D E R F O R F LY T T E R D AN S K E R N E . O M D AN S K E R N E S F LY T T E M Ø N S T R E - O G M O T I V E R HELLE NØRGAARD B R AN D I N G K O N F E R E NC E D . 11 N O V E M B E R 2 01 4 Derfor flytter danskerne. Om danskernes flyttemønstre- og motiver • Urbaniseringsforløb og tilflytning til byerne • Geografisk mobilitet, livsfaseflytninger og flyttemotiver • Counter-urbanisering og by-land flytninger • Kommunernes arbejde med bosætningsstrategier 2 Urbaniseringsforløb og tilflytning til byerne 3 Urbaniseringsfaser og -forløb Kilde: Van den Berg, 1982, p. 38. 4 Befolkningsudvikling 1940-2013 Kilde: Sørensen (2014) 5 Folketal og befolkningsudvikling i Københavns kommune 1940-2014 1940 1950 1960 1970 1980 1990 1995 2000 2010 2014 700.465 768.105 721.381 622.773 498.850 466.723 471.300 495.699 528.208 570.171 Kilde: Københavns Kommune: Faktaark fra Københavns statistik 6 Kilde: Københavns Kommune/Statistikbanken Geografisk mobilitet, livsfaseflytninger og flyttemotiver SBi – 16.11.2014 8 Teorier om årsager til migration Tr a d i t i o n e l ø k o n o m i s k t e o r i : ‘ p u s h & p u l l ’ f a k t o r e r Flytninger som rationelle beslutninger Ti l p a s n i n g t i l ø k o n o m i s k e m u l i g h e d e r Økonomisk teori: flytninger og bosætning i relation til beskæftigelsesmuligheder 1: arbejde og 2: bolig/bosætning Bosætning i acceptabel afstand til job 1: bolig/bosætning og 2: arbejde Betydning af ikke-økonomiske forhold bl.a. sociale netværk og relationer: n a b o e r, f a m i l i e , v e n n e r, n a t u r / k u l t u r, o m g i v e l s e r o g o p v æ k s t v i l k å r m v. Barrierer for flytning: stedstilknytning til bolig og bosætningsområde 9 Flytteårsager nordiske lande Kilde: Lundholm et al. (2007): New motives for migration?: On interregional mobility in the nordic context. Phd afhandling, Umeå Universitet. Livsfaseflytninger og flyttemotiver Livsfaseperspektiv på flyttemønstre P r æ f e r e n c e r, m u l i g h e d e r, b e h o v o g ø n s k e r æ n d r e s o v e r l i v s f o r l ø b Flytteovervejelser og flytninger i forbindelse med uddannelse, p a r d a n n e l s e / æ g t e s k a b , f a m i l i e d a n n e l s e , s k i l s m i s s e m v. F l y t n i n g e r i f o r b i n d e l s e m e d j o b s k i f t e / k a r r i e r e m u l i g h e d e r, a r b e j d s l ø s h e d o g pensionering Villighed til at pendle lange afstande Flytninger i forbindelse med skift i livsstil og re-orientering af liv Sammenhæng mellem mobilitet og ‘botid’ i bosætningsområde, men også tilbagevenden til opvækstområde Hverdagslivs- og biografisk perspektiv på migration/flytninger 11 Counter-urbanisering og by-land flytninger 12 Drømmen om at bo på landet S t o r a n d e l - c a . 2 7 p c t . - a f d a n s k e r e s v a r e r, a t d e g e r n e v i l b o p å landet eller i en landsby ( Byforum: 2001, Skifter-Andersen & Kristensen: 2009, Megafon: 2013) Langt færre realiserer drømmen 6.000 familier flytter hvert år ud af København for at komme nærmere naturen (Aner: 2009 & de Neergaard: forthcoming) I et enkelt år var ca. 5.500 personer der bosatte sig i et yderområde (Nørgaard et al.: 2010). Ti l f l y t n i n g s p o t e n t i a l e c a . 4 0 . 0 0 0 ( 7 % ) p e r s o n e r f o r e t r æ k k e a t b o p å l a n d e t ( Ly k k e S ø r e n s e n , I F U L : 2 0 1 2 ) 13 Danskerne vil fra storby til land Hver syvende dansker vil helst bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie. Det er næsten tre gange så mange, end der rent faktisk bor på landet i dag. Til gengæld ville færre bo i storbyer, end der bor i storbyer i dag. Kilde: Momentum, oktober 2013 14 Hvem er tilflytterne og hvor kommer de fra? Byer med over 50.000 indb. 29 Mellemstor by (15.000-50.000 indb.) 23 Mindre by (2.000-15.000 indb.) 16 Landsby (200-2.000 indb.) Landdistrikt (områder, der ikke har byer med 200 indb. eller derover) Total Unge enlige <30 år Unge par <30 år Småbørnsfamilier (yngste barn <7 år) Storbørnsfamilier (yngste barn >6 år) Midaldrende enlige (30-60 år) Midaldrende par (30-60 år) Ældre par (>60 år) Ældre enlig (>60 år) Sammensatte husstande dvs. samboende eller beboere på efterskoler og lign. Total Førtidspensionister Kontanthjælp 6 7 Folkepensionister 9 Dagpenge 11 18 Studerende 13 14 Beskæftigede 51 Andre 4 Total 100 100 11 Videregående 10 13 Mellemlang 16 Andre erhvervsuddannelser 38 Studentereks. 4 Grundskole 32 4 Total 100 4 Kilde: Nørgaard H. et al. (2010). Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 13 9 12 12 22 100 Årsager til bosætning på landet Kilde: Nørgaard H. et al. (2010): Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 16 Tilflyttere i forhold til livsfase – fordeling i procent Kilde: Andersen et al. (2010): Yderområderne og deres til- og fraflytning. Baggrundsrapport til SBI rapport Tilflyttere til yderområderne: Forandring, integration og strategier. Statens Byggeforskningsinstitut. 17 Bosætning på landet Flytteårsager og forventninger - Behov for ny bolig og ønske om andre omgivelser - Forudgående men begrænset, kendskab til bosætningsområdet - Naturen og herlighedsværdier afgørende - Rekreative og trygge omgivelser Flytteovervejelser - Idylliserede forestillinger og forventninger - Ønske om fælleskab men ikke flyttemotiv - Lukkethed og uindfriede forventninger - Flest bliver men mange flytter igen 18 Bosætningsstrategier • U n d e r s ø g e o g k o r t l æ g g e f o r h o l d o m k r i n g t i l f l y t t e r n e - h v e m t i l f l y t t e r n e e r, h v o r d e bosætter sig og hvad der har været udslagsgivende for deres valg om at flytte til kommunen. • Identificere målgrupper og udvikle målrettede bosætningsstrategier • U d v i k l e d i f f e r e n t i e r e d e i n d s a t s e r o g t i l t a g o v e r f o r f o r s k e l l i g e g r u p p e r. • Synliggøre bosætningsstedernes forskellige kvaliteter og matche tilflytternes ønsker o g b e h o v m e d k o n k r e t e b o s æ t n i n g s o m r å d e r. • Synliggøre kommunens bosætningsindsats på kommunens hjemmeside fx ansætte b o s æ t n i n g s k o n s u l e n t e r, s o m k a n b e s v a r e s p ø r g s m å l f o r u d f o r f l y t n i n g o g s o m h a r en opsøgende indsats når tilflyttere først er flyttet til. • Etablere tilflytternetværk som kan bidrage til at fastholde tilflytterne • Sikre naturadgang og fjerne tomme boliger • A r b e j d e s t r a t e g i s k m e d p r i o r i t e r i n g a f k o m m u n a l s e r v i c e b l . a . s k o l e r, h v o r d e r e r udviklingspotentiale. 19 By-land forskydninger er langsomme Udviklingen er dynamisk og til stadighed under forandring……. ……der er både til- og fraflytning og ikke kun en vej i udviklingen Publikationer kan downloades fra www.sbi.dk eller www.aau.dk