede over,
at deres kolleger var blevet skudt,
fortæller Jens Møller.
Konsekvensen?
I skrivende stund er det stadig uvist,
om natten mellem 31. august og 1.
september har flyttet såvel Christiania som politiet. En rød linje er overskredet. En politiassistent og hans
familie kæmper den hårdeste kamp
på Rigshospitalet.
I utallige politihjem bliver pårørende,
alle de nære, endnu engang mindet
om, at politiarbejde kan have konsekvenser. Og det efter mere end halvandet år med kaotisk vagtplanlægning og nedslidning af familietiden. Er
det det værd? Politiet er stadig hårdt
ramt af manglende timer, ophobning
af afspadsering, udhulet lederreform,
opgaveglidning og bevogtning. Alle
står sammen nu, men hvad om et par
måneder, når intet måske er forandret?
Hash-debatten er åbnet igen. I
Colorado tjener staten en milliard
om året på at sælge den legaliserede
hash, og forbruget er ikke steget. Skal
politiet bruge deres ressourcer anderledes? Forsvinder Christiania som sort
plet på politiets landkort, eller glider
øjeblikkets grumsede farve tilbage til
no-go-sort?
Kommer der nærpoliti i fristaden?
Hvad betyder det, hvis hashsalget
spredes ud over hele byen i stedet?
Og hvad betyder det, hvis rockere og
bander mister indtjening? Skruer de
så op for andre forretninger? Pengestrømmen skal flyde.
Og hvad med offentligheden, glemmer den igen, som det er tilfældet,
når nyhederne tørrer ud, og verden
vender tilbage til sin kendte gang? Vil
der blive pillet i detaljer i stedet og
kritiseret?
Tiden vil vise det. Det, som Dannie
Rise fra TFP kalder det åbne vindue
til at skabe forandring. Men tiden er
også kort, fordi verden ruller videre,
og vinduet smækkes i.
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 17
NU SKAL
CHRISTIANITTERNES
VELVILJE STÅ SIN PRØVE
Københavns Politi er parat til at bruge mange kræfter på at hjælpe Christiania
med at holde pusherne ude af Pusher Street, så der ikke igen opstår et
parallelsamfund, hvor de kriminelle sætter dagsordenen gennem vold og trusler.
Skal det lykkes, kræver det et tæt samarbejde med christianitterne.
- Jeg begyndte så småt at tro på, at christianitterne virkelig mener, at nok er nok,
da jeg så gravkøer trille ind i Pusher Street og rive de faste installationer ned,
siger Thorkild Fogde, politidirektør i Københavns Politi.
D
et må aldrig ske igen!
Ingen politifolk skal
risikere at blive skudt, når
de passer deres arbejde
på Christiania – eller andre
steder i København for
den sags skyld. Der skal
gøres op med parallelsamfund, hvor
der samles så meget kriminalitet på
ét sted, at de kriminelle tror, at de
bestemmer spillereglerne.
Christiania har gennem mange år
levet på en løgn, som nu er blevet
afsløret. De har været i et voldeligt
ægteskab med pusherne, men nu er
der momentum til at bryde ud af det –
med politiets hjælp.
Københavns politidirektør lyder
18 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
stålsat, når han taler om Christiania
i lyset af de ulykkelige begivenheder
den 31. august. Ifølge Thorkild Fogde
blev der denne nat overskredet en
alvorlig grænse på Christiania.
- Man skyder ikke en politimand. Det
gør man bare ikke! Vi kan naturligvis
ikke bebrejde hele Christiania for det,
der er sket. Det er alene gerningsmandens ansvar, men vi andre kan
sætte en forandringsproces i gang.
Det er vores fælles ansvar – også
christianitternes. Vi skylder den
hårdtsårede politiassistent og hans
pårørende, at deres ofre ikke har været forgæves, siger Thorkild Fogde.
Hvis Pusher Street skal lukke
ned, må Christiania åbne op. Det
overordnede mål fra Københavns
Politis side er at kunne patruljere
Christiania på samme vis som andre
vanskelige boligområder i København
som Mjølnerparken, Tingbjerg og
Folehaven. Nogle gange kan politiet
patruljere parvis i skjorteærmer, andre
gange – når stemningen er anstrengt
– skal der sættes flere og anderledes
ind.
- Jeg så gerne, at Christiania blev
åbnet fysisk op. Jeg respekterer, at
de gerne vil være et bilfrit område,
men der skal være mulighed for, at
redningskøretøjer kan komme ind. Et
andet tiltag kunne være mere belysning og videoovervågning på relevante
steder. Men nu må vi se, hvor villige
Nu skal vi sammen arbejde for,
at pusherne ikke
lige så langsomt
siver ind på
Christiania igen.
Politiet skal kunne arbejde i sikkerhed derude,
uden at skulle
frygte at blive
ramt af brosten
eller skud, siger
politidirektøren.
christianitterne er til at samarbejde
med politiet, når det kommer til stykket. Eller om de kan opnå enighed om
det, siger Thorkild Fogde.
Han oplyser, at politiets såkaldte
tryghedsvandring den 7. september på
Christiania – sammen med christianitterne, kommunen og forskellige styrelser – i hvert fald affødte en række
konkrete forslag til, hvordan området
kan blive mere trygt. Eksempelvis ved
at fjerne spærringer, sætte lys op og
trafikregulere.
Forarbejdet har banet vejen
Thorkild Fogde understreger, at den
nuværende dialog med christianitterne, og deres velvilje til at samarbejde
med politiet, kun er en realitet, fordi Task
Force Pusherstreets strategi gennem fire
år har båret frugt.
- Det er gradvist lykkedes os at få den
lovlydige del af Christiania til at lægge afstand til den vold og de trusler, de oplever
i og omkring Pusher Street. Det er da også
min opfattelse, at mange christianitter
blev oprigtigt chokerede over, at der blev
skudt mod politiet. Nu skal vi sammen
arbejde for, at pusherne ikke lige så langsomt siver ind på Christiania igen. Politiet
skal kunne arbejde i sikkerhed derude,
uden at skulle frygte at blive ramt af
brosten eller skud. Og tiltagene må gerne
gå lidt hurtigt. Der er ingen grund til at
vente, lyder det fra Thorkild Fogde.
MAN
SKYDER
IKKE EN
POLITIMAND.
DET GØR
MAN BARE
IKKE!
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 19
KORT NYT
Våben i norsk politi:
Skal – skal ikke?
Efter en kort periode, hvor alle norske politifolk bar våben, er kollegerne
i nord igen ubevæbnede. Det er en beslutning, som professor Johannes
Knutsson fra Politihøgskolen i Oslo bifalder. Han har siden 1990´erne
forsket i bevæbning og er en kendt modstander af, at politiet skal bære
våben. På trods af de senere års øgede fokus på terror, har han ikke skiftet
mening. Det kom frem under en forskningskonference på Politihøgskolen.
- Svensk politi sårer fire gange så mange personer som norsk politi i forhold til befolkningsgrundlaget. Og der er ikke nogen evidens for, at et politi
med våben er bedre end et politi uden våben, siger professor Johannes
Knutsson.
I Norge havner man som regel i situationer, hvor man oftest kan løse
dem uden brug af våben, udtaler Knutsson, der blandt andet argumenterer
mod bevæbning på baggrund af de ni skudepisoder i svensk politi mellem
2013 og 2015, der endte med et dødsfald.
Han er også meget optaget af den belastning, det er for den enkelte
politimand eller -kvinde, som er involveret i en skudepisode.
Den holdning er der ikke konsensus om i Norge. Blandt andet udtaler
redaktøren af det norske politifagblad, Ole Martin Mortvedt:
- Knutsson, du bruger forskningsresultater, som er op til 27 år gamle. Jeg
har talt med politimænd, som er blevet beskudt, om deres eftervirkninger.
Der er for lidt fokus på bevæbningens positive effekter. Du springer også
let og elegant over Finland, som er det store forbillede. De har fast bevæbning og har alligevel stor nedgang i skydeulykker. Og det er ikke kommet
gratis, påpeger Mortvedt.
FOTO JAKOB BOSERUP
Elektromagnetisk ”våben” stopper farlige bilister
I fremtiden skal politimyndigheder i EU lamme
bilmotorer hos ikke-samarbejdsvillige bilister med
elektromagnetisk puls og mikrobølger.
Forskere gennemførte i august den første test
af prototypen på en testbane i Tyskland, og det gik
over alt forventning. Målet var at afprøve systemet
på en parkeret bil, men det lykkedes også at standse
en kørende bil på testbanen på en forsvarlig måde.
Det er forskere fra det EU-finansierede Savelevprojekt, som har udviklet prototypen, og videreudviklingen vil blandt andet fokusere på at øge
systemets rækkevidde, teste flere bilmodeller og
undersøge sikkerhedsrisikoen ved at tvangsstandse
en bil nærmere. Kilde: Ingeniøren.dk
20 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
KORT NYT
Hvem er ÅRETS Førstehjælper?
Har du i kraft af dit politijob oplevet en civilperson, der gjorde en prisværdig førstehjælpsindsats –
for eksempel i forbindelse med et færdselsuheld, en drukneulykke eller en anden hændelse?
Så er det nu, og de næste par måneder frem, at du kan indstille vedkommende til Årets
Førstehjælper 2016, der uddeles af Røde Kors til foråret og krydres med en check på 10.000 kroner.
Du har desuden mulighed for at indstille en virksomhed – også din egen arbejdsplads – til
Førstehjælpsprisen 2016. Med prisen hædrer Røde Kors arbejdspladser, som gør en særlig indsats for
at sætte fokus på vigtigheden af førstehjælp og for at uddanne medarbejderne i dette.
Du kan indstille en civil person til Årets Førstehjælper her:
https://www.rodekors.dk/foerstehjaelp/foerstehjaelpspriser/indstil-aarets-foerstehjaelper
Og en arbejdsplads til Førstehjælpsprisen her:
www.rødekors.dk/førstehjælpsprisen
DIEMAR / IMPERIET
LES KANER
BOG De to tidligere drabschefer Kurt Kragh og Ove Dahl,
ser i denne bog tilbage på nogle af de mest spektakulære
drab i nyere dansk historie, som de har stået i spidsen for at
efterforske.
De fortæller om drabsefterforskernes værktøjer i efterforskningen – for eksempel profilering af gerningsmænd og
afhøringsmetoder, men også om teamwork, grundighed,
kløgt og held.
De kommer med viden, som kun de har kendskab til,
og beskriver de syv motiver der ligger bag den ultimative
forbrydelse – at slå ihjel. Motiverne er jalousi, hævn, begær,
profit, magt, udstødelse samt fanatisme.
Med udgangspunkt i sagernes temaer runder de to desuden politiets arbejdsforhold i dag, og udveksler deres ærlige
mening om blandt andet det internationale politisamarbejde, offentlig kameraovervågning og kontrol ved grænserne.
978-87-pension i 2010 efter 36 år i politiet –
ISBN:på
Kurt Kragh gik
heraf de 27 i Rigspolitiets Rejsehold.
Ove Dahl gik på pension i 2011 efter 40 år i politikorpset –
heraf de sidste otte som drabschef ved Københavns Politi.
KURT KRAGH OG OVE DAHL DRABSCHEFERNE
DRABSCHEFERNE
FORTÆLLER
E DAHL
KURT KRAGH OGI OV
SAMARBEJDE MED
STINE BOLTHER
DRABS
CHSTEORFSTEERSANGEER
DE
DRABSCHEFERNE - De største sager
Skrevet af: Kurt Kragh og Ove Dahl
(i samarbejde med journalist Stine Bolther)
Ekstra Bladets Forlag
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 21
PÅ JAGT EFTER
OVERNATTENDE
FLASKESAMLERE OG
ULOVLIGT ARBEJDE
22 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
I København tager Udlændingekontrolsektionen
(UKS) sig af alt fra prostitution til betleri og
social dumping. Antallet af sager stiger, og
reglerne for udvisning bliver mere komplicerede.
Sidste år firdobledes antallet af betlere, ligesom
flaskesamlere, der overnatter i det fri, er i stigning.
DANSK POLITI tog med UKS på indsats.
N
AF TANIA KEJSER OG NICOLAI SCHARLING
år mørket falder på, vågner
Istedgade. Børnefamilier
og forretningsdrivende er
skiftet ud med papvin på
trappetrin, unge studerende, svenskere i alle aldre og
nigerianske prostituerede.
Den sidste gruppe holder politiet
særligt øje med. Prostitution er ikke
ulovligt, men ofte har kvinderne ikke
arbejdstilladelse i Danmark.
Kvinderne fylder meget i gadebilledet, og er i løbet af de senere år blevet
mere aggressive i deres tilgang til
mulige kunder.
Politiets bevågenhed er et politisk
ønske. Derfor sender Udlændingekontrolsektionen under Københavns Politi
ofte en gruppe politifolk på nattevagt
på Vesterbro.
Skal tages i ”akten”
Denne lune sommeraften er det Jan,
Henrik, to gange Peter og Morten,
der kører ind fra udgangspunktet på
Station Amager. Kvinderne i prostitutionsmiljøet spotter lynhurtigt
en politimand i civil. Med de hvide
høretelefoner i ørerne ligner de fem
kolleger åbenbart alle prototypen
på en politimand på opgave. Derfor
optræder de her kun med fornavne og
uden billede.
Ud og ind af Vesterbros baggårde
bevæger de sig, gennem baglokalerne
på værtshuse og ned i kældrene på
hoteller, hvor de usete kan holde øje
med kvinderne og deres kunder. For
at bevisbyrden holder, skal kvinden og
kunden tages i akten. Det giver sine
udfordringer - og det tager tid, selvom
holdet aldrig vender hjem uden en sag,
ifølge de fem kolleger, som DANSK
POLITI følger på en nattevagt.
Men den præventive effekt er lille,
for konsekvenserne ved at blive taget
for prostitution uden en arbejdstilladelse i Danmark er nærmest ikkeeksisterende.
Safe-house holder
ikke kvinder fra gaden
I omkring otte ud af ti tilfælde bliver
de vestafrikanske gadeprostituerede
vurderet som handlet af Center Mod
Menneskehandel.
- Når det sker, bliver kvinden placeret i et safe-house, som bliver drevet
af Center Mod Menneskehandel. Vi
skal tage en kvinde tre gange i forbindelse med prostitution, før hun bliver
udvist. Problemet er bare, at vi ofte
møder hende ganske kort tid efter,
hvor hun er tilbage på Istedgade. Hvis
man skal sige det lidt hårdt, så oplever
vi, at Center Mod Menneskehandels
indsats i praksis betyder løsladelse med mere ulovligt arbejde – her
prostitution – til følge. De får dem i
hvert fald meget sjældent væk fra
gaden, som det er nu, siger Kenneth
Damkjer, leder af Udlændingekontrolsektionen hos Københavns Politi.
Bid foran Burger King
Jan og Henrik bruger en halv time på at
observere en kvinde på Vesterbro Torv.
Hun har taget en ældre mand med hen
på en bænk, og nu sidder hun og nusser mandens lår. Andet sker der ikke,
og da hun begynder at gå tilbage mod
Istedgade, kan hun vise sin italienske
opholdstilladelse frem. Hun beder Jan
og Henrik om at gøre noget ved de
helt unge piger, der står på Istedgade.
”De er alt for unge”, mener hun, der
selv er født i 1966.
Klokken 01.56 sker der noget. Foran
Burger King ved Rådhuspladsen står to
kvinder. De bliver stoppet og pænt bedt
om at følge med ind til siden. Ingen af
kvinderne har identitetspapirer på sig,
og de bliver anholdt. Som udlænding
fra et land uden for EU-land skal man
have identifikationspapirer på sig.
Kvinderne bliver taget med, og det
bliver undersøgt, om de har andre sager
liggende hos politiet.
Sover i lyskasserne
Udlændingekontrolsektionen – i
daglig tale kaldet UKS – består af 29
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 23
”Det er mennesker med helt andre liv end det, vi drømmer
om. Man kan jo kun forestille sig, hvilke forhold de har i
Rumænien, siden de vælger at bruge foråret og sommeren
i Danmark med at samle flasker og sove i det fri.”
Kennet Damkjer, leder af UKS, Københavns Politi
politifolk, som har tre fokusområder.
Om natten er det prostitutionen på
Istedgade. Om morgenen kører de på
tips fra borgerne i hele København for
at vække især rumænere, der sover
på gaden og i Københavns grønne
områder. Om eftermiddagen er det
indsatsen mod betleri og lommetyve,
der fylder.
De overnattende sover i lyskasser,
i baggårde og er årsagen til, at stadig
flere porte og indgange til cykelstativer i dag låses eller omkranses af høje
plankeværk. Det er ikke blot utrygheden, men også efterladenskaberne,
som får stadig flere københavnere til
at klage over de overnattende gæster.
- Sidste år havde vi 1.000 anholdte.
Vi fik fire gange så mange betlere
som året før. Området boomer, og vi
gør os ikke nogen forhåbninger om at
stoppe de her kriminalitetsformer – til
gengæld er jeg sikker på, at man ville
se dem vokse yderligere, hvis vi ikke
var der, siger Kennet Damkjer.
En af grundene, til at afdelingen
blev oprettet, er, at der er brug for
nogen, der specialiserer sig i udlændingeområdet.
- Det betyder, at vi overtager sager,
hvor en udlænding er involveret,
fra andre afdelinger i København.
Sådan en sag kunne tidligere binde
en patrulje en hel vagt, men fordi vi
har folk, som er inde i reglerne, tager
det væsentlig kortere tid for os. I år
forventer vi at overtage 1.000 af den
slags sager, fortæller Kennet Damkjer.
Tomme flasker og soveposer
Kennet Damkjer viser selv en typisk
opgave frem en tidlig morgen på
24 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Islands Brygge. De ellers varme sommerdage er kolde på dette tidspunkt.
Fire soveposer ligger ubevægelige ved
havnebadet. En rusten indkøbsvogn
fyldt med tomme flasker er parkeret
ved siden af. Politifolkenes stille snakken vækker ikke de tre sovende.
Først ved ordene ”Danish Police,
good morning”, kommer der liv i
soveposerne. Det er tre rumænske
statsborgere, der tidligere har fået
besked fra UKS om, at de ikke må sove
i det fri - i hvert fald ikke her, hvor
Københavns Kommune har skiltet om,
at overnatning er forbudt.
Den slags skilte bliver der flere og
flere af i disse år, efterhånden som
antallet af overnattende vokser.
De tre rumænske mænd ser forhutlede, nedslidte og sølle ud. En gennemgang af deres navne og fødselsdatoer viser, at det hårde liv har lagt
10-20 ekstra år til udseendet.
- Det er mennesker med helt andre
liv end det, vi som almindelige danskere har fantasi til. Man kan jo kun
forestille sig, hvilke forhold de har i
Rumænien, siden de vælger at bruge
foråret og sommeren i Danmark med
at samle flasker og sove i det fri, siger
Kenneth Damkjer.
Undgå svenske tilstande
Mændene snøfter, hoster og forsøger
at få varme i kroppen. De skutter hele
tiden nervøst mod flaskerne, som de
indsamlede i går, og nu er bange for at
miste. Politifolkene afliver dog frygten. Mændene får udleveret plasticposer, som de samler flaskerne i og kan
tage med sig på stationen.
- Der er flere grunde til, at vi sætter
ind på det her område. Hvis ikke vi
gjorde det, ville vi lynhurtigt se, at der
voksede lejre op som den, svensk politi
ryddede i Malmø i foråret. Her var flere
hundrede mennesker samlet og havde
boet der i flere år. Desuden skaber det
utryghed for beboerne i området. Og
ikke mindst irritation. For eksempel
i Enghaveparken på Vesterbro er der
en del, som overnatter. Så bruger de
buske og omgivelserne som toilet. På
den måde mister de grønne områder
deres rekreative formål, siger Kenneth
Damkjer.
I løbet af juli og august har endnu
flere overnattende rumænere fyldt
op i det københavnske gadebillede.
Københavns Kommune overvejer
yderligere skilte med forbud mod at
overnatte i det fri. Og hos UKS er sommeren gået med at rydde lejre i blandt
andet Ørstedsparken og på Østerbro.
- Det, vi hører, er, at på grund af
migrantsituationen sydpå er der en del,
som vælger at tage direkte mod nord.
Og da der stadig er penge at tjene på
at samle tomme flasker, så kommer de
altså her, fortæller Kenneth Damkjer.
Sværere at udvise
De tre mænd på Islands Brygge bliver
bragt med på Station Amager, hvor de
får taget fingeraftryk og får udstedt
en bøde.
Kravene til udvisning af EU-borgere,
som i dette tilfælde, er højere end
for andre udlændinge. På grund af
reglerne i opholdsdirektivet skal deres
adfærd udgøre en ”reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn”. Det gør
det svært at udvise folk, da det skal
HANDLEDE
KVINDER
Center Mod Menneskehandel
har følgende opgørelse over
kvinder, der er ifølge centret
er handlet til prostitution:
2010: 50
2011: 55
2012: 45
2013: 58
2014: 57
2015: 49
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 25
kunne lægges til grund, at kriminaliteten eller tilstedeværelsen er alvorlig
nok. Reglerne er lavet for at beskytte udlændinge, som er omfattet af
EU-reglerne, mod begrænsninger i
bevægelsesfriheden. Disse regler gælder også for disse EU-borgere, selvom
de pågældende ikke er vandrende
arbejdstagere i klassisk forstand,
fortæller Kenneth Damkjer.
UKS arbejder på flere områder tæt
sammen med Københavns Kommune.
Her er man opmærksom på den tryghedsskabende effekt, som politiarbejdet er med til at sikre. Alligevel er flere
af de områder, UKS beskæftiger sig
med, i vækst. I 2015 var antallet af anholdte betlere fire gang så stort som
året før. I år er samme antal næsten
nået allerede i juni.
- Sæsonen for betleri er blevet
længere. Tidligere begyndte den i maj
og sluttede i september, nu varer den
næsten hele året. Det er især personer
fra Rumænien og Bulgarien, vi møder,
og vi har løbende møder med den
rumænske ambassade, der er meget
behjælpelig. De bryder sig ikke om det
prædikat, som betleriet sætter på
deres landsmænd, fortæller Kenneth
Damkjer.
Specialister på området
UKS har specialiseret sig i at gøre alt
det, der skal til for at føre hver enkelt
sag til ende. Man kan sige, at et godt
forarbejde gør det nemmere efterfølgende at møde gamle kendinge.
- Vi tager fingeraftryk på alle. I
januar anholdt vi 14 østeuropæere på
byggepladsen ved metrobyggeriet
på Kongens Nytorv. De var ved at slå
lejr. Ud af de 14 blev otte udvist, fordi
vi har registreret dem hele sidste år.
Vi kunne bevise, at de var i Danmark,
og har været her længere end tilladte
tre måneder som turister eller seks
måneder som arbejdssøgende. Vi har
gjort meget ud af at registrere det
i POLSAS, hver gang vi møder dem.
Hvis de flere gange er truffet overnattende udenfor – kan de på et tidspunkt
blive udvist, fordi de er en trussel mod
grundlæggende samfundshensyn.
Hvor ender de 80.000 udviste
fra Sverige henne?
Sommeren er højsæson for UKS. Men
der er arbejde året rundt, og aktivitetsniveauet er afhængig af omverdenen.
- Vi er spændte på, hvad der sker,
når svenskerne giver afslag på de
80.000 asylansøgninger, som de har
varslet. Jeg er nervøs for, at en del af
dem bevæger sig ud i Europa, og at
Danmark vil være en af destinationerne, siger Kenneth Damkjer.
EN POLITIOPGAVE
I VÆKST
København er et stadig mere
attraktivt mål for betlere og
flaskesamlere. Det oplever
Udlændingekontrolsektionen i
Københavns Politi.
·I 2015 havde man i alt 103
sager med overnattende
østeuropæere, der slog
lejr i baggårde, parker og
lignende.
·I år nåede man allerede i
midten af august 101 sager.
·I 2015 havde sektionen 56
sager om betleri, hvor man
midt i august 2016 nåede 63.
UKS har neddroslet antallet
af egne aktioner, da man i
stigende grad overtager sager
fra resten af politikredsen.
26 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Romalejre er i stigende grad et problem på Christiania. Romaerne holder især til i en nedlagt
bunker – Søminen – som tydeligt bærer præg af det. Beboerne på Christiania beretter om flere
indbrud og tyverier, siden romaerne har gjort sit indtog i fristaden.
Fagbladet DANSK POLITI har stillet Center Mod
Menneskehandel (CMM) følgende spørgsmål, og
fået svar fra specialkonsulent Martine Grassov.
– Hvilken strategi har Center Mod Menneskehandel
for at holde de kvinder, som vurderes til at være
handlet, væk fra gaden? Som vi er oplyst, sker det
i flere tilfælde, at en udenlandsk kvinde (særligt
nigerianere), som politiet har taget i forbindelse
med prostitution, og som ikke er i besiddelse af en
arbejdstilladelse i Danmark – få dage efter igen
træffes i miljøet på Vesterbro.
•Personer uden lovligt ophold vurderes handlet
af Udlændingestyrelsen (US). US fastsætter en
refleksionsperiode (udrejsefrist) og er overordnet ansvarlig for indkvartering og underhold i
denne periode.
•CMM tilknytter en kontaktperson til den handlede. Kontaktpersonen er ansvarlig for tilrettelæggelse og koordinering af den sociale indsats
i refleksionsperioden og for rådgivning af personen omkring tilbud under handlingsplanen samt
muligheder og betingelser i den forbindelse. Da
indkvarteringen er et tilbud om at komme væk
fra miljøet og en evt. bagmand, informeres den
handlede altid om det uhensigtsmæssige i at
fortsætte i prostitution. CMM har ikke beføjelser til at holde handlede personer fra gaden.
Hvis kontaktpersonen bliver opmærksom på at
den handlede fortsat prostituerer sig, drøftes
dette med den handlede med henblik på at
prostitutionen ophører.
– Hvilke oplysninger – udover interviewet med
kvinden – baserer Center Mod Menneskehandel sin
vurdering af, om kvinden er handlet?
•Ved kontakt med personer uden lovligt ophold
foretager CMM en udredning/identifikation
som forelægges for US, der vurderer og træffer
afgørelse om handelsspørgsmålet. CMM’s identifikation baserer sig på personens egen fortælling. CMM har som oftest ikke mulighed for at
trække på yderligere information og særligt i
sager, hvor personen er antruffet af politiet, er
der tale om en ganske kort tidsfrist for udredning/identifikation. Ved forelæggelse af sagen
for US fremsendes CMM’s identifikation altid
sammen med politiets afhøringsrapport.
•US træffer afgørelse på grundlag af begge
dokumenter.
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 27
LEDERREFORMEN
BAG SMINKEN:
POLITIKOMMISSÆRER
STRAKT TIL
BRISTEPUNKTET
Illustration: Lars Vegas
28 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
D
et er ikke let at være leder i dansk politi. Hvis man siger
det pænt, så var lederreformen ramt af ekstrem dårlig
timing. Tager man de kritiske briller på, kan man spørge, hvorfor dansk politis ledelse partout skulle organiseres, så man ikke ledelsesmæssigt var i stand til at
håndtere de opgaver, som angrebet mod Krudttønden
og den jødiske synagoge samt migrantsituationen gav.
Reformen var fine ord, som aldrig er blevet omsat i virkeligheden, og timingen var elendig. De 300 vicepolitikommisærer, som
blev afskaffet med lederreformen for små tre år siden, mangler
fælt. Politiets opgaver kræver nemlig indsatsledelse. De kræver
ledere, der kan agere i virkeligheden og være til stede der, hvor
personalet er.
Det fastslår en temperaturmåling foretaget af Jørgen Olsen,
medlem af Politiforbundets Forhandlingsudvalg og Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningens 900 medlemmer.
Det samme gør en rundringningen til politiledere foretaget af
fagbladet DANSK POLITI.
Politifolk klager i vid udstrækning over arbejdspresset, men siger
også i samme åndedrag, at det er godt, de ikke er politikommissærer, for den gruppe har det endnu værre.
Det er nyt i politiet. Det er næppe gavnligt for rekrutteringen af
ledertalenter. Og det er i det hele taget en advarselslampe af de
voldsomme, når medarbejderne har ondt af de nærmeste ledere.
Selv kalder politikommissærerne lederreformen for en sparereform. En papirreform, som aldrig er implementeret.
- Jeg har ledere, som kun er til stede på
kontoret to dage om måneden. Uddannelse,
grænsekontrol og andre opgaver fylder deres
tid ud, og den tid går fra personalet, fortæller
en politileder i det følgende tema.
Alt andet drukner i administrativt arbejde,
certificering, den eksekutive strategi, og
hvad der ellers er hældt ud med løs hånd over
politiet. Presset på politikommissærerne og
øvrige ledere er voksende og uholdbart.
Helt absurd bliver det, når man oplever,
hvordan politiets lederreform bliver solgt
udadtil.
I 2014/primo 2015 udarbejdede Rigspolitiet
en såkaldt temperaturmåling blandt 412 politiledere, der bliver brugt som baggrund for
en case, der nu ligger på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside til inspiration for andre
offentlige arbejdspladser.
Her sælges reformen med rosende ord til trods for, at lederne knap havde nået at
arbejde under den nye organisering. Der står
intet om, hvordan situationen er nu.
Ingen, DANSK POLITI har talt med, kan
genkende skønmaleriet, som toppen af
embedsværket praler med udadtil. Alene
overraskelsen over, at skønmaleriet fandtes,
satte ovennævnte temperaturmåling fra
Politiforbundet i gang.
Det bliver ikke mindre grelt af, at lederreformen åbenbart betragtes som afsluttet og
ikke længere er et tema på møder i Samarbejdsudvalget i Rigspolitiet. Det kan godt
være, at tankesættet bag er godt, og idéerne
rigtige. Men reformen er landet på stationerne, som sin egen værste modstander.
Sådan ser politikommissærernes virkelighed ud. Sådan har politiet flere virkeligheder. Intet under, at de mennesker, som skal
binde det sammen, truer med at knække
midtover.
Løsningerne står ikke i kø. Derfor
heller ikke lyset for enden af tunnelen.
Kun diagnosen og kravet om, at
noget skal ske.
I det følgende kan du læse
om undersøgelserne, om hvad
ledergruppen mener, om
Rigspolitiets svar og
Moderniseringsstyrelsens forklaring.
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 29
HVOR LANGT KAN
MAN STRÆKKE
EN POLITILEDER?
TEMA AF
JOURNALIST
TANIA KEJSER
[email protected]
TEMA AF
JOURNALIST
NICOLAI SCHARLING
[email protected]
Manglende implementering og usandsynlig
dårlig timing har skubbet lederne i politiet ind
i en nedadgående spiral. Stort arbejdspres,
et væld af administrative opgaver og for lidt
overskud til at være en synlig og nærværende
leder er nogle af de dårligdomme, som
lederne på tværs af landets politikredse
beskriver. Dertil kommer manglende
implementering af værktøjet Leadership
Pipeline, der tilbage i 2014 blev omtalt som
den medicin, der skulle transformere ledelsen
af dansk politi ind i den moderne verden.
I
I maj måned blev Jørgen Olsen, formand for Rigspolitiforeningen, opmærksom på et skriv på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Skrivet er en såkaldt case, der har til
formål at inspirere andre offentlige arbejdspladser – og
handler om politilederreformen fra 2014.
Blandt andet står der:
• Politiet har skabt et bedre fundament for forankring af deres
strategiske retning i hele koncernen.
• Man har frigjort 300 årsværk til udførelsen af operativt politiarbejde.
• Lederne oplever efter reformen, at deres roller er blevet tydeligere, både når de skal kommunikere forventninger til medarbejdere,
men også i forventningsafstemningen med deres egne chefer.
• Der er større fokus på, at lederne skal uddelegere ansvar, og at
medarbejderne skal påtage sig selvledelse.
Jørgen Olsen undrede sig over, hvilken baggrund Moderniseringsstyrelsens konklusioner byggede på.
- Jeg havde svært ved at genkende den endog meget positive
omtale af lederreformen. Den hænger ikke sammen med vilkårene
for de politiledere, jeg møder i min dagligdag. Jeg oplever ledere,
der er ekstremt ophængte af arbejde, og hvor de gode intentioner,
som lederreformen byggede op, aldrig er blevet implementeret,
siger Jørgen Olsen.
Lederreformen er ikke eksemplarisk
En anden interessent, der har fokus på politiledernes vilkår, er Michael Agerbæk, der er formand for den nyetablerede Politilederforening. Han har blandt andet været rundt i alle kredse til samtaler
med lederne – og i samarbejde med Jørgen Olsen satte de to nu
gang i en ny temperaturmåling.
- I casen henviser Moderniseringsstyrelsen til en temperaturmåling blandt lederne foretaget af Rigspolitiet umiddelbart efter
30 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
reformen var sat i værk. Svarene var overvejende
positive, og det er måske ikke så underligt. Spørgeskemaet blev sendt ud, før lederne havde ageret
i deres nye virkelighed, men umiddelbart efter, at
lederrollen for første gang var blevet beskrevet og
suppleret med et ledelsesgrundlag samt med en
beskrivelse af god og dårlig ledelsesadfærd, siger
Michael Agerbæk.
- Jeg tror også, at jeg havde svaret positivt dengang, for intentionerne i lederreformen kan man jo
ikke være uenig i. Men den undersøgelse burde være
brugt som det, den er, nemlig en temperaturmåling
– og ikke til at understøtte Moderniseringsstyrelsen
i at fremstille lederreformen som en eksemplarisk
case. For tiden har jo vist, at Lederreformen har haft
store konsekvenser for ledernes vilkår, siger Michael
Agerbæk, formand for Politilederforeningen.
Ubalanceret lederliv
Kravene til lederne i dag er mange, ifølge foreningsformanden.
- De store operative opgaver, implementeringen af
den eksekutive strategi, opgraderingen af lederuddannelsen og den løbende projektimplementering
har simpelthen skabt et ubalanceret lederliv. Vi har
løbende adresseret problemet over for Rigspolitiet,
som snart må indse den uholdbare situation, inden
forholdene får endnu større negative konsekvenser
for dansk politi. Vi i Politilederforeningen presser
hårdt på for, så hurtigt som muligt, at få set på de
nuværende ledervilkår, siger Michael Agerbæk
Politiinspektør Michael Kristiansen er for øjeblikket udlånt til Rigspolitiet fra Vestegnens Politi. Her
arbejder han med implementeringen af Politiets
Flerårsaftale, der på et tidspunkt rammer politikredsene. Han hælder til, at Politilederreformen er ramt
af dårlig timing.
- De gode intentioner blev ramt af, at vi fik alt
for travlt i organisationen. Det var ikke muligt at
implementere mere selvledelse af medarbejderne,
ligesom vi manglede indsatsledere. Det, der kunne
være en del af løsningen, var for eksempel at fjerne
noget af presset fra de mange krav, vi stiller til os
selv – som for eksempel certificering, den eksekutive strategi og så videre. Der er ikke hænder nok til
opgaverne, og det er tilfældet hele raden rundt i
organisationen, siger Michael Kristiansen.
Moderniseringsstyrelsens eventyrland
Der er et tykt rockwoollag mellem den virkelighed,
som Moderniseringsstyrelsen lever i, og den hverdag
der hver dag møder politiassistenter og politiledere
på landets politistationer.
Ifølge den temperaturmåling, som er foretaget af
Politilederforeningen og Politiforbundet, er der samstemmende sygdomstegn i ledelsen i dansk politi.
Her set fra Sydøstjylland, hvor Verner Pedersen er
talsmand for Politilederforeningen.
- Da man fjernede 300 vicepolitikommissærer, og
dermed hele det nederste ledelseslag, skilte man sig
også af med en række kompetencer i form af indsatsledere og ledere i felten. Da hele politiet så blev
ramt af angrebet mod Krudttønden og migrantsituationen ved grænsen, fik vi akut brug for ledere at
sende ud til de opgaver. Men vicepolitikommissærerne var væk – og det blev altså politikommissærerne,
der trådte til. Problemet var bare, at politikommissærerne i forvejen havde overtaget vicepolitikommissærernes opgave – og processen med at implementere mere selvledelse blandt medarbejderne
var gået i stå. Det har skabt et unødigt hårdt pres
på politikommissærgruppen, siger Verner Petersen,
vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi.
Vi er for meget væk
Et væld af administrative opgaver, krav om uddannelse og certificering samt nye opgaver i form af bevogtning, gør det svært for politikommissærgruppen
at udøve nærværende ledelse. En del af pointen med
lederreformen var at skabe et større rum til ledelse
for den enkelte. Det skulle ske gennem tillid til både
ledere og personale. En politikommissær i beredskabet, der ikke ønsker at stå frem med navn, sætter
følgende ord på sin oplevelse af arbejdet.
- Tilliden oppefra er bestemt ikke blevet større,
snarere tværtimod. Kravene til dokumentation er så
store, at der er en konstant opfølgning på hver opgave. Det gør det svært at udvise tillid, siger politikommissæren og fortsætter:
- Virkeligheden har forandret sig efter lederreformen. I og med at alle vicepolitikommissærer er
væk, er det nu vores opgave som politikommissærer
at køre indsatsledelse og være ved grænsen. Det
betyder, at vi er væk gennem længere perioder – og
det sker altså samtidig med, at antallet af ledere
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 31
i beredskabet er tæt på halveret. For at være en
god personaleleder skal du være til stede. Vi ser, at
produktiviteten falder, når vi er væk, og stiger, når
vi er tilbage. Så det kan godt være dyrt at spare på
ledelse. Vi er mange, der går og håber, at det her er
en midlertidig periode, ellers ved jeg, at vi er flere,
der vil tage vores arbejdsliv op til revision, siger
politikommissæren.
En sparereform
Han bakkes op af en anden politikommissær, der
sidder med ansvaret for indsatsen i et af landets
udsatte boligområder.
- Det er især politikommissærerne i beredskabet,
der er hårdt ramt. Her er der flere yngre ledere, som
er meget væk på uddannelse, ligesom medarbejderne møder ind på treholdsskift. I min kreds har jeg
eksempler på personaleledere, der bare har været
til stede to dage på stationen på en måned. Jeg kan
godt forstå, hvis de synes, det er svært at udøve
nærværende ledelse under de konditioner. I mine
øjne er lederreformen en sparereform, udarbejdet
af mennesker bag et skrivebord, som ikke har nogen
form for indsigt i politiets arbejde. Det lider vi så
under nu, siger politikommissæren.
For mange opgaver til for få ledere
På Fyn sidder Christian Rasmussen som talsmand
for Politilederforeningen. Han er politikommissær
og vagtchef i Vagtcentralen. Han mener, at lederreformen har skåret for hårdt i ledelseslagene – men
synes til gengæld, at ledelsen i dansk politi er blevet
skarpere.
- Det er tydeligt for enhver, at der mangler ledere,
der kan udføre føringsledelse. Der er for mange
opgaver til for få ledere i de nederste ledelseslag, og
det giver nogle klare udfordringer. Desuden glemte
man i processen at italesætte den udfordring, det
blev, at få medarbejderne til at tage mere ansvar
fra dag et. Det krævede både uddannelse og en forventningsafstemning, som vi stadig slås med. Vi har
rigtig, rigtig travlt, og med det nye ledelsesspænd
kræver det, at medarbejderne kan gå ind og tage
over i forhold til en række opgaver. Det forudsætter
32 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
så, at de medarbejdere bliver taget væk fra nogle
andre opgaver, siger Christian Rasmussen.
Til gengæld slår han et slag for det, han synes,
er en mere synlig faglighed blandt ham og hans
lederkolleger.
- Jeg tror, at lederreformen og Leadership Pipeline
har gjort os skarpere som ledere. Jeg tror, vi er blevet
dygtigere, og jeg tror, at kravene til os ledelsesmæssigt gør, at vi er blevet skarpere. De profiler, der bliver valgt, er nogle, der virkelig vil det, siger Christian
Rasmussen.
Nervøs for rekruttering
I Sydøstjylland er vicepolitiinspektør Verner Pedersen nervøs for, at de vilkår, man byder politiets
ledere, med tiden vil føre til rekrutteringsproblemer.
- Vi har fået en hverdag, der er præget af omlægning af tjenesten, forskellige projekter der skal køres
ind, den eksekutive strategi og krav om certificering
for at udføre forskellige typer af arbejde. Mere kaos,
færre folk der kan bruges og en meget lidt fleksibel
organisation – hvis du er uddannet som vagtchef,
bliver det svært at komme derfra, fordi du så skal
have en ny certificering, siger Verner Pedersen.
- I dag mangler vi medarbejdere, der viser interesse for at blive leder. Jeg tror, det skyldes, at de ser
på, hvilke vilkår man byder lederne. Vil du ofre to år
af dit liv på at komme i betragtning til et lederjob?
Som leder risikerer du at blive sendt hid og did i kredsen – hos os kan man ende 100 kilometer væk fra
sit hjem. Jeg ved godt, at sådan er tjenestemandsreglerne, men det skal også hænge sammen med
folks liv, ellers afspærrer vi nogle fra at melde sig på
banen, siger Verner Pedersen.
I en sidebemærkning stiller han spørgsmål om,
hvor der blev af de 300 mand, som ifølge politilederreformen skulle frigives til operativt politiarbejde.
- Jeg kunne godt tænke mig at se en opgørelse
over det regnestykke. Hvor blev der af ledernes trivsel? Hvor blev der af provenuet fra lederreformen?
Hvor er de 300 mand, er der ansat nye betjente for
de penge? spørger Verner Pedersen.
- I mine øjne er lederreformen en sparereform,
udarbejdet af mennesker bag et skrivebord, som
ikke har nogen form for indsigt i politiets arbejde.
Det lider vi så under nu.
Politikommissær i et udsat boligområde
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 33
TAVSHED FRA MODERNISERINGSSTYRELSEN
I forbindelse med temaet om ledernes
vilkår, har fagbladet DANSK POLITI
stillet nedenstående spørgsmål til
Moderniseringsstyrelsen. Det er desværre
ikke lykkedes at få et svar inden for
redaktionens deadline.
R Hvornår er den case over politilederreformen, som Moderniseringsstyrelsen har på jeres hjemmeside, udarbejdet?
R Casen bygger blandt andet på tilbagemeldinger fra politiledere,
der i høj grad svarer, at deres rolle er blevet mere tydelig, og
at de har lettere ved at tydeliggøre forventninger til deres
overordnede samt medarbejdere efter reformen, samt at de er
blevet mere afklarede med, hvad deres lederrolle indeholder.
Hvor lang tid har disse ledere arbejdet under den nye
organisering af lederne, før de blev stillet disse spørgsmål?
R Har Moderniseringsstyrelsen tænkt sig at bede Rigspolitiet
om at foretage endnu en temperaturmåling, som sikrer, at
jeres case, der henviser til God Arbejdsgiveradfærd, stadig har
klangbund i den virkelighed, som politiet befinder sig i?
R Som DANSK POLITI umiddelbart læser casen, er den ment som
inspiration til andre offentlige organisationer. Konklusionerne
er meget klare – politiet har fjernet 25 procent af lederne
og fået ressourcer til operativt politiarbejde. Lederne er
blevet mere strategiske. Umiddelbart virker det som om,
de konklusioner er draget på et meget tidligt tidspunkt i
processen. Hvordan kvalitetssikrer Moderniseringsstyrelsen
den slags konklusioner, så man ikke risikerer at videregive
inspiration, som ender med et noget mere kompliceret resultat,
end som så?
34 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
RIGSPOLITIET OM
LEDERREFORMEN
OG LEDERNES
VILKÅR
Fagbladet DANSK POLITI har bedt Peter
Ekebjærg, der er leder af Rigspolitiets
Koncern HR, om at kommentere på de
problemstillinger, som artiklerne om
Lederreformen på disse sider rejser.
R M ed angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge sidste år, og situationen med migranter ved grænsen, har fag­
bladet DANSK POLITI talt med en række politiledere, der beskriver situationen i politikommissærgruppen som endog
meget presset. Politiforbundet og Politilederforeningen har i samarbejde foretaget en temperaturmåling i politikred­
sene – den konkluderer ligeledes, at det er svært at få tid til nærværende personaleledelse, og at antallet af opgaver
til PK’erne overstiger antallet af folk til at udføre dem. Er situationen blandt politikommissærerne kendt hos jer?
R H ar I hos Koncern HR initiativer i gang, der skal afhjælpe situationen? Hvis ja, hvilke initiativer?
R H vor længe kan politikommissærerne arbejde under de her forhold uden at knække? Og hvor længe kommer de til det?
R F lere af de ledere, fagbladet DANSK POLITI har talt med, nævner, at der ikke har været tid nok eller tænkt godt nok
over den proces, det ville være at inddrage medarbejderne i den øgede selvledelse, der er en del af lederreformen.
Hvilke overvejelser gjorde man sig i Koncern HR om den del af implementeringen?
R Ifølge Moderniseringsstyrelsens case er der frigjort 300 stillinger, der kan bruges operativt. Kan du sige noget om,
hvilke kredse der har fået glæde af de ekstra folk?
R D en temperaturmåling, der danner baggrund for Moderniseringsstyrelsens case om lederreformen, blev foretaget ret
hurtigt efter implementeringen – og altså før politilederne har arbejdet så meget i den nye organisering. De ledere, jeg
har præsenteret for konklusionerne i casen, kan på ingen måde genkende konklusionerne fra deres hverdag. Har man
planer om at følge op med en ny temperaturmåling, så I har muligheden for at arbejde med de udfordringer, der er?
SVAR FRA PETER EKEBJÆRG
R V edrørende ”temperaturmålingen” så blev der ultimo 2014
udarbejdet en statusafrapportering omkring arbejdet med
implementering af det nye ledelsesgrundlag (Leadership
Pipeline). Statusrapporten blev således foretaget i forlængelse
af implementeringsaktiviteterne henover 2014 med det formål
dels at se, hvor langt implementeringen var kommet, og dels
at komme med anbefalinger for det fortsatte arbejde med
implementeringen af ledelsesgrundlaget. Statusafrapporteringen byggede på flere kilder, hvoraf spørgeskemaundersøgelsen
(”temperaturmålingen”) kun var en af dem. Jeg synes, at det er
vigtigt at holde fast i, at det ikke er en temperaturmåling, der
søgte at afdække ledernes samlede situation, men at det var
en temperaturmåling på det forløbne arbejde med implementering af ledelsesgrundlaget (Leadership Pipeline).
„
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 35
SVAR FRA PETER EKEBJÆRG
(FORTSAT)
R Dernæst henviser du til Politiforbundets og Politilederfor-
eningens egne temperaturmålinger. Dem har jeg svært ved
at kommentere på, da vi (Koncern HR) desværre ikke har fået
mulighed for at læse disse undersøgelser, hvilket jeg selvfølgelig synes er ærgerligt. Det betyder desværre også, at jeg ikke
rigtigt kan svare konkret på dine spørgsmål, der jo henviser til
jeres undersøgelser.
RM
en mere generelt så er vi meget opmærksomme på situati-
onen for og omkring vores ledere, og vi har også en tæt dialog
med kredsene og med Politilederforeningen om dette. Det er
min opfattelse, at der også lokalt i kredsene er stor opmærksomhed på lederne. Vi er dernæst i øjeblikket i færd med at
udarbejde den nye HR-strategi for 2016-2019, og der vil lederne
og ledelse også være væsentlige temaer for HR-arbejdet.
RM
ed henblik på at følge op med en ny temperaturmåling,
så er vi i øjeblikket i færd med at planlægge gennemførslen
af trivselsmålingen og ledelsesevalueringen, der skal afvikles
ultimo i år. Hele konceptet omkring disse målinger er netop blevet revideret, og de skulle gerne understøtte et konstruktivt
arbejde med den enkeltes trivsel, og herunder selvfølgelig også
ledernes trivsel. Både Politiforbundet og Politilederforeningen
har i øvrigt sammen med de øvrige personaleorganisationer
været involveret i dette arbejde.
R O mkring de 300 frigjorte stillinger – så modsvarer dette antal
nogenlunde det antal lederstillinger, der blev nedlagt i lederreformen. Det vil sige tidligere ledere, der overgik til ikke-leder
stillinger. De tidligere ledere, der overgik til andre stillinger,
forblev for langt de flestes vedkommende i den kreds/område,
hvor de tidligere havde været ledere.
”Jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i, at
det ikke er en temperaturmåling, der søgte at
afdække ledernes samlede situation, men at det
var en temperaturmåling på det forløbne arbejde
med implementering af ledelsesgrundlaget
(Leadership Pipeline).”
Peter Ekebjærg, leder af Koncern HR i Rigspolitiet
36 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
NU SKAL VI
SÆTTE FOKUS
PÅ LEDELSESSITUATIONEN
Rigspolitichefen finder ingen grund til at
evaluere lederreformen – og Politiforbundet
har i stedet anbefalet, at der hurtigst
muligt iværksættes en proces med henblik
på afdækning og løsning af aktuelle
problemstillinger.
- Og det kan ikke gå hurtigt nok,
udtaler Jørgen Olsen, formand for
Rigspolitiforeningen.
J
ørgen Olsen, medlem af Politiforbundets Forhandlingsudvalg og formand for Rigspolitiforeningen, har forsøgt
at afdække ledelsessituationen i politiet, siden det blev
besluttet i Personalepolitisk Udvalg (PPU), at ansvaret for
implementeringen af ledelsesgrundlaget blev henlagt til de
enkelte kredse. En opgave, der ikke blev mindre aktuel af,
at rigspolitichefen på et møde i det Centrale Samarbejdsudvalg (CSU) tilkendegav, at en egentlig evaluering af Lederreformen var unødvendig.
Ifølge Jørgen Olsen har mange af de beslutninger, der er taget i
dansk politi – også Lederreformen – sit udspring i en rapport fra
2009. Rapporten er udarbejdet af ikke mindre end to konsulentbureauer – Deloitte og Conmoto – og er bestilt af Finansministeriet
og Justitsministeriet. ”Styrkelse af ledelsen og rammer for ledelsen”, hedder rapporten.
- Kort fortalt konkluderer rapporten, at der bliver taget for store
hensyn til medarbejderne i politiet. Det skaber – igen ifølge rapporten – en ufleksibel og træg organisation. Rapporten lægger op
til, at lederne i politiet skal til at være loyale opadtil og lede nedad.
Alle rapportens anbefalinger ligger i tråd med Lederreformen. Det
får mig til at tænke over, om politiets øverste ledelse mener det,
når den skriver, at politiet skal ledes med nærvær og give plads til
mening og motivation blandt medarbejderne – eller om det bare
er ord. Jeg kan i hvert fald ikke se det effektueret i organisationen
lige nu, tværtimod, siger Jørgen Olsen.
En del af det, som rapporten er kritisk over for, er tendensen til,
at der i politiet opstod et forhold mellem vicepolitikommissærer og
medarbejdere, der var for tæt.
- Rapporten ser det som noget dårligt, at der er et godt forhold
mellem medarbejderne og deres nærmeste ledelse. Konsulenterne
mener, det er uheldigt, at lederne ikke agerer, som det, de opfatter
som ledere. I mine øjne har vicepolitikommissærerne været dem,
der har skabt en god kultur på arbejdspladsen og været med til at
skabe fællesskab. Men det var hele dette ledelseslag, som blev
skåret væk, og deres opgaver bliver i dag kun varetaget i begrænset omfang, siger Jørgen Olsen.
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 37
POLITIETS
LEDERREFORM
IFØLGE
MODERNISERINGSSTYRELSEN
D
er er masser af fordele ved Politiets
Lederreform – læs bare konklusionerne
her, som er udpluk af casen fra Moderni­
seringsstyrelsens hjemmeside:
”Politiet påbegyndte i 2012 en om­
fattende reform af lederstrukturen på
tværs af koncernen. Man har på den bag­
grund skabt fundamentet for at øge ledelseskvali­
teten og samtidig frigjort ressourcer til politiarbejde
ved at nedbringe antallet af chefer med ca. 25 pct.
• Politiet har skabt et bedre fundament for for­
ankring af deres strategiske retning i hele koncer­
nen.
• Man har frigjort 300 årsværk til udførelsen af
operativt politiarbejde.
• Lederne oplever efter reformen, at deres roller
er blevet tydeligere, både når de skal kommunikere
forventninger til medarbejdere, men også i forvent­
ningsafstemningen med deres egne chefer.
• Der er større fokus på, at lederne skal uddele­
gere ansvar, og at medarbejderne skal påtage sig
selvledelse.
Et stort antal ledere kan hæmme innovation og
forankring af den strategiske retning. I politiet hav­
de man længe haft fornemmelsen af, at bureaukrati
og processer tog for meget tid fra rigtigt politiar­
bejde. ”Det bremsede innovationen i politiet som
organisation”, siger Erik Vand (vicepolitiinspektør i
Rigspolitiet, og suppleres af Susanne Lisa Madsen
(tidligere centerchef i Rigspolitiet, red.): ”Den lange
vej fra inderste til yderste ledelseslag hæmmer mu­
ligheden for at forankre én og samme overordnede
strategi i hele organisationen”.
Andre institutioner med færre tjenestemænd vil
med stor sandsynlighed kunne realisere økonomiske
gevinster med en kortere tidshorisont. Men samti­
dig viser politiets erfaringer også, at man ikke skal
38 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
lade sig hæmme af de formelle rammer: Selvom
besparelser først kommer senere, kan der være god
mening i at foretage ændringer alligevel – i politiets
tilfælde for at højne kvaliteten af ledelsen og frigøre
ressourcer til deres kerneopgave.
Chefer med tydeligere roller
Lederne oplever, at deres rolle er blevet mere tydelig
– både når de leder opad, og når de leder nedad.
89 pct. af lederne siger, at det er blevet lettere
at tydeliggøre forventninger til deres overordne­
de efter reformen, mens 86 pct. mener, at det er
blevet lettere at tydeliggøre forventninger til deres
medarbejdere efter reformen. Endelig mener 84 pct.
af lederne, at de er blevet mere afklarede med, hvad
deres lederrolle indeholder.
Ny relation mellem yderste personaleleder og
medarbejderne
Den vigtigste forbedring, der er sket med lederre­
formen, er den nye relation mellem yderste perso­
naleleder og medarbejderne. ”Der har været tale om
en kulturforandring”, som Erik Vand formulerer det.
”Det er en anden – og mere omfattende – rolle, man
har som leder på denne side af reformen”, siger han
og fortsætter: ”Lederne skal favne en bredere palet
af færdigheder, men det er samtidig helt centralt,
at de er i stand til at delegere ansvar til medarbej­
derne.” Dette medfører selvsagt, at medarbejderne
også skal tage dette ansvar på sig. ”Der har nok væ­
ret en lidt anden kultur i politiet tidligere”, siger Erik
Vand. ”Det blev ikke nødvendigvis betragtet som
en styrke, set fra medarbejdernes side, hvis man
uddelegerede fagligt ansvar – det blev nok nærmere
set som en svaghed”, siger han. ”Den uhensigts­
mæssige kultur har vi ændret med lederreformen”,
konkluderer Erik Vand.”
NYT FRA POLITIFORBUNDET
P
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 39
NYT FRA FORBUNDET
BEDRE STYR PÅ FORTOLKNINGEN
AF ARBEJDSTIDSAFTALEN
Politiforbundet og Rigspolitiet er blevet enige om fortolkningen af en række
områder inden for arbejdstidsaftalen. Det gælder for eksempel nedbringelse
af normtid, afklaring af rejsetid samt opgørelse af ordinære fridage.
Af Tania Kejser
Det er kompliceret stof, når det
kommer til Politiets Arbejdstidsaftale. Men i sidste ende handler det
om korrekt tjenesteplanlægning,
afspadsering, honorering og kroner på bundlinjen for den enkelte
politiansatte. Derfor er Jørgen Jensen,
Politiforbundets politisk ansvarlige
for arbejdstid, meget tilfreds med, at
man nu er kommet til enighed med
Rigspolitiet om en række præciseringer af praksis.
I forbindelse med det store arbejdspres i 2015 og 2016 har Politiforbundet
noteret sig en række kreative nyfortolkninger af Politiets Arbejdstidsaftale i politikredsene.
Politiforbundet har derfor fået
programsat syv fokuspunkter, og er
foreløbig nået til enighed med Rigspolitiet om de fem:
den samlede politistyrke over 200.000
timer til gode, alene på normkontoen.
Nu forpligtes kredsene til gradvist at
nedbringe puklen og genindføre grænsen på +16/-40.
• Afspadseringsfrihed
Afspadseringsfrihed skal som udgangspunkt afvikles inden for tre måneder
efter optjening. Det betyder også, at
afspadseringsfrihed ikke kan udsættes
med henvisning til, at andet frihed, som
for eksempel ferie eller særlige feriedage, skal være afholdt inden afspadseringsfriheden.
Kan afspadseringsfriheden undtagelsesvis ikke afvikles inden for tre
måneder, kan den flyttes til konverteret omsorg eller ind i en fridøgnsbank.
Henstår der herefter timer, kan de
udbetales kontant efter arbejdsgiverens
bestemmelse.
• Normtid
I løbet af efteråret 2016 bliver politikredsene forpligtet til at nedbringe
antallet af normtimer. I 2015 fjernede
man på grund af terrorangreb og
migrantsituationen den grænse, der
hed, at man som polititjenestemand
som maksimum kunne have 16 timer
i underskud – eller op til 40 timer i
overskud – på normen. Ophævelsen
af grænserne har ført til en sand eksplosion i normtimer. For øjeblikket har
40 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
påbegynder sin tjenestetid, når man
møder i uniform og sætter sig ind i et
køretøj, som arbejdspladsen stiller til
rådighed. Det er Rigspolitiet enig i, og
reglerne for brug af rejsetid er blevet
præciseret over for kredsene.
• Rejsetid
Reglerne for, hvornår rejsetid indgår
som en del af tjenestetiden, er præciseret. En række polititjenestemænd har
hidtil forrettet meget lange tjenester
på over 12 timer. De lange tjenester er
opstået som følge af ledelsens planlægning med rejsetid forud for og efter en
planlagt 12-timers tjeneste. Politiforbundet har samlet op på sagerne, og har
hele tiden haft den holdning, at man
• Ordinære fridage for polititjene­
stemænd på ukontrollabel tjeneste
Efter aftale med Politiforbundet præciserer Rigspolitiet over for kredsene,
hvordan ordinære fridage skal håndteres
for polititjenestemænd på ukontrollabel
tjeneste.
Det sker på baggrund af flere tilfælde,
hvor ledere på ukontrollabel tjeneste
møder ind på en ordinær fridag for at
håndtere en akut opstået situation.
Efterfølgende har lederen fået inddraget
sin ordinære fridag, og timerne er ført
som ukontrollable timer. Politiforbundet
mener, at polititjenestemænd på ukontrollabel tjeneste har krav på og adgang
til ordinære fridage i fuldt omfang, og
at disse ikke kan inddrages, men skal
afholdes på et andet tidspunkt. Det
er Rigspolitiet enig i, og derfor bliver
reglerne nu præciseret.
• Højeste arbejdstid
Politiforbundet og Rigspolitiet er enige
om, at man skal følge EU´s regler for
højeste arbejdstid. Det vil sige, at en polititjenestemand ikke må arbejde mere
politikommissærer på ukontrollabel
tjeneste er blevet beordret på 12-timers
vagter – men efterfølgende er blevet
honoreret, som var de på ukontrollabel
tjeneste. I realiteten betyder det, at de
ikke får betaling for de sidste fire timer
af en 12-timers vagt.
Rigspolitiet og Politiforbundet er enige om, at brugen af polititjenestemænd
på ukontrollabel tjeneste i kontrollable
vagter kan have et omfang, der tilsiger
at polititjenestemændene skal ændres
til kontrollabel tjeneste. Rigspolitiet
undersøger sagen, der er udsat indtil
videre.
end 48 timer om ugen over en periode
på fire måneder. Sagen har været
vendt i forbindelse med et enkelt
tilfælde, hvor en ansat i Task Force Øst
har arbejdet 54,5 timer ugentligt i en
periode på 17 uger i foråret 2015.
Det drøfter man stadig:
• Ukontrollable polititjeneste­
mænd i kontrollable vagter
I forbindelse med den meget store arbejdsbyrde, som følge af terrorangreb
og migrantsituationen i 2015, er en del
ledere og konsulenter, som er ansat på
ukontrollabel tjeneste, blevet brugt
på en måde, hvor de ikke selv har haft
muligheden for at bestemme over deres arbejdstid. Politiforbundet har set
flere eksempler på, at for eksempel
kortere end de otte timer, som reglerne
foreskriver – og som alene har haft til
formål at gøre polititjenestemanden klar
til at genoptage tjenesten. Politiforbundet mener ikke, at sådanne korte skift
kan betragtes som hvil i arbejdsmiljølovens forstand – og mener altså, at de
pågældende tjenester skal opgøres og
afregnes som ubrudt tjeneste.
Rigspolitiet og Politiforbundet er
enige om, at et kort skift kan blive så
kort, at det ikke kan betragtes som et
hvil. Rigspolitiet vil fremkomme med
en formulering, der beskriver på hvilke
måder og efter hvilke kriterier, der kan
anvendes ubrudt tjeneste med fortsat
overarbejde. Sagen er udsat, indtil sådan
en skrivelse er formuleret.
• Ubrudt tjeneste
En række polititjenestemænd har i
2015 haft korte skift, der er væsentlig
”Ligegyldigt hvor dygtigt politiet er, hvor godt det arbejder, og hvor
god sikkerheden er, kan man ikke helgardere sig mod en person, der
uventet trækker et våben på den måde.”
Claus Hartmann, Politiforbundets næstformand, i Politiken den 1. september
10.408
10.392
10.509
1. juni
1. juli
1. aug.
10.447
1. feb. 1. marts 1. april 1. maj
10.477
10.458
10.519
1. aug. 1. sep. 1. okt. 1. nov. 1. dec. 1. jan.
10.458
10.513
1. juli
10.477
10.534
10.504
1. juni
10.539
10.520
1. maj
10.445
10.531
ANTALLET AF POLITIFOLK I 2015/2016
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 41
NYT FRA FORBUNDET
FORBUNDET BAKKER OP OM
AFBUREAUKRATISERINGSFORSLAG
Politiforbundet har længe ønsket et opgør med måltalsvælde, registreringshysteri og anden form for meningsløs
bureaukrati i politiet. Derfor støtter Politiforbundet også
op om det forslag om afbureaukratisering af den offentlige
sektor – herunder politiet, som Liberal Alliance fremlagde på
sit sommergruppemøde i august.
- Liberal Alliance har konsulteret os og lyttet til vores synspunkter, og deres forslag læner sig meget op ad vores holdninger på området, så derfor vil det jo være urimeligt, hvis vi ikke
bakker op om deres forslag, siger Claus Oxfeldt, formand for
Politiforbundet.
LA’s forslag indebærer blandt andet:
1.Et armslængdeprincip mellem det
politiske niveau og den daglige ledelse
i politiet, så politikredsene får frihed til
at nå de politisk fastsatte formål/mål.
2. Færre måltal og frister fra politisk side.
3.Et minimum af kvalitetsmålinger og
kvalitetskontrol. Disse parametre
skal udvikles i et samspil med
Justitsministeriet, lederne af
politikredsene og fagorganisationer.
Se Claus Oxfeldt kommentere forslaget i dybden på Politiforbundets YouTube-kanal:
www.youtube.com/user/Politiforbundet
NATIONAL FLAGDAG FOR ALLE UDSENDTE
Septembersolen stod højt på himmelen, da det
officielle Danmark markerede den nationale flagdag på Kastellet i København. Det er fem år siden,
monumentet til ære for Danmarks internationale
indsats blev indviet – og syvende år i træk flaget
ryger op den 5. september til ære for udsendte
soldater, politifolk og andre faggrupper, der sendes
ud til verdens brændpunkter.
- Flagdagen er en fantastisk markering af nogle
mennesker, der har fortjent, at samfundet og
Danmark siger tak. Det er en flot dag, en flot markering og meget højtideligt. Det mest glædelige
ved dagen i år var, at der ikke skulle tilføjes yderligere navne over omkomne, siger Claus Hartmann,
næstformand i Politiforbundet.
I alt har dansk politi pr. 1. september 31 udsendte rundt omkring i verden. Claus Hartmann
lagde en krans ved monumentet på vegne af
Politiforbundet, der ligeledes var repræsenteret
ved international sekretær Claus Redder Madsen
og tidligere sekretariatschef, Hans Bundesen.
42 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
OVERARBEJDE SLIDER – OGSÅ PÅ DE
SVENSKE KOLLEGER
Det er ikke kun i dansk politi, at der trækkes store veksler på de ansatte.
Også på den anden side af Øresund har politiet svært ved at få vagtskemaerne til at gå op, uden de ansatte arbejder over.
I dansk politi viser den seneste opgørelse fra Rigspolitiet (juni 2016), at
kollegerne har optjent 456.117 afspadseringstimer. Det svarer til cirka 44
timer pr. politiansat. Desuden er der et overskud på normen på 218.771 timer
– svarende til 21 timer pr. polititjenestemand.
I Sverige er udgifterne til overtidsbetaling steget med 36 procent fra
første halvår 2015 til samme periode i år. Flere anonyme politifolk beretter
til det svenske nyhedsbureau TT, at det ikke er unormalt, at vagtskemaerne
stadig har masser af huller, selvom kollegerne har sat sig ud til tjeneste.
Hullerne bliver så dækket ind via overarbejde, da der ikke er flere politifolk
at gøre godt med i vagtplanlægningen. Der er dog færre og færre svenske
politifolk, som frivilligt siger ja til overarbejde. De er brugte og trætte.
- Hele året har det været meget tydeligt, at svensk politi ikke kan løbe
rundt uden overarbejde, siger en anonym betjent i beredskabet til TT.
Det er en kombination af øgede opgaver i forbindelse med migrationsstrømmen, personalemangel i regionale kontrol- og kontaktcentre samt et
faldende antal politifolk, der har medført, at de svenske vagtplaner ikke kan
hænge sammen.
TILST-SAG AFVIST – TIDSFRISTEN VAR
OVERSKREDET
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har afvist at fælde dom i den såkaldte Tilst-sag,
hvor to mænd i 2001 blev dræbt af politiets skud, da
de forsøgte at stikke af i stjålne biler. Afvisningen sker,
fordi sagsøgerne, der er pårørende til de dræbte, ikke
har overholdt tidsfristen for indsendelse af sager til
domstolen.
De pårørende ønskede at få klarlagt, hvorvidt den
danske stat i sin tid brød Menneskerettighedskonventionens artikel 2 om ”Ret til liv”. De mener nemlig ikke,
at politifolkene handlede inden for lovligt nødværge,
selvom de i 2009 blev frikendt i Vestre Landsret og fik
stadfæstet dommen af Højesteret i 2011.
At Menneskerettighedsdomstolen har afvist at
dømme i sagen, er dog ikke det samme som, at den ikke
har brugt tid på den. Afgørelsen kommer i et 26 siders
langt skriv på engelsk, hvor den årelange sag samt
sagsøgernes forklaringer på, hvorfor tidsfristen ikke er
blevet overholdt, er minutiøst gennemgået. Sagsbehandlingen skyldes, at sagen var vurderet til at have en
særlig principiel karakter. Men Menneskerettighedsdomstolen har altså ikke fundet, at sagsøgernes forklaringer
var så gode, at man kunne se bort fra den overskredne
tidsfrist.
Afgørelsen kan ikke påklages.
Du kan læse hele dommen på:
www.hudoc.echr.coe.int
- søg på Tilst under Decisions/Chamber
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 43
NYT FRA FORBUNDET
PERSONALELÆGEN SAGDE OP:
- SYSTEMET HAR VUNDET OVER
INDIVIDUELLE HENSYN
Efter 14 år som personalelæge i Rigspolitiet har Carsten Herfelt valgt at sige sin stilling
op. Han følte, at han ikke længere kunne yde den hjælp over for sygemeldte politifolk,
som han skønnede var nødvendig. Baggrunden var et nyt diktat fra Koncern HR om kun
én samtale pr. sygemeldt medarbejder – uanset sygdomsforløb. Rigspolitiet nedlægger
nu helt personalelæge-funktionen.
Af Karina Bjørnholdt
Carsten Herfelt husker tydeligt den
dag, hvor han skrev sin opsigelse. Han
havde lige modtaget en mail fra en leder i Koncern HR. I mailen fik han læst
og påskrevet med store ord, fordi han
havde indkaldt en yngre politiansat til
sygesamtale nummer to. Der var tale
om et kompliceret sygdomstilfælde,
og han havde brug for mere tid med
vedkommende. Men det skulle han
ikke have gjort. I hvert fald blev han
sat grundigt på plads.
- Efter jeg havde læst mailen, satte
jeg mig til at skrive min opsigelse. Jeg
er 63 år og havde egentlig forestillet
mig, at jeg ville fortsætte til jeg var
65, men jeg følte, at der konstant
blev sat spørgsmålstegn ved min
funktion og mit arbejde efter, at der
for omkring halvandet år siden kom
ny HR-ledelse i Rigspolitiet, fortæller
Carsten Herfelt.
Ind til kernen
Han stoppede ved udgangen af
august – efter 14 år som personalelæge i Rigspolitiet, hvor blandt andet
44 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
sygesamtaler med politifolk har fyldt
meget.
- I bund og grund har mine samtaler
med polititjenestemændene handlet
om, hvorvidt de havde en fremtid i politiet eller ej. Om de var for syge med for
eksempel PTSD, eller om de i en periode
kunne fungere i andre arbejdsfunktioner
på nedsat tid som delvist raskmeldte,
indtil de fik de bedre. Den første samtale brugte jeg på at skabe tryghed og
opbygge tillid. Politifolkene var jo overbeviste om, at de var til en fyringssamtale, og var ofte meget nervøse. Under
anden og tredje samtale kunne jeg nå
ind til kernen og finde frem til årsager og
sammenhænge i deres sygdomsforløb,
beskriver Carsten Herfelt.
Ufleksibelt system
Men så blev det besluttet fra Koncern
HR, at personalelægen fremover kun
måtte føre én samtale med hver af de
sygemeldte medarbejdere.
- Min opfattelse er, at beslutningen
blev taget, for at Rigspolitiet hurtigere
kan komme af med ansatte, som ikke
leverer optimalt, så de kan ansætte nye
og billigere kræfter, og at holdningen
til mig var, at jeg var med til at forhale
processen via mine to-tre samtaler med
folk. Jeg forsøgte egentlig bare at behandle folk ordentlig gennem hele processen, uanset om de skulle omplaceres
eller afskediges. I stedet blev der indført
et ufleksibelt system på bekostning af
Politiforbundet: Stor erfaring går tabt
Det er et tab for arbejdsmiljøet og for den enkelte, sygdomsramte kollega, at Rigspolitiet nedlægger personale­lægefunktionen. Det mener Politiforbundet.
– Vi har gennem årene haft et rigtigt godt samarbejde med personalelægen og har ofte lænet os op ad hans sta­
tusnotater, når vi har siddet med en afskedigelsessag som følge af sygdom. Carsten Herfelt har opbygget en enorm
viden og kendskab til politiets arbejdsfunktioner i kraft af, at han har haft så mange politifolk gennem sin konsul­
tation. Det har sikret en grundig vurdering af, hvorvidt en kollega kunne fortsætte i et skånejob, eller vedkommende
måtte afskediges, siger forbundssekretær i Politiforbundet, Finn Moseholm, ekspert inden for tjenestemandspen­
sion og afskedigelsessager – herunder sygepensionering.
- Jeg kan godt frygte, at de sager, vi i fremtiden får fra Rigspolitiet, ikke vil være lige så godt underbygget som
tidligere, nu hvor kollegerne ”kun” skal gå til deres egen læge i forbindelse med et længere sygdomsforløb, siger Finn
Moseholm.
Politiforbundet vil af samme grund fremover have ekstra opmærksom på de lægelige oplysninger, man modtager
– med henblik på udfærdigelse af yderligere speciallægeerklæringer i afskedigelsessager, hvis forbundet skønner det
nødvendigt.
Rigspolitiets beslutning om at nedlægge personalelæge-funktionen er ikke sket i dialog med Politiforbundet.
Forbundet er blot blevet orienteret om beslutningen på et møde i Personalepolitisk Udvalg.
SVAR:
- Det handler om at få driften til at
hænge sammen
individuelle hensyn, og det ville jeg ikke
længere arbejde i, siger Carsten Herfelt.
Viden og tryghed tabes
Der kommer ingen afløser på personale­
læge-posten i Rigspolitiet. Funktionen
er nu blevet nedlagt. Fremover skal
afklarende samtaler foregå mellem leder,
medarbejder, egen læge samt hos kommunernes jobcentre, hvis der skal findes et
skånejob. De opgaver, som Carsten Herfelt
har udført i forbindelse med rekruttering
af elever, bliver overtaget af en lægekonsulent.
- Det er sikkert en fin løsning i forbindelse med rekruttering – her er der ikke
meget at komme efter rent helbredsmæssigt. Men min erfaring som praktiserende
læge gennem 10 år er, at der er travlt i lægepraksisserne, man har 10 minutter med
hver patient, og der er ingen kendskab til,
hvad det indebærer at være ansat i politiet. Efter min mening går der noget vigtig
viden og tryghed tabt ved at nedlægge
personalelæge-funktionen i forbindelse
med sygesamtaler, siger Carsten Herfelt.
DANSK POLITI har spurgt sektionsleder i Rigspolitiets HR Fra­
vær og Forsikring, Anna Parrella, om baggrunden for at nedlægge
personale­læge-funktionen.
- Indledningsvis vil jeg sige, at vi har været rigtig glade for Carsten
Herfelts indsats gennem årene.
- Da han valgte at sige op, tog vi hele området op til revision og
besluttede at nedlægge stillingen af flere årsager. For eksempel
er mange sagsgange blevet elektroniske. I dag kan speciallægerne
sende elektroniske erklæringer direkte til Helbredsnævnet. Tidligere
blev papirudgaverne samlet ind via vores personalelæge. Vi har
vurderet, at vi kan spare et sagsbehandlingsskridt, så sagerne kan
behandles hurtigere, hvilket gerne skal komme de ansatte til gode.
Med hensyn til helbredsvurderingerne ved rekruttering af politiele­
ver bliver det i en overgangsperiode en lægekonsulent med erfaring
fra Forsvaret, der kommer til at stå for dette. Vi vil herefter evaluere
ordningen med henblik på at finde den bedst mulige, permanente
løsning.
Hvorfor valgte I i sin tid at begrænse antallet af samtaler med
personalelægen?
- Det har aldrig været hensigten, at personalelægen skulle føre
lange samtaleforløb med ansatte, som typisk var psykisk udfordre­
rede. Det har vi Psykologtjenesten til. Men vi ved godt, at det havde
udviklet sig sådan. Det har i visse sager taget for lang tid at få de
ansatte helbredsmæssigt afklaret. Det handler om at få driften til at
hænge sammen, men vi synes, at vi behandler de syge godt. Frem­
over, og det er ikke noget nyt værktøj, skal de afklarende samtaler
ske i dialog mellem leder, medarbejder og egen læge.
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 45
STUDIEKREDSE 2017
HVORDAN UNDGÅR VI, AT POLITIET
BLIVER ET BABELSTÅRN?
Tavshedskultur, følelser og dybe grøfter.
POLITIFORBUNDET vil gerne have
politiet som arbejdsplads til at gå i
front og komme den kommunikative
ødelæggelse af arbejdspladsen til livs.
Det kræver inspiration, nye veje og
måske skrappe midler.
Men det kræver også lydhørhed.
Årets studiekredsemne handler om
at redde kommunikationen i politiet
og kommunikationen om politiet –
og måske hjælpe den øvrige offentlige sektor på vej.
I samfundet og på arbejdspladserne
er vi i stigende grad holdt op med at
snakke sammen og bygge bro med
samtale. Det gælder også i politiet.
Ledelsen har fået deres helt eget
sprog og helt egne management-ord.
Ofte dobbelttydige og svære at vride
et egentligt indhold ud af. Mange
medarbejdere på gulvet har mistet
troen på samme ord og har deres
egne.
Der er stadig mindre fælles fodslag i
sproget.
46 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Når vi ikke taler samme sprog – ryger
tilliden, og arbejdspladsen bevæger sig
på usikre fødder i forskellige retninger.
Politiet er mange steder opdelt i virkeligheder.
Der er topledelsens virkelighed.
Der er mellemledernes virkelighed.
Der er de ”almindelige politifolks og
kontortjenestemænds” virkelighed.
Vi skal have genskabt tilliden og bygget
bro over organisationen, så virkeligheden og kommunikationen stemmer
overens. Hvordan får vi for eksempel
politifolkene og kontortjenestemændene til igen at kunne se sig selv i øverste
ledelses kommunikation? Og hvordan
får vi øverste ledelse til at kunne se
andet end brok og frustrationer i udsagn
fra gulvet og vagtstuen?
Den manglende kommunikation og tillid
skaber myter, samt følelsen af at der
er en ”din” og ”min” sandhed. Der tales
gennem følelser og fordomme. Og der
lyttes stadig mindre.
Den fælles forståelse af at trække på
samme hammel går fløjten.
Der tales om whisteblower-ordninger.
Selv ombudsmanden er dybt bekymret og har advaret i en kronik omkring
udviklingen og ytringsfrihedens tilstand
i kommuner og på statslige arbejdspladser. Forskere taler om tavshedskultur.
Kommunikationsstrategier virker mere
som nedlysning end oplysning. ER det
konsulenterne eller de dyre kommunikationsbureauer, der gav de offentlige
arbejdspladser forskellige, faglige
tungemål? Eller hvad skete der?
PÅ STUDIEKREDSENE ønsker vi at
sætte fokus på kommunikation i dagens
samfund og på arbejdet. VI SKAL LÆRE
AT SNAKKE SAMMEN IGEN. Hvordan
gør vi? Hvordan bygger vi broerne? Og
hvad skal der til? Hvordan genvinder vi
tilliden til hinanden, og til at sandheden
og åbenheden er ønsket? Hvad er myter,
og hvordan kommer vi dem til livs?
Du kan læse mere om Politiforbundets
studiekredse på Politiforbundets hjemmeside og på Facebook.
DET MÅSKE VIGTIGSTE
STUDIEKREDSEMNE I NYERE TID?
Næste års studiekredsemne falder på
et meget tiltrængt sted. Det fastslår
formand for Studiekredsudvalget og
forhandlingsudvalgsmedlem, Jørgen
Jensen. Han mener, at det måske er
det vigtigste emne i nyere tid.
- Vi har et splittet politi rent
kommunikativt. Tilliden er på mange
arbejdssteder gået fløjten. Når
ledelsen melder ud, slår alle andre bak
og lukker ørene. Dels fordi sproget emmer af ord, som kan virke mærkeligt
værdiløse og virkelighedsfjerne, dels
fordi mange måske godt kunne tænke
sig, at ledelsen italesatte de egentlige
udfordringer i stedet for. På den anden
side sidder ledelsen måske og føler, at
kommunikationen fra vagtstuerne og
på sociale medier er mindre konstruktiv og har voldsomme udfald. Det er
et politi, som er knækket over rent
kommunikativt. Og det skal vi have
gjort noget ved – SAMMEN.
ledelsen og gør det til oplysning i stedet,
spørger Jørgen Jensen.
Han uddyber:
- Lige nu får fordomme, rygter og andet frit løb. Og vi taler ikke om det eller
løser det. Om det er sandt, ved vi ikke.
Men vi er nødt til at snakke sammen
om det. Også om ytringsfrihed, og hvad
det vil sige. Alle har ret til at ytre sig om
deres arbejde, så længe de gør det som
privatpersoner. Ved de politiansatte
det? Og ved ledelsen, at det er en grundlovssikret ret, som også er en grundpille
i demokratiet, siger Jørgen Jensen.
Substans frem for følelser
Han ser frem til, at substans måske
kan afløse følelser og fordomme.
- Vi lever i en tidsalder, hvor følelser
netop fylder i kommunikationen og
orienteringen på de sociale medier.
Og når vi kaster følelser i hovedet på
hinanden, stopper vi med at snakke
sammen. Det er dræbende for en
arbejdsplads som politiet. Vi er nødt til
at kunne tale samme sprog. Hvordan
kommer vi så til det? Hvad skal der
til? Og hvordan trækker vi nedlysning
og kommunikationsstrategier ud af
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 47
POPULÆRT PÅ FACEBOOK - FIK DU LÆST
FORENINGSFORMAND:
EFTERLYSER EN PLAN
Nordjylland er en af de otte kredse, som bliver
beskåret i timer som følge af Politiforliget. Gentagne
gange dukker historier op i medierne om politiets
manglende udrykning. Det fik sidst i august
foreningsformand Jens Jørgen Møller Nielsen til at
efterlyse en plan og brugbar kommunikation fra
ledelsen. Hele indlægget blev bragt på Politiforbundets
hjemmeside og på Facebook. Se uddrag her:
- Det er en kendt sag, og har længe været kendt, at vi kun er de politifolk, vi er. Det kalder på en fundamental debat omkring, hvilke opgaver politiet skal tage sig af, og hvilket politi vi ønsker i Danmark.
Vi har groft sagt i dag et politi, som kun rykker ud, når der kaldes.
Det er ingen hemmelighed, siger Jens Jørgen Møller Nielsen.
Foreningsformanden efterlyser en debat omkring politiets rolle og
de forandringer, som rammer i politiet – fremfor at gå fra mediesag
til mediesag.
- Hvilket politi vil vi have? Hvordan har vi det med, at vi p.t. er i gang
med en omorganisering, som betyder, at vi nedlægger nærpolitiet i
Nordjylland? Hvordan bliver konsekvenserne af, at Nordjylland skal
af med 40 politifolk, som en del af prisen for Flerårsaftalen? Hvem
skal så lave politiets arbejde? Hvorfor er kommunikationen om de
ting, der foregår, så elendig, at selv politifolk ikke aner, hvorfor
alting hele tiden skal laves om, og er dybt frustrerede over ikke at
kunne yde den service, som borgerne tror, de kan få. For det kan de
ikke, siger Jens Jørgen Møller Nielsen.
For ham at se er forventningsafstemningen med befolkning og
ansatte aldrig sket.
- Der er så langt fra den kommunikation, der kommer oppefra, til det
som politifolk og borgere oplever. Derfor oplever vi alle disse sager
og faldende tillid. For mig som foreningsformand handler det først
og fremmest om arbejdsmiljø og fornuft. Er der ikke nok polititimer,
skal og må ledelsen prioritere hårdt og tage ansvaret for prioriteringerne og melde klart ud, så borgerne ved, hvad de kan forvente
sig. Ellers bliver konsekvensen, at vi gør alt halvt og bag en sminket
facade. Hellere åbenhed og debat, siger foreningsformanden.
48 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
FORENINGSFORMAND:
POLITIETS
ØVERSTE
LEDELSE
HAR SPILLET
HASARD MED
DET DANSKE
SAMFUND
Formand for Sydøstjyllands
Politiforening langede 8.
september ud efter politiets
øverste ledelse for at have spillet
hasard med politiet og trygheden.
Hele interviewet blev bragt på
Politiforbundets Facebookside og
på dansk-politi.dk. Her kan du se
et uddrag:
Danske politifolk har over en million timer
til gode på bankbogen efter de første syv
måneder af 2016. Det svarer til, at hver
eneste politiansatte i princippet kan holde
14 dages fri. Tallet er gennemsnitligt, og
nogle har mange timer til gode, andre
færre.
I Sydøstjyllands Politiforening er formand Carsten Weber bekymret.
- De, der normalt sidder med efterforskning, skal løbende bruges ved
grænsekontrollen og til overvågede besøg.
Det er frustrerende, fordi der er sager,
som vi burde beskæftige os med. Antallet
af væsentlige straffelovssager, som for
eksempel voldssager, får lov til at ligge urimelig
lang tid. Og hvem er det så borgeren ringer til,
når deres voldssag er ni måneder gammel? Det
er kollegerne. ”Min søn fik tæsk for ni måneder
siden, hvad sker der i den sag?”. Ingenting. Det er
kollegerne, der bliver konfronteret med borgernes
skuffelser over, at politiet ikke slår til. Det skaber
frustration, og min frygt er, at det i sidste ende
skaber resignation, siger Carsten Weber.
Der bliver spillet hasard med sikkerheden
Foreningsformanden mener, at politiets øverste
ledelse har ansvaret for den situation, hele organisationen er i.
- Dansk politi er voldsomt presset, fordi man
strategisk har spillet hasard med det danske samfund. Man har på koncernniveau undladt at rejse
flaget for, hvad vi gør, hvis vi får en terrorsituation
i Danmark. I øjeblikket knokler alle politikredse for
at lave en reorganisering. Det gør vi for at forsøge
at organisere os ud af det arbejdspres, vi står i. Det
er en strategisk brøler af rang, at man er nødt til
at reorganisere, fordi der sker noget, som, enhver
kunne have sagt, ville ske, siger Carsten Weber.
- Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er
tyndslidt. Det kan efterhånden være svært at
forklare derhjemme, at man endnu engang bliver
kaldt på arbejde uden for en planlagt vagt. Allerede i år har 11 af mine kolleger i kredsen søgt om
orlov. Det er mere end dobbelt så mange som de
seneste to år, fortæller han.
ARBEJDSSKADER KAN OGSÅ ANMELDES
TIL GRUPPEULYKKESFORSIKRINGEN
Hvis du under dit arbejde kommer til skade, er det helt na­
turligt, at du anmelder skaden som en arbejdsskade. Men ved
du, at du OGSÅ kan anmelde skaden til Popermo, hvis du har
en Gruppeulykkesforsikring gennem Politiforbundet? Og du
kan faktisk godt anmelde en skade, selvom du ikke ved, hvilke
konsekvenser skaden vil have for din almene helbredstilstand
fremover, og om den vil give varige mén.
Når du har anmeldt skaden til din Gruppeulykkesforsikring,
som Popermo varetager for Politiforbundet, holder Popermo
øje med, hvordan sagen udvikler sig, og frem for alt: Du und­
går, at skaden bliver anmeldt for sent til din Gruppeulykkes­
forsikring, og undgår dermed også, at sagen kan blive afvist,
fordi den er forældet:
Fristen for at anmelde skader er tre år, jf. forsikringsafta­
lelovens § 29 og forældelseslovens § 3. Forældelsesfristen
’tæller’ fra det tidspunkt, hvor du blev eller burde være blevet
klar over, at der er tale om en skade, der kunne danne grundlag
for et krav for varigt mén mod Popermo.
Anmelder du ikke skaden til Gruppeulykkesforsikringen i
tide, kan du gå glip af store erstatningsbeløb.
Eksempel
Sådan ser erstatningsbeløbet ud for Gitte, 35 år, som i 2012
kun anmeldte sin skade som en arbejdsskade:
10 % mén udbetalt via arbejdsskadeforsikringen . . 81.750 kr.
Men HVIS Gitte BÅDE havde anmeldt skaden som en arbejds­
skade OG som en skade på sin Gruppeulykkesforsikring, ville
regnestykket se således ud:
10% mén udbetalt via arbejdsskadeforsikringen: . . 81.750 kr.
10% mén udbetalt via Gruppeulykkesforsikringen . 80.000 kr.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.750 kr.
Hvis Gitte OGSÅ har en almindelig Ulykkesforsikring OG har
anmeldt skaden hertil, så vil der også komme en udbetaling
fra Ulykkesforsikringen. Beløbet afhænger af den valgte
forsikringssum.
Er du kommet til skade, og er du i tvivl om, hvordan du skal
forholde dig, så ring til Popermo på telefon 66 12 94 48.
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 49
Politiforbundet
H. C. Andersens Boulevard 38
1553 København V
Telefon: 33 45 59 00
Mail: [email protected]
Åbningstider: 9.00-15.00
Formand:
Claus Oxfeldt
Mobil: 51 27 30 30
Næstformand:
Claus Hartmann
Mobil: 40 14 14 99
Formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening:
Niels Hedeager
Mobil: 20 47 87 41
Formand for Vestegnens Politiforening:
Jørgen Jensen
Mobil: 24 96 30 02
Formand for Rigspolitiforeningen:
Jørgen Olsen
Mobil: 22 75 25 94
Formand for Nordjyllands Politiforening:
Jens Jørgen Møller Nielsen
Mobil: 21 71 58 80
Formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening:
Jørgen Fisker
Mobil: 72 58 25 81
Formand for Østjyllands Politiforening:
Peter Jørgensen
Mobil: 72 58 18 23
Formand for Sydøstjyllands Politiforening:
Carsten Weber Hansen
Mobil: 42 77 05 55
50 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Formand for Fyns Politiforening:
Steffen Daugaard
Mobil: 41 38 18 34
Formand for Københavns Politiforening:
Michael Bergmann Møller
Mobil: 72 58 83 59
Formand for Nordsjællands Politiforening:
Tom Steffensen
Mobil: 72 58 68 88
Formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening:
Mogens Heggelund
Mobil: 25 42 63 15
Formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening:
Kaj Rasmussen
Mobil:25 36 37 15
Formand for Bornholms Politiforening:
Michael Per Mortensen
Mobil: 53 80 05 07
Formand for Politilederforeningen:
Michael Agerbæk
Mobil: 72 58 89 54
Formand for Domstolenes Tjenestemandsforening:
Pia Brostrøm
Mobil: 23 74 54 06
Formand for Grønlands Politiforening:
Finn Jeppesen
Mobil: 00299 52 25 52
Formand for Færøernes Politiforening:
Absalon Áargarð
Mobil: 00298 28 48 82
Værsgo’:
Danmarks bedste studiekonto
Når du er medlem af Politiforbundet, kan du få en
studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og
vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken
– og hvis du har brug for en kassekredit på op til
50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder.
Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk
Du kan også sende en mail til [email protected]
eller ringe på 3378 1966 og booke et møde. Det er
let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med.
Få en bedre studiekonto!
Ring på 3378 1966 eller
gå på studiekonto.dk
ganske kort
–
o
t
n
o
k
ie
d
Stu
kr.
første 50.000
på de
2,25% i rente
0%
– derefter
kr.
op til 50.000
Kassekredit på
e
Kun 5% i rent
terCard
ankort og Mas
Gratis Visa/D
ode
– samme pink
gen
HELE opsparin
g – 0,50% på
rin
pa
ps
O
ie
ud
St
le automater
a/Dankort i al
Hæv med Vis
en gebyr
i Danmark ud
g helt gratis
Valutavekslin
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til
50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på
5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr.,
100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele
din privatøkonomi hos os og være medlem af Politiforbundet.
Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig
kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende
pr. 1. januar 2016.
POL_160801_Studie210x270.indd 1
01/08/2016 14.47
DEBAT
DEBATINDLÆG I FAGBLADET DANSK POLITI DANSK POLITI modtager meget gerne dit indlæg. Send
det til [email protected] sammen med et portrætbillede af dig selv. Redaktionen forbeholder sig
retten til at redigere og forkorte modtagne indlæg, naturligvis uden at ændre i de holdninger, indlægget
giver udtryk for. De debatindlæg, der bringes, tegner udelukkende skribenternes egne holdninger, og er
altså ikke et udtryk for Politiforbundets fagpolitiske retning eller ståsted.
Af Uffe Skovrup,
tillidsmand ved lokalpolitiet
i Aabenraa
Elitesoldat?
Efter næsten 36 års ansættelse i
politiet, heraf de sidste 10 år som
lokal tillidsmand ved lokalpolitiet
i Aabenraa, undres jeg.
Hvor er firmaets rummelighed
blevet af – og er der overhovedet
plads til kolleger i politiet, der
ikke er helt våbenføre?
En chefpolitiinspektør på
Sjælland har for nylig udtalt, at
han mente, at kolleger, der ikke
kunne iføres en skudsikker vest
og en MP og rykke ud inden for 10
minutter, ikke har noget at gøre i
dansk politi anno 2016.
Er det den udtalelse, der lidt i
det skjulte er ved at blive effektueret fra Polititorvet?
Samtidig skal vi være robuste,
og igen og igen rykke sammen i
bussen, for at klare det daglige
arbejdspres – samt alt for ofte
tåle en alt for lang ugentlig arbejdstid og manglende weekendfri.
Der blæser helt andre vinde fra
rigspolitichefen og Moderniseringsstyrelsen, når vi har syge
eller alvorligt syge kolleger.
52 DANSK52POLITI
DANSK
04/SEPTEMBER
POLITI 04/SEPTEMBER
2016
2016
Min opfattelse er, at det for
systemet gælder om hurtigst
muligt at få de syge kolleger ud
af vagten, så der kan ansættes en
ny.
Senest har jeg i en konkret
sag oplevet, at en syg kollega
modtog meddelelsen omkring
sin afsked via e-Boks en fredag
eftermiddag. Både han og jeg var
nok bevidst om, at afskedigelsen
ville komme på et eller andet
tidspunkt, men forventede et
mere værdigt farvel med en god
og dygtig kollega – end et brev i
e-Boks.
Er det takken fra systemet til
ham efter over 30 års ansættelse?
Han var rystet, ked af det og
samtidig forundret, da han ringede til mig den fredag eftermiddag.
Tænker man overhovedet på
de mulige konsekvenser ved at
afskedige kolleger via e-Boks,
uden at gøre sig den ulejlighed at
indkalde til et møde, hvor beslutningen lægges på bordet?
Når krybben er tom, bides hestene, hvilket vi også oplever rundt
på tjenestestederne. Flere knivskarpe kolleger mener, at det er
bedre at få afskediget ”krykhusarerne” og få nye kolleger ind.
Glemt bliver i den anledning, at
kolleger også i fremtiden vil komme alvorligt til skade i tjenesten
eller bliver ramt af sygdom.
Skal man være elitesoldat
for i fremtiden at blive og tåle
ansættelse i politiet, eller skal der
også i fremtiden være stillinger,
hvor der bliver taget individuelle, helbredsmæssige
hensyn?
Senest har vi set, at kollegerne fra ATK-vognene
skal på gaden, og lige om lidt er turen kommet til de
motorsagkyndige. Hvor mange af disse gode kolleger
er klar til livet som elitesoldat – og har man i øverste
ledelse glemt, hvorfor disse kolleger i sin tid kom i
betragtning til de stillinger, der nu opgaveglides?
Efter min egen personlige opfattelse ser jeg dagligt
mange små tegn på, at der i fremtiden kun bliver
plads til elitesoldater i dansk politi.
Der er eksempler på, at HR-afdelinger stiller
spørgsmål og prøver at opsige gældende paragraf
56- aftaler mellem medarbejder – arbejdsgiver og
kommune, hvor man økonomisk kompenserer embedet i forbindelse med sygedage, grundet kronisk
alvorlig sygdom.
Samtidig afholder man i kredsene kompetencesamtaler for at kortlægge, som man udtaler, hvem
der kræver særlige hensyn grundet helbred. I mange
tilfælde et svækket helbred grundet en arbejdsskade.
Mange rundt i kredsene går nu og venter på,
om man også begynder på at opsige gældende
fleksjob-aftaler, således at disse kolleger også kan
”hjælpes” ud fra den rummelige arbejdsplads.
Jeg accepter, at politiet anno 2016 er ekstremt
presset, men den opståede situation med skrantende budgetter og manglende kolleger er aldeles
selvforskyldt.
Man fik, til stor glæde for alle i øverste ledelse, politisk via politiforliget afskaffet det faste normativ
tilbage i 2011 – hvilket nu har vist sit sande ansigt,
idet der dårligt længere er tid til vores kerneopgaver,
da patruljetjenesterne i det ganske land er alvorligt
underdimensionerede.
Det bevirker, at sponsorvagter fra efterforskningsafdelinger og andre afdelinger er nødvendige for at
få enderne til at nå sammen, hvilket selvfølgelig
rammer disse afdelinger i ekstrem grad.
Politiet er gennem mange år - via konsulentrapporter, en halvblind øverste ledelse og skiftende
politikere - blevet sparet helt ud i overdrevet.
Medarbejdere på gulvet har
ventet på, at læsset ville vælte,
hvilket så skete i forbindelse med
terrorhændelsen i februar 2015
og migrantstrømmen senere på
året.
Der er ansat i hobevis af antropologer, kommunikationseksperter, controllere med mere ude i
kredsene, hvor det i flere tilfælde
ville have været formålstjenstligt
med et par kolleger i patruljevognene.
Mit simple råd til beslutningstagerne er at genindføre det
faste normativ med et antal
kolleger, der er realistisk set i
forhold til de opgaver, vi skal
løse 24/7/365 med en 37 timers
arbejdsuge.
Lad morgendagens politi være
et rummeligt politi, hvor der også
er plads til kolleger, der som følge
af sygdom eller arbejdsskade ikke
længere er dér, hvor de engang
var rent fysisk eller psykisk.
Og sluttelig til øverste ledelse:
Spil med åbne kort og lad være
med ad bagvejen at ændre hele
strukturen på vores arbejdsplads
under dække af, at processen er
en helt anden.
Af pa. Rud Ellegaard, Din
Betjent, Københavns Politi
Gadebetjentens
betydning for den
svage og udsatte
borger
Vi kender dem godt. Vi møder
dem på patrulje hver dag. De er
ophav til uro og uorden, og vi
symptombehandler, men lader
dem tilbage i deres kaos. For at
lette samvittigheden, bilder vi os
ind, at det er deres egen skyld.
Nogen vil måske spørge, om det i
det hele taget er politiets opgave.
Det er manden på bænken,
jeg taler om. Den psykisk syge,
den hjemløse, stofmisbrugeren,
drikkelaget eller dem, der er det
hele på én gang. En tilværelse i
undtagelsestilstand, hvor vold,
afpresning og overgreb er en del
af hverdagen. Et kaos vi andre
har svært ved at fatte selv med
mange års erfaring i tjenesten. Et
parallelsamfund uden regler, hvor
alt er tilladt, og hvor den stærkeste får ret. Det er junglelovens
uskrevne regler.
Det er velkendt, at denne gruppe borgere er blandt dem, der oftest udsættes for forbrydelser og
overgreb, og de har af forskellige årsager vanskeligt
ved at få del i politiets tryghedspakke. De rulles for
deres medicin og stoffer, afpresses for deres penge,
enten fordi de skylder, eller blot fordi det er nemt.
De presses ud af deres bolig, og særligt kvinderne
er meget udsatte; de udnyttes seksuelt, og er de
påvirkede, aner de ikke, hvad der er overgået dem,
når de vågner af rusen.
Det er ikke dem, der står i anmelderkøen hos
politiet. Har man levet i en gråzone det meste af
livet, har man det svært med politiet, og for mange
kan det ligefrem være angstprovokerende at skulle
henvende sig på en politistation. I det hele taget at
foretage en politianmeldelse, kan være uoverstigeligt, når abstinenserne trænger sig på. Så de gør det,
de er vant til. De lever med det. Det er resultatet af
den negative sociale arv. Så spørgsmålet om skyld
er mere nuanceret end som så. At træffe den rigtige
beslutning eller at tage sig sammen er en ressource,
der ikke er selvfølgelig, når man er ramt af social
udstødelse, dårlige opvækstbetingelser og personlig
deroute.
Under sådanne livsvilkår er det godt at kende sin
politimand. Gadebetjenten kan levere tryghedspakken, men det kræver tillid og en god relation, og
den kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det
kræver først og fremmest et særdeles godt lokal- og
personkendskab og dernæst, at man har god tid til
at møde den udsatte. Skal vi give dem en tryggere
hverdag, som alle har krav på, må vi komme til dem.
Bevisbyrden er vanskelig at løfte i disse miljøer,
derfor skal opklaring af sagerne ikke være et mål i
sig selv, men at stoppe de stærkes overgreb mod de
svage. Jeg skal være den første til at sige, at det på
trods af relationen kan være ganske udfordrende, da
de dels kan være styret af et massivt stofmisbrug,
og dels må vi ikke kompromittere den svage unødigt.
Med den viden man får, kan man skærme den udsatte og give gerningsmanden øget opmærksomhed og
om nødvendigt fra anden kant. Mægling kan være
at foretrække frem for den håndhævende metode,
fordi den svage skal møde den stærke i miljøet igen,
fordi de ikke har andre steder at gå hen. Det er selvfølgelig frustrerende ikke at kunne løse opgaverne
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 53
efter bogen, men håndtere dem,
det skal vi. Den uniformerede
tilstedeværelse er i sig selv en
konfliktdæmpende foranstaltning og kan give den trængte et
pusterum, men det kræver, at vi
er der.
Tilbage til spørgsmålet, om det
er politiets opgave. Det er det
selvfølgelig ikke alene. Vi skal se
os selv som en del af en større
helhedsorienteret indsats, hvor
alle gadeplansaktører, kommuner og andre, med hver vores
faglighed, øger livskvaliteten for
den udsatte. Ingen kan gøre det
alene, men sammen kan vi gøre
en forskel. Vi er det sidste sikkerhedsnet.
Det er i princippet lige meget,
om det er på Vesterbro i København eller på bænken i en lille by
i Vestjylland, det er de samme
faktorer, der er i spil. De presses
alle steder fra, og de har intet
netværk. De har brændt deres
broer og har kun sig selv og gaden
tilbage. Den eneste kontakt, de
har til samfundet, kan være gennem en gadeplansmedarbejder,
de sociale og sundhedsfaglige
lavtærskeltilbud for udsatte og
politiet.
Det er min erfaring, at vores
synlige tilstedeværelse i og
omkring disse tilbud er nødvendig. Ikke kun som en forebyggende foranstaltning i forhold til
nærmiljøet, men i høj grad også
for at sikre, at den udsatte trygt
kan møde sin kontaktperson.
Det er dog ikke uproblematisk,
for formen og metoden er
afgørende for, om de vil bruge
os. Vi skal være genkendelige og
en del af normalbilledet, og vi
skal respektere deres relationsarbejde, så diskretion er helt
afgørende. Vi skal tænke på, at
vi går igen, men lader vores samarbejdspartner tilbage blandt
kaotiske mennesker, som ofte er
psykotiske og har et meget lavt
funktionsniveau.
54 DANSK54POLITI
DANSK
04/SEPTEMBER
POLITI 04/SEPTEMBER
2016
2016
Der er ikke meget dokumentation
for forbrydelser og overgreb mod
udsatte, men Rådet for Socialt
Udsatte udgav i 2012 en rapport
vedrørende udsattes sundhed,
sygelighed og trivsel. Undersøgelsen blev udarbejdet som en
spørgeskemaundersøgelse, og
1.157 personer svarede. Af den
fremgår det blandt andet, at 22
procent inden for det seneste år
har været udsat for grov fysisk
vold. Set i lyset heraf må vi
spørge os selv, om vi gør det godt
nok? Hvordan udbreder vi vores
tryghedspakke til mennesker,
som ikke selv beder om den?
Måske skulle vi spørge dem selv.
En ting er i hvert fald helt sikkert
– hvis gadebetjenten udebliver,
bliver den svage et tag selv-bord
for den stærke kriminelle.
En af forudsætningerne for et
godt liv er tryghed. Er det ikke
det, det hele drejer sig om?
”Gadebetjenten
kan levere
tryghedspakken,
men det kræver
tillid og en god
relation, og den
kommer ikke fra
den ene dag til
den anden.”
Af pa. Lars Holdgaard, Efterforskningsenheden i Københavns Politi
For statistikkens skyld
I en tid, hvor dansk politi aldrig har været så presset
på ressourcerne som i øjeblikket, kan man undre sig
over, at der bruges så mange ressourcer på måltal,
vægtede tiltaler – alene for statistikkens skyld.
Dansk politi bruger enorme ressourcer på opdatering af patruljetjeneste, tjenestetid, søgenøgler,
narkoindberetninger, dispositioner i POLSAS med
videre.
Er det god og forsvarlig ledelse i en tid, hvor dansk
politi er maximalt presset?
Eksempelvis skal vi både booke et køretøj i bilbookingsystemet, når vi skal ud at køre, samtidig skal vi
også opdatere patruljetjeneste i POLSAS. Kunne vi
ikke nøjes med at opdatere i ét system?
I nogle sagstyper inden for økonomisk it-kriminalitet skal vi oprette forhold for hver gang, der er
sket en transaktion. Dette er til trods for, at det er
samme gerningsmand, samme forurettede – alene
for statistikkens skyld. Gerningsmanden får den
samme straf.
For nylig havde jeg en sag, hvor en ung mand
havde afluret sin stedfars kreditkortoplysninger og
benyttede oplysningerne i sin egen MobilePay. Der
var foretaget 20 transaktioner i periode på en uge –
der skulle oprettes 20 forhold. Der er eksempler på
lignende sager, hvor der alene for statistikkens skyld
skulle oprettes cirka 1.000 forhold - og gerningsmanden får stadig den samme straf.
Tidligere var det fyldestgørende at oprette ét forhold og formulere en sigtelse, hvor perioden, de 20
transaktioner til en samlet værdi af kr. XX, fremgik.
Det kræver enorme ressourcer, herunder tid som
går til kopiering, opdatering og stort papirforbrug –
alene for statistikkens skyld.
Når jeg spørger ledere i advokaturerne og ledere
af politisektionerne, hvorfor vi gør det, får jeg
oplyst, at sådan gør de andre politikredse, så det
skal vi også, blandt andet for at sikre vi får tildelt
lige meget personale. Da spørger jeg mig selv, om
politikredsene har en intern konkurrence om, hvem
der kan oprette flest forhold,
med det formål at få tildelt mest
personale?
Hvis vi har en anmeldelse inden
for økonomisk kriminalitet med
20 transaktioner, og vi af en eller
anden årsag ikke kan løfte bevisbyrden, så henlægger vi kun én
sag. Vi opretter ikke 20 forhold
og henlægger dem. Det bestyrker
jo ens formodning om, at der spekuleres i at producere sigtelser.
Det samme gør sig jo ikke
gældende, hvis en person bliver
stukket med kniv 5 gange af
samme gerningsmand. Der skal
stadigvæk kun oprettes ét voldsforhold og ikke 5.
Såfremt der skulle oprettes et
voldsforhold, hver gang gerningsmanden stak forurettede
med kniv, ville det jo se skidt ud i
statistikken for den personfarlige
kriminalitet, og det ønsker man
ikke. Så hellere producere nogle
sigtelser inden for økonomisk kriminalitet, eller hvad er ledelsens
begrundelse for denne afvejning?
På intranettet i Københavns
Politi kunne vi den 1. juni 2016
læse om de markante udfordringer, vi står over for med
overskriften: ”Hvordan skal
Københavns Politi se ud i 2020?”
– præsenteret af politidirektøren for København. Her står
blandt andet: ”… for hver krone vi
får, skal vi levere for to kroner. Resten skal vi finde selv”.
Politidirektøren anerkender, at
medarbejderne i Københavns
Politi løber stærkt for tiden og
afviser samtidig, at vi skal løbe
stærkere. Organisationen skal
”køre længere på literen”, forklarede politidirektøren, dog uden at
komme med konkrete forslag til,
hvordan vi gør det.
Som engageret medarbejder i
Københavns Politi vil jeg gerne i
dette forum sætte fokus på de
arbejdsområder, hvor Københavns Politi ”kunne køre længere
på literen”.
SVAR
Svar fra Rene Holleufer,
afdelingschef for strategi og styring
i Rigspolitiet
Ikke kun for
statistikkens skyld
Kære Lars Holdgaard
Tak for dit indlæg. Det er
altid godt at stille konstruktive
spørgsmål til vores sagsgange,
som vi jo i fællesskab har en interesse i at gøre så smidige som
muligt. Kun på den måde kan vi
bekæmpe unødigt bureaukrati.
Og det skal vi! Men omvendt vil
jeg også holde fast i, at registreringer ikke kun er et onde. For
eksempel er data og statistik en
afgørende forudsætning for det
analysebaserede politiarbejde,
som vi gerne vil have mere af i
fremtiden.
En stor del af kravene til registrering hænger også sammen
med, at vi som offentlig myndighed har en særlig forpligtelse
til at kunne dokumentere for
politikere, skatteborgere og det
omgivende samfund, hvordan vi
bruger vores ressourcer, og hvad
vi opnår med dem. Det er med
til at skabe gennemsigtighed og
sikre, at vi har et godt grundlag at
foretage vores prioriteringer på
– også når nye, store opgaver får
konsekvenser for vores sagsbeholdning, sigtelsesprocenter og
sagsbehandlingstider mv. Det
gælder også i forbindelse med
politiets interne økonomistyring,
hvor fordelingen af opgaver og
ressourcer skal følges ad.
Endelig må vi ærligt sige, at vi
ikke er dér, hvor vi gerne vil være,
når det kommer til it-systemer og
digital understøttelse. Vi kender
vist alle de frustrationer, du beskriver med dobbeltregistreringer
og systemer, der ikke taler med
hinanden. Den slags bliver ikke
ændret med et trylleslag, men
med den nye flerårsaftale for
politiet tager vi endnu en række
skridt i den rigtige retning, så
betjentenes hverdag bliver mere
digital.
DANSK POLITI har også forelagt
debatindlægget for Rigsadvokaturen jf. kritikken af, hvordan nogle
sager om økonomisk kriminalitet
skal registreres. Rigsadvokaturen
har ikke ønsket at kommentere på
debatindlægget.
”Såfremt der skulle
oprettes et voldsforhold,
hver gang gerningsmanden
stak forurettede med
kniv, ville det jo se skidt
ud i statistikken for den
personfarlige kriminalitet,
og det ønsker man ikke.
Så hellere producere
nogle sigtelser inden for
økonomisk kriminalitet.”
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 55
SVAR
Af Finn Moseholm, forbundssekretær
i Politiforbundet og ansvarlig for
pension og A-kasse
Kære Martin
Af pa. Martin Andersen,
Hundesektionen,
Københavns Vestegns Politi
Pensionsregler
diskriminerer
I bladet DANSK POLITI fra juni
måned var der en artikel om, at
Politiforbundet vil gå ind i sagen
om, at Rigspolitiet vil aflønne
pensionerede polititjenestemænd
ringere end andre kollegaer, hvis
de bliver ansat i ATK. Af artiklen
fremgår det, at Politiforbundet
blandt andet mener, at dette er
i strid med ansættelsesretlige
regler, og at der kan være tale om
forskelsbehandling grundet alder.
Denne sag får mig til at tænke
tilbage på min egen ansættelse
i december 2003. Jeg kan stadig
huske, da min PGI-klasse var
på besøg hos Politiforbundet,
og vi blev oplyst om løn og så
videre. Jeg undrede mig meget
over, at man for eksempel først
begyndte at optjene pension, når
man var 25 år. Det havde intet
at gøre med, hvor længe man
havde været ansat, eller hvilke
kvalifikationer man havde, men
var udelukkende betinget af den
ansattes levealder. Hvis ikke jeg
husker helt galt, (det er trods alt
nogle år siden), så blev vi beroliget med, at vi jo ville optjene fuld
pension, inden vi skulle pensioneres som 63-årige, da vi jo ville
nå at få 37 år med pension. Men
hvem siger, at alle bliver i politiet,
til de skal pensioneres?
For mit eget vedkommende blev
jeg ansat lige inden, jeg fyldte 22
56 DANSK56POLITI
DANSK
04/SEPTEMBER
POLITI 04/SEPTEMBER
2016
2016
år. Det vil altså sige, at i lidt mere
end tre år har jeg ikke optjent
pension, men mine klassekammerater og kollegaer, som var fyldt
25, da de blev ansat, optjente
pension. Udelukkende fordi jeg
var yngre end dem.
Hvis jeg vælger at forlade politiet, før jeg skal pensioneres, så
kommer denne ordning jo til at
få betydning for mig. Da jeg ikke
optjente pension dengang, kan
jeg ikke se, hvor meget jeg er gået
glip af, men det er nok ikke helt
skævt at sætte beløbet til 3.000
kroner om måneden. Det vil altså
sige, at lige nu er min pension
100.000 kroner mindre værd end
de af mine klassekammerater,
som var 25 år på ansættelsestidspunktet.
Så mit spørgsmål til min fagforening (Politiforbundet) skal
hermed lyde: Er der ikke tale om
diskrimination på grund af alder i
dette tilfælde? Er det lovligt? Og
er det en sag, som I vil gå ind i og
kæmpe for, så jeg (og de øvrige
kollegaer, som blev ansat under
denne ordning, før de fyldte 25 år)
bliver kompenseret?
Tak for dit indlæg og spørgsmål
vedrørende optjening af tjenestemandspension.
For så vidt angår tjenestemandspension er der tale om
lovgivning (Bekendtgørelse af lov
om tjenestemandspension).
Det er korrekt, at reglerne
først blev ændret i 2012, således
at tjenestemænd først herefter
optjente pension fra første dag i
ansættelsen.
Men der er tale om lovgivning – og som sådan ikke noget,
Politiforbundet har haft direkte
indflydelse på.
Det er lovgiverne, som har
bestemt, at tjenestemandspensionen hidtil først har kunnet optjenes efter – først 35 år (indtil 1969)
og siden efter 25 år (fra 1969).
Egentlige forklaringer herfor er
aldrig blevet givet.
Det har været diskuteret og
forsøgt ændret fra forbundets
side ved flere lejligheder gennem
årene. Men er altså først fra 2012
blevet ændret til optjening fra
dag ét.
Du har ret i, at det som sådan
er en skævvridning i forhold til
de vilkår, som gælder for dig og
stort set alle andre statstjenestemænd. Det er næppe realistisk
at forestille sig, at staten med
tilbagevirkende kraft vil gå med
til at regulere helt tilbage til 1969.
Det vil blive en enorm udgift, som
endda vil kunne række meget
langt bagud.
Som nævnt, har Politiforbundet løbende diskuteret og
forsøgt at ændre på tilstanden.
Men uden lovgiverne har ønsket
at ændre. Der er tale om vilkår i
ansættelsen som tjenestemand,
som var kendt ved ansættelsestidspunktet.
Frem til 1969 fremgik det
af ”Bekendtgørelse af lov om
tjenestemandspension”, at
pensionsalderen regnes fra det
tidspunkt, da tjenestemanden
i 5 år efter sit fyldte 30. år har
været fastansat i stillingen
(= 35 år).
Det blev ændret i 1969, hvor
gældende lov kom til at lyde, at
en tjenestemands alder er det
antal år, i hvilket vedkommende
efter sit 25. år har været statstjenestemænd.
Det blev på ny ændret i 2012,
hvor 25-års grænsen blev
ophævet, så en tjenestemand
ansat efter den 1. januar 2012
optjener pensionsalder straks
efter ansættelsen.
Det er korrekt, som du
antyder, at der vil være forskel
på optjening af tjenestemandspension, såfremt du vælger
at stoppe i politiet, inden du
har optjent fuld pension (37
pensionssår svarende til 57
procent af din skalaløn), hvis
du sammenligner dig med en
kollega fra samme ansættelseshold, der var fyldt 25 år ved
ansættelsen.
Eksempelvis hvis I stopper
efter 25 år i politiet og dermed
får en Opsat pension, så vil du
have optjent 22 pensionsår, og
din kollega fra samme ansættelseshold vil have optjent 25
pensionsår. Det betyder, at han
vil få udbetalt 41,50 procent af
sin skalaløn i pension, og du vil
få udbetalt 37 procent af din
skalaløn i pension.
Johan Kofod,
tillidsrepræsentant i
Efterforskningsenheden,
Københavns Politi
Åbent brev til
rigspolitichefen
Kære Jens Henrik
Jeg har valgt at skrive et åbent
brev til dig her i vores fagblad,
fordi jeg synes, det er interessant
for alle politiansatte at kende
deres øverste chefs holdninger.
På årets Folkemøde overværede jeg din deltagelse i Politiforbundets arrangement under
overskriften: ”Politiets lange arm
– skal den være kortere?”.
Du var i panel med Søren Pape
Poulsen fra De Konservative og
vores formand Claus Oxfeldt.
Journalist Tania Kejser fra fagbladet DANSK POLITI ”styrede”
seancen.
Flere forskellige emner blev
bragt på banen. Som sædvanligt
svarede du godt for dig, og jeg
bemærkede, at du i en erkendt
svær tid havde stor ros til politiet, (vi var midt i uge 24 med
Folkemøde, John Kerry–besøg
og rydning af hashboderne på
Christiania!), men da det kom til
spørgsmålet om vores arbejdsmiljø, der efter min mening hænger
nøje sammen med, hvor mange
politifolk vi er, blev jeg noget
chokeret og i tvivl om, hvorvidt
du egentlig er klar over, hvor
hårdt pressede vi er i dansk politi.
Du refererede til god personalepolitik, at arbejde smartere, nyt it
på vej (vi tror på det!), og at det jo ikke er meningen,
at eksempelvis 59-årige politifolk skal ud at stå i
forreste linje, når der tales om det nye sort i dansk
politi: OPGAVEGLIDNING.
I den forbindelse kan jeg fortælle dig, at det er
præcis, hvad der foregår i politikredsene og endda
også med kolleger fra dine egne afdelinger. En
anstændig personale- og seniorpolitik er blevet ”en
by i Rusland”. Politifolk i alle aldre er blevet en jaget
race og reduceret til brikker i et puslespil, desværre
uden at det nogensinde kommer til at gå op, fordi
der mangler ansatte til at fylde op i dit forkætrede
vagtplanlægningssystem POLVAGT. Hvis du ikke er
bekendt med det, er ”rockwoollaget” blevet for tykt!
Tilbage til Folkemødet:
Da du sammen med de andre paneldeltagere blev
bedt om at komme med et bud på et fremtidigt normativ for dansk politi, nægtede du, i modsætning til
Søren Pape og Claus Oxfeldt, at komme med noget
konkret, selv om du kort forinden havde bekendtgjort, at der for øjeblikket leveres ekstraopgaver
svarende til godt 1.200 politiårsværk!
I stedet fremturede du med din sædvanlige
begejstringsretorik: politiet skal yderligere professionaliseres, og det skal nøje vurderes, om der er brug
for andre faggrupper, bl.a. fordi der er sket en stor
stigning i økonomisk kriminalitet.
Den slags udmeldinger, og din tidligere udtalelse
om, at ”vi kommer til at bide tænderne sammen de
næste 2 år”, virker ikke særligt opmuntrende eller
motiverende for alle de politifolk, der knokler en vis
legemsdel ud af bukserne og endda har meget svært
ved at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen.
Tværtimod skaber det begrundet tvivl om, hvem
du egentlig er chef for, om du i det hele taget er dit
ansvar bevidst og magter at forberede dansk politi
på fremtiden?
Jeg vil minde dig om, at du op til flerårsaftalen 2011
havde ét stort brændende ønske: nemlig at slippe
af med det faste politinormativ (dengang 11.100),
for at du kunne professionalisere politiet. Du fik din
vilje og bærer derved også entydigt ansvaret for, at
vi i dag er cirka 600 politifolk færre. Du har brugt
rigtigt mange millioner på konsulentundersøgelser,
og samtidig har du i professionaliseringens ånd mere
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 57
SVAR
Åbent svar til tillidsrepræsentanten
fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg
Kære Johan Kofod
end fordoblet antallet af andre
faggrupper, primært AC ’ere,
der ifølge deres eget referat fra
klubbens generalforsamling 2015
er 415 ansatte i Rigspolitiet. Det
er ikke en kritik af disse ansattes
sikkert udmærkede arbejde, men
du har med disse ansættelser
gjort dansk politi ekstremt
sårbart, fordi du af gode grunde
ikke kan sende ”professionaliseringspersonalet” på patrulje,
bevogtning eller grænsekontrol.
Der findes ikke længere en operationel reserve, og stillinger til
værkbrudne eller tilskadekomne
kolleger er nu overtaget eller på
vej til at blive overtaget af ”civile”.
Når du på Folkemødet her i
2016 fortsætter i samme spor
som op til flerårsaftalen i 2011,
er jeg yderst bekymret og i
stærk tvivl om, du fortsat er
den rigspolitichef, jeg og andre
ansatte kan have tillid til, fordi du
åbenlyst ikke har forstået alvoren
af tilstanden i dansk politi.
Du vil måske hævde, at du som
embedsmand er demokratiets
ydmyge tjener, men dertil vil jeg
stilfærdigt minde dig om, at du
også er chef for en politistyrke,
der forventer og håber på opbakning.
Tilsyneladende er du blevet
forblændet af konsulentundersøgelser og regneark uden at tage
hensyn til de ansattes arbejdsmiljø. Det ser ud som om, du for
enhver pris forsøger at levere
”opadtil”, men helt har mistet
forbindelsen til ”fodfolket”.
Kunne det tænkes, at du skulle
være trådt i karakter, da fatamorganaet (endnu en konsulentundersøgelse!) om en besparelse/
58 DANSK58POLITI
DANSK
04/SEPTEMBER
POLITI 04/SEPTEMBER
2016
2016
effektiviseringer på 525 årsværk
blev et resultat af den nye
flerårsaftale? Det havde vi håbet
på, fordi selv politidirektører gav
udtryk for, at dette konsulentarbejde var noget makværk.
Du kender mig godt nok til at
vide, at mit ærinde ikke går ud
på at skaffe flere medlemmer til
Politiforbundet. Jeg er dog oprigtigt bekymret for den udvikling
(afvikling!), du har stået i spidsen
for, siden du i december 2009
blev konstitueret som rigspolitichef, da din forgænger blev fyret.
Vores faglige stolthed, vores
loyalitet, initiativ og engagement
er under stort pres med reel fare
for, at vi fjerner os fra befolkningen med markant risiko for
øget selvtægt. Om vi skal være 5,
10 - eller 20.000 politifolk er for
mig ganske underordnet. Men der
skal være sammenhæng mellem
ressourcer og arbejdsopgaver.
Arbejdsmiljøet skal være i orden,
og der skal være en aktiv sammenhængende personalepolitik
af gavn og ikke kun af navn.
Som afsluttende bemærkning
kan jeg oplyse, at det i løbet af
efteråret og næste år kun ser
værre ud med hensyn antallet af
politifolk. Gad vide, hvor længe
borgerne, der betaler vores løn,
finder sig i at blive svigtet af et
politi, der bliver mere og mere
utilgængeligt og ikke længere
har tid til at løfte de mest basale
opgaver?
Jens Henrik – ansvaret er dit!
Måske har du været omgivet af
dårlige rådgivere, men faktum
er, at du har siddet alle advarsler
overhørige og dermed udvist
manglende ”rettidig omhu”.
Du klandrer mig for ikke at vide, hvad der foregår i
kredsene, og for, at du ikke kender mine holdninger.
Jeg kunne hertil bemærke, at du må have gjort dig
umage for ikke at kende til mine holdninger – eller for
den sags skyld, hvad der sker i verden omkring dig.
Ingen bestrider, at vi er hårdt presset ressourcemæssigt i disse år, og at rigtig mange i dansk
politi yder en helt ekstraordinær indsats for at få
tingene til at hænge sammen. Men det skyldes ikke
”fordoblingen af andre faggrupper”. Presset skyldes
primært, at vi skal bruge over 1.200 årsværk på
opgaver, som knytter sig til terrortrussel, flygtningekrise m.v. Opgaver, som vi ikke havde før 2015, og
hvis omfang har overrasket de fleste europæiske
lande. Hvis man kigger lidt ud over landets grænser,
så ser man jo en tilsvarende udvikling i f.eks. Belgien,
Frankrig, Sverige og Tyskland. Jeg kan afsløre over
for tillidsrepræsentanten, at jeg ikke har haft nogen
indflydelse på ressourceprioriteringerne i disse
lande, hvor der foregår en tilsvarende diskussion om
styrkernes størrelse og sammensætning.
Du nævner opgaveglidning, som ”det nye sort”.
Jeg er ikke nogen stor modeekspert, så jeg tror ikke
helt, jeg forstår sammenligningen, men jeg står
gerne på mål for, at en stor organisation som politiet
har en bred vifte af opgaver, som løses bedre af folk
med andre kompetencer end de rent juridiske og
politifaglige. Det var også årsagen til, at vi afskaffede politinormativet. Ydermere indeholdt den
forrige politiske flerårsaftale (2012-15) om politiets
budgetter en bevillingsreduktion svarende til lige
under 400 stillinger. Faldet i politistyrken skyldes
primært dette bevillingsfald og ikke ophævelse af
normativet.
Opgaveglidning er netop en forudsætning for, at
vi kan frigøre ressourcer til politiarbejde. Det gælder
uanset, om vi ansætter uddannede HR-folk, it-specialister eller personale til ATK-vognene. Jeg kan
dårligt tro, at du ikke er bekendt med mine holdninger på dette område.
Du nævner, at opgaveglidning medfører tab af
stillinger, som tidligere kunne varetages af kollegaer, der var blevet skadet i tjenesten. Vi har stadig
stillinger til at kunne håndtere disse situationer. Og
det skal vi naturligvis også have.
Med til billedet hører imidlertid, at vi på grund
af overenskomstaftalen fra 2011 ikke længere har
en pligtig afgangsalder. Det
er forståeligt og glædeligt, at
den enkelte betjent gerne vil
fortsætte, men med en ændret
alderssammensætning følger
næsten uundgåeligt et pres på
de jobfunktioner, som ikke ligger
i den helt tunge, operative ende.
Det er der ikke noget mærkeligt i,
men det byder selvsagt på nogle
udfordringer i forhold til håndtering af de øvrige politimæssige
opgaver. Samtidig betyder flere
ældre i styrken, at vi kan optage
færre nye elever på politiskolen.
Jeg tror egentlig, at du er
udmærket bekendt med disse
forhold, derfor ærgrer det mig
lidt, at dit indlæg reelt ikke
præsenterer nogen løsninger, ud
over at politiet skal tildeles flere
ressourcer. Det, kan vi sagtens
blive enige om, er en fremragende
ide, men indtil det sker, er det
altså mit ansvar som øverste
chef at forsøge at løse opgaverne
bedst muligt inden for den givne
ramme. Og her er løsningen, at
vi fortsat specialiserer os, så vi
kan fortsætte med at bekæmpe
kriminalitet og skabe tryghed i
befolkningen, at vi via opgave­
glidning frigør flere ressourcer til
reelt politiarbejde, og at vi sikrer
maksimalt optag på politiskolen,
så vi på den længere bane kan
normalisere tilstandene.
Samtidig skal vi selvfølgelig
vedblive med – ligesom alle andre
offentlige og private virksomheder – at effektivisere og nytænke. Her er vi dog så privilegerede,
at vi den seneste flerårsaftale
bevarer de frigjorte ressourcer,
så de kan bidrage til at løse de
mange nye opgaver.
Stadig ledige ferieboliger
Årets lodtrækning af ferieboliger til vintersæsonen 2016/2017 er netop
overstået. Men fortvivl ikke, hvis du ikke var heldig at vinde.
Der er nemlig stadigvæk ledige lejeperioder for nogle af vores boliger.
Du kan holde øje med hvilke via Politiforbundets hjemmeside
– se under medlemsinformation/ferieboliger/log på/Bookhus.
I øvrigt vil sommerhuset i Vejers Strand blive renoveret i løbet af efter­
året og være klar til anvendelse igen i januar måned 2017 med plads til 10
personer – fordelt på 5 dobbeltværelser.
God fornøjelse!
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 59
VÆRD AT VIDE
VI GRATULERER
25 ÅRS JUBILÆUM
1. OKTOBER 2016
Ka. Anette Winslow Brock,
SA for SØIK
Pa. Jan Juhl Pedersen, SA for SØIK
Ka. Allan Brunshøj Buskbjerg,
Fyns Politi
Pa. Carsten Berger Lundgaard,
Fyns Politi
Pa. Jan Nielsen, Fyns Politi
Ka. Jesper Ludvigsen, Fyns Politi
Pk. Kenneth Taanquist, Fyns Politi
Pa. Sveinbjørn Poulsen,
Færøernes Politi
Pa. Morten Stryhn Håkonssen,
Rigspolitiet
Spkons./T Niklas Bo Bengtsén,
Rigspolitiet
Pk. Allan Kjergaard Bredahl,
Københavns Politi
Pk. Claus Rønnegaard,
Københavns Politi
Pa. Gert Andersen,
Københavns Politi
Pa. Hans Curran-Hedelund,
Københavns Politi
Pa. Henrik Rolf Draiby,
Københavns Politi
Sektl./T Jan Heuring Klit,
Københavns Politi
Pk. Jesper Beuschel,
Københavns Politi
Pa. Katja Lundgaard,
Københavns Politi
Ka. Kenneth Schmidt,
Københavns Politi
Ka. Lene Rich Skeem Krog,
Københavns Politi
Pa. Mads Erik Jakobsen,
Københavns Politi
Pa. Niels Fabricius,
Københavns Politi
Pa. Ove Hansen,
Københavns Politi
Pa. Thomas Bjørn Hansen,
Københavns Politi
Ka. Carsten Haugaard
Christoffersen, Københavns
Vestegns Politi
Pa. Ulrik Emil Rasmussen,
60 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Københavns Vestegns Politi
Pa. Helle Østergaard Mikkelsen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Henrik Høgh-Poulsen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pk. Inger Lilian Jensen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Jens Hedegaard Laursen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Jens Lydholm, Midt- og
Vestjyllands Politi
Pa. Lars Østergaard Hansen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Morten Bramskov,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Birgit Hauge Raagaard,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pk. Claus Kjær-Pedersen,
Nordjyllands Politi
Pa. Henrik Salk, Nordjyllands Politi
Pa. Jens Christian Fisker,
Nordjyllands Politi
Pa. Kim Michael Madsen,
Nordjyllands Politi
Ka. Kent Rømer,
Nordsjællands Politi
Pa. Lars Bjørneboe,
Nordsjællands Politi
Ka. Jan Clemen Madsen,
Rigspolitiet
Pa. John Pedersen, Rigspolitiet
Ka. Michael Svenningsen Øer,
Rigspolitiet
Ktfm./T Jannie Dreyer Nielsen,
Syd- og Sønderjyllands Politi
Pk. Lene Scharff,
Syd- og Sønderjyllands Politi
Pa. Jens Wilhelm Jensen,
Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi
Pa. Karsten Hedegaard,
Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi
Spkons./T Lars Aage Nielsen,
Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi
Pa. Annette Dalgaard Christensen,
Sydøstjyllands Politi
Ka. Henrik Würtz,
Sydøstjyllands Politi
Pa. Villy Dahlgaard,
Sydøstjyllands Politi
Ka. Per Kjær Johansen,
Østjyllands Politi
Pa. Peter Fogsgaard Jessen,
Østjyllands Politi
31. OKTOBER 2016
Pa. Nicolaj Cronberg Reidl,
Nordjyllands Politi
1. NOVEMBER 2016
Pa. Thomas Christiansen,
Nordjyllands Politi
Pa. Kim Birkegaard, Sydsjællands
og Lolland-Falsters Politi
Oass./T Susanne Steen Schuricht,
Københavns Vestegns Politi
Pa. Viggo Rydberg Larsen,
Rigspolitiet
17. NOVEMBER 2016
Pa. Jens Søndergaard Larsen,
Københavns Politi
40 ÅRS JUBILÆUM
1. OKTOBER 2016
Pa. Hans Christian Emil Olsen,
Københavns Politi
Pa. Arne Fink,
Midt- og Vestjyllands Politi
Ka. Finn Helge Hansen,
Nordsjællands Politi
6. OKTOBER 2016
Sektl./T Jeannie Krog,
Københavns Politi
11. OKTOBER 2016
Spkons./T Georg Husted,
Østjyllands Politi
19. OKTOBER 2016
Ka. Berthil Johannes Nørgaard,
Københavns Politi
29. OKTOBER 2016
Pa. Jens Peter Jensen,
Midt- og Vestsjællands Politi
1. NOVEMBER 2016
Pa. Jørn Steen Christoffersen,
Østjyllands Politi
Pa. Thom Kristian Elgaard,
Østjyllands Politi
Pa. Gert Flemming Hansen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. John Glerup Sørensen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Kaj Børjesson,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Allan Guldhammer Pedersen,
Sydøstjyllands Politi
Ka. Kaj Knudsen,
Sydøstjyllands Politi
Pa. Søren Wilhardt,
Sydøstjyllands Politi
Vpi. Palle Linné,
Syd- og Sønderjyllands Politi
Pa. Bjarne Nielsen, Fyns Politi
Pa. Per Reinholdt Bjørk,
Fyns Politi
Pk. Jørgen Christensen,
Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi
Kons./T Klaus Jon Lose,
Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi
Pa. Peter Roslyng,
Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi
Pk. Knud Erik Ingerslev Jensen,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pk. Ove Pedersen,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pa. Steen Aarenstrup Nielsen,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pa. Hans Kurt Knudsen,
Nordsjællands Politi
Pa. Peter Gylling Tønnesen,
Nordsjællands Politi
Pa. Bo Andersen,
Nordsjællands Politi
Spkons./T Arne Kristiansen,
Københavns Vestegns Politi
Pa. Søren Andersen,
Københavns Vestegns Politi
Pa. Tom Schiermer Nielsen,
Københavns Vestegns Politi
Ka. Arne Marius Skov Jensen,
Københavns Politi
Pa. Hans-Henrik Jørgensen,
Københavns Politi
Pa. Jørgen Niemann Thøgersen,
Københavns Politi
Pa. Karsten Stisen Møller,
Københavns Politi
Pa. Lars Bovbjerg,
Københavns Politi
Pa. Søren Reinholdt Nielsen,
Københavns Politi
Pa. Gert Remme, Rigspolitiet
17. NOVEMBER 2016
Pa. Jørgen Rønsholt Rasmussen,
Østjyllands Politi
25 ÅRS JUBILÆUM
Statsjubilæum er tidligere afholdt
1. OKTOBER 2016
Pk. Michael Burchard Paulsen,
Københavns Politi
Pa. Morten Spanier Jensen,
Københavns Politi
Pa. Peter Claudius Petersen,
Københavns Politi
Pa. Søren Bjeverskov,
Københavns Politi
Pa. Martin Engell,
Københavns Vestegns Politi
Pa. Ejnar Lauridsen,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Kenneth Johansen,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pk. Kim Lech,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pa. Carsten Storm Oddershede,
Nordjyllands Politi
Pa. Jens Christian Jensen,
Rigspolitiet
Pa. Chris Alfred Gade,
Syd- og Sønderjyllands Politi
Pa. John Chresten Andresen,
Syd- og Sønderjyllands Politi
Pa. Lars Møller, Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi
Ka. Bente Fisker Johansen,
Østjyllands Politi
40 ÅRS JUBILÆUM
Statsjubilæum er tidligere afholdt
1. OKTOBER 2016
Pa. Terkel Niels Salomon Berthel
Tønnessen, Grønlands Politi
1. NOVEMBER 2016
Pa. Poul Ladefoged,
Midt- og Vestjyllands Politi
Pa. Ib Hedegaard Nielsen,
Fyns Politi
Pa. Kurt Worsøe,
Midt- og Vestsjællands Politi
Pa. Kim Wessel-Tolvig,
Københavns Vestegns Politi
Pk. Anders Bo Møller,
Københavns Politi
Kons./T Hans Peter Ilkjær,
Rigspolitiet
Kons./T Henrik Kleffel,
SA for SØIK
VI GRATULERER
DOMSTOLENE
25 ÅRS JUBILÆUM
1. OKTOBER 2016
Ktfm. Ann Dorthe Nymann,
Retten i Viborg
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 61
TJENESTEMÆNDENES
LÅNEFORENING
POLITIETS
SENIORKLUB
KØBENHAVN
HALVÅRSMEDDELELSE 2016
Udlånsrenten har siden 01.03.2015 været på 5,75 % p.a.
Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet
kan altid indfries uden omkostninger.
Hovedtal
1. halvår 2016
1. halvår 2015
Antal lån
Udlånssum
Samlet udlån
Omkostninger
Tab og hensættelser
HALVÅRETS RESULTAT
Egenkapital
2155
mill.kr.
248,7
1.234
5,0
2,0
0,6
263,3
2273
mill.kr.
265,4
1.324
5,1
1,8
7,2
257,2
Der er et mindre fald i antal etablerede lån i forhold til sidste
halvår.
Det samlede udlån er faldet med cirka 90 mill. kr. og skyldes
en stigning i lån, der indfries før normalt udløb, samt at vi har
nedsat renten samt ændret rentetilskrivningen til kvartalsvis i
stedet for halvårsrentetilskrivning.
Det gennemsnitlige lån er på cirka kr. 115.400.
Der er et mindre fald i antallet lån der får afslag og i 1. halvår er
der givet 85 afslag mod 118 sidste halvår, svarende til cirka 3,6 %
af de indkomne ansøgninger.
Halvårsresultatet udviser et overskud på cirka 570.000 kr. mod
7,4 mill. kr. sidste halvår.
Det skyldes en nedgang i renteindtægter på grund af at renten er
sænket men i høj grad på grund af et større urealiseret kurstab
på foreningens værdipapirer. En tendens fra halvåret der blev
forstærket ved Brexit-afstemningen. Resultatet uden finansielle
poster udviser et overskud på cirka 2,5 mill.kr.
Det forventes at årets resultat som helhed vil blive positivt med
et overskud på cirka 6 mill. kr. under forudsætning af at renterne
ikke ændrer sig væsentligt og at kurserne for værdipapirerne ikke
forringes yderligere.
Egenkapitalen udgør nu 263,3 mill. kr.
62 DANSK POLITI 04/SEPTEMBER 2016
Indbyder hermed
medlemmer m/familie
og venner til
BANKOSPIL
onsdag den 9. november
2016 kl. 19.00 på Valby
politistation, Gl. Køge
Landevej, 2500 Valby.
Deltagelse kr. 100,00 for
medlemmer, og kr. 110,00
for ikke-medlemmer, for 3
plader og inkl. kaffe m/brød
i pausen.
Tilmelding senest tirsdag
den 1. november 2016
til Hans Flügge på
42527415 eller mail:
[email protected].
P. k. v.
Hans Agerbo Jensen,
formand
Forsikring. For de udvalgte
Vi elsker at tale i telefon, så ring bare til os
Bedre forsikringer, bedre priser…
Vidste du, at vi er lige til at ringe til?
Vores meget kompetente medarbejdere sætter en ære i at vejlede dig
korrekt, både i forhold til dine forsikringsbehov og hvis skaden er sket.
Vi ønsker at skabe tryghed og sikkerhed for dig, så du er sikret bedst muligt.
Vi sætter pris på den personlige dialog, og vi tilstræber så hurtige og effektive
skadesforløb som muligt.
Du er meget velkommen til at ringe til os på 66 12 94 48.
Du kan også kontakte os via popermo.dk. Her kan du se både Camilla
og alle de andre medarbejdere, du kan få i røret, når du ringer til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Popermo støtter
Børns Vilkårs bisidderordning
Popermo Forsikring GS
C.F. Tietgens Boulevard 38
5220 Odense SØ
Telefon 66 12 94 48
popermo.dk
CVR 61 67 23 11
04/SEPTEMBER 2016 DANSK POLITI 63
Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.
Magasinpost UMM
ID 42 300
DANSK POLITI
Meget mere end et fagblad
Fagblad
Facebook
Twitter
www.dansk-politi.dk
I dit fagblad går vi i dybden med historierne. Her får du perspektiv, overraskelser, og her
kæler vi for detaljerne. Men fagbladet DANSK POLITI er meget mere end det. På Facebook
og på Twitter samler vi løbende op på emner af politifaglig relevans. Og på dansk-politi.dk
bringer vi egne historier, som har brug for at komme ud lige nu, og ikke først til bladets
deadline.
Fælles for det hele er, at vi på redaktionen har politiets vilkår i fokus.
Følg os på Facebook: Fagbladet dansk politi
Twittter: @danskpoliti