Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Diætistbehandling Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Behandling af Spiseforstyrrelser I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen en "flersporet" behandling af spiseforstyrrelser. Det betyder, at der både skal være fokus på den fysiske, den psykiske og den sociale side af spiseforstyrrelsen. I Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, PC Stolpegård behandles personer med spiseforstyrrelser derfor af et specialiseret behandlerteam bestående af læger, psykologer, diætister, socialrådgivere, fysioterapeuter og psykoterapeuter. Diætistbehandling Diætistbehandlingen er en del af den samlede behandling. Ikke noget man kan vælge til eller fra. Spiseforstyrrelsen er en psykisk lidelse som har fysiske konsekvenser og påvirker kroppens tilførsel af livsnødvendige næringsstoffer. Derfor er det vigtigt også at få diætistbehandling. Diætistbehandlingen kan foregå individuelt eller i gruppe. Diætisten har fokus på de fysiologiske symptomer og på ernæringstilstanden. I samtalen vil der blive lagt vægt på kroppens behov for livsnødvendige næringsstoffer, de nuværende vaner og spisemønstre. I samråd med den enkelte vil der blive fastlagt personlige mål og delmål for behandlingen. Diætisten støtter den enkelte i at turde handle anderledes og ændre sine vaner, regler og rutiner omkring mad og spisning. Diætisten vil undervise i ernæringsfysiologiske emner efter behov, og der vil bliver arbejdet med restriktioner, aversioner, overspisninger, opkastninger og overmotionering. 2 Mange har glæde af at medbringe pårørende på et passende tidspunkt. Sundhed Mange mennesker ved meget om "sund kost og livsstil", men ofte er denne viden præget af tidens slankekure og sundhedskampagner. Det er vigtigt at forstå, at sundhed ikke kan generaliseres. Det der er sundt for én person kan være utilstrækkeligt eller ligefrem skadeligt for en anden. Ernæring er meget mere kompliceret end et simpelt kalorieregnskab. Vejning Hvis man er undervægtig og i adfærdsændrende behandling, skal man tage på som en del af behandlingen, for at have optimale muligheder for at blive rask. Ellers er målet vægtstabilisering under behandlingen. De fleste bliver vejet en gang om ugen i forbindelse med deres gruppeterapi. Andre bliver vejet hos deres terapeut eller diætist, og ved særlige hensyn f.eks. meget lav vægt og påvirkede blodprøver evt. 2 gange ugentligt. Målet er at få mindre fokus på vægten på sigt. Redskaber Mange forventer, at når man kommer til diætist, får man en kostplan. Det er der ikke ret mange, der gør på Stolpegård. Ofte kan en kostplan nemlig ligne endnu en regel eller en diæt, som man ikke må eller tør afvige fra - og hvis man gør det, får man ærgrelser, selvbebrejdelser og restriktioner efterfølgende. På Stolpegård støtter vi ofte folk i at komme ud af deres gamle diæter eller kostplaner igen skridt for skridt. Ind 3 imellem er det dog hjælpsomt med en kostplan for at komme af med mere restriktive og destruktive regler og systemer. Diætisten tager udgangspunkt i den enkelte, og vil ofte lave et indledende interview om døgnrytme, spisemønster og spiseforstyrrelsesregler. Der kan indgå brug af tavle, vejledningsmateriale og/eller kostdagbog, men det vigtigste redskab er den enkeltes egen oplevelse af situationen. Fremmøde Man indkaldes skriftligt pr. brev eller e-mail til første diætistsamtale, og aftaler selv næste mødedato med diætisten. For at få fuld udbytte af behandlingen er det vigtigt at komme hver gang. Er man forhindret, er det vigtigt at melde afbud hurtigst muligt på e-mail: [email protected] eller telefon: 38 64 53 30 kl. 8.15-9.30 eller 13.30-14.30, fredag 8.15-9.30. JANUAR 2015 Psykoterapeutisk Center Stolpegård PC Stolpegård Stolpegårdsvej 20 2820 Gentofte Telefon: 38 64 53 10 E-mail: [email protected] www.psykiatri-stolpegaard.dk
© Copyright 2024