Vandselskabet for Gentofte og Gladsaxe Kommuner Nordvands bestyrelse J.nr.: Angiv jnr. 201453 Initialer: CNY Dato: 4. september 2015 Referat fra bestyrelsesmøde d. Dato: 31. august 2015, kl. 08:30 – 11:00 Sted: Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte Indkaldte: Bestyrelsen: Ivar Green-Paulsen (Formand), Trine Henriksen (Gladsaxe repræsentant), Lisbeth Winther (Gentofte repræsentant), Torben Sønnichsen (valgt blandt forbrugerne), Poul Piv Graugaard (valgt blandt forbrugerne), Krishna Peter Møller (valgt blandt medarbejderne), Lise Jangmark, valgt blandt medarbejderne). Ledelsen: Carsten Nystrup (Direktør), Bo Lindhardt (Chef Vand), John G. Poulsen (Chef Økonomi & Kunder, protokolfører). Kopi til: Bestyrelsessuppleanter: Susanne Yazdanyar (Gladsaxe suppleant), Karen Riis Kjølbye (Gentofte suppleant), Torben Christensen (Medarbejdersuppleant), Kjeld Johnny Rasmussen (Medarbejdersuppleant) Ejerkommuner: Lis Bjerremand (Teknisk direktør i Gentofte), Philip Hartmann (By- og Miljødirektør Gladsaxe) Nordvand A/S Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf. 3945 6700 [email protected] www.nordvand.dk CVR-nr. 31 88 49 93 Side 1 af 8 Dagsorden til bestyrelsesmødet d. 31. august 2015 Pkt. 1 Velkomst ved formanden, herunder kort orientering om ny form på dagsordenerne og mødernes gennemførelse. Selskab Alle Ivar Green-Paulsen bød velkommen og orienterede om ny form på bestyrelsesmødernes gennemførelse, hvor dagsordenen fremover vil være suppleret med punkterne ”til mundtlig orientering og evt. drøftelse”, samt ”til skriftlig orientering og evt. drøftelse”. Pkt. 2 Godkendelse af referat fra seneste møde og underskrift af protokol. Alle Referatet fra seneste møde blev godkendt og underskrevet. Pkt. 3 Forelæggelse af evt. revisionsprotokoller siden sidste møde. Alle Der var ingen nye protokoller siden sidste møde. Pkt. 4 Redegørelse fra direktøren om selskabets overordnede virksomhed i den forløbne periode. Status på etablering af fælles indkøbsselskab. Indkøbsselskabet er i gang med at blive etableret. Senest er det besluttet, at administrationen af selskabet skal være i Helsingør, og at formanden for bestyrelsen for indkøbsselskabet bliver direktøren for Hillerød Forsyning. Der er igangsat rekruttering af en medarbejder til indkøbsfunktionen, der forventes at kunne tiltræde i slutningen af 2015. Der er fortsat store forventninger til det fælles indkøbsselskab, hvilket erfaringer med blandt andet VVS udbud i Nordvand understøtter, hvor der er opnået besparelser på 20 – 25 %. Status på undersøgelse af samling af 6 forsyninger i en fælles koncern med fælles serviceselskab. Undersøgelsen skrider planmæssigt frem og analysen forventes færdigudarbejdet af revisorerne i midten af september måned, og rapporten vil blive udsendt til bestyrelsen, når den foreligger i endelig form efter behandling på Styregruppen for undersøgelsen. Herefter er tidsplanen, at der den 29. oktober afholdes borgmestermøde, hvor undersøgelsens resultater skal gennemgås. Undersøgelsens projektsekretariat ledes af Lis Bjerremand fra Gentofte kommune. Herudover er der etableret en faglig støttegruppe bestående af forsyningsdirektørerne som løbende orienteres om fremdrift i undersøgelsen samt kommer med input. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Side 2 af 8 Alle Pkt. 5 Rammer for budget 2016 Bilag vedlagt. Alle John G. Poulsen orienterende om de overordnede forudsætninger der vil blive lagt til grund for budget 2016. Prisloftet vil danne grundlag for omsætningen og omkostningerne vil blive budgetteret i 2015 niveau. Der budgetteres ud fra ”hvile-i-sigselv” princippet med 0 - resultater i alle Nordvands selskaber. Der vil blive budgetteret med lønfremskrivning svarende til KLs forventninger. I budgettet vil der blive taget højde for Gentofte og Gladsaxe kommunes betaling af vejafvandingsbidrag. Nordvands investeringsniveau forventes at medføre, at der ikke bliver nogen betalbar skat i 2016. Bestyrelsen godkendte rammerne for budget 2016. Pkt. 6 Opfølgning på bestyrelsesseminarets drøftelser omkring blødgøring af drikkevand, herunder overvejelse om afholdelse af borgermøde om emnet i efteråret. Alle Bestyrelsen gennemgik konklusionerne fra det tidligere afholdte bestyrelsesseminar, og det blev besluttet, at borgermødet vedrørende drikkevand afholdes på et senere tidspunkt. Det blev aftalt, at bestyrelsen på næste bestyrelsesmøde gerne vil høre om HOFORs erfaringer med det forestående arbejde omkring blødgøring af drikkevand. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Til mundtlig orientering og evt. drøftelse Pkt. 7 Afrapportering 2. kvartal Driftsaftale + Udviklingsplan 2015, herunder statusnotat for årets investeringer. Bilag vedlagt. Carsten Nystrup orienterede om, at der efter 2. kvartal forventes høj målopfyldelsen for 2015, idet 34 af 38 resultatkrav forventes opfyldt. Nedenstående kommentarer kan knyttes til de resultatkrav der ikke opfyldes i 2015. Målsætning 1, resultatkrav 4, ” Den afskærende ledning ved Pilebro udvides inden årets udgang.”, her er projektet blevet kædet sammen med etablering af bassin ved Stavnsbjerg Allé og der vil således alene blive gennemført projektering for udvidelse af den afskærende ledning ved Pilebro. Projekterne gennemføres i 2016. Målsætning 2, resultatkrav 1: ” Der etableres regnvandstunnel i Hellerup med udløb ved Lille Strandvej, således at 50 % er gennemført med årets udgang.”, myndighedsbehandling (Kystdirektoratet) har medført at projektet er forsinket og Side 3 af 8 GKS, GKV, SJV, GXS, GXV og NV dermed først forventes startet op primo 2016. Målsætning 2, resultatkrav 2, ” Der udføres separering af vejvand i et pilotområde i Gedvad (Kornmarken, Oldmarken, Hørmarken, Bondemarken, Lupinmarken, Rugtoften, Rugkrogen, Marsk Stigs Allé, Abelsvej, Peder Hesselsvej og Erik Glippings allé) inden årets udgang.”, også her er prioriteringen ændret, så der alene gennemføres projektering for dette projekt i 2015 forud for gennemførelse i 2016. Målsætning 3, resultatkrav 1, ” Der gennemføres klimaprojekt ved Gentofterenden og projektet er fysisk startet op inden udgangen af året.”, her har myndighedsbehandling m.m. desværre givet en forsinkelse, der forventes at forsinke fysisk opstart til primo 2016. Med hensyn til Nordvands anlægsprojekter forventes der ved udgangen af 2. kvartal totalt set mindre fremdrift end i budget 2015 grundet udefrakommende forhold jf. forklaringerne ovenfor. Årsestimatet for anlægsprojekter nedsættes derfor fra 497,7 mio. kr. til 427,7 mio. kr., et mindreforbrug på 70 mio. kr., der primært kan henføres til Gentofte Spildevand A/S. Efter 2. kvartal er gennemført 41 % af årets anlægsestimat. I udviklingsplanen er der efter 2. kvartal forventning om fuld målopfyldelse. Dog er der skærpet opmærksomhed på: Målsætning 8, resultatkrav 2 : ” Målsætning er at have mindre end 3 % sygefravær i Nordvand. Kort sygefravær og langt sygefravær skal begge være mindre end 1,5 %.” her kan det efter 2. kvartal konstateres, at der er et samlet sygefravær på 3.5% fordelt på 2.2% på kort og 1.3% på lagt sygefravær. Dette til trods er der stadig forhåbning til i løbet af året at nå et gennemsnit på 3% sygefravær fordelt med 1.5% til kort og langt sygefravær. Målsætning 8, resultatkrav 3: ” Resultatkravet er at have færre end 20 registrerede arbejdsskader og færre end 10 anmeldte arbejdsskader i Nordvand.”, her er der i årets første halvår registreret og anmeldt 9 arbejdsskader, hvilket er højt og giver anledning til fokus på arbejdsmiljø og korrekte arbejdsrutiner. Til afrapporteringen var der kommentarer fra bestyrelsen: Trine Henriksen spurgte til, om der var ændrede krav til beplantning på de af Nordvand overtagne ledninger i rækkehusbebyggelser i Gladsaxe kommune. Carsten Nystrup svarede, at der er krav om, at der helst ikke må plantes beplantning med store rødder, og at dette vil indgå deklarationsteksten, men i øvrigt beror på en konkret vurdering, som Nordvand vil tage i dialog med berørte parter i de enkelte sager. Trine Henriksen oplyste også, at Marienlyst vandprojekt har oplevet, at vand ved kraftige regnfald løber ud på gangarealer. Herudover var Trine Henriksen blevet opmærksom på, at Bagsværd Vandværks glasfacade med fordel kan udstyres med fuglesilhuetter af hensyn til at undgå fugles kollision med glasfacaden. Side 4 af 8 Lisbeth Winther spurgte, om anlægsinvesteringen i Kildeskovsrendens opland er et nyt projekt. Carsten Nystrup svarede, at det er korrekt, at det er et nyt projekt, næste separeringsprojektområde. Torben Sønnichsen spurgte til, hvad den kommende Letbane får af betydning for Nordvands økonomi. Carsten Nystrup svarede, at det ikke er afklaret endeligt, da det afhænger af forudsætningerne for opførslen af Letbanen, herunder eksempelvis om Letbanen skal kunne modstå en 10 års regn eller en 100 års regn, herunder hvilket serviceniveau øvrige kommuner i Letbanens trace anlægger. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, og godkendte nyt årsestimat for anlægsinvesteringer for 2015 på 427,7 mio. kr. Pkt. 8 Regnskab pr. 30. juni 2015 samt estimat for årsresultat. Bilag vedlagt. Alle John G. Poulsen gennemgik regnskabet pr. 30. juni 2015. Nordvand har realiseret et resultat på 0 kr. (”hvile-i-sig-selv” virksomhed). Vedrørende driftsomkostninger underlagt effektiviseringskrav, er der efter årets første 6 måneder et mindre forbrug på 5,5 mio. kr., hvilket skyldes periodeforskydninger. Efter 2. kvartal fastholdes budgettet som årsestimat. Der er efter 2. kvartal gennemført investeringer svarende til 41 %, af de forventede samlede investeringer i 2015, hvilket er helt som planlagt på dette tidspunkt af året. Alle selskaber overholder prislofterne fra Forsyningssekretariatet. For året som helhed forventes et resultat på 0 kr. (”hvile-i-sig-selv” virksomhed). Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Pkt. 9 Status på arbejdet omkring CSR. Bilag vedlagt. Carsten Nystrup orienterede om, at Nordvand med udgangspunkt i ejerstrategien har igangsat arbejde med CSR, der står for ”Corporate Social Responsibility” og dermed for ”virksomheders ansvar for deres påvirkning af samfundet”. Samfundsansvar indgår naturligt i Nordvands arbejde og Nordvand integrerer sociale, samfundsmæssige og miljømæssige hensyn i virksomhedens aktiviteter. I de kommende år vil Nordvand have hovedfokus på områderne: Side 5 af 8 Alle Samarbejde med leverandører, miljø- og klima, medarbejderforhold, forbrugerforhold, risikostyring og udvikling. I efteråret 2015 vil der udover at blive auditeret i dette område samtidig med auditering på øvrige områder indenfor Nordvands ledelsessystem blive udpeget indikatorer i relation til CSR-arbejdet, som Nordvand vil følge op på i kommende driftsaftaler. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Til skriftlig orientering og evt. drøftelse Pkt.10 Konsekvenser for Nordvand i forbindelse med verserende skattesag. Bilag vedlagt. Alle Der er udarbejdet notat vedrørende konsekvenserne for Nordvands kunder i det tilfælde, at SKAT får medhold i den verserende skattesag. Konsekvenserne for Nordvands kunder er ved de valgte forudsætninger en ekstrabetaling pr. husstand i Gentofte kommune på 1.866 nutidskroner og en ekstrabetaling pr. husstand i Gladsaxe kommune på 1.447 nutidskroner. Betalingen vil ske én gang fordelt over en given årrække, men som før orienteret først, når de årlige investeringer ikke længere måtte have det nuværende niveau, og som følge heraf ikke genererer skattemæssige afskrivninger. Bestyrelsen tog den skriftlige orientering til efterretning. Pkt.11 Redegørelse for tiltag og initiativer med henblik på at reducere Nordvands energiforbrug. Bilag vedlagt. Alle Der er udarbejdet notat vedrørende status for energioptimering i Nordvand. Nordvand har i 2014 totalt set haft et energiforbrug på samme niveau som tidligere år, set i forhold til den leverede vandmængde og bortledt spildevand. I august 2015 er der gennemført en tilbundsgående analyse, hvor de indtil nu gennemførte energitiltag på i alt 290.000 KWh/år er evalueret, og hvor kommende planlagte aktiviteter er drøftet. Bestyrelsen tog den skriftlige orientering til efterretning. Pkt.12 Status på nye tiltag i relation til reduktion af vandtab i ledningsnettet Bilag vedlagt. I første halvdel af 2015 har der været 116 brud på Nordvands del af ledningsnettet og 60 brud på private jordledninger. Det medfører en forventning om endnu et år med relativt få brud. Side 6 af 8 NV, GKV og GXV Der er i 2015 gennemført systematisk lækagesøgning i Gentofte og Gladsaxe og etablering af loggere i 3 sektioner i Gentofte, Bestyrelsen tog den skriftlige orientering til efterretning. Pkt.13 Orientering om evaluering af vandsektorloven – kommende regulering. Bilag vedlagt Alle Vandsektorloven er blevet evalueret, og på baggrund af evalueringen forventes loven at blive tilpasset. Der er udarbejdet uddybende notat vedrørende de kommende ændringer til Vandsektorloven, der er udarbejdet efter de 4 principper: Mere effektivitet i Vandsektoren, understøttelse og videreudvikling af et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed, mindre bureaukrati i organisering og tilsyn, og bedre rammer for teknologiudvikling i vandsektoren. Bestyrelsen tog den skriftlige orientering til efterretning. Pkt.14 Bestyrelsens stillingtagen til, hvilke sager fra dagsordenen, der skal håndteres fortroligt Alle Der er ingen punkter på dagsordenen, der skal håndteres fortroligt. Pkt.15 Næste møde d. 9. november 2015 Alle Pkt.16 Eventuelt, herunder ønsker om punkter til kommende bestyrelsesmøder. Alle Der var intet til punktet eventuelt. Nordvand Holding A/S NVH Gentofte Vand A/S GKV Gentofte Spildevand A/S GKS Gladsaxe Vand A/S GXV Gladsaxe Spildevand A/S GXS Sjælsø Vand A/S SJV Nordvand A/S NV Med venlig hilsen Carsten Nystrup Direktør Side 7 af 8 Godkendelse af referatet/protokollen fra bestyrelsesmøde den 29. april 2015: Ivar Green-Paulsen Lisbeth Winther Trine Henriksen Torben Sønnichsen Paul Graugaard Krishna Møller Lise Jangmark Carsten Nystrup Side 8 af 8
© Copyright 2024