1. No category

Spillet om
Paskontrol i
nr. 04
03 2014
dansk politi
B
ORNHOLM
KRISE
Ikke tid til at tjekke
illegale rejsende og
falske pas
indhold
lederen
Paskontrol i krise
Foto:
B ren d
a n Da
w es
Politiet i Københavns Lufthavn lever
i akut mangel på tid. Tid til at tjekke
pas, tid til at sætte sig ind i regler
for dokumenthåndtering og tid til at
holde øje med den strøm af illegale indvandrere, som
kommer fra Sydeuropa. Som forholdene er, kan medarbejderne ikke
garantere, at Schengens regler for paskontrol bliver overholdt.
side
08-17
Hvem slukkede
lyset?
side
18-19
På Station City undrer Jesper
Sørensen og hans kolleger sig
over, hvem der slukkede for
arbejdslyset på patruljebilen. Læs
om, hvilke problemer det gav, da
han stoppede en bil fyldt med bandefolk på Blågårds Plads.
Brændt af DR
Politiet blev i en DR-dokumentar i foråret fremstillet som amatører, når det
gælder brandefterforskning. Hvad er ret og vrang? DANSK POLITI har talt
med de brandårsagsefterforskere, der følte sig uberettiget hængt ud, samt
med ledelsen, der fortæller om nye initiativer på området.
side
LÆS OGSÅ:
24-29
Livtag på POLVAGT · Usund svensk politivirkelighed ·
Fagre nye verden kræver retningslinjer · Polaris – helt
ned i detaljen · Karrierestafetten · Politihistorie · Debat
2
Dansk Politi nr. 04 2014
Stå samm
!
Folkemødet 2014 viste med al
tydelighed en virkelighed, som
presser alle offentlige organisationer stadigt mere. Nemlig afstanden mellem politikerne og den
virkelighed som præger arbejdet,
hvad enten man er læge, sygeplejerske
eller politiassistent.
Politikerne af i dag er pakket og viklet
grundigt ind i tal af et embedsværk, der
har sit udspring i Finansministeriet. De
bliver bedøvet med smart kommunikation og fanfarer.
De får virkeligheden præsenteret gennem disse kolonner af stadigt
bedre måltal og positive undersøgelser
– som mærkværdigt nok passer som fod
i hose med de resultatkontrakter, som
offentlige chefer har fået udstukket.
Men passer de med virkeligheden?
Sjældent.
Således også på politiets område.
Når så samme politikere kommer ud
fra Christiansborg og møder ”virkelige” ansatte og borgere – så får de sig et
”wake up call”.
De bliver i hvert fald forvirrede.
Det skete netop på Bornholm, hvor
Politiforbundet fredag den 13. juni
havde sat flere retspolitikere stævne
til en debat om politiet – under over-
Af Claus Oxfeldt,
forbundsformand
mmen om virkeligheden
skriften ”Kommer politiet, når du kalder?”. Her blev retspolitikerne præsenteret for den virkelighed, som politiet på
gaden kender til hudløshed. Desværre
bare en virkelighed, som sjældent når
Christiansborg.
Tilskuere og deltagere kunne
under debatten derfor flere gange høre
sætninger fra retspolitikerne som: ”Det
er ikke det, vi hører fra politiets ledelse.
Hvem skal vi så tro på?”.
Eller: ”Et fagforbund skal jo sige, at der
mangler hænder”.
Men nej. Det skal vi ikke. Vi er sådan
set dybt bekymrede for kollegernes
mulighed for at udføre et godt, solidt
stykke arbejde. Og endnu mere bekymrede, når vi ser, hvordan prioriteringen
af sager langsomt men sikkert glider, og
i dag er endt på et uhørt niveau i forhold
til, hvornår en sag henlægges.
Statistikken for henlagte sager er bare
aldrig nået til Christiansborg. Flere af
retspolitikerne startede ligefrem deres
indslag med at læse op af de glittede
reklamestatistikker, de får præsenteret,
når forligskredsen samles med politiets top. Faldende kriminalitet, styr på
bandekriminalitet, færre indbrud, flere
sager, bedre ledelse. Altid med færre
ansatte til at levere den egentlige ind-
sats – men med mange flere til at måle,
udfinde, kommunikere og behandle de
tal , som skal imponere politikerne.
Derfor ramte virkeligheden også flere
retspolitikere hårdt i ansigtet under
debataftenen på Bornholm.
Retspolitikerne havde tilsyneladende
ikke overvejet, hvorvidt vi i virkeligheden har et brandslukningspoliti, som
haster fra den ene opgave til den næste.
De har ikke overvejet konsekvensen af,
at politiet aldrig har fået frigivet de 800
politifolk, som blev lovet i forbindelse
med reformen, men at man tværtimod
er beskåret med yderligere 400 politifolk.
De konfronteres åbenbart ikke
med det faktum, at borgerne i vid
udstrækning blot har vænnet sig til, at
politiet ”slukker brande”, og derfor i stigende grad slet ikke anmelder eller regner med, at politiet kommer, når de har
brug for hjælp. Tryghed er noget, man
klarer selv. De har end ikke forholdt sig
til, hvad de globale forandringer som
åbne grænser, integration, it-revolution
og voksende, økonomiske værdier lægger af pres på netop politiet, så vi løbende må skære i det beredskab, som ellers
rykker ud. Eller hvad parallelsamfund
og en knækket integrationsindsats har
gjort for politiets opgaver visse steder
i Danmark, hvor en politiker sjældent
sætter sine fødder.
Alt det fik retspolitikerne eksempler
på. Flere havde ikke andet svar end, at
det passede ikke med, hvad de ellers
hører fra toppen.
Det vidner om, at vi har et stort og
væsentligt arbejde foran os. Det gælder
Politiforbundet, det gælder alle ansatte,
og det gælder i særdeleshed alle politikere. Vi skal trænge igennem de massive mure af kommunikation, som er
embedsværkets måde at tegne virkeligheden på. Vi skal kræve af politikerne,
at de også tager stilling til og forholder
sig til de vælgere og ansatte, som faktisk har placeret dem på ansvarlige,
politiske poster. Vi skal kræve, at de
forholder sig til virkeligheden og ikke
til filtrerede tal.
Derfor får vi brug for hinanden. Vi får
brug for at åbne munden og fortælle,
hvilke udfordringer politiet møder, med
saglige og veldokumenterede tal og
argumenter. Det er en opgave, vi skal
stå sammen om.
Med det og ønsket om en god og velfortjent sommer til alle ansatte i dansk
politi.
Dansk Politi nr. 04 2014
3
kort nyt
fagligt
Tidligere politimand i
spidsen for Cyber Center
NAVNE Den 1. maj tiltrådte Kim Aarenstrup stillingen som chef for det Nationale Cyber Center. Han
er oprindelig politiuddannet, og var i Københavns
Politi indtil 1998. Siden da har han blandt andet været
informations­sikkerhedschef hos A.P. Møller Mærsk
gennem 13 år og kommer fra en stilling hos Deloitte.
”Jeg tror på, at en stærk tiltro til andre mennesker, kombineret med en stærk vision, vil tiltrække og generere
stærke resultater”, skriver Kim Aarenstrup blandt andet
på sin LinkedIn-profil.
Det nye Nationale Cyber Center skal sikre, at politiet – både videns- og ressourcemæssigt – er rustet til at
håndtere truslerne fra it-kriminalitet. Kim Aarenstrup
får ansvaret for at opbygge centret samt for en række
strategiske funktioner, der blandt andet omfatter udvikling af en national strategi for politiets indsats mod
cybercrime, bidrag til lovgivning og forebyggende tiltag
på området. Han skal desuden videreudvikle politiets
samarbejde med offentlige og private aktører inden for
cybersikkerhed og får samtidig ansvaret for at sikre, at
politiet indgår i et endnu tættere og mere systematisk
samarbejde med internationale netværk og organisa­
tioner.
Digitalt lighus skal gøre
det nemmere at opklare
forbrydelser
TEKNOLOGI Hvad er der helt nøjagtigt gået forud for
en forbrydelse eller en ulykke? Det er et puslespil, som
politi og kriminalteknikere måske får nemmere ved at
lægge i fremtiden. I hvert fald er det håbet for den italienske retsmediciner og forsker, Chiara Villa, der arbejder på at gøre det muligt at lave 3D-animationer af lig.
På den måde kan man rekonstruere nøjagtige kropspositioner, som de så ud i gerningsøjeblikket, og fastslå,
hvad der præcist skete forud for ulykken eller forbrydelsen. Det kan ikke alene være afgørende, når politiet skal
finde frem til gerningsmanden, men også efterfølgende
i en retssag. Håbet er nemlig, at metoden bliver så sikker, at den kan bruges til bevisførelse i retten.
Chiara Villas forskningsprojekt finder sted på Rets­medi­
cinsk Institut ved Københavns Universitet. Teknologien
til at udvikle en 3D-model er opfundet, øvelsen går
derfor ud på at kombinere og integrere data fra forskellige teknologier. Blandt andet forventer Chiara Villa at
benytte sig af CT- og MR-teknologi til den indre del af
kroppen, fotogrammetri og laserscanning til den ydre
del samt softwareprogrammet Poser til animeringen.
Programmet bruges i dag blandt andet til at animere
virkelige personer til computerspil.
Kilde: Videnskab.dk
10.785
Antal
politiansatte
medlemmer
i Danmark
2013 /2014
10.768
10.740
10.740
10.734
10.713
10.752
10.686
10.702
10.703
1. maj
1. juni
(inkl. Færøerne og Grønland)
4
Dansk Politi nr. 04 2014
1. sept.
1. okt.
1. nov.
1. dec.
1. jan.
1. feb.
1. marts
1. april
Nordjyllands Politi
har valgt at tilrettelægge forløbet for de
modul 4-studerende
ret enkelt: Ét stort
fælles kontorlokale
kombineret med
coaching fra to vejledere. Og det virker.
Her er det uddannelsesvejleder Anette
Søgård, der er i færd
med at hjælpe en af
de studerende.
I Nordjylland rykker de politistuderende
tæt sammen - med succes
UDDANNELSE Som modul 4-studerende i Nordjyllands Politi deler man
kontor med alle de andre, der er på samme modul. Den traditionelle sidemandsoplæring er afløst af to vejledere, som coacher de studerende. Men
det handler i høj grad også om, at politiaspiranterne trækker på hinandens kompetencer hen over skrivebordene på fælleskontoret. Det er nemlig noget, der virker.
- Vi oplever en utrolig synergieffekt, fordi vi har samlet de studerende i ét
lokale. Nu er det vores andet hold af modul 4-studerende, og vi kan konkludere, at de bliver meget selvkørende på denne måde, fortæller Anette
Søgård, kriminalassistent og uddannelsesleder på modul 4.
Fra Politiskolens side roser man den nordjyske kreds for at afprøve alternative veje.
- I Nordjylland skaber de et læringsmiljø for de unge mennesker, der
understøtter den pædagogiske metode, som de lærer på skolen – nemlig
problembaseret læring, hvor de studerende er medansvarlige for at skabe
deres viden, i hvert fald et godt stykke hen ad vejen. Det er spændende,
at man ude i praktikken kan sætte rammerne således, at der stadig er tale
om både et studie og en praktisk uddannelse, siger Martin Petersen, der
er koordinator for praktik på Politiskolen.
Læs meget mere om den måde, som Nordjyllands Politi har tilrettelagt praktikforløbet på for deres modul 4-studerende, og hvad de studerende selv synes
om det på: www.dansk-politi.dk.
Vi nedlægger applikationen
Elektronisk Antallet af elektroniske platforme udvider sig konstant. Du finder for eksempel fagbladet DANSK POLITI på twitter,
Facebok, web og i fysisk form. Det kræver alt sammen tid og opmærksomhed at vedligeholde. Derfor har redaktionen besluttet at nedlægge
den applikation, som er tilknyttet Fagbladet DANSK POLITI fra udgangen af juli måned.
Sådan afslører du
en løgner
FORSKNING I USA hersker der en udbredt
forestilling om, at vores krop afslører, om
vi lyver. Men forskning viser, at den slags
tegn ikke er til at stole på – der er ikke
noget overbevisende empiri for, at de er
korrekte, ligesom en løgner normalt vil
være bevidst om de fysiske reaktioner,
og derfor undertrykke dem. Faktisk har
forskere ved University of Portsmouth i
England påvist, at politifolk, der kigger
efter tegn på nervøs adfærd, er dårligere til
at afsløre løgnere, end deres kolleger, som
lytter mere til ordene. Til gengæld har forskerne udviklet en metode, der udnytter, at
en løgners hjerne er på overarbejde.
Når man lyver, er man nødt til at tænke
over, hvad personen ved i forvejen, hvordan man holder sig til løgnen og undgår at
komme til at afsløre noget af sandheden.
Samtidig skal man holde øje med om personen, man lyver for, køber løgnen. Der
er altså masser af hjernearbejde forbundet
med at lyve. Og derfor kan en løgner bringes på glatis ved følgende små tricks:
Få folk til at fortælle deres historie
baglæns.
Vi husker ekstra detaljer, hvis vi taler
sandt, mens løgnere som regel bare
genfortæller den samme historie baglæns.
Stil folk uventede spørgsmål.
Det er sværere at afsløre en løgner, der
er ordentligt forberedt. Ved at spørge
ind til små detaljer i historien, bringes
den velforberedte løgner på glatis.
Kilde: Videnskab.dk
Dansk Politi nr. 04 2014
5
Folkemøde
med faglige debatter og synligt formandskab
På folkemødet på Bornholm fik Politiforbundet blandt andet sat retspolitikerne i stævne
til en debat om ressourcer. Flere af dem medgav, at politiet er underdimensioneret i forhold til antallet af opgaver.
Af Karina Bjørnholdt
P
olitiforbundet var repræsenteret ved formand
Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann på
Folkemødet. Formålet var i høj grad at netværke med
samarbejdspartnere og komme i dialog med borgerne. Men
også at gøre Politiforbundets stemme gældende. Det skete
blandt andet i forbindelse med to debatter, som forbundet
havde arrangeret.
for, hvorvidt politiet er blevet alt for lukket og topstyret over
for pressen?
Debatten blev opsummeret meget godt af chefredaktør for
Information, Christian Jensen: ”Presse og politi bør ikke kendes på antallet af fejl, vi begår, men på vores evne til at håndtere dem og stå på mål for dem. Bliver vi bedre til at kommunikere om vores fejl, får vi såvel en bedre presse, et bedre
politi som et bedre samfund.”
Flere politifok på vej?
I den første debat debatterede Claus Oxfeldt med fire retspolitiske ordførere, hvorvidt politiet er dimensioneret godt
nok i forhold til alle de opgaver, der skal løses i en globaliseret verden, hvor kriminaliteten er stadig mere kompleks og
organiseret.
Peter Skaarup (DF), Karsten Lauritzen (V) og - til dels
- Karina Lorentzen (SF), mente, at politiet har brug for
flere ressourcer. Men om det skal ske via et meroptag på
Politiskolen eller via en udlicitering af nogle af politiets opgaver, så politiet ad den vej får frigivet tid og hænder, var politikerne ikke helt enige om.
Trine Bramsen (S) tilkendegav, at Regeringen hellere vil
bruge flere ressourcer på folkeskolelærere eller pædagoger.
Politi og pressens samspil
Den anden debat handlede om politi og presse. Politiforbundet
spurgte repræsentanter fra pressen om, hvorvidt den fjerde statsmagt er bevidst om, hvor skadeligt det på sigt kan
være for borgernes tillid til politiet, når politifolk hænges
ud på forsiden ved den mindste tvist mellem borger og politi? Og hvordan det påvirker den enkelte betjent? Omvendt
måtte repræsentanter fra politiet, politidirektør Finn Borch
Andersen og politiinspektør Bent Isager-Nielsen, stå på mål
6
Dansk Politi nr. 04 2014
Debatterne blev dækket på DANSK POLITI´s Facebook og Twitter
profiler, og du kan læse mere om folkemødet på www.politiforbundet.dk.
Udover selv at være arrangør af to debatter under Folkemødet
på Bornholm i juni, handlede Folkemødet også om at netværke
med såvel borgere som samarbejdspartnere.
AJ Produkter – din leverandør af produkter til arbejdspladsen.
AJ Koncernen består af 26 selskaber fordelt i 19 europæiske lande.
Vores hovedkontor og centrallager ligger i Halmstad på den svenske vestkyst. Vi producerer selv
mange af de produkter, du finder i vores sortiment. Dette sikrer, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige
priser, høj kvalitet samt hurtig levering. AJ Koncernen har mere end 35 års erfaring i levering af
kvalitetsprodukter til de rigtige priser. Dette gør, at vi er et firma, du kan stole på, når det gælder
levering af inventar til kontor, lager og industri.
Tlf.: 49 13 90 33
@ [email protected]
www.ajprodukter.dk
Paskontrollen
i Københavns Lufthavn lever ikke
op til Schengens regler
Beredskabet og paskontrollen i Københavns Lufthavn er på et
absolut minimum. Siden 2001 er mandskabet blevet beskåret i en
grad, så de politifolk, der varetager opgaverne, ikke længere kan
garantere, at de bliver udført efter Schengens regler. Dertil kommer det store pres af illegale indvandrere fra Sydeuropa, som man
stadig lukker øjnene for.
Af Tania Kejser
K
øbenhavns Lufthavn er politimæssigt den absolut dårligst bemandede i Europa. Kontrollen lever ikke op til
Schengens omstændelige regler om paskontrol af personer, der rejser ind og ud af Schengen. Alt for få politifolk,
en ekspanderende lufthavn og et pres for at holde ventetiden
i paskontrollen på et minimum. Det er alt sammen med til at
presse politiet til at levere et markant dårligere stykke arbejde, end reglerne foreskriver.
- Vi får ikke lavet de grundige undersøgelser af personer fra
tredje lande, som lovgivningen lægger op til. Alle rejsende
skal udsættes for en kontrol, der skal afgøre, om den rejsende svarer til billedet i passet, om passet er ægte, og om det er
gyldigt. Desuden kræver Schengen, at alle tredjelandesborgere skal udsættes for et grundigere tjek. Det sker sjældent
8
Dansk Politi nr. 04 2014
i dag, da ressourcerne mangler. Giver kontrollen anledning
til yderligere spørgsmål, skal personen udtages til et såkaldt
second-line kontrol. En kontrol, hvor erfarne kollegaer har tid
til at foretage en grundig undersøgelse af den rejsendes forhold. Dette er et Schengen krav.
- Vi har nu fået kontorfaciliteterne til det, men mangler folkene og uddannelsen til at bemande det, fortæller Johnny Robin
Jørgensen fra Lufthavnens Doku-center.
Opgaven kræver uddannelse og træning, og det får personalet ikke, ifølge personalet i lufthavnen.
Dårligst bemandede lufthavn
I 2001 gik 18 millioner rejsende gennem Københavns
Lufthavn. Fordi Danmark trådte ind i Schengen, bevilligede
Foto: Lucas
Dansk Politi nr. 04 2014
9
Fo to : Bren
da n Da
w es
Presset af lufthavnen
Folketinget en ekstra pose penge til politiet, hvis opgave det
blev at sørge for bevogtningen af Schengens yderste grænse.
Det betød, at 336 politifolk arbejdede i Københavns Lufthavn
dengang.
I dag, 13 år efter, er antallet af politifolk reduceret til 158 –
mens antallet af rejsende er steget til over 24 millioner sidste
år. Til lufthavnens kerneopgaver er der godt 95 mand, der
står for paskontrol, dokumenthåndtering, sagsbehandling og
patruljering af lufthavnens områder. Vagtplanen skal fyldes
24 timer i døgnet, og opgaverne er vokset i takt med lufthavnens succes.
- Vi er den absolut dårligst bemandede lufthavn i Europa i
forhold til antallet af rejsende. Det går ud over sikkerheden,
det går ud over, hvem vi lukker ind og ud af landet og det går
ikke mindst ud over vores kolleger. Som politimand er det
svært at være med til at udføre et arbejde, som man kan se,
ikke er muligt at udføre godt nok, siger Carsten Holk, tillidsmand for de politiansatte i lufthavnen.
DANSK POLITI møder ham og en række andre politifolk
under et besøg i lufthavnen.
- Det virker som om, at man i politiets øverste ledelse har
valgt, at lige meget hvor slemt det ser ud, så fortæller man
ikke om det udadtil. Opgaven for politiet er jo ikke at gøre hr.
og fru Jensen nervøse. Men nu har vi i så mange år forsøgt at
råbe op internt uden andet resultat, end at vi har fået fjernet
flere folk. Vi har brug for at fortælle offentligheden sagen set
fra personalets side, så må andre tage stilling til, om politiets
prioriteringer er i orden, siger Carsten Holk.
Medarbejderne fortæller om, hvordan den vagthavende i lufthavnen dagligt kæmper for at fylde vagtlisterne, men at det
sjældent er muligt at nå op på den normering, som i forvejen
er på et absolut minimum. Det er – ifølge medarbejderne –
simpelt hen ikke muligt at udføre det arbejde, som politiet har
ansvaret for, godt nok.
10
Dansk Politi nr. 04 2014
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Antallet af rejsende er
steget med seks millioner siden 2001. Lufthavnen regner selv
med, at man i løbet af fem år når op på 30 millioner rejsende
årligt. Det pres, der lægges på medarbejderne, kommer fra
flere sider. Først og fremmest er der Københavns Lufthavn
som forretning. En serviceorienteret, forretningsdrevet virksomhed, der har interesse i at få de rejsende så hurtigt gennem paskontrollen som muligt, så tiden kan bruges i lufthavnens butikker.
- Vi får dagligt udleveret statistik over, hvor hurtigt de rejsende når gennem paskontrollen. Når man så sidder der i paskontrollen med en kø på 400 mennesker og en viden om, at
politiet får en reprimande, hvis passagerne ikke når hurtigt
igennem – så er det svært at finde motivationen til at spørge
ind til et rejsedokument, man er i tvivl om, siger en af politi­
folkene.
Ifølge politifolkene i paskontrollen er det udelukkende, når
alle røde lamper blinker, at en rejsende tages ud til et ekstra
tjek af indrejsedokumenter.
Tillidsmand Carsten Holk har flere sager i gang, som handler om forholdene for personalet i pasboksene. Som eksempel
tilsiger ”lov om skærmarbejde”, at man skal holde pause eller
udføre andet arbejde efter cirka en times skærmarbejde. Sker
det ikke, falder kvaliteten af det arbejde, der bliver udført.
- Men presset på paskontrollen er så stort, at der måske
går to eller tre timer, før man kan blive afløst. Det går ud
over kvaliteten, og det går i høj grad ud over medarbejderne, som bliver rundtossede af arbejdspresset, fortæller
Carsten Holk.
Uddannelsen er beskåret
Arbejdet i paskontrollen kræver en omfattende viden. Et
eksempel kunne være en somalisk mand på svensk fremmedpas, der skal til sin søsters bryllup i London. Må han rejse
ind og ud af Kastrup Lufthavn? (Svaret er ja, men han må
ikke komme ind i England, red.).
Dertil kommer paskontrollørens mistanker til dokumentog personelfalsk. Alt sammen opgaver, som det er politiets
ansvar at tjekke – men som ifølge de ansatte ikke bliver gjort
godt nok i dag.
- Ikke alene har vi ikke tid nok, men uddannelsen i reglerne om
ind- og udrejse er også på et minimum i forhold til tidligere. Nye
medarbejdere i lufthavnen får én uges introduktion, hvor man
både skal lære lufthavnens rammer at kende, have sine interne papirer med videre, lære at køre på området og meget mere.
Der er afsat to dages undervisning, og du når slet ikke ind i alle
de regler, der gælder i dag. Før i tiden var der fem uger afsat til
uddannelse og indkøring, siger Erich Torenholt, en af de garvede folk fra paskontrollen, som DANSK POLITI har talt med. Når
man står med en lang kø foran sig, og alle kolleger er pressede,
kalder man ikke lige en kollega hen til assistance, hvis man er i
tvivl - så sender man ofte passageren videre.
Vi er ikke bedre end landene i Sydeuropa
DANSK POLITI har tidligere beskrevet, hvordan medarbejderne i lufthavnen har fået besked på ikke at tjekke de
fly fra lande i Schengen, man erfaringsmæssigt ved, medbringer rejsende, som kommer illegalt til Danmark. Ingen i
Københavns Lufthavn har brug for at skabe mere arbejde,
end der allerede er.
- I lufthavnen er der ingen, der klager, hvis politiet lukker
øjnene. Jo mindre vi er uddannet, desto dårligere kan vi tjekke folk, og jo mindre arbejde skaber vi for os selv og andre.
I mine øjne er vi ikke bedre end landene i Sydeuropa, siger
Johnny Robin Jørgensen fra Doku-centret.
Tvunget til at kigge væk
Politiet har blandt andet til opgave at lave passager-profiler
på fly i forhold til, om der er rejsende, som kunne være illegale. Sker det, kan man på forhånd prøve at få flyselskabet til
at forhindre passagererne , at komme ombord på flyet.
- Det allerbedste er jo, hvis vi kan stoppe dem i overhovedet
at komme ombord, siger Johnny Robin Jørgensen.
- Jeg har et dugfrisk eksempel fra forleden, hvor vi fik personalet i en sydeuropæisk lufthavn til at pille 10 rejsende af et
fly på vej mod København. Vi kan se, at de illegale rejsende
kommer fra stort set alle sydeuropæiske destinationer. De
benytter lavprisselskaber, rutefly og restpladser på charterfly. Det er besluttet, at der i snit skal foretages ét tjek af fly
om dagen fra andre Schengenlande. Da der gennemsnitligt
ankommer 240 fly dagligt fra disse lande, er risikoen for at
blive opdaget minimal. Problemet med de illegale, der rejser
internt i Schengen, er i høj grad en politisk beslutning, da EU
har ophævet de indre grænser og forbudt paskontrol.
Kan ikke forsvares
Han og hans kolleger har det dårligt med at måtte indrømme, at kontrollen ikke bliver gjort godt nok. Som reglerne og personalesituationen er i Københavns Lufthavn, er
der ikke nogen mulighed for, at det bliver bedre her og nu.
Lufthavnen hører under Københavns Politi, og pr. tradition
er det lufthavnen, man har flyttet ressourcer fra, når resten af
København manglede folk.
- Lufthavnen er et fint sted at være, hvis man som politimand
har været udsat for en skade, fysisk såvel som psykisk, men
hver gang de flytter nogen, er det de våbenføre. Mange, der
arbejder herude, har en eller anden form for skavank, og det
er fint, at der er et sted for dem, der i en periode ikke kører
på alle cylindre. Lufthavnen kunne være en fin arbejdsplads.
Men lige nu løber vi simpelthen for stærkt til, at det kan forsvares, siger Søren Langer, næstformand i lokalforeningen.
- Det er meget vigtigt, at det her ikke fremstår som en kritik
af kollegernes eller ledelsens indsats. Alle gør, hvad de kan,
og alle løber stærkt for at nå deres opgaver. Men det er ikke
muligt at klare opgaverne med de ressourcer, der stilles til
rådighed, siger kollegerne samstemmende.
Så mange er de i andre lufthavne
Kigger man på de mindre lufthavne i de omgivende
lande, er Københavns Lufthavn politimæssigt set kraftigt underbemandet:
KØBENHAVNS LUFTHAVN
Har 6,3 millioner non-Schengen rejsende
85 politifolk til grænsekontrol af Schengens ydre
grænser, kriminalitetskontroller af interne Schengenfly, patrulje i lufthavnen og almindelige politisager
som butikstyveri, lommetyveri og deslige.
FINLAND – Helsinki
Har 4,0 millioner non-Schengen rejsende
250 ansatte afsat udelukkende til grænsekontrol.
Andre opgaver varetages af andre politifolk.
NORGE – Oslo
Har 2,2 millioner non-Schengen rejsende
101 grænsebetjente, der kun laver grænsekontrol.
Lufthavnens andre politiopgaver varetages af andre
politifolk.
SVERIGE – Stockholm
Har 4,0 millioner non-Schengen rejsende
150 ansatte udelukkende til grænsekontrol.
Lufthavnens andre politiopgaver varetages af andre
politifolk.
Dansk Politi nr. 04 2014
11
Foto: Aaron Farr
12
Dansk Politi nr. 04 2014
Ledelsen har kendt til
lufthavnens problemer siden 2005
Politiet i Københavns Lufthavn har råbt vagt i gevær over personalesituationen ikke
mindre end tre gange siden 2005, viser tre interne rapporter fra Københavns Politi.
Det er endnu ikke lykkedes at få flere folk.
Af Tania Kejser
D
en 6. maj mødtes Folketingets retspolitikere for at diskutere en rapport fra Københavns Politi, udarbejdet i
2011. Politikerne skulle forholde sig til de problemstillinger, politiet dagligt ser i øjnene. Den interne rapport, som
er udarbejdet af Københavns Politi, kommer ind på en del
af de problemstillinger, lufthavnen slås med, blandt andet
muligheden for ansættelse af civile i paskontrollen i mangel
af politifolk.
Tre ledere fjernet
Men det er langt fra første gang, at der er blevet råbt vagt i
gevær af politiet i lufthavnen. Allerede i 2005 – dengang var
der 246 politifolk og 20 millioner rejsende – udarbejdede den
daværende ledelse en rapport om, at man ikke kunne klare
arbejdet i henhold til Schengens regler om grænsekontrol.
- Jeg husker, at ledelsen afleverede rapporten om fredagen til
øverste ledelse i København. Om mandagen var alle tre ledere fjernet. Begrundelsen lød, at de ”ikke kunne klare opgaven”, fortæller tillidsmand i lufthavnen, Carsten Holk.
I 2010 blev der igen udarbejdet en rapport, som analyserede på situationen og konkluderede, at det ikke var muligt at
klare politiets opgaver i lufthavnen med det antal personale,
der var til rådighed.
- Det er ikke for sjov, når vi siger, at hver gang antallet af rejsende vokser, falder antallet af politifolk. Det er sådan cirka
proportionalt. Hver gang vi får en ny leder – og det sker tit
– starter de med stort gåpåmod, et ønske om at gøre en forskel samt med ambitioner om at drive en god grænsekontrol,
der lever op til Schengens krav om blandt andet uddannelse.
Deres håb er, at de er den person, som kan få tingene til at
fungere. Så går der et års tid, og så får de det her glasagtige
udtryk i øjnene, fordi intet hænger sammen. De rammes af
virkeligheden. Ledelsen og den vagthavende kæmper hver
eneste dag for at få vagtplanerne til at fungere. Men vi er bare
ikke folk nok, fortæller Carsten Holk.
Dansk Politi nr. 04 2014
13
En
trussel mod
sikkerheden
i resten af verden
Københavns Lufthavn er gatekeeper i forhold til rejsende fra tredje lande. Her er det altså
meningen, at man stopper personer, der for eksempel udgør en trussel mod sikkerheden.
Det oplevede fagbladet DANSK POLITI et eksempel på under et besøg i lufthavnen.
Af Tania Kejser
E n afghansk mand bliver taget til side under en kriminalitetskontrol af et fly fra Istanbul. I hans taske ligger
papirer, der viser, at hans visumansøgning er afvist
af de danske myndigheder, da andre landes myndigheder
anser ham som en mulig trussel mod sikkerheden. Til gengæld har han fået svensk visum, og er nu på vej mod sin
danske kone, der har en nyoprettet c/o-adresse i Sverige.
Det får personalet i lufthavnens Doku-center til at stille følgende spørgsmål:
Hvorfor har svenskerne givet manden visum, hvis de danske oplysninger viser, at han bliver vurderet til at være en
trussel?
Hvorfor er hans danske kone flyttet til Sverige på en
c/o-adresse efter afslaget på dansk visum?
Kan ægteskabet være arrangeret for at fremskaffe et visum
til manden?
Politiet i lufthavnen kontakter mandens danske kone.
Forinden har man skaffet oplysninger om den c/o-adresse, han har opgivet, hvor konen efter sigende bor. Hun kan
dog ikke svare på hverken husnummer, etage, eller hvordan
omgivelserne ser ud.
- Hvis hun ikke bor i Sverige i virkeligheden, har man skaffet sit
visum på et falsk grundlag. Den her slags sager tager det måske
to politifolk en hel dag at komme til bunds i. Og fordi svenskerne
har givet visum, er muligheden for, at vi i sidste ende må sende
ham videre til Sverige stor – også selvom vi vurderer, at han og
konen inden længe flytter til Danmark, og han nok ikke rejser ud, når de tre måneder, visummet gælder, er gået, fortæller
Johnny Robin Jørgesen fra lufthavnens Doku-center.
14
Dansk Politi nr. 04 2014
Det går som spået. De svenske myndigheder vil ikke annullere det udstedte visum, og inden dagen er gået, er den afghanske mand indrejst i Schengen.
Ikke tid til de illegale
- Vi ser rigtig mange mærkelige ting. Hvis vi havde tid, kunne
vi gå mere i dybden med flere sager, fortæller Johnny Robin
Jørgensen.
Doku-centret tæller i alt 10 ansatte. En af deres opgaver er at
holde kontakten til flyselskaberne, som de taler med, når der
på en ankomst fra et Schengen-land er oplysninger om for
eksempel illegale rejsende.
- Vi kan ofte se profiler, som vi har erfaring for kan være rejsende på illegale papirer, fylde en stor del af flyselskabernes
passagerlister. Så kan vi lave en kriminalitetskontrol på flyankomsten, hvis personalesituationen tillader det, fortæller
Johnny Robin Jørgensen.
Det, han og hans kolleger især kigger efter ved gatetjek
på non-Schengen fly og kriminalitetskontroller fra interne
Schengen fly, er falske og ægte pas, der misbruges af andre
rejsende.
- Vi har netop talt med svensk politi, der oplyser, at der er stor
svindel med ægte pas, som bliver benyttet af folk, der ligner
personen på billedet. Altså personelfalsk. Det er ikke unormalt, at en svensk indvandrer i gennemsnit mister 10 pas.
Dem ser vi mange af her i lufthavnen. Problemet er i øvrigt
også stort i Danmark, hvor 35.000 pas blev meldt stjålne i
2013. De bliver solgt for op til 10.000 kroner, så der er store
penge i det, siger Johnny Robin Jørgensen.
Foto: Daniel Greer
Dansk Politi nr. 04 2014
15
foto: Ian Mackenzie
Fagbladet DANSK POLITI har
ønsket svar på følgende
spørgsmål fra ledelsen:
Kan du som leder af politiet i Københavns Lufthavn
stå inde for, at Schengen-reglerne bliver overholdt i
den kontrol, I foretager jer?
Medarbejderne siger, at de ikke har tid til de grundige tjek af folk fra tredje lande. Er det en problemstilling, du kender til? Er der planer i forhold til en bedre
kontrol?
Medarbejderne siger desuden, at der ikke er tid til
den nødvendige uddannelse inden for deres felt i forhold til ny viden på dokumenthåndteringsområdet,
nye regler, nye trends i forhold til forfalskning med
videre. Er der planer for det?
Hvis der er planer, hvordan skal de så harmonere
med, at det i forvejen er svært at finde folk nok til at
bemande vagterne?
Der er problemer med, at paskontrollørerne sidder for
længe i pasboksen. Man overskrider reglerne, fordi
der ikke er afløsere som følge af bemandingsproblemet. Er der en plan for en bedre afløsning?
Antallet af rejsende er steget i takt med, at antallet af
politifolk er faldet. Hvad betyder det i dine øjne for
kvaliteten af arbejdet?
De personer, vi i øjeblikket ser strømme gennem
Italien, Grækenland og Spanien fra den tredje verden, søger blandt andet mod nord. Personalet i lufthavnen fortæller, at der ikke er ressourcer til at gå
efter de flyankomster, hvor man har erfaring for, at
der kommer mange på illegale papirer. Er det en problemstilling, du er bekendt med?
Medarbejderne i pasboksen giver udtryk for, at politiet får en reprimande af lufthavnen, hvis det tager
for lang tid for en paskø at blive afsluttet. Bør politiet
ikke have den tid, der skal til for at udføre sit arbejde? Hvilke aftaler har man med lufthavnen i den forbindelse – og har man lovet at ekspedere paskøerne
inden for en vis tid?
I hvert fald tre ledere før dig har udtrykt bekymring
for bemandingssituationen i lufthavnen. Allerede
i 2005 kom den første rapport, der analyserede på
antallet af arbejdsopgaver og antallet af politifolk.
Konklusionen dengang var, at det ikke hang sammen. Du står i dag med færre folk og flere rejsende
– hvordan forholdet du dig til det?
16
Dansk Politi nr. 04 2014
– Vi
ove
Af politiinspektør Steen Pedersen, leder af
Grænsekontrolafdelingen, Københavns Politi
T
ak til DANSK POLITI for – igen – at sætte fokus på det
vigtige arbejde med grænsekontrollen i Københavns
Lufthavn. Og tak for at lade mig komme til orde.
Selvfølgelig er der udfordringer med at lede grænsekontrolarbejdet i Danmarks største lufthavn, og jeg vil heller ikke
lægge skjul på, at vi presses af stigende passagertal og øgede
kontrolforventninger. Men jeg vil gerne starte med at slå fast,
at Københavns Politi generelt (der kan altid ske smuttere)
overholder de regler og retningslinjer, der gælder for politiarbejdet i en international lufthavn.
Man kan altid gøre det bedre, man kan altid ønske sig flere
ressourcer, og man kan altid finde andre lande og lufthavne,
som har et højere kontroltryk og en bedre bemanding end
vores, men det er ikke ensbetydende med, at vores niveau er
uforsvarligt. Hvor snittet præcist skal lægges, tilkommer det
ikke mig at vurdere.
Som I resten af Københavns Politi arbejder vi også i
Grænsekontrolafdelingen med at få mest muligt ud af de ressourcer, vi har til rådighed. Sammen med den øvrige ledelse
her i lufthavnen og Københavns Politis øverste ledelse har jeg
siden min tiltrædelse den 1. januar 2014 arbejdet målrettet på
at skabe et bedre overblik over et stort og komplekst arbejdsområde. Nogle af de konstaterede problemer er reelt allerede
løst, men det er ikke muligt at håndtere dem alle på denne
side af sommerferien.
De mest relevante fokusområder i første halvår af 2014 har
været følgende:
I forbindelse med omorganiseringen af Københavns Politi
blev politiledelsen i lufthavnen pr. 1. maj 2014 styrket
blandt andet ved ansættelse af betydeligt flere chargerede
vagthavende.
Der er ansat flere faglige koordinatorer blandt andet til at
tage sig af 2. line-kontrollerne.
verholder reglerne
Der arbejdes på at styrke vores analysekapacitet, så de
kontroller, der foretages på Non-Schengenfly og på
Schengenfly, foretages ud fra en bedre og mere målrettet
analytisk tilgang. Det er altså ikke alene et spørgsmål om at
kontrollere så mange fly som muligt, men om at kontrollere
de fly, hvor der konkret foreligger oplysninger om passagerer, der eventuelt kan mistænkes for grænseoverskridende
kriminalitet.
Bedre anvendelse af oplysninger om passagerstrømme til
brug for tilrettelæggelsen og planlægning af vagter.
Der har ad flere omgange været udstationeret en medarbejder fra Dokumentafsnittet her fra lufthavnen til en lufthavn
i Italien. Disse har sammen med de Italienske myndigheder
søgt at løse konkrete problemer med Schengenfly derfra.
Der er pr. 1. juni 2014 udfærdiget en operationsplan med
tilhørende taktiske befalinger, der præcist beskriver, hvorledes og hvor mange Non-Schengen og Schengen kontroller, der skal gennemføres. Antallet af kontroller ligger på
2013-niveau og vurderes til at være tilstrækkeligt og realistisk opnåeligt.
Bedre kommunikation via nyhedsbreve og briefinger af personalet – dels fra vagthavende, dels fra Dokumentsektionen.
Der er netop udfærdiget nye retningslinjer for dele af sagsbehandlingen, herunder især asylsagsbehandlingen og
optagelse af biometri.
Der er en stor fokus på en øget anvendelse af ny kontrolteknologi, herunder især grænseapplikationen POLKON samt
VIS, hvilket i praksis sikrer en bedre kontrol.
Der er netop indkøbt nye dokumentundersøgelsesmaskiner af særdeles høj kvalitet.
Der tilføres i alt 40 ekstra medarbejdere fra øvrige afdelinger i Københavns Politi i en 10 ugers periode hen over sommerferien, hvor arbejdspresset er ekstraordinært højt.
Efter sommerferien vil vi blandt andet arbejde med:
Implementering af en bedre uddannelse for grænsekontrollører. Rigspolitiet – der har ansvaret for denne uddannelse – arbejder på at introducere en ny uddannelse for
grænsekontrollører, og det vurderes, at uddannelsen kan
begynde i slutningen af indeværende år eller senest i starten af 2015.
Implementering af en ny risikovurderingsmodel (Frontex
model).
Yderligere anvendelse af kontrolteknologi, herunder –
hvis muligt – implementering af ABC (Automatic Border
Control).
Samlet set er det min opfattelse, at udviklingen i
Grænsekontrolafdelingen i lufthavnen går i en positiv retning. Jeg er dog også meget bevidst om, at det samvittighedsfulde og pligtopfyldende personale har travlt, og at der i dag
bliver løbet markant stærkere i Københavns Lufthavn end
tidligere. Der er ingen tvivl om, at politiarbejdet i en moderne
international lufthavn stiller nye og højere krav til både ledelse og personale, end det var tilfældet for år tilbage.
Vi vil derfor – i samarbejde med alle medarbejdere – fortsætte arbejdet med at få identificeret og løst øvrige problemer, så
arbejdsmiljøet forbedres, arbejdsgange forbedres og moderniseres, og der er en fornuftig balance mellem opgaverne og
de ressourcer, der er til rådighed.
Det arbejde fortsætter både herude i lufthavnen og i politikredsens øverste ledelse.
Dansk Politi nr. 04 2014
17
Hvem slukkede
På Station City undrer Jesper Sørensen og Thomas Erichsen sig over, at man har sparet arbejdslyset på patruljevognen væk. Lysbroen er erstattet af et spot, som går ud,
når nøglen til tændingen fjernes. De deler deres undren med resten af kollegerne i
København.
Af Tania Kejser
Er prioriteringen rigtig?
For den almindelige politimand kan det godt være et problem
at se formålet med de prioriteringer, der foregår i politiet.
- Jeg ved godt, at vi skal spare, det har vi sgu alle mærket.
Men jeg forstår ikke, hvorfor der i den grad bliver sparet på
18
Dansk Politi nr. 04 2014
Den gamle lysbro havde primært to funktioner: Den blev benyttet
som arbejdslys, når mørket lagde sig over byen – og den gav
politiet en mulighed for at se, hvad passagererne i en stoppet bil
foretog sig, mens passagerne ikke kunne se politiet.
Foto: Jakob Boserup
E n nattevagt på Blågårds plads. Jesper Sørensen og
Thomas Erichsen fra Station City stopper en bil med
bandemedlemmer. Da Jesper Sørensen tager nøglen
ud af tændingen for at gå frem mod bilen, slukker alt lys på
patruljevognen. Det er stationens nyeste, som i stedet for en
lysbro over taget har monteret tre blå blink og en tagspot.
- Det betyder reelt, at vores arbejdslys er fjernet. Vi må bruge
lommelygter for at se, hvad der sker i den bil, der er stoppet.
Det er slet ikke ideelt, siger Jesper Sørensen.
6.000 kroner. Så meget bliver der sparet på hver ny patruljevogn, som ikke længere skal have en lysbro monteret. I stedet får bilerne en tagspot, hvis lys går ud, når nøglen fjernes.
- Alle, der arbejder i København ved, at man ikke lader nøglen sidde i tændingen under en politiforretning. Risikoen for,
at bilen bliver snuppet er for stor. En mørk vinterdag kan situationen nemt foregå i komplet mørke. Det betyder, at vi ikke
kan se, om passagerne i en stoppet bil smider noget på jorden,
om de bytter plads, eller om de sidder og finder våben frem.
Det er ikke ligefrem med til at øge følelsen af sikkerhed, siger
Jesper Sørensen.
Han og kollegaen Thomas Erichsen stiller spørgsmålstegn
ved, hvor meget Rigspolitiets ansatte, som tager beslutninger om sparetiltag på politiets patruljevogne, egentlig ved om
politiarbejdet.
- Når man tænker på, at de nu har taget vores arbejdslys, så
tror jeg det i bedste fald er meget længe siden, de har siddet i
en patruljevogn, siger Jesper Sørensen.
lyset?
kerneydelsen. Det er trods alt vores arbejde, der er grunden
til, at politiet er sat i verden, siger Jesper Sørensen.
Han er ikke alene om at undre sig over den fraværende lysbro.
- Forleden var der nogle kolleger, der ledte efter en indbrudstyv på Fælleden. Hvor lysbroen kunne lyse hele fælleden op,
måtte de nu sidde med lommelygter og lyse ud af vinduet,
fortæller Jesper Sørensen.
Amager undrer sig også
På Station Amager fortæller Arbejdsmiljøkoordinator Peter
Claudius Petersen, at den generelle stemning bland politifolkene bakker Station City op.
- Vi har nøjagtig samme holdning til det. Jeg har meldt det
ind til Københavns Politiforening. Spottet er slet ikke skarpt
nok, og går ud, når nøglen bliver taget ud. Sådan er den generelle holdning hos alle medarbejdere.
Foto: Jakob Boserup
Arbejdslyset er væk. Bevæbnet med lommelygter og blok er der ikke mange hænder tilbage til politiarbejdet.
Dansk Politi nr. 04 2014
19
Politiinspektør Michael Engell Olsen, chef for Center for Flåde- og Materielstyring hos
Rigspolitiet, svarer:
- I forbindelse med effektiviseringssporet for køretøjer, som
var en del af de mange effektiviseringsspor, som udsprang af
Budgetanalysen for dansk politi, lykkedes det Koncernservice,
at udfinde effektiviseringstiltag for omkring 35 millioner kroner. Disse tiltag, som samtidig havde til hensigt, at professionalisere og strømline alle processer i forhold til en overordnet styring af vognflåden, herunder bestilling, opbygning
og levering af køretøjer til dansk politi, blev løbende indført
i årene 2011 og 2012, og har vist sig at være medvirkende
til, at Center for Flåde- og Materielstyring (CFM) nu i 2014
leverer køretøjer til politikredsene til aftalt tid efter afstemte
planer med de enkelte politikredse. Samtidig har implementeringen af en bilpolitik med en overordnet strategi for køretøjer i dansk politi betydet, at vi samlet set har rykket os på
alle områder i forhold til bilparkens alder, køretøjstyper, ens
standarder, og en evne til at anskue hele flåden i forhold til
operative behov kontra totalomkostninger.
-Samtidig skal man holde sig for øje, at effektiviseringsgevinsterne har dansk politi fået lov til at beholde inden for
egne rækker, hvilket betyder, at vi har flyttet pengene til
andre vigtige tiltag i hele politiet. Effektiviseringen vedrørende lysbroen gav en besparelse på cirka 6.000 kroner pr.
køretøj.
-Med hensyn til udskiftningen af udryknings-lysbroen på
taget af patruljebilerne og indførelse af de såkaldte ”udrykningsglas” i stedet, var dette et af de tiltag, som blev indført
i 2012-2013, og er et ganske godt eksempel på, at politiudstyr
og andet materiel hele tiden bør udsættes for løbende kvalificering i forhold til opgaveløsningen. Dansk politi har kun
et vist antal kroner og ører til rådighed for hele opgaveløsningen, så derfor er det helt afgørende, at vi konstant finder
balancen mellem de operative behov og de økonomiske hensyn i forhold til løsningen af alle opgaver i politiet. Sagt på en
anden måde: hvad er nice to have og hvad er need to have.
- Processen omkring udfasningen af lysbroen og indførelsen
af de nye udrykningsglas foregik i et tæt samarbejde mellem
CFM og Politiforbundet. En test, som begge parter overværede, viste, at den kendte problemstilling med en blind vinkel
på lysbroen, når patruljebilen var henstillet ved uheldssteder, gerningssteder og lignende, blev løst med de nye glas på
taget. Dette betyder altså, at hverdagens opgaveløsning på så
farlige steder, som motorveje og landeveje er blevet mere sikker for den enkelte medarbejder. Samtidig har det også vist
sig, at den støj, som lysbroen frembragte ved høje hastighe-
20
Dansk Politi nr. 04 2014
der er blevet væsentligt neddæmpet ved indførelsen af de nye
glas.
- Indfasningen foregik på den måde, at det kun var nye biler,
som fik påsat de nye glas, og at det i en overgangsordning
var muligt, at bestille lysbroer, så længe CFM havde disse på
lager. På den måde blev der en lidt længere overgangsfase,
men samtidig gav det også mulighed for CFM, at indhente
erfaringer omkring de nye udrykningsglas i denne periode.
På baggrund af erfaringerne fra politikredsene, som for den
langt overvejende dels vedkommende var positive omkring
udrykningsglassene, besluttedes det i slutningen af 2012, at
der i fremtiden kun skulle monteres udrykningsglas på køretøjerne, hvilket politikredsene blev underrettet om.
- Der fremkom i den periode to ganske relevante klagepunkter, som CFM gik i gang med at udarbejde løsninger på. Igen
i tæt samarbejde med Politiforbundets repræsentanter på
arbejdsmiljø og sikkerhed.
-Det første punkt gik på, at udrykningslyset fra glassene
blændede medarbejderne, når man arbejdede i mørke med
patruljebilen placeret som beskyttelse og afmærkning. Dette
blev afhjulpet ved, at CFM fik udviklet en model af glassene,
som kan retningsbestemmes og låses i en position væk fra
medarbejdernes fysiske placering. Dette er nu indført ved alle
nye udrykningsglas.
- Det andet klagepunkt har været mere geografisk bestemt
og hidrører fra Københavns Politi. Her har man benyttet sig
af det hvide lys i lysbroen, som belysning til hjælp ved opgaveløsninger, hvor det gav mening i forhold til anholdelse af
gerningsmænd og lignende, også selvom motoren var standset og dørene låst. CFM har lyttet til dette operative behov,
og har udviklet en metode, hvor man fremover i stedet kan
benytte taglygten i de situationer, hvor motoren er slukket
og køretøjet aflåst og forladt. Der er i maj måned udsendt en
informationsskrivelse til de køretøjsansvarlige medarbejdere
i de enkelte politikredse og til orientering for linjecheferne
for beredskabet. I denne informationsskrivelse angives der
teknisk vejledning for, hvordan man lokalt kan lade sit autoværksted udføre en simpel ombytning af to ledninger, således at der stadig vil være strøm til taglygten, selvom motoren
er slukket og bilen aflåst og forladt. Der arbejdes samtidig
videre på at finde en taglygte med LED lys, som er skarpere
og bedre.
Til medlemmer af Politiforbundet
Værsgo.
Køb bil til
100.000 kr.
for bare 911 kr.
om måneden*
Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af Politiforbundet. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv
og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Bliv bedre kørende
Du kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis
du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en
meget lav rente. På lsb.dk/politi kan du se, hvad det koster at
låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser
og finde det lån, der passer dig bedst.
Køb med det samme
Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til
med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar.
Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis,
personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et
Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.
Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.
*Priseksempel:
Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr.
Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP
6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i
perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet
p.a. og gældende pr. 1. maj 2014. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal
kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.
i samarbejde med
Tjek altid ÅOP!
Når du skal vælge billån, kan det være svært at gennemskue,
hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet.
Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de
reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent)
inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etableringsomkostninger.
Besøg lsb.dk/politi og se, hvad dit billån
vil koste. Ansøg online hele døgnet og
få hurtigt svar.
Du kan også ringe på 3378 1966.
kort nyt
udland
Fremtiden på tre hjul?
KØRETØJER Mere end 1.500 af USA’s politiafdelinger har allerede taget den tohjulede Segway til sig i arbejdet. Nu har fabrikanten udviklet en specialdesignet tre-hjuler, som skulle imødese
politiarbejdets krav og øge synligheden.
Det er nemlig ikke kun blandt turister i verdens storbyer, at
Segwayen har vundet indpas. Også politikorps har benytter den i
deres patruljearbejde langs turistattraktioner, i storbyer og i nærpolitiet. I Danmark har Københavns Vestegns Politi haft forsøg
med Segwayen i lokalpolitiet i kredsens mere belastede områder.
Nu har fabrikanten altså udviklet en ny version af det batteri­
drevne køretøj - med et ekstra hjul, for at tilpasse Segwayen
yderligere til politiarbejde. I følge producenten handler det om
større synlighed i gadebilledet samt bedre muligheder for at stå af
og på under patrulje.
Om amerikansk politi så tager den nye trehjuler til sig vides ikke.
Kilde: segway.com
Kropsbåret kamera dæmper
gemytterne
APPELSIIIN ”Smil, du er på” – sådan nogenlunde kan norske
politifolk sige til ophidsede fodboldfans, når bølgerne går højt.
Norsk politi har nemlig taget et kropsbåret kamera i brug, som
benyttes til for eksempel fodboldkampe og i nattelivet for at
indsamle bevismateriale. Ofte fungerer kameraet forebyggende. Det er nemlig synligt, og mange vælger at stoppe balladen,
når politiet oplyser om, at kameraet bliver tændt.
Det er ikke kun i Norge, politiet filmer. Politiet i Aberdeen
i Skotland har i to pilotforsøg testet effekten af kropsbårne
kameraer i udvalgte områder kendt for vold, hærværk og anden
kriminalitet - med positive erfaringer til følge.
22
Dansk Politi nr. 04 2014
Tysk og polsk grænsepoliti i tæt
samarbejde
GRÆNSEOVERSKRIDENDE Tysk og polsk politi underskrev i
maj en aftale, som fremover giver politifolk fra de respektive lande
ret til at overskride grænsen og udføre politiarbejde. Det sker som
konsekvens af støt stigende kriminalitet, siden grænsekontrollen mellem de to lande forsvandt i 2007. Organiserede bander fra
Østeuropa får skylden. Aftalen skal dog først vedtages i den tyske
Forbundsdag og i det polske parlament. Men sker det, vil tyske og
polske politifolk fra 2015 kunne overskride hinandens landegrænser i sager, hvor kriminelle flygter over grænsen. Ligeledes vil det
blive muligt at patruljere i bil, til fods, på cykel og i helikopter på
den anden side af grænsen. Dertil kommer, at tyske og polske politifolk må gribe ind, hvis de observerer en kriminel handling eller
en krisesituation på den anden side af grænsen. Førhen måtte man
kun se på. I den tyske delstat Brandenburg kalder ministerpræsident Dietmar Woidke aftalen for et kvantespring i kampen mod
organiseret, multinational kriminalitet. Han kunne i 2013 konstatere, at den grænseoverskridende kriminalitet i hans delstat steg
yderligere med næsten 10 procent – typisk i forbindelse med indbrud og tyveri. Ifølge ministerpræsidenten skyldes det, at Polen er
et transitland for kriminelle i andre lande. Og at samarbejdet mellem staterne derfor bør udvides.
Hjul under fødderne
ALTERNATIVT Det kan være en udfordring
at komme hurtigt omkring i en storby med
tung trafik. Også i Frankrigs hovedstad Paris.
Fransk politi har derfor taget en alternativ
transportform til sig, når de skal eftersætte
forbrydere i hovedstaden: De drøner afsted
på rulleskøjter – eller såkaldte inliners. Måske
en idé til dansk politi som supplement til cyklerne?
Fransk politi får kinesisk hjælp
LANGFINGFANG Kinesiske politifolk i franske uniformer bliver en del af gadebilledet i Paris denne sommer. En
eksplosion i antallet af tyverier og røverier fra asiater i den
franske hovedstad er årsag til det nye samarbejde. Med op
mod 30 millioner turister om året er Paris en af verdens
største turistmål. I de senere år har en ny gruppe af velbeslåede asiater sluttet sig til køen ved Louvre og Eiffeltårnet,
og de har vist sig at være lette ofre for kriminelle. Dels
bærer de mange kontanter, og dels er de ikke helt så skolede i at passe på. Typisk lægger en gennemsnitlig kinesisk
turist omkring 1.300 euro (10.000 kroner), når de er i Paris.
Derfor har byen også oplevet en eksplosion i tyverier og
røverier fra netop denne gruppe turister, og det har nu fået
fransk politi til at indlede et samarbejde med en gruppe
kinesiske kolleger, som denne sommer vil iklæde sig franske politiuniformer og bistå franske kolleger ved de største
turistattraktioner. De kinesiske politifolk må dog ikke bære
våben eller foretage politiforretninger som sådan. Men de
skal hjælpe med at rådgive og forebygge i forhold til besøgende kinesere – blandt andet omkring hvordan man bedst
passer på sine værdier. I forlængelse af samarbejdet har
politiet udvidet patruljering generelt ved museer og parker
og på de større handelsgader.
Dansk Politi nr. 04 2014
23
Vi blev fremstillet som
lalleglade idioter
Lars Sengenbjerg og Jesper Rasmussen er blevet en smule tyndhudede efter, at deres
faglighed i foråret fik et ordentlig skud for boven i medierne. De to brandårsagsefterforskere mener, de har en høj faglighed og oven i er med til at udvikle deres fag. Til
gengæld savner de mere tid til forskning samt et rigspoliti, der tør stå på mål for deres
ansatte i medierne.
Af Karina Bjørnholdt
D
et er to af landets mest erfarne brandårsagsefterforskere, som DANSK POLITI møder i National
Kriminalteknisk Center (NKC) i Vanløse. 53-årige
Lars Sengenbjerg og 55-årige Jesper Rasmussen har mere end
12 års erfaring i at efterforske årsager til brande. Årligt har
de skovle og fingre i omkring 75 af slagsen. Dertil kommer
de øvelsesbrande, som de gennemgår hvert år i Revninge i
Sverige sammen med deres nordiske kolleger, hvor de er oppe
til en slags eksamen. Begge brandårsagsefterforskere har
diverse kurser bag sig inden for brandteori samt en diplomuddannelse – med højeste udmærkelse – i ”Forensic Science
Society” fra University of Strathclyde i Glasgow. Derfor rystede det dem, da de i foråret fik skudt i skoene, at de indirekte
er skyld i, at uskyldige mennesker ryger i fængsel, fordi deres
brandefterforskning er amatøragtig.
- Vi blev fremstillet som lalleglade idioter i DR og BT, og vinklingen gjorde rigtig ondt: At vi sender uskyldige mennesker i
fængsel. For det første føler vi ikke, at vi er for dårligt uddannede, og for det andet er vi overhovedet ikke interesseret i
at sende folk ind at spjælde. Det er akkurat lige så tilfredsstillende for os, hvis vores brandtekniske undersøgelser kan
medføre, at mistanken mod folk fjernes. Vi har ingen personlige aktier i sagerne. Vores opgave er alene at finde frem
til brandårsagen, og så er det politikredsenes opgave at finde
frem til den skyldige, hvis branden er påsat, fortæller Lars
Sengenbjerg og Jesper Rasmussen.
24
Dansk Politi nr. 04 2014
Brandårsagsefterforskernes
uddannelse
National Kriminalteknisk Center (NKC) råder over
18 specialister i brandefterforskning, som rykker ud
fra centrene i Øst- og Vestdanmark.
Specialisterne er rekrutteret fra politikredsene og
har en politimæssig grunduddannelse. Herefter gennemgår politifolkene en supplerende teoretisk og
praktisk uddannelse som kriminaltekniker.
Efterfølgende vælger de brandefterforskning som
speciale inden for kriminalteknik. I den forbindelse gennemgår de en række specialkurser over en
årrække, ligesom der foregår en daglig sidemandsoplæring fra erfarne kolleger. Der holdes desuden årlige
vedligeholdelseskurser og seminarer.
Endelig deltager Rigspolitiets brandårsagsefterforskere aktivt i internationalt politisamarbejde med
andre brandårsagsefterforskere i regi af det nordiske
politisamarbejde samt i EU – med henblik på erfaringsudveksling og videreudvikling.
Flere af Rigspolitiets brandårsagsefterforskere har
desuden suppleret deres kompetencer med teoretisk
efteruddannelse på diplomniveau på blandt andet
universiteter i Storbritannien og Skotland.
Kilde: Rigspolitiet
randårsagsefterforskerne i National Kriminalteknisk Center fik kærligheden at føle, da medierne i foråret skød med skarpt mod
B
deres faglighed. Lars Sengenbjerg (tv.) og Jesper Rasmussen fortæller, at det gjorde ondt at blive fremstillet som lalleglade idioter,
som sender uskyldige mennesker i fængsel, fordi deres brandårsagsefterforskning er for ringe. Kritikken er helt forfejlet, mener de.
”Hundeføreren”
I DR-dokumentaren ”Brændte beviser” samt i artikler i BT kritiseres Jesper
Rasmussen for de brandtekniske konklusioner i forbindelse med en brand
i et butikscenter i Nykøbing Falster.
Teknikernes konklusioner kaldes forudindtagede, og politiets brandårsagsefterforskere klandres generelt for at
mangle videnskabeligt grundlag for
deres teorier. Jesper Rasmussen bliver
overvejende omtalt som ”hundeføreren” og ikke som brandårsagsefterforsker. Jesper Rasmussen var hundefører
i 14 år frem til 2002, siden da har han
specialiseret sig i kriminalteknik og
brande. Han havde altså ni års erfaring, da retssagen vedrørende branden
i butikscentret i Nykøbing Falster fandt
sted i 2011.
- Jeg var ved at få kaffen galt i halsen,
da jeg hørte mig selv omtalt i tv-programmet, siger Jesper Rasmussen.
Både han og Lars Sengenbjerg synes,
at det efterfølgende har været hårdt at
skulle stå på mål for deres faglighed
over for familie, venner og kolleger, der
naturligt nok stillede en masse spørgsmål.
Jesper Rasmussen er desuden uforstående over for de beskyldninger, der blev
fremsat mod ham i medierne.
- Jeg er ikke forudindtaget i en brand­
efterforskning. Alle sager behandles
ens og objektivt. Jeg mener også, at vi
har det videnskabelige grundlag, vi
skal bruge, i vores undersøgelser, men
vi dygtiggør os naturligvis løbende,
siger Jesper Rasmussen.
Han studser til gengæld over, at
den danske ekspert, der udtaler sig i
DR-dokumentaren og i andre medier,
primært har teoretisk viden og meget
lidt praktisk viden på området.
Dansk Politi nr. 04 2014
25
Savner offentlig opbakning
Aldrig færdiguddannet
Jesper Rasmussen og Lars Sengenbjerg
har fået al den interne opbakning i politiet, som de kunne ønske sig. Til gengæld savnede de et rigspoliti, der gik
ud i medierne og fortalte, at kritikken
var helt forfejlet.
- Men sådan er kulturen ikke i politiet.
Det ved vi jo godt. Man kommenterer
ikke på enkeltsager eller på personsager, men det er os, der bagefter skal
forsøge at rette op på skaderne og stå
på mål over for alle, vi møder, siger Lars
Sengenbjerg.
Jesper Rasmussen supplerer:
- Vi har endnu ikke været i retten med
en brandsag siden kritikken i medierne, men jeg tror, omtalen har været
skadeligt for vores arbejde. Jeg kunne
forestille mig, at der bliver stillet ekstra
mange spørgsmål til vores brandtekniske erklæringer næste gang. Det er
også helt ok, men de stilles på et forkert
grundlag.
Lars Sengenbjerg og Jesper Rasmussen
betegner sig selv som dedikerede
brandårsagsefterforskere, der smider,
hvad de har i hænderne, hvis der er
brug for dem på en af deres fridage.
Når de er i gang med at videreuddanne sig, sker læsningen af den engelske faglitteratur oftest i deres fritid,
fordi de har for travlt med den praktiske brandefterforskning i arbejdstiden. Lars Sengenbjerg og Jesper
Rasmussen leger også med nye tanker
om, hvordan brandefterforskningsmetoderne kan blive endnu bedre.
Eksempelvis har de – sammen med
nogle retsmedicinere - udviklet en
metode til at kunne finde spor efter
brandbare væsker indvortes i omkomne personer, der har været i kontakt
med disse væsker i forbindelse med
en brand. Desværre er tiden til forskning al for knap i Lars Sengenbjergs
og Jesper Rasmussens optik. Især
Ønsker ikke at
medvirke
Foto: fra dr-dokumentaren
”brændte beviser”
26
Dansk Politi nr. 04 2014
Det er primært Lars Schiøtt
Sørensen, seniorforsker i brandfysik ved Aalborg Universitet,
der skyder med skarpt mod politiets brandårsagsefterforskere i
DR-dokumentaren ”Brændte
beviser” samt i diverse artikler i
medierne.
Han har ikke ønsket at udtale sig
til fagbladet DANSK POLITI.
fordi man i deres fag aldrig bliver færdiguddannet.
- Vi lærer hele tiden nyt. Brande udvikler sig sjældent efter lærebogen, og der
er ikke to brande, der er ens. Vi mener,
at vi har en høj faglighed – både på
grund af vores store praktiske erfaring
og vores teoretiske viden om brandfysik, - kemi og -dynamik. Vi bestræber os altid på at være objektive i vores
efterforskning, og vi er derfor også
mellem to og tre brandårsagsefterforskere på et gerningssted for at afprøve
vores teser på hinanden. Kan vi ikke
forsvare vores teser med objektive fund
på stedet, må vi starte forfra med en ny
tese. Vi tilkalder også ekstern ekspertise, hvis der er behov for det. Vi går
aldrig længere i vores brandtekniske
erklæringer, end vi fagligt kan forsvare.
Kunsten er også at kende sine begrænsninger, og det gør vi, fastslår de to
brandårsagsefterforskere.
Vi ville ellers gerne have spurgt ham om:
1.Hvilken baggrund – såvel teoretisk som praktisk – han
har for at udtale sig som ekspert i brand­å rsager?
2.Hvorfor han benytter sig af et computersimuleringsprogram, når han skal analysere, hvordan en brand har
udviklet sig? I Danmark såvel som i Europa forholder
politimyndighederne sig skeptiske over for sådanne
computersimuleringsprogrammer, da man skal kende
alle parametre ved en brand, før man kan få en troværdig simulering.
3.Om der er en risiko for, at han er for meget teoretiker
frem for praktiker, når det kommer til at efterforske en
brandårsag? Det er jo sjældent, at brande udvikler sig
nøjagtigt efter lærebogen.
4.Hvorfor han har oprettet en brandfond, hvortil man kan
indbetale bidrag? Fonden yder blandt andet økonomisk
tilskud til brandtekniske eksperter i forbindelse med
forsvaret af tiltalte personer i brandsager.
Der er altid
plads til forbedringer
– og det er ledelsens ansvar
Det er sundt at se indad samt at være bevidst om, at man altid kan blive bedre
og dygtigere. Det mener lederen af Gerningsstedssektionen i Rigspolitiets
National Kriminalteknisk Center (NKC), Lisbeth Jessen. NKC er da også i fuld gang
med dette. Lisbeth Jessen understreger dog, at NKC allerede har nogle dygtige
brandårsagsefterforskere, som sagtens kan være deres arbejde bekendt.
Af Karina Bjørnholdt
A
rbejdsmetoder der er mere metodiske, systematiske og
videnskabelige. Samt mere fokus på samarbejdspartnere uden for politiet, eksempelvis inden for universitetsverdenen.
Det er to områder, som Gerningsstedssektionen i NKC fremover vil satse stærkere på. Det fortæller vicepolitiinspektør og
leder af sektionen, Lisbeth Jessen.
- Det er jo i høj grad et ledelsesansvar at tage ansvar for at
indlede partnerskaber og fange op på samfundsudviklingen og de nye krav, der derigennem stilles til politiet samt
sørge for, at medarbejderne gives de bedste forudsætninger
for at løse deres opgave. Vores brandårsagsefterforskere skal
hverken være professorer eller ingeniører. Når vi har brug
for disse kompetencer, køber vi os til denne ekspertise. Men
generelt er der behov for at supplere den store praksiserfaring, vores brandårsagsefterforskere har, med en mere videnskabelig tilgang, siger hun.
Blandt andet derfor er der netop ansat en b
­randingeniør
i NKC. Hun skal sparre med brandårsagsefterforskerne
omkring metodeudvikling og vidensdeling med eksterne
partnere og hjælpe med at udvikle området.
Uddannelsen opkvalificeres
- Man kan sige, at det var en åben dør, som DR og BT slog
ind. Vi var - og er - allerede i fuld gang med at se på, hvor og
hvordan vi kan blive bedre, siger Lisbeth Jessen som en kom-
mentar til forårets hårde kritik i medierne af blandt andre
brandårsagsefterforskernes kompetencer.
Hun oplyser, at Rigspolitiet i 2012 iværksatte et omfattende
analysearbejde af blandt andet kriminalteknik med det formål at styrke området teknologisk og fagligt. Efterfølgende
har Rigspolitiet besluttet at opkvalificere uddannelsen af
politiets brandårsagsefterforskere. De skal fra efteråret nu
gennemgå et mere systematiseret, dokumenterbart og sammenhængende uddannelsesforløb.
Rigspolitiet forbedrer desuden de brandtekniske erklæringer
ved at indføre en såkaldt konklusionsskala, som metodisk og
bevismæssigt skal dokumentere, hvor sikre beviserne er for,
at en brand for eksempel er påsat.
Voldsomme påstande
Lisbeth Jessen er på sine medarbejderes vegne ked af, at de
har været igennem en hård mediemølle, for de lytter gerne til
kritik og vurderer, om tingene kan gøres bedre, så hun synes
ikke, at kritikken var lødig hele vejen igennem.
- Vi har nogle meget dygtige og engagerede brandårsagsefterforskere, som i den grad kan være deres arbejde bekendt.
Det er nogle voldsomme påstande, der kom frem i blandt
andet DR-dokumentaren ”Brændte beviser” om, at der for
eksempel skulle sidde uskyldige mennesker i fængsel, fordi
vores brandårsagsefterforskere er for dårligt uddannede og
derfor drager forkerte konklusioner i deres brandtekniske
Dansk Politi nr. 04 2014
27
erklæringer, siger vicepolitiinspektøren.
- Selvfølgelig kan brandårsagsefterforskere også lave fejl.
Brandefterforskning er en meget kompliceret disciplin, der
er baseret på vurderinger uden en facitliste. Men at påstå,
at uskyldige mennesker bliver dømt alene på baggrund af
en brandteknisk erklæring fra vores brandårsagsefterforskere, er altså ikke lødigt. NKC’s brandefterforskningsgruppe
er en specialenhed, der sammen med samarbejdspartnere
som eksempelvis Dansk Brandteknisk Institut yder teknisk
assistance på brandstederne til politikredsene. Men det er
kredsene, der står for den samlede efterforskning, som består
af en hel masse andre efterforskningsskridt, som i sidste ende
kan føre til, at anklagemyndighed rejser en tiltale. Det er retten, der dømmer, og her kommer tvivlen altid den tiltalte til
gavn, siger Lisbeth Jessen.
Redegørelse til Justitsministeriet
Mediernes kritik af brandårsagsefterforskernes kompetencer har medført, at Rigspolitiet over for Justitsministeriet har
måttet redegøre for politiets brandefterforskning, ligesom
Rigspolitiet netop er ved at afslutte en undersøgelse af de
seneste fire års brandsager, som NKC har været inden over.
- Er der nogle, der føler sig uskyld dømt, er der en særlig klageret for dette. Vi har i vores undersøgelse af sagerne alene
set på det metodemæssige. Om der er nogen temaer inden for
det brandtekniske felt, der udfordrer vores metoder og kompetencer, og om det giver anledning til, at vi skal gøre noget
på en anden måde, fortæller Lisbeth Jessen og uddyber:
- Det skal ses som led i vores metodeudvikling. Vi har på
nuværende tidspunkt, i et samarbejde med vores jurister i
politiområdet, gennemgået alle sager og har taget sager fra,
som vi sammen med vores brandingeniør skal anvende til
metodemæssigt at indkredse særligt vanskelige brandtekniske temaer. Dette skal blandt andet indgå i planlægningen af
vores uddannelse på brandområdet.
Ny fælles ramme
Lisbeth Jessen fortæller, at det har været et psykisk hårdt
forår for brandårsagsefterforskerne, men hun roser dem for
at have forholdt sig konstruktivt til mediernes kritik. Det har
hun en stor respekt for.
- Jeg har kunnet mærke en utryghed og en usikkerhed i forhold til, om de nu turde stole på deres egen faglighed. De har
følt sig uretfærdigt beskyldt og angrebet. Men det har givet
anledning til en god dialog mellem ledere og medarbejdere
om, hvordan vi skulle håndtere kritikken. Vi har også indset,
at vi som arbejdsgiver skal være bedre til at kunne dokumentere og synliggøre vores medarbejderes kompetencer. Derfor
synes jeg, at utrygheden nu er blevet erstattet med en ny og
bedre ramme for fremtiden.
28
Dansk Politi nr. 04 2014
isbeth Jessen, leder af Gerningsstedssektionen under National
L
Kriminalteknisk Center (NKC), mener, at Rigspolitiet altid skal
kunne tåle at blive kigget efter i kortene. Men det var dog en
åben dør, som DR og BT i foråret slog ind med deres kritik af
brandårsagsefterforskeres kompetencer, ifølge Lisbeth Jessen.
NKC var – og er – allerede i fuld gang med at opkvalificere såvel
uddannelsen som samarbejdet med eksterne samarbejdspartere.
- Vores
kommunikation
har været afbalanceret
DANSK POLITI har spurgt politiinspektør Lene Sørensen, chef for
National Kriminalteknisk Center (NKC), om ledelsen har været god nok
til eksternt at bakke medarbejderne op undervejs i mediestormen.
Ja, lyder det overordnede svar.
Af Karina Bjørnholdt
I er først nu ude med ros til brandårsagsefterforskerne her i fagbladet, men hvorfor stod I ikke klar med opbakning af jeres folk i
medierne tilbage i marts, da kritikken af dem var på sit højeste?
- Det er vigtigt at holde helt fast i, at vi som politimyndighed
skal kunne tåle kritik uden at gå i selvsving. Det er helt afgørende for befolkningens tillid og respekt for os, at vi ikke forsøger at ”tromle” eller lukke os omkring os selv. Vi skal være
lyttende og reflekterende, når der rettes kritik imod os. Det
er desuden et grundvilkår for enhver politiansat, at vi ikke
fristes til at kommentere på konkrete straffesager, som er
afgjorte ved domstolene. Det står ikke til diskussion.
Kan man også kalde det at lægge sig fladt ned?
- Nej, det synes jeg slet ikke. Vi bevarer det professionelle
overblik og beskriver vores faglige tilgange åbent og gennemsigtigt over for Justitsministeriet og politikerne. Det, synes
jeg, er den rigtige fremgangsmåde.
Men er det god medarbejderpleje at dække sig ind under, at
Rigspolitiet aldrig udtaler sig om konkrete sager eller personsager
i medierne, når det netop er kritik af konkrete sager, der rammer
medarbejderne hårdt i nakken?
- Jeg kan sagtens forstå medarbejdernes frustration. At det
går i maven, når de føler, at kritikken er unuanceret og uberettiget. Men det er altså et grundvilkår, at vi bliver kigget
efter i kortene, og at vi ikke kan gå ind i de konkrete sager. Vi
har dog forsøgt at fremsætte nogle mere generelle synspunkter over for medierne i denne sag, men det er meget svært at
trænge igennem med disse, når der fokuseres på mennesker
af kød og blod, der udtrykker, at de er uretfærdigt behandlet
i konkrete sager.
Stoler I - eller stoler I så ikke - på jeres ansattes kompetencer?
- Jeg ved, at vores brandårsagsefterforskere har et højt kompetenceniveau og en uvurderlig praksiserfaring med hundredevis af konkrete brandsager, så jeg har af gode grunde stor
tillid til, at vi generelt efterforsker disse sager på et ganske
tilfredsstillende niveau. Men jeg synes også, det er meget vigtigt, at vi ikke lukker os omkring os selv med den overbevisning, at vi ikke kan blive bedre. Vi må hele tiden stræbe efter
at blive endnu bedre på vores metoder og kvalitet. Derfor er
der også i denne svære proces grund til at sige, at der heldigvis sjældent er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for
noget; Kritikken udefra har været en oplagt mulighed for at
sætte turbo på alle de kvalitets- og metodetiltag, som vi i forvejen havde i støbeskeen.
Er der noget, du rent kommunikativt fortryder – set i bakspejlet –
og som du fremover vil gøre anderledes?
- Nej, tværtimod. Jeg synes, at vi udadtil har haft en afbalanceret tilgang til kritikken - en tilgang, som klæder en myndighed som os. Når man i medierne er oppe at køre på den
store klinge, handler det ikke længere om den enkelte medarbejders faglige stolthed, men om at bevare tilliden til politiets
arbejde – uanset om kritikken er berettiget eller ej.
Dansk Politi nr. 04 2014
29
kort nyt
viden om...
Penge, misbrug,
moral og mord
NULSTIL DIT
NERVESYSTEM
APP Stresset, urolig og anspændt?
Så er her en app, der på få dage lærer
dig at slappe af og eliminere skadelig
stress på de allermest grundlæggende niveauer.
På første trin lærer man at slappe af fysisk og mentalt,
på andet trin lærer man at gøre det dybere og hurtigere, og tredje trin instruerer i, hvordan man selv udløser
afslapningen og fremover får fuldt udbytte af selv en kort
powernap. Tilsammen hjælper øvelserne med at nulstille
nervesystemet, så den daglige stress ikke bliver en kronisk tilstand.
Trin et er gratis.
Trin to og tre koster hver 25 kroner.
”STRESS AF”
Til iPhone, iPod Touch, iPad
BOG Det her er en reportagerejse
ind i kokainens verden – om den
internationale handel, om kartellerne, der står bag, om samarbejdet
mellem latinamerikanske producenter, den italienske og russiske
mafia, om den brutale vold, der følger lige i hælene på det hvide pulver, om pengemændene, der finansierer operationerne,
om bankerne, der vasker fortjenesten hvid, om undercover-agenterne – og ikke mindst om forbrugerne i sidste
led. Og de kommer fra alle samfundslag. Festaben og forretningsmanden bruger det, men det gør langturschaufføren, kokken, skolelæreren, teenageren, sekretæren,
kirurgen, håndværkeren og hotelportieren også.
Kokain er alle vegne i alle verdensdele. Det gør kokainhandlen til en magtfuld, mørk spiller, styret af en evig
trussel om ekstrem vold, i den globale økonomi.
”ZEROZEROZERO”
Skrevet af Roberto Saviano
Forlag: Gyldendal
Ondt eventyr for
voksne
BOG Den i egen optik uforlignelige
og uimodståelige svenske kriminalkommissær Evert Bäckström bliver til
sin glæde kaldt ud til et gerningssted.
En kendt advokat er blevet dræbt i sit
hjem, og Bäckström og hans efterforskningsgruppe står tilsyneladende over for en vanskelig sag. En samling russiske ikoner, som advokaten har
haft til salg, viser sig at være vigtige for sagen, ligesom en
Pinocchio-spilledåse af helt særlig karakter.
30
Dansk Politi nr. 04 2014
Samtidig har efterforskningsgruppen travlt med andre og
mindre sager om en vanrøgtet kanin og en adelig kunsthandler, der har fået bank med et auktionskatalog. Der
virker ikke til at være en sammenhæng mellem de tilsyneladende trivielle sager og mordet på advokaten — men
efterhånden ser det alligevel sådan ud.
Forfatteren er kriminolog og professor i politiefterforskning
ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm og Sveriges førende
ekspert i kriminalitet og forbrydelse.
”Den sande historie om Pinocchios næse”
Skrevet af Leif GW Persson
Forlag: Modtryk
Inspiration fra virkelige hændelser
BOG En terrorbombe dræber 23
personer på en cafe i det indre
London. Kort tid efter findes en
af PET’s kilder i terrormiljøet brutalt myrdet i Sverige. Omkring
samme tidspunkt skal en CIAagent mødes med en vigtig kilde i
en park i Ankara, men han finder kun personens afhuggede hoved.
Et omfattende terrorangreb synes under opsejling. Og
pilen peger på København. Med hjælp fra hemmelige
agenter og flere udenlandske efterretningstjenester indleder PET en intens efterforskning for at optrevle det
al-Qaida-relaterede terrornetværk.
Operativ chef i PET, Martin Westh, får til opgave at samle
efterforskningsholdet, der skal forhindre det forestående
terrorangreb. Men i al hemmelighed skal de også indlede en intern undersøgelse - for ligesom PET får vigtige oplysninger fra sine meddelere i terrormiljøet, synes
der også hele tiden at sive informationer den anden vej.
Forfatteren er selv tidligere operativ chef i PET.
10-20-30-løb
APP Er du træt af ikke at opleve
fremgang i dit løb? Hader du de grusomme 1 og 2 kilometer intervaller?
Så er denne app måske noget for dig.
Den er baseret på den populære træningsmetode 10-20-30, som er yderst effektiv for både
begyndere og øvede løbere. App’en er bygget med enkelhed i højsædet, og har en intuitiv grænseflade, som gør
den utrolig let at betjene.
Der kan opsættes et træningspas, som matcher din løbeerfaring. En stemme guider igennem hele træningspasset, og der kan vælges musik fra din favorit musik-app.
En fremtidig version vil også indeholde et statistikmodul
for optimering af træningspas.
”JogRunSprint”
Til iPod touch, iPhone samt iPad
”SOM ET BLIK FRA HELVEDE”
Skrevet af Frank Jensen
Forlag: People’sPress
I kapløb med tiden
BOG Alex Prévost bliver brutalt overfaldet på åben gade og smidt ind i en
hvid varevogn. Den unge kvindes
kidnapper efterlader hende nøgen i et
bur flere meter over jorden i en forladt
fabriksejendom. Dagene går, og tiden
er ved at rinde ud. Bliver det sulten,
tørsten eller kulden, der gør det af
med hende først?
Kriminalkommissær Camille Verhoeven bliver sat på
sagen, og han ved af bitter erfaring, hvor vigtig det er med
et gennembrud i sager som denne inden for de første 48
timer, hvis kvinden skal findes i live. Bortset fra et enkelt
usikkert øjenvidne har han ingen spor at gå efter - ingen
identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte.
I takt med at Verhoeven langsomt afdækker kvindens
usædvanlige historie, står det klart for ham, at det ikke er
noget almindeligt offer, han leder efter. Inden længe bliver
det at redde hendes liv den mindste af hans mange udfordringer.
”ALEX”
Skrevet af Pierre Lemaitre
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Dansk Politi nr. 04 2014
31
Københavns Politi tager livtag
POLVAGT
Store frustrationer med særligt tjenesteplanlægningen fik politidirektøren i
København, Thorkild Fogde, til at skrive et brev til alle ansatte i maj måned.
– Vi er i gang med at undersøge, hvad der er op og ned, og når vi har konklusionen, tager vi den derfra, lover han.
Af Nicolai Scharling
M
aj og juni måneder var hård kost for københavnske
politifolk. Dels gik en ny organisation formelt i drift.
Det betød færre folk i beredskabet og i den administrative søjle. Dels kom MGP, Bilderberg-møde, demonstrationer og Distortion væltende weekend efter weekend oveni
den almindelige drift. Læg dertil Pusherstreet, bandeindsats,
østkriminelle og den daglige indsats i en turistbesøgt kreds.
Der skulle altså trækkes endnu større veksler på et allerede presset beredskab, og de ansatte i lokalpoliti med videre
måtte køre patrulje og smide øvrige opgaver. Det hører med
til at være politi i en hovedstad, som gerne vil gøre opmærksom på sig selv.
Men det slider på de ansatte og privatlivet, når man måned
efter måned må melde afbud til private arrangementer. Når
kæresten sætter stolen for døren og siger, at nok er nok.
Frustrationerne er store. Frustrationer, som blot bliver en prik
under det udråbstegn, der sættes efter POLVAGT. Et tjenesteplanlægningsværktøj, som aldrig har fungeret i København.
DANSK POLITI har for eksempel set tjenesteplaner, hvor
vagter er blevet omlagt 10 gange på tre uger.
Frustrationerne nåede også til politidirektør Thorkild Fogde.
Han skrev derfor et brev til alle ansatte dateret den 15. maj,
32
Dansk Politi nr. 04 2014
hvor han lover at rodbehandle tjenesteplanlægningen en
gang for alle.
”Vi har derfor taget det helt ekstraordinære skridt at frigøre chefen
for Strategi og Styring, vpi. Jytte Ekdahl, for alle andre opgaver
frem mod sommerferien for at bede hende om, sammen med lille
hold af eksperter, at bruge alle kræfter på det ene problem”, skriver
politidirektøren i brevet, hvor han også opfordrer de ansatte
til at bide tænderne sammen den sidste travle periode frem
mod sommerferien.
DANSK POLITI fangede politidirektøren på en knitrende
telefonlinje fra Bornholm for at høre om baggrunden for
brevet.
- Vi bestemte os i ledelsen for at gå på banen for at imødegå de store frustrationer i politisøjlen. Beredskabet er
krumtappen og vores frontlinje, og derfor skal vi også
gøre noget ved de ting, vi kan gøre noget ved. Det gælder
for eksempel tjenesteplanlægningen, fortæller Thorkild
Fogde.
- Det handler om at forventningsafstemme og skabe klarhed.
Så vi får nogle regler for, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan,
siger han.
med
- Det handler om at forventningsafstemme og skabe klarhed.
Så vi får nogle regler for, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan,
siger politidirektør Thorkild Fogde om POLVAGT-problemerne
i Københavns Politi.
Alle andre kredse har lært at leve med POLVAGT, måske fordi
man er mere fleksible, hvorfor gør tjenesteplanlægningen så ondt i
København og har gjort det i årevis?
- Det gør det måske sværere, fordi vi er en kæmpestor politiorganisation, og fordi der gælder nogle særlige vilkår for
politiarbejdet i en by som København. Vi skal stille op, når
der bliver anmeldt en demonstration mod ”Stop islamiseringen” i sidste øjeblik op til en weekend, for at tage et virkeligt eksempel. Uforudsigeligheden er en del af arbejdet, men
vi skal selvfølgelig sørge for, at filmen ikke knækker, siger
Thorkild Fogde.
- Vi skal have skilt det her problem ad. Udskilt fup og fakta.
Og det arbejde er Jytte Ekdahl godt i gang med. Vi må så se
på de forslag, som kommer ud af det, fortsætter han.
Thorkild Fogde håber selv, at det allerede kan ske i august.
- Når arbejdet ligger klart, skal vi have drøftet det med politi­
foreningen og skrevet nogle principper ned. Alle skal vide,
hvad de kan forvente sig, og lige så vigtigt hvad de ikke kan
forvente sig.
Men hvad hvis konklusionerne så fastslår, at POLVAGT bare ikke
er foreneligt med Københavns Politi?
- Så tager vi den derfra. Men jeg er nu optimistisk, og tror
ikke, det forholder sig sådan. Vi kan selvfølgelig ikke fjerne
alle frustrationer, siger Thorkild Fogde.
Dansk Politi nr. 04 2014
33
usund
politivirkelighed
Svensk forsker påpeger
En undersøgelse af efterforskningen i et svensk politidistrikt afslørede en politifaglighed,
som lider under måltalsjagt, planlagte indsatser og en organisation plaget af reformiver
fra centralt hold.
- I jagten på den perfekte organisation er fagligheden blevet stadig mindre værd,
konkluderer forskeren bag rapporten, Micael Björk, fra Göteborgs Universitet.
Af Nicolai Scharling
S
”
tyringen er inhuman. Man vil ligesom ikke fatte, at vi
arbejder med mennesker!”. ”Alt går op i produktion,
som om vi arbejder med sildetønder”.
Sådan beskriver én af de cirka 80 politifolk, som er blevet
interviewet i forbindelse med en undersøgelse af efterforskningsarbejdet i det svenske politidistrikt Västra Götaland, sit
arbejdsmiljø. Og hun er langt fra alene.
Undersøgelsen afslører et politiarbejde, som lider under måltalsstyring, fastlagte planer for indsats og ikke mindst konstante omorganiseringer.
Rapporten ”Polisens brottsutredningar” (Politiets kriminalitetsefterforskning) er en gennemgående kritik af en udvikling, hvor fagligheden trænges længere i baggrunden, og
hvor dialogen med ledelsen er stadig sjældnere. Da den tilmed er bestilt af politiet selv, og kan læses på svensk politis
egen hjemmeside, må der være stof til eftertanke.
- I jagten på den perfekte organisation er fagligheden blevet
stadig mindre værd, konkluderer forskeren bag rapporten,
Micael Björk, docent fra Göteborgs Universitet.
Han blev bestilt til at lave undersøgelsen, da politidistriktet
trods effektiviseringer, omorganiseringer og nye arbejds­
gange stadig ikke præsterede fremgang i antallet af sager,
men forblev på samme niveau.
Den virkelighed, som mødte forskeren, var overraskende.
Selv konstaterer han i rapportens indledning, at der laves
flere labyrinter for politiarbejdet, og arbejdets gøres sværere med de nye moderne strukturer og med måltalsstyringen.
34
Dansk Politi nr. 04 2014
- Måltalsstyringen gør beslutninger tunge og forhaler nødvendige prioriteringer, siger han til det svenske politiblad,
Polistidningan, og påpeger, hvordan talstyring og fokus skjuler efterforskernes daglige arbejde og er i vejen for kvalitetsforbedringer.
Skadelig forandringsiver
Fokus på produktion gør politiarbejdet svært ifølge undersøgelsen. Ikke mindst, fordi man tilstræber at planlægge virkeligheden og fastlægge mål, frem for at lade den faktiske kri-
Stop målingerne
Forskeren selv forslår en række forbedringer, blandt
andre:
Stop målingerne.
Lad arbejdet være styret af hændelser.
Sats på erfaringsudveksling og kollektiv problemløsning.
Løft status for efterforskere – med mere løn og bedre
uddannelse.
Styrk den administrative støtte og lad chefer være
virksomhedsnære.
Arkivfoto
gså svensk politi kæmper en indædt kamp mod måltal
O
kontra faglighed.
minalitet være omdrejningspunktet. Ledelsen er alt for langt
fra efterforskernes virkelighed, lyder det.
Dertil kommer, at forandringerne i organisationen afløser
hinanden alt for hurtigt, samt at de ofte dikteres ovenfra,
og ud fra et ønske om at tilnærme sig strukturer fra andre
offentlige virksomheder. Medarbejderne har som sådan ikke
noget ejerskab – heller ikke fagligt. Men det er lettere for politiet at måle sig op mod andre offentlige instanser.
Det smitter af på ledelsesformen og planlægningen – og
skader ifølge interviewpersonerne dialogen med medarbejderne.
- Påfaldende ofte kommer reformerne udefra og drives igennem oppefra og ned gennem organisationen. Det slår igennem på en skadelig måde i efterforskningen, siger Micael
Björk til det svenske politiblad.
- Man sender signalet, at efterforskernes egne bedømmelser
ikke er noget værd. Derfor falder status, og arbejdsvilkårene
i efterforskningsenhederne bliver ret håbløse, afslutter han.
Dansk Politi nr. 04 2014
35
kort nyt
forbundet
To nye ansigter i
forbundshuset
ANSÆTTELSER Politiforbundet har pr. 1. maj fået to nye medarbejdere. 56-årige Karin
Granau (øverst) er ansat som sekretær på det administrative område og skal blandt
andet beskæftige sig med advokat­bistandssager, tillidsmandskurser og forbundets ferieboliger. Karin Granau er oprindeligt kontoruddannet hos Hvidovre Politi. Efter endt
uddannelse var hun kontortjenestemand i Rigspolitiet, afd. D. Siden 1987 har Karin
været ansat i faglige organisationer. Først hos FOA, siden hos Fødevareforbundet NNF
og senest hos Dansk EL-Forbund.
Det andet nye ansigt i Politiforbundet er 38-årige Heidi Rosenberg Wilkie, ansat som
regnskabsassistent i økonomiafdelingen. Hun er uddannet hos Slagelse Politi i 1996,
og herefter var hun vikar i et år hos Københavns Politis kørekortskontor. Efter en kort
smuttur uden for Københavns Politi vendte hun tilbage til en fast stilling hos Advokatur
O. Her blev Heidi Rosenberg Wilkie i fire år, indtil der dukkede en PU-stilling hos
Regionalt Efterforsknings Center i Slagelse op. Et år senere vendte hun tilbage til
København. Denne gang hos Rigspolitiet, hvor hun blev ansat i regnskabsafdelingen i
2003.
Dødsfald i
Politiforbundet
FARVEL Det var med vemod og sorg,
at vi i forbundshuset modtog meddelelsen om, at Politiforbundets bogholder,
Linda Dal, var død søndag den 4. maj på
hospice i en alder af 53 år.
Forbundet har mistet en meget dygtig og
kompetent medarbejder, en respekteret
og vellidt kollega samt et rigtigt godt og
omsorgsfuldt menneske, der til det sidste havde et beundringsværdig livsmod- og vilje samt tro på livet.
Dødsfaldet er et stort tab for familie, venner og kolleger i forbundet,
og vi vil alle komme til at savne Linda.
Linda blev bisat fra Herlufsholm Kirke onsdag den 14. maj 2014.
Æret være Lindas minde!
36
Dansk Politi nr. 04 2014
Ny formand på
Færøerne
FORMANDSSKIFTE Politiforeningen på
Færøerne fik den 9. maj ny formand. Formand
gennem syv år, Jan Poulsen, valgte at træde tilbage på foreningens generalforsamling. I hans
sted blev valgt Absalon Áargarð, som tidligere
har fungeret som fællestillidsmand på hovedstationen i Torshavn. Ligeledes blev Brynjer
Johannesen, som har siddet i bestyrelsen de
seneste syv år, skiftet ud med Herbert í Lon.
Bestyrelsen ser nu således ud: Absalon
Áargarð, formand, Karl Leonsson, næstformand, Kristian Dahl kasserer, Herbert í Lon,
sekretær og Jan Fossaberg, bestyrelsesmedlem.
Hallo, det er Politiforbundet…
Erstatning var ved at blive ædt op
ERHVERVSEVNETAB Ret usædvanligt var Arbejdsskadestyrelsen
og Helbredsnævnet uenig i årsagssammenhængen i et medlems
arbejdsskadesag. Det havde den konsekvens, at medlemmets erstatning for tabt arbejdsevne ville blive ædt op af et fradrag i den tilskadekomstpension, Helbredsnævnet havde tilkendt ham.
Det mandlige medlem kom til skade med sit knæ på jobbet i 2007. Han
gennemgik flere operationer, kom på nedsat tid og måtte afvikle sin
murervirksomhed, som han drev på halv tid ved siden af sit politijob.
Senere blev han afskediget af Rigspolitiet.
Arbejdsskadestyrelsen tilkendte ham en erhvervsevnetabserstatning
på 20 procent, fordi han måtte afvikle sin murervirksomhed. Til gengæld mente styrelsen, at han godt kunne have fortsat i sit politijob på trods af sin knæskade. Så afskedigelsen herfra udløste ingen
erhvervsevnetabserstatning. Helbredsnævnet mente omvendt, at der
var en årsagssammenhæng mellem afskedigelsen og knæskaden, og
nævnte tilkendte medlemmet tilskadekomstpension. Men da medlemmets erhvervsevnetabserstatning kun var på 20 procent, ville hans forholdsvis lille erstatning i kroner og ører blive ædt op af et ret stort fradrag, der sker i erstatningen i forbindelse med tilskadekomstpensionen.
Politiforbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og sagen endte med, at medlemmet - ud over de 20 procents erhvervsevnetabserstatning for afviklingen af murervirksomheden - også blev tilkendt et erhvervsevnetab på 30
procent for arbejdsophør i politiet. Med andre ord steg medlemmets erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste i betydelig
grad og vil nu ikke blive ædt op af tilskadekomstpensionens fradrag.
Fra 25 til 75 procent i erhvervsevnetab
FORLIG Nogle gange giver de lange, seje kampe bonus. Det kan et mandligt medlem fra det jyske tale med om. I sommeren 1989 blev han under en politiopgave slået i baghovedet med en metalgenstand. Han pådrog sig en hjernerystelse
og såkaldt postkommotionelt syndrom, som omfattede ulidelige hovedsmerter, nedsat koncentrationsevne, hukommelsestab og opkastninger. En tilstand der blev værre og værre med årene. I 2004 blev medlemmet afskediget fra politiet på
grund af sygdom, og efterfølgende blev han tilkendt førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen afgjorde, at medlemmet havde
pådraget sig et varigt mén på 10 procent samt en tabt erhvervsevne på 25 procent. Den afgørelse var hverken medlemmet
eller Politiforbundet tilfreds med.
Sagen blev påklaget til Ankestyrelsen, der fastholdt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og - for at gøre en lang historie
kort - stævnede Politiforbundet Ankestyrelsen til Kammeradvokaten i 2012 med henblik på en retssag. Inden det kom
dertil, blev der indgået forlig. Ankestyrelsen genoptog sagen og tilkendte i januar i år medlemmet et erhvervsevnetab på
hele 75 procent. Det betyder, at medlemmet nu får et langt højere beløb i erstatning, end han oprindeligt blev tilkendt.
Retten har desuden bestemt, at Politiforbundet skal have dækket, hvad der svarer til omkring 40 procent af dets udgifter
til advokatbistand til medlemmet.
Dansk Politi nr. 04 2014
37
Mail, kalender og indbrud
Koncern IT er i fuld gang med at give kolleger, der har fået
udleveret en smartphone af deres arbejdsgiver, adgang til
arbejdsmail- og kalender via enheden. Næste skridt er en
indbruds-app, der kan benyttes som rapportværktøj ude på
gerningsstederne. Adgang til POLVAGT fra smartphonen,
som mange kolleger ønsker, er ikke lige rundt om hjørnet.
på
Af Karina Bjørnholdt
S
martphones og tablets er ikke
længere et særsyn i dansk politi. Hovedparten af kredsene samt
Rigspolitiet investerer i smartphones
til alle deres ansatte, og tabletten er
på vej ind som et supplerende arbejdsredskab. Hos Koncern IT (KIT) er man
i fuld gang med at udrulle et centralt
styrings- og administrationsværktøj på
de indkøbte smartphones og tablets.
Det kaldes Mobile Device Management
(MDM) og er en platform, hvorfra KIT
fra centralt hold kan servicere og distribuere diverse programmer og applikationer til enhederne. Det betyder blandt
andet, at kollegerne får adgang til deres
mail og kalender via deres arbejds­
smartphone eller -tablet. MDM er tillige et sikkerhedssystem, der spærrer for
uvedkommendes adgang og beskytter
mobilens data. Hvis en kollega forlægger sin smartphone eller får den stjålet,
kan KIT således fra centralt hold slette
alle data i telefonen. Det er en vigtig
sikkerhedsforanstaltning i forbindelse
38
Dansk Politi nr. 04 2014
med for eksempel arbejdsmailen, som
kan indeholde mange følsomme oplysninger.
Eget udstyr dur ikke
En rundspørge til landets kredse viser,
at langt hovedparten af kredsene og
Rigspolitiet har – eller er godt på vej
mod – at udstyre alle deres ansatte
med en smartphone. De kolleger, der
endnu ikke har en arbejdsgiverfinansieret smart­phone, skal dog ikke forvente,
at KIT åbner op for adgang til arbejdsmail og -kalender på deres eventuelle
private smartphones.
- Det kan godt være, at man i fremtiden kan ”bring your own device”, som
begrebet kaldes, men her og nu handler
det om, at vi har adgang til at administrere telefonerne, har overblik over
hvor mange der er aktive, kan udrulle
ens politikker for telefonerne i forbindelse med for eksempel passwords og
så videre. Hvis det er brugernes eget
udstyr, opstår der en masse problem-
stillinger i forhold til, at vi kan risikere
at slette en masse private billeder eller
kontaktoplysninger, hvis vi pludselig
får behov for at slette telefonens indhold. Og hvem er ansvarlig, hvis telefonen går i stykker på arbejdet? forklarer Ole Sørensen, centerchef i KIT med
ansvar for driften.
Indbruds-app før POLVAGT-app
En del kolleger efterspørger muligheden for at få POLVAGT som en app
til smartphones. Så har de mulighed
for at tjenesteplanlægge hjemmefra sammen med deres bedre halvdel.
Kalendergymnastikken kan ofte være
en svær størrelse at få til at gå op i de
fleste familier. POLVAGT som applikation er dog ikke lige rundt om hjørnet.
Det oplyser Michael Mølkjær Jensen,
der er centerchef i KIT med ansvar for
udvikling.
- En sådan applikation ville helt klart
tilføre værdi for den enkelte kollega,
og derfor er det noget, vi skal under-
uds-app
mobilerne
SMARTPHONES INDKØBT AF KREDSENE
Nordjyllands Politi
800 stk. HTC Desire X samt 15 stk. Iphone 5.
Københavns Vestegns Politi
Cirka 100 smartphones, hvoraf omkring halvdelen er af
mærket HTC, og alle nyindkøbte er af mærket Samsung
Galaxy S3. Der indkøbes i små portioner ad gangen.
Midt- og Vestjyllands Politi
800 stk. Samsung Galaxy Xcover2.
Sydøstjyllands Politi
8 50 stk. Samsung Galaxy S3 LTE. Det er frivilligt, om man
vil skifte sin gamle tjenestemobil til en smart­phone.
Syd- og Sønderjyllands Politi
irka 60 smartphones til ledelsen. Medarbejderne har pt.
C
ikke en smartphone på grund af økonomiske hensyn.
Fyns Politi
Cirka 600 HTC smartphones.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Man er pt. i færd med at udskifte tjenestemobilerne med
smartphones af mærket Samsung Galaxy S3 til alle medarbejdere.
søge muligheden for i fremtiden. Her
er vi altså desværre ikke endnu. På
nuværende tidspunkt er vi i færd med
at udvikle en indbruds-app til smartphones og tablets, som kollegerne kan
benytte som et rapportværktøj ude
på gerningsstederne. I den forbindelse skal vi blandt andet sørge for, at
Rigspolitiet
Så godt som alle medarbejdere har fået udleveret en
smartphone.
Bornholms Politi
8 0 stk. Samsung Galaxy S3.
Midt- og Vestsjællands Politi
Cirka 200 Samsung smartphones. Planen er, at alle ledere
og specialfunktioner skal have disse i år, og at alle tjenestemobiler skiftes ud til smartphones i 2015.
Københavns Politi
I ndtil videre er der indkøbt 500 stk. LG Smartphones, men
strategien er, at alle medarbejdere skal have en på sigt.
Nordsjællands Politi
Ingen oplysninger.
Østjyllands Politi
200 smartphones, hvoraf cirka 150 er af nyere dato, som
i større eller mindre grad understøtter MDM-løsningen.
Telefonerne er udleveret til ledere og udvalgte nøglepersoner.
app’en er sikkerhedsmæssigt i orden, så
andre ikke har adgang til oplysningerne, hvis nu tabletten eller smartphonen
bliver stjålet. Vi forventer, at app’en er
oppe at køre til efteråret, og dernæst
skal vi i gang med at prioritere, hvad
næste etape skal være. Der er rigtigt
mange behov, men POLVAGT kunne
godt være en af de muligheder, vi ser
på. Hovedpointen er at udvikle apps,
der skaber værdi, og det må man i hvert
fald sige, at POLVAGT kan gøre for
rigtigt mange, siger Michael Mølkær
Jensen.
Dansk Politi nr. 04 2014
39
Foto: Karlis Dambrans
Fagre nye verden
kræver klare retningslinjer
Når arbejdsmailen kan læses hjemme fra sofaen, og vagtplanlægningen kan foregå ved køkkenbordet, er der behov for nye og klare retningslinjer for, hvad man egentlig er forpligtet til
som medarbejder. Det mener Politiforbundet. For den fleksibilitet, der følger med ny teknologi, kan på en og samme tid være både et gode og et onde for den enkelte kollega.
Af Karina Bjørnholdt
K
an en leder forvente, at medarbejderen læser mails og eventuelle
vagtændringer i fritiden?
Kan medarbejderen forvente det modsatte?
Kan det få tjenstlige konsekvenser, hvis
medarbejderen ikke læser sine mails og
eventuelle omlægning af tjenestetiden
i fritiden?
Kan det få tjenestelige konsekvenser,
hvis medarbejderen ignorer en mail
eller en omlægning af tjenesten, som er
modtaget og læst i fritiden?
Det er nogle af de personalepolitiske
spørgsmål, der presser sig på i kølvandet
40
Dansk Politi nr. 04 2014
af det hastigt voksende brug af smart­
phones i politiet – samt et ønske fra
mange medarbejdere om på sigt at kunne
tjenesteplanlægge i POLVAGT i fritiden.
Ingen kolleger i klemme
- Vi vil bestemt ikke bremse it-udviklingen. Der kan høstes mange gevinster
via ny og bedre teknologi. Men i takt
med at arbejdslivet og fritidslivet blender mere og mere sammen, fordi man
får flere tekniske muligheder, er der
behov for at få fastlagt nogle helt klare
retningslinjer på området. Vi skal forhindre, at kollegerne pludselig kommer
i klemme, siger Claus Oxfeldt, formand
for Politiforbundet, og uddyber:
- Vi ønsker simpelthen, at der bliver
udarbejdet en central personalepolitik for de nye it-tiltag. Jo før jo bedre,
for mange kolleger har allerede i dag
adgang til deres arbejdsmail- og kalender hjemmefra, så det haster faktisk
lidt, siger Claus Oxfeldt.
Problematikken tages op i Personale­
politisk Udvalg (PPU) til august, hvor
forbundet er repræsenteret via forhandlingsudvalgsmedlem Jørgen Olsen.
- Det er et komplekst område, og derfor
vil forbundet i løbet af sommeren samle
input fra kredsene om, hvad de ser af
udfordringer og tænkelige scenarier,
som vi bør tage stilling til i PPU, fortæller Jørgen Olsen.
kort nyt
forbundet
Farvel til amøber og
andre blinde passagerer
HELBREDSTJEK Politifolk, der vender hjem efter en
international mission i Afrika, har siden årsskiftet været
underlagt et obligatorisk helbredstjek. Det er en beslutning, som vækker glæde i Politiforbundet, der længe har
bekymret sig for sundheden i særligt de afrikanske missioner.
- Med et obligatorisk helbredstjek får kollegerne sikkerhed for, at der bliver gjort noget ved det, hvis de har
påført sig en sygdom under missionen. Desuden slipper
vi for risikoen for, at man som rask smittebærer smitter andre, siger Claus Redder Madsen, faglig sekretær i
Politiforbundet. Han besøgte selv missionen i Sydsudan
i november.
Rigspolitiet har for tiden to missioner i Afrika. Det er
udsendte på missionen i Sydsudan, der har været plaget
af sygdomme efter hjemkomsten. Det er primært tyfus
og malaria, som er de største trusler mod helbredet, men
bestemt ikke de eneste, fortæller Flemming Bech, konsulent i International Politisamarbejde under NEC – og
fortsætter:
- Som udsendt i Afrika kan du komme hjem med en
række uønskede og ubehagelige ting i blodet som for
eksempel parasitter og amøber. Når vi nu iværksætter
den her lægeundersøgelse, er det
i tråd med, hvad
man gør andre
steder.
Tag det første skridt mod
et liv uden briller og linser
Det er muligt med en behandling for synsfejl hos Memira. Med vores øjenbehandlinger kan vi på et par minutter hjælpe dig,
ung som ældre, til helt at slippe for briller,
læsebriller og linser.
Tilbud til medlemmer
af Politiforbundet
kr 2.500,rabat
Memira tilbyder dig en gratis
forundersøgelse samt kr 2.500,- rabat på
alle vores behandlinger. Til forundersøgelsen
får du svar på hvilken behandling, der
passer til din synsfejl, og hvordan vi kan
hjælpe dig, ung som ældre til et liv uden
briller og linser. Husk at fortælle, at du er
medlem af Politiforbundet, når du booker
din forundersøgelse. Tilbuddet gælder i
2014.
Ring til Memira på 88 80 28 00 for
personlig rådgivning.
Dansk Politi nr. 04 2014
41
Virkelighed og hverdag
vinder over
tårnkammer og teori
Hver eneste lille sagsbehandlingsproces i straffesagskæden hos politi- og anklagemyndighed er blevet analyseret, beskrevet og illustreret grafisk, når Polaris-sekretariat til
september slutter den såkaldte foranalysefase. Workshops landet over, brugerinddragelse og tværfaglighed skal sikre, at man ender med et it-system, der understøtter de
ansattes hverdag og ikke omvendt – et system, som hverdagen skal presses ned i.
Af Karina Bjørnholdt
I en pavillon, stillet op bag ved Kon­
cern IT på Landlystvej i Hvidovre,
holder Polaris-sekretariatet til. Det
tæller omkring 20 medarbejdere. Nogle
er politifolk, mens andre er it-folk, jurister eller administrative medarbejdere. Tværfagligheden er en vigtig del
i den foranalyse af straffesagskæden
hos politi- og anklagemyndighed, som
sekretariatet har været i sving med
siden februar. Det samme er de godt
50 workshops, som er blevet afholdt i
politi­k redse og afdelinger landet over.
- Vi sidder ikke i et tårnkammer og
forsøger at forudsige, hvad politi- og
anklagemyndighed har behov for af
it-understøttelse. Vi undersøger deres
processer og kortlægger dem ned
i mindste detalje – blandt andet via
workshops og 50-60 ressourcepersoner i kredsene og de centrale afdelinger. Involvering er vigtig for både at
42
Dansk Politi nr. 04 2014
FORANALYSEN
kvalitetssikre projektet og for at sikre
god dialog med de kommende brugere,
siger Arne Gram, der er program- og
afdelingschef for Polaris-sekretariatet.
En af medarbejderne er politikommissær Kristian Krøyer Juliussen. Han er
udlånt frem til juli af Sydøstjyllands
Politi. Hans opgave i Polaris-sekre­
tariatet er at beskrive, hvordan processerne inden for efterforskning fungerer
i realiteten, idet han kommer fra en
stilling som efterforskningsleder i det
sydøstjyske. Ud over ham består hans
team af en it-chefkonsulent fra Koncern
IT, Kirsten Bredegaard, samt en medarbejder fra Rigspolitiets Ananalyse­
sekretariat, fuldmægtig Theis Greve
Hansen.
- Det fungerer rigtig godt med vores
tværfaglighed. De andre stiller ikke
spørgsmål til min politifaglige viden
om, hvordan arbejdet i efterforsknin-
Organisatorisk omfatter Po­
la­
ris såvel politikredsene som
Rigsadvokaturen, Stats­advo­ka­
turen og Rigspolitiet.
Omfanget af foranalysen dækker processen fra hændelse/
sag opstår eller en anmeldelse/
anmodning/ansøgning modtages - til hændelsen/sagen enten
henlægges, afgøres inden- eller
udenretligt eller på anden vis
afsluttes, og det er blevet dokumenteret samt sagen arkiveret.
Herunder omfattes journaliseringen af sager.
Politi- og anklagemyndighed
behandler mere end to millioner hændelser og sager årligt.
Kilde: Rigspolitiet
Chefkonsulent Kirsten Bredegaard,
fuldmægtig Theis Greve Hansen (ved
tavlen) og politikommissær Kristian
Krøyer Juliussen udgør et team i Polarissekretariatet, som beskriver, hvordan
processerne inden for efterforskning
fungerer i realiteten. Det kaldes også
efterforskningssporet. Ofte er det ved
tavlen, de får tegnet sig frem til et grafisk
overblik.
gen foregår. Til gengæld spørger de
om, hvordan vi får anskueliggjort disse
processer over for andre, der ikke kender politiforretningen. I sidste ende skal
beskrivelserne jo benyttes i forbindelse
med et udbud, fortæller Kristian Krøyer
Juliussen.
Små nuancer
Når foranalysen er færdig, har Polarissekretariatet kortlagt ikke mindre end
75 til 100 hoved- og biprocesser i politiet og i anklagemyndigheden, der er
nogle komplicerede størrelser, og som
behandler mere end to millioner sager
og hændelser årligt.
- Vi tænker i øjeblikket slet ikke på,
hvad der it-mæssigt kan lade sig gøre.
Vi tænker kun på at beskrive, hvad vi
gør, hvordan og hvorfor. For eksempel i forbindelse med en anholdelse:
Hvornår anholder vi? Hvornår må vi?
Hvornår er det en frihedsberøvelse og
ikke en anholdelse? Og så videre. Jeg
må erkende, at jeg har haft brug for
at slå en del mere op i Retsplejeloven,
end jeg plejer, for at finde teorien bag
de procedurer, vi normalt jo bare ple-
om POLARIS
jer at udføre, smiler Kristian Krøyer
Juliussen. Han har undervejs kunnet
konstatere, at man heldigvis udfører
processerne meget ens fra kreds til
kreds.
- I sidste ende er der kun meget små
nuancer, der adskiller, hvordan vi for
eksempel foretager en anholdelse eller
en sagsvisitering. Det er jo meget be­tryg­gende for borgerne, siger han.
Polaris er navnet på projektet,
som i sidste ende skal lede til
en ny og moderniseret it-understøttelse af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed.
Polaris handler ikke kun om it,
men også om forretning og forandring.
Polaris betyder ”ledestjerne”.
Kilde: Rigspolitiet
Tør godt være ambassadør
Efter den analytiske fase følger en fase,
hvor de større beslutninger om et nyt
sagsbehandlingssystem skal vurderes af styregruppen, hvis formand er
rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Styregruppen skal tillige tage stilling
til, hvordan politi- og anklagemyndighed fremover skal arbejde. Ét er,
at Polaris-sekretariatet har kortlagt
de nuværende processer, men nogle
af dem bør måske ændres som følge
af nye teknologiske muligheder, om­
orga­ni­seringer eller andet. Først herefter kan man begynde at tænke i udbud.
Og dato for en implementering kan der
slet ikke sættes endnu.
Som program- og afdelingschef Arne
Gram tidligere har udtrykt det, skal man
denne gang ramme plet med et nyt sagsbehandlingssystem. Politikommissær
Kristian Krøyer Juliussen er ikke nervøs for at være ambassadør for Polaris
– ikke mindst når han vender tilbage til
Sydøstjyllands Politi til sommer.
- Det tør jeg godt, for Polaris-projektet
er ekstremt godt struktureret, og sammensætningen af forskellige kompetencer og ressourcepersoner virker rigtig fornuftigt og professionel, siger
han.
Dansk Politi nr. 04 2014
43
denne gang...
Efterforskningen
xxxxxxxxxx i Københavns Politi
- ”Særlige Sager 1” (tidligere kaldt
”Gruppen mod kvindehandel”)
K
en
t
t
fe
sta
e
Én uddannelse - mange muligheder
ier
r
Med denne artikel er det slut på
r
En
politiuddannelse kan føre vidt og bredt omkring, og karrierea
Karrierestafetten.
Mellem
mulighederne er mange. DANSK POLITI besøger i serien ”Karrierestafetten”
der bestrider
jobfunktioner inden for
Tak til kolleger,
alle, der
greb forskellige
stafetten!
politiet. Vi hører nærmere om jobbets indhold, fordele og ulemper
– og den pågældende kollega sender stafetten videre til den jobfunktion, han eller hun gerne vil læse om næste gang.
Giv stafetten videre!
menneskehandlere
her sættes
en
og
prostituerede
overskrift
Bevisbyrden kan være ekstrem tung at løfte, fordi ofrene for menneskehandel sjældent
vil samarbejde med politiet. Men tilfredsheden ved alligevel at kunne sende bagmændene
bag tremmer med jævne mellemrum er hele besværet værd. 34-årige Jacob Jørgensen er
en
af dem, der puster
menneskehandlerne
i København
i nakken.
Indledningstekst
indledningstekst
indledningstekst
indledningstekst
indledningstekst ind­
ledningstekst indledningstekst indledningstekst indledningstekst indledningstekst indled­
Af Karina Bjørnholdt
ningstekst
indledningstekst
D
S
et er et felt fyldt med mørketal og gråzoner, som politi­
assistent Jacob Jørgensen har beskæftiget sig med
siden efteråret 2010. Han sidder i en afdeling under
Københavns
Politis
efterforskning for personfarlig kriminaAf xxxxxxxxx
xxxxxxx
litet. Tidligere hed den ”Gruppen mod kvindehandel”, men
1. majporgruppen
skiftede afdelingen navn til ”Særlige Sager 1” som led
i omorganisering
af Københavns
Politi.har
Medarbejdernes
forDet er rutinesagerne,
men dem
man jo alle steder
i politiet.
nemmeste
opgave er at hjælpe handlede kvinder fri for deres
bagmænd og fra en hverdag med prostitution – samt ikke
mindst at stille bagmændene til regnskab.
Men omvendt er det til tider også nødvendigt med en kritisk
tilgang til de kvinder, som afdelingen kommer i kontakt med.
Erfaringen viser nemlig, at tingene sjældent et sort/hvide.
- Især tredjelandes statsborgere kan have en ”skjult” dagsorden om at få sat prædikatet ”handlet” på sig. Der er nemlig
to scenarier for dem, når de er blevet afhørt af politiet. Enten
44
Dansk Politi nr. 03
04 2014
ryger de i Vestre Fængsel med henblik på udvisning, fordi de
opholder sig illegalt i landet. Eller også kommer de på krisecenter, hvis det vurderes, at de har været udsat for menneskehandel. Her får de mad, har fri bevægelighed og får
økonomisk hjælp. Også når de er tilbage i deres hjemland.
Det er udlændingeservice, der foretager vurderingen vedrørende menneskehandel på baggrund af politiets afhøring
af kvinden og samtalen med Center Mod Menneskehandel.
Grænsen mellem det ene eller andet scenarie kan være
hårfin, fortæller Jacob Jørgensen. Han oplyser, at 76 kvinder sidste år blev vurderet værende handlet af Center Mod
Menneskehandel.
Paradoksalt nok er der også kvinder – især fra Østeuropa –
som i realiteten er ofre for menneskehandel, men som ikke
føler sig sådan. De har bare så småt accepteret deres levevej
og de vilkår, de arbejder under.
OM ”SÆRLIGE SAGER 1”
Afdelingen har til huse på Teglholms Allé i Sydhavnen, København. Her
blev hele Københavns Politis efterforskning samlet pr. 19. maj i år.
Der arbejder mellem seks og ni politifolk i ”Særlige Sager 1”. Antallet
kan svinge meget, fordi man hjælper hinanden på tværs af den personfarlige kriminalitet (drab, vold, brand og menneskehandel), alt efter hvor
der er gang i en større sag.
Overordnet beskæftiger afdelingen sig med den fremadrettede efterforskning af menneskehandel og prostitutionens bagmænd ud fra straffelovens paragraffer om rufferi (§ 233) og menneskehandel (§ 262a).
”Særlige Sager 1” hed før 1. maj ”Gruppen mod kvindehandel”. Køben­
havns Politi nedsatte gruppen i 2008 efter længere tids fokus på området
fra henholdsvis politikere og NGO’ere.
Jacob Jørgensens job er en god kombination af efterforskning
og at være operativ på gaden, fortæller han. Den 34-årige
politiassistent arbejder i en afdeling i Københavns Politi, hvis
fornemmeste opgave er at hjælpe handlede kvinder fri for
deres bagmænd og fra en hverdag med prostitution – samt ikke
mindst at stille bagmændene til regnskab.
Billedtekst
- Det gør det bestemt heller ikke nemmere for politiet, når
en del af bagmændene er kærester med de unge kvinder,
og de prostituerede derfor ikke ser sig selv som forurettede.
Tværtimod ønsker de at få deres kærester løsladt og vil overhovedet ikke tale med politiet, siger Jacob Jørgensen og tilføjer, at hans arbejde med andre ord kan være ret komplekst.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
- Omkring 80 til 90 procent af mit arbejde foregår her i
huset, hvor også afhøringerne af de prostituerede finder sted.
Resten af tiden bruges typisk på Vesterbro med skygning af
mistænkte, en aktion mod et bordel eller lignende. Vi har et
rigtigt godt samarbejde med udlændingekontrolgruppen og
lokalpolitiet i politikredsen, der har den daglige kontakt og
føling med prostitutionsmiljøet. Det er typisk deres observationer – eller et tip fra en af de prostituerede – der starter en
sag hos os. Det er så vores opgave at bevise og dokumentere,
hvornår og hvordan de handlede kvinder er kommet til landet, hvem deres bagmand er, hvor mange penge de afleverer
til ham samt elementet af psykisk og fysisk tvang. Mange af
de unge kvinder er bange for deres bagmænd og vil derfor
ikke fortælle ret meget. Det gælder virkelig om at vinde deres
tillid, men de kommer fra lande, hvor de absolut ikke stoler
på politiet, så det kan være meget svært.
Hvem er en typisk handlet kvinde?
- Det er en kvinde fra enten Østeuropa eller Nigeria. De østeuropæiske kvinder er typisk mellem 16 og 25 år. De nigerianske kvinder kan være lidt ældre. Alle kvinderne kommer
fra fattige kår. Mange af de nigerianske kvinder kommer til
landet via Spanien eller Italien. Deres familier i Nigeria holdes ofte i et jerngreb af bagmændene, og derfor er kvinderne
bange for at tale med os. Desuden bliver mange afrikanere
udsat for et religiøst ritual kaldet ”juju” af bagmændene, og
kvinderne er overbeviste om at bagmændene derefter har en
speciel kraft over dem, uanset hvor de befinder sig henne.
- Vi møder mange skæbner, men det er heldigvis sjældent,
at vi møder de helt ekstreme historier, hvor kvinderne for
eksempel har været indespærret og udsat for systematisk
vold. I Danmark er det primært kvinder, der bliver ofre for
menneskehandel, men også mænd og drenge er en del af
denne verden, hvor de hovedsagligt handles til tvangsarbejde eller lignende.
Hvem er en typisk bagmand?
- Det er en midaldrende mand, som også kommer fra socialt
dårlige kår. Han er ikke særlig intelligent men har alligevel
fundet ud af, hvordan han kan udnytte kvinder, der søger en
bedre tilværelse.
Hvad er det bedste ved dit job?
- Det er at beskæftige sig med FREMADRETTET efterforskning. Selv at kunne tilrettelægge en sag, vælge hvilke efterforskningsmæssige metoder, jeg vil benytte, glæde mig over
udviklingen i sagen og bygge den op til det punkt, hvor sagen
vil holde i retten. Jeg holder også af at være på gaden og selv
skaffe mig syn for sagen via skygning af personer eller andet.
Mit job er en god kombination af efterforskning og at være
operativ på gaden.
- Desuden er det rigtigt tilfredsstillende at få arresteret og
fængslet bagmændene bag kvindehandel. Vi ser reelt nok kun
toppen af isbjerget, men jeg håber, at vores indsats er med til
at formindske omfanget på sigt samt sende et signal til bagmændene om, at vi i Danmark stiller dem til regnskab.
Hvad er mindre godt ved dit job?
- Det er, at alt har en tendens
til at xxxxxx
gå op sender
i budgetrammer
xxxxxxx
stafetten
og økonomi. Der er sager, vi ikke
løfte, fordi
vi ikke
videreskal
til NITES
afdeling
for har
folk - altså ressourcer - nok tilvideo-analyse.
det. Jeg ved Her
godt,skal
at man
vi skal
prioritere alle steder, men detmøde
kan nogle
gange
være xxxx.
frustrexxxxxxx
xxxxxxxxx
rende.
Ka
rr
ier
e -s
ta f
et t
en
Dansk Politi nr. 03
04 2014
45
kort nyt
fik du læst...
11. JUNI
SF: Afsoningsforholdene for politividner er kritisable
UDSATTE Trusler, overfald og en isoleret tilværelse i fængslet har været virkeligheden for de rocker- og bandemedlemmer, som har valgt at hjælpe politiet ved at vidne mod deres
egne. Ofte har vidnerne nemlig selv en dom, der skal afsones,
og det sker for det meste i fængsler, hvor netop rockere- og
bandemedlemmer sætter dagsordenen.
Motivationen for at hjælpe politiet i sager om rocker- og bandekriminalitet kan altså ligge på et meget lille sted, mener
Ole Madsen, politiinspektør hos Østjyllands Politi.
- Der mangler den fælles bane, hvor politiet og
Kriminalforsorgen sætter sig ned og skaber et koncept for,
hvad vi gør, når vi har at gøre med en kommende afsoner, der
har vidnet for politiet. Som det er nu, har vi intet at tilbyde
dem, der vidner i de her sager, siger Ole Madsen.
Fagbladet DANSK POLITI skrev første gang om problemstillingen i februar 2013. Siden da er der intet sket på området. Heller ikke selv om regeringen i sin flerårsaftale for
Kriminalforsorgen i 2012 satte penge af til 200 nye pladser og
48 pladser særligt til rockere- og bandemedlemmer.
Karina Lorentzen, retsordfører for SF, har løbende fulgt problematikken omkring politividner, og er frustreret over svaret
fra Kriminalforsorgen, når hun efterlyser løsninger.
- Jeg føler, at jeg løber panden mod en mur. Situationen, som den
er nu, er ikke tålelig. Motivationen for at vidne for politiet er ikke
til stede i de afsoningsvilkår, vi kan give folk, der vidner. Og når
Kriminalforsorgen og embedsværket holder fast i, at tilbuddet,
om at afsone i en arrest, er det bedst mulige, så har jeg svært ved
at forstå det, siger Karina Lorentzen. Hun vil nu – endnu engang
– bede justitsminister Karen Hækkerup (S) om at redegøre for,
hvorfor det ikke kan lykkes at finde en bedre løsning.
Ole Madsen fra Østjyllands Politi mener godt, at det kan forsvares at skabe en mindre afdeling i for eksempel Østjyllands
Statsfængsel, som kan sikre bedre forhold for politiets vidner.
- I dag afsoner vores vidner sammen med indsatte fra rocker- og bandemiljøerne. Det gør dem ekstremt udsatte. Jeg er
bange for, hvornår rockerne er nødt til at statuere et eksempel
over for et vidne. Det er en farlig situation, og jeg mener ikke,
at man, som forholdene er i dag, lever op til det, et retssamfund bør, siger Ole Madsen.
Fagbladet DANSK POLITI har forelagt de udfordringer, som politiet sidder med i forhold til deres vidner, for
Kriminalforsorgen. Sikkerhedschef Michael Gjørup skriver i
en mail blandt andet:
”Det er vigtigt at slå fast, at Kriminalforsorgen – lige som
politiet – er bundet op på en række regler og retningslinjer. Der er, som reglerne er sat sammen, ikke muligt at give
enkelte indsatte særbehandling, fordi de har vidnet mod
organiserede kriminelle eller i øvrigt på anden måde har
hjulpet politiet. Der er således heller ikke mulighed for at give
strafnedsættelse, at placere i et andet regime, end dommens
længde tilsiger, eller at fravige tidsmæssige betingelser for
besøg, udgang, orlov, udstationering, udslusning eller løsladelse i væsentlig grad. Kriminalforsorgen har et udmærket
samarbejde med politiet – også i disse sager, men vi støder
af og til på frustration hos politifolk, som enten allerede har
eller gerne vil fremsætte løfter, som Kriminalforsorgen ikke
har mulighed for at indfri.”
TK
05. MAJ
Politiet får nemmere ved at finde hurtigt frem
ADRESSER Det er snart slut med, at patruljebiler, ambulancer og brandbiler har svært ved hurtigt at lokalisere ulykker,
fordi der mangler helt præcise adresser. Det er blandt andet et
problem i forbindelse med kolonihaver, storcentre, hospitaler
og i store industriområder.
I maj begyndte landets kommuner arbejdet med at få lavet
mere præcise adresser rundt i landet. Det er resultatet af en
aftale, som blev indgået mellem KL og regeringen tilbage i
46
Dansk Politi nr. 04 2014
slutningen af 2012. Efter sommerferien vil arbejdet med nye
adresser starte med erhvervsejendomme, der har flere virksomheder - samt flere offentlige, private, statslige og regionale institutioner samt havneområder og husbåde.
Sidst på året vil tekniske anlæg uden adresser, såsom vindmøller og transformerstationer, også få nye adresser. Arbejdet
ventes at være færdigt i 2015.
Kilde: Ritzau
www.dansk-politi.dk
26. MAJ
Hvor går man hen efter et overfald?
OFFERFORUM.DK Ofre for overfald, røveri eller andre forbrydelser kan have brug for at udveksle erfaringer med andre,
der har oplevet en lignende situation. Lars Ingemann, politi­
assistent på Station City, har sammen med sin ekskæreste,
Mette Hansen, oprettet offerforum.dk, et virtuelt rum, hvor
ofre kan udveksle historier og erfaringer.
Idéen til sitet opstod, da Lars Ingemanns daværende kæreste
for tre år siden blev udsat for et røveri.
- Som politimand møder jeg jo ofre for forbrydelser ganske
kortvarigt. Ved at se hvad Mette har gennemlevet, er jeg
blevet mere opmærksom på, at den slags kan få store konsekvenser for både vidner og ofre. Jeg gør meget ud af at forklare folk, at de skal vide, at der kan komme en eftervirkning,
og at de kan få hjælp til at håndtere det, siger Lars Ingemann.
- Det var som om, der manglede noget i de allerede eksisterende tiltag, som trængte til at blive fyldt ud. Der findes forskellige
rigtig gode tiltag som Offerrådgivningen med flere, hvor der
sidder professionelle personer klar til at hjælpe. Men der findes
ikke noget sted, hvor man, som offer for alle typer af sager, kan
møde ligesindede, der har haft samme oplevelse som en selv.
Derfor fik jeg idéen til at starte hjemmesiden, fortæller Lars
Ingemann, som kort efter fik Mette Hansen med i projektet.
Det er tre år siden, Mette Hansen oplevede røveriet.
Offerforum.dk er startet for Lars og Mettes egne penge, og
de håber, at der med tiden vil komme midler fra fonde ind, så
driften kan løbe rundt. De er stadig i en fase, hvor de har brug
for at gøre opmærksom på, at forummet findes, så de personer, som kan få glæde af siden, finder frem til den.
- Jeg håber, at kolleger rundt omkring i landet måske vil tjekke siden og henvise til den, hvis de oplever mennesker i jobbet, som efter en forbrydelse eller en voldsom hændelse har
brug for at mødes og skrive med ligesindede. Det kan være i
alle typer af sager - fra indbrud, stalking og færdselsuheld til
vold, hatecrime, røveri og voldtægt. Alene i København var
der i 2013 næsten 1.200 registrerede anmeldte røverier. Jeg er
sikker på, at nogle af ofrene, vidnerne eller de pårørende fra
disse sager kunne have glæde af det, hjemmesiden tilbyder,
siger Lars Ingemann.
22. APRIL
Højere organiseringsgrad bag indbrud
KRIMINALITET Udlændinge – typisk rumænere og romaer –
slår sig ned i Danmark og gør det let for landsmænd at komme
herop på effektive indbrudstogter, blandt andet ved at skaffe
boliger, biler og udpege de områder, der skal plyndres.
- De bor typisk på billige vandrehjem, og vi ser eksempler på,
at nogle har gjort det i flere år. Her etablerer de sig og hjælper
bekendte hjemmefra med at komme herop for at begå indbrud, forklarer Karl Erik Agerbo, politiinspektør og leder af
Task Force Indbrud, til Berlingske Tidende.
Men der sker tilsyneladende også andre skift i den omfattende indbrudskriminalitet. Nye tal fra Task Force Indbrud viser,
at der var 38.830 anmeldelser om indbrud på Sjælland i 2013,
herunder 21.009 indbrud i kategorien private boliger. Hårdest
ramt er København og Nordsjælland.
Tidligere har Task Force Indbrud vurderet, at organiserede
danske kriminelle stod for cirka 30-35 procent af alle indbrud. At de lokale indbrudstyve stod for 25-30 procent. Og at
omrejsende indbrudstyve stod for 30-35 procent.
- Men det tror jeg ikke holder længere. Jeg tror, at de omrejsende kriminelle står for op imod 50 procent af de indbrud,
der bliver begået i øjeblikket. Og langt størstedelen er rumænere. Vi ser en del litauere i Danmark, men de opererer mere i
den vestlige del af landet. Og så har vi i år set en del chilenere,
som begår indbrud, fortæller Karl Erik Agerbo.
Dansk Politi nr. 04 2014
47
Brødrene Sass
– de uforbederlige vaneforbrydere
For 80 år siden huserede to af Danmarkshistoriens mest udspekulerede tyve. De havde
i årtier plyndret i Tyskland, men da mestertyvene prøvede lykken i Danmark, blev de
pågrebet og idømt strenge straffe. Efter afsoning blev de sendt tilbage til det nazistiske Tyskland, hvor den visse død ventede dem.
B
rødrene Franz og Erich Sass var
netop blevet idømt 14 og 13 års
tugthus ved en domstol i Berlin,
da de en tidlig morgen i 1940 blev
hentet i arresten af vagter, som medbragte en fuldmagt fra Rigsfører-SS
Heinrich Himmler, der gav dem mulighed for at føre fangerne til kz-lejren
Sachsenhausen og skyde dem på stedet. I stor hast blev de to kørt til lejrens
grusgrav, der fungerede som henrettelsesplads, og blev mødt af den senere
berygtede kommandant i Auschwitz,
Rudolf Höss. Ved henrettelsespælene
læste han koldt og roligt henrettelsesbefalingen op. Brødrene var målløse og
råbte: ”Det kan da slet ikke passe, hvordan er I kommet frem til det? Vi vil først
se en præst”. Den mulighed havde Höss
imidlertid ikke tænkt sig at give dem og
beordrede, at proceduren skulle fortsætte. Brødrene blev desperate og nægtede
at stille sig ved pælene. Dét så Höss stort
på, for som han skrev i sine memoirer:
”(…) jeg måtte lade dem binde, mens
de kæmpede voldsomt imod. Jeg var
henrykt, da jeg kunne give ordre
til at skyde”. De døde, mens de
bad for deres liv.
Tyverier i Danmark
Af mus eums led er
Fre der ik Str and
,
Pol itimus eet
48
Hvem var så de to brødre, der på så forsmædelig vis blev henrettet i Sachsenhausen? I
Dansk Politi nr. 04 2014
Danmark stiftede man først bekendtskab med dem i marts 1934, hvor de blev
anholdt på et pensionat. Få dage før var
der i P. Wullfs Cigarfabrik i København
begået et indbrud, hvor to pengeskabe
blev skåret op med en skærebrænder,
og der blev stjålet 4.000 kroner samt
guld- og sølvmønter. Fremgangsmåden
indikerede, at der var tale om professionelle tyve, og Opdagelsespolitiet i
København begyndte derfor at gennemsøge hoteller og pensionater, da
man mente, at hovedsageligt udenlandske forbrydere besad den slags ekspertise. De blev pågrebet, da en pensionatejer kontaktede politiet, fordi hun fandt
brødrenes opførsel mærkværdig.
Opdagelsespolitiet undersøgte i første
omgang deres pas, og her faldt de over
en detalje, der skulle blive fatal. Der var
nemlig foretaget en rettelse, idet indrejsedatoen med blyant var ændret fra
2.9.1933 til 2.12.1933. Det vakte mistanke, brødrene blev anholdt og deres
værelse endevendt. Her fandt man en
del værktøj, nogle udbrændte batterier
til lommelygter, flere par arbejdshandsker samt en 7 mm skruetrækker, og
lige præcis dén blev et vigtigt bevis, for
under tyveriet i cigarfabrikken var der
anvendt sådan én til at opbryde nogle
kasser. Undersøgelser viste, at den
fundne skruetrækker formentlig havde
været brugt, hvilket kunne fastslås ud
fra de særlige mærker, den havde afsat.
Efterforskningen
Erich Sass indrømmede, at skruetrækkeren var deres, men begge afviste
indigneret at stå bag tyveriet. De var,
sagde de, kommet til Danmark for at
indrette et reparationsværksted og
ønskede desuden at lære dansk kultur
og sprog nærmere at kende.
Opdagelsespolitiet i København havde,
umiddelbart efter pågribelsen, sendt en
forespørgsel vedrørende deres identitet til Tyskland. Tilbagemeldingen fra
Berlin var, at de to var blandt Tysklands
mest avancerede tyve, og at politiet så
at sige havde gjort et kup. Tysk politi
kunne også meddele, at de fire år tidligere havde søgt efter dem i forbindelse med et af 1920’ernes største bank­
tyverier i Disconto Gesellschaft i Berlin,
hvor tyvene havde skaffet sig adgang
via en underjordisk tunnel. Man fandt
ikke beviser for, at brødrene havde
udført det spektakulære kup, men da
de senere blev afsløret i færd med at
lave en underjordisk hule, hvis retning
pegede mod Reichsbank i Berlin, var
politiet sikre på, at brødrene stod bag
det tidligere tyveri. Men gravearbejdet
nær Reichsbank bragte dog ikke brødrene bag tremmer, for de hævdede, at
hulen skulle tjene som opholdssted –
der var jo økonomisk krise, og de havde
ikke andet sted at bo!
Ved disse informationer skærpedes
efterforskningen i Danmark yderlige-
re. Man splittede brødrenes logi ad og
fandt bag panelerne de stjålne guld- og
sølvmønter fra cigarfabrikken – samt
en tandpastatube, der indeholdt flere
tegninger, notater og aftryk af en nøgle.
Dom i Danmark
Samtidig blev det opdaget, at et boksanlæg i det helt nye Shellhus var blevet tilfilet således, at det kunne åbnes
med en almindelig nøgle. Mere alarmerende var det, at en boksdør i den
helt nye Sparekasse for Kjøbenhavn
og Omegn også var tilfilet, så man her
havde nem adgang til 384 pengebokse.
Tegningerne i den fundne tandpastatube viste sig at være over boksanlægget
og nøgleaftrykket var til en yalenøgle til boksanlægget. Noterne beskrev,
hvilke nøgler der skulle bruges til de
enkelte bokse i anlægget. (Man fandt
kun ét nøgleaftryk. Det er uklart, om
det kunne bruges til flere af boksene).
Brødrene blev nu konfronteret med
alle beviserne, men de afviste pure
at stå bag nogen form for tyverier;
andre havde begået dem, og de insinuerede, at det måske var politiet selv.
Benægtelserne hjalp dem dog ikke, og
ved Byretten blev de i 1934 idømt tre års
fængsel. Dommen blev af Landsretten
hævet til fire års fængsel og derefter
udsendelse af Danmark.
I Himmlers søgelys
Efter udstået straf blev brødrene overdraget til Det Tredje Rige i 1938, og de
fornemmede nok, at dét ikke ville blive
behageligt. De havde nemlig forlagt
deres ”arbejdsområde” til Danmark,
efter forholdene i hjemlandet var
begyndt at stramme til, og regimet for
hårdt frem mod deres form for kriminalitet. Brødrene havde imidlertid ingen
anelse om, at de skulle blive et særligt studieobjekt i Tyskland. Det Tredje
Rige havde nemlig en særlig interesse i
såkaldte vaneforbrydere, idet man var
interesseret i at vide, om de kunne forbedres eller var uden for pædagogisk
rækkevide og derfor måtte ”opgives”.
Brødrenes liv og levned blev derfor udsat
for en meget grundig
undersøgelse i tidsskriftet
”Kriminalistik” – Tysklands
førende kriminologiske tidsskrift – og
udgivet af Heinrich
Himmler samt cheFranz og Erich Sa
ss’ pas – der medv
fen for sikkerhedsirkede til at afslø
hvilket var først
e skridt på vejen
re de to,
mod deres henret
politiet, Reinhard
telse.
Heydrich, og i fem
hæfter blev brødrenes meritter vendt og drejet. Frantz og
Erich Sass var ikke bare gemene tyveknægte, men havde gradvist tillært sig
nye metoder og skabt et netværk, der
gjorde dem til overordentligt farlige
finde vej til Folkefællesskabet”. Den­
forbrydere. Blandt andet havde de konne passus, der reelt var deres dødstakt til ingeniører, som havde lært dem,
dom, om end i kode, fandt vej til
hvordan man brugte de nyeste skære”Kriminalistik” og blev læst af Himm­
ler og Heydrich, og dermed var vejen
brændere i noget der senere blev et af
banet til Sachsenhausens grusgrav. For
brødrenes specialer i forbindelse med
brødrene var så uforbederlige vaneforpengeskabstyverier. Hertil kom, at de
havde hyret en af Berlins førende forbrydere, at end ikke kz-lejrene, i Det
Tredje Riges optik, kunne rette dem op.
svarsadvokater, der gang på gang hjalp
Brødrene Sass blev dermed eksempler
dem til at undgå tiltale.
på, hvordan det nazistiske Tyskland
behandlede den slags forbrydere. De
Dødsdom i kode
danske myndigheder fik i øvrigt blot
De mange tiltalefrafald satte blodet i kog
besked om, at brødrene var blevet skudt
hos repræsentanter inden for retsvæseunder flugtforsøg.
net. Her var nogle gemene vaneforbrydere, der gang på gang havde sat politiet skakmat. Forbitrelsen blev ikke minBrødrene Sass vender tilbage
dre af, at brødrene havde levet det søde
Men historien om de legendariske
liv med luksusrejser i Europa, sportsbrødre slutter ikke her. I oktober 1955
henvendte en snedkersvend sig til polivogne og motorcykler, på trods af, at
de ikke havde noget arbejde. Det skulle
tiet. Under noget arbejde, i kapellet
være slut nu! Der blev derfor indledt en
på Garnisons Kirkegård i København,
sag imod dem, hvor hele deres syndehavde han opdaget en ukendt lem.
Under den fandtes forskelligt værkregister blev oprullet. Begge tilstod og i
januar 1940 faldt dommen i Berlin på 14
tøj, svejseapparater, bor og jernstænog 13 års tugthus.
ger. Nærmere undersøgelser viste, at
I domsreferatet er der imidlertid en
alt tilhørte brødrene, men hvordan de
interessant detalje. Her står, at begge
havde fået adgang til kapellet, og hvorbrødre er ”uforbederlige vaneforbryd­
for værktøjet var lagt netop dér, forblev
ere (…) der såfremt, de kommer på fri
uopklaret. Brødrene Sass blev dermed
ved med at spøge – selv efter, at Det
fod vil begå lignende forbrydelser
Tredje Rige havde søgt at skille sig af
(…) de er i allerhøjeste grad asociale
med dem.
elementer (…) der aldrig vil kunne
Dansk Politi nr. 04 2014
49
Hovedposter og nøgletal
Uddrag af resultatopgørelsen for 2013 og balancen pr. 31. december 2013
RESULTATOPGØRELSE 2013
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Forsikringsteknisk resultat
Indtægter af investeringsaktiver
Overført til forsikringsteknisk rente
Resultat af investeringsvirksomhed
Skat
Årets resultat
BALANCE PR. 31. DEC. 2013
Investeringsaktiver
Tilgodehavender
Andre aktiver
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Egenkapital
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Gæld
Periodeafgrænsningsposter
Balancesum
NØGLETAL
Bruttoerstatningsprocent
Bruttoomkostningsprocent
Egenkapitalforrentning i procent
Solvensdækning
Antal medarbejdere
Antal policer
Antal skader
Det fuldstændige regnskab kan ses på popermo.dk
Popermo Forsikring GS
Telefon 66 12 94 48
C.F. Tietgens Boulevard 38
popermo.dk
5220 Odense SØ
CVR 61 67 23 11
2013
195.396.721
925.777
-167.202.241
-17.687.823
11.432.434
20.348.714
-883.923
19.464.791
-5.855.147
25.042.078
2012 (t.kr.)
190.323
90
-153.603
-16.276
20.534
28.698
-866
27.832
-12.038
36.328
31. DEC. 2013
531.062.255
4.877.694
41.882.837
3.755.868
5.446.596
423.873.411
154.586.894
7.234.546
1.330.399
587.025.250
1. JAN. 2013 (t.kr.)
503.634
6.156
41.340
415
5.166
398.831
143.215
13.203
1.462
556.711
2013
83,3
8,7
6,1
10,10
25,0
61.673
13.727
2012
77,1
8,2
9,5
9,67
24
61.746
12.651
o n e 2 o n e .dk
Popermo Forsikring GS
An
non
ce
Vi passer på dig, når du skal
ud at rejse!
Har du Årsrejseforsikring hos os, sørger vi for at du
og din familie også efter den 1. august er dækket
som nu.
Har du endnu ikke en rejseforsikring, skal du blot
ringe til os på telefon 66 12 94 48 – så hjælper vi
dig ude i verden.
Popermo Forsikring
De bedste forsikringer til de bedste priser
– for dig og din familie.
Ring til os på telefon 66 12 94 48 eller se mere på popermo.dk
DANSK POLITI
Er udgivet af Politiforbundet
Forside
Rikke Pedersen, Scanprint A/S
Redaktion
Nicolai Scharling, redaktør
Karina N. Bjørnholdt, journalist
Tania Kejser, journalist
Redaktionsmedarbejder
Birgitte Bekholm
Ansvarlig i henhold til
Medieansvarsloven
Claus Oxfeldt
Layout og tryk
Rikke Pedersen, Scanprint A/S
Bladet udkommer
10 gange årligt.
Oplag 15.000 stk.
ISSN 0905-7498
Medlem af
Dansk Fagpresse
Næste materiale deadline
6. august 2014
Redaktion og ekspedition
H.C. Andersens Boulevard 38,
1553 København V
Telefon: 33 45 59 00
Fax: 33 45 59 01
E-mail: [email protected]
www.politiforbundet.dk
Indlæg til Dansk Politi

Skriv et kort indslag til Debatten.
Højst 2.000 anslag.

Indlæg modtages kun pr. e-mail på
adressen: [email protected]

Undgå forkortelser.

Medsend gerne fotos - digitale billeder skal være i
tiff eller jpg-format.

Anfør venligst stilling, navn, cpr-nummer,
tjenestested og privatadresse.

Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter
forfatteren modtager besked om optagelse i bladet.

Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er
nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets
koncept.
Dansk Politi app
Scan koden og download
vores app til Android og
iPhone.
Facebook og Twitter
Følg os også på Facebook og Twitter.
Dansk Politi nr. 04 2014
61
Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V.
Magasinpost UMM
ID 42 300
Politiforbundet ønsker medlemmerne
GOD SOMMER
Forbundet skruer, ligesom resten af landet,
ned for blusset i ferietiden.
Vi holder dog åbent hele sommeren for
presserende henvendelser.
Tlf. 33 45 59 00 · [email protected]
www.politiforbundet.dk